Spørgsmål og svar 2015

Spørgsmål fra: Thomas Holm

Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen den 26. januar 2015 om miljøgener ved evt. etablering skaterbane m.m. i Grøndalsparken bag Magneten ved BBA grunden.
Jeg er en af de beboere som bor tættest på Magneten over ud fra historien er jeg bekymret.
Efter kommunalbestyrelsen erhvervede den tidligere TDC ejendom var beboerne i området i lange tider udsat for kommunalt sanktionerede støjgener fra aktiviteter i ejendommen. Det drejede sig om støj fra Auditoriet, hvor henvendelser til kommunalbestyrelsen forblev resultatløse indtil ombygningen af Magneten blev påbegyndt. Videre vil det fleste beboere i området huske nattelange støjgener fra den såkaldte Feriekoloni, der udløste en af de største proteststorme over udendørs støjgener til kommunalbestyrelsen. En proteststorm som blot udløste et lakonisk svar fra medlemmer af kommunalbestyrelsen. Svaret var i sin essens at nu måtte de klagende beboerne virkeligt tage sig sammen og værdsætte det nye initiativ.

Med disse erfaringer i baghovedet kan beboerne i området næppe bebrejdes at være lidt håndsky overfor nye kommunale initiativer, der kan medføre støjgener. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med orientering om de kommende aktiviteter i Magneten givet solide garantier om at beboerne ikke vil blive generet – og tak for det! Men hvad med udendørsområderne?

Den 16. september 2014 kunne nedenstående læses i Frederiksberg Bladet:
To mand frem for en skater
”BYUDVIKLING. Opsamlingsbassiner til regnvand fra store regnbyger eller skybrud, kan bruges som legepladser”. Det fremgår, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne Jan E. Jørgensen og Morten Jung har været i Musicon i Roskilde for at suge inspiration til sig. Musicon er et ”Rabalderprojekt”, som opføres i Roskilde. Musicon skal være hovedkvarter for Roskilde Festivalen.
Der står også: ”Nogle af elementerne kan bruges ved den nye svømmehal på Bernhard Bangs Alle, hvor en kombination af klimasikring og skaterbane kan placeres”
Det fremgår herefter, at regnvandsbassinet, ”en sø” kan bruges som skaterbane i de tørre timer, som der i følge Jan E. Jørgensen heldigvis er flest af.

Den 30. december 2014 kunne yderligere nedenstående læses i Frederiksberg Bladet;
Skaterbane bliver måske forlænget
NORDENS PLADS: ”Den midlertidige skaterbane på Nordens Plads er et lokalt legeland for de unge og de er vilde med den”. Kommunen prøver nu at få forlænget, så brugen af den midlertidige skaterbane kan forlænges til hele 2015.
Dette kræver, at der skal ses på toilet- og affaldsforhold, hvilket vil koste 50.000 kr. om året. Der skal også opsættes en ”flytbar” støjvæg hvilket vil koste 80.000 kr.
I parentes kan bemærkes, at det er jo en kendt sag at skaterbanen på Nordens Plads er en stærkt støjende aktivitet.

Spørgsmål:
1. Når kommunalbestyrelsen kun prøver at få forlænget skaterbanen på Nordens Plads til og med 2015, er det så fordi, der skal etableres en skaterbane i regnvandsbassinet (søen) i Grøndalsparken ud for svømme-idrætshallen og Magneten i stedet for?
2. Skal der være siddepladser/tilskuertribuner rundt om regnvandsbassinet (”søen”)?
3. Skal der kunne afholdes musikarrangementer og lignende i området?

Med venlig hilsen
Thomas Holm

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen:

Svar på Spørgsmål 1:
Skateranlægget på Nordens Plads har siden etableringen i 2012 været et populært aktivitetssted for rigtig mange skatere. I den første periode modtog forvaltningen klager over skateraktiviteten, men efterfølgende er der kommet mange positive tilkendegivelser fra brugere af banen, men også fra flere modne og ældre beboere, der har givet udtryk for, at det er rart med liv i området.
Det er mit håb, at det foreslåede byggeri på Nordens Plads snart bliver en realitet, men indtil da er der foreløbigt givet tilladelse til, at banen kan blive stående i 2015. Herefter må vi så vurdere mulighederne for at bevare aktiviteten i området.
Forlængelsen af skatermuligheden på Nordens Plads i 2015 har altså ingen sammenhæng med et evt. forslag til skateranlæg ved den nye svømmehal på Bernhards Bangs Allé.
Et anlæg til skybrudsvand kan hensigtsmæssigt udformes, så det kan anvendes til fritids-formål som skateraktivitet. Derfor er det netop et af flere gode forslag, der har været nævnt i forbindelse med planerne for retablering af Grøndalen efter svømmehalsbyggeriets afslutning. Jeg må dog slå fast, at der ikke er truffet beslutning om, hvordan parkdelen kan udformes, og hvad den skal indeholde.

Svar på spørgsmål 2:
Foreløbigt er der blot lavet en idéskitse til, hvordan der evt. kan etableres et regnvandsbassin nedenfor svømmehallen. Tilskuerfaciliteter er der ikke antydet, men jeg forestiller mig nu blot området udlagt i græs med fritstående træer, som det er i dag.

Svar på spørgsmål 3:
På Frederiksberg er der tradition for, at vore byrum og parkområder lejlighedsvist anvendes til forskellige former for events og arrangementer - til glæde for rigtig mange borgere. Derfor vil jeg selvfølgelig ikke afvise, at det også vil kunne forekomme i Grøndalen, selvom vi ikke har aktuelle planer om det.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi i den forbindelse altid lægger stor vægt på at bekæmpe støjgener og informere om arrangementerne til lokalområderne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra : Janne Forslund

Til Kommunalbestyrelsen om hastigheds og trafikmålinger i nærområderne til BBA grunden den 26. januar 2015

Som et af medlemmerne af medborgergruppen ved BBA grunden spurgte jeg forvaltningen ved et møde i det gule Hus den 14.august 2014, om vi kunne få samtidige målinger af trafikmængder og hastigheder på mindst 2 steder på vore tilstødende veje (Grøndalsvej, C. F. Richs vej, Moltkes vej og Tesdorpfs vej), samt på den indkommende og udgående trafik fra Københavns siden ad CF Richs vej og på Bernhard Bangs Alle, før byggeriet går i gang.

Kun på denne måde kan man få et overordnet blik for, hvordan trafikstrømme fordeler sig på de enkelte veje og hvor folk kommer fra. Og man kan efter endt byggeri gentage de samme målesteder på de samme tidspunkter af året og derved få oplyst hvor meget færdselsmønsteret har ændret sig ad de forskellige veje til BBA grunden.
Ved det sidste møde i KMB oplyste jeg at man også ud fra disse målinger kan beregne støjniveauet, hvis vi får alle de målte tal, vi har bedt om.

Forvaltningen oplyste på mødet den 14.aug, at man gerne ville imødekomme de ønskede målinger. Det fremgår også af referatet af mødet (modtaget den 6. november) om end i meget overfladisk og forkortet udgave. Efter den tidramme vi har fået oplyst for snart længe siden, skulle det ikke vare så længe, før byggeriet starter. Vi har stadig ikke hørt noget om de foretagne målinger, derfor haster målingerne nu, da meningen jo var, at man skulle have viden om trafiksituationen i nærområdet, før der sker ændringer ved BBA grunden.

Som så ofte før loves der en lille smule, men det er sjælden, der sker mere.

Vi vil derfor spørge Borgmesteren og kommunalbestyrelsen om, hvordan de vil understøtte vore allerede imødekomne ønsker og sætte gang i administrationen, så målingerne kan nå at blive udført inden byggeperioden starter. Vi sender en skitse med målestationer m.m.

Med venlig hilsen

Janne Forslund
På vegne af ”Borgergruppen 5. Juni Plads kvarteret”

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen:

Jeg kan oplyse, at der som planlagt gennemføres hastigheds- og trafikmålinger på Grøndalsvej, Bernhard Bangs Allé og C.F. Richs Vej, på broen over jernbanen, i uge 10.
Vi sender tællingerne til følgegruppen, så snart de er opsamlet og kvalitetssikret.
Der er gennemført hastigheds- og trafikmålinger på Moltkesvej, 5. Juni Plads og Tesdorpfsvej i 2012 og 2013. Disse er, så vidt jeg er oplyst, udleveret til følgegruppen.
Jeg vil i den sammenhæng bemærke, at trafikmængden ikke adskiller sig væsentligt fra år til år. Trafikmålingerne fra 2012 og 2013 er derfor fuldt ud anvendelige til formålet – nemlig at sammenligne trafikken før og efter svømmehallens åbning.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra : Dorte Bajda Appel

Jeg er formand for Ejerforeningen Moltkesvej 65-71 en ejerlejlighedsbebyggelse, som er beliggende lige direkte overfor BBA-grunden, som skal huse dels Magneten dels en ny svømme- og idrætshal.

I forbindelse med påbegyndelsen af byggeriet af svømme- og idrætshallen, har vi som meget nære naboer en række bekymringer, som vi har forsøgt at få nærmere afklaret hos følgegruppen for byggeriet. Men de er indtil videre ikke blevet orienteret tilstrækkeligt og tilsyneladende heller ikke tidsnok, hvorfor vi finder det nødvendigt at stille vores spørgsmål direkte overfor Kommunalbestyrelsen.

Vores ejendom er blevet gennemgribende renoveret gennem de senere år, og det er med stor bekymring, vi imødeser påbegyndelsen af byggeriet.

Vi er erfaret, at spunsningen omkring udgravningsområdet vil blive foretaget som nedramning, hvilket efter vores oplysninger er den mest skadelige metode for de omgivende bygninger, hvorfor denne metode slet ikke accepteres af f.eks. vores nabokommune København. Da vi har en forventning om, at Kommunen er fuldt ud klar over konsekvenserne af en nedspunsning, forventer vi, at der nedsættes vibrationsspyd i området bl.a. omkring vores ejendom. Vi er dog stadig meget utrygge ved den valgte metode og vil derfor gerne:

Hvordan agter kommunen at beskytte og forebygge evt. skader på de omkringliggende ejendomme?

Erfaringerne fra Metrobyggeriet viser, at selv ejendomme et godt stykke op ad Moltkesvej oplevede revner i vægge, så vi mener vores bekymringer er gangske berettigede. Så vidt vi er blevet oplyst dækker forsikringsselskaber desuden ikke sætningsskader påført af andre, og erstatningsansvaret påhviler alene entreprenør/Kommune.

Vi vil gerne vide, hvem der har det reelle erstatningsansvar ved byggeriet af svømme- og idrætshallen på Bernhard Bangs Allé - kommunen eller Gribskov Gruppen?

I den forbindelse forventer vi, at kommunen sikrer, at ejendommene bliver gennemfotograferet inden byggeriet går i gang.

Vi har desuden erfaret, at entreprenøren i en e-mail til forvaltningen påpeger problemer ifb. med byggeriet, og at der bl.a. vil forekomme en 80 % overskridelse af støjgrænserne i forhold til Frederiksberg Kommunes forskrifter for støjende anlægsarbejder. Derfor skulle der efter sigende være overvejelser i gang om genhusning af Magnetens brugere.

Vi kan i Frederiksberg Kommunes Støjhandlingsplan (vejstøj) 2013-2018 desuden læse, at citat: "God byplanlægning er med til at reducere støjgenerne fra trafikken”, og at Kommunen vil citat: "Gennemføre forebyggede støjbekæmpelse via miljøvenlig byplanlægning". På sigt vil udbygningen af området omkring Bernhard Bangs Allé medføre en meget kraftig forøgelse af støjen i området. Alene trafikstøjen på Bernhard Bangs Allé overskrider allerede nu Miljøministeriets vejledende grænseværdier med mere end 20 %. Tillagt den voldsomme anlægsbyggestøj og byggepladstrafik, vil vi gerne vide:

Hvilke konkrete tiltag har kommunen tænkt sig i forhold til naboer og genboere og om der fx vil blive rettet henvendelse til os med henblik på oprettelse af støjpartnerskaber?

På vegne af Ejerforeningen Moltkesvej 65-71
Formand Dorte Appel

Svar fra rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen:

Svar på spørgsmål 1:
Ejerforeningen Moltkesvej har spurgt til det praktiske omkring spunsningen og de tiltag, som entreprenøren vil gøre for at minimere generne for områdets beboere.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at de geotekniske boringer på byggepladsen peger på, at spunsningen vil blive etableret ved en forboring, der sikrer en så lempelig nedbringning af spunsen som mulig.
Der vil samtidig blive foretaget vibrationsmåling/overvågning på naboejendomme med alarm/varsling til den ansvarlige byggeleder samt den udførende entreprenør og tilsynet. Der vil i øvrigt blive foretaget registrering af relevante ejendommes beskaffenhed forud for arbejdets igangsættelse, som tidligst forventes at ske primo april.

Svar på spørgsmål 2:
Dernæst har Ejerforeningen spurgt til, hvem der har det reelle erstatningsansvar ved byggeriet.
Her gælder det kort, at OPP-selskabet v/Gribskov Gruppen er forpligtet til at tegne alle forsikringer i anlægs- og driftsfasen, herunder eksempelvis projektansvars- og entrepriseforsikring.
I forbindelse med spunsningen vil der, som nævnt, blive taget en række forholdsregler, men skulle der mod forventning indtræde skader på naboejendomme som følge af rystelser i jordla-gene, så er der tegnet de nødvendige forsikringer med henblik på reetablering og erstatning.

Svar på spørgsmål 3:
Jeg kan oplyse at anlægsarbejdet vil være omfattet af de helt almindelige myndighedsregler på miljøområdet, der gælder for udførelsen af bygge- og anlægsarbejder i Frederiksberg Kommune. Dvs. Frederiksberg Kommunes forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Forskriften fastsætter grænseværdier og regulerer i øvrigt støjende bygge- og anlægsarbejder mht. arbejdstider og naboinformation. I tilfælde af at anlægsarbejdet ikke kan overholder forskriftens vilkår skal der søges om dispensation. Dispensation gives kun, hvis det teknisk er absolut nødvendigt for gennemførelsen af byggeriet og normalt også kun for en begrænset periode f.eks. ved byggegrubeindfatningen. En eventuel dispensation indeholder typisk vilkår om, at byggeriet gennemføres i overensstemmelse med principperne for anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknik), samt at omgivelserne overvåges ved kontinuerte støjmålinger.
Kommunes støjpartnerskabsordning omfatter boliger der er belastet af et trafikstøjniveau over 68 dB. Jeres område er, efter Frederiksbergske forhold, kun moderat trafikstøjbelastet (ca. 62-63 dB). Opførelsen af Svømmehal m.v. vil kun i beskedent omfang ændre støjbilledet i området – med mindre end 1 dB. Kommunens støjpartnerskabsordning vil således ikke være relevant for jer.
Jeg skal understege at vi fra kommunens side naturligvis vil være meget opmærksomme på, at byggeriet gennemføres i overensstemmelse med de regler og krav der forefindes på området – netop for at beboerne belastes mindst muligt.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Næste spørgetid er den 23. februar.

Spørgsmål fra: Finn Kofoed

1. Status på vurdering af private fællesveje, i forbindelse med den nye parkerings strategi?
2. Hvorfor giver kommunen ikke information om private fællesveje til eksterne konsulent firmaer, når disse
udfører opgaver for kommunen?
3. Vil kommunen skærpe skiltning ved private fællesveje, når udvidelse af parkerings zonen træder i kraft?

Med venlig hilsen
Finn Kofoed
På "Borgergruppen 5. Juni plads kvarteret" vegne.

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen.

Private fællesvejes forhold kom tydeligt frem i den høringsproces, der gik forud for den politiske aftale om den nye parkeringsstrategi. Det gælder både på de to offentlige møder, der blev holdt på skolerne i januar måned 2014 og i den efterfølgende skriftlige høringsproces.
Det er mit klare indtryk, at der blev lyttet til de private fællesveje. I aftalen af 28. maj 2014 om den nye parkeringsstrategi, som 20 ud af kommunalbestyrelsens 25 medlemmer står bag, fremgår således:

”I den vestlige del af Frederiksberg er der en del private fællesveje, og lov om private fællesveje forhindrer, at de kan være omfattet af en ny p-zone, med mindre de bliver optaget som offentlige veje.
Beboerne på private fællesveje (som jo ikke har folkeregisteradresse i p-zonen) skal kunne opnå beboerlicens til p-zonen.

For at imødegå, at de private fællesveje bliver oversvømmet af parkerede biler, når de offentlige veje er omfattet af p-zonen, tilbydes disse veje at kunne indgå i zonen ved frivillig optagelse efter de principper, der hidtil har været gældende herfor. Enkelte private fællesveje, der ligger spredt i den vestlige del af kommunen bør dog så vidt muligt optages som offentlige veje, så p-zonen bliver sammenhængende.
Frederiksberg Kommune ønsker ikke mange forskellige vilkår for parkering på vejene. Private fællesveje, der ikke ønsker at blive optaget som offentlige veje, kan derfor kun forvente godkendelse af p-restriktioner, der overholder kommunens retningslinjer herfor. Disse retningslinjer vedtages af forligskredsen.”

Retningslinjerne for kommunens godkendelse af p-restriktioner er herefter blevet drøftet i forligskredsen. Umiddelbart efter sommerferien 2014 bestilte Vej og Park en uafhængig konsulentundersøgelse, der skulle kortlægge behovet for istandsættelse af de enkelte private fællesveje og anslå udgifterne herved. I december måned 2014 blev der afholdt 3 informationsmøder på skolerne, hvor alle ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej særskilt blev inviteret, og der er nu blevet udsendt breve til samme modtagerkreds om vilkårene for optagelse som offentlig vej, herunder anslåede istandsættelsesudgifter og de vilkår, Frederiksberg Kommune stiller for at godkende private parkeringsordninger på private fællesveje. Grundejerne er blevet bedt om en interessetilkendegivelse senest den 1. april 2015.

Næste skridt bliver, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvilke private fællesveje, der skal optages som offentlige veje og hvilke ønsker om private parkeringsordninger, der med Politiets samtykke kan imødekommes. Med hensyn til information om private fællesveje til eksterne konsulentfirmaer står det mig ikke helt klart, hvilken information spørgeren tænker på, og hvad formålet i givet fald skulle være med, at kommunen giver information om private fællesveje videre til eksterne konsulentfirmaer. Men vi skal naturligvis sikre, at konsulenterne der arbejder for kommunen i f.eks. trafikspørgsmål har korrekte oplysninger om kommunens vejnet.

Med hensyn til skærpet skiltning ved private fællesveje er mit svar et klart Ja. Der bliver opsat såkaldte C 22,1-skilte med ærindekørsel tilladt ved C.F. Richs Vej (ved BBA og Femte Juni Plads), Moltkesvej (ved BBA og Femte Juni Plads), Tesdorpfsvej (ved BBA) og N. Dalhoffs Vej (ved BBA). Der er allerede tilsvarende skiltning ved Grøndalsvej. Hvad er så et C 22,1-skilt. Ja, det er er en af dem med en bil og motorcykel med rød streg henover ”Indkørselsforbud for motorkøretøjer, hvis man stadig kan huske teorien.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra: Janne Forslund

Opfølgning på Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen fra den 26. januar 2015 om hastigheds og trafikmålinger i nærområderne til BBA grunden til mødet den 23. februar 2015

Ved sidste kommunalbestyrelsesmøde bad jeg om at få indfriet et tidligere løfte fra forvaltningen om at få samtidige trafik og hastighedsmålinger på alle vejene omkring Bernhard Bangs Alle. Svaret var desværre kun et halvt svar, idet en række af vejene ikke var medtaget fordi man fortalte at der allerede var lavet målinger i perioden 2010 – 2013 på de veje.

Vi har set nogle gennemsnitsværdier fra enkelte veje, men som de foreligger for os, vil de på ingen måde hverken kvalitetsmæssigt eller omfangsmæssigt kunne opfylde det oprindelig løfte om samtidige målinger af hastigheder og antal biler på alle veje før og efter svømmehallen bliver bygget. Samtidig kan vi jo også måle trafikmønstret på de private veje. Jeg har tidligere i min formandsperiode for Vejlauget på Grøndalsvej været så heldig at arbejde sammen med nogle kvalificerede teknikere fra forvaltningen, som gav mig brugbare registreringer. Jeg har vedlagt en af dem til sammenligning.

Vi står over for at skulle vurdere virkningen på trafikken af et projekt til 158 mio. kr. Motivet til den tidligere afvisning vil jeg nødig udlægge som ønske om at få usikre måledata, som er svære at bruge til at se hvor meget trafikken er steget. Jeg kan heller ikke forestille mig at man til så stort et projekt ikke kan afse midler til at kunne dokumentere, hvorledes trafikken ændrer sig.
Derfor spørger jeg igen, hvornår får vi accept for de sidste vejes målinger?
Jeg vedlægger en skitse med målestationer på vejene, der bliver belastet med trafik til/fra BBA grunden.

Med venlig hilsen

Janne Forslund
På vegne af ”Borgergruppen 5. Juni Plads kvarteret”

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen.

Jeg vil gerne starte med at anerkende, at borgerne i området gerne vil være sikre på, at vi har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne foretage en meningsfyldt analyse af, om trafikmønstret i nærområdet er væsentligt anderledes end antaget i de trafikale vurderinger. Det vil sige; er trafikmængden større eller mindre end antaget, og er trafikken flyttet over på andre veje end formodet?

Til det formål er det vigtigt at have viden om trafikken på de overordnede veje i nærområdet og på de lokalveje, som risikerer at blive påvirket af gennemkørende trafik. Derfor foretager vi trafiktællinger på trafikvejene og på de steder, hvor der er en reel risiko for gennemkørende trafik – navnlig Moltkesvej og 5. Juni Plads. I den sammenhæng vil jeg påpege, at en stigning i den gennemkørende trafik på N. Dalhoffs Vej, Tesdorpfsvej, Storcksvej, Rostrupsvej og Moltkesvej, vil kunne ses i en sammenligning af trafiktællingerne på Moltkesvej og 5. Juni Plads, før og efter åbningen af Magneten og svømmehallen. Herudover foretager vi også en trafiktælling på Grøndalsvej, hvis der imod forventning skulle ske en stigning i den gennemkørende trafik.
Det er altså ikke nødvendigt at udvide antallet af trafiktællinger yderligere, da vi allerede med det vi har planlagt, får det nødvendige grundlag for at sammenligne trafikken før og efter åbningen af de nye aktiviteter på Bernhard Bangs Allé.

Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg er sikker på, at hvis I henvender jer direkte til Vej og Park, så vil de hjertens gerne udlevere alle de data, som I efterspørger i forbindelse med allerede gennemførte trafiktællinger.

Spørgsmål fra: Jytte Østergaard

Spørgsmål 1:
Iflg. Kommuneplan 2013 og lokalplan 185 skal halvdelen af parkeringspladserne ved nybyggeri på Frederiksberg, være under jord ved en bebyggelsesprocent til og med 149 og fra 150 og op, skal alle parkeringspladser være under jord.

Hvordan kan Kommunen dispensere fra egne regler ved byggeriet på Bernhard Bangs Alle, hvor kommunen har oplyst en bebyggelsesprocent på 150, men ingen parkeringspladser under jord?

Spørgsmål 2:
Skal der kunne afholdes sportsstævner og konkurrencer i svømme- og idrætshallerne?

Spørgsmål 3:
Hvad er forventningen til antallet af køretøjer til/fra BBA-grunden, når byggeriet på BBA-grunden er fuldt udbygget?

Venlig hilsen
Jytte Østergaard
Moltkesvej 19
2000 Frederiksberg

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen

Med henvisning til det første spørgsmål, så ved jeg ikke, hvorfra oplysningen om, at der er tale om en bebyggelsesprocent på 150 stammer fra, men misforståelsen kommer mu-ligvis af, at der i kommuneplanen står, at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 150. I henhold til lokalplanen må der maksimalt bygges 13.825 kvm på grunden, som er godt 8.600 kvm. Hvis man udnyttede denne byggeret helt, ville man komme op på en bebyggelsesprocent på 150. I dette projekt er vi langt under. Svømmebadet kommer til at fylde ca. 2700 kvm,, idet man kun medregner den del der er over terræn når man beregner bebyggelsesprocenten, og Magneten udgør godt 2900 kvm.. Det giver en samlet bebyggelse på ca. 5600 kvm., svarende til en bebyggelsesprocent på godt 60. Der er således ikke et krav om, at parkeringspladserne skal anlægges under terræn og dermed ikke tale om at kommunen har dispenseret fra egne regler.

Det kan dog komme på tale at lave underjordisk parkering senere hen, såfremt det besluttes at udnytte byggemuligheden i det, der i lokalplanen er benævnt som byggefelt 5.

Vi har på baggrund af de trafikale analyser vurderet, at 75 parkeringspladser er nok til at rumme trafikken til og fra områdets aktiviteter. Vi har efterfølgende besluttet i udvalget at etablere 85 parkeringspladser for at være på den sikre side.

Hvad angår Svømmehallen og gymnastikhallens anvendelse, så kan jeg oplyse, at der ikke er tilskuerfaciliteter i de 2 haller. De 2 haller er tiltænkt træning og konkurrencer uden tilskuerfaciliteter, men nok først og fremmest er svømmehallen for familier og børn på Frederiksberg og jeg kan ikke udelukke at udenbys borgere også vi glæde sig over svømmehallen med wellness faciliteter og rutsjebaner. Der er således ikke tale om publikumsrelaterede arrangementer, da der ikke er de nødvendige faciliteter her til.

Med hensyn forventning til antallet af køretøjer til/fra BBA-grunden, når byggeriet på BBA-grunden er fuldt udbygget viser de trafikale analyser vi har foretaget af de planlagte aktivite-ter på BBA-grunden, dvs. Magneten og svømmehallen, at der gennemsnitligt vil køre 512 biler og 1.172 cykel til og fra området per dag.

Efter forvaltningens vurdering er det på den gode side af, hvad vi reelt kommer til at opleve, hvilket vores undersøgelser af, hvordan Frederiksberg Svømmehals gæster transporterer sig til og fra svømmehallen, også underbygger.

Lad mig til slut tilføje, at jeg selvfølgelig har noteret mig den store interesse for konsekvenserne af Svømmehalsprojektet fra naboerne. Her i spørgetiden er det jo sværere at få gang i dialogen, så jeg har som udvalgsformand taget initiativ til et møde med jer, hvor vi kan drøfte sagen uden reglerne for duplik og replik.

Mødet finder sted mandag den 23. marts 2015 kl. 13-14 på Rådhuset 4. sal værelse 139, hvor også følgende embedsmænd vil være tilstede:
Servicedirektør Bjørn Thomsen,
Stadsarkitekt Claus H. Sivager,
Vej- og parkchef Jan Bøge Sørensen og
Leder af Byggeri & Arkitektur Lillian Rasch Madsen

Spørgsmål fra: Hans Bech

1 ) Foranlediget af kommunens nye parkeringsstrategi ved udvidelse af parkeringszonen, hvor mange nye parkeringsvagter har kommunen ansat eller vil ansætte, og hvornår begynder disse at arbejde ?

2) Supplerende til spørgsmål til Kommunalbestyrelsen rejst den 10/11-2014, ”hvornår vil kommunen anlægge parkeringspladser.....” SPØRGES :
Hvor skal de som arbejder på BBA-grunden ved anlæg af den ny svømmehal eller som bringer byggepladsmaterialer til svømmehallen under byggeperioden fra foråret 2015 - ultimo 2017 parkere ?

3) Vi er oplyst om, at entreprenøren, Gribskov-gruppen, tegner ansvarsforsikringer på byggeriet på BBA-grunden, og følgeskader på omkringliggende huse. Eftersom Frederiksberg kommune af Indenrigsministeriet har fået underkendt, at svømmehallen opføres som et såkaldt OPP-projekt ønsker vi at kende, hvilke konkrete betingelser kommunen har stillet til de ansvarsforsikringer Gribskov-gruppen skal tegne f.s.v.a. følgeskade på omkringliggende ejendomme herunder geografiske dækningsområde og varighed af Gribskovgruppens ansvarsforsikringer for følgeskader på de omkringliggende ejendomme ?

Svar ved udvalgsformand og rådmand Jan E. Jørgensen

Parkeringsvagterne har også før udvidelsen af parkeringszonen udført p-kontrol i den vestlige del af Frederiksberg Kommune, nemlig for parkering i strid med færdselsloven.

Pt. er der ikke ansat ekstra parkeringsvagter som følge af zoneudvidelsen. Viser der sig et behov for øget p-kontrol, vil kontrollen blive styrket. Det vil dog ikke nødvendigvis blive i form af flere p-vagter. Kontrollen med betaling for parkering kan også udføres ved at anbringe én eller flere scannere på en bil, der via nummerpladerne kan udføre en effektiv p-kontrol i et højt tempo.

Vedrørende behovet for p-pladser for dem, der arbejder på BBA-grunden med anlæg af den nye svømmehal, vurderes at være ca. 30. Dette parkeringsbehov vil umiddelbart kunne dækkes på de arealer, der er knyttet til byggeriet af KU.BE, hvor der vurderes at være ca. 100 pladser.

Det er korrekt, at Gribskov Gruppen er forpligtet til at tegne ansvarsforsikringer på byggeriet på BBA-grunden, herunder bl.a. dækkende eventuelle følgeskader på de omkringliggende huse. Denne forpligtigelse er fastholdt uanset projektets organisering.

Helt overordnet vil beboerne i området blive varslet efter de gældende regler – ligesom der vil blive foretaget fotoregistrering af de omkringliggende ejendomme i området. Ved udførelsen af arbejdet med spunsning, vil der blive foretaget vibrationsmåling/ overvågning på naboejendomme med alarm/varsling til den ansvarlige byggeleder samt den udførende entreprenør og tilsynet.

I tilknytning hertil kan det oplyses, at Gribskov Gruppen hos forsikringsselskabet Top Danmark har tegnet en entrepriseforsikring, der dækker samtlige entreprenører og underentreprenører for perioden april 2015 til og med februar 2017.

Denne forsikring dækker bl.a. eventuelle følgevirkninger af arbejdet med spunsning på omkringliggende ejendomme.

Nævnte forsikringsdel er sket på diverse standardbetingelser vedrørende varsling af de omkringliggende ejendomme, fotoregistrering af eventuelle revner/skader på nævnte bygninger før arbejdet igangsættes, arbejdsmetode ved spunsning (forboring før spunsning) samt løbende vibrationsmålinger inden for grænseværdier fastlagt i såkaldt DIN 4150 teil 3 – og endelig, at udgravning og fundering samt sikring af nabobygninger sker i henhold til såkaldt DS 415.

Frederiksberg Kommune er i besiddelse af kopi af forsikringspolicen, som en del af det samlede kontraktmateriale.

Spørgsmål fra: Jytte Østergaard

1. Har Hovedstadens Svømmeklub og Hermes Gymnastik fået tilladelse til at holde svømme- og gymnastikstævner i den kommende svømme- idrætshal på Bernhard Bangs Alle?

2. Ved sidste spørgetid oplyste Jan E. Jørgensen, at trafikken til/fra BBA ville forøges med 512 biler pr. døgn, samt at det var højt sat. Dette stemmer ikke overens med oplysninger i MOE’s trafikanalyse af 25.6.2014, hvor der alene til Svømme- idrætshallerne vil komme 860 ture til/fra pr døgn. Hvad er det reelle antal biler/transporter til/fra for alle aktiviteter incl. varetransporter renovation o.l. på BBA-grunden?

3. Hvem skal drive- og administrere parkeringsordningen på de offentlige veje på Frederiksberg?

Svar ved udvalgsformand og rådmand Jan E. Jørgensen

Lad mig starte med, at jeg synes det er ærgerligt, at Jytte Østergaard aflyste vores møde den 23. marts 2015. Så havde Jytte Østergaard haft lejlighed til at få svar på både de tre spørgsmål og mange andre, der måtte trænge sig på. Men vi må jo på den igen!

I Frederiksbergs gymnastik- og svømmehaller afvikler de ”husende” idrætsforeninger i løbet af sæsonen et begrænset antal mindre stævner og aktivitetsdage med deltagelse af foreningens medlemmer og nogle gange også gymnaster og svømmere fra andre foreninger, primært børn. Disse typer mindre stævner har et begrænset omfang med hensyn til gæster og besøgende – og med en tilhørende, begrænset påvirkning i forhold til naboer og parkering.

Ja, der vil i ny og næ også blive afviklet tilsvarende, mindre stævner i den kommende svømme- og idrætshal på BBA, måske 5-8 stævner årligt.

Som jeg også svarede på i forbindelse med Kommunalbestyrelsesmødet den 16. marts 2015, hvor der fra Jytte Østergaard også var et lignende spørgsmål om stævner i den kommende hal på BBA, så er der ikke tilskuerfaciliteter i de 2 haller. Der er således ikke tale om publikumsrelaterede arrangementer, da der ikke er de nødvendige faciliteter her til.

Og så til trafikanalyser. Det er korrekt, at vores rådgiver i sin tid vurderede, at der vil komme 518 besøgende i bil per dag alene til svømme- og idrætshallen. Dette svarer til cirka 430 biler. Rådgiver angav det som 860 ture, da hver bil kører til og fra svømme- og idrætshallen. Men det er altså kun 430 biler.

Vi udarbejdede efterfølgende en ny trafikal vurdering, da vi ønskede at få en samlet vurdering af de trafikale konsekvenser af etableringen af Magneten og svømme- og idrætshallen. Vi har heri vurderet, at der samlet set vil køre 512 biler til og fra aktiviteterne per dag. Den primære forskel ligger i, at vi har vurderet de trafikale konsekvenser af både Magneten og svømme- og idrætshallen og vi har vurderet at andelen af de besøgende, som anvender bil til og fra aktiviteterne, vil være mindre end i rådgivers vurdering. Vores undersøgelse af Frederiksberg Svømmehals besøgendes transportmønstre understøtter denne vurdering.

Og endeligt til det sidste spørgsmål, kan jeg oplyse at parkeringsordningen på Frederiksberg varetages af Den Kommunale Parkeringskontrol (Frederiksberg Parkering).

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Næste spørgetid den 11. maj 2015.

Spørgsmål fra Hans Bech

Spørgsmål 1 :
Foranlediget debat imellem rådmændene Thyge Enevoldsen og Jan E Jørgensen ang. biting i mit spørgsmål 3 til spørgetiden den 20/4 2015, og i lyset af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet den 30/10 2014 skriver til Frederiksberg kommune under sags nr. 2014-17665, hvorfra citeres :
” Som sagens materiale er forelagt for Økonomi- og Indenrigsministeriet…., er det ministeriets vurdering, at der ikke er tale om et offentligt-privat samarbejde (OPP), sådan som dette defineres efter ministeriets praksis.”
Og videre i ministeriets skrivelse, citat ” Økonomi- og Indenrigsministeriet har lagt vægt på, at projektet alene finansieres af offentlige midler via (KommuneLeasing) både i anlægs- og driftsfasen. Der er således intet element af privat finansiering eller privat hæftelse i projektet.
I anlægsfasen er det kommunen alene, der bærer bygherrerisikoen. ”OPP-partnerens” opgaver i anlægsfasen kan sammenlignes med de opgaver, der påtages af en entreprenør i henhold til en almindelig entreprisekontrakt.
I driftsfasen er projektet offentligt ejet via KommuneLeasing, med hvem kommunen indgår en leasingaftale. I driftsfasen må ”OPP-partneren” anses for at være part i en almindelig driftsaftale med kommunen”

d.v.s.
- At, Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke anser svømmehallen på BBA-grunden som et OPP-projekt og således heller ikke anser det som et OPP-projekt alene med underkendt kommunal ansøgt finansiering,
- At, Gribskov Gruppen som opfører svømmehallen optræder i rollen som entreprenør, og ikke som OPP-partner for kommunen
spørges, om rådmand Jan E Jørgensens afvisning af indholdet i ministeriets skrivelse på kommunalbestyrelsesmødet den 20/4 2015 og Borgmester Jørgen Glenthøj udtalelse ” Det er ikke det samme som at projektet ikke er godkendt” - underforstået som et OPP-projekt OM dette skal tages som udtryk for at kommunen ikke tager ministeriets vurdering af svømmehalsprojektet som et ikke-OPP-projekt til efterretning ?

Spørgsmål 2 :
Hvis kommunen ikke tager ministeriets vurdering til efterretning spørges om kommunen som logisk konsekvens via sagsanlæg ved domstolene anfægter kategorisering af svømmehallen som et ikke-OPP projekt ?

Svar ved rådmand og udvalgsformand Jan E. Jørgensen.

Tak for spørgsmålene som er lidt tekniske, men også interessante.

Ved kommunalbestyrelsens møde den 20. april blev der således stillet et par spørgsmål vedrørende det planlagte byggeri af den ny svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé – og som udløber af drøftelserne ved nævnte møde er der her stillet spørgsmål til forhold vedrørende Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering af, hvorvidt byggeriet kan karakteriseres som et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP)

Et OPP-projekt karakteriseres bl.a. ved, at finansieringen sker fra en privat part. Det fremgår af ministeriets stillingtagen, at der med den finansiering Frederiksberg Kommune har anvendt i såvel anlægs- som driftsfasen, ikke er tale om privat finansiering. Vi har således valgt en hel unik billig finansieringsform gennem kommunernes egen finansieringsinstitut, som vi reelt også betragter som et privat finansieringsinstitut.

Frederiksberg Kommune er ikke enig i ministeriets vurdering, men den tages naturligvis til efterretning. Hele spørgsmålet om klassifikation af projektet som et OPP-projekt har betydning for kommunens såkaldte deponering. Hvis det af Indenrigsministeriet var anerkendt som et OPP-projekt, havde der således været tale om mulighed for delvis fritagelse fra deponering. Deponering betyder, at kommunen skal reservere en del af kommunens kassebeholdning. Kommunen får stadig forrentning af det deponerede beløb ligesom det deponerede beløb er en del af kommunens kassebeholdning, og deponeringsforpligtigelsen aftrappes gradvist.

Frederiksberg Kommune havde et tilbud på finansiering gennem et finansieringsinstitut, men vi valgte at finansiere gennem kommunernes eget finansieringsinstitut, KommuneKredit, hvorved kommunen sparede et 2 cifret million beløb pga markant lavere rente. Det er til gavn for projektet og ikke mindst skatteborgerne.

Det paradoksale ved Indenrigsministeriets beslutning er, at det tvinger kommuner, der ikke er så økonomisk velkonsolidere som Frederiksberg Kommune, til at anvende en dyrere finansiering end nødvendigt.

Når ministeriet har foretaget denne vurdering kan det have sammenhæng med, at der kun var afsat et mindre millionbeløb til dispensation for deponering som følge af OPP projekter. Som sagt har det ingen reel betydning for projektets økonomi, tværtimod har den af Frederiksberg Kommune valgte finansiering betydet en mærkbar billiggørelse af svømme- og gymnastikhallen på Bernhard Bangs Allé

I forlængelse heraf spørges til, hvorvidt kommunen med ministeriets vurdering agter at gå videre med spørgsmålet ved sagsanlæg ved domstolene. Det korte svar er her, at kommunen har taget ministeriets vurdering til efterretning – og der er ikke planer om at anfægte denne vurdering ved at inddrage domstolene om end vi har kontaktet vores interesseorganisation Kommunernes Landsforening herom. Vi glæder os derimod over, at vi har fundet den absolut billigste måde at finansiere byggeriet på.

Ministeriets behandling af sagen blev i øvrigt behandlet af kommunalbestyrelsen den 26. januar 2015 som pkt. 5 på åben dagsorden.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Næste spørgetid er mandag den 22. juni 2015

Spørgsmål fra Ove H. Ejlertsen

Vanguard/Stella Polaris – STØJHELVEDE

Nu nærmer sig tiden, hvor vi igen skal flytte hjemmefra. (tidligere forslag fra Bystyret)

I Tivoli har man fået tilladelse fra Kommunen til at hæve lydniveauet fra 60 til 65 db. Her på Frederiksberg er der ingen grænser. Der er målt 95 db ved hovedindgangen til Frederiksberg Have.

Til orientering skal oplyses at en forhøjelse på 6 db er en fordobling af lydtrykket.

Jeg har tidligere haft kontakt med Morten Jung, Jan E. Jørgensen såvel som Borgmesteren og senest med Morten Peter Jensen, den ansvarlige for miljø. Jeg har oplyst alle disse personer om nyeste forskning inden for høreskader og har fået svaret at mine oplysninger er noteret, men at man ikke foretager sig yderligere.

Jeg skal derfor spørge:

1. De høreskader der nu opstår som følge af disse koncerter kan blive alvorlige. Tager de føromtalte politikere ansvaret og vil de personligt udrede omkostningerne i disse sager?????

2. Har bystyret overhovedet nogen plan for at reducere dette støjhelvede?

Til orientering skal jeg oplyse at varigheden af disse 2 koncerter overstiger samtlige Fredagskoncerter i Tivoli.

Det virker på mig som om at politikernes forståelse af kultur blot er jo højere det lyder jo bedre kultur.

Svar(udkast) ved formanden for By- og Miljøudvalget:

Ove Ejlertsen har under overskriften ”Vanguard/Stella Polaris – støjhelvede”, stillet 2 spørgsmål til Kommunalbestyrelsen om støj fra de 2 arrangementer samt plan for at reducere støjen. Ove Ejlertsen henviser blandt andet i sin henvendelse til støjmålinger, som er udført ved indgangen til Frederiksberg Have, og som viser støjniveauer på 95 dB og sammenstiller dette niveau med støjvilkår stillet til Tivoli i København.

Spørgsmål 1: "De høreskader der nu opstår som følge af disse koncerter kan blive alvorlige. Tager de føromtalte politikere ansvaret og vil de personligt udrede omkostningerne i disse sager?????"

By- og Miljøområdet vurderer, at lejlighedsarrangementer med musik der finder sted i Frederiksberg Have og Søndermarken, ikke vil medføre høreskader hos omkringboende. Dette er ikke ensbetydende med, at musikken ikke kan virke generende på nogle af byens borgere, men ligefrem at påstå, at musikken er skadelig for borgere, der befinder sig udenfor haverne vurderes ikke at være rimeligt.

By- og Miljøområdet er ikke bekendt med, at der er foretaget godkendte støjmålinger (såkaldt akkrediterede eller tilsvarende reproducerbare målinger af lydniveauet) ved Vanguard eller Stella Polaris, der viser lydniveauer som anført af Ove Ejlertsen. Forvaltningen har foretaget orienterende støjmålinger ved Vanguard festivalen 2014, som viste et støjniveau på op til 71 dB, hvor det var højest (Bag Søndermarken), mens lyden ikke var målbar over baggrundsstøjen(trafikken) nord for Roskildevej. Disse måleresultater ligger meget langt fra de niveauer, som Ove Ejlertsen nævner, men kan som tidligere nævnt godt være generende for nogle borgere.

I forvaltningsmæssig henseende er sammenligningen med dB-niveauer ved Tivoli ikke relevant, idet Tivoli er en permanent virksomhed, som er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at der både kan og skal stilles forhåndskrav til denne type virksomhed, mens Vanguard og Stella Polaris er lejlighedsarrangementer, som ikke er omfattet af godkendelsespligt, og således ikke er en aktivitet, hvor forvaltningen kan stille miljøkrav til afviklingen på forhånd. For at forebygge gener fra disse arrangementer, har forvaltningen en forhåndsdialog med Styrelsen for Slotte – og Kulturejendomme, som administrerer Frederiksberg Have og Søndermarken samt arrangørerne af arrangementerne, så gener fra disse 2 arrangementer minimeres. Dette har bl.a. medført, at der i dag er skærpede kontraktlige krav til arrangørerne om eksempelvis indskrænkning af spilletidspunkter.

Spørgsmål 2: "Har bystyret overhovedet nogen plan for at reducere dette støjhelvede?"

Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forebygge gener for borgerne, via det daglige arbejde i forvaltningen. Som før nævnt har forvaltningen en forhåndsdialog med arrangørerne af de 2 største musikarrangementer i kommunen, og resultatet af denne dialog er både synlig og konkret. I forbindelse med øvrige lejlighedsarrangementer på offentlige arealer i kommunen, stiller forvaltningen krav til arrangørerne om indretning af arrangementspladser, spilletidspunkter m.v. som en del af tilladelsen til at anvende de offentlige arealer.

By- og Miljøudvalget fik på sit møde den 15. juni 2015 en gennemgang af omfanget af lejlighedsarrangementer i byen, med særligt fokus på området ved det klassiske Frederiksberg, samt behov for miljøregulering af udendørs lejlighedsarrangementer. Udvalget besluttede, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at udarbejde en forskrift for regulering af lejlighedsarrangementer på offentlige områder i Frederiksberg Kommune, idet der allerede i dag foregår regulering, både via dialog og myndighedskrav.

Vi er i Frederiksberg Kommune naturligvis bevidste om, at udendørs lejlighedsarrangementer opfattes forskelligt af forskellige borgere. Mange er glade for arrangementet, som giver liv i byen, mens andre – og jeg tror, vi kan regne hr. Ove Ejlertsen til denne gruppe – føler sig generet af arrangementer, der tiltrækker mange deltagere og som anvender et højere lydniveau end den normale baggrundsstøj. Forholdet om støj fra lejlighedsarrangementer er derfor også et emne som løbende bliver vurderet af forvaltningen, så hvis der kommer væsentlige ændringer til mængden af arrangementer med højt lydniveau, som ikke passer til ønskerne for Frederiksbergs udvikling, synes jeg naturligvis, vi skal tage det op i Kommunalbestyrelsen.

Spørgsmål fra Jette Plesner Dali

1. Hvorfor kan Kommunen ikke ligesom Seniorland udlåne hjælpemidler for 40 kr. om dagen?

2. Hvorfor opretter Kommunen ikke i tilknytning hertil et straks-udlån, så det er muligt at imødekomme alvorligt syge og svækkede borgere ved at lade dem slippe for en omstændelig ansøgningsprocedure?

Baggrund for spørgsmålene:

Den sagsbehandlingsprocedure, som en 83-årig uhelbredeligt kræftsyg ældre mand og hans familie for nylig blev præsenteret for, da hustruen ringede og bad om at låne en kørestol med på 1 uges ferie til Lalandia, selvom hun oplyste, at man var villig til at betale noget for det.

Svar:

Kommunens muligheder for at stille hjælpemidler til rådighed for borgere er fastlagt i serviceloven. Her fremgår det, at kommunen skal støtte borgerne i at føre en normal tilværelse ved at bevilge de nødvendige hjælpemidler, hvis borgeren har et varigt behov.

Det understreges i bekendtgørelsen til loven, at der skal være tale om et varigt behov. Kommunen kan ikke udlåne eller udleje hjælpemidler, når der er tale om et midlertidigt behov. Kommunen har efter loven ikke mulighed for at indkøbe et lager af hjælpemidler, for eksempel kørestole, til midlertidige udlån.

Hvis en borger har et midlertidigt behov for hjælpemidler i forbindelse med behandling af sygdom på hospitalet, er det hospitalet, der skal stille hjælpemidlet til rådighed.

Når kommunen bevilger et hjælpemiddel til en borger med varigt behov sker det i en dialog med borgeren. Formålet er at finde ud af, hvordan man bedst støtter borgeren i at føre en normal tilværelse og hvilke hjælpemidler, der er behov for.

Der er i sagens natur ofte tale om svækkede og skrøbelige mennesker. Derfor har kommunen stort fokus på, at ansøgningen skal behandles så hurtigt og ubureaukratisk som muligt. Den normale sagsbehandlingstid er én til to dage, og ansøgningen kan ske ved en simpel opringning.

Det er dog praksis gennem mange år, at kommunen låner hjælpemidler ud i særligt skrøbelige situationer, hvis der er mulighed for det. Det forudsætter, at der er ledige hjælpemidler på lager, da der som nævnt ikke er hjemmel i loven til at indkøbe et lager til udlån.

Kommunens visitationsenhed har ikke registreret nogen henvendelse i den sag, der henvises til i baggrunden for spørgsmålet. Det er muligt, at der er sket en henvendelse til visitationsenheden, og at en medarbejder ikke helt har opfattet alvoren i situationen, og derfor har oplyst at visitationsenheden ikke udlåner hjælpemidler til midlertidigt brug. Sagen har givet anledning til at den gældende praksis er blevet drøftet og tydeliggjort i visitationsenheden. Den pågældende borger er kontaktet af visitationsenheden med henblik på om borgeren har et varigt behov for hjælpemidler.

Spørgsmål fra Ove H. Ejlertsen

Jeg fremsendte nogle spørgsmål til vore politikere i Frederiksberg Kommune, der blev besvaret den 22. juni 2015 af en sikkert udmærket embedsmand og oplæst af hr. Jan E. Jørgensen. Den pågældende embedsmand var imidlertid ikke bekendt med mit tidligere møde såvel som korrespondance med Jan E. Jørgensen. Yderligere var han ikke bekendt med aktindsigter i de omhandlede sager. Dette fremgik klart af besvarelsen.

Hr. Jan E. Jørgensen selv burde havde svaret at han grundet Folketingsvalget ikke havde haft tid til at behandle sagen i stedet for at afgive et helt utroværdigt svar som han oven i købet forsøgte at besvare efter min replik. Dette ville være ærligt og ordentligt.

Jeg skal derfor bede Borgmesteren omgående indskærpe overfor de politikere der besvare spørgsmål at borgerne skal behandles med et minimum af respekt og ordentlighed. I modsat fald bør muligheden at spørge politikerne helt bortfalde, da det er en stor narresut.

Kan vi borgere få et klart svar???

Svar(udkast):

Jeg kan forsikre, at Frederiksberg Kommune altid bestræber sig på at behandle borgere med respekt og saglighed, og det er vores bedste opfattelse, at Ove Ejlertsens spørgsmål fuldt ud er besvaret på Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2015.

Det er meget vigtigt for mig, at der ikke er fejl eller misforståelser i sagsbehandlingen, og jeg vil derfor opfordre Hr. Ejlertsen til at kontakte By- og Miljøområdet direkte, hvis han har yderligere spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger.

_____________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er 7. september 2015

Spørgsmål fra Maj-Britt Maltby

Boldparken, Peter Bangs Vej 113-165 er nærmeste beboer til projektet KB hallen og beboerrepræsentationen for ejendommen ønsker derfor at stille følgende spørgsmål til Kommunalbestyrelsen:

projektets etagemeter herunder bredde, højde, længde
projektets anvendelse og funktion
trafikale forhold i og omkring projektet, under og efter opførelsen af den nye KB hal.

Svar:

Tak til spørgeren for et godt og relevant spørgsmål.

Den nye KB-hal og området omkring den er et rigtig spændende projekt. Med den får vi en levende arena med alt det bedste fra den gamle hal. Bare i en opdateret version. Det er godt for KB. Og det er godt for byen.

Når det er sagt, så skal vi tage hensyn til de mennesker, der bor lige omkring hallen.

Nu er det sådan, at vi er i en ganske tidlig fase af planlægningen. Faktisk er lokalplanprocessen ikke sat i gang endnu. Derfor er det med forbehold, at jeg kan fortælle lidt om udbygningen af KB’s anlæg.

Som jeg forstår det, så ønsker KB at bruge lejligheden til at udvikle hele området. Og det skal være ud fra områdets særlige karakter med tennisbaner og fodboldbaner flankeret af KB-hallen. For at styrke det historiske udgangspunkt tænkes anlægget udbygget og reetableret med det, som kunne kaldes 4 ”hjørneflag”.

1. Første hjørneflag er den nye KB-hal placeret som den historiske hal. Den nye KB-hal forventes at blive op til 7.000m² primært i to etager og vil kunne rumme op til 4.900 tilskuere. Hallen er lidt højere end den gamle, men er trukket lidt længere væk fra etageboligerne. Hallens arkitektur er en nyfortolkning af den gamle hals buer. Det højeste punkt bliver op mod 20 meter fra terræn.

2. Andet hjørneflag er muligheden for at forlænge den eksisterende tennishal i anlæggets sydvestlige hjørne. Den vil formentlig blive op til 2.000 m² i ét plan og i samme højde som resten af hallen.

3. Tredje hjørneflag er en mulig ny bygning til sportsrelateret anvendelse. Den skal ligge i det nordvestlige hjørne mod KB-hallen S-togsstation. Den bygning kan blive op til 2.000 m² i 2 etager og med to tennisbaner på hårdt grundlag på taget. Bygningen svarer således i grundplan til to tennisbaners størrelse.

4. Endelig er der det sidste hjørneflag, som er en let og transparent overdækning af den swimmingpool, som allerede i dag ligger bag KB-hallen. Den overdækning bliver ca. 1.000m2.

Omkring de trafikale forhold, så vil cykelparkeringen skulle ændres, så der kommer flere steder at stille cyklen langs KB’s anlæg. Hvis man kommer med bil eller lastbil, så vil de som i dag køre via forpladsen ved Peter Bangs Vej, der allerede i dag er opdelt i henholdsvis ind- og udkørsel. Bagved fordeles biler og cykler til parkering i det øst/vestgående parkeringsareal. Helt som vi kender det i dag.

Lasteområdet vil blive flyttet fra foran hallen til østsiden, hvor der vil blive let adgang til den nye KB- hals sceneområde. Selve porten til at laste scenegrej ind og ud kommer til at ligge ca. 60 meter længere væk fra parkeringsarealet. Det vil reducere støjgenerne en del i forhold til tidligere.
.
Det er for tidligt at sige, hvordan man mere præcist vil håndtere byggepladskørsel, men forskrifter for bygge- og anlægsarbejder for Frederiksberg Kommune skal overholdes.

Til sidst vil jeg godt sige til spørgeren, at der i selve lokalplanprocessen bliver rig lejlighed til at høre mere om projektet og give sin mening til kende.

____________________________________________________________________

Næste spørgetid er 28. september 2015

Spørgetiden er aflyst.

Spørgetiden aflyses, når kommunalbestyrelsen ikke modtager spørgsmål fra borgere.

Næste spørgetid afholdes den 9. november 2015.

Spørgsmål fra Alexandra Alexiou:

1.
Hvor mange penge har kommunen brugt til anskaffelse af ejendomme og ombygning af disse til flygtningeboliger siden 1. januar 2014 og frem til i dag og til hvor mange flygtninge?

2.
Hvad forventer kommunen at bruge til anskaffelse af ejendomme og ombygning af disse til flygtningeboliger fra i dag og til 31. december 2016 og til hvor mange flygtninge?

3.
Hvordan finansieres det. Hvor bliver der skåret ned for at kunne allokere økonomiske ressourcer til anskaffelse af ejendomme og ombygning af disse til flygtningeboliger?

Svarudkast:

Udvalgsformand Pernille Høxbros besvarelse af spørgsmål i Kommunalbestyrelsens spørgetid den 9. november 2015

Kommunen har i perioden 1. januar 2014 til 1. oktober 2015 modtaget 157 flygtninge, der alle er placeret i midlertidige eller varige boliger. I perioden frem til 31. december 2016 forventer kommunen at modtage yderligere 230 flygtninge. Langt hovedparten boligplaceres i kommunale eller almene boliger, som kommunen har hel eller delvis anvisningsret til, men den ekstraordinære situation betyder, at der også arbejdes med løsninger inden for den private boligmasse og via ombygning/nybygning af ejendomme, kommunale såvel som private. Hvis kommunen ikke finder de nødvendige boliger til kommunens flygtningekvote, må der påregnes en større udgift til midlertidige løsninger som fx hotelophold.

På den baggrund har kommunen i efteråret 2015 erhvervet sig ejendommen Prins Constantins Vej 3 til en købssum på 3,2 mio. kr. Ombygning og renovering af ejendommen, der i løbet af 2016 kan huse 10 flygtninge, beløber sig til 3,4 mio. kr., således at den samlede pris bliver 6,6 mio. kr.

Endvidere er kommunen påbegyndt ombygningen af en tidligere daginstitution på Acaciavej, der forventes at kunne huse 6 flygtninge i 2016. Ombygningen beløber sig til samlet 2,8 mio. kr.

For begge ejendomme gælder, at indtægter fra husleje vil være tilstrækkelige til at dække de løbende udgifter til blandt andet el, vand, varme, bygningsforsikring, pleje af udearealer, renovation mm.

Der er i budgettet for 2015 afsat yderligere 15 mio. kr. i rammebeløb til yderligere udgifter til etablering af varige boliger til flygtninge. Der er dog p.t. ikke udarbejdet konkrete projekter til dette brug. Disse midler skal kun anvendes, hvis det ikke lykkes at skaffe varige boliger på anden vis.

Kommunerne har på landsplan modtaget et ekstraordinært investeringstilskud, der skal bruges på en udvidelse af boligkapaciteten. Investeringstilskuddet er både i 2015 og 2016 på 125 mio. kr., hvoraf Frederiksberg Kommune modtager 4 mio. kr.

Kommunens samlede anlægsbudget er årligt omkring 380 mio. kr. og dækker over mere end 100 anlægsprojekter, der prioriteres hvert år. At der ekstraordinært skal allokeres ressourcer til flygtningeboliger, betyder derfor ikke, at der er projekter, som ikke gennemføres, blot at resterende projekter prioriteres og forskydes. Sådanne forskydninger er ikke ukendte, og dækker uforudsete hændelser i øvrigt og vores prioritering indtil nu – fordi vi arbejder med rettidig omhu i budgetteringen – har ikke betydet, at andre konkrete anlægsprojekter er blevet nedprioriteret.

Næste spørgetid er 7. december 2015

Spørgsmål fra Finn Kofoed:

1. Facadebeklædning på svømmehal og idrætshal, yderligere oplysninger om denne udbedes.

2. Som skatteborger, vil det være rart at vide hvor mange ekstra bevillinger kommunen er klar til at betale, i forbindelse med byggeriet på BBA.

3. Hvor mange tilkendegivelser, skal der til for at kommunen overvejer at oprette et fritidstilbud og hvilke hensyn skal der tages stilling til ved oprettelse af fritidstilbud.

Svar(udkast) ved 1. viceborgmester, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Morten Jung

Tak for spørgsmålene.

By- og Miljøudvalget behandlede den 2. november 2015 en sag om facadebeklædning mv. på den kommende svømmehal og gymnastikhal. Så jeg kan henvise til referatet af dette møde, som findes på kommunens hjemmeside. Her kan man også se tegninger over hallens facadeprincip med den tilhørende beskrivelse.

Følgegruppen vedr. Bernhard Bangs Allé - herunder også jer fra Borgergruppen 5. Juni Plads-kvarteret – fik også den 30. oktober en orienteringsmail fra forvaltningen med information om denne behandling i By- og Miljøudvalget om facadebeklædning. Så jeg vil også tillade mig at henvise hertil.

Samme følgegruppe vedr. Bernhard Bangs Allé vil også i starten af 2016 blive orienteret om facadeprojektet m.v.

Det er vigtigt for kommunen, at den kommende svømmehal og gymnastikhal bliver af så god kvalitet som muligt.

Det sikres gennem en tæt inddragelse af bl.a. brugerne og her kan jeg oplyse, at såvel gymnastikforeningen Hermes som svømmeklubben HSK bl.a. i Lokalavisen har rost kommunen for dette. Som bekendt tilstræber vi også at inddrage beboerne i en økonomisk fornuftig udformning af omgivelserne herunder Grøndalen. Det er ikke altid alt man kan være enige om, men jeg kan forsikre, at når det gælder skatteborgernes penge, er jeg helt på linje med spørgeren.

Hele projektet er finansieret ved en leasingordning og forbedringen af facaden afholdes inden for leasingaftalen og dens økonomi. Dvs der er ikke ekstraomkostninger for skatteborgerne forbundet med håndtering af de uforudsete forureningsudgifter og til en styrkelse af hallens facadeudtryk. Den årlige leasingudgift er uændret som budgetteret.

Denne ekstra indsats - som sagt inden for budgettet - sikrer, at den nye svømmehal og gymnastikhal får et ekstra gennemarbejdet og flot facadeudtryk, som kommunen kan stå arkitektonisk og byudviklingsfagligt inde for.

Det forventes også fortsat, at der ikke bliver brug for ekstra bevillinger i forbindelse med byggeriet af den nye svømme- og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé, som der spørges til.

Dette er svært at svare præcist på det sidste spørgsmål om, hvor mange tilkendegivelser, der skal til for, at kommunen overvejer at oprette et fritidstilbud. Det afhænger af mange ting - bl.a. af type af fritidstilbud, økonomi, lokation, de fysiske rammer og omgivelser.

Når kommunen udvikler nye tilbud til byens borgere, sker det primært med udgangspunkt i en vurdering og analyse af behov og ønsker for disse nye tilbud i byen – via gode forslag fra fx byens foreninger, borgere og øvrige samarbejdsparter som fx Frederiksberg Idræts-Union, når byen skal udvikles.

Som led heri anvender kommunen også de borger- og brugerundersøgelser, som kommunen løbende gennemfører. I disse undersøgelser får vi både afdækket borgernes brug af og ønsker til kultur- og fritidstilbud i byen.

Disse undersøgelser er yderst brugbare for kommunen med henblik på at udvikle nye faciliteter og tilbud til bl.a. byens kultur- og fritidsliv. Og så kan jeg naturligvis ikke undlade at konstatere, at den seneste borgerundersøgelse, som netop er offentliggjort, viser, at borgerne på Frederiksberg er yderst tilfredse med kultur og fritidstilbuddene på Frederiksberg og langt over andre kommuner, hvilket vi naturligvis skal fastholde bl.a. gennem nye faciliteter som den ny svømme- og gymnastikhal.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra Lea V. Nielsen:

Vedrørende Acaciavej 6 og fremskaffelse af flygtningeboliger generelt:

Efter søgning i Kommunens referater kan jeg forstå, at villaen Acaciavej 6 er tiltænkt 6 x 1-værelses boliger til uledsagede flygtninge og skal gennemgå en omgivende renovering i denne proces for op mod 3 mio.kr. Villaen ligger i et eftertragtet kvarter med kvadratmeterpriser på omkring de 65.000 kr. Salg af Acaciavej 6 bør indbringe mindst 7 mio. kr. - og plus de 3 mio. kr., der er afsat til projektet. Det er 10 mio. kr. i alt eller 1,66 mio. kr. per flygtning/bolig (imod budgetteret 0,5 mio.kr.). Dette kan man sagtens købe 1-2 værelses ejerlejligheder for på Frederiksberg til 25-30.000 kr. per kvm - som samlet kan huse flere flygtninge - og som flygtningene også ville have en chance for at kunne betale selv senere hen, som det er ønsket i kommunens politik på området. På denne baggrund søger jeg afklaring på følgende spørgsmål vedrørende Acaciavej 6 og kommunens fremskaffelse af flygtninge boliger generelt:

1. Hvordan kan det hænge økonomisk sammen at omdanne en villa som Acaciavej 6 med en markedspris på mindst 12 mio. kr. til 6 flygtningeboliger og er alternativomkostningen i form af villaens værdi med i kommunens beregninger? (Altså indregne de penge, der forbigås ved at ombygge i stedet for at sælge huset og reinvestere i alternative løsninger). Dette er desuden i direkte modstrid med Budget 2016 hvor det nævnes at ”Partierne er enige om, at forvaltningen senest primo 2016 skal udarbejde et forslag til salg af kommunale ejendomme m.v., herunder beboelsesejendomme. En salgsstrategi skal udpege de ejendomme, det er mest hensigtsmæssige at sælge.” Acaciavej 6 virker oplagt i denne henseende, en lille ejendom med høj markedsværdi.

2. Hvad er kommunens plan i forhold til prioritering af løsninger og mere langsigtede løsninger for de mange flygtninge? I andre kommuner er større ombygninger af villaer længst nede på prioritetslisten (da det er det dyreste) i forhold til fx at omdanne erhvervsgrunde/erhvervsboliger til billige permanente boliger (naturligvis ligger udlejning og anvisning øverst på listen). Erhvervsboliger er ofte store åbne lokaler, hvor der nemt og billigt kan sættes vægge/the-køkken op til klubværelser på relativt kort tid. Der er fx masser af lokaler/bygninger til salg på fx Finsensvej og Peter Bangs Vej på 200-500kvm til mellem 2-7mio. i butikker, der ikke længere løber rundt - og Frederiksberg mangler billige, almennyttige boliger - især i lyset af at der skal modtages 300 flygtninge næste år.

3. Hvad er kommunens planer for integration af de uledsagede unge? Jeg gerne forstå kommunens tanker ift. at placere 6 unge uledsagede på en lille villavej med ældre ægtepar og børnefamilier? Hvis I vælger at kommunens midler skal bruges på denne dyre måde, så håber jeg at I vil genoverveje om 2 familier i huset ikke var en bedre løsning - og så ville man også maksimere gensalgsværdien, hvis det skulle blive relevant på et senere tidspunkt. Det er åbenlyst for en privat køber at istandsætte villaen enten til et enfamilieshus eller to villalejligheder.

Jeg vil meget gerne hjælpe de flygtninge, der kommer hertil og er selv frivillig i forskellige fora - men vi bør bruge de få midler, der er afsat til området, økonomisk forsvarligt.

Svar(udkast) ved formanden for Socialudvalget, Pernille Høxbro

Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. september 2015, at der skal arbejdes mod at anvende Acaciavej 6 til boliger for flygtninge. Acaciavej 6 er en kommunalt ejet ejendom, der frem til medio 2014 blev anvendt som vuggestue. Institutionen flyttede i forbindelse med etablering af en nybygget institution på Frederiksvej 51.

Kommunens fremsøgning af boliger til flygtninge retter sig i hovedsagen mod byens udlejere – almene og private, idet der i øjeblikket indgås aftaler om ekstra boliger til formålet. Kommunens egen etablering af boliger sker undtagelsesvist i egne ejendomme eller, hvor finansieringen er en fornuftig investering.

Svar (1)

Acaciavej 6 er en kommunal ejendom, der hidtil har været anvendt som daginstitution. Muligheden for at benytte ejendommen til boliger (til flygtninge) har udsat en beslutning om salg. En ombygning til boliger vurderes alt andet lige at forhøje markedsværdien.

Der er loft over kommunens anlægsinvesteringer, hvor køb belaster den samlede ramme og salg omvendt ikke letter. Derfor udligner salg og køb ikke hinanden i det kommunale regnskab.

Svar (2)

Kommunens første prioritet i forhold til at fremsøge boliger til flygtninge er at finde lejeboliger i den eksisterende lejeboligmasse. Fokus er således at opsøge og indgå dialog med private og almene udlejere. Langt hovedparten af boligerne medfører derfor ikke en kommunal anlægsudgift. Ombygning af kommunale ejendomme og erhvervelse af erhvervsejendomme vil blive overvejet konkret med vægt på økonomiske forsvarlige løsninger. Udfordringen med at finde det nødvendige antal boliger er stor, og alle muligheder bliver derfor overvejet nøje – ikke mindst i forhold til en kommunal investering. Status på fremsøgning af boliger forelægges løbende for Socialudvalget – senest den 23. november 2015.

Svar (3)

Uledsagede unge under 18 år placeres sædvanligvis ikke i egen bolig. Alle uledsagede flygtningebørn gennemgår et modtagelsesforløb på 3-6 måneder, hvor de som hovedregel bor på Allégården med henblik på nærmere udredning af deres situation og undersøgelse af deres behov for støtte i det 3-årige integrationsforløb. I tilknytning til modtagelsesforløbet, får de tilknyttet en værge. Efter modtagelsesforløbet, hvor de unge har påbegyndt et undervisningsforløb i kommunens modtageklasser, boligplaceres de typisk på Ungdomspensionen på Jens Jessens Vej, på værelser som kommunen blandt andet lejer hos IntegrationsNet, som er en afdeling under Dansk Flygtningehjælp eller på kost- eller efterskole. Acaciavej 6 planlægges ombygget til to villalejligheder, der hver kan huse tre flygtninge i et bofællesskab eller alternativt en familie med flere børn. Der er ikke taget beslutning om målgruppe. Den konkrete boligplacering af flygtninge på Acaciavej 6 vil ske ud fra en vurdering af, hvordan en kommende beboer i det 3-årige integrationsforløb støttes bedst muligt i at blive selvforsørgende gennem arbejde eller uddannelse. Alle får i forbindelse med boligplaceringen tilknyttet relevant støtte. Beboerne vil deltage i et integrationsprogram, hvor der er mange aktiviteter i hverdagen og forbindelse til kommunale medarbejdere. Inden indflytning vil der blive fastsat en husorden, som skal sikre gode relationer indbyrdes og til naboerne. Ligeledes etableres en hotline til kommunens medarbejdere, som kan benyttes i tilfælde af gene, bekymring mv.

_____________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er 25. januar 2016