Spørgsmål og svar 2016

Spørgsmål fra Lea V. Nielsen:

Vedrørende Acaciavej 6:

Jeg har nu gennemgået de svar jeg fik på kommunalbestyrelsesmødet d.7/12 og de relevante offentlige referater i sagen vedrørende Acaciavej 6. Dette har ledt til yderligere spørgsmål i relation til sagen samt den naboorientering kommunen sendte ud d. 4/12 ((J.nr.: 02.34.00-P19-475-15) - bemærk dette er udsendt efter deadline for forrige spørgerunde).  Bygningen har stået tom i halvandet år - men nu har kommunen pludselig travlt og vil derfor omgå alle etablerede processer for lokalplan, ejendomsret og nabohøring.

1.    I forbindelse med forslaget for omdannelse af Acaciavej 6 til flygtningeboliger, vil kommunen søge dispensation under §20 i planloven (der henviser til §5 u) for en 5-årig periode for at omgå den etablerede proces for nabohøring og etablering af lokalplan. Boligerne er hverken midlertidige eller hurtige at etablere, som det kræves i Folketingets bemærkninger til denne hjemmel, og kommunen gør det offentligt kendt at de på sigt skal gøres permanente. Hvordan kan kommunen berettige denne dispensationsansøgning?

2.    Ifølge referatet fra Magistraten 7/9-2015, foreslås Acaciavej 6 omdannet til bofællesskab til 6 personer, da det er den eneste boligform, der giver mulighed for at dispensere fra Kommuneplan 13. For det første strider dette imod de svar Pernille Høxbro gav 7/12 til undertegnede omkring målgruppe (hvad skal 2 familier bruge tre køkkener og tre badeværelser på hver etage til?  – men hvorfor vil kommunen i så høj grad gerne dispensere fra lokalplan og kommuneplan at løsningsforslaget absolut skal tilpasses dette? Det må alt andet lige være en billigere løsning at lave to boliger end 6 – der også maksimerer gensalgsværdien som Fru Høxbro påpegede sidst.

3.    Forudsætningerne for dispensationen er desuden ikke korrekte. I rammekortet for Kommuneplan 2013 er naboen Acaciavej 4 kategoriseret som 6.O.2, område O – offentlige formål, selvom det længe har været en privat villa. Desuden er Acaciavej selv et A- boligområde med åben-lav/tæt-lav bebyggelse (og ikke B), og jeg vil derfor gerne forstå hvordan kommunens forslag om at etablere 6  boliger og 6 parkeringspladser i et hus på en villavej kan hænge sammen med den gældende ramme i kommuneplanen for villa- og rækkehusområder som er max. 2 boliger i max. 2 etager?

______________________________________________________________

Svar (udkast) ved socialudvalgsformand Pernille Høxbro:

Ad 1:

Som bekendt står Danmark i akut mangel på midlertidige boliger til de flygtninge, der kommer til Danmark. I erkendelse heraf har Folketinget vedtaget en ændring af Planloven, der gør det muligt at meddele tilladelse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.

Udarbejdelse af en lokalplan tager ca. 1 år, hvilket i den aktuelle situation er for lang tid, og baggrunden for lovændringen. Frederiksberg Kommune skal huse ca. 250 flygtninge, og dette giver en stor udfordring med at finde opholdssteder. Acaciavej 6 ejes af kommunen og bygningen står tom. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og kan jf. Planlovens § 5u, tillades anvendt til midlertidigt opholdssted i op til 5 år. Såfremt den ønskes gjort til permanent bolig, skal der foretages naboorientering med efterfølgende udarbejdelse af lokalplan eller kommuneplantillæg.

Ad 2 og 3:

Kommuneplanen angiver bl.a. den overordnede plan for kommunens udvikling og rammerne for lokalplanlægning. Den i kommuneplanen angivne anvendelse er derfor udtryk for hvad ejendommene fremadrettet ønskes anvendt til og ikke en opgørelse over den nuværende anvendelse.

Der påtænkes ikke indrettet 6 boliger i bygningen men 2 bofællesskaber, hvor der på hver etage bliver bolig for 3 flygtninge med fælles toilet- og baderum samt køkken. Jf. punkt 288 fra By- og Miljøudvalgsmødet d. 26.10.2015

Vedrørende parkering har By- og Miljøudvalget på ovenstående møde ligeledes truffet beslutning om ikke at kræve parkeringspladser, da der er tale om midlertidige boliger.

_________________________________________________

Spørgsmål fra Henrik Murmann:

Spørgsmål til det kommunalt finansierede EL-cykelprojekt:

Frederiksberg og Københavns kommuner gennemfører et fælles cykeludlejningsprojekt for millioner af skattekroner til nytte for borgere og turister.

Det blev oplyst af fondsformand Nikolaj Bøgh i lokalavisen, at cyklerne på et vist tidspunkt i 2015 havde været mere end 30.000 gange ude af ladestationerne og at der ville være godt 1.800 cykler til rådighed.

Informationer om den enkelte cykels brug, reparation m.v. registreres så det ville måske være muligt, om følgende omtrentlige tal kan blive oplyst:

1. Hvor mange timer har cyklerne samlet været til rådighed for offentligheden i 2015 og hvor mange timer heraf samlet været udlejet i 2015?

2. Hvor store (i runde tal) har driftsudgifterne været i 2015 og hvor store driftsindtægterne i 2015?

________________________________________________________

Svar (udkast) ved rådmand Jan E. Jørgensen:

Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, vil jeg lige ridse organiseringen af bycyklen op.

Bycykelsystemet er et fælles projekt mellem Københavns og Frederiksbergs kommuner og DSB. Københavns og Frederiksberg Kommuner har valgt i fællesskab at oprette en selvstændig erhvervsdrivende fond, der varetager parternes interesse, og er den direkte kontraktholder i forhold til operatøren Bikeshare Danmark (tidligere GoBike). DSB indgår som samarbejdspart.

Det er operatøren, der har forestået levering af systemet, herunder cyklerne og ladestationerne. Det er operatørens ansvar at sikre systemets funktion herunder, at cyklerne til stadig er til rådighed og funktionsdygtige.

De 3 parter  - DSB, København og Frederiksberg – er ikke involveret i den direkte drift af bycykelsystemet, men yder dog et tilskud til fonden. Det betyder blandt andet, at driftsindtægter tilgår fonden, ligesom fonden dækker driftsudgifter. Fonden kan bruge driftsindtægterne til øget markedsføring, udvikling og udbredelse af systemet.

På Henrik Murmanns spørgsmål 1 kan jeg oplyse, at det samlede antal timer, som cykler har været til rådighed i 2015 var på 7,3 mio. timer. Heraf har cyklerne været udlejet i 2015 i 168.761 timer.

Til Henrik Murmanns spørgsmål 2 kan jeg oplyse, at driftsindtægterne i 2015 har udgjort  godt 3,6 mio. kr. Fonden har ikke betalt særskilte driftsudgifter til leverandøren i 2015 som følge af, at bycykelsystemet i hele året har været i installationsfasen. Bycykelsystemet overgår først formelt til driftsfase, når en afsluttende driftsprøve er bestået.

Den afsluttende driftsprøve er påbegyndt. Som led i denne er der netop er konstateret en fejl ved styret, der begrænser cyklernes drejeradius. Det betyder at bycyklerne aktuelt er midlertidigt ude af drift - for alle eventualiteters skyld. Når denne fejl er afhjulpet, vil bycyklerne kunne godkendes til formelt at overgå til driftsfasen. Først herefter starter de 8 år, som er den periode, som parternes tilskud omfatter.

Selv om den almindelige driftsfase endnu ikke formelt er igangsat, har bycykelsystemet reelt været i drift i nogen tid. Cyklerne er blevet en velkendt del af både Frederiksberg og Københavns bybillede, og har i 2015 oplevet en positiv fremgang. Så lad os lige tage en status med:

Alle cykler er nu leveret, så der pr. 15/10-2015 var 1.860 cykler til rådighed.

Henover sommeren har der været en pæn vækst i brugen af cyklerne, så der i august måned blev kørt i omegnen af 33.000 ture.

I september blev der kørt knap 23.000 ture, hvor turene i snit var på 55 minutter og 4,7 km lange.

Fra 1/1 til 30/9 er der i alt kørt 118.994 ture, med en gennemsnitlig turlængde på 5,3 km.

Pr. 20/10 var der i alt 1.116 faste abonnenter på systemet. Hertil kommer selvfølgelig alle de brugere, der benytter systemet som ”pay as you go”. Statistikken viser, at der er lidt færre ture der køres af abonnenter end af ”pay as you go”-brugere.

Når udfordringen med styret er løst inden for kort tid, er der næppe tvivl om, at vi vil se en fortsættelse af den hidtidige positive udvikling, som i sagens natur især sker, når klimaet er mildere, end det er i øjeblikket.

Der skal ikke herske tvivl om, at bycykel-projektet undervejs har stødt på vanskeligheder, og især har det givet udfordringer at få den private operatør til at leve op til kontrakten og levere cyklerne i den takt, det var aftalt.

Så meget desto mere er det vigtigt, at systemet er i drift helt fejlfrit, når foråret sætter ind. Så kan man for alvor bedømme, om det har været alt besværet værd, og vi har fået det ”fjerde ben” i den kollektive trafik, systemet er designet til at være.

________________________________________________________

Næste spørgetid er 22. februar 2016

Spørgsmål fra Leif Kirchhoff Larsen: 

Kommunen har i 2015 indført nye regler for parkering. Det har medført, at beboerne på private fællesveje kan vælge mellem at have ekstra mange biler parkeret eller overdrage vejen til kommunen. 

Jeg er mest stemt for at overdrage vejen, men jeg kan se af det udsendte materiale, at det - totalt set er rimeligt bekosteligt 10 millioner kr. for Fuglebakkekvarteret. Vel at mærke som skal dækkes af beboerne. 

Ifølge papirerne dækker kommunen ikke nogen af omkostningerne. Skønt kommunen også er grundejer (Skolen på Duevej). Uden at være tekniker, mener jeg at se, at de reparationer, som i givet fald skal foretages, primært er efter kommunen selv har gravet mm. Alle borgere i kommunen kan benytte de berørte veje. Specielt de forældre der kører deres børn i skolen. Eller stemmer på Duevejens skole. Tilsyneladende er det en af kommunen valgt entreprenør, som skal udføre arbejdet. Og som har lavet tilstandsrapporten. Det minder lidt om Storm P. "At sælge elastik i metermål" ;-) 

Så mine spørgsmål: 

Synes kommunalbestyrelsen ikke, at kommunen burde afholde denne omkostning? Helt eller delvist? Alternativt acceptere, at de berørte veje er i rimelig acceptabel stand. Og acceptere dem i denne stand?

_________

Svar (udkast) ved formanden for By- og Miljøudvalget, rådmand Jan E. Jørgensen:

Parkeringszonen er den 1. april 2015 udvidet til at gælde alle de offentlige veje på Frederiksberg. De private fællesveje er ikke en del af parkeringszonen, og der er derfor mulighed for, at man på disse veje vil opleve en stigning i parkerede biler, som spørgeren netop beskriver.

Derfor er ejeren af ejendomme grænsende til de private fællesveje blevet tilbudt, at de private fællesvej bliver optaget som offentlige veje og dermed kan indgå i p-zonen. I Fuglebakkekvarteret har et flertal af grundejerne udtrykt ønske om, at vejene optages som offentlige.

Uafhængig af ovennævnte proces, trænger en lang række af de private fællesveje til at blive istandsat. Dette gælder også vejene i Fuglebakkekvarteret. Forpligtelsen til istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de grundejere, der grænser op til vejen. Hvis grundejerne ikke vedligeholder deres veje, så de er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang på vejene, kan kommunen træffe beslutning om at de skal istandsættes, hvilket også er sket i forhold til vejene i Fuglebakkekvarteret.

Der er gennem flere år foretaget forskellige ledningsarbejder af forskellige forsyningsvirksomheder, herunder TDC og Frederiksberg Forsyning til forsyning af beboerne på vejene. Kommunen har ikke fundet anledning til at anfægte måden, retableringerne efter gravearbejderne er udført, og vejenes dårlige stand kan derfor ikke tilskrives disse arbejder.

Når kommunen inden for privatvejslovens regler har skønnet, at vejene trænger til istandsættelse, skyldes det flere forhold. Flere steder fremstår kørebanebelægningerne med afskalninger og med både eksisterende og begyndende slaghuller til fare for trafikanterne på vejene. Fortovene fremstår også mange steder med ujævne belægninger, niveauspring m.v. til fare for fodgængere, herunder svagtseende. Dette fremgår også tydeligt af de tilstandsrapporter for vejene, som er sendt til samtlige grundejere. Det vil være en urimelig forskelsbehandling af borgere, hvis kommunen i dette tilfælde accepterer standen af vejene, og i andre tilfælde pålægger istandsættelser for vejene med tilsvarende stand som vejen i Fuglebakkekvarteret. Opgaven med istandsættelse af vejene bliver i øvrigt konkurrenceudsat, og den med det laveste bud får opgaven. Der er således ikke sammenfald med den entreprenør, som har udarbejdet tilstandsrapporten for kommunen.

Spørgeren er også inde på fordeling af udgifterne til istandsættelsen. Efter privatvejsloven er det ejerne som sagt af tilgrænsende ejendomme, der skal vedligeholde vejen og afholde udgifterne hertil. 10 mio. kr. kan naturligvis synes af mange penge – men der er jo mange veje i Fuglebakkekvarteret, og der er mange grundejere til at betale udgiften. Kommunen skal selvfølgelig også som grundejer afholde sin del af udgiften for vejens istandsættelse. Ejeren af Skolen på Duevej - Frederiksberg Kommune, skal således betale anslået 231.167 kroner.

Kommunen kan således ikke påtage sig at afholde udgifterne til vedligeholdelse af samtlige veje i Fuglebakkekvarteret - heller ikke selvom vejene nu optages som offentlige. Dette er en udgift, som de tilgrænsende ejere af ejendomme skal afholde. Dette vil i øvrigt være en urimelig byrde og forskelsbehandling for de borgere, som på andre private fællesveje selv har betalt for istandsættelse af deres veje, og en urimelig byrde at pålægge resten af skatteborgerne i kommunen.

Jeg kan i øvrigt henvise til By- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 1. juni 2015.

________________________________________________________________________________ 

Næste spørgetid er 14. marts 2016

Spørgeren er desværre blevet forhindret i at deltage, så spørgetiden er aflyst.

________________________________________________________________________________ 

Næste spørgetid er 18. april 2016

Spørgsmål fra Gitte Worm: 

I brev 30. september 2015 fra Frederiksberg Kommune, Bygge-, Plan og Arkitektur, fremgår det, at cafémøbler placeret på fællesarealer på ejendommen, Andebakkesti 4, skal fjernes inden 4 uger. Men møblerne står der stadig . Hvordan kan det lade sig gøre? Eller hvorfor gør de det?

Svar(udkast) ved formanden for By- og Miljøudvalget, rådmand Jan E. Jørgensen:

Tak for dit spørgsmål.

Indledningsvis vil jeg lige forklare kort, at sagen drejer sig om den nye cafe og isbar, som er etableret på Andebakkesti 4, hvor ejendommens ejer benytter en del af ejendommens fællesarealer til opstilling af cafeborde og stole, hvor kunderne til cafeen kan sidde og drikke deres kaffe og spise is. Du henviser til et brev fra 30. september, som forvaltningen sendte til ejeren, hvor det står anført, at borde og stole bør fjernes inden 4 uger.

Det svar du fik, var baseret på en fejlagtig oplysning om, at I som lejere ikke havde adgang til det fælles areal. Ved forvaltningens besigtigelse af caféen og området udenfor, kunne det konstateres, at I har adgang til – og mulighed for at benytte fællesarealerne.

Det har ejer efterfølgende oplyst var fejlagtigt opfattet, og at beboerne i ejendommen selvfølgelig stadig har adgang til, og kan benytte fællesarealerne også sætte sig på cafemøblerne, hvis man har lyst til det.

Det svarer til at sætte havemøbler i en fælles gård, som alle kan benytte.

Derfor skrev vi til dig i januar 2016 og forklarede, at opstilling af cafemøblerne på jeres fællesarealer ikke er noget, vi som kommune kan forhindre.

Det har vi ingen hjemmel til i sagen, da den er af privatretlig karakter.

Der er ikke i byggeloven hjemmel til at kræve cafemøbler fjernet på egen grund, når fællesarealerne kan benyttes af alle beboere og lejere, men hvis du mener, at ejer ikke overholder sine forpligtelser som udlejer, vil jeg råde dig til at kontakte huslejenævnet, som måske – afhængig af, hvad der skal tages stilling til præcist - kan hjælpe dig.

 _______________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

Spørgsmål fra Michael Hansen: 

Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til Kommunalbestyrelsen i deres spørgetid. Spørgsmålet er særligt rettet mod Laura Lindahl. Socialøkonomi er et begreb, der har vundet indpas i vores samfund over de sidste par år. Jeg har et indtryk af, at dette har påvirket kommunernes arbejde, specielt på beskæftigelsesområdet. Socialøkonomiske virksomheder er blevet fremhævet som en løsning på mange af beskæftigelsesproblematikkerne, specielt fordi de er gode til, at inkludere borgere, der ellers er blevet ekskluderet fra arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Dog har det flere steder vist sig, at socialøkonomi ikke havde den tyngde og volumen som man havde håbet på. Jeg ved, at der også i Frederiksberg Kommune er fokus på socialøkonomi i forhold til beskæftigelsesindsatser, og jeg er interesseret i at høre Laura Lindahl hvorfor socialøkonomi er blevet bragt på banen som strategi i forhold til jobskabelse og hvorvidt det er en strategi det er værd at fortsætte med?

Svar(udkast) ved formanden for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, rådmand Laura Lindahl:

Socialøkonomiske virksomheder kombinerer forretningsdrift med et social formål. Der er derfor et stigende fokus på socialøkonomiske virksomheder som en virksomhedsmodel, der kan skabe nye innovative løsninger på samfundsmæssige problemstillinger. Socialøkonomiske virksomheder ser ofte muligheder, hvor andre ser barrierer, og de formår at mobilisere andre ressourcer end det etablerede system. Der er derfor gode vækstmuligheder ved at understøtte socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er gode til at kombinere det offentliges opgavefokus, det privates organiseringsform og civilsamfundets sociale engagement. Dette er medvirkende til, at socialøkonomi er bragt på banen i forhold til jobskabelse.

Socialøkonomiske virksomheder kan ikke være med til at løse beskæftigelsesproblematikker meget  bredt set. De bidrager fokuseret til lokal udvikling, vækst og jobskabelse, eventuelt et mere rummeligt arbejdsmarked og kan bidrage til at skabe bedre velfærd for udsatte borgere direkte eller indirekte. På Frederiksberg er der skabt  en mere strategisk og praktisk platform, hvorfra nuværende og fremadrettede initiativer samlet, bliver udviklet og igangsat. Der er oprettet én indgang til socialøkonomiske virksomheder i Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor Frederiksberg Kommune faciliterer området. Indsatsen fungerer som et innovativt laboratorium, hvor viden samles og ideer samt initiativer opstartes, udvikles og omsættes i konkrete initiativer og støtte til socialøkonomiske virksomheder. Der arbejdes organiseret og strategisk med socialøkonomi i et koncern- og vækstperspektiv. Indsatsen er under stadig udvikling, og der fokuseres på at medvirke til at udvikle socialøkonomi på et bæredygtigt grundlag. Det understøtter at virksomhederne producerer produkter eller tjenesteydelser, som efterspørges af markedet, så virksomheden ikke er afhængig af offentlig støtte.

En socialøkonomisk strategi giver selvsagt ikke løsningen på alle udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af velfærdstilbud og vækst, men kan være et væsentligt bidrag til den øvrige indsats. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er fokus på socialøkonomi som en strategi i forhold til jobskabelse.

 _______________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

 Næste spørgetid er 23. maj 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er mandag den 13. juni 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er mandag den 29. august 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er mandag den 5. september 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er mandag den 3. oktober 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er mandag den 14. november 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål.

Næste spørgetid er 5. december 2016

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål fra borgerne.

Næste spørgetid er 30. januar 2017.