For kandidater og partier
Når et parti stiller op til kommunalvalget, skal der udfyldes en kandidatliste og eventuelt anmeldes et valgforbund. Her kan du læse om, hvordan partiet (kandidatlisten) anmelder; at de deltager ved kommunalvalget i 2025 - og hvem de ønsker at indgå i valgforbund med. Du kan også finde tidsfrister for, hvornår de forskellige blanketter skal afleveres.
I Frederiksberg Kommune er det et krav, at en ny kandidatanmeldelse skal være underskrevet af mindst 25 stillere (vælgere) bosiddende i kommunen. Kravet er opstillet for at dokumentere, at der er en vis opbakning til det nye parti blandt vælgerne.
Du kan få udleveret den fysiske blanket om kandidatliste og blanket om valgforbund i Borgerservices åbningstid. Se kontaktoplysninger nederst.
Har du spørgsmål om anmeldelsesprocessen, så skriv til valg@frederiksberg.dk eller ring på telefon 3821 2121.
Alle kandidatlister skal anmeldes på blanket for kommunale og regionale valg, udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Blanketterne kan hentes fra den 16. juni 2025 ved at kontakte Frederiksberg Kommunes valgkontor på valg@frederiksberg.dk eller på telefon 3821 2121.
Sammen med blanketten til kandidatlisten modtager du en vejledning i, hvordan du udfylder den. Det er vigtigt, at du læser vejledningen grundigt, da mangler kan medføre, at kandidatlisten ikke bliver opstillet ved kommunalvalget.
- Aflevering af kandidatlister uden stillerkrav sker i perioden 2. - 16. sep., kl. 12.
- Aflevering af kandidatlister med stillerkrav sker i perioden 16. - 30. sep., kl. 12.
Du kan aflevere kandidatlister i Borgerservices åbningstid (se tiderne nederst).
Fristerne for kandidatanmeldelse kan ikke fraviges - og du skal derfor være særlig opmærksom på perioden, hvor du skal aflevere en kandidatanmeldelse, og den korte tidsfrist til at foretage eventuelle rettelser af anmeldelsen.
En kandidatliste, der anmeldes efter fristen eller ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, kan ikke godkendes, og vil derfor ikke være en del af kommunalvalget.
De nuværende partier i kommunalbestyrelsen, der blev valgt ved det seneste kommunalvalg i 2021, har allerede opnået vælgeropbakning i kommunen, og kan derfor ansøge om at blive fritaget for kravet om stillere.
I 2025 kan følgende partier søge om fritagelse:
- Socialdemokratiet
- Radikale Venstre
- Det Konservative Folkeparti
- SF - Socialistisk Folkeparti
- Venstre
- Enhedslisten
Anmeldelse af kandidatlister uden stillerkrav sker i perioden 2. september 2025 - 16. september 2025 kl. 12.
Fritagelse fra stillerkravet betyder, at kandidatlisten ikke skal indeholde underskrifter fra stillere. Hvis en kandidatliste ikke får fritagelse, kan kandidatlisten fra 23. september 2025 til og med 30. september 2025 kl. 12 - suppleres med underskrifter fra stillere.
Moderaterne
Moderaterne er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. De opnåede ikke mandat ved kommunalvalget i 2021, og kan derfor ikke søge om fritagelse fra kravet om stillere.
Kandidatlister kan indgå valgforbund med andre kandidatlister ved anmeldelse til Valgkontoret.
Anmeldelse sker på en særskilt blanket "anmeldelse af valgforbund" der kan fås via Valgkontoret. Blanketten kan udleveres samtidig med udleveringen af skemaet til anmeldelse af kandidatlisten - og anmeldelse af valgforbund kan også ske på et senere tidspunkt efter anmeldelsen af selve kandidatlisten.
Fristen for anmeldelse af valgforbund er mandag 6. oktober 2025, kl. 12.
Vær opmærksom på, at alle partier i et valgforbund skal udfylde deres egen anmeldelse, og at anmeldelserne til sammen skal være enslydende, dvs. erklære, at partierne hver især er enige i valgforbundets indhold.
Kandidatlister godkendes efter fristens udløb. Ved mangler kan kandidatlisten blive udbedret frem til mandag 6. oktober 2025, kl. 12.
De gyldige kandidatlister og kandidater bliver offentliggjort på vores hjemmeside den 6. oktober 2025.
Repræsentanten for kandidatlisten tilbagekalder/ændrer anmeldelse af kandidatliste eller anmelder/tilbagekalder anmeldelse af valgforbund ved henvendelse til Valgkontoret.
Sidste frist for:
- tilbagekaldelse af kandidatlister er: mandag 6. oktober 2025, kl. 12
- anmeldelse eller tilbagekaldelse af valgforbund: mandag 6. oktober 2025, kl. 12
Kontakt
Valgkontoret
Borgerservice, Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 1. sal
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - fredag kl. 9-12
Åbningstider
Mandag kl. 9-17
Tirsdag - fredag kl. 9-13
Telefon: 3821 2101