Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Velkommen til Frederiksberg Kommune

Referat til mødet i Frederiksberg Erhvervsråd den 20. januar 2021 kl. 09:00 i Teams

 

Pkt. 1 Meddelelser

Sagsfremstilling

Meddelelser

COVID 19-opdatering

Borgmesteren orienterede om den aktuelle situation på Frederiksberg.

Erhvervsrådet to orienteringen til efterretning.

Opfølgning på detailhandelsanalysen

Den endelige udgave af detailhandelsanalysen var vedlagt som bilag.

Erhvervsrådet tog analysen til efterretning.

Opfølgning på udskydelsen af dækningsafgiften i 2. halvår 2020

Erhvervsrådet tog opfølgningen til efterretning.

Erhvervsstrategi 2021-2025

Der blev kort orienteret om processen for den kommende erhvervsstrategi.

Erhvervsrådet tog orienteringen til efterretning.

Julen 2020

Der blev givet en kort orientering om de sædvanlige julearrangementer i lyset af COVID-19 restriktionerne.

Erhvervsrådet tog orienteringen til efterretning.

Meddelelser fra regionale fora:

Meddelelser fra Kommunernes Kontaktråd Hovedstaden

Erhvervsrådet tog orienteringen om destinationselskabet Wonderful Copenhagens udviklings- og genopretningsplan for hovedstadsområdet til efterretning.

Erhvervshusene

Erhvervsrådet tog orientering om KL og Erhvervsministeriets nye rammeaftale for 2021-2023 for erhvervshusene til efterretning.

Ny direktør i Copenhagen Capacity

Erhvervsrådet tog informationen om ny direktør i Copenhagen Capacity til efterretning.

Detailhandelsanalyse Frederiksberg kommune ICP 06.11.20
open
Pkt. 2 Opfølgning fra tidligere møder

Overskrift

Opfølgning fra tidligere møder

Resume

Erhvervsrådet har besluttet, at der skal være et fast punkt med opfølgning på beslutninger fra tidligere møder.

Beslutning

Erhvervsrådet tog til efterretning,

- at, mødernes form foreløbig er digital på grund af COVID-19 restriktioner.

- at, dagens temadrøftelse: Hvordan gør vi byens virksomheder mere grønne, udskydes til det er muligt at mødes fysisk igen.

- at, fokus på grønne virksomheder og bæredygtighed ikke begrænses til én temadrøftelse, men kan belyses på kommende møder.

- at, fremtidige referater kan medtage de vigtigste pointer fra rådets drøftelser i punktform, når det skønnes relevant.

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervsrådet tager redegørelsen til efterretning.

Sagsfremstilling

Dagens møde:

Dagens møde er udskudt fra 8. december 2020.

Mødet i september blev af coronahensyn omlagt til et digitalt møde. Det gør sig desværre også gældende for dette møde, som afholdes i Teams. Af samme årsag er der p.t. ikke gjort yderligere for at finde virksomheder, der vil lægge lokaler til Erhvervsrådets møder.

Udskudt temadrøftelse: Hvordan gør vi byens virksomheder mere grønne?

Det udskudte tema er programsat på dette møde.

open
Pkt. 3 Opfølgning på uddeling af erhvervspriser

Overskrift

Opfølgning på uddeling af erhvervspriser 2020

Resume

Årets erhvervspriser blev af corona-hensyn uddelt den 4. november hos La Oficina ved et lukket arrangement forbeholdt de nominerede.

Beslutning

Erhvervsrådet tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

Det indstilles, at Frederiksberg Erhvervsråd tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Uddelingen af Frederiksberg Erhvervspriser 2020 blev i år et lukket, lille arrangement i coronaens tegn med mundbind og afstand. Restriktioner og adgangsbegrænsning til trods gav alle deltagerne udtryk for, at det var en rigtig vellykket begivenhed.

Arrangementet blev holdt i La Oficinas hyggelige lokaler, og de nominerede blev præsenteret med hver sin lille film, og hele prisuddelingen blev filmet, og efterfølgende lagt på Frederiksberg Kommunes sociale medier i en lille video, som også er blevet sendt til alle nominerede, der selvfølgelig også har fået deres egne film, som de kunne bruge på egne sociale medier.

Frederiksberg Bladets omtale af prisuddelingen kan læses og ses ved at følge linkene herunder. Op til prisuddelingen havde avisen også et portræt af kunstneren bag bronzeskulpturerne, der uddeles til prisvinderne.

Årets erhvervspriser uddelt: Der var strikkeopskrifter og solenergi på Menyen | ugeavisen.dk

https://www.facebook.com/frederiksbergbladet/posts/4035258399820797

Alle præsentationer kan ses på Frederiksberg.dk

Frederiksberg Erhvervspriser

open
Pkt. 4 Hvordan gør vi Frederiksbergs virksomheder mere grønne

Overskrift

Hvordan gør vi byens virksomheder mere grønne?

Resume

Hvordan gør vi byens virksomheder mere grønne? På mødet præsenteres ideerne bag det kommende bæredygtighedslaboratorium på Station, som inspiration til drøftelsen.

Beslutning

Erhvervsrådet tog orienteringen om, at temadrøftelsen bliver udskudt til det igen er muligt at mødes fysisk til efterretning.

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervsrådet drøfter emnet.

Sagsfremstilling

Erhvervsrådet har ønsket at drøfte, hvordan byens virksomheder bliver mere grønne.

Dagens drøftelse tager udgangspunkt i tankerne bag Bæredygtighedsrådet, og mulighederne for at bruge det kommende Bæredygtighedslaboratorium som motoren i bestræbelserne på at at inddrage alle byens aktører i det bæredygtige arbejde.

Erhvervsrådets ideer og bidrag er væsentlige - ikke mindst i forhold til at folde perspektiverne mere bredt ud. Temaet er bredt og mangfoldigt, og kan med fordel drøftes tilbagevendende i rådet, som en kontinuerlig del af arbejdet med at gøre byen mere bæredygtig.

open
Pkt. 5 Erhvervsklimaundersøgelser 2020

Overskrift

Erhvervsklimaundersøgelser 2020

Resume

Dansk Byggeri og DI udsender årligt erhvervsklimaundersøgelser om de enkelte kommuner. Dansk Byggeris undersøgelse kom i juni, og DI's kommer normalt i september, men på grund af corona er den først offentliggjort 30. november. Frederiksberg Kommune er gået pænt frem i begge undersøgelser i 2020.

Beslutning

Erhvervsrådet tog gennemgangen af erhvervsklimaundersøgelserne til efterretning og besluttede,

- at, der som tidligere besluttet følges op på udviklingen af byggesagsbehandlingen på det kommende møde i marts.

- at, kommunens nye indkøbspolitik ligeledes præsenteres på det kommende møde i marts.

- at, forvaltningen bedes undersøge hos DI, hvorfor kommunen får dårlige placeringer i miljøsagsbehandlingen.

Erhvervsrådet drøftede endvidere:

- at, det er uhensigtsmæssigt, at medlemmer af Erhvervsrådet markerer sig offentligt med synspunkter om erhvervsklimaundersøgelserne, der strider mod rådets generelle holdning.

- at, de bredere drøftelser om den grønne dagsorden tages på den udskudte temadrøftelse, som forventes gennemført på mødet i juni.

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervsrådet drøfter erhvervsklimaundersøgelserne 2020, og drøfter mulighederne for yderligere forbedringer af placeringerne med henblik på eventuelle bemærkninger til den efterfølgende forelæggelse for Magistraten.

Sagsfremstilling

Sidste år blev erhvervsklimaundersøgelserne gennemgået detaljeret i Erhvervsrådet og i Magistraten med henblik på, hvordan Frederiksberg Kommune kunne forbedre sin placering i begge analyser på de områder, hvor kommunen har mulighed for at gøre det.

Her pegede Erhvervsrådet på behovet for at styrke kommunikationen til virksomhederne om Frederiksberg Kommunes erhvervsmæssige indsatser, idet især DI's undersøgelse er en image-undersøgelse. Der blev også peget på, at de fremtidige fremlæggelser af erhvervsklimaundersøgelserne skal vurderes i et samlet hovedstadsperspektiv.

På erhvervsrådsmødet vil resultatet af både Dansk Byggeris og DI's undersøgelse kort blive gennemgået med markering af de vigtigste pointer, og med afsæt i erhvervsrådets konklusioner, hvilket blandt andet betyder en sammenligning med de øvrige hovedstadskommuner.

Hovedkonklusionen i begge undersøgelser er, at Frederiksberg går markant og nogenlunde parallelt frem i begge undersøgelser. Således går Frederiksberg frem fra plads nr. 51 i 2019 i Dansk Byggeris undersøgelse til plads nr. 30 i 2020. I DIs undersøgelse er de tilsvarende tal fra plads nr. 49 i 2019 til 34 i 2020.

Dansk Byggeris undersøgelse vedlægges som bilag 1 og DI's som bilag 2 og forvaltningen vil på mødet give erhvervsrådet et kort overblik over de væsentligste tendenser i begge undersøgelser.

Behandling

Erhvervsråd 8. december 2020, efterfølgende Magistraten.

BILAG 1 - Dansk Byggeris undersøgelse 2020 - Frb
BILAG 2 - DI's erhvervsklimaundersøgelse 2020
open
Pkt. 6 Implementering af handleplan for Røgfri generation

Overskrift

Implementering af handleplan for Røgfri generation

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2019, at der skal ske en fokuseret og tværgående indsats rettet mod børn og unge med størst effekt for at sikre en røgfri generation i 2030. I den forbindelse blev der vedtaget en handleplan og en ny rygepolitik, der trådte i kraft den 1. januar 2020. Den 9. november 2020 tog Magistraten implementering af handleplanen for Røgfri generation til efterretning og bad om at få sagen drøftet i Erhvervsrådet.

Beslutning

Erhvervsrådet drøftede kort handlingsplanen, og rådets medlemmer blev opfordret til at kontakte forvaltningen, såfremt de ønskede uddybende information om kommunens erfaringer med røgfri arbejdsplads eller havde gode råd til, hvordan kommunen kan komme erhvervslivet i møde i forhold til en røgfri indsats.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Erhvervsrådet drøfter implementeringen af handleplan for Røgfri generation med fokus på indsats 14: Røgfri ikke-kommunale arbejdspladser på Frederiksberg.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2019, at der skal ske en fokuseret og tværgående indsats rettet mod børn og unge med størst effekt for at sikre en røgfri generation i 2030. I den forbindelse blev der vedtaget en handleplan og en ny rygepolitik, der trådte i kraft den 1. januar 2020. Den 9. november 2020 tog Magistraten implementering af handleplanen for Røgfri generation til efterretning og bad om at få sagen drøftet i Erhvervsrådet.

Handleplanen indeholder en række indsatser, hvor implementeringen kan ske i dialog og samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og detailhandel og virksomheder:

  • Mindre synlige tobaksvarer i butikker og kiosker (Indsats 13)
  • Røgfri ikke-kommunale arbejdspladser på Frederiksberg (Indsats 14)
  • Skærpet opfølgning vedr. aldersgrænse for at købe tobak (Indsats 15)

National handleplan mod børn og unges rygning (Indsats 13 og 15)

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgik i december 2019 en aftale om en handleplan mod børn og unges rygning. Handleplanen indeholder bl.a. forslag om, at tobak ikke må være synlig i butikkerne, reklameforbuddet skærpes, og at pakkerne skal gøres neutrale. Handleplanen indeholder også forslag om styrket alderskontrol og strengere straf ved salg af tobak til unge under 18 år.

Lovforslaget forventes vedtaget den 3. december 2020, hvilket vil berøre indsats 13 og 15 i den kommunale handleplan.

Røgfri ikke-kommunale arbejdspladser på Frederiksberg (Indsats 14)

Frederiksberg Kommune ønsker at understøtte røgfri ikke-kommunale arbejdspladser. Bl.a. ved at udveksle erfaringer fra indførelse af røgfri arbejdsdag på en lang række af de kommunale institutioner samt formidle diverse oplysningsmateriale til virksomheder, foreninger m.v.

Med henblik på at mindske ulighed i sundhed vil Frederiksberg Kommune i 2021 have særligt fokus på mænd og kortuddannede. Der vil bl.a. blive en målrettet rekrutteringsindsats til rygestopkurser til mænd; bl.a. via arbejdspladser med mange kortuddannede mænd.

Bilag 1 Røgfri Generation. Handleplan.
open
Pkt. 7 Vækst og jobskabelse 2021

Overskrift

Vækst og jobskabelse 2021

Resume

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget godkendte den 9. november 2021-planen for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats ’Vækst og jobskabelse på Frederiksberg’. Erhvervsrådet drøftede et første udkast til planen på sit møde den 16. juni 2020. Den endelige plan forelægges hermed til orientering og drøftelse i Frederiksberg Erhvervsråd.

Beslutning

Erhvervsrådet tog orienteringen om Jobskabelsesplanen til efterretning, herunder de aktuelle initiativer som følge af COVID-19-krisen.

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervsrådet drøfter den endelige plan for den virksomhedsrettede indsats ’Vækst og jobskabelse på Frederiksberg 2021’.

Sagsfremstilling

Vækst og jobskabelsesplanen revideres årligt med henblik på at beskrive det kommende års fokusområder for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. Et første planudkast blev drøftet af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmødet den 8. juni 2020 (pkt. 44), hvorefter udvalget sendte planudkastet i høring i Frederiksberg Erhvervsråd. Et endeligt planudkast, hvor Erhvervsrådets input fra rådets møde den 16. juni 2020 er blevet indarbejdet, blev godkendt af arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 9. november 2020 (pkt. 73). I den forbindelse godkendte udvalget, at den endelige plan sendes til orientering i Frederiksberg Erhvervsråd, se bilag 1.

Planens strategiske udgangspunkt og målsætninger

Den overordnede målsætning med planen videreføres fra de senere års planer:

  • At skabe flere job for frederiksbergborgere på Frederiksberg og i hovedstadsområdet ved at understøtte virksomhedernes rammevilkår, arbejdskraftbehov og potentialer for økonomisk, social og bæredygtig vækst.

Vækst og jobskabelse udgør sammen med Frederiksberg Kommunes Erhvervsstrategi 2018-2021 kommunens planer for at understøtte vækstdagsordenen. Indsatserne i Vækst og jobskabelse hænger således tæt sammen med at forbedre de rammevilkår, som kommunen stiller til rådighed for virksomhederne om bedre erhvervsservice, nemmere adgang til kvalificeret arbejdskraft mv.

I tæt sammenhæng hermed tager planen udgangspunkt i den strategiske retning om ”Job i fokus”. Det betyder, at virksomhedernes konkrete arbejdskraftbehov og vækstmuligheder er det styrende princip for tilrettelæggelsen af kommunens beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, tager udgangspunkt i viden om virksomhedernes arbejdskraftbehov og vækstmuligheder, fordi borgerens hurtigste vej til et arbejde går derhen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft findes.

Det bemærkes i den forbindelse, at det indgik ved Erhvervsrådets drøftelse af planudkastet den 16. juni 2020, at Jobcenterets henvendelser til virksomhederne ofte er meget fokuseret på vækst, hvilket ikke altid taler ind i den enkelte virksomhedsejers konkrete udfordringer eller planer for virksomheden, hvor man fx er i en konsolideringsfase eller lignende. På baggrund af drøftelsen i Erhvervsrådet er det endelige planudkast tilrettet, så det fremstå mere tydeligt, at den hjælp, Jobcenteret tilbyder virksomhederne, ikke alene er fokuseret mod vækstpotentialer, men også er rettet mod forbedring af rammevilkår i det hele taget i form af let adgang til arbejdskraft mv.

Vækst og jobskabelse i genopretningen af arbejdsmarkedet ovenpå corona

Social og bæredygtig vækst er blandt de områder, der er særligt fokus på, ligesom et stærkt arbejdsmarked er en vigtig del af grundlaget for den socialt bæredygtige by. Dermed er Vækst og jobskabelse 2021 ét af de greb, Frederiksberg Kommune tager i anvendelse for at komme godt igennem genopretning af bæredygtige sociale og økonomiske aktiviteter i byen og kommunen efter den omfattende nedlukning af store dele af arbejdsmarkedet som følge af coronakrisen i første halvår 2020, den delvise genåbning henover sommeren og den gradvise nedlukning i efteråret 2020.

Det centrale omdrejningspunkt for Vækst og jobskabelse 2021 er således genopretningsfasen, hvor . den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats skal bidrage til at understøtte virksomhedernes rammevilkår og vækst og dermed til genopretningen af arbejdsmarkedet.

Et gennemgående tema for den samlede beskæftigelsesindsats i 2021 vil være hurtig tilbagevenden til beskæftigelse for de borgere, der er blevet arbejdsløse som følge af corona-krisen. Dette er særligt vigtigt for at forebygge langtidsledighed, som har store omkostninger for den ledige og for samfundet. Opgaven handler særligt om at sikre, at dagpengemodtagere kommer tilbage til job hurtigst muligt, også selvom det kan indebære et brancheskift, og at de unge enten får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller går uddannelsesvejen og dermed bliver bedre rustet til at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Fokus på hurtig tilbagevenden bekræftes i aftalen om Frederiksberg Kommunes budget for 2021 og 2022 mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance, hvor aftalepartierne ”er enige om, at der skal være ekstra fokus på ledige borgere, som er tættest på arbejdsmarkedet, fordi det er dem, der i første omgang bliver hårdest ramt af coronakrisen. Men det må ikke gå ud over de svageste borgere i beskæftigelsesindsatsen.”

I forlængelse heraf skal Vækst og jobskabelse 2021 medvirke til, at Frederiksberg Kommune hurtigst muligt er tilbage på det baseline-niveau, som de lokale arbejdsmarkedsnøgletal var på i februar 2020, dvs. før nedlukningen. Konkrete indikatorer for indfrielsen af denne målsætning (bruttoledighed mv.) fastsættes i Beskæftigelsesplanen for 2021, som behandles af kommunalbestyrelsen den 7. december 2020.

Fokusområder

Den overordnede ambition med planen Vækst og jobskabelse er at skabe sammenhæng mellem målsætninger og indsatser til gavn for virksomhedernes vækstpotentialer og jobskabelse,. Den strategiske tilgang om ”Job i fokus” går på tværs af hele Arbejdsmarkedsafdelingens arbejde med ledige borgere. I den kommende periode vil denne tilgang i særlig grad blive udfoldet og udviklet på følgende fire fokusområder:

  1. Virksomheds- og rekrutteringsservice
  2. Internationalisering
  3. Iværksætteri og digitalisering
  4. Social og bæredygtig vækst

I forhold til fokusområde 1 - Virksomheds- og rekrutteringsservice - forventes betydningen af uddannelse og brancheskifteforløb at blive forstærket i lyset af corona-krisen. Også ved Erhvervsrådets drøftelse af planudkastet den 16. juni 2020 blev der lagt vægt på dette tema, hvilket er afspejlet i den endelige plan. I lyset af corona-krisen vil der således være særligt fokus på at understøtte uddannet arbejdskraft til brancher med behov og herunder udbrede kendskabet til og anvendelsen af de styrkede initiativer til opkvalificering, som indgår i de politiske aftaler indgået mellem regeringen og flertal i Folketinget i juni 2020.

Behandling

Frederiksberg Erhvervsråd den 20.januar 2021.

Bilag 1 Vækst og jobsskabelse på Frederiksberg 2021(final)
open
Pkt. 8 Kommunikation fra mødet

Overskrift

Kommunikation fra mødet

Resume

Erhvervsrådet har besluttet, at der skal være et fast punkt om kommunikation på mødet, og at forvaltningen skal udarbejde en indstilling til rådet om, hvad der foreslås kommunikeret.

Beslutning

Erhvervsrådet besluttede, at der på baggrund af mødets udsættelse ikke var et aktuelt behov for at kommunikere fra dette møde, da de nævnte punkter allerede var kommunikeret i december.

Sagsfremstilling

Forvaltningen foreslår, at erhvervsrådet kommunikerer om:

Erhvervsklimaundersøgelserne

Frederiksberg Kommune planlægger nyhedsbrev med følgende emner til udsendelse efter erhvervsrådsmødet:

- Erhvervsklimaundersøgelserne

- Detailhandelsanalysen

- Julehilsen fra BM til virksomhederne

- Efteromtale af erhvervspriserne

- Kurser fra Erhvervshus Hovedstaden

- Efteromtale af digitalt vækstforløb for virksomhederne (FEF)

- Røgfri generation

open
Pkt. 9 Kommende møder

Overskrift

Kommende møder i Erhvervsrådet

Resume

Erhvervsrådet skal tage stilling til mødeplanen for 2021

Beslutning

Erhvervsrådet tog kommende møder til efterretning.

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervsrådet godkender forslag til mødeplan for 2021, og foreslår emner til behandling.

Sagsfremstilling

Forslag til mødeplan for 2021 i Frederiksberg Erhvervsråd:

Fredag den 12. marts kl. 9.00 - 10.30

Tirsdag den 8. juni kl. 9.00 - 10.30

Onsdag den 8. september kl. 16.00 - 20.00

Onsdag den 8. december kl. 9.00 - 10.30

Erhvervsrådet vil snarest efter mødet blive indkaldt til de fire møder via outlook.

Oplysninger om øvrige planlagte og kommende arrangementer:

På grund af coronaen er der endnu ikke planlagt fysiske erhvervsarrangementer i 2021. Nytårskuren, som oprindelig var planlagt den 6. januar 2021, er desværre aflyst. Det er ikke muligt at afholde store netværksmøder med de nuværende begrænsninger på grund af corona.

Datoen for Erhvervstræffet i 2021 er endnu ikke fastlagt. Rådet informeres, når der foreligger en dato.

Emner til drøftelse:

På tidligere møder i Erhvervsrådet er det besluttet at drøfte følgende emner på de kommende møder, enten som en temadrøftelse eller som et almindeligt dagsordenpunkt:

- Hvordan gør vi byens virksomheder mere grønne? (Dialogen indledes på dagens møde)

- Mobilitet og elløbehjul

- Hospitalsgrunden og erhvervslokaler

- Kampagnen Røgfri Generation (Behandles på dagens møde)

- Parkering på Frederiksberg

- Udbud og Indkøb i Frederiksberg Kommune

- Frederiksberg som Bæredygtighedslaboratorium (Behandles på dagens møde)

- Styrkelse af fælles kommunikation ved fælles hashtag, fx #voresfrb #hovedstadensgrønnehjerte

open
Pkt. 10 Eventuelt

Overskrift

Eventuelt

Beslutning

Borgmesteren orienterede om, at Vibeke Qvist, der repræsenterer Centerforeningen i Frederiksberg Centret, udtræder af rådet på grund af jobskifte.

open
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Abonnér

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Læs højt
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21