Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 28. januar 2019 kl. 19:00 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

Foretoges.

Flemming Brank deltog ikke i sagens behandling.

"Hører sagen om Frederiksberg Boligfond og kommunens tinglyste forkøbsret under Magistraten?

Hvis det er tilfældet, hvorfor valgte borgmesteren da at lade formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget svare for sig på spørgsmål stillet af SF på kommunalbestyrelsesmødet den 3. december 2018, samt i forhold til samme emne sendt fra borgerne til borgmesteren, at henvise til formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget?"

Sagsfremstilling

Foretoges.

Flemming Brank deltog ikke i sagens behandling.

"Formanden for Frederiksberg Boligfond har udtalt, at Fonden ikke har en særlig social profil. Deler borgmesteren denne anskuelse, og hvilke overvejelser får det borgmesteren til at gøre sig om samarbejdskonstruktionen med Frederiksberg Boligfond?"

Sagsfremstilling

Foretoges.

"Landskabsarkitekt Lars Alva-Jørgensen fra Opland Arkitekter retter i Politiken - Byrum, kraftig kritik af kommunens prioriteringer i forbindelse med klima-innovationspartnerskaber. Han skriver:

"Et sted i processen er byudviklingsprojektet som udgangspunkt blevet glemt, hvor pladsen til de grønne og rekreative elementer er druknet på bekostning af krav til parkeringspladser.

Biler i byen vil med stor sandsynlighed fylde mindre i fremtiden, hvorfor de nuværende parkeringskrav bør vokse fra vanetænkningen."

Mener borgmesteren, at det er en kritik, som bør føre til ændrede prioriteringer på Frederiksberg?"

Sagsfremstilling

Foretoges.

"I Enhedslisten mener vi, at det er vigtigt, at Frederiksberg er en socialt bæredygtig by, hvor også borgere med en lav indkomst har råd til at bo.

Derfor har vi følgende spørgsmål til Borgmesteren:

• Er borgmesteren enig med Enhedslisten i, at også folk med lave indkomster, både nu og i fremtiden, skal kunne bo på Frederiksberg?
• Hvorledes vil borgmesteren sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med billige boliger på Frederiksberg, så kommunen fortsat har mulighed for at henvise borgere med et akut boligbehov?
• På hvilken måde mener borgmesteren, at et eventuelt salg af de kommunale beboelsesejendomme passer ind i en socialt bæredygtig boligpolitik?"

Sagsfremstilling

Foretoges.

Flemming Brank deltog ikke i sagens behandling.

"Det fremgår af pressens dækning af sagen om Frederiksberg Boligfonds salg af ejendomme, at Frederiksberg Kommune har opnået udvidet anvisningsret til lejligheder.

Kan borgmesteren oplyse, hvad værdien af denne ekstra anvisningsret kan anslås til?

Kan borgmesteren endvidere oplyse, hvilken pris kommunen skulle betale, hvis kommunen havde udnyttet sin forkøbsret til de ejendomme, Frederiksberg Boligfond sælger, efter de retningslinjer, der er fastsat i det tinglyste skøde fra 1932?"

Sagsfremstilling

Oversendtes til Ældre- og Omsorgsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

"SF foreslår, at kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg kommune tager initiativ til et samarbejde med GivBlod under Region Hovedstaden, således at Den Mobile Blodbank atter vil kunne komme til Frederiksberg rådhus, så kommunens medarbejdere kan donere blod.

Begrundelse:

Blod redder liv - så kort kan det egentlig siges. For år tilbage kom Blodbanken lejlighedsvis til rådhuset for at gøre det nemt for medarbejderne at donere blod. Det bør atter ske. For meget kan siges om medarbejderne på rådhuset, men blodfattige er de ikke.

I SF tror vi på, at det vil kunne øge mængden af bloddonorer, hvis der fra politisk og ledelsesmæssigt hold bakkes op om, at der når Blodbanken kommer på besøg, kan doneres blod i arbejdstiden. Idet kroppen hurtigt genskaber de 450 ml blod er det vurderingen, at tapningen ikke vil have negativ indflydelse på den enkelte medarbejders arbejdsevne, hvorfor der reelt er tale om et effektiviseringsforslag uden afledt servicereduktion.

SF finder endvidere, at det vil være et klart signal fra kommunen om opbakning til Blodbankens livsnødvendige arbejde."

( Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

"Vores skoler er udfordret i disse år med tiltagende flere børn med særlige behov, der skal inkluderes i den almindelige skole, modtageklasser på skolerne og et forholdsvis højt forbrug af vikarer på skolerne, hvilket dokumenteres af svar fra forvaltningen.

Især i udskolingen bliver eleverne ofte sendt hjem, hvis der er sygdom blandt lærerne, og i de øvrige trin er det ofte lidt tilfældigt, hvad der foregår i de vikardækkede timer.

Jeg vil derfor stille et forslag om, at skolerne får mulighed for at anvende den digitale læringsportal "Fortælletid", som er målrettet grundskolen.

Her møder børnene professionelle fortællere, historierne er tilpasset klassetrin og undervisning og er ledsaget af fagligt relevant undervisningsmateriale.

I de vikardækkede timer vil de gode historier understøttet af læringsmaterialerne hjælpe vikaren til at levere et højt niveau af faglighed såvel i den akutte som i den planlagte vikartime.

Fortælletid har i længere tid har været brugt på Lindevangsskolen, hvor Jens Hammer er meget glad for det, og er i øjeblikket på prøve på skolerne på Duevej og La Cour Vej.

Portalen dækker de fleste fag og sprog, inkl. matematik, fysik, geografi, natur og teknik, samfundsfag (herunder FN's 17 verdensmål).

Et års abonnement er inkl. ledsagende undervisningsmateriale.

For yderligere information se www.fortælletid.dk."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

"Ordentlige flygtningeboliger

Socialdemokratiet foreslår, at flygtninge tilbydes ordentlige, permanente boliger, når de bor på Frederiksberg.

Flygtningedebatten er hård i Danmark, og der er strammet meget op. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at de flygtninge, som kommunen får tildelt fra staten, får de bedste muligheder for at blive integrerede, selvforsørgende og gode samfundsborgere. At familier, der har levet i frygt på flugt, får tryghed.

En ordentlig bolig er væsentlig for at starte et godt liv op på ny. Det giver tryghed for en familie, der har været på flugt, at vide, at her kan I bo fremover. Nu skal I ikke længere flytte fra sted til sted i uvished.

Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2019 afskaffet retskravet om, at kommuner skal tilbyde permanente boliger til flygtninge.

Socialdemokratiet foreslår, at Frederiksberg Kommune ikke benytter sig af den mulighed i den nuværende situation. Såfremt antallet af flygtninge måtte stige markant, kan spørgsmålet tages op til fornyet overvejelse."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

"Forslag om pilotprojekt med installation af lyddæmpende kunstværk på en skole og i en daginstitution, samt evaluering af dette

Der er ingen tvivl om, at støj på arbejdspladsen betyder meget for arbejdsmiljøet, såvel fysisk som psykisk, hvilket besøg på flere af vores skoler også viser med klager over støjgener, især i mindre klasseværelser.

Skoler og institutioner, hvor der er mange mennesker samlet på et ind imellem forholdsvis lille indeareal, er klart steder, hvor støjgener ofte forekommer og påvirker alle, der har deres daglige gang de steder, såvel børn som voksne. Hvis der er meget støj eller dårlig akustik i et rum, øger det risikoen for dårligere koncentration og heraf følgende dårligere indlæring. Det er også bevist, at støj øger risikoen for stress.

Heldigvis er der en mulighed for at afhjælpe dette på en forholdsvis enkel måde.

EVIDENSBASERET LØSNING

Der findes i dag væginstallationer, som er fundet gode til at forbedre akustik gennem udførlig testning på fx DTU.

(se vedhæftede rapport i pdf-fil).

LOKAL FORANKRING

Et eksempel kunne være et pilotprojekt i samarbejde med det lokale erhvervsliv på Frederiksberg.

Her kan nævnes den lokale billedkunstner Karin Olesen (der har galleri på Gl. Kongevej og også er borger på Frederiksberg), som i flere år har arbejdet med lyddæmpende og akustikforbedrende installationer bl.a. på skoler i Jylland. Disse jyske skoler har givet en meget fin tilbagemelding på deres oplevelser af støj før og efter besøg af billedkunstneren og installationer af hendes arbejder.

FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Udsmykningerne skulle som i det nævnte eksempel udelukkende være lavet af økologiske genbrugsmaterialer, være slidstærke og brandsikre samt testet som meget effektive til forbedring af akustik og støjgener. På den måde kan man skabe et projekt, der er 100 % bæredygtigt."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

"Forslag til frivillig leverandørliste og skrivelse til selskaber, som Frederiksberg Kommune samarbejder med

Vi foreslår, at Frederiksberg Kommune som et led i implementeringen af tiltrædelsen af charter for skattelyfri kommune,  

1. inden udgangen af 2019 opretter en frivillig og offentlig leverandørliste baseret på oplægget i bilag 1 i vedhæftede vejledning fra Oxfam/Ibis ”5 Skridt på vejen mod at blive Skattelyfri Kommune”
2. inden udgangen af 2019 udarbejder og udsender en skrivelse til de selskaber, som kommunen samarbejder med og/eller investerer i, som orienterer om kommunens tiltrædelse af charter for skattelyfri kommune og opfordrer dem til frivilligt at bidrage med oplysninger om deres skattemæssige forhold. Inspiration til skrivelsen kan hentes i oplægget i bilag 3 i ovennævnte vejledning.

Link til (bilag 1) vejledning ” 5 Skridt på vejen mod at blive Skattelyfri Kommune”

https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/pdf_global/5_skridt_til_skattefrilyfrikommune_ny.pdf

Motivation:

Frederiksberg Kommune har i sommeren 2018 som landets tredje kommune tiltrådt Charter for Skattelyfri Kommune. I tilknytning til selve charteret har Oxfam/Ibis udarbejdet en vejledning med konkrete skridt, som understøtter kommunens arbejde med at blive skattelyfri og sikrer, at politikken får en effekt og synlighed i den enkelte kommune. De konkrete forslag vil styrke Frederiksberg Kommunes indsats og tilsikre, at kommunens samarbejdspartnere er opmærksomme på den vedtagne politik og tilskyndes til at bidrage med de ønskede oplysninger."    

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

"Forslag om at stoppe salg af kommunale boliger

Kommunalbestyrelsen beslutter at stoppe salgsplaner for de kommunalt ejede boliger og i stedet få udarbejdet en samlet plan for fortsat kommunalt ejerskab, inkl. vedligeholdesplan for boligerne

Begrundelse:

Frederiksberg Boligfonds salg af tre tidligere kommunalt ejede ejendomme sætter endnu engang fokus på, at der er brug for lejeboliger, der er til at betale på Frederiksberg.

I budget 2017 fik bl.a. LA gennemført, at man skulle forsøge at sælge de kommunale boligejendomme. Socialdemokratiet har hele tiden været meget skeptiske over dette salg, hvor man nu har haft salgsovervejelser i næsten 2 år. Socialdemokratiet mener, at salgsplaner og planlægningen heraf skal stoppes nu for i stedet at få udarbejdet en samlet plan for et fortsat kommunalt ejerskab af de kommunale boliger."

(Til udvalgsbehandling)

Resume

På kommunalbestyrelsens møde den 11. juni 2018 blev der fremsat et beslutningsforslag fra rådmand Lone Loklindt vedrørende kommunens anvendelse af socialøkonomiske virksomheder.

En sag til besvarelse blev forelagt Magistraten den 24. september 2018, hvor der blev orienteret om de lovgivningsmæssige rammer, kommunens hidtidige indsats på området samt anvendelsen af sociale hensyn i kommunens standardkontrakter og Indkøbspolitik. Magistraten udsatte sagen den 24. september 2018 med anmodning om, at sagen blev forelagt sammen med kommunens indkøbspolitik senere på året.

Magistraten behandlede på ny sagen den 26. november, hvor forvaltningen blev anmodet om forslag til initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation, og hvordan CSR-forhold konkret kan vægtes.

Beslutning

Beslutningsforslaget blev tiltrådt som indstillet med 24 stemmer (C, A, Ø, B, V, F, Å) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet de skitserede initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation og vægtning af CSR-forhold, gennemføres.

Sagsfremstilling

Den 26. november 2018 udsatte Magistraten sagen, idet forvaltningen blev bedt om forslag til initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation, og hvordan CSR-forhold konkret kan vægtes.

Ift. at sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, vil der bl.a. blive taget følgende initiativer: 

• At afholde møde med arbejdsgiver- og interesseorganisationen for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark (Kooperationen), for dels at hente inspiration samt dels at etablere en løbende dialog om udviklingen på området,
• At tage kontakt til og udveksle erfaringer med kommuner, der via konkrete projekter har fremmet samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, herunder eksempelvis Gladsaxe og Odense kommnuer.
• At foretage en konkret vurdering fra udbud til udbud (eller tilbudsindhentning) af, hvorvidt der er socialøkonomiske virksomheder, der kan løfte opgaven,
• At der ved udbud, hvor dette er tilfældet, udarbejdes tildelingskriterier der uden at fordreje konkurrencen bl.a. tilgodeser løsninger, som socialøkonomiske virksomheder og/eller deres underleverandører har god erfaring med, herunder eksempelvis ansættelse af langtidsledige i forbindelse med opgaveløsningen,
• At supplere informationen på kommunens hjemmeside med oplysning om muligheden for deltagelse i kommunens udbud for virksomheder med socialt fokus.

Derudover er der i visse af kommunens kommende udbud mulighed for at vægte særlige CSR-forhold. Af konkrete cases kan bl.a. nævnes de kommende udbud af kontor- og skolemøbler, samt udbud af beklædning og linned. Ved udbud af kontor- og skolemøbler vil der være mulighed for at inddrage forhold omkring genanvendelse af møbler, der af forskellig grund ikke længere benyttes og dermed fremme en cirkulær økonomi. Lignende gør sig gældende ift. udbud af beklædning af linned, hvor forvaltningen i forbindelse med den indledende markedsdialog har drøftet inddragelsen af en række miljøkrav.

Sagsfremstilling til Magistraten den 26. november 2018:

Magistraten fik forelagt et udkast til behandling af sagen den 24. september 2018, men valgte at udsætte sagen med henblik på at forelægge sagen til senere på året sammen med kommunens Indkøbspolitik.

I forbindelse med Handlingsplanen for Udbud 2017-2020 blev et revideret oplæg til kommunens Indkøbspolitik tiltrådt ved Budgetforliget for 2017. Et af fokuspunkterne i Indkøbspolitikken er hensyntagen til CSR-forhold med fokus på i bred forstand at løfte et socialt ansvar.

Det drejer sig bl.a. om følgende:

-       Miljøforhold - samt

-       Klausuler i kommunens kontrakter, herunder sociale klausuler.

Frederiksberg Kommune har en rummelig indkøbspolitik, der overordnet set sætter rammerne for samarbejdet med det private sektor - og blandt andet giver mulighed for at lægge vægt på sociale forhold og samarbejde med virksomheder ift. at løfte et socialt ansvar.

Indkøbspolitikken understøtter på den måde de overordnede retningslinjer i udbudsloven, der blandt andet sætter fokus på mulighederne for at inddrage sociale forhold, når en offentlig myndighed udbyder og tildeler en kontrakt.

I sagen forelagt Magistraten den 24. september beskrives mulighederne for at reservere kontrakter til virksomheder, der opfylder en række sociale krav, herunder muligheden for at reservere kontrakter til beskyttede værksteder.

Kommunen har dog herudover mulighed for at tage sociale hensyn på andre måder, end ved at stille krav til en særlig virksomhedsform.

Det drejer sig om følgende:

-       Egnethed- eller udvælgelseskriterier

-       Tildelingskriterier

-       Kontraktvilkår

-       Opdeling i delkontrakter

Ved udbud skal virksomheder for det første ofte opfylde visse egnetheds- eller udvælgelseskriterier, som grundlag for at blive vurderet som egnede til at varetage en given opgave. Ved opgaver inden for social-, sundheds, og arbejdsmarkedsområdet mv. kan kommunen f.eks. lægge vægt på tilbudsgivers erfaring og kompetencer med den pågældende opgave.

For det andet er der mulighed for at lægge vægt på sociale forhold i forbindelse med tildeling af aftalen. Tildelingskriterierne beskriver således de forhold, som kommunen vil lægge vægt på i forbindelse med tildelingen. Der er her mulighed for at lægge vægt på en given løsning, f.eks. ansættelse af langtidsledige. Det er her centralt, at der vurderes på en konkret løsning og ikke på virksomhedens generelle forhold.

For det tredje har Kommunen mulighed for at stille en række klausuler om brug af f.eks. lærlinge, praktikanter, langtidsledige o.l. i opgaveløsningen. Brugen af sådanne klausuler er allerede reguleret i kommunens indkøbspolitik. 

Endelig skal det overvejes, om en kontrakt skal opdeles i delkontrakter, således at mindre virksomheder kan byde på opgaven. Kommunen er forpligtet til dette, når det gælder udbud ved indkøb over EU's tærskelværdier, men dette kan ligeledes gøres ved mindre indkøb. Kommunen kan ligeledes lægge op til og acceptere, at socialøkonomiske virksomheder fungerer som underleverandør til en hovedleverandør.

Ovenstående kan selvsagt kombineres og rummes inden for kommunens Indkøbspolitik med sigte på anvendelse i forhold til konkrete udbud.

Konkrete udbud kan bl.a. ske med inspiration fra kommunens brede netværk til andre kommuner, men også via dialog med arbejdsgiver- og interesseorganisationen for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark, Kooperationen. Kooperative virksomheder er virksomheder, der bygger på forskellige former for fællesskab, såsom andelsselskaber, aktieselskaber samt foreninger og fonde. Kooperationen har i dag 106 medlemsvirksomheder og er dermed en central aktør ift. samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.

Sammenfattende giver kommunens Indkøbspolitik allerede mulighed for at vægte sociale forhold ifm. udbud. Mulighederne for at realisere dette i praksis kan blandt andet afdækkes via tæt dialog med markedet før den egentlige udbudsproces.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at beslutningsforslaget imødekommes. 

Sagsfremstilling til Magistraten den 24. september 2018:

På Kommunalbestyrelsens møde den 11. juni 2018 blev følgende beslutningsforslag fremsat fra rådmand Lone Loklindt vedrørende kommunens anvendelse af socialøkonomiske virksomheder: 

"Forslag til beslutning om revision af kommunens indkøbspolitik med henblik på at stille krav om leverandørernes sociale ansvar.

Det er tid at tænke mere socialt ansvar ind i kommunens indkøbspolitik. Frederiksberg Kommune køber ind for mere end 1 milliard kr. om året, og selvom vi stiller visse krav om miljø og overenskomster, er det på tide at bruge vores indkøbsmuskel til at sikre et positivt afkast på flere bundlinjer, herunder ikke mindst den sociale. Vi vil have alle med i fællesskabet og i en tid, hvor arbejdsmarkedet buldrer afsted og kommunens økonomi er under pres, er der brug for, at vi hjælper alle med at blive en aktiv del af samfundet. Det kan blandt andet ske gennem samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.

Lad os kigge til kommuner, som har erfaring med at stille krav om socialt ansvar til deres leverandører, enten ved at udbyde særlige varegrupper og services til socialøkonomiske virksomheder eller til virksomheder, som kan dokumentere, at de løfter et socialt ansvar lokalt."   

Forvaltningen skal til beslutningsforslaget anføre følgende:

Indledningsvis bemærkes, at der med socialøkonomiske virksomheder i EU-sammenhænge ofte forstås virksomheder, der driver erhverv med det formål - gennem sit virke og indtjening - at fremme særlige sociale- og samfundsgavnlige formål. I Danmark kan virksomheder også vælge at lade sig registrere som socialøkonomisk virksomhed efter Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (LOV nr. 711 af 25/06/2014).

I udbudsloven er der en afgræsning af, hvornår den offentlige sektor har mulighed for at indgå et samarbejde, hvor der lægges særlig vægt på denne virksomhedsform. I udbudsloven omtaltes sådanne virksomheder, som "sociale organisationer", og er kendetegnet ved, at de udelukkende beskæftiger sig med varetagelse af tjenesteydelser for den offentlige sektor på sundheds-, social- og kulturområdet, samt overholder og opfylder en række krav vedrørende udbyttefordeling, samt ledelses- og ejerskabsstruktur.

Det skal dog her bemærkes, at der ikke er fuldstændig sammenfald mellem den danske definition af socialøkonomiske virksomheder, der fremgår af Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, og definitionen, der fremgår af udbudsloven. Samtidig er der ikke krav om, at virksomheden registrerer sig som socialøkonomisk virksomhed for at kunne benytte denne betegnelse.

I udbudsloven er der to muligheder for at lægge vægt på selve virksomhedsformen i forbindelse med tildeling af en aftale.

For det første har kommunen mulighed for at reservere kontrakter til virksomheder, der opfylder udbudslovens definition på en social organisation. Denne mulighed er dog forbundet med en begrænsning, da virksomheden efterfølgende ikke kan tildeles en lignende kontrakt i løbet af de næste tre år af den pågældende ordregiver.

En anden mulighed relaterer sig til reservering af kontrakter til beskyttede værksteder, hvor det er en forudsætning, at minimum 30 pct. af virksomhedens ansatte er handicappede eller på anden måde har fysiske eller psykiske begrænsninger. Det er her vigtigt at understrege, at det netop skal dreje sig om personer, der er ansatte i denne virksomhed og ikke f.eks. støttet aktivering.

Kommunen har dog herudover mulighed for at tage sociale hensyn på andre måder, end ved at stille krav til en særlig virksomhedsform.

Nedenfor gives eksempler på samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i Frederiksberg Kommune.

Udviklingen i socialøkonomiske initiativer

Frederiksberg Kommunes tilgang til at understøtte udviklingen af socialøkonomi foregår på flere områder. Tendensen er generelt, at antallet af socialøkonomiske virksomheder er stigende. Hvert år etableres op mod 150-200 nye virksomheder i Danmark, men markedet for socialøkonomiske produkter og services er dog fortsat begrænset.

Generelt er der en del socialøkonomiske virksomheder indenfor mad og catering, men også på områderne information, kommunikation og undervisning findes en række socialøkonomiske virksomheder.

Som supplement hertil gælder, at omkring 1/3 af alle små og mellemstore virksomheder i dag tager et socialt ansvar i form af beskæftigelse af udsatte borgere med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet - og dermed er den brede socialøkonomi en væsentlig faktor for både vækst og velfærd.

Konkret har kommunen i dag et samarbejde med virksomheden Glad Fonden, der driver Café Glad i KU.BE. Forud for denne aftale havde forvaltningen dialog med andre socialøkonomiske virksomheder med kompetencer på caféområdet. Derudover varetager Glad Fonden som supplement til cafédriften ligeledes rengøringsopgaven på KU.BE, hvilket sikrer yderligere synergi og fleksibilitet i den samlede opgavevaretagelse.

Hertil kommer, at kommunen i øjeblikket deltager i flere projekter med et socialt fokus:

• Projektet ”Vækst med social bundlinje” i regi af Den Sociale Kapitalfond. Målet er at opnå øget lokal vækst og samtidig et økonomisk (og socialt) afkast via øget beskæftigelse af socialt udsatte og deraf følgende sparede overførselsindkomster. Projektet afprøver endvidere metoden – ”Payment by result”, så en del af kommunens finansiering afhænger af konkrete ansættelser af udsatte borgere. 
• Projektet ”Markedsudvikling for Glad Service”, hvor Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV), Frederiksberg Erhvervsforum (FEF) og Glad Fonden har indgået strategisk partnerskab omkring facility services, som støttes med midler fra Erhvervsstyrelsen. Igennem et fokus på virksomhedernes vækst og efterspørgsel vil man i projektet udvikle og afprøve partnerskabsmodel(ler) mellem Glad Fonden som socialøkonomisk virksomhed og private virksomheder. Formålet er at skabe vækst i Glad Fonden inden for facility service, som er en branche i vækst. Væksten skal bidrage til øget beskæftigelse for unge under 40 år med (primært kognitivt) handicap i den socialøkonomiske virksomhed og samarbejdsvirksomhederne.

Forvaltningen er via netværk bekendt med projekter fra flere andre kommuner, hvor der har været fokus på inddragelse af sociale hensyn. Det drejer sig f.eks. om etablering af et offentligt-privat partnerskab for at få flere langtidsledige borgere i arbejde i Ikast-Brande Kommune, en leverandørportal for socialøkonomiske virksomheder i Odense Kommune samt samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg og Roskilde Kommuner.

Kommunens udbudsplan og indkøbspolitik

Udover disse konkrete projekter, er inddragelse af sociale hensyn en del af kommunens standardkontrakter og Indkøbspolitik.

I kommunens standardkontrakt for indkøb af vare- eller tjenesteydelser indgår det som et kontraktvilkår, at leverandøren skal samarbejde med kommunen ift. varetagelsen af sociale hensyn.

Følgende bestemmelse er aktuelt gældende:

”Kommunen vil gerne være leverandøren behjælpelig med at få overblik over de muligheder, erfaringer og værktøjer, som kommunen stiller til rådighed for det private erhvervsliv i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, hjælp til fastholdelse af medarbejdere samt varetagelse af sociale hensyn. Leverandøren forpligtes derfor til at deltage i et dialogmøde med kommunen”.

Ved en opgørelse i foråret 2018 blevet det konstateret, at flere borgere var blevet ansat i ordinære jobs, fleksjob, fået en elevplads eller et praktikforhold ifm. Arbejdsmarkedsafdelingens opfølgning på denne kontraktbestemmelse i forhold til forskellige leverandører.

Samtidig opererer kommunen, jf. kommunens Indkøbspolitik, ligeledes med arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler, hvor sidstnævnte bestemmelse bidrager til de unges tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de erhvervsfaglige uddannelser, herunder typisk bygge- og anlægsområdet.

Kommunens Udbudsplan består dels af nye udbudsområder, men ligeledes af udbud af aftaler, der skal genudbydes. Den praktiske gennemførelse sker enten ved udbud via Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), fællesudbud i kommunens Indkøbsfællesskab Spar 5 - eller kommunens egne udbud. Fokus på inddragelse af sociale hensyn bliver konkret vurderet fra udbud til udbud, og den konsekvente anvendelse er umiddelbart størst, når det er kommunerne selv, der står for den samlede udbudsproces.

Sammenfattende gælder, at kommunen allerede har fokus på "den sociale bundlinje". Det gælder i samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, hvor der typisk er tale om varetagelse af opgaver, der repræsenterer et mindre volumen. Derudover gælder det generelt for større EU-udbud, at kommunen - navnlig, hvor der er tale om "egne udbud" - har mulighed for at bringe leverandøren i dialog med Jobcentret m.h.p. at inddrage borgere med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet i et positivt beskæftigelsesforløb.  

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 14. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019.

Historik

Magistraten den 24. september og 26. november 2018. Indstilling 24. september 2018, pkt. 337:

Udbud & Indkøb indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet orienteringen om kommunens hidtidige erfaringer og praksis vedrørende samarbejde med socialøkonomiske virksomheder tages til efterretning.

Magistraten_2018-21, 24. september 2018, pkt. 337:

Magistraten udsatte sagen, således at sagen behandles sammen med kommunens indkøbspolitik senere på året.

Indstilling 26. november 2018, pkt. 424:

Udbud & Indkøb indstiller,

1. at beslutningsforslaget tiltrædes med sigte på at arbejde videre med allerede igangsatte initiativer vedrørende indkøb med social bundlinje - samt
2. at dette sker inden for rammerne af den gældende Indkøbspolitik tiltrådt i forbindelse med Budgetforliget for 2017.

Magistraten_2018-21, 26. november 2018, pkt. 424:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen anmodes om forslag til initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation, og hvordan CSR-forhold konkret kan vægtes. 

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 4:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet de skitserede initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation og vægtning af CSR-forhold, gennemføres.

Magistraten_2018-21, 14. januar 2019, pkt. 4:

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet de skitserede initiativer, der kan sikre gennemførelse af kommunens indkøbspolitik vedr. indkøb med social bundlinje, herunder overvejelser om kommunikation og vægtning af CSR-forhold, gennemføres.

Resume

Sagen omhandler de praktiske tiltag i anledning af valg til Folketinget i 2019, herunder valg af tilforordnede, valgstyrere, brevstemmeafgivning og diæter.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at

• Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
• Der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
• Hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
• Kommunalbestyrelsen vælger 32 brevstemmemodtagere  
• Antallet af valgborde bliver 47
• Kommunalbestyrelsen vælger 189 tilforordnede til valgdagen
• Der på kommunens hjemmeside og Facebookside annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede vælgere
• Vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen
• Der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder
• Brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
• Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 11 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en tirsdag, 9 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en onsdag og 10 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en torsdag
• Der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 425 kr. og 850 kr.

Magistraten anmodede om, at behandlingen af et politisk beslutningsforslag om udvidelse af demokratiet fremskyndes.

Sagsfremstilling

Der skal holdes valg til Folketinget senest den 17. juni 2019. Af praktiske grunde foreslås det, at sagen om valget behandles nu.

ValgretValgret til Folketinget har enhver, der

• er dansk statsborger
• er fyldt 18 år og
• har fast bopæl i Danmark og som ikke er umyndige.

ValgbestyrelseKommunalbestyrelsen har valgt følgende Valgbestyrelse ved folketingsvalg:

Kandidater (og deres ægtefæller/samlever/nærtstående), der opstiller i Københavns Storkreds, kan ikke vælges som medlem eller stedfortræder til Valgbestyrelsen.  

Ændringer i valglovgivningen

Der er siden sidste valg sket følgende ændringer i lovgivningen:

Kandidatanmeldelser

Kandidatanmeldelser skal senest kl. 12 elleve dage før valgdagen indleveres til Ankestyrelsen (tidligere Statsforvaltningen). Også partiernes godkendelse af kandidater skal indleveres til Ankestyrelsen.

Prioriteret sideordnet opstilling

Der er indført en ny opstillingsform, som giver mulighed for, at et parti, der har sideordnet opstilling, kan anmelde, at partiets kandidater i en storkreds skal anføres i en af partiet prioriteret rækkefølge på stemmesedlen.

Hjælpemidler

Ved valget til kommunal- og regionsvalget i 2017 blev der stillet krav om en række hjælpemidler, der skulle stilles til rådighed ved stemmeafgivningen - både på valgdagen og ved brevstemmeafgivelsen inden valget. Det drejede sig om sorte filtpenne, lup og hæve-/sænkebord.

Ved kommende valg er der nyt krav om, at der på hvert afstemningssted på valgdagen og ved brevstemmeafgivelse skal være en ikke-håndholdt LED-lampe og en CCTV (forstørrelsesapparat).

Valgnævn

Der er nedsat et nyt Valgnævn, som bl.a. godkender navne for nye partier, træffer afgørelser om optagelse på valglisten og om afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv.

Værgemål

Værgemålsloven er ændret, så fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, fx økonomi. Det betyder, at disse borgere ikke er umyndiggjorte i grundlovens forstand og dermed også har fået stemmeret til folketingsvalg. 

Digital valgliste

Der vil - som ved tidligere valg - være digital valgliste på alle otte afstemningssteder.

Valg af valgstyrere og formænd for valgstyrerne

Kommunalbestyrelsen vælger tilforordnede vælgere og valgstyrere ved forholdstalsvalg under et blandt vælgerne i kommunen. Beregningerne over fordelingen af pladser er foretaget på grundlag af de indgåede valggrupper (CVI og AØBFÅ).

Inden for valggrupperne er pladserne fordelt forholdsmæssigt. Grupperne kan dog indbyrdes aftale en anden fordeling. I lighed med tidligere henstilles det, at der ved valg af de tilforordnede vælgere tages særligt hensyn til mindre partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen. De respektive valggrupper må selv tage stilling hertil.

For hvert af de 8 afstemningsområder skal Kommunalbestyrelsen vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere. Der vælges ikke stedfortrædere.

Det indstilles, at der - som ved tidligere valg - vælges 9 valgstyrere for hvert afstemningsområde, i alt 72 fordelt således:

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem C, V og  I om 1 plads.

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A, Ø, B, F og Å om 4 pladser.

Kommunalbestyrelsen skal blandt valgstyrerne vælge en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde.

De 8 formænd vælges ved forholdstalsvalg fordelt således:  

Tilforordnede

Et hold tilforordnede

Det indstilles, at der på alle afstemningssteder – som ved de seneste valg - er ét hold tilforordnede, som skal være der hele dagen fra kl. 7.30 til optællingen er færdig. Optællingen forventes afsluttet kl. ca. 23.

Valg af tilforordnede vælgere

Der skal anvendes tilforordnede vælgere til følgende opgaver:

a) brevstemmemodtagere før valgdagen

b) bistå valgstyrerne på afstemningsstederne på valgdagen

Ad a: Tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere

Ved brevstemmeafgivning på plejehjem mm. og i syge vælgeres hjem skal medvirke to brevstemmemodtagere. Folkeregistret sammensætter holdene og tilrettelægger den nærmere procedure for kørsel og for besøgstider på de enkelte plejehjem og i private hjem.

Kandidater til valget (og deres ægtefæller/samlever/nærtstående) kan ikke vælges som brevstemmemodtagere.

Det indstilles - som ved de seneste valg - at hvert brevstemmehold kommer til at bestå af en tilforordnet og en ansat.

Såfremt indstillingen følges, indstilles det, at Kommunalbestyrelsen vælger 32 tilforordnede brevstemmemodtagere fordelt således: 

Ad b: Tilforordnede vælgere på valgdagen

Det indstilles, at antallet af valgborde bliver det samme som ved folketingsvalget i 2015 og kommunal- og regionsvalget i 2017 bortset fra Lindevangskolen, hvor  antallet ændres fra 6 til 5 valgborde af pladshensyn:  

* = et af valgbordene er i teltet

**= et af valgbordene er ved indgangen

Det indstilles, at der vælges 189 tilforordnede vælgere fordelt således:

Valgkontoret orienterer gruppeformændene om fordelingen af pladserne på de enkelte afstemningssteder.

Erfaringen viser, at der altid på valgdagen er valgstyrere og tilforordnede, som ikke møder eller ringer på valgmorgenen og melder afbud pga. sygdom eller andet. Derfor etableres der altid en ”udrykningsliste” med personer, der med kort varsel kan rykke ud til afstemningsstederne.

Partierne opfordres til at indstille ekstra tilforordnede som reserver, men disse er typisk ”brugt” inden valgdagen på de afbud, der kommer fra valgstyrere og tilforordnede inden valgdagen. Det har derfor i enkelte tilfælde været nødvendigt at bruge embedsmænd som tilforordnede på valgdagen.

Partierne opfordres fortsat til at indstille ekstra tilforordnede, så der også kan etableres en ”udrykningsliste” med ”politisk” tilforordnede.

For at opnå et hurtigere valgresultat, vil der - som ved de seneste valg - deltage 4 – 5 ansatte som ekstratællere på hvert afstemningssted på valgaftenen. De honoreres med en diæt svarende til over fire timers hverv.

Annoncering efter tilforordnede

Ved tidligere valg har nogle af partierne ikke indleveret tilstrækkeligt antal tilforordnede, og det har derfor været nødvendigt dels at annoncere efter borgere, der vil være tilforordnede, og at bruge embedsmænd som tilforordnede.

Det indstilles derfor, at der på Frederiksberg Kommunes hjemmeside og Facebookside – så snart valget er udskrevet – annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede vælgere.

Brevstemmer i BorgerServiceCentret

Brevstemmeafgivning her i landet begynder tre uger før valgdagen og slutter den tredjesidste hverdag. Det gælder også, selv om tredjesidste hverdag er en lørdag.

Åbningstiderne for afgivelse af brevstemmer i BorgerServiceCentret følger åbningstiden i centret, dvs. mandag og torsdag kl. 9 – 17 samt tirsdag, onsdag og fredag kl. 9 – 13. Den sidste dag for brevstemmeafgivning dog til kl. 17.  

Brevstemmer på Hovedbiblioteket/Medborgercentret

Det vil - som ved de seneste valg - også være muligt at brevstemme på Hovedbiblioteket og på Medborgercentret, Nordens Plads 16 A (tidligere Biblioteket Domus Vista) i bibliotekernes bemandede åbningstid, som er:

Hovedbiblioteket indtil 1. april 2019: mandag – torsdag kl. 10 – 19.30, fredag kl. 10 – 17, lørdag kl. 10 – 15 og søndag kl. 13 – 16.

Hovedbiblioteket fra 1. april 2019: mandag – torsdag kl. 10 – 19.30, fredag kl. 10 – 17, lørdag kl. 10 – 14 og søndag lukket.

Medborgercentret: mandag – fredag kl. 12 – 16. Den sidste dag for brevstemmeafgivning dog til kl. 17.  

Så snart valget er udskrevet, opstilles der stemmebokse i BorgerServiceCentret, på Hovedbiblioteket og i Medborgercentret, hvis valget udskrives med tre ugers varsel eller mindre.

Brevstemmer på plejehjem mv.

Vælgere, der bor eller opholder sig i en af følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen:

1.     Plejehjem og beskyttede boliger

2.     Krisecentre for kvinder

3.     Boformer til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor

4.     Opholdssteder for de pågældendes bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje

5.     Visse almene plejeboliger

6.     Visse almene ældreboliger.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i boformer/boliger 3) og 6) skal finde sted efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, og at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på boformen/boligtypen 4).

Brevstemmeafgivning på 1) plejehjem og beskyttede boliger, 2) krisecentre for kvinder samt 5) visse almene plejeboliger sker som ved tidligere valg, dvs. at brevstemmemodtagere indsamler brevstemmer på de nævnte steder.

Brevstemmeafgivning andre steder vil ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Det indstilles - som ved tidligere valg - at ovenstående besluttes. 

Frist for ansøgning om at brevstemme i hjemmet

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan anmode om at brevstemme i hjemmet.

Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er som udgangspunkt 12 dage før valgdagen kl. 18. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte en senere frist.

Ved tidligere valg har fristen været fastsat til 12 dage før valget kl. 18.

Det er upraktisk med frist kl. 18, idet rådhuset er lukket. Det indstilles derfor, at  fristen ændres til 11 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en mandag, tirsdag, fredag eller søndag, 9 dage før valget kl. 12 hvis valgdagen er en onsdag og 10 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en torsdag.

AnnonceringØkonomi- og Indenrigsministeriet skal bekendtgøre 

• dag og tid for folketingsvalget
• at der vil blive sendt valgkort til vælgerne og
• at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejl skal fremsættes over for kommunen.

Kommunalbestyrelsen skal i annoncer i lokalaviser og på kommunens hjemmeside oplyse om:

• brevstemmeafgivningen
• muligheden for at brevstemme i hjemmet
• hjælpemidler ved brevstemmeafgivningen og ved stemmeafgivningen på valgdagen 
• muligheden for vælgere med handicap eller nedsat førlighed for at søge om at blive overflyttet til et andet afstemningssted.

 Annonce vil blive indrykket i Frederiksberg Bladet, så snart valget er udskrevet.Der kommer desuden informationer om valget på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk/valgDiæterDer ydes diæter efter reglerne i den kommunale styrelseslov til valgstyrere, valgstyrerformænd, tilforordnede vælgere og valgbestyrelsen for deres virksomhed i forbindelse med valget. Borgmesteren kan ikke modtage diæter. Diæterne er på 425 kr. for kommunale hverv indtil fire timer og 850 kr. for mere end fire timer.

Kommunalbestyrelsen kan dog på et møde beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i styrelsesloven.

Ved tidligere valg har Kommunalbestyrelsen besluttet at yde de diæter, der følger af reglerne i styrelsesloven, bortset fra ved kommunal- og regionsvalget i 2017, hvor det blev besluttet at yde en ekstra diæt på 415 kr. som følge af den meget lange arbejdsdag på grund af den tidskrævende optælling af stemmesedlerne til både kommunalvalg og regionsvalg.

Det indstilles, at der ved dette valg udbetales diæter svarende til reglerne i styrelsesloven, dvs. diæter på henholdsvis 425 kr. og 850 kr.

Valgplakater

Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet, og der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater på højst 0,8 m2 op.

Valgplakater må hænges op på offentlige/private veje fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgdagen, dog tidligst når valget er udskrevet.  Plakaterne skal være fjernet senest otte dage efter valget.  

De ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på den fysiske eller juridiske person (fx partiorganisation eller lignende), der har stået for ophængningen. Oplysning om en juridisk person skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Frederiksberg Gartner- og Vejservice – FGV – tilbyder fortsat at tage valgplakater ned samlet for de enkelte partier efter valget. Plakaterne vil derefter kunne hentes på Skellet 27 senest tre uger efter valget. Ikke afhentede plakater vil herefter uden yderligere forudgående varsel blive destrueret.

Prisen vil – ved en bred tilslutning fra partiernes side – være 12 kr. pr. plakat. Ønsker partierne at gøre brug af tilbuddet, skal de - senest to uger før valget - meddele dette til FGV på mail FGV@frederiksberg.dk.

Sandwichplakater

By-, Kultur, - og Miljøområdet skal give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på afstemningsstedernes matrikel samt på eller ud til offentlig vej. Den private grundejer og By-, Kultur, - og Miljøområdet skal - efter høring af politiet - give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på private fællesveje. Ved afstemningsstederne på Frederiksberg er kun Duevej en privat fællesvej.

Valgbannere

Sag om fremtidig praksis for opsætning af valgbannere forelægges Magistraten den 21. januar 2019.

Økonomi

Der er i budget 2019 afsat 2,8 mio. kr. til afholdelse af folketingsvalg, og der forventes ingen afvigelser i forhold til det budgetterede.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 21. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019.

Historik

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 12:

Forvaltningen indstiller, at

• Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
• Der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
• Hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
• Kommunalbestyrelsen vælger 32 brevstemmemodtagere  
• Antallet af valgborde bliver 47
• Kommunalbestyrelsen vælger 189 tilforordnede til valgdagen
• Der på kommunens hjemmeside og Facebookside annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede vælgere
• Vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen
• Der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder
• Brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
• Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 11 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en tirsdag, 9 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en onsdag og 10 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en torsdag
• Der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 425 kr. og 850 kr.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 12:

Magistraten indstiller, at

• Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
• Der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
• Hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
• Kommunalbestyrelsen vælger 32 brevstemmemodtagere  
• Antallet af valgborde bliver 47
• Kommunalbestyrelsen vælger 189 tilforordnede til valgdagen
• Der på kommunens hjemmeside og Facebookside annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede vælgere
• Vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen
• Der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder
• Brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
• Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 11 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en tirsdag, 9 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en onsdag og 10 dage før valget kl. 12, hvis valgdagen er en torsdag
• Der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 425 kr. og 850 kr.

Magistraten anmodede om, at behandlingen af et politisk beslutningsforslag om udvidelse af demokratiet fremskyndes.

Resume

Aftalen mellem Regeringen og Københavns Kommune om anlæg af Lynetteholmen forudsætter Frederiksberg Kommunes tilslutning, da beslutningen involverer Metroselskabet, som Frederiksberg Kommune er medejer af. Som baggrund for beslutning herom, redegøres hermed for aftalen og dens relation til Frederiksberg Kommune, herunder særligt de undersøgelser af mulige metrobetjeninger af Lynetteholmen som aftaleparterne ønsker gennemført.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra Magistraten med 21 stemmer (C, A, B, V, Å, I) mod 4 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Flemming Brank, Pernille Høxbro, Jan E. Jørgensen. Laura Lindahl, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt og Mette Bram) indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig aftalen mellem Regeringen og Københavns Kommune om anlæg af Lynetteholmen, idet det forudsættes, at mulighederne for at forlænge metroen fra Ny Ellebjerg ikke forringes.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod.

Et andet mindretal (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Forvaltningen blev anmodet om en redegørelse om Frederiksberg Kommunes udgifter til en flytning af Lynetten, og om hvordan trafikken på Frederiksberg vil blive påvirket af projektet. Redegørelsen forelægges By-og Miljøudvalget.    

Sagsfremstilling

Den 5. oktober 2018 offentliggjorde Regeringen og Københavns Kommune en ”Principaftale om anlæg af Lynetteholmen”, en kunstig ø til byudvikling nord for Lynetten og Refshaleøen (Bilag 1).

Et bredt flertal i Folketinget (V, LA, K, S, DF, RV og SF) tilsluttede sig principaftalen den 25. oktober 2018. Et bredt politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation (S, ALT, RV, SF, V, K, DF og LA) godkendte ligeledes den 22. november 2018 principaftalen om anlæg af Lynetteholmen.

Aftalen forudsætter tilslutning fra Frederiksberg Kommune i kraft af medejerskabet af Metroselskabet.

Transport, Bygnings- og Boligministeriet har den 27. november 2018 rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune og anmodet om kommunens tilslutning til aftalen.

Aftalens indhold

Aftalen går ud på at skabe grundlaget for at anlægge Lynetteholmen, der på længere sigt skal udvikles til en ny bydel i Københavns Kommune. Øens størrelse er anslået til 2 mio. m2 (knap 23% af Frederiksbergs samlede areal). Ifølge aftalen skal øen på en gang være med til at klimasikre København mod stormflod, give plads til byudvikling med boliger til ca. 35.000 indbyggere på Lynetteholmen og Refshaleøen, skabe indtægter, der kan finansiere både en østlig ringvej (havnetunnel) og metro til området samt skabe plads til deponering af overskudsjord fra hele hovedstadsområdet.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om at iværksætte en VVM undersøgelse af anlæg af Lynetteholmen og på baggrund heraf skabe lovgrundlag for etableringen samt for det selskabsmæssige set-up. I aftalen er angivet, at der oprettes et nyt selskab, Lynetteholmen I/S som et selskab under By- og Havn, ligeligt ejet af de to parter. Endvidere lægger aftalen op til at indgå supplerende aftaler med ejerne af Refshaleøen om udvikling heraf, eventuelt gennem fælles selskabsdannelse.

Det forudsættes i aftalen, at der er tale om et projekt, der kan bæres ”af sine egne indtægter” både, hvad angår etablering af selve holmen og den nødvendige infrastruktur, herunder havnetunnel og metro. Der skal gennemføres nærmere undersøgelser af både den østre ringvej (i to varianter), af metrobetjeningen og af det økonomiske grundlag ”frem mod 2020”. Det angives i aftalen, at ”statens udgangspunkt for drøftelserne er de økonomisk mest hensigtsmæssige løsninger for infrastrukturprojekterne”.

Det angives i aftalen, at ”den langsigtede udbygning af Lynetteholmen forventes understøttet gennem etablering af en metroforbindelse”, og at der skal igangsættes forundersøgelse heraf. I aftalen nævnes specifikt, at forundersøgelsen skal kortlægge nettoanlægsomkostningerne for en forlængelse af Nordhavnsmetroen under Kronløbet og videre som højbane med stationer på Lynetteholmen. Metroen kan videreføres til Refshaleøen og eventuelt videre til Kløverparken ”såfremt, der findes finansiering hertil, herunder gennem finansieringsbidrag fra grundejerne”. Det fremgår, at der kan undersøges andre linjeføringer, og at forundersøgelserne finansieres af Metroselskabet. Det fremgår også, at en metrolinje vil indgå i Metroselskabet, men at der ikke ændres på ejerandelene i selskabet.

Aftalen nævner også, at muligheden for at flytte renseanlægget Lynetten, der kommer til at ligge lige midt imellem Lynetteholmen og Refshaleøen og altså midt i byudviklingsområdet. Aftalen nævner, at såfremt dette har interesse for BIOFOS A/S, kan Lynetteholmen I/S erhverve arealerne, såfremt dette kan ske på ”en for parterne hensigtsmæssig måde”.

Aftalens relation til Frederiksberg Kommune

Aftalen berører som angivet først og fremmest Frederiksberg gennem ejerskabet til Metroselskabet. Det vedrører udgifter til forundersøgelser, ejerandel i Metroselskabet samt planlægningen af nye metrostrækninger.

Metroselskabet forudsættes som nævnt at finansiere forundersøgelserne for metrolinjen. Udgifterne hertil anslås til 15-20 mio. kr. Gennem ejerskabet til Metroselskabet er Frederiksberg Kommune således med til at finansiere undersøgelserne.

Det forudsættes i aftalen, at al gældsstiftelse til finansiering af metrobetjening af Lynetteholmen sker i regi af Lynetteholmen I/S, og således ikke berører Metroselskabets langfristede gæld, der pt. er estimeret tilbagebetalt i 2065. Da selskabets samlede værdi øges uden bidrag fra Frederiksberg Kommune, men ejerandelen ifølge aftalen ikke ændres, er dette en fordel for Frederiksberg Kommune – om end fordelen må ses i et meget langsigtet perspektiv.

Metrobetjeningen af Lynetteholmen og Refshaleøen kan principielt ske på to måder. Den ene er den i principaftalen angivne, hvor betjeningen sker ved at forlænge M4 (Nordhavnsmetroen). Metroselskabet har på forespørgsel oplyst, at en sådan betjening må forventes at have væsentlige konsekvenser for muligheden for at forlænge M4 i den anden ende, altså fra Sydhavnen og Ny Ellebjerg. Det samlede materielbehov ved en forlængelse både i nord fra Nordhavn til Lynetteholmen mv og i syd fra Ny Ellebjerg op over Frederiksberg til Nord-Vest/Bispebjerg vil nemlig blive så stort, at der ikke vil kunne være tilstrækkelig kapacitet på CMC anlægget ved Vasbygade, hvilket i praksis betyder, at en forlængelse i nord vil umuliggøre en direkte forlængelse fra Ny Ellebjerg, der i så fald vil kræve sit eget CMC anlæg og dermed blive væsentlig fordyret og vanskeliggjort, ligesom fordelen ved direkte forbindelse mellem Sydhavnen, Frederiksberg og Nord-Vest ikke kan realiseres.

Den nordlige løsning risikerer således at fjerne forudsætningen for Frederiksberg Kommunes tilslutning til aftalen om nedgravning af Ny Ellebjerg. Dette helt grundlæggende problem bør undersøges nøje.

Den anden mulighed for at metrobetjene Lynetteholmen /Refshaleøen er sydfra med en ny linje, der (nævnt fra nord) føres fra Lynetteholmen via Refshaleøen, Kløvermarken og Islands Brygge til Hovedbanegården. Herfra kan den videreføres til Forum (eventuelt med stop ved Codanhus) og Rigshospitalet. Denne linjeføring indgår i de undersøgelser, Københavns Kommune netop har gennemført og afrapporteret i regi af det såkaldte ”KIK2”. KIK2 har bl.a. haft særlig fokus på at skabe en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne i ”havnesnittet”, hvor den nuværende metro er overbelastet. En sådan linje vil - ud over at løse dette problem - som nævnt give mulighed for yderligere metrobetjening af det indre Frederiksberg. Linjen vil ikke direkte berøre mulighederne for at videreføre metroen fra Ny Ellebjerg, men vil naturligvis have betydning i den samlede prioritering og rækkefølgeplan for yderligere metroetaper.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udarbejdet et kommissorium og arbejdsprogram for forundersøgelsen af metrobetjening af Lynetteholmen. Udover de to nævnte principielle betjeningsprincipper indgår også andre muligheder og kombinationer. Parterne har inviteret Frederiksberg Kommune med i styregruppen for disse undersøgelser. Kommissorium og arbejdsprogram er justeret i dialog med Frederiksberg Kommune og ovennævnte problemstilling med konsekvenserne for mulighederne for forlængelse fra Ny Ellebjerg indgår i undersøgelserne. Det forventes, at undersøgelserne skal munde ud i analyser på et såkaldt "udredningsniveau", hvilket er det niveau, der har dannet baggrund for beslutningen om Sydhavns-metroen.

Det skal bemærkes, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med Københavns Kommune, Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden aktuelt undersøger mulige videreførelser fra Ny Ellebjerg til Nord-Vest/Bispebjerg og/eller Hvidovre Hospital. Undersøgelserne, der er på et såkaldt screeningsniveau afsluttes i februar 2019.  Disse undersøgelser vil også medvirke til at sikre en helhedsorienteret og samlet planlægning af den videre udbygning af hovedstadens kollektive trafiksystem.

Andre forhold af betydning for Frederiksberg Kommune – flytning af Lynetten.

Frederiksberg Kommune ejer (via ejerskabet til Frederiksberg Kloak A/S) sammen med 14 andre kommuner BIOFOS A/S, der driver renseanlæg i hovedstadsområdet, herunder det store anlæg på Lynetten. Som angivet nævner principaftalen om Lynetteholmen, at det skal undersøges, om Lynetten kan flyttes, idet dette skal ses i sammenhæng med planer om etablering af en serie nye holme ud for Avedøre Holme, der blev offentliggjort den 7.januar 2019. Det må forventes, at den nuværende placering af Lynetten kan have væsentlig betydning for den forudsatte byudvikling på Lynetteholmen, og at det vil blive forudsat at flytningen finansieres af Lynetteholmens udvikling. Hermed vil det ikke berører taksterne for vandafledning på Frederiksberg. Spørgsmålet om evt. flytning af Lynetten vil blive vurderet i dialog med ejerkommunerne senere i forløbet.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg Kommune kan tilslutte sig principaftalen, der indebærer, at undersøgelserne af mulig metrobetjening af Lynetteholmen finansieres af Metroselskabet og dermed principielt medfinansieres af Frederiksberg Kommune. Det er vigtigt, at undersøgelserne af mulige metrobetjeninger af Lynetteholm indeholder en afdækning af mulige konsekvenser for en forlængelse af metrolinjen fra Ny Ellebjerg til Nørrebro/Bispebjerg, som er indarbejdet i Frederiksberg Kommunes kommuneplan. Det vurderes, at de planlagte undersøgelser vil kunne afdække dette.

Økonomi

Undersøgelserne af fremtidig metrobetjening forventes at udgøre 15-20 mio. kr. og finansieres af Metroselskabet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten; Kommunalbestyrelsen

UW/PSR

Historik

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 14:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Flemming Brank, Pernille Høxbro, Jan E. Jørgensen. Laura Lindahl, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt og Mette Bram) indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig aftalen mellem Regeringen og Københavns Kommune om anlæg af Lynetteholmen, idet det forudsættes, at mulighederne for at forlænge metroen fra Ny Ellebjerg ikke forringes.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod.

Et andet mindretal (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Forvaltningen blev anmodet om en redegørelse om Frederiksberg Kommunes udgifter til en flytning af Lynetten, og om hvordan trafikken på Frederiksberg vil blive påvirket af projektet. Redegørelsen forelægges By-og Miljøudvalget.    

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 14:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig aftale mellem Regeringen og Københavns Kommune om anlæg af Lynetteholmen, idet det forudsættes, at mulighederne for at forlænge metroen fra Ny Ellebjerg ikke forringes

Resume

Udkast til ny Udsattepolitik 2019-2022 fremlægges med høringssvar fra fagudvalg og Udsatterådet. Der er i høringsprocessen af de relevante fagudvalg udelukkende indkommet bemærkninger fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Udsatterådet har ligeledes indgivet høringssvar. Høringssvarene bliver i sagen gennemgået med forvaltningens kommentarer. Høringssvarene har givet anledning til, at der er udarbejdet et revideret udkast til Udsattepolitik 2019-2022, der forelægges til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at udkast til Udsattepolitik 2019-2022 godkendes.

Sagsfremstilling

Socialudvalget behandlede den 14. januar 2019 (pkt. 5) udkast til ny Udsattepolitik 2019-2022 inkl. høringssvar fra fagudvalg samt Udsatterådet. I sin behandling bad Socialudvalget om, at der i bilag 1, side 2 indarbejdes en henvisning til den fremskudte sagsbehandling. Henvisningen er indarbejdet i vedlagte bilag 1 - Udkast til ny Udsattepolitik 2019-2022.

Sagsfremstilling

Socialudvalget besluttede den 5. november 2018 (pkt. 110) at sende udkast til ny Udsattepolitik 2019 - 2022 i høring i Udsatterådet samt i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget.

Høring i relevante fagudvalg:

Høringen i fagudvalgene den 19. november 2018 gav anledning til, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget kom med følgende bemærkning:

”Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget ønsker, at udkastet til Udsattepolitik tilrettes, så det fremgår af politikkens pejlemærke nr. 3 (Civilsamfundet er en ressource i borgernes liv), at “det vil være naturligt at arbejde med socialøkonomiske principper i udviklingen af social- og beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte borgere”.

På baggrund af ovenstående kommentar er udkast til ny Udsattepolitik 2019-2022 tilrettet jf. bilag 1, således at dette nu fremgår under politikkens pejlemærke nr. 3 med fokus på relevante målgrupper.

I tillæg til ovenstående kommentar kom Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget med følgende tilkendegivelse, der ikke har nogle direkte indvirkning på formuleringerne i den nye Udsattepolitik 2019-2022.  

”Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget ønsker i forbindelse med implementeringen af udsattepolitikken at have et særligt fokus på virksomhedernes rolle i forhold til at inkludere udsatte borgere på arbejdspladserne, herunder i forbindelse med virksomhedsforløb.”

Hos de resterende fagudvalg gav høringen ikke anledning til nogle bemærkninger.

Høring i Udsatterådet:

Forvaltningen har ligeledes modtaget høringssvar den 28. november 2018 fra Udsatterådet, der er vedlagt som bilag 2.

Overordnet set hilser Udsatterådet den nye politik velkommen og italesætter, at den indeholder mange fine intentioner om, at Frederiksberg skal være en rummelig by med plads til alle, hvor vi skal sikre, at alle bliver en del af fællesskabet. Samtidig udtrykker Udsatterådet tilfredshed med den involverende proces, bl.a. i form af en workshop, og at der på baggrund heraf er indarbejdet input fra rådet i den nye politik jf. seneste sag til Socialudvalget den 5. november 2018 (pkt. 110).

Udsatterådet har i sit høringssvar ikke nogle konkrete ønsker eller forslag til ændringer i udkastet til den nye Udsattepolitik 2019-2022.

Udsatterådet fokuserer i høringssvaret på det kommende arbejde med at omsætte politikkens mål til handlinger, og ønsker at det i langt højere grad bliver tydeligt, hvordan Frederiksberg Kommune vil sikre, at de sociale mål der fremgår af politikken bliver til virkelighed.

Udsatterådet ønsker ligeledes, at der i arbejdet med implementeringen af politikken sættes særligt fokus på boligsituationen blandt udsatte borgere – herunder hvorvidt der er nok boliger, og at de er til at betale, for de grupper, som Udsatterådet repræsenter. Udsatterådet ser her et behov for, at der iværksættes konkrete initiativer til at understøtte en reel indsats med udgangspunkt i ”Housing First” i Frederiksberg Kommune. Dvs. at der stilles det nødvendige antal boliger til rådighed til hjemløse, således at vi kan bekæmpe den stigende hjemløshed på Frederiksberg.

Værestedsområdet er ligeledes et fokusområde som Udsatterådet ønsker at have opmærksomhed på i forbindelse med implementeringen af Udsattepolitikken 2019-2022. Rådet ser et stort potentiale i at kunne forebygge problemer tidligere og indgå i et tættere samarbejde med de frivillige tilbud på Frederiksberg – og ser således de frivillige tilbud, som en vigtig nøgle til at kunne løse flere af de udfordringer, borgere i en udsat situation samt Frederiksberg Kommune har og vil få i fremtiden.

Høringssvaret fra Udsatterådet peger på nogle centrale områder, som forvaltningen tager med i det videre arbejde med udarbejdelsen af initiativerne i handleplanen for Udsattepolitikken 2019-2022.

I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for Udsattepolitikken 2019-2022 er Udsatterådet inviteret til at komme med input til konkrete indsatser.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Socialudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019, Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019.

Historik

Indstilling til Socialudvalget den 14. januar 2019, pkt. 5:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udkast til Udsattepolitik 2019-2022 godkendes.

Socialudvalget besluttede den 14. januar 2019, pkt. 5:

Socialudvalget indstiller, at udkast til Udsattepolitik 2019-2022 godkendes, idet der skal være en henvisning til fremskudt sagsbehandling i bilag 1, side 2. 

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 15:

Socialudvalget indstiller, at udkast til Udsattepolitik 2019-2022 godkendes.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 15:

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at udkast til Udsattepolitik 2019-2022 godkendes. 

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om, at kommunen på anbefaling fra Alzheimerforeningen nedsætter et Demensforum bestående af borgere med demens og deres pårørende. Frederiksberg Kommune sikrer allerede politisk inddragelse af kommunens demensramte borgere og deres pårørende gennem Ældrerådet, Handicaprådet, Beboer- og Pårørenderåd på plejecentrene samt via  Pårørendegrupper. Herudover er demensområdet i forvejen højt prioriteret i Frederiksberg Kommune, hvilket også ses i antallet af indsatser og projekter, der har borgere med demens og deres pårørende som målgruppe.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 24 stemmer (C, A, Ø, B, V, Å, I) mod 1 stemme (F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten  (Borgmesteren, Simon Aggesen, Flemming Brank, Pernille Høxbro, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt, Thyge Enevoldsen og Mette Bram) og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da formålet med et demensforum allerede ses at blive varetaget.

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Ved sagens behandling i Magistraten den 13. august 2018, pkt. 236, blev forvaltningen anmodet om en redegørelse for tilbud til yngre borgere med demens. På denne baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen den 27. august 2018, pkt. 176, at følge Magistratens beslutning og afvente forvaltningens redegørelse. Forvaltningens redegørelse vedrørende tilbud til yngre borgere med demens blev forelagt for Ældre og Omsorgsudvalget den 19. november 2018, pkt. 107, hvor udvalget tog redegørelsen til efterretning.På denne baggrund forelægges sagen nu for Magistraten med henblik på Magistratens indstilling til Kommunalbestyrelsen. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 29. januar 2018 til Ældre- og Omsorgsudvalget forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen, om at kommunen nedsætter et Demensforum. ”SF foreslår, at kommunen på anbefaling fra Alzheimerforeningen nedsætter et Demensforum bestående af borgere med demens og deres pårørende.”

Med et Demensforum vil Frederiksberg Kommune kunne blive rådgivet af berørte borgere og deres pårørende i forhold til de konkrete politiske beslutninger og tiltag på demensområdet. En kommunal demenspolitik skal bestå af mere end blot flotte formuleringer, men skal blive til konkrete forbedringer. I bestræbelserne på at løfte området, vil et sådant forum kunne medvirke til at vejlede forvaltning og politikere i bestræbelserne på med rimelighed, at kunne titulere kommunen som demensvenlig.”

Forvaltningens bemærkninger

Demensområdet er et vigtigt område, og inddragelse af pårørende til demensramte borgere er særligt betydningsfuldt, da demens også kaldes ”de pårørendes sygdom”. Demensområdet er i Frederiksberg Kommune derfor højt prioriteret, hvilket blandt andet ses på antallet af projekter og initiativer, hvis målgruppe er borgere med demens og deres pårørende. I forlængelse af den Nationale Handlingsplan for Demensområdet i 2017 har Frederiksberg Kommune oprustet Demensområdet. Herunder afvikler demenskonsulenterne på Sundhedscenteret blandt andet kurser for både borgere med demens og deres pårørende, der anvendes livshistorier i demensplejen, og Sundhedsstyrelsens demensrejsehold er blevet etableret på tre af kommunens plejecentre. Yderligere vil der i 2018 ske en udbredelse af indsatsen om demensvenner, der har til formål at øge borgernes viden og forståelse om demens og derved nedbryde fordomme, misforståelser og tabuer om demens. På nuværende tidspunkt er der 650 demensvenner i kommunen, og målet er at nå op på 2000 ved udgangen af 2018. Der ansøges til puljen vedrørende kompetenceløft i hjemmeplejen, Døgnrehabilitering og samtlige plejecentre i form af demensvejledning samt til puljen om indretning af demensegnede plejeboliger.

På det politiske niveau bliver Frederiksberg Ældreråd hørt i samtlige forslag omhandlende demensområdet. Rådet er i direkte kontakt med borgerne, herunder også borgere med demens, deres pårørende og andre relevante parter. Demensområdet er højt på Ældrerådets dagsorden, hvilket kom til udtryk ved deres seneste temadag d. 7. februar 2018, hvor temaet var demens. Nedsættelsen af et demensforum vil kunne med medføre et overlap i forhold til Ældrerådets rolle og ansvarsområder.

Flere af Kommunens plejecentre har nedsat et Beboer- og Pårørenderåd. Det estimeres, at halvdelen af Frederiksberg Kommunes borgere med demens bor på plejecentre, hvilket gør Beboer- og Pårørenderådene på plejecentrene særligt relevant i denne sammenhæng. Derudover driver Demenskonsulenterne på Sundhedscenteret pårørendegrupper. I tilrettelæggelsen af indsatser på demensområdet indgår både Pårørendegrupperne og -rådenes erfaringer og viden.

I tilrettelæggelsen af indsatsen overfor borgere med demens har forvaltningen fokus på at inddrage de pårørende, ligesom Frederiksberg Kommune inddrager kommunens demensramte borgere og deres pårørende gennem Ældrerådet samt Beboer- og Pårørenderåd og – grupper.

Sagen har været til høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Deres høringssvar er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og 2. I indstillingen til Ældre- og Omsorgsudvalget den 4. juni 2018, pkt. 66, fremgår forvaltningens bemærkninger til høringssvarene. Udvalgssagen er vedhæftet som bilag 3. Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede, at høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet ikke gav anledning til at genoverveje forslaget om oprettelse af et Demensforum.

Det foreslås på den baggrund fortsat, at forslaget ikke tiltrædes, da et eventuelt Demensforum kun vil kunne bidrage til områder, som i forvejen blivevaretaget og dækket i Frederiksberg Kommune.

Økonomi

Sagen har ingen afledte økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget d. 29. januar 2018.Ældre- og Omsorgsudvalget d. 4. juni 2018Magistraten d. 13. august 2018Kommunalbestyrelsen d. 27. august 2018.Magistraten d. 21. januar 2019Kommunalbestyrelsen d. 28. januar 2019

Historik

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 17:

Et flertal i Magistraten  (Borgmesteren, Simon Aggesen, Flemming Brank, Pernille Høxbro, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt, Thyge Enevoldsen og Mette Bram) og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da formålet med et demensforum allerede ses at blive varetaget.

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 17:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, da formålet med et demensforum allerede ses at blive varetaget. 

Resume

I forbindelse med etablering af nyt plejecenter på Betty Nansens Allé 16, har FFB anmodet om kommunal garanti til finansiering af  projekteringsudgifter på 10,5 mio. kr. Garantien vil være midlertidig indtil godkendelse af skema B, samt indgåelse af betinget købsaftale i 2019.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalgets indstiller,

1. at der meddeles skriftlig garanti for optagelse af byggekredit med samlet trækningsret på 10,5 mio. kr., under forudsætning af at disse alene anvendes til finansiering af etablering af plejecenter på Betty Nansens Allé 16,
2. at garantien for byggekredit aflyses i forbindelse med godkendelse af skema B senest ultimo 2019, og
3. at der deponeres 2,0 mio. kr. i 2019 vedrørende servicearealernes andel, som modsvares af tilsvarende reducering af budgetteret deponering i 2020.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. februar 2017 (sag nr. 41) at etablere et plejecenter på Betty Nansens Allé nr. 16 i regi af en samlet landskabsplan for området. Kommunalbestyrelsen godkendte derudover, at der arbejdes efter en model for direkte tildeling på baggrund af en indledende markedsdialog, det vil sige salg af grund med krav om etablering af plejecenter til en almen part uden forudgående udbud.

I foråret 2017 gennemførte Frederiksberg Kommune en markedsdialog med tre almene parter. Det blev besluttet at indgå et partnerskab med FFB (KAB), idet FFB (KAB) var den af de tre almene parter, der samlet set viste størst forståelse for at samtænke byudviklingen og udnyttelsen af synergieffekter i lokalområdet/tilgrænsende projekter, samt den efterfølgende plejeboligdrift.

Magistraten godkendte den 28. august 2017 (sag nr. 359) et samlet idéoplæg for etablering af plejecentret i regi af Generationernes By. Derudover godkendte Magistraten, at plejecentret opføres som et partnerskab, hvor FFB (KAB) opfører og ejer de almene boliger på Betty Nansens Allé. I den forbindelse bliver der udarbejdet en betinget købsaftale mellem FFB (KAB) og Frederiksberg Kommune omkring køb af grund og etablering af plejecentret, der vil blive forelagt til politisk behandling juni 2019 på baggrund af en godkendelse af henholdsvis lokalplanen samt skemaerne A og B.

Der er udarbejdet en partnerskabsaftale for den indledende idéfase, der danner grundlag for det samlede projekt. I partnerskabsaftalen for idéfase indgår, at såfremt aftalen opsiges eller projektet af andre grunde må opgives, så godtgør Frederiksberg Kommune FFB’s dokumenterede og rimelige udgifter forbundet med projektet i aftaleperioden. Magistraten godkendte med idéoplægget fastsættelsen af et loft for en eventuel godtgørelse af FFB for fase to på 6 mio. kr.  (planlægning og programmering – godkendelse af byggeprogram) med henblik på en risikodækning af FFB (KAB). Det var oprindelig forudsat, at FFB’s udgifter til de indledende faser ville blive afholdt og finansieret på normal vis via byggeprojektet, som de efter indgåelse af købsaftale og godkendelse af skema B vil eje og hermed kunne finansiere. Da FFB på nuværende tidspunkt har udgifter til byggeprojektet til den indledende fase, som de ikke kan finansiere grundet den manglende indgåelse af købsaftale, samt godkendelse af skema B, har FFB behov for optagelse af en projekteringskredit med kommunalgaranti. Kreditten skal løbe frem til godkendelsen af skema B, hvorefter FFB vil kunne få et decideret byggelån på den fulde anskaffelsessum fratrukket grundkapitalindskud.

På nuværende tidspunkt forventes projekteringsudgifter indtil godkendelse af skema B, at blive 10,5 mio. kr. Byggekreditten vil være variabel forrentet, med en rente bundet op på Nationalbankens indskudsbevisrente.

Licitationsresultat:

Et bedømmelsesudvalg bestående af medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og FFB’s organisationsbestyrelse udpegede et vinderprojekt oktober 2018. Kommunalbestyrelsen fik forelagt en sag vedrørende licitationsresultat og forhandlingsmandat den 3. december 2018 (sag nr. 302 – lukket dagsorden).

Økonomi

Kommunen kan, jævnfør lånebekendtgørelsen, stille garanti for lån eller aftaler vedrørende almene ældreboliger uden kommunen skal deponere. Såfremt der stilles garanti for øvrige udgifter, skal kommunen deponere.  

Under forudsætning af at skema B godkendelsen sker senest ultimo 2019, medfører denne garantistillelse, at der skal ske en deponering på 2,0 mio. kr. i 2019, svarende til servicearealernes andel af de 10,5 mio. kr. Deponeringen i 2019 modsvares af tilsvarende reducering af allerede budgetteret deponering i 2020 til etablering af servicearealerne. Det har således ingen betydning for anlægsrammen. Iht. almenboligloven er der ikke hjemmel til at opkræve garantiprovision af den kommunale garanti.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget og Magistraten den 21. januar 2019.

Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019

Historik

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 21:

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalgets indstiller,

1. at der meddeles skriftlig garanti for optagelse af byggekredit med samlet trækningsret på 10,5 mio. kr., under forudsætning af at disse alene anvendes til finansiering af etablering af plejecenter på Betty Nansens Allé 16,
2. at garantien for byggekredit aflyses i forbindelse med godkendelse af skema B senest ultimo 2019, og
3. at der deponeres 2,0 mio. kr. i 2019 vedrørende servicearealernes andel, som modsvares af tilsvarende reducering af budgetteret deponering i 2020.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 21:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at det indstilles,

1. at der meddeles skriftlig garanti for optagelse af byggekredit med samlet trækningsret på 10,5 mio. kr., under forudsætning af at disse alene anvendes til finansiering af etablering af plejecenter på Betty Nansens Allé 16,
2. at garantien for byggekredit aflyses i forbindelse med godkendelse af skema B senest ultimo 2019, og
3. at der deponeres 2,0 mio. kr. i 2019 vedrørende servicearealernes andel, som modsvares af tilsvarende reducering af budgetteret deponering i 2020.  

Resume

I forvaltningens budgetforslag for 2019 indgik et effektiviseringsforslag på hjælpemiddelområdet (ÆOU04) med en samlet effekt på 1,3 mio. kr. Forligskredsen besluttede en samlet effektivisering på hjælpemiddelområdet på 0,6 mio. kr. Denne sag fremsætter et forslag til udmøntning af effektiviseringen på 0,6 mio. kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller, at det i sagen reviderede forslag til udmøntning af effektiviseringen på 0,6 mio. kr. på hjælpemiddelområdet godkendes, idet fordelingen i tabel 1 justeres således, at ”Skærpede kriterier for tildeling af ortopædiske hjælpemidler” fastlægges til 100.000 kr., og ”Skærpede visitionskrav for handicapkørsel med Movia” fastlægges til 100.000 kr.

Sagsfremstilling

Med borgeren i centrum er hjemmehjælpen på Frederiksberg Kommune gennem de seneste år blevet omlagt og moderniseret til i højere grad at være målrettet den enkelte borger, dennes behov og funktionsniveau samt til at have et styrket fokus på rehabilitering.

Med afsæt i Ældre- og værdighedspolitikken og strategien om rehabilitering af ældre fremgik det af forvaltningens budgetforslag, at der også igangsættes en omlægning  på hjælpemiddelområdet. Forvaltningen fremlagde på den baggrund et konkret effektiviseringsforslag med samlet effekt på 1,3 mio.kr, som indeholdt en række forskellige elementer, som kunne medføre en revurdering af rammerne for tildeling af hjælpemidler jf. ÆOU04. Da budgettet blev tiltrådt den 8. oktober 2018 var effektiviseringen reduceret til 600 t.kr. og det var forudsat, at forvaltningen forelagde en ny sag med forslag til udmøntning af effektiviseringen.

Effekten af forslaget er blevet justeret ved at foretage mindre justeringer i omlægningen. Forvaltningen har derfor  blandt andet fjernet forslagene om indkøb af nye og billigere hjælpemidler samt skærpede visitationskrav for handicapkørsel med Movia. Forvaltningen foreslår derfor, at effektiviseringsforslaget udmøntes på følgende måde: 

Tabel 1: Revideret forslag til udmøntning

Det anbefales, at forslaget om fokus på lovpligtige ture fastholdes, mens forslaget vedr. mindre hjælpemidler nedjusteres. Indkøb af nye og billigere hjælpemidler udgår blandt andet grundet den lave effektivisering af forslaget samt i kraft af en vurdering om, at det vil være omkostningstungt at få implementeret forslaget. Skærpede kriterier for tildeling af ortopædiske hjælpemidler er nedjusteret således, at det alene er i forhold til en række mindre hjælpemidler som eksempelvis indlæg. Årsagen til nedjusteringen er, at efterspørgslen efter mere specialiserede og automatiserede hjælpemidler er stigende. Disse hjælpemidler vurderes at være det bedst egnede og er dyrere, hvilket er årsagen til nedjusteringen af det oprindelige forslag.

Slutteligt foreslås det at forvaltningens tidligere forslag om skærpede visitationskrav for handicapkørsel med Movia udgår, blandt andet grundet implementering af ny lovgivning på området, hvor nye målgrupper kan få handicapkørsel, samt fordi der efter forslagets fremsættelse blev præciseret af Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, at alle har ret til lovpligtige ture, også selvom de har fået bevilliget eget transportmiddel.

På denne baggrund foreslår Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, med udgangspunkt i det oprindelige effektiviseringsforslag, ÆOU04 Revidering af rammer for tildeling af hjælpemidler, følgende udmøntning:

Tabel 2: Forslag til udmøntning

Ad 1) Fokus på lovpligtige ture

I det oprindelige forslag var der lagt op til et ophør af bevilling af ekstrature med Movia. Det vurderes, at effektiviseringen kan implementeres ved at sætte et fast loft for antallet af ekstrature således, at alle har mulighed for at søge om et begrænset antal ekstrature.

Derfor foreslås det, at kvalitetsstandarden for handicapkørsel med Movia justeres, og muligheden for at komme på ture udover de 104 årlige lovpligtige ture pr. borger i målgruppen begrænses. Dem, der har behov for hjælp til transport, vil stadig få handicapkørsel med Movia. De 104 årlige ture vil der ikke blive ændret på, ligesom det stadig vil være muligt at ansøge om og få bevilliget ekstrature.

Ændringen består i, at der i dag ikke er et loft på, hvor mange ekstrature en borger kan få i løbet af et år. Det foreslås at der sættes et maksimum på 60 ekstrature årligt.

Der forventes en effekt på 130 t.kr i 2019 og frem.

Ad 2) Mindre hjælpemidler - forbrugsgoder/sædvanligt indbo

Nogle af produkterne vil betragtes som forbrugsgoder, hvor der er en bagatelgrænse på 500 kr. For at målrette hjælpemiddelindsatsen til borgere med komplekse og sammensatte behov foreslås det, at en række mindre hjælpemidler, der kan vurderes at være forbrugsgoder eller sædvanligt indbo, ikke længere bevilliges, da der ikke gives tilskud til sædvanligt indbo. Det vil betyde, at borgeren selv er ansvarlig for at købe pågældende hjælpemiddel. Konkret foreslås bademåtter, almindelige badetaburetter, strømpepåtagere, rulleborde, gribetænger og rygeforklæder.

Effektiviseringsforslaget vedr. mindre hjælpemidler er blevet revurderet. Stokke, køreposer og drejepuder er taget ud og effekten af forslaget er nedjusteret. Tilbage er en række mindre hjælpemidler, som vurderes at være forbrugsgoder eller sædvanligt indbo. Her er alene tale om hjælpemidler,  som vil gøre dagligdagen lettere for borgeren. Det er vigtigt at præcisere, at der ikke er tale om en reduktion af arbejdsredskaber som hjemmehjælperne skal anvende i borgernes hjem. De arbejdsredskaber hjemmehjælperne har brug for vil stadig være i borgernes hjem. Dermed bør implementeringen af effektiviseringsforslaget ikke få konsekvenser for hjemmehjælpernes arbejdsmiljø.

Der forventes en effekt på 270 t.kr i 2019 og frem.

Ad 3) Skærpede kriterier for tildeling af Ortopædiske hjælpemidler

Det vurderes, at kriterierne for tildeling af ortopædiske hjælpemidler kan skærpes i forhold til den nuværende praksis. Området dækker over en lang række af delelementer som sko, indlæg, skinner, bandager og korsetter.

Forslaget er revurderet og effektiviseringen er blevet nedjusteret. Årsagen til dette er, at en del af de ortopædiske hjælpemidler, der vurderes at være det bedst egnede hjælpemiddel til borgeren bliver mere specialiserede og automatiseret og dermed dyrere både i forhold til bevilling og efterfølgende reparationer. Kriterierne skærpes for en mindre gruppe af bevillinger af hjælpemidler som eksempelvis indlæg, skinner og bandager.

Der er tale om en ændring af serviceniveauet, som med en vedtagelse af forslaget vil blive indarbejdet i kvalitetsstandarderne på ældreområdet.

Der forventes en effekt på 200 t.kr. i 2019 og frem.

Med ovenstående forslag kan effektiviseringen for 2019 og frem udmøntes på hjælpemiddelbudgettet. Hjælpemiddelområdet er et område under pres og en reduktion på 0,6 mio. kr. årligt vil betyde, at nogle borgere ikke længere kan få bevilliget hjælpemidler. Forslaget er et samlet bud på en udmøntning, som understøtter arbejdet med rehabilitering og medvirker til en omlægning af hjælpemiddelområdet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men er alene en udmøntning af den allerede besluttede effektivisering på 0,6 mio. kr. på hjælpemiddelområdet jf. budget 2019.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar og Kommunalbestyrelsen den 28. januar.

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 4:

Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Ældre- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af effektiviseringen på 0,6 mio. kr. på hjælpemiddelområdet. 

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 19:

Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller, at det i sagen reviderede forslag til udmøntning af effektiviseringen på 0,6 mio. kr. på hjælpemiddelområdet godkendes, idet fordelingen i tabel 1 justeres således, at ”Skærpede kriterier for tildeling af ortopædiske hjælpemidler” fastlægges til 100.000 kr., og ”Skærpede visitionskrav for handicapkørsel med Movia” fastlægges til 100.000 kr.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 19:

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller, at det i sagen reviderede forslag til udmøntning af effektiviseringen på 0,6 mio. kr. på hjælpemiddelområdet godkendes, idet fordelingen i tabel 1 justeres således, at ”Skærpede kriterier for tildeling af ortopædiske hjælpemidler” fastlægges til 100.000 kr., og ”Skærpede visitionskrav for handicapkørsel med Movia” fastlægges til 100.000 kr.

Resume

Frederiksberg Kommune har i dag kontrakt med den private leverandør Det Danske Madhus om levering af madservice til kommunens hjemmeboende borgere. Kontrakten udløber ultimo februar 2019, hvorfor der har været gennemført et genudbud af ordningen, jf. Ældre – og Omsorgsudvalget (5. november 2018, sag nr. 98). Der er på ny indgået kontrakt med Det Danske Madhus med driftsstart den 1. marts 2019. Da det i genudbuddet har vist sig, at der kun er én leverandør af madservice, kan det frie valg for borgeren kun sikres ved at indføre et såkaldt Fritvalgsbevis.

I forbindelse med budgetforliget for 2019 blev det aftalt, at borgere, som er visiteret til madservice, vil blive tilbudt kølemad med levering to gange om ugen fra ny kontraktstart. Øvrige krav til kvalitet og service er uændret. Genudbuddet har vist sig dyrere end forventet. Tilbuddet på konventionel mad vil medføre en budgetudfordring svarende til 1,15 mio. kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller,

1. at der fortsat tilbydes konventionel mad,
2. at Fritvalgsbeviset indføres pr. 1. marts,
3. at forvaltningen går i dialog med udbyder med henblik på at undersøge muligheden for at inddrage økologi inden for samme økonomiske ramme og forelægger udvalget en status herom inden sommerferien 2019,
4. at merudgifter på henholdsvis 0,96 kr. i 2019 og 1,15 mio. kr. i 2020 og frem ifm. udbuddet og administration af Fritvalgsbeviset, jf. indstillingspind 1, håndteres ifm. 1. forventede regnskab enten inden for udvalgets egen ramme eller inden for udbudspuljen, og at forvaltningen i perioden frem til næste udbud går i dialog med markedet for at understøtte, at flere leverandører deltager i udbuddet med det formål at sikre et frit valg for borgerne.

Sagsfremstilling

Baggrund og historik

Borgere, der bor i egen bolig og ikke selv er i stand til at sørge for mad, kan visiteres til madleverancer i henhold til § 83 i Serviceloven. Aktuelt er ca. 600 borgere i kommunen visiteret til denne ordning. Fremadrettet vil alle disse borgere få leveret kølemad to gange om ugen.

Ældre- og Omsorgsudvalgets behandlede som pkt. 98 den 5. november 2018 sag om genudbud af madservice efter høringssvar.

Forventet effektivisering i budgetforliget 2019

Oprindeligt var der et budget på 7,3 mio. kr. til madservice i 2019. I forbindelse med budgetforliget 2019 blev der efterfølgende indarbejdet en effektivisering på 2,0 mio. kr., idet en business case viste et forventet effektiviseringspotentiale i den nævnte størrelsesorden ved overgangen til kølemad. Budgettet blev dermed reduceret fra 7,3 mio. kr. til 5,3 mio. kr. i 2019.

Den nye madservice og ændringerne i forlængelse heraf

Madservice til hjemmeboende borgere vil fremover bestå i kølemad med levering to gange om ugen. Maden vil som udgangspunkt skulle opvarmes af borgerne selv. Borgere, der ikke selv kan opvarme maden, vil blive visiteret hjælp til opvarmning, anretning og servicering. Disse borgere modtager i dag allerede hjælp til personlig og/eller praktisk hjælp, hvorfor der forventes at være tale om en mindre udvidelse af hjælpen. De nye højere priser pr. måltid og overgangen til kølemad med færre leveringer vil ingen økonomiske konsekvenser få for borgerne, idet udgifterne ikke bringes under egenbetalingsloftet. Ved fortsat tilbud om konventionel mad er øvrige krav til kvalitet og service uændret. Genudbuddet af konventionel madservice forventes at medføre en budgetudfordring på 0,9 mio. kr.

Økologi

I den nuværende ordning stiller kommunen ingen krav til, at leverandørerne skal anvende økologiske råvarer. Tilbudsgiverne har i genudbuddet skulle afgive to priser på henholdsvis konventionel og 60 pct. økologisk madservice. Udbuddet viser, at en leverance med 60 pct. økologiske råvarer er ca. 0,7 mio. kr. dyrere.

Det daværende Sundheds- og Omsorgsudvalg drøftede i 2012 (30. april 2012) målsætning for økologi på ældreområdet. Baggrunden var en henvendelse fra Økologisk Landsforening og Naturfredningsforeningen. Udvalget svarede bl.a. på henvendelsen, at der ikke er en økologimålsætning på ældreområdet. Samtidig besluttede udvalget, at der ønskes så høj økologiprocent som muligt uden ekstra ressourcer til indkøb af fødevarer. Dette indgik fx som præmis for den køkkenanalyse, der senere er gennemført.

Udbuddet viser i denne sammenhæng en overraskende høj priseffekt af et evt. tilvalg af 60 pct. økologi. Udgiften vil således stige med 0,7 mio. kr. årligt. Ud fra udvalgets tidligere beslutninger foreslås det på den baggrund, at der ikke tilvælges økologi, men at forvaltningen frem mod næste udbud går i dialog med leverandører på markedet om en mere realistisk prissætning af et økologielement.

Tilvalg af økologi har ingen betydning for sammensætningen af menuen; det er udelukkende råvarerne, der ændrer sig fra konventionelle til 60 pct. økologiske. Der er i den sammenhæng ingen ernæringsmæssig forskel på økologisk og konventionel mad.

Kostformer og diæter

Der er fire forskellige kostformer: Energitæt kost, normalkost, kost til småt spisende og diæter, herunder glutenfri, lactosefattig, nikkelreduceret og vegansk. Der tilbydes desuden særlige menuplaner udfærdiget til borgere, der er vegetarer eller af anden etnicitet end dansk.

Fritvalgsbevis

Indførelsen af Fritvalgsbeviset blev besluttet som handleplan, da Ældre- og Omsorgsudvalget behandlede sagen om genudbud af madservice (sag nr. 17, den 5. februar 2018). Af sagen fremgår det, at Frederiksberg Kommune har undersøgt forskellige muligheder for at sikre borgerens frie valg. Ud fra en række alternativer blev det besluttet, at hvis genudbuddet viste, at der kun var én leverandør at indgå kontrakt med, så skulle et Fritvalgsbevis være en del af løsningen fremadrettet.

Da det nu har vist sig, at der kun er én leverandør af madservice, skal Fritvalgsbeviset indføres pr. 1. marts 2019. Herved får borgeren mulighed for at vælge en anden leverandør end Det Danske Madhus. Kommunalbestyrelsen skal sikre borgerne et frit valg, jf. § 91, stk. 1 og 2, i Serviceloven. En indførelse af fritvalgsordningen pr. 1. marts 2019 er derfor eneste mulighed for at efterkomme lovgivningen.

En fritvalgsordning henvender sig til borgere, som selv kan forestå aftalen med leverandøren. Kommunen er forpligtet til at sikre sig, at maden lever op til kommunens kvalitetsstandard og borgernes behov. Kommunen skal desuden håndtere afregning for maden og borgernes egenbetaling. Administrationen af Fritvalgsbeviset skønnes, på baggrund af erfaringer fra andre kommuner, at medføre et administrativt ressourcetræk på ca. et halvt årsværk, svarende til 0,25 mio. kr. årligt.

Der har på forskellig vis været forsøg på at stimulere markedet for at øge konkurrencen – desværre uden resultat. Flere kommuner i resten af landet befinder sig samme situation.

Implementering

Implementeringen består først og fremmest af information til borgerne om valget af leverandør, herunder deres mulighed for brug af fritvalgsordningen, samt om omlægningen til kølemad og evt. tilvalget af mere økologi i kosten. Borgerne vil modtage et informationsbrev herom snarest muligt efter politisk beslutningstagen til nærværende sag.  

Alle borgere, der på nuværende tidspunkt modtager varm mad, vil blive screenet med henblik på at afklare, 1) om de er i stand til at varme maden selv, 2) om de har en mikroovn, og 3) om de fortsat ønsker at gøre brug af ordningen efter overgangen til kølemad. For dem, der ikke på nuværende tidspunkt modtager hjælp, vil screeningen foregå ved en opringning af Visitation og Hjælpemidler, hvor hjemmeplejen vil håndtere en screening, for de der i forvejen modtager støtte. Borgere der ikke selv er i stand til at varme maden op, vil få bevilget hjælp hertil.

Som en service sender kommunen sammen med informationsbrevene oplysninger om, hvor borgeren har mulighed for at skaffe sig en mikroovn, der er bruger- og ældrevenlig, og som kan leveres og installeres af den pågældende leverandør. Kommunen stiller ikke en mikrobølgeovn til rådighed, da en mikrobølgeovn defineres som sædvanligt indbo, hvorfor borgerne i udgangspunktet selv er ansvarlige for indkøb heraf. Der gives ikke tilskud til sædvanligt indbo. Kommunen har indhentet flere tilbud og har erfaret, at borgerne kan købe, få leveret og installeret en mikroovn for ca. 600 kr. Det forventes, at de fleste borgere i forvejen har en mikroovn. Maden kan desuden varmes op i en almindelig ovn, uden at det påvirker kvaliteten, hvorfor en mikroovn ikke er en nødvendighed, hvis borgeren ikke ønsker at erhverve sig en.

Der ligger et stort screeningsarbejde hos Visitation og Hjemmepleje, der skal sikre sig, at alle ca. 600 borgere, som er visiteret til madordningen kan håndtere kølemad. Implementeringsfasen har vist sig mere omfangsrig, end hvad der blev kalkuleret med, da udbudstidsplanen først blev udarbejdet.

Økonomi

Det samlede pristilbud fra Det Danske Madhus lyder på 6,2 mio. kr for fortsat konventionel mad. Budget 2019 lyder på 5,3 mio. kr., hvorved der opstår en budgetudfordring på 0,9 mio. kr., hvortil kommer 0,25 mio. kr. til administration af frivalgsbeviset og en samlet budgetudfordring på 1,15 mio. kr. ved konventionel mad. Ved tilvalg af økologisk mad vil budgetudfordringen være 1,85 mio. kr., da det samlede pristilbud for økologi er 0,7 mio. kr. dyrere.

Oprindeligt lød budgettet til madservice i 2019 på 7,3 mio. kr. I budgetforliget 2019 blev dette reduceret fra 7,3 mio. kr. til 5,3 mio. kr., idet en business case viste et effektiviseringspotentiale på 2,0 mio. kr. Det bemærkes, at der er realiseret en konkret effekt sammenlignet med det oprindelige 2019-budget på 1,1 mio. kr. I forlængelse heraf konstateres det, at den business case, der lå til grund for budgetreduktionen, svarende til 2,0 mio. kr. ifm. vedtagelsen af Budget 2019, har vist sig at være for optimistisk.

Det Danske Madhus er i dag den eneste større private aktør på markedet for offentligt kostforplejning. Det har ikke været muligt at tiltrække nye større leverandører til markedet for offentligt madservice, selv om der har været rettet kontakt til flere relevante private leverandører på beslægtede markeder, og selvom madservicen er omlagt til kølemad. Frederiksberg Kommune har efter udbuddets gennemførelse foretaget en prisforhandling med Det Danske Madhus, som resulterede i en prisnedsættelse på 1,5 kr. pr. energitæt måltid, svarende til en effekt på ca. 0,1 mio. kr. årligt, hvilket er indarbejdet i ovenstående effektberegning.

Den økonomiske konsekvens af udbuddet (helårsvirkning 0,9 mio. kr. ved valg af konventionel mad eller 1,6 mio. kr. ved valg af økologi) og administrationen af fritvalgsordningen (0,25 mio. kr. årligt), svarende til i alt 1,15 mio. kr. for 2020 og frem, håndteres inden for udvalgets egen ramme i forbindelse med 1. forventet regnskab.

Da udbuddet starter op den 1 marts, vil budgetudfordringen være 0,75 mio. kr. ved valg af konventionel mad og 0,21 mio. kr. til administration af fritvalgsordningen, svarende til 0,96 mio. kr. i 2019. Ved tilvalg af økologi vil budgetudfordringen stige med 0,58 mio. kr., svarende til 1,54 mio. kr.

Social - Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet foreslår, at der vælges konventionel mad.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget og Magistraten den 21. januar 2019.Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019.

Historik

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 18:

Magistraten og Ældre- og Omsorgsudvalget indstiller,

1. at der fortsat tilbydes konventionel mad,
2. at Fritvalgsbeviset indføres pr. 1. marts,
3. at forvaltningen går i dialog med udbyder med henblik på at undersøge muligheden for at inddrage økologi inden for samme økonomiske ramme og forelægger udvalget en status herom inden sommerferien 2019,
4. at merudgifter på henholdsvis 0,96 kr. i 2019 og 1,15 mio. kr. i 2020 og frem ifm. udbuddet og administration af Fritvalgsbeviset, jf. indstillingspind 1, håndteres ifm. 1. forventede regnskab enten inden for udvalgets egen ramme eller inden for udbudspuljen, og at forvaltningen i perioden frem til næste udbud går i dialog med markedet for at understøtte, at flere leverandører deltager i udbuddet med det formål at sikre et frit valg for borgerne.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 18:

Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at det indstilles,

1. at der fortsat tilbydes konventionel mad,
2. at Fritvalgsbeviset indføres pr. 1. marts og
3. at merudgifter på henholdsvis 0,96 kr. i 2019 og 1,15 mio. kr. i 2020 og frem ifm. udbuddet og administration af Fritvalgsbeviset, jf. indstillingspind 1, håndteres inden for udvalgets egen ramme ifm. 1. forventede regnskab.

Resume

Kommunalbestyrelsen godkendte med behandlingen af plejeboligmasterplanen i 2018, at der fremlægges et idéoplæg for moderniseringen af Søndervang januar 2019. Med denne sag fremlægges et idéoplæg ligesom det anbefales, at Frederiksberg Kommune igangsætter en markedsdialog, der skal danne grundlag for en senere beslutning om, valg af ejer- og projektform (kommunalt eller alment ejerskab/projekt). Derudover anmodes der om en bevilling af midler til planlægnings- og programmeringsfasen i 2019.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Ældre- og Omsorgsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget indstiller,

1. at idéoplægget for modernisering af Søndervang danner grundlag for det videre arbejde, og
2. at proces- og tidsplan tages til orientering.

Magistraten, Ældre- og Omsorgsudvalget og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2019 til planlægnings- og programmeringsfasen, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for moderniseringen af Søndervang i 2019. Bevillingen fordeles med 900.000 kr. på ÆOU og 500.000 kr. på Mag,
2. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for en modernisering af de 45 kommunale boliger på baggrund af en samlet teknisk og økonomisk analyse med henblik på, om boligerne kan moderniseres indenfor egne rammer, eller at de skal nedrives, og at der bygges nye 45 plejeboliger, og
3. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, der yderligere belyser muligheden for at projektere det samlede projekt på 84+45 pladser på Frederiksberg Forsynings nuværende areal til brug for politisk behandling i april 2019.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Plejehjemmet Søndervang består i dag af 108 plejeboliger og er drevet af en selvejende institution. Plejehjemmet består fysisk af to bygninger, der er koblet sammen – en kommunal bygning på 45 boliger mod Emil Chr. Hansens vej) samt en bygning med 63 plejeboliger (ud mod Nyelandsvej), der er ejet af den selvejende institution/bestyrelse. Derudover består plejehjemmet af en forbindelsesbygning, der kobler den kommunale og den selvejende bygning sammen. Plejehjemmet er omfattet af masterplanen for modernisering af plejeboliger, og ombygningen er planlagt som én af de sidste i rækken af plejecentre, der skal ombygges.

Masterplanens sluttidspunkt har ændret sig siden starten i 2005, ligesom der er sket ændringer i rækkefølgen af ombygninger (moderniseringen var oprindelig planlagt afsluttet i 2015). Moderniseringen har hidtil forudsat brug af Nimbus som buffer, og har derfor senest været påvirket af, at moderniseringen af Ingeborggården er blevet forsinket, hvilket betyder Søndervang først ville kunne gøre brug af Nimbus primo 2024 og dermed først være ombygget ca. 2026/27.

Det blev med revideringen af masterplanen i 2017 besluttet at arbejde videre med et scenarie, hvor moderniseringen af Søndervang fremrykkes ved at bygge på et supplerende areal på Frederiksberg Forsynings grund og dermed på sigt frakoble den selvejende bygning. Herved fremrykkes ibrugtagningen af Søndervang til 2024, da der ikke længere kræves brug af Nimbus som bufferkapacitet. Denne løsning blev godkendt og indarbejdet i anlægsplanen ved Budget 2019. Der blev hér også afsat midler til køb af et supplerende areal fra Frederiksberg Forsyning.

Moderne og fleksibel kapacitetstænkning i regi af Generationernes By:

Et grundlæggende princip for plejeboligmasterplanen er, at det er nødvendigt at indarbejde en høj grad af fleksibilitet ind i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet – både for at sikre, at Frederiksberg Kommune har det nødvendige antal plejeboliger til borgerne, men også for at sikre, at der ikke etableres længerevarende unødvendig kapacitet.

Derudover skal de enkelte byggeprojekter i plejeboligmasterplanen ligeledes understøtte visionen om Generationernes By. Det er vigtigt allerede i planlægningen af byggeriet at tænke sammenhængen med lokalområdet og den øvrige bebyggelse ind, ligesom det skal overvejes om plejecentrets faciliteter kan bruges af andre end beboerne – samt om byggeriet kan løse flere formål, herunder om der er mulighed for at bygge til flere målgrupper.

Kommunalbestyrelsen besluttede derfor ligeledes med godkendelsen af plejeboligmasterplanen ved Budget 2019, at der i anlægsplanen og det forberedende arbejde afsættes mulighed for etablering af op til 80 boliger. Søndervang kan i denne løsning bygge 60-80 nye plejeboliger tæt på den kommunalt ejede bygning (dvs. de 45 kommunale boliger). Ligeledes at belyse potentialet for at byudvikle et nyt område til gavn for borgerne, herunder afdække muligheden for at bygge til flere målgrupper i sammenhæng med plejecentret i regi af Generationernes by. Seneste revision af masterplanen viste, at der ikke var behov for at bygge ekstra plejeboligkapacitet udover de 60 boliger, så de 20 ekstra pladser op til 80 pladser er teknisk set en kapacitetsreserve.

Løsning skal bidrage til byudvikling af området:

Løsningen vurderes at kunne bidrage til en byudvikling af området, da der med moderniseringen af plejehjemmet – delvist på Frederiksberg Forsynings grund - vil være mulighed for at lukke området mere op til glæde for borgerne. Eksempelvis ved at skabe en bedre sammenhæng med arealer og funktioner i Kedelhallen og de øvrige naboer: Frederiksberg Forsyning, Skolen på La Cours Vej og børneinstitutionen Nykløveret på Nyelandsvej.

Der er også flere aktuelle større byudviklingsområder og byggeprojekter i plejehjemmets nærhed. Eksempelvis er hele Frederiksberg Hospitals område, som ligger umiddelbart nord for plejehjemmet, udpeget som byudviklingsområde, og her vil ske en væsentlig udvikling indenfor de nærmeste år, når hospitalet flytter. Ca. 100 meter syd for grunden, ligger TEC som er en større uddannelsesinstitution, der ligeledes er under udvikling. Videre mod syd er der aktuelt planer om at opføre Start-Up City, hvor arbejdspladser og boliger blandes i et nyt innovativt iværksættermiljø.

Borgerdialog og forudgående høring:

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. august 2018 (sag nr. 173) i henhold til planlovens § 23c, at indkalde til idéer og forslag fra borgerne til ændringer af kommuneplanens rammedel. Frederiksberg Kommune ønsker borgernes idéer til, hvordan en udvidelse af plejehjemmet kan bidrage positivt til lokalområdet. I den periode indkom 6 høringssvar. 2 høringssvar er fra hhv. Frederiksberg Forsyning og CTR (Centralkommuners Transmissionsselskab). De 4 øvrige høringssvar er fra naboer i området. Alle er som udgangspunkt positive og viser for forståelse for en udvidelse af plejehjemmet. Der udtrykkes dog bekymring for mindre lysindfald til nærmeste naboejendom (Nyelandsvej 83), ligesom flere udtrykker bekymring for om der fældes gamle træer. Der ønskes også ”mindre beton” og generel forskønnelse af plejehjemsfacaden mod Emil Chr. Hansens Vej. Høringssvarene vil blive behandlet i deres helhed i forbindelse kommende lokalplanarbejde.

Kommunalbestyrelsen godkendte med revideringen af plejeboligmasterplanen i 2018 at afsætte rådighedsbeløb på 960.000 kr. i 2018 til indledende foranalyser på Søndervang (eksempelvis miljøundersøgelser for støj, lugt og støv, jordbundsprøver og en servitutgennemgang)  samt udarbejdelsen af et idéoplæg for projektet.

Idéoplæg – et udvidet mulighedsstudie:

Frederiksberg Kommune har på baggrund af et indledende rådgiverudbud valgt Rambøll Arkitekter til at udarbejde et idéoplæg for moderniseringen af Søndervang. Idéoplægget er at betragte som et udvidet mulighedsstudie, hvis primære formål er at kvalificere, at det er muligt at etablere det ønskede antal boliger ved at købe et supplerende grundareal fra Frederiksberg Forsyning. Der træffes ikke med idéoplægget konkrete beslutninger omkring eksempelvis placering af bygning, idéoplægget skal forstås som et katalog at muligheder og bindinger, der skal undersøges nærmere.

Idéoplægget peger på en række opmærksomhedspunkter, der er vigtige at have fokus på i det videre forløb, hvoraf de væsentligste gennemgås nedenfor.

• Dialog med Frederiksberg Forsyning:

Frederiksberg Kommune har haft en tæt og konstruktiv dialog med Frederiksberg Forsyning under hele forløbet, hvor samarbejdet er tæt forankret i et koordinationsforum. Det er afgørende, at der findes en løsning, der ikke hindrer Frederiksberg Forsyning i at udøve og udvikle sin drift og sikrer hensynet til forsyningssikkerheden. Frederiksberg Kommune har derfor bistået Frederiksberg Forsyning med at sikre, at der findes en løsning, der sikrer en god logistik på forsyningens grund. Derudover er der et fælles ønske  fra begge parter om at søge at anlægge en helhedsbetragtning for området – eksempelvis i forhold til at etablere en ny grøn stiforbindelse over Forsyningens grund via plejecentret til Kedelhallen, og dermed lukke området yderligere op til gavn for byen. Frederiksberg Forsyning har allerede i dag et udstrakt samarbejde med skoler på Frederiksberg og det er foreløbig målet at plejecentret fremadrettet kan indgå fysisk i dette samarbejde.

• CTR-Forsyningsledning:

Projektets største binding er Fjernvarmeværkets Hovedledning, der ligger under jorden, hvor byggefeltet er planlagt. Hovedledningen ejes og drives af Centralkommuners Transmissionsselskab (CTR).

Normalt vil det ikke være muligt at bebygge området indenfor en given respektafstand til hovedledningen, men CTR er åbne overfor en løsning, hvor plejecentret placeres henover røret med en frihøjde på fire meter – eksempelvis i form af en portåbning. CTR er ligeledes åbne overfor en løsning, hvor der bygges henover ledningerne så længe der sikres en frihøjde samt nogle lette afmonterbare facader eksempelvis i form af afmonterbare facadeelementer af glas, som kan demonteres i tilfælde af vedligeholdelsesarbejde.” – denne løsning arbejdes der med ved den kommende udvidelse af CBS på Fasanvej. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at etablere et sådant uderum/delvist lukket inderum til gavn for hele byen, der kan anvende det på tværs af generationer, herunder f.eks. i samarbejdet med skoler, daginstitutioner m.v.

• Helhedsbetragtning omkring det grønne:

Byggefeltet for det nye Søndervang er for en stor dels vedkommende sammenfaldende med haven bag ved det eksisterende Søndervang. Der er imidlertid mulighed for at tilkøbe et grønt areal fra Frederiksberg Forsyning og dermed etablere en grøn passage ned mod Kedelhallen (en grøn lund) til gavn for plejecentrets beboere. Idéoplægget viser, at der er et stort potentiale i at anlægge en helhedsbetragtning omring det grønne der går udover matrikelskel, samt i at åbne området mere op til gavn for både plejecentrets beboere og byen. Idéoplægget viser et stort potentiale i at skabe kvaliteter der som minimum modsvarer de kvaliteter der eksisterer i dag:

• Rekreative kvaliteter til plejecentret
• Kvaliteter til skole og børnehave
• Biodiversitet og grønne strukturer, stiforbindelser

• Supplerende grundareal:

Tegnestuen Tredje Natur udarbejdede i januar 2018 et overordnet volumenstudie med en udvidelse af plejecentret på ca. 8.000 m2 på grunden. Opgaven bestod i at demonstrere, at det var muligt at placere de nye kvadratmeter arrangeret tæt omkring den kommunale bygning med de beskyttede boliger. Volumenstudiet viste, at det var muligt at bygge et kompakt plejecenter langs Emil Chr. Hansens Vej, men at den ønskede størrelse ikke kunne ligge indenfor de eksisterende matrikelgrænser og at der var behov for at købe et supplerende areal fra Frederiksberg Forsyning. Volumenstudierne forholdt sig imidlertid ikke til eksempelvis parkering, hensigtsmæssig indretning af arealerne, ligesom hovedparten af udeopholdsarealerne var placeret på taget. Der blev derfor i første omgang afsat budget til køb af 1.800 m2 af Frederiksberg Forsynings grund i Budget 2019.

Et af idéoplæggets primære formål har været at vurdere, hvorvidt det foreløbigt afsatte areal til byggefeltet var realistisk. Idéoplægget viser, at såfremt følgende krav nedenfor skal kunne opfyldes, så vil der være behov for at købe yderligere areal fra Frederiksberg Forsyning – i alt 3.120 m2.

• Kommuneplanen stiller krav om, at der etableres 30 % udeopholdsareal
• Det estimeres, at der vil blive stillet et myndighedskrav på 25 parkeringspladser, svarende til normen for Frederiksberg Kommunes øvrige plejecentre
• Øvrige driftsfunktioner (vareindlevering, affaldshåndtering brandsikring etc.)
• Det ønskede antal etagemeter skal kunne etableres og indrettes på en hensigtsmæssig måde for såvel beboere og medarbejdere, ligesom placeringen af bygningen skal respektere nabobebyggelserne

Fleksibel indretning af boliger – gode muligheder for at bygge til flere målgrupper:

I lyset af, at 20 af de 80 boliger i projektet p.t. reelt er en overkapacitet i plejeboligmasterplanen har det været særskilt analyseret, hvordan der sikres en ekstraordinær fleksibilitet i anvendelsen.

I regi af den sociale masterplan er det besluttet, at der så hurtigt som muligt skal etableres ca. 24 boliger til borgere med svær psykisk sygdom og dette er også en del af anlægsplanen. Dette kan ikke i fuldt omfang afvente 2024 og jf. budgetforliget skal der i foråret 2019 i f.m. den sociale masterplan for 2020 beskrives en løsning på både kort og langt sigt. Idéoplægget her sikrer, at en del af kapaciteten i Søndervangprojektet på sigt kan indgå i løsningen heraf.

Idéoplægget viser, at der fysisk er gode muligheder for at etablere 24 boliger (faktisk mellem 16 og 32 boliger) i en fleksibel botilbudsløsning, hvor det pågældende botilbud får egen indgang og egne service- og udearealer, så botilbuddet kan fungere som en separat enhed. Dette giver gode muligheder for - i regi af den vedtagne Sociale Masterplan – i givet fald at etablere et botilbud med 24 pladser til borgere med svær psykisk sygdom. Botilbuddet er allerede en del af anlægsplanen. Formålet er at kunne tilbyde borgere med svær psykisk sygdom et botilbud på Frederiksberg nær deres familie og pårørende.

For at kunne tilgodese borgerne med svær psykisk sygdom bedst muligt skal botilbuddet indrettes således, at boligerne placeres i mindre fleksible bogrupper på ca. 8 boliger. Herved opnås en maksimal fleksibilitet, da plejecentret dels kan bruge ubenyttede boligsektioner ligesom et eventuelt botilbud kan udvides. Boligerne bygges som almene boliger, hvor borgerne får egen lejekontrakt.

Det er en forudsætning, at den valgte entreprise- og udbudsform skal sikre den størst mulige fleksibilitet i forhold til, hvornår der træffes endelig valg om antal plejeboligpladser, samt om målgruppen. Mulighederne for at indrette boligerne til ovennævnte målgrupper vil blive undersøgt i det videre arbejde i regi af henholdsvis plejeboligmasterplanen og den Sociale Masterplan i foråret 2019, herunder afledte virkninger for anlægsbudgettet.

• Perspektiver for den kommunale bygning (de tidligere beskyttede boliger):

Den eksisterende kommunale bygning er oprindeligt opført som beskyttede boliger, i alt 45 boliger, men anvendes i dag som plejehjemspladser, der drives af det selvejende plejehjem Søndervang.

Boligerne blev etableret i 1985 og har et stort vedligeholdelsesbehov og trænger til modernisering, særligt hvis de på sigt skal kunne fungere som en samlet enhed sammen med et nybygget plejecenter. Der er endnu ikke foretaget en detaljeret gennemgang af den kommunale bygnings stand og behov for vedligeholdelse således at denne kunne indgå med idéoplægget. Dette planlægges udført i en gennemgang ved Rambøll januar/februar 2019.

Hertil kommer, at idéoplægget påpeger, at selve sammenkoblingen af den nye bygning og den eksisterende bygning er en væsentlig udfordring og binding for projektet:

• Den eksisterende kommunale bygning har en lavere etagehøjde end standardetagerne for plejeboligbyggeri i dag, og dermed også den ønskede højde på nybyggeriet, hvilket komplicerer sammenbygning med en ny bygning. (Etagehøjden er væsentlig i forhold til særligt tekniske installationer).
• Den eksisterende kommunale bygning har ikke nogen servicearealer, hvorfor alle servicearealer og fællesfunktioner skal placeres i den nye bygning. Dette giver en udfordring i forhold til, hvordan man indretter et rationelt hus og en hverdag for beboere og medarbejdere således at de oplever, at de er en del af et samlet hus, ligesom det er en udfordring af opnå en effektiv arealudnyttelse

Samtidig har processen bag udarbejdelsen af idéoplægget vist, at der er et stort ønske om, at Søndervang fremadrettet kommer til at fremstå som et samlet plejecenter med gode og tidssvarende boliger og med fokus på en effektiv drift. En væsentlig udfordring i driften af plejecentret i dag ér, at Søndervang er sammensat af flere bygninger, hvilket udfordrer en effektiv drift af plejecentret – ligeledes kan beboere og medarbejdere få oplevelsen af at befinde sig i forskellige bygninger.

Hvis renoveringsløsningen vælges, så skal renoveringen gennemføres og finansieres uden muligheder for støtte med videre efter almenboligloven, og skal således i givet fald finansieres direkte af Frederiksberg Kommune. Forvaltningen er imidlertid i færd med at afdække om der kan være andre muligheder for at opnå støtte til ombygning mv.

I det omfang konklusionen er, at det byggeteknisk og økonomisk set er en bedre idé at nedrive de eksisterende boliger og bygge nyt, er det muligt at gennemføre det efter almenboliglovens regler. Samtidig er der allerede budgetteret med  30 % serviceareal til de 84 plejeboligpladser. Hvis dette budget til servicearealer fastholdes selvom der tilføjes 45 boliger til projektet, så vil der i alt være et serviceareal på 20-22 % for det samlede plejeboligprojekt, hvilket svarer til  niveauet for kommunens andre sammenlignelige plejecentre. Nedrivning og nybygning af de 45 kommunale boliger vil derfor udelukkende udvide budgetbehovet til projektets boligdel, hvilket betyder at det kan finansieres uden kommunale anlægsudgifter. Dog med betaling af grundkapitaltilskud.

Uanset hvorvidt man vælger at modernisere den kommunale bygning indenfor egne rammer eller at nedrive den og bygge nyt forudsætter dette, at der arbejdes efter en etapedeling af byggeriet. Det forudsættes dermed, at der i en første etape etableres nye plejeboliger (dvs. de 84 nye plejeboliger), hvorefter beboerne i de 45 kommunale boliger flytter over i disse. Dernæst vil de 45 kommunale boliger blive nedrevet og genopført i en etape 2. Det vil sige, at boligerne i den selvejende institution frigives endeligt efter etape 2 er afsluttet. I forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet vil muligheder for en etapedeling af byggeriet blive yderligere belyst.

Som nævnt ovenfor forventes Rambøll at lave en detaljeret gennemgang af bygningen i januar/februar 2019, ligesom der udarbejdes en analyse af fordele og ulemper ved enten at modernisere bygningen indenfor de nuværende rammer eller ved at rive bygningen ned og bygge nyt. Dette arbejde vil danne basis for et beslutningsgrundlag til politisk beslutning april 2019.

Byudvikling:

Idéoplægget bekræfter, at der er gode muligheder for at projektet kan bidrage til en større byudvikling af området, hvor en bedre forbindelse til Kedelhallen som nævnt er ét perspektiv. Der vil i den næste fase blive initieret en dialog med blandt andet Frederiksberg Forsyning, Skolen på La Cours Vej og børneinstitutionen Nykløveret på Nyelandsvej med fokus på om det er muligt at samtænke eventuelle synergieffekter.

Ejerskabs- og samarbejdsformer for moderniseringen af Søndervang:

Frederiksberg Kommune har god erfaring med forskellige ejerskabs- og samarbejdsformer for etablering af plejecentre.

Frederiksberg Kommune profiterer i dag af et velfungerende samarbejde med den almene boligsektor. Ved at understøtte det almene boligbyggeri sikres, at Frederiksberg Kommune så vidt mulig er på forkant med at imødegå det stigende behov for almene familieboliger og boliger til studerende til en rimelig pris, ligesom samarbejdet med den almene sektor er en strategi i forhold til at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal flygtningeboliger. Ligeledes samarbejder Frederiksberg Kommune med den almene boligsektor om udviklingen af de boligsociale indsatser og helhedsplaner i byområder, hvor der er brug for særlig opmærksomhed for at skabe en positiv udvikling til gavn for borgerne, herunder en platform for et fortsat godt samarbejde med den almene sektor.

Frederiksberg Kommune har erfaring med salg af grunde med krav om opførelse af ejendom til kommunalt/alment som for eksempel plejeboliger, botilbud og flygtningeboliger  – enten via en udbudsproces eller ved at sælge til en almen part via direkte tildeling jævnfør Styrelseslovens § 68. På Betty 3-projektet sælger Frederiksberg Kommune direkte til FFB (KAB) i en partnerskabsmodel, hvor den almene part er valgt på baggrund af en indledende markedsdialog. Ved at gennemføre en markedsdialog inden der indgås en partnerskabsaftale sikres at flere almene parter og organisationer der bygger efter almenbolig-lovgivningen har mulighed for at vise deres erfaringer indenfor området, og formidle deres projektidéer, men uden et stort administrativt ressourceforbrug, som en udbudsproces fordrer. En væsentlig styrke ved partnerskabsmodellen ér, at der ved et traditionelt udbud skal udarbejdes en kravspecifikation og indgås en kontrakt på et tidligt tidspunkt i processen, hvilket betyder, at Frederiksberg Kommune får mindre mulighed for at påvirke projektet på samme måde som et partnerskab giver mulighed for. Ligeledes skal der afsættes langt mere tid til en udbudsproces end en markedsdialog, hvilket i sidste ende udskyder ibrugtagningstidspunktet.

Der arbejdes videre med  at afdække, hvorvidt det anbefales at Frederiksberg Kommune indgår i et tidligt partnerskab i lignende konstruktion for dette projekt, hvor der sælges til en almen part på baggrund af en indledende markedsdialog og direkte tildeling. Det skal i processen frem mod endelig beslutning om ejermodel og udbudsform (april 2019, jævnfør nedenfor) sikres, at der er tale om den  samlet set og totaløkonomisk set bedste model for Frederiksberg Kommune. Uanset om man vælger en traditionel udbudsmodel eller direkte tildeling sælges grunden til markedspris, hvor de krav og bindinger, der indgår i projektet indgår i vurderingen.

For at afklare den optimale rolle i projektet for en eventuel almen part anbefales det, at der  igangsættes en markedsdialog  med  udvalgte almene parter.

Det anbefales, at følgende kriterier danner grundlag for markedsdialogen:

Målsætninger:

• Hurtig og omkostningseffektiv realisering af den fastlagte plejeboligkapacitet
• Etablering af en ejendom, der understøtter en fremtidig og en effektiv plejecenterdrift, herunder med valgmuligheder i forhold til en fremtidig driftsform
• Etablering af en ejendom, der understøtter en fremtidig effektiv teknisk drift af bygninger/udearealer
• En udviklings- og byggeproces, der i størst mulige omfang på kortere sigt bidrager til løsninger i lokalområdet jævnfør idéoplægget (herunder helhedsplan for området) Frederiksberg Strategien, Generationernes By, arkitektur, æstetik mv. og ikke på længere sigt blokerer for en yderligere udvikling af området

I markedsdialogen vil der derudover blandt andet blive lagt vægt på følgende supplerende parametre:

• Erfaring med byggeri af plejeboliger
• Strategisk projekt- og procesledelse i forhold til styring af komplekse projekter, herunder med fokus på ledelsesinformation og politisk forståelse
• Erfaring med byudvikling af projekter
• Erfaring med risikostyring af projekter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra markedsdialogen forelægges forslag til ejerskabs- og entrepriseform til politisk beslutning i april 2019. Hvis projektet skal gennemføres med en almen part skal der indgås en partnerskabsaftale med udgangspunkt i de erfaringer der er hermed. Proces for salg af grunde skal i givet fald indgå i denne partnerskabsaftale, ligesom det er i sammenhæng med en partnerskabsaftale, at Frederiksberg Kommune stiller en midlertidig kommunal garanti til finansiering af den almene parts udgifter frem mod Skema B så de kan optage en byggekredit.

Fremadrettet proces for dialog med Frederiksberg Forsyning:

Det er foreløbigt aftalt med direktionen i Frederiksberg Forsyning (FF), at konsekvenserne og perspektiverne for Frederiksberg Forsyning af et eventuelt grundsalg drøftes på et bestyrelsesmøde i marts måned 2019. Sideløbende er det aftalt, at Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning drøfter en proces for salg af grund herunder, at der udarbejdes fælles kriterier for grundpris på baggrund af den fremtidige anvendelse som plejecenter. Det er også forventningen, at Frederiksberg Forsyning ser udviklingen som et første trin i en længere udvikling, hvor et yderligere frasalg mod syd langs Emil Chr. Hansens vej kunne være næste fase. Dette er dog uafhængigt af det foreliggende projekt.

Hvornår et salg i praksis i processen skal finde sted er ikke afklaret.

Fremtidig drift af plejecentret:

Frederiksberg Kommune og bestyrelsesformanden for den selvejende institution Søndervang har haft en god dialog om projektet siden beslutningen i plejeboligforligskredsen, og der har været et konstruktivt forløb og dialog vedr. den fremadrettede drift for plejecentret og den kommende opsigelse af driftsoverenskomsten, der ligger ude i fremtiden ved afslutningen af byggeprojektet. Søndervangs ledelse og medarbejdere har været meget involveret i udarbejdelsen af idéoplægget og ser klare og væsentlige udviklingspotentialer i det videre arbejde.

Frederiksberg Kommune har i dag en kombination af flere driftsformer (kommunale, selvejende og private) der medvirker til at sikre læring på tværs af plejecentre. Det vurderes, at plejecentre, som ikke indgår i et større fællesskab med andre plejecentre er mere sårbare og mindre fleksible i forhold til udvikling af den daglige drift – da de ikke har mulighed for at trække på et fagligt drifts- og udviklingsfællesskab når de ikke er organisatorisk bredt funderet. Der er ikke truffet endelig beslutning om den fremtidige driftsform for plejecentret. I budgetforliget for 2019 fremgår det dog, at driften af Søndervang skal udbydes med udgangspunkt i en evaluering af gennemførte udbud på området i forbindelse med indflytning i nye rammer i 2024 og driften af plejecentret Nimbus når det ikke længere er bufferinstitution i 2024. Det sikres, at driften kun udliciteres, hvis kvalitet og økonomi mindst er på højde med de kommunale plejecentre. Et udbud vil udelukkende omfatte plejeboligdriften og ikke de boliger, der er i givet fald ville indgå som en del af den sociale masterplan.

Det forudsættes dermed, at der skal være en grundig evaluering af de udbudte opgaver på området før der tages endelig stilling til et eventuelt udbud af plejecentret. Frederiksberg Kommune vil derfor i udarbejdelsen af byggeprogrammet sikre, at plejecentret indrettes på en måde, der understøtter forskellige driftsformer. Det forudsættes, at opsigelsen af driftsoverenskomsten koordineres med ibrugtagningen af det nye Søndervang i et godt samarbejde med bestyrelse, ledelse og medarbejdere på Søndervang.

Det skal bemærkes, at når der ikke længere skal drives plejecenter i den selvejende del af plejecentret (de 63 boliger i den ældre del ud mod Nyelandsvej), der ejes af bestyrelsen for Søndervang, så indeholder vedtægt og driftsoverenskomst en klausul om vilkår ved et salg af ejendommen. Det vil bl.a. sige, at et eventuelt provenu ved et salg skal disponeres i enighed med Frederiksberg Kommune. Der forelægges selvstændig sag om dette. 

Bolig- og Ejendomsudvalget har ikke møde den 14. januar 2019, så udvalget tager sagen til orientering samtidig med, at sagen behandles på Magistratens møde den 21. januar 2019.

Tidsplan:

• Januar 2019 – Idéoplæg besluttes som grundlag for videre proces
• Februar-marts 2019 – Markedsdialog almene parter, herunder analyse af optimal entreprise- og udbudsform
• Februar-marts 2019 – Bygningsanalyse af 45 eksisterende kommunale boliger i lyset af idéoplægget
• Marts/April 2019 – Politisk behandling af valg af almen part herunder godkendelse af entreprise- og udbudsform, herunder opdateret tids- og procesplan. Konklusion vedrørende model for modernisering af de 45 kommunale boliger.
• Maj 2019 – Social Masterplan 2020 behandles i Socialudvalget
• Juni 2019 – Plejeboligmasterplanen 2020 behandles i Ældre- og Omsorgsudvalget 

Økonomi

Økonomien for projektet er en del af anlægsbudgettet for 2019, men vil skulle korrigeres i forlængelse af den sag der forelægges i april til brug for drøftelserne af anlægsbudget 2020.

Udgifter til planlægning og programmering:

Erfaringerne fra byggeriet af Betty 3 viser, at der er behov for at afsætte ressourcer til intern projektledelse og koordinering på samme niveau som ved kommunale byggesager under hele projektet. Derudover varetager Frederiksberg Kommune ansvaret for koordineringen med Frederiksberg Forsyning. Der skal dermed afsættes anlægsmidler fra 2020-2024 også.

Beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i anlægsplanen for moderniseringen af Søndervang.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget den 14. januar 2019

Bolig- og Ejendomsudvalget og Magistraten den 21. januar 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019

Historik

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 20:

Magistraten, Ældre- og Omsorgsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget indstiller,

1. at idéoplægget for modernisering af Søndervang danner grundlag for det videre arbejde, og
2. at proces- og tidsplan tages til orientering.

Magistraten, Ældre- og Omsorgsudvalget og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2019 til planlægnings- og programmeringsfasen, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for moderniseringen af Søndervang i 2019. Bevillingen fordeles med 900.000 kr. på ÆOU og 500.000 kr. på Mag,
2. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for en modernisering af de 45 kommunale boliger på baggrund af en samlet teknisk og økonomisk analyse med henblik på, om boligerne kan moderniseres indenfor egne rammer, eller at de skal nedrives, og at der bygges nye 45 plejeboliger, og
3. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, der yderligere belyser muligheden for at projektere det samlede projekt på 84+45 pladser på Frederiksberg Forsynings nuværende areal til brug for politisk behandling i april 2019.

Indstilling 14. januar 2019 (ÆOU pkt. 7, SU pkt. 8, BMU pkt. 30) og 21. januar 2019 (BEU):

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at Ældre- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og By- og Miljøudvalget, indstiller

1. at idéoplægget for modernisering af Søndervang danner grundlag for det videre arbejde, og
2. at proces- og tidsplan tages til orientering.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at Ældre- og Omsorgsudvalget og By- og Miljøudvalget indstiller

3. at der meddeles anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2019 til planlægnings- og programmeringsfasen som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for moderniseringen af Søndervang i 2019. Bevillingen fordeles med 900.000 kr. på ÆOU og 500.000 kr. på Mag, og
4. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for en modernisering af de 45 kommunale boliger på baggrund af en samlet teknisk og økonomisk analyse med henblik på om boligerne kan moderniseres indenfor egne rammer eller at de skal nedrives og at der bygges nye 45 plejeboliger.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Socialudvalget

5. godkender, at mulighederne for at etablere 24 boliger i en fleksibel løsning på det nye Søndervang afdækkes nærmere i regi af Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at Bolig- og Ejendomsudvalget tager sagen til orientering herunder,

6. at der arbejdes videre med en model, hvor det nye Søndervang eventuelt projekteres, opføres og ejes af en almen part, herunder at de nuværende 45 kommunale boliger eventuelt sælges til en almen part på baggrund af en direkte tildeling jævnfør Styrelseslovens § 68 samt at
7. at der igangsættes en markedsdialog med henblik på at eventuelt sælge til en almen part, og at der forelægges en ny sag til politisk behandling i april 2019 med henblik på valg af ejer-/projektform (kommunalt eller alment ejerskab/projekt og i givet fald almen part) samt valg af entreprise- og udbudsform. 

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 20:

Ældre- og Omsorgsudvalget, By- og Miljøudvalget og Socialudvalget indstiller,

1. at idéoplægget for modernisering af Søndervang danner grundlag for det videre arbejde, og
2. at proces- og tidsplan tages til orientering.

Ældre- og Omsorgsudvalget og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2019 til planlægnings- og programmeringsfasen, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for moderniseringen af Søndervang i 2019. Bevillingen fordeles med 900.000 kr. på ÆOU og 500.000 kr. på Mag,
2. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for en modernisering af de 45 kommunale boliger på baggrund af en samlet teknisk og økonomisk analyse med henblik på, om boligerne kan moderniseres indenfor egne rammer, eller at de skal nedrives, og at der bygges nye 45 plejeboliger, og
3. at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, der yderligere belyser muligheden for at projektere det samlede projekt på 84+45 pladser på Frederiksberg Forsynings nuværende areal til brug for politisk behandling i april 2019.

Socialudvalget

1. godkendte, at mulighederne for at etablere 24 boliger i en fleksibel løsning på det nye Søndervang afdækkes nærmere i regi af Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne.

Bolig- og Ejendomsudvalget, punkt 3, den 21. januar 2019:

Bolig- og Ejendomsudvalget tog sagen til orientering, herunder at

1. der arbejdes videre med en model, hvor det nye Søndervang eventuelt projekteres, opføres og ejes af en almen part, herunder at de nuværende 45 kommunale boliger eventuelt sælges til en almen part på baggrund af en direkte tildeling jævnfør Styrelseslovens § 68 samt at

2. der igangsættes en markedsdialog med henblik på at eventuelt sælge til en almen part, og at der forelægges en ny sag til politisk behandling i april 2019 med henblik på valg af ejer-/projektform (kommunalt eller alment ejerskab/projekt og i givet fald almen part) samt valg af entreprise- og udbudsform.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har fremsat beslutningsforslag om opsætning af udendørs fysiske træningsredskaber på skoler. Det foreslås at opfordre skolebestyrelserne til at afdække lokale behov og søge fondsmidler til finansiering.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet af Undervisningsudvalget.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes, idet skolebestyrelsene opfordres til at afklare de enkelte skolers ønsker om udendørs sports-, trænings- og motionsredskaber og til at søge fondsmidler til finansiering heraf med støtte til processen fra forvaltningen.

Sagsfremstilling

Rådmand Balder Mørk Andersen fremsatte den 12. november 2018 nedenstående beslutningsforslag, som Kommunalbestyrelsen oversendte til behandling i Undervisningsudvalget.

"SF foreslår, at Kommunalbestyrelsen beslutter, at der opsættes udendørs fysiske træningsredskaber på alle kommunens folkeskoler.

Begrundelse:

Målsætningen om 45 minutters bevægelse i folkeskolen er udfordrende at leve op til på skolerne. Der synes herunder især at være potentiale for at få eleverne i udskolingen til fortsat at røre sig i skoletiden. Det er en elevgruppe, der har udgangstilladelse, og for netop dem kunne det være givende med tilbud, der kunne aktivere dem i pauserne, så kedsomhed fx ikke får dem til at begynde på usund levevis og herunder rygning.

Inspiration kan hentes fra de nyligt opsatte 8 stk. træningsredskaber uden for Tre Falke Skolen.

Opsætningen vil skulle ske i tæt dialog med skolerne, således at der sikres den fornødne opbakning til projektet, og så redskaberne opsættes så de passer ind i skolegårdsmiljøet, så det er fremmende for brugen og det indlæringsunderstøttende potentiale.

SF ser meget gerne, at fondsfinansiering eller anden økonomisk håndsrækning eller samarbejde undersøges."

Opsætning og finansiering af udendørs fitness-redskaber vil normalt skulle ske som følge af en anlægsbevilling i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Redskaber af denne type er relativt dyre, og der vil, afhængig af type, endvidere være krav om faldunderlag. Hertil kommer udgift til løbende vedligehold. Der er ikke aktuelt afsat midler til dette formål, ligesom det ikke er afklaret hvorvidt der vil kunne skabes plads til sådanne redskaber på de forskellige skoler.

Ekstern finansiering via fonde vil kræve, at der dels sker en afdækning af hvilke skoler der er interesserede i sådanne redskaber og hvor de i givet fald vil kunne stå. Der skal desuden ske en afdækning af udgiftsniveauet til anlægget, dels en konkret ansøgningsproces til relevante fonde.

Skolerne har allerede gode erfaringer med at søge fondsstøtte til indretning af skolegården. Således fik Skolen ved Nordens Plads en bevilling på 250.000,- kroner til etablering af legeplads (Undervisningsudvalget, 2012.01.06), Skolen på La Cours Vej en bevilling på 600.000,- kroner (Undervisningsudvalget, 23.09.2013, sag 151) og Skolen ved Nordens Plads 100.000,- kroner til legeplads (Undervisningsudvalget, 17. januar 2017, Sag 2). Tilsvarende har flere daginstitutioner søgt og fået støtte til legepladsprojekter. For at styrke dette arbejde har institutioner siden juni 2018 efter konkret vurdering kunnet få rådgivning til fondsansøgninger gennem en rammeaftale mellem Frederiksberg Kommune og Fundraiseren.dk.

Forvaltningen foreslår, at skolebestyrelserne på de enkelte skoler opfordres til at afdække lokale ønsker og til at søge fonde om finansiering. Interesserede skoler vil i denne proces kunne få støtte fra Skoleafdelingen og By-, Bolig- og Ejendomsafdelingen i forhold til økonomisk overslag, ligesom de vil kunne få støtte fra fundraiseren.dk.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget, Kommunalbestyrelsen

Historik

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 16:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at beslutningsforslaget imødekommes, idet skolebestyrelsene opfordres til at afklare de enkelte skolers ønske om udendørs fysiske træningsredskaber og til at søge fondsmidler til finansiering heraf.

Resume

Når kommunen modtager fondsbidrag til diverse aktiviteter skal kommunen i visse tilfælde tilbagebetale en andel af bidraget til momsudligningsordningen. Tilbagebetalingen udgør 17,5 % af det modtagne beløb. Denne sag gør status på modtagne fondsbidrag til kulturelle aktiviteter i 2018, idet der også anmodes om de relevante bevillinger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur-og Fritidsudvalget indstiller, at

1. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en indtægtsbevilling på i alt 721.000 kr. i 2018,
2. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en udgiftsbevilling på 619.000 kr. til hel eller delvis dækning af en række projekter og arrangementer i 2018, og
3. at der gives en udgiftsbevilling på 102.000 kr. til den kommunale momsudligningsordning i 2018.

Sagsfremstilling

Biblioteket Frederiksberg og KU.BE har i løbet af 2018 modtaget en række fondsbidrag til delvis dækning af forskellige arrangementer og projekter. De bidrag, som er omfattet af momsafløftningen kommer fra Velux Fonden, Frederiksberg Fonden, Nordea Fonden og Dansk Komponist Forenings Produktionspulje. Herudover er der modtaget bidrag fra Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond.

I 2018 er de momsafregningspligtige beløb som følger:

KU.BEs projekt "På kanten af kulturen" om udsatte unges deltagelse i kulturlivet:

Velux Fonden 523.000 kr.

KU.BEs projekt Resonans Festival:

Dansk Komponist Forenings Produktionsudvalg: 25.000 kr.

Bibliotekets arrangement "Højskoledage på Biblioteket":

Nordea Fonden 15.000 kr.

Frederiksberg Fonden 20.000 kr.

Det bemærkes, at bevillingen til KU.BE fra Velux Fonden udgør i alt 2,4 mio. kr., som gives over en 3-årig periode. Det ovenfor nævnte beløb på 523 t. kr. er den andel af den samlede projektbevilling, som udløses i 2018. Da bevillingen fra VELUX FONDEN ikke dækker udgiften til momsudligningsordningen (17,5 % af tilskudsbeløbet, svarende til 92 t. kr.), finansieres denne udgift via omplacering af driftsmidler fra KU.BEs ordinære driftsbudget i 2018. For så vidt bevilling af hhv. driftsudgifter og driftsindtægter til projektet "På kanten af kulturen" for den resterende projektperiode (2019-2021) forelægges særskilt indstilling herom primo 2019.

De ikke momsafregningspligtige beløb er som følger: 

KU.BEs projekt Resonans Festival:

Statens Kunstfond: 124.000 kr.

Bibliotekets arrangement "Højskoledage på Biblioteket":

Nordisk Kulturfond: 14.000 kr. 

Økonomi

Ved bidrag fra private fonde m.fl. skal der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem under visse omstændigheder tilbagebetales 17,5 % af beløbet til den kommunale momsudligningsordning. Det betyder i nærværende sag, at i alt 102.000 kr. af de opnåede fondsbidrag skal tilbagebetales til momsudligningsordningen, mens 619.000 kr. udgiftsbevilges til de relevante driftskonti. De modtagne fondsbidrag, svarende til 721.000 kr. indtægtsbevilges på de relevante indtægtskonti.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 26. november 2018, Magistraten den 14. januar 2019, Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019.

Historik

Indstilling 26. november 2018, pkt. 118:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en indtægtsbevilling på i alt 721.000 kr. i 2018,

2. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en udgiftsbevilling på 619.000 kr. til hel eller delvis dækning af en række projekter og arrangementer i 2018,

3. at der gives en udgiftsbevilling på 102.000 kr. til den kommunale momsudligningsordning i 2018

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 7:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en indtægtsbevilling på i alt 721.000 kr. i 2018,
2. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en udgiftsbevilling på 619.000 kr. til hel eller delvis dækning af en række projekter og arrangementer i 2018, og
3. at der gives en udgiftsbevilling på 102.000 kr. til den kommunale momsudligningsordning i 2018.

Magistraten_2018-21, 14. januar 2019, pkt. 7:

Magistraten og Kultur-og Fritidsudvalget indstiller, at

1. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en indtægtsbevilling på i alt 721.000 kr. i 2018,
2. at der til Biblioteket Frederiksberg og KU.BE gives en udgiftsbevilling på 619.000 kr. til hel eller delvis dækning af en række projekter og arrangementer i 2018, og
3. at der gives en udgiftsbevilling på 102.000 kr. til den kommunale momsudligningsordning i 2018.

Resume

Aveny-T har igangsat en grundig opstramning af økonomistyringen på teateret - bl.a. i forlængelse af dialog med Frederiksberg Kommune. I forbindelse med arbejdet med at forbedre økonomistyringen har Aveny-T anmodet om at ændre regnskabsåret og sæson, så det følger kalenderåret og dermed også regnskabsåret for kommunen og private fonde.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

1. at status på arbejdet med en mere fokuseret økonomistyring tages til efterretning,
2. at Aveny T's anmodning om ændring af regnskabsår og sæson, så det følger kalenderåret godkendes, og
3. at de reviderede vedtægter godkendes.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget blev på mødet den 5. november 2018 forelagt en sag, hvori Aveny-T's økonomiske situation blev beskrevet. Udvalget besluttede bl.a., at Aveny-T's anmodning om ekstra driftstilskud i 2018 på 1,93 mio. kr. skulle medtages i 3. forventede regnskab på Kultur- og Fritidsudvalgets område, idet det samtidig blev forudsat, at Aveny-T tilslutter sig forvaltningens forslag til opfølgende tiltag. Kultur- og Fritidsudvalget opfordrede endvidere Aveny-T til en tæt og fokuseret økonomistyring - herunder at sikre et tilstrækkeligt fagligt grundlag herfor.

De foreslåede opfølgende tiltag omhandlede:

• Skærpet økonomistyring.
• Systematisk økonomisk gennemgang med forvaltningen.
• Øvrige tiltag til at forbedre teaterets økonomi, herunder reduktioner af driftsudgifterne, øgede indtægter fra udlejning samt eventuelt flere billetindtægter ved flere voksenforestillinger.

Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Aveny T, der oplyser, at teateret har igangsat en grundig opstramning af økonomistyringen, hvor man bl.a. har udpeget en ny revisor og strammet op på de forretningsgange og interne kontroller: På baggrund af EY's gennemgang af teaterets økonomi i efteråret har det været drøftet om økonomistyringen kan udføres internt, evt. som en del af en udvidet administratorstilling.

Jf. sagen til Kultur- og Fritidsudvalget er det aftalt, at de løbende økonomiafrapporteringer til bestyrelsen sendes til forvaltningen, og at der planlægges økonomimøder med forvaltningen umiddelbart efter bestyrelsesmøderne mhp. efterfølgende kvartalsvise behandlinger i udvalget. Derudover er det aftalt, at forvaltningen og Aveny-T løbende afholder møder efter behov.

Som en del af Aveny T's arbejde med at skabe en bedre økonomistyring ønsker teateret at ændre regnskabsåret for årsrapporten, så regnskabsåret følger kalenderåret, og ikke som tidligere fra 1. juli til 30. juni. Aveny-T's ønske med ændringen er at følge Frederiksberg Kommunes samt private fondes bevillingsår, da teaterets økonomi er funderet på driftstilskud fra Frederiksberg Kommune og fra tid til anden tilskud fra fonde. En ændring af regnskabsåret til kalenderåret vil dermed kunne

muliggøre en mere hensigtsmæssig og gennemsigtig økonomistyring og regnskabsaflæggelse.

Teateret har desuden oplyst forvaltningen, at man samtidig vil ændre teaterets sæson, så den følger det nye regnskabsår, og at den nye revisor bakker op om ændringen.

Aveny T's bestyrelse har derfor anmodet Frederiksberg Kommune om godkendelse til at ændre regnskabsperioden til perioden 1. januar til 31. december med de dertil hørende vedtægtsændringer, der er vedlagt som bilag til sagen. Anmodningen er vedlagt som bilag. Hvis Frederiksberg Kommune godkender anmodningen, skal også fondsmyndigheden, Erhvervsstyrelsen, anmodes om tilladelse.

Det er forvaltningens vurdering, at Frederiksberg Kommune bør godkende anmodningen, da tiltaget skal ses i sammenhæng med en mere fokuseret økonomistyring på teateret.

I sin henvendelse oplyser Aveny-T desuden, at den tidligere formand for fondens bestyrelse Alfred Josefsen, er udtrådt. I stedet er Christian Have indtrådt i bestyrelsen. Henning Dyremose og Bente Dalsbæk er udnævnt til formand hhv. næstformand.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 4:

By- , Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at status på arbejdet med en mere fokuseret økonomistyring tages til efterretning,

2. at Aveny T's anmodning om ændring af regnskabsår og sæson, så det følger kalenderåret godkendes, og

3. at de reviderede vedtægter godkendes.  

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 22:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at status på arbejdet med en mere fokuseret økonomistyring tages til efterretning,

2. at Aveny T's anmodning om ændring af regnskabsår og sæson, så det følger kalenderåret godkendes, og

3. at de reviderede vedtægter godkendes.  

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 22:

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

1. at status på arbejdet med en mere fokuseret økonomistyring tages til efterretning,
2. at Aveny T's anmodning om ændring af regnskabsår og sæson, så det følger kalenderåret godkendes, og
3. at de reviderede vedtægter godkendes.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 221 og forslag til Kommuneplantillæg 8 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanen omhandler opførelse af et byggeri til 'Generationernes by: Modernisering af Ingeborggården og Frederiksberg Boldklub'.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 221 og forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2017 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

Sagsfremstilling

Det kommunale plejehjem Ingeborggården, Troels-Lunds Vej 27-29, skal nedrives, da boligerne ikke lever op til nutidens krav, og der skal i stedet opføres et nyt plejehjem på samme grund. Byggeprocessen skal foregå i etaper til en ny samlet kapacitet på 200 boliger fra eksisterende 156 boliger. En etapevis byggeproces betyder, at der fastholdes plejeboliger i hele perioden. Med udvidelsen af Ingeborggården er der mulighed for en bredere udvikling af det samlede område omkring Ingeborggården i samspil med Frederiksberg Boldklub, der ønsker at bygge nyt for at opgradere klubbens sociale rum og omklædningsfaciliteter. Der er efter fælles udbud af opgaven 'Generationernes by: Modernisering af Ingeborggården og Frederiksberg Boldklub' i 2017 valgt et projekt fra G.V.L. Entreprise A/S med Rubow Arkitekter A/S, BBP Arkitekter A/S og Dominia A/S, der på en arkitektonisk overbevisende måde understøtter et aktivt liv og samvær på tværs af generationer ved at dele, overlappe og låne rum, funktioner og faciliteter hos og med hinanden. Projektet løser opgaven med at integrere et stiforløb gennem bebyggelsen, skabe gode opholdsarealer og adgangs- og parkeringsforhold.

Projektområdet

Ingeborggården er placeret ved Troels-Lunds Vej i den vestlige del af Frederiksberg. Plejehjemmet støder mod vest op til Frederiksberg Boldklub og boldbanerne ved Jens Jessens Vej. Ingeborggården er opført i 3-4 etager i 1972 og klubhuset i 2 etager i 1995. De to bygninger er i dag helt adskilte ved en stiforbindelse, som er indrammet af hegn mod begge ejendomme. Plejehjemmet orienterer sig mod indre grønne gårdrum, mens klubhuset orienterer sig mod boldbanerne på den vestlige side af klubhuset. Syd for Ingeborggården ligger boligbebyggelsen Sophie Amaliegården fra 1963 i 8 etager og øst for ligger ældreboligbebyggelsen Kastanjehaven fra 2013 i 5 etager. Mod nord ligger et villaområde i 1-2 etager. Området er primært udbygget i mellem- og efterkrigsårene og har en sammensat karakter med kontrastfyldte materialer og volumener samt store skalaspring mellem de små villahaver og de store boldbanearealer. Der ses endvidere en mangfoldighed med mange forskellige anvendelser, såsom boliger, plejehjem og boldklub. Området ligger nær s-togsstationerne K.B. Hallen og Ålholm, og buslinjer på Roskildevej og Peter Bangs Vej forbinder til det centrale Frederiksberg.  

Borgerinddragelse og lokalplanproces

By-, Kultur- og Miljøområdet har i forhåndsdialogen haft stor fokus på programmet for bygningen og samspillet til det omgivende byområde. Der har været afholdt flere workshops med klub- og plejehjemspersonale samt to åben-hus arrangementer og to nabodialogmøder med de nærmeste naboer, som har haft betydning for bygningens indretning, byrum og grønne udtryk. I dialogen med naboerne har de trafikale udfordringer ved større arrangementer tilknyttet boldklubben fyldt meget, men også ønsker om, at bygningen skal give noget tilbage til nærområdet i form af grønne områder og legearealer har været drøftet.    

Vision

Med visionen om 'Generationernes by' på Frederiksberg ønskes et aktivt liv og samvær på tværs af generationer. Ved at sammenkoble plejehjemmet, klubhuset og udviklingen af området er visionen, at beboere, brugere og naboer understøttes i muligheden for at komme hinanden ved og på sigt danne relationer. Visionen er at tilbyde nærområdet et fælles hus og udearealer, der kan samle området.  

Arkitektur

Projektet er udformet i harmoni med områdets forskellige overordnede strukturer som et rationelt byggeri med et unikt, organisk aktivitetslandskab. Bygningen trækker sig mest muligt tilbage i forhold til villaerne på nordsiden af Troels-Lunds Vej og tager de syd for liggende etagebebyggelsers struktur op. Bygningens planløsning med to sammensatte 'plusforme' giver korte facader og varierende uderum, der spiller sammen med naboområder og nabobebyggelser. Bebyggelsens vestlige 'plus' mod boldbanerne bliver i 6 etager og det østlige 'plus' i 5 etager. Stueetagen har søjlegangsmotiver, som danner en fin overgang mellem inde og ude. Facader udformes i lys gul/sandfarvet tegl med store vinduesåbninger og terrasser. De aktive uderum kobles med den slyngende nord-syd gående stiforbindelse og placeres i den vestlige ende ud mod boldbanerne. Mødet mellem funktionerne beriger hinanden i projektet. Plejehjemmet får nutidige og attraktive boliger samt fællesarealer og boldklubben gode klubhusfaciliteter.

Funktioner

Bygningsmæssigt planlægges plejeboligerne placeret over stuetagen i de to 'plusforme' med hvert sit centrale hjerte og sydvestvendte terrasser. Stueetagen forbeholdes klub og fælles funktioner, herunder service- og køkkenfaciliteter. Boldklubben er placeret i den vestlige bygningsfløj. Placeringen i vestfløjen har helt særlige kvaliteter i forhold til udearealer og fællesfunktioner. Klubben adskilles funktionelt fra Ingeborggården af en sportslobby, der leder til omklædning i kælder, klublokaler i stueplan og sportscafé på 1. sal. Byggeriet kommer samlet til at omfatte ca. 18.600 m2, hvoraf servicearealet til plejeboligerne udgør ca. 3.500 m2, køkken ca. 335 m2 og den nye klubbygning ca. 745 m2.

Byrum og opholdsarealer

Projektet rummer opholdsareal efter kommuneplanens krav til opholdsareal på 30 % af etagearealet for plejeboligerne og 10 % af etagearealet for klubhuset og servicefaciliteter. Opholdsarealerne er fordelt på fælles terrasser, altaner og opholdsarealer på terræn med et samlet areal på ca. 6.200 m2. Til boligerne etableres der private altaner og 9 store fælles grønne terrasser, så beboerne tilbydes attraktive og indbydende opholdsarealer tæt på boligen. I tilknytning til sportscaféen etableres en stor panoramaterrasse. Opholdsarealer på terræn etableres som 6 byrum: Ingeborg Plads med ophold og parkering ved hovedindgangen, Parkeringslunden og aktivitetslunden mod øst med mulighed for aktiviteter og parkering, Den hemmelige have (Demenshaven) mod syd til beboerne og Sportstorvet og Streetzonen mod vest med aktiviteter, multibane og tribunebakke. De nærliggende skolers elever og nærområdets børn indtænkes som livgivere til stedet og inviteres af byrummenes uformelle aktivitets- og legeområder.

DGNB (bæredygtighedscertificering)

Det nye Ingeborggården bliver DGNB-certificeret til sølv. DGNB er en international anerkendt bæredygtighedscertificering, der er tilpasset danske forhold. DGNB sikrer, at alle aspekter ved byggeri og udearealer bliver vurderet indenfor økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Nogle af de tiltag, der er med til at gøre projektet bæredygtigt og sikre en DGNB-certificering er:

- høj arkitektonisk kvalitet, herunder materialer der patinerer smukt og har lang levetid,

- robusthed og en bygning med forskellige anvendelser,

- fælles udearealer med gode legefaciliteter for børn, siddepladser for voksne og en begrønning, der både yder beskyttelse, giver skygge og mulighed for øjenkontakt,

- stor udstrækning af grønne elementer på terrasser og i byrum og opsamling af regnvand til vanding af disse,

- valg af energieffektive tekniske installationer, herunder systemer for belysning, ventilation, køling og rumopvarmning, og

- energikrav svarende til BR 2020

Trafik

Ingeborggården får en ny samlet kapacitet på 200 boliger fra eksisterende 156 boliger. Dette medfører en mindre forøgelse i personale- og pårørendetrafik, som vurderes til ikke at påvirke trafikmønstret i området væsentligt. Dertil kommer at størstedelen af beboerne har deres dagligdag på Ingeborggården. Hvad angår klubben er der i dag meget trafik til og fra boldbanerne. Særligt i spidsbelastningerne eftermiddag/aften og weekender omkring fodboldkampe er området trafikalt belastet og parkeringsbehovet overstiger den nuværende kapacitet. En gennemførelse af lokalplanen vil dog hverken forbedre eller forværre trafikbilledet.

Med hensyn til varelevering til Ingeborggården vil mindre varebiler køre ind på forpladsen, Ingeborg Plads, mens større lastbiler holder på Troels-Lunds Vej. I den forbindelse omdisponeres svinget Jens Jessens Vej/Troels-Lunds Vej, så der bliver plads til, at lastbiler, andre biler osv. kan holde ved Ingeborggården samtidig med, at busser passerer på vejen. Dobbeltudnyttelse indtænkes i vareleveringslommen, så denne også kan bruges som kys-og-kør plads. Renovationskøretøjer tilgår affaldshentningen fra Marielystvej. Affald hentes fra affaldsbygning placeret på terræn som en del af bygningens østfløj. Ved at etablere en læssezone på Marielystvej vil 5 offentlige parkeringspladser blive omfattet af et tidsbegrænset parkeringsforbud i dagtimerne. Ved denne løsning frigøres der areal til grønt byrum på arealet øst for bebyggelsen, som ellers ville skulle bruges til manøvreareal.  

Parkering

Parkeringskravet er for klubben fastsat til 5 bilparkeringspladser efter kommuneplanens parkeringsnorm på 1 parkeringsplads pr. 150 m2 institution (klubbyggeri). For plejeboligerne giver kommuneplanen mulighed for at vurdere behovet konkret. Ud fra plejehjemmets aktuelle brug af de 32 eksisterende bilparkeringspladser til de eksisterende 156 boliger plejeboliger er der foretaget en screening af behovet for parkering i tilknytning til Ingeborggården. Screeningen angiver et forventet behov på 40 bilparkeringspladser til det nye Ingeborggården. Myndighedskravet til det nye byggeri fastsættes således til 45 parkeringspladser.

Parkeringspladskravet for det samlede projekt har i konkurrencematerialet og startredegørelsen været fastsat til 77 parkeringspladser på terræn på baggrund af dels byggeriets egne behov og dels et ønske om at tilføre ekstra pladser til området generelt. Ved at parkeringsoptimere udearealerne er det muligt at indpasse i alt 71 pladser. Hele den østlige side af projektområdet vil med dette krav være befæstet som parkerings- og manøvreareal, og ankomstpladsen Ingeborg Plads vil fremstå som ren parkeringsplads og manøvreareal. Det kan ses på vedlagte bilag 3.

I bearbejdningen af vinderprojektet har den gode balance mellem grønne byrum og parkeringsarealer været diskuteret med projektets arkitekter, naboer og klub- og plejehjemspersonale. Fra plejehjemmets side har der været et ønske om en ankomst til plejehjemmet med opholdsmuligheder og grønt, og der har også været ønske om udkig til noget grønt mod øst fra aktivitetscenteret i stueetagen. Fra naboers side har der ligeledes været ønske om grønne byrum til gavn for nærområdet. Disse ønsker bliver svære at tilgodese, hvis der stilles krav om 71 parkeringspladser inden for projektområdet.

Samlet vurderes det derfor, at lokalplanen skal stille krav om 45 parkeringspladser, og at områdets trafikale udfordringer skal løses på anden vis. En gennemgang af områdets veje og et bud på en optimering af parkeringsmulighederne vil indgå som et fremtidigt tiltag til at afhjælpe de eksisterende udfordringer. En foreløbig gennemgang af området viser, at der på vejene Jens Jessens Vej, Troels-Lunds Vej og Marielystvej kan optimeres med 50-65 pladser. Denne øvelse vil skulle sammentænkes med ønsker om bedre og sammenhængende cykel- og stiforbindelser i området generelt, da det ikke er muligt både at parkeringsoptimere og lave cykelstier efterfølgende uden konsekvenser for parkeringspladserne.

Lokalplanen angiver ikke, som nævnt i startredegørelsen, en rampe til nedkørsel til parkeringskælder fra Ingeborg Plads. Parkeringskælderen (15 parkeringspladser) blev fravalgt i KB-sag 27. august 2018 med licitationsresultat og godkendelse af forhandlingsmandat. Det blev i den forbindelse besluttet, at optionen om parkering i konstruktion ikke skulle udnyttes, da det blev vurderet, at dem, der parkerer i området (boldklubbens brugere) parkerer i kortere tid på tilgængelige pladser på terræn, og derfor erfaringsmæssigt ikke kører i parkeringskælder. Pladserne ville således risikere ikke at blive anvendt trods behov.

Sammenhænge og forbindelser

Stien mellem Jens Jessens Vej og Rådmand Steins Allé slynges og flettes med Ingeborggårdens bygning og udearealer, og skaber et aktivitetsbånd langs stien. Tanken er, at stiforbindelsen på sigt kobles bedre til de to nærliggende s-togsstationer K.B. Hallen og Ålholm samt Kærlighedsstien, der løber mellem de to stationer vest for boldbanerne, så der derved skabes ét sammenhængende stiforløb i området. I projektet med det nye Ingeborggården indgår også en opgradering af stiforløbet fra Ingeborggården til Rådmand Steins Allé med blandt andet nye aktiviteter langs stien.

Støj

Rådgivningsfirmaet Miljøakustik har i december 2018 udarbejdet en støjredegørelse for multibanen og boldbanerne vest for projektområdet. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for multibaner og boldbaner, men Miljøstyrelsens vejledning for kunstgræsbaner 2018 peger bl.a. på erfaringer fra Kløvermarkens Idrætsanlæg, hvor det vurderes, at der kan accepteres op til 55 dB. Støjredegørelsen viser, at boldbanerne og multibanen vil påvirke plejecentrets vestlige facade med over 55 dB. I lokalplanen er der derfor fastsat støjbeskyttende foranstaltninger i form af lydisolering af vinduerne på plejehjemmet samt støjdæmpende foranstaltninger af multibanen (nedgravning, belægning osv.). En endelig vurdering af afværgeforanstaltningerne har af tidsmæssige årsager ikke været muligt, men vil fremgå af den endelige lokalplan.

Planforhold

Området er omfattet af Kommuneplan 2017´s rammeområder 2.B.13 og 2.O.11 til henholdsvis etageboliger i maksimalt 6 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 160 % og offentlige formål i form af idræts- og bevægelsesfaciliteter, fritidsfunktioner, kulturelle aktiviteter, caféer og restauranter, konferencefaciliteter samt kontorerhverv, der naturligt knytter sig til områdets funktion i maksimalt 2 etager og med en maksimal bebyggelsesprocent på 50 %. Projektets hovedtanke er at smelte de to funktioner, plejehjem og boldklub, sammen, så der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med et nyt rammeområde, der muliggør denne blandede anvendelse. Det nye rammeområde giver således mulighed for etageboliger og offentlige formål, en maksimal bebyggelsesprocent på 185 % for området under ét og et maksimalt etageantal på 6 etager. Den vestlige del af projektområdet er omfattet af Lokalplan 109 for et område, der omfatter idrætsanlægget ved Jens Jessens Vej. En ny bebyggelse til Ingeborggården og Frederiksberg Boldklub forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan, som afløser en del af Lokalplan 109.

Politisk behandling

Lokalplanen vurderes at være principiel, idet den kræver et kommuneplantillæg, hvorfor den skal behandles i By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Miljøvurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af planforslagenes forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planerne.  

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at projektet med det nye Ingeborggården kan danne rammen for et moderne plejehjem kombineret med attraktive boldklubfaciliteter på en måde, så de to funktioner og de to forskellige aldersgrupper kan mødes og få glæde af hinanden. Den nye bebyggelse vil invitere nærområdets beboere og brugere indenfor, ligesom de aktive uderum bliver et tilskud til de mange børn og unge, der færdes i området.

De grønne arealer er en central del af projektet, og det vurderes, at den gode balance mellem grønne byrum og parkeringsarealer bedst opnås med et parkeringskrav på 45 pladser til projektet. Ved denne indretning frigøres der areal til ankomst, siddemuligheder og grønne arealer på Ingeborg Plads samt et grønt aktivitetsområde mod Troels-Lunds Vej og Marielystvej. En reduktion i kravene til udearealerne risikerer at medføre forringelser af det arkitektoniske udtryk og en forringelse af det samlede projekt.

Forvaltningen vurderer samlet, at det nye Ingeborggården vil have en positiv effekt på området som helhed, og at bygning og uderum samlet set kan få en inviterende og åben karakter, hvor generationer kan mødes. 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget. Magistraten den 21. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen.

JD/AV

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 24:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

1. at forslag til Lokalplan 221 og forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2017 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget,

4. at forslag til Lokalplan 221 og forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2017 tages til efterretning. 

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 23:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 221 og forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2017 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 23:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 221 og forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2017 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

Resume

Med afsæt i det vindende projekt for Plejecentret Betty 3 er der udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommuneplantillæg nr. 9 med ændring af områdets anvendelse, etageantal og bebyggelsesprocent og til forslag for Lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16, der muliggør opførsel af 125 plejeboliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16 samt Tillæg 9 til Kommuneplan 2017 godkendes og sendes i offentligt høring,
2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,
3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. februar 2017, at der skal etableres et plejecenter på Betty Nansens Allé 16.

Plejecenteret kaldet Betty 3 opføres i den østlige ende af Betty Nansens Allé. Her er der gang i en større transformation. Renoveringer af de to beboelsesejendomme på Betty Nansens Allé 57-61 (Betty 1) og 51-53 (Betty 2), det ny medborgercenter i Domus Vista, en grøn klimavej med forsinkelse af regnvand på hele Betty Nansens Allé og en fælles landskabsplan er alle tiltag, som giver et tiltrængt løft til området. Den fælles landskabsplan (forslag vedtaget af Kommunalbestyrelsen 3. december) skal binde området sammen og skabe attraktive forbindelser og nye muligheder for leg, bevægelse og ophold. Planen omfatter udearealer ved de to bebyggelser Betty 1 og 2, udearealer foran medborgercenteret og en stiforbindelse, der kobler området til Den grønne sti. Den østlige del af Betty Nansens Allé, som er omfattet af lokalplanen, indgår også i det fælles landskab, den etableres i forbindelse med den grønne klimavej. Udearealerne ved Betty 3 tænkes i sammenhæng med landskabsplanen og etableres i forbindelse med opførsel af den ny bebyggelse. Størstedelen af udearealerne i landskabsplanen etableres som offentlige byrum, og det nye landskab bliver dermed en attraktion for hele området.

Udvikling af plejecentret og baggrund for det endelige projekt har grundlag i en længere proces, med bl.a. inddragelse af beboere og involverede aktører. I 2016 er der udarbejdet en bystrategisk analyse, som dannede grundlag for den videre udvikling af området. Et byggeprogram (fremlagt for Kommunalbestyrelsen 26. februar 2018) dannede grundlag for en konkurrence, hvor et bedømmelsesudvalg bestående af 5 deltagere fra Kommunalbestyrelsen og 2 repræsentanter fra FFB´s organisationsbestyrelse foretog den endelig udvælgelse blandt tre entreprenørteams. Vinderprojektet er udarbejdet af Jørgen Friis Poulsen, MOE Ingeniører, ERIK arkitekter og BOGL landskabsarkitekter.  

Projektområdet

Projektområdet ved Betty Nansens Allé 16 ligger syd for Domus Vista og de to beboelsesejendomme Betty 1 og 2. På selve ejendommen har der tidligere været placeret tre pavilloner til midlertidig brug for daginstitutioner. Disse er fjernet og grunden rummer i dag ingen funktioner. Projektområdet omfatter også en dobbeltrettet gang- og cykelsti som i dag forbinder Betty Nansens Allé og Carl TH. Dreyers Vej, samt et mindre hjørne af  Frederiksberg Gartner og Vejservice (FGV), som ligger vest for området og den del af Betty Nansens Allé som løber mellem bebyggelserne 1, 2 og 3. Mod øst ligger Skolen Ved Nordens Plads og mod syd ligger den almene boligbebyggelse Akacieparken i Københavns Kommune.

Hovedgreb og arkitektur

Intentionen med plejecenteret Betty 3 er, at det skal være et integreret byplejecenter, som indgår i og bidrager til områdets udvikling. Dette gælder både i forhold til bebyggelsens placering og udformning og i forhold til de funktioner, projektet tilbyder området. I plejecenteret placeres udover de tilknyttede plejehjemsfunktioner en multisal, en børneterapi, spa og mikrobutikker.

Selve bebyggelsen er en åben ringformet karré, som består af en række sammenstillede byhuse, der skubbes frem og tilbage og skaber forskellige rumligheder. Igennem en kombination af materialevalg og forskydninger i facaden opnås den ønskede virkning af individuelle bygninger. Det betyder at bygningen fremstår mindre og virker mere dynamisk, og dermed interagerer bedre med omgivelserne. Facaden er en kombination af smalle og brede træprofiler i naturfarver og vinduerne varierer i størrelse alt afhængig af, hvilken funktion de betjener i huset. Hele stueetagen fremstår transparent med mange store glaspartier. Dette tillader indkig til livet i huset og udkig til livet på gaden og til den grønne gårdhave. Glaspartierne brydes enkelte steder af beton, hvor træespalier lader klatreplanter gro på facaden. Andre steder trækkes træprofilerne fra de øvrige etager helt ned til terræn. Funktionerne i stuetagen er placeret, så de henvender sig til de brugergrupper de er tiltænkt – eks. multisalen er placeret ud til skolen, som vil gøre brug af denne, mikrobutikker er placeret ved Betty Nansens Allé og hovedindgang placeres ud for det kommende fælles byrum, som etableres mellem bebyggelserne Betty 1 og 2.

Kantzonen  udformes med ophold og begrønning. Det skaber en overgang mellem ude og inde, hvor der kan opstå byliv og ske en udveksling mellem livet inde i huset, og det liv der udspiller sig i byrummet.

Forbindelser og parkering

Vejadgang til plejecenteret sker via Betty Nansens Allé. Vejarealet foran bebyggelsen vil være et byrumsmæssigt bindeled mellem bebyggelserne Betty 1, 2 og 3. Arealet foran bebyggelsen vil i forbindelse med etablering af klimavej blive etableret som en form for lege- og opholdsvej, hvor den eneste biltrafik vil være til affaldsafhentning, samt parkering for beboere i Betty 1 og afsætning til hovedindgangen for Betty 3. Biltrafikken afvikles således primært nordvest for plejecenteret, så det resterende areal kan benyttes til sikker ophold og leg.

Parkering

Mængden af biltrafik i forbindelse med projektet forventes at være af mindre karakter. Det vil primært være personale der benytter sig af parkering, men i nogen grad også besøgende til plejehjemmet. Ud fra en konkret vurdering stilles der i forbindelse med opførelsen af 125 plejeboliger som minimum krav om etablering 25 bilparkeringspladser, heraf 3 handicappladser og 35 cykelparkeringspladser. Parkering til bebyggelsen etableres vest for plejecenteret..

Disponering af offentlige parkeringspladser for området er vedtaget ved en fælles parkeringsplan i forbindelse med byggeprogram for Betty 3. Denne blev revideret i forbindelse med godkendelsen af udvælgelsen af det vindende projekt for Betty 3 og vedtaget i forbindelse med godkendelse af forslag til den fælles landskabsplan (kommunalbestyrelsen 3. december 2018). Området er stationsnært og ligger desuden tæt på Den grønne sti.

I nord/sydgående retning etableres en passage gennem bygningens gårdhave fra Betty Nansens Allé. Den vil være offentlig tilgængelig og etableres i den vestlige del af bygningen.

Øst for bebyggelsen etableres en cykel- og gangsti, som løber syd om Skolen ved Nordens Plads og kobles på den grønne sti og på aktivitets- og legeområdet A-grunden. Der er desuden dialog med boligselskabet, der ejer bebyggelsen Akacieparken lige syd for grunden. Ønsket er at skabe yderligere stiforbindelser mellem Valby og projektområdet. Der vil dog skulle tages højde for boligselskabets evt. ønsker til oprettelse af nyt beboerhus på grunden, ligesom der er brug for hegn til beskyttelse af plejehjemmets sydlige have.

Opholdsarealer

Behovet for opholdsarealer er baseret på en vurdering af det konkrete projekt. I Kommuneplan 2017 er omfanget af opholdsareal i forbindelse med plejecentre sat til 30 % af etagearealet. Projektet rummer opholdsarealer svarende til 26 % af etagearealet. Opholdsarealer er primært på terræn og en mindre del etableres i form af altaner. Projektets opholdsarealer er af en høj kvalitet og plejecentret indgår desuden i en samlet landskabsplan, som tilbyder gode opholds- og bevægelsesmuligheder for beboerne.  

Øst for plejecenteret etableres et lege- og bevægelsesområde. Den indre gård opdeles i en offentlig og privat del. Den private del tilbyder skærmede, grønne rammer for demente beboere. Den offentlige del er til leg og bevægelse, så der trækkes liv ind i gården til glæde for både områdets og for plejecenterets beboere. Mod syd etableres en offentlig tilgængelig solhave, som indbyder til ophold og sanselige oplevelser - duftende blomster og urter, spiselige buske og træer.

Bevaringsværdige træer

I forbindelse med projektet er der samlet set behov for at fjerne 11 træer, der er over 25 år gamle. Flere af disse træer er i dårlig forfatning. Et enkelt af træerne vurderes af forvaltningen til at have markant betydning. Det er dog ikke muligt at bevare træet, da det står i vejen for bygningens placering, samt brand- og tilkørsel. Der plantes som del af projektet 35 nye træer.   

Træerne er i dag placeret:

- 5 træer langs Betty Nansens Allé, som fjernes for at skubbe den nye bygning helt frem til Betty Nansens Allé, for at sikre en stærk kobling til det fremtidige byrum imellem Betty 1 og Betty 2.

- 6 piletræer øst for det kommende plejecenter over mod Skolen ved Nordens Plads. Træerne skaber dels en visuel og fysisk barriere imellem plejecenteret og Skolen ved Nordens Plads. Dels er træerne i vejen for etableringen af den nye cykel- og gangsti.

Bæredygtighed

Byggeriet er i den indledende screening vurderet til at opnå Guld certificering i DGNB. Byggeriet udvikles med brugerne i fokus - både plejehjemmets og områdets beboere. Materialevalget er nøje afstemt i forhold til miljømæssige hensyn. Byggeriets drift er både tænkt i forhold til et lavt energiforbrug og en bæredygtig økonomi.

Kommuneplan 2017

Området er del af byudviklingsområdet ”Nordens Plads”, som er udpeget i Kommuneplan 2017. Visionen er at området udvikles til at blive en destination med sammenhængende attraktive udearealer. At der skabes trygge og trafiksikre forbindelser og at området forbindes bedre med resten af byen.  

Selve projektområdet er udlagt til dels offentlige formål med en maks bebyggelsesprocent på 130 og etageantal på 6 etager, dels med en maks bebyggelsesprocent på 110 og etageantal på 3 etager. Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og der udarbejdes derfor kommuneplantillæg sideløbende med lokalplanen. Med kommuneplantillægget ændres anvendelsen til etageboliger med mulighed for mindre butikker, der forsyner lokalområdet. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 230 % og etageantallet til 6 etager.

Miljøvurdering

By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af planforslagenes forventede miljøpåvirkning i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planerne.

Borgermøde

Det foreslås, at der afholdes borgermøde i høringsfasen.

By- Kultur- og Miljøområdets vurdering

By- Kultur- og Miljøområdet vurderer, at projektet er i overensstemmelse med formålet for byudviklingsområdet Nordens Plads. Der skabes med projektet nye forbindelser til området, så det bedre integreres med resten af byen. Projektet forholder sig aktivt til den samlede landskabsplan for området og bidrager med nye udearealer, som er et godt supplement til den øvrige udvikling.

Det vurderes, at arkitekturen bidrager til at skabe et mere attraktivt og imødekommende udtryk. Den bløde træfacade bryder med de hårde materialer – tegl og beton, som ellers dominerer området. Bearbejdning af kantzonen og disponeringen af udearealerne, hvor der opfordres til bevægelse og ophold bidrager til kommuneplanens vision om at skabe en destination. Det vurderes, at en DGNB certificering af byggeriet er med til at fremme kommunens ambition om bæredygtigt byggeri.

Det vurderes, at et borgermøde i høringsfasen vil give borgerne god mulighed for at få indblik i planerne for området.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget. Magistraten den 21. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen.

JD/DKS

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 26:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé samt Tillæg nr. 9 til kommuneplan 2017 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til Ældre- og Omsorgsudvalget,

at Forslag til lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16 og Tillæg nr. 9 til kommuneplan 2017 tages til orientering.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 24:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16 samt Tillæg 9 til Kommuneplan 2017 godkendes og sendes i offentligt høring,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 24:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16 samt Tillæg 9 til Kommuneplan 2017 godkendes og sendes i offentligt høring,
2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,
3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Resume

By- og Miljøudvalget har vedtaget, at der skal udarbejdes lokalplan for Rolighedsvej Bycampus, der bl a. omfatter opførelse af studieboliger, kompakte boliger til young professionals og familieboliger. Udvalget anmodede i den forbindelse om en redegørelse for mulighederne for etablering af almene boliger og andre boligformer sammenholdt med projektets ide om små billige studieboliger. Med udgangspunkt i denne redegørelse anmodes udvalget om at tage stilling til evt. krav om almene boliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen vedtog, at der i denne sag ikke bliver stillet krav om 25 % almene boliger.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af byudviklingsområdet Rolighedsvej Bycampus.

Gunvor Wibroe anmodede i By- og Miljøudvalgets møde om at få sagen i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget vedtog den 5. november 2018, at der på baggrund af en bearbejdet helhedsplan og startredegørelse udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Rolighedsvej Bycampus. Planerne skal muliggøre opførelse af studieboliger, kompakte boliger til young professionals, familieboliger, park, idrætshal og skole.

I forbindelse med vedtagelsen af startredegørelsen anmodede Udvalget om en redegørelse for mulighederne for etablering af almene boliger og andre boligformer sammenholdt med projektets idé om små billige studieboliger samt for mulighederne for genanvendelse af byggematerialer. Udvalget anmodede endvidere om et besøg i området senest i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det kommende lokalplanforslag.

Forvaltningen har aftalt med grundejeren Freja Ejendomme, at By- og Miljøudvalget kan besigtige området mandag den 14. januar kl. 8.15, hvor også udvikleren NREP vil være til stede og præsentere deres studieboligkoncept UMEUS. Freja og NREP har endvidere anmodet om, at spørgsmålet om almene boliger søges afklaret i en særskilt sag, inden selve lokalplanforslaget behandles politisk. Baggrunden for dette ønske er, at et evt. krav om almene boliger i følge Freja eller NREP vil have konsekvenser for projektgrundlaget.

Forvaltningen har – på baggrund af dialogen med Freja og NREP og for at anvende egne ressourcer mest hensigtsmæssigt – valgt at søge spørgsmålet om almene boliger afklaret med nærværende sag. Redegørelsen for genanvendelse af byggematerialer vil derimod indgå i sagen, når lokalplanforslaget forelægges til politisk behandling.

Kommunens praksis i forhold til krav om almene boliger i lokalplaner

Med ændringer af Planloven i 2015 blev det muligt for en kommune at stille krav om op til 25% almene boliger ved lokalplanlægning af nye boligområder. Med vedtagelsen af Frederiksbergs Kommuneplan 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at: "De lovmæssige muligheder for at stille krav om en andel af almene boliger i en lokalplan anvendes således, at det medvirker til at skabe mere varierede bolig- og ejerformer i de enkelte bykvarterer. Når der planlægges for nye boliger, skal det derfor konkret vurderes, om et krav om en andel af almene boliger vil bidrage til en mere blandet sammensætning af boliger og en bedre fordeling af de almene boliger i kommunen generelt." Forvaltningen har herefter fremlagt faglige vurderinger i forbindelse med indstillinger af lokalplanforslag. I et enkelt tilfælde – på C. F Richs Vej 103 – har Kommunalbestyrelsen 2. oktober 2017 vedtaget at stille krav om almene boliger i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan.

Med budgetaftalen for 2019 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at: "For at understøtte ambitionen om en balanceret og social bæredygtig boligudbygning har partierne et mål om, at op til 25% af nybyggeriet i kommende byudviklingsprojekter kan være alment." Forvaltningen fremlægger derfor en særskilt sag med indstilling af generelle kriterier for, hvornår Kommunen bør stille krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen.

 "Kommunen vil have fokus på at planlægge for alle. I den forbindelse indgår det i vurderingen af projekterne, hvorvidt man vil benytte de lovmæssige muligheder for at stille krav om en andel  af almene boliger i lokalplanlægningen".

Baggrund for projektudviklingen på Rolighedsvej

Projektudviklingen hviler på en fælles vision om en åben bycampus, som Frederiksberg Kommune har udarbejdet sammen med Freja Ejendomme, og som blev vedtaget af By- og Miljøudvalget 25. april 2016. Efterfølgende har der været et langt forløb med inddragelse af borgere og interessenter, udarbejdelse af program, gennemførelse af parallelopdrag og udarbejdelse af Helhedsplan. Visionen om en åben bycampus har fokus på funktioner som skole, studieboliger,  iværksætterfællesskaber, bolig og erhverv. Sammenhængen til de øvrige campusområder søges styrket og de eksisterende grønne og bygningsmæssige bevaringsværdier sikret

Med vedtagelsen af Budget18 besluttede Kommunalbestyrelsen at undersøge muligheden for at lade en idrætshal indgå i den videre projektudvikling. Derfor blev denne mulighed indarbejdet i programmet for det efterfølgende parallelopdrag. Dette blev godkendt af By- og Miljøudvalget den 15. januar 2018. Tre teams har i parallelopdraget bidraget til at belyse mulighederne for en helhedsplan, der udfolder visionen om en åben bycampus, med de funktioner der er beskrevet i programmet. Der har været politisk deltagelse i bedømmelsen både undervejs og i den endelige udformning af dommerbetænkning.

Det har været målet for udarbejdelsen af helhedsplanen, at bebyggelsen skulle give meget tilbage til byen. Fokus har været på de kommunale interesser, der fremgår af visionsnotat og program, dvs. en åben bycampus med studieboliger, skole, idrætshal, grønne områder og sikring af bevaringsværdige bygninger og træer. Der har været lagt vægt på, at der indgår blandede boligformer, med hovedvægt på et stort antal studieboliger, der er til at betale.

I det projekt, der er beskrevet i startredegørelsen, indgår følgende boligformer: En stor andel studieboliger efter NREP’s nye koncept UMEUS, en mindre andel boliger for young professionals og en lille andel almindelige familieboliger. Denne sammensætning er valgt for – sammen med de øvrige funktioner – at bidrage til en blandet by og samtidig fastholde intentionen om en åben bycampus.

Studieboligkonceptet UMEUS (you-me-us)

NREP's research viser, at mange unge studerende gerne vil bo sammen med andre. Fællesskabet er vigtigt, hvilket bekræftes af at den fortsatte popularitet af kollegier som f.eks. Egmont og Tietgen Kollegiet. Begge kollegier er bygget op omkring fællesskab på gangen og aktive fællesarealer. De studerendes fokus er, at den absolutte pris ikke er for høj, at kollegiet ligger attraktivt i byen, at kollegiet har et godt socialt liv og at der er gode og velfungerende fællesarealer, f.eks. læsesal og fitness rum. Størrelsen på værelset er mindre vigtig, når de øvrige fællesarealer er prioriteret og fungerer.

UMEUS er et studieboligkoncept med fokus på fællesskab og med NREP eller et datterselskab som langsigtet operatør. For at frigøre ressourcer til fællesskabet gøres værelserne mindre end man ser i de gængse 1-værelses ungdomsboliger, der typisk ikke har adgang til fælleskøkken eller fællesarealer. Beboere på Rolighedsvej Bycampus vil være unge mennesker, som er under uddannelse på kortere, mellem eller videregående uddannelse, samt erhvervsskoler. På tværs af uddannelsesniveau vil en del af campus være indrettet til studerende med en iværksætterdrøm, og benytte fællesfaciliteter til at arbejde med deres iværksætterprojekt.

Boligkoncept for Young Professionals

NREPs research viser ligeledes, at mange nyuddannede og iværksættere, typisk i alderen 25-40 år, gerne vil blive boende i byen. De har et behov for at få mest mulig ud af den tid de ikke er på arbejde. Denne målgruppe kaldes 'young professionals', der sætter stor pris på at møde nye ligesindede mennesker og være en del af et fællesskab. Denne trend ses i de større internationale metropoler med koncepter som WeLive i New York og Washington eller The Collective i London.

'Young professionals' prioriterer, at deres bolig er fornuftigt prissat, at den ligger et godt og levende sted i byen, at den er nem og fleksibel, samt at der er adgang til velfungerende fællesarealer, f.eks. fitness og arbejdsstationer. Som med de studerende, prioriterer 'young professionals' også et lidt mindre privat boligareal for til gengæld at kunne bo på en bedre beliggenhed og få adgang til en række fællesarealer og services. Fokus på de mindre boliger, giver mulighed for at investere ekstra ressourcer ind i attraktive fællesarealer i form af f.eks. en restaurant/cafe, fælles dagligstue, hobbyrum, fitness, fælles vaskeri, samt plads til egen cykelparkering. På Rolighedsvej Bycampus vil der være et iværksættermiljø med arbejdsstationer, som kan sammentænkes med iværksættermiljøet for de studerende hos UMEUS.

NREPs boligudbud i forhold til almene boliger

I vedlagte bilag har NREP efter anmodning fra forvaltningen uddybet de to boligkoncepter og sammenstillet studieboligkonceptet med almene studieboliger (se bilag). I denne sammenligning viser NREP fx, at deres studieboligkoncept ikke prismæssigt ligger over niveauet for kendte, almene studieboliger. NREP beskriver, at det har været helt centralt i deres konceptudvikling at holde prisen nede, fordi det er noget af det, de studerende har allermest fokus på. De studerende vil ifølge NREP hellere have lidt mindre private værelser til gengæld for en lavere husleje og attraktive fællesarealer.

NREP fremhæver flere elementer i deres UMEUS koncept i forhold til almene studieboliger, men vigtigst er det, at det rummer flere fællesarealer end et typisk alment byggeri. Bl a. fælleskøkkener er en væsentlig forskel. Ifølge NREP er kollegier med fælleskøkkener de mest attraktive for studerende, fordi det er her fællesskabet ofte opstår.

I forhold til Rolighedsvejsprojektet er disponeringen med store fællesarealer vigtig. I startredegørelsen er det noteret som et fokusområde for det videre arbejde, idet attraktive fællesarealer som supplement til den enkelte bolig er afgørende for at opfylde Kommuneplanens krav til boligkvalitet. Det er det, fordi mange boliger ellers vil være ensidigt belyste, nordvendte og placeret mod støjplaget vej. Her kan fællesarealer som fx fælleskøkkener, der ikke er støjplagede eller nordvendte, indgå i vurderingen af boligkvaliteten.

NREP oplyser, at de for at styrke områdets karakter af bycampus og sammenhængen til de øvrige campusområder vil arbejde for at indgå aftaler med de lokale uddannelsesinstitutioner om fortrinsret for studerende fra fx CBS og KU science. Der kan også blive tale om fortrinsret for studerende med anden tilknytning til Frederiksberg. Under alle omstændigheder vil der blive stillet krav om studieaktivitet. De arbejder på at få etableret et UMEUS stipendium, så et mindre antal studerende med social udfordret baggrund kan få nedsat husleje.

By, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Juridisk er der ingen hindringer for at stille krav om op til 25% almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen, hvilket forvaltningen overfor grundejer og udvikler har gjort opmærksom på. Forvaltningen har gennem udviklingsforløbet vurderet, at man i dette projekt kunne varetage en lang række andre kommunale interesser såsom skole, idrætshal og park. Samtidig har målet været at skabe en blandet bebyggelse med bl a. studieboliger, der er til at betale, særlige boformer for young professionals og et lille antal familieboliger.

Forvaltningen vurderer, at NREPs studieboligkoncept UMEUS sammen med den særlige boform for young professionals og et lille antal familieboliger passer godt ind i visionen om en åben bycampus. Særlig deres fokus på fællesskab med både fælleskøkkener på etagerne og fællesarealer i stueetagerne, kan være med til at bidrage til et godt studieliv og et levende byliv i området.

Fællesarealer og fælleskøkkener på etagerne er endvidere vigtige for at leve op til kommuneplanens krav til bokvalitet, når der er tale om nordvendte, ensidigt belyste værelser mod støjplaget vej. Her vil små lejligheder med eget køkken og uden fællesarealer på etagerne, som er den typiske disponering for almene ungdomsboliger, få svært ved at leve op til Kommuneplanens krav.

Det er således forvaltningens vurdering, at et ønske om særlige boformer og studieboliger der er til at betale kan opfyldes med NREPs UMEUS koncept, også uden et krav om almene boliger. Kommunen har ganske vist ingen mulighed for at sikre et bestemt huslejeniveau eller for at forhindre efterfølgende stigninger i huslejeniveau, Men NREP har oplyst om deres langsigtede planer som ejer. Her ligger det som et centralt opmærksomhedspunkt for dem, at huslejen forbliver på et attraktivt niveau for de studerende. Det er det, de studerende har mest fokus på, og hvis det ikke opfyldes, bliver der gennemtræk og konceptet får et dårligt image.

Forvaltningen kender ikke aftaleforholdene mellem Freja og NREP, men vurderer at det er sandsynligt, at det videre udviklingsforløb vil blive påvirket af et evt. krav om almene boliger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Opførelse af almene boliger vil kræve afsætning af kommunal grundkapital.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kommunalbestyrelsen.

JD/LRM

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 14. januar 2019, pkt. 27:

Gunvor Wibroe anmodede om at få sagen i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 27:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af byudviklingsområdet Rolighedsvej Bycampus.

Resume

By- og Miljøområdet forelagde i juni 2018 en principiel forespørgsel om konvertering af kontorbygningen på Finsensvej 15 til studieboliger. Projektet er blevet bearbejdet og har nu opnået en tilfredsstillende arkitektonisk kvalitet, således at man er klar til at fortsætte videre til ansøgningsfasen. Sagen forelægges udvalget til endelig godkendelse.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til By- og Miljøudvalget.

Indstilling

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Helle Sjelle) vedtog at godkende projektet på betingelse af, at der opnås en tilfredsstillende deltajeringsgrad med hensyn til materialer og proportioner i en tæt dialog med forvaltningen.

Gunvor Wibroe bad i By- og Miljøudvalgets møde om at få sagen i Kommunalbestyrelsen.  

Thyge Enevoldsen, Ruben Kidde og Balder Mørk Andersen tog forbehold.

Sagsfremstilling

Ejendommen på Finsensvej 15 er en fem-etagers kontorbygning med et areal på 5.567 m2 samt en kælderetage på 2.416 m2. I dag huser bygningen Styrelsen for Patientsikkerhed, som forventes at flytte pr. 1. september 2019. COPI GROUP ApS har erhveret ejendommen med henblik på at konvertere den til studieboliger. Det ny projektforslag indeholder 187 boliger, og der indrettes boliger i alle etager og dele af stueetagen. Resten af stueetagen indrettes til fællesformål med café, studieområde, fælleskøkken, opholdsrum og lign. Der indrettes fælleskøkkener på hver etage. Kælderetagen indrettes primært til parkering- og depotformål samt vaskeri og træningsfaciliteter. Iht. Kommuneplanens rammer 2017 skal der ved med etablering af studieboliger etableres 1 bilparkeringsplads pr. 200 m2 og 2 cykelparkeringspladser pr. bolig, som i nærværende projekt svarer til 27 bilparkeringspladser og 374 cykelparkeringspladser. I projektforslaget etableres der 32 bilparkeringspladser og 374 cykelparkeringspladser. Derudover skal der etableres opholdsarealer svarende til minimum 30 % af bruttoetagearealet. Af projektforslaget fremgår, at der etableres 1.740 m2 opholdsarealer svarende til 31,3 % af etagearealet. Opholdsarealer etableres primært på ejendommens eksisterende parkeringsområde mod øst samt en tagterrasse på 5. sal.

Siden sidste indstilling af projektforslaget har COPI GROUP og deres rådgiver haft et tæt samarbejde med By-, Kultur- og Miljøområdet om at bearbejde projektet, således at der opnås den ønskede kvalitet, i form af flere bæredygtige tiltag, opgradering af facader, kreativ og tilgængelig indretning samt øget integration af bygningen i kvarterets udvikling. Der er til projektet tilført sedumtag, permeable-  og grønne opholdsarealer, ventilation med varmegenvinding, og de eksisterende 3-lags termoruder fra 2011 genanvendes, og facader renoveres således at "100 meter facaden" brydes i flere mindre sektioner og tilpasses eksisterende nyere arkitektur i området i både materialeholdning og skala.

Regelgrundlag

Der er ingen lokalplan for området, og der tages derfor afsæt i kommuneplanens rammebestemmelser. Kommuneplanens rammer udlægger området til blandede byfunktioner, med boliger, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner i op til 6 etager og med en maksimal bebyggelsesprocent på 135. Kommuneplanen muliggør således en bredere udvikling i området. Der er på ejendommen den 2. marts 1967 tinglyst en deklaration, der i punkt 6 foreskriver, at bygningen kun må benyttes til kontorformål. Deklarationen er ikke i modstrid med kommuneplanens rammer, men forhindrer anvendelsen af netop denne bygning til andet end kontor. En konvertering til studieboliger forudsætter, at kommunalbestyrelsen som påtaleberetiget undlader at håndhæve deklarationens punkt 6. Deklarationen regulerer kun anvendelsen af ejendommen og kan håndhæves efter Planlovens § 43. I udvalgts beslutning 04. juni 2018 fremgår det, at forvaltningen skal rette henvedelse til Transport, Bygnings- og Boligministeriet, jf. deklarationen. Forvaltningen kan oplyse, at Transport-, Bygnings og Boligministeriet har med bekendtgørelse - BEK nr 536 af 19/07/1989 bemyndiget kommunalbestyrelsen til at udøve Boligministeriets beføjelser vedrørende ældre deklarationer og servitutter.

By- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at det foreliggende projekt har opnået en tilfredsstillende udformning og bidrager til Frederiksbergstrategiens målsætning om Frederiksberg som vidensby, samtidig vil omdannelsen med flere nye studieboliger kunne bidrage positivt til kvarterets udvikling i forlængelse af Start-up City . Variationen boliger og tilhørende fællesområder, såsom fælleskøkkener, studiebibliotek og træningsfaciliteter vurderes at imødekomme forskellige studerendes behov. Projektets 187 nye boliger vil samlet bidrage til at by- og boligkvaliteten styrkes i en positiv retning, dels ved flere studieboliger, etablering og begrønning af opholdsarealer samt forskønnelse af indre og ydre arkitektur. By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer fortsat, at projektet ligger indenfor rammerne af Kommuneplan 2017. Forvaltningen vurderer, at projektet ikke er lokalplanpligtigt, idet der er tale om en eksisterende bebyggelse, der omdannes, og ikke en ny bebyggelse.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kommunalbestyrelsen.

DD/PM

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 14. januar 2019, pkt. 21:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Helle Sjelle) vedtog at godkende projektet på betingelse af, at der opnås en tilfredsstillende deltajeringsgrad med hensyn til materialer og proportioner i en tæt dialog med forvaltningen.

Gunvor Wibroe bad om at få sagen i Kommunalbestyrelsen.  

Thyge Enevoldsen, Ruben Kidde og Balder Mørk Andersen tog forbehold.

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 21:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at projektet godkendes på betingelse af, at der opnås en tilfredsstillende detaljeringsgrad med hensyn til materialer og proportioner i en tæt dialog med forvaltningen. 

Resume

I forbindelse med forskønnelse af Grøndalen er der i samarbejde med Frederiksberg Forsyning indarbejdet et LAR-projekt, som er blevet prissat, og medfører en indtægt til Frederiksberg Kommune i forbindelse med anlægget. Derudover har der i forbindelse med anlægget været uforudsete omkostninger, som har medført et merforbrug på det samlede projekt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb i 2018 og meddeles en anlægsbevilling til en indtægt på 0,868 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning for anlæg af spildevandsteknisk anlæg i Grøndalen med modpost på kassen,
2. at der meddeles en anlægsbevilling til en udgift på 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 3. Forventet regnskab 2018.

Sagsfremstilling

Forskønnelsen af Grøndalen indgår i en sammenhæng med opførelsen af Flintholm Svømmehal og har tilført parken nye elementer og rekreative muligheder til et forventet større antal brugere af området. Projektet indeholder en ny direkte kobling mellem broen over metroen til svømmehallens nye forplads og stisystemet videre gennem Grøndalen. Der er anlagt nye stier med fast belægning med små træbroer over de græsklædte slyngede terrænforløb til skybrudsvand. Der er etableret ny parkbelysning langs stierne med forbindelserne til de omkringliggende veje. I den sydlige del, området ved svømmehallen, er der anlagt en betonskål til street-aktiviteter, en aktivitetsskråning og siddeelementer tilpasset terrænet. Aktiviteterne er oplyst med retningsbestemte spots på master og lyset på betonskålen er en helt særlig oplevelse. På det laveste sted er der etableret en mindre sø, som tilfører parken større biodiversitet med bedre forhold for fugle og andre smådyr. Den eksisterende beplantning i parken er blevet suppleret med nye plantninger af buske og træer. Grøndalen blev indviet den 9. juni 2018 og er flittigt taget i brug af brugere i alle aldre og til mange forskellige aktiviteter.         

Ved forskønnelsen af Grøndalen blev projektet videreudviklet som et LAR-projekt i samarbejde med Frederiksberg Forsyning for at reducere problemer med skybrudsvand i området. Sideløbende med udarbejdelse af projektet er der lavet en samarbejdsaftale for projektet mellem kommunen og Forsyningen. Samarbejdsaftalen blev underskrevet den 9. oktober 2018, hvorved Forsyningens økonomiske andel blev fastsat til 0,868 mio. kr. Forsyningens økonomiske andel i projektet er beregnet ud fra hvor meget volumen, der findes i projektet til at forsinke vand, som senere ledes videre af åbne grøfter gennem Grøndalen.

Ved behandlingen af projektet på By- og miljøudvalget den 20. februar 2017 blev der indstillet en anlægsbevilling på 7,75 mio. kr. til forskønnelse af Grøndalen i tillæg til de allerede afsatte 0,85 mio. kr. vedr. projekter relateret til Flintholm Svømmehal. Der blev ved den første behandling af sagen ikke meddelt en indtægtsbevilling i henhold til udgifterne ved anlæg til det spildevandstekniske anlæg af LAR-systemet, da aftalen var under udarbejdelse og grundlaget for beregningen for forsyningens andel ikke var tilgængelig.

Ved anlæg af Grøndalen har der været et merforbrug på 200.000 kr. Merforbruget dækker uforudsete udgifter til bland andet nedlæggelse af olietank og ekstra vanding af rullegræs i sommeren 2018.

Økonomi

Udgifter:Der i alt anlægsbevilget 8,600 mio. kr.Der er endvidere ved 3. Forventet regnskab 2018 tillægsbevilget et yderligere rådighedsbeløb på 200.000 kr. til projektet til dækning af et merforbrug, der blandt andet dækker nedlæggelse af olietank og ekstra vanding af rullegræs i sommeren 2018, jf. ovenfor. Der er ved en fejl ikke blevet søgt om anlægsbevilling på de 200.000 kr. tidligere. Såfremt indstillingen tiltrædes, meddeles der yderligere anlægsbevilling på 200.000 kr. finansieret af tillægsbevilling jf. 3.FR 2018.

Den samlede anlægsudgiftsbevilling til projektet vil herefter udgøre 8,800 mio. kr., svarende til det samlede forbrug.

Indtægter:

Der blev ved den første behandling af sagen i februar 2017 ikke afsat rådighedsbeløb eller meddelt indtægtsbevilling til Forsyningens andel af finansieringen af udgifterne ved anlæg til det spildevandstekniske anlæg af LAR-systemet, da aftalen var under udarbejdelse og grundlaget for beregningen for forsyningens andel ikke var tilgængelig. Som nævnt er aftalen mellem Forsyningen og Kommunen underskrevet den 9. oktober 2018, hvor andelen blev fastsat til 0,868 mio. kr.

Der skal derfor afsættes et rådighedsbeløb til indtægten på 868 t. kr., der tilgår kassen og meddeles tilsvarende anlægsbevilling. Rådighedsbeløbet afsættes i 2018, da indtægten er modtaget ultimo 2018.

Projektet kan herefter afsluttes.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke,

Behandling

By- og Miljøudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019, Kommunalbestyrelsen.

ML/MRS

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 11:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb i 2018 og meddeles en anlægsbevilling til en indtægt på 0,868 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning for anlæg af spildevandsteknisk anlæg i Grøndalen med modpost på kassen,

2. at der meddeles en anlægsbevilling til en udgift på 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 3. Forventet regnskab 2018.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 25:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb i 2018 og meddeles en anlægsbevilling til en indtægt på 0,868 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning for anlæg af spildevandsteknisk anlæg i Grøndalen med modpost på kassen,

2. at der meddeles en anlægsbevilling til en udgift på 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 3. Forventet regnskab 2018.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 25:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb i 2018 og meddeles en anlægsbevilling til en indtægt på 0,868 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning for anlæg af spildevandsteknisk anlæg i Grøndalen med modpost på kassen,
2. at der meddeles en anlægsbevilling til en udgift på 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 3. Forventet regnskab 2018.

Resume

Ved endelig vedtagelse af Lokalplan 217 for Start-up City ved Finsensvej, opfordrede Kommunalbestyrelsen til, at der blev indgået en aftale med bygherren om at sikre bopælspligten gennem folkeregistertilmelding. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forvaltningens korrespondance med bygherren opfylder dette ønske.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller at godkende vedlagte korrespondance som svar på Kommunalbestyrelsens ønske om sikring af bopælspligt i Start-up City gennem Folkeregistertilmelding.

Magistraten anmodede om en orientering, hvis forholdene omrking folkeregistertilmeldingen ændrer sig.  

By- og Miljøudvalget anmodede om, at forvaltningen sendte et formelt svar til bygherren.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplan 217 for Start-up City ved Finsensvej den 12. november 2018, opfordrede Kommunalbestyrelsen til, at det sikres, at kravet om helårsbeboelse sker ved folkeregistertilmelding i lejlighederne, og at der indgås aftale med udvikleren herom.

Forvaltningen har fulgt op på denne opfordring ved at skrive til bygherren KOM-KBH ved Martin Kvist-Madsen, for at høre, om der er villighed til at sikre kravet om helårsbeboelse gennem folkeregistertilmelding (se bilag). Bygherren har skriftligt svaret (samme bilag), at han er indstillet på at sikre helårsbeboelse gennem folkeregistertilmelding. Bygherren er i gang med at finde medinvestorer til projektet, og oplyser i sit svar at flere af de potentielle medinvestorer har et tilsvarende krav om folkeregistertilmelding.

Lokalplanen stiller betingelser om helårsbeboelse, men der kan ikke stilles krav om folkeregistertilmelding. Folkeregistertilmelding vil opfylde kravet om helårsbeboelse, men dette kan alene sikres ved at bygherre frivilligt invilger i at stille det som krav til lejerne.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at bygherres tilsagn giver den bedst mulige forsikring om, at der arbejdes på at stille krav om folkeregistertilmelding. På nuværende tidspunkt er den endelige ejerkreds ikke på plads. Derfor mener forvaltningen ikke, at der for nærværende er baggrund for at indgå yderligere aftaler. Skulle den fremtidige udvikling mod forventning vise, at der ikke i tilstrækkelig omfang sikres folkeregistertilmelding i Start-up City, vil forvaltningen vende tilbage.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019 og Kommunalbestyrelsen.

JD/LRM

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 25:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at By- og Miljøudvalget godkender vedlagte korrespondance som svar på kommunalbestyrelsens ønske om sikring af bopælspligt i Start-up City gennem folkeregisterregistrering.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 26:

By- og Miljøudvalget indstiller at godkende vedlagte korrespondance som svar på Kommunalbestyrelsens ønske om sikring af bopælspligt i Start-up City gennem Folkeregistertilmelding.

Udvalget anmodede om, at forvaltningen sendte et formelt svar til bygherren.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 26:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller at godkende vedlagte korrespondance som svar på Kommunalbestyrelsens ønske om sikring af bopælspligt i Start-up City gennem Folkeregistertilmelding.

Magistraten anmodede om en orientering, hvis forholdene omrking folkeregistertilmeldingen ændrer sig.  

By- og Miljøudvalget anmodede om, at forvaltningen sendte et formelt svar til bygherren.

Resume

For at kunne igangsætte anlæg af skybrudsprojekter via medfinansieringsordningen i 2019, forelægges her forslag til disponering af skybrudspakken for 2019. Skybrudspakken indeholder de skybrudsprojekter som forventes igangsat i 2019. Det anbefales, at implementeringstakten ikke øges som oprindeligt planlagt. Men fastholdes på samme niveau som i 2018. Skybrudspakken for 2019 samt ansøgning om anlægsbevilling fremlægges for By- og Miljøudvalget til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinansieret del af puljen),
2. at der meddeles anlægsbevilling på 46 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af den til formålet budgetterede lånoptagelse i 2019,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 12,8 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. november 2015 at indsende Rammeansøgning til Forsyningssekretariatet 2016 omfattende Frederiksbergs skybrudsprojekter sammen med Frederiksberg Kloak A/S, for at sikre muligheden for at kunne medfinansiere de 56 kommunale skybrudsprojekter. Dette gøres for at opnå de opsatte mål i klimatilpasningsplanen 2012-2016. I denne sag disponeres midlerne til skybrudsprojekterne i 2019.

Der er i budgettet for 2019 afsat i alt 87,25 mio. kr. til anlæg af skybrudsprojekter i 2019, fordelt med 73,45 mio. kr. (heraf 10,45 overført fra 2017) fra det takstfinansierede område og 13,8 mio. kr. fra det skattefinansierede område. Det foreslås, at der igangsættes for i alt 58,8 mio. kr. (her af 46 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter og 12,8 mio. kr. til skattefinansierede) til skybrudsprojekter i 2019.

I skybrudspakke 2018 blev der bevilliget 43,55 mio. kr. til takstfinansierede og 10,2 mio. kr. skattefinansierede til skybrudsprojekter. I 2019 indstilles der 46 mio. kr. takstfinansierede og 12,8 mio. kr. skattefinansierede til skybrudsprojekter. Hvilket betyder, at implementeringstakten fastholdes på cirka samme niveau som i 2018.  

Dette gøres for at prioritere ressourcerne til udvikling af  bedre planlægnings- og anlægsstyringsredskaber, således at der sikres et mere præcis og effektiv projekteringsforløb under implementeringen af de konkrete skybrudsprojekter. Dette gøres i samarbejde med Københavns Kommune og forsyningsselskaberne. Det lidt mindre omfang porteføljen af skybrudsprojekter, som igangsættes i 2019 skal ses på baggrund af, at Københavns Kommune har valgt at sætte implementeringen af deres skybrudsprojekter på hold i 2019 for at udarbejde et lignende planlægningsredskab. I Frederiksberg Kommune ønsker vi forsat at opretholde en vis implementeringstakt, hvorfor ovenstående model iværksættes. For at sikre den sammenhængende skybrudsplanlægning på tværs af kommunegrænserne, vil arbejdet med de to planredskaber blive koordineret blandt andet via 4. partssamarbejdet.  

Det har vist sig nødvendigt, at der i højere grad skabes et overblik og detaljeberegning af den hydrauliske sammenhæng som de enkelte skybrudsprojekter er en del af, og dermed de hydrauliske forudsætninger som de konkrete skybrudsprojekt skal indgå i / opfylde før projektering af projektet igangsættes. Det er derfor et behov for at udarbejde hydrauliske helhedsplaner for alle delområder på Frederiksberg. Det er målet, at de enkelte planer skal give forudsætningerne for placering, udformning  og rammesætning for projektering /implementering af de enkelte skybrudsprojekter, samt for at sikre bedre koordinering og overensstemmelse mellem skybrudsprojekter og spildevandstekniske anlæg. 

Skybrudspakke 2019I skybrudspakken for 2019 er følgende prioriteret :

• Færdiggørelse af igangsatte centrale forsinkelsespladser.(Frederiksberg idrætsanlæg)
• Små grønne veje samles i større oplande, og vurderes ud fra en hydraulisk sammenhæng før de anlægges. Dette gøres ved at udarbejde hydrauliske helhedsplaner for oplandene. Her til er der afsat en særlig pulje til forundersøgelser
• Færdiggørelse af resterende projekter i projektpakke 1 (2017-21) og projektpakke 2 (2017-21).
• Forundersøgelser, som kan være forberedende til en ny projektpakke (nr.3) med udgangspunkt i Solbjerg kirkegård. Forventes effektueret i 2020.
• Større forsinkelsesveje, som er placeret i allerede påbegyndte hydrauliske sammenhængende områder .

Det foreslås, at midlerne disponeres til følgende projekter (nummeret refererer til projektbeskrivelserne i rammeansøgningen):

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at skybrudspakken for 2019 indeholder de relevante projekter, som det er realistisk at udføre i 2019. Det vurderes nødvendigt at fastholde implementeringstakten, i stedet for at øge den som oprindelig planlagt, for at kunne koncentrere ressourcerne om at forbedre forundersøgelserne og planlægningsværktøjer i samarbejde med Københavns Kommune og forsyningsselskaberne. På den måde vil man kunne sikre en mere præcis udvælgelse og prioritering af de skybrudsprojekter, som skal indgå i fremtidige skybrudspakker, og der ved øge realiserbarheden af de kommende skybrudpakker.

Økonomi

Det indstilles, at der gives anlægsbevilling til følgende takst-, og skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2019. Anlægsbevillingen fordeles således:

*puljer.

Takstfinansierede udgifter er finansieret af lånoptagelse, hvis ydelse betales af Frederiksberg Forsyning.

De resterende rådighedsbeløb i 2019, som ikke anlægsbevilges i sagen, vil blive disponeret i forbindelse med kommende Forventet regnskaber i 2019.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019, Kommunalbestyrelsen.

ML/DWN

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 15:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinansieret del af puljen).

2. at der meddeles anlægsbevilling på 46 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af den til formålet budgetterede lånoptagelse i 2019

3. at der meddeles anlægsbevilling på 12,8 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2019

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 28:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinansieret del af puljen),

2. at der meddeles anlægsbevilling på 46 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af den til formålet budgetterede lånoptagelse i 2019,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 12,8 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 28:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinansieret del af puljen),
2. at der meddeles anlægsbevilling på 46 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af den til formålet budgetterede lånoptagelse i 2019,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 12,8 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Resume

Frederiksberg Kommune skal i henhold til støjbekendtgørelse udarbejde en ny 5-årig støjhandlingsplan for vejstøj. Kommunalbestyrelsen godkendte 1. oktober 2018 "Forslag til Støjhandlingsplan for vejstøj 2018-2023" samt at den blev sendt i 8 ugers høring. Der er i høringsperioden modtaget to høringssvar. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til om Støjhandlingsplan (vejstøj) 2018-2023, med de forslåede ændringer, skal endelig godkendes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at Støjhandlingsplan (vejstøj) 2018-2023 endelig godkendes med de foreslåede ændringer.

By- og Miljøudvalget anmodede om en sag om behov og mulighed for grænseværdier for nattestøj.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte 1. oktober 2018 forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023 for vejstøj og sendte den i 8 ugers høring. Forslaget har frem til den 17 december 2018 været fremlagt på kommunens Høringsportal - BlivHørt, og været udsendt til interessenter.

Der er modtaget to høringssvar. Metroselskabet anfører, at de ikke har bemærkninger til forslaget. Movia bemærker i sit høringssvar; "at busdriftens støjbidrag vil blive væsentligt reduceret i de kommende år, idet buslinjerne 2A og 8A vil overgå til eldrevne busser i december 2019. Elektriske busser er betydeligt mindre støjende end de nuværende busser, hvilket navnlig vil være mærkbart på linje 2A. Det bemærkes i den forbindelse, at linje 8A i samme omgang bliver til linje 18. Herudover er det planen, at alle busser, som i de kommende år udskiftes som følge af kontraktophør med Movia, erstattes med elektriske busser eller brintbusser. Denne udskiftning forventes gennemført omkring 2025".

By-, Kultur- og Miljøområdet skal i den sammenhæng forslå, at andet afsnit, side 16 (under temaet Bæredygtig mobilitet) tilrettes således; "Frederiksberg Kommune har besluttet at det fremtidige udbud af busdriften skal være med emissionsfri busser (fortrinsvis elbusser), hvilket vil betyde en markant mindskning af støjen. Linje 2A og Linje 18 har allerede været i udbud og vil fra december 2019 overgår til eldrift. Det forventes at alle busser omkring 2025 er erstattet med støjsvage el- eller brintbusser".

I henhold til støjbekendtgørelsens skulle planen være vedtaget medio 2018. By-, Kultur- og Miljøområdet skal af hensyn til overholdelsen at tidsfrister derfor anbefale, at vedtagelsen af planen sker snarest.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering:

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at udarbejdelsen af den lovpligtige 5-årig støjhandlingsplan for vejstøj med planen er opfyldt. Planen understøtter kommunens overordnede visioner og målsætninger - særligt visionen "Livskvalitet i hverdagen". Planen vil således medvirke til, at den sundhedsskadelige støj forsat reduceres til gavn for borgerne og brugerne af byen. 

Økonomi

Planen forventes ikke at medføre nye udgifter. Der er i budget 2019 og i de følgende to år afsat 1,4 mio. kr. årligt til indgåelse af støjpartnerskaber. Der er i budget 2019 og overslagsårerne afsat en slidlagspulje på 8. mio. kr., hvor udgifterne til støjreducerende asfalt indgår. Udgifterne til f.eks. støjreducerende tiltag i byfornyelsen og lokalplanlægningen indgår allerede i dag som standardvilkår og forventes ikke at medføre udgifter. Obligatorisk anvendelse af støjsvage dæk på kommunale køretøjer, som også indgår som et EU-krav til konstruktørerne, forventes ikke at medføre ekstraomkostninger for kommunen. Der er ikke udgifter forbundet med udpegning af nye stilleområder.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 14. januar 2019, Magistraten den 21. januar 2019, Kommunalbestyrelsen.

CS/NKJ

Historik

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 13:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at Støjhandlingsplan (vejstøj) 2018-2023 endelig godkendes med de forslåede ændringer.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 27:

By- og Miljøudvalget indstiller, at Støjhandlingsplan (vejstøj) 2018-2023 endelig godkendes med de foreslåede ændringer.

Udvalget anmodede om en sag om behov og mulighed for grænseværdier for nattestøj.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 27:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at Støjhandlingsplan (vejstøj) 2018-2023 endelig godkendes med de foreslåede ændringer.

By- og Miljøudvalget anmodede om en sag om behov og mulighed for grænseværdier for nattestøj.

Resume

Udkast til "Frederiksberg Elbilby nr. 1" præsenteres som opfølgning på den politiske beslutning 20. marts 2017 om "at udarbejde en egentlig elbilstrategi med det formål, at Frederiksberg skal være Danmarks elbil by nr. 1". Strategien indeholder målsætninger indenfor fire indsatsområder og de tiltag, der skal til for, at Frederiksberg kan være Elbilby nr. 1. Sagen beskriver tillige den nødvendige finansiering, der skal til for at sikre tilstrækkelig gennemførelse af tiltagene.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte Magistratens og By- og Miljøudvalgets indstilling vedr. pkt. 1 og 2 uden afstemning.

Første mindretalsindstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget blev forkastet med stemmerne 13 (C, V, I) mod 12 (A, Ø, B, F, Å).

Anden mindretalsindstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget blev forkastet med 13 stemmer (C, V, I) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).

Flertalsindstillingen fra Magistraten og By- og Miljøudvalget blev tiltrådt uden afstemning.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at udkastet til elbilstrategi godkendes, samt
2. at finansiering af implementeringen oversendes til budgetforhandlingerne for 2020. I den mellemliggende periode arbejdes der så vidt muligt inden for eksisterende rammer efter intentionerne i strategien.

Magistraten anmodede forvaltningen om en stikprøveanalyse af behovet for parkering af el-biler. Redegørelsen forelægges for By-og Miljøudvalget.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Flemming Brank, Pernille Høxbro, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Flemming Brank, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Helle Sjelle og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes ud fra antallet af elbiler og plug-in hybrider indregistreret i Frederiksberg Kommune plus 50 pct.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes til mindst 5 pct. i 2023 og mindst 50 pct. i 2030.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller endvidere, at målsætning vedr. elbilernes andel af den private bilpark ændres til 50 pct. i 2030 og at målsætningen om, at 100 pct. af den kollektive trafik skal anvende el eller brint, fremrykkes til 2025.

Sagsfremstilling

Magistraten vedtog på mødet den 5. november 2018 at sende sagen tilbage til By-og Miljøudvalget og udsatte sagen med særligt henblik på forvaltningens undersøgelse af, om leasingfinansiering kan indgå i forbindelse med omlægning af kommunens bilflåde og brugen af delebiler mv.

By- og Miljøudvalget er d. 4/1 - 2019 blevet forelagt en sag omkring leasing og delebiler. Sagen kan ses i bilag 3. By- og Miljøudvalget tog redegørelsen om mulige finansieringsformer til efterretning, besluttede at valg af finansieringsform og brug af delebiler håndteres i forbindelse med fleet management som blev besluttet i budget 2019 og at By- og Miljøudvalgets indstilling til Magistraten omkring elbilstrategien på den baggrund fastholdes

Tidligere sagsfremstilling:

Ved By- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 24. september 2019 indstillede et flertal, at målsætningen vedrørende andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler og plug-in-hybridbiler fastsættes ud fra antallet af disse indregistreret på Frederiksberg plus 50 pct.

Forvaltningen skal på den baggrund foreslå, at teksten i ”bullet” nr. 2, under overskriften ”Det vil Frederiksberg Kommune opnå ved at:”, side 12 i udkastet, ændres fra ”reservere 5% af bilparkeringspladserne på offentlig vej til elbiler i 2023 og 20% i 2030” til ”reservere bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler og plug-in-hybridbiler, idet antallet på årsbasis tilpasses antallet af indregistrerede elbiler og plug-in hybrider på Frederiksberg pr. 1. januar i året plus 50%”.

Det samlede By- og Miljøudvalg indstiller at finansieringen af implementeringen fremsendes til budgetforhandlingerne for 2020. I den mellemliggende periode arbejdes der så vidt muligt inden for eksisterende rammer efter intentionerne i strategien.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget udsatte senest den 17. september og den 20. august 2018 sagen efter drøftelse.

 Udvalget anmodede om en vurdering af følgende:

• Justering af målsætningen om reservation af 5% af bilparkeringspladserne til elbiler ud fra en forholdsmæssig betragtning mellem elbilbestanden og den almindelige bilbestand
• Mulighed for justering af parkeringsrestriktioner på elladepladser, herunder særligt muligheden for parkering med almindelig bil i 30 minutter
• Mulighed for fremrykning af målsætninger for kollektiv trafik og befordring (udbudt kørsel) på el til 2025

Ad 1)

Reserverede bilparkeringspladser til elbiler (uden ladestandere), er en af de få mulige handlinger, som Frederiksberg Kommune kan benytte til at gøre det mere attraktivt for borgerne at anskaffe sig en elbil, og dermed fremme elbiler i den private bilpark. Antallet af pladser der reserveres kan varieres. I forslaget til elbilstrategien var niveauet lagt på samme niveau som de politiske mål for indregistrerede elkøretøjer for at gøre det meget attraktivt at skifte til elbil og dermed drive udviklingen mod målsætningen.

For at der ikke er en stor andel af de reserverede pladser der står tomme, kan der eventuelt gøres brug af en mere fleksibel indfasning, hvor reserverede pladser tilpasses løbende til antallet af indregistrerede elbiler på Frederiksberg, men som samtidig udgør et vist incitament for ejere af konventionelle biler til at skifte til el.

Som det fremgår af elbilstrategien er der i 2018 indregistreret 158 elkøretøjer, og der er 67 pladser reserveret med opladningsmulighed.

En alternativ model for reservering af bilparkeringspladser kunne være, at der årligt eller hvert andet år reserveres bilparkeringspladser til elbilspladser ud fra antallet af elbiler og plug-in hybrider indregistreret i Frederiksberg Kommune plus en procentdel på eksempelvis ekstra 50%, som skal gøre det attraktivt at skifte. Aktuelt ville det svare til, at der skulle reserveres 237 bilparkeringspladser til elbiler, herunder de eksisterende 67 pladser med opladningsmulighed.

Ad 2)

Udvalget nævnte på mødet den 17. september 2018 udfordringer med 30 minutters parkering for brændstofbiler på elladepladser. Det skal bemærkes, at udvalget på sit møde den 28. november 2016 drøftede udfordringerne og besluttede at ændre skiltningen, så denne mulighed udelades. Derfor indeholder den nuværende skiltning ikke denne mulighed. Skiltningen er udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune, Københavns Politi, operatørerne af ladestanderne samt delebilordningerne og på baggrund af henvendelser fra flere borgere.

Den nuværende skiltning er "elstikket", som symboliserer, at pladsen er til en elbil, sat på hovedtavlen, og på den måde er det klart, at pladsen altid er reserveret til en elbil uanset, om det er inden for eller uden for tidsbegrænsningen. Tidsbegrænsningen er sat til tre timer, og tidsbegrænsningen gælder fra kl. 9-20.

Som det fremgår af Elbilstrategien bliver der som udgangspunkt reserveret én elbilplads per stander. Ladestandere har to udtag, hvis efterspørgslen stiger, kan der reserveres flere bilparkeringspladser med lademulighed for elbiler, uden at opsætte flere ladestandere. Elbilister kan dermed opleve, at de kommer til en ladestander med to udtag, og da det kun er den ene af de to mulige pladser, der er reserveret til el, så holder der lovligt en brændstofbil ved den anden lader. Derfor har elbilstrategien en indsats for at sikre hurtigere og mere præcis viden om brugen af de enkelte ladere, så antallet af ladere på reserveret bilparkeringsplads kan tilpasses behovet. Det kan supplerende – som en del af det samlede antal reserverede bilparkeringspladser til elbiler – overvejes at lade de ikke-reserverede pladser, hvor der er et strømudtag, indgå heri.

Ad 3)

Kollektiv transport

Det er muligt at fremrykke målsætningen for den kollektive bustrafik til at være på el til 2025. Det forudsætter dog, at flere af de nuværende kontrakter på busdriften opsiges, før de udløber.

Movia har foretaget en vurdering af, hvad det vil koste for Frederiksberg Kommune at komme ud af de eksisterende kontrakter. Kontrakterne på busdriften løber som udgangspunkt i 6 år, og herefter er operatørerne garanteret yderligere 3 gange 2 år, hvis de lever op til en række kvalitetskrav. Det er uforudsigeligt, i hvor høj grad operatørerne lever op til kvalitetskravene og dermed, hvor hurtigt det vil være muligt at opsige kontrakterne eller om der skal betales kompensation for opsigelserne. Derfor er der et meget stort spænd mellem den dyreste og den billigste situation.

I den dyreste situation vil det for Frederiksberg Kommune samlet koste op mod 21 mio. kr. fordelt fra 2026 og over de efterfølgende 5 år, at opsige de nuværende kontrakter. En del kontrakter udløber i 2027, så langt den største udgift vil placere sig i 2026 og 2027. I den bedst tænkelige situation, som Movia har opstillet, vil det i alt koste omkring 1 mio. kr. i 2026, at opsige de nuværende kontrakter.

Det er en svær vurdering, hvad der er et realistisk bud. Det sidstnævnte er ret optimistisk, men det første er samtidig meget konservativt.

Opsigelse af kontrakter og omstilling til el vil kræve, at der skabes enighed med de andre kommuner, som linjerne betjener. I budgetaftalen for København for 2019 indgår, at København vil fremskynde udskiftningen af dieselbusserne i kommunen, så de alle er udskiftet i 2025. Dette forudsætter dog som nævnt konsensus mellem de kommuner, hvor linjerne skal omstilles.  

Frederiksberg Kommune har tidligst buslinjer der skal i udbud i 2021 med driftsstart fra 2022. Der skal derfor ikke afsættes midler i den nærmeste årrække.

Befordring

Det vil være meget dyrt at gøre kommunens befordring 100% eldrevet i 2025. Operatørernes kørselsmønstre er meget varieret, og Frederiksberg Kommune udgør ikke en særlig stor del af den samlede drift. Udover kørsel på Frederiksberg benyttes busserne til en række andre formål som f.eks. kørsel helt andre steder i landet i weekenden eller om aftenen. Derfor vil en omstilling forudsætte, at turene i Frederiksberg Kommune kombineres med andre kunder, der også er villige til at betale mere for eldrift ,eller at Frederiksberg Kommune betaler den fulde merudgiften med elbusser.

Derfor er der fokuseret på følgende mål i strategien: ”Krav om minimum 30 % grønne drivmidler og prioritering af el, hvor det er muligt, i udbud frem til 2023”. Og til 2030: ”100% udbudt befordring foregår med el”.

Niveauet i disse mål er opstillet ud fra markedsdialog og dialog med andre kommuner. I løbet af tre udbudsperioder vil leverandørerne gå fra 0-100% el med en overgangsperiode på en stigende andel bæredygtigt biobrændstof. Skulle leverandører kunne levere 100% el i tidligere udbud, så vil dette kunne indgå i udbud, da el vil blive prioriteret i udbuddene. Sker der væsentlige ændringer i teknologi eller marked, så kan kravene skærpes ved de planlagte revisioner af strategien.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget udsatte den 13. august 2018 sagen efter drøftelse.

Udvalget anmodede om en vurdering af følgende forslag:

• Målsætningerne for andelen af private elbiler/plug-in på Frederiksberg ændres fra 5% til 8% i 2023 og fra 20% til 50% i 2030
• I tilslutning her til, at reservere 8 % af bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler i 2023 og 50 % i 2030
• Mulighed / lovlighed for at gøre det gratis at lade op på Frederiksberg  

Ad 1) Målsætningerne for andelen af private elbiler/plug-in på Frederiksberg ændres fra 5% til 8% i 2023 og fra 20% til 50% i 2030

Der er i 2018 indregistreret 158 elbiler i Frederiksberg Kommune, hvilket giver en elbilandel på ca. 0,5 %. Der er omkring 30.000 indregistreret biler på Frederiksberg. Hvis der fortsat er omkring 30.000 indregistreret biler på Frederiksberg i 2023 vil et mål om 8 % indregistrerede elbiler betyde, at 2400 elbiler skal være indregistreret om 5 år. Det nuværende mål om 5 % indregistrerede elbiler i 2023 betyder, at 1500 elbiler skal være indregistreret om 5 år. I 2030 vil en målsætning om 50 % med forudsætning af, at der fortsat er omkring 30.000 indregistreret biler på Frederiksberg betyde, at 15.000 elbiler skal være indregistreret.

Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen på de biler der kører på de danske veje 8,8 år og middellevealderen (den tid der går til kun halvdelen af en årgang biler er tilbage) er for årgang 2018 forventet at være omkring 15 år. Det betyder, at mere end halvdelen af de biler der købes i 2018, må forventes fortsat at køre i 2030. Det tager derfor en lang årrække, at udskifte bilparken. Da der er 12 år til målet i 2030 vil et mål om at 50 % af bilparken være elbil i 2030 kræve at hver anden af nyindkøbte biler fra nu af skal være elbiler. Alternativt at en ekstraordinær stor andel af nysalget skal være elbiler i de senere år op mod 2030.     

Klimarådet har i juni 2016 lavet en fremskrivning af bestanden af elbiler under antagelse om de daværende afgifter (som ikke er ændret nævneværdigt positivt i elbilers retning i den mellemliggende tid). Fremskrivningen viser, at der i 2030 vil være omkring 260.000 elbiler, hvilket svarer til mellem 8 og 9 % af den samlede bilpark, mens der i 2023 vil være omkring 1 %. Sammenlignet med den forventede udvikling i andelen af elbiler er målene foreslået i elbilstrategien ambitiøse.

Klimarådet peger på at afgiftssystemet og en positiv udvikling i de tilgængelige elbilsmodeller og batteriteknologien er de vigtigste komponenter som vil kunne ændre ved dette tal. Frederiksberg er dermed ikke afgørende for at kunne ændre væsentligt ved antallet af elbiler indregistreret på Frederiksberg i 2023 og 2030, men kan påvirke elbilsandelen mod et højere niveau i forhold til de givne nationale niveauer. Dette kan ske gennem lokale virkemidler; som for eksempel reserverede parkeringspladser, anlæg af elbilpladser ved nyanlæg, tilgængelighed til lademuligheder og forsøg med eksempelvis tilbud om at afprøve en elbil. Det er muligt, at kommunerne i fremtiden får mulighed for at kunne benytte andre tiltag til at påvirke køretøjssammensætningen i byen, hvilket kan betyde at kommunen kan påvirke den lokale udvikling i højere grad end i dag. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt med nogen sikkerhed at kunne udtale sig om, hvorvidt det vil kunne ske.

På ovenstående baggrund anbefaler forvaltningen at fastholde de foreslåede målniveauer i elbilstrategien.

Det skal bemærkes, at det er skrevet ind i Elbilstrategien, at der hvert andet år skal ske en justering at virkemidlerne i strategien og at der hvert fjerde år skal ske en revurdering og eventuel opdatering af målsætningerne. Der vil således kunne tages højde for en ændret udvikling i bl.a. rammevilkårene. 

Ad 2) I tilslutning her til, at reservere 8 % af bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler i 2023 og 50 % i 2030

Der er omkring 20.000 bilparkeringspladser på offentlig vej på Frederiksberg. Omkring 0,25 % af de nuværende offentligt tilgængelige bilparkeringspladser er i dag reserveret til elbiler.

Hvis der fortsat er omkring 20.000 bilparkeringspladser på offentlig vej på Frederiksberg i 2023 vil et mål om, at reservere 8 % af bilparkeringspladserne på offentlig vej til elbiler, betyde at 1600 bilparkeringspladser skal være reserveret i 2023. Med det nuværende mål om 5 %, vil det betyde, at 1000 pladser skal være reserveret til elbiler i 2023.

Hvis der fortsat er omkring 20.000 bilparkeringspladser på offentlig vej på Frederiksberg i 2030 vil et mål om 50 % reserverede bilparkeringspladser til elbiler betyde, at 10.000 bilparkeringspladser skal være reserveret til elbiler.

Flere synlige bilparkeringspladser til elbiler vil være et vigtigt incitament til at tilskynde flere til at købe elbil, men er ikke afgørende i forhold til bilernes totaløkonomi og teknologisk udvikling. Dermed anbefales det at der i 2023 reserveres samme antal som det er målsat i 2023 (5% eller foreslået 8%). Hvis man beslutter at have et højere mål end 20% elbiler i 2030, så anbefales det foreløbig, at den resulterende andel reserverede pladser i 2030 formuleres som minimum 20%, med mulighed for løbende tilpasning i forhold til det forventede antal i 2030. 

Ad 3) Mulighed / lovlighed af at gøre det gratis at lade op på Frederiksberg

Det er forvaltningens vurdering, at gratis elladning betalt af kommunen ikke er forenelig med kommunalfuldmagten. Det er der flere årsager til.

Et kommunalt tilbud om elladning kan ikke umiddelbart betragtes som en naturlig del af kommunens opgavevaretagelse. Herudover vil det i givet fald ske på et marked med frie markedsaktører, hvor det kan være vanskeligt at tilbyde og dokumentere en kommunal service på lige markedsvilkår. Endelig vil der være tale om et tilskud til enkeltpersoner, hvor ligebehandlingsprincippet i givet fald vil fordre, at tilsvarende tilskud gives til enkeltpersoner med køretøjer, der ikke er eldrevne. 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2017 at ”udarbejde en egentlig elbilstrategi med det formål, at Frederiksberg skal være Danmarks elbil by nr. 1”. By- og Miljøområdet har på den baggrund udarbejdet et udkast til en strategi om at blive "Elbilby nr. 1" nu og frem mod 2030.

Strategien beskriver Frederiksberg som en elbilby, hvor kommunens bilpark er omstillet til el, hvor der stilles krav om el i kommunens udbud af kørsel, hvor busserne i byen kører på el, og hvor det oplagte valg af bil for borgerne er en elbil.

En omstilling fra brændstofbiler til elbiler vil have væsentlige fordele på Frederiksberg, da elbiler ikke udleder lokal luftforurening, støjer mindre og udleder mindre CO2. Strategien støtter dermed op om kommunens mål om CO2 neutralitet i 2035, et fossilfrit energisystem, bedre luftkvalitet og mindre vejstøj.

Forslaget til elbilstrategien "Elbilby nr. 1" indeholder målsætninger indenfor 4 overordnede indsatsområder:

• Kommunes egne køretøjer
• Udbudt kørsel
• Kollektiv transport
• Den private bilpark

For at Frederiksberg skal være Danmarks Elbilby nr. 1, fordrer det en ekstraordinær indsats inden for alle 4 områder, hvor indsatsen vil blive udfordret af tekniske forhold, behov for et væsentligt øget ressourcemæssigt engagement og af de rammevilkår, der er på elbilsområdet.

Kommunens egne køretøjer:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af Frederiksbergs køretøjer i 2030 benytter grønne drivmidler heraf 90% el. Det stiller krav til en fortsat omstilling af kommunens egne køretøjer til el, hvor det er muligt og kræver, at den eksisterende plan om omstilling af køretøjer under 3.500 kg til el, udvides til alle kommunens køretøjer. Ved nyindkøb skal markedet undersøges for mulige el- og plug-in hybrider og anskaffelse af disse skal prioriteres. Hvor der ikke findes eldrevne alternativer, for eksempel visse store varebiler, lastbiler og specialkøretøjer, anbefales i en overgangsperiode at skifte til bæredygtige alternative brændstoffer i de nuværende køretøjer.

• Der er allerede afsat 500.000 kr. om året til omstilling af kommunens mindre køretøjer, støtte til anlæg af ladefaciliteter og eventuel merudgift ved elkøretøjer. Disse midler vil, i perioden efter omstilling af de mindre biler, kunne sikre en stor del af den nødvendige investering i ladeinfrastruktur også til de tungere køretøjer. Der vil være behov for supplerende midler til merudgiften ved indkøb af elkøretøjer i den tunge kategori og da nogle typer ikke findes i eldreven version, bør Frederiksberg i overgangsperioden skifte til bæredygtige alternative brændstoffer i centrale tankanlæg som erstatning for fossil diesel.

Udbudt kørsel:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af befordringen af borgere foregår med el i 2030. Ydermere skal en øget andel af grønne drivmidler efterspørges i øvrige udbud, så al kørsel i 2030 foregår med el, alternativt med andre grønne drivmidler. Omstillingen kræver, at der stilles krav i udbud af transport og distribution af varer og andre ydelser, hvor transport indgår.

• Det vil kræve ekstra indsats og viden at få efterspurgt grønne drivmidler på rette måde i udbud. Ved førstkommende udbud må der forventes at være en merudgift på omkring 10% af den totale udgift til befordring for at opnå målet om at 30% af befordringen i 2023 foregår med el eller andre grønne drivmidler.

Kollektiv transport:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af den kollektive bustrafik benytter el eller brint senest i 2030. Det kræver fortsat opbakning og krav til Movias udbud af busser. Hvis flere kommuner på en buslinje har fælles ønske om tidligere omstilling til el, vil Frederiksberg Kommune være positiv overfor den deraf følgende merudgift til opsigelse af kontrakter for nuværende dieselbusser.

• By- og Miljøudvalget har i 2018 besluttet, at fremtidige udbud af busdrift skal være emissionsfrie (betydende uden fossilt brændsel og uden lokal luftforurening), så alle busser er omstillet til 2030. Movia forventer en ekstra udgift på 10% ved dette.

Den private bilpark:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 20% af de indregistrerede biler er elbiler eller plug-in hybrid biler i 2030, og at der fra al etagebyggeri er maksimalt 250 m til en ladestander. Målsætningen stiller krav til en veludbygget ladeinfrastruktur, og vil kræve opstilling af yderligere ladestandere på offentlig vej. Det skal ske i samarbejde med operatørerne. Indsatser vedrørende den private bilpark er på kommunalt plan udfordret ved, at de direkte virkemidler som brændstofafgifter, registreringsafgift og miljøafgifter er forankret på statsligt niveau. De virkemidler Frederiksberg kommune kan anvende, er for eksempel fremme af ladeinfrastruktur, differentierede parkringsgebyrer, rådighed over bilparkeringspladser, kampagner og påvirkning af de nationale rammevilkår for elbiler.

• Det vil kræve ekstra ressourcer til intern koordinering og samarbejde med operatører og bygherrer at skabe bedre forhold og rammevilkår for elbiler på Frederiksberg. Ladeinfrastruktur er afhængig af kommercielle interesser, men kan skubbes i den rigtige retning ved at stille arealer til rådighed. Differentierede parkeringsgebyrer udnyttes allerede på Frederiksberg, men der er et lovgivningsmæssigt loft på 5.000 kr., der forhindrer yderligere differentiering. Reservering af bilparkeringspladser er et effektivt virkemiddel, men kan være udfordrende i forhold til de øvrige bilister i en by med høje belægningsgrader. Det vil være oplagt, at Frederiksberg bliver medlem af Dansk Elbil Alliance for herigennem, i samarbejde med andre offentlige og private aktører, at fremme elbiler på nationalt plan.

OrganiseringFor at Frederiksberg skal være Elbilby nr. 1, kræver det, at hele organisationen geares til denne indsats og at der sker en organisatorisk forankring, koordinering og opbygning af viden som ikke er tilstede i organisationen idag. Det er nødvendigt med en fokuseret indsats, hvor en koordinator får ansvaret for at følge udviklingen og skabe overblik og sammenhæng mellem projekter i de fire overordnede indsatsområder, så Frederiksberg er nr. 1 både i kommunens egen flåde, i kommunens udbud, i den kollektive trafik og arbejder for, at der over hele byen er let adgang til elbilparkeringspladser og opladningsmuligheder. Koordineringen kan foreslås placeret i Vej, Park og Miljø i By- og Miljøområdet. Koordineringen skal sikre opnåelse af strategiens mål i tæt samarbejde med projektleder for kommunens strategiske busplanlægning, Udbud - og Indkøbsafdelingen, kommunens vejmyndighed, kommunens Fleet Manager, Frederiksberg Gartner - og Vej, Parkeringsenheden og Juridisk afdeling. 

By- og Miljøområdets vurderingBy- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg har et godt udgangspunkt og velegnede fysiske forhold til at være Danmarks elbilby nr. 1. Det vil kræve en fokuseret indsats, midler til en ekstra medarbejder og en villighed til at investere internt i kommunen og i kommunens udbud. At være Elbilby nr. 1 betyder ikke, at Frederiksberg fra år 1 kun har elkøretøjer i kommunen, da teknologien over de næste 5-10 år vil udvikle sig hurtigt. At være elbilby nr. 1 betyder, at Frederiksberg løbende holder sig i front på de fire indsatsområder og opsøger og understøtter nye muligheder.

By- og Miljøområdet vurderer, at det med de opstillede målsætninger er muligt at blive Danmarks Elbilby nr. 1 - og at strategien indeholder initiativer, der vil sikre opnåelse af målene for 2023 og fremdrift mod målene for 2030.

By - og Miljøområdet vurderer, at der i den kommende periode vil ske en stor udvikling i teknologi og tilgængelighed på markedet, og der vil derfor blive udarbejdet en årlig status samt en opfølgning på strategien hvert andet år. Ydermere vil der hvert fjerde år fra vedtagelsen af strategien og prioritering i budgettet, blive udarbejdet en opfølgning og en revurdering af målsætningerne for at sikre fremdriften mod de samlede mål for 2030.

Det er sandsynligt at andre kommuner vil være lige så ambitiøse som Frederiksberg i omstillingen til el. Det gælder både som helhed og især på de enkelte indsatsområder. Derfor vil der være behov for ekstra ressourcer til løbende opfølgning og tilpasning af strategien for at sikre, at Frederiksberg er Elbilby nr. 1. En særlig udfordring kan dog være, at der ikke findes en entydig definition af, hvad det vil sige at være Elbilby nr.1. By- og Miljøområdet vurderer, at de opstillede målsætninger og det brede fokus over alle fire indsatsområder vil bringe Frederiksberg i front som Elbilby nr. 1.

Økonomi

For at sikre målsætningerne for at Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 skal de allerede afsatte midler til omstilling af kommunens egen flåde (500.000 kr. om året) suppleres med følgende:

Samlet 2,1 mio. kr. fra og med budget 2019 til dækning af:

• 600.000 kr. til et årsværk til at sikre forankring, koordinering, implementering og vidensopbygning.

• 500.000 kr. årligt, vurderes det at koste i ændring af brændstof for nuværende dieselbiler med central tankning på Skellet, afhængigt af valgt brændstof og udviklingen indenfor dette. Efterhånden som de større dieselbiler omstilles til elbiler (fra ca. 2023), vil dette forbrug blive mindre, og vil skulle omallokeres til investering i ladeinfrastruktur og evt. merudgift til elbiler.

• 500.000 kr. årligt til en pulje med støttemidler til at igangsætte nye initiativer i forhold til elkøretøjer, analyser af økonomiske konsekvenser i udbud, optimering af ladeinfrastruktur med sensorer og ladestandere for at dække hele Frederiksberg.

• 500.000 kr. afsættes årligt til en hurtigere omstilling af Flexhandicap og Flexrute som køres af Movia for kommunen. Frederiksberg havde i 2016 en samlet omkostning på 7,5 mio. kr. til de to typer af Flextrafik.

Omstilling af de resterende renovationslastbiler til el vil kræve en stigende udgift efterhånden som bilparken udskiftes. Frem mod 2024 vurderes en fuld omstilling til el at resultere i ca. 4,2 mio. kr. årligt i akkumuleret merudgift ved leasing. Beløbet skal dækkes af det kommunale affaldsgebyr, som dermed stiger løbende i perioden frem til 2024, hvor det totalt vil være steget med ca. 78 kr. pr. husstand.

Yderligere estimerede udgifter i senere budgetår efter 2019:

Udover ovenstående beløb må der forventes merudgifter ved kommende udbud af henholdsvis kollektive busser, udbud af kommunal befordring samt udbud af øvrige varer og tjenesteydelser. Som kontrakterne er på disse, vil de ikke påvirke den nødvendige økonomi før tidligst 2022/2023 og frem.

For kollektive busser er linje 18 og 2A i udbud for nuværende med finansieret omstilling til elbusser. De næste kontrakter der udløber, har kontraktperiode frem til og med 2022 og herefter udløber de sidste i 2027, 2028 og 2029. Som konsekvens af den allerede vedtagne beslutning om fossilfrihed i de kommende udbud, må der forventes en merudgift til dette, som vil kræve ekstra driftsmidler. Movia vurderer, at der vil være en merudgift på ca. 10%, hvilket estimeres til at give en merudgift fra 2023 på ca. 5 mio. kr. årligt og en yderligere stigning fra 2027 og frem på yderligere 5 mio. kr. årligt. Disse beløb har en stor grad af usikkerhed pga. den ukendte hastighed i teknologisk udvikling og markedsoptaget af denne. Desuden afhænger gennemførslen af at andre kommuner er villige til at betale en merudgift på deres andel af ruten.

I udbud af befordring må der forventes en merudgift, når de nuværende aftaler udløber i 2021. Ud fra markedsdialog vurderes merprisen for at opnå målet om 30% grønne drivmidler i 2023, at kræve en meromkostning på mellem 0,5 – 1,5 mio. kr. årligt fra 2022. Dette anbefales håndteret ved, at merprisen estimeres mere præcist i en grundig markedsdialog forud for næste udbud og indarbejdes i anlægsforslag.

På grund af de mindre direkte krav til transport i udbud af andre varer og tjenesteydelser, er merudgiften til dette ikke muligt at vurdere, men vil blive efterspurgt og vurderet i de enkelte udbud. 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget. Magistraten den 5. november 2018. Magistraten den 21. januar 2019. Kommunalbestyrelsen.

CS/ML/TN

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 13. august 2018, pkt. 260:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 13. august 2018, pkt. 260:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at By- og Miljøudvalget drøfter og godkender udkast til strategi for, at Frederiksberg kan blive Elbilby nr. 1 og

2. at By- og Miljøudvalget godkender, at finansieringen af elbilstrategien oversendes til budgetforhandlingerne for 2019.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 20. august 2018, pkt. 287:By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 20. august 2018, pkt. 287:By- og Miljøområdet indstiller,

1. at By- og Miljøudvalget drøfter og godkender udkast til strategi for, at Frederiksberg kan blive Elbilby nr. 1 og

2. at By- og Miljøudvalget godkender, at finansieringen af elbilstrategien oversendes til budgetforhandlingerne for 2019.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 17. september 2018, pkt. 302:

By- og Miljøudvalget udsatte efter drøftelse sagen.

Indstilling 17. september 2018, pkt. 302:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at By- og Miljøudvalget drøfter og godkender udkast til strategi for, at Frederiksberg kan blive Elbilby nr. 1 og

2. at By- og Miljøudvalget godkender, at finansieringen af elbilstrategien oversendes til budgetforhandlingerne for 2019.

Indstilling 24. september 2018, pkt. 333:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at By- og Miljøudvalget drøfter og godkender udkast til strategi for, at Frederiksberg kan blive Elbilby nr. 1 og

2. at By- og Miljøudvalget godkender, at finansieringen af elbilstrategien oversendes til budgetforhandlingerne for 2019.

Magistraten_2018-21, 5. november 2018, pkt. 394:

Magistraten sendte sagen tilbage til By-og Miljøudvalget og udsatte sagen med særligt henblik på forvaltningens undersøgelse af, om leasingfinansiering kan indgå i forbindelse med omlægning af kommunens bilflåde og brugen af delebiler mv.

Indstilling 5. november 2018, pkt. 394:By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at udkastet til elbilstrategi godkendes, samt

2. at finansiering af implementeringen oversendes til budgetforhandlingerne for 2020. I den mellemliggende periode arbejdes der så vidt muligt inden for eksisterende rammer efter intentionerne i strategien.

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Flemming Brank, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Helle Sjelle og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes ud fra antallet af elbiler og plug-in hybrider indregistreret i Frederiksberg Kommune plus 50 pct.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Ruben Kidde, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes til 5 pct. 2023 og 50 pct. i 2030.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Ruben Kidde, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) indstiller endvidere, at målsætning vedr. elbilernes andel af den private bilpark ændres til 50 pct. i 2030 og at målsætningen om, at 100 pct. af den kollektive trafik skal anvende el eller brint, fremrykkes til 2025.

Indstilling 21. januar 2019, pkt. 29:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at udkastet til elbilstrategi godkendes, samt

2. at finansiering af implementeringen oversendes til budgetforhandlingerne for 2020. I den mellemliggende periode arbejdes der så vidt muligt inden for eksisterende rammer efter intentionerne i strategien.

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Flemming Brank, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Helle Sjelle og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes ud fra antallet af elbiler og plug-in hybrider indregistreret i Frederiksberg Kommune plus 50 pct.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Ruben Kidde, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) indstiller, at målsætningen vedr. andelen af bilparkeringspladser reserveret til elbiler fastsættes til 5 pct. 2023 og 50 pct. i 2030.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Ruben Kidde, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) indstiller endvidere, at målsætning vedr. elbilernes andel af den private bilpark ændres til 50 pct. i 2030 og at målsætningen om, at 100 pct. af den kollektive trafik skal anvende el eller brint, fremrykkes til 2025.

Magistraten_2018-21, 21. januar 2019, pkt. 29:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at udkastet til elbilstrategi godkendes, samt
2. at finansiering af implementeringen oversendes til budgetforhandlingerne for 2020. I den mellemliggende periode arbejdes der så vidt muligt inden for eksisterende rammer efter intentionerne i strategien.

Magistraten anmodede forvaltningen om en stikprøveanalyse af behovet for parkering af el-biler. Redegørelsen forelægges for By-og Miljøudvalget.