Spørgsmål og svar 2014

Spørgsmål fra:

Ib A. Evensen, Bülowsvej 5 B, 1.th., 1870 Frederiksberg C
Any Kirkegaard og Per Hovgaard, Bülowsvej 5 B, 2.th., 1870 Frederiksberg C
Lillian og Mogens Kyst, Bülowsvej 5 B, 1.tv., 1870 Frederiksberg C

1. Hvorfor er stoppestedet ved Bülowsvej/Gl. Kongevej i retning mod Københavns Centrum nedlagt?
2. Hvad gør Frederiksberg Kommune for at retablere offentlig trafikforbindelse til Københavns Centrum (Kongens Nytorv) for os borgere her i kvarteret omkring krydset Bülowsvej/Gl. Kongevej?
3. Hvordan har Frederiksberg Kommune tænkt sig at rette op på manglen af P-pladser?

SVAR:

Spørgsmål 1: "Hvorfor er stoppestedet ved Bülowsvej/Gl. Kongevej i retning mod Københavns Centrum nedlagt?"

Linje 9A’s stoppested ved Bülowsvej er nedlagt i retning mod Københavns Centrum med henblik på at skabe bedre regularitet og fremkommelighed for linje 9A.

Der er store udfordringer med regulariteten for linje 9A, og derfor arbejder vi sammen med de øvrige kommuner, som den kører igennem, på at forbedre regulariteten og fremkommeligheden. På Frederiksberg etablerer vi busbaner, prioriterer busserne i lyskrydsene og foretager stoppestedsoptimeringer, der samlet set skal medvirke til at nedbringe rejsetiden med op i mod 22% på Frederiksberg.

Der er tale om en afvejning, hvor vi blandt andet bytter lidt længere afstand til nogle få stoppesteder med en bedre regularitet og mindre rejsetid for linje 9A. Undersøgelser viser nemlig, at langt de fleste passagerer er villige til at gå lidt længere til stoppestederne, såfremt busserne kører ofte hurtigt og regelmæssigt. Men det er klart, at nedlæggelsen af stoppestedet på Bülowsvej er en forringelse i forhold til før for dem der bor eller har ærinde helt tæt på.

En væsentlig årsag til at vi nedlagde stoppestedet var, at der var meget kort afstand mellem stoppestederne ved Falkoner Allé, Henrik Steffens Vej, Bülowsvej og H.C. Ørsteds Vej, hvormed linje 9A skulle stoppe flere gange på en relativ kort strækning.

Men der er også andre faktorer, som spiller ind, for eksempel muligheden for at opretholde gode skiftemuligheder til andre buslinjer – konkret i forhold til linje 3A og 18 ved henholdsvis H.C. Ørsteds Vej og Allégade/ Falkoner Allé.
Vi har således tilpasset antallet og fordelingen af stoppestederne på Gammel Kongevej, så der stadig er en acceptabel gangafstand til stoppestederne, uden at bussen skal stoppe hele tiden. Forvaltningen vil i øvrigt evaluere ændringerne løbende, så vi som beslutningstagere har mulighed for at justere på tingene, hvis det er nødvendigt.

Spørgsmål 2:  Hvad gør Frederiksberg Kommune for at retablere offentlig trafikforbindelse til Københavns Centrum (Kongens Nytorv) for os borgere her i kvarteret omkring krydset Bülowsvej/Gl. Kongevej?"

Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune og Movia gennemført  en analyse af rejsemønstret for passagerne på linje 66 og linje 9A. Analysen er igangsat med henblik på at kunne foretage en vurdering af, om det er muligt at skifte ruteforløb på de to linjer i indre København. Den mulige ruteændring vil betyde, at linje 9A kommer til at køre ad Tietgensgade, Stormgade og Slotsholmen til Knippelsbro. Dermed får linje 9A og borgerne i kvarteret omkring Bülowsvej og Gammel Kongevej en direkte forbindelse til mere centrale dele af København, og optimale skiftemuligheder til alle de øvrige A-busser.

Forvaltningen har netop modtaget analysen og vil nu granske resultaterne inden vi sammen med København Kommune drøfter mulighederne for at få linje 9A ind til Indre by. 

Spørgsmål 3: "Hvordan har Frederiksberg Kommune tænkt sig at rette op på manglen af P-pladser?" Kommentar: Ved udførelsen af cykelstier, fortove mm. i Bülowsvej er der frataget os borgere i kvarteret 29 P-pladser. Tallet er efter det oplyste baseret på optællinger. Projekteringen har uden al tvivl taget lang tid (mindst 2 år), således at optællingerne er langt bagud i forhold til aktuelle behov for P-pladser.

Cykelstierne på den sydlige del af Bülowsvej er etableret for at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden for de mange cyklister, der dagligt benytter vejen i forbindelse med turen til/fra skole, institution, uddannelsessted eller hjemmet.

Den begrænsede plads i Frederiksbergs byrum betyder, at pladsen til nye cykelstier skal findes i et afbalanceret hensyn til bilister, cyklister, fodgængere og den kollektive trafik.

Sådan er det også på Bülowsvej, hvor der blev nedlagt nogle parkeringspladser på selve vejen for at fremme trafiksikkerheden for cyklisterne. Men der er i umiddelbar nærhed etableret 16 nye parkeringspladser på Amalievej, ligesom beboere med parkeringslicens har haft mulighed for at parkere gratis på KU Sciences parkeringspladser i tidsrummet kl. 16.00-8.00 siden 2011.

Vores tællinger af parkerede biler på parkeringspladserne på Bülowsvej viser, at der før omlægningen var flere parkeringspladser, end der er behov for. Alligevel har vi gjort meget ud af at finde en løsning, hvor flest mulige parkeringspladser bibeholdes på selve vejen samtidig med at hensyn til først og fremmest fodgængere og cyklister tilgodeses.

Løsningen på Bülowsvej er en samlet afvejning mellem de forskellige hensyn, som vi skal tage. Samlet set er det vores vurdering, at det også i fremtiden vil være muligt for beboerne at finde en p-plads i området, også om aftenen, hvor vi alle sammen ved, at vi er mange om pladserne her på Frederiksberg.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra:

Jørgen Mørup Pedersen
Vagtelvej 9, 3.t.h.
2000 Frederiksberg

Da de psykiske følgevirkninger ofte er massivt til stede for kræftpatienter under hele forløbet, finder kommunalbestyrelsen så ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at Sundhedscentrets rehabiliteringstilbud udvides til også at omfatte de psykiske følgevirkninger af det at være kræftpatient, f.eks. i form af samtaleterapi?

SVAR:

Det korte svar er: Jo, selvfølgelig!

…og tilbuddet til kræftpatienter i Frederiksberg Kommune omfatter da også både fysisk træning og psykologisk støtte til at håndtere en hverdag med kræft.

Vi har både et tilbud i Kræftrådgivningen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse samt et lokalt forankret tilbud på Sundhedscentret, og der bliver i begge tilfælde lagt vægt på såvel individuelle samtaler som på gruppesamtaler.

Alle henviste patienter får tilbud om en afklarende samtale med en særligt uddannet medarbejder – en såkaldt kræftkoordinator, som i samarbejde med borgeren finder frem til et tilbud, som passer den enkelte.
…og der er selvfølgelig også mulighed for opfølgende samtaler med kræftkoordinatoren i forløbet, hvis man har behov for det.

Tilbuddet omfatter et forløb med undervisning ved både en kræftkoordinator og en psykoterapeut, hvor patienterne – udover at dele erfaringer med de øvrige deltagere, også modtager undervisning i normale psykiske reaktioner på sygdom og endelig også et tilbud om undervisning i mindfulness.

Sundhedscenteret opfylder således allerede i dag de krav til forløbsprogram for rehabilitering og palliation som vi forventer bliver godkendt i marts måned. 

Udover disse forløb, er der også muligheden for at blive henvist til en privat praktiserende psykolog. Dette skal ske via egen læge, og man kan få tilskud til betalingen af op til 12 samtaler.

Jeg vil slutte af med at nævne, at vi er opmærksomme på, at også pårørende kan have brug for støtte i en situation, hvor alvorlig sygdom rammer familien. I den forbindelse kan jeg orientere om at Sundhedscentret i 2013 tilbød samtalegrupper til pårørende af borgere med kronisk sygdom,  herunder også kræft. Et tilbud, der i øvrigt udvides med et kursus i mindfulness til pårørende. Det sker i februar i år, og vi håber selvfølgelig at der vil blive tage godt i mod det hos de pårørende.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra: Bonnie R. Mürsch m.fl.
 
Skybrudsplan – Frederiksberg øst, Vodroffsvej-området

Kommunalbestyrelsen har principgodkendt  Skybrudsplan med Masterplan 1 – for Frederiksberg øst.

Det indebærer, at op til 80.000 m3 vand skal kunne håndteres ved, at Københavns Kommune sænker vandstanden i Sankt Jørgens Sø Syd med 3 meter, således at den kan aftage ca. 40.000 m3.
De resterende op til 40.000 m3 forudsættes afledt til ”centralt forsinkelsesbassin” placeret på kommunale og private frederiksbergske grundarealer, muliggjort ved at Københavns Kommune fjerner Svineryggen.

Københavns borgerrepræsentation har ligeledes valgt Masterplan 1 som overordnet metode for skybrudsplan, afsnit Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro med optaget protokolbemærkning om, at Teknik og Miljøudvalget ikke (herved) har taget stilling til de enkelte projekter, som afventer den endelige implementering foråret 2014. Det er vigtigt, at forvaltningen medtænker borgerinddragelse i denne fase.
Hvorledes forholder Frederiksberg Kommune sig til implementeringen af de enkelte projekter?

Spørgsmål:

Hvorledes agter Frederiksberg Kommune at sikre den frederiksbergske bebyggelse mellem Sø og Vodroffsvej i forhold til o.f. omhandlede delprojekt?
og hvilken skybrudsmetode agtes anvendt som løsning for Vodroffsvej-området, der i sig selv er kortlagt som et udsat fordybningspunkt?

Svar:

Først tak for spørgsmålene om et emne, der ligger os meget på sinde i Kommunalbestyrelsen at løse, nemlig at skabe en skybrudsplan, der sikrer borgerne på Frederiksberg maksimalt. Kommunalbestyrelsen har den 6. november 2013 principgodkendt Masterplan 1 som grundlag for den videre projektudvikling af skybrudsplanen. Tilsvarende har Københavns Kommunes borgerrepræsentation den 28. november 2013 principgodkendt forslaget.

Dette betyder, at begge kommuner ønsker, at forvaltningerne nu arbejder videre med det overordnede løsningsforslag, som omfatter anvendelse af Skt. Jørgens Sø til et stort magasineringsvolumen.

Det videre arbejde omfatter gennemførelse af en lang række nærmere tekniske, økonomiske og myndighedsmæssige analyser og vurderinger. I den kommende proces, vil det naturligvis løbende blive vurderet, om det valgte masterplanforslag fortsat vil være det mest fordelagtige og samfundsmæssigt og for borgerne optimale .

Som redegjort for i tidligere svar til spørgeren, i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 6. november 2013, er forvaltningen opmærksom på, at der er en række spørgsmål til den konkrete gennemførelse af planen, som skal undersøges grundigt, inden der træffes beslutning om endelig vedtagelse. Dette drejer sig blandt andet om risiko for bygninger i nærområdet, om hvordan skybrudsvandet skal ledes til parken, om risiko for grundvandsstigning og bygningsfundamenter, trafikale forhold med videre.

Politisk er der således ikke truffet beslutning om realisering og udformning af de enkelte elementer i planen endnu. Dette vil ske på baggrund af den videre projektudvikling. På nuværende tidspunkt forventer forvaltningen, at projektudvikling og tilknyttede analyser for Frederiksberg Øst – og dermed Vodroffsvej-området – vil ske over de kommende år. I dette forløb vil borgerne i området igen få mulighed for at påvirke valget af løsninger. Dette kan ske i forbindelse med høringer og i forbindelse med særskilte borgerinddragende aktiviteter.

Der skal fortsat udvikles på de tekniske løsninger. Det ligger således ikke fast på nuværende tidspunkt, hvordan transportvejene for skybrudsvand konkret skal designes.

Udgangspunktet for den videre planlægning er, at transporten af skybrudsvand samt magasineringen i søen skal ske på en sådan måde, at bebyggelsen mellem søen og Vodroffsvej sikres.

Skybrudsplanen opererer med flere forskellige skybrudselementer i Vodroffsvej-området, som tilsammen skal sikre området til det fastlagte niveau (max. 10 cm vand hvert 100. år). Skybrudselementerne består af dels forsinkelse/magasinering af regnvand, dels transport ad dertil indrettede vejstrækninger. Dette er beskrevet i masterplanen og forudsætter en kombination af de forskellige skybrudselementer for at kunne håndtere de krævede regnmængder.

Hovedgrebene i planen er at lede vandet væk fra bebyggelserne ud til magasineringsvolumenet i Skt. Jørgens Sø, at tilbageholde mest muligt vand i lokale mindre magasineringer opstrøms Vodroffsvej-området og endelig at kunne lede overskydende regnvand væk gennem tunnelledning under Vesterbro til havnen. Herudover vil forvaltningen også se nærmere på mulighederne for at indrette selve Vodroffsvej til større eller mindre tilbageholdelse af regnvand (fx i kanal, regnbede o.l.).

Bemærkninger til spørgerens baggrundsinformation (”Emne”):

Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse principgodkendte forslag til skybrudsplan for  oplandet Ladegårdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro på sit møde den 6. november 2013.
Københavns Kommunes borgerrepræsentation principgodkendte forslaget på sit møde den 28. november 2013. By- og Miljøområdet bemærker hertil, at Teknik- og Miljøudvalgets protokolbemærkning, som angivet af spørgeren, ikke er videreført i borgerrepræsentationens beslutning. I omtalte protokolbemærkning angives, at udvalget ”afventer den endelige implementering foråret 2014”. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om implementering af selve planen i foråret 2014, men fremlæggelse af en overordnet tidsplan for implementering af såvel denne skybrudsplan, som de øvrige seks skybrudsplaner omfattende København og Frederiksberg. Dette forventes på nuværende tidspunkt at ske i august 2014.

By- og Miljøområdet skal ligeledes præcisere, at det i skybrudsplanen er beregnet, at Vodroffsvej-området skal kunne magasinere/aflede i alt ca. 60-80.000 m3. Cirka 40.000 m3 kan magasineres i Skt. Jørgens Sø, såfremt forslaget om at sænke søen og fjerne svineryggen gennemføres. De resterende 20-40.000 m3 forudsættes tilbageholdt andre steder i oplandet (fx i ”grønne veje”, grønne områder/pladser, forsinkelsesveje, samt private arealer), alternativt føres til skybrudsledning under Vesterbro til havnen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgetiden er aflyst.

Spørgetiden aflyses, når kommunalbestyrelsen ikke modtager spørgsmål fra borgere.

Spørgsmål fra: Cathy Toscan

Spørgsmål 1 

Mens Diakonissestiftelsen er i fuld gang med sin lokalplan, høringer og byggeprojekter får Nordens Plads stadig lov til at ligge øde hen. Trods endnu et løfte fra kommunen om 'hurtig indsats' sidste år er der stadig ikke sket konkret fremskridt på Nordens Plads. Hvornår kan beboerne forvente en troværdig tidsplan og oversigt over planerne for Nordens Plads? 

Svar:

I Frederiksberg kommune deler vi beboernes utålmodighed efter at se en udvikling på Nordens Plads. Området er privatejet, og det sætter naturligvis en begrænsning for, i hvor høj grad kommunen kan fremskynde udviklingen. Den fremtidige udvikling afhænger, at der kan skabes et økonomisk bæredygtigt projekt. Det har vist sig mere udfordrende end ventet med den nuværende økonomiske situation, og derfor tager det desværre længere tid end forventet. Målet er imidlertid fortsat det samme – en meget bedre Nordens Plads til glæde for beboere og gæster. 

I Frederiksberg Kommune arbejder vi på at give området en saltvandsindsprøjtning allerede nu, for at understøtte ejernes mulighed for udvikling.

En forudsætning for at komme videre i planerne er køb af første salen i Domus Vista Center til etableringen af to botilbud. Det vil skabe kommunale arbejdspladser i centret, og den del af centret vil blive istandsat. Når købet er en realitet, tror og håber vi på, at også ejerne kommer videre med deres planer. Her skal jeg ikke lægge skjul på, at vi i Frederiksberg Kommune er meget utålmodige og ærgerlige over, at ejeren ikke er kommet videre.

Sideløbende arbejder vi på at få lagt rammerne til et medborgercenter, og det forventes, at Kommunalbestyrelsen vil kunne tage stilling til den sag inden sommer.

Vi er som sagt alle utålmodige for at komme i gang og enige om, at behovet er stort. Derfor arbejder den lokale områdefornyelse med flere midlertidige projekter sammen med de lokale kulturinstitutioner. Blandt andet arbejder de på at skabe forskellige aktiviteter på parkeringspladsen hen over det næste års tid, ligesom der også er dialog omkring mulighederne for flere aktiviteter inde i Domus Vista Center. Af mere permanente forbedringer, vil der snart blive opført et kunstværk på muren ind til ungdomsskolen på Helge Rodes Allé.

I Kommunen vil vi fortsætte med at arbejde for områdets udvikling. Vi vil følge processen nøje og fortsætte den tætte dialog med ejer om, hvordan vi, igennem samarbejde, skaber de bedste forudsætninger for, at udviklingen kommer i gang.

 Spørgsmål 2

I september sidst år lovede Jan E. Jørgensen at ordne en cykelslidske ved trapperne ned til Flintholm station så man kan tage en cykel med i S-toget. Nu er det igen foråret  og cykel tid. Hvornår kan vi forvente at den lovede cykelslidske dukker op?  

Svar:

Det er rigtigt, at jeg i forbindelse med en artikel i Frederiksbergbladet den 4. september 2013 lovede at ville gøre noget ved den manglende cykelsliske, ved Flintholm Station. Konkret har forvaltningen kontaktet DSB, som har ansvaret for trappen – og dermed en ny sliske – hører under. Ved henvendelsen til DSB fik vi oplyst, at de var bekendte med problemet og, at det i øvrigt var generelt for området omkring Flintholm Station. DSB oplyste endvidere, at de var i gang med at finde en ny type sliske, da den type der tidligere blev anvendt gjorde, at trappetrinene krakelerede. Siden er der desværre ikke sket yderligere fra DSB’s side. Vi har, foranlediget af din henvendelse, rykket DSB for nyt i sagen. Den seneste udmelding fra DSB er, at man desværre ikke har ressourcer i indeværende år til det. Jeg vil naturligvis følge op på det over for DSB, da jeg ikke finder, at det er en situation, vi kan acceptere.

Indtil da kan du benytte elevatoren, når du har brug for at tage cyklen med S-toget.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Næste spørgetid er den 12. maj.

Spørgsmål fra: Preben Harton Blankensteiner

Spørgsmål 

Kommunalbestyrelsen bedes oplyse, også gerne bredt i medierne, hvornår borgere og besøgende kan nyde en genoprettet, komplet beplantning af lindetræer på Frederiksberg Allé.

Svar
Ved Jan E. Jørgensen Formand for By- og Miljøudvalget

Frederiksberg Allé er en af Nordeuropas smukkeste og mest markante alléer, og det er ikke kun i cykelsammenhæng, at alléen kaldes Nordens Champs-Élysées. Alléen markerer ankomsten til det grønne Frederiksberg, og den udgør en væsentlig del af byens kulturhistorie med en særlig Frederiksberg identitet.

Det er vigtigt at bevare alléen som et værdifuldt og åndfuldt byrum, og der gøres derfor meget for at opretholde træplantningen med dens markante form og udtryk.

Flere af de ca. 470 kandelaber-klippede lindetræerne på Frederiksberg Allé er fældet på grund af saltskader fra tidligere års saltning, og der er derfor truffet foranstaltning til, at der kan indplantes nye træer.

Erfaringen fra tidligere efterplantninger af lindetræerne har vist, at det er vanskeligt at opnå ensartet beskæring af de nye træer, så de får den karakteristiske kandelaberform. Derfor er der indgået kontraktaftale med en planteskole, der former de nye træer over de næste vækstsæsoner, så de i 2017 kan udplantes som fuldkronede træer med ”’kandelaber-armene” afsat i den korrekte højde.

Der er i alt indkøbt 75 nye træer, der lige nu beskæres og plejes i planteskolen, så de ved udplantningen om tre år har opnået en form og størrelse, der forhåbentlig kan matche de eksisterende træer på  alléen.

Det er planlagt, at der i den kommende periode vil blive orienteret nærmere om efterplantningen i lokalpressen, så borgerne får oplysning om det vigtige projekt, der skal genoprette det værdifulde, grønne udtryk på  Frederiksberg Allé.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra: Ove H. Ejlertsen

Planlagte koncerter Vanguard og Stella Polaris.

Jeg forstår på Slotsstyrelsen af disse 2 koncerter atter skal afholdes i 2014.
Jeg beder derfor om at kultur- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune tager aktiv del i forberedelserne af disse koncerter så vi undgår det støjhelvede vi var udsat for i 2013.
Støjniveauet i 2013 overskred alle godkendte rammer fastsat for Metrobyggeriet (får vi genhusningstilbud)

Jeg bor på Pile Alle 5, med udsigt til Pile Alle, Jeg har i mere end 20 år arbejdet med lyd og støj og dette i samarbejde med Bruel og Kjær (verdensanerkendt på dette felt). Jeg blev i 2013 generet enormt af disse 2 arrangementer, ikke af musikken for den kunne jeg ikke modtages grundet lydbølgernes bevægelser, men kun af støjen og baslyde. Til orientering skal jeg oplyst at 6dbs forøgelse er en fordobling af lydtrykket.

Hvad agter Frederiksberg Kommune at gøre for os ramte borgere???
Skal vi gå videre til Miljø  og Naturklagenævnet???
Jeg sidder netop og følger førstebehandlingen af L-177 (Metroen)

Hjælp - Vi må forlange rimelige forhold.

Svar:
Ved Morten Jung, 1. Viceborgmester, Rådmand og Formand for Kultur og Fritidsudvalget

Indledningsvist vil jeg lige nævne, at vi som kommune har fokus på Frederiksberg som en by, der faciliterer og markerer sig på byrumsaktiviteter med kant og med såkaldt "fyrtårns-format".  Dette fremgår bl.a. af den gældende strategi for kultur- og fritidsområdet. Kultur- og Fritidsudvalgets puljer har også til formål at styrke events og liv i byrum – ligesom det i Frederiksbergstrategien er en målsætning, at Frederiksberg skal være en destination i hovedstaden.

I sommeren 2013 kunne man se en tydelig effekt af disse målsætninger, da Frederiksberg tiltrak mange event- og festivalarrangører. Disse nye tiltag tiltrak også et meget stort publikum, der havde efterspurgt disse udendørs musikoplevelser. Det er således lykkedes, at få Frederiksberg placeret på det musikalske danmarkskort.

Der har naturligvis også været henvendelser fra borgere om, at nogle af disse events desværre har medført gener. Disse klager har vi forsøgt at imødekomme så godt som muligt ud fra devisen om, at det er vigtigt at holde en god balance mellem på den ene side at give plads til arrangementer af denne kaliber, som tiltrækker rigtig mange borgere og ”turister” til byen samtidig med, at der tages mest mulig hensyn til naboerne. Men det kan nok ikke undgås, at man kan høre disse arrangementer i byen – uanset hvor mange forholdsregler, der tages.

Kommunen har i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) aftalt en samlet kommunikationsstrategi for bedst muligt at informere borgerne om sommerens store arrangementer, der måtte udgøre en risiko for støj- og trafikgener.  Heri ligger naturligvis at sikre, at de nærmeste berørte naboer får tilstrækkelig information om aktiviteterne ved direkte opslag  ved bopælen. 

Støjmæssigt forsøger vi samtidig via dialog med aktører og SLKE at medvirke til at minimere støjgenerne ved en mere hensigtsmæssig placering og dimensionering af lydanlæg.

Konkret har SLKE oplyst, at de to nævnte koncerter i år afholdes i samme weekend, i stedet for som sidste år to på hinanden følgende weekender, og at styrelsen i år stiller krav om, at arrangementerne skal slutte senest kl. 23.

Med hensyn til genhusning som følge af støj fra Vanguard og Stella Polaris som ved Metrobyggeriet kan kommunen ikke dette, idet miljøbeskyttelsesloven ikke giver hjemmel til dette. Men kommunen har som sagt iværksat en række tiltag til at imødegå udfordringerne – både ift. information/kommunikation og støjniveau.

Afslutningsvis kan jeg oplyse at enhver  naturligvis kan kontakte Natur- og Miljøklagenævnet. 
Yderligere informationer;

Mere specifikt om, hvor der informeres;
• I midten af maj: Oplev.dk, hvor oversigten løbende opdateres. Her henvises der bl.a. til Vej og Parks trafikinfo side
• Løbende fra maj til og med august: Der henvises til oplev.dk fra frederiksberg.dk og kommunens facebook side
• I maj, juni og juli: Annoncer i Frederiksberg Bladet og Lokalavisen Frederiksberg med sommerens program
• I maj, juni, juli og august:  Information om arrangementerne samt trafikgener i infoannoncen
• Sidst i juni: 2 sider i By & Kulturmagasinet som husstandsomdeles
• Sidst i juni: Pressemeddelelse udsendes samtid med magasinet , som gør opmærksom på By & Kultur magasinets oversigt over sommerens aktiviteter

De arrangementer vi gør opmærksom på er:
• Juli
• 4.-13. Copenhagen Jazz festival, Frederiksberg
• 12. Bas under Buen: Ved Bispeengbuen

• August
• 1.-2. Vanguard, Søndermarken
• 3. Stella Polaris, Frederiksberg Have
• 10. Post Danmark Rundt, Frederiksberg
• 16.-17. Gadeteaterfestival, Frederiksberg
• 30. Copenhagen Pride: Paraden kører fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København
• Strøm?? Den er ikke fastlagt endnu

• September
• 5.-21. Golden Days, Frederiksberg Runddel

Information om nogle af arrangementerne
• Bas under buen
Markant gratisevent med fokus på den bas-tunge DJ-musik under Bispeengbuen. Denne event er på få år vokset fra at samle ca. 2.000 mennesker til nu at rumme 10.000 mennesker, og den er den eneste af sin art i Danmark. Arrangementet får tilskud fra Frederiksberg Kommune.
• Vanguard
En helt ny betalingsfestival, som blev afholdt for første gang i 2013 i Søndermarken hen over en weekend. Arrangøren har indgået aftalen direkte med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Festivalen bød på stærke danske og internationale navne inden for hip hop. Ca. 9.000 mennesker deltog ved arrangementet hen over de to dage.
• Stella Polaris
For første gang i 2013 bød Frederiksberg velkommen til Stella Polaris-festivalen i Frederiksberg Have. Stella Polaris er en gratis festival med fokus på afslappet, elektronisk ’chill-out’ musik og henvender sig bredt til alle aldersgrupper/børnefamilier. Ved arrangementet i år deltog ca. 40.000–50.000 (estimat). Festivalen er støttet af Frederiksberg Kommune.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra: Andelsbolig- og Ejerforeningen Lindevang

1)  Er Frederiksberg Kommunalbestyrelse villige til at indgå dialog med EF Lindevang angående tinglyst deklaration (jf. anmodningen i bilag) ?

2) Hvordan skal den videre dialog foregå?

Svar:
Ved Jan E. Jørgensen Formand for By- og Miljøudvalget

Ad 1.
Jeg kan indledningsvis sige, at Lokalplan nr. 128 gælder for ejendommen. Området må således kun anvendes til boligformål fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Der må desuden indrettes børne- og ungdomsinstitutioner eller lignende offentlige funktioner, der efter Kommunalbestyrelsens vurdering er forenelige med områdets anvendelse til boliger.

Der blev den 25. april 2003 meddelt byggetilladelse til at opføre ungdomsboligerne samt indrette boliger for gæsteprofessorer og gæstelærere i den eksisterende villa på konkrete betingelser vedr. parkering og benyttelse. Bygherren indvilligede i, at det ved tinglysning sikredes, at de nye boliger kun må anvendes til studerende mellem 18 og 38 år, men at benyttelsen kan ændres til, at boligerne kan ombygges til ældreboliger på mindst 70 m2 eller ombygges til tidssvarende almindelige boliger på mindst 80 m2, såfremt boligerne ikke kan udlejes til studerende. Endvidere indvilligede bygherren i, at det ved tinglysning sikredes, at ungdomsboligerne fraflyttes senest 1 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt.

I maj 2004 fik det daværende Teknik- og Miljøudvalg forelagt en anmodning om, at fristen for fraflytning blev ændret til 2 år. Udvalget besluttede at fastholde fristen på 1 år.

Forvaltningen har i januar 2014 besvaret en henvendelse, der er fremsat af en ejendomsmægler i forbindelse med et konkret salg af en af ejerlejlighederne i ejendommen. Forvaltningen oplyste hertil, at en ansøgning om ændring af deklarationen vil skulle forelægges til afgørelse i By- og Miljøudvalget. Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for flere ungdoms- og kollegieboliger. Der er stor efterspørgsel efter sådanne, og det var umiddelbart forvaltningens vurdering, at der ikke er interesse for at bløde op på deklarationens indhold.

De omhandlede ungdomsboliger på Lindevangs Alle 11 har bruttoetagearealer mellem 63 m2 og 69 m2. Lejlighederne vil således ikke være i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelse for etablering af nye familieboliger.

Frederiksberg Kommune skal være attraktiv for studerende, og Frederiksberg Kommune ønsker at arbejde for flere ungdoms- og kollegieboliger.

By- og Miljøudvalget  har i senere konkrete sager givet tilladelse til nyindretning af mindre  beboelseslejligheder forudsat, at det bliver ungdomsboliger. Tilladelserne er blevet meddelt under forudsætning af, at det efter dialog med ansøger sikres, at lejligheden kun kan bebos af personer, som er under uddannelse.

Jeg finder derfor ikke, at der er grund til at frafalde det oprindelige krav om, at boligerne kun må anvendes af studerende, men vil naturligvis, hvis dette måtte ønskes af mine kolleger i By- og Miljøudvalget sikre, at sagen bliver bragt op i udvalget.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Næste spørgetid er den 16. juni.

Spørgsmål fra: Birgitte Franck

Jeg har 3 spørgsmål til behandling ved det åbne kommunalbestyrelsesmøde i juni:

1) Hvad kan og vil kommunen gøre - i samarbejde med ejendoms-og slots styrelsen, så det ikke er forbundet med fare at have børn med i Frederiksberg have? Her tænkes helt konkret på den cyklende trafik, der ikke rigtig tager hensyn til nogen.
Skiltningen med cykling forbudt er ikke optimal, for ikke at sige meget svær at få øje på.
Kan der indføres bødesanktioner, således at der af og til er politi, der patruljerer i haven? Eller at slotsbetjentene får udvidede beføjelser.

Svar ved Jan E. Jørgensen:

Indledningsvis skal jeg slå fast, at Frederiksberg Have er en statslig have, der hører under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der dermed er ansvarlig for forholdene, herunder den færden der er i haven.

Frederiksberg Kommune har selvfølgelig en væsentlig interesse i, hvad der sker i haven og dermed også den uhensigtsmæssige cykeltrafik, der måtte være. Cyklisternes adfærd i haven er jo også et udtryk for den adfærd, cyklister udviser andre steder på Frederiksberg.

Styrelsen har oplyst, at der desværre hvert forår er ekstra udfordringer med cyklende i Frederiksberg Have , og i særdeleshed når gymnasieelever og universitetsstuderende har læseferie. Omfanget af cykling i Frederiksberg Have er dog ikke større end de tidligere år på dette tidspunkt.

Styrelsens parkvagter gør en stor indsats for at minimere problemerne, og vagter bruger en del tid på at forklare de unge mennesker om reglerne i haverne. Styrelsen vurderer dog, at forbuddet mod cykling generelt respekteres.
 
Ved alle indgange til parken er der tydeligt skiltet med piktogrammer, der viser forbud mod cykling. Herudover er det beskrevet på alle ordenstavler, at cykling ikke er tilladt.
 
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har i flere omgange forsøgt at indføre mulighed for bødesanktioner, men har endnu ikke fundet en løsning i samarbejde med Politiet. Derimod er der løbende dialog med Politiet om runderinger i haven, hvilket Politiet ofte er behjælpelige med.
 
Hvis cyklistadfærden skal ændres, kan det ske ved gennemførelse af fysiske tiltag og/eller kampagnemæssige indsatser, der skal få cyklisterne til at udvise en adfærd, der er mere hensyntagende til øvrige gæster i haven. De fysiske tiltag vil desværre have den effekt, at de også rammer alle øvrige gæster i haven, som mødre/fædre med barnevogne, kørestolsbrugere, dårligt gående med rollator osv. Så indførslen af chikaner over for en enkelt gruppe, vil have negativ effekt på mange andre.

Tilbage er så at iværksætte en kampagne, der sætter fokus på problemet og dermed kan være medvirkende til, at flere cyklister vil udvise en bedre adfærd, desværre.

2) I forbindelse med den nye skolereform og længere skoledage, flere projektaktiviteter m.v. er det ønskeligt at man fokuserer på optimale akustiske forhold og efterklangstid, samt stillezoner på skolerne.
Er disse overvejelser omkring dette med inde omkring ombygning af skoler - Grundtvigsvej - samt ved evt tilbygninger og nybygninger?

Svar ved Jan E. Jørgensen:

De bygningsmæssige forhold omkring akustik på skolerne er i høj grad i fokus i forbindelse med ombygninger, tilbygninger og renoveringer. De bygningsmæssige og akustiske forhold er meget forskellige fra skole til skole, og udfordringerne er derfor også meget varierede.

I forbindelse med ibrugtagningen af bygningerne på Grundtvigsvej indgår akustik og forskellige former for arbejdszoner i den konkrete byggeplanlægning, og det samme gør sig gældende i forbindelse med de planlagte udvidelser på Lindevangskolen og Skolen på Duevej.

Det oplevede støjniveau i et lokale afhænger af mange forhold. Overflader, størrelse, rumfang, støjpåvirkning fra omgivende lokaler, elevadfærd m.v. Alle disse forhold indgår i de løbende tiltag om akustikregulering.

Ja så mit svar er både generelt og i forhold til ombygning af skoler, herunder på Grundtvigsvej, at vi overveje de optimale akustiske forhold og stillezoner m.v.

3) Hjælpemiddelenheden laver ændringer til fordel for ældre borgere, men afprøver og evaluerer man, om disse foranstaltninger overhovedet er brugbare for de berørte borgere?

Svar ved Flemming Brank:

Tak for spørgsmålet.

Vores Hjælpemiddelcenter afprøver og evaluerer bevilgede boligændringer i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Personalet har stor erfaring med – på baggrund af en analyse af funktionsevne i forhold til aktivitetsbehov - at vælge de rigtige og nødvendige løsninger til de af kommunens borgere, der på grund af funktionsnedsættelser, har behov for boligændringer i eller udenfor deres bolig.

Det er yderst sjældent, at Hjælpemiddelcentret ved opfølgning på en bevilget boligændring har oplevet, at den enten slet ikke bruges eller ikke fungerer optimalt. Derfor anvendes ikke ressourcer på systematisk afprøvning og evaluering af alle etablerede boligændringer. Derimod aftales det altid med den borger, der har fået bevilget boligændringen, at vedkommende skal henvende sig, hvis boligændringen mod forventning ikke skulle have den tilsigtede virkning.

Ved boligændringer udenfor boligen, enten i opgang, omkring adgangsforholdene til ejendommen eller på fællesarealer, anmodes altid om tilladelse til etablering af ændringen fra enten ejer eller administrator.

Spørgsmål fra: Ove H. Ejlertsen

Jeg fik ingen svar fra miljøudvalgets formand (jeg havde glemt at sætte spørgsmål tegn)

1) Hvilket støjniveau skal borgerne kunne leve med???

Jeg er bekendt med grænserne for MG Petersens familiehave og Elefanthuset.

2) Da Vanguard arrangementer er et betalingsarrangement gælder er helt klare regler iht Natur og Miljøklagenævnet. Hvilket må betyde at vi borgere kan blive kompenseret???

Jeg er i besiddelse af støjmålingerne fra Stella Polaris koncerten i 2013, Støjniveauet for Vanguard blev ikke målt i 2013. Målingerne i 2013 lå  langt over de grænser der gælder for Metroen. Nu er det 3 dage i træk, hvorfor det må beregnes som konstant.

3) Mit oprindelige spørgsmål var: Hvad agter Frederiksberg Kommune at gøre for os ramte borgere???

Det første svar var: absolut ingenting - vi udvider koncert tiden, så det støjer længere.

Så jeg prøver igen: Hjælp - Vi må forlange rimelige forhold???

Svar ved Jan E. Jørgensen:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at der ikke er fastsat generelle støjniveauer for lejlighedsarrangementer i Frederiksberg Kommune.

Som min kollega, formanden for kultur- og fritidsudvalget, tidligere har gjort rede for, søger kommunen at holde en god balance mellem på den ene side - at give plads til arrangementer af denne kaliber, som tiltrækker rigtig mange borgere og ”turister” til byen – og på den anden side, at der tages mest muligt hensyn til naboerne. Men det kan ikke undgås, at man kan høre disse arrangementer i byen – uanset hvor mange forholdsregler, der tages

Vores nabokommune har netop gennemført et stort arrangement med et vist lydniveau. Hvis det var muligt at få erstatning, var dette Distortion nok væsentligt dyrere, end det er tilfældet.

Jeg skal oplyse, at forvaltningen, set i lyset af erfaringerne sidste år, er gået yderligere i dialog med dels Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og dels arrangører af lejlighedsarrangementerne. Formålet med den dialog er at få arrangørerne gjort opmærksom på de regler, der gælder på de forskellige myndighedsområder herunder bl.a. bygningsreglementet (ved sceneopbygninger o.l.), beredskabslovgivningen (ved deltagerantal over 500 ved udendørsarrangementer), vejloven (ved anvendelse af offentlige arealer til arrangementet) og evt. miljølovgivningen. I forhold til miljølovgivningen drejer det sig bl.a. om affaldshåndtering ved store arrangementer og vejledning om støj og andre miljøforhold.

Vejledningen omkring støjbegrænsning er kun vejledende for arrangørerne, idet der på nuværende tidspunkt ikke er direkte hjemmel til at regulere lejlighedsarrangementer i miljøbeskyttelsesloven. Vejledningen indbefatter emner som spilleretning, spilletidspunkter, ansvarlig styring af lydniveau, naboorienteringer m.m.

Jeg mener faktisk, at vi allerede i dag skaber både rimelige og tålelige forhold for byens brugere og borgere. At der foregår større eller mindre kulturarrangementer i en by som Frederiksberg, finder jeg helt naturligt, og helt i overensstemmelse med vores visioner for vores by. Og jeg ved at forvaltningen løbende arbejder for også at tilgodese byens borgere, så der hele tiden er balance i antallet af arrangementer.

Spørgsmål fra: Rachel Grube Sode

Spørgsmålene angår ledige dagpenge modtageres ret og pligt til opkvalificering/uddannelse/beskæftigelsestilbud medens de søger job efter mere end ni måneders ledighed og hvordan opkvalificering kan bidrage til den korteste vej til job.
 
1) Hvordan vurdere/betragter Frederiksberg kommunes politikere ledige dagpengemodtageres ret og pligt til opkvalificering/Uddannelse/beskæftigelsestilbud efter mere end ni måneders ledighed, som kan bidrage til den korteste vej til job og bevilling af penge til formålet?

2) Hvordan  betragter Frederiksberg kommune jobcenteret samarbejdet med a-kasserne omkring ledige dagpengemodtagere og a-kasserne anbefalinger om kurser og opkvalificering af ledige dagpengemodtagere, som vejen til varig beskæftigelse og jobmuligheder?

3)Hvordan kan det være, at Frederiksberg kommune under henvisning til jobcenteret kan nægte ledige dagpengemodtagere retten og muligheden for opkvalificering via uddannelse efter en ledighedsperiode over 9 måneder og livslang læring og økonomisk bevilling af beskæftigelsestilbud?

Svar ved Flemming Brank:

Da de tre spørgsmål vedrører samme tema, vil jeg med henvisning til spørgetidsreglerne behandle dem under et svar.

På Frederiksberg vægter vi politikere, at ledige får den rette hjælp til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Vi ved, at arbejdsløshed lægger et pres på den lediges økonomi. Og ofte også har andre mere sociale omkostninger. Derfor prioriterer vi beskæftigelsesområdet højt.

Vejene tilbage til arbejdsmarkedet er forskellige for forskellige ledige. Det afhænger blandt andet af lediges kompetencer og erfaringer samt arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft. Derfor vægter vi på Frederiksberg, at den lediges jobplan planlægges individuelt. Og derfor afsætter vi også de midler, der er nødvendige for at kunne tilbyde en relevant og tilstrækkelig beskæftigelsesindsats. Og derfor op- eller nedprioriterer vi ikke beskæftigelsestilbud over uddannelsestilbud, eller omvendt.

Vi ved, at virksomhedsrettede tilbud ofte giver ledige den hurtigste og bedste succes i form af job. Men for nogle ledige er uddannelse løsningen for at komme ind på arbejdsmarkedet.
 
Når jobplanen skal planlægges individuelt, tror vi på, at det bedst sker i et samarbejde mellem den ledige og en professionel jobkonsulent. Jobkonsulenten har viden om lovgivningens rammer og ikke mindst, om arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft.

Vi nægter således ikke ledige opkvalificering via uddannelse, men lader tilbudsvalgene være styret af en faglig, individuel vurdering.

Langt de fleste ledige er glade for blive vejledt af en jobkonsulent, der har viden om arbejdsmarkedet bredt. Vi er selvfølgelig også klar over, at ledige kan være utilfredse med lovgivningens rammer og muligheder. Eller at der er uoverensstemmelse mellem den lediges  ønsker, og vores vurdering af, hvad der er det rigtige tilbud. Heldigvis er der jo så mulighed for at klage over tilbuddet, eller et afslag på et tilbud. Dermed vurderes beslutningen af en tredjepart – Ankestyrelsen.

Jeg vil slutte af med, at nævne samarbejdet med a-kasserne. På Frederiksberg vægter vi  samarbejdet med a-kasserne højt. Vi oplever a-kasserne som en uundværlig samarbejdspartner i beskæftigelsesindsatsen. Dette både i samarbejdet omkring den enkelte ledige borger, og også i et mere generelt samarbejde, som vi har med flere a-kasser. Men a-kasserne og kommunen er ikke altid enige i, hvad der er den rigtige plan for den ledige. I de tilfælde er kommunen den ansvarlige myndighed, der træffer den endelige afgørelse. Og også i disse situationer, kan der klages over afgørelsen, hvis den ledige ønsker det.

 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Næste spørgetid afholdes 1. september 2014.

Spørgsmål fra: E/F Moltkesvej 65-71, 2000 Frederiksberg, v/ Tina Anderson
 

Projektet på BBA-grunden bliver stadigt mere omfangsrigt.

Fra primært at være et beskæftigelses- og aktivitetscenter kaldet Magneten - et hus, hvor der skulle tænkes i nye baner om samarbejde og samvær for mennesker i forskellige livssituationer, og med en mulighed for at supplere de fremtidige aktiviteter i KU.BE med en ny svømmehal og forhåbentlig også en ny idrætshal, er der nu tale om et et beskæftigelses- og aktivitetscenter OG en svømmehal, en idrætshal, wellness-faciliteter, fitnessfaciliteter og café.

I forbindelse med dispensationsansøgningen til lokalplan 185 fra august 2014 regnes nu med et årligt besøgstal på 830.800, heraf 580.000 alene til fitness, svømme- og idrætshal.
 
På møder i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan 185 sommer/efterår 2014, blev indvendinger fra områdets beboere, omkring konsekvenserne for de trafikale forhold, den gang pænt verfet af med bl.a. bemærkninger om overreaktioner. Nu viser kommunens egne beregninger, med den seneste udvidelse af projektet, at den trafikale belastning langt overskrider vores værste anelser - på det daværende grundlag!
 
Hvordan har kommunen tænkt sig:

1) at imødekomme denne voldsomme trafikale belastning på Bernhard Bangs Allé? (– her tænkes alene på den kørende trafik).

2) at trafiksikre området?

3) at imødegå generne for områdets beboere ift. den øgede trafikstøj, trafiksikkerhed, de parkeringsmæssige udfordringer og den øgede forurening?

Svar ved udvalgsformand Jan E. Jørgensen

Tak, for ordet.
Frederiksberg har et stærkt foreningsliv, hvor mange mennesker bruger deres fritid på at dyrke sport. Vi er samtidig den tættest befolkede kommune i Nordeuropa, og vi mangler generelt tidssvarende faciliteter som svømmehaller og sportsanlæg. Derfor skal vi gøre os ekstra umage for at finde plads til, at især børn og unge kan dyrke sport og udfolde deres talent.

På Bernhard Bangs Allé har vi muligheden for at forene nye spændende aktiviteter til sportsforeningerne med et unikt opholdssted for borgere med særlig behov.
Vi forventer, at dette spændende projekt tiltrækker en masse besøgende, da de mange forskellige aktiviteter er efterspurgt på Frederiksberg.

De mange besøgende giver selvfølgelig en udfordring trafikalt, og jeg forstår godt, at mange i lokalområdet er bekymrede.

Det ligger os meget på sinde at løse disse udfordringer og minimere generne for naboerne. Der er derfor lavet en ny vurdering af den kommende trafik i området. På baggrund af den vurdering, har vi afsat penge til at sikre gode og trygge forhold i området.

Vi vil;
• sænke hastigheden gennem fysiske tiltag
• sørge for gode krydsningsforhold for gående og cyklister
• sikre at trafikken ikke belaster de mindre veje i området
Vi har i den sammenhæng besluttet at hæve antallet af parkeringspladser, som etableres på grunden, til 85.

Herudover forventer vi, at parkeringsstrategien der gennemføres til foråret, vil betyde, at der er langt færre, som unødigt vil optage parkeringspladser i lokalområdet.

Jeg mener derfor, at  projektet på Bernhard Bangs Allé vil være til gavn for Frederiksberg og et sted, der løfter nærområdet.

Jeg vil gerne love, at vi laver disse projekter så nænsomt som muligt – og i dialog med jer, der bor derude. Og jeg håber, at bekymringerne med tiden bliver til glæde.

_______________________________________________________________________________________________

Næste spørgetid afholdes 8. september 2014

Spørgetiden er aflyst.

Spørgetiden aflyses, når kommunalbestyrelsen ikke modtager spørgsmål fra borgere.

Næste spørgetid afholdes den 29. september.

Spørgetiden er aflyst.

Spørgetiden aflyses, når kommunalbestyrelsen ikke modtager spørgsmål fra borgere.

Næste spørgetid afholdes den 6.oktober.

Spørgetiden er aflyst.

Spørgetiden aflyses, når kommunalbestyrelsen ikke modtager spørgsmål fra borgere.

Næste spørgetid afholdes den 10. november.

Spørgsmål fra: Finn Kofoed på vegne af  "Borgergruppen 5. Juni plads kvarteret”.

Spørgsmål til borgmester Jørgen Glenthøj,

Snart flytter vores nye genboere ind i Magneten, og samtidigt påbegyndes byggeriet af den nye svømme- og idrætshal. Når vi retter henvendelse på denne vis, er det med forventning om at kunne få nogle konkrete svar. En tidligere henvendelse har rådmand Jan E. Jørgensen bl.a. svaret med: ”Det ligger os meget på sinde at løse disse (de trafikale) udfordringer og minimere generne for naboerne”. Det har forvaltningen desværre ikke vist sig i stand til indtil nu.

Det lyder sympatisk, når viceborgmester Morten Jung og rådmand Jan E. Jørgensen udtaler, at man er i dialog med beboerne i området. Vores oplevelse er desværre, at der ikke er megen dialog/lydhørhed. Forvaltningen har tydeligvis lagt sig fast på én løsning – som på ingen måde tilgodeser området/naboerne. Forskellige forslag, som bl.a. besøgstællinger ved Hermes-hallen, Frederiksberg svømmehal og anlægget ved Jens Jessens Vej, bliver afvist som værende ikke mulige at gennemføre. Det kan undre, når det f.eks. godt kunne lade sig gøre at gennemføre en besøgstælling i Søndermarken i maj 2011. Af en aktindsigt i sagen om BBA-grunden fremgår, at forvaltningen er helt klar over, at der vil være en markant øget trafikmængde i starten af byggeperioden. Dette er også påpeget af følgegruppen adskillige gange – uden dog, at forvaltning har set det nødvendigt at komme med bæredygtige forslag til at afhjælpe udfordringerne i kvarteret.

På trods af møder med forskellige forvaltninger og i følgegruppen - og viceborgmester Morten Jungs og rådmand Jan E. Jørgensens løfter om dialog, må vi desværre konstatere, at vi stadig mangler svar på nogle helt faktuelle spørgsmål, omkring perioden indtil hele byggeriet af svømme- og idrætshallen er færdigt. Nogle af de mest presserende kunne være:

1. hvor brugerne og personale af / til Magneten skal parkere,
2. hvordan lokalvejene i 5. Juni plads kvarteret friholdes for øget trafik og parkering, og
3. hvor håndværkere, som er beskæftiget med at opføre svømme- og idrætshallen, skal parkere,

Disse samt andre spørgsmål må der kunne gives et bærdygtigt svar på nu.

Med tanke på, at forvaltningen  endvidere planlægger at nedlægge op til 22 p-pladser, der findes på Bernhard Bangs Alle, er vi oprigtigt bekymrede for konsekvenserne af denne del af de udfordringer, fovaltningen tvinger ned over 5. Juni plads kvarteret. Udfordringer der ikke løses med henvisninger til "stationsnært område", "Kommunens kommende parkeringsstrategi" og "randområder i Randers".
”Snak” har vi fået meget af, men det hele bryder løs indenfor 2 måneder, så nu må vi bede om nogle konkrete bæredygtige planer for ovenstående spørgsmål.

Med venlig hilsen
Finn Kofoed
På "Borgergruppen 5. Juni plads kvarteret" vegne.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra: Janne Forslund på vegne af  "Borgergruppen 5. Juni plads kvarteret”.

Link til spørgsmål