Referat til mødet i By- og Miljøudvalget 2018-21 den 13. august 2018 kl. 22:15 i Udvalgsværelse 1

Sagsfremstilling

a. Renovering af legepladsen Femte Juni Plads

I forbindelse med sagen om disponering af pulje til offentlige legepladser i 2018, bad udvalget om, at der blev ansøgt om fondsstøtte til et ekstraordinært kvalitetsniveau. Forvaltningen har søgt støtte hos Frederiksberg Fonden, til ekstra elementer til en værdi af i alt 500.000 kr., og har netop modtaget svar om at ansøgningen om støtte ikke kan imødekommes.

Legepladsen vil derfor blive anlagt uden de ekstra elementer, som klatrebane ved det store tog, byggelegeplads med lille tårn med rutsjebane og træplatform til leg- og ophold over gummibakken.

Der vil dog, som ønsket af udvalget i forbindelse med godkendelse af forslaget til renovering af legepladsen, blive opsat en traditionel gynge. Gyngen er genbrug af den eksisterende gynge på legepladsen, der således blot får en ny placering. Derudover vil der blive opsat en væg med kig til toget, der var et af ekstraelementerne, da dette var et stærkt ønske fra de involverede børn i processen, og der har kunnet findes midler til finansiering af denne over legepladsdriften.

b. Årsrapport klimatilpasning 2018. Fællesmøde BMU-Frederiksberg Kloak A/S

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S skal i de kommende 20 år investere ca. 2,2 mia. kr. i skybruds- og klimasikringen af Frederiksberg Kommune. By- og Miljøudvalget får – ligesom som sidste år - 20. august 2018 - forelagt Årsrapport 2018 for kommunens og forsyningens arbejde med skybruds- og klimatilpasningsarbejdet på Frederiksberg. Rapporten er den årlige status over de eksisterende mål og strategier samt anlægsprojekter på området. På mødet vil der være en mundtlig præsentation af området og dets status. Det er aftalt, at Frederiksberg Kloak A/S´s bestyrelse igen i år gives mulighed for at deltage ved gennemgangen.

c. Indkommet bemærkning til ændring af ruteføring for linje 72

Til udvalgets orientering er der i sommerferien indkommet bemærkning fra borgere til forslaget om ændret ruteføring af linje 72. Bemærkningerne er stilet til udvalget. I bemærkningerne argumenteres der for, at busstoppestedet ved Femte Juni Plads i den midlertidige ruteføring ikke opretholdes i den permanente ruteføring. Det skal bemærkes, at forvaltningen har indarbejdet ønsket i sagens indstilling.

d. Sortering af madaffald på skolerne

I denne uge begynder seks af kommunens 12 skoler at sortere madaffald i klasselokalerne. Alle klasser får en grøn køkkenkurv til madaffald i lighed med dem, vi har delt ud til beboerne. Eleverne skal nu vænne sig til at smide æbleskrog og rester fra madpakken i den grønne køkkenkurv.

Til efteråret kommer yderligere tre skoler i gang med at sortere madaffald, og til foråret kommer de sidste tre skoler i gang med sorteringen. Der bliver udleveret informationsmaterialer til lærere, elever og forældre i takt med, at de kommer i gang med sorteringen.

Det er rengøringspersonalet, der skal tømme de grønne køkkenkurve hver dag. I de klasselokaler, hvor de også sorterer pap, papir, plast og metal er det eleverne, der skal hjælpe med at bære affaldet ned i beholderne.

e. Gadebod til Copenhagen Pride

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning fra Lagkagehuset, som ønsker at opstille en gadebod i forbindelse med Copenhagen Pride den 18. august 2016 klokken 9-14. Boden placeres på pladsen foran Nordea på Smallegade 2, og man vil kunne købe brød, kager, lemonade og kaffe. Forvaltningen agter at give tilladelse.

f. Lukkede bilag på www.frederiksberg.dk

Der har hersket usikkerhed om, hvorvidt høringssvar skulle være åbne eller lukkede bilag til de politiske sager, for at beskytte persondata mod offentliggørelse på www.frederiksberg.dk. Det resulterede i, at en række høringssvar blev lukket på kommunalbestyrelsesmødet den 11. juni 2018.

Efter drøftelse med Juridisk Afdeling samt IT-afdelingen er det blevet præciseret, at høringssvar til blandet lokalplaner, byggesager m.v. gerne må offentliggøres på www.frederiksberg.dk, selvom de indeholder navn, adresse og e-mail, idet borgerne i forbindelse med høring bliver gjort opmærksom på, at deres høringssvar bliver gjort offentlig tilgængelige på hjemmesiden. Borgerne kan eventuelt gøre indsigelse, så kun dele af høringssvaret bliver gjort offentligt tilgængelig.

Alle personfølsomme informationer som fx cpr-nummer, sygdomsinformationer mv. vil fortsat blive fjernet fra høringssvar, før de offentliggøres.

g. Plan for tidlig borgerinddragelse i forbindelse med skybrudsprojektet Skt. Jørgens Sø

By- og Miljøudvalget blev meddelt den 4. juni 2018 om, at der afholdes forskellige borgeraktiviteter i august 2018. Her følger information om aktiviteterne:

• Mobilt søkontor holder åbent tirsdag til fredag fra den 14/8-31/8. Tidspunkter fremgår af https://www.frederiksberg.dk/skybrudsprojekter

• Søvandring den 23/8 kl. 16-19

• Åbent hus den 29/8 kl. 16-19 på Søpavillonen

Ved alle aktiviteter vil der være plancher og VR-briller (Virtuel Reality), hvor borgerne får mulighed for at se de forskellige scenarier.

Borgerne er blevet inviteret via annonce i Frederiksberg Bladet, og naboerne har fået tilsendt en invitation.

By- og Miljøudvalget bliver forelagt opsamlingen af borgeraktiviteterne i efteråret 2018.

Resume

På udvalgsmødet den 16. april 2018 drøftede udvalget, i forbindelse med disponeringen af midler til udskiftning af vejbelysningen, niveauet på vejbelysningen som følge af udskiftning af lyskilder. Baggrunden var en konkret henvendelse om lysniveauet på en del af Dalgas Boulevard. I denne sag giver forvaltningen en kort orienterende baggrund herom.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog orienteringen vedr. belysning til efterretning.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orienteringen vedr. belysning tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 16. april 2018 drøftede udvalget, i forbindelse med disponeringen af midler til udskiftning af vejbelysningen, om belysningsniveauet var ændret som følge af udskiftningen af lyskilder. Baggrunden herfor var, at der var indkommet konkrete henvendelser om, at belysningsniveauet på en del af Dalgas Boulevard virkede svagere nu end før udskiftningen.

Udskiftningen af vejbelysningen sker, jævnfør sagen om disponering af midlerne til udskiftning af vejbelysningen, By- og Miljøudvalget den 16. april med hovedvægten lagt på, at energitunge armaturer udskiftes til LED. Udskiftningen sker dels på baggrund af EU direktiver, dels på baggrund af kommunens egne målsætninger om at reducere CO2-udslippet og energiforbruget med 50 % fra 2005 til 2020. Derudover sker udskiftningen af vejbelysningen med afsæt i belysningsstrategien, der blev godkendt i 2016.

Alle nye armaturer er udstyret med en enhed, så de kan styres intelligent via en webbaseret løsning, hvorved der kan opnås den optimale dæmpning, som passer til den enkelte vejprofil. Den løbende drift udføres på 4-årige kontrakter efter udbud, som alene omfatter drift og vedligehold, men ikke indeholder udskiftning af armaturer. Udskiftning af armaturer indkøbes som særskilt ydelse hos privat leverandør.

Oplevelsen af lys er subjektiv, og afhænger af flere faktorer: Lysets farvetemperatur (angives i kelvin og ligger typisk på 3.000 K, svarende til en varm, hvid farve), lyspunkthøjden, lysudbredelsen, den overflade der belyses (herunder reflektion) og omgivelserne generelt (herunder andet lys, bebyggelse, beplantning mv.).

Objektivt angives belysningen enten som belysningsniveau angivet som lumen (cd/m2), eller som belysningsstyrke, lux. Det sidste er nok almindelig kendt, og kendes af de fleste især fra sportsarenaer, hvor kravet i forbindelse med TV-transmissioner typisk er angivet i lux. For et belysningsanlæg vil det, med afsæt i disse værdier, umiddelbart være muligt at sammenligne lysniveauerne før og efter en udskiftning, og dermed, om der skulle være sket en ændring i opad- eller nedadgående retning.

Hvor der er tale om et belysningsanlæg, hvor belysningsniveauet før og efter udskiftningen er det samme, kan oplevelsen af belysningen være forskellig i og med, at lyskilderne er forskellige, og hvor lysets farve er forskellig. Oplevelsen af lys vil være meget forskellig, om der er tale om gult lys, som det kendes fra højtryknatriumslyskilder, eller om det mere hvide lys, som det kendes fra LED. Mange finder det gule lys mere hyggeligt, og det hvide lys mere koldt. Men farvegengivelsen fra det hvide lys er markant bedre end det tilsvarende kendes fra det gule lys. Sikkerheds- og tryghedsmæssigt er hvidt lys derfor at foretrække, da det gengiver farver, som de er. 

På udvalgsmødet blev muligheden for at gennemføre en cykeltur i byen drøftet, for på nærmeste hold at se på vejbelysningen på udvalgte steder. Besigtigelsen vil give en god basis for en fælles drøftelse af det oplevede lysniveau. Forvaltningen vurderer, at det vil være bedst at vente til efteråret, hvor der er mindre dagslys. Til cykelturen vil forvaltningen planlægge at kunne vise en vej med delvis udskiftning, så man kan se den direkte forskel på ny og gammel belysning.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet har gennemgået data på lyskilderne på de strækninger, hvor der er udskiftet vejbelysning og vurderer, på baggrund af oplysninger om lyskilderne før og efter udskiftningerne, at der generelt ikke er et lavere lysniveau som følge af udskiftningen. Udskiftningen til nye lyskilder sker i overensstemmelse med de anbefalede belysningsniveauer for de forskellige vejklasser, således at der er sikret det nødvendige belysningsniveau svarende til vejens funktion og betydning. Der er ikke som følge af udskiftningen ændret praksis i vejbelysningsniveau i henhold til vejklasserne. Endelig vurderer forvaltningen, at der bør planlægges en fælles cykeltur for udvalget i efteråret i forhold til besigtigelse af det oplevede lysniveau på udvalgte strækninger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/NK

Resume

By- og Miljøområdet har fået gennemført en trafikanalyse for Fuglebakkekvarteret og området ved Kronprinsesse Sofies Vej. Trafikanalysen er gennemført for at undersøge konsekvenserne ved lukning af sidevejsudkørsler til Borups Allé og gennemførelse af ensretninger på visse vejstrækninger. I 2014 blev der gennemført en midlertidig lukning ved Solsortvej, og erfaringerne her fra har været positive. Analysen er derfor lavet med afsæt heri, men også for at vurdere, om der kunne skabes flere parkeringspladser på Borups Allé ud for vejlukningerne. Vejlukninger og ensretninger vil dog samlet have en negativ virkning på antallet af parkeringspladser og overflytning af trafik.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet de anmodede om at få undersøgt muligheden for at få etableret flere bilparkeringspladser.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at orientering om trafikanalyse for Fuglebakkekvarteret og området ved Kronprinsesse Sofies Vej tages til efterretning,

2. hvorvidt der, som forsøg, gennemføres lukninger af sideveje ud mod Borups Allé, vest for Nordre Fasanvej, samt ensretninger af to vejstrækninger,

3. hvorvidt der, i fald punkt 2 besluttes gennemført, skal gennemføres en borgerhøring,

4. at udgifter til forsøget, hvis det besluttes gennemført, afholdes via Trafiksikkerhedspuljen 2018,

5. hvorvidt den midlertidige lukning ved Solsortvej skal bibeholdes, i fald det besluttes ikke at gennemføre vejlukninger ved de øvrige sideveje.

Sagsfremstilling

Vejene i Fuglebakkekvarteret har længe været præget af uvedkommende gennemkørende trafik mellem Borups Allé og Godthåbsvej. Årsagen hertil skal findes i, at der er trængsel på Nordre Fasanvej, som især i myldretiden kan være svært fremkommelig. Det får bilister til at skyde genvej gennem Fuglebakkekvarteret. Derudover har der været trafiksikkerhedsmæssige udfordringer i enkelte sidevejskryds ud mod Borups Allé. Den ekstra trafik gennem Fuglebakkekvarteret har givet anledning til henvendelser fra beboere i området, der ønskede gennemført foranstaltninger, der kunne imødegå den ekstra gennemkørende trafik og dermed mindske de gener, det medfører. Det skal dog bemærkes, at der i dag er skiltet med gennemkørselsforbud for motorkøretøjer, fra Borups Allé mod sidevejene vest for Nordre Fasanvej, men med ærindekørsel tilladt. Det kan dog være svært at håndhæve den type restriktion, hvorfor der formentlig sker en ulovlig gennemkørsel fra Borups Allé. Omfanget heraf er ikke kendt.

Når man indfører restriktioner, der skal forhindre gennemkørslen eller besværliggøre den, vil det ofte have afledte konsekvenser for øvrige veje, da trafik ikke forsvinder, men finder nye veje. Inden der træffes beslutning om gennemførsel af restriktioner til begrænsning af den gennemkørende trafik, er det derfor nødvendigt at afdække, hvilke trafikale konsekvenser de enkelte tiltag kan medføre for øvrige veje.

På den baggrund valgte By- og Miljøområdet at få gennemført en omfattende trafikanalyse, indeholdende en række forskellige scenarier med vejlukninger og ensretninger. Trafikanalysen er gennemført i samarbejde med MOE Tetraplan. Resultatet af analysen er vedlagt sagen som bilag.

I analysen blev tillige medtaget området øst for Nordre Fasanvej, idet der i arbejdet med områdefornyelsen ligeledes var identificeret en række trafikale udfordringer og ønsker til ændringer. Denne sag omhandler dog primært forholdene i Fuglebakkekvarteret.

I det efterfølgende gives en række beskrivelser af forhold, der har ligget til grund for trafikanalysen, og implicit heri en række udfordringer, hvor konsekvenserne ved forskellige løsningstiltag ønskedes klarlagt.

Tidligere tiltag og effekter heraf

På baggrund af en dialog med bestyrelsen i Fuglebakkekvarterets Grundejerforening, om forbedring af de trafikale forhold i kvarteret, blev det besluttet, på By- og Miljøudvalgets møde den 19. maj 2014, at gennemføre en forsøgsvis lukning af udkørslen fra Solsortvej til Borups Allé. Med lukningen vurderes det at være muligt at begrænse både uvedkommende trafik og parkering på Solsortvej. Derudover var der i en 5-årig periode registreret 2 personskadeuheld, hvor en indsvingende bil påkørte en cyklist (højresvingsuheld). Denne type uheld vil, alt andet lige, helt kunne undgås ved en lukning.

Vejlukningen har haft en positiv effekt for beboerne på Solsortvej, da både trafikken og parkeringsproblematikken er reduceret betydeligt. Ligeledes er der i efterperioden ikke registreret personskadeuheld som i førperioden. Lukningen har dog en midlertidig karakter, idet der kun er opsat betonklodser, hvorfor der skal tages stilling til, om lukningen skal gøres permanent. Ved en permanent lukning vil der blive etableret en løsning, hvori også indgør grønne elementer.

Siden lukningen har der været flere henvendelser gående på, at der nu var mere trafik på naboveje, herunder især på Drosselvej. Beboerne her efterspørger derfor en løsning, der kan løse deres udfordringer.

Skolen på Duevej

I forvaltningens dialog med Skolen på Duevej, er der fra skolens side udtrykt ønske om forbedringer af både sikkerheden og trygheden ved og omkring skolen. På henholdsvis vest- og østsiden af skolen ligger Fuglebakkevej og Duevej, der begge forløber fra Borups Allé til Godthåbsvej, og derfor kan benyttes til transit mellem de to overordnede veje. Dog gælder for Fuglebakkevej, at den er ensrettet på den nordligste del op mod Borups Allé, hvorfor der ikke kan foretages gennemkørsel på hele strækningen fra Borups Allé til Godthåbsvej. Ved Duevej er der skiltet med gennemkørselsforbud, og alene ærindekørsel tilladt, for derved at minimere unødig gennemkørsel til Godthåbsvej.

Nedlagte parkeringspladser på Borups Allé

I forbindelse med dels etableringen af en støttehelle på Borups Allé, ved Duevej, og en ændret (lovliggørelse) af afmærkningen på Borups Allé, blev konsekvenserne, at et antal parkeringspladser blev nedlagt. By- og Miljøudvalget blev orienteret om dette på mødet den 28. november 2016. Udvalget besluttede på baggrund af orienteringen, at forvaltningen skulle arbejde videre med en løsning, hvor sidevejsudkørslerne ud mod Borups Allé blev lukket, for dermed at kunne etablerede kompenserende parkeringspladser for de nedlagte på Borups Allé.

Trafikanalysen/Konklusioner

I trafikanalysen blev der opstillet 3 hovedscenarier, 2 for Fuglebakkekvarteret (scenarie 1.1 og 1.2) og 1 for området ved Kronprinsesse Sofies Vej (scenarie 2.1). Scenarie 1.1 blev suppleret med yderligere 2 underscenarier 1.1a og 1.1b. Alle scenarier er beskrevet detaljeret i rapporten på side 5.

Scenarie 1.1 omfatter lukninger af sidevejene ud mod Borups Allé, suppleret med ensretninger i scenarierne 1.1a og 1.1b. Scenarie 1.2 omfatter fjernelse af indkørselsforbud (herunder genåbning ved Solsortvej) og etablering af ensretninger. I scenarie 2.1 er der tale om ensretninger og lukning ved Ane Katrines Vej ud mod Borups Allé.

Analysen viser, idet der om detaljer henvises til rapporten, at der både er positive og negative effekter, ved henholdsvis vejlukninger og ensretninger. På positivsiden er, at der ved vejlukningerne opnås et betydeligt fald i trafikken på de sideveje, der lukkes ud mod Borups Allé. Med lukningerne vil risikoen for uheld mellem cyklister og indsvingende tillige bilister blive fjernet.

På negativsiden viser trafikanalyserne generelt, at vejlukningerne vil medføre overflytning af trafik til Fuglebakkevej, en del af Mariendalsvej og en del af Egernvej. Lukning af alle sideveje ud mod Borups Allé, vest for Nordre Fasanvej, undtaget Fuglebakkevej, der i dag er signalreguleret, vil medføre, at mange parkeringspladser på sidevejene forventeligt skal nedlægges. Dog kan der etableres flere parkeringspladser på Borups Allé, ud for vejlukningerne, men samlet må der forventes et tab i antallet af parkeringspladser. Årsagen til nedlæggelse af parkeringspladser skyldes dels, at der skal etableres vendemuligheder ved vejlukningerne, dels at det kan være nødvendigt at nedlægge parkeringspladser på de vejstrækninger, der i dag er ensrettede, og efterfølgende skal dobbeltrettes. Derudover kan det blive nødvendigt at nedlægge parkeringspladser i den ene vejside, på dobbeltrettede veje, f.eks. Fuglebakkevej, for at give plads til den mertrafik der kommer.

Uheld 

I perioden 2013-2018 er der ikke registreret uheld med personskade, der relaterer sig til sidevejskrydsningerne, placeret vest for Nordre Fasanvej. Her er der set bort fra uheld i krydset mellem Borups Allé og Solsortvej, hvor der efterfølgende blev etableret en midlertidig lukning. Ved sidevejsudmundinger øst for Nordre Fasanvej, er der i perioden registreret 1 uheld med personskade i krydset ved Priorvej og 1 uheld med personskade i krydset ved Ane Katrines Vej. Begge højresvingsuheld, hvor en cyklist rammes af en bil.

Forslag om forsøg med vejlukninger og ensretninger 

Inden der træffes beslutning om løsninger af mere permanent karakter, foreslår forvaltningen, at der som forsøg afprøves løsninger, hvor alle sideveje ud mod Borups Allé, undtaget Fuglebakkevej, lukkes. Fuglebakkevej, der i dag er ensrettet ud mod Borups Allé, dobbeltrettes i forsøgsperioden. Samtidig foreslås Duevej ensrettet mod nord, fra Egernvej til Mariendalsvej, og Fuglebakkevej ensrettet mod syd, fra Mariendalsvej til Egernvej.

Under forsøget ændres der, som udgangspunkt, ikke på de eksisterende forhold i øvrigt, hvilket også betyder, at der ikke etableres egentlige vendepladser ved vejlukningerne, men det kan dog blive nødvendigt, midlertidigt at nedlægge få parkeringspladser, så personbiler kan foretage vendemanøvre ved vejlukningen.

Forsøget foreslås evalueret efter 1 år, hvor alle beboere høres om deres erfaringer med ændrede trafikmønstre og eventuelle udfordringer med parkering og vendemuligheder, ligesom der laves før- og eftermålinger til dokumentation af trafikmængder på de enkelte veje. Evalueringen suppleres med oplysninger om uheldsdata, uagtet at der er tale om en statistisk meget kort periode.

Forsøget vil kræve politiets tilladelse.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en lukning af sidevejene ud mod Borups Allé, vil betyde en fredeliggørelse af disse veje, men også vil medføre en del omvejskørsel og dermed også en øget belastning på øvrige veje. Vejlukningerne kan få negativ virkning på antallet af parkeringspladser, og ikke give flere nye parkeringspladser på Borups Allé, der kan opveje dette. Uheldsmæssigt vurderes sidevejskrydsningerne, vest for Nordre Fasanvej at være tilstrækkeligt sikre, baseret på oplysningerne fra den officielle uheldsdatabase. Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket uheld, der ikke er registreret i den officielle uheldsdatabase samt nærved uheld, der heller ikke er registreret. Øst for Nordre Fasanvej vil vejlukninger betyde, at konstaterede højresvingsuheld fremover kan undgås.

Lukningen af udkørslen ved Solsortvej har haft positiv betydning for trafikken på vejen, og de højresvingsuheld der tidligere er sket, forekommer ikke i efterperioden.

Generelt vurderes det, at indførsel af restriktioner til begrænsning af den gennemkørende trafik vil betyde et fald i trafikken på sidevejene, og mindske risikoen for svinguheld, men at faldet i antallet af parkeringspladser kan blive betydeligt, ligesom der for nogle vejstrækninger vil være tale om relativt betydelige trafikstigninger. Vurderingerne i antallet af nedlagte parkeringspladser er skønsmæssige, og i den sidste ende afhængige af de løsninger, politiet kan godkende. 

Økonomi

Analysen blev gennemført i 2017, og udgifterne er afholdt via trafiksikkerhedspuljen i 2017. Udgifterne er samlet løbet op i 240.000 kr.

Hvis forsøget besluttes gennemført, anslås de samlede udgifter til ændret skiltning og afmærkning samt evaluering at udgøre ca. 100.000 kr., der kan afholdes via ikke disponerede midler fra Trafiksikkerhedspuljen 2018, jf. sag nr. 216 på By- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2018.

Borgmesterpåtegning

Sagen kræver ikke borgmesterpåtegning.

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/PR

Resume

Undervisningsudvalget og By- og Miljøudvalget orienteres med denne sag om den årlige undersøgelse af kommunernes indsats i forhold til trafiksikkerheden for kommunernes skoler og deres elever foretaget af Rådet for Sikker Trafik. Resultatet for 2018 viser, at Frederiksberg Kommune har opnået samme score som i 2017, og en plads som nummer 12, ud af 97 deltagende kommuner.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog orientering om Kommunernes skoletrafiktest 2018 til efterretning.

Udvalget opfordrede til, at forvaltningen arbejder med videre tiltag, som gør det muligt at rykke højere op på listen. Udvalget bad om en tilbagemelding om det videre arbejde.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orientering om Kommunernes skoletrafiktest 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Rådet for Sikker Trafik har gennem en årrække gennemført en skoletrafiktest blandt landets kommuner. Testen indeholder en serie spørgsmål omkring kommunernes arbejde med trafiksikkerhed, specifikt rettet mod skolerne.

I dette års skoletrafiktest deltog 97 af landets 98 kommuner. Blandt de 97 kommuner opnåede Frederiksberg 79 point af 100 mulige. Det rækker til en placering som nummer 12, samme pointantal og placering som Hillerød og Tønder. I 2017 opnåede Frederiksberg ligeledes 79 point, svarende til en placering som nummer 4, blandt 97 deltagende kommuner. Frederiksberg har dermed fastholdt sit pointantal, men er faldet 8 pladser på listen.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg Kommunes resultat er tilfredsstillende, uagtet et fald på 8 pladser, da faldet ikke skyldes et fald i egen score, men en stigning blandt andre kommuner. For yderligere at forøge pointtallet og dermed kommunens placering landsdækkende, er det især skolernes deltagelse i den teoretiske og praktiske cyklistprøve, hvor Frederiksberg kun scorer 2 ud af maksimalt 6 point, der kan forbedres.

Derudover vil der kunne opnås maksimalt 6 point, hvis skolerne på Frederiksberg, for så vidt angår eleverne i 8. - 10. klasse, får besøg af Sikker Trafik LIVE, som er et gratis tilbud fra Rådet for Sikker Trafik. Her scorer Frederiksberg 0 point.

De aktiviteter, der særligt retter sig mod skolernes egne indsatser, bør skolerne specifikt orienteres om, så det kan indgå i planlægningen på de enkelte skoler.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med kommunens deltagelse i den årlige undersøgelse, udover medgået tid til at svare på spørgsmålene.

Borgmesterpåtegning

Sagen kræver ikke borgmesterpåtegning.

Behandling

Undervisningsudvalget, By- og Miljøudvalget

ML/PR

Resume

Frederiksberg Forsyning har ansøgt Frederiksberg Kommune om tilladelse til fremrykning af skybrudsprojekt gennem Grøndalen fra C.F. Richs Vej og mod nord. Projektet er en videreførelse af det eksisterende anlæg i den nyanlagte Grøndal og fungerer som en skybrudssikring af området. Projektet understøtter de overordnede planer for skybrudssikringen af Frederiksberg og indgår i en sammenhæng med skybrudsløsningen for Grøndalsengen. Videreførelsen af skybrudsprojektet berører ikke den nyanlagte park. Frederiksberg Forsyning har sendt projektet til vurdering i Fredningsnævnet med anbefaling fra Fredningsmyndigheden i Frederiksberg Kommune om gennemførelse af projektet. 

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog orienteringen om videreførelsen af Frederiksberg Forsynings skybrudsprojekt i Grøndalen fra C.F. Richs Vej og mod nord til efterretning.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orienteringen om videreførelse af Frederiksberg Forsynings skybrudsprojekt i Grøndalen fra C.F. Richs Vej og mod nord tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

Frederiksberg Forsyning har ansøgt Frederiksberg Kommune om tilladelse til videreførelse af skybrudsanlæg gennem Grøndalen fra den nyanlagte Grøndal og videre mod nord, jf. bilag 1.

Formålet med projektet er, at håndtere regnvand fra oplandet og styre det igennem landskabet i Grøndalen for at aflaste det eksisterende kloaksystem i skybrudssituationer. For at opfylde formålet vil Frederiksberg Forsyning videreføre skybrudsprojektet i Grøndalen, som aktuelt stopper ved C.F. Richs Vej.

Det nyanlagte skybrudsprojekt i Grøndalen er midlertidigt tilsluttet det eksisterende kloaksystem under C.F. Richs Vej, hvorfor det er nødvendigt at videreføre skybrudsprojektet mod nord. Videreførelsen af skybrudsprojektet fra C.F. Richs Vej var planlagt til udførelse i 2020, men Frederiksberg Forsyning ønsker projektet fremrykket til efteråret 2018. Videreførelsen af skybrudsprojektet berører ikke den nyanlagte Grøndal.

Frederiksberg Forsyning har redegjort for skybrudsanlæggets eventuelle konsekvenser for eksisterende beplantning, jf. bilag 2, hvor det angives at 5-6 træer kan blive berørt. By- og Miljøområdet har stillet krav om genplantning af buske og træer. De 5-6 træer som eventuelt berøres af projektet, er alle unge træer, som kan og skal genplantes i samme størrelse. Ud over samme størrelse vil genplantningen tage hensyn til hjemmehørende samt allergivenlige arter. Projektet berører ikke bevaringværdige eller fredede træer.

Projektet er sendt til vurdering i Fredningsnævnet med anbefaling fra Fredningsmyndigheden i Frederiksberg Kommune om gennemførelse af projektet. Den endelige tilladelse til etablering af anlægget gives først af Frederiksberg Kommune, når Fredningssagen er afsluttet og godkendt, jf.bilag 3.

Anlægget berører placeringen af stibelysningen på den aktuelle strækning fra C.F. Richs Vej mod nord, hvorfor Frederiksberg Kommune i forbindelse med projektet vil opgradere den eksistrende belysning med nye pullertlamper af samme type, som langs stierne i den nyanlagte Grøndal.

Forvaltningen har opstillet krav om hensyn til parkens brugere i anlægsperiode, og stierne skal så vidt muligt holdes åbne i anlægsperioden, og evt. lukninger af stierne skal godkendes af Frederiksberg Kommune.

Anlægget forventes udført i efteråret 2018.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet understøtter de overordnede planer for skybrudssikringen af Frederiksberg og indgår i en sammenhæng med skybrudsløsningen for Grøndalsengen. 

Økonomi

Anlægget udføres og finansieres af Frederiksberg Forsyning.

Udskiftningen af pullertlamper afholdes indenfor den disponerede ramme for vejbelysning.

Anlægget medfører ingen merdrift i forhold til kommunens drift af arealerne.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/MRMS

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til et medlemsforslag om at afdække mulighederne for opsætning af midlertidige studieboliger på Frederiksberg. By- og Miljøområdet har vurderet forslaget, og finder at muligheden for midlertidige studieboliger på Frederiksberg er særdeles begrænset, og at der ikke er grundlag for at udarbejde en egentlig strategi for arbejdet. Forvaltningen foreslår, at konkrete sager fremlægges politisk i takt med forespørgsler.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen og anmodede om, at der skulle tages kontakt til Frederiksberg grundejerforening for at gøre opmærksomhed på mulighederne, og at mulighederne skal omtales i Frederiksberg Kommunes nyhedsbrev til erhvervslivet.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt forvaltningen skal afdække mulighederne for opsætning af midlertidige studieboliger på Frederiksberg og udarbejde beslutningsgrundlag for en sag på baggrund heraf.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. april 2018 følgende forslag fra 2. viceborgmester, rådmand Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke om midlertidige ungdomsboliger.

"Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen skal afdække mulighederne for opsætning af midlertidige studieboliger på Frederiksberg og udarbejde beslutningsgrundlag for en sag på baggrund heraf.

Begrundelse:

Det er næppe gået hen over hovedet på nogen, at presset på studieboliger i Hovedstadsområdet i en årrække har været stort og stærkt stigende, hvilket har medført galopperende stigninger på såvel ejerboliger som leje af enkeltværelser i lejligheder, hvor der er talrige eksempler på prisniveauer på selv små værelser på mere end 5.000 kr. månedligt.

Således leder op imod 10.000 unge i øjeblikket efter en ungdomsbolig i Hovedstaden. I Københavns Kommune har man bl.a. arbejdet på at løse den akutte boligudfordring gennem oprettelse af midlertidige ungdomsboliger i form af ombyggede containere på diverse ubenyttede arealer. Erfaringerne med projektet har indtil videre været gode, og de første unge er allerede flyttet ind. Containerboligerne kan nemt tilpasses i deres udtryk, de efterlader et minimalt miljøaftryk, og så er de desuden ganske billige for de unge at bo i.

Frederiksberg huser titusindvis af studiepladser, og fordi vi skal sikre, at vi bevarer en blandet by, er det nødvendigt, at der afsøges muligheder for at skabe flere studieboliger, herunder midlertidige studieboliger."

Planlovens nye muligheder

Med moderniseringen af planloven, der trådte i kraft 15. juni 2017 har Frederiksberg i lighed med andre kommuner fået mulighed for at tillade midlertidige studieboliger i områder, hvor en lokalplan ellers ikke tillader boliger. Det bliver hermed muligt at dispensere fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser, som man normalt ellers ikke kan dispensere fra. Det betyder dog ikke, at øvrige krav i medfør af lovgivning kan tilsidesættes, ligesom de formelle krav til dispensationen er de samme som ved øvrige dispensationer fra lokalplanens bestemmelser.

Hvornår kan mulighederne anvendes?

Den udvidede dispensationsadgang til midlertidige studieboliger er som udgangspunkt tiltænkt at skulle anvendes ved nye endnu ikke fuldt udnyttede lokalplaner samt ældre lokalplaner, der ikke længere er aktuelle. Forvaltningen kan kun meddele dispensation til projekter, der har til hensigt at udleje boligerne til personer under uddannelse, og det vil være et vilkår for dispensationen, at boligerne lejes ud til studieaktive personer.  

Dispensationsadgangen er ikke begrænset til bestemte bygningstyper. Der kan således både være tale om midlertidige studieboliger i eksisterende bebyggelse, for eksempel tomme kontorejendomme, og i nyopførte midlertidige bygninger, der baserer sig på mobile eller lette konstruktioner, som for eksempel containere og pavilloner.

Det er en forudsætning for dispensation til midlertidige studieboliger, at projektet ikke i sig selv er lokalplanpligtigt. Såfremt projektet er lokalplanpligtigt, kan det kun muliggøres gennem udarbejdelse af en ny lokalplan.

Varighed

Der kan maksimalt meddeles dispensation for 10 år. Efter udløbet af dispensation kan der i princippet meddeles forlænget dispensation for en periode på tre år, som igen kan tages op efter tre år.

Studieboligbehovet i Hovedstaden

På Frederiksberg og i København er der generelt en udfordring med at finde boliger til de mange unge, der vælger at studere i hovedstaden. I Københavns Kommuneplan 2015 er der en målsætning om at etablere 6.000 ungdomsboliger frem mod 2027. I Frederiksbergs Kommuneplan 2017 er der en målsætning om, at der skal opføres yderligere kollegie-, gæste-, forsker- og ungdomsboliger i og uden for campusområderne. I perioden 2004-2017 er der blevet etableret 917 studieboliger og frem til 2022 forventes yderligere 1.226 studieboliger. Det er således fælles for begge kommuner, at der trods forskellige indsatser på området, stadig er en markant efterspørgsel på boliger til unge og studerende.

Situationen i Københavns Kommune

For at afhjælpe manglen på studieboliger har man i Københavns Kommune på baggrund af planlovens nye muligheder udarbejdet en strategi for etablering af midlertidige studieboliger. Strategien danner sammen med et administrationsgrundlag en ramme, der skal sikre gode vilkår for tilvejebringelsen af midlertidige studieboliger. Derudover er der nedsat en taskforce, der kan vejlede potentielle udviklere og grundejere om mulighederne på området.

Københavns Kommune anser de midlertidige studieboliger som en mulighed for at skabe opmærksomhed omkring de steder, hvor den permanente udvikling ligger lidt længere fremme i tiden i lighed med den udvikling, som der har været omkring Papirøen og Refshaleøen i kraft af den midlertidige anvendelse. Dette kan den fremadrettede byudvikling i områderne drage nytte af og bygge ovenpå.

Tanken er, at de midlertidige boliger skal udgøre et supplement til de permanente boliger, indtil de mange permanente byggerier af kollegie- og ungdomsboliger er opført. De midlertidige studieboliger er hurtige at sætte op, og kan derfor bidrage til at aflaste efterspørgslen på studieboliger på kort sigt.

Forud for dispensation stiller Københavns Kommune som krav, at der altid foreligger en exit-strategi, hvori det beskrives, hvad der skal ske efter udløb af dispensation. I byggetilladelsen, der gives på baggrund af dispensationen, er der et fjernelseskrav, hvilket vil sige, at bygninger og anlæg skal fjernes efter udløb af dispensationen og byggetilladelsen.

Foreløbig har Københavns Kommune benyttet muligheden gennem oprettelse af midlertidige ungdomsboliger i form af ombyggede containere på blandt andet Refshaleøen.

Situationen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg oplever, ligesom København, en stigende efterspørgsel på boliger til unge. I byudviklingen prioriterer Frederiksberg derfor boliger til studerende højt, og flere nye lokalplaner er udformet med henblik på boliger til studerende.

Sammenlignet med København er mulighederne for midlertidige studieboliger dog væsentligt begrænset på Frederiksberg, da der kun er få større byomdannelsesområder tilbage. I områder omkring Nordens Plads og uddannelsesinstitutionerne CBS og KU bliver der i øjeblikket arbejdet med en planlægning af mere permanent karakter, og Frederiksberg Hospital bliver først frigivet til nye anvendelser i 2023. Ingen af disse områder er derfor umiddelbart egnede til midlertidige boliger.

I mindre omfang kan man forestille sig, at restarealer af forskellig omfang kan anvendes. Små projekter med midlertidige boliger kan dog være udfordret af, at det ikke er attraktivt nok for potentielle udviklere og grundejere at gå ind i et projekt.

Dertil kommer, at Frederiksberg Kommune indtil videre ikke har modtaget nogle konkrete forespørgsler om muligheden, og da det er en forudsætning, at grundejeren er villig til at stille sin ejendom til rådighed, vurderes interessen for de midlertidige studieboliger ikke at være stor.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer på baggrund af ovenstående, at muligheden for at etablere midlertidige studieboliger på Frederiksberg er særdeles begrænset, og grundlaget for at udarbejde en egentlig strategi ikke er tilstrækkeligt stort.

Tiltaget vil primært kunne finde anvendelse på restarealer, hvor forvaltningen ved forespørgsel vil gå i dialog med grundejeren. I dialogen vil forvaltningen lægge vægt på, at de midlertidige studieboliger bidrager positivt til de områder, hvor de etableres, og det vil være et krav, at boligerne har et passende arkitektonisk niveau under hensyntagen til deres midlertidige karakter.

Forvaltningen foreslår, at konkrete dispensationssager fremlægges politisk i takt med forespørgsler.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K

JD/AV

Resume

På møder i april 2018 i By- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen blev resultatet af Allegadeprojektet; ”Fremtidens Allégade”, taget til efterretning. Det blev besluttet, at resultatet skal danne grundlag for udvikling af projektområdet. Der er ikke indenfor det eksisterende budget midler til realisering af et samlet fysisk projekt eller til delprojekter. By- og Miljøudvalget anmodede på mødet den 9. april 2018 om en sag om omkostninger ved, og finansiering af, de forskellige tiltag. Udvalget skal vurdere, i hvilket omfang finansiering af omkostninger, der er belyst i denne sag, skal overgå til budgetforhandlingerne for 2019.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at finansiering af omkostninger til realisering af tiltag på kommunale arealer jf. "Fremtidens Allégade", der er belyst i denne sag, skal overgå til de kommende budgetforhandlinger,

2. at der ved disponering af trafiksikkerheds-, parkerings- og grøn pakkepuljer for 2019 medtages undersøgelser og mindre projekter i tilknytning til Allegadeprojektområdet,

3. at større projekter samtænkes med skybrudsprojekt FØ22,

4. at mulighederne for fondsfinansiering undersøges i det videre arbejde.

Indstilling

Sagsfremstilling

Der er potentialer i Allégade på grund af stedets rige kulturhistorie; Allégade er Frederiksbergs vugge og indeholder mange unikke fortællinger forankret i kultur-, forlystelses-, handels- og hverdagslivet. Kommunalbestyrelsen har derfor igangsat en proces, hvor der i 2017 blev afholdt 3 borgerworkshops. Resultatet af processen er præsenteret som idéoplæg på en plakat om "Fremtidens Allégade", der kan bruges af kommunalbestyrelsen, private aktører og beboere samt kulturinstitutioner i den videre udvikling. Processen har skabt grobund for foreningen "Allégades Venner", rammesat ønskerne til aktiviteter og skabt et fælles grundlag fysiske forbedringer. Det kunne f.eks. være at arbejde med at fremhæve gadens historie ved øget skiltning eller anden formidling, at styrke det grønne, at skabe bedre forbindelser og sammenhænge, at mindske trafikkens virkning, skabe nye opholdsmuligheder, forbedre belysningen og bevare stakitterne og åbne lågerne. Omkostninger og finansieringBy- og Miljøudvalget udbud sig på mødet den 9. april 2018 en sag om omkostninger ved og finansiering af de forskellige tiltag. Der er i vedlagte bilag et bruttokatalog over tiltag, omkostninger samt forslag til finansiering af de første økonomisk overkommelige tiltag, der kan etableres som mindre delprojekter her og nu. Herudover anbefales det at anvende puljemidler sammen med afsatte midler til forprojekter for større samlede fysiske projekter, for henholdsvis vejarealer, parkområdet og for Rådhuspladsen. De større projekter er set i sammenhæng med Klimaplanens "Skybrudsprojekt FØ22", der omfatter området ved Rådhuspladsen og det kommunale grønne anlæg med Promenadestien.

 1) Fysiske tiltag - der kan gennemføres enkeltvis - Skiltning/formidling, der kan tydeliggøre historie, kulturinstitutioner, smutveje til haver og baggårde (fysiske skilte, grafiske/kunstneriske elementer, digitale løsninger). Det vurderes, at omkostningerne vil være ca. 250.000 kr. til idéudvikling og udførelse.- Forbedre belysningen: Ny belysning, der kan forbedre trygheden, stemningen og oplevelserne langs promenadestien. Det vurderes, at omkostningerne vil være ca. 250.000 kr. til idéudvikling og udførelse. - Styrke det grønne: plantning af enkelte træer mod gaden i den sydligste del parken, hvor allekarakteren er udvisket. Det vurderes, at omkostningerne vil være ca. 200.000 kr. for plantning af træer i parken. Der kan søges et samarbejde med private ejere af det overfor liggende græsareal (Allégade 12 og 14) om privat finansieret plantning af få træer, hvor allékarakteren er udvisket.- Bevare stakitterne, men åbne lågerne: Stakitter om de kommunale parkarealer er udskiftet i 2016-18, men der kan arbejdes med at åbne lågerne ’på tværs’ mod Allégade samt ske medfinansiering af udskiftning af hegn mellem Allégades sidegade og Lorrys areal ved Cafe Grock (Allégade 11 og 13). Det vurderes, at omkostningerne vil være ca.150.000 kr. Et første skridt kunne være at afsætte samlet 850.000 kr. samt til afledt drift til ovenstående mindre projekter.

2) Fysiske tiltag ud fra samlet plan for vejarealer Et første skridt kunne være at afsætte 200.000 kr. til forprojekt om trafik- og parkeringsløsninger i området. Det anbefales at anvende Trafiksikkerhedspulje- og Parkeringspuljemidler til undersøgelser og gennemførelse af mindre projekter på vejarealer på Allégade samt i en efterfølgende fase at se øvrige vejprojekter som en del af Skybrudsprojekt FØ22.

3) Fysiske tiltag ud fra samlet plan for park og promenadestiEt første skridt kunne være at afsætte 200.000 kr. til forprojekt for parkområdet. Det anbefales at anvende Grøn pakke-midler til undersøgelser og gennemførelse af mindre projekter ved og i parken, samt i en efterfølgende fase at se øvrige parkprojekter som en del af Skybrudsprojekt FØ22.

4) Fysiske tiltag ud fra samlet plan for Rådhuspladsen-En profil for pladsens arrangementer har været efterspurgt samt en bedre formidling af hvordan man kan bruge den (f.eks. til markedsboder) og evt. opsøgende arbejde til aktører, der kunne bruge pladsen til aktiviteter. Trafik, Vej og Park kan, støttet af Kultur- og Fritidsafdelingen, gennemføre et forprojekt med en borgerinddragende proces om profil og formidling af muligheder. Det vurderes, at omkostningerne vil være ca. 200.000 kr. Et første skridt kunne være at afsætte 200.000 kr. til forprojekt med proces om profil og formidling af muligheder.Det anbefales i en senere fase at se projektet for Rådhuspladsen som en del af Skybrudsprojekt FØ22.

Samlede omkostninger set i forhold til skybrudsprojektI alt vurderes det, at realisering af "Fremtidens Allégade" i form af fysiske projekter, inkl. mindre tiltag og tre forprojekter, samlet beløber sig til 19.650.000 kr. hvilket fremgår af det vedhæftede bilag. I det videre arbejde vil mulighederne for fondsfinansiering undersøges.

De større samlede fysiske tiltag kan med fordel ses i forbindelse med anlæg af skybrudsprojektet FØ22 ved Rådhusplads/grønt anlæg ved Promenadestien.

Der er i projekt FØ22 anslået, at der skal bruges 9,7 mio. kr. takst finansierede samt 3,3 mio. kr. skattefinansierede midler til etablering af et forsinkelsesvolumen på ca. 2.000 m3, som en del af rammeansøgningen i samarbejde med Frederiksberg Forsyning.

Skybrudsprojektet forventes udformet som en central forsinkelsesplads til håndtering af skybrudsvand. Det vil være muligt at udforme projektet således, at der tages særlig hensyn til bevarelse samt, at det understøtter den nuværende grønne pladsdannelse ud for Frederik den VI´s Allé, samt at sikre de bevaringsværdige træer i området.Forprojekter for vej- og parkarealer ved Allégade og Rådhuspladsen vil fungere som program og disponeringsplan, når skybrudsprojekt FØ22 Frederiksberg Rådhusplads igangsættes. Dette vil ske, når det vurderes at være politisk ønskeligt af hydrauliske årsager. Skybrudsprojektet vil da indgå i den relevante skybrudspakke og dermed blive igangsat på samme måde som de øvrige skybrudsprojekter. Det vil være muligt at opnå en positiv synergieffekt ved koble de nuværende planer for Allégade og forprojekter sammen med etablering af skybrudsprojektet. Der vil på denne måde være mulighed for at udnyttet det fulde  potentiale for byrumsforbedringer i området.By- og Miljøområdets vurderingBy- og Miljøområdet vurderer, at realisering af resultatet af den medborgerinddragende proces; "Allégades Fremtid" i høj grad vil sikres ved udnyttelse af allerede afsatte midler til puljer og skybrudsprojekter samt ved kommende supplerende afsættelse af kommunale midler. Udførelse af fysiske tiltag, i overensstemmelse med Arkitekturpolitikken og kommende Træpolitik, vil give en flottere, endnu mere brugbar og mere fortællende Allégade med styrkede grønne og klima- og trafiksikrede byrum, større æstetisk glæde, flere oplevelser og trygge forhold. By- og Miljøområdet vurderer, at der vil være stor effekt i at gennemføre de fysiske tiltag, der kan gennemføres enkeltvis her og nu; skiltning/formidling, belysning og styrkelse af det grønne og åbninger i stakitter til samlet 850.000kr. og at igangsætte forprojekter for henholdsvis vejarealer, parkarealer og Rådhusplads for i alt 600.000 kr. enten på én gang eller i nævnte rækkefølge. Forprojekterne kan danne grundlag for afsættelse af midler på kommende budgetter til gennemførelse af øvrige tiltag, blandt andet via midler til Skybrudsprojekt FØ22.

Økonomi

Se vedhæftede omkostnings- og finansieringsskema. Mulighederne for fondsfinansiering vil kunne indgå i det videre arbejde.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten

JD/RLN

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til bevarende lokalplan 193 for Fuglebakkebebyggelsen, med tilhørende kommuneplantillæg kan godkendes og sendes i offentlig høring. Forslaget til lokalplanen skal delvist afløse de oprindelige deklarationer, herunder specificere 'facadecensurbestemmelser' heri og afløse del af Byplanvedtægt 27 og dermed give mulighed for udnyttelse af tagetager i række- og dobbelthusene.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til bevarende lokalplan 193 og kommuneplantillæg nr. 5 godkendes, til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes åbent hus,

3. at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse eller Miljørapport.

Udvalget besluttede, at alternativet vedr. kviste skal indgå i høringsmaterialet.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til bevarende lokalplan 193 og kommuneplantillæg nr. 5 godkendes, til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes åbent hus,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 7. maj 2018 sagen, idet udvalget ønskede at få belyst konkrete muligheder for etablering af kviste og altaner mod bagvejene.

Som nævnt i den tidligere sagsfremstilling har dialogen med repræsentanterne fra området været omkring mange emner og særligt problematikken omkring den nye mulighed for udnyttelse af tag-etagerne i række- og dobbelthusene har været drøftet i forhold til boligkvalitet i tag-etager (kviste og tagvinduer), brand-redningsforhold (redningsveje og redningsåbninger) og bevaring af tagenes udtryk.

I lokalplanforslaget, der blev fremlagt på mødet den 7. maj 2018 og som indstilles i denne sag, er der ikke givet mulighed for at tilføje kviste eller lignende på række- og dobbelthusene, men kun for tagvinduer i højere format, end der indtil nu har været kutyme for. Dette for, at tagvinduerne både kan fungere som vinduer man kan kigge ud ad og som redningsåbninger (der skal placeres langt ned på tagfladen) i forbindelse med ny mulighed for udnyttelse af tagetagen til beboelse.

By- og Miljøområdet oplyser, at der på dialogmødet med Fuglebakkebebyggelsens beboere og øvrige interessenter i januar 2018, var skitseret tre mulige typer kviste/kvistaltaner. Med udgangspunkt i disse skitser er der nu udarbejdet et alternativt forslag til lokalplan for Fuglebakkebebyggelsen (se vedlagte bilag) med bestemmelser, der giver mulighed for etablering af én type altankvist på de tagflader i række- og dobbelthusene, der vender væk fra vejene (mod bagvejene).

By- og Miljøområdets vurderingBy- og Miljøområdet vurderer, at det indstillede lokalplanforslag uden mulighed for kviste/kvistaltaner på række- og dobbelthusene i høj grad vil fastholde og bevare Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter. Forvaltningen vurderer, at det alternative lokalplanforslag, der friholder tagfladerne mod Egernvej, Vagtelvej, Solsortvej, Fuglebakkevej og Duevej for kviste/kvistaltaner, men giver mulighed for én type altankvist mod bagveje/bagsider, i nogen grad vil fastholde og bevare Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter ved at give et ensartet udtryk, samt give høj bokvalitet i boligernes tagetage.

Der er i dag ingen kviste mod vejene, mens der på ca. 12 % af rækkehusene er kviste mod bagvejene.

Læsevejledning: Se særligt punkt 6.11 og 6.12 (på side 46-47) med bestemmelser om kviste og tagvinduer og Bilag 4 (side 71) om bl.a. kviste.

Tidligere sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 9. april 2018 sagen, da de anmodede om en besigtigelse.

Besigtigelsen er planlagt til mandag den 7. maj 2018.

Fuglebakkebebyggelsen fra 1928-30 er en af Frederiksbergs attraktive boligbebyggelser og udgør med sine enkle og ensartede linjer et arkitektonisk hele. De er tegnet af to forskellige arkitekter, hvilket giver små variationer, men bebyggelsen fremstår meget helstøbt. Kvarteret består af 16 dobbelthusboliger og 194 rækkehusboliger, 22 ejendomme ved Godthåbsvej i 2½ etager og 4 ejendomme ved Godthåbsvej i 3½ etager, samt vej- og parkarealer. Strukturen er fast med næsten parallelle rækker af rækkehuse langs de fem nord-sydgående veje og en vinkelret struktur herpå med etage/rækkehusene mod Godthåbsvej og lidt større rækkehuse og dobbelthuse ved Egernvej. Haverne er lange og smalle og indrammet af ensartede hegn. Der er variationer i husenes dybde, længde, facadekomposition og i havernes udformning og dybde ved de forskellige veje.

Kommunalbestyrelsen besluttede ud fra startredegørelse den 2. februar 2015, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Fuglebakkebebyggelsen. Følgende fokuspunkter var oplistet: Kategorisering af de forskellige hustyper, bestemmelser for fremtidige bygningsmæssige ændringer, der sikrer at hovedtrækkene og de karakteristiske bygningsdetaljer, bestemmelser der sikrer at træer langs vejene og øvrig bevaringsværdig beplantning bevares, bestemmelser for anvendelse af husenes øverste etage, for detailhandel, skiltning og facadeudstyr i øvrigt i bebyggelsen langs Godthåbsvej, samt bestemmelser om udformning af eventuel klimatilpasning af området.

Et andet fokusområde var dialog med de fire grundejerforeninger, der havde udtrykt stor interesse for en bevarende lokalplan og i fællesskab i januar 2012 udgav ”Råd og vink om den ydre vedligeholdelse af række- og dobbelthusene i Fuglebakkekvarteret”. For at sikre, at lokalplanen bliver et godt redskab for den fremtidige udvikling i kvarteret skulle kvarterets grundejerforeninger inviteres til dialog om udformningen af lokalplanens bevarende bestemmelser. Ejendommene langs Godthåbsvej består af ejer- og lejeboliger samt butikker og servicevirksomheder, og er ikke organiseret, men det skulle undersøges hvordan de kunne inddrages i dialogen.

Der har været gennemført lokalplanforberedende arbejde bl.a. sammen med en gruppe repræsentanter fra række- og dobbelthusene og senest også med repræsentanter fra ejendommene ved Godthåbsvej. Den 25. januar 2018 er der gennemført et dialogmøde, hvor alle i Fuglebakkebebyggelsen var inviteret og hvor der kom yderligere input til lokalplanforslaget. Herefter er der afholdt endnu et møde med repræsenanterne.

Plangrundlag

Rækkehuskvarteret udgør en del af det samlede kulturmiljø på Fuglebakken, og alle husene er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal der udarbejdes bevarende lokalplaner for områder omfattet af Byplanvedtægt 27og først for Fuglebakkekvarteret.  

Fuglebakkebebyggelsen er - bortset fra ejendommene langs Godthåbsvej - omfattet af Byplanvedtægt 27 fra 1975, hvis hovedformål er at bibeholde områderne som boligområder i 2 etager uden mulighed for erhverv, og erstattes af lokalplan 193 indenfor lokalplanens afgrænsning.Servitutter fra 1927 til 1929 indeholder bl.a. bestemmelser til sikring af kvarterets karakter. I servitutterne er fastsat, at hverken tag eller facader må ændres, ligesom de indeholder bestemmelser om placering og udformning af garager og raftehegn samt udformning og vedligeholdelse af for- og baghaverne. Servitutterne er gennemgået og de punkter der omhandler anvendelse, bebyggelsens udtryk og omfang, beplantning, hegn og affaldsplacering ophører, idet de erstattes af den bevarende lokalplans bestemmelser. De dele af de oprindelige servitutter, der omhandler laugenes opgaver, økonomi og medlemskab mv. opretholdes.

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017. Rammeområde 4.A.4 og 4.A.5 er i Kommuneplan 2017 udlagt til boligområde; åben-lav (villaer)/ tæt-lav (rækkehuse og dobbelthuse) med en maksimal bebyggelsesprocent på henholdsvis 40 og 60, og en maksimal bygningshøjde på 2 etager. Eksisterende tagetager kan udnyttes til beboelse.

Kommuneplantillæg nr. 5 sammenlægger rammeområde 4.A.4 og del af rammeområde 4.A.5 (den del, der omfatter Fuglebakkebebyggelsen) og fastlægger anvendelse udelukkende til tæt-lav boligbebyggelse og bebyggelsesprocenten øges fra 60 til 115, så den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse kan rummes her indenfor.

Rammeområde 4.B.5 er i Kommuneplan 2017 udlagt til boligområde; etageboliger, med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og en maksimal bygningshøjde på 6 etager.

Den del af rammeområdet, der omfatter Fuglebakkebebyggelsen ud mod Godthåbsvej, udskilles i kommuneplantillægget til et nyt rammeområde 4.B.15 og bebyggelsesprocenten øges fra 110 til 160, så den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse kan rummes her indenfor.

Bestemmelser om detailhandel og erhverv fastholdes.

Lokalplanforslag 193's formål er - at sikre, at Fuglebakkebebyggelsen, som er udpeget som et kulturmiljø, bevares som et homogent og attraktivt kvarter med markante fællestræk i materialer og form,

- at sikre bevaring af områdets bevaringsværdige bygninger og give rammer for tilføjelse af nye elementer i overensstemmelse med den oprindelige byggeskik,

- at understøtte bydelsstrøget ’Godthåbsvej Vest’ ved udlæg af detailhandelskvadratmetre og mulighed for erhverv i stueetagen mod Godthåbsvej, der understøtter gademiljøet, samt at fastholde det øvrige lokalplanområde til boligformål,

- at sikre en tidssvarende bebyggelse ved at give mulighed for udnyttelse af tagetagen i række- og dobbelthusene til boligformål i sammenhæng med eksisterende boliger og give mulighed for støjforanstaltninger og klimatilpasning i respekt for det bevaringsværdige kulturmiljø,

- at fastholde områdets grønne karakter ved bevaring af haver omkranset af karakteristiske hegn, og bevaring af udpegede bevaringsværdige træer og fastholdelse af offentligt grønt rekreativt anlæg ved Egernvej.

Lokalplanområdet opdeles i delområderne I (bebyggelsen ved Godthåbsvej), II (rækkehusene ved Drosselvej og Egernvej), III (øvrige rækkehuse), IV (dobbelthusene) og V (det grønne område ved Egernvej).

Delområde I må anvendes til blandede byformål: boligformål i form af helårsbeboelse (etageboliger og tæt-lav boliger) og i stueetagen foruden boliger, også butikker, kontor- og serviceerhverv, klinikker, caféer og restauranter. Udearealer i delområde I, der vender mod nord, må ikke anvendes til erhvervsmæssig udeservering. Der kan i beboelse udøves liberale erhverv i ét enkelt værelse/rum af boligindehaveren. Erhvervet må ikke være produktionsvirksomhed, være led i en sådan eller kræve lagerplads.

I beboelse over stueetagen må der, herudover, i delområde I udøves liberalt erhverv under forudsætning af, at der opretholdes en bolig på mindst 80 m2.

Der er ikke mulighed for etablering af forlystelser, herunder spillehaller. Langs bydelsstøg ’Godthåbsvej Vest’ kan der i stueetagen og i høje kældre etableres butikker i facadebebyggelsen. Det samlede bruttoetageareal til butikker må inden for delområde I ikke overstige 1.500 m2 (1.000 m2 eksisterende og 500 m2 nye). Bruttoetagearealet for den enkelte butik må for dagligvarer og udvalgsvarer ikke overstige 200 m².

Delområde II, III og IV (række- og dobbelthusene) må kun anvendes til boligformål i form af helårsbeboelse; tæt-lav boliger. Der kan i beboelse udøves liberale erhverv i ét enkelt værelse/rum af boligindehaveren. Erhvervet må ikke være produktionsvirksomhed, være led i en sådan eller kræve lagerplads.Delområde V må kun benyttes til rekreativt formål; grønt område og park, der kan indrettes som klimatilpasningsanlæg. Der kan opføres mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til områdets funktion. Udfordringer

Dialogen med repræsentanterne fra området har været omkring mange emner og detaljer. Særligt problematikken omkring udnyttelse af tag-etagerne i række- og dobbelthusene har været drøftet i forhold til boligkvalitet i tag-etager (kviste og tagvinduer), brand-redningsforhold (redningsveje og redningsåbninger) og bevarings af tagenes udtryk. I det udkast til lokalplanforeslag, der var tilgængeligt i forbindelse med det indkaldte dialogmøde, var der vist mulighed for tre typer kviste på tagfladerne mod bagvejene. I det til sagen vedhæftede lokalplanforslag er der ikke givet mulighed for at tilføje kviste eller lignende på række- og dobbelthusene, der bryder de karakteristiske sammenhængende tagflader. Dette er for at sikre lokalplanens formål om at bevare det oprindelige udtryk mest muligt. Der er kun mulighed for tagvinduer, der tillades i højere format end der har været kotyme for i bebyggelsen, så de både kan fungere som vinduer man kan kigge ud ad og som redningsåbninger, da der nu gives mulighed for udnyttelse af tagetagen til beboelse.

Der har været forskellige holdninger til mulighed for altaner på etageejendommene i 3½ etage. I en afvejning i Altanmanualens hensigt om at muliggøre altaner samt bevaringshensynet, er der givet mulighed for på etageejendommenes gårdsider, i begrænset omfang, at opsætte altaner.

De oprindelige servitutter har haft forbud mod bl.a. cafeer og restauranter, mens der i kommuneplanens rammer gives mulighed herfor langs bydelsstrøget. Der er i lokalplanforslaget givet mulighed for bl.a. cafeer og restauranter. For at mindske gener for omkringboende er det fastsat, at der ikke må være udeservering i haverne.

Der er i de oprindelige servitutter forskellige bestemmelser om maksimale træhøjder. Repræsentanterne har ønsket maksimale træhøjder i alle haver. Der er ikke kotyme for at fastsætte højder for beplantning i haver, men i lokalplanforslaget er der fastsat ensartede højder i zoner nær skel for mindskning af skygge-gener.

Hævede opholdsarealer har været diskuteret og i lokalplanforslaget er der udpeget zoner, hvor der er mulighed for hævede opholdsarealer.

Arkitektur   Størstedelen af bebyggelsen er tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen, mens de senest opførte er projekteret af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen. Bebyggelsens struktur og udtryk er meget karakteristisk og har store arkitektoniske kvaliteter. Lokalplanen udpeger bevaringsværdig bebyggelse og skal sikre at bebyggelsens hovedtræk med murværk i gule mursten og tage med røde tegl fastholdes. Der er bestemmelser om etageantal og om tagform - saddeltage med henholdsvis helvalm og murede gavle. De mere detaljerede bestemmelser omfatter i den bevarende lokalplan følgende: sammenhængende tagflader, tagsten, rygninger, skorstene, tagvinduer, kviste og kvistaltaner ved Godthåbsvej, tagrender, mursten, fuger og forbandt, murdetaljer, sokler, vinduernes og dørenes placering, dimensioner, formater og grønne farve, espalier ved rækkehusene langs Egernvej og Drosselvej, karnapper, overdækninger, hævede opholdsarealer, garager, skure og affaldsløsninger, raftehegn, jernhegn, trapper og gelændre, belægninger, tekniske anlæg, belysning, skilte og markiser.

Der er bevaringsbestemmelser om havestruktur, vejtræer langs Drosselvej og Egernvej og vejtræer på de 4 bagveje, samt for alle træer i Egernvejanlægget og for udpegede træer i haverne ud mod vejene.

BæredygtighedDa tagene er meget synlige og karakteristiske for bebyggelsen gives der ikke mulighed for tekniske anlæg som solceller eller lignende på tagene. Lokalplanen giver i via udhuszoner muligheder for lokale affaldsløsninger og fastsætter bestemmelser om muligheder for forsinkelses- og skybrudsveje i området og skybrudsanlæg i Egernvejanlægget.

SkyggevirkningerDen bevarende lokalplan giver ud over udhuse ikke mulighed for ny bebyggelse og det vurderes at skygge fra eventuelle nye kviste og altaner, på grund af bestemmelser om begrænset størrelse, ikke vil give væsentlige skyggegener. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om beplantningshøjder ud fra de oprindelige deklarationers hensigt om at mindske skyggegener fra beplantning i nabohaver, men udpeger større bevaringsværdige træer ud mod vejene, væk fra de bolignære dele af haverne.

Miljøvurdering og VVM screeningForvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens samt Lov om miljøvurdering, at den bevarende lokalplan ikke vil medføre væsentlige (negative) miljøpåvirkninger af området. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM–redegørelse eller Miljørapport.

BorgermødeDer foreslås afholdt åbent hus i Duevejens Skoles SFO.

By- og Miljøområdets vurderingBy- og Miljøområdet vurderer, at selv om der gennem årene er foretaget bygningsmæssige ændringer, der bryder med husenes oprindelige udtryk, fremstår bebyggelsen fortsat som et arkitektonisk hele af høj kvalitet. Det er vigtigt fremover i højere grad at tage hånd om både de store træk og detaljerne i bebyggelsen og det vurderes at den bevarende lokalplan bliver et redskab, der kan være med til at sikre dette. Både som forståelsesramme hos ejere/brugere for bebyggelsens kvaliteter og detaljer og som et entydigt administrationsgrundlag i byggesagsbehandlingen.

Frederiksbergstrategien lægger i sine arbejdsprincipper op til at vi skal skabe løsningerne sammen og der har i forbindelse med udarbejdelse af denne lokalplan været dialog med de engagerede grundejerforeninger og repræsentanter, der har været en værdifuld ressource og vidensbank omkring områdets kvaliteter og udfordringer. Flere arbejdsgruppemøder med repræsentanter og et dialogmøde har været afholdt, hvor alle indenfor lokalplanområdet var indbudt og fik orientering om, og kunne komme med input til lokalplanforslaget. Det er til sidst forvaltningen, der ud fra en samlet vurdering af tidligere administration og overordnede bevaringshensyn, har udarbejdet lokalplanforslaget, der dermed ikke er udtryk for konsensus med repræsentanterne. Repræsentanterne er orienteret herom.

I forhold til strategiens fire hovedemner understøtter denne lokalplan særligt ’Byen i byen’, der bl.a. lægger op til at udvise omhu og respekt for Frederiksbergs egenart, kulturværdier og bymæssige kvaliteter.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

JD/RLN

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 9. april 2018, pkt. 101:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen og anmodede om en besigtigelse. 

Indstilling 9. april 2018, pkt. 101:By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til bevarende lokalplan 193 og kommuneplantillæg nr. 5 godkendes, til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes åbent hus,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 7. maj 2018, pkt. 175:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet de ønskede at belyse konkrete muligheder for etablering af kviste og altaner mod bagvejene.

Indstilling 7. maj 2018, pkt. 175:

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til bevarende lokalplan 193 og kommuneplantillæg nr. 5 godkendes, til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes åbent hus,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

Resume

For at imødekomme det generelle behov for at udvide kapaciteten på plejeboligområdet på Frederiksberg, og behovet for tidssvarende plejehjemsfaciliteter specifikt på plejehjemmet Søndervang, er der igangsat forundersøgelser vedrørende en udvidelse af plejehjemmet med ny tilbygning. Delvist på et område som i dag ejes af Frederiksberg Forsyning. Forvaltningen ønsker borgernes idéer og forslag til, hvordan en udvidelse af plejehjemmet kan bidrage positivt til lokalområdet.

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der i henhold til planlovens § 23c skal indkaldes idéer og forslag fra borgerne til ændringer af kommuneplanens rammedel.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der i henhold til planlovens § 23c indkaldes idéer og forslag med en høringsperiode på 4 uger til en større ændring af kommuneplanens rammedel,

2. at der med input fra den forudgående høring, og et bearbejdet projekt, udarbejdes startredegørelse.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der i henhold til planlovens § 23c indkaldes idéer og forslag med en høringsperiode på 4 uger til en større ændring af kommuneplanens rammedel,

2. at der med input fra den forudgående høring, og et bearbejdet projekt, udarbejdes startredegørelse.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2006 at gennemføre en grundlæggende modernisering af plejeboligerne i Frederiksberg Kommune. Moderniseringen af plejeboligerne i kommunen gennemføres på den baggrund efter en politisk vedtaget masterplan, der siden vedtagelsen i 2006 er revideret løbende, ca. én gang årligt. Masterplanen består af to grundlæggende spor:

Modernisering med fokus på udfasning af utidssvarende plejehjem og kapacitet med fokus på den fremadrettede fleksible planlægning af plejeboligkapaciteten.

Plejehjemmet Søndervang, mod Nyelandsvej og Emil Chr. Hansens Vej, indgår som en del af masterplanen både i forhold til behovet for modernisering og i forhold til udvidelse af plejehjemskapaciteten.

Projektet, herunder budget, vedr. udvidelse af plejehjemmet Søndervang, behandles i plejeboligforligskredsen den 13 august 2018.  En forudsætning for at gå videre med processen om ændret anvendelse og ny lokalplan for dette område er derfor, at forligskredsen samtidig vælger at arbejde videre med projektet.

Der er igangsat indledende undersøgelser vedrørende muligheden for en udvidelse og modernisering af plejehjemmet, så man ud over at opdatere utidssvarende bygninger, kan tilføre merkapacitet på plejehjemsområdet. Udgangspunktet for undersøgelserne er at udvide den eksisterende bygning som ejes af Frederiksberg Kommune, med ca. 8.000 m2 nybyggeri. På det eksisterende grundareal, den kommunalt ejede del af plejehjemmet (matrikel nr. 6ae på 4.217 m2 ) vil byggeri af den størrelse møde store udfordringer. Derfor arbejdes ud fra et scenarie om, at det vil være muligt at udvide matriklen mod syd (i dag matrikel 26en) med ca. 2.000 m2. Dette areal ejes aktuelt af Frederiksberg Forsyning, og er i kommuneplanens rammer udpeget som teknisk anlæg. Processen skal i givet fald lede hen imod forslag til ny lokalplan og forslag til kommuneplantillæg, som ændrer rammeområdets anvendelse. Arbejdet vedrørende en mulig udvidelse af plejehjemmet foregår i tæt dialog med Frederiksberg Forsyning.

Projektet har, ud over udvidelsen af plejehjemmet, samtidig givet anledning til at se på et større område. En analyse (Bilag 2_Søndervang_planlægningsmæssige forhold) peger blandt andet på, at man i et lidt længere perspektiv, kan forestille sig Frederiksberg Forsynings område udnyttet mere intensivt end i dag. Særligt den vestlige del af området, som henvender sig mod Emil Chr. Hansen Vej, vil sansynligvis over tid kunne indgå som nyt byudviklingsområde, med andre funktioner end forsyningsvirksomhed.

Der er flere aktuelle større byudviklingsområder og byggeprojekter i plejehjemmets nærhed. Eksempelvis er hele Frederiksberg Hospitals område, som ligger umiddelbart nord for plejehjemmet, udpeget som byudviklingsområde, og her vil ske en væsentlig udvikling indenfor de nærmeste år ,når hospitalet flytter. Ca. 100  meter syd for grunden, ligger TEC som er en større uddannelsesinstitution, der ligeledes er under udvikling. Videre mod syd er der aktuelt planer om at opføre Start-Up City, hvor arbejdspladser og boliger blandes i et nyt innovativt iværksættermiljø.

Den forudgående offentlige høring med indkaldelse af idéer og forslag, afholdes jævnfør planlovens § 23c med henblik på en borgerdialog, der blandt andet skal belyse, hvordan plejecentret kan bidrage til en yderligere byudvikling af området.

Udarbejdelse af plangrundlag

Området som plejehjemmet forudsættes udvidet på, er i dag omfattet lokalplan nr. 120, der udlægger området til forsyningsvirksomhed, og dertil tilknyttet funktioner. En udvidelse med inddragelse af del matrikel 26en, vil derfor kræve udarbejdelse af ny lokalplan.

I Kommuneplan 2017 indgår ejendommene i rammeområdet 4.T.1 Stæhr Johansens Vej. Rammeområde 4.T.1, udlægger området til ”Teknisk anlæg” med en bebyggelsesprocent på 110 og et maksimalt etageantal på 3 etager.

De gældende rammebestemmelser giver ikke mulighed for at udvikle ejendommene til plejeboliger som vil give anledning til en anvendelsesændring, og sandsynligvis vil betyde ændring i bebyggelsesprocent og det maksimale antal etager.  

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at kommuneplanens rammedel bør ændres for at imødekomme ønsket og behovet for udvidelse af plejehjemmet. En sådan rammeændring vurderes til at være en større ændring af kommuneplanen, hvorfor der i henhold til planlovens § 23c skal indkaldes idéer og forslag til udviklingen af området, før der udarbejdes kommuneplantillæg.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at der i henhold til planlovens § 23c skal indkaldes idéer og forslag fra borgerne til ændringer af kommuneplanens rammedel. Samtidig vurdere forvaltningen, at udvidelsen af plejehjemmet med sin centrale placering mellem markante byudviklingsområder, hospitalsgrunden og Start-Up City, kan indgå positivt til, og bidrage til den samlede udvikling i området. Der er indledt dialog med Frederiksberg Forsyning, og projektet giver derfor også anledning til at se på, hvordan indsatser og aktiviteter i området, private og offentlige, kan tænkes sammen og give merværdi og synergi, og indfri flere formål på én gang til gavn for byen og lokalområdet.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen

JD/NKS

Resume

Der er etableret parkeringspladser i oversigtsarealet i krydset Falkoner Allé - Christian Richardts Vej, som dels besværliggør oversigten ved udkørsel fra Christian Richardts Vej, dels har været en medvirkende faktor til flere færdselsuheld. Det indstilles på baggrund heraf at fjerne de to parkeringspladser, der er indenfor oversigtsarealet.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog, at der nedlægges to parkeringspladser på Falkoner Allé ved Christian Richardts Vej.

Udvalget anmodede om, at muligheden for at etablere cykelparkering på arealerne undersøges.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at der nedlægges to parkeringspladser på Falkoner Allé ved Christian Richardts Vej.

Sagsfremstilling

På baggrund af en borgerhenvendelse om dårlige oversigtsforhold i krydset Falkoner Allé - Christian Richardts Vej, har forvaltningen undersøgt forholdene i krydset. Der er afmærket parkering i oversigtsarealet, dvs. indenfor 10 meter fra udkørslen fra Christian Richardts Vej. Afmærkningen har været gældende i en lang årrække, i hvert fald siden 2001. Afmærkningen er ulovlig i henhold til færdselsloven og betyder i praksis, at der parkeres i oversigtsarealet. Ved udkørsel fra Christian Richardts Vej er oversigten derfor meget begrænset, og det kan konstateres, at det har været en medvirkende faktor til flere færdselsuheld i krydset. Der er blandt andet sket tre højresvingsulykker med påkørsel af cyklister og en knallertfører i perioden 2001-2017, hvoraf to af uheldene er med personskade. I den seneste 5-års periode, 2013-2017, er der konstateret 2 uheld, ét i 2016, hvor en bil foretager venstresving fra Falkoner Allé til Christian Richardts Vej og rammer en cyklist, og ét uheld i 2017, hvor en højresvingende bil, fra Falkoner Allé til Christian Richardts Vej, rammer en cyklist. Ingen af uheldene gav personskader. På baggrund af disse oplysninger, må det konstateres, at parkering i oversigtsarealet er problematisk.

Krydset er ikke umiddelbart udpeget som kritisk på baggrund af de senere års uheldsoplysninger, idet udpegningen af kritiske steder som udgangspunkt baserer sig på de uheld, hvor der er er personskader. Dog vil steder, hvor der sker mange materielskadeuheld af samme type, f.eks. bagendekollisioner ved lyskryds medføre, at det pågældende sted udpeges som særligt uheldsbelastet.

Da denne sag ikke er unik, vil forvaltningen foretage en mere grundig gennemgang af tilsvarende kryds. I forbindelse med disponering af trafiksikkerhedspuljen, som udvalget behandlede den 4. juni, blev der afsat midler til denne opgave.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil forbedre trafiksikkerheden, særligt for cyklister, at nedlægge parkeringspladser i oversigtsarealet i krydset. Det er ikke muligt at anlægge kompenserende parkeringspladser i nærområdet.

Økonomi

Det koster ca. 1.000 kr. at fjerne parkeringspladserne, som finansieres af driftsmidler til skilte og afmærkning.

Borgmesterpåtegning

Sagen kræver ikke borgmesterpåtegning.

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/CGM

Resume

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning om udnyttelse af eksisterende tagetage til beboelse, herunder en ny tagterrasse. Udnyttelse af 3. beboelseslag til beboelse er i overensstemmelse med praksis, men ansøgning om tagterrasse forelægges By- og Miljøudvalget, idet det ansøgte kræver en dispensation fra Byplanvedtægt 27.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog at meddele dispensation fra Byplanvedtægt 27 til tagterrassen.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der skal meddeles dispensation fra Byplanvedtægt 27 til tagterrassen.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 4. juni 2018 sagen, idet de anmodede om en besigtigelse. Besigtigelsen er planlagt til mandag den 13. august 2018.

Tidligere sagsfremstilling

Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus med 224 m2 bolig, som i dag består af to etager samt en ikke udnyttet tagetage på 66 m2. Ansøgningen omhandler etablering af tagterrrasse samt ovenlysvinduer mod vest. Samtidtig ønskes taget hævet med ca. 5 cm på grund af efterisolering, og der ønskes oplagt nye røde tegltagsten.

Ansøgningen om udnyttelse af eksisterende tagetage til beboelse på ovennævnte ejendom er en af flere gennem de senere år i området, hvor Byplanvedtægt 27 gælder. Den 15. august 2016 fik By- og Miljøområdet delegeret kompetencen til at meddele dispensation til at udnytte eksisterende tagetage til boligformål i villa- og rækkehusbebyggelser i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse. Det vil sige, at forvaltningen ikke har kompetencen til at meddele dispensation til den ønskede tagterrasse, idet byningens ydre udformning ændres.

Ansøgningen har været sendt i henholdsvis partshøring og naboorientering, hvor der indkom fem høringssvar, hvoraf to af disse var en accept af projektet. Naborienteringen blev foretaget i en del af det store område, som er omfattet af Byplanvedtægt 27. Samtidig er der foretaget en partshøring af naboejendommene Normasvej 22 og 26 med henblik på afdækning af forhold omkring helhedsvurdering efter byggeloven, herunder indbliksgener.

Høringssvaret fra naboejendommen Normasvej 26 omhandler indbliksgener til deres have og terrasse, mens høringssvaret fra genboen Normasvej 21 handlede om modstand mod en ændring af kvarterets karakter fra bebyggelse i 2 etager til 3 etager. Høringssvaret fra bagboen Azalievej 7 handlede om indbliksforhold, både fra eksisterende vindue i det ny 3. beboelseslag samt muligt indblik i haven fra ovenlys/tagterrasse.

Ansøger har kommenteret høringssvarene.

Det projekt til tagterrasse, der forelægges udvalget, er resultatet af en konstruktiv dialog mellem forvaltning og ansøger.

Regelgrundlag

Byplanvedtægt 27 

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt 27, der gælder for forskellige områder i den vestlige del af kommunen. I byplanvedtægtens § 3, Stk. 2 står, at "På hver ejendom må kun opføres én beboelsesbygning, som højst må opføres med to etager."

Kommuneplan 2017 

I Kommuneplan 2017 - generel rammebestemmelse for villa- og rækkehusområder (side 8) står "Eksisterende tagetage kan udnyttes til boligformål i sammenhæng med den underliggende bolig under forudsætning af, at bygningens ydre udformning ikke ændres, og at det arkitektoniske udtryk mod gadesiden opretholdes. Mod havesiden kan der under hensyntagen til områdets arkitektur og omgivelserne i øvrigt opsættes tagvinduer og kviste."

En dispensation fra byplanvedtægten vil altså være i overensstemmelse med rammebestemmelsen i Kommuneplan 2017, for så vidt angår udnyttelsen af eksisterende tagetage - men ikke tagterrassen.

Ejendommen er i Kommuneplan 2017 udpeget som bevaringsværdig. Ejendommen er registreret med SAVE-værdi 3, hvilket er lig med høj bevaringsværdi.

Bygningsreglement 2015

Det konkrete projekt skal vurderes i henhold til bestemmelserne i bygningsreglementet om helhedsvurdering af bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne (BR15, kap. 2.3):

"Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i kvarteret." (BR15, Kap. 2.3.1, Stk. 1, nr. 2).

Udnyttet tagetage og tagterrasse medfører, at ejendommen vil fremstå i 3 etager, hvilket ikke svarer til det sædvanlige i området, nemlig beboelsesbygninger med 2 etager og eventuelt uudnyttet tagetage.

"Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse... sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse... på nabogrunde." (BR15, Kap. 2.3.1, stk. 1, nr. 3).

"Fastlæggelse af højde- og etageantal skal ske under hensyntagen til ..nabobebyggelse og dennes friarealer.. med henblik på at ..forhindre væsentlige indbliksgener." (BR15, Kap. 2.3.4, stk. 2).

Idet indbliksforhold til naboejendomme og disses friarealer ændres, kræver dette en konkret vurdering af, om indbliksgenerne er væsentlige.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøudvalget behandlede den 21. september 2015 en tilsvarende sag om en tagterrasse og indbliksforhold på ejendommen C.F. Richs Vej 60. Her vedtog udvalget at meddele dispensation til en tagterrasse med en tilsvarende beliggenhed som på Normasvej 24, idet indbliksgener hos naboejendommen efter en konkret vurdering skønnedes at være minimale. Afstanden til naboejendommen fra tagterrassen på C. F. Richs vej er ca. 11,50 meter mod ca. 8 meter til Normasvej 26. Forvaltningen vurderer derfor, at indbliksgener fra denne tagterrasse vil være øgede i forhold til indbliksgener fra tagterrassen på C. F. Richs Vej 60. Forvaltningen vurderer efter endt partshøring, at der er væsentlige indbliksgener til naboejendommen og dennes friarealer fra tagterrassen, da denne må formodes at blive benyttet til længerevarende ophold, og da ejendommen er højere end de omkringliggende ejendomme.

By - og Miljøområdet vurderer, at indbliksforhold fra eksisterende vindue på nordfacade til bagboejendommen Azalievej 7 øges ved en ændret anvendelse fra loftsrum til beboelse. Forvaltningen vurderer, at denne ændrede anvendelse vil medføre indbliksgener til naboejendommens sydvendte store have. En løsning på dette forhold kunne være, at det eksisterende vindue mod nord isættes matteret glas på de nederste felter.

Det vurderes, at ejendommen ikke vil kunne opretholde en bevaringsværdi på 3, da en tagterrasse er fremmed for arkitekturen.

Forvaltningen vurderer, at de allerede givne dispensationer til at udnytte tagetage til beboelse i overensstemmelse med kommuneplanens rammer er præcedensdannende. Det kan forventes, at der vil komme yderligere ansøgninger om etablering af 3. beboelseslag, som alle skal sendes i naboorientering med efterfølgende behandling af høringssvar. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes bevarende lokalplan i stedet for Byplanvedtægt 27, se også kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for kulturmiljøer. På den måde vil der være klare bestemmelser for mulighederne på ejendommene, herunder etablering af 3. beboelseslag og tagterrasser i eksisterende tagetager.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

PBM/PS

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 4. juni 2018, pkt. 222:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet der ønskedes en besigtigelse.

Indstilling 4. juni 2018, pkt. 222:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der skal meddeles dispensation fra Byplanvedtægt 27 til tagterrassen.

Resume

Frederiksberg Kommune har modtaget ansøgning om opførelse af en tilbygning. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives dispensation fra lokalplan nr. 104 til overskridelse af bebyggelsesprocenten og etablering af én parkeringsplads.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog,

1. at der dispenseres fra lokalplan 104 til en bebyggelsesprocent på 128 under forudsætning af, at der udarbejdes en støjredegørelse, som ikke er i strid med miljølovgivningen,

2. at der meddeles dispensation for etablering af ca. 6 kvm. opholdsareal, idet projektet udføres uden tagterrasse med ophold, men med begrøning, og

3. at der dispenseres fra etablering af en bilparkeringsplads mod, at der indbetales til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond.

Udvalget anmodede om, at McDonald’s opfordres til at medvirke til ro foran restauranten.

Forvaltningen blev endvidere anmodet om at se på mulighederne for at etablere flere cykelparkeringpladser.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der dispenseres fra lokalplan nr. 104 til en bebyggelsesprocent på 128 under forudsætning af, at der udarbejdes en støjredegørelse, som ikke er i strid med miljølovgivningen,

2. at der dispenseres fra etablering af én bilparkeringsplads mod, at der indbetales til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 4. juni 2018 sagen, idet de anmodede om en besigtigelse. Besigtigelsen er planlagt til mandag den 13. august 2018.

Tidligere sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 104. Projektet går ud på at opføre en tilbygning på 58 m2, i tilknytning til den eksisterende ejendom mod gårdsiden på Falkoner Allé 20. Tilbygningen i én etage skal primært bruges til lager for McDonald, så der kan udvides i selve restauranten beliggende i hovedbygningens stueetage. Tilbygningens tagkonstruktion bliver tilført en tagterrasse på ca. 50 m2. Den resterende del af taget bliver udført som sedumbelægning, så taget vil fremstå delvist grønt. Adgang til tagterrassen vil ske fra 1. sal og derfor være forbeholdt personalet.

Der blev der givet byggetilladelse til en bebyggelsesprocent på 124%, da ejendommen blev bygget i 1995.

I 2013 blev der søgt om en tilbygning til McDonalds på 38 m2. Ansøgningen blev forelagt By- og Miljøudvalget på møde den 26. august 2013. By- og Miljøudvalget gav tilladelse til en tilbygning mod, at der blev indrettet en tagterrasse på tilbygningen, som bidrag til ejendommens opholdsarealer. Der blev ikke fortaget naboorientering, da By- og Miljøområdet på det tidspunkt vurderede, at der var tale om en ikke væsentlig udvidelse. Tilladelsen blev ikke udnyttet. Sagen forelægges udvalget på ny, fordi tilbygningen der bliver søgt om nu, er større end den tidligere ansøgning.

Gårdrummet er i dag primært indrettet med bilparkeringspladser og tilkørselsareal, alle som bibeholdes. Det er ikke muligt at etablere yderligere bilparkeringspladser på grunden. Ansøger er indstillet på at indbetale til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond for én bilparkeringsplads, svarende til 262.020 kr.

På terræn er der i 2 hjørner af bilparkeringsområdet areal med grøn bevoksning. Der er også et mindre friareal omkring ejendommens udvendige flugtvejstrappe på terræn. I hovedbygningens tagetage er der indrettet en tagterrasse på ca. 75 m2.

LovgrundlagEjendommen er omfattet af lokalplan nr. 104 for et område mellem Falkoner Allé, jernbanearealet, skellet mod Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Grundtvigs Sidevej, Henrik Steffensens Vej og Gammel Kongevej og lokalplan nr. 115 for butiksgaderne Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej.

Generelt udlægger lokalplan nr. 104 området til boligformål. På ejendommene langs Falkoner Allé og Gammel Kongevej må de to nederste etager i bebyggelsen langs vejen benyttes til butiks- og kontorvirksomhed og beboelse af enhver art. De øvrige etager må benyttes til kontorvirksomhed og beboelse af enhver art.

Efter lokalplan nr. 115 må den nederste etage kun anvendes til detailhandelsbutikker, butikshåndværk, særligt publikumsorienterede serviceerhverv - herunder publikumsekspedition for pengeinstitutter og ejendomsmæglervirksomhed - samt restauranter og lignende, der kan fremme oplevelsen af levende og varierede butiksstrøg.

Efter lokalplan nr. 104 afsnit 5.2.1, må bebyggelsesprocenten for etageboligbebyggelse i område I ikke overstige 110%. Af afsnit 5.4 og 5.5 i lokalplanen, som omhandler opholds- og parkeringsarealer, står der, at der skal udlægges opholdsareal på 10 % og én bilparkeringsplads pr. 50 m2 af bruttoetagearealet til nybebyggelse af erhverv.

Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2017 for område 6.C.2, hvor denne ejendom er beliggende, angiver at området kan anvendes til blandede byfunktioner med en maksimal bebyggelsesprocent på 150. Efter kommuneplanens generelle rammebestemmelser kan opholdsarealer som f.eks. altaner, tagterrasser og taghaver indgå i beregningen af opholdsarealet, hvis der samtidig indgår opholdsareal på terræn.

Tilbygningen medfører en forøgelse af bebyggelsesprocenten på ca. 4 %, udløser krav om ca. 6 m2 opholdsareal og etablering af 1 bilparkeringsplads. Hvis projektet skal gennemføres kræver det dispensation fra lokalplan nr. 104 til at overskride bebyggelsesprocenten og at etablere én bilparkeringsplads, fordi der etableres mere end 50 m2 erhverv.

Tilstødende matrikler er blevet naboorienteret. Af de 177 naboorienterede har forvaltningen modtaget 15 indsigelser heraf 2 fra boligforeninger.

Indsigelserne omhandler de problemer, som naboerne oplever i dag samt en bekymring for, at problemerne vil blive øget, hvis der gives tilladelse til at udbygge restauranten. Indsigelserne omhandler primært emnerne støj og affald fra restauranten, kunderne og de ansatte.  

By- og Miljøområdets vurderingDe mange indsigelser til projektet viser, at der umiddelbart er et problem med støj, affald og lugt fra McDonalds i dag. Der er på nuværende tidspunkt ikke registreret verserende klagesager. By- og Miljøområdet vurderer, at der på baggrund af de mange henvendelser vedrørende støj bør udarbejdes en støjredegørelse, der beskriver den samlede støjbelastning efter udvidelse, som et del af det endelige projekt.

Forhold vedrørende adfærd, både de ansatte hos McDonald og deres kunder, er ikke noget, som hverken byggeloven, planloven eller miljøloven kan regulerer. Det er heller ikke muligt for forvaltningen, at vurdere om tilbygningen vil medføre øgede eller reducerede adfærdsgener for omgivelserne.

Det er sædvanligt i området med en bebyggelsesprocent over 110. I området omkring McDonald's ligger bebyggelsesprocenten på mellem 94 og 348, med et gennemsnit på ca. 200%. By- og Miljøområdet vurderer, at der kan dispenseres fra lokalplan nr. 104 til at øge bebyggelsesprocenten med 4, svarende til en bebyggelsesprocent på 128, samt at der indbetales for én bilparkeringsplads til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond.

Økonomi

Ansøger indbetaler 262.020 kr. pr. parkeringsplads i henhold til regler for Frederiksberg Kommunes P-fond. Midlerne i P-fonden anvendes indenfor 5 år til at etablere nye P-pladser i kommunen. Når kommunen etablerer en ny parkeringsplads, kan 50 % af udgiften finansieres af P-fonden. Hvis det eksempelvis koster 200.000 kr. at etablere en ny P-plads, vil kommunen kunne indtægtsføre 100.000 kr. fra P-fonden. Den resterende del af P-fondsindbetalingen vil blive tilbageført til ansøger. Såfremt der ikke etableres en ny P-plads for indbetalingen indenfor 5 år, tilbageføres den fulde indbetaling på 262.020 kr.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

PBM/SI

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 4. juni 2018, pkt. 224:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet der ønskedes en besigtigelse.

Indstilling 4. juni 2018, pkt. 224:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der dispenseres fra lokalplan nr. 104 til en bebyggelsesprocent på 128 under forudsætning af, at der udarbejdes en støjredegørelse, som ikke er i strid med miljølovgivningen,

2. at der dispenseres fra etablering af én bilparkeringsplads mod, at der indbetales til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond.

Resume

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning om opsætning af altaner mod gård- og gadeside på to ejendomme, der omkranses af Peter Bangs Vej, Hoffmeyersvej og Bendzvej og udgør én samlet andelsboligforening. Af de ansøgte altaner har forvaltningen vurderet, at 2 altaner i mansardetagen mod gadeside er uforenelig med Frederiksberg Kommunes altanmanual. Endvidere er det ikke lykkedes foreningen at etablere fulde kolonner mod gadeside, hvorfor der således ansøges om spredt opsætning. Idet forvaltningen vurderer, at sidstnævnte kan opvejes ved en nøje tilpasning af gadealtanernes materialeholdning og udførsel, samt at ansøger har valgt at fastholde ansøgningen om 2 altaner i mansardetage mod gadeside, forelægges sagen til udvalgets behandling.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der meddeles principel tilladelse til de ansøgte altaner mod ejendommenes gårdside på betingelse af, at altaner i mansardetage udføres med dybde på 1,3 meter,

2. hvorvidt der kan meddeles principiel tilladelse til de ansøgte altaner mod gadeside på betingelse af, at der arbejdes videre med altanernes materialer samt tinglyses en masterplan, der med kommunen som påtaleberettiget fastsætter retningslinjer for fremtidige altanplaceringer og deres udformning,

3. at der meddeles afslag til de 3 ansøgte altaner i mansardetagen mod gadeside efter planlovens §43,

4. at der for så vidt angår principielle tilladelser arbejdes frem mod endelig byggetilladelse, såfremt der i fornyet naboorientering ikke fremkommer væsentlige indsigelser.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 4. juni 2018 sagen, idet de anmodede om en besigtigelse. Besigtigelsen er planlagt til mandag den 13. august 2018.

Tidligere sagsfremstilling

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning om opsætning af i alt 38 altaner, heraf 18 mod gårdside og 20 mod gadeside på adresserne Peter Bangs Vej 91-95, Hoffmeyersvej 2-4 og 1-7 samt Bendzvej 2-6. Der er tale om 2 bygninger fordelt på 2 separate matrikler, der tilsammen udgør én andelsboligforening, AB Tove. Den relativt lave etageboligbebyggelse på 4 etager inkl. masardetage og frontispicer, har langs Bendzvej og Hoffmeyersvej en tilbagetrukket placering med forhaver, mens den langs Peter Bangs Vej flugter med det øvrige facadeforløb. Begge bygninger er opført i nyklassicistisk stil i 1925 og registreret med SAVE-værdi 3, hvilket er lig med høj bevaringsværdi. Af Kulturstyrelsens SAVE-registrering fremgår, at ejendommen fremstår velproportioneret, med velbevaret 1., 2. og 3. sal. Ejendommen er beliggende i et område, der i kommuneplan 2017 er udpeget som kulturmiljø og beskrevet som del af "det karakteristiske kulissebyggeri med storgårdskaréer ved Peter Bangs Vej". Området er ikke omfattet af lokalplan med bevaringsbestemmelser, dog er ejendommen omfattet af tinglyst deklaration 430 af 1. august 1913 med facadecensur, der betyder at Frederiksberg Kommune er påtaleberettiget ved ændringer af facade og tag.

Der er ansøgt om altaner mod ejendommenes gårdsider, samt mod Bendzvej og Hoffmeyersvej. Der er ikke ansøgt om altaner mod Peter Bangs Vej.

• De ansøgte altaner mod gårdside er efter forvaltningens vurdering et positivt bidrag til ejendommene, og således i henhold til Frederiksberg Kommunes altanmanual vurderet at være forenelige med gårdfacadernes udtryk og beliggenhed. Dog vurderes en reduktion af dybden på altaner i mansardetagen nødvendig, for at tillempe overgangen mellem den lodrette facade og den skrånende tagflade.
• Om altaner mod gadeside er ansøger blevet oplyst, at forvaltningen vurderer, at det ansøgte for så vidt angår antal og placering, der om end relativt spredt dog fremstår efter klart aflæselige principper og i overensstemmelse med altanmanual. Det vurderes dog, at en forudsætning for et vellykket projekt er en bearbejdning af altanernes materialeudførsel, i overensstemmelse med den eksisterende facades materialer.
• 3 altaner i mansardetage mod gadeside vurderes ikke at være forenelige med altanmanualens retningslinjer om arkitektoniske hensyn, og ej heller at være et positivt bidrag til ejendommenes fremtidige præg i det fælles byrum.

Idet der ikke er truffet afgørelse i sagen og ansøger har valgt at fastholde den samlede ansøgning, har forvaltningen tilbudt at sagen forelægges udvalget. Forvaltningen har i den forbindelse vurderet, at sagen bør forelægges i sin helhed således, at der skabes klart overblik over det samlede projekt. Efter aftale med foreningens rådgiver forelægges sagen derfor i sit fulde omfang.

Der er afholdt naboorientering af alle nærmeste naboer i sagen, og forvaltningen har indenfor høringsfristen modtaget 16 svar der overvejende består af indsigelser mod projektet. Høringssvar er vedlagt i skemaform, fordelt på 3 bilag efter kategorierne "Dagslys- og indbliksforhold", "Arkitektoniske forhold" og "Andet". Derudover har enkelte beboere i selve foreningen bidraget med kommentarer til sagen, disse er dog ikke omfattet af naboorienteringen.

Høringssvar vedrørende dagslys- og indbliksforhold

Der udtrykkes bekymring for, at altaner placeret mod gadesiden på Bendzvej 6 og mod gårdsiden på Peter Bangs Vej 95 vil medføre forringede dagslysforhold og væsentlige indbliksgener i naboejendommen. Forvaltningen har vurderet, at altanernes placering, og afstand til skel ikke medfører dagslysforringelser eller væsentlige indbliksgener i naboejendomme. Forvaltningen har således ikke fundet grundlag for afholdelse af partshøring i henhold til forvaltningsloven.

Høringssvar vedrørende arkitektoniske forhold

Der er gjort flere indsigelser mod projektets æstetiske fremtræden på ejendommen. Enkelte indsigere adresserer både gård- og gadealtanernes virkning på ejendommens facader, mens den overvejende del af indsigere forholder sig kritisk til de ansøgte altaner mod gadeside. I en deraf sammenfattende bemærkning modtaget fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) nævnes, at "der bør ikke etableres nye altaner på ejendommene mod Peter Bangs Vej, Bendzvej og Hoffmeyersvej, da de vil ødelægge bygningernes arkitektoniske udtryk, idet de fremstår oprindelige. Dertil vil nye altaner sløre facadens vigtige, nyklassicistiske elementer." FBLF vurderer endvidere, at nye altaner på 4. sal vil forringe ejendommens arkitektur i særlig grad, mens det tilkendegives positivt, at der kan etableres altaner mod gårdside. Det er i den forbindelse forvaltningens vurdering, at altaner mod gadeside kan etableres under forudsætning af, at der sker en viderebearbejdning af de ansøgte altaners materialer og udførsel, idet galvansierede stålaltaner ikke vurderes at være forenelige med altanmanualens anbefalinger om arkitektoniske hensyn i et fælles, bevaringsværdigt byrum. For så vidt angår altaner på gadefacadens 3. sal er det forvaltningens vurdering, at mens altaner på den murede facades 3. sal kan indpasses hensigtsmæssigt, så er altaner i 3. salens mansardetage uforenelige med bevaringen af bygningens udtryk, idet altaner på dette sted i væsentlig grad vil sløre bygningernes karakteristiske tagudformning.

Høringssvar vedrørende andet

Der modtaget en række bemærkninger vedrørende forhold, som ikke er en del af forvaltningens vurderingsgrundlag i sagen. Dog påpeges, at ansøgningsmaterialet er behæftet med faktuelle fejl og mangler, og forvaltningen har således efterspurgt supplerende oplysninger fra ansøger. På baggrund af det reviderede projektmateriale er forvaltningens vurdering af sagens dagslys-, indbliks- eller arkitektoniske forhold dog uændret.

Bemærkninger fra beboere i foreningen AB Tove

Der påpeges i "Kommentar 1 og 2" forhold omkring udseende af altandør og altandybde i forbindelse med den ansøgte altan på hjørnet af Hoffmeyersvej og Bendzvej. Forvaltningen vurderer, at de fremsatte ønsker er i overensstemmelse med de arkitektoniske hensyn, og sikrer deres implementering i projektet såfremt altanerne tillades.

I "Følgebrev til politisk behandling 1" fremføres primært argumenter for, at altanen i mansardetagen mod gadeside på Hoffmeyersvej 7, 3. sal bør godkendes. Dernæst henvises til Naturklagenævnets afgørelse af 12. juni 2007 - det nuværende Planklagenævn - om, at den tinglyste deklaration af 1. august 1913 ikke giver Frederiksberg Kommune hjemmel til at afvise altaner på ejendommen, idet altaner ikke er specifikt beskrevet i deklarationen. Forvaltningen er bekendt med afgørelsen, der omhandler en altan på 1. sal mod gadeside, der dog aldrig blev realiseret, men vurderer dog at deklarationen stadig er hjemmel, idet forvaltningens anbefaling om afslag på ansøgning om altaner i mansardetagen mod gadeside er baseret på deklarationens bestemmelse om tages og gavles udformning i afsnit C1.

I "Følgebrev til politisk behandling 2 og 3" fremføres argumenter for, at altanen i mansardetagen mod gadeside på Bendzvej 6, 3. sal bør godkendes.

Regel- og vurderingsgrundlag

Ejendommen er i Kommuneplan 2017 registreret med SAVE-værdi 3, hvilket er lig med høj bevaringsværdi.

Ejendommen er beliggende i et område, der i Kommuneplan 2017 er udpeget som kulturmiljø.

Ejendommen er omfattet af tinglyst deklaration 430 af 1. august 1913 omhandlede facadecensur, med påtaleret ved Frederiksberg Kommune. Af afsnit C1 fremgår, at "Bygninger på disse arealer må ikke have mere end 4 beboelsesetager, nemlig 3 fulde etager med mansard og frontespicer, hvilke sidste dog ikke må indtage mere end to tredjedele af facadens længde".

I henhold til planlovens §43 kan kommunalbestyrelsen ved påbud eller forbud sikre overholdelse af servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

En tilladelse til ændret tagudformning forudsætter dispensation efter planloven §19.

I henhold til Naturklagenævnets afgørelse af 12. juni 2007 kan et afslag på altaner på facademur ikke gives med hjemmel i den tinglyste facadecensur, men alene på grundlag af byggelovens §6D.

Frederiksberg Kommunes altanmanual "Din nye altan - fra ide til ibrugtagning" er indgået som del saf sagens vurderingsgrundlag. Herunder kap. 2.1.1 hvoraf det fremgår at "altaners placering i det enkelte tilfælde bør afstemmes og tilpasses ejendommens facadearkitektur og beliggenhed".

I henhold til BR15 kap. 2.3.1 stk. 3 skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og nabogrunde.

I henhold til BR15 kap. 2.3.3 stk. 2.1 skal sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at de ansøgte altaner mod gårdside i tilstrækkelig grad er harmonisk placeret, i grupper på 2 og 3 stk. rundt om på gårdfacaderne. Dertil vurderes det, at altaner i gårdsidens mansardetage er forenelige med "Din nye altan - fra ide til ibrugtagning" 2.1.5.2, idet de pågældende altaner alle er placeret over underliggende altaner. Dog vurderes det, at der i henhold til altanmanualens anbefaling om, at "altaner i mansardetagen bør være smallere end altaner længere nede på facaden" bør ske en reduktion af disse altaners dybde således, at mens underliggende altaner udføres med dybde på 1,5 meter, så udføres altaner i mansardetagen med dybde på 1,3 meter. Altanernes materialeholdning vurderes passende i forhold til, at der er tale om enkelte, stedvise grupperinger af altaner, der indgår som selvstændige og klart aflæselige facadetemaer. Forvaltningen anbefaler, at der meddeles tilladelse til de ansøgte altaner mod gårdside på betingelse af, at altaner i mansardetage udføres med en dybde på 1,3 meter.

De ansøgte altaner mod gadeside vurderes at være relativt spredt placeret, og med en materialeholdning som ikke vurderes tilstrækkeligt tilpasset den bevaringsværdige ejendom. Den spredte placering efterlader "huller" i opsætningen langs Bendzvej, og langs Hoffmeyersvej er relativt få altaner placeret på en lang facadestrækning. Altanernes antal og placering bryder således med facadens taktfaste rytme. Det kan imidlertid tale for en principiel tilladelse, at altanerne udføres med støbt betonbund, i farve tilpasset bygningens facadeudsmykning og indpasset efter gesimsbånd hvor disse brydes. Det særlige i denne sammenhæng er den relativt lave bebyggelses placering, der med sine dybe forhaver er trukket relativt langt væk fra vejlinjen. Derfor vurderes det, at de anbefalede udførselsmæssige tiltag vil højne det ansøgte til et altanprojekt af høj kvalitet, i et klart aflæseligt opsætningsprincip, og dermed bibeholdelse af høj grad af ro i facadeforløbene. De ansøgte gadealtaner har en dybde på 1,3 meter, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne om altandybder hvor facaden er tilbagetrukket, eksempelvis ved forhaver som i dette tilfælde. Endelig anbefales det, at den ansøgte altan på hjørnet af Bendzvej og Hoffmeyersvej udføres i samme materialer som de øvrige, nye altaner, idet forvaltningen ikke vurderer at galvaniseret stål er et materiale, som bør videreføres på facaden. Såfremt udvalget vælger at tillade de ansøgte gadealtaner med de anbefalede vilkår om materialebearbejdning, anbefales at der samtidigt tinglyses en masterplan for placering og udformning af fremtidige altaner mod gadesiden.

For så vidt angår de 3 ansøgte altaner i mansardetage mod gadeside på hhv. Hoffmeyersvej 5, 3. sal, Hoffmeyersvej 7, 3. sal og Bendzvej 6, 3. sal, så vurderes disse uforenelige med altanmanualens anbefalinger, idet der i henhold til kap. 2.1.5.2 alene anbefales altaner i mansardetage mod gården. Mens det vurderes, at ejendommene kan bære en relativt spredt opsætning af altaner af høj kvalitet på gadefacadernes lodrette, murede flader, så vurderes altaner placeret i mansarden at være kvalitetsforringende for ejendommens overordnede fremtoning. Isætning af altandør ved eksisterende kvist vil medføre delvis fjernelse af tagkonstruktion, taggesims og murværk, og medfører dermed væsentlige ændringer i tagets forløb, der vurderes at være en afgørende del af bebyggelsens særlige, ydre karaktertræk mod omgivelserne. Det anbefales derfor, at der meddeles afslag på disse 3 altaner. 

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

PBM/GH

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 4. juni 2018, pkt. 226:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet der ønskedes en besigtigelse.

Indstilling 4. juni 2018, pkt. 226:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der meddeles principel tilladelse til de ansøgte altaner mod ejendommenes gårdside på betingelse af, at altaner i mansardetage udføres med dybde på 1,3 meter,

2. hvorvidt der kan meddeles principiel tilladelse til de ansøgte altaner mod gadeside på betingelse af, at der arbejdes videre med altanernes materialer samt tinglyses en masterplan, der med kommunen som påtaleberettiget fastsætter retningslinjer for fremtidige altanplaceringer og deres udformning,

3. at der meddeles afslag til de 3 ansøgte altaner i mansardetagen mod gadeside efter planlovens §43,

4. at der for så vidt angår principielle tilladelser arbejdes frem mod endelig byggetilladelse, såfremt der i fornyet naboorientering ikke fremkommer væsentlige indsigelser.

Resume

By- og Miljøudvalget behandlede i 2016 en ansøgning om etablering af én ny tagbolig med tilhørende taghave mod gaden på Nyelandsvej 10. Sagen blev oversendt til behandling i kommunalbestyrelsen, som vedtog at give tilladelse til det ansøgte. By og Miljøudvalget ønskede en besigtigelse og evalueringssag, når byggeriet er færdigt, da det er det første eksempel på en tagaltan mod gaden i Svømmehalskvarteret.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog,

1. at evalueringssagen tages til efterretning,

2. at foretage besigtigelse af taghaven.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at evalueringssagen tages til efterretning,

2. hvorvidt udvalget ønsker en besigtigelse af taghaven.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune modtog i 2016 en ansøgning om tilladelse til i ejendommen Nyelandsvej 10 at indrette en ny bolig på 128 m2 i hele ejendommens tagetage med tilhørende taghave på 32 m2 mod gaden i hele ejendommens bredde. Projektet fik tilladelse efter det i kommunalbestyrelsen blev besluttet at dispensere fra krav i lokalplan 189 om anlæg af 1 parkeringsplads, størrelsen på opholdsarealer og de bevarende bestemmelser. Se vedlagte referat fra kommunalbestyrelsens møde.

Byggearbejdet er nu færdigt, og de nye beboere er flyttet ind i tagboligen.

Regelgrundlag

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 189, som bl.a. har til formål at sikre bevaring af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse og bevaring af karakteristiske bygningsdele og arkitektoniske elementer.

Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 4. Ifølge lokalplanen kan grønne taghaver etableres i området, når de er i overensstemmelse med vejledningen "Din nye altan - fra idé til ibrugtagning."

Lokalplanen fastlægger desuden, at der ved ny bebyggelse skal anlægges 1 parkeringsplads pr. bolig, samt etableres et opholdsareal svarende til 50 % af boligens bruttoetageareal. 

Der blev dispenseret fra ovennævnte krav i forbindelse med byggetilladelsen til tagboligen i 2016.

By- og Miljøområdets vurdering

Taghaven vurderes at være i overensstemmelse med altanmanualen, som lægger op til, at man af hensyn til den arkitektoniske helhed arbejder med hele tagfladen, når der etableres taghaver i tagkonstruktionen. By- og Miljøområdet vurderer, at ejendommens værdi knytter sig til facadens rytme og sammenhæng med gadens andre facader. Taghaven påvirker ikke ejendommens facade - kun dens tagkonstruktion - da taggesimsen er bevaret, og taghaven ligger bagved denne.

Altanmanualen åbner kun op for tagaltaner hvis de udføres som grønne taghaver, f.eks. med espalier med grønne klatreplanter. Når en tagaltan udføres som en grøn taghave, bliver det i langt højere grad et tilskud til byen, fordi byen beriges med et nyt grønt uderum, øget biodiversitet og forsinkelse af regnvand. Taghaven på Nyelandsvej 10 blev etableret uden espalier, men med plantekasser på den lodrette del af tagkonstruktionen og sedumtag på den vandrette del. Der kunne med fordel være endnu mere beplantning i taghaven, f.eks. i form af et espalier.

Ifølge forvaltningens analyse, er der et potentiale for 230 nye tagboliger i Svømmehalskvarteret. En del af disse kan sandsynligvis etableres med tagaltaner eller taghave mod gården, men de ejendomme som har en nordvendt gårdfacade og en sydvendt gadefacade, ligesom Nyelandsvej 10, vil med stor sandsynlighed skulle have en taghave mod syd, hvis man vælger at etablere nye tagboliger. Så potentialet for nye tagboliger med taghave mod gaden i Svømmehalskvarteret er en del mindre end 230 - måske 1/4 del af dette.

By- og Miljøområdet vurderer, at kommunen godt fremadrettet kan give tilladelse til taghaver i Københavnertag mod gaden i Svømmehalskvarteret - under forudsætning af, at det sker på ejendomme som Nyelandsvej 10, hvor facaden og taggesimsen er meget bevaringsværdig, og tagfladen er mindre vigtig. Ligeledes er det under forudsætning af, at taghaven udføres som netop en taghave, med meget beplantning - gerne også træer og espalier - så byen bliver beriget.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

PM/EF

Resume

Skybrudsprojektet på Dronning Olgas Vej fremlægges til godkendelse. Projektet omfatter strækningen mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Falkoner Allé.

Projekts formål er at lede regnvandet til et forsinkelsesbassin, der etableres omkring Prins Constantins Vej. Hensigten er at forsinke regnvandet, inden det ledes videre til det fælles kloaksystem, så man undgår risiko for oversvømmelser ved skybrud.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog at godkende det fremlagte projektforslag for skybrudssikring af Dronning Olgas Vej.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at det fremlagte projektforslag for skybrudssikring af Dronning Olgas Vej godkendes.

Sagsfremstilling

For at opfylde kommunens målsætninger om klimatilpasning af Frederiksberg, er der via takstmidler opnået mulighed for finansiering af en lang række skybrudsprojekter. Dette er sket som følge af godkendelsen af den fælles rammeansøgning sammen med Frederiksberg Forsyning. På sigt vil etableringen af skybrudsprojekterne gøre byen mere robust over for fremtidige skybrudshændelser.  

Skybrudsprojektet på Dronning Olgas Vej er et af disse projekter. Igangsættelsen og finansieringen blev oprindelig godkendt i forbindelse med vedtagelsen af skybrudspakken for 2018.

Projektforslaget

Dronning Olgas Vej er udpeget som en mindre forsinkelsesvej, hvor skybrudsprojektet har til formål at opsamle regnvandet fra området og lede dette til punktvise forsinkelsebassiner under vejen. Her vil vandet blive tilbageholdt, inden det ledes ud til det fælles kloaksystem. På den måde udnyttes kapaciteten i det eksisterende kloaksystem, så risikoen for oversvømmelser i tilfælde af skybrud mindskes.

Dette projekt omfatter anlæg af punktvise forsinkelsesbassiner under Dronning Olgas Vej, der samlet set er dimensioneret til at kunne optage en 100 års hændelse, hvilket betyder, at bassinerne kun forventes at blive helt fyldt en gang hvert 100 år.

Beplantning og bilparkering

Skybrudsprojektet medfører ikke ændringer i bilparkeringen eller beplantningen på vejen,

Dronning Olgas Vej er en smal vej med længdeparkering til biler i begge sider af vejen, hvorfor det ikke er muligt at optimere bilparkeringen yderligere. Strækningen har et grønt præg i form af private haver, der går ud til fortovet, og der findes kun 3 vejtræer på strækningen. Disse berøres ikke af dette projekt.

Tidsplan

Anlægsarbejdet kan igangsættes i efteråret 2018, og forventes at kunne afsluttes i indeværende år.

Orientering til beboerne

Der er udsendt et orienteringsbrev til beboerne på Dronning Olgas Vej, hvor det er muligt at komme med kommentarer til det forestående anlægsarbejde, i perioden 2. juli 2018 til 1. august 2018. Se vedlagte kommentarnotat.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet understøtter de overordnede planer for skybrudssikring af Frederiksberg og indgår i en sammenhæng med skybrudsløsningerne omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej.

Økonomi

Midlerne til anlæg af skybrudsprojektet på Dronning Olgas Vej er tidligere blevet bevilget i forbindelse med godkendelsen af Skybrudspakken for 2018. Det samlede projekt vurderes at koste 1,87 mio. kr., hvoraf 0,75 mio. kr. er skattefinaniseret og 1,12 mio. kr. er takstfinansieret i skybrudspakken 2018.

De løbende driftsudgifter, som sikrer projektets evne til at tilbageholde skybrudsvand, afholdes af Frederiksberg Forsyning. Udgifter til den almindelig drift af vejen afholdes inden for den ekisterende driftrammen.

Oversigt over finansieringen af projektet: 

De takstfinansierede skybrudsmidler har ikke betydning for anlægsrammen.

Borgmesterpåtegning

ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/MM

Resume

Projektforslag for skybrudssikring af Sprogøvej fremlægges til godkendelse. I dette projekt benyttes princippet, der er udviklet igennem innovationspartnerskabet, hvor man tilbageholder regnvandet i punktvise magasiner under vejen samtidig med, at regnvandet "genanvendes" til kapilær vanding af vejtræerne på strækningen. Ved at tilbageholde regnvandet inden det ledes videre til det fælles kloaksystem, udnytter man bedre kapaciteten i det eksisterende kloaksystem og undgår risikoen for oversvømmelser ved skybrud.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog at godkende projektforslaget for skybrudssikring af Sprogøvej.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at projektforslaget for skybrudssikring af Sprogøvej godkendes.

Sagsfremstilling

For at opfylde kommunens målsætninger om klimatilpasning af Frederiksberg, er der via takstmidler opnået mulighed for finansiering af en lang række skybrudsprojekter. Dette er sket i kraft af godkendelsen af den fælles rammeansøgning sammen med Frederiksberg Forsyning. På sigt vil etableringen af skybrudsprojekterne gøre byen mere robust over for fremtidige skybrudshændelser.  

Skybrudsprojektet på Sprogøvej er et af disse projekter. Igangsættelsen og finansieringen blev oprindelig godkendt i forbindelse med vedtagelsen af skybrudspakken for 2018.

Princippet der benyttes i dette projekt, er udviklet igennem et innovationspartnerskab, hvor innovatonspartnerskabet er en ny udbudsform, der gør, at kommunen og en privat aktør kan samudvikle skybrudsløsninger, som kommunen kan indkøbe i en rammeaftale. Princippet består i, at regnvandet opsamles i punktvise magasiner under vejen, hvorfra det ledes videre til vejtræerne på strækningen. Vejtræerne optager herefter den mængde regnvand, som de har behov for, inden regnvandet siden hen udledes til det eksisterende kloaksystem.

Ved dette projekt opnås der synergi mellem bedre vækstbetingelser til træerne på strækningen og forsinkelse af regnvandet, inden det ledes ud til det eksisterende kloaksystem, så man herved optimerer udnyttelsen af kapaciteten i det eksisterende kloaksystem.

Samlet set vil magasinerne under Sprogøvej blive dimensioneret til en 100 års regnhændelse, hvilket betyder, at magasinerne kun forventes at blive fyldte en gang hvert 100 år, og således kun belaster det eksisterende kloaksystem en gang hvert 100 år.

Beplantning

Ved besigtigelse har man konstaterede, at 5 træer mistrives på grund af for meget blæst. Disse træer vil blive udskiftet til sorten Ahorn og forsynet med et rodvenligt bærelag, så træernes vækstbetingelser forbedres.(se vedlagte trænotat)

Parkering

I forbindelse med anlægsprojektet omlægges bilparkeringen, så der etableres 7 ekstra permanente bilparkeringspladser på Sprogøvej.

Orientering til beboerne

Der er udsendt et orienteringsbrev til beboerne i kvarteret omkring Sprogøvej, hvor det er muligt at komme med kommentarer til det forestående anlægsarbejde, i perioden fra 28 juni 2018 til 1 august 2018.

 Vi har modtaget en telefonisk henvendelse:

Tidsplan 

Projektet kan i gangsættes i efteråret 2018 og forventes færdiganlagt i indeværende år.

By- og Miljøområdets vurdering 

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet understøtter de overordnede planer for skybrudssikring af Frederiksberg. Ved skybrud samler der sig meget vand på Sprogøvej og dette skyldes at både Lyøvej og Thurøvej afvander til Sprogøvej, hvorfor det er nødvendigt med skybrudssikring netop her. 

Økonomi

Midlerne til anlæg af skybrudsprojektet på Sprogøvej er tidligere blevet bevilget i forbindelse med godkendelsen af Skybrudspakken for 2018. Det samlede projekt vurderes at koste 3,4 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. er skattefinaniseret, og 2,40 mio. kr. er takstfinansieret i skybrudspakken 2018.

De løbende driftsudgifter, som sikrer projektets evne til at tilbageholde skybrudsvand, afholdes af Frederiksberg Forsyning. Udgifter til den almindelig drift af vejen afholdes inden for den eksisterende driftramme.

Oversigt over finansieringen af projektet: 

De takstfinansierede skybrudsmidler har ikke betydning for anlægsrammen.  

Borgmesterpåtegning

ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/MM

Resume

Skybrudsprojektet på Frederiks VI´s Allé fremlægges til godkendelse. Projektet omfatter strækningen fra Storm Petersens Vej og frem til Allégade. Projektet omfatter etablering af et skybrudsanlæg til opsamling og forsinkelse af regnvand fra vejen samt renovering af fortovet.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog at godkende det fremlagte projektforslag for skybrudsprojektet på Frederik VI´s Allé.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at det fremlagte projektforslag for skybrudsprojektet på Frederik VI´s Allé godkendes,

Sagsfremstilling

For at opfylde kommunens målsætninger for klimatilpasning af Frederiksberg er der opnået mulighed for finansiering af over 56 skybrudsprojekter via takstmidler ved godkendelsen af en fælles rammeansøgning sammen med Frederiksberg Forsyning. Samlet vil skybrudsprojekterne gøre byen mere robust over for fremtidige skybrudshændelser.  

Skybrudsprojektet på Frederik VI´s Allé er et af disse projekter. Igangsættelsen og finansieringen blev oprindelig godkendt i forbindelse med vedtagelsen af skybrudspakken for 2018.

Skybrudsprojektet er koordineret i forbindelse med fortovsrenoveringen.

Projektforslaget:

Skybrudsprojektet er et forsinkelsesprojekt, hvor målet med anlægget er at tilbageholde og forsinke så meget regnvand som muligt, før det når til kloakken. På denne måde udnyttes den eksisterende kapacitet i den eksisterende kloak i spidsbelastningsperioder bedre, og risikoen for oversvømmelser i tilfælde af skybrud mindskes.

Regnvand fra vejen ledes til et forsinkelsesbassin, som er placeret under fortovet. Herfra ledes vandet langsomt til den eksisterende kloak. Det samlede forsinkelsesbassin er 65 m3, og herved mindskes risikoen for vand i kældrene under kraftig skybrud. Regnvandet opsamles fra vejen via vand gennemtrængelige betonelementer som placeres i begge sider af vejen langs fortovskanten. Grusbelægningen på arealet under træerne udskiftes med et vandgennemtrængeligt gruslag og træerne vandes på denne måde med regnvand fra fortovsarealet. En drænledning under den nye afløbsrende fjerner overskydende vand fra træernes rødder, så træerne på denne måde sikres optimale vækstbetingelser. (se bilag: Projektforslag.)

Beplantning:

Vejen har et klassisk allé udtryk med sine rækker af store træer på begge sider af vejen. Træernes form og sundhedstilstand er blevet vurderet. Træet som er placeret ud for hus nr. 8, vurderes i så dårlig stand, at det anbefales at det fældes. De øvrige træer vil blive bevaret. Der vil ikke blive udført yderligere tilplantning i forbindelse med dette projekt.

Vejens udformning:

Der vil ikke blive ændret på vejens udformning. De eksisterende kantsten vil blive rettet op. Men kørebane bredden vil ikke blive ændret. I begge sider vil de eksisterende asfalt fortove vil blive fjernet og erstattet af nye ”Københavner fortove”, af samme type som findes i resten af byen. Derudover vil der også blive udlagt nyt slidlag på vejbanen.

Parkering:

Der vil ikke blive ændret på parkeringsforholdene, som de er i dag.

Beboerorientering:

Beboerne i området er blevet orienteret om projektet. Dette er sket via udsendelse af orienteringsbrev den 19. juni 2018 med mulighed for kommentering frem til den 1 august. Der er indkommet i alt fem kommentarer. De handler blandt andet om ønske om flere cykelparkeringspladser, El-ladestandere til elbiler, samt valget af fortovsbelægning. (Se bilag: beboerkommentarer).

Der er efterfølgende indarbejdet cykelstativer i projektet.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at dette skybrudsprojekt vil bidrage til at opnå kommunens overordnede målsætninger for klimatilpasningen. Derudover opnås mest mulig synergi effekt, ved at det udføres i forbindelse med den allerede planlagte fortovs og slidlags renovering.

Økonomi

Midlerne til anlæg af skybrudsprojektet på Frederiks VI´s Allé er tidligere blevet bevilget i forbindelse med godkendelsen af Skybrudspakken for 2018.

Der er i alt budgetteret 1,58 mio. kr til projektet. De 0,83 mio. kr. finansieres af pulje til Grønne veje i det østlige Frederiksberg (takstfinansieret) samt 0,75 mio. kr. (skattefinansierede) i skybrudspakken 2018. Udover de skybrudsmidler, som tidligere er blevet bevilget, er projektet finansieret med midler fra fortovs- og slidslagspuljen for 2018.

De løbende driftsudgifter, som sikrer projektets evne til at tilbageholde skybrudsvand, afholdes af Frederiksberg Forsyning. Udgifter til den almindelig drift af vejen afholdes inden for den eksisterende driftramme.

Oversigt over finansieringen af projektet:

 De takstfinansierede skybrudsmidler har ikke betydning for anlægsrammen.  

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

ML/DWN

Resume

Frederiksberg Kommune skal i 2018 i henhold til støjbekendtgørelse udarbejde en ny 5-årig støjhandlingsplan for vejstøj. Handlingsplanen skal være baseret på den i 2017 opgjorte støjkortlægning og indeholde de mål og indsatser kommunen har til bekæmpelse af vejstøj. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til om Forslag til Støjhandlingsplan for vejstøj 2018-2023 skal godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-og Miljøområdet indstiller,

at forslag til Støjhandlingsplan for vejstøj 2018-2023 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte sagen på mødet den 4. juni 2018. By- og Miljøområdet skal i relation den forslåede indsats om brug af støjsvage dæk ved indkøb af nye køretøjer og ved udskiftning af dæk i almindelighed anføre følgende: Forslaget (jf. side 13 og 17) omfatter krav til nye dæk, som lever op til EU´s fremtidige grænseværdier på 72 dB (svarende til mærket med 2 lydbølger på dæksiden). Kravet vil være gældende for kommunens ca. 200 køretøjer. Den støjmæssige effekt ved brug af støjsvage dæk vurderes generelt som beskeden på grund af de kommunale køretøjers relative lave andel af den samlede køretøjsbestand og de generelt lave hastigheder på Frederiksberg. Den foreslåede indsat skal således primært ses som et signal om, at der indtænkes støjreducerende tiltag alle steder hvor det er muligt. En yderligere skærpelse af kravene til dækkenes støjudslip (f.eks. så de skal overholde EU´s skarpeste krav svarende til 1 lydbølge) vurderes at kunne være problematisk i forhold til øvrige dækmæssige parametre, f.eks. sikkerhedsforhold (ved glatføre), samtidig med at det vil være økonomisk omkostningskrævende for kommunen. En skærpelse (til 1 lydbølge) vil ikke støjmæssigt give nævneværdigt yderlige effekt.

Tidligeres sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune skal ifølge støjbekendtgørelsen udarbejde en ny 5-årig støjhandlingsplan i 2018 omfattende støj fra de kommunale veje. Til brug for støjhandlingsplanen er der i 2017 udarbejdet en ny støjkortlægning. Kortlægningen viser, at ca. 20.400 boliger (mod 24.000 i 2012) af kommunens boliger er belastet af et støjniveau over 58 dB (Lden) (beregnet ved husfacaden), som er den vejledende grænseværdi. Ca. 1.860 boliger (mod ca. 5.200 boliger i 2012) er belastet af et støjniveau over 68 dB (Lden), hvilket betyder, at boligen karakteriseres som særligt støjbelastet. De støjbelastede boliger findes overvejende langs trafikvejene. Ca. 15.700 (mod ca. 18.300 i 2012) er belastet af et nattestøjniveau over 52 dB (Lnight). Der findes pt. ikke grænseværdier for nattestøj. Støjkortlægningen er nærmere specificeret og indarbejdet i Støjhandlingsplanen. Den positive udvikling i støjbelastningen skyldes blandt andet udlægning af støjreducerende asfalt, konstaterede hastighedsnedsættelser samt at bidraget fra Københavns Kommune og Vejdirektoratet (Bispengbuen) er reduceret. Et mere præcist datagrundlag vurderes, af rådgiverfirmaet SWECO, også at spille en rolle.

Støjhandlingplanen 2018-2023 bygger videre på den eksisterende Støjhandlingsplan 2013-2018, https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2017-01/stoejhandlingsplan20132018.pdf

De betyder, at de langsigtede mål i den eksisterende plan fastholdes (nu formuleret som 25 årig mod tidligere 30 årig) ligesom alle de centrale indsatser videreføres. En nyt kapitel omkring bæredygtig mobilitet er anført, som samler indsatserne omkring bæredygtig mobiltet som de er beskrevet i Kommuneplan 2017, Trafik- og mobilitetetsplan 2018 og Bæredygtighedsplan for miljøet (2018-2021) - som pt. behandles i By- og Miljøudvalget.

Støjhandlingsplanen fastsætter følgende langsigtede mål for reduktion af støjen over en 25 års periode (indarbejdet i Kommuneplan 2017):

Udendørs støjbelastning: Frederiksberg Kommune har som mål, at antallet af boliger belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 dB reduceres markant, og at ingen bolig udsættes for en støjbelastning over 68 dB.

Indendørs støjbelastning: Det er kommunens mål, at ingen boliger er belastet af et støjniveau fra trafikken over den vejledende (internt i boligen) grænseværdi på 33 dB. Realiseringen af de langsigtede mål vil kræve helt nye transportformer, hvilket hamononer med Frederiksbergs og Danmarks langsigtede mål om overgang til det fossilfrie samfund, herunder overgang til brug af miljøvenlige (støjsvage) transportformer som f.eks. elkøretøjer.

De langsigtede mål er konkretiseret i strategier samt forslag til mål og indsatser for den kommende 5 års periode. Der foreslås følgende specifikke mål:

At alle trafikveje forsat har støjreducerende asfalt (pt. har alle trafikveje, bortset fra enkelte kommende klimaveje støjsvag asfalt).

At alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) samt tilknyttede udearealer er støjbeskyttet. Dette sker løbende via fastsættelse af støjvilkår i lokalplaner og byggetilladelser.

At mindst 100 stærkt støjbelastede boliger over 68 dB støjbeskyttes via indgåelse af nye støjpartnerskaber (hidtil er ca. 293 boliger siden 2007 støjbeskyttet via støjpartnerskabsordningen).

At alle nye og ombyggede støjbelastede kommunale institutioner støjbeskyttes (pt. er alle eksisterende særligt støjbelastede insitutioner støjbeskyttet via selvstændig indsats).

At der er udpeges yderligere relevante stilleområder (pt. er følgende områder områder udpeget i Kommuneplan 2017: Frederiksberg Have, Søndermarken, Solbjerg Park Kirkegård, Frederiksberg Ældre Kirkegård, Landbohøjskolens Have, Grøndalsengen - herunder mindre del af 5. juni Plads, samt dele af Den Grønne sti (strækningen mellem Peter Bangs Vej og Roskildeve)).

I planforslag 2018-2023 foreslås følgende nye områder overvejet til udpegelse; Søfrontsparken (lommeparken ved Skt. Jørgens Sø), Stien helt i vest langs banen mellem Roskildevej og Peter Bangs Vej (Kærlighedsstien). Derudover foreslås af støjmæssige hensyn en mindre justering i den allerede udpegede strækning på den grønne sti (Peter Bangs Vej - Roskildevej), således at den stopper lidt tidligere ud for Roskildevej.

Udpegning af 2 mulige nye stilleområder følger de samme principper som de hidtidigt udpegende områder. Det vil generelt sige, at en stor del af et udpeget stilleområde ikke er belastet af et støjniveau over 45 dB, samt at området har en betydelig offentlig rekreativ værdi. Der skal være fri offentlig adgang til området. Udpegning af et stilleområde er ikke til hinder for, at der foregår rekreative aktiviteter såsom boldspil, motionsaktiviteter, lejlighedsvisse koncerter etc. Området skal optages i kommuneplanen som stilleområde, og kommunen skal i den fremtidige byplanlægning arbejde for, at området forbliver stille. Dette betyder også, at en række områder, såsom f.eks. Lindevangsparken ikke er medtaget i forslaget (pga. trafikforhold og støjniveau). Det skal understreges, at planen ikke er til hinder for, at kommunen løbende kan arbejde for at udvikle og udpege yderligere stilleområder end de i forslaget foreslåede. De foreslåede områder er bare dem, som jf. kriterier, synes oplagte nu.

Der opsættes som noget nyt et mål om at alle kommunens køretøjer senest i 2023 skal have støjreducerende dæk, hvilket en EU-mærkningsordning for støjsvage dæk muliggør.

Indsatserne er konkretiseret og uddybet i temaerne: Bæredygtig mobilitet, Reduktion af støjbidrag fra vejtrafik, Stilleområder og byrum, Nattestøj og sundhed, Støjpartnerskaber, Institutioner, Øvrige indsatser- kommunikation (information) mv.

Derudover indeholder planen et bilag med specifikke opgørelser over støjbelastningen, beskrivelse af støjområder, grænseværdier m.v. i overensstemmelse med reglerne i støjbekendtgørelsen. Øvrige myndigheders (Banedanmark, Vejdirektoratet (Bispengbuen), Metroen) støjkortlægning samt deres evt. støjhandlingsplaner er kort opsummeret i planen.

Ifølge støjbekendtgørelsen skal planen sendes i en 8 uger lovpligtig høring. I henhold til overholdelsen af tidsfrister i støjbekendtgørelsen for færdiggørelsen af planen skal By- og Miljøområdet anbefale, at dette snarest iværksættes.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at udarbejdelsen af den lovpligtige 5-årig støjhandlingsplan for vejstøj med planen er opfyldt. Derudover understøtter planen kommunens overordnede visioner og målsætninger - særligt visionen "Livskvalitet i hverdagen". Planen vil således medvirke til, at den sundhedsskadelige støj forsat reduceres til gavn for borgerne og brugerne af byen.

Økonomi

Planen forventes ikke at medføre nye udgifter. Der er i budget 2018 og overslagsårerne afsat en gennemsnitlig pulje på 0,4 mio. kr. årligt til indgåelse af støjpartnerskaber. Der er i budget 2018 og overslagsårerne afsat en slidlagspulje på 8 mio. kr., hvor udgifterne til støjreducerende asfalt indgår. Udgifter til f.eks. støjreducerende tiltag i byfornyelsen og lokalplanlægningen indgår allerede idag som et standardvilkår og forventes ikke at medføre nye udgifter. Obligatorisk anvendelse af støjsvage dæk på kommunale køretøjer, som også indgår som et EU-krav til konstruktørerene, forventes ikke at medføre ekstraomkostninger for kommunen. Der er ikke udgifter forbundet med udpegning af nye stilleområder.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miløjudvalget, M, K

CS/NKJ

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 4. juni 2018, pkt. 229:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 4. juni 2018, pkt. 229:

By-og Miljøområdet indstiller,

at forslag til Støjhandlingsplan for vejstøj 2018-2023 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Resume

I henhold til aftaler med Metroselskabet skal tilkøbsprojekterne betales af Frederiksberg Kommune, når de overdrages af entreprenøren. I den forbindelse skal der samtidig ske en indeksering af det oprindelige beløb samt gives anlægsbevilling. Den forudsatte indeksering af projekterne vedr. Cityringen var planlagt indarbejdet i budgetforslaget 2019. Dog er projekterne fremrykket, og der er derfor behov for at indarbejde indekseringen i budget 2018. Derudover anvises der rådighedsbeløb til projekledelse vedr. metrobyggeriet i 2018 samt disponering af midler til cykelstativer i forbindelse med elevatoren ved Frederiksberg Gymnasium.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der tilføres rådighedsbeløb på 6,2 mio. kr. til Metro Cityringen - projektstyring, stationsforpladser og byrum i 2018 finansieret af forøget låneadgang på metrotilkøbet, og at der anlægsbevilges 18,8 mio. kr. til projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,

2. at der tilføres rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. til overdækning af rulletrapper på Aksel Møllers Have og Frederiksberg station i 2018 finansieret af forøget låneadgang på metrotilkøbet, og at der anlægsbevilges 8,4 mio. kr. til projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges 2,6 mio. kr. til etablering af elevator i Frederiksberg Gymnasium finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2019,

4. at der afsættes rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til projektstyring på Metro Cityringen i 2018 finansieret som beskrevet i sagen,

5. at der disponeres 0,41 mio. kr. til cykelstativer i cykelkælderen på metrostationen ved Frederiksberg Gymnasium fra Pulje til Forbedring af cykelparkeringsforhold i 2018,

6. at der skabes anlægsramme i 2018 ved at forøge den negative anlægspulje med i alt 6,6 mio. kr.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der tilføres rådighedsbeløb på 6,2 mio. kr. til Metro Cityringen - projektstyring, stationsforpladser og byrum i 2018 finansieret af forøget låneadgang på metrotilkøbet, og at der anlægsbevilges 18,8 mio. kr. til projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,

2. at der tilføres rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. til overdækning af rulletrapper på Aksel Møllers Have og Frederiksberg station i 2018 finansieret af forøget låneadgang på metrotilkøbet, og at der anlægsbevilges 8,4 mio. kr. til projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges 2,6 mio. kr. til etablering af elevator i Frederiksberg Gymnasium finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2019,

4. at der afsættes rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til projektstyring på Metro Cityringen i 2018 finansieret som beskrevet i sagen,

5. at der disponeres 0,41 mio. kr. til cykelstativer i cykelkælderen på metrostationen ved Frederiksberg Gymnasium fra Pulje til Forbedring af cykelparkeringsforhold i 2018,

6. at der skabes anlægsramme i 2018 ved at forøge den negative anlægspulje med i alt 6,6 mio. kr.

Sagsfremstilling

Metro Cityringen forventes at åbne juli 2019. Med Cityringen åbner også 3 nye stationer på Frederiksberg. I takt med at de nye stationer færdiggøres, skal Frederiksberg Kommune betale for de tilkøb, som der er foretaget på Cityringens stationer. Tilkøbene er placeret under tre anlægsprojekter:

• Stationsforpladser og byrum: Projektet indeholder sænkning af Aksel Møllers Have Station, rulletrapper til terræn, cykelrullerampe ved Frederiksberg Gymnasium og færdiggørelse af stationsforpladserne. Anlægsarbejderne udføres af Metroselskabet.
• Overdækning af rulletrapper på Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station: Projektet indeholder etablering af overdækninger af rulletrapper ved Aksel Møllers Have og på Frederiksberg Station ved Sylows Allé. Anlægsarbejderne udføres af Metroselskabet.
• Elevator til metro v/Frederiksberg Gymnasium: Projektet indeholder etablering af elevator fra de to offentlige p-kældre til den offentlige cykelkælder. Anlægsarbejderne udføres af Frederiksberg Kommune.

Prisfremskrivning af tilkøb

I forbindelse med udbetalingen af midlerne til Metroselskabet skal kontraktbeløbene prisfremskrives. Af kontrakterne med Metroselskabet fremgår det, at alle beløb skal prisfremskrives med Danmarks Statistiks byggeindeks. Da de første kontrakter om tilkøb blev underskrevet i 2004, vil der ske en prisfremskrivning på omkring 25 % på de første tilkøb. Frederiksberg Kommune har samlet set indgået kontrakter på tilkøb på 44,1 mio. kr. (se tabel 1). Når disse kontraktbeløb prisfremskrives til betalingstidspunktet, vil beløbene stige med 8,3 mio. kr., så kommunen samlet set skal betale 52,4 mio. kr. for tilkøbene. I kommunens anlægsplan er der afsat rådighedsbeløb på samlet set 45,8 mio. kr. til de tre tilkøb. Derfor vil der være behov for en tillægsbevilling på samlet set 6,6 mio. kr. for at kunne betale for tilkøbene.

 Tabel 1:

* På dette projekt er der ikke indgået kontrakt med metroselskabet. Der indgår ikke prisfremskrivning i kontrakten.  

Anlægsbevilling af rådighedsbeløb

Da tilkøbene skal udbetales i takt med at de nye metrostationer færdiggøres, indstilles det, at rådighedsbeløbene anlægsbevilges. På Stationsforpladser og byrum er der allerede nu en anlægsbevilling på 33 mio. kr. Ud af de 33 mio. kr. er 10,4 mio. kr. bevilget til projektledelsen, og 22,6 mio. kr. til tilkøbene på de nye stationer. Da rådighedsbeløbet til Stationsforpladser og byrum er 41,4 mio. kr. indstilles det, at den resterende del af rådighedsbeløbet - 18,8 mio. kr. - anlægsbevilges. (se Tabel 2). Da der ikke tidligere er anlægsbevilget midler på to øvrige tilkøb, indstilles det, at hele rådighedsbeløbet anlægsbevilges.

 Tabel 2:

*Eksl. projektledelse. 

Cykelstativer i cykelkælder

De nuværende cykelstativer i cykelkælderen under gymnasiet er meget uhensigtsmæssigt placeret og giver kun plads til ca. 200 cykler. Ved at opsætte nye cykelstativer - heraf nogle i to etager, vil der blive plads til ca. 320 cykler. Det indstilles, at der disponeres 0,41 mio. kr. til nye cykelstativer i cykelkælderen under Frederiksberg Gymnasium fra Pulje til Forbedring af cykelparkeringsforhold i 2018. 

Udgifter til projektledelse

Frederiksberg Kommune har ansat en projektleder, der styrer alle aktiviteter vedr. Metro Cityringen. Da midlerne til projektledelse vedr. Metro Cityringen blev afsat, var det forventningen, at metroen skulle være åbnet nu. Derfor blev der ikke afsat midler til projektledelse i 2018 og 2019. Metro Cityringen forventes nu at åbne medio 2019. Der mangler derfor midler til intern projektledelse på Metro Cityringen i 2018 og 2019. Udfordringen vedr. projektledelse i 2019 håndteres i budgetforslag vedr. metrotilkøb. For så vidt angår 2018 indstilles det, at der tillægsbevilges 0,45 mio. kr. til projektledelse, finansieret af mindreforbrug på nedenstående projekter, som afsluttes i 2018:

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet anbefaler, at udvalget tiltræder indstillingen, da alle de nævnte tilkøb/projekter er en del af aftalen omkring Cityringen mellem Frederiksberg Kommune og Metroselskabet. Anvendelsen af de 410.000 kr. fra cykelpuljen til nye cykelstativer i cykelkælderen under gymnasiet, vurderer forvaltningen som en klar forbedring af de samlede cykelparkeringspladser i området. Sammen med cykelkælderen i concource-niveau bliver der fremover plads til ca. 400 cykler.  

Økonomi

Såfremt indstillingen tiltrædes, har sagen følgende økonomiske konsekvenser:

1. Som følge af sagen tillægsbevilges rådighedsbeløb på i alt 6,6 mio. kr. fordelt på følgende projekter, finansieret af øget låneadgang, som er til rådighed jf. sektorlovgivningen vedr. Metrobyggeriet.

2. Derudover meddeles anlægsbevilling på i alt 29,8 mio. kr. fordelt på følgende projekter:

3. Der tillægsbevilges yderligere 0,45 mio. kr. i rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på tilsvarende beløb til projektet "Stationsforpladser og byrum" til projektledelse i 2018 finansieret af:

• tillægsbevilling på -0,21 mio. kr. på "Mindre omlægning af Falkonér Plads foran Frederiksberg Gymnasium"
• tillægsbevilling på -0,24 på "Værn (hegn) omkring grønne anlæg"

Anlægsbevilling på de nævnte projekter nedjusteres tilsvarende.

4. Der disponeres i alt 0,41 mio. kr. fra Pulje til Forbedring af cykelparkeringsforhold i 2018 til cykelstativer i cykelkælderen på metrostationen ved Frederiksberg Gymnasium. Der er p.t. disponeret 1,05 mio. kr. af puljen på i alt 2,8 mio. kr.

5. Den negative anlægspulje forøges med i alt 6,6 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen

PSR

Resume

By- og Miljøområdet har fået udarbejdet et dispositionsforslag i samarbejde med CBS for etablering af mere cykelparkering omkring CBS (Solbjerg Plads 3) og Solbjerg Plads. Målet er, at der etableres 600 flere permanente cykelparkeringspladser i området samt 400 midlertidige cykelparkeringsmuligheder. Der skal tages stilling til, om der skal udarbejdes et hovedprojekt ud fra dispositionsforslaget samt den dertil hørende økonomi.

Beslutning

By- og Miljudvalget vedtog,

1. at der udarbejdes et hovedprojekt ud fra det fremlagte dispositionsforslag,

2. at der disponeres 940.000 kr. af puljen til forbedring af cykelparkering i 2018,

3. at hele puljen til forbedring af cykelparkering i 2019 på 1 mio. kr. forhåndsdisponeres til formålet,

4. at der forhåndsdisponeres 55.900 kr. af puljen til opfølgning på cykelhandlingsplanen i 2019 til formålet.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der udarbejdes et hovedprojekt ud fra det fremlagte dispositionsforslag,

2. at der disponeres 940.000 kr. af puljen til forbedring af cykelparkering i 2018,

3. at hele puljen til forbedring af cykelparkering i 2019 på 1 mio. kr. forhåndsdisponeres til formålet,

4. at der forhåndsdisponeres 55.900 kr. af puljen til opfølgning på cykelhandlingsplanen i 2019 til formålet.

Sagsfremstilling

Cykelparkering udgør et væsentlig problem i Frederiksberg Bymidte/Solbjerg Plads. By- og Miljøområdet har arbejdet på at finde løsningsforslag i samarbejde med CBS. Løsningerne skal fokusere på konkrete fysiske tiltag eller påvirkning og ændring af cyklistadfærd i form af nudgingbaserede løsninger. Løsningerne må også meget gerne kunne anvendes andre steder i kommunen.

Dispositionsforslag

Udgangspunktet for dispositionsforslaget er, at det skal være funktionelle, kompakte, æstetiske og økonomisk realiserbare cykelparkeringsløsninger i det definerede projektområde. Der er arbejdet med fire konkrete steder, hvor der kan etableres nye eller flere cykelparkeringsløsninger. Der skal også samtidig være fokus på at skabe et bedre byrum, og indtænkes adfærdsregulerende tiltag og innovative løsninger i området. Der sker i øvrigt en koordinering med andre projekter i bymidten.

Området er præget af en stor mængde tværgående trafik, og byrummene omkring CBS og Frederiksberg Centret opleves både visuelt og trafikmæssigt forholdsvis komplekse. Etablering af ny cykelparkering i området indpasses under størst muligt hensyn til det eksisterende formsprog, der knytter sig til det grønne område med pinetet, grønningen, promenaden og Solbjerg Plads. Et formsprog som er karakteriseret ved cirkelslaget, både i bygninger og parkanlæg. Målet er at skabe en arkitektonisk sammenhæng med de eksisterende omgivelser, herunder parkstrøget samt tilstræbe så stor en visuel ro som muligt i og omkring særligt Solbjerg Plads. Samtidig er målet at anvende og indpasse cykelparkeringen, så den skaber nye opholdsmuligheder. Dette gælder i særlig grad på Solbjerg Plads, hvor opholdsmulighederne i dag er begrænsede.

De fire steder, hvor der er foreslået etablering eller udvidelse af eksisterende cykelparkering er (se side 23 i dispositionsforslaget):

• CBS Vest - etablering af ny cykelparkeringsø
• CBS Nordøst - opsætning af 2-etagers cykelparkering på dele af arealet, hvor der allerede i dag står cykelstativer
• Solbjerg Plads Øst (vej mellem CBS og Frederiksberg Centret) - delvis fjernelse og omstrukturering af cykelparkering på vej- og fortovsareal
• Solbjerg Plads - indpasning af cykelparkeringsøer med opholdsmulighed

I forhold til de to viste cykelparkeringsøer nærmest indgangen til CBS kan det i detailplanlægningen vise sig mere hensigtsmæssigt, at der kun etableres én ø. Dette vil blive afklaret i forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet.

Det foreslås, at en lav udgave af Nørreport Bike Stand anvendes på Solbjerg Plads (se billede på side 22 i bilaget), mens der de øvrige steder anvendes standardstativer (NO fra Veksø).

Til den midlertidige cykelparkering foreslås der udarbejdet et 'cykelikon', som kan opsættes, når det er nødvendigt, hvilket specielt vil være ved studiestart på CBS. Med cykelikon menes byinventar f.eks. formet som en cykel, der nemt kan sættes op og fjernes igen.

Dispositionsforslaget giver ca. 830 flere permanente cykelparkeringsmuligheder i området omkring CBS og på Solbjerg Plads, samt mulighed for midlertidige cykelparkeringspladser i et variabelt antal. Hovedprojektet vil vise nøjagtig, hvor mange cykelparkeringspladser, der kan kan etableres, men antallet vil erfaringsmæssigt blive nedjusteret. Målet er at etablere 600 permanente cykelparkeringspladser. En oversigt over eksisterende antal cykelparkeringspladser og fremtidigt antal pladser jf. dispositionsforslaget ses på side 22.

Såfremt projektets nuværende tidsplan følges vil cykelparkeringen være etableret til den nye metros åbning og studiestart på CBS i 2019.

Projektforløb indtil nu

Projektet havde oprindeligt et budget på 10 mio. kr. og fik i 2015 tilsagn fra Trafikstyrelsen om støtte til projektet med 40 % - det vil sige med 4 mio. kr. med en målsætning om at etablere 1.000 nye cykelparkeringspladser i området. Efterfølgende forsøgte Frederiksberg Kommune og CBS at fundraise midler til projektet, men det lykkedes ikke partnerne. Det er derfor blevet besluttet at nedjustere projektets budget, at afgrænse det geografiske område yderligere samt at få udarbejdet et dispositionsforslag. Formålet var at komme videre med projektet og løse de konkrete problemstillinger, som er i området, inden for en økonomisk realistisk ramme på omkring 6 mio. kr., som Frederiksberg Kommune og CBS selv kan finansiere 60 % af, forudsat at Trafikstyrelsen bidrager med 40 % af finansieringen. I forhold til økonomi, plads og behov er der arbejdet på at fastholde så mange cykelparkeringspladser i projektet som muligt ud af de 1.000, som Trafikstyrelsen har givet tilsagn på baggrund af.

By- og Miljøområdets vurdering

I placeringen af forslagene til ny cykelparkering er der forsøgt taget hensyn til cyklisters villighed til at gå, når de først har sat cyklen, og særligt for Solbjerg Plads vedkommende er den samtidig forsøgt gjort mere attraktiv i forhold til at tage ophold, samtidig med at pladsen stadig kan bruges ved større arrangementer. By- og Miljøområdet vurderer, at der med det foreliggende dispositionsforslag vil kunne løses en stor del af de udfordringer, der er med cykelparkering i området - at cykelparkeringen vil blive bedre reguleret, og at fremkommeligheden og tilgængeligheden for fodgængere vil blive forbedret.

Økonomi

Anlægsoverslaget, der er lavet i forbindelse med dispositionsforslaget, viser en samlet økonomi på 5,7 mio. kr. for projektering, udførelse og uforudsete udgifter. Beløbet fordeles med ca. 35 % fra Frederiksberg Kommune (1.995.900 kr.), ca. 25 % fra CBS (1.424.100 kr.) samt 40 % fra Trafikstyrelsen (2.280.000 kr.).

Af puljen til forbedring af cykelparkering på 2,4 mio. kr. i 2018 er der tidligere disponeret i alt 1,05 mio. kr. (By- og Miljøudvalget den 5. marts 2018 sag. nr. 69 og den 9. april 2018 sag nr. 99). Der resterer således at blive disponeret 1,35 mio. kr. I den foregående sag på indeværende møde om Indeksering og anlægsbevilling for tilkøbsprojekter til Cityringen foreslås der disponeret 410.000 kr. til indkøb af cykelstativer til cykelkælderen under gymnasiet fra puljen til forbedring af cykelparkering. Såfremt dette imødekommes resterer der 940.000 kr. i puljen til forbedring af cykelparkering.

De resterende 940.000 kr. af puljen til forbedring af cykelparkering i 2018 disponeres til projektet. De resterende udgifter på 1.055.900 kr. foreslås forhåndsdisponeret af puljen til forbedring af cykelparkering med 1 mio. kr. samt puljen til opfølgning på cykelhandlingsplanen med 55.900 kr., der begge er afsat i 2019. Der vil blive fremlagt en sag om disponering af disse midler primo 2019.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS/ML/LA

Resume

Slots- og Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommune har indgået et samarbejde om udvikling af legepladsen i Frederiksberg Have og er ved at få udarbjedet et forslag til en ny legeplads. Den nye legeplads bliver dyrere i drift end den nuværende legeplads, og denne merudgift kan Slots- og Kulturstyrelsen ikke finansiere. En forudsætning for en ny legeplads er således, at Frederiksberg Kommune finansierer den afledte merdrift ved en ny legeplads.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

at finansiering af den afledte merdrift ved etablering af ny legeplads i Frederiksberg Have oversendes til budgetforhandling 2019.

Udvalget anmodede om, at forvaltningen arbejder for en brugsaftale med lang varighed.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt finansiering af den afledte merdrift på 100.000,00 kr. årligt ved etablering af en ny legeplads i Frederiksberg Have, oversendes til budgetforhandling 2019

Sagsfremstilling

Slots- og Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommune har indledt et samarbejde om udvikling af legepladsen i Frederiksberg Have. Den nuværende legeplads, der kun henvender sig til de mindste børn, er fra flere sider kritiseret for at være for kedelig, og Frederiksberg Kommune har derfor taget initiativ til en dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.

Der har været afholdt flere møder og besigtigelser af legepladsen, og på denne baggrund er der udarbejdet et notat omkring opgradering af legepladsen. Bilag 1.

Derudover har der været afholdt møde med en rådgiver og et legepladsfirma, som arbejder på et forslag, der kan danne udgangspunkt for en fondsansøgning til finansiering af den nye legeplads. Temaet for den nye legeplads er en afspejling af grundplanen for Frederiksberg Have - Slotsgartner Peter Petersens Plan fra omlægningen i 1798-1804, hvor nogle af havens primære elementer kan anvendes som temaer for legeelementer, fx. Det Kinesiske Lysthus eller Apistemplet. Det er et krav, at de nye legeelementer henvender sig til målgruppen 0-10 år. Derudover skal de være motorisk og fysisk udfordrende for aldersgruppen, tale til børnenes fantasi og give mulighed for rollelege. Tanken er også, at den nye legeplads kan være med til at formidle havens historie til børnene.

Der forventes at ligge et forslag i løbet af efteråret 2018, som kan danne grundlag for en fondsansøgning til udvalgte fonde. Forvaltningen vil, når der der udarbejdet et skitseforslag, forelægge dette for udvalget i løbet af efteråret 2018. Det er således forventningen, at selve anlægget af legepladsen vil kunne finansieres fuldt ud af eksterne midler.

Det er således håbet, at en ny legeplads kan stå færdig i løbet af 2019. Forudsætningen for det hele er dog, at Frederiksberg Kommune påtager sig den ekstra driftsudgift, der vil følge af en opgradering af legepladsen. Det er derfor hensigten at indgå en brugsaftale for legepladsen, hvor betalingen fra Frederiksberg Kommunes side er merudgiften til drift, i forhold til den nuværende driftsudgift. Merudgiften er estimeret i forhold til erfaringer med at legepladser, med mere spændende redskaber, kræver større vedligehold af såvel redskaber som faldunderlag. Da der endnu ikke foreligger et projektforslag kan beløbet ikke specificeres nærmere.

Det bemærkes, at Frederiksberg Kommune holder et møde med Kulturministeren om anvendelsen af Søndermarken og Frederiksberg Have m.v., hvor emnet kunne drøftes. Sagen forventes i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. august.

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en ny legeplads i Frederiksberg Have vil være en stor gevinst for kommunens borgere. Projektet understøtter målsætningen i Frederiksbergstrategien om, at vi skaber løsninger sammen, og at vi skaber bedre rammer for børns leg og udvikling.

Økonomi

Det anslås, at de samlede driftsomkostninger beløber sig til 194.000,00 kr. pr. år. for den nye legeplads. Frederiksberg Kommune skal betale den vurderede merudgift ved den nye legeplads som udgør 100.000 kr. pr. år ved en brugsaftale til legepladsen. Såfremt indstillingen tiltrædes, skal sagen med i budgetprocessen 2019.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, M, K.

SV/PT

Resume

I forbindelse med beslutningen af det samlede busnet der skal køre, når Metro Cityringen åbner i sommeren 2019, besluttede kommunalbestyrelsen, at muligheden for at betjene Dalgas Boulevard med Frederiksbergbusserne skulle undersøges. Sagen fremlægger forslag til en ændring af Frederiksbergbus linje 72, så denne betjener hele Dalgas Boulevard.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at den midlertidige ruteføring for Frederiksbergbus linje 72 godkendes og gøres permanent,

2. at der etableres 6 nye stoppesteder og dermed ikke et stoppested ved Femte Juni Plads.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. april 2018 det samlede busnet, der skal køre, når Metro Cityringen åbner i sommeren 2019. Forud for beslutningen har der været afholdt høring af det lokale busnet. Der var i høringsperioden indkommet syv høringssvar og to nedskrevne kommentarer fra det afholdte borgerarrangement med ønsker om busbetjening på Dalgas Boulevard. På mødet den 23. april 2018 blev det på den baggrund besluttet, at forvaltningen i dialog med Ældrerådet, Handicaprådet og Movia skulle arbejde videre med en omlægning af linje 72, så den betjener Dalgas Boulevard, med det samme driftsomfang som i dag.

Forvaltningen har afholdt møde med Ældrerådet, Handicaprådet og Movia. Der var en god dialog om de forskellige muligheder for linje 72, og om hvilke stop og destinationer, der er de vigtigste for brugerne af linjen.

Der var enighed om, at linjen vil få en bedre ruteføring ved at køre, som i dag fra Frederiksberg Rådhus til Nordens Plads ad Smallegade, Peter Bangs Vej, Jens Jessens Vej, Marielystvej og Roskildevej og herfra ad Roskildevej til venstre ad Dalgas Boulevard, forbi Femte Juni Plads, videre ad Nyelandsvej og ad Falkoner Allé tilbage til rådhuset. (se bilag 1) De fire mest benyttede stoppesteder på linjen er i dag Frederiksberg Rådhus, Nordens Plads, stoppestederne langs Jens Jessens Vej og Marielystvej og stoppestedet ved K.B. Hallen. Disse stoppesteder vil fortsat blive betjent med den nye ruteføring.

Fordele ved den nye ruteføring:

• Dalgas Boulevard og Femte Juni Plads får busbetjening
• Der vil komme ekstra busbetjeningen på Nyelandsvej, hvor frekvensen i forslaget sættes ned til halvtimesdrift på linje 37
• Linjen vil blive koblet til metronettet ved både Lindevang og Frederiksberg Metrostation
• Der vil blive skabt en direkte forbindelse for beboerne ved Jens Jessens Vej, Marielystvej og på Nordens Plads til bagsiden af Frederiksberg Hospital og til Frederiksberg Centret

Ulemper ved den nye ruteføring:

• Linjen vil ikke længere betjene Pile Allé og Roskildevej mellem Dalgas Boulevard og De Små Haver, hvorved Solbjerg Kirkegård og Zoologisk Have ikke betjenes af linje 72. I det nye busnet kører linje 7A på Roskildevej og linje 18 og linje 26 på Pile Allé, som for eksempel vil betjene De Små Haver og Frederiksberg Runddel.

Foreslåede stoppesteder på ruten:

• De nuværende stoppesteder som i dag fra Frederiksberg Rådhus til Nordens Plads
• Hjørnet af Roskildevej og Dalgas Boulevard. Stoppestedet etableres i den gamle taxa plads
• Hjørnet af Dalgas Boulevard og Kronprinsensvej efter krydset. Der nedlægges 1 bilparkeringsplads
• På Dalgas Boulevard før krydset til Peter Bangs Vej, hvor der kan skiftes til linje 9A. Der nedlægges 3 bilparkeringspladser
• Dalgas Boulevard før krydset til Finsensvej, hvor der kan skiftes til linje 31 og linje 37. Der etableres fliser mellem træerne, og bussen vil holde de øvrige trafikanter tilbage, mens den holder i stoppestedet
• Ved Lindevang Metrostation. Der nedlægges 3 bilparkeringspladser
• Femte Juni Plads lige efter rundkørsel. Der nedlægges 3 bilparkeringspladser
• Nyelandsvej 83 tæt ved bagindgangen til Frederiksberg Hospital
• Herefter stopper linjen ved de eksisterende stoppesteder på Nyelandsvej; Nyelandsvej 59 lige efter Nordre Fasanvej, og ved Skolen på Nyelandsvej og endelig ved Frederiksberg Centret på Falkoner Allé.

Samlet set skal der etableres 7 stoppesteder. Der skal etableres gul afmærkning og lægges tilgængelighedsfliser ved de 7 stoppesteder. Det vil koste omkring 35.000 - 37.000 kr. at etablere. For at etablere stoppestederne skal der nedlægges 10 bilparkeringspladser. Ved gennemgang af parkeringsscreeningen 2015 er der fundet mulighed for at etablere erstatningsbilparkeringspladser på Dalgas Boulevard fordelt nogenlunde, så de stemmer overens med de nedlagte. De kan etableres ved ændring af afmærkning, hvilket vil koste omkring 5.000 kr.

Tidsplan:Frederiksberg Forsyning er i gang med et stort fjernvarmeprojekt på Roskildevej. I den forbindelse er Roskildevej blevet ensrettet i udadgående spor fra uge 27 til uge 48. Derfor har det været nødvendigt at omlægge linje 6A og linje 72 fra Roskildevej, så de kører ad Dalgas Boulevard. Linje 72 er omlagt som den foreslåede rute i sagen. Linjen har derfor kørt på ruten med midlertidige stoppesteder siden 2. juli 2018.

I den forbindelse har der været en del henvendelser fra borgerne ved Femte Juni Plads omkring bilparkeringsmulighederne i dette område. Forholdene er i forvejen presset, og nedlæggelsen af de 3 bilparkeringspladser ved det midlertidige stoppested har forringet mulighederne for at parkere. Tællinger fra tidligere busbetjening af Femte Juni Plads viser, at stoppestedet ikke er særlig benyttet. I dialogen med Ældrerådet og Handicaprådet har de tilkendegivet, at det er de øvrige stoppesteder, der er vigtigst.

Besluttes det at gøre ruteføringen permanent, kan stoppestederne etableres i løbet af efteråret 2018, således at linjen kan fortsætte med at køre den foreslåede rute, når Roskildevej åbner for kørsel i begge retninger i uge 49.

By- og Miljøområdets vurdering:By- og Miljøområdet vurderer, at den nye ruteføring vil give en bedre betjening for de ældre i områderne ved Jens Jessens Vej, Marielystvej og Nordens Plads. Beboerne her vil få en direkte busforbindelse til metroen, Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Centret. En ulempe vil være, at Frederiksbergbus linje 72 ikke længere betjener Solbjerg Kirkegård, De Små Haver og Frederiksberg Runddel. Disse stop betjenes dog af andre busser. By- og Miljøområdet vurderer, at det for beboerne ved Femte Juni Plads vil være tilstrækkeligt, at have et stoppested ved Lindevang Metrostation og herefter ved Nyelandsvej 83.

Økonomi

Linje 72 kommer, som i dag, til at køre to gange i timen fra klokken 9 til 19 på hverdage og fra 10 til 16 på lørdage og søn- og helligdage. Der vil derfor ikke være nogle driftsudgifter forbundet med omlægningen.

Etableringen af stoppesteder vil koste omkring 35.000-37.000 kr. Etableringen af erstatningsbilparkeringspladser vil koste omkring 5.000 kr. De samlede udgifter på 40-42.000 kr. afholdes af de afsatte driftsmidler til kollektiv trafik. Sagen har dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Sagen kræver ikke borgmesterpåtegning.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS/ML/SCS

Resume

Udkast til "Frederiksberg Elbilby nr. 1" præsenteres som opfølgning på den politiske beslutning 20. marts 2017 om "at udarbejde en egentlig elbilstrategi med det formål, at Frederiksberg skal være Danmarks elbil by nr. 1". Strategien indeholder målsætninger indenfor fire indsatsområder og de tiltag, der skal til for, at Frederiksberg kan være Elbilby nr. 1. Sagen beskriver tillige den nødvendige finansiering, der skal til for at sikre tilstrækkelig gennemførelse af tiltagene.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at By- og Miljøudvalget drøfter og godkender udkast til strategi for, at Frederiksberg kan blive Elbilby nr. 1 og

2. at By- og Miljøudvalget godkender, at finansieringen af elbilstrategien oversendes til budgetforhandlingerne for 2019.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2017 at ”udarbejde en egentlig elbilstrategi med det formål, at Frederiksberg skal være Danmarks elbil by nr. 1”. By- og Miljøområdet har på den baggrund udarbejdet et udkast til en strategi om at blive "Elbilby nr. 1" nu og frem mod 2030.

Strategien beskriver Frederiksberg som en elbilby, hvor kommunens bilpark er omstillet til el, hvor der stilles krav om el i kommunens udbud af kørsel, hvor busserne i byen kører på el, og hvor det oplagte valg af bil for borgerne er en elbil.

En omstilling fra brændstofbiler til elbiler vil have væsentlige fordele på Frederiksberg, da elbiler ikke udleder lokal luftforurening, støjer mindre og udleder mindre CO2. Strategien støtter dermed op om kommunens mål om CO2 neutralitet i 2035, et fossilfrit energisystem, bedre luftkvalitet og mindre vejstøj.

Forslaget til elbilstrategien "Elbilby nr. 1" indeholder målsætninger indenfor 4 overordnede indsatsområder:

• Kommunes egne køretøjer
• Udbudt kørsel
• Kollektiv transport
• Den private bilpark

For at Frederiksberg skal være Danmarks Elbilby nr. 1, fordrer det en ekstraordinær indsats inden for alle 4 områder, hvor indsatsen vil blive udfordret af tekniske forhold, behov for et væsentligt øget ressourcemæssigt engagement og af de rammevilkår, der er på elbilsområdet.

Kommunens egne køretøjer:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af Frederiksbergs køretøjer i 2030 benytter grønne drivmidler heraf 90% el. Det stiller krav til en fortsat omstilling af kommunens egne køretøjer til el, hvor det er muligt og kræver, at den eksisterende plan om omstilling af køretøjer under 3.500 kg til el, udvides til alle kommunens køretøjer. Ved nyindkøb skal markedet undersøges for mulige el- og plug-in hybrider og anskaffelse af disse skal prioriteres. Hvor der ikke findes eldrevne alternativer, for eksempel visse store varebiler, lastbiler og specialkøretøjer, anbefales i en overgangsperiode at skifte til bæredygtige alternative brændstoffer i de nuværende køretøjer.

• Der er allerede afsat 500.000 kr. om året til omstilling af kommunens mindre køretøjer, støtte til anlæg af ladefaciliteter og eventuel merudgift ved elkøretøjer. Disse midler vil, i perioden efter omstilling af de mindre biler, kunne sikre en stor del af den nødvendige investering i ladeinfrastruktur også til de tungere køretøjer. Der vil være behov for supplerende midler til merudgiften ved indkøb af elkøretøjer i den tunge kategori og da nogle typer ikke findes i eldreven version, bør Frederiksberg i overgangsperioden skifte til bæredygtige alternative brændstoffer i centrale tankanlæg som erstatning for fossil diesel.

Udbudt kørsel:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af befordringen af borgere foregår med el i 2030. Ydermere skal en øget andel af grønne drivmidler efterspørges i øvrige udbud, så al kørsel i 2030 foregår med el, alternativt med andre grønne drivmidler. Omstillingen kræver, at der stilles krav i udbud af transport og distribution af varer og andre ydelser, hvor transport indgår.

• Det vil kræve ekstra indsats og viden at få efterspurgt grønne drivmidler på rette måde i udbud. Ved førstkommende udbud må der forventes at være en merudgift på omkring 10% af den totale udgift til befordring for at opnå målet om at 30% af befordringen i 2023 foregår med el eller andre grønne drivmidler.

Kollektiv transport:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 100% af den kollektive bustrafik benytter el eller brint senest i 2030. Det kræver fortsat opbakning og krav til Movias udbud af busser. Hvis flere kommuner på en buslinje har fælles ønske om tidligere omstilling til el, vil Frederiksberg Kommune være positiv overfor den deraf følgende merudgift til opsigelse af kontrakter for nuværende dieselbusser.

• By- og Miljøudvalget har i 2018 besluttet, at fremtidige udbud af busdrift skal være emissionsfrie (betydende uden fossilt brændsel og uden lokal luftforurening), så alle busser er omstillet til 2030. Movia forventer en ekstra udgift på 10% ved dette.

Den private bilpark:

Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 ved at 20% af de indregistrerede biler er elbiler eller plug-in hybrid biler i 2030, og at der fra al etagebyggeri er maksimalt 250 m til en ladestander. Målsætningen stiller krav til en veludbygget ladeinfrastruktur, og vil kræve opstilling af yderligere ladestandere på offentlig vej. Det skal ske i samarbejde med operatørerne. Indsatser vedrørende den private bilpark er på kommunalt plan udfordret ved, at de direkte virkemidler som brændstofafgifter, registreringsafgift og miljøafgifter er forankret på statsligt niveau. De virkemidler Frederiksberg kommune kan anvende, er for eksempel fremme af ladeinfrastruktur, differentierede parkringsgebyrer, rådighed over bilparkeringspladser, kampagner og påvirkning af de nationale rammevilkår for elbiler.

• Det vil kræve ekstra ressourcer til intern koordinering og samarbejde med operatører og bygherrer at skabe bedre forhold og rammevilkår for elbiler på Frederiksberg. Ladeinfrastruktur er afhængig af kommercielle interesser, men kan skubbes i den rigtige retning ved at stille arealer til rådighed. Differentierede parkeringsgebyrer udnyttes allerede på Frederiksberg, men der er et lovgivningsmæssigt loft på 5.000 kr., der forhindrer yderligere differentiering. Reservering af bilparkeringspladser er et effektivt virkemiddel, men kan være udfordrende i forhold til de øvrige billister i en by med høje belægningsgrader. Det vil være oplagt, at Frederiksberg bliver medlem af Dansk Elbil Alliance for herigennem, i samarbejde med andre offentlige og private aktører, at fremme elbiler på nationalt plan.

OrganiseringFor at Frederiksberg skal være Elbilby nr. 1, kræver det, at hele organisationen geares til denne indsats og at der sker en organisatorisk forankring, koordinering og opbygning af viden som ikke er tilstede i organisationen idag. Det er nødvendigt med en fokuseret indsats, hvor en koordinator får ansvaret for at følge udviklingen og skabe overblik og sammenhæng mellem projekter i de fire overordnede indsatsområder, så Frederiksberg er nr. 1 både i kommunens egen flåde, i kommunens udbud, i den kollektive trafik og arbejder for, at der over hele byen er let adgang til elbilparkeringspladser og opladningsmuligheder. Koordineringen kan foreslås placeret i Vej, Park og Miljø i By- og Miljøområdet. Koordineringen skal sikre opnåelse af strategiens mål i tæt samarbejde med projektleder for kommunens strategiske busplanlægning, Udbud - og Indkøbsafdelingen, kommunens vejmyndighed, kommunens Fleet Manager, Frederiksberg Gartner - og Vej, Parkeringsenheden og Juridisk afdeling. 

By- og Miljøområdets vurderingBy- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg har et godt udgangspunkt og velegnede fysiske forhold til at være Danmarks elbilby nr. 1. Det vil kræve en fokuseret indsats, midler til en ekstra medarbejder og en villighed til at investere internt i kommunen og i kommunens udbud. At være Elbilby nr. 1 betyder ikke, at Frederiksberg fra år 1 kun har elkøretøjer i kommunen, da teknologien over de næste 5-10 år vil udvikle sig hurtigt. At være elbilby nr. 1 betyder, at Frederiksberg løbende holder sig i front på de fire indsatsområder og opsøger og understøtter nye muligheder.

By- og Miljøområdet vurderer, at det med de opstillede målsætninger er muligt at blive Danmarks Elbilby nr. 1 - og at strategien indeholder initiativer, der vil sikre opnåelse af målene for 2023 og fremdrift mod målene for 2030.

By - og Miljøområdet vurderer, at der i den kommende periode vil ske en stor udvikling i teknologi og tilgængelighed på markedet, og der vil derfor blive udarbejdet en årlig status samt en opfølgning på strategien hvert andet år. Ydermere vil der hvert fjerde år fra vedtagelsen af strategien og prioritering i budgettet, blive udarbejdet en opfølgning og en revurdering af målsætningerne for at sikre fremdriften mod de samlede mål for 2030.

Det er sandsynligt at andre kommuner vil være lige så ambitiøse som Frederiksberg i omstillingen til el. Det gælder både som helhed og især på de enkelte indsatsområder. Derfor vil der være behov for ekstra ressourcer til løbende opfølgning og tilpasning af strategien for at sikre, at Frederiksberg er Elbilby nr. 1. En særlig udfordring kan dog være, at der ikke findes en entydig definition af, hvad det vil sige at være Elbilby nr.1. By- og Miljøområdet vurderer, at de opstillede målsætninger og det brede fokus over alle fire indsatsområder vil bringe Frederiksberg i front som Elbilby nr. 1.

Økonomi

For at sikre målsætningerne for at Frederiksberg bliver Elbilby nr. 1 skal de allerede afsatte midler til omstilling af kommunens egen flåde (500.000 kr. om året) suppleres med følgende:

Samlet 2,1 mio. kr. fra og med budget 2019 til dækning af:

• 600.000 kr. til et årsværk til at sikre forankring, koordinering, implementering og vidensopbygning.

• 500.000 kr. årligt, vurderes det at koste i ændring af brændstof for nuværende dieselbiler med central tankning på Skellet, afhængigt af valgt brændstof og udviklingen indenfor dette. Efterhånden som de større dieselbiler omstilles til elbiler (fra ca. 2023), vil dette forbrug blive mindre, og vil skulle omallokeres til investering i ladeinfrastruktur og evt. merudgift til elbiler.

• 500.000 kr. årligt til en pulje med støttemidler til at igangsætte nye initiativer i forhold til elkøretøjer, analyser af økonomiske konsekvenser i udbud, optimering af ladeinfrastruktur med sensorer og ladestandere for at dække hele Frederiksberg.

• 500.000 kr. afsættes årligt til en hurtigere omstilling af Flexhandicap og Flexrute som køres af Movia for kommunen. Frederiksberg havde i 2016 en samlet omkostning på 7,5 mio. kr. til de to typer af Flextrafik.

Omstilling af de resterende renovationslastbiler til el vil kræve en stigende udgift efterhånden som bilparken udskiftes. Frem mod 2024 vurderes en fuld omstilling til el at resultere i ca. 4,2 mio kr. årligt i akkumuleret merudgift ved leasing. Beløbet skal dækkes af det kommunale affaldsgebyr, som dermed stiger løbende i perioden frem til 2024, hvor det totalt vil være steget med ca. 78 kr. pr. husstand.

Yderligere estimerede udgifter i senere budgetår efter 2019:

Udover ovenstående beløb må der forventes merudgifter ved kommende udbud af henholdsvis kollektive busser, udbud af kommunal befordring samt udbud af øvrige varer og tjenesteydelser. Som kontrakterne er på disse, vil de ikke påvirke den nødvendige økonomi før tidligst 2022/2023 og frem.

For kollektive busser er linje 18 og 2A i udbud for nuværende med finansieret omstilling til elbusser. De næste kontrakter der udløber, har kontraktperiode frem til og med 2022 og herefter udløber de sidste i 2027, 2028 og 2029. Som konsekvens af den allerede vedtagne beslutning om fossilfrihed i de kommende udbud, må der forventes en merudgift til dette, som vil kræve ekstra driftsmidler. Movia vurderer, at der vil være en merudgift på ca. 10%, hvilket estimeres til at give en merudgift fra 2023 på ca. 5 mio. kr. årligt og en yderligere stigning fra 2027 og frem på yderligere 5 mio. kr. årligt. Disse beløb har en stor grad af usikkerhed pga. den ukendte hastighed i teknologisk udvikling og markedsoptaget af denne. Desuden afhænger gennemførslen af at andre kommuner er villige til at betale en merudgift på deres andel af ruten.

I udbud af befordring må der forventes en merudgift, når de nuværende aftaler udløber i 2021. Ud fra markedsdialog vurderes merprisen for at opnå målet om 30% grønne drivmidler i 2023, at kræve en meromkostning på mellem 0,5 – 1,5 mio. kr. årligt fra 2022. Dette anbefales håndteret ved, at merprisen estimeres mere præcist i en grundig markedsdialog forud for næste udbud og indarbejdes i anlægsforslag.

På grund af de mindre direkte krav til transport i udbud af andre varer og tjenesteydelser, er merudgiften til dette ikke muligt at vurdere, men vil blive efterspurgt og vurderet i de enkelte udbud.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen

CS/ML/TN

Resume

Der er i kommunens budget 2018 afsat midler til opgradering af kunstgræsbanerne på fire skoler. På to af skolerne - Skolen ved Duevej og La Cours Vej - etableres der desuden et mindre lysanlæg. I henhold til VVM-reglerne skal disse to anlæg forinden anlægsstart miljøscreenes i henhold til VVM - (vurdering af anlægs virkninger på miljøet) reglerne med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. By- og Miljøudvalget skal i henhold til gældende delegationer (bemyndigelser) tage stilling til VVM-spørgsmålet.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog, at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse ved etablering af lysanlæggene på skolebanerne ved La Cours Vej og Skolen på Duevej. 

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse ved etablering af lysanlæggene på skolebanerne ved La Cours Vej og Skolen på Duevej. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 26. februar i 2018 afsat midler til en opgradering af kunstgræsbanerne på kommunens skoler. På boldbanerne på  La Cours Vej Skole og Skolen på Duevej skal der desuden etableres et mindre lysanlæg. Opgraderingen og lysanlæggene skal give mulighed for, at anlæggene i højere grad end i dag også kan anvendes til organiseret idræt af FIU. Etablering af lysanlæg samt ønsket om brug til organiseret idræt medfører, at anlæggene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 10. maj 2017. Anlæggene er omfattet af bilag 2 pkt. 10 b og pkt. 13; Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzonen. Det skal derfor ved en miljøscreening (jf. lovens § 21) vurderes om det enkelte projekt med sin størrelse, art eller placering må antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis dette er tilfældet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. I henhold til loven må anlægget ikke påbegyndes før der er truffet afgørelse om VVM-redegørelse/ikke VVM-redegørelse. Ifølge gældende delegationer (bemyndigelser) afgøres VVM-spørgsmålet af By- og Miljøudvalget.

Projekterne på La Cours vej skole og Skolen ved Duevej

Projekterne omfatter udskiftning af eksisterende kunstgræsbaner til en moderne 3. generationstype samt etablering af et mindre lysanlæg. På begge skoler etableres der 6 lysmaster på knap 6 meter. Lysanlæggene udføres med LED-projektører og leverer et niveau på 75 lux jævnt fordelt over kunstgræsbanerne, hvilket er samme lysniveau som på de eksisterende anlæg på Lindevangskolen og Søndermarksskolen. Bygherre har i juni 2018 ansøgt (anmeldt) projekterne i henhold til VVM-reglerne og i den sammenhæng givet oplysninger om anlæggenes forventede miljøbelastning. 

Åbningstider

Begge boldbaner er omfattet af kommunens ordning om åbne friarealer. Undervisningsudvalget har i 2010 fastsat åbningstiderne således; Skolen ved Duevej er åben hverdage 17-20 samt weekend og helligdage; 10-18. Åbningstiden for Skolen på La Cours Vej er hverdage 17-21 samt weekend og helligdage 10-18. I dag benyttes anlæggene kun i begrænset omfang til organiseret idræt - på Skolen ved Duevej ca. 8 timer om ugen - på Skolen ved La Cours Vej ca. 9 timer om ugen. Banerne er TV-overvåget med tilhørende vagtordning. Etablerering af lysanlæg giver mulighed for at anvende anlæggene mere, f.eks. i vinterperioden.

I forhold til miljøet er det for anlæggene særligt relevant at vurdere evt. lysgener og støjforhold nærmere.

Lysforhold

Der etableres 6 stk. koniske master af knap 6 meters højde af samme type som på Lindevangsskolen og Søndermarken. Lysanlæggene udføres med LED-projektører og leverer et lysniveau på 75 lux, som er det niveau, der ifølge DBU standarder skal være ved træning. Anlæggene kan styres automatisk (tænd/sluk med brik). Der er foretaget lysberegninger og visuelle simuleringer af banebelysningen, som dokumenterer lysfordelingen og lysniveauet indenfor og udenfor projektarealet. Lysberegninger viser, at nærmeste nabofacade på La Cour Vej (mod Beringsvej) påvirkes af et restlys på max. 4,4 Lux. Ved Skolen på Duevej påvirkes nærmeste bygning (syd for boldbanen) af et restlys på max 4,9 Lux. Den europæiske standard for "lys og belysning - lys ved arbejdspladser", der har status som dansk standard, angiver vejledende grænseværdier for lysspild i beboelsesområder. Lysanlæg må her ikke overstige 10 Lux. Derudover er der lavet lyssimuleringerne, der viser den nuværende gadebelysning henholdsvis den nye belysning på kunstgræsbanerne. Det fremgår af simuleringerne og beregningerne, at lyssmitten fra lysanlæggene ikke vil generere et højere lysniveau ved naboskel, end der i dag er med gadebelysningen tændt.

Støjforhold

Der er i forbindelse med VVM-screeningen foretaget vurderinger af det forventede støjniveau. På boldbaner anfører erfaringstal, at der kan forventes et støjniveau på ca. 50 dB fra en boldbane i en afstand af 40 meter. På La Cour vej er korteste afstand til nærmeste husstand ca. 12 meter i vestlig retning (Beringsvej), hvor der derfor er monteret et ca. 4 meter støjhegn. I nordlig retning er afstanden ca. 29 meter. Nyelandsvej fungerer her som støjmæssig barriere. Det vurderes, at Miljøstyrelsen almindelige grænseværdier for virksomhedsstøj, som er henholdsvis 45 dB i dagtimerne og 40 dB om aftenen for områder med åben tæt/lav bebyggelse risikerer at blive overskredet - især om aftenen. På Skolen ved Duevej er nærmeste afstand til naboer ca. 12 meter (sydlig retning). Det indgår derfor i projektet, at der mod syd skal opsættes et ca. 3 meter højt støjhegn. Det vurderes tilsvarende, at der ved Duevej vil være risiko for overskridelse af de almindelige anvendte grænseværdier ( også her 45/40 dB) især i aftentimerne.

Det er almindelig anerkendt, at støj fra boldbaner ikke direkte kan sammenlignes med almindelig virksomhedsstøj (industristøj), da støjen grundlæggende har en helt anden karakter (stemmer, boldspark etc.). Der findes heller ikke vejledende grænseværdier på området, som kommunen kan/skal anvende. I en rapport omkring idrætsanlægget på Kløvermarken (Rambøll 2007) anføres det, at der generelt kan accepteres højere værdier - op til 55 dB, da støjen fra idrætsaktiviter er mindre generende end tradtionel virksomhedsstøj. Støj fra boldbaner bør ifølge miljøstyrelsen ikke reguleres ved anvendelse af traditionelle grænseværdier, men derimod som det allerede pt. sker på banerne ved La Cours vej og Duevej, ved hensigtsmæssig indretning og drift.

Øvrige miljøforhold (trafik, parkering, affald, klima) etc.

De nærtliggende trafikveje henholdsvis på Fuglebakkevej og Nyelandsvej har trafiktal på henholdsvis ca. 500 køretøjer i døgnet og ca. 4.200 køretøjer i døgnet. En øget anvendelse vi genere mere trafik og parkering. I forhold til trafikken på Nyelandsvej (ved La cours vej skole) må en evt. mertrafik anslås som beskeden. På Fugelbakkevej (ved skolen på Duevej) vil trafikmængden afhænge af brugen af banen. Da banen på grund af sin størrelse kun giver mulighed for 5 mandsforbold anslås evt. trafikale gener for et evt. merbrug som relativt beskedne. Området ved La Cours vej er generelt oversvømmelsestruet, og indgår derfor som en del at kommuens indsatsområde ved skybrudshændelser. Ved udskiftning af kunstgræsset forberedes banen (via nye dræn) for skybudssikring med mulighed for tilkobling til et kommende skybrudsprojekt på skoleområdet. Affald (infill etc.) bortskaffes til recycling (genbrug).

Forholdet til plan, bygge- og miljølovgivningen

Begge områder er omfattet af lokalplaner (158,158a, 204), der giver mulighed for at åbne arealer til anden brug end skolens. Opsætning af lysanlæg kræver byggetilladelse i henhold til byggelovgivningen. I byggelovens § 6D, stk. 2 er det fastsat, at lysinstallationer ikke må være til ulempe til omgivelsene. De organiserede idrætsaktiviteter er omfattet af miljøbeskyttelsesloven § 42. Såfremt der forekommer væsentlig støj eller anden forurening, og der kommer klager herover, kan miljømyndigheden meddele påbud med relevante krav til driften af aktiviteten m.v.. I følge loven kan kommunens afgørelser efter § 42 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På Skolen ved La Cour er der i maj 2014 fastsat et miljøpåbud, som nærmere stadfæster driftbetingelserne (åbningstider, støjdæmpende indretning af anlægget m.v.). Påbuddet er her efter påklage stadfæstet af det daværende Natur- og Miljøklagenævn.

Afholdte nabomøder før sommerferien

Der er ultimo juni 2018 afholdt nabomøder. På Skolen ved Duevej mødte ca. 6 naboer op. Der blev givet udtryk for bekymring for øget støj, især støj fra organiserde aktiviteter (FIU) samt deraf afledede trafikale gerner i områder. Det blev desuden anført, at banen ifølge naboerne hyppigt ikke blev aflåst kl. 20, som idag forudsat. På Skolen ved La Cour Vej mødte ca. 10 naboer op. Naboerne anførte, at deres store modstand mod projektet relaterer til flere forhold. Etablering af basketbane på skolens område har allerede givet øget støj. Naboerne følger sig især gerneret af ikke- organiseret aktivitet, hvor der har været hændelser med blandt andet musikanlæg. By-og Mijøområdet skal hertil anføre, at alle specifikke hændelser, og klager der modtages af forvaltningen, undersøges og påtales efter de almindelige retningslinjer og regler i miljølovgivningen mv..

Tidsplan for arbejdet

Arbejdet med at udskifte kunstgrænset - som ikke i sig selv kræver VVM-screening gennemføres efter den almindelige tidsplan herover sommeren. Etablering af lysanlæg sker først efter, VVM-spørgsmålet er afgjort.

Kommunens afgørelser skal annonceres på hjemmesiden, og vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

By- og Miljøområdets vurdering

Beregninger og simuleringer af lysspildet viser, at naboerne ikke vil opleve væsentlige lysgener. Evt. merstøj fra de organiserede aktiviteter vurderes primært at kunne være kritisk i aftentimerne, særligt for banen ved Skolen på Duevej, på grund af begrænset afstand til naboer. Evt. støjgener vil være omfattet af miljøbeskyttelsesloven § 42 og skal, hvis de efter en konkret vurdering vurderes som væsentlige, reguleres og begrænses via påbud. Øvrige gener - fra trafik og parkering vurderes som begrænsede. Det er derfor By- og Miljøområdets samlede vurdering, at opsætning af et mindre lysanlæg med tilhørende ekstra støjbeskyttelse (støjhegn ved boldbanen på Skolen ved Duevej) med mulighed for øget brug af organiserede idrætsaktiviteter ikke i sig selv kræver en VVM-redegørelse. By- og Miljøområdet skal hertil anføre, at det normalt kun vil være store og mere miljøbelastende projekter, der kræver en egentlig VVM-redegørelse.

Økonomi

Ingen. VVM-spørgsmålet er en myndighedssag. Kommunelbestyrelsen har afsat i alt 6,15 mio. kr til opgradering af kunsgræsbaner på byens skoler inklusive belysning på Skolen ved Duevej og Skolen ved la Cours Vej. Kommunalbestyrelsen har desuden afsat 400.000 kr. til etablering af støjhegn på boldbanen ved Skolen på Duevej.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget

CS/NKJ

Resume

Udkast til Handicappolikkens Handleplan 2019 fremlægges med høringssvar fra relevante fagudvalg: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalg, By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Handicaprådet. Der er i høringsprocessen ikke indkommet bemærkninger til handleplan fra de relevante fagudvalg. Handicaprådet har indgivet høringssvar, som bliver gennemgået med forvaltningens kommentarer. Høringssvaret har givet anledning til, at der er udarbejdet et nyt udkast til Handicappolitkkens Handleplan 2019, der forelægges med henblik på drøftelse og endelig godkendelse i Socialudvalget den 29. oktober 2018.

Beslutning

By- og Miljøudvalget drøftede Handicappolitikkens Handleplan 2019 og havde ingen bemærkninger.

Indstilling

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

at det reviderede udkast til Handicappolitikkens Handleplan 2019 drøftes med henblik på endelig godkendelse i Socialudvalget den 29. oktober 2018.  

Sagsfremstilling

Socialudvalget besluttede den 28. maj 2018 (pkt. 67) at sende udkast til Handleplan for Handicappolitik 2019 i høring i Handicaprådet samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalg, By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Sagen er behandlet i de relevante fagudvalg den 4. juni 2018. Der er ikke indkommet bemærkninger fra de relevante fagudvalg. Handicaprådet har afgivet høringssvar, der er vedlagt som bilag 1.

I tabellen nedenfor er Handicaprådets høringssvar som vedrører Handicappolitikkens Handleplan 2019 og forvaltningens kommentarer til de konkrete forslag fremstillet.

Forvaltningen har, som det fremgår af ovenstående tabel, indarbejdet justeringer i Handicappolitikkens Handleplan 2019 i henhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar. Revideret Handicaphandleplan 2019 er vedlagt som bilag 2.

Som besluttet på Socialudvalgets møde den 28. maj 2018 (pkt. 67) forlægges høringssvar til Handicaphandleplan 2019 for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalg, By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. august 2018. Socialudvalget godkender endeligt Handicappolitikkens Handleplan 2019 den 29. oktober 2018.

Revideret udkast til Handicappolitikkken 2019- 2022 behandles i særskilt sag pkt. 80 på Socialudvalgets møde den 13. august 2018.  

Økonomi

Sagen har ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 13. august 2018,

Børneudvalget den 13. august 2018,

By- og Miljøudvalget den 13. august 2018,

Kultur- og Fritidsudvalget den 13. august,

Socialudvalget den 13. august 2018,

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. august 2018 samt

Socialudvalget den 29. oktober 2018 (endelig godkendelse)