Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017 kl. 19:00 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

Oversendtes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

”Socialdemokratiet ønsker, at ældre, der ikke selv kan lave mad, tilbydes hjemmelavet mad. Produceret i lokale køkkener på plejehjemmenes afdelinger. Samt at ældre på plejehjem får mulighed for at blive inddraget i madlavningen.

Mad fylder meget i vores liv, fra vi fødes til vi dør. Det fylder i maven, men også i vores bevidsthed og sanser. Vi vil have simrende gryderetter, sprødstegte frikadeller og friskbagt brød tilbage. Der skal være mere smag, knas og liv i måltidet, også når vi bliver gamle. Mad er så vigtigt.

Grelle historier om hvide klatter sovs i en plastickop med et trist stykke kød på siden er desværre ikke usædvanligt, og billederne på de sociale medier er triste, men ikke til at komme udenom. Det er svært at forstå, hvorfor vi skal acceptere, at maden i de sidste leveår i så mange tilfælde bliver til industri, plasticbakker og noget der bare skal overstås. Beboerne på flere af de frederiksbergske plejehjem hverken ser, hører eller dufter maden blive til.

Det vil Socialdemokraterne lave om på. Vi tror på, at appetitten kommer af, at sanserne bliver vakt. Derfor vil vi have hele madlavningen helt tæt på beboerne og også gerne deres pårørende. Duften, lydene og synet. Og så ønsker vi, at det skal være muligt for beboerne selv at deltage i madlavningen. Det at få en kartoffel og en skræller i hånden kan vække hukommelsen og motorikken til live igen. For kroppen husker ofte ting, som hjernen tror, den har glemt. Vi har nu erfaring med, at flere plejehjem faktisk formår at lave dejlig, hjemmelavet mad, og sikre en hyggelig og kærlig måltidsoplevelse. Det skal gælde alle steder.

• Vi vil derfor gerne optage denne forespørgselsdebat for at få belyst sagen og dens muligheder.
• Vi vil således gerne bede om at få besvaret følgende:
• Der ønskes en gennemgang af svarene fra brugerundersøgelser om ældremad de sidste 5 år.
• Hvilken forskningsmæssig effekt har det at sikre, at ældre får et velduftende og sundt hovedmåltid i løbet af dagen? Herunder hvilken effekt et velduftende og sundt måltid har for ældres sundhed, sociale samvær og trivsel.
• Der ønskes refleksioner over, hvilke fordele der er i at inddrage ældre på plejehjem i madlavningen.
• Der ønskes et løsningsforslag til, hvordan der fysisk kan indrettes køkkener på alle plejehjem og i genoptræningen (hvert hjem nævnt for sig).
• Der ønskes beskrevet erfaringer og overvejelser om, hvordan den udbragte mad kan komme til at ligne mere hjemmelavet mad, herunder en model, hvor hvert plejehjem blive leverandør til en gruppe af borgere.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

”Liberal Alliance er optaget af at få nedbragt antallet af borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. Der gøres meget for dette allerede og Frederiksberg gør det på mange parametre rigtig godt, og det skal fortsætte.

Liberal Alliance foreslår derfor at kommunalbestyrelsen beslutter, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sager gennemgås en for en med henblik på at revurdere, hvordan hver enkelt borger flyttes over i kategorien jobparate og således tættere på arbejdsmarkedet.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune arbejder på at kunne blive certificeret som bivenlig kommune.

Begrundelse:

Bestanden af honningbier er massivt faldende, i Danmark såvel som i resten af verden. Det er dybt bekymrende i og med at biernes bestøvning er af enorm betydning for biodiversiteten. Albert Einstein forudsagde i sin tid, at hvis alle bier forsvandt, ville der gå omkring to år, før menneskeheden også blev udryddet. I nyere tid har man fundet frem til at det mere præcise tal er 7 år.

På Frederiksberg kan vi for det første gøre hvad der er muligt for at sikre små faunapletter på kommunens grønne områder, hvor biodiversitet indtænkes i pasningen af parker, grønne pletter og pladser samt via urban gardening, byhaver, grønne vægge og tage mm.

For det andet kan vi gå i dialog med Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme om hvordan biernes livsvilkår på endnu bedre vis kan indtænkes i driften af Frederiksberg Have og Søndermarken.

For det tredje kan vi oplyse og bidrage til at haveejere på Frederiksberg bliver bevidste om at netop deres have og plæne har en betydning for biernes livsmuligheder i byen. Kommunen kan fx uddele frø til blomster der vil kunne gavne bierne samt udbrede kendskabet til det af DCE - Nationalt center for miljø og energi udarbejdede scorekort til måling af biodiversitet i haven.

Der kan søges inspiration i Friluftsrådets inspirationskatalog om biodiversitet med titlen 'Natur i byen'.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

”Det at vokse op i en familie med en mor eller far, der drikker, sætter dybe spor hos et barn.

Det er derfor vigtigt, at også voksne mennesker får et effektiv terapi forløb for at kunne bearbejde de skader, der er opstået i barndommen.

TUBA har mange års erfaring med behandling / terapi af voksne og det foreslås derfor at Frederiksberg Kommune indgår aftale med TUBA, således at voksne mellem 25-35 år får mulighed for et struktureret terapi forløb.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Efter anmodning fra beslutningsforslagsstillerne blev beslutningsforslaget trukket.

Michael Vindfeldt anmodede om en redegørelse til Magistraten for, at flere kan tilslutte sig et rettidigt indsendt beslutningsforslag på Kommunalbestyrelsens møde efter aftale med oprindelige beslutningsforslagsstillere.

“Det Konservative Folkeparti foreslår, at forvaltningen forbereder forskellige muligheder for at styrke normeringen fra 2018, at der arbejdes med en pulje til flere legepladser, og at der afsættes yderligere midler til nyt legetøj i 2018.

Frederiksberg er en ung by og fortsætter den nuværende udvikling, vil Frederiksberg have landets yngste gennemsnitsalder i 2025. Det er positivt – for det betyder, at rigtig mange børnefamilier vælger at blive i byen. Men det giver også anledning til at overveje, om forholdene for børnefamilierne kan blive endnu bedre.

Vi oplever i øjeblikket, at den nuværende normering til tider kan komme under udfordring, når de enkelte institutioner og stuer oplever sygdom. Der er ganske enkelt ikke altid den ”menneskelige buffer” på de enkelte stuer. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at forvaltningen fremlægger forskellige scenarier til at styrke normeringerne frem mod budgettet for 2018.

Når det kommer til legepladser bærer den nuværende kapacitet også præg af, at netop legepladser ikke har været et naturligt fokus i byplanlægning. Men udviklingen går mod, at flere og flere børnefamilier vælger at blive boende i byen. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der afsættes en pulje til nye legepladser fra 2018 med henblik på at blandt andet at imødekomme lokale ønsker til nye faciliteter. Derudover foreslås det, at der i forbindelse med den kommende kortlægning af muligheden for nye legepladser ses på muligheden for at afsætte vejareal til legepladser, f.eks. steder, hvor vejen ender blindt eller på anden måde er spærret.

Børnene er vores fremtid, og Frederiksberg har løbende fokus på at sikre den helt rigtige pædagogiske indsats og ikke mindst på at sikre, at de fysiske rammer er helt i top. Men når det kommer til legetøj er det fortsat muligt at forbedre rammerne uden at det vælter budgettet. I 2017 lykkedes det at finde midler til nyt legetøj og Det Konservative Folkeparti foreslår, at samme indsats fortsættes i 2018, således at der afsættes et beløb til hver institution til indkøb af nyt legetøj.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Det Konservative Folkeparti foreslår, at der i forbindelse med budgettet for 2018 afsættes midler til køb af nye lindetræer til fremtidige udskiftninger på Frederiksberg Allé.

Frederiksberg Allé er en af Nordeuropas smukkeste og mest markante alléer. Alléen markerer ankomsten til Frederiksberg – hovedstadens grønne hjerte – og er samtidig en del af byens kulturhistorie og et byrum med en helt særlig frederiksbergsk identitet. I efteråret ventes hele 70 nye lindetræer at blive udplantet på Frederiksberg Allé, da en række af træerne er fældet som følge af sygdom og tidens tand. De nye træer har været længe undervejs, og været i pleje på en planteskole siden 2013.

For at undgå unødvendig ventetid ved fremtidige udskiftninger foreslås det, at der afsættes midler til, at kommunen kan have lindetræer i pleje på en planteskole sådan, at det som udgangspunkt vil være muligt at udplante et mindre antal træer i takt med at udskiftning bliver nødvendig.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Det Konservative Folkeparti foreslår, at der afsættes 1-2 årsværk til byggesagsbehandlingen i et ønske om at indføre et fast track spor for altanansøgninger.

I Det Konservative Folkeparti har vi et klart ønske om, at gøre det nemt og hurtigt at få tilladelse til en altan i vores by. Altanmanualen sætter rammerne for udformningen af altaner og langt de fleste sager går igennem uden politisk involvering. Faktisk har der aldrig været sat så mange altaner op som i netop disse år. Det betyder desværre også, at byggesagerne kan trække ud og at vores borgere må vente lang tid på at få deres drømmealtan op.

I et ønske om at forbedre vores byggesagsbehandling – og sætte særligt fokus på altansagerne – foreslår vi, at der afsættes 1-2 årsværk for at nedbringe byggesagsbehandlingen for altaner med en målsætning om, at altansager ikke må tage mere end maksimalt 2 måneder, såfremt ansøgningen ikke kræver politisk behandling.

Derudover foreslår Det Konservative Folkeparti, at forvaltningen frem mod budgettet for 2018 fremlægger et forslag til at forbedre sagsbehandlingstiden på hele byggesagsområdet.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Det Konservative Folkeparti foreslår et opgør med granitpladserne og foreslår, at forvaltningen kortlægger mulighederne for at etablere endnu flere grønne lommer i vores by.

I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af at gøre vores by endnu grønnere. Vi foreslår derfor, at forvaltningen kortlægger muligheden for etablering af grønne lommer/haver i vores by til brug for fremtidige budgetprocesser.

Derudover foreslår Det Konservative Folkeparti et opgør med de rene granitpladser på en sådan måde, at alle fremtidige pladsdannelser tænkes mere som haver og grønne åndehuller i vores by.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten, idet Daniel Panduro efter aftale med beslutningsforslagsstilleren indgår som en del af beslutningsforslagsstillerne.

”Socialdemokratiet foreslår, at Frederiksberg gøres til ’forretningskommune’ fire uger op til et kommunalvalg, således at ingen politikere kan modtage politisk rådgivning samt kommunikations- og mediebistand fra forvaltningen.

Der er i Danmark en fin og fair demokratisk tradition for, at en minister ikke modtager politiske rådgivning, taler, debatindlæg mv. fra sit ministerium, ligesom der ikke arrangeres virksomhedsbesøg, borgermøder etc., når der er udskrevet folketingsvalg. Socialdemokratiet foreslår, at samme regel indføres i Frederiksberg Kommune, således at ingen politiske partier har fordel af at sidde på magten op til et valg. Kommunen drives i perioden som en ’forretningskommune’, hvor borgere og virksomheder får den samme service som altid. Borgmesterens funktion ændres ikke, da den er fastsat i lovgivning.”

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at der sendes et brev til de borgere, der er ramt af kontanthjælpsloftet om, at de kan søge Frederiksberg Kommunes Trangslegats ekstraordinære uddeling i 2017.

Begrundelse

Den 1. oktober 2016 trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Også borgere på Frederiksberg er blevet ramt af den lavere sociale ydelse. Det er vigtigt, at vores borgere har kendskab til, hvad der er af muligheder til at afhjælpe deres situation herunder kendskab til og mulighed for at søge legater i kommunen. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der sendes et fysisk brev til kontanthjælpsmodtagere med information om Trangslegatet, og hvad der er af muligheder for at søge dette.”

(Til udvalgsbehandling)

Resume

Børneudvalget behandlede på møde den 15. marts 2017 en forespørgsel fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt, rådmand Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om normeringer i daginstitutioner. Børneudvalget besluttede at genoptage sagen på næste møde med belysning af yderligere spørgsmål. Med denne sag følger en besvarelse af de stillede spørgsmål.

Beslutning

Toges til efterretning.

Indstilling

Børneudvalget indstiller, at besvarelsen på forespørgslen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ad 1) Sygefraværets betydning 

Sygefraværet på dagtilbudsområdet har i de seneste år været højere end gennemsnittet for Frederiksberg Kommune. Såvel på hver enkelt institution - som på området som helhed - sættes der fokus på, hvordan der kan arbejdes konkret med at nedbringe sygefraværet og forståelsen af, at sygefravær er en upåvirkelig størrelse findes ikke. Som det fremgår nedenfor ses der nu også konkret effekt af bestræbelserne, idet der kan spores et mindre fald i sygefraværet.

Nedenfor beskrives, kort, den flerhed af tiltag der gøres for at nedbringe sygefraværet. Dagtilbudsafdelingen samarbejder med HR-afdelingen og Udvikling og Dokumentation om at hjælpe og støtte lederne af Dagtilbud. Der tilbydes forskellige typer af hjælp og sparring til lederne, som tager afsæt i, at årsager til sygefravær er komplekse og har både fysisk, psykisk og sociale årsager. Formålet med den samlede indsats er at bidrage til, at lederne kan udvikle kulturen i deres institution og fastholde medarbejdere i et nærvær og en tæt tilknytning til arbejdspladsen - også i perioder med sygefravær.

Generelle tiltag for alle institutioner

Styrket ledelsesinformation om sygefravær

Alle ledere modtager løbende oversigter over medarbejdernes sygefravær oplistet efter sygefraværsprocent. Formålet er at hjælpe lederne med at være opmærksomme på, hvor det kan være relevant med samtaler eller anden opfølgning. På disse lister kan den enkelte leder også få information om eventuelle mønstre i sygefraværet samt varigheden på antal dage og perioder.

Konkret hjælp og/eller sparring til afdækning af årsager til fravær

Lederne tilbydes hjælp til at afdække mønstre i egen institution, som kan have betydning for fraværet. Der kan være forhold i organisationskulturen, det interne samarbejde eller kompetenceprobelmer, der påvirker trivslen og dermed fraværet.

Personale juridiske kurser

Hvert år tilbydes lederne at deltage i kurser vedr. personalejuridisk håndtering af sygefravær på arbejdspladsen.

Sygefravær drøftes i lederens udviklingssamtale (LUS)

Sygefravær og initiativer til nedbringelse indgår i lederenes udviklingssamtaler med Dagtilbudschefen.

Temadag

Der har været afholdt en temadag med fokus på initiativer til nedbringelse af sygefravær og der har været temaoplæg på et ledermøde

Psykologrådgivning

Alle medarbejdere ansat i kommunen har mulighed for - uden økonomisk omkostning for institutionen og medarbejderen - anonymt at søge psykologhjælp ved arbejdsrelaterede problemstillinger i forlængelse af Kommunens ordning hos Falck Healthcare.

Fysioterapi

Alle medarbejdere ansat i kommunen har mulighed for - uden økonomisk omkostning for den lokale arbejdsplads - at få besøg af en rådgivenede fysioterapeut.

Tiltag målrettet institutioner med et sygefravær over kommunens gennemsnit

Kurser i at gennemføre samtaler

Som en særlig indsats modtager ledere på dagtilbudsområdet i år tilbud om to forskellige kurser i at holde samtaler med medarbejdere:

1: Den tidlige samtale med medarbejderen, herunder konkrete værktøjer til den problemløsende samtale

2: Den vanskelige samtale, hvor TR også har deltaget. Dette kursus med henblik på at skabe et samarbejdsklima i institututionen også i situationer, hvor der arbejdes ad den formelle ansættelsesretlige vej.

Møder i alle daginstitutioner med højt fravær

I et samarbejde mellem HR og Dagtilbudsafdelingen stilles der konsulentbistand til rådighed for alle institutioner, der har fravær over Frederiksberg Kommunes gennemsnit. På disse møder drøfres udfordringer og handlemuligheder til nedbringelse af fraværet, og lederen udarbejder herefter en handleplan for nedbringelse af sygefraværet.

Handleplaner

Alle leder i institutioner med fravær over kommunens gennemsnit udarbejder en handleplan for initiativer til nedbringelse af fraværet.

Proces og arbejdsmiljø bistand

Opfølgende konkret hjælp til lederne, der kan søge konsulenthjælp til processer i institutionen, der understøtter nedbringelse af sygefraværet.

At arbejde med sygefravær via tiltag som ovenstående er ikke et nyt fænomen, og det kan heller ikke påvises, at det præcist er de nævnte tiltage, der påvirker sygefraværet i nedadgående retning. Det er dog forvaltningens vurdering, at det øgede fokus på sygefraværet har den betydning, at der over hele området tegner sig en forståelse af, at det betyder noget at arbejde for, at vi er så mange som overhovedet muligt på arbejde.

I nedenstående tabel ses udviklingen i kort og langt sygefravær i perioden 2011 - 2016 for kommunale daginstitutioner.

I sagsfremstillingen til mødet i Børneudvalget 15. maj 2017 fremgik en opgørelse over sygefravær i daginstitutioner. Denne opgørelse afviger dog fra den sædvanlige opgørelsesmetode, idet den sædvanlige opgørelsesmetode viser et gennemsnit for sygefraværet retrospektivt for den måned man måler. I den oprindelige sagsfremstilling var der i opgørelsen af sygefraværet for 2017 ikke sket en afgrænsning til de afsluttede måneder af året. Talgrundlaget for tæller og nævner i beregningen var derfor ikke sammenligneligt. Sygefraværsprocenten blev derfor kunstigt høj. Desuden er sygefraværet i årets første måneder også relativt højt på grund af sæsonsvingninger.

Nedenfor ses en oversigt over sygefravær, som er opstillet på samme måde som de oversigter Magistraten præsenteres for. I nedenstående tabel indgår udelukkende kommunale daginstitutioner.

Det fremgår af tabellen, at sygefraværet på dagtilbudsområdet under ét er faldende.

Ad 2 Medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid set i forhold til børnenes gennemsnitlige fremmøde.

Det forstås af spørgsmålet, at børneudvalget ønsker belyst det gennemsnitlig børnefremmøde indenfor dagtilbuddets åbningstid set i forhold til, hvor meget personale der er tilstede i samme tidsrum.

Som forelagt børneudvalget den 15. maj 2017, udmeldes der i Frederiksberg Kommunes budget til daginstitutionerne på baggrund af de faktorer og standarder, som indgår i kommunens normeringsmodel. En af faktorerne i normeringsmodellen er en såkaldt belastningsgrad, som indgår i beregningen sammen med institutionernes grundåbningstid og antallet af børn til at udregne et antal personaletimer pr. uge i de enkelte institutioner.

Med den aktuelle belastningsgrad på 4,85 for vuggestuebørn udgør normeringen 109 personaletimer pr. uge (44 grundåbningstimer) til en vuggestuegruppe med 12 børn. Normeringen svarer til 2,9 fuldtidsstilling.

Ved den aktuelle belastningsgrad på 9,7 for børnehavebørn udgør normeringen 100 personaletimer pr. uge (44 grundåbningstimer) til en børnehavegruppe på 22 børn. Normeringen svarer til 2,7 fuldtidsstilling.

Herudover tildeles der, jf. administrationsgrundlaget, personaletimer til følgende:

• Yderåbningstid
• Dispensationstimer
• Skov- og busgrupper
• Særlige formålspladser
• Ledelse
• Vikarer

Når der tildeles budget til personaletimerne er det med baggrund i en gennemsnitslønning.

Størrelsen på daginstitutionerne i Frederiksberg Kommune varierer, hvilket betyder at der er forskel på, hvor meget pædagogisk personale, både pædagoger og medhjælpere, den enkelte institution har. Med baggrund i ovenstående normeringsmodel, gives der lønbudget til en fordeling på henholdsvis 60 % uddannet personale og 40 % uuddannet personale. Det er op til den enkelte leder, hvordan personalesammensætningen skal være, ligesom der er variation på denne enkelte institution i forhold til  antallet af fuldtidsstillinger og medarbejdernes anciennitet.

Ovenstående er alle faktorer der påvirker institutionernes lønbudget forskelligt, og derved også den samlede tilgængelige medarbejdertid på institutionerne fordelt over dagen. Det er således op til ledelsen på den enkelte institution at tilrettelægge vagtskemaerne optimalt, med baggrund i institutionernes samlede tilgængelige medarbejdertimer og hvornår børnefremmødet er størst.

Det har desværre ikke været muligt for forvaltningen at indhente systematiske oplysninger i forhold til, hvordan ledelsen på de enkelte institutioner tilrettelægger deres vagtplanlægning, og derved få et overblik over, hvornår på dagen medarbejderne er på arbejde. Forvaltningen er pt. ved at udrulle et 2-årigt pilotprojekt vedrørende et fælles digitalt vagtplanlægningssystem, som vil give den enkelte institution bedre mulighed for optimering af arbejdstidsplanlægningen på institutionen. Ved fuld udrulning af systemet vil det ligeledes give forvaltningen mulighed for systematisk at analysere på medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på institutionerne samt hvornår på dagen de er på arbejde. Platformen udrulles til alle kommunale daginstitutioner og på otte selvejende institutioner.

Frederiksberg Kommunens Børneintranet, som er i drift på alle de kommunale institutioner og ni selvejende institutioner, giver blandt andet mulighed for digital ind- og udtjekning af børnene og et digitalt protokolsystem. Hensigten med denne del af systemet er, at forældrene når de henter og bringer børnene, digitalt afkrydser deres børn. For at opnå et systematisk billede af børnenes fremmøde på de enkelte institutioner i løbet af institutionens åbningstid, har forvaltningen udtrukket data fra de sidste 12 måneders fremmøde på alle de institutioner, der benytter Frederiksberg Kommunes Børneintranet. Ved gennemgangen af data, er det tydeligt, at der er store variationer i brugen af den digitale afkrydsning fra institution til institution samt fra gruppe til gruppe. Det er derfor ikke er muligt at sige noget generelt om børnenes fremmøde.  

Forvaltningen kan konstatere, at med de udsving der er i brugen af den digitale fremmøderegistrering fra institutionen til institution, og fra gruppe til gruppe, at der er behov for yderligere tiltag i forhold til at få institutionerne og forældrene til at bruge systemet ved fremmøde. Forvaltningen vil derfor nu have ekstra fokus på, at institutionerne bruger det digitale protokolsystem, hvilket benyttet korrekt, både er til fordel for den enkelte medarbejders tidsforbrug samt gør planlægningen af vagtskemaer for ledelsen mere optimal. Forvaltningen vil derfor tage en dialog med lederkredsen om, hvad der skal gøres for, at den digitale fremmøderegistrering bliver en naturlig del af hverdagen for alle.

Ad 3 Det søges afklaret, om barn/voksen ratio´en kan fremstilles renset for tid til ledelse og eventuelle andre funktioner, som ikke indgår direkte i den nære pædagogiske opgaveløsning

Spørgsmålet forstås således, at der spørges om, hvorvidt KORAs opgørelse af normeringer i dagtilbud og belastningsgraden - som er en af de faktorer, der administrativt tildeles budget på baggrund af i Frederiksberg Kommune - kan renses for tid til ledelse og andre funktioner, som ikke direkte indgår i den pædagogiske opgaveløsning i daginstitutionerne.

Dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter indgår ikke i den opgørelse af normeringer i dagtilbud, som KORA offentliggjorde i rapporten ”Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår” fra juni 2016.

Den belastningsgrad, der arbejdes med i budgettildelingsmodellen til beregning af personaletimer pr. uge indeholder ikke tid til ledelse.

Både KORAs normeringsopgørelse og belastningsgraden, som anvendes til fordeling af personaletimer i daginstitutionerne i fredriksberg Kommune er således renset for ledelsestid og andre funktioner, der ikke indgår direkte i den pædagogiske opgaveløsning.

Sagsfremstilling fra 15. maj 2017:

I Kommunalbestyrelsens møde den 20. marts 2017 stillede 2. viceborgmester Michael Vindfeldt, rådmand Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen følgende spørgsmål om normeringer i daginstitutioner m.v.

"Socialdemokratiet mener, at der er for få voksne pr. barn i børnehaver og vuggestuer. Det fører til mindre voksentid, dårligere indlæring og potentielt ringere trivsel. Vores daginstitutioner gør det fantastisk, men rammerne sætter nogle alvorlige grænser. Det skal vi turde debattere og få afdækket. Socialdemokratiet mener i øvrigt, at det er en skændsel, at Frederiksberg har færre voksne pr. barn end fx København og Rødovre. Socialdemokratiet ønsker derfor afdækket hvilken udvikling, der har været i normeringer (voksen pr. barn) i de frederiksbergske vuggestuer og børnehaver fra 2005 - 2017 samt konsekvenserne heraf.

Konkret ønskes følgende spørgsmål besvaret:

1. Hvad var normeringerne i kommunale institutioner i årene 2005, 2007, 2009, 2011, 2013, 2015 og 2017?
2. Hvad var de tilsvarende normeringer i sammenlignelige kommuner for de samme år?
3. Hvad var institutionstaksterne i de samme år, idet der bedes taget højde for indførelsen af madordning?
4. Hvordan har borgertilfredsheden udviklet sig i de tilsvarende år for dette område?
5. Hvordan har sygefraværet på institutionerne været i disse år?
6. Hvordan har udviklingen været i forhold til nedlæggelse af små institutioner og sammenlægninger, herunder hvad var den gennemsnitlige institutionsstørrelse i 2005, 2009 og 2017?
7. Forvaltningen bedes komme med konkrete forslag til, hvordan de enkelte daginstitutioner kan gives bedre normeringsrammer, herunder et økonomisk estimat herfor.”

I det følgende besvares de stillede spørgsmål, i det omfang tilgængelige data gør det muligt.

1. Hvad var normeringerne i kommunale institutioner i årene 2005, 2007, 2009, 2011, 2013, 2015 og 2017?

I Frederiksberg Kommune udmeldes der budget til daginstitutionerne på baggrund af de faktorer og standarder, som indgår i kommunens normeringsmodel. Modellen indgår i et såkaldt administrationsgrundlag for dagtilbud. Kommunens administrationsgrundlag blev udarbejdet i 2010 og dannede grundlag for budgetudmeldingen til 2011. Det er derfor ikke muligt at foretage sammenligningen mellem årene før 2011. Forud herfor forelå ikke et samlet administrationsgrundlag.

En af faktorerne i normeringsmodellen er en såkaldt belastningsgrad, som indgår i beregningen sammen med institutionernes grundåbningstid og antallet af børn til at udregne et antal personaletimer pr. uge i de enkelte institutioner.

Ved den aktuelle belastningsgrad på 4,85 for vuggestuebørn udgør normeringen 109 personaletimer pr. uge (44 grundåbningstimer) til en vuggestuegruppe med 12 børn. Normeringen svarer til 2,9 fuldtidsstilling.

Ved den aktuelle belastningsgrad på 9,7 for børnehavebørn udgør normeringen 100 personaletimer pr. uge (44 grundåbningstimer) til en børnehavegruppe på 22 børn. Normeringen svarer til 2,7 fuldtidsstilling.

Herudover tildeles der, jf administrationsgrundlaget, personaletimer til følgende:

• Yderåbningstid
• Dispensationstimer
• Skov- og busgrupper
• Særlige formålspladser
• Ledelse
• Vikarer

I tabellen er opgjort belastningsgraden for vuggestuebørn og børnehavebørn i perioden 2011-2017.

Ved en lavere belastningsgrad, vil der være flere personaletimer til rådighed til den enkelte vuggestuegruppe eller børnehavegruppe. Ved en højere belastningsgrad, vil der være færre personaletimer er der til rådighed. Som det ses, har belastningsgraden varieret en smule fra år til år i Frederiksberg Kommune, idet der dog siden 2014 er sket et fald i belastningsgraden og dermed en øget personale normering. Dette hænger sammen med budgettilførslen i 2013 på 14,47 mio. kr. og i 2017 på 7,25 mio. kr. (2017 pris- og lønniveau).

2. Hvad var de tilsvarende normeringer i sammenlignelige kommuner for de samme år?

Der eksisterer ikke en normeringsstatistik, der viser normeringerne i kommunale daginstitutioner i perioden. Hver enkelt kommune har udarbejdet et unikt administrationsgrundlag, der ikke umiddelbart lader sig sammenligne med andre kommuner.

Danmarks Statistik offentliggjorde en fejlbehæftet normeringsstatistik i efteråret 2016, som dog hurtigt blev trukket tilbage. Danmarks Statistik arbejder fortsat på at udarbejde en generel normeringsstatistik.

KORA opgjorde rapporten ”Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår” fra juni 2016 normeringerne i daginstitutioner landet over. De opgjorte tal for kommunernes personalenormeringer er i KORAs undersøgelse opgjort i oktober måned 2014. Der er derfor tale om et øjebliksbillede over voksen/barn ratio'en i oktober måned og ikke en helårsopgørelse.

Nedenstående tabel viser data fra KORAs undersøgelse for Frederiksberg Kommune samt kommuner, Frederiksberg Kommune ofte sammenlignes med. Barn / voksen ratio.

KORA har undersøgt, om der ses en sammenhæng mellem andelen af sårbare børn i kommunen og kommunens ressourcegrundlag i forhold til personaleforbruget i daginstitutionerne. Når der ses på sammenligningskommunerne i ovenstående tabel ses det, at alle sammenligningskommunerne, på nær Gentofte, har en højere andel af sårbare børn i kommunen end Frederiksberg Kommune. Det kan være forklaringen på, at sammenligningskommunerne har højere personalenormeringer end Frederiksberg Kommune, idet personalenormeringen til særligt udsatte og sårbare børn indgår i den samlede beregning - og normeringen pr. barn til denne gruppe er ekstraordinært høj. KORA har dog ikke på landsplan kunne finde en signifikant statistisk sammenhæng mellem andelen af sårbare børn og personalenormeringer i daginstitutioner.

3. Hvad var institutionstaksterne i de samme år, idet der bedes taget højde for indførelsen af madordning?

 I nedenstående tabel ses taksterne for en plads i henholdsvis vuggestue og børnehave i årene 2005, 2007, 2009, 2011, 2013, 2015 og 2017, ekskl. betaling for frokostordning.

 * I 2005 var den tilladte forældrebetalingsandel op til 33 pct. I 2007 og frem, med undtagelse af 2010, hvor der var særregler i forbindelse med indførelse af frokostordning, har den tilladte forældrebetalingsandel været op til 25 pct. for en plads i dagtilbud. Hvis forældrebetalingsandelen i 2005 havde været 25 pct. som i de øvrige år, ville taksten for en plads i vuggestue have været 3.095 kr. og taksten for en plads i børnehave 1.735 kr.

 **I 2015 blev taksterne for en plads i vuggestue og børnehave ændret i løbet af året. Årsagen skal findes i, at kommunerne modtog tilskud fra staten til mere pædagogisk personale i daginstitutioner, hvilket øgede bruttodriftsudgifterne, som taksten er beregnet på baggrund af.

4. Hvordan har borgertilfredsheden udviklet sig i de tilsvarende år for dette område?

Frederiksberg Kommune har gennem en årrække gennemført en Borgerundersøgelsen  "Borgernes syn på Frederiksberg Kommune" i hver valgperiode. Med vedtagelsen af budget 2015 blev der afsat midler til at gennemføre undersøgelsen hvert andet år. I nedenstående tabel er borgertilfredsheden med dagtilbud vist for de år, hvor der foreligger en Borgerundersøgelse.

Til uddybning kan det oplyses, at i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet fra 2016 fremgår, at der er en samlet tilfredshed blandt forældrene med børn i daginstitutioner på 88 procent. For uddybning se sagsfremstilling til Børneudvalgets møde den 20. februar 2017 sag nr. 10.

5. Hvordan har sygefraværet på institutionerne været i disse år?

 I Frederiksberg Kommunes ledelsesinformationssystem er det ikke muligt at hente data for alle årene. Der findes data for sygefravær i årene 2011-2016, som er gengivet i tabellen nedenfor. Der er tale om samlet sygefravær, både kort og lang sygdom for alle personalekategorier i de kommunale og selvejende dagiinstitutioner.

*I henhold til beslutning i magistraten den 17. november 2014 påbegyndte alle selvejende institutioner at indberette sygefravær i 2015. I perioden 2012-2014 indgår selvejende institutioner i det omfang, de har opgjort og indsent data til frederiksberg Kommune. Der er ikke oplysninger om fravær for de selvejende børnehaver i 2013 og 2014, hvor der ikke var nogen kommunale børnehaver.

**Aktuelt har Frederiksberg følgende kommunale og selvejende institutioner: 44 integrerede institutioner, 1 vuggestue og 1 børnehave.

KL har i publikationen"Kend din kommune" i årene 2014, 2016 og 2017 opgjort sygefraværet i alle kommuner i årene 2012, 2014 og 2015. Se vedlagte bilag 2.

6. Hvordan har udviklingen været i forhold til nedlæggelse af små institutioner og sammenlægninger, herunder hvad var den gennemsnitlige institutionsstørrelse i 2005, 2009 og 2017?

Frederiksberg Kommune arbejder efter en strategi om etablering af fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner. Udviklingen følger en overordnet prioritering i Kommunalbestyrelsen fra 2010 om, gennem udbygning af kapaciteten, at etablere institutioner med en størrelse på mellem 100 og 200 børn. Forståelsen bag denne prioritering er, at denne størrelse gør den enkelte institution mere driftsmæssig robust og samtidigt imødekommer forældrenes ønske om et sammenhængende dagtilbudsforløb med vuggestue og børnehave i samme institution.

Som led i denne strategi er 42 daginstitutioner ved sammenlægning, udbygning og nybygnining omdannet til 18 daginstitutioner i perioden fra 2003 til 2015. Det ses som et vigtigt pejlemærke, at såvel nybyggede som sammenlagte større institutioner er blevet bygget og indrettet, så der fortsat er mulighed for at fastholde små, skærmede miljøer, hvor børnene kan opleve tryghed og nærhed. I den forbindelse er allle nyanlagte institutioner opført med grupperum og fællesrum, hvor der er mulighed for at dele børnegrupperne op i mindregrupper og dermed skabe et godt udviklingsmiljø for alle børn i daginstitutionerne.

KL anfører, at der på grund af faldende børnetal de seneste år har været en generel udvikling hen imod mindre brug af dagpleje og vuggestuer og mere brug af aldersintegrerede institutioner. Trods denne udvikling er der fortsat store forskelle på, hvordan kommunerne hver især har organiseret dagtilbudsstrukturen. KL har opgjort antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegreret institution i samtlige kommmuner i årene 2012, 2013 og 2014 i forbindelse med udgivelsen af publikationerne "Kend din kommune" i 2014, 2015 og 2016. Opgørelsen kan se i vedlagte bilag 1.

Nedenstående tabel viser udviklingen i den gennemsnitlige institutionsstørrelse i Frederiksberg Kommune for kommunale og selvejende institutioner i årene 2005, 2009 og 2016. Antallet af indskrevne børn i de pågældende år er beregnet som et gennemsnit over hele året. Data for 2017 er ikke medtaget, da der på nuværende tidspunkt kun kendes antallet af indskrevne børn i årets første fire måneder.

*Aktuelt har Frederiksberg følgende kommunale og selvejende institutioner: 44 integrerede institutioner, 1 vuggestue og 1 børnehave.

 7. Forvaltningen bedes komme med konkrete forslag til, hvordan de enkelte daginstitutioner kan gives bedre normeringsrammer, herunder et økonomisk estimat herfor

Normeringen i dagtilbud vil kunne øges ved tilførsel af flere stillinger. Såfremt normeringsniveauet i i Frederiksberg hæves til eksempelvis 4 fuldtidsstillinger pr. vuggestuegruppe (mod de nuværende 2,9) og 3,6 fuldtidsstillinger pr. børnehavegruppe (mod de nuværende 2,7) vil meromkostningen udgøre 127 mio. kr. årligt - fordelt med 95 mio. kr. finansieret af kommunen og 32 mio. kr. finansieret af øget forældrebetaling. En sådan normering vi svare til 3 vuggestuebørn pr. fuldtidsstilling tilknyttet børnegruppen og 6 børnehavebørn pr. fuldtidsstilling tilknyttet børnegruppen. Der vil kunne gøres en stor variation af normeringsberegninger - afhængig af åbningstid, børnegruppens størrelse og ønsket om barn / voksen ratio.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Børneudvalget den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 8. maj 2017, pkt. 38:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Børneudvalget oversender besvarelsen til Kommunalbestyrelsen.

Børneudvalget , 8. maj 2017, pkt. 38:

Udsat.

Børneudvalget , 15. maj 2017, pkt. 50:

Børneudvalget besluttede, at sagen genoptages med belysning af følgende spørgsmål:

1.Sygefraværets betydning

2.Medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid set i forhold til børnenes gennemsnitlige fremmøde.

3.Det søges afklaret, om barn/voksen ratio´en kan fremstilles renset for tid til ledelse og eventuelle andre funktioner, som ikke indgår direkte i den nære pædagogiske opgaveløsning.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 59:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at besvarelsen på forespørgslen tages til efterretning.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt. På baggrund af de indkomne høringssvar foreslås en række mindre ændringer af forslaget til kommuneplan. Forslag til kommuneplantillæg 2 og 10 er indarbejdet som en del af forslaget til kommuneplan og derfor skal By- og Miljøudvalget samtidig tage stilling til, om de skal vedtages samtidig med kommuneplanen, eller om de skal tages ud og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt.

Beslutning

A stillede forslag om, på side 31, den sociale bæredygtige by, tilføjes:

"Frederiksberg ønsker at kræve 25% almene boliger i alle kommende større byggesager, hvor det er praktisk  muligt."

Side 48 tilføjes: "Ved nybyggeri søges der indgået aftaler med bygherre om opførelse som CO2 neutralt byggeri."

På side 25 tilføjes: "Det blev foreslået, at udvidelsen af detailrammerne udgik, idet der fortsat er ledig kapacitet til mere detail i den gældende kommuneplan."

Forslagene forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø), idet Enhedslisten ikke mener, at forslaget til kommuneplan 2017 er gennemarbejdet nok til at kunne danne ramme for de kommende 4 års udvikling på Frederiksberg, hvor det af både klimatiske og miljømæssige årsager er nødvendigt at begynde på en grøn omstilling af kommunen.

De enstemmige indstillinger vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Thyge Enevoldsen) indstiller,

1. at forslag til kommuneplan 2017 vedtages endeligt med de af forvaltningen foreslåede ændringer.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold for kommuneplanens bestemmelser om detailhandel.

Et andet mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod.

Et tredje mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

2. at forslag til kommuneplantillæg 2 for H.C. Ørsteds Vej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt og

3. at forslag til kommuneplantillæg 10 for Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt.

Magistraten henstillede til, at partiernes ændringsforslag fremsendes senest onsdag forud for sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 6. februar 2017 at sende forslag til kommuneplan 2017 i offentlig høring. Kommuneplanen har været i offentlig høring fra den 20. februar 2017 til den 17. april 2017. I perioden er der afholdt borgermøde den 28. marts 2017, et møde for en række af Frederiksbergs aktører, samt præsentation af forslaget på en række af Frederiksberg Kommunes råd.

Borgermødet blev afholdt i KU.BE med oplæg om forslaget efterfulgt af temadebat i mindre grupper og afslutning med fælles debat. Der deltog ca. 30 borgere.

En række af Frederiksbergs centrale aktører deltog i aktørmødet, som blev afholdt på Frederiksberg Rådhus med en præsentation af forslaget og efterfølgende debat.

I høringsperioden er der indkommet i alt 31 høringssvar. Høringssvarene er indsendt af statslige og kommunale institutioner, interesseorganisationer, bygherrer og borgere. Høringssvarene omhandler en bred vifte af emner inden for miljøforhold, trafik, det grønne, turisme, erhverv, detailhandel, kulturmiljøer, arkitektur og konkrete rammeområder.

På baggrund af høringssvarene og enkelte forhold forvaltningen er blevet opmærksom på foreslås en række ændringsforslag. I hovedstrukturen foreslås, at der tilføjes en målsætning om kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger, at betydningen af de håndværksmæssige erhverv fremhæves og at der i byudviklingsområdet Frederiksberg Hospital indskrives betydningen af de bevaringsværdige bygninger og den grønne struktur.

Retningslinjekortene opdateres med visningen af:

• Cykelstier og de grønne områder i Københavns Kommune
• Klarere tekst om vejstøj
• Angivelse af hvilke veje der er statsveje
• Metrolinje 4 Fasanvejsdelen beskrives og analyseres nærmere og stationssymbolet rykkes lidt, for at vise at placeringen er principiel
• Byudviklingskortet Campusområderne og bymidten justeret, så det svarer til byudviklingskortet i hovedstrukturen
• Stilleområderne tilrettes, så de mere præcist svarer til de grønne områder og der tilføjes en tilpasning om Solbjerg Parkkirkegård.

I rammerne foreslås det tilføjet, at træer langs jernbaner, som er til akut fare kan fældes, mulighed for bebyggelse ved Grøndalen fjernes (da fredningen ikke ophæves), områderne ved Københavns Universitet får en stjernebemærkning, der indikerer, at der kan blive udarbejdet et kommuneplantillæg, der tilføjes et nyt afsnit om beskyttede dyrearter, og det foreslås, at tagvindmøller udgår af de generelle rammebestemmelser.

Alle høringssvar er vedlagt sagen i deres fulde længde. Bilag 1 indeholder et resumé af de enkelte høringssvar, By- og Miljøområdets vurdering af de enkelte høringssvar og om de giver anledning til ændringsforslag. Bilag 2 viser en oversigt over ændringsforslagene i skemaform.

Kommuneplantillæg 

I forslag til kommuneplan 2017 er alle forslag til kommuneplantillæg indarbejdet. Det drejer sig om forslag til tillæg 2, 4, 10, 14 og 15, hvor tillæg 4, 14 og 15 i mellemtiden er blevet endeligt vedtaget uden ændringer. Forslag til tillæg 2 for H.C. Ørstedsvej og forslag til tillæg 10 for Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej følger hver deres lokalplan. Tillæg og lokalplaner er stadig i politisk behandling, og derfor ikke endeligt vedtaget.

Med en endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 vil planændringerne i tillæg 2 og tillæg 10 også blive endeligt vedtaget. Tillæg 2 omfatter et rammeområde på H.C. Ørsteds Vej, hvor bebyggelsesprocenten hæves fra 210 % til 250 %, etageantallet opdateres til de faktiske forhold og rammen for detailhandel udvides. Tillæg 10 omfatter et rammeområde ved Nordre Fasanvej og Holger Danskes Vej, hvor bebyggelsesprocenten hæves fra 110 % til 215 %, som afspejler den allerede eksisterende bebyggelse og anvendelsen ændres fra erhvervsområde til blandet bolig- og erhvervsområde. Kommuneplantillæggene 2 og 10 kan vedtages samtidig med kommuneplanen eller de kan tages ud og i stedet blive behandlet i forbindelse med de tilhørende lokalplaner på et senere tidspunkt.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at forslag til kommuneplan 2017 med de foreslåede ændringer omsætter Frederiksbergstrategiens mål til en plan for den fysiske udvikling af kommunen, og at den understøtter de politisk vedtagne politikker og strategier i kommunen. Planen vil danne et godt grundlag for byens udvikling i den kommende planperiode.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. maj 2017, Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/AT

Historik

Indstilling 15. maj 2017, pkt. 169:

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til kommuneplan 2017 vedtages endeligt med de af forvaltningen foreslåede ændringer,

2. hvorvidt forslag til kommuneplantillæg 2 for H.C. Ørsteds Vej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt og

3. hvorvidt forslag til kommuneplantillæg 10 for Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 252:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Thyge Enevoldsen) indstiller,

1. at forslag til kommuneplan 2017 vedtages endeligt med de af forvaltningen foreslåede ændringer.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold for kommuneplanens bestemmelser om detailhandel.

By- og Miljøudvalget indstiller,

2. at forslag til kommuneplantillæg 2 for H.C. Ørsteds Vej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt og

3. at forslag til kommuneplantillæg 10 for Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej tages ud af forslaget til kommuneplan 2017 og i stedet behandles i forbindelse med den tilhørende lokalplan på et senere tidspunkt.

Udvalget henstillede til, at partiernes ændringsforslag fremsendes forud for sagens behandling i Magistraten.

Resume

I denne sag orienteres udvalget om fremtiden for Områdefornyelsens arbejder i Søndermarkskvarteret. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt den resterende del af Områdefornyelsens økonomiske ramme kan bevilges og anvendes som foreslået i sagen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at orientering vedrørende byudviklingen i områdefornyelsen tages til efterretning,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,66 mio. kr. til den resterende områdefornyelse, som finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,158 mio. kr. i indtægt fra statsrefusion, i overensstemmelse med det til formålet afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018.

Sagsfremstilling

 1.    Orientering vedrørende byudvikling i områdefornyelsen

Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret har siden 2008 arbejdet for at udvikle kvarteret og har støttet sociale, kulturelle såvel som fysiske projekter. Samtidig har Områdefornyelsen bidraget til det koordinerende arbejde imellem forvaltningen, eksterne aktører og borgere ift. udviklingen ved Nordens Plads.  

Områdefornyelsen har blandt andet bidraget til at støtte arbejdet i den Boligsociale Helhedsplan, til at byhaven Nordens Have har slået rødder på Nordens Plads, samt været en drivkraft bag etableringen af et nyt medborgercenter i Domus Vista Centret. Desuden har der været bidraget til udviklingen af en helhedsorienteret landskabsplan for området ved Nordens Plads og Betty Nansens Allé.

Områdefornyelsen har løbende justeret sit fokus for at kunne spille ind i den løbende byudvikling ved Nordens Plads. Selvom Nordens Plads i dag fremstår gråt og nedslidt, vil en omfattende byudvikling kunne omdanne og revitalisere området. Der har været et særligt fokus på at sikre, at de kommunale investeringer i området bliver sammentænkt med de almene og private udviklingsprojekter igennem anlæg af en helhedsorienteret og samlende landskabsplan.

Renoveringen af Domus Vista Centret er i gang og forventes færdig i starten af 2018. Der opføres 127 Ungdomsboliger på 1. salen af centret. I stuen udvider Meny deres supermarked. 3-4 butikker udvikles yderligere. En lokal læge og fysioterapeut (sundhedscenter) samt et nyt medborgercenter etableres desuden i centret.

Betty Nansens Allé 57-61 vil fra april 2018 rumme ungdomsboliger, ældreboliger og handicapboliger. Bygningen totalrenoveres med ny facade og taghave, og der tilføres nye publikumsrettede aktiviteter i stuen.

Renoveringen af Betty Nansens Allé 51-53 bliver projekteret i 2017, med forventet etablering imellem 2018-19. Dette projekt vil rumme almene plejeboliger for udviklingshæmmede borgere, almene ældreboliger samt botilbud som kommunen får 100% anvisningsret til.

Forudgående undersøgelser for etablering af et nyt by-integreret plejehjem for enden af Betty Nansens Allé er også  påbegyndt, og forventes etableret mellem 2019-22.

Yderligere har forvaltningen igangsat en analyse og ideoplæg til placering af en ny stor idrætshal på Frederiksberg, og analysen peger blandt andet på en placering ved Skolen ved Nordens Plads mod den Grønne Sti (se indstilling i KFU d. 15. maj 2017).

Renovering af det almene boligbyggeri Søndermarken, som omfatter renovering af 5 almene punkthuse fra 1950'erne ved Borgmester Fischers Vej, er også i udbud i 2017. Renovering af de 5 højhuse har en anslået værdi på ca. 340 mio. kr., og den forventede anlægsperiode for renoveringen er 4 år, fra byggeriet bliver igangsat.

Frederiksberg Kommune har i forlængelse af den omfattende byudvikling indgået samarbejde med FfB, KAB og Realdania og fået udarbejdet en helhedsorienteret skitselandskabsplan for udearealerne ved Nordens Plads og Betty Nansens Allé området. Skitselandskabsplanen omfatter udearealerne ved alle udviklingsprojekter syd for Domus Vista Centret. Landskabsplanen arbejder blandt andet med, hvordan der skabes synergi imellem udviklingsprojekterne, hvordan der kan skabes en samlet parkeringsløsning på Betty Nansens Allé, samt hvordan der skabes bedre forbindelser fra Nordens Plads til A-grunden og Langgade Station i Valby.  

Etablering af skitselandskabsplanen skal være med til at sikre, at kommunen samt de almene og private grundejere får mere ud af de investeringer, der laves i området. Den skal overordnet set bidrage til en helhedsorienteret byudvikling. Landskabsplanen vil sikre, at Skolen ved Nordens Plads åbner sig mod sine omgivelser og aktiverer udearealerne i området. Landskabsplanen skal ikke mindst bidrage til at øge borgernes livskvalitet og skabe nye trygge forbindelser ved Nordens Plads (se bilag). 

Områdefornyelsen er planlagt til at slutte ved udgangen af 2017, hvor alle sociale projekter og aktiviteter vil være afsluttet som planlagt. Grundet udviklingen indenfor områdefornyelsens afgrænsning, hvor flere udviklingsprojekter er ved at realiseres, og flere andre projekter er under udvikling, vil det være nødvendigt at forlænge områdefornyelsen.  

Skitselandskabsplanen for området ved Nordens Plads og Betty Nansens Allé kan først etableres, når udviklingen af Domus Vista Centret og Betty Nansens Alle 57-61 står færdige midt 2018. Herefter kan udearealerne i området etableres etapevis. Det forventes, at den første etape af udearealerne ved Domus Vista, Betty Nansens Allé 57-61 og Skolen ved Nordens Plads kan realiseres fra 2018.

2. Anlægsbevilling til den resterende områdefornyelse

I denne sag søges den resterende del af områdefornyelsens økonomiske ramme anlægsbevilget. Midlerne anvendes til følgende projekter:

·         Landskabsplan: Områdefornyelsen søger anlægsbevilling til at bidrage til etablering af en helhedsorienteret landskabsplan for området omkring Nordens Plads og Betty Nansens Allé i samarbejde med relevante partnere. Bevillingen vil indgå som en delfinansiering af Keingarts overordnede skitselandskabsplan (Fase 1), og der søges anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til dette formål. Yderligere søges der om omdisponering af 500.000 kr., som tidligere er bevilget til etablering af medborgercentret (se indstilling i Kommunalbestyrelsen 30. jan 2017 – punkt 28). Midlerne forventes alligevel ikke at skulle bruges i forbindelse med medborgercenteret grundet ændrede omstændigheder omkring lejemål. Midlerne ønskes derfor flyttet til landskabsplanen. Områdefornyelsens samlede budget til landskabsplan-projektet vil således være 1,6 mio. kr.

·         Legeplansudstyr til Søndermarkskvarteret: Områdefornyelsen er i dialog med Bestyrelsen ved Søndermarken i forbindelse med den omfattende renovering af de 5 punkthuse. Dialogen vedrører støtte til etablering af en legeplads imellem Søndermarken blok 2 og Plejehjemmet OK-Huset Lotte. Områdefornyelsen søger anlægsbevilget 200.000 kr. til indkøb af legepladsinventar.

·         Projektledelse og sociale projekter: De sociale og kulturelle indsatser i Områdefornyelsens afslutningsfase vedrører at sikre kontinuitet frem mod etablering af medborgercentret, som åbner til efteråret 2017. Dette arbejde samt de omfattende projekter estimeres til at have udgifter forbundet med projektledelse, dialog, fremdrift, styring, udførelse og afslutning på i alt 360.000 kr. Således vil alle sociale projekter i områdefornyelsen blive afsluttet i 2017 som planlagt.

By- og Miljøområdets vurdering:Forvaltningen vurderer, at anvendelsen af anlægsmidlerne ligger indenfor rammerne af områdefornyelsesprogrammet.

Forvaltningen vurderer, at områdefornyelsen bør forlænges.

Forvaltningen vurderer, at landskabsplanen vil skabe nye rekreative muligheder samt binde området og de omtalte udviklingsprojekter sammen.

Forvaltningen vurderer, at afslutningen af Områdefornyelsens planlagte sociale projekter, etablering af det nye medborgercenter og etablering af nye rekreative arealer vil bidrage til en ny fortælling omkring Nordens Plads og sikre forankring af medborgercentret i lokalområdet.

Økonomi

Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret har en samlet økonomiske ramme på 14,795 mio. kr., hvoraf 13,135 mio. kr. er anlægsbevilget på nuværende tidspunkt. Med denne sag søges den resterende del af rammen anlægsbevilget svarende til 1,66 mio. kr. Endvidere søges den resterende del af projektets indtægtsramme bevilget svarende til 0,158 mio. kr.

Den resterende del af Områdefornyelse i Søndermarkskvarterets økonomiske ramme anvendes på følgende måde:

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. maj 2017, Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/MD

Historik

Indstilling 15. maj 2017, pkt. 170:

By- og Miljøområdet indstiller; 1. at orientering vedrørende byudviklingen i områdefornyelsen tages til efterretning,2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,66 mio. kr. til den resterende områdefornyelse, som finansieres af afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018.3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,158 mio. kr. i indtægt fra statsrefusion, i overensstemmelse med det til formålet afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 253:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at orientering vedrørende byudviklingen i områdefornyelsen tages til efterretning,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,66 mio. kr. til den resterende områdefornyelse, som finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,158 mio. kr. i indtægt fra statsrefusion, i overensstemmelse med det til formålet afsatte rådighedsbeløb i henholdsvis 2017 og 2018.

Resume

Der er samlet afsat 10 mio. kr. til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé. Heraf er der i 2017 afsat 2.000.000 kr. til planlægning, projektering, visualisering og påbegyndelse af udskiftningen. Udskiftningen er berammet til at skulle være færdig i 2020. Midlerne søges anlægsbevilget.

Forslag til opgradering af belysningen vil efterfølgende blive forelagt til fornyet politisk behandling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé finansieret af det på budgettet afsatte rådighedsbeløb i 2017. 

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 og overslagsårene, blev der afsat midler til en opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé. Samlet blev der afsat 10 mio. kr.

På det vedtagne budget for 2017 og overslagsårene, er midlerne disponeret med 2 mio. kr. i 2017, til planlægning, projektering, visualisering og indkøb af materiel samt forventet påbegyndelse af udskiftningen. De resterende midler er disponeret med henholdsvis 3 mio. kr. i 2018 og 2019 og 2 mio. kr. i 2020 til indkøb af materiel og udskiftning.

Baggrunden for, at der blev afsat midler til en opgraderingen af belysningen på Frederiksberg Allé var, og er fortsat, at det eksisterende belysningsanlæg, dels fremstår meget nedslidt, dels består af relativt uens maste- og lampetyper, der giver et noget rodet og usammenhængende udtryk. Derudover kommer, at en opgradering af belysningen er nødvendig for at kunne bidrage til kommunens målsætning om reducering af CO2 -udslippet. En opgradering vil tillige betyde færre udgifter til drift og vedligeholdelse, da de nye lyskilder (LED) har et noget lavere energiforbrug og en væsentlig længere levetid.

En opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé skal samtænkes med øvrige ønsker og planer for alléen herunder den nye metrostation, klimatilpasningsaktiviteter og den vedtagne målsætning om anlæg af cykelstier på alle kommunens trafikveje inden udgangen af 2020, hvor cykelstierne på Frederiksberg Allé er planlagt anlagt i 2020.

Til at bistå ved udarbejdelsen af forslag til en ny belysning på Frederiksberg Allé indhentes hjælp fra ekstern rådgiver. Som en del af oplægget til en ny belysning, udarbejdes der visualiseringer, ligesom opsætning af prøvebelysning kan komme på tale. På baggrund af oplæg, visualiseringer og eventuelle prøveopstillinger udarbejdes et oplæg til politisk drøftelse.

Frederiksberg Allé udgør et stykke kulturhistorie på Frederiksberg og er nok den vigtigste strækning på Frederiksberg. Det er byens DNA, og både beboere, turister og andre, der kommer til byen, opfatter alléen som Frederiksbergs kendetegn. Det fordrer en belysning, der på nænsom vis understøtter alléens udtryk men samtidig lever op til de krav, der er til en moderne og energirigtig belysning.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé vil bidrage til et løft af alléen og skabe en fornyet identitet og synliggørelse af den.

Økonomi

Der er på budget 2017 afsat 2,0 mio. kr., 3,0 mio. kr. i 2018, 3,0 mio. kr. i 2019 og 2,0 mio. kr. i 2020, i alt 10 mio. kr. til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé.

Af udgiften, der afholdes i 2017 på 2 mio. kr. er udgifterne til indkøb af armaturer låneadgangsgivende. Beløbet kan først opgøres endeligt senere på året, men estimeres til maksimalt 1,125 mio. kr. svarende til 75 pct. af de afsatte udgifter til indkøb og udskiftning på 1,5 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JBS/PR

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 185:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé finansieret af det på budgettet afsatte rådighedsbeløb i 2017. 

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 281:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé finansieret af det på budgettet afsatte rådighedsbeløb i 2017. 

Resume

Der er et år tilbage af områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret, og der skal tages stilling til hvilke projekter, der skal realiseres. Der skal med denne sag tages stilling til en omdisponering af midlerne mellem temaerne, som områdefornyelsens arbejde er styret af. Der skal endvidere tages stilling til ekstra samt nye bevillinger herunder indtægtsbevillinger til konkrete projekter under temaerne. 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at omdisponeringen godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 4,79 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

3. at der meddeles indtægtsbevilling på 1,597 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

4. at der meddeles anlægsbevilling på 9,995 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

5. at der meddeles anlægsbevilling på 3,332 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

6. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles anlægsbevilling på 0,247 mio. kr. i udgifter og fondsfinansierede aktiviteter vedr. Madmarked ved Bispeengbuen (Nord) finansieret af mindreforbrug under byfornyelsesprojekterne,

7. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles indtægtsbevilling på 0,300 mio. kr. til fondsstøtte,

8. at der bevilges 0,053 mio. kr. til tilbagebetaling af moms og

9. at nettoindtægt efter moms på 0,247 mio. kr. tilgår kassen.

Sagsfremstilling

Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret er gået ind i sit sidste år som en aktiv indsats. Efter fire år er der blevet projekteret meget, og nu begynder det også at kunne ses i kvarteret, hvor byhaven er blevet indviet den 6. juni, ligesom den lille, grønne park ved Bispeengbuen skal indvies den 13. juni.

Områdefornyelse er en helhedsorienteret tilgang til at løfte et kvarter med fysiske, boligsociale og kulturelle tiltag, hvor inddragelse af lokale aktører er en hjørnesten. Staten refunderer 1/3 af de brugte midler.

Når der arbejdes med et kvarter intensivt i fire år, er der nogle af de indledende idéer, som viser sig gangbare, mens andre ikke gør det. Noget viser sig at skabe mere aktivitet end forventet og derfor også koste mere. Nye muligheder opstår, mens andre forsvinder. Der kigges frem mod tiden efter områdefornyelse og forankring af indsatserne.

I Nordre Fasanvej Kvarteret arbejdes der med fire overordnede målsætninger. Det skal opleves som tryggere at færdes, der skal være mere byliv, de unge skal have sat et tydeligt aftryk, og det skal være et grønnere og mere blåt kvarter. Disse målsætninger arbejder vi med i temaerne: Tryg færden, Klima og samling om det grønne, Mødesteder, Unge, Erhverv, Bispeengbuen og Boligmiljø.

Nedenfor gives en kort status på de enkelte temaer og en beskrivelse af de ændringer, der også fremgår af skemaet under "Økonomi".

Tryg færden

Fokus på at skabe bedre og mere attraktive forbindelser på tværs af og ud ad kvarteret for gående og cyklende, herunder kørestolsbrugere, så det bliver lettere at finde alternativer til kvarterets stærkt befærdede trafikale hovedårer, som eksempelvis Nordre Fasanvej.

Dette er et tema med mange projekter. Herunder det allerede bevilliget projekt som Kronprinsesse Sofies Vej.

Midlerne til Kronprinsesse Sofies Vej blev bevilliget 1. december 2014 ved vedtagelsen af Strategi for bedre forbindelser. Siden er entreprisepriserne generelt steget markant. For at opnå den rette kvalitet og imødekomme så mange ønsker fra inddragelsesfasen som muligt, foreslås bevillingen til dette projekt øget med henholdsvis 200.000 kr. i Nord og 1.495.000 kr. i Syd. Projektet er uddybende beskrevet i sagen ”Skybruds- og områdefornyelsesprojekt på Kronprinsesse Sofies Vej”.

Det er ved at blive undersøgt blandt de relevante bolig- og grundejerforeninger, hvilke(n) passage(r) mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej der kan arbejdes med. Projektet er udpeget i Strategien for bedre forbindelser og budgetsat til 1,5 mio. kr. Beløbet er endnu ikke bevilliget, da det først skulle undersøges blandt grundejerne. Der er pt. god stemning i de to passager, og det anses for muligt at bruge midlerne til at skabe bedre forbindelser i kvarteret. Passagerne findes i dag, men er ikke generelt kendte. Idéen er at forskønne dem og gøre dem tydelige og interessante og desuden skabe forbindelse til den kommende metrostation i Aksels Møllers Have.

Under dette tema er også arbejdet med forbindelse gennem boligområdet Stjernen og det kommende private byggeri på Mariendalsvej, som støder op til Stjernen. Denne private grund har ligget ubrugt hen i mange år og har tiltrukket sig en del negativ opmærksomhed, som også har smittet af på Stjernen, selvom det ikke er deres areal. Med en forbindelse her skabes en ny sti gennem kvarteret, som er offentlig tilgængelig, ligesom det åbner et ellers lukket boligområde (Stjernen) og er derfor med til skabe øget tryghed. Projektet er delt i to lige dele med 500.000 kr. til henholdsvis nybyggeriet og Stjernen – altså samlet en 1 mio. kr. Også dette projekt er udpeget i Strategien for bedre forbindelser, men ikke bevilliget, da lokalplanen først skulle vedtages. Det blev den 22. juni 2015, og nu er byggeriet i gang.

At lyssætte Bispeengbuen ved Nordre Fasanvej er et projekt, der skal gøre passagen under Bispeengbuen mere tryg, hvor oplevelsen af at nærme sig Buen bliver flot og farvestrålende i stedet for grå og mørk. Nogle har brugt udtrykket ”at gøre en dyd ud af nødvendigheden”. I Strategien for bedre forbindelser blev passagen mellem Nitivej og Mariendalsvej via en privat ejet grund udpeget og budgetsat til 1 mio. kr. Bevillingen afventede dialog med grundejer. Grundejerforeningen er ikke interesseret i realisere projektet. Kvartergruppen, som en gruppe af lokale interessenter, der har fulgt områdefornyelsen fra begyndelsen af og skal sikre, at projekter giver lokal mening, har foreslået, at midlerne bruges til at sætte lys på Buen. Projektet er endnu ikke udviklet, hvorford er foreslås bevilliget 200.000 kr. til projektering. Når det konkrete projekt skal godkendes, søges bevillingen til selve anlægget.

Klima og samling om det grønne

Fokus på at samtænke klimatilpasning med grønne og blå elementer i byrummet og dermed gøre investeringen i klimatilpasning til et aktiv for kvarteret.

Som en del af ”samling om det grønne” er Byhaven for enden af Fuglebakkevej. Der er etableret en lokal haveforening, der passer flere af bedene og har været primus motor bag køb og opstilling af et drivhus. Skolen på Duevej bruger også haven i undervisningen. Flere af kvarterets mange institutioner kommer også og slynger honning og lærer om bierne, som en lokal ildsjæl står bag. Projektet blev vedtaget den 9. november 2015. Entreprisepriserne er som nævnt steget, ligesom grunden, byhaven ligger på, har vist sig mere kompliceret at bygge på end først antaget. Endvidere har bierne haft svære vilkår under etableringen af byhaven, som har betydet ekstraudgifter. Derfor foreslås en øgning til dette projekt på 625.000 kr.

Holger Danskes Vej Øst er et projekt på strækningen mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Falkoner Allé, som giver flere parkeringspladser, øget klimatilpasning, flere træer og bedre muligheder for ophold. Det er således et projekt, der – ligesom Kronprinsesse Sofies Vej – løser mange udfordringer på en gang og finansieres på tværs. Områdefornyelsens foreslåede andel er 2.000.000 kr.   

Klima er fortsat en vigtig del af områdefornyelsens arbejde i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, men det er i stedet indarbejdet i andre projekter, for eksempel Kronprinsesse Sofies Vej og skolegården på Skolen på Duevej. Derfor foreslås temaet reduceret med 500.000 kr.

Mødesteder - nye muligheder for aktiviteter og ophold

Fokus på at skabe flere og bedre muligheder for aktiviteter og ophold, hvilket der er stor mangel på i kvarteret. Skolegården på Skolen på Duevej, fornyelse af den lille, grønne park ved Bispeengbuen og pladsen ved Mariendal Kirke er eksempler på projekter under dette tema.

Under fornyelsen af den lille, grønne park ved Bispeengbuen viste det sig dyrere end først antaget at fjerne jordvolde med henblik på at åbne og lysne parken. Derfor foreslås en øgning til dette projekt på 150.000 kr.

Udearealerne ved Mariendalshallen er i dag ikke aktiveret hverken for hallens brugere eller lokale beboere. Hallen er i dag et mødested i kvarteret, men det skaber ikke liv uden for hallen, ligesom områdets beboere ikke kan bruge arealerne rundt om hallen, og kun få kender og bruger udearealet som passage. Disse udearealer arbejdes der på at aktivere både til ophold og til aktivitet til glæde for såvel hallens nuværende brugere som områdets beboere. Det skal også være med til at gøre passagen mellem Dronning Olgas Vej og Mariendalsvej tydelig og attraktiv. Derfor arbejdes med både målsætningen om tryg færden og mere byliv i dette projekt. Der er opbakning til at realisere dette projekt fra FIU (Frederiksberg Idrætsunion), hallens brugere og områdets beboere. Der foreslås et samlet budget på 2,95 mio. kr., hvoraf 450.000 kr. nu bevilges til projektering.

Unges hverdag

Fokus på at aktivere de mange unge i udviklingen af kvarteret og opbygge deres kompetencer med et særligt fokus på kvarterets sårbare unge. Erhvervsrettet ungeindsats, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 5. oktober 2015, er eksempel på et projekt under dette tema. Desuden har der været fokus på at inddrage unge i udviklingen af Det Udendørs Kulturhus under Bispeengbuen, ligesom det årlige Street Party på Stjernen støttes. Før sommeren 2016 var der kraftig oprustning i bandemiljøet i Hovedstaden. Sammen med kommunens øvrige ungerettede indsatser og lokalpolitiet blev der sat fokus på at hindre rekruttering. Det lykkes i meget høj grad ved en koordineret og ikke mindst hurtig indsats, hvilket også betød et ressourcetræk på områdefornyelsen.  

Det har dog vist sig i den løbende med dialog med lokale aktører og interessenter, at behovet for at sætte mere ind på temaerne Tryg færden og Nye mødesteder har været større. Derfor foreslås temaet reduceret med 165.000 kr. i Nord og 1,3 mio. kr. i Syd.  

Lokale erhverv og iværksætterkultur

Fokus på at fastholde og udvikle kvarterets erhvervsliv og skabe relationer mellem erhvervslivet og kvarterets unge. Det har vist mere udfordrende end først antaget at igangsætte projekter under dette tema. Der er dog stor interesse for arrangementer og aktiviteter, hvor det lokale erhvervsliv og kultur- og idrætsliv samarbejder. Endvidere viser vores undersøgelser, at de mange virksomheder i kvarteret har meget lidt eller intet kendskab til hinanden. Derfor sættes der fokus på netværksdannelse. Til aktiviteter, arrangementer og netværksdannelse foreslås 650.000 kr. i Nord og 750.000 kr. i Syd. Temaet foreslås reduceret med 200.000 kr. i Nord.

Bispeengbuen

Fokus på processen for omdannelse af området omkring Bispeengbuen skal sikres og kvalificeres, så det bliver et aktiv i kvarteret. Under dette tema er Det Udendørs Kulturhus flagskibet, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 1. december 2014. Det har genereret ca. 70 arrangementer siden åbningen juli 2015, ligesom der i de varmere måneder er daglig aktivitet og det blev nomineret til Ibyen-prisen 2016 for Bedste sted. Den store interesse, samt udfordringer med ikke tilsigtet og hårdt brug af området, har betydet øgede udgifter for at vedligeholde området. Derfor foreslås projektet øget med 700.000 kr. og temaet med 400.000 kr.

Den 20. februar 2017 vedtog By- og Miljøudvalget, at der sammen med Realdania og Københavns Kommune finansieret af førstnævnte blev igangsat en forundersøgelse af, hvad der skal til for at gøre et madmarked med mere levedygtigt. Derfor foreslås en indtægtsbevilling på 300.000 kr.

Boligmiljø

Fokus på at skabe synergi mellem områdefornyelsen og den samtidige byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret. Der har igennem de sidste fire år været stor søgning til bygningsrenoveringer og gårdsammenlægninger under byfornyelsen fra ejendomme i Nordre Fasanvej Kvarteret. I perioden 2014-17 er der ansøgt om 27 byfornyelsesprojekter i Nordre Fasanvej Kvarteret. Derfor foreslås temaet reduceret med 75.000 kr. i både Nord og Syd.

Et fokus på forankring af indsatserne går på tværs af temaerne. Det skal medvirke til at sikre fortsat synlighed af indsatser og tiltag, ejerskab til de nye steder og en forhåbentlig fortsat udvikling af kvarteret. Der er fokus på at aktivere de lokale ressourcer, for eksempel i form af foreninger, ildsjæle, erhvervsliv og kulturlivet og på at skabe nye netværk.

Omdisponeringen skal også godkendes af staten i form af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at omdisponeringen afspejler, at omstændigheder ændres i løbet af en periode på fire år, og at omdisponeringen er i tråd med lokale ønsker og behov såvel som understøttende for områdefornyelsens målsætninger.

Det vurderes, at de foreslåede merbevillinger er med til at sikre kvalitet i løsningerne, der sikrer, at Frederiksberg kommer helt ud til kanten, ligesom det i høj grad understøtter de lokale ønsker.

Endvidere vurderes det, at de nye foreslåede projekter – Lys på Buen i Nord og Sammenhæng mellem Mariendalsvej og Stjernen, Holger Danskes Vej Øst og Udearealerne ved Mariendalshallen i Syd samt Aktiviteter, arrangementer og netværk i både Nord og Syd – understøtter områdefornyelsens overordnede målsætninger, ligesom de i udstrakt grad bygger på lokale ønsker.

Endelig vurderer By-og Miljøområdet, at forankring er et essentielt element i en områdefornyelse for at sikre, at fornyelsen af et kvarteret får længerevarende effekt, og det er på den måde med til at understøtte målsætningerne.

Økonomi

Teknisk set er Nordre Fasanvej Kvarteret to områdefornyelser – en i Nord og en i Syd. Budgettet er fordelt på temaer, hvorunder der løbende er udviklet projekter. Det oprindelige budget er vedtaget den 18. marts 2013 af Kommunalbestyrelsen.

Nordre Fasanvej Kvarteret Nord

Der er til områdefornyelsen Nordre Fasanvej Nord afsat 18,00 mio. kr. Ud af projektets 18,00 mio. kr. er der i forbindelse med tidligere sager bevilget i alt 11,95 mio. kr.

I forbindelse med denne sag foreslås at omdisponere midler således, at i alt 3,43 mio. kr., som endnu ikke har været bevilget til konkrete projekter, flyttes til de i sagsfremstillingen nævnte delprojekter. Derudover disponeres 0,30 mio. kr. til aktiviteter finansieret af Realdania - disse udgifter skal både afsættes på udgifts- og indtægsbudgettet (korrigeret for tilbagebetaling af fondsmoms). Omdisponeringen er beskrevet i detaljer i sagsfremstillingen, og er vist summeret på hovedtemaer i tabellen nedenfor:

Som nævnt er der i dag sammenlagt bevilget 11,95 mio. kr. til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Der er således budget på 6,05 mio. kr., som endnu ikke er bevilget. Dertil kommer de 0,30 mio. kr. finansieret af Realdania. Jf. nedenstående oversigt søges der med denne sag 5,037 mio. kr. bevilget til udgifter. Derudover søges der bevilling på 1,597 mio. kr. til indtægterne på projektet. Udgiftsbevillingerne søges dels til de projekter, hvortil der omdisponeres yderligere midler, og dels til de delprojekter, der igangsættes i 2. halvår 2017. Derudover søges det resterende beløb til projektledelse ("Fundraising, kommunikation, koordinering, facilitering, inddragelse og forankring") bevilget. De ansøgte bevillinger er fordelt på følgende delprojekter:

Nordre Fasanvej Kvarteret Syd

Der er til områdefornyelsen Nordre Fasanvej Syd afsat 22,50 mio. kr. Ud af projektets 22,50 mio. kr. er der i forbindelse med tidligere sager bevilget i alt 8,86 mio. kr.

I forbindelse med denne sag foreslås at omdisponere midler således, at i alt 10,20 mio. kr., som endnu ikke har været bevilget til konkrete projekter, flyttes til de i sagsfremstillingen nævnte delprojekter. Omdisponeringen er beskrevet i detaljer i sagsfremstillingen, og er vist summeret på hovedtemaer i tabellen nedenfor:

Som nævnt er der i dag sammenlagt bevilget 8,86 mio. kr. til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Der er således budget på 13,64 mio. kr., som endnu ikke er bevilget. Jf. nedenstående oversigt søges der med denne sag 9,95 mio. kr. bevilget til udgifter. Derudover søges der bevilling på 3,332 mio. kr. til projektets refusionsindtægter. Udgiftsbevillingerne søges dels til de projekter, hvortil der omdisponeres yderligere midler, og dels til de delprojekter, der igangsættes i 2. halvår 2017. Derudover søges det resterende beløb til projektledelse ("Fundraising, kommunikation, koordinering, facilitering, inddragelse og forankring") bevilget. De ansøgte bevillinger er fordelt på følgende delprojekter:

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/BHW

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 186:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at omdisponeringen godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 4,79 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

3. at der meddeles indtægtsbevilling på 1,597 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

4. at der meddeles anlægsbevilling på 9,995 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

5. at der meddeles indtægtsbevilling på 3,332 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

6. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles anlægsbevilling på 0,247 mio.kr. i udgifter til fondsfinansierede aktiviteter vedr. Madmarked ved Bispeengbuen (Nord) finansieret af mindreforbrug under byfornyelsesprojekterne,

7. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles indtægtsbevilling på 0,300 mio. kr. til fondsstøtte,

8. at der bevilges 0,053 mio. kr. til tilbagebetaling af moms og

9. at nettoindtægt efter moms på 0,247 mio. kr. tilgår kassen.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 282:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at omdisponeringen godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 4,79 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

3. at der meddeles indtægtsbevilling på 1,597 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord,

4. at der meddeles anlægsbevilling på 9,995 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

5. at der meddeles anlægsbevilling på 3,332 mio. kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd,

6. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles anlægsbevilling på 0,247 mio. kr. i udgifter og fondsfinansierede aktiviteter vedr. Madmarked ved Bispeengbuen (Nord) finansieret af mindreforbrug under byfornyelsesprojekterne,

7. at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og meddeles indtægtsbevilling på 0,300 mio. kr. til fondsstøtte,

8. at der bevilges 0,053 mio. kr. til tilbagebetaling af moms og

9. at nettoindtægt efter moms på 0,247 mio. kr. tilgår kassen.

Resume

I forlængelse af kommunens Affalds- og Ressourceplan 2014-2018 skal der træffes beslutning om indsamlingen af madaffald fra 2018. Forslaget går på at igangsætte indsamling af madaffald fra etageejendomme fra marts 2018 og gøre indsamlingen af bioaffald fra villaer og rækkehuse til en fast ordning. Desuden skal det besluttes, om der skal indkøbes el-biler til affaldsindsamling.

Beslutning

Indstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O), idet 1 (I) undlod at stemme.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der igangsættes indsamling af madaffald fra husholdninger i etageejendommen fra marts 2018, og at forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehus gøres til en fast ordning fra 2018,

2. at indsamlingen udføres af Frederiksberg Dagrenovation,

3. at der indgås en finansiel leasingaftale om indkøb af tre el-drevne skraldebiler til i alt ca. 11,750 mio. kr.,

4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af skraldebiler, jf. punkt 3 og

5. at der til indsamlingen af madaffald afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling til udgiften i 2018 på 3,5 mio. kr. samt de årlige driftsudgifter på 4,85 mio. kr. fra 2018 og fremefter, idet udgifterne delvist finansieres ved anvendelse af hensatte midler på 4,8 mio. kr. i 2018 og i øvrigt finansieres ved regulering af affaldsgebyrerne.

Sagsfremstilling

Affalds- og Ressourceplan 2014-2018 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. december 2013. I planen er det beskrevet, at der skal være etableret en ordning for organisk affald, som også omfatter etageboliger, i 2018.

Den 31. august 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at 4,8 mio. kr. blev hensat til indførelse af ordning for organisk affald.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. juni 2016 at forlænge forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse til og med 2017, indtil der er truffet beslutning om eventuel indsamling af madaffald fra etageboliger.

Ud over at afsætte de nødvendige midler til formålet beskriver denne sag et forslag til en ordning, som skal fastsættes i kommunens regulativ for husholdningsaffald. Ændringerne af regulativet skal i offentlig høring (jf. særskilt sag på By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017).

For at kunne igangsætte indsamlingen i marts 2018 foreslås indkøb af biler at ske umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens eventuelle tiltrædelse af indstillingen, mens den nærmere udmøntning af ordningen afventer resultatet af regulativhøringen over sommeren 2017.

Beskrivelse af ordningen og miljømæssig effekt

Forslaget til indsamlingsordning består dels i opstilling af særskilte beholdere til madaffald fra etageejendomme, dels i at forsøget med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse gøres til en fast ordning. Ordningen er nærmere beskrevet i bilag 1. Beskrivelsen af ordningen sker med forbehold for de ændringer, som høringen evt. giver anledning til.

I alt forventes det, at der kan indsamles ca. 1.460 ton pr. år, hvilket vil øge genanvendelsen for husholdningsaffald med ca. 4 procentpoint. Genanvendelsen af husholdningsaffald var i 2016 på 38 procent, og kommunens mål er på 42 procent i 2018 og 50 procent i 2022.

Miljømæssigt rummer indsamlingen af madaffald en række perspektiver. Ved forbrænding af restaffald sker en udnyttelse af energien til produktion af el og varme, mens indsamling af madaffald ud over energiproduktion ved f.eks. bioforgasning også giver mulighed for at udnytte det afgassede materiale til jordforbedring, hvor især fosfor er en begrænset ressource. Desuden giver anvendelse af biogas i transportsektoren mulighed for at erstatte fossile brændstoffer, hvilket bl.a. kan være relevant i forhold til tunge køretøjer.

Fra de enkelte etageejendomme afhentes madaffaldet hver uge, dog hver anden uge fra mindre ejendomme med 4-7 husstande. Afhentningshyppigheden er planlagt med henblik på at minimere lugtgener. Af hensyn til en rationel og fleksibel indsamling og for at undgå, at der opstår tvivl om, at madaffaldet behandles for sig, sker indsamlingen i særskilte beholdere og biler.

Til opsamling i lejligheder foreslås uddelt materiel i form af f.eks. en spand og plastposer. Plastposer er valgt, da de kan frasorteres ved forbehandling, ligesom de er egnede i forhold til at forebygge lugtgener, undgå spild og minimere behovet for vask af beholdere. Opsamlede erfaringer med forskellige typer af poser fremgår af bilag 3. Poserne fortsættes uddelt løbende med henblik på at fastholde fokus på sorteringen.

Umiddelbart forventes det, at der kan sættes beholdere ud til 70-80 procent af ejendommene. På ejendomme, hvor der ikke kan tilvejebringes plads, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at fritage ejendommen for deltagelse i ordningen.

Afsætningen af madaffaldet forventes varetaget af Amager Ressourcecenter. Der vil i forhold til behandlingen blive stillet krav til energiudnyttelse ved bioforgasning og om anvendelse af slutproduktet til jordforbedring. Det indsamlede bioaffald fra villaer og rækkehuse afsættes særskilt, da det på grund af et vist indhold af jord, sten og grene ikke er egnet til behandling sammen med rent madaffald.

Kommunens institutioner m.v. deltager i ordningen for madaffald tilsvarende etageejendomme, idet der vil være mulighed for undtagelser og tilpasning af opsamlingsmateriel til køkkenet.

Indsamlingens udførelse og indkøb af biler

Indsamlingen foreslås udført af Frederiksberg Renovation, hvilket bl.a. sker med henblik på, at der kan opnås synergieffekter i forhold til indsamlingen af restaffald.

Der er behov for to skraldebiler til indsamlingen af madaffald. Idet der er yderligere behov for udskiftning af biler og for at minimere støjbelastningen fra Skellet og affaldsindsamlingen i byen, foreslås der indgået en finansiel leasingaftale vedrørende indkøb af i alt tre nye el-biler i henhold til vedlagte tilbud (bilag 4, 5 og 6).

De nye biler vil blive anvendt til indsamling af restaffald, hvor indsamlingen starter kl. 5.30, og der derfor opnås størst effekt i form af reduceret støjbelastning. El-biler har desuden væsentlige positive effekter i forhold til mindsket CO2-udledning og lokal luftforurening herunder emissionen af partikler.

Bilerne finansieres ved en mere effektiv drift af Frederiksberg Renovations indsamling som helhed. Indkøbet skal ses i sammenhæng med en tiltrængt udskiftning af biler, og som følge af indkøbet udfases en bil.

En anden mulighed er at indkøbe to dieseldrevne biler og anvende hovedparten af effektiviseringsgevinsterne til at nedsætte gebyret, jf. beskrivelsen i økonomiafsnittet.

Der vil senere blive fremlagt sager vedrørende evt. forslag til tilpasning af øvrige ordninger, orientering om nærmere planer for implementering og en senere status for ordningen i henhold til tidsplanen i bilag 2.

By- og Miljøområdet vurdering

Indsamling af madaffald vurderes at være essentielt om end ikke tilstrækkeligt i forhold til opnåelse af kommunens mål om genanvendelse i henholdsvis 2018 og 2022. Forslaget rummer positive miljømæssige perspektiver og vurderes desuden at være tilpasset byens vilkår og behov med hensyn til bl.a. pladsudfordringer og lugtgener.

Ved valg af plastposer til madaffald i lejligheder er der lagt vægt på, at ordningen imødekommer brugernes behov i forhold til håndteringen, og at eventuelle gener som lugt og spild reduceres mest muligt.

Valg af el-biler til affaldsindsamlingen vurderes at have en væsentlig betydning for tætte byområder som Frederiksberg, hvor positive effekter i form af mindsket forurening kommer mange mennesker til gode.

Økonomi

Der budgetteres med en anlægsinvestering på 3,5 mio. kr. til etablering af ordningen for håndtering af madaffald fra etageejendomme jf. bilag 2, hvoraf der bl.a. fremgår udgifter til indkøb af beholdere m.v. Hertil kommer årlige driftsudgifter på 4,85 mio. kr. til poser, indsamling og behandling.

Forslaget medfører på den beskrevne baggrund anlægsudgifter på 3,5 mio. kr. i 2018 og 4,85 mio. kr. årligt i driftsudgifter. Udgifterne finansieres i 2018 ved forbrug af de 4,8 mio. kr., som Kommunalbestyrelsen henlagde til formålet den 31. august 2015.

En effektivisering af driften på 1,3 mio. kr. årligt over 10 år giver mulighed for indkøb af tre el-biler af hver ca. 3,9 mio. kr. pr. stk. dvs. i alt ca. 11,750 mio. kr. (bilag 5). Investeringen finansieres gennem en leasingaftale, jf. bilag 4. I henhold til aftalen overtages bilerne af kommunen efter 10 år til i alt 1 mio. kr. svarende til bilernes forventede værdi på det pågældende tidspunkt. Kommunens betaling af afdrag finansieres ved løbende effektivisering i takt med, at udgifterne til leasingen forfalder.

I stedet for investering i el-biler kan der indkøbes to dieseldrevne biler til i alt ca. 3,0 mio. kr. og den resterende effektiviseringsgevinst anvendes til at nedsætte affaldsgebyrerne med ca. 0,8 mio. kr. pr. år over 10 år. Det svarer til årligt ca. 15 kr. pr. husstand.

De reelle meromkostninger til indsamlingen af madaffald bliver ca. 70 kr. pr. husstand i 2018, hvor der anvendes hensatte midler. Fra og med 2019 er meromkostningerne årligt ca. 102 kr. pr. husstand. I beregningen af meromkostninger er reducerede udgifter til behandlingen af restaffald medregnet. Efter det første års drift vil der blive set på mulighederne for at nedbringe udgifterne til indsamling af restaffald, hvilket kan give en yderligere reduktion i de samlede meromkostning. I forbindelse med godkendelse af affaldsgebyrer for 2018 senere på året vil udgifts- og indtægtsbudgettet blive tilpasset.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 217, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JBS/CS/ON

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 188:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der igangsættes indsamling af madaffald fra husholdninger i etageejendomme fra marts 2018, og at forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse gøres til en fast ordning fra 2018,

2. at indsamlingen udføres af Frederiksberg Renovation,

3. at der indgås en finansiel leasingaftale om indkøb af tre el-drevne skraldebiler til i alt ca. 11,750 mio. kr.,

4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af skraldebiler jf. punkt 3, og

5. at der til indsamlingen af madaffald afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling til udgiften i 2018 på 3,5 mio. kr. samt de årlige driftsudgifter på 4,85 mio. kr. fra 2018 og fremefter, idet udgifterne delvist finansieres ved anvendelse af hensatte midler på 4,8 mio. kr. i 2018 og i øvrigt finansieres ved regulering af affaldsgebyrerne.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 283:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der igangsættes indsamling af madaffald fra husholdninger i etageejendommen fra marts 2018, og at forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehus gøres til en fast ordning fra 2018,

2. at indsamlingen udføres af Frederiksberg Dagrenovation,

3. at der indgås en finansiel leasingaftale om indkøb af tre el-drevne skraldebiler til i alt ca. 11,750 mio. kr.,

4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af skraldebiler, jf. punkt 3 og

5. at der til indsamlingen af madaffald afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling til udgiften i 2018 på 3,5 mio. kr. samt de årlige driftsudgifter på 4,85 mio. kr. fra 2018 og fremefter, idet udgifterne delvist finansieres ved anvendelse af hensatte midler på 4,8 mio. kr. i 2018 og i øvrigt finansieres ved regulering af affaldsgebyrerne.

Laura Lindahl tog forbehold for sagens behandling i Magistraten den 19. juni.

Udvalget anmodede om, at der udarbejdes et notat om informationsindsatsen forud for behandling i Magistraten den 19. juni.

Resume

By- og Miljøudvalget skal beslutte om rammelokalplanen, der fastlægger de overordnede rammer for et byintegreret campus mellem Frederiksberg Centret og Nordre Fasanvej skal offentliggøres og sendes i høring samt om afgørelse om miljøvurdering skal offentliggøres. Rammelokalplanen har særligt fokus på de overordnede og helhedsmæssige elementer som placering og omfang af byggeri, byrum, trafik, parkering og bæredygtighed.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

En mindretalsudtalelse fra Ø og F medsendes i offentlighedsfasen.

"Ø og F mener, at rammelokalplanen for Solbjerg Campus tillader en for massiv bebyggelse af området. Det vil bidrage til en fortætning, som vi ikke mener er hensigtsmæssig. Ø og F ser hellere, at der etableres flotte grønne områder med høj biodiversitet."

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til rammelokalplan 205 offentliggøres i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede den 19. september 2016 at igangsætte arbejdet med en lokalplan for området ved Fasanvej Station. Ved behandling af startredegørelsen anmodede udvalget forvaltningen om at have fokus på byggeriets miljøpåvirkningen, samt konsekvenserne for områdets vindforhold. Herudover blev forvaltningen anmodet om at undersøge mulighederne for om, de grønne tage kan bruges til offentlig byrum, samt om de eventuelt kan forbindes.

Forhistorie

Copenhagen Business Schools (CBS) eksisterende bygningsmasse er i dag intensivt udnyttet. I 2014 gennemførte CBS derfor, i tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune og Metroselskabet samt med støtte fra Realdania, en masterplankonkurrence om en udbygning af Solbjerg Campus.

Visionen for konkurrencen var at skabe rammerne for et campus, som flettes sammen med den eksisterende by og bidrager med nye landskabsmæssige værdier til gavn for studerende, medarbejdere og byens borgere og brugere. Frederiksberg Kommune var repræsenteret i dommerkomitéen med 3 politisk udpegede medlemmer (Borgmester Jørgen Glenthøj, Jan E. Jørgensen og Sine Heltberg) og som rådgivere for dommerkomitéen.

Vinderforslaget er senere videreudviklet og viser, at CBS på Solbjerg Campus, har en enestående mulighed for at udvikle en by- og samfundsintegreret campus som de ideelle rammer for udvikling af CBS’ satsning på entreprenørskab og innovation.

Stedet

I 1864 etableredes en vigtig station ved Falkoner Allé. Det betød udviklingsmuligheder for de lokale industrier, og placering af en række centrale byfunktioner som byens tidligere rådhus, de første kommuneskoler og senere både brandstation, politistation og domhus. Samtidigt blev der opført etageejendomme til beboelse med butikker i stueetagen. På den måde blev området det administrative og forretningsmæssige centrum - Frederiksberg Bymidte.

I 1991 udbød DSB godsarealet til salg, og det blev besluttet at anlægge en metrolinje fra Nørreport til Vanløse. Baneterrænet blev overordnet delt i to matrikler med Frederiksberg Centret på den ene og CBS på den anden.

Vest for den nye bymidte udbyggede CBS yderligere i 2005, og der blev skabt en grøn rambla som forbindelse mellem CBS’ to bygningsafsnit. Tilbageværende byggefelter blev af CBS udlagt som midlertidige grønne arealer. Selve den gamle banelinje er siden blevet til 'Den Grønne sti, der skærer sig tværs gennem Frederiksberg.

Projekt

Den nye udbygningen af Solbjerg Campus består af en række bygninger og byrum, der i sammenhæng skal skabe en byintegreret campus. Masterplanen fortsætter traditionen fra det øvrige Frederiksberg Bymidte med de sammenkædede byrum og tilføjer tre nye byrum til området. De indrammes af nye og eksisterende bygninger og sammenvæver campus som et åben campus i bystrukturen. Med åbne transparente stuefacader og indgange vil omverdenen inviteres til at få et indblik i universitetets liv. Området udformes med respekt for de menneskelige og sociale behov, så byrummene bliver attraktive opholdssteder med en særlig funktion og identitet. Ramblaen, som hovedåre for fodgængerne, vil stadig stå som en rygrad gennem området, flankeret af den grønne cykelsti. Således sikres det vigtige flow gennem området for både cyklister og fodgængere.

Arkitektur og etaper

Solbjerg Campus udbygges med et bruttoareal af nye bygninger på op til 33.500 m2. Bydelens særlige karakter skal respekteres i udbygningen af CBS, og bygninger skal opføres i høj arkitektonisk kvalitet som vil blive nærmere defineret i efterfølgende lokalplaner for området. CBS forventer at opdele projektet i en række etaper for at øge fleksibiliteten i udbygningen. Udbygningstakten tænkes at strække sig fra vest mod øst med start af bebyggelserne tættest på Fasanvej Metrostation. Højderne begrænses til maks. 6 etager med nedtrapning, men bebyggelsen nedtrappes generelt mod naboer for at give mere lys og luft. Ved CBS hovedbygning gives der mulighed for et tårn i op til 12 etager som en del af en ny hovedindgang.

Landskab og byrum

Solbjerg Campus vil fremstå med en større kvalitet og funktionalitet i landskab og byrum. Omkring Ramblaen skabes en serie af veldefinerede byrum - fra Metropladsen, den nye CBS plads og den nye parkrum Grønningen, til de eksisterende byrum: Fyrretræslunden Pineet og Solbjerg Plads. De 5 byrum danner tilsammen klare identiteter med mange forskellige muligheder for ophold, aktiviteter, forsamlinger og relationer mellem mennesker. Rammelokalplanen fastlægger nøjere bestemmelser for hvordan de forskellige byrum skal fungere i forhold til aktivitet, ophold, kantzoner og færden, belysning m.m. For at sikre bylivet og byintegrationen fastlægges også særlige udadvendte og publikumsorienterede anvendelser i stuetager på særligt udpegede facadestrækninger.

Trafik og parkering

Ankomsten i bil til Campus vil, som i dag, ske fra Nyelandsvej og Kilevej. Dog flyttes rampen fra Kilevej til pladsen ved Howitzvej 60, således at trafikken fordeles mere hensigtsmæssigt i området og trafikmængden mindskes på den mindre Kilevej. Således vil krydset ved Nyelandsvej, der også trækker mange besøgende til Frederiksberg Centret, belastes mindst muligt. Ny parkering etableres i konstruktion under terræn, mens eksisterende terrænparkering langs P. Andersens Vej kan bibeholdes. Trafikken begrænses overordnet til periferien af selve campus og bymidten, som derved fredeliggøres til fordel for de bløde trafikanter. Primære byrum friholdes for terrænparkering til glæde for byen, studerende og besøgende.

Der er  udarbejdet en trafik- og parkeringsanalyse af området i og omkring CBS. Det fremgår af parkeringsundersøgelserne, at der i dag er en overkapacitet af ledige parkeringspladser i det omkringliggende område på samlet 350 – 450 i spidsbelastningsperioderne. Der er bl.a. herudfra foretaget en konkret vurdering om, at der skal etableres 1 bilparkeringsplads pr. 200m2 bebyggelse for både ny og eksisterende kollegiebolig-, institutions-, erhvervs- og undervisningsbyggeri inden for delområderne I og II.

Der sikres en god tilgængelighed herunder handicapparkeringspladser for områdets brugere.

Den Grønne Sti vil fortsætte i sit tracé på langs af campus og en mere fremkommelig cykel- og bilforbindelse vil betjene de eksisterende og nye bygninger langs P. Andersens Vej. Det vil samtidig skabe en mere direkte forbindelse til Stæhr Johansens Vej og CBS i Dalgas Have.

Der er stor fokus på at skabe en god og effektiv cykelparkering i området. Lokalplanen opfylder kommuneplanens krav om 1 cykelparkeringsplads pr. 25m2 bebyggelse. Minimum 20 pct. skal etableres nær indgange, mens der også etableres øer til cykelparkering på både terræn og eventuelt i lettilgængelig kældre. Byrummene friholdes mest muligt for større mængder cykelparkering for at skabe bedre forhold til aktivitet og ophold. 

Rammelokalplanen er ikke til hinder for en mulig fremtidig metroforbindelse langs Fasanvej med kobling til den eksisterende Fasanvej Station.

Miljø

Klima- og skybrudssikring i form af håndtering og tilbageholdelse af regnvand er en central del af planen, da CBS ligger som toppunkt i byen og derved kan afhjælpe oversvømmelse af lavere liggende områder. CBS arbejder med en DGNB certificering af planen som byområde, hvilket vil være en af de første campusområder, der bliver certificeret på bydelsniveau. Solbjerg Campus vil derfor kunne blive et foregangsprojekt for andre byudviklingsområder og campus. CBS har i samarbejde med Green Building Counsil identificeret potentialer for miljømæssig, økonomisk, sociokulturel/funktionel, teknisk og processuel kvalitet, der inddrages i planen. Planen tager samtidig hensyn til Frederiksberg Kommunes skybrudsplan.

Planforhold

Rammelokalplanen har til formål at styre planlægningen af de overordnede og gennemgående træk, så helheden og sammenhængen indtænkes. Rammelokalplanen indeholder bestemmelser om, hvad området skal anvendes til, placering af bybebyggelse inkl. volumen og højder, hvordan vej- og stisystemet samt parkering skal udlægges og byrummenes udstrækning og indhold. Rammelokalplanen indeholder bestemmelser, som ikke er detaljerede nok til, at man kan opføre byggeri, hvilket betyder, at mere detaljerede bygningsbestemmelser skal fastsættes i supplerende lokalplaner.

Der udarbejdes ikke kommuneplantillæg da der i den nye Kommuneplan 2017 gives mulighed for at bygge et enkelt tårn i op til 12 etager og planen derfor er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Muligheden for at bygge 12 etager specificeres yderligere i rammelokalplanen som en del af en ny hovedindgang ved Solbjerg Plads 3.

Derfor er det en forudsætning for planen, at Kommuneplan 2017 vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen på møde den 19. juni 2017.  

Grundejere

CBS ejer størstedelen af matriklerne i området, hvor der skal bygges. Andre grundejere er Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og Frederiksberg Forsyning. For at muliggøre hele planen skal der laves aftale med Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og Frederiksberg Forsyning, som alle ejer nogle af de grunde, der er markeret som byggezoner. Der er en forhandling i gang mellem de forskellige parter og CBS om grundsalg.

Miljøvurdering

Screeningen viser at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen anviser, ikke i henhold til Lov om miljøvurdering vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Det vurderes derfor ikke som nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af rammelokalplanen.

Følgegruppe

Undervejs i arbejdet med lokalplanforslaget er der nedsat en følgegruppe med beboere i området. Der er afholdt 3 følgegruppemøder undervejs i processen, hvor der har været mulighed for at diskutere planerne, få luftet bekymringer og komme med forslag. Det er CBS, der afholder og faciliterer møderne med deltagelse af Frederiksberg Kommune. Der har generelt været en positiv feedback på møderne fra følgegruppens medlemmer.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet på bedste vis løser en række komplekse problemstillinger omkring byintegration, landskab, trafik, klimatilpasning og fleksibilitet.

Projektet vurderes at bidrage med nye og bedre landskabelige kvaliteter til byen end dem, der forsvinder, således at campus vil opleves som en betydelig forbedring, ikke blot for de ansatte og studerende på CBS, men for alle, der færdes i området. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at man med en overordnet rammelokalplan bedst løser de helhedsmæssige og overordnede problemstillinger uden at binde en langsigtet udvikling for hårdt.

Forvaltningen vurderer, at der er fundet en fornuftig parkeringsløsning, der både opfylder behovet for CBS og beboere i området. Med til vurderingen hører, at Bymidten er beliggende inden for det Stationsnære kerneområde og er et yderst velforsynet område i forhold til kollektiv trafik og cykelforbindelser.

Forvaltningen vurderer, at planen er i overensstemmelse med Frederiksbergstrategien, da projektet bidrager til oplevelser i 'Byen i byen', understøtter 'Klimabyen' og i særdeleshed bidrager til udvikling af 'Vidensbyen'.

Ved beslutning om startredegørelsen blev der af forvaltningen gjort opmærksom på følgende emner, der skulle arbejdes videre med i lokalplanen. Byggefelter og byrum inkl. maks. højder og afstandskrav skulle fastsættes; der skulle findes reel og administrerbar parkeringsnorm for antallet af bil- og cykelparkeringspladser; der skulle foretages en byrumsbearbejdning af de primære pladser; der skulle arbejdes med klimatilpasning og gerne en DGNB certificering; trafik og infrastruktur skulle endeligt løses med fordeling af trafikanter således at krydset ved Nyelandsvej ikke overbelastes, og der skulle arbejdes med at sikre udadvendte stueetager de rigtige steder.

Det er forvaltningens vurdering, at ovenstående emner alle er indarbejdet i rammelokalplanen.

Med hensyn til udvalgets anmodning til det videre lokalplanarbejde er det By- og Miljøområdet vurdering, at CBS' ønske om at DGNB-certificere byområdet er et meget stort og vigtigt skridt i at få overblik over og styre miljøpåvirkningerne, således at man bedre kan fremme bæredygtigheden.

Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at man med de planlagte byrum, der er en del af projektets hovedidé, får tilført byen nye og værdifulde muligheder for byliv samt at Frederiksberg Bymidte med realisering af planen vil komme til at fremstå mere helstøbt. I de efterfølgende og mere specifikke lokalplaner kan der bedre tages stilling til nødvendigheden af opholdsarealer på tag, deres omfang og solorientering.

Det er forvaltningens vurdering, at vindforholdende generelt er på et niveau, hvor byrummene kan invitere til ophold og tilbyde gode stå og sidde muligheder. Det vurderes dog også, at der kan være problematiske forhold omkring portmotivet ved Metropladsen, og at det vil kræve en nærmere undersøgelse i en byggeretsgivende lokalplan, hvor man bedre kender de endelige højder og placeringen for de pågældende bygninger.  

Økonomi

Flere byggegrunde ejes af kommunen. Forhandling om grundsalg er igangsat.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/MTJ

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 194:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til rammelokalplan 205 offentliggøres i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 284:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til rammelokalplan 205 offentliggøres i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at Enhedslisten vil komme med en mindretalsudtalelse inden sagens behandling i Magistraten den 19. juni.

Resume

Forslaget til Lokalplan 209 for Falkoner Centret har været i offentlig høring, og der er indkommet høringssvar, som har givet anledning til ændringsforslag til lokalplanen. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til ændringsforslagene samt endeligt behandle lokalplanen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at lokalplan 209 for Falkoner Centret vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,

2. at bilag i form af privatretlig aftale med Frederiksberg Kommune og ATP godkendes,

3. at udgifterne til forslaget skal ses i sammenhæng med anlægsforslaget ”Byrummet Solbjerg øst”, og at der i dette forslag foretages tilpasninger, der sikrer, at projekterne kan udføres indenfor det rådighedsbeløb afsat til ”Byrummet Solbjerg Øst”. Det reviderede forslag vil indgå i direktionens oplæg til anlægsplan til budget 2018,

4. at der udarbejdes et oplæg til budgetforhandlingerne om nedlæggelse af rampe til p-kælder under Frederiksberg Gymnasium og etablering af byrum på Sylows Plads.

Udvalget bad om, at der arbejdes for, at der laves en gavludsmykning på evt. kommercielt grundlag, med fondsstøtte eller offentlig støtte.

Sagsfremstilling

Baggrund

Falkoner Centret blev opført i 1955, og undergik en gennemgribende renovering i 1987. Den nuværende hoteloperatør har opsagt sin kontrakt og er fraflyttet ved udgangen af 2016.

Lokalplanen skal nu bane vejen for en udvikling af Falkoner Centret ved at styrke aktiviteterne med et stærkt businesshotel og Danmarks største musicalteater, samt en opgradering af de omkringliggende byrum på Sylows Allé og Sylows Plads.

Lokalplan

Lokalplanen muliggør udvidelsen af Falkoner Centret, ved dels at konvertere nogle af de eksisterende kontorarealer til hotel, samt ved at tilføre ekstra arealer på 3.540 m² fordelt på to etager, der bliver placeret oven på de eksisterende tre etager mod Falkoner Allé. Stueetagen udvides mod Falkoner Allé ved at rykke de nu tilbagetrukne dele af facaden frem, så de flugter med den øvrige del af facaden i stueplan. Det er ligeledes lokalplanens formål at sikre, at bygningens facader opdateres og renoveres, og at sikre et sammenhængende arkitektonisk udtryk med respekt for den omkringliggende bygningstypologi og arkitektur.

Endelig beskriver og muliggør lokalplanen et sammenhængende byrum omkring Falkoner Centret. De omkringliggende byrum; Sylows Allé og Sylows Plads ændrer naturligt karakter, når Cityringen åbner i juli 2019. Derfor er det hensigten, at byrummene indrettes med henblik på at understøtte det nye trafikflow og ophold i området, ligesom de skal fremstå inviterende, grønne og imødekommende.

Planen var i høring i 8 uger fra 22. februar til 18. april 2017.

Høringsperioden

I høringsperioden er gennemført et velbesøgt borgermøde, der blev afholdt i Falkoner Centrets gamle biografsal, ”Audience”. Borgermødet var med deltagelse af politikere, arkitekterne, bygherre, den nye hoteloperatør, musicalproducenten, samt relevante fagfolk fra kommunen. Der blev særligt drøftet parkering og trafiksikkerhed. Et møde, der efter forvaltningens vurdering, gav mange svar og klædte de fremmøde godt på til efterfølgende at kvalificere eventuelle høringssvar. Opsummering fra mødet er vedlagt som bilag.

Der er indkommet 5 høringssvar i høringsperioden fra naboer og interesseorganisationer. Alle høringssvar er gennemgået i bilaget ”Resume og Høringsnotat”. 

Indkomne høringssvar omhandler særligt den trafikale situation omkring Falkoner Centret, som skaber bekymring ved en udvidelse. Der forventes flere gæster til Falkoner Centret samtidig med at Cityringen får adgang til station tæt på Falkoner Centret ved Holger Tornøes Passage og i umiddelbar nærhed af adgangen til de 2 parkeringskældre.

Bekymringen går særligt på trafikafviklingen ved en evt. ensretning af Sylows Allé øst. Primært i forhold til, hvordan man kommer op (og ned) af p-kælderen (venderadius og overblik), men også bekymringen for, at der kan opstå uhensigtsmæssige eller direkte farlige situationer med de mange fodgængere (og cyklister) som metroen tæt på rampen, forventes at afstedkomme.

Der er også flere, der har påpeget muligheden for kaos i forhold til cykelparkering, hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang anlægges parkeringspladser til cykler tæt på Falkoner Centret.

Et høringssvar synes generelt projektet var uambitiøst, både hvad angår indhold, arkitektur og byrum.

Handicaprådet bemærker, at der skal tages højde for god tilgængelighed i byrummet generelt, i forbindelse med belægning, inventar, niveaufri passage mm.

Naboen Nordisk Film Biografer, Falkoner Biografen, vil sikre sig muligheden for forsat at håndtere affald i affaldsskure på Sylows Plads, i samme omfang som i dag.

Metroselskabet påpeger, ud over trafikken som de også er bekymrede for, at de forventer, at der er taget højde for at der ikke ledes (mere) vand til metrostationspladsen.

Ændringer i den endelige lokalplan

Som følge af høringssvarene er der foretaget følgende forslagsændringer til lokalplanen:

• Lokalplanen følges ikke længere af en udbygningsaftale, da denne erstattes af en privatretlig aftale vedrørende omlægning af rampen til Falkoner Centrets parkeringskælder og etablering af byrum.
• Etablering af lysavis er ikke længere en SKAL bestemmelse, men ændres til  en KAN bestemmelse
• Trafikken ensrettes ikke længere med lokalplanen, da dette ved en senere lejlighed vil blive reguleret gennem en generel trafiksanering af området.
• Der gives mulighed for etablering af mindre skure til affald (som i dag) på Sylows Plads, men der tilføjes bestemmelser om, hvordan de kan placeres mest hensigtsmæssigt i byrummet.
• Gavludsmykning i form at kunst, ændres fra en SKAL bestemmelse til en KAN bestemmelse.

Privatretlig aftale

Høringssvar har afstedkommet en revision af hele trafiksituationen omkring Falkoner Centret. For at løse trafikken i området, er et projekt (den tidligere udbygningsaftale), som omhandlede ATP's forskønnelse og opgradering af byrum på den østlige del af Sylows Allé på kommunens matrikel, afløst at et nyt projekt om omlægning af ATP's rampe til parkeringskælderen under Falkoner Centret. Fordi den nye aftale involverer naboens (EF Falkoner Plads) private matrikel og ikke kommunens matrikel, og fordi en udbygningsaftale udelukkende omhandler en frivillig aftale om privat investering i infrastruktur på kommunalt ejet grund, er udbygningsaftalen nu afløst af privatretlig aftale.

Udførelse af projektet i henhold til den privatretlige aftale forudsætter derfor også et magelæg mellem ATP's matrikel og naboen, EF Falkoner Plads' matrikel.

Aftalen er vedlagt som bilag på sagen.

Den privatretlige aftale beskriver, hvordan ATP’s rampe til parkeringskælderen under Falkoner Centret, vendes 180 grader og får adgang fra Howitzvej og forberedes så der senere er mulighed for en forlængelse til den offentlige parkeringskælder under Frederiksberg Gymnasium. Det vil lette trafikafviklingen i området og muliggøre fredeliggørelse og ny indretning af byrum.

Da lokalplanen ikke længere følges af en udbygningsaftale vedrørende opgradering af byrum på den østlige del af Sylows Allé, beskriver den privatretlige aftale i stedet, hvordan Frederiksberg Kommune i en etape 2, hvis det vedtages politisk, anlægger et nyt opgraderet byrum på den østlige del af Sylows Allé som det er beskrevet i lokalplanen.

Endelig beskriver aftalen kommunens hensigt om, hvis det vedtages politisk, i en senere etape 3 at nedlægge rampen til den offentlige parkeringskælder (så den nye rampe fra Howitzvej betjener begge parkeringskældre) og anlægge et nyt byrum på Sylows Plads.

Det bemærkes derfor, at lokalplanen muliggør og beskriver en forbedret trafikal situation og nyt byrum omkring Falkoner Centret. Den privatretlige aftale forpligter ATP’s omlægning af egen rampe som forbedre trafikken. En egentlig opgradering og forskønnelse af byrummene omkring Falkoner Centret, Sylows Plads, og østlige del af Sylows Allé med sammenlægning af ramper, belægning, beplantning, inventar mm., forudsætter at Frederiksberg Kommune aktuelt afsætter midler til etape 2. Det fremgår endvidere af den privatretlige aftale, at der er en hensigt om at etablere en etape 3 senere.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en fastholdelse og revitalisering af de blandede byfunktioner med hotel, konference, kultur, kontor og detailhandel flugter godt med den ønskede udvikling i Frederiksberg bymidte. En åbning af stueetagen mod Falkoner Allé og udvidelsen af konferencefaciliteterne og de kulturelle events vil være med til at bidrage med mere byliv langs facaden samt understøtte udviklingen af bymidten, herunder dens kulturelle betydning.

Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens mål om byen i byen herunder, at Frederiksberg er en attraktiv destination i hovedstaden med en bred vifte af oplevelser og kulturtilbud til borgere og besøgende. En udvikling af kulturelle events i Falkoner Centret vil bidrage til mangfoldige tilbud året rundt.

Forvaltningen vurderer, at de tilføjede og udvidede elementer med nye facadebeklædning, grønne facader og vil bidrage til at styrke bylivet og Falkoner Centrets indpasning i bymidten.

Forvaltningen vurderer samtidigt, at der via en privatretlig aftale med ejer af Falkoner Centret, er fundet en hensigtsmæssig løsning på nogle af de trafikale udfordringer i området. En løsning som sikrer en bedre trafikafvikling og trafiksikkerhed og åbner mulighed for ved en finansiering fra kommunens side at opnå den endelige optimale løsning med sammenlægning af to ramper til én fælles rampe (adgang til parkeringskældre) og etablering af byrum af høj kvalitet på både Sylows Allé og Sylows Plads.

Slutteligt vurderer forvaltningen, at byrummet ved Solbjergvej øst kan anlægges i en lavere kvalitet end tidligere planlagt. Dette muliggør, at der for det allerede afsatte budget til byrum i området omkring Frederiksberg metrostation, også kan etableres byrum på Sylows Allé, og at dette skaber en merværdi for området. Der vil til budgetprocessen 2018 foreligge anlægsforslag, der beskriver disse forhold.

Økonomi

Indgåelse af den privatretlige aftale mellem ATP, EF Falkoner Plads og Frederiksberg Kommune forudsætter, at ATP vender en rampe til p-kælder (estimeret til 12-13 mio. kr.), mens Frederiksberg Kommune forpligter sig til at etablere et byrum på Sylows Allé (estimeret til ca. 7 mio. kr.). Udgifterne til etablering af det nye byrum på Sylows Allé er beregnet af landskabsarkitekter fra SLA og bygger på erfaringspriser fra byrum af tilsvarende kvalitet. De 7 mio. kr. skal anvendes til:

- ny belægning: der anlægges ny belægning fra facade til facade i natursten eller beton

- beplantning: 10-15 træer plantes som rumskabende element

- belysning: der etableres belysning både mhp. at sikre det krævede belysningsniveau (mastebelysning) og som stemningsskabende element (uplights og/eller LED-strips integreret i byrumsinventaret)

- byrumsinventar: der etableres siddepladser, cykelparkering, rækværk, affaldshåndtering mv.

Udgifter til afledt drift kan indeholdes i det eksisterende driftsbudget.

Byrummet på Sylows Allé anlægges, når ATPs byggeprojekt er færdiggjort, hvilket foreløbig forventes at være i 2019. Samtidig skal anlægget koordineres med anlæggelsen af Metro Cityringen. Der forelægges på den baggrund en bevillingssag i 2. halvår 2018, hvor anlægsprojektet detaljeres, således at projekteringen kan igangsættes ultimo 2018 og anlægget kan gennemføres i 2019.

Det foreslås, at udgiften til etablering af et nyt byrum på Sylows Allé finansieres af en andel af det rådighedsbeløb, som er afsat til Byrummet Solbjergvej øst. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev der afsat i alt 21,8 mio. kr. til Byrummet Solbjergvej Øst, heraf er 1,8 mio. kr. allerede afholdt, mens de resterende 20 mio. kr. er fordelt med 5 mio. kr. i 2017, 5 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. i 2019. De resterende 20 mio. kr. er endnu ikke bevilget.

Det vurderes, at det er muligt at anlægge byrummet i en lavere kvalitet end forudsat ved Budget 2017 og derved omprioritere 7 mio. kr. til etablering af byrum på Sylows Allé. Besparelsen kan bl.a. foretages ved at anvende betonfliser i stedet for chaussesten. Der vil som en del af direktionens anlægsplan blive udarbejdet samlet forslag, der beskriver tilpasninger af forslaget "Byrummet Solbjerg øst", der sikrer at de nye tiltag vedrørende byrummet Sylows Allé kan finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb til "Byrummet Solbjerg øst".

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/NKS

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 195:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Lokalplan 209 for Falkoner Centret vedtages med de ændringer, der fremgår at sagsfremstillingen,

2. at bilag i form af privatretlig aftale med Frederiksberg Kommune og ATP godkendes,

3. at udgifterne til forslaget skal ses i sammenhæng med anlægsforslaget "Byrummet Solbjerg øst" og at der i dette forslag foretages tilpasninger, der sikrer, at projekterne kan udføres indenfor det rådighedsbeløb afsat til "Byrummet Solbjerg øst". Det reviderede forslag vil indgå i direktionens oplæg til anlægsplan til budget 2018.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 285:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at lokalplan 209 for Falkoner Centret vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,

2. at bilag i form af privatretlig aftale med Frederiksberg Kommune og ATP godkendes,

3. at udgifterne til forslaget skal ses i sammenhæng med anlægsforslaget ”Byrummet Solbjerg øst”, og at der i dette forslag foretages tilpasninger, der sikrer, at projekterne kan udføres indenfor det rådighedsbeløb afsat til ”Byrummet Solbjerg Øst”. Det reviderede forslag vil indgå i direktionens oplæg til anlægsplan til budget 2018,

4. at der udarbejdes et oplæg til budgetforhandlingerne om nedlæggelse af rampe til p-kælder under Frederiksberg Gymnasium og etablering af byrum på Sylows Plads.

Udvalget bad om, at der arbejdes for, at der laves en gavludsmykning på evt. kommercielt grundlag, med fondsstøtte eller offentlig støtte.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 214 for Roskildevej 54 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Forslaget til lokalplanen muliggør opførelse af en etageboligbebyggelse ud fra venligboligpluskonceptet, hvor flygtninge og studerende bor sammen i små boliger, med tilknyttede fællesarealer.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 214 godkendes under forudsætning af vedtagelse af Kommuneplan 2017, til offentliggørelse i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde den 21. juni, forud for høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse eller Miljørapport.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 27. februar 2017, at VenligBoligPlus-projektet igangsættes på Roskildevej 54 (syd for de skæve boliger). I Kommuneplan 2013 og forslag til Kommuneplan 2017 er lokalplanområdet en del af rammeområde 2.B.5, som fastlægger anvendelsen til etageboligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og et maksimalt antal etager på 6. Arealet er tidligere benyttet til begravelser, men er ikke aktivt længere. Arealet overgår til park fra år 2020. Der er i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen fremsendt ansøgning til Kirkeministeriet om anvendelsesændring inden 2020. Realisering af lokalplanen kan først ske ved endelig godkendelse af udstykning og anvendelsesændring fra Kirkeministeriet.

Der er udarbejdet lokalplanforslag, der er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for område 2.B.5, for en bebyggelse bestående af punkthuse/kuber i 3 til 4 etager. Kuberne sammensættes af små boligenheder og fællesrum omkring fælles adgangs/trapperum. Mellem kuberne er udlagt areal til fælles opholdsareal. Øst for lokalplanområdet står en markant række plantantræer. Der skal tages hensyn til rodnet og kroner på de bevaringsværdige plantantræer, der rækker ind over lokalplanområdet samt udpegede træer indenfor lokalplanområdet. De skæve boliger kan fortsat indpasses indenfor lokalplanområdet.

Lokalplanens formål er at udlægge lokalplanområdet til en etageboligbebyggelse, og give mulighed for indpasning af små fritliggende boliger, at muliggøre opførelse af en attraktiv bebyggelse med boliger organiseret i mindre punkthuse (’kuber’), organiseret omkring indre gårdrum og med fælles faciliteter og fælles centrale opholdsarealer for beboerne,

at bebyggelsen udformes i et varieret arkitektonisk formsprog, der kan indgå i samspil med omgivelserne.

Området må kun anvendes til boligformål i form af etageboliger til helårsbeboelse. Der må indpasses maksimalt 3 mindre åben-lav boliger inden for lokalplanområdet.

Lokalplanen sikrer, at adgangen sker fra syd og at parkering skal foregå på egen grund. Der tages udgangspunkt i de nye normer i Kommuneplan 2017 for parkering for særlige boformer, hvor bilejerskabet forventes at være lavt. Lokalplanen forudsætter også endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017, med hensyn til udtagelse af lokalplanområdet fra den grønne struktur og stilleområde.

Arkitektur   

Bebyggelsen skal med sin egen bygningstypologi bestående af mindre punkthuse/boligkuber sammensat af de små boligenheder, danne overgang fra den sydforliggende 6-etagers boligbebyggelse til den lavere bebyggelse i form af kolonihavehuse og villaer nordvest for lokalplanområdet. Kuberne skal variere med fremspringende bygningspartier og altaner, der sammen med selvstændige tage på øverste etages boliger, understreger konceptet om, at kuberne er sammensat af de enkelte boliger. Materialerne skal være lette og lyse træ- og metalbeklædninger.

Bæredygtighed

Venligbolig-byggesystemet består af rumstore moduler med bærende trækonstruktioner, der fremstilles på fabrik. Modulerne leveres til byggepladsen som næsten færdige boliger, og monteres direkte oven på eller ved siden af hinanden.

Denne produktionsform har mange fordele: Minimalt fodaftryk på punktfundamenter, kort byggetid, byggeprocessen forløber under tag og sikres mod fejl og uforudsete forsinkelser på grund af vejrforhold, træ er det primære konstruktionsmateriale med markant lavere miljøbelastning end andre konstruktionsmaterialer, materialespild minimeres og arbejdsmiljøet forbedres markant og rådgivere og bygherre har kvalitetssikret via ”prototyper” før produktionen sættes i gang.

Basisbyggemodulerne opføres primært i træ og gips og isoleres til krav om Energiklasse 2015. De overholder desuden gældende regler til lyd og brand.

Skyggevirkninger

Skyggediagrammer viser, at der er meget få skyggegener om morgenen i forhold til de overfor liggende kolonihaver.

Miljøvurdering og VVM screening

Forvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens samt Lov om miljøvurdering, at projektet og lokalplanen, med sin størrelse, art og udformning, ikke vil medføre væsentlige (negative) miljøpåvirkninger af området. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM–redegørelse eller Miljørapport.

Borgermøde

Grundet ferie afholdes borgermødet den 21. juni 2017 forud for høringsperioden.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en varieret etageboligbebyggelse organiseret i en række kuber kan fungere som en god overgang mellem den fremtidige park og de etageboliger, villaer og kolonihaver, der ligger syd og vest for lokalplanområdet, samt at den nye bebyggelse kan danne de fysiske rammer for stærke relationer mellem de flygtninge og studerende, der vil indgå i integrationsprojektet.

Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens mål om Livskvalitet i hverdagen og Vidensbyen herunder, at Frederiksberg er en tryg, levende og inkluderende by og at der skabes boliger til studerende i hele byen.

Økonomi

Gennemførelse af projektet forudsætter, at der senere afsættes midler til grundkapital.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/RLN

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 196:

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til lokalplan 214 godkendes under forudsætning af vedtagelse af Kommuneplan 2017, til offentliggørelse i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde 21. juni, forud for høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 286:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 214 godkendes under forudsætning af vedtagelse af Kommuneplan 2017, til offentliggørelse i en periode på 10 uger,

2. at der afholdes borgermøde den 21. juni, forud for høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse eller Miljørapport.

Resume

Planklagenævnet har ophævet Frederiksberg Kommunens afgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til Lokalplan 203 og Kommuneplantillæg 12 for K. B. Hallen. Nævnet har som konsekvens heraf ophævet den endelige vedtagelse af Lokalplan 203 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12. Efter fornyet beslutning om miljøvurdering skal By- og Miljøudvalget nu tage stilling til om lokalplan 203 og Kommuneplantillæg 12 skal endeligt vedtages.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Lokalplan 203 og Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune udarbejdede i februar 2016 forslag til Lokalplan 203 for en ny K. B. Hal samt tillæg 12 til Kommuneplan 2017. I tilknytning til planforslagene blev der offentliggjort en miljøscreening og herudfra truffet afgørelse om, at planerne ikke i henhold til Lov om Miljøvurdering havde et sådan omfang og karakter, at det krævede en egentlig miljøvurdering.

Planerne blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i juni 2016 med de ændringsforslag, der var indarbejdet som følge af høringsprocessen. Kommunalbestyrelsen tog dengang stilling til indkomne høringssvar og tilrettelser i lokalplanen, og besluttede at vedtage lokalplan og kommuneplantillæg med den tilføjelse, at forvaltningen skulle undersøge muligheden for en samlet optimering af parkeringsforholdene i området omkring K. B. Hallen.

Afgørelsen om ikke at foretage miljøvurdering blev tilbage i februar 2016 påklaget af en beboer i området. Planklagenævnet (tidligere Natur- og Miljøklagenævnet) har den 10. maj 2017 truffet afgørelse i sagen: "Planklagenævnet ophæver Frederiksberg Kommunes afgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til Lokalplan 203, hvorfor sagen hjemvises til fornyet screening af planforslagene". "Planklagenævnet ophæver tillige kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 203 og kommuneplantillæg".

Som konsekvens heraf har By- og Miljøområdet udarbejdet en ny miljøscreening af begge planforslag, som tager højde for Nævnets afgørelse. Ud fra screeningens resultater og vurdering fremlægges der sideløbende en sag om miljøscreening af planerne. Lokalplan 203 og kommuneplantillæg 12 kan dermed vedtages endeligt i Kommunalbestyrelsen, når afgørelsen af miljøscreeningen er offentliggjort.

Nævnets afgørelse berører ikke den samtidig beslutning om ikke at udarbejde en VVM (Vurdering af anlægs virkninger på miljøet) -redegørelse for projektet, som besluttet af Kommunalbestyrelsen den 25. jan 2016. Der skal derfor ikke udarbejdes en ny VVM-screening med henblik på at afgøre spørgsmålet om VVM-pligten.

Kommuneplantillægget er indarbejdet i den nye Kommuneplan 2017 og overflødiggøres derfor i relation til vedtagelse af lokalplanen. Men resultatet af miljøscreeningen og beslutning skal dog offentliggøres inden lokalplanen vedtages endeligt, og miljøscreeningen skal derfor stadig omfatte kommuneplantillægget for kommuneplan 2013. Beslutningen om miljøvurdering tages i By- og Miljøudvalget og offentliggøres på kommunens hjemmeside før Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Efter en endelig vedtagelse af lokalplan 203 og kommuneplantillæg 12, med efterfølgende udsendelse og offentliggørelse, kan der blive udstedt byggetilladelse forventeligt ultimo juni 2017.

By- og Miljøområdets vurdering

En fornyet afgørelse i forhold til planerne i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer er er en forudsætning for at lokalplan og kommuneplantillæg kan endelig vedtages. Lokalplan og kommuneplantillæg er identisk med de tidligere endeligt vedtagne planer, og det forudsættes derfor, at der allerede en gang er taget stilling til tidligere indkomne høringssvar. Anmodningen om optimering af parkeringsforholdene i nærområdet pågår, og vurderes af forvaltningen stadig at være gældende. Der henvises i øvrigt til Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning fra den 25. januar 2016 om ikke at foretage miljøvurdering og beslutning om at sende lokalplanforslag og kommuneplantillæg i høring i 8 uger samt kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planerne den 13. juni 2016.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/MTJ

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 197:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 203 og Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 287:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Lokalplan 203 og Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt.

Resume

By- og Miljøudvalget har anmodet forvaltningen om en sag vedrørende en konkret beslutning om tilførsel af ressourcer samt vurdering af mulighed for differentiering af stigningen af erhvervsaffaldsgebyret. By- og Miljøudvalget skal med sagen tage stilling til, hvorvidt sagsbehandlingen for bygge- og anlægsaffald skal styrkes ved tilføjelse af yderligere ressourcer.

Beslutning

Udgik.

Indstilling

Magistraten tilbagesendte sagen til By- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

By- og Miljøområdet har rettet henvendelse til Dansk Byggeri, som vender tilbage med svar mandag inden udvalgsmødet.

By- og Miljøudvalget tog den 23. januar 2017 orientering om status for sagsbehandling for bygge- og anlægsaffald til efterretning.

Forvaltningen blev derpå anmodet om en sag til konkret beslutning om tilførsel af ressourcer, idet udvalget ønskede en vurdering af muligheden for differentiering af stigningen i erhvervsaffaldsgebyr.

Af affaldsbekendtgørelsens § 56 stk. 1 fremgår det, at kommunens generelle administrationsomkostninger skal fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Dermed er der ikke er mulighed for at differentiere gebyret i henhold til de nuværende regler, som kommunen er underlagt.

Kommunen har i henhold til en tidligere version af affaldsbekendtgørelsen været pålagt at differentiere gebyrets størrelse ud fra virksomhedens branchekode og antal ansatte. Det blev dog ændret med den gældende affaldsbekendtgørelse i 2012. Den nugældende lovgivning giver ikke mulighed for eller pligt til en differentiering, men stiller krav om, at gebyret fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle gebyrpligtige virksomheder. Dermed fordeles de generelle administrationsudgifter over for virksomheder på samme måde som for husholdninger.

Som det fremgik af den ovenfor nævnte orienteringssag, har der indtil 2013 været omkring 30 sager årligt om bygge- og anlægsaffald. Antallet af anmeldelser er markant stigende blandt andet som følge af skærpet lovgivning samt en stigning i antallet af byggesager. I 2016 var antallet af bygge- og anlægsaffaldssager således steget til ca. 200, og der forventes et øget antal i de kommende år.

Via løbende justering og prioritering af den samlede opgaveportefølje af erhvervsrettede tiltag vedrørende affald har det hidtil været muligt at løfte det øgede antal sager indenfor de til opgaven afsatte ressourcer. Der vurderes imidlertid ikke længere at være tilstrækkelig mulighed for at behandle det stigende antal anmeldelser indenfor de fastsatte svarfrister.

Bygge- og anlægsaffald som ikke anmeldes risikerer at blive bortskaffet på uansvarlig vis. Forurenet eller farligt affald kan ved ukorrekt håndtering ende i naturen eller komme til forkerte behandlingsanlæg og blive anvendt til nye byggematerialer og bygninger.

Antallet af byggesager, hvor kravet om anmeldelse ikke overholdes, vurderes at være mindst 500 sager årligt. Resultatet er, at de af byggeriets parter, der anmelder bygge- og anlægsaffald, og dermed bestræber sig på at overholde gældende lovgivning, oplever en konkurrencemæssig skævvridning. 

For at øge tilsynsindsatsen og for at give bygherrer, entreprenører m.fl. en bedre vejledning, kortere sagsbehandlingstid samt en ensartet sagsbehandling, foreslås området tilført yderligere ressourcer.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer på baggrund af affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, at der ikke er mulighed for at differentiere gebyret.

I lighed med tidligere orienteringssag vurderes det at være hensigtsmæssigt at tilføre indsatsen vedrørende bygge- og anlægsaffald ekstra ressourcer for at sikre den fornødne sagsbehandling. 

Økonomi

Som oplyst til By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017 er udgiften til en fuldtidsmedarbejder ca. 600.000 kr. pr. år. Fordelingen af udgifter skønnes at være fordelt ligeligt mellem husholdninger og erhverv, hvilket efter de aktuelle fordelingstal giver en stigning i administrationsgebyret for husholdninger og grundgebyr for virksomheder på henholdsvis ca. 7,5 kr. pr. år og ca. 125 kr. pr. år. Vedrørende virksomheder er der regnet med 3.000 betalende virksomheder. Beløbene er inkl. moms. Det nuværende grundgebyr for virksomheder er 375 kr. pr. år, og alt andet lige vil gebyret med forslaget stige til i alt ca. 500 kr. pr. år.

Sagen fastsætter ikke i sig selv den fornødne økonomiske ramme, idet forslaget er, at ressourcerne afsættes i forbindelse med kommende sag om fastsættelse af gebyrer for 2018. Udgangspunktet herfor vil være, at der afsættes ekstra 600.000 kr. årligt fremover til opgaver vedrørende bygge- og anlægsaffald, idet den halvdel af udgifterne, som vedrører virksomheder, fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen.

CS/KMW

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 200:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at sagsbehandlingen for bygge- og anlægsaffald styrkes ved yderligere ansættelse af en sagsbehandler til forventet 600.000 kr. årligt fra 2018 og

2. at finansieringen af denne stilling skal ske gennem en forhøjelse af affaldsgebyr

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 288:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at sagsbehandlingen for bygge- og anlægsaffald styrkes ved yderligere ansættelse af en sagsbehandler til forventet 600.000 kr. årligt fra 2018 og

2. at finansieringen af denne stilling skal ske gennem en forhøjelse af affaldsgebyr.

Laura Lindahl tog forbehold for sagens behandling i Magistraten den 19. juni.

Udvalget anmodede om, at der rettes henvendelse til Dansk Byggeri, og at der udarbejdes et notat herom forud for behandling i Magistraten den 19. juni.

Resume

Frederiksberg kommune har som led i indsatsen om at tilvejebringe varige boliger til flygtninge i 2016 besluttet at sælge to grunde til almene boligforeninger. De to grunde har primo 2017 været udbudt i bygherrekonkurrence mellem boligorganisationer.

I forbindelse med klargøring af de to grunde til salg er der en række udgifter, såsom flytning af vejadgange, diverse undersøgelser og omlægning af forsyningstilslutninger mv. Udgifterne til klargøring af de 2 grunde beløber sig til samlet set 2,7 mio. kr.

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til klargøring af grunde. 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til udgifter til klargøring af grunde til salg, Falkoner Allé 118 og Søndre Fasanvej 26 på 2,7 mio. kr. finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægspulje.

Bolig- og Ejendomsudvalget tog sagen om Klaring af grunde til salg - Søndre Fasanvej og Falkoner Allé 118 til efterretning.

Socialudvalget tog sagen om udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger - Bevilling til klargøring af grunde til salg - til efterretning.

Sagsfremstilling

Udbud af 2 grunde til almene boliger

Som en del af strategien om et markant og styrket fokus på varige boligløsninger til flygtninge, blev det i 2016 besluttet at forvaltningen skulle udarbejde et konkret forslag til salg af 2 kommunale grunde til almene boligorganisationer.

På mødet i Kommunalbestyrelsen i december 2016 blev udbudsmaterialet samt dialogproces med de almene boligorganisationer godkendt. Det blev ligeledes besluttet på mødet at udbyde grundene i en bygherrekonkurrence mellem boligorganisationerne.

Efterfølgende er tilbudsgiverne blev udvalgt i januar og valg af det endelige projekt forlægges i en særskilt sag.

Til at finansiere konsulentydelser i forbindelse med selve udbuddet blev der på mødet i Kommunalbestyrelsen den 22. august 2016 bevilliget 0,5 mio.kr.

Forberedelse af grunde til salg

I forbindelse med at de to grunde sælges, er der en række tiltag der skal finansieres af Frederiksberg Kommune, således at grundene er klar til byggeri.

Det er primært tekniske undersøgelser og konkrete anlægsopgaver. For eksempel fremføring af diverse forsyningsstik til de enkelte grunde, tekniske undersøgelser, opmålinger og rådgivning.

Grundene klargøres til salg på nuværende tidspunkt for at optimere anlægsperioden, så køber kan gå i gang med byggeriet, når øvrige forhold vedrørende byggetilladelse/lokalplan mv. er på plads. Klargøringen vil dog afvente, at køber har underskrevet købsaftalen.

De forventede udgifter fremgår af tabellen:

Forurenet jord

En væsentlig usikkerhed vedrører størrelsen af udgifterne til oprensning af forurenet jord på Falkoner Allé 118. Forventningen er, at forureningsundersøgelser vil vise, at der er behov for betydelig oprensning, hvilket forklarer, hvorfor udgiften hertil er skønnet til ca. 1,1 mio. kr.

Den faktiske udgift til oprensningen af kan først endelig opgøres, når resultatet af forureningsundersøgelsen foreligger.

Søndre Fasanvej 26 vurderes ikke at være forurenet, hvorfor der ikke forventes udgifter til oprensning af jord.  

Forsyninger

De faktiske udgifter vedrørende forsyningsstik og kloak til byggegrunden afventer Frederiksberg Forsyning, og udgifterne i tabellen er derfor baseret på et skøn.  

Økonomi

De forøgede udgifter i 2017 finansieres ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres det øgede rådighedsbeløb på 2,7 mio. kr. ved opskrivning af den negative anlægspulje for 2017.

Økonomien vedrørende salgsindtægter og grundkapitalindskud håndteres i de sager der forelægges omkring grundsalg og ansøgning om støtte til opførelsen af boliger.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

TK/JJJ

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 204:

By- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til udgifter vedrørende klargøring af grunde til salg, Falkoner Allé 118 og Søndre Fasanvej 26, på 2,7 mio.kr. finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægsramme.

By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget og Bolig og Ejendomsudvalget,

at sagen om Udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger - Bevilling til klargøring af grunde til salg tages til efterretning. 

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 289:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til udgifter til klargøring af grunde til salg, Falkoner Allé 118 og Søndre Fasanvej 26 på 2,7 mio. kr. finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægspulje.

Bolig- og Ejendomsudvalget tog sagen om Klaring af grunde til salg - Søndre Fasanvej og Falkoner Allé 118 til efterretning.

Socialudvalget tog sagen om udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger - Bevilling til klargøring af grunde til salg - til efterretning.

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. februar at igangsætte VenligboligPlus-projektet med boliger til studerende og flygtninge på Roskildevej 54.

Grunden sælges, som besluttet, til en almen boligorganisation, der opfører boligerne som almene familieboliger.

Forvaltningen har efterfølgende erfaret, at det afsatte budget til klargøring af grunden til salg og rådgivningsydelser i forbindelse med dette ikke er tilstrækkeligt. Det skyldes primært, at udgifterne til fremføring af fjernvarme og håndtering af forurenet jord er højere end hvad der som udgangspunkt blev forudsat i projektet.

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til yderligere anlægsbevilling og rådighedsbeløb til klargøring af grund.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb på yderligere udgifter til klargøring af grund på 1,225 mio. kr. finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægspulje.

Udvalget anmodede om, at man er opmærksom på, at der er tale om kirkegårdsjord, og at eventuelle rester fra grave behandles omhyggeligt efter gældende regler.

Bolig- og Ejendomsudvalget tog sagen om Klargøring af grund til salg – Roskildevej 54 til efterretning.

Socialudvalget tog sagen om VenligboligPlus - Klargøring af grund til salg - til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2017, blev sagen vedrørende VenligboligPlus - boliger til flygtninge og studerende behandlet.

I forbindelse med behandlingen af punktet blev det besluttet at VenligBoligPlus-Projektet igangsættes på Roskildevej 54, samt at der indgås aftale med FFB i henhold til forelagt projektbeskrivelse inklusiv salg af grund.

På mødet blev der ligeledes besluttet at bevilge budget og anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til klargøring af grund og flytning af Stenhuggerhusene.

By- og Miljøområdet har efterfølgende arbejdet videre med planerne, og det kan konstateres, at opgaven medfører flere udgifter end først antaget.

Merudgifterne skyldes primært, at fremførelsen af el, vand og især fjernvarme medfører flere omkostninger. Hertil kommer øgede udgifter til rådgiverhonorar omkring kvalificering af vejadgang, fjernvarme og forurening på grunden.

Grunden klargøres til salg på nuværende tidspunkt for at optimere anlægsperioden, så køber kan gå i gang med byggeriet, når øvrige forhold vedrørende byggetilladelse/lokalplan mv. er på plads. Klargøringen vil dog afvente, at køber har underskrevet købsaftalen.

 De forventede udgifter fremgår af tabellen:

Forurenet jord

Et væsentligt usikkerhedspunkt vedrører størrelsen af udgifterne til oprensning af forurenet jord på Roskildevej 54. Forventningen er, at forureningsundersøgelser vil vise, at der er behov for betydelig oprensning, hvilket forklarer, hvorfor udgiften hertil er skønnet til ca. 1,2 mio. kr.

Den faktiske udgift til oprensningen af kan først endelig opgøres, når resultatet af forureningsundersøgelsen foreligger.

Forsyninger

De faktiske udgifter vedrørende forsyningsstik og kloak til byggegrunden afventer Frederiksberg Forsyning, og udgifterne i tabellen er derfor baseret på et skøn.

Økonomi

De samlede udgifter til klargøringen af grunden beløber sig til 2,7 mio. kr. og differencen i forhold til det allerede bevilligede rådighedsbeløb er 1,225 mio. kr. jf. tabellen.

De forøgede udgifter i 2017 finansieres ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres det øgede rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. ved opskrivning af den negative anlægspulje for 2017.

Økonomien vedrørende salgsindtægter og grundkapitalindskud håndteres i de sager der forelægges omkring grundsalg og ansøgning om støtte til opførelsen af boliger. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

TK/JJJ

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 205:

By- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb på yderligere udgifter til klargøring af grund på 1,225 mio.kr., finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægspulje.

By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget og Bolig og Ejendomsudvalget,

at sagen om VenligboligPlus - Klargøring af grund til salg tages til efterretning. 

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 290:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb på yderligere udgifter til klargøring af grund på 1,225 mio. kr. finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløb til flygtningeboliger afsat i 2018. I indeværende år håndteres anlægsrammen ved en opskrivning af den negative anlægspulje.

Udvalget anmodede om, at man er opmærksom på, at der er tale om kirkegårdsjord, og at eventuelle rester fra grave behandles omhyggeligt efter gældende regler.

Bolig- og Ejendomsudvalget tog sagen om Klargøring af grund til salg – Roskildevej 54 til efterretning.

Socialudvalget tog sagen om VenligboligPlus - Klargøring af grund til salg - til efterretning.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om anlægsbevilling til aflønning af årsværk for projektledelse i byfornyelse afsat i budget 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling for 2017 til projektledelse af byfornyelsesprojekter på 0,5 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2017.

Sagsfremstilling

Den foreslåede anlægsbevilling vedrører projektledelse af byfornyelsesprojekter, idet der henvises til Budget 2017, hvor der er afsat 0,5 mio. kr. til projektledelse af byfornyelsesprojekter i 2017. Under byfornyelsen anvendes de afsatte beløb til etablering af gårdanlæg, nedrivninger, erstatninger, tilskud, genhusninger, byggeskadefondsbidrag mv. Det fremgår af budgettet, hvordan rådighedsbeløbet af byfornyelsesmidlerne i 2017 forventes disponeret, det vil sige til projekter, der allerede har fået tilsagn, nye projekter og projektledelse. Der er derudover i anlægsforslaget til Budget 2017 afsat rådighedsbeløb for budgetperioden 2017-2020, hvoraf fremgår, hvordan rådighedsbeløbet for hele perioden forventes disponeret; det vil sige for igangværende byfornyelsesprojekter, projekter i forhandlingsproces, forventet tildeling af statslig ramme samt projektledelse.

Projektledelsen indeholder bl.a. forhandling, dialog, fremdrift, styring, tilsyn og afslutning af igangværende byfornyelsesprojekter, det vil sige etablering af gårdanlæg og ejendomsrenoveringer samt udgifter i forbindelse med undersøgelser for skimmelsvamp.

Der er afsat 0,5 mio. kr. årligt til aflønning af årsværk til projektledelse. Denne udgift er ikke refusionsberettiget.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at disponering af midler ligger inden for formålet og hensigten med udvikling af byfornyelse på Frederiksberg.

Økonomi

Byfornyelsens budget er på 33,1 mio. kr., hvoraf 1/2 gives i refusion fra staten. Der er afsat 0,5 mio. kr. i budgettet til projektledelse, der ikke er refusionsberettiget.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 15. maj 2017, Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

JD/EBM

Historik

Indstilling 15. maj 2017, pkt. 49:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling for 2017 til projektledelse af byfornyelsesprojekter på 0,5 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2017.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 254:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling for 2017 til projektledelse af byfornyelsesprojekter på 0,5 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2017.

Resume

Hovedstadens Beredskab modtager alarmopkald fra ejendomme på Frederiksberg via et 24V kobbernet, som også dækker Frederiksberg Kommunes ejendomme. 24V nettet er forældet og bør udfases. Udgifter til vedligehold af nettet afholdes af Frederiksberg Kommune, og private ejere betaler ikke bidrag til dette.

Sagen redegører for, hvorfor tilslutningsaftalerne til private ejendomme på Frederiksberg bør opsiges samt for at Frederiksberg Kommune ophører med at servicere private brandalarmsystemer, som hidtil er blevet udført mod betaling. Bolig- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt 24v nettet skal opsiges, samt service af private anlæg skal ophøre.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at opsigelse af 24V kobbernet hos private i Frederiksberg Kommune som forbindelse til Hovedstadens Beredskab per. 1. januar 2018 godkendes,

2. at det godkendes, at service af private ABA-anlæg indstilles og opsiges per. 1. januar 2018,

3. at tillægsbevilling af bruttobudget vedr. service på 900 t. kr. i mindreudgifter og 900 t. kr. i mindreindtægter. (Netto 0 kr.) jf. vedlagte bevillingsskema) godkendes.

Sagsfremstilling

Opsigelse af 24V net

Efter at have overtaget beredskabsansvaret i Frederiksberg Kommune modtager Hovedstadens Beredskab alarmopkald fra både private og kommunale ejendomme i Frederiksberg Kommune. Forbindelsen foregår igennem et 24V kobbernet, som vedligeholdes af Frederiksberg Kommune uden betaling fra de private ejere. Dette net er imidlertid forældet, og overholder ikke DBI vejledning 232 omhandlende sikre ABA (Automatiske Brandalarmerings anlæg) transmissionslinjer. Derudover forårsager nettet et højt antal fejlalarmer, som koster kommunen ca. 5.200 kr. eks. moms pr. fejlalarm. Dertil kommer, at omkostninger vedr. fejlalarmer i private ejendomme videresendes til kommunen, da de skyldes fejl i nettet, som kommunen har ansvar for at vedligeholde.

Af samme årsag som ovenstående har Hovedstadens Beredskab, som overtog et lignende 24V net fra Københavns Kommune, opsagt dette i foråret 2016 (Se bilag 1). På Frederiksberg bibeholdtes ejerskabet af 24V nettet grundet de kanaler som nettet er trukket i ligeledes indeholder Frederiksberg nettet, og dermed er en essentiel IT færdselsåre.

Hovedstadens Beredskab har gjort gældende, at der ikke accepteres flere tilslutninger af ejendomme til 24V nettet i Frederiksberg Kommune. Alle nye tilslutninger i Frederiksberg Kommune skal således anvende fibernet. På baggrund af ovenstående er det By- og Miljøområdets vurdering, at Frederiksberg Kommune også bør opsige 24V nettet og lade alle eksisterende bygninger overgå til andet godkendt netværk.

24V nettet kan opsiges med 3 måneders varsel overfor de private brugere, men det er forvaltningens forslag, at opsige 24V nettet hos private brugere pr. 1. januar 2018, således at der vil være god tid for de enkelte ejendomme til at koble over på andet godkendt netværk.

24V nettet udfases i løbet af 2017-2019 i de kommunale ejendomme. Ved opsigelse af 24V nettet i Frederiksberg Kommune skal alle alarmer kobles til TDC alarmnet, som forbindes til Hovedstadens Beredskab. Det foregår ved at tilkoble et såkaldt AUI modul til de eksisterende ABA installationer. Da kommunen fremover vil spare omkostningen til vedligehold af 24V nettet, vil omkostninger til omstilling til anden godkendt forbindelse i de kommunale ejendomme, samt løbende driftsudgifter, kunne afholdes inden for den eksisterende ramme.   

For private ejendomme gælder, at omkostningen for omstilling til TDC alarmnet beløber sig til ca. 10-15.000 kr. pr. ejendom. Dertil kommer et årligt abonnement for TDC alarmnet, som koster ca. 5.500 kr. pr. ejendom. Omstillingen er nødvendig for ca. 200 private ejendomme, som tidligere har anvendt 24V nettet. Det skal bemærkes, at Frederiksberg Kommune indtil videre har afholdt udgifter til vedligehold af 24V nettet uden betaling fra de private brugere. Abonnementet er således i princippet en udgift, som de private brugere under normale omstændigheder ville skulle betale, men som kommunen indtil videre har afholdt.

I særlige tilfælde er private ejendomme forbundet med 24V nettet med en såkaldt APL linje. Disse ejendomme skal også omstilles som beskrevet ovenfor.

Service af ABA anlæg

Det er påkrævet, at alle ABA-anlæg modtager løbende service. Udgiften afholdes af ejendommens ejer og  udføres som udgangspunkt af private virksomheder. Dog har Frederiksberg Kommune, tidligere ved Frederiksberg Brandvæsen og nu By, Byggeri og Ejendomme, udført service, imod betaling, på installationer i private ejendomme. Jf. kommunalfuldmagten er det tilladt for kommunen at udbyde denne service, såfremt det er et udtryk for en overkapacitet ift. service af kommunens egne ejendomme. Kommunen har i gennemsnit opkrævet 3.300 kr. på ejendom for service årligt pr. ejendom. Sammenlagt har kommunen oppebåret indtægter for i ca. 900 t. kr. årligt i forbindelse med kommunal service af ABA-anlæg. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at der fremover ikke vil være kapacitet i kommunen til at servicere alarmanlæg i private ejendomme, b.la. fordi der i 2016 er indkøbt nye alarmanlæg til de kommunale ejendomme, som skal installeres. Dertil kommer, at det vil kræve en betydelig del af kommunens kapacitet på området at omstille til alarmanlæg til det nye net.

Vedr. service er det desuden vurderingen, at prisen har været i underkanten af markedsprisen, og at det derfor potentielt kan være konkurrenceforvridende, og i strid med kommunalfuldmagten, at fortsætte denne service.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at kommunen bør opsige 24v nettet med efterfølgende udfasning i kommunale bygninger, samt indstille service af private ABA-anlæg pr. 1. januar 2018.

Økonomi

Udgiften til tilslutning af kommunale ejendomme til TDC alarmnet afholdes inden for Bolig- og Ejendomsudvalgets eksisterende ramme

Som følge af ophør af kommunal service af private ABA-anlæg nedskrives både indtægts- og udgiftsbudgettet med 900 t. kr. (se vedlagt bevillingsskema). 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

LRM/PB/EH

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 57:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at opsigelse af 24V kobbernet hos private i Frederiksberg Kommune som forbindelse til Hovedstadens Beredskab per. 1. januar 2018 godkendes,

2. at det godkendes, at service af private ABA-anlæg indstilles og opsiges per. 1. januar 2018,

3. at tillægsbevilling af bruttobudget vedr. service på 900 t. kr. i mindreudgifter og 900 t. kr. i mindreindtægter. (Netto 0 kr.) jf. vedlagte bevillingsskema) godkendes.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 291:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at opsigelse af 24V kobbernet hos private i Frederiksberg Kommune som forbindelse til Hovedstadens Beredskab per. 1. januar 2018 godkendes,

2. at det godkendes, at service af private ABA-anlæg indstilles og opsiges per. 1. januar 2018,

3. at tillægsbevilling af bruttobudget vedr. service på 900 t. kr. i mindreudgifter og 900 t. kr. i mindreindtægter. (Netto 0 kr.) jf. vedlagte bevillingsskema) godkendes.

Resume

Sagen omhandler de praktiske tiltag i anledning af valg til Kommunalbestyrelsen og til Regionsrådet i Region Hovedstaden den 21. november 2017. Det drejer sig om afstemningssteder, valg af tilforordnede, valgstyrere, brevstemmeafgivning m.v. Desuden tiltag for at fastholde og øge valgdeltagelsen.

Beslutning

Flertalsindstillingerne vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, F, B, O) mod 1 stemme (I).

De enstemmige indstillinger vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1.   at afstemningslokalet på Skolen på Duevej flyttes til skolens nye tilbygning, og at afstemningslokalet på Lindevangskolen flyttes til Tumlesalen

2.   at Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningssteder, i alt 72, heraf en formand for hvert afstemningssted

3.   at hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat

4.   at Kommunalbestyrelsen vælger 42 brevstemmemodtagere

5.   at der fortsættes med ”ét-holds-drift” på alle afstemningsstederne, og at der indkaldes ekstra optællere til valgaftenen

6.   at antallet af valgborde bliver 48

7.   at Kommunalbestyrelsen vælger 192 tilforordnede til valgdagen

8.   at der ydes en ekstra diæt på 415 kr. til valgstyrere og tilforordnede, der deltager fra start til optællingen er færdig

9.   at der på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede

10. ikke at benytte valgbus, men i stedet iværksætte andre tiltag for at fastholde høj stemmeprocent

11. at vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger kan brevstemme i boformen/boligen, at der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder, og at brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet

12. at sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet fastholdes til senest 12 dage før valget kl. 18, dvs. den 9. november 2017 kl. 18.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Balder Mørk Andersen, Karsten Lauritsen, Jens Tørning) indstiller,  

13. at de foreslåede initiativer for at fastholde høj valgdeltagelse gennemføres og

14. at der udsendes sms’er.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller at stemme imod punkt 13 og 14.

Sagsfremstilling

Der skal holdes valg til Kommunalbestyrelsen og til Regionsrådet i Region Hovedstaden den 21. november 2017.

Valgret

Valgret til de to valg har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i hhv. kommunen og regionen, og som herudover enten

• er dansk statsborger
• er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
• er statsborger i Island eller Norge eller 
• uden afbrydelse har haft fast bopæl i Danmark i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Valgret har endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol.

Ændringer i valglovgivningen

Magistraten blev den 6. juni 2016 (sag nr. 215) orienteret om en række ændringer, der trådte i kraft den 1. april 2016, blandt andet at valgstederne skal holde åbent fra kl. 8 til kl. 20, mulighed for fritagelse for kravet om stillere for kandidatlister, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, ændrede frister for indlevering af kandidatlister og ændrede frister for brevstemmeafgivning.

Folketinget har efterfølgende vedtaget yderligere ændringer i lovgivningen, der træder i kraft den 1. juli 2017:

Følgende ændringer har betydning for valget den 21. november 2017:

• Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan vælge, at personlig bistand til stemmeafgivningen, herunder brevstemmeafgivningen, alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson (valgstyrer, tilforordnet eller stemmemodtager)
• Kommunalbestyrelsen kan forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen og på brevstemmesteder. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil udarbejde en bekendtgørelse om, hvilke hjælpemidler, der skal stilles til rådighed. Bekendtgørelsen vil træde i kraft i efteråret 2017. Det vides altså ikke, hvilke hjælpemidler, der skal indkøbes og derfor ikke, hvilken merudgift kommunen vil have dertil, men udgiften forventes afholdt inden for valgbudgettet.
• Den seneste frist, Kommunalbestyrelsen kan fastsætte for ansøgning om at brevstemme i eget hjem, ændres fra næstsidste til tredjesidste søgnedag før valgdagen
• Det tydeliggøres, at valgmateriale kan anvendes til forskning og statistik
• Fristen for, hvornår valgplakater tidligst må hænges op, ændres fra døgnets begyndelse til kl. 12 den 4. lørdag før valgdagen. Valgplakater skal – foruden at forsynes med oplysninger om den fysiske eller juridiske person, der har iværksat ophængningen af plakaten – forsynes med oplysninger om en mailadresse.

ValgbestyrelseKommunalbestyrelsen har valgt følgende Valgbestyrelse ved kommunalvalg:

RegionsrådsvalgetDet er Region Hovedstaden, der tilrettelægger regionsrådsvalget, herunder modtagelse af kandidatlister, annoncering, udarbejdelse af stemmeseddel mv. Det er også regionen, der sørger for trykning af og udbringning af stemmesedler og kandidatopslag til kommunerne i regionen. Det er dog aftalt, at Københavns, Bornholms og Frederiksberg kommuner selv sørger for at få trykt stemmesedler og opslag til regionsrådsvalget og efterfølgende får refunderet udgifterne. Såfremt regionsvalgbestyrelsen træffer beslutning om, at der skal gennemføres en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget, er der indgået aftale med regionen om, at Frederiksberg Kommune - på vegne af regionen - gennemfører den fornyede fintælling. Regionen dækker omkostningerne.  

Digital valgliste

Der vil – som ved tidligere valg – være digital valgliste på alle otte afstemningssteder.

Flytning af to afstemningslokaler

For at øge tilgængeligheden til afstemningsstederne Skolen på Duevej og Lindevangskolen indstilles det at flytte afstemningslokalerne til hhv. den nye tilbygning på Skolen på Duevej og til Tumlesalen på Lindevangskolen. Der vil herefter ikke længere være behov for at opstille telte til afstemning i de to skolegårde.

Valg af valgstyrere og formænd for valgstyrerne

Kommunalbestyrelsen vælger tilforordnede vælgere og valgstyrere ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Beregningerne over fordelingen af pladser er foretaget på grundlag af de indgåede valggrupper (CVBIO med 16 pladser og AØF med 9 pladser).

Inden for valggrupperne er pladserne fordelt forholdsmæssigt. Grupperne kan dog indbyrdes aftale en anden fordeling. I lighed med tidligere henstilles det, at der ved valg af de tilforordnede vælgere tages særligt hensyn til mindre partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen. De respektive valggrupper må selv tage stilling hertil.

For hvert af de 8 afstemningssteder skal Kommunalbestyrelsen vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere. Der vælges ikke stedfortrædere.

Det indstilles, at der - som ved tidligere valg - vælges 9 valgstyrere for hvert afstemningssted, i alt 72 fordelt således:

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem C, V, B, I og O om 3 pladser.

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A, Ø og F om 2 pladser.

Kommunalbestyrelsen skal blandt valgstyrerne vælge en formand for valgstyrerne for hvert afstemningssted.

De 8 formænd vælges ved forholdstalsvalg fordelt således:

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A og F om 1 plads.

Valg af tilforordnede vælgere

Der skal anvendes tilforordnede vælgere til følgende opgaver:

a) brevstemmemodtagere før valgdagen

b) bistå valgstyrerne på afstemningsstederne på valgdagen

Ad a: Tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere

Ved brevstemmeafgivning på plejehjem mm. og i syge vælgeres hjem skal medvirke to brevstemmemodtagere. Folkeregistret sammensætter holdene og tilrettelægger den nærmere procedure for kørsel og for besøgstider på de enkelte plejehjem og i private hjem.

Kandidater til valget kan ikke vælges som brevstemmemodtagere.

Brevstemmeindsamling på plejehjem vil foregå den 7. og 8. november 2017 og i syge vælgeres hjem den 14. og 15. november 2017.

Det indstilles - som ved de seneste valg - at hvert brevstemmehold kommer til at bestå af en tilforordnet og en ansat.

Såfremt forslaget følges, indstilles det, at Kommunalbestyrelsen vælger 42 tilforordnede brevstemmemodtagere fordelt således:

Ad b: Tilforordnede vælgere på valgdagen

Det indstilles, at der på alle afstemningssteder – som ved de seneste valg – er ét hold tilforordnede, som skal være der hele dagen fra kl. 7.30 til optællingen er færdig, og at der indkaldes ekstra optællere, der møder på valgaftenen kl. 19.30.  

Det indstilles, at antallet af valgborde fastsættes til 48 borde, svarende til antallet ved folketingsvalget i 2015.

*Det forventes, at ét af valgbordene på følgende afstemningssteder vil blive i teltet/ved indgangen til afstemningsstedet: Skolen ved Søerne, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej og Søndermarkskolen.

Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen vælger 192 tilforordnede fordelt således:

Navne, adresser, telefonnumre og mailadresser på valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede bedes sendt eller afleveret til Valgkontoret (Rådhuset, stuen, værelse 15) eller sendt pr. mail til valg@frederiksberg.dk snarest muligt og senest den 23. oktober 2017.

Valgkontoret orienterer gruppeformændene om fordelingen af pladserne på de enkelte afstemningssteder, om lovændringer mv.

Diæter på valgdagen

Der ydes diæter efter reglerne i den kommunale styrelseslov til valgstyrere, tilforordnede vælgere og valgbestyrelsen for deres hverv i forbindelse med valget. Borgmesteren kan ikke modtage diæter. Diæterne er på 415 kr. for kommunale hverv indtil fire timer og 830 kr. for mere end fire timer.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i styrelsesloven. Ved tidligere valg er reglerne for diæter i styrelsesloven fulgt.

Valgstederne åbner kl. 8, og det forventes, at optællingen på valgaftenen vil slutte omkring midnat, idet optællingen af stemmesedlerne til regionsrådsvalget er tidskrævende. Det kan derfor overvejes at give et ekstra vederlag på grund af den lange arbejdsdag, hvilket forvaltningen er bekendt med gøres i flere andre kommuner.

Det indstilles, om der – ved dette valg – skal ydes en ekstra diæt til de personer, der deltager hele dagen fra kl. 8 – ca. midnat, så der udbetales 1.245 kr. i stedet for 830 kr.

Såfremt ovenstående besluttes, vil merudgiften til diæter være:

72 valgstyrere – merudgift på 29.880 kr.

192 tilforordnede – merudgift på 79.680 kr.

Merudgift i alt – 109.560 kr.

For at opnå et hurtigere valgresultat, har der ved de seneste valg deltaget 4 – 6 ekstratællere på hvert afstemningssted på valgaftenen. Det har været ansatte, som har modtaget et honorar svarende til diætbeløb for over fire timers hverv.

Erfaringen viser, at der altid på valgdagen er valgstyrere og tilforordnede, som ikke møder eller ringer på valgmorgenen og melder afbud pga. sygdom eller andet. Derfor etableres der altid en ”udrykningsliste” med personer, der med kort varsel kan rykke ud til afstemningsstederne.

Partierne opfordres til at indstille ekstra tilforordnede som reserver, men disse er typisk ”brugt” inden valgdagen på de afbud, der kommer fra valgstyrere og tilforordnede inden valgdagen. Det har derfor været nødvendigt at bruge embedsmænd som tilforordnede på valgdagen.

Partierne opfordres fortsat til at indstille ekstra tilforordnede, så der kan etableres en ”udrykningsliste” med tilforordnede.

Annoncering efter tilforordnede

Ved tidligere valg har det været nødvendigt at annoncere efter borgere, der vil være tilforordnede.

Det indstilles, at der fortsat på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede.

Valgplakater

Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet, og der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater på højst 0,8 m2 op. Valgplakater må hænges op på offentlige/private veje fra kl. 12 lørdag den 28. oktober 2017, og de skal være fjernet senest onsdag den 29. november 2017 ved døgnets afslutning.

De ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på den fysiske eller juridiske person (fx partiorganisation eller lignende), der har stået for ophængningen. Oplysning om en juridisk person skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Frederiksberg Gartner- og Vejservice – FGV – tilbyder fortsat at tage valgplakater ned samlet for de enkelte partier efter valget. Plakaterne vil derefter kunne hentes på Skellet 27 senest den 12. december 2017. Ikke afhentede plakater vil herefter uden yderligere forudgående varsel blive destrueret.

Prisen vil – ved en bred tilslutning fra partiernes side – være 12 kr. pr. plakat. Ønsker partierne at gøre brug af tilbuddet, skal de – senest den 7. november 2017 – meddele dette til FGV på mail FGV@frederiksberg.dk.

Sandwichplakater

By- og Miljøområdet skal give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på afstemningsstedernes matrikel samt på eller ud til offentlig vej. Den private grundejer og By- og Miljøområdet skal – efter høring af politiet – give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på private fællesveje. Ved afstemningsstederne på Frederiksberg er kun Duevej en privat fællesvej.

Valgbannere

Kandidatlister skal søge om tilladelse til ophængning af valgbannere i By- og Miljøområdet efter gældende regelsæt, fordi der er tale om råden over offentligt vejareal, der kræver tilladelse.

Sag om fordeling af bannerpladser forelægges Magistraten den 12. juni 2017.  

Brevstemmer i BorgerServiceCentret

Brevstemmeafgivningen begynder den 10. oktober 2017 og slutter den 17. november 2017.

Åbningstiderne for afgivelse af brevstemmer i BorgerServiceCentret følger åbningstiden i centret, dvs. mandag og torsdag kl. 9 – 17 samt tirsdag, onsdag og fredag kl. 9 – 13.

Den 17. november 2017 (sidste dag for brevstemmeafgivning) vil BorgerServiceCentret holde åbent til kl. 17, så centret lukker samtidig med Hovedbiblioteket.

Brevstemmer på biblioteker

Det vil – som ved de seneste valg – også være muligt at brevstemme på Hovedbiblioteket og på det nye Medborgercenter, Nordens Plads 16 A (tidligere Biblioteket Domus Vista) i bibliotekernes bemandede åbningstid, som er:

Hovedbiblioteket: mandag – torsdag kl. 10 – 19.30, fredag kl. 10 – 17, lørdag kl. 10 – 15 og søndag kl. 13 – 16.

Medborgercentrets forventede bemandede åbningstid: mandag – fredag kl. 10 – 17.

Valgbus

Ved kommunal- og regionsrådvalget i 2013 var det muligt at brevstemme i en valgbus (autocamper), som – de sidste to uger før valget – holdt nogle timer ad gangen forskellige steder på Frederiksberg. Udgiften til leje af autocamper, it-udstyr, arbejdsløn mv. var ca. 75.000 kr. Der blev modtaget 596 brevstemmer i valgbussen, hvoraf 101 brevstemmer blev videresendt til andre kommuner. Udover ovennævnte udgifter er det beregnet, at prisen for en brevstemme er ca. 100 kr. (eksklusiv porto til eventuel videresendelse til anden kommune), og udgiften er altså betydelig større end udgiften til en stemme på valgdagen.

KL lancerer – som ved valget i 2013 – den landsdækkende kampagne ”Tænk dig om før du ikke stemmer”. Kampagnen vil – i modsætning til i 2013 - ikke have særligt fokus på brevstemmer og mobile valgsteder. Det skyldes ifølge KL, at brevstemmeperioden som følge af lovændring er blevet kortere, og at postforliget fra 2016 risikerer at skabe udfordringer i forhold til rettidig levering af brevstemmer.

Det indstilles – som ved de seneste valg - ikke at benytte valgbus, men i stedet iværksætte andre tiltag for at fastholde høj valgdeltagelse.

Brevstemmer på plejehjem mv.

Vælgere, der bor eller opholder sig i en af følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen:

1) Plejehjem og beskyttede boliger

2) Krisecentre for kvinder

3) Boformer til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor

4) Opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje

5) Visse almene plejeboliger

6) Visse almene ældreboliger.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i 3) og 6) skal finde sted efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, og at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på 4).

Det indstilles – som ved tidligere valg - at ovenstående besluttes.

Brevstemmeafgivning på 1), 2) samt 5) sker som ved tidligere valg, dvs. at brevstemmemodtagere indsamler brevstemmer på de nævnte steder.

Brevstemmeafgivning andre steder vil ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Frist for ansøgning om at brevstemme i hjemmet

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan anmode om at brevstemme i hjemmet. Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 12 dage før valget kl. 18, dvs. torsdag den 9. november 2017 kl. 18. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte en senere frist.

For at have mulighed for at planlægge samt give vælgerne besked i god tid om, hvornår de får besøg af brevstemmemodtagerne indstilles – som ved tidligere valg - at ovennævnte frist fastholdes.

Annoncering

Kommunalbestyrelsen skal indrykke annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om kommunalvalget om blandt andet:

• antallet af medlemmer, der skal vælges (25 medlemmer)
• antallet af stillere (25 stillere for kandidatlister, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen nu)
• fristen for indlevering af kandidatlister (senest 19. september 2017 kl. 12 for kandidatlister, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen og anmoder om fritagelse for kravet om stillere og senest den 3. oktober 2017 kl. 12 for kandidatlister med stillere. Listerne kan tidligst indleveres henholdsvis den 5. september og den 19. september 2017)
• dag og tid for afstemningen (tirsdag den 21. november 2017 kl. 8 – 20)
• brevstemmeafgivningen, herunder muligheden for at brevstemme i vælgerens hjem mm.

Der vil blive annonceret i lokalaviserne om ovenstående.

Informationer om valget vil også blive lagt på hjemmesiden www.frederiksberg.dk/valg.

Fastholdelse af høj valgdeltagelse

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 lancerede KL sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner kampagnen ”Tænk dig om før du ikke stemmer”. En lang række aktører – kommuner, regioner, ministeriet, medierne og mange flere - gjorde en massiv indsats for at få flere til at stemme, og det bidrog til en historisk stigning i valgdeltagelsen på landsplan fra 65,8 % i 2009 til 71,9 %, dvs. en stigning på 6,1 procentpoint. På Frederiksberg steg stemmeprocenten fra 64,2 % til 70,3 %, dvs. også en stigning på 6,1 procentpoint.

De mange indsatser og kampagner var sandsynligvis en af årsagerne til den store stigning i valgdeltagelsen. En række forskere har analyseret kommunalvalget i 2013 og har evalueret kampagneeffekterne og de eksperimenter, der var i forbindelse med valget for at finde ud af, hvad ”der virkede”, og hvad der ”ikke virkede” .

Oversigt over den samlede effekt af eksperimenterne på valgdagen fremgår af bogen ”KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013” og viser:

* angiver statistisk signifikans, p<0,05, ensidet test.

I forbindelse med kommunalvalget i 2013 blev der bevilget 175.000 kr. til initiativer med henblik på at øge valgdeltagelsen. Der er ikke i valgbudgettet til kommunalvalget for 2017 afsat budgetmidler til en særlig indsats for at øge valgdeltagelsen.

Der var bl.a. følgende initiativer:

• KL’s kampagnemateriale – herunder stort banner på rådhuset og bibliotekerne, streamers på kommunens biler, banner under medarbejdernes autosignatur på mails mv.
• mulighed for at brevstemme på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista, og det tilbud benyttede 1.823 vælgere sig af. Ved alle valg siden har det været muligt at brevstemme på bibliotekerne, og ved folketingsvalget i 2015 brevstemte 3.215 vælgere på bibliotekerne.
• valgbus
• inspirationsmøde med repræsentanter fra politiske ungdomsorganisationer
• Handicaprådet, Ældrerådet, Integrationsrådet, partierne m.fl. arrangerede flere valgmøder og inspirationsmøder
• samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med opfordring til at have fokus på og arbejde videre med valg og demokrati
• opslag på facebook, hjemmeside og app’en ”Mit Frederiksberg”.  

KL’s kampagne Tænk dig om før du ikke stemmer

KL vil i forbindelse med det kommende valg også gøre en indsats for at fastholde den høje valgdeltagelse fra sidste valg og vil – igen i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner - lancere endnu en ”Tænk dig om før du ikke stemmer-kampagne” i et nyt look.

Kampagnen vil – i modsætning til i 2013 - ikke have særlig fokus på brevstemmer og mobile valgsteder.

Forvaltningen indstiller, at følgende initiativer iværksættes i forbindelse med valget for at fastholde den høje valgdeltagelse:

• støtte op om KL’s landsdækkende kampagne og bidrage til kampagnen på flest mulig af de kommunikationskanaler, som Frederiksberg Kommune råder over for at skabe størst mulig synergi i kommunikationen om vigtigheden af at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget
• banner på rådhuset, Hovedbiblioteket og Medborgercentret (Domus Vista)
• Ungdommens Folkemøde den 7. og 8. september - KL’s kampagnemateriale vil være i kommunens telt/stade, ligesom de lokale politiske ungdomsorganisationer får lejlighed for at præsentere sig og skabe interesse for kommunalvalget blandt de unge
• plakat på de 55 infosøjler i byrummet
• visning på skærme i BorgerServiceCentret og biblioteker
• annonce og omtale i By- og Kulturmagasinet
• opslag på Frederiksberg Kommunes facebookside (og tilkøbt boost), frederiksberg.dk og FK Intra.

Herudover holder Ældrerådet og Handicaprådet valgmøde i rådhushallen den 7. november 2017, og Integrationsrådet planlægger valgmøder i de boligsociale områder. Ungerådet forventes også at holde et valgmøde, og der vil være det traditionelle fælles valgmøde for alle partier på rådhuset. Herudover vil der blive holdt en række valgarrangementer, som partierne står for.

Forvaltningen er i øvrigt også blevet gjort opmærksom på, at medierne vil øge dækningen af valget i forhold til 2013, og at TV2 Lorry fx vil lave en netkanal for alle kommuner og holde et stort livedækket valgmøde et levende sted i samtlige kommuner. Valgmødet forventes at finde sted i Frederiksberg Centret den 17. november 2017.

Kommunen har modtaget vedlagte henvendelse fra Region Hovedstaden, som har sat 425.000 kr. af til tilskud til kommunerne i regionen til aktiviteter, der kan øge valgdeltagelsen. Regionens henvendelse er videresendt til Bydelsmødrene og biblioteket med henblik på eventuelle forslag til initiativer.

Kommunen har modtaget vedlagte henvendelse om projekt ”Stem dig ind i fællesskabet”, der har til formål at formidle budskabet til unge om, at man bliver en del af fællesskabet ved at stemme ved kommunalvalget. Forvaltningen har anmodet initiativtagerne bag projektet om at tilpasse deres projekt til regionens kriterier for tildeling af tilskud til supplerende kommunikationsindsatser. Regionen forudsætter en kommunal medfinansiering, som i givet fald forudsættes afholdt inden for valgbudgettet.

SMS’er til vælgere

Flere kommuner sender sms’er til vælgerne med påmindelse om valget et par dage før valget og nogle også på selve valgdagen, hvor teksterne fx kunne være henholdsvis:

”Husk kommunalvalg tirsdag 21. nov 2017. Se hvor og hvornår du skal stemme på dit valgkort eller på frederiksberg.dk/valg. På gensyn. Mvh Frederiksberg Kommune” og ”Nu sker det! Har du ikke stemt endnu, så tag dit valgkort med og stem til kommunalvalget inden kl. 20 i dag. Adressen står på kortet. Vi glæder os til at se dig. Mvh Frederiksberg Kommune”.

Forvaltningen har været i kontakt med et firma, der har oplyst, at de kan trække 49.565 mobilnumre på Frederiksberg. Af disse numre tilhører 38.581 det, som kaldes ”beslutningstagere”. Dvs. der er fratrukket nogle numre, som tilhører børn, idet forældrene har oprettet abonnementet som beslutningstagere. Et ukendt antal af de 38.581 numre vil dog tilhøre børn og andre, fx udenlandske statsborgere, der ikke har stemmeret, idet de ikke har boet i Danmark i 3 år. De vil få en sms om, at de kan stemme, hvilket de ikke kan – og det kan give anledning til kritik. I sms’en vil være oplysning om, at man kan sende en sms til et nummer for at afmelde sig fra listen.

Prisen for den første sms vil være ca. 18.000 kr. og prisen for efterfølgende sms vil være ca. 7.500 kr.

Det indstilles, om der skal sendes to sms’er til 38.581 mobilnumre, hvilket vil koste ca. 25.500 kr.

Økonomi

Der er i budget 2017 afsat 2.739.067 kr. til afholdelse af kommunal- og regionsrådsvalget.

Hvis det besluttes at give ekstra diæt på grund af arbejdsbelastningen og den lange arbejdsdag for de tilforordnede, og hvis det besluttes, at der skal sendes to sms’er, vil merudgifterne på henholdsvis ca. 110.000 kr. og ca. 25.500 kr. søges afholdt inden for budgettet, og finansiering vil blive angivet ved 3. forventede regnskab, ligesom bevillingen til fremtidige kommunalvalg vil blive tilpasset.

Behandling

Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 230:

Serviceområdet indstiller,

1.   at afstemningslokalet på Skolen på Duevej flyttes til skolens nye tilbygning, og at afstemningslokalet på Lindevangskolen flyttes til Tumlesalen

2.   at Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningssteder, i alt 72, heraf en formand for hvert afstemningssted

3.   at hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat

4.   at Kommunalbestyrelsen vælger 42 brevstemmemodtagere

5.   at der fortsættes med ”ét-holds-drift” på alle afstemningsstederne, og at der indkaldes ekstra optællere til valgaftenen

6.   at antallet af valgborde bliver 48

7.   at Kommunalbestyrelsen vælger 192 tilforordnede til valgdagen

8.   om der skal ydes en ekstra diæt på 415 kr. til valgstyrere og tilforordnede, der deltager fra start til optællingen er færdig

9.   at der på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede

10. ikke at benytte valgbus, men i stedet iværksætte andre tiltag for at fastholde høj stemmeprocent

11. at vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger kan brevstemme i boformen/boligen, at der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder, og at brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet

12. at sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet fastholdes til senest 12 dage før valget kl. 18, dvs. den 9. november 2017 kl. 18

13. at de foreslåede initiativer for at fastholde høj valgdeltagelse gennemføres og

14. om der skal sendes to sms’er.

Resume

Resultatet af Borgerundersøgelsen 2017 foreligger nu. Undersøgelsen viser, at borgernes tilfredshed med den kommunale service i alt væsentligt ligger på niveau med sidste undersøgelse fra 2015, og at borgerne på Frederiksberg fortsat er mere tilfredse med deres kommune end landsgennemsnittet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Ø og F havde samme tilkendegivelse som i Magistraten.

Indstilling

Magistraten indstiller, at resultaterne af Borgerundersøgelsen 2017 tages til efterretning.

Thyge Enevoldsen og Balder Mørk Andersen tilkendegav, at undersøgelsen ikke er repræsentativ og kan medvirke til en fejlopfattelse af serviceniveauet på Frederiksberg, idet det primært er mellem- og højtuddannede samt ikke lavindkomster, der har svaret.

Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Balder Mørk Andersen bemærkede, at undersøgelsen ikke er repræsentativ og kan medvirke til en fejlopfattelse af serviceniveauet på Frederiksberg, idet det primært er mellem- og højtuddannede samt ikke lavindkomster der har svaret.

Bolig- og Ejendomsudvalget tog resultatet af Borgerundersøgelsen til efterretning.

Mette Bang Larsen henviste til, at EL og SF afgav protokolbemærkninger ved sagens behandling i Magistraten.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog Borgerundersøgelsen 2017 til efteretning.

Kultur- og Fritidsudvalget tog resultaterne af Borgerundersøgelsen 2017 til efterretning.

By- og Miljøudvalget tog resultatet af Borgerundersøgelsen til efterretning.

Socialudvalget tog Borgerundersøgelsen 2017 til efterretning

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog Borgerundersøgelsen 2017 til efterretning.

Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Borgerundersøgelsen gennemføres hvert andet år og måler borgernes tilfredshed med Frederiksberg Kommunes centrale serviceydelser på en skala på 100, hvor 100 er den mest positive vurdering og 0 den mest negative vurdering. Er scoren højere end 50, er der i gennemsnit større tilfredshed end utilfredshed med et givent område og omvendt. Undersøgelsen er efter indhentning af flere tilbud gennemført af Megafon.

Resultaterne af Borgerundersøgelsen 2017 bliver i Megafons rapport sammenlignet med en samtidig landsundersøgelse baseret på en spørgeramme med 21 spørgsmål, som også er stillet i Frederiksbergs borgerundersøgelse. Desuden sammenlignes med resultaterne af Borgerundersøgelsen 2015 med henblik på at undersøge udviklingen i borgernes tilfredshed.

Borgerundersøgelsen 2017 tegner generelt det billede, at borgerne i Frederiksberg Kommune er relativt tilfredse med Frederiksberg Kommunes serviceydelser. På tværs af de 12 hovedområder, som alle de adspurgte er blevet bedt om at vurdere, ligger tilfredshedsscoren mellem 53 og 75. Overordnet set er Frederiksbergborgerne således mere tilfredse end utilfredse med den kommunale service.

På fire specifikke spørgsmål opnås en score under 50, hvor borgerne i Frederiksberg Kommune altså er mere utilfredse end tilfredse. Spørgsmålene angår tilfredshed med parkeringsmuligheder for bilister, tilfredshed med indsatsen for borgere i udsatte positioner, tilfredshed med personalenormeringen i dagtilbud for børn samt tilfredshed med hjælpen til arbejdsløse med at finde et job. Det bemærkes dog, at for en række af disse områder er der tale om relativt få egentlige brugere, der er blevet spurgt.

Sammenligner man resultaterne fra denne borgertilfredshedsundersøgelse med resultaterne fra borgertilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført i 2015, er der i følge Megafon ingen signifikante forskelle på et generelt plan. Inden for specifikke forhold ses dog mindre både positive og negative udviklinger.

På området "Service på rådhuset" er der dog sket en meget stor stigning i den generelle tilfredshed. Hvor scoren i 2015 var 56, er den i 2017 steget til 75, som svarer til det niveau, man så på området i 2012. Det midlertidige fald, der ses i den generelle tilfredshed med servicen på rådhuset i 2015, må således vurderes at være rettet markant op. Derudover er tilfredsheden, ligesom i undersøgelsen fra 2015, højest på områderne Kultur, idræt og fritid samt Bybilledet. "Internt" i hvert enkelt serviceområde er der desuden variationer i tilfredsheden alt efter hvilket aspekt, der spørges til.  

Når man sammenligner Frederiksberg Kommune med resultaterne af målingen fra hele landet, er tilfredsheden blandt borgere på Frederiksberg næsten alle steder højere end i landsmålingen. Det er især Miljø og renholdelse, Service på rådhuset, Dagtilbud til børn, Folkeskolerne, Information fra Frederiksberg Kommune og Ældreområdet, som skiller sig positivt ud. Samtidigt er resultaterne for områderne om Frederiksberg som by og økonomien på Frederiksberg også meget positive sammenlignet med resten af landet. Det eneste emne, hvor tilfredsheden ligger noget under landsgennemsnittet, er fremkommelighed, mens områderne trafiksikkerhed, biblioteker, kvaliteten af idræts & fritidsfaciliteter og tilbud til virksomheder på arbejdsmarkedsområdet ligger en smule under landsgennemsnittet.

Megafons rapport med resultaterne af Borgerundersøgelsen 2017 er vedlagt som bilag.

Om undersøgelsen

Borgerundersøgelsen 2017 blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden den 28. marts til den 19. maj 2017 af Megafon (efter indhentning af flere tilbud) på vegne af Frederiksberg Kommune. Undersøgelsen bruger i videst muligt omfang samme metode som sidste borgerundersøgelse.

Der er udtrukket en repræsentativ stikprøve blandt 4000 borgere i alderen 18+ år. Samtlige 4.000 personer i stikprøven har modtaget et fysisk brev med invitation til at gå ind og besvare undersøgelsen via internettet. Megafon har fulgt op med opringning og tilbud om at besvare undersøgelsen pr. telefoninterview fra den 20. april til den 18. maj 2017.

I alt er 1.351 brugbare interviews gennemført, svarende til en svarprocent på 34 pct. Til sammenligning opnåede borgerundersøgelsen i 2015 en svarprocent på 42 pct.

Megafon vurderer, at de 1.351 interview er et passende antal til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater i en undersøgelse af denne art. Endvidere oplyser Megafon, at de generelt oplever faldende svarprocenter i forbindelse med meningsmålinger, hvilket skyldes, at både virksomheder, medier og organisationer i stadig stigende grad benytter sig af målinger til at målrette aktiviteter og kommunikation. Dette medfører mindre tilbøjelighed i befolkningen til at svare på undersøgelser, dels på grund af tidshensyn, og dels fordi der kan opstå en vis irritation, når man ofte oplever at blive spurgt om sin holdning i forskellige forbindelser.

Megafon anfører dog også, at spørgeskemaet til Borgerundersøgelsen fortsat er meget langt - med en anslået besvarelsestid på 20 minutter, som bør nedbringes, hvis det skal gøres mere attraktivt at deltage i undersøgelsen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Fagudvalg og Magistraten den 12. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 232:

Forvaltningen indstiller, at Magistraten drøfter resultaterne af Borgerundersøgelsen 2017.

Resume

I sagen anmodes der om, at Kommunalbestyrelsen (som legatbestyrelse for Trangslegatet) godkender, at kursgevinster på i alt 404.630 kr. for Trangslegatet i 2016 frigives til ekstraordinær uddeling i 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Kommunalbestyrelsen (som legatbestyrelse for Trangslegatet) godkender, at kursgevinsterne for Trangslegatet i 2016 på i alt 404.630 kr. frigives til ekstraordinær uddeling i 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen er legatbestyrelse for Frederiksberg Kommunes Trangslegat. Frederiksberg Kommune administrerer i alt fem almennyttige legater, hvoraf Trangslegatet er det største.

Trangslegatets indkomster er skattepligtige og er underlagt principperne for lagerbeskatning, hvilket betyder, at udbytte, kursgevinster og kurstab indgår i den skattepligtige indkomst for legatet. Dog kan årets hensættelser og uddelinger modregnes den skattepligtige indkomst for legatet det enkelte år.

Fondsbeskatningsloven tillader, at en skattepligtig indkomst kan hensættes til senere uddeling i op til 5 år. Den hensatte skattepligtige indkomst kan i hensættelsesperioden nedbringes via uddelinger. Efter 5 år vil legatet blive beskattet af den hensatte skattepligtige indkomst, som endnu ikke er blevet uddelt.

Trangslegatet  har en hensat skattepligtig indkomst på i alt 915.006 kr. hvoraf de 420.633 kr. efterbeskattes i 2017. Legatet har samtidig haft kursgevinster i 2016 på i alt 404.630 kr., som kan frigives til ekstraordinær uddeling i 2017 og samtidig modregnes efterbeskatningen i 2017, så denne nedbringes til 16.003 kr.

Det forventes, at legatets udbytte for 2017 kan finansiere den resterende del af den skattepligtige indkomst på i alt 16.003 kr., samt betaling af efterbeskatningen vedrørende hensættelser af skattepligtig indkomst fra 2011 på ca. 140.000 kr. (som begge forfalder til betaling i 2017).

Fondsloven giver mulighed for, at kursgevinster fra foregående regnskabsår, på visse betingelser, kan frigives og uddeles uden Civilstyrelsens samtykke.

Betingelserne er bl.a., at der skal ske uddelinger i overensstemmelse med fondens formål, ligesom det kræves, at Legatbestyrelsen har godkendt uddelingen inden 6 måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning (dvs. inden udgangen af juni måned 2017). 

Af nedenstående tabel fremgår Trangslegatets hensættelser af skattepligtige indkomster for de seneste 5 år samt foretagne uddelinger, som har nedbragt hensættelserne.

Tabel 1: Oversigt over hensættelser (hensatte skattepligtige indkomster), og uddelinger for Trangslegatet:

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en hensat skattepligtig indkomst på i alt 0,9 mio. kr., som forfalder til beskatning i indkomstårene 2017, 2019 og 2021. For så vidt angår indkomståret 2013 og 2015 er der ingen hensat skattepligtig indkomst, da årets nettoresultat var negativt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomisk konsekvens for kommunen. Trangslegatets bundne kapital vil blive reduceret med i alt 404.630 kr., som vil blive uddelt i overensstemmelse med fondens formål i 2017.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

 Magistraten den 12. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 234:

Økonomiafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen (som legatbestyrelse for Trangslegatet) godkender, at kursgevinsterne for Trangslegatet i 2016 på i alt 404.630 kr. frigives til ekstraordinær uddeling i 2017.

Resume

Sagen vedrører et beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om vedtagelse af en åbenhedspolitik på Frederiksberg.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller,

• at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det foreslås, at åbenhed bliver et fokusområde ved den næste revision af den eksisterende kommunikationspolitik,
• at forvaltningen igangsætter en intern kampagne om den eksisterende kommunikationspolitik med særlig fokus på åbenhed, samt
• at Frederiksberg Kommunes Kommunikationspolitik benævnes Åbenhedspolitik.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen den 20. februar 2017, idet forvaltningen blev anmodet om en vurdering af Region Hovedstadens åbenhedspolitik.

Forvaltningen har efter udsættelsen af sagen været i kontakt med Region Hovedstaden og fået beskrevet afsættet og processen for arbejdet med åbenhedspolitikken.

Magistraten udsatte atter sagen den 13. marts 2017, idet forvaltningen blev anmodet om at indhente Hovedudvalgets bemærkninger til indhold og proces vedr. en kommunikations- og åbenhedspolitik.

Forvaltningen har efter udsættelsen af sagen indhentet Hovedudvalgets bemærkninger på dets møde den 17. maj 2017.

Hovedudvalgets bemærkninger til indhold og proces vedr. en kommunikations- og åbenhedspolitik

Forvaltningen har den 17. maj 2017 forelagt sagen for Hovedudvalget. Hovedudvalget tilsluttede sig i den forbindelse, at åbenhed bliver en del af kommunens politiske målsætninger. Hovedudvalget foreslår endvidere, at kommunikations- og åbenhedspolitikken lægges sammen, og at åbenhed bliver et fokusområde som led i revisionen af kommunikationspolitikken i den kommende valgperiode. Drøftelserne herom skal tages i den samlede MED-organisation.

Sagsfremstilling til Magistratens møde den 13. marts 2017:

Vurdering af Region Hovedstadens åbenhedspolitik

Forvaltningen har gennemgået Regionens forslag til åbenhedspolitik og været i dialog med administrationen om baggrunden for åbenhedspolitikken.

Temaerne i Region Hovedstadens åbenhedspolitik er: Involvering, Gennemsigtighed og Ytringsfrihed. Ifølge forvaltningens oplysninger skal Region Hovedstadens åbenhedspolitik således guide ansatte og politikere i regionen til at håndtere situationer, hvor der opstår usikkerhed om, hvor åbne de kan og bør være over for borgere, patienter og samarbejdspartnere. Det er ikke et regelsæt, men et udgangspunkt for en løsning af et dilemma. Politikken er en del af et større strategisk paradigmeskift i Region Hovedstaden, hvor en række politikker afløses af fire centrale politikker: Åbenhed-, Kvalitet-, Ressource- og Medarbejderpolitik. Åbenhedspolitikken skal således erstatte bl.a. regionens kommunikationspolitik. Åbenhedspolitikken forventes vedtaget i løbet af foråret 2017.

Forvaltningen vurderer, at de samme forhold i Frederiksberg Kommune i vidt omfang er tilgodeset i bl.a. arbejdsprincipperne i Frederiksbergstrategien, kommunikationspolitikken, forvaltningens servicestrategi samt i Frederiksberg Kommunes whistleblower-ordning.

Efter gennemgangen af Region Hovedstadens åbenhedspolitik foreslår forvaltningen dog, at forslagets intention imødekommes yderligere ved, at åbenhed bliver et fokusområde, næste gang, at Frederiksberg Kommunes kommunikationspolitik skal revideres i 2018. På denne måde vil det sikres, at flere af de dimensioner, som ligger i Region Hovedstadens åbenhedspolitik, også kommer til at indgå i Frederiksberg Kommunes kommunikationspolitik.

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 14. november 2016 følgende beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm (SF) og rådmand Balder Mørk Andersen (SF) til Magistraten:

”Forslag om at Frederiksberg Kommune vedtager en åbenhedspolitik.

Åbenhed giver plads til debat, kreativitet. Fantasi, innovativ tænkning og nye løsninger. Åbenhed bringer viden i spil og skaber mening. Derfor bør Frederiksberg Kommune indføre en åbenhedspolitik, som sikrer at vi i kommunen er åbne om alt i ord og i handling.

Ny undersøgelser viser, at mange ansatte ikke kender deres rettigheder i forhold til ytringsfrihed som offentligt ansatte, og mange kender ikke de regler, de er forpligtede i forhold til.

Alle arbejdspladser i kommunen bør have en åbenhedspolitik, som kan samles under fælles ønske om en åbenheds kultur på Frederiksberg. Politikere og ledelser bør gå forrest i dette arbejde.

Frederiksberg Kommune kan med fordel søge inspiration i den åbenhedspolitik, som er vedtaget af et bredt flertal i Region Hovedstaden i august 2016.”

Forvaltningen bemærker til beslutningsforslaget, at Magistraten den 13. april 2015 godkendte Frederiksberg Kommunes nye kommunikationspolitik. Kommunikationspolitikken gælder for alle medarbejdere på alle arbejdspladser. Og den er blevet til efter en grundig behandling i både rådene og i Hovedudvalget. Fundamentet for kommunikationspolitikken er en række fælles principper og mål. Og det første mål er følgende:

· Vi er til for borgerne og fortæller åbent om Frederiksberg Kommunes virksomhed.

Åbenhed er således en vigtig værdi for kommunikationen i Frederiksberg Kommune. Og dermed vurderer forvaltningen, at Frederiksberg Kommune allerede har en åbenhedspolitik.

Forvaltningen vurderer også, på linje med forslagsstilleren, at en del medarbejdere ikke kender deres rettigheder i forhold til ytringsfrihed som offentligt ansatte. Og det uanset, at kommunikationspolitikken er tilgængelig for alle medarbejdere på Frederiksberg Kommunes intranet og der har været en ikke ubetydelig offentlig drøftelse af offentlig ansatte ytringsfrihed såvel i medier, internt i kommunen som i fagpresse. For at øge medarbejdernes opmærksomhed foreslår forvaltningen derfor, at forslagets intention følges ved, at forvaltningen tager initiativ til en intern kampagne om kommunikationspolitikken med særlig fokus på åbenhed.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 12. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 20. februar 2017, pkt. 71:

Forvaltningen indstiller,

• at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune har en kommunikationspolitik, hvor åbenhed er ét af de bærende principper
• at forvaltningen igangsætter en intern kampagne om den eksisterende kommunikationspolitik med særlig fokus på åbenhed.

Magistraten, 20. februar 2017, pkt. 71:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om en vurdering af Region Hovedstadens åbenhedspolitik.

Indstilling 13. marts 2017, pkt. 111:

Forvaltningen indstiller,

• at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune har en kommunikationspolitik, hvor åbenhed er ét af de bærende principper
• at åbenhed bliver et fokusområde ved den næste revision af den eksisterende kommunikationspolitik.
• at forvaltningen igangsætter en intern kampagne om den eksisterende kommunikationspolitik med særlig fokus på åbenhed.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 237:

Forvaltningen indstiller,

• at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det foreslås, at åbenhed bliver et fokusområde ved den næste revision af den eksisterende kommunikationspolitik.
• at forvaltningen igangsætter en intern kampagne om den eksisterende kommunikationspolitik med særlig fokus på åbenhed.

Resume

I forlængelse af aftalen mellem ejerkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter (ARC) fra sommeren 2016 om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning har ejerkommunerne ved inddragelse af de berørte selskaber gennemført et analysearbejde om strukturel tilpasning. Analysen viser, at der kan opnås de største gevinster i forhold til ARCs økonomi ved en fusion mellem ARC og Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR). På den baggrund er der rettet henvendelse til de øvrige ejere af CTR. Der gives en status for dialogen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at orienteringen om status på strukturel tilpasning vedrørende I/S Amager Ressourcecenter tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 29. august 2016 aftale pr. 13. juni 2016 om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem ejerkommunerne i ARC (bilag 1). Udgangspunktet for genopretningen var beregninger, der som følge af ændrede forudsætninger vedrørende især elpriser og affaldsmængder, viste, at der ville opstå en situation med negativ nutidsværdi og negativ likviditet i selskabet. Magistraten er den 23. januar og den 3. april 2017 blevet orienteret om status for arbejdet. Senest blev det bl.a. meddelt, at der forventedes en politisk behandling af sagen i de berørte kommuner inden sommerferien 2017.

I forlængelse af aftalen fra 2016 er de berørte selskaber inddraget i en gennemført analyse, som har taget udgangspunkt i de skitserede modeller i aftalen:

1) Fusion mellem ARC og Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR)

2) Servicefællesskab mellem ARC og HOFOR,

3) Fusion mellem ARC, HOFOR og Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR)

4) Servicefællesskab mellem ARC, HOFOR og CTR eller

5) Fusion mellem ARC og CTR.

Analysen viser, at en sammenlægning af ARC og CTR (model 5) i kraft af et højere grundlag for ekstern omsætning giver en bedre samlet økonomi end de alternative modeller (bilag 2). Den øgede omsætning muliggør afbrænding af større mængder af biomasse eller affald, der ikke er produceret i ejerkommunerne, og gør ARCs økonomi mere robust over for fald i mængderne fra eget opland. Desuden rummer modellen perspektiver i forhold til en videre strukturel udvikling vedrørende energiproduktion, varmedistribution og affald.

På baggrund af analysen har borgmestrene i ARC-kommunerne den 10. marts 2017 fremsendt en fælles henvendelse til henholdsvis Gentofte og Gladsaxe kommuner (bilag 3 og 4). Status er, at de to kommuner har udsat sagerne, der i Gentofte Kommune var på dagsordenen i Kommunalbestyrelsen den 27. marts og i Gladsaxe Kommune i Økonomiudvalget den 4. april. ARC-kommunerne afventer indtil videre en tilbagemelding fra de to kommuner.

Sammenlignet med grundlaget for aftalen fra sommeren 2016 er det beregnet, at en strukturel tilpasning kan forventes at give en forbedring af ARC’s økonomi. Også uden en strukturel tilpasning retter aftalen op på selskabets økonomi. Fremlæggelse af nærmere konsekvenser ved forskellige modeller for samarbejde eller fusion afventer indtil videre dialog med de berørte parter.

Der vil ske en opdatering af konsekvenserne for business casen i forbindelse med ARC’s plan for genanvendelse og CO2-reduktion. Ejerkommunerne skal, jf. aftalen (bilag 1), træffe beslutning om plan for genanvendelse og CO2-reduktion senest den 1. marts 2018.

Forvaltningens vurdering

På baggrund af den gennemførte analyse vurderes det, at de største økonomiske gevinster kan opnås ved at gennemføre en fusion mellem ARC og CTR, hvilket anses for at være en relevant model. Ligeledes kan der herved være yderligere perspektiver for samarbejde inden for affalds- og varmeområdet.

Når dialogen med alle de berørte ejerkommuner er afsluttet, vurderes der at være grundlag for at fremlægge et beslutningsoplæg med nærmere redegørelse for de forventede effekter og beregninger af konsekvenser ved forskellige modeller.

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen. Selskabernes økonomi er uafhængig af kommunerne, dog sådan at interessentkommunerne hæfter solidarisk for selskabernes forpligtelser over for tredjemand og indbyrdes i henhold til vedtægterne.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 12. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 238:

Forvaltningen indstiller, at orienteringen om status på strukturel tilpasning vedrørende I/S Amager Ressourcecenter tages til efterretning.

Resume

Frederiksberg Kommunes plan for fortsat drift (beredskabsplan) udstikker retningslinjer for håndtering af kritiske situationer og beskriver herunder organiseringen af kommunens kriseledelse. Der er foretaget en revision af planen, så den i struktur og indhold afspejler den fælles plan for fortsat drift, som er udarbejdet i Hovedstadens Beredskab. Herved sikres overensstemmelse mellem de 8 deltagende kommuner og selve Hovedstadens Beredskab om bl.a. organisering og driftsniveauer (beredskabsniveauer). Planen forelægges hermed til Magistratens og efterfølgende Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1. at udkast til plan for fortsat drift (beredskabsplan) for Frederiksberg Kommune godkendes og

2. at delplan for kriseledelsesorganisationen samt tilhørende bilag med kontaktoplysninger for kriseledelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommunes plan for fortsat drift (beredskabsplan) udstikker retningslinjer for håndtering af kritiske situationer og beskriver herunder organiseringen af kommunens kriseledelse.

Forvaltningen har i samarbejde med Hovedstadens Beredskab udarbejdet et udkast til revision af planen, så den følger strukturen i den fælles plan for fortsat drift for Hovedstadens Beredskab (HBR). Herved sikres det, at den administrative beredskabsorganisation i Frederiksberg Kommune kan spille sammen med de øvrige 7 deltagende kommuner i HBR og det fælles operativt udførende beredskab.

Udkastet følger som nævnt strukturen i den fælles plan for fortsat drift i HBR, men indeholder dog visse justeringer, som skaber en mere enkel organisation - uden dog at mindske muligheden for samspil med HBRs og de øvrige kommuners beredskabsorganisation. Udkastet har tillige sigtet mod at tydeliggøre en række forhold, som f.eks. beredskabsniveauer (driftsniveauer) og sammenhængen mellem disse og aktivering af krisestyringsorganisationen, samt opgavefordelingen i krisestyringsorganisationen.

Økonomi

Revisionen af planen for fortsat drift har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser.

Der vil naturligvis i forbindelse med en eventuel kritisk hændelse kunne være økonomiske konsekvenser afhængig af hændelsens art, omfang og varighed. Det er bl.a. planens formål at sikre, at økonomiske konsekvenser i forbindelse med en eventuel hændelse minimeres, idet dog hensyn til særligt liv og miljø går forud herfor.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 239:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at udkast til plan for fortsat drift (beredskabsplan) for Frederiksberg Kommune godkendes og

2. at delplan for kriseledelsesorganisationen samt tilhørende bilag med kontaktoplysninger for kriseledelsen tages til efterretning.

Resume

Mønsterbryderudvalget har på baggrund af en statusredegørelse om projektet ”Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Mentorsamtaler for udsatte unge” besluttet, at der skulle udarbejdes en effekt- og omkostningsberegning af projektet som grundlag for en vurdering af, om de allokerede midler til projektet på 1,8 mio. kr. i 2017 skal ændres, og omfordeles delvist eller fuldt ud til andre mønsterbryderprojekter. Effekt- og omkostningsberegningen viser, at projektet ikke har fungeret optimalt praksis med det resultat, at der er færre unge end forventet, der har fået tilbudt et samtaleforløb. Samtidig er det oplevelsen hos mentorerne, som skal gennemføre samtalerne med de unge, at projektet rummer flere udfordringer, som har begrænset udbyttet af projektet. Set i lyset af udfordringerne med at få projektet udrullet på skolerne og indpasset i en i forvejen tætpakket og skemalagt kalender, anses det for vanskeligt at fortsætte projektet i skoleåret 2017/18. På den baggrund indstilles det, at projektet ikke videreføres i skoleåret 2017/18, men at de afsatte midler på 1,8 mio. kr. til projektet i 2017 udnyttes ved at omfordele midlerne til to af de eksisterende mønsterbryderprojekter: 1) Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner, og 2) Robusthed som investeringsstrategi.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Mønsterbryderudvalget indstiller,

at 1,8 mio. kr., der er allokeret til mentorsamtaler til udsatte børn og unge i 2017 omfordeles til to af de etablerede mønsterbryderprojekter med følgende fordeling:

1) Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner - 0,8 mio. kr.

2) Robusthed som investeringsstrategi - 1,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 3. april 2017, besluttede Mønsterbryderudvalget på baggrund af en statusredegørelse om projektet ”Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Mentorsamtaler for udsatte unge”, at der skulle udarbejdes en effekt- og omkostningsberegning af projektet som grundlag for en vurdering af, om de allokerede midler til projektet på 1,8 mio. kr. i 2017 skal ændres, og omfordeles delvist eller fuldt ud til andre mønsterbryderprojekter.

Forvaltningen er sidenhen blevet præsenteret for den udarbejdede effekt- og omkostningsberegning af projektet, jf. vedlagte bilag 3. Af denne fremgår det, at projektet grundet forskellige omstændigheder er blevet forsinket. Forsinkelsen har betydet, at samtaleforløbene med de udsatte unge er blevet afkortet, fordi de skal være afsluttet inden udgangen af indeværende skoleår. For mentorerne har det betydet, at de er blevet sat under et ekstra pres med det resultat, at færre unge forventes at få tilbudt et mentorforløb. Mentorerne identificerer på den baggrund følgende udfordringer med projektforløbet:

• Det har været vanskeligt at indtænke indsatsen sammen med øvrige indholdselementer i skoleårets planlægning, og at indsatsen på det grundlag er blevet opfattet som en ekstra opgave, der er vanskelig at prioritere i samspil med øvrige, igangværende indsatser.
• Det har ikke været alle relevante unge (eller deres familier), som har været indstillet på at deltage.
• Organiseringen af projektet har været grebet forskelligt an skolerne imellem; fx har nogle skoler valgt at gennemføre en indsats i klasser med generelle trivselsproblematikker med den konsekvens, at mentorsamtalerne er blevet erstattet af andre aktiviteter.
• Det tilbudte kursus har ikke været særligt udbytterigt; fx er der flere af mentorerne som har tilkendegivet at et mere omfattende uddannelsesforløb havde været mere relevant.

Set i lyset af udfordringerne med at få projektet udrullet på skolerne og indpasset i en i forvejen tætpakket og skemalagt kalender, er det forvaltningens vurdering, at det anses for vanskeligt at fortsætte projektet i sin nuværende form, desuagtet at projektet endnu ikke er evalueret, og der indtil videre ikke foreligger nogle resultater og effekter af projektet.

På den baggrund anbefaler forvaltningen, at projektet ikke videreføres i skoleåret 2017/18, men de afsatte midler på 1,8 mio. kr. udnyttes ved at omfordele midlerne til to af de eksisterende mønsterbryderprojekter med følgende fordeling:

Projekt 1: Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner - 0,8 mio. kr. på baggrund af en ansøgning på en ekstrabevilling på 0,766 mio. kr.

Projekt 2: Robusthed som investeringsstrategi - 1,0 mio. kr. på baggrund af en ansøgning på en samlet ekstrabevilling på 0,97 mio. kr.

Begrundelsen for at midlerne alene skal tildeles disse to projekter beror på, at disse tre projekter anses for potentielt at have den bedste mulighed for at bryde nogle af de negative sociale mønstre, der udgør en barrierer for socialt udsatte børn og unge i forhold til at udvikle sig og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projekt 1: Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner

Projektet er iværksat i februar 2017 med udvælgelsen af de ni dagtilbud, som skal udrulle projektindsatsen i praksis. Der er i forbindelse med udmøntningen af mønsterbryderpuljen for 2017 givet en bevillig på 0,4956 mio. kr. til gennemførelsen af projektet. Konkret henvender projektet sig til børn, der er i en udsat position, og som pædagogerne i institutionen vurderer vil kunne profitere af forløbet ved at børnenes robusthed styrkes. Konkret består indsatsen i, at det pædagogiske personale skal planlægge og gennemføre forløb med børnene, som styrker børnenes omverdensforståelse, sociale kompetencer, kognition, kommunikation og begrebsudvikling. Med den bevilligede ramme på 0,4956 mio. kr. til projektet var det intentionen, at frikøbe de pædagoger der arbejder med indsatsen, og dække dem ind med vikardækning i det specifikke tidsrum.

For at booste denne indsats så varigheden og videndelingen i det pædagogiske personales arbejde forstærkes ansøges der om en samlet ekstrabevilling til projektet på 0,766 mio. kr. i 2017, som udmøntes på følgende måde:

Initiativ 1: Forberedelsestid

Set i lyset af at der i den oprindelige indsats ikke var kalkuleret med forberedelsestid til de pædagoger, der skal arbejde med projektindsatsen i praksis, foreslås det, at pædagogerne frikøbes 30 timer om måneden til at forberede projektarbejdet med

børnene i praksis. Samlet beløber det sig til en udgift til vikardækning i de ni dagtilbud på 0,367 mio. kr. i perioden juni-december 2017.

Initiativ 2: Sparring tæt på praksis - udviklingsnetværk

Et andet initiativ, som forventes at kunne booste indsatsen er ideen om at etablere tre udviklingsnetværk, hvor de "faglige fyrtårne" fra de deltagende dagtilbud, videndeler og sparrer om de specifikke indsatser, som iværksættes med børnene. For at de faglige fyrtårne fra de ni dagtilbud kan deltage i udviklingsnetværket vil det kræve, at de ligeledes frikøbes med vikardækning. Denne udgift beløber sig til 0,335 mio. kr. i 2017.

Initiativ 3: Videndeling mellem de ni deltagende dagtilbud

Ud over den foreslåede sparring tæt på praksis med etableringen af udviklingsnetværk, anses det for at kunne have en berigende værdi, at der er mulighed for løbende at indsamle og dele viden på tværs af de ni deltagende dagtilbud. Ved at etablere et videndelingsmøde i efteråret 2017 af tre timers varighed for de pædagoger der varetager det konkrete projektarbejde med børnene forventes der at kunne høstes en indirekte gevinst til fordel for projektet. Udgiften til afviklingen af videndelingsmødet forventes at beløbe sig til 0,024 mio. kr.

Initiativ 4: Videntilførsel ved eksterne oplæg

Det sidste initiativ, der vurderes oplagt at sætte fokus på er at tilføre det pædagogiske personale i de deltagende dagtilbud mere viden om fx nyeste viden om tidlig indsats m.v. som kan inddrages i pædagogernes arbejde med børnene i projektet. Initiativet er budgetteret med 0,04 mio. kr.

Projekt 2: Robusthed som investeringsstrategi

Projektet som består af tre delprojekter, blev iværksat tilbage i januar 2016 med en bevilling på 0,5 mio. kr. I forbindelse med udmøntningen af mønsterbryderpuljen for 2017 blev der ligeledes bevilliget 0,5 mio. kr. til en videreførsel af projektet. Projektet er forankret i Ungecentret, og på udvalgsmødet den 3. april 2017 blev mønsterbryderudvalget præsenteret for de hidtidige resultater i projektet. Resultaterne viser, at de unge, der er blevet tilbudt robusthedstræning, et coachforløb eller en frivillig mentor generelt pofiterer heraf, men at det med den nuværende ressourcetildeling ikke er muligt at tage så mange unge ind, som efterspørger et forløb. På den baggrund ansøger Ungecentret om en samlet ekstrabevilling på 0,97 mio. kr., som fordeles på følgende måde:

Delprojekt 1: Robusthedstræning:

Der ansøges om 0,27 mio. kr. Beløbet skal anvendes til lønninger og afholdelse af kurser. Med tilførsel af midlerne vil der kunne ske en betragtelig forøgelse af samtaler og forløb, ligesom der vil kunne afholdes systematiske kurser. Med samtaler i dets nuværende form fortsættes robusthedsinitiativet, og med ekstra midler kan flere unge tilbydes samtaler, ligesom der kan afholdes kurser og læringsforløb, fx for udskolingselever og unge over 18 år, der modtager ydelse i jobcenterregi.

Delprojekt 2: Coaching:

Der ansøges om 0,35 mio. kr. Beløbet dækker løn til fuldtidsansat coach samt udgifter til afholdelse af kurser. Ved ansættelse af en coach på fuld tid afvikles ventelister og antallet af unge der kan få et coachforløb mere end fordobles. Desuden vil der med den ekstra tilførsel kunne henvises bredere ved i en periode at have adgang til fultidscoach samtidig med at det eksisterende timetal på 10-15 timer ugentligt. Ungecoachen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at tage så mange unge ind til et coachforløb, som reelt ønsker det. Der har så længe forløbet har været udbudt været unge på venteliste til et coachforløb, hvorfor det anses for ideelt at kunne opnormere tilbuddet med en fuldtidsansat coach. Herved vil ventelisten kunne afvikles med det resultat, at flere unge vil kunne profitere af tilbuddet.

Delprojekt 3: Den frivillige mentorordning:

Der ansøges om 0,35 mio. kr. Beløbet rækker til aflønning af en UU-vejleder, der frikøbes, samt til køb af ekstern konsulent, der skal revitalisere mentorforløb for unge over 18 år. Ved frikøb af UU-vejleder til at arbejde mere intensivt med mentorforløb for unge under 18 år (i udskolingen) kan der tilbydes forløb til de unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate, ligesom den frivillige mentor for unge under 18 år kan indgå i kurser og mere bredt i udskolingen på de forskellige folkeskoler. Det vurderes, at alle de unge, der er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse kan tilbydes et mentorforløb svarende til i alt 170 elever pr. 01.01.2017. Erfaringen fra Ungecentrets øvrige mentorforløb er, at omkring 1/4 del vil takke ja til et forløb svarende til omkring 40-45 elever. I forhold til den frivillige mentorordning er det således ønsket at udvide ordningen til at arbejde endnu mere målrettet med de unge i udskolingen. Det er erfaringen, at det er en anden type problemstillinger, der fylder hos unge under 18 år i udskolingen, end blandt unge over 18 år, der modtager en ydelse i jobcentret. Såfremt Ungecentret tildeles yderligere midler kan indsatsen opdeles i to fokuserede kategorier, hvor indsatsen for de over 18-årige fortsættes i dets nuværende form, og indsatsen for unge under 18 år boostes markant og tilbydes til en større andel af de unge der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate.

For en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke resultater og effekter der forventes at komme ud af, at der tilføres flere midler til de to udvalgte projekter i 2017, henvises der til vedlagte bilag 1 og 2.

Økonomi

Omfordelingen af 1,8 mio. kr. gennemføres inden for den eksisterende pulje afsat til Mønsterbryderudvalget. Bevillingsmæssig vil omfordelingen blive foretaget i forbindelse med forventet regnskab.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Mønsterbryderudvalget den 19. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 266:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at 1,8 mio. kr., der er allokeret til mentorsamtaler til udsatte børn og unge i 2017 omfordeles til to af de etablerede mønsterbryderprojekter med følgende fordeling:

1) Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner - 0,8 mio. kr.

2) Robusthed som investeringsstrategi - 1,0 mio. kr.

Resume

Der er afsat 4,8 mio. kr. til istandsættelse af lejlighederne på Lauritz Sørensens Vej 29-123, hvoraf de 2,7 mio. kr. er anlægsbevilget. Lejlighederne anvendes som boliger til borgere i to bofællesskaber indenfor Socialudvalget og indtil da som beskyttede boliger under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der anmodes om anlægsbevilling af rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget indstiller,

1. At der meddeles anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til istandsættelse mv. af lejligheder på Lauritz Sørensens Vej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets rammer
2. At anlægsbevillingerne på de 2 udvalg samles til een anlægsbevilling under Socialudvalget.

Sagsfremstilling

Der er siden 2012 blevet afsat 4,8 mio. kr. i rådighedsbeløb  til istandsættelse af lejlighederne på Lauritz Sørensens Vej 29-123 (KB 30-1-2012, sag 13, KB 4-11-2013, sag 275 og KB 12-5-2014, sag 141). Af dem er 2,7 mio. kr. anlægsbevilget. Der er derfor 2,1 mio. kr. af den samlede ramme, der endnu ikke er anlægsbevilget.

Lejlighederne var oprindeligt opført som beskyttede boliger, hvor anvisning mv. har hørt under Sundheds- og Omsorgsudvalget. 

I 2011 blev lejlighederne omfattet af Den Sociale Masterplan, da Sundheds- og Omsorgsudvalget den 28. marts 2011 besluttede en ændret anvendelse af de beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej 29-134. Det blev her besluttet, at der skulle arbejdes videre med at etablere sociale botilbud i boligerne.

Lejlighederne er sidenhen løbende overgået fra beskyttede boliger til at være en del af en af de to bofællesskaber, som har lejlighederne henholdsvis nr. 29-79 og nr. 81-123. Dette sker i takt med, at borgere forlader de beskyttede boliger, hvorefter lejlighederne renoveres. Der er i øjeblikket 4 lejligheder, som fortsat har status af beskyttede boliger.

De to bofællesskaber indgår i Den Sociale Masterplan, som midlertidige botilbud efter Servicelovens § 107 til unge med social-psykiatriske problemstillinger, som fx ADHD eller psykiske lidelser evt. kombineret med et lettere misbrug 

Lejlighederne, som har været benyttet som beskyttede boliger har været nedslidte og i dårlig forfatning ved fraflytning. Rådighedsbeløb og bevillinger fra tidligere år er anvendt til istandsættelser og forbedringer af i alt 24 lejligheder jf. den sociale masterplan.

De to bofællesskaber skal i løbet af efteråret 2017 lægges sammen til ét bofællesskab med 28 pladser, herunder med en samlet løsning for servicearealer, fællesarealer, depotrum mv. Lejlighederne er mindre toværelseslejligheder med køkken og badeværelser, og det har været hensigtsmæssigt at sammenlægge 2 lejligheder for at få mere anvendelige fællesarealer for beboerne. Der udestår  istandsættelse og indretning af service – og fællesarealer til et samlet bofællesskab, samt istandsættelse af de 4 resterende beskyttede boliger. Dette søges der nu anlægsbevilling til. 

Af historiske årsager er anlægsrammerne bevillingsmæssigt placeret på to forskellige anlægsposter. Anlægget Lauritz Sørensens Vej under Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrører istandsættelse af de beskyttede boliger efter fraflytning. Anlægget Lauritz Sørensens Vej under Socialudvalget er afsat til at indrette botilbuddene til de sociale målgrupper, herunder indretning af servicearealer og fælles beboerarealer.

Anlægsprojektet er nu rykket ind i den fase, hvor der afholdes udgifter, der forudsætter anlægsbevilling af de resterende midler til renoveringen. På grund af at frekvensen af fraflytninger varierer meget er der disponeret udgifter på anlæggene på ca. 0,9 mio. kr. uden den bevillingsmæssige frigivelse fra den budgetlagte anlægssum har fundet sted. Dette sker nu.

Da der pågår løbende istandsættelser, søges der endvidere om yderligere anlægsbevilling på 1,2 mio. kr.

Økonomi

Den samlede økonomi fremgår af nedenstående tabeller.

Anlægsprojekter til renovering af lejligheder på Lauritz Sørensens vej i mio. kr.

Der udestår istandsættelse og renovering af 4 lejligheder. Der budgetteres med 150 t. kr. pr. lejlighed. Derudover er der igangværende arbejde på 4 lejligheder, estimeret til at koste 100 t. kr. Dertil kommer sammenlægning af fællesrum, afskærmning ved el-skab, indkøb af diverse hvidevare, nøglesystem mv. for samlet ca. 0,5 mio. kr. 

Oversigt over den ansøgte bevilling i mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, ud over at det må konstateres, at styringsreglerne omkring sikring af den fornødne anlægsbevilling inden udgifterne afholdes, ikke er overholdt, da der i 2017 p.t er afholdt 0,9 mio. kr. til det samlede projekt uden meddelt anlægsbevilling.

Behandling

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. maj 2017, Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 15. maj 2017, pkt. 41:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Socialudvalget,

1. At der meddeles anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til istandsættelse mv. af lejligheder på Lauritz Sørensens Vej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis Socialudvalgets og Sundhed- og Omsorgsudvalgets rammer
2. At anlægsbevillingerne på de 2 udvalg samles til een anlægsbevilling under Socialudvalget.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 241:

Socialudvalget indstiller,

1. At der meddeles anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til istandsættelse mv. af lejligheder på Lauritz Sørensens Vej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets rammer
2. At anlægsbevillingerne på de 2 udvalg samles til een anlægsbevilling under Socialudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller,

1. at der frigives 2,1 mio. kr. til istandsættelse mv. af lejligheder på Lauritz Sørensens Vej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets rammer
2. at anlægsbevillingerne på de 2 udvalg samles til een anlægsbevilling under Socialudvalget.

Resume

Socialudvalgsformand Pernille Høxbro og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har i et beslutningsforslag foreslået, at der afholdes en festlig sammenkomst til fejring og synliggørelse af det frivillige sociale arbejde og de mange frivillige på Frederiksberg. Sagen lægger op til, at forslaget tiltrædes, idet det falder i tråd med kommunens prioritering og understøttelse et aktivt civilsamfund.

Beslutning

Sagen blev tilbagesendt til Socialudvalget.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Karsten Lauritsen, Jens Tørning) og Socialudvalget indstiller,

1. at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det falder i tråd med kommunens fokus og prioritering af et aktivt civilsamfund på Frederiksberg,
2. at fejringen afholdes som foreslået i sagen.

Et mindretal i Magistraten (Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Laura Lindahl) indstiller at stemme imod.

Et andet mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Høxbro og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om sammenkomst for frivillige blev d. 24. april 2017 behandlet i Kommunalbestyrelsen og oversendt til videre behandling i Socialudvalget. Forslaget er følgende:

”Socialudvalgsformand Pernille Høxbro og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe foreslår, at der afholdes en festlig sammenkomst til fejring og synliggørelse af det frivillige sociale arbejde og de mange frivillige på Frederiksberg.

Begrundelse:

Det frivillige sociale arbejde er af uvurderlig betydning og gør en stor forskel i hverdagen for mange af vores medborgere. Det er fx besøgsvenner til ensomme ældre på plejecentre, såkaldte buddy-ordninger og hjælp til at komme i gang for nyankomne flygtninge eller lektiecafe for børn og unge uden støtte hjemmefra. Alt dette og meget mere giver et vigtigt bidrag til de opgaver og den forpligtelse Frederiksberg Kommune i forvejen løfter.

Vi støtter både organiserede foreninger og mere adhoc opståede initiativer og har også en årlig frivillighedspris. Men vi synes også, at det er på tide at fejre mangfoldigheden og bredden i det frivillige sociale arbejde. Samtidig vil endnu flere frivillige få mulighed for at møde hinanden, få ny inspiration og fælles viden, og hvem ved, måske endda skabe nye samarbejder på tværs.

Derfor skal vi holde en festlig sammenkomst for alle de frivillige, der på mange måder understøtter det sociale arbejde på Frederiksberg. Det fortjener de!”

Forvaltningens bemærkninger:

Rigtig mange frivillige på Frederiksberg gør en uvurderlig indsats for at hjælpe udsatte borgere – både i borgerens dagligdag, som fx i forbindelse med livskriser, ind- og ud af behandlingstilbud eller når nye rutiner og vaner skal fastholdes og som et fast venskabeligt holdepunkt gennem lange perioder. Den enkelte frivillig er med sin særlige uforpligtende tilgang både med til at gøre en forskel for den enkelte borger, men bidrager samtidig til at skabe fællesskaber, tillid og sammenhængskræft på tværs af borgere, generationer og livssituationer – noget som er med til at skabe en attraktiv og socialt bæredygtig by.   

Frederiksberg Kommune prioriterer at støtte et aktivt civilsamfund i byen. Det frivillige sociale arbejde understøttes i dag, dels økonomisk via §18-puljen til frivilligt socialt arbejde, dels ved at tilbyde rådgivning, vejledning og løbende faglig undervisning og oplæg, sidstnævnte fx om rekruttering og fastholdelse af frivillige på tværs af kommunale intuitioner og frivillige foreninger.

På Frederiksberg er der tradition for at deltage i den nationale fejring af frivilligheden i uge 39. Under navnet ”frivillig fredag”, laves der hele ugen arrangementer til – og for frivillige, som tak for den store indsats de yder resten af året. Frivillig Fredag falder i år d. 29. september og i løbet af hele denne uge har Frederiksberg Kommune tradition for at sende kommunalbestyrelsesmedlemmer i praktik i frivillige sociale foreninger. Sidste år blev Frederiksberg Kommunes frivillighedspris til en frivillig forening/organisation og enkeltperson også uddelt i forbindelse med denne uge og det samme er gældende for i år.

Et arrangement som omfattet af beslutningsforslaget vil i givet fald være naturligt at afholde i uge 39, hvor den nationale kampagne ”Frivillig Fredag” foregår. Forvaltningen har i forlængelse af beslutningsforslaget undersøgt andre kommuners erfaringer med den slags events og vurderer, at et arrangement af denne karakter bedst vil kunne afvikles som en festlig brunch for alle foreninger, grupper og organisationer, der udfører frivillige socialt arbejde, herunder modtagere af §18 puljen. Mange andre kommuner har haft stor succes med at invitere byens frivillige til brunch, da det er en god ramme til uformel netværksdannelse og dialog. Ved samme lejlighed vil den årlige overrækkelse af årets frivilligpriser kunne overrækkes under de festlige og hyggelige omgivelser, som afslutning på en uge med fokus på det frivillige sociale arbejde.

At fejre frivilligheden som foreslået i ovennævnte beslutningsforslag vurderes derfor at falde i god tråd med kommunens politik på frivilligområdet og den generelle politiske målsætning om at understøtte det frivillige sociale arbejde i kommunen, hvorfor forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Økonomi

Under overskriften ”Synlighed, fokus og fællesskab i det frivillige sociale arbejde", besluttede Magistraten den 15. maj 2017 (sag 213. Udmøntning af frie midler inden for servicerammen) at afsætte 250.000 kr. af de frie midler i 2017 til at synliggøre og anerkende det frivillige sociale arbejde på Frederiksberg. Disse midler vil oplagt kunne disponeres i forbindelse med det foreslåede arrangement, og det er forvaltningens vurdering, at et arrangement for frivillige på det sociale område kan afholdes indenfor denne ramme.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 49:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at beslutningen tiltrædes, idet det falder i tråd med kommunens fokus og prioritering af et aktivt civilsamfund på Frederiksberg.
2. at fejringen afholdes som foreslået i sagen

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 268:

Socialudvalget indstiller,

1. at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det falder i tråd med kommunens fokus og prioritering af et aktivt civilsamfund på Frederiksberg,
2. at fejringen afholdes som foreslået i sagen.

Resume

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet fremlægger resultatrapporten vedrørende ældreområdet pr. marts 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget

1. tog resultatrapport pr. marts 2017 til efterretning
2. tog redegørelse for den økonomiske udvikling på hjemmehjælpsområdet til efterretning
3. indstiller en nærmere håndtering af den økonomiske udvikling til prioritering i budget 2018-processen, herunder også med henvisning til ny kommuneaftale

A og F begærede sagen fremlagt i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremlægger hermed resultatrapport for ældreområdet pr. marts 2017, som samler op på udviklingen til og med 1. kvartal 2017.

Resultatrapporten sætter fokus på effekter, resultater og mål for de indsatser på ældreområdet, som understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Herunder også tiltag vedtaget med kommunens budget.

Som en del af sagsfremstillingen indgår en redegørelse for den økonomiske udvikling på hjemmehjælpsområdet. Baggrunden er 1. forventet regnskab 2017, som udvalget behandlede d. 8. maj 2017 (nr. 196), hvori det fremgik, at der forventes et væsentligt merforbrug på 9,8 mio. kr. i 2017 vedr. det samlede hjemmeplejeområde.

Med resultatrapporten og den uddybende økonomiske redegørelse foreligger således et samlet effekt- og økonomibaseret overblik og analyse til brug for vurderingen til 2. forventet regnskab 2017 og i et videre perspektiv ift. budget 2018-processen.

I tabel 1 nedenfor opsummeres de væsentligste konklusioner siden seneste resultatrapport, som blev fremlagt for udvalget den 20/2-2017, punkt 14. På en række områder er udviklingen positiv. Disse områder kommenteres ikke her, og der henvises til resultatrapporten for en nærmere uddybning. Områderne fremgår af tabel 1 nedenfor med en grøn lampe (og et "flueben"), som betyder, at målsætningen indfris efter planen.

Tabel 1 - Status på målsætninger pr. marts 2017

Øget selvhjulpenhed - status på hjemmehjælpsområdet

Frederiksberg Kommune har i en længere årrække arbejdet med at omstille og modernisere hjemmehjælpen. Det er primært sket i 2 hovedspor: hverdagsrehabilitering samt initiativerne vedtaget med budget 2016 under overskriften ”En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren”.

I det ene spor er der således arbejdet intensivt med hverdagsrehabilitering, med et øget fokus på at gøre borgerne selvhjulpne og bygge på borgernes egne ressourcer. Ambitionen kommer til udtryk i ældrepolitikken fra 2013, hvor det bl.a. hedder, at ældre borgere i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger.

Indsatsen har været en succes. Mange borgere er via træning gjort helt eller delvist selvhjulpne. Som det fremgår af resultatrapporten (afsnit 3.1) er der således et fald i antallet af modtagere af hjemmehjælp.

Resultatrapporten (afsnit 3.2) viser også, at Frederiksberg Kommune i 2017 står i en situation, hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering synes at have fundet sit naturlige ”leje”. Siden september 2016 er der således startet næsten 100 forløb om måneden, og det er ikke forventningen, at dette antal kan øges betydeligt idet der i målgruppen er færre borgere med potentiale i et hverdagsrehabiliteringsforløb.  

I det andet spor er der med vedtagelsen af budget 2016 blevet besluttet en større omlægning og modernisering af hjemmehjælpen, der skal sikre, at flere borgere blev selvhjulpne og uafhængige af hjælp, samtidig med at hjælpen blev målrettet til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Et væsentligt element i denne omlægning er en intensiv revisitation af ca. 1.700 borgere, som alene modtog praktisk hjælp, fortrinsvis rengøring, i under 1-1,5 time i gennemsnit om ugen. Målet med omlægningen er at sikre ambitionen i ældrepolitikken om selvhjulpenhed på den ene side, og på den anden side at sikre, at den hjælp som gives er målrettet til borgere med omfattende behov – en anden ambition i ældrepolitikken om ”tryghed – hjælp når behovet opstår”.

Med den afsluttede intensive revisitation (primo maj 2017) er omlægningen og moderniseringen af hjemmehjælpsområdet i det store hele afsluttet og målet for omlægningen indfriet. Som det fremgår af resultatrapporten (afsnit 3.3) har den intensive revisitation ført til, at flere borgere er gjort selvhjulpne (ca. 51 pct.), men også at en række borgere har fastholdt eller fået øget deres hjemmehjælp (ca. 49 pct.). Resultatet vidner om en revisitation, hvor der er taget udgangspunkt i den enkelte borger og dennes situation, og hvor borgerens ressourcer og muligheder er blevet grundigt afdækket. Det har også betydet, at visitationen har fået en omfattende og grundig indsigt og viden om den borgergruppe, som har været omfattet af revisitationen.

Udover den intensive revisitation har omlægningen bl.a. bestået af en omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring. Disse 2 indsatser har sammen ført til øget målretning af hjemmehjælpen mod borgere med omfattende behov. Det ses også ved, at borgerne i gennemsnit modtager flere minutters hjemmehjælp end tidligere og at andelen af borgere, der modtager hjælp til personlig pleje er stigende (jf. resultatrapportens afsnit 3.1).

På baggrund af udviklingen i disse 2 hovedspor står hjemmehjælpsområdet nu i en ny situation, som er kendetegnet ved følgende:

• Flere borgere er blevet selvhjulpne og der er således færre borgere, der modtager hjemmehjælp
• De borgere, som modtager hjemmehjælp, har mere omfattende og komplekse problemstillinger

Hjemmeplejeområdets økonomi

Udviklingen i målgruppen sætter hjemmeplejeområdets budget under pres, som beskrevet i 1. forventet regnskab 2017. I det følgende afsnit vil udviklingen i økonomien på hjemmeplejeområdet blive beskrevet nærmere.   

Budgetudfordringerne jf. 1. forventet regnskab 2017

I 1. forventet regnskab blev der indmeldt et samlet merforbrug på 9,8 mio. kr. i 2017. Delelementerne af merforbruget fremgår af tabel 1A.

Tabel 1A - Indmelding af merforbrug ved 1. fr. 2017 på visitationens budget, mio. kr.

Det samlede forventede merforbrug i 1. FR er sammensat af en række forskellige poster med modsat fortegn og forskellig langsigtet konsekvens. Som det fremgår forventes mindreforbrug på mellemkommunal afregning samt flere særlige ordninger at opveje en del af det forventede merforbrug på køb af hjemmepleje, private hjælpere og BPA-ordningen. Den centrale post ift. opfølgningen i indeværende sag og i forhold til de langsigtede budgetperspektiver er hjemmeplejen, som uddybes i det følgende.

Merforbruget på køb af hjemmepleje på 9,1 mio.kr skyldes i hovedsagen 5 faktorer:

• Manglende realisering af endelige effektiviseringskrav vedr. hverdagsrehabilitering vedtaget primært i budget 2014-2015, svarende til ca. 5-6 mio.kr. i 2017
• Udestående effektivisering på 0,8-1,0 vedr. initiativet ’intensiv revisitation’ fra budget 2016
• Manglende effektivisering vedr. initiativet bedre arbejdsgang med hjælpemidler fra budget 2016, svarende til 0,5-0,6 mio.kr.
• Stigning i de dyrere hjemmeplejetimer som følge af mere komplekse behov, kan ikke præcist estimeres
• Stigning i realiseringsgraden af de visiterede timer, kan ikke præcist estimeres.

I det følgende gennemgås disse primære årsager til de aktuelle budgetudfordringer nærmere.

Ad 1. Manglende realisering af effektiviseringskrav

Forandringerne på hjemmeplejeområdet, hvor hverdagsrehabilitering og målretning af hjælpen har været de centrale hovedtemaer, har betydet, at udviklingen i udgifterne til hjemmehjælpsområdet også er ændret.  Det fremgår således af figur 1 nedenfor, at der siden 2010 er gennemført løbende tilpasninger af udgiftsniveauet pr. borger samme periode, hvor antallet af borgere på 65+ årige er steget med ca. 2.000.

Figur 1 - Udviklingen i forbrug til det samlede hjemmehjælpsområde pr. 65+ årig (t. kr.)

Kilde: Økonomisystemet PRISME og DST

Udgiftstilpasningen er en naturlig følge af omstillingen til hverdagsrehabilitering som grundlæggende forudsætning for alle tilbud og ydelser. Omstillingen er realiseret gennem både målrettede projekter for udvalgte målgrupper og en mere grundlæggende forankring i den løbende drift. Resultatet er, at der i dag er færre modtagere af hjemmehjælp end tidligere på trods af, at antallet af borgere er steget. Flere borgere er dermed gjort selvhjulpne.

Som beskrevet i resultatrapporten er der dog sket en ændring i hjemmehjælpsmodtagernes behov. De borgere, som modtager hjemmehjælp, har mere omfattende og komplekse problemstillinger end tidligere. Samtidigt ser det ud til, at effekten af hverdagsrehabilitering har fundet sit naturlige leje.

Alt i alt har forventningen til den økonomiske effekt af initiativerne vedr. hverdagsrehabilitering m.v. været lidt for store. På hjemmehjælpsområdet er indarbejdet effektiviseringer fra 2009 og frem til indeværende år på i alt 49,9 mio. kr. jf. bilag 1. Disse effektiviseringer er blevet indfriet i takt med den borgernære omstilling til selvhjulpenhed, hvilket har været muligt som følge af den hverdagsrehabiliterende tankegang og målretning af hjemmehjælp. Når effektiviseringsmåltallene ikke er fuldt ud indfriet skyldes det først og fremmest at lidt færre borgere end forventet har kunnet trænes til selvhjulpenhed i de mange forskellige initiativer der har været gennemført.

Gennem de seneste år har der været arbejdet intensivt med at udvikle hverdagsrehabiliteringstilgangen, og der tegner sig et mønster af, at antallet af startede hverdagsrehabiliteringsforløb har nået sit leje på omkring 100 om måneden, mens antallet af forløb der afsluttes med positiv effekt har nået et leje på omkring 60 om måneden.  

Den nye situation betyder ikke, at fokus på hverdagsrehabilitering mindskes. Den skal derimod fastholdes med uforandret styrke. Der vil fortsat være borgere, som modtager hverdagsrehabiliterende træning. Det nye er, at det naturlige niveau for effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet er nået.

Ad 2. Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed

Som det fremgår af resultatrapporten (afsnit 3.3) er den intensive revisitation blevet afsluttet april/maj, efter godt 16 måneders arbejde, og efterlader det resultat, at ca. 51 pct. af de revisiterede borgere er gjort helt eller delvist selvhjulpne, mens ca. 49 pct. er visiteret til samme tid eller op i tid. Der er dermed gjort et stort arbejde med at sikre indfrielse af de to ambitioner om selvhjulpenhed og tryghed. Det understreger, at revisitationsprocessen har haft stort fokus på borgerne, deres situation og ressourcer, og at de borgere, som havde behov for mere hjælp, har fået det tildelt, mens de borgere, som har haft potentiale for at blive selvhjulpne er hjulpet i den retning.  

De beregnede forudsætninger bag tiltaget var, at op mod 75 pct. af de revisiterede borgere kunne blive helt eller delvist selvhjulpne. Revisitationsprocessen har dog vist, at dette ikke var tilfældet, hvilket er baggrunden for, at indikatoren har fået farven gul i tabel 1 (der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen).  

Ad 3. Bedre arbejdsgange med hjælpemidler

Ved slutningen af 1. kvartal 2017 var 34 borgere visiteret til den nye ydelse, hvor støvsugning suppleres med en selvkørende støvsuger, og gennem 2016 har i alt 51 været visiteret til ydelsen. Eftersom ca. 200-250 borgere oprindeligt blev vurderet at være i målgruppen og tiltaget skulle have været fuldt implementeret i 2016, har indsatsen fået farven rød i tabel 1 (der er problemer med at indfri målsætningen). Det er dog fortsat forventningen, at flere borgere fremover vil vælge ordningen, men den fulde ambition forventes ikke indfriet.

Effekt af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet

Den nye situation, hvor hverdagsrehabilitering og målretning af hjælpen er fuldt udviklet ses også tydeligt i resultatrapportens opfølgning på hverdagsrehabilitering.

Ad 4. Stigning i de dyre hjemmeplejetimer som følge af mere komplekse behov

Som det fremgår af resultatrapporten er der sket en stigning i antallet og andelen af borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Det øger udgifterne til hjemmehjælp, da disse borgere får meget personlig pleje, som er dyrere end praktisk hjælp, ligesom disse borgere også får leveret hjælpen om aftenen, natten og i weekender, hvilket også er dyrere end hjælp leveret i dagtimerne i hverdagene. Ændringerne skaber et udgiftspres på køb af hjemmepleje, og er dermed en medvirkende årsag til forventningen om et merforbrug i 2017 på hjemmeplejeområdet.

Ad 5. Stigning i realiseringsgraden af de visiterede hjemmehjælpstimer

Realiseringsgraden er den andel af de visiterede timer, som bliver leveret til borgerne. At de leverede timer kan udgøre en mindre andel end de visiterede timer skyldes bl.a. borgeres indlæggelse på hospitalet, aflysning af besøg fra borger og at ydelserne er blev leveret på kortere tid end hvad der er visiteret. Derfor vil realiseringsgraden også være lavere i måneder med mange helligdage, hvor flere borgeres plejebehov i stedet dækkes af familien. Således var realiseringsgraden i 2016 gennemsnitligt 93,5 procent for alle leverandørerne under ét, mens tallet i 1. kvartal af 2017 er 94,6 procent jf. tabel 2A.  

Stigningen i realiseringsgraden er positiv og er et udtryk for at såvel den kommunale som de private leverandører har øget deres produktivitet, er blevet bedre til at registrere samt, at der er færre aflysninger. Men leverandørerne bliver afregnet efter leveret tid, hvorfor en stigning i realiseringsgraden medfører et øget udgiftspres.

Samlet vurdering

Forvaltningen vil frem mod 2. forventede regnskab fortsat analysere udviklingen og fokusere på virkningen på økonomien f.s.v.a såvel 2017 som kommende år. Ovenstående overvejelser kan således også indgå i budget 2018-processen., herunder med forslag til tiltag, der kan bringe forbruget i overensstemmelse med budgetgrundlaget.

Øget selvhjulpenhed - effekten af inkontinensindsatsen

Frederiksberg Kommunes inkontinensklinik blev udvidet med vedtagelsen af budget 2016. I seneste resultatrapport viste den første effektmåling en god og høj effekt af tilbuddet. Således har hele 75 pct. af de nyhenviste undgået en ble-bevilling via en tidlig indsats bestående af vejledning og træning. Dog havde alene i gennemsnit 39 borgere pr. kvartal ud af 100 forventede benyttet tilbuddet, hvorfor det blev konkluderet, at der er et potentiale for at flere kan gøre brug af tilbuddet. I 1. kvartal 2017 har 36 gjort brug af tilbuddet, og benyttelsen er derfor ikke steget på trods af, at der er gjort en stor indsats for at oplyse borgere om tilbuddet. Det er baggrunden for, at indsatsen fortsat har fået farven gul som status i tabel 1. Det skal derfor bemærkes, at den lave benyttelse af tilbuddet skyldes, at der er meget tabu og generthed forbundet med inkontinens, hvorfor det er vanskeligt at få målgruppen ind på klinikken.

• Hjemmesygeplejen vil fortsætte arbejdet intensivt med at udbrede kendskabet til tilbuddet bl.a. ved borgermøder, kontakt til sundhedsplejersker i forhold til fødselsproblematikker, tættere kontakt til relevante urologiske afdelinger samt kontakt og undervisning på døgnrehabiliteringsenheden. I de ledige tider udfører personalet almindelige opgaver i de øvrige sygeplejeklinikker eller opgaver i hjemmeplejen generelt.

Færre indlæggelser - akutte og akutte forebyggelige indlæggelser

Opgørelserne over akutte og akutte forebyggelige indlæggelser bygger på data fra Statens Serum Institut. Som nævnt i seneste resultatrapport, har forvaltningen på baggrund af anbefalingerne fra en hurtig arbejdende task-force iværksat en række tiltag, der forventes at nedbringe antallet af akutte forebyggelige indlæggelser f.eks. øget brug af Udgående Sygeplejerske Team (UST) og omsorgstandplejen. Tiltagene er iværksat fra juni 2016 og evalueres endeligt i sommeren 2017. Tiltagene er implementeret og er solidt ved at rodfæste sig på området. Resultatrapporten følger løbende op på udviklingen.

Resultatrapporten viser, at der for alle kommunerne i Region Hovedstaden, herunder Frederiksberg Kommune, er en stigning i antallet af akutte forebyggelige indlæggelser i december 2016 til februar 2017. Udvikling slår dog mere markant igennem på Frederiksberg. Hertil skal bemærkes, at omkring halvdelen af de borgere som indlægges med en akut forebyggelige diagnose er borgere, som ikke modtager hjemmehjælp, bor på plejecentre eller lignende, hvor kommunen altså ikke kender borgeren. Således har kommunen vanskeligt ved at forebygge omkring halvdelen af indlæggelserne, f.eks. dehydrering om sommeren, som også andre end ældre svage borgere kommer ud for.

Det er dog fortsat forventningen, at antallet af forebyggelige indlæggelser kan mindskes endnu mere.

• Forvaltningen vil fortsat have et øge fokus på de iværksatte initiativer, for at sikre, at de er implementeret i dybden og fungerer efter hensigten.

Økonomi

Hjemmeplejens aktivitetsudvikling og økonomi følges tæt. Der følges op på den økonomiske effekt i 2. forventet regnskab (fremsættes for Magistraten den 21. august 2017), hvor forvaltningen vil give en status på, hvad den aktuelle udvikling betyder for de økonomiske rammer på hjemmehjælpsområdet, herunder ift. realisering af eksisterende effektiviseringsforslag. 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 56:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager resultatrapport pr. marts 2017 til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelse for den økonomiske udvikling på hjemmehjælpsområdet til efterretning

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 272:

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1. tog resultatrapport pr. marts 2017 til efterretning
2. tog redegørelse for den økonomiske udvikling på hjemmehjælpsområdet til efterretning
3. indstiller en nærmere håndtering af den økonomiske udvikling til prioritering i budget 2018-processen, herunder også med henvisning til ny kommuneaftale

A og F begærede sagen fremlagt i kommunalbestyrelsen.

Resume

Frederiksberg Kommune har ansøgt og fået bevilget puljemidler af Sundheds- og Ældreministeriet til projektet vedr. målrettet renovering, etablering og eller genetablering af køkkener på landets plejecentre.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller:

1. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 665.266 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Betaniahjemmet.
2. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.104.600 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Søster Sophies Minde.
3. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.152.731 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Østervang Plejecenter.
4. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.050.500 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på OK-Centret Prinsesse Benedikte.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndigede på mødet den 6. marts 2017 (sag nr. 21) forvaltningen til at ansøge om puljemidler fra Finansloven 2017 til renovering af køkkener på plejecentrene Østervang, Betaniahjemmet og Søster Sophies Minde.

Sundheds- og Ældreministeriet oprettede et genopslag af restmidlerne for puljemidler fra Finansloven 2017 til renovering af køkkener på plejecentrene. Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndigede på mødet den 15. maj 2017 (sag nr. 48) forvaltningen til at ansøge om puljemidler fra genopslagspuljen til renovering af køkkener på OK-Centret Prinsesse Benedikte.

 I alt er der ansøgt om 3,973 mio. kr. fordelt på de fire plejecentre, og der er modtaget tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet om, at ansøgningerne fra både første runde og anden runde er imødekommet.

Økonomi

Frederiksberg Kommunes anlægsramme vil blive korrigeret med beløbet fra tilsagnsskrivelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Anlægsprojekterne på Østervang og OK-Centret Prinsesse Benedikte afholdes udenfor anlægsrammen, idet plejeboligerne drives efter almenboligloven.

Anlægsprojekterne på Betaniahjemmet og Søster Sophies Minde afholdes inden for anlægsrammen, idet plejehjemmene drives efter Servicelovens § 192. Frederiksberg Kommunes anlægsramme vil jævnfør KL øges, som følge af puljemidlerne til renovering af køkkener på plejehjem fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Puljemidlerne skal anvendes inden udgangen af 2017, og der skal indsendes et revisionspåtegnet regnskab til ministeriet senest den 1. april 2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 59:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller:

1. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 665.266 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Betaniahjemmet.
2. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.104.600 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Søster Sophies Minde.
3. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.152.731 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Østervang Plejecenter.
4. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.050.500 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på OK-Centret Prinsesse Benedikte.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 273:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller:

1. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 665.266 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Betaniahjemmet.
2. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.104.600 kr. (ekskl. moms) på indtægter og udgifter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Søster Sophies Minde.
3. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.152.731 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på Østervang Plejecenter.
4. at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnsskrivelse afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 1.050.500 kr. (inkl. moms) på udgifter og indtægter for 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område til køkkenrenovering på OK-Centret Prinsesse Benedikte.

Resume

Der forelægges bevillingssag, der sikrer en korrekt udmøntning af de bevillingsmæssige forhold vedr. indsatsen for at øge andelen af private løntilskud kontra offentlige løntilskud. Omplaceringen er økonomisk udgiftsneutral, og mindsker de samlede kommunale serviceudgifter med 450.000 kr. og øger tilsvarende udgifterne på overførselsrammen. Sagen forelægges til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller,

1. at der i 2017 og frem tillægsbevilges udgiftsbudget på 0,450 mio. kr. på Beskæftigelsesordninger (overførselsudgift) og 0,450 mio. kr. til Arbejdsmarkedsafdelingen på Magistraten (servicerammeudgift),
2. at der i 2017 og frem tillægsbevilges mindreudgifter på 0,900 mio. kr. på Jobtræningsordningen (servicerammeudgift).

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (AUU) behandlede på i 2015 på møderne i juni og august (pkt. 63 og pkt. 67) strategien for at andelen af private løntilskud skulle øges samt de offentlige løntilskud reduceres samt den tilknyttede økonomi. Private løntilskud har en markant højere effekt i forhold til at skaffe ledige i job, set i forhold til indsatsen med offentlige løntilskud. De indholdsmæssige og økonomiske konsekvenser af Beskæftigelsesreformen betød, at løntilskudsindsatsen ift. private løntilskudsstillinger blev finansieret via de frigjorte midler afsat til offentlige løntilskudsstillinger. De bevillingsmæssige konsekvenser blev på daværende tidspunkt ikke fuldt indarbejdet, hvilket forklarer regnskabsafvigelsen i 2016. Med nærværende sag bringes den bevillingsmæssige udmøntning på plads i overensstemmelse dermed.

Dette sker ved en omplacering af budget vedr. løntilskudsindsatsen fra servicerammen til dels overførselsrammen under AUU, dels Arbejdsmarkedsafdelingens serviceramme på konto 6 Administration under Magistraten. Omplaceringen mindsker de samlede kommunale serviceudgifter med 450.000 kr., mens overførselsudgifterne øges tilsvarende.  Opgaverne finansieret under konto 6 Administration vedrører  borgerrelaterede opgaver såsom bevilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, konkret virksomhedskontakt og virksomhedsdialog med fokus på at finde praktik- og løntilskudspladser. Der er således ikke overlap til den eksisterende erhvervsfremmeindsats under Magistraten. 

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser ved denne tekniske udmøntning af den politiske strategi vedr. indsatsen for at øge andelen af private løntilskud kontra offentlige løntilskud medfører en række udgiftsneutrale omplaceringer i form af mindreudgifter under serviceudgifterne under AUU og tilsvarende merudgifter under henholdsvis overførselsudgifterne under AUU og serviceudgifterne under MAG.

I oversigten herunder er scenariet stillet op.

 Forslaget medfører en administrativ udvidelse svarende til 0,450 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 46:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at der i 2017 og frem tillægsbevilges udgiftsbudget på 0,450 mio. kr. på Beskæftigelsesordninger (overførselsudgift) og 0,450 mio. kr. til Arbejdsmarkedsafdelingen på Magistraten (servicerammeudgift).
2. at der i 2017 og frem tillægsbevilges mindreudgifter på 0,900 mio. kr. på Jobtræningsordningen (servicerammeudgift) 

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 274:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller,

1. at der i 2017 og frem tillægsbevilges udgiftsbudget på 0,450 mio. kr. på Beskæftigelsesordninger (overførselsudgift) og 0,450 mio. kr. til Arbejdsmarkedsafdelingen på Magistraten (servicerammeudgift),
2. at der i 2017 og frem tillægsbevilges mindreudgifter på 0,900 mio. kr. på Jobtræningsordningen (servicerammeudgift).

Resume

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmer Daniel Panduro og Gunvor Wibroe samt rådmand Balder Mørk Andersen om at hæve børnehavealderen blev den 24. april 2017 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til, om det nuværende oprykningstidspunkt til børnehave skal hæves fra 2 år og 10 måneder til 3 år.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet oprykningsalderen til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for oprykning, og sikrer en ressourcetildeling, så alle børn får tildelt ressourcer som vuggestuebarn indtil det fyldte 3. år og idet den nuværende oprykningsalder i højere grad fremtidssikrer kapacitet til at optage børn i alle bosætningsdistrikter (nord, vest og øst).

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlemmer Daniel Panduro og Gunvor Wibroe samt rådmand Balder Mørk Andersen fremsatte på kommunalbestyrelsens møde den 24. april 2017 nedenstående beslutningsforslag om at hæve børnehavealderen:

"Kommunalbestyrelsen beslutter at hæve børnehavealderen til tre år.

 Begrundelse

I forbindelse med budgetforliget for 2011 besluttede forligspartierne at hæve børnehavealderen til tre år, således at normeringen for et vuggestuebarn skulle følge barnet, indtil barnet fylder 3 år. Begrundelsen for at børnehavealderen, kun økonomisk og ikke i praksis, forsat er 2 år og 10 måneder, var dengang mangel på pladser i vores daginstitutioner herunder vuggestuepladser. I dag står vi imidlertid i en ny situation, hvor vores daginstitutioner har overskydende pladser. Derfor foreslår Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, at Frederiksberg - som aftalt mellem forligspartierne for budget 2011 - igen hæver børnehavealderen til 3 år.”

Tidligere beslutninger om oprykningsalder

I forslaget om ændring i dagplejens oprykningsalder, som Børneudvalget også forelægges på dagens møde den 12. juni 2017, fremgår det i sagen, at Frederiksberg Kommune, grundet kapacitetsbehov i 2009, besluttede at flytte oprykningstidspunktet til børnehaven fra 3 år til 2 år og 10 måneder. Endvidere at det ved budgetforliget 2011 blevet besluttet at afsætte ressourcer til vuggestuebørn, frem til de fylder 3 år.

Dette betyder, at børn ressourcemæssigt anses for vuggestuebørn frem til de fylder 3 år, idet der følger normering og øvrige ressourcer svarende til et vuggestuebarn med over i den nye børnehavegruppe. Dette gælder uanset hvilket pasningstilbud børnene kommer fra (dagpleje eller vuggestuegruppe).  

For institutionernes vedkommende betyder det, at institutionen tildeles den samme økonomi og skal yde den samme service til vuggestuebørn fra 2 år og 10 måneder, frem til de bliver 3 år, som til alle andre vuggestuebørn i institutionen. Dette uanset om børnene fysisk rykker tidligere i børnehaven, end ved alderen 3 år.       

Overgangen til børnehave

I praksis er det den enkelte leder i dagtilbuddet, der tilrettelægger såvel overgang som gruppeinddeling af børnene i forbindelse med den praktiske overgang fra vuggestue til børnehave. Da langt de fleste institutioner på Frederiksberg er kombinerede institutioner (både vuggestue og børnehave), er der en vis form for fleksibilitet i muligheden for at tilrettelægge, hvornår den fysiske flytning for barnet fra vuggestue til børnehave sker.

Institutionerne arbejder allerede i dag med at skabe flydende overgange alt efter børnenes parathed, idet institutionerne har mulighed for i dialog med forældrene at flytte et barn fra vuggestue til børnehave i månederne op til barnet fylder tre år på det tidspunkt, hvor der er mest meningsfuldt for barnet og børnegruppen. Hvis det i det konkrete tilfælde vurderes, at det ud fra barnets perspektiv er mest hensigtsmæssigt at forblive i en vuggestuegruppe eller dagplejen, indtil barnet fylder 3 år, så er det den løsning, der vælges.

Forvaltningen har drøftet spørgsmålet om flyttealder med institutionslederne i et ledermøde. Som det væsentlige fandt lederne, at det nuværende system, hvor der tildeles ressourcer til børn svarende til, at de er vuggestuebørn indtil det fylder 3 år sikrer, at børnene også tildeles den ekstra opmærksomhed, som er nødvendig i overgangen fra vuggestue til børnehave, og at dette sikrer, at der i hver enkelt institution kan tages stilling til, hvornår barnet er klar til at flytte fysisk.

Lederne oplever, at det i den daglige pædagogiske tilrettelæggelse af hverdagen, er væsentligt for børnenes individuelle udvikling, at de ikke at "låses" i faste grupper. Lederne fremhæver, at det nuværende system giver mulighed for etablere hvad de kalder mellemgrupper eller voksegrupper, som muliggør, at der kan skabes en glidende overgang i dé tilfælde, hvor det er relevant for børnene.

Tilrettelæggelsen af børnenes flytning fra vuggestue til børnehave sker, i følge lederne, i samarbejde med forældrene, så det sikres at overgangen tager udgangspunkt i børnenes udvikling og tarv samt i institutionens pædagogiske praksis. Børn har forskellige behov, og nogle har behov for at blive lidt længere i en vuggestuegruppe, mens andre udvikler sig bedst ved at flytte i børnehave lidt tidligere. Ved afskaffelse af fleksibilitet i forhold til flyttetidspunkt er det ledernes tilbagemelding, at det kan udfordre fokus på barnets tarv, da aldersgrænserne og grupperne bliver mere fastlåste. Lederne gav udtryk for, at de finder, at den nuværende ordning er optimal.

Konsekvenserne ved en fast oprykningsalder på 3 år til børnehaven 

Ændres oprykningsalderen, således at alle vuggestuebørn forbliver i en vuggestuegruppe, til de er 3 år, vil dette påvirke Frederiksberg Kommunes kapacitet på daginstitutionspladser, samt ændre i de enkelte institutioners struktur og børnesammensætning.

Det vil betyde, at der i 2018 vil blive efterspurgt yderligere 217 vuggestuepladser i gennemsnit over hele året, end i den nuværende model. Efterspørgslen efter børnehavepladser vil falde tilsvarende. Arealmæssigt vil en ændret placering af 217 børn som hhv. vuggestuebarn og børnehavebarn have betydning, idet antallet af børn i en vuggestuegruppe som standard er 12 børn og i en børnehavegruppe er 22 børn.

Således svarer 217 vuggestuepladser til 18 vuggestuegrupper (217/12=18) og 217 børnehavepladser svarer til 10 børnehavegrupper 217/22=9,8).

I forhold til det samlede antal vuggestuepladser i kommunen, vil der med en beslutning om en ny model for oprykning, fra 2018 i gennemsnit over hele året mangle 39 vuggestuepladser. I den nuværende model, hvor børnene flytter til en gruppe i en børnehaveafdeling, når de er 2 år og 10 måneder, vil der i 2018 være 178 overskydende vuggestuepladser.

I nedenstående skema er det illustreret, hvordan den gennemsnitlige årlige vuggestuekapacitet vil være for lille allerede i 2018 – og stigende i årene fremover, såfremt det besluttes, at børn først fysisk flytter fra vuggestue til børnehave, når de er fyldt 3 år. Hvis der står et minus foran tallet betyder det, at der er pladser i underskud i forhold til behovet, og omvendt, hvis der ikke står et minus, er der pladser i overskud i forhold til det kendte behov. Tabellen tager udgangspunkt i 2017, da der er tale om en fremskrivning.

Tabel 1

Hvis alle vuggestuebørn i Frederiksberg Kommunes dagtilbud forbliver i en vuggestuegruppe, til de er 3 år, vil der dog tilsvarende være behov for færre børnehavepladser, da børnene bliver længere tid i en vuggestuegruppe. I forhold til det samlede antal børnehavepladser i kommunen i 2018, vil der med den nye model være 262 ledige børnehavepladser i april måned, hvor behovet for pladser er størst. Der vil være 51 ledige børnehavepladser i april 2018, såfremt nuværende model bibeholdes, hvor børnene flytter til en gruppe i en børnehaveafdeling, når de er 2 år og 10 måneder.

I nedenstående skema er det illustreret, hvordan børnehavekapaciteten (i april måned) fra 2017 og frem er større, hvis det besluttes, at børn forbliver i en vuggestuegruppe, til de er fyldt tre år mod oprykning ved 2 år og 10 måneder, som det er tilfældet nu. Hvis der står et minus foran tallet betyder det, at der er pladser i underskud i forhold til behovet, og omvendt, hvis der ikke står et minus, er der pladser i overskud i forhold til det kendte behov.

Tabel 2

En ændring af oprykningsalderen vil påvirke kommunens samlede kapacitet, på grund af forskelle i m2 pr. barn til henholdsvis et vuggestuebarn og et børnehavebarn. I 2018 vil der være 406 ledige m2 tilgængelig ved en oprykningsalder ved tre år mod 634 m2 såfremt den nuværende oprykningsalder bibeholdes.

I nedenstående skema er det illustreret, hvordan den samlede ledige m2 kapacitet som kommunens dagtilbud har tilgængelig, bliver mindre, hvis det besluttes, at børn forbliver i vuggestue til de er fyldt tre år mod oprykning ved 2 år og 10 måneder.

Tabel 3

Som det ses af tabellen, vil Frederiksberg Kommune ved nuværende oprykningsmodel være i kapacitetsmæssigt underskud i 2024. Såfremt alle ledige børnehavepladser ville kunne konverteres til vuggestuepladser, vil der med en ny oprykningsalder til børnehave ikke være mere ledig kapacitet i 2023. Forskellen er således ikke markant, hvis man alene betragter det totale kapacitetsbillede og antager at alle ledige børnehavekvadratmeter ville kunne konverteres til vuggestuekvadratmeter. Efterspørgslen efter pladser er dog ikke fordelt jævnt ud over kommunen. Hvis man ser på Frederiksberg Kommunes institutioner fordeling i tre distrikter – Øst, Nord og Vest er der store forskelle i forhold til efterspørgslen efter pladser alt efter område. Denne variation i efterspørgsel, og derved overskydende pladser pr. distrikt, udfordrer behovet for at rumme de ekstra vuggestuebørn, såfremt forældre fortsat ønsker institution efter det mønster, der kendes, nemlig tæt ved deres bopæl.

Fordelen ved kombinerede institutioner er, at det er muligt at konvertere ledig børnehavekapacitet til vuggestuekapacitet og omvendt. Særligt i nyere institutioner, kan konverteringen gennemføres uden store vanskeligheder, bl.a. fordi grupperum er indrettet med direkte adgang til puslefaciliteter. En konvertering fra børnehavegruppe til vuggestuegruppe vil dog ikke alle steder kunne implementeres uden en bygningsmæssig ændring af de fysiske rammer. Grupperum til vuggestuebørn er defineret ved, at der er minimum 3m2 pr barn, plads til cirka 12 vuggestuebørn (minimum 36m2) og et puslerum i umiddelbar nærhed af grupperummet. Et grupperum til børnehavebørn er defineret ved, at der er 2m2 pr. barn og plads til cirka 22 børn (minimum 44m2). En konvertering fra børnehavegruppe til vuggestuegruppe vil, alt efter institutionernes nuværende fysiske rammer, således enten kræve en investering i ombygning og i nogle tilfælde ikke være hensigtsmæssig, f.eks. pga. begrænsede adgangsforhold til puslerum. Ligeledes er det ikke nødvendigvis muligt at udnytte alle kvadratmeter ved konvertering af børnehavegrupper til vuggestuegrupper optimalt.  

Det er forvaltningens vurdering, at det ved en ændret oprykningsalder vil være muligt at konvertere ledig børnehavekapacitet, svarende til ca. 115 vuggestuepladser i institutioner beliggende i Nord og Vest. Ved at foretage mindre konverteringer i alle institutioner i Nord og Vest skabes der mindst mulig indgriben og børn, der er skrevet ind i tilbud nu vil kunne bevare deres plads. De foreløbige beregninger resulterer i en forventet samlet omkostning på 0,8 mio. kr. til de bygningsmæssige ændringer der skal udføres ved omkonverteringen. Gennemføres konvertering af pladser efter denne model. vil der totalt set ikke vil være kapacitet til at indskrive flere vuggestuebørn i kommunen fra 2022 (se tabel 1).

Med forslaget om oprykning af børnehavealderen er forvaltningens vurdering, at en større andel af forældrene i den østlige del af kommunen vil på længere sigt blive tilbudt plads længere væk fra deres bopæl end tilfældet er i dag. Der er allerede i dag stor søgning til daginstitutioner i den østlige del af kommunen og derfor er kapaciteten i øst allerede under pres. Med en ny model for oprykningsalderen, vil presset på kapaciteten være endnu hurtigere fremtrædende og allerede fra 2018 vil der ikke være plads til alle nye vuggestuebørn i Øst. Forældre vil, erfaringsmæssigt søge plads på de institutioner i den nordlige og vestlige del, der ligger tæt ved den østlige del af kommunen og der er aktuelt  et overskud af børnehavepladser på de institutioner. Men da overkapaciteten på disse institutioner ikke imødekommer hele efterspørgslen fra øst, vil der derfor være behov for, drypvis, at konvertere børnehavepladser til vuggestuepladser i den øvrige del af kommunens institutioner i Nord og Vest.

Sammenfattende er det forvaltningens vurdering, at en generel ændring af tidspunkt for oprykning vil kunne realiseres, men forudsætter en investering i konvertering af grupperum/puslerum fra børnehave til vuggestue. Samtidig vil kommunens samlede kapacitet (antal pladser til rådighed) blive nedjusteret, og det vil allerede fra 2018 ikke være muligt at tilbyde pladser til alle der måtte ønske det i den østlige del af kommunen.

En konsekvens af forslaget kan ligeledes være, at nogle institutioner i den nordlige og vestlige del af kommunen vil opleve en ’svingdørseffekt’ idet forældre fra øst får en plads i nord eller vest, men vælger at skifte, så snart en plads bliver ledig i den østlige del af kommunen. Skal forslaget derfor realiseres, vil det samtidig være gavnligt at se på mulighederne for at udvide kapaciteten i den østlige del af kommunen.

Økonomi

I den udstrækning at beslutningsforslaget tiltrædes, vil der være en anlægsudgift på 0,8 mio. kr. ved konvertering af nogle af børnehavegrupperne til vuggestuegrupper, estimeret ud fra de foreløbige beregninger

Der er ikke afsat rådighedsbeløb i anlægsrammen til en sådan udgift.

Der er ingen driftsøkonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 57:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet oprykningsalderen til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for oprykning, og sikrer en ressourcetildeling, så alle børn får tildelt ressourcer som vuggestuebarn indtil det fyldte 3. år og idet den nuværende oprykningsalder i højere grad fremtidssikrer kapacitet til at optage børn i alle bosætningsdistrikter (nord, vest og øst)

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 275:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet oprykningsalderen til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for oprykning, og sikrer en ressourcetildeling, så alle børn får tildelt ressourcer som vuggestuebarn indtil det fyldte 3. år og idet den nuværende oprykningsalder i højere grad fremtidssikrer kapacitet til at optage børn i alle bosætningsdistrikter (nord, vest og øst).

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Resume

På baggrund af et forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om ændring i dagplejens oprykningsalder fra 2 år og 10 måneder til 3 år, blev sagen efter behandling i Børneudvalget den 6. marts 2017, Magistraten den 13. marts 2017 og Kommunalbestyrelsen den 20. marts 2017 tilbagesendt til behandling i Børneudvalget. Man ønskede belyst om der ved den daværende beslutning om oprykningstidspunkt til 2 år og 10 måneder, som blev vedtaget ved budget 2011, samtidig blev truffet beslutning om at vurdere oprykningsalderen igen, når der var overskydende kapacitet af pladser.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Nærværende indstilling skal ses i sammenhæng med indstillingen om generelt at hæve tidspunktet for overgang til børnehave, som ligeledes er forelagt for Børneudvalget den 12. juni 2017. Her belyses konsekvenser generelt ved ændring af oprykningsalderen.

På grund af det store pres på Frederiksberg Kommunes venteliste til en institutionsplads, blev det oprindeligt med budgetaftalen for 2009 besluttet at rykke oprykningstidspunktet til børnehaven fra 3 år til 2 år og 10 måneder. Denne model blev i de følgende år fulgt tæt og evalueret i forhold til indholdet af det pædagogiske tilbud og den høje kvalitet, som alle børn i Frederiksberg Kommunens dagtilbud, uanset alder, skal mødes af.

Som konsekvens af dette, indgik et bredt flertal i Kommunalbestyrelsen i efteråret 2010 en aftale om budgettet for 2011. Af budgetaftalen for 2011 fremgår følgende:

"Uanset den massive efterspørgsel på dagtilbud skal kvaliteten i dagpasningen fastholdes og udvikles. Forligspartierne afsætter derfor midler til at penge og resurser kan følge vuggestuebarnet indtil det fyldte 3. år, uanset hvornår det enkelte barn rykker i børnehave."

Dette betyder, at børn ressourcemæssigt anses for vuggestuebørn frem til de fylder 3 år, idet der følger normering og øvrige ressourcer svarende til et vuggestuebarn med over i den nye børnegruppe. Dette gælder uanset hvilket pasningstilbud børnene kommer fra (dagpleje eller vuggestuegruppe).  

For institutionernes vedkommende betyder det, at de tildeles den samme økonomi og skal yde den samme service til vuggestuebørn fra 2 år og 10 måneder, til de bliver 3 år, som til alle andre vuggestuebørn i institutionen, uanset om børnene fysisk rykker tidligere i børnehaven, end når de fylder 3 år.  

For dagplejens vedkommende betyder det, at børnene som hovedregel flytter til en integreret institution eller børnehave, når de er 2 år og 10 måneder, men at institutionerne tildeles den samme økonomi og skal yde den samme service som til et vuggestuebarn frem til barnet fylder 3 år. Nedenstående sagsfremstilling fra behandling i Børneudvalget den 6. marts 2017, Magistraten den 13. marts 2017 og Kommunalbestyrelsen den 20. marts 2017 belyser overgangen fra dagplejen til børnehaven.  

Forvaltningen har ingen registreringer af mundtlige aftaler, der blev indgået i forbindelse med budgetaftalen 2011, herunder at flyttetidspunktet til børnehave skulle stige til 3 år ved en eventuel senere gunstigere kapacitetssituation.

Sagsfremstilling fra mødet i Kommunalbestyrelsen den 20. marts 2017:

Forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om ændring i dagplejens oprykningsalder

Resumé

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om ændring i dagplejens oprykningsalder, blev den 10. oktober 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til, om der skal differentieres i oprykningsalderen, således børn fra dagplejen får en børnehaveplads, når de er 3 år fremfor når de er 2 år og 10 måneder, som er den gældende alder for oprykning.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

1. at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

Et mindretal i Magistraten (Sine Heltberg, Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro fremsatte i kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober 2016 nedenstående beslutningsforslag, som blev oversendt til behandling i Børneudvalget.

”Enhedslisten foreslår at ændre oprykningsalderen for den Frederiksbergske dagpleje, således at børn først bliver rykket fra dagplejen til børnehave i 3-årsalderen.

Motivation:

Når forældre vælger dagplejen til deres børn er det ud fra et ønske om at børnene de første år skal møde hjemlige og ikke så institutionaliserede rammer. Derfor må den naturlige konsekvens af Frederiksbergs politik om at børnehavealderen er 3 år, også betyde at dagplejebørn også først bliver rykket op i børnehave i 3-års-alderen." 

Overgangen til børnehave 

Som en del af budgetaftalen for 2011 blev det besluttet, at børnehavealderen fra 1. januar 2011 skulle hæves fra 2 år og 10 måneder til 3 år. Dette betyder, at børn ressourcemæssigt anses for vuggestuebørn frem til de fylder 3 år, idet der følger normering og øvrige ressourcer svarende til et vuggestuebarn med over i den nye børnegruppe. Dette gælder uanset hvilket pasningstilbud børnene kommer fra (dagpleje eller vuggestuegruppe). I praksis betyder det, at børn fra dagpleje som hovedregel flytter til en integreret institution eller børnehave, når de er 2 år og 10 måneder, men at institutionerne tildeles den samme økonomi og skal yde den samme service som til et vuggestuebarn frem til barnet fylder 3 år. Hermed sikres barnets tarv i overgangsperioden til børnehave, og der er ressourcer og ekstra fokus på børnenes forskellighed og individuelle behov, således at der kan skabes en tryg og god ramme til at starte i børnehave.

Inden et dagplejebarn er 2 år og 10 måneder, har dagplejeren og dagplejepædagogen pædagogisk vurderet, hvorvidt barnet er klar til at rykke op i en børnehavegruppe. Vurderes det, at barnet på et eller flere udviklingspunkter ikke er egnet til at rykke op i en børnehavegruppe, vil overgangen udsættes. Konkret var der dog ingen af de udmeldte dagplejebørn i 2016 og 2015, hvor det pædagogisk blev vurderet nødvendig at udsætte overgangen fra 2 år og 10.  

Som det ses i nedenstående skema, blev 26,7 % af børnene i 2016 efter forældrene eget valg udmeldt af dagplejen og overflyttet til en daginstitution, inden børnene var 2 år og 6 måneder. 36,7 procent af børnene blev udmeldt af dagplejen for at rykke direkte i en børnehavegruppe omkring 2 år og 10 måneder. I 2015 var det 25 procent af de udmeldte dagplejebørn, som tilvalgte en daginstitution før oprykningen til børnehave, og 45,5 procent der rykkede direkte i en børnehavegruppe. For både 2015 og 2016 valgte den resterende gruppe af udmeldte dagplejebørn enten at flytte ud af kommunen, skifte til privat børnepasning eller blot at udmelde sig.

Det gælder for børn i dagpleje som for børn i vuggestuer at, hvor det ud fra en vurdering af børnenes udvikling og deres tarv er nødvendigt at lade børnene blive i dagplejen efter de er 2 år og 10 måneder, er der mulighed herfor. Børn der går i dagplejen adskiller sig ikke fra børn i vuggestue, og overgangstidspunktet til en børnehavegruppe - med sin indbyggede fleksibilitet - er derfor efter forvaltningens vurdering lige fleksibelt for alle børn.

At forældre til et dagplejebarn skulle have et ønske om, at deres børn forbliver så længe som muligt i dagplejen, genkender forvaltningen ikke. Som det fremgår af den skematiske fremstilling vælger cirka en fjerdedel af forældrene til et dagplejebarn en daginstitutionsplads, inden alderen 2 år og 10 måneder, hvilket afspejler at forældrene også prioriterer at modtage det tilbud, som er i en daginstitution. 

Økonomi

Ingen.

 Borgmesterpåtegning

Ingen.

 Behandling

Børneudvalget den 6. marts 2017, Magistraten den 13. marts 2017, Kommunalbestyrelsen den 20. marts 2017.

 Historik

Indstilling 6. marts 2017, pkt. 16:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

 Indstilling 13. marts 2017, pkt. 121:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

1.at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Behandling

Børneudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 58:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 276:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet overgangstidspunktet fra dagpleje til børnehave i sin nuværende form imødekommer behov for individuelt tilpassede behov for overflytning.

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Resume

Der blev i maj 2015 opstillet en pavillon i skolegården på Skolen på Duevej for at løse skolens kapacitetsmæssige udfordring. Pavillonen skal nedtages i juni 2017. Der er afsat i alt 1,912 mio. kr. til udgifter til opstilling, leje og nedtagning af pavilloner, samt reetablering af skolegård. Heraf er 1 mio. kr. er anlægsbevilliget, de resterende midler, i alt 0,912 mio. kr. søges med denne sag anlægsbevilliget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 0,912 mio. kr. til den resterende leje samt udgifter til nedtagning af pavillon på Skolen på Duevej finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. marts 2015 at løse Skolen på Duevejs problemer med utilstrækkelig kapacitet i skoleåret 2015/2016 ved at opstille en pavillon med 2 undervisningslokaler i skolegården. Men pga. fortsat kapacitetspres blev perioden forlænget til også at omfatte skoleåret 2016/2017 med vedtagelsen af budget 2017. Herefter vil Skolen på Duevejs nye tilbygning stå klar. Pavillonen skal nedtages den 26. juni 2017, herefter skal reetablering af skolegården foregå, inden skolestart i august 2017.

Økonomi

Der er i alt afsat 1,912 mio. kr. til opstilling, leje af og nedtagning af en pavillon på Skolen på Duevej for at løse et midlertidigt kapacitetspres på skolen. Heraf er 1,0 mio. kr. anlægsbevilliget. De resterende 0,912 mio. kr. søges med denne sag anlægsbevilliget.

Fordelingen af udgifter til projektet ses i nedenstående tabel:

Der indtil nu været udgifter på projektet på 975 t.kr., fordelt på 435 t.kr. til montage, 77 t.kr. til honorar, samt 463 t.kr. til lejeudgifter for perioden juni 2015 til marts 2017. Der mangler således at blive betalt den resterende leje fra april 2017 til nedtagning i juni 2017, udgifter til demontage og nedtagning, samt reetablering af skolegård.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 15. maj 2017, Magistraten den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 15. maj 2017, pkt. 80:

Børne- og Ungeområdet indstiller

at der meddeles anlægsbevilling på 0,912 mio.kr. til den resterende leje samt udgifter til nedtagning af pavillon på Skolen på Duevej finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2017.

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 244:

Undervisningsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 0,912 mio. kr. til den resterende leje samt udgifter til nedtagning af pavillon på Skolen på Duevej finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2017.

Resume

I Budget 2017 blev der afsat budget til at forbedre udearealerne på Skolen på Nyelandsvej. Det oprindeligt planlagte projekt blev ændret, således at projektet blev optimeret og nytænkt udfra et landskabsprojekt, der omfatter en helhedsplan for alle udearealerne. Den nye plan er udtænkt i et samarbejde mellem skolens ledelse, skolens bestyrelse, elevrådet og forvaltningen.

På kommunalbestyrelsesmøde den 20. marts 2017 blev der givet projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr., således at forundersøgelser, landinspektøropmåling, miljøundersøgelse og landskabsprojekt kunne igangsættes.

Landskabsprojektet er udbudt i maj 2017 med licitation den 22 maj 2017.

Licitationen viser, at der ikke indenfor det afsatte budget er mulighed for at realisere projektet men kun dele heraf.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at anlægs- og belægningsdelen af projektet igangsættes,

2. at der gives en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

3. sagen oversendes til drøftelserne vedr. budget 2018-2021 vedr. manglende midler subsidiært til behandling ved 3. forventet regnskab vedr. ikke forbrugte anlægsmidler.

Sagsfremstilling

Skolen på Nyelandsvej er en af de skoler på Frederiksberg med mindst udeareal. Samtidig er skolens nuværende udearealer nedslidte, og anvendelsen er ikke hensigtsmæssig.

Derfor blev der i Budget 2017 afsat 2,5 mio. kr. til projektet Udearealer – Skolen på Nyelandsvej, hævet terrasseoverdækning af p-areal med formålet at øge skolens udeareal.

I det budgetlagte projekt var det planlagt at etablere ca. 500 m2 udeareal i direkte forbindelse med eksisterende skolegård ved at bygge et hævet plateau over CBS parkeringsareal, der ligger lavere end skolegårdsniveau. Arealet ligger i forlængelse af udearealet for Skolen på Nyelandsvej bag Frederiksberg Centret. Idet arealet var ejet af CBS var der i projektet forudsat erhvervelse af arealet ved mageskifte med  en matrikel ejet af Frederiksberg Kommune og beliggende ved Kilen. Det har imidlertid vist sig at etableringsomkostningerne for et hævet udeareal over parkeringspladserne vil være for store sammenholdt med det effektive legeareal der kan opnås. Da det har været udelukket at nedlægge P-pladserne på arealet (17 stk.), er der i den videre udvikling af projektet – i dialog med skolebestyrelsen og skolens ledelse og med inddragelse af elevrådet – fokuseret på at opgradere udearealet ved at nytænke projektet og ved at samtænke udearealerne med naboerne; børneinstitutionen Æblehaven og professionshøjskolen Metropol. På den baggrund har det været ønsket at optimere og nytænke skolens udearealer, således at der opnås en bedre udnyttelse og brugsværdi, uden at inddrage arealet over CBS parkeringsareal.

Samtænkning/helhed:

Udearealerne på skolen består principielt af 3 større uderum der ligger forskudt diagonalt. Ved at åbne udearealerne og fjerne fysiske barrierer i form af eksisterende hegn, plantekasser mv. og inddrage stiarealet, der i øjeblikket er afgrænset med hegn langs "Æblehaven" kan der opnås et åbent og luftigt samlet skolegårdsareal, med karakter af bypark, der på en gang forbedrer forholdene for skolens elever, Æblehaven, Metropol og Frederiksbergs borgere iøvrigt.

Det udbudte landskabsprojekt tilbyder en række forbedringer for alle omgivende interessenter, Skolen, børneinstitutionen Æblehaven og professionshøjskolen Metropol.

Specifikt:

Der er i øjeblikket placeret 10 p-pladser tæt på Æblehaven. Disse p-pladser omplaceres således, at de koncentreres som tosidige parkeringer i sammenhæng med det nuværende parkeringsareal under gymnastiksalen. Arealet for landskabsprojektet ligger på samme matrikel, og der er således tale om rokeringer indenfor egen matrikel. Se i øvrigt bilag vedr. planforhold og byggetilladelse.

Den tosidige parkering afsluttes mod Æblehavens hovedindgang med vendeplads der afsluttes med pullerter. Herved bliver arealet mellem Æblehaven, Skolen ved Nyelandsvej og Professionshøjskolen Metropol inddraget som et fælles udeareal, der udvider det eksisterende skolegårdsareal.

Det nye skolegårdsareal beriges med siddepladser, bord-bænke arrangementer og begrønnes med 3 stk. nye træer, således at dette tidligere P-areal indgår som et nyt attraktivt udeareal til mere rolige aktiviteter og udendørs undervisningsaktiviteter i skolegårdsområdet, og som også kan anvendes af Æblehaven og Metropol til fælles glæde for alle.

Hegnet langs stien mellem Æblehaven og Skolen fjernes, således at stiarealet indgår i det udvidede skolegårdsareal. Stiforbindelsen, fra boligbebyggelsen Frederiks Have til Frederiksberg Centret, bevares som en højtbeliggende sti langs de nye terrasser der etableres langs det midterste skolegårdsareal. Det midterste skolegårdsareal nyetableres med nye belægninger og terrasser der flankerer en langsgående ”dalsænkning” der forbinder de 3 skolegårdsarealer. De største eksisterende træer bevares og der tilføres i alt 7 stk. nye træer. Et system af faste søjler, en ”søjleskov” udgør det bærende element i et nyt sammenhængende bevægelsesareal/klatrebane, der har en stor fleksibilitet og kan varieres og suppleres efter behov. Der etableres en ”bevægelsesskive/ karrussel” der også er et attraktivt fælles legeredskab. Det eksisterende store ”edderkoppeklatrestativ” bevares. Under alle legeredskaber kommer forskriftsmæssige faldunderlag/gummibelægning. Projektet ses i bilaget : Situationsplan Skolen på Nyelandsvej.

Der er undersøgt mulighed for integrering af skybrudssikring i projektet i form af forsinkelsesbassin, nedsivning e.lign. Miljøafdelingen vurderer ud fra en helhedsbetragtning at sådanne tiltag ikke er relevante i dette projekt.

Proces/tidsplan:

Licitationsresultatet forelægges hermed til politisk stillingtagen.

Indledende arbejder planlægges udført i skolesommerferien med opstart ultimo juni, såfremt dette besluttes.

Da skolen og skolegårdsarealet skal fungere i udførelsesfasen, tænkes de konkrete anlægsarbejder etape delt, således at del af skolegården kan fungere, mens den øvrige del nyanlægges.

Licitationsresultat

Licitationsresultatet blev 3,25 mio. kr. til udførelse af projektet.

Bevillingen finansieres kun delvis via det afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. i 2017 til Udearealer – Skolen på Nyelandsvej. Der er marts 2017 givet projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. Der er således et resterende rådighedsbeløb på 2,0 mio.kr.

Det er nødvendigt at tilføre 1,25 mio. kr., såfremt hele projektet skal udføres.

Hvis projektet kun delvist udføres får man:

Omlægning og terrænregulering af det midterste skolegårdsområde med terrasser langs Æblehaven. Det eksisterende hegn langs sti mellem Æblehaven og skolen fjernes så stien indgår i skolegårdsarealet, og der bliver mere visuelt åbenhed og sammenhæng i udearealet mellem Æblehaven og skolen. 4 stk. nye træer i det midterste område. Ny belægning i hele det midterste område inkl. nyt faldunderlag under eksisterende ”edderkoppe klatrestativ”.

Omlægning af P-pladser, så det tidligere P-areal (arealet mellem Æblehaven og Metropol) indgår i skolegårdsarealet.

Udgifterne til det reviderede projekt beløber sig hermed til 2,5 mio. kr., som fordeler sig med 2,05 mio. kr. til håndværkerudgifter, 0,2 mio. kr. til uforudsete udgifter, 0,2 mio. kr. til honorar, samt 0,05 mio. kr. til øvrige omkostninger.

Hvad udestår til eventuelt senere:

Udgår: 3 stk. nye træer og 3 sidde/opholdsgrupper på det tidligere P-areal ved æblehaven (eller sagt på an anden måde: Der gøres fysisk intet ved det tidligere P-areal). Området er i projektet tænkt som et stilleområde med træer og sidde/ opholds grupper også til udendørs undervisningsformål. Uden ændringer vil det kunne anvendes til legeareal, men der vil ikke være redskaber eller anden inventar.

Ingen legeredskaber i det midterste område:

Udgår: Karrussel inkl. faldunderlag,

Udgår: Klatrebane/søjleskov inkl. faldunderlag, (der er nu hvor der alligevel laves anlægsarbejder er god en mulighed for at etablere dette fleksible stykke skolegårdsinventar, hvor funktionerne enkelt kan ændres så der bliver varieret leg/bevægelse. Søjlerne kræver fundamenter som jo nu vil være hensigtsmæssige at indbygge, hvor vi alligevel har jordarbejder i forbindelse med de øvrige terrænarbejder).  

Merudgifterne beløber sig i givet fald til 1,25 mio. kr., som fordeler sig med 0,4 mio. kr. til træer og møbler, 0,6 mio. kr. til legeredskaber samt 0,25 mio. kr. til uforudsete udgifter, øvrige omkostninger og honorar.

Økonomi

Der er til anlægsprojektet afsat et rådighedsbeløb i 2017 på 2,5 mio. kr., hvoraf det er givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering.

Der søges om anlægsbevilling på det resterende rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 12. juni 2017, Magistraten den 19. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at anlægs- og belægningsdelen af projektet igangsættes,
2. at der gives en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

Indstilling 19. juni 2017, pkt. 279:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at anlægs- og belægningsdelen af projektet igangsættes,

2. at der gives en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

3. sagen oversendes til drøftelserne vedr. budget 2018-2021 vedr. manglende midler subsidiært til behandling ved 3. forventet regnskab vedr. ikke forbrugte anlægsmidler.

Resume

Rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted har stillet forslag om sportsklubbers brug af kommunens byvåben. Hermed følger forvaltningens vurdering.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet, samt at byvåbnet kan anvendes ved foreninger med særlig tilknytning til Frederiksberg.

Indstilling

Sagsfremstilling

Beslutningsforslag:

Rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted har stillet følgende forslag om sportsklubbers brug af kommunens byvåben:

”København har givet alle foreninger i København som kommunen støtter, lov til at bruge kommunens byvåben hvis de ønsker dette. V vil gerne foreslå, at Frederiksberg Kommune gør det samme, overfor alle de sportsforeninger som er på Frederiksberg og som modtager kommunal støtte. Vi mener, at et er en fin måde at gøre opmærksom på, at kommunen støtter sporten og foreningslivet”.

Forvaltningens vurdering:

Af den kommunale styrelseslov § 4, stk. 2 fremgår det, at Kommunevåben og –segl, der er registreret . . . . . er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.

I den kommenterede styrelseslov fremgår det imidlertid, at ministeriet har modificeret sin tolkning af ovenfor refererede passus således, at en kommunalbestyrelse kan tillade foreninger, institutioner eller lignende med hjemsted i kommunen at benytte våbenet i forbindelse med foreningens navn. Samtidig nævnes det specifikt, at en kommunalbestyrelse ikke kan tillade en kommerciel anvendelse af kommunens våben.

Forvaltningen finder således ikke, at der efter en konkret ansøgning vil være nogen formel hindring for at tillade de under folkeoplysningsloven godkendte, frivillige idrætsforeninger på Frederiksberg at benytte byvåbnet sammen med foreningens navn på f.eks. spillertrøjer. Det kan i denne sammenhæng oplyses, at der i øjeblikket er knapt 100 godkendte frivilligt folkeoplysende idrætsforeninger på Frederiksberg.

Forvaltningen er bekendt med, at der i pressen (Berlingske 19. april d.å.) har været spekulationer om, hvorvidt FCK kan benytte det kommunale byvåben.

FCK er som en del af Parken Sport og Entertainment et børsnoteret aktieselskab, som er hjemmehørende i Københavns Kommune (P. H. Lings Alle 2). Selvom FCK har træningsfaciliteter på Jens Jessens Vej og lejer sig ind på  KB’s baner, så er det formelle (juridiske) hjemsted altså København. Da der ikke er tale om en godkendt folkeoplysende forening, og da FCK i øvrigt ikke er hjemmehørende på Frederiksberg, oppebærer denne fodboldklub heller ikke støtte fra Frederiksberg Kommune. Når det gælder banebenyttelse gælder det, at to af de tre baner, som FCK træner på Jens Jessens Vej, er ejet af KB, mens den tredje bane er ejet af Frederiksberg Kommune, men udlejet til KB, som videreudlejer den til FCK.

Da der dels er er tale om et kommercielt aktieselskab, dels et selskab der er hjemmehørende i København, er der efter forvaltningens opfattelse ikke hjemmel for at tillade FCK at benytte det kommunale byvåben på Frederiksberg.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune på deres møde den 18. maj i år har besluttet, at idrætsklubber med hjemsted eller hjemmebane i Københavns Kommune har mulighed for at indgå gensidigt bebyrdende aftaler på markedsvilkår med kommunen om brug af kommunens byvåben på spillertrøjer. Ved fastsættelsen af markedsværdien lægges der vægt på værdien af kommunens branding ved klubbens brug af kommunens byvåben på spillertrøjerne på den ene side og værdien for klubbernes brug af byvåbnet på den anden side.

Økonomi

Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne sag.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 64:

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2017 at oversende følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om skaterbaner på Frederiksberg til Kultur- og Fritidsudvalget: ”SF foreslår, at der iværksættes en kortlægning af potentielle placeringer af en eller flere skaterbaner på Frederiksberg.” I sagen følger forvaltningens svar.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forvaltningen allerede har foretaget den foreslåede kortlægning.

By- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2017 at oversende følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om skaterbaner på Frederiksberg til Kultur- og Fritidsudvalget:

”SF foreslår, at der iværksættes en kortlægning af potentielle placeringer af en eller flere skaterbaner på Frederiksberg.”

Forslaget blev stillet med følgende begrundelse: ”I SF ønsker vi at skabe en by for alle, og ungdommen og især skaterne har brug for bedre udfoldelsesmuligheder på Frederiksberg. Når først en analyse har peget på potentielle placeringer, kan vi sammen med Ungerådet og en nedsat skaterbrugergruppe komme videre til konkrete anbefalinger af placering og omfang, som kan udmønte sig i et konkret budgetforslag. I den sidste ende ønsker SF endvidere, at mulighederne for fondsfinansiering afdækkes.”

Forvaltningens svar

Indledningsvist kan det nævnes, at der allerede er en ny skaterbane på vej i Grøndalen som led i reetableringen (forskønnelsen) af Grøndalen efter byggeriet af Flintholm Svømmehal. Skaterbanen forventes indviet ultimo 2017. Også ved KU.BE er der i september 2016 åbnet en skatefacilitet. Der er endnu ikke overblik over brugen af de nye faciliteter og dermed heller ikke for behovet for yderligere faciliteter.

Etableringen af udendørs skaterbaner på Frederiksberg vil være i tråd med både Frederiksbergstrategien 2016 og Kultur- og Fritidspolitikken 2015-2018, og hvoraf det fremgår, at byens fritidsfaciliteter og tilgængeligheden hertil spiller en vigtig rolle som led i at sikre borgerne - såvel børn som voksne - de bedste rammer for et sundt og aktivt hverdagsliv.

Dette gælder også faciliteter i byens rum som bl.a. skaterbaner, og hvor der er fokus på at prioritere faciliteter og attraktive byrum, som giver mulighed for rekreative ophold, leg, forskellige aktiviteter og møder mellem mennesker og generationer. Frit tilgængelige fritidsfaciliteter i byens rum som bl.a. skaterbaner bidrager til byens liv samt inspirerer til rekreation, leg, motion og bevægelse – især for Frederiksbergs stadig flere børn og unge (og såvel for drenge som piger).

Frederiksberg Kommune er dog med sine omkring 105.000 indbyggere og en størrelse på 8,7 km2 særligt udfordret, når det gælder at finde ledige arealer i byens rum til nye faciliteter - heriblandt skaterbaner.

Samtidig er de udendørs skaterbaner en byrumsfacilitet, som forudsætter en vis størrelse ift. brug og funktionalitet samt et særligt fokus på omgivelserne og afstanden til naboer. En skaterbane på Frederiksberg vil - uanset placering - ligge mere eller mindre tæt på naboer, anden bebyggelse mv. Ved den eksisterende skaterbane på Nordens Plads har der været beboerklager pga. støj, ligesom der har været modstand mod etablering af en skaterbane i Grøndalen fra beboerne i området pga. frygt for støj og lys.

Forvaltningen har lavet en kortlægning af potentielle placeringer af eventuelt nye skaterbaner på Frederiksberg til børn og unge. Placeringen kan enten være isoleret eller i tilknytning til eksisterende (eller kommende) faciliteter/institutioner/anlæg i byen.

Kortlægningen er sket i et samarbejde mellem Kultur og Fritid og By- og Miljøområdet, mens Børne- og Ungeområdet samt Frederiksberg Idræts-Union (FIU) har været inddraget ift. mulige, potentielle placeringer af skaterbaner i tilknytning til hhv. kommunens skoler og idrætsanlæg.

Foruden økonomi spiller parametre som fx planforhold (lokalplan), ledige arealer, matrikelforhold, ejerskab, tidsperspektiv, omgivelser, (afstand til) naboer, design, belægning og evt. støjgener også ind i kortlægningen og kvalificeringen. De forskellige muligheder og forbehold ved de kortlagte potentielle placeringer (forslagene) vil derfor skulle konkretiseres yderligere i en videre proces.

Det samme gælder fx også ift. daglig drift, regulering af (omfang af) brug, belysning og evt. styring heraf (ift. brug), graffiti og behandling heraf, toiletfaciliteter, opstilling af affaldsspande samt mulige, støjdæmpende tiltag. Hertil kommer mulighederne for at sammentænke skaterbaner med fx klimatilpasning (fx Lokal Afledning af Regnvand, LAR) og ift. at tilpasse faciliteterne til de ønskede aktiviteter og målgrupper (drenge/piger, skateboard, løbehjul, rulleskøjter, BMX-cykler mv.).

Der er alene set på mulige, potentielle placeringer af nye skaterbaner i det udendørs byrum. Det skal imidlertid nævnes, at der i andre kommuner også er gode erfaringer med at etablere og drive indendørs skaterhaller (fx Copenhagen Skaterpark og Streetmekka i København, Multihallen i Rødovre, Tapperiet Skaterpark i Køge og skaterhallen Hal12 i Roskilde).

Oversigt over potentielle placeringer af udendørs skaterbaner:

Skaterbane ved eksisterende idrætsanlæg

For så vidt angår en placering af en skaterbane i forbindelse med eksisterende idrætsanlæg i byen, vurderer FIU, at det umiddelbart er svært at finde en oplagt placering, hvor der areal- og omgivelsesmæssigt er plads til en skaterbane på terræn. På Nandrupvej Idrætsanlæg er der dog en asfalteret og ubenyttet plads, hvor der tidligere var opstillet en midlertidig skolebygning. Men med et forholdsvist lille areal og en placering ret tæt på beboelse, vurderer forvaltningen og FIU umiddelbart, at pladsen ikke vil være optimal ift. at huse en skaterbane.

Skaterbaner langs Den Grønne Sti

Det skal nævnes, at en placering af skaterbaner langs Den Grønne Sti, der går gennem det meste af Frederiksberg, også er blevet kortlagt. Men det vurderes i samråd med By- og Miljøområdet, at der ikke vil være plads til en eller flere skaterbaner på denne ellers aktivitetspotentielle strækning.

Økonomi

Der er ikke udgifter forbundet med udarbejdelsen af den ønskede kortlægning, idet ressourceforbruget er afholdt inden for forvaltningens administrative ramme.

Der er derimod udgifter forbundet med at etablere en skaterbane. Anlægsudgiften til en (permanent) skaterbane skønnes at ligge på omkring 1 mio. kr. og op. Beløbet vil afhænge af banens størrelse, placering og materialer samt foranstaltninger ift. omgivelser og omfang af eventuelle støttefaciliteter (belysning, opholdsmøbler, toiletter mv.).

Det kan bemærkes, at den kommende skaterbane i Grøndalen (del af forskønnelsen) på 150-200 m2 vil koste omkring 1 mio. kr. inkl. rådgivning og belysning, mens den store skaterpark i Fælledparken i København på godt 4.600 m2 (indeholdende flere skaterbaner) har kostet omkring 23 mio. kr. (opført i 2011).

Foruden anlægsudgiften kommer der også den afledte drift, hvor størrelsen på dette beløb tilsvarende vil afhænge af de samme parametre ift. anlægsudgiften, som er nævnt ovenfor.

Skal der arbejdes videre med etablering af en skaterbane, bør der desuden afsættes midler till inddragelse af eksterne, faglige rådgivere og et beløb til årlig drift og vedligehold. 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017, By- og Miljøudvalget den 12. juni 2017 (til orientering) samt Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 65:

Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forvaltningen allerede har foretaget den foreslåede kortlægning.

Resume

Der er udarbejdet en revideret vedtægt for Folkeoplysningsudvalget, hvor der er foreslået enkelte indholdsmæssige og redaktionelle ændringer ift. den gældende vedtægt. Folkeoplysningsudvalget har godkendt forslaget den 21. marts. Vedtægten skal godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvilket er formålet med denne sag.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de reviderede vedtægter for Folkeoplysningsudvalget godkendes.  

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsudvalget har på sit møde den 21. marts godkendt et forslag til revideret vedtægt for udvalget, som er vedlagt som bilag. Forslaget rummer enkelte indholdsmæssige justeringer og herudover en række redaktionelle ændringer.

De indholdsmæssige justeringer omfatter:

 § 5. stk. 3:

Ved et medlems forfald til et enkelt møde åbnes der mulighed for, at også medlemmet selv, og ikke som nu kun formanden kan indkalde suppleanten. Det forudsætter dog, at formanden orienteres herom.

§ 6. stk. 2:

Omkring valg af brugerrepræsentanter til udvalget foretages en korrektion, således at det anføres, at det er repræsentanter for aftenskolerne, der kan vælges og ikke, som det er skrevet i dag medlemmer af aftenskolerne. Det er kun på foreningsområdet, der opereres med medlemmer.

§ 9. stk. 3:

Der er indsat en ny bestemmelse, hvorefter referater af udvalgets møder offentliggøres på kommunens hjemmeside.

§ 9. stk. 4:

Der er indsat en ny bestemmelse, hvorefter sager, som indeholder fortrolige oplysninger, der er undergivet tavshedspligt behandles på lukket dagsorden.

Herudover er der foretaget en gennemskrivning af redaktionel karakter.

Økonomi

Der er ikke økonomi forbundet med indstillingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 68:

Serviceområdet indstiller, at de reviderede vedtægter for Folkeoplysningsudvalget godkendes.  

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet forslag om gratis museumsbesøg til udsatte unge under 25 år. I sagen følger forvaltningens svar.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes, idet indsatsen indtænkes i udmøntning af projekt "kultur til socialt udsatte", hvor ungegruppen bør medtages.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. april 2017 beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om gratis museumsbesøg til udsatte unge under 25 år til Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningsforslag:

Kommunalbestyrelsen beslutter, at udsatte unge op til 25 år skal have gratis adgang til byens museer.

Begrundelse:

Frederiksberg har fantastiske museer, som giver os mange forskellige kulturelle input. Lige fra guldalderkunst i Bakkehusmuseet, skæv samfundshistorie på Revy- og Storm P. Museet til storladne udstillinger med høj international kvalitet i Cisternerne. Oplevelser som er med til at forme os og beskrive vores fælles historie både her på Frederiksberg og i Danmark.

Byens museer og museumsbesøg bør være en naturlig del af unge menneskers dannelse. Kultur er nemlig vigtig for vores selvforståelse og identitet. Kultur er indsigt og udsyn. Den er sammenhængkraft og kan være en social løftestang. Internationale erfaringer viser, at socialt udsatte børn, der får lov til at opleve kunst af høj kvalitet, også præsterer bedre i boglige fag. Desværre kommer udsatte børn og unge ofte fra hjem, hvor man ikke har tradition for at benytte sig af disse kulturtilbud. Og dem både kan og skal vi gøre en særlig indsats for.

Derfor foreslår Socialdemokratiet, at udsatte unge op til 25 år skal have gratis adgang til byens museer.”

Forvaltningens svar:

Indledningsvist skal oplyses, at alle børn op til 18 år har gratis adgang til alle museerne under Frederiksbergmuseerne. Forslaget omhandler således reelt en udvidelse for en udvalgt gruppe (socialt udsatte) i alderen 18-25 år. I forhold til det konkrete beslutningsforslag er det grundlæggende en udfordring, at definere gruppen "udsatte unge", som forslaget er målrettet. Hvem er de mere præcist og hvordan skal de kontaktes?

Frederiksbergmuseerne oplyser, at de desværre ikke har data på, hvor mange unge mellem 18 og 25 år, der årligt besøger museet, da studerende og pensionister betaler samme reduceret pris og registreres samlet. Der kan derfor ikke gives et rimeligt estimat på, hvad udvidelsen af den fri adgang evt. vil koste museet i tabt billetindtægt. Frederiksbergmuseerne oplyser, at de løbende giver fri entre til større grupper fx væresteder og støtteorganisationer samt at de samarbejder med bl.a. Røde Kors om udvikling af tilbud til udsatte borgere - herunder ensomme ældre, folk med angst, sårbare familier o.a.  

Frederiksbergmuseernes ledelse pointerer desuden, at ud fra de erfaringer museet har gjort sig gennem tiden med at invitere socialt udsatte, fåes de bedste resultater (målt i antal deltagere og engagement), når de samarbejder med organisationer og institutioner som allerede har kontakten til disse borgere. Endvidere pointeres at erfaringen generelt i kulturverdenen er, at gratis adgang til grupper af "udsatte unge" ikke får dem til at benytte sig af de givne tilbud. Der skal mere til. Dette understøttes af medarbejdere i kommunen, der arbejder indenfor det boligsociale felt; unge der kommer fra udsatte hjem, hvor der ikke er tradition for at besøge museer eller deltage i øvrige kulturelle tilbud kan ikke forventes pludseligt at opsøge kulturtilbud, fordi adgangen til det bliver gjort gratis. Der er andre barrierer, der også skal overvindes og nye vaner og traditioner der skal grundlægges.

Forvaltningen konkluderer derfor, at det konkrete forslag om at udvide den gratis adgang for udsatte unge i alderen 18-25 år til byens museer, dels vil være svært at administrere i praksis, dels ikke vil få den ønskede virkning som element i de unges dannelse pga manglende benyttelse af tilbuddet. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en tidlig indsats, så der i de udsatte familier, mens børnene er små, skabes tradition for at benytte og opsøge kultursteder og -oplevelser, herunder Frederiksbergs lokale museer. I stedet foreslås indsatsen derfor indtænkt i konceptet "Kulturstilladset", der er et nyt tværfagligt netværk i regi af "kultur til socialt udsatte" til understøttelse af udsatte børnefamiliers deltagelse i Frederiksbergs kulturliv. Konceptet beskrives i sagen "Opfølgning - kultur til socialt udsatte børnefamilier". Idéen i konceptet er at skabe netværk og brobygning mellem medarbejdere og foreninger, der kender målgruppen, til dem der udbyder kultur. Planen er, på baggrund af erfaringerne fra projektet omhandlende børnefamilier, at udbrede konceptet til andre målgrupper inden for "socialt udsatte".

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget kan ikke umiddelbart opgøres. Hvis forvaltningens forslag om indtænkning i projekt "Kultur til socialt udsatte" imødekommes, kan det afholdes af en eksisterede pulje afsat hertil.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017, Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017.

Historik

Indstilling 12. juni 2017, pkt. 73:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes, idet indsatsen indtænkes i udmøntning af projekt "kultur til socialt udsatte".