Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 16. november 2020 kl. 19:00 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til børneudvalget.

"Det Radikale Venstre ved kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick, kommunalbestyrelsesmedlem, Ruben Kidde og rådmand Lone Loklindt og Socialdemokratiet ved 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Gunvor Wibroe, Sine Heltberg og Malte Mathies Løcke foreslår, at Frederiksberg tilslutter sig initiativet Børnevenlig By & Kommune i regi af UNICEF Danmark.

Motivation:

Tilslutning til initiativet Børnevenlig By og Kommune flugter og understøtter med det igangværende arbejde med "Frederiksbergstrategien", som bl.a. indeholder formuleringer som "VISION Frederiksberg skal være en mangfoldig og tryg by, som rummer muligheder for alle borgere, uanset hvor de er i livet, og som giver alle byens børn de bedste forudsætninger for at blive kompetente, robuste og livsduelige voksne."

En tilslutning til initiativet vil bibringe Frederiksberg en afprøvet systematik (Billund og Aalborg) og en situationsanalyse om børns rettigheder lokalt samt en handlingsplan med specifikke nedslagsområder, som politisk og administrativt giver Frederiksberg et roadmap for indsatsen med at give børn netop de forudsætninger, som Frederiksbergstrategien lægger op til.

UNICEF har netop anerkendt Billund som første Børnevenlig By ud fra de internationale standarder og metoder. Aalborg havde kick-off i sidste uge og starter nu deres proces og handlingsplan på vej mod at blive Børnevenlig By & Kommune. Det tager typisk 2-4 år at nå i land. Væsentlige faktorer er børneinddragelse, udbredelse af børns rettigheder og ikke-diskrimination.

Yderligere information om initiativet er vedhæftet og indsat nedenfor.

https://youtu.be/t4D0TurOra8

https://www.unicef.dk/boernevenlige-byer/

https://childfriendlycities.org/initiatives/

https://www.dr.dk/ultra/ultranyt/danmarks-foerste-boernevenlige-er-fundet

https://youtu.be/AkeFMyzTmig"

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten.

"Forslag om at rådhuset stiller lys i alle vinduer den 4. maj for at mindes Frihedskampen og de frederiksbergborgere, der tog del i den.

Motivation:

Frihedskampen har spillet en central rolle i Frederiksbergs nyere historie, og mange frederiksbergborgere deltog selv i modstandsarbejdet. Mindet om Frihedskampen står stadig klart frem i mange frederiksbergborgeres sind, hvorfor utallige vinduer i byen hvert år lyser op med stearinlys på den 4. maj. Socialdemokratiet foreslår derfor, at Frederiksberg mindes frihedskampen ved årligt at opstille lys i rådhusets vinduer. Dette gøres i forvejen på Christiansborg, og en lignende løsning bør være mulig på Frederiksberg."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til børneudvalget.

"Beslutningsforslag om dispensationsordning

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Thomas Baark og David Munis Zepernick og rådmand Lone Loklindt foreslår at oprette en dispensationsordning, som tager hensyn til familier, der har børn på tværs af kommunegrænsen, så søskende ikke skilles ad.

Formålet med forslaget er at give en dispensationsmulighed, så det fåtal af forældre, der bor i andre kommuner end Frederiksberg og har et ældre barn indmeldt i et dagtilbud i kommunen, kan skrive deres barn på ventelisten til dagtilbudsplads i Frederiksberg Kommune.

Begrundelse

De fleste forældre vil foretrække, at børnene går i institution samme sted. Det mener vi bør tilstræbes. Da der skønsmæssigt er tale om et fåtal af familier, er det forventningen, at forslaget kan rummes inden for de rammer, der gælder, om at der skal være tilstrækkeligt med pladser til kommunens egne børn."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til undervisningsudvalget.

"Forslag om udvikling af et digitalt undervisningsmateriale om vacciner

Med Coronakrisen er sundhed, vacciner og fake news blevet forsidestof og noget, som både børn og voksne taler om og forholder sig til. Derfor vurderes emnet at være højaktuelt at undervise i. Da der mangler veldokumenteret undervisningsmateriale foreslås det, at Frederiksberg Kommune med afsæt i vedhæftede projektbeskrivelse går sammen med private parter om at udvikle et godt materiale.

Motivation

Det Radikale Venstre (David Munis Zepernick, Lone Loklindt og Thomas Baark) og Socialdemokraterne (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malthe Mathies Løcke og Gunvor Wibroe) foreslår, at forvaltningen hurtigst muligt og inden udgangen af november fremsender vedhæftede tilbud om at blive testklasse for Alinea, Egmont-fonden, Røde Kors m.fl. om udvikling af et digitalt undervisningsmateriale om vacciner til kommunens skoler, og beder om et hurtigt svar, således at der kan gives en tilbagemelding hurtigst muligt i indeværende år.

Såfremt mindst én skole vælger at takke ja, og såfremt det færdige materiale opnår en kvalitet, som Frederiksberg Kommune kan stå inde for, foreslår vi, at Frederiksberg aktivt promoverer projektet ved f.eks. at gøre skoler i kommunen opmærksomme på forløbene, når de udkommer.

Da vacciner ikke tidligere har været et så højtprioriteret emne, og der ikke er en solid grundviden om emnet som undervisningsmateriale, er der behov for, at børn og unge klædes ordentligt på. Udover diskussioner om vacciner mod Corona, kan materialer tage udgangspunkt i tidligere sager, fx. da der opstod misforståelser og rygtedannelser, som f.eks. modarbejdede myndighedernes indsat i forbindelse med udbredelsen af HPV-vaccinen."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten.

"Forslag:

Det Radikale Venstre ved kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick, rådmand Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Baark og SF ved rådmand Balder Mørk Andersen foreslår, at Frederiksberg Kommune opsiger kommunens samarbejde med Nordea Bank, såfremt Nordea Bank ikke styrker sin hvidvask-etiske kontrol og fravælger de transaktioner i regi af JP/Politikens Hus, som Politikens egne journalister har dokumenteret har forbindelse til hvidvask, kvindehandel og organiseret kriminalitet.

Motivation:

Frederiksberg har som den tredje kommune i Danmark underskrevet charter for skattelyfri kommune og har på den baggrund oktober 2019 opsagt samarbejdet med Danske Bank med reference til hvidvask etik og uoverensstemmelsen mellem bankens forretningsetik og de værdier, som Frederiksberg med tiltrædelsen af charteret bekender sig til. Frederiksberg Kommune har efterfølgende samlet langt hovedparten af sine bankforretninger hos Nordea.

Nordea Bank har imidlertid i foråret, som afsløret af den Cavlingvindende journalist, Olav Hergel, aktivt tilvalgt en række tvivlsomme bankforretninger i regi af JP/Politikens Hus. Der er tale om bankforretninger med dokumenteret relation til hvidvask, kvindehandel og organiseret kriminalitet, som tidligere håndteredes af Danske Bank, men som Danske Banks hvidvasketiske komité har meddelt JP/Politikens Hus, at Danske Bank ikke længere vil håndtere, da JP/Politikens Hus ikke kan sandsynliggøre, at pengene kommer fra legale forretninger. Nordea har således aktivt og bevidst tilvalgt forretninger, som kun kan tolkes således, at Nordeas forretningsetik, når det gælder hvidvask, er signifikant dårligere end Danske Banks.

Olav Hergels afslørende artikler:

https://politiken.dk/kultur/medier/art7935447/Bag-massageannoncerne-i-Ekstra-Bladet-gemmer-der-sig-klamme-huse-mug-og-menneskehandel

https://politiken.dk/indland/art7963560/JPPolitikens-Hus-tjener-penge-p%C3%A5-Madam-Sofia.-Hun-solgte-sex-for-at-afbetale-g%C3%A6ld-p%C3%A5-30.000-euro

https://politiken.dk/kultur/medier/art7938785/Kvindesamfund-%C2%BBFor-os-at-se-driver-JPPolitikens-Hus-en-forretning-der-ser-noget-lyssky-ud%C2%AB"

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til ældre- og omsorgsudvalget og kultur- og fritidsudvalget.

"Forslag til kommunalbestyrelsen

Enhedslisten vil foreslå, at den besluttede reduktion i klippekortsordningen, så beboere i plejeboliger får færre klip, udskydes et år, og at udgiften finansieres via aflysning af ældrekoncerterne i januar 2021.

Begrundelse

Enhedslisten er generelt imod den besparelse på plejebolig-beboeres klippekort, der er indeholdt i budgetforliget for 2021 og 22. Som man kunne se af kommentarerne til årets budgetforslag, er det en kritik, der støttes ikke bare af Ældrerådet, men også af Ældresagen og af MED og beboerrådene på de fleste plejecentre. Hovedkritikken går på, at når der skæres ned på klippekortordningen får beboerne færre muligheder for at komme ud af "huset" og færre muligheder for at deltage i kulturelle aktiviteter. Covid-19 har gjort reduktionen endnu mere uheldig, da det er blevet endnu vanskeligere at deltage i sådanne aktiviteter. Derfor giver det god mening at benytte sig af den besparelse, der ligeledes pga. Corid-19 opstår ved at ældrekoncerterne aflyses. Hvis ikke udskydelsen kan finansieres fuldt ud via en "solidarisk omdisponering" af det sparede beløb, kunne de resterende midler findes ved 3. forventede regnskab."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til kultur- og fritidsudvalget og by- og miljøudvalget.

"Forslag til kommunalbestyrelsen

Enhedslisten vil foreslå, at den renovering af kunstgræsbaner, der er vedtaget i forbindelse med budget 2021-22, udføres som en delvis tilbageføring til normale græsbaner, evt. med indvævning af kunstgræs i begrænsede områder, eller alternativt stilles i bero indtil EU's kommende regler og anbefalinger om etablering og brug af kunstgræsbaner offentliggøres.

Begrundelse

Kunstgræsbaner har vist sig at medføre omfattende forurening af mikroplast i naturen, som det ikke hidtil er lykkedes at komme til livs. En del af denne mikroplast kan være skadelig, når den optages i naturlige organismer, en andel del kan, via kloakkerne, ende i slam på rensningsanlæg og enten brændes eller spredes på marker. I de første år efter nyanlæg udvaskes der desuden skadelige stoffer til grundvandet, samtidig med at disse stoffer kan optages via luft eller hud af voksne og børn, der kommer i berøring med det. EU mistænker flere af disse stoffer, der bl.a. omfatter blødgøringsmidler, for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. EU har derfor nye direktivforslag i høring, som yderligere vil begrænse brugen af granulat i kunstgræsbaner. Samtidig bidrager kunstgræsbaner til kommunens CO2 aftryk (modsat naturgræs som vil reducere CO2-aftrykket) og bidrager til varmeø-effekten i byen. Der er således al mulig grund til at reducere arealet med kunstgræs og ingen grund til at samtlige fodboldbaner og grønne områder omkring skoler mm. beklædes med kunstgræs."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til bolig- og ejendomsudvalget.

"Forslag om akutte vedligeholdelsesarbejder på kommunens beboelsesejendomme

Enhedslisten og Socialdemokratiet foreslår:

• At der hurtigst muligt foretages en besigtigelse og gennemgang af de kommunale beboelsesejendomme (samt tilhørende udearealer) med henblik på at registrere de mest akutte vedligeholdelsesmangler.
• At de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder igangsættes, umiddelbart efter at registreringen på den pågældende ejendom har fundet sted.
• At de akutte vedligeholdelsesmangler, der kan være til direkte fare for beboernes sikkerhed og sundhed, prioriteres som de første.

Begrundelse

Som udlejer har Frederiksberg Kommune et særligt ansvar for at de bygnings- og vedligeholdelsesmæssige forhold i vores egne ejendomme er forsvarlige. Dette ansvar gælder i særlig høj grad de kommunale beboelsesejendomme – som er rammen for mange hundrede borgeres liv og hjem.

Det kan dog konstateres, at der gennem en årrække ikke har været prioriteret de ressourcer, der skal til for løbende at holde ejendommene i en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig stand.

Der er ofte tale om vedligeholdelsesmangler og forhold, som burde have været afhjulpet og løst løbende i forbindelse med den løbende drift af kommunens beboelsesejendomme. Dette udgør en potentiel sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for de borgere, der bor og færdes på kommunens ejendomme.

Derfor foreslår Enhedslisten og Socialdemokratiet, at der tages hånd om disse mangler og forhold straks."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til socialudvalget.

"Forslag

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår, at udsatte borgere kan få dækket alle udgifter i forbindelse med tandlægebehandling.

Begrundelse

Undersøgelser viser, at antallet af besøg hos tandlægen afhænger af, hvor meget der står på bankbogen, og at en lavere indkomst og kortere uddannelse betyder færre tandlægebesøg. Det kan have store konsekvenser for det enkelte menneske. For færre tandlægebesøg og dårlige tænder kan give store problemer som akutte smerter, svækkede eller manglende tænder, underernæring og en række følgesygdomme, som i værste fald kan have fatale konsekvenser.

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker større lighed i sundhed, herunder lige adgang til tandbehandling, og foreslår derfor, at kontanthjælpsmodtagere med flere får dækket alle udgifter i forbindelse med tandlægebehandling. Konkret foreslår vi en udvidelse af kommunens omsorgstandpleje, så den kan behandle en bredere gruppe af økonomisk udsatte borgere end i dag.

Tandsundhed er et af de steder, hvor den sociale ulighed i sundhed er allerstørst. Selvom man kan få tilskud, risikerer man stadig af stå med en egenbetaling på flere tusinde kroner. Penge som man ikke har, når man for eksempel er på kontanthjælp. Derfor fravælger økonomisk udsatte mennesker ofte en ellers nødvendig tandbehandling.

Hvis man ønsker større lighed i sundhed, er lige adgang til tandbehandling essentiel. Derfor foreslår Socialdemokratiet og Enhedslisten, at udsatte borgere kan få dækket alle udgifter i forbindelse med tandlægebehandling."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Forslag om beskyttelse af Frederiksbergs grundvand

Forslag om at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til miljøministeren og folketingets miljøudvalg med henblik på, at Frederiksberg får tilladelse til selv at overtage opgaven med at beskytte Frederiksbergs grundvand fra Region Hovedstaden.

Begrundelse

Det er ganske unikt for en tæt bebygget by som Frederiksberg, at der stadig kan hentes så meget grundvand op, at det reelt kan slukke tørsten hos op mod halvdelen af Frederiksbergs borgere.

Men vandet er under pres på grund af mange års forurening, og Region Hovedstaden har desværre ikke midlerne til at prioritere den helt afgørende beskyttelse af drikkevandet. Derfor foreslås det, at Frederiksberg overtager opgaven fra regionen og anmoder om tilladelse hertil.

Vores drikkevand er for kostbar en ressource til, at det bliver fanget i bureaukrati og teknik. Det bør endvidere afdækkes, hvorvidt Københavns Kommune tillige ønsker at overtage ansvaret for deres grundvand, og hvordan et samarbejde mellem de to kommuner kan etableres."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Forslag

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg sænker hastigheden til 40 km/t og om muligt 30 km/t på skoleveje, veje med mange børn og ældre samt veje med dårlige oversigtsforhold.

Begrundelse

Venstre, SF og Radikale Venstre på Christiansborg arbejder for, at kommunerne får mulighed for sænke hastigheden til 30 km/t og 40 km/t på veje omkring skoler, i boligkvarterer og på veje med dårlige oversigtsforhold. Borgmestrene i seks nordsjællandske kommuner har tillige sendt et fælles brev til transportministeren med et ønske om at få 40 km/t-zoner nær skoler og i boligområder. Og for nylig fik København efter tovtrækkeri med Københavns Politi tilladelse fra Transportministeriet til at etablere lokale hastighedsgrænser på 40 km/t i Holmbladsgadekvarteret. Begrundelsen fra Transportministeriet til at give tilladelse til 40 km/t-zoner var bl.a. en høj koncentration af børne- og ældreinstitutioner samt dårlige oversigtsforhold på grund af mange parkerede biler og byinventar.

Socialdemokratiet har allerede stillet forslag om at etablere hastighedsdæmpende tiltag som vejbump med henblik på at sænke hastigheden for at øge sikkerhed og tryghed på vejene på Frederiksberg, og sammen med Enhedslisten foreslår vi derfor, at Frederiksberg i dialog med politiet og Transportministeriet vedtager at sænke hastigheden til 40 km/t og om muligt 30 km/t på skoleveje, veje med mange børn og ældre samt på veje med dårlige oversigtsforhold for trafikanter og forgængere."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Forslag

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune udvikler en handleplan med konkrete tiltag til at bekæmpe cykeltyverier på Frederiksberg.

Begrundelse

Sidste år blev der anmeldt over 46.000 cykeltyverier i Danmark. Langt de fleste tyverier sker desværre i hovedstadsområdet herunder Frederiksberg. Frederiksberg har en målsætning om at være Danmarks mest cyklende by, hvor det skal være attraktivt og trygt at være cyklist. At have en målsætning om at være en cykelby handler udover om mere og bedre cykelinfrastruktur også om at dæmme op for antallet af cykeltyverier i kommunen. Politiet har en helt central rolle i forhold til opklaring af cykeltyverier, men ifølge Cyklistforbundet kan man fra kommunal side gøre det sværere for cykeltyvene ved bl.a. at teste nye typer af "tyverisikret" cykelparkering. Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker derfor, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med aktører som politiet og Cyklistforbundet udvikler en handleplan med konkrete initiativer til at dæmme op for de mange cykeltyverier på Frederiksberg."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Gør hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden

Radikale Venstre ønsker at højne trafiksikkerheden. Vi foreslår derfor, at Frederiksberg Kommune anmoder Københavns Politi om at indføre hastighedsbegrænsning på 40 km/timen i hele kommunen undtagen statsveje som Bispeengbuen. Formålet er at sænke antallet af ulykker blandt fodgængere og cyklister. Københavns Kommune har netop fået medhold fra Trafikministeriet til at indføre 40 km/t-zoner, selvom politiet først sagde nej.

Undersøgelser viser, at hastighedsbegrænsning giver roligere kørsel og dermed også mindre støj og mindre luftforurening, især hvis der indføres grønne bølger. Det ændrer formentlig ikke stort på fremkommeligheden, idet mange steder på Frederiksberg i forvejen er præget af køkørsel i travle perioder, men det vil konkrete trafikundersøgelser eller pilotforsøg kunne afdække.

Begrundelse:

I den seneste rapport "Trafikuheld på Frederiksberg 2019" fremgår det tydeligt, at de svage trafikanter, fodgængere og cyklister, udgør henholdsvis 12 og 64 procent af de tilskadekomne i trafikken. (sag 303 BMU 2.11.2020) Af sagsfremstillingen fremgår det, "Af de officielle uheldsdata er hastighed dog ikke årsag til de trafikuheld, der sker på Frederiksberg. Hastighedsdæmpende tiltag kan derfor ikke forventes at bidrage til at nedbringe uheldstallet væsentligt, men kan naturligvis være tryghedsskabende."

Det står dog i skærende kontrast til erfaringer fra 40 km hastighedszoner i København og Gladsaxe, hvor mængden af personskadeuheld er faldet mellem 33 og 77 procent. (Politiken 05.11.2020: https://politiken.dk/del/MJ-BQFAAVsjQ)

Trafikministeriets Rapport om mulighederne for lokalt at nedsætte hastighedsgrænserne i tættere bebygget område, marts 2017: https://trafikministeriet.dk/media/2875/arbejdsgrupperapport-om-aendring-af-hastighedscirkulaeret.pdf

Rapporten viser blandt andet, at hastighedsnedsættelsen i Malmø har medført at en lavere gennemsnitshastighed, (fra 52 til 47 km/t), og at man i Holland har positive erfaringer i forhold til antallet af ulykker efter hastighedsnedsættelsen."

(Til udvalgsbehandling)

Resume

Regeringen indgik d. 17. april og 19. juni 2020 sammen med et flertal af Folketingets partier politiske aftaler på ældreområdet, som indbefatter udmøntning af midler til kommunerne over bloktilskuddet som et særtilskud i 2020 på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Midlerne er tilført Frederiksberg Kommune i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet. Denne sag giver en status på anvendelse af midlerne som lovet på møde i ældre- og omsorgsudvalget 15. juni 2020 punkt 49 og 17. august 2020 punkt 63, og der anmodes i sagen om udgiftsbevilling til aktiviteterne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget

1. indstiller, at status på implementering af initiativer i regi af aftaler fra maj og juni 2020 til forbedring af vilkår for svækkede ældre i Frederiksberg Kommune i forbindelse med COVID19-pandemien tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 1,584 mio. kr. i 2020 vedrørende fastholdelse af social kontakt med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet,
3. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,636 mio. kr. i 2020 vedrørende dagsture til plejehjemsbeboere med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet, og
4. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,228 mio. kr. i 2020 vedrørende særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet.

Sagsfremstilling

Regeringen har sammen med et flertal af Folketingets partier indgået to politiske aftaler på ældreområdet, som indbefatter udmøntning af midler til kommunerne over bloktilskuddet som et særtilskud i 2020 på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Bevillingen er givet med henblik på at adressere COVID19-pandemiens sociale konsekvenser for udsatte ældre før sommerferien. Indsatsen er således ikke en reaktion på pandemiens opblussen september 2020. I sagen redegøres således alene for initiativer fra april og juni 2020. Dog har initiativerne i aftalerne værdi i forbindelse med at forbedre vilkårene for svækkede ældre, der er under pres som følge af pandemiens opblussen.

De to aftaler omfatter:

• Aftale af 1. maj 2020 om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19, hvor der er afsat 100 mio. kr. til kommunerne med henblik på nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem under COVID-19. Udvalget blev orienteret om udmøntningen af disse midler på mødet den 15. juni 2020, punkt 49.
• Aftale af 19. juni 2020 om ”sommerpakken”, hvor der er afsat 40 mio. kr. i 2020 til kommunerne med henblik på at give beboere på plejecentre gode udendørsoplevelser i sommerperioden og i efteråret. Udvalget blev orienteret om udmøntningen af disse midler på mødet den 17. august 2020, punkt 63.

Nedenfor beskrives de to aftaler samt implementeringen heraf, hvorefter der giver et samlet overblik over aftalernes økonomiske implikationer for Frederiksberg Kommune.

Aftale af 1. maj – reduktion af udfordringer for sårbare ældre ifm. COVID19-pandemien

Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketinget den 1. maj 2020 indgået ”Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19” jf. bilag 1. Med aftalen afsættes i alt 165 mio. kr. til initiativer, der dels skal mindske udfordringerne for de mest udsatte og sårbare ældre i den kommende tid, og dels skal støtte øvrige ældre, som under COVID-19-pandemien har valgt at isolere sig fra samfundslivet. Aftalen består af i alt seks initiativer, hvor særligt to initiativer var så vigtige (initiativ 1 og 5), at det har været nødvendigt at igangsætte dem umiddelbart efter udmelding i henhold til ønske fra regeringen.

Initiativ 1: Under det første initiativ er der afsat 100 mio. kroner med overskriften ”Nye løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet”. Frederiksberg Kommunes andel af disse midler er 1,584 millioner kroner. Disse midler anvendes til at sikre gode og trygge rammer for besøg og fastholdelse af social kontakt for beboere på plejecentre samt borgere indlagt på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) under COVID19-pandemien. Det er og vil fortsat være en stor opgave for plejecentrene og FKD at understøtte at besøg af pårørende foregår på en tryg og sikker måde efter de gældende retningslinjer, hvilket er en problematik, der aktualiseres af pandemiens opblussen september 2020.

Opgaverne består blandt andet i at træffe aftaler med borgere og pårørende om, hvornår besøget skal finde sted. Borgerne skal følges til de udearealer, hvor besøgene skal foregå. Afhængig af vejret skal beboerne have hjælp til overtøjet kombineret med, at der er behov for yderligere understøttelse under besøget fx at hente noget i boligen. Plejecentrene har derfor anvendt midler til indkøb af afskærmning, pavilloner, let rengørbare havemøbler og parasoller. Derudover anvendes midlerne til flere personaleressourcer.

I forbindelse med besøg skal det sikres, at der er tilstrækkelig adgang til de rette værnemidler til borgere, pårørende og medarbejdere. Derfor har plejecentrene anvendt penge fra aftalen til koordination og transport i forbindelse med værnemidler samt midler til hyppigere rengøring af havemøbler mv. For borgere med demens, angst og andre udfordringer er der behov for en ekstraordinær kommunikationsindsats om, hvordan besøget konkret skal foregå i forhold til at holde afstand, berøring, varighed mm. Dette har været medvirkende til øgede forbrug af personaleressourcer, som aftalen kan finansiere. Før COVID19-pandemien afvikledes de fleste besøg i hverdagene inden kl. 16.00, da det er inden for dette tidsrum, at der er flest medarbejdere til stede. Der opstod imidlertid et stigende pres fra de pårørende om at komme på besøg i aftentimer og i weekenden, hvilket aftalen har frigjort medarbejderressourcer til at adressere. Endeligt har det været muligt at afholde særlige udearrangementer for plejecenterets beboere, hvor kunstnere har optrådt med musik eller sang.

Samlet set vurderer flere af kommunes plejecentre, at midlerne fra aftalen har medført, at hverdagen for beboerne er mere normal i forhold til besøg udefra, end hvad der ellers ville være muligt. Implementeringen af initiativ 1 har fortsat værdi og relevans set i lyset af COVID19-pandemiens opblussen september 2020, hvorfor viden og materiel fortsat er i anvendelse.

Initiativ 5: Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter”. Dette initiativ, hvor der er afsat 15 mio. kr. sigter mod, at svækkede og mindre mobile ældre borgere genoptager motion. Frederiksberg Kommune modtager 228.000 kr. i finansiering i forbindelse med initiativet, som Frederiksberg Sundhedscenter benytter til indsatser over for borgere, der har været igennem et forløb i Sundhedscentret.

Indsatserne spænder vidt fra naturhold i træningshaven, til WebMotion (online live-træning) og træning af aktiv transport, hvor borgerne træner busaf- og påstigning. Derudover har Sundhedscenter etableret en række tilpassede prøvetimer i regi af indsatsen ”Kom og Prøv”, der kanaliserer borgere over i varige motionstilbud i seniorvenlige idrætsforeninger, motionsfællesskaber og aftenskoler.

Aftale af 19. juni – sommerpakke ifm. COVID19

Udgangspunktet for denne aftale (bilag 2) er at facilitere genåbningen af samfundet efter den oprindelige nedlukning som følge af COVID19-pandemien med særlig fokus på svagelige eller udsatte ældre borgere. Aftalen sigter mod plejehjemsbeboere, der over længere tid været afskåret fra besøg og socialt samvær som følge af CVOID19-pandemien. Mere specifikt ønsker regeringen, at kommunerne arrangerer udendørs dagsture for plejehjemsbeboere, så de kan få gode udendørsoplevelser i sommerperioden og i efteråret. Kommunen får mulighed for at få dækket udgifter forbundet med dagsturene, som eksempel transport, bespisning og entrebilletter samt ekstra udgifter forbundet med at overholde de nuværende sundhedsfaglige retningslinjer.

Aftalen afsætter 40 mio. kr. til initiativet i 2020, der udmøntes til kommunerne som et særtilskud. Frederiksberg Kommunes andel af midlerne er 636.000 kr. Forvaltningen har fordelt midlerne til de 12 plejecentre efter antal pladser, og sørget for efterfølgende udmøntning.

For at sikre en hurtig, enkel og smidig udmøntning har det været op til det enkelte plejecenter, hvordan de ville anvende midlerne til dagsture. Dog har det været en forudsætning, at alle beboere skal have haft mulighed for at få tilbud om en dagstur med mindre helt særlige forhold taler imod.

Plejecentrene har på forskellig vis implementeret tilbuddet om dagsture. Eksempelvis har et plejecenter lejet et sommerhus, hvor beboerne har været på dagstur til eller overnattet på beboerferie. Derudover har der været gennemført en række dagsture med buskørsel op ad Strandvejen, dagsture til museum eller til restaurant med henblik på indtagelse af frokost. Dagsture har også gået til Zoologisk Have, Dyrehavsbakken eller fisketur på Øresund. Blandt de adspurgte plejecentre har op til halvdelen af alle beboere været på dagstur i den relativt korte periode,aftalen har fungeret i, hvilket er indikation for en effektiv implementering af aftalen. Det tilstræbes at tilbyde alle beboere tilbud om dagsture, men det vurderes ikke at være realistisk pga. eksempelvis beboeres stærkt nedsat funktionsevne, fremskreden demenssygdom eller beboernes personlige præferencer.

Opfølgning

Sundheds- og ældreministeriet har angivet retningslinjer for tilbagemelding vedrørende anvendelse af midlerne i begge aftaler jf. bilag 3 og bilag 4. Forvaltningen sikrer, at der bliver fulgt op på anvendelse af midlerne inden for retningslinjerne.

Økonomi

Midlerne fra de to aftaler er tilgået kommunen som en del af midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2020. Frederiksberg Kommunes andel af midlerne udgør henholdsvis

• Fastholdelse af social kontakt: 1,584 mio. kr.
• Dagsture til plejehjemsbeboere: 0,636 mio. kr.
• Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter: 0,228 mio. kr.

Midlerne på i alt 2,448 mio. kr. søges med denne sag udgiftsbevilget til ældre- og omsorgsudvalget jf. indsatserne i sagsfremstillingen, finansieret af de modtagne bloktilskudsmidler. Det bemærkes, at kommunens serviceramme er hævet tilsvarende.

Bloktilskudsmidlerne indtægtsbevilges på det finansielle område med modpost på kassen i forbindelse med 3.Forventet regnskab 2020. Udgiftsbevilling til de igangsatte initiativer i denne sag har derfor midlertidigt modpost på kassen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Ældre- og omsorgsudvalget den 26. oktober, magistraten den 2. november og kommunalbestyrelsen den 16. november 2020.

Historik

Indstilling: 26. oktober 2020, pkt. 76:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at status på implementering af initiativer i regi af aftaler fra maj og juni 2020 til forbedring af vilkår for svækkede ældre i Frederiksberg Kommune i forbindelse med COVID19-pandemien tages til efterretning,
2. indstiller, at der i 2020 gives en tillægsdriftsbevilling på 1,584 mio. kr. til udgifter vedrørende fastholdelse af social kontakt med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet,
3. indstiller, at der i 2020 gives en tillægsdriftsbevilling på 0,636 mio. kr. til udgifter vedrørende dagsture til plejehjemsbeboere med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet, og
4. indstiller, at der i 2020 gives en tillægsdriftsbevilling på 0,228 mio. kr. til udgifter vedrørende særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet.

Beslutning fra Ældre- og Omsorgsudvalget_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 76:

Ældre- og omsorgsudvalget

1. indstiller, at status på implementering af initiativer i regi af aftaler fra maj og juni 2020 til forbedring af vilkår for svækkede ældre i Frederiksberg Kommune i forbindelse med COVID19-pandemien tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 1,584 mio. kr. i 2020 vedrørende fastholdelse af social kontakt med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet,
3. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,636 mio. kr. i 2020 vedrørende dagsture til plejehjemsbeboere med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet, og
4. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,228 mio. kr. i 2020 vedrørende særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet.

Indstilling: 2. november 2020, pkt. 383:

Ældre- og omsorgsudvalget

1. indstiller, at status på implementering af initiativer i regi af aftaler fra maj og juni 2020 til forbedring af vilkår for svækkede ældre i Frederiksberg Kommune i forbindelse med COVID19-pandemien tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 1,584 mio. kr. i 2020 vedrørende fastholdelse af social kontakt med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet,
3. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,636 mio. kr. i 2020 vedrørende dagsture til plejehjemsbeboere med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet, og
4. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,228 mio. kr. i 2020 vedrørende særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet.

Beslutning, Magistraten den 2. november 2020, pkt. 383:

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget

1. indstiller, at status på implementering af initiativer i regi af aftaler fra maj og juni 2020 til forbedring af vilkår for svækkede ældre i Frederiksberg Kommune i forbindelse med COVID19-pandemien tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 1,584 mio. kr. i 2020 vedrørende fastholdelse af social kontakt med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet,
3. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,636 mio. kr. i 2020 vedrørende dagsture til plejehjemsbeboere med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet, og
4. indstiller, at der gives en tillægsdriftsbevilling på 0,228 mio. kr. i 2020 vedrørende særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter med midlertidig modpost på kassen, jf. økonomiafsnittet.

Resume

Med denne sag søges der om meddelelse om anlægsbevilling af det afsatte budget på 1,6 mio. kr. årligt i henholdsvis 2020 og 2021 til projektledelse i forbindelse med masterplanen for modernisering af plejeboliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til projektledelse, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Sagsfremstilling

Siden beslutningen i 2006 om at gennemføre en grundlæggende modernisering af plejeboligerne i Frederiksberg Kommune har der været afsat midler til projektledelse. Midlerne skal dække behovet for projektledelse ift. modernisering af plejecentre mv. forbundet med og affødt af plejeboligmasterplanen.

Den samlede masterplan for plejeboligmodernisering omfatter nu etablering eller ombygning af i alt seks plejecentre, samt midlertidig fleksibel kapacitet. Af hensyn til sammenhængen i dette omfattende projekt er der afsat et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt til projektledelse, indtil masterplanen er afsluttet.

Med denne sagsfremstilling søges rådighedsbeløbet til projektledelse for 2020 og 2021 anlægsbevilget, således at der i alt anlægsbevilges 3,2 mio. kr. Masterplanen er et kontinuerligt kørende projekt, og det skal bemærkes, at der derfor allerede er afholdt udgifter til formålet i 2020.

Projektledelsen skal sikre:

• planlægning og forberedelse ift. den samlede moderniseringsplan, buffer-behov mv.
• flytning af plejecentrenes beboere i byggeprocessen med størst mulig tryghed og mindst mulig gene
• indretning af plejecentrene, så de passer ind i kommunens samlede politik og prioriteringer for ældrepleje
• bidrage til udvikling af kommunens politik for ældrepleje, blandt andet med hensyn til kosttilbud til ældre og målretning af tilbud til specifikke ældregrupper, herunder borger- og brugerinddragelse
• håndtere et stigende fokus på anvendelse af ny teknologi ifm. indretning af plejeboliger mm.
• udarbejde og gennemføre kommunikationsplan målrettet beboere og pårørende ift. det enkelte plejecenters modernisering

Udgiften dækker lønomkostninger og overhead til projektleder/-konsulent, midler til indkøb af konsulentbistand fra BBE og eventuelt eksterne parter i det omfang, at disse udgifter ikke konkret er knyttet til et enkelt af anlægsprojekterne. Den ’normale’ projektering og byggeledelse fra BBE finansieres således af midler afsat i de enkelte byggeprojekter. Derudover er der udgifter i forbindelse med planlægningen af moderniseringen af de private/selvejende plejecentre, hvor der ikke er afsat penge til projektkoordinering. Udgiften til projektledelse kan ikke lånefinansieres.

Økonomi

Til projektledelse er der i alt afsat en samlet ramme  under masterplanen på ca. 37,0 mio. kr. fra begyndelsen i 2006 og  frem til 2028. Heraf er der meddelt anlægsbevilling og brugt ca. 22,6 mio. kr. Med denne sag indstilles det, at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 3,2 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb  i 2020 og 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Ældre- og omsorgsudvalget den 26. oktober, magistraten den 2. november og kommunalbestyrelsen den 16. november 2020.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 77:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til projektledelse, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Beslutning fra Ældre- og Omsorgsudvalget_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 77:

Ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til projektledelse, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 384:

Ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til projektledelse, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 384:

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til projektledelse, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Resume

Sagen vedrører forslag til beslutning fra rådmand Lone Loklindt, kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke, forhenværende rådmand Lotte Kofoed, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Mette Bram om en ekstern undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet. På møde den 26. oktober 2020 udsatte magistraten sagen, idet forvaltningen blev bedt om at vurdere indstillingen i sagen i forhold til det oprindelige beslutningsforslag af 27. januar 2020 i lyset af bl.a. initiativerne i opfølgningen på redegørelsen vedr. arbejdsmarkedsområdet og budgetforliget for 2021-22. Sagen forelægges til beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede mindretalsindstillingen fra magistraten med 15 stemmer (C, V, F, Å, I) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter beslutningsforslaget, jf. flertalsindstillingen fra magistraten, med 15 stemmer (C, V, F, Å, I) mod 10 stemmer (A, Ø, B), idet der i forlængelse af indstillingens punkt 4 inddrages ekstern revisor i en gennemgang af samtlige de 12 konkrete borgersager, der var genstand for analyse i redegørelsen i foråret 2020.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget med formuleringen som oprindeligt fremsat den 27. januar 2020 tiltrædes, idet

1. magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) allerede har besluttet en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes,
2. analyser af den gode borgersamtale og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndteringen vil blive inddraget i den fremadrettede analyse, særligt med fokus på de svagere målgrupper og særligt med henblik på, at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse samtidig med, at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt. Borgerrådgiveren vil blive inddraget i det videre arbejde med analysen,
3. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 30. marts 2020 godkendte og afsatte 0,6 mio. kr. til gennemførelse af et projekt i 2020 og 2021, som har til formål at sikre implementering af magistratens beslutning om, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser, jf. pkt. 1 og 2,
4. der med forliget om Frederiksberg Kommunes budget for 2021 og 2022 indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance er truffet beslutning om og afsat 0,3 mio. kr. til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer, jf. pkt. 1-3, at gennemføre initiativet ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats i Frederiksberg Kommune gennem styrkelse af den tydelige kommunikation til borgerne, udpege områder, hvor Frederiksberg Kommune med fordel kan udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god brugeroplevelse, samt styrke borgernes kapacitet til at tage aktivt del i valget af deres egen indsats. Initiativet vil tage afsæt i en ekstern analyse (herunder fokusinterviews) af den gode borgersamtale og den mundtlige og skriftlige kommunikation med borgerne om deres sag,
5. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2020 havde deltagelse af både partner og chefrevisor fra den eksterne revisor (EY) ved behandlingen af opfølgning på redegørelse om kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgets område, hvorefter et enigt udvalg

a. tog opfølgning til efterretning,

b. noterede, at det er afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job,

c. vil følge implementeringen af de igangsatte og planlagte initiativer vedrørende borgerdialogen tæt, herunder initiativet om ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’ aftalt i budgetaftalen for 2021-2022, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats og udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god borgeroplevelse, og

d. godkendte, at udvalget i foråret 2021 får forelagt status vedrørende projektet ”en kontrakt med borgerkommunikation og forventningsafstemning”, inkl. de yderligere initiativer i budgetaftalen.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at opretholde det oprindelige forslag om ekstern undersøgelse, idet partierne dog kvitterede for tiltagene i budgetforliget og under udvalgsbehandlingen. Partierne understregede, at det er en afgørende og bærende del af beslutningsforslaget, at der rent faktisk gennemføres en ekstern undersøgelse for at sikre, at de politiske styringssignaler er de korrekte, opleves korrekt og praktiseres korrekt, og at dette ikke er imødekommet med de vedtagne initiativer

Sagsfremstilling

Sagen vedrører forslag til beslutning om en ekstern undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet.

På møde den 26. oktober 2020 udsatte magistraten sagen, idet forvaltningen blev bedt om at vurdere indstillingen i sagen i forhold til det oprindelige beslutningsforslag af 27. januar 2020 i lyset af bl.a. initiativerne i opfølgningen på redegørelsen vedr. arbejdsmarkedsområdet og budgetforliget for 2021-22.

Ved ”det oprindelige beslutningsforslag af 27. januar 2020” forstås beslutningsforslagsteksten i den form, den blev fremsat for kommunalbestyrelsen den 27. januar, og som dannede grundlag for forvaltningens sagsfremstilling og indstilling til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets behandling af beslutningsforslaget den 27. april, hvor udvalget udsatte sagen, og den 4. maj 2020, hvor et flertal og et mindretal i udvalget indstillede beslutningsforslaget til henholdsvis forkastelse og tiltrædelse. Se de oprindelige sagsfremstillinger nedenfor.

I tidsrummet mellem udvalgets behandling den 4. maj og magistratens behandling den 18. maj 2020 blev det besluttet, at der til sagsfremstillingen skulle vedlægges et bilag indeholdende forslagsstillernes mere konkrete ønsker til indhold og struktur i den foreslåede eksterne undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet.

Magistratens behandling af beslutningsforslaget den 18. maj 2020 skete således på grundlag af (a) forvaltningens oprindelige sagsfremstilling til udvalget med vurdering af det oprindelige beslutningsforslag, (b) indstillingerne fra et flertal og et mindretal i udvalget om henholdsvis forkastelse og tiltrædelse af det oprindelige beslutningsforslag og (c) bilaget med forslagsstillernes konkretisering af beslutningsforslaget; bilaget var alene vedlagt og ikke vurderet eller uddybende beskrevet i hverken sagsfremstillingen eller indstillingen til magistraten. Magistraten besluttede ved mødet at udsatte sagen efter drøftelse med henblik på bl.a. konkretisering af forslagets økonomiske konsekvenser.

Forud for fornyet forelæggelse for magistraten den 14. september 2020 foretog forvaltningen en fornyet vurdering af beslutningsforslaget, herunder de økonomiske konsekvenser, og i denne vurdering indgik for første gang forslagsstillernes konkretisering i forvaltningens vurdering. Denne vurdering af det konkretiserede beslutningsforslag indgik i og dannede grundlag for forvaltningens tillægs-sagsfremstilling og forvaltningens nye indstilling i sagen til magistraten den 14. september. På mødet udsatte magistraten sagen efter drøftelse. Under drøftelsen blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt forvaltningen i sin fornyede indstilling til magistraten ville vurdere et forslag til protokollering, der blev foreslået af rådmand Lone Loklindt. Se oprindelig sagsfremstilling til magistraten den 14. september 2020 nedenfor.

Ved forvaltningens sagsfremstilling og fornyede indstilling til magistraten den 26. oktober 2020 var det fortsat det konkretiserede beslutningsforslag, som lå til grund. På mødet udsatte magistraten sagen, idet forvaltningen blev bedt om at vurdere indstillingen i sagen i forhold til det oprindelige beslutningsforslag af 27. januar 2020 i lyset af bl.a. initiativerne i opfølgningen på redegørelsen vedr. arbejdsmarkedsområdet og budgetforliget for 2021-22. Se sagsfremstilling til magistraten den 26. oktober 2020 nedenfor.

Til brug for nærværende tillægs-sagsfremstilling er forvaltningen gået tilbage til sagsfremstillingen til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 4. maj, som er den seneste sagsfremstilling og indstilling, hvor forvaltningen vurderede det oprindelige beslutningsforslag for sig selv, jf. ovenfor. Forvaltningen har så vurderet, om og i givet fald hvordan nye forhold, beslutninger mv. i perioden fra 4. maj indtil primo november 2020 ville have ført til en anderledes vurdering og indstilling fra forvaltningens side af det oprindelige beslutningsforslag, hvis disse forhold, beslutninger mv. havde været til stede i foråret 2020.

Hovedkonklusionen og forvaltningens samlede vurdering er, at nye forhold og beslutninger i den mellemlæggende periode samlet set vil medføre, at formålet med og intentionerne bag det oprindelige beslutningsforslag vil blive indfriet med den samlede række af initiativer, som er blevet besluttet (og heraf en del allerede iværksat) i forbindelse med den forelagte redegørelse, herunder opfølgningen på denne, selve beslutningsforslaget samt budgetaftalen for 2021-22.

Det er særligt to nye forhold, som leder til denne vurdering:

1. Budgetaftalens beslutning om et projekt med ekstern bistand om værdig borgerdialog, hvor der gennemføres en indledende analyse (herunder med fokusinterview), og hvor borgerrådgiveren og andre kommuners erfaringer inddrages.
2. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets opbakning til opfølgningen på redegørelsen.

Med disse to forhold er der efter forvaltningens vurdering nu dels samlet set iværksat og truffet beslutninger om omfattende faste og enkeltstående eksterne opfølgnings-, kontrol- og tilsynsaktiviteter, dels udtrykt en entydig politisk opbakning bag de gennemførte aktiviteter, således at hensigten med, at en undersøgelse skulle gennemføres af en ekstern part, vil blive indfriet. I det oprindelige beslutningsforslag angiver forslagsstillerne således, at undersøgelsen bør gennemføres af ekstern part for at undgå uberettiget kritik af den interne redegørelse, for bedre at afdække flere elementer, herunder borgerperspektivet og brugeroplevelser og for bedre at åbne op for nye idéer mv.

Budgetaftalens beslutning om projektet om værdig borgerdialog medvirker efter forvaltningens vurdering desuden afgørende til – sammen med den lange række af øvrige fremadskuende aktiviteter med ekstern bistand, som er besluttet i forbindelse med og forlængelse af behandlingen af den interne redegørelse, behandling af opfølgningen på den interne redegørelse samt budgetaftalen for 2021-22 – at hensigten bag beslutningsforslaget om, at den foreslåede undersøgelse skal pege fremad, vil blive indfriet.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at beslutningsforslaget i sin oprindelige form tiltrædes.

Vurdering af de enkelte aspekter i beslutningsforslaget.

Forvaltningen har vurderet det oprindelige beslutningsforslag ud fra følgende aspekter:

1. Undersøgelsen skal være bagudskuende
2. Undersøgelsen skal pege fremad
3. Undersøgelsen skal gennemføres ved ekstern part
4. Undersøgelsens pris

Ad 1: Undersøgelsen skal være bagudskuende

I det oprindelige beslutningsforslag udtrykkes ønske om en (ekstern) forvaltningsrevision, og der udtrykkes på baggrund af bekymringshenvendelser interesse for, at kommunen har en god forvaltningsskik.

Forvaltningen vurderer, at hensigten bag ønsket om en bagudskuende forvaltningsrevision i det oprindelige beslutningsforslag i forhold til indhold, omfang, detaljeringsniveau og tidsperspektiv (dvs. (kontinuerligt) bagudskuende) indfries gennem følgende besluttede eller gennemførte aktiviteter: (a) Den gennemførte interne redegørelse, (b) ekstern revisors oplæg for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2020 i forbindelse med opfølgning på redegørelsen (AUU 21/9-20, pkt. 65), (c) nyttiggørelse af Jobcenterindblik og (d) det videreudviklede ledelsestilsyn.

Samtlige disse forhold var til stede eller besluttet, da forvaltningen senest foretog en vurdering af det oprindelige beslutningsforslag, og forvaltningens vurdering på nuværende tidspunkt er i tråd med den samlede vurdering, forvaltningen foretog dengang. Hertil kommer, at forvaltningen fremover i forbindelse med udvalgssager om tilsyn på udvalgets område vil tydeliggøre og systematisere det tilsynsmæssige indhold for derigennem at styrke udvalgets tilsynsrolle (systematikken herfor er beskrevet i sagen om opfølgning på den intern redegørelse, jf. AUU 21/9-20, pkt. 65).

Ad 2: Undersøgelsen skal pege fremad

Det fremgår af det oprindelige beslutningsforslag, at undersøgelsen skal åbne op for nye ideer, anbefalinger og løsninger til brug i forvaltningen.

Forvaltningen vurderer, at den samlede række af besluttede og foreslåede aktiviteter med ekstern bistand i forbindelse med og forlængelse af behandlingen af den interne redegørelse, behandling af opfølgningen på den interne redegørelse, behandlingen af selve beslutningsforslaget samt budgetaftalen for 2021-22 betyder, at der er et fremtrædende fremadrettet potentiale for udvikling af nye tilgange til mødet med borgeren og den beskæftigelsesindsats, der tilbydes. Dermed indfrier disse aktiviteter hensigten i beslutningsforslaget om at åbne op for nye ideer, anbefalinger og løsninger til brug i forvaltningen.

Ikke mindst budgetaftalens beslutning om projektet om værdig borgerdialog er afgørende for denne vurdering, idet der med dette projekt er afsat midler til, at der kan foretages systematiske analyser af forskellige former for borgermøder samt en afdækning af andre kommuners erfaringer. Dette forhold var ikke til stede ved forvaltningens vurdering af beslutningsforslaget i sin oprindelige form i april-maj 2020.

Ad 3: Undersøgelsen skal gennemføres ved ekstern part

Det fremgår af det oprindelige beslutningsforslag, at undersøgelsen ønskes gennemført af uvildig, ekstern task force. Forslagsstillernes hensigt hermed er at undgå uberettiget kritik af den interne redegørelse og i samme ombæring skærme Jobcenterets medarbejdere bedre, bedre åbne op for nye idéer mv. og bedre afdække flere elementer, herunder borgerperspektivet og brugeroplevelser.

Forvaltningen vurderer, at den lange række af faste og enkeltstående eksterne opfølgnings-, kontrol- og tilsynsaktiviteter (gennemførte og planlagte) besluttet i forbindelse med den interne redegørelse (AUU 2/3-20, pkt. 26, MAG 9/3-20, pkt. 97) og opfølgningen herpå (AUU 21/9-20, pkt. 65) kombineret med den entydige politiske opbakning bag disse aktiviteter (jf. foranstående udvalgssager) medfører, at hensigten med, at en undersøgelse skulle gennemføres af en ekstern part, er blevet indfriet.

Ikke mindst budgetaftalens beslutning om projektet med ekstern bistand om værdig borgerdialog samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets opbakning til opfølgningen på redegørelsen er afgørende for denne vurdering, fordi disse to forhold dels styrker den eksterne karakter af aktiviteterne, dels afspejler, at kommunalbestyrelsens politiske tilsyn, herunder via delegation til udvalget, har forholdt sig aktivt til forvaltningens arbejde med den interne redegørelse og taget dette arbejde til efterretning. Det bemærkes, at ingen disse to forhold var til stede ved forvaltningens vurdering af beslutningsforslaget i sin oprindelige form i april-maj 2020.

Ad 4: Undersøgelsens pris

Ved den seneste vurdering af det oprindelige beslutningsforslag (AUU 27/4, 4/5 samt MAG 18/5; se nedenfor), vurderede forvaltningen, at en ekstern redegørelse ville koste i størrelsesordenen 0,3-0,5 mio. kr. Da det oprindelige beslutningsforslag ikke indeholdt et konkret forslag til, hvordan en ekstern redegørelse i givet fald skulle gennemføres, herunder en eventuel ekstern redegørelses emner/temaer, metode og omfang, blev økonomien skønnet ud fra en model, hvor kommunens eksterne revision i givet fald gennemgår den udarbejdede redegørelse med henblik på en vurdering af, om der er øvrige relevante temaer eller perspektiver, som med fordel kunne have været medtaget i redegørelsen, og hvor ekstern revisor sammenholder billedet af kvaliteten i sagsbehandlingen i Frederiksberg Kommune med andre kommuner (element 3.c i sagsfremstillingen til redegørelsen, AUU 2/3-20, pkt. 26, MAG 9/3-20, pkt. 97).

Følgende forhold, som ligger efter forvaltningens oprindelige økonomiske vurdering af forslaget, betyder, at forvaltningen har foretaget en fornyet vurdering af de økonomiske konsekvenser af det oprindelige beslutningsforslag:

1. Budgetaftalens beslutning om projektet om værdig borgerdialog betyder, at der er afsat øremærkede midler til, at der med ekstern bistand kan foretages systematiske analyser af forskellige former for borgermøder samt en afdækning af andre kommuners erfaringer.
2. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets opbakning til opfølgningen på redegørelsen (21/9-20, pkt. 65) bidrager efter forvaltningens vurdering afgørende til, at forslagsstillernes hensyn til, at der ikke skal kunne stilles spørgsmålstegn ved en internt gennemført undersøgelse, er tilgodeset, jf. ovenfor.

På den baggrund er det forvaltningens samlede vurdering, at med de nye forhold, der er kommet til siden den seneste vurdering af det oprindelige beslutningsforslag, vil formålet med og intentionerne bag beslutningsforslaget blive indfriet med den samlede række af besluttede og igangsatte initiativer uden behov for yderligere midler. Økonomiafsnittet er blevet tilsvarende opdateret.

Sagsfremstilling til magistraten 26. oktober 2020:

På møde den 14. september 2020 udsatte magistraten sagen efter drøftelse. Under drøftelsen blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt forvaltningen i sin fornyede indstilling til magistraten ville vurdere et forslag til protokollering, der blev foreslået af rådmand Lone Loklindt:

”Et mindretal bestående af .... stemte for gennemførelse af en ekstern undersøgelse,

Idet man anerkender- at magistraten har lyttet til forslaget og fremadrettet vil iværksætte en ekstern analyse af borgersamtalen og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndteringen, særligt med fokus på de svagere målgrupper samt at borgerrådgiveren inddrages i det videre arbejde

- men samtidig også mener, at der er brug for yderligere analyse. I lyset af den store debat og opmærksomhed, der har været rejst for området, er der behov for en styrket borgerkontakt og bedre borgeroplevelse. Det vil sige, at der fortsat er behov for, at vi kommer helt til bunds i, om de politiske styringssignaler er de korrekte, opleves korrekt og praktiseres korrekt. Det gøres bedst ved en uvildig, ekstern undersøgelse”

Det centrale er, at dette forslag til protokollering forudsætter en ekstern analyse af, at de politiske styringssignaler er de korrekte, opleves korrekt og praktiseres korrekt.

Det er forvaltningens vurdering, at der i sagsfremstillingen af 14. september 2020 allerede er taget højde for spørgsmålet om behov for en ekstern analyse af, hvorvidt de politiske styringssignaler er de korrekte, opleves korrekt og praktiseres korrekt. Det er således forvaltningens vurdering, at det givne analysetema er indeholdt i de fire niveauer/temaer i forslagsstillernes konkretisering af indhold til en ekstern undersøgelse, og som indgik i forvaltningen vurdering beskrevet i den oprindelige sagsfremstilling til mødet i magistraten den 14. september 2020. Særligt skal fremhæves, at sagsfremstillingen indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan de fire niveauer/temaer vurderes i forhold til gennemførte, igangværende, planlagte og foreslåede aktiviteter, hvoraf størstedelen gennemføres med ekstern bistand.

Det er i fortsættelse af dette også fortsat tale om, at der i givet fald er tale om en meget bred og omfattende analyse, der vil kræve et stort bagudrettet arbejde, uanset at en del af kildematerialet er samlet i den internt gennemførte undersøgelse. Vurderingen er derfor, at der er tale om en udgift på 0,8-1,0 mio.kr. hvortil kommer forvaltningens arbejdsindsats, jf. økonomiafsnittet.

Herudover skal bemærkes, at arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2020 behandlede sag om opfølgning på redegørelsen om kvalitet i sagsbehandlingen på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område. I mødet deltog såvel partner som chefrevisor fra kommunens eksterne revision og holdt oplæg om, dels hvorden de politiske styringssignaler set fra revisionens side opfattes korrekt og praktiseres korrekt, dels dialogen med borgerne i særdeleshed. Et enigt udvalg tog på denne baggrund den samlede opfølgning til efterretning (AUU 21/9-2020, pkt. 65).

Med henvisning til temaet om politiske styringssignaler gøres særligt opmærksomt på, at udvalget derudover noterede i protokollen fra mødet, ”at det er afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job.”

Desuden protokollerede udvalget, at ”følge implementeringen af de igangsatte og planlagte initiativer vedrørende borgerdialogen tæt, herunder initiativet om ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’ aftalt i budgetaftalen for 2021-2022, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats og udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god borgeroplevelse”.

Udvalget godkendte endelig i den forbindelse, ”at udvalget i foråret 2021 får forelagt status vedrørende projektet ”En kontrakt med borger – kommunikation og forventningsafstemning”, inkl. de yderligere initiativer i budgetaftalen.”

På den baggrund foreslår forvaltningen fortsat – og også i lyset af udvalgets opfølgning på redegørelsen den 21. september - at forslaget forkastes, idet der i forvaltningens indstilling henvises til en række initiativer på området vedr. en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialogen og kommunikationen i sagshåndteringen samt dialog med ekstern revisor vedr. opfølgningen på redegørelsen om kvalitet i sagsbehandlingen.

Sagsfremstilling til magistraten 14. september 2020:

På møde den 18. maj 2020 udsatte magistraten sagen efter drøftelse med henblik på bl.a. konkretisering af forslagets økonomiske konsekvenser.

Forslagsstillerne har, jf. bilag 1, konkretiseret indholdet i forslag til beslutning om en ekstern undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet og foreslår, at den eksterne undersøgelse skal omfatte følgende fire niveauer/temaer:

• Politisk niveau: Undersøgelse af overensstemmelse mellem politiske strategier og mål på området og forvaltningens sagshåndtering og kommunikation.
• Ledelsesniveau: Synliggørelse af, hvorledes det politiske styringsgrundlag forstås, udmøntes og efterleves.
• Medarbejderniveau: Synliggørelse af, hvorledes de ledelses- og lovgivningsmæssige krav forstås og udmøntes i skriftlig og kommunikativ sagsbehandling.
• Borgeroplevelse: Undersøgelse af, i hvilken grad det politiske styringsgrundlag opleves i forhold til kvalitet og kultur i den konkrete borgerdialog og sagshåndtering.

Overordnet er det forvaltningens vurdering, at forslagsstillernes konkretisering af indhold til en ekstern un-dersøgelse ikke giver anledning til at ændre væsentligt ved forvaltningens indstilling om, at beslutningsfor-slaget forkastes. Denne vurdering tager afsæt i følgende forhold:

For det første har magistraten allerede taget positivt stilling til, at opfølgning på den gennemførte redegørelse skal have et fremadrettet perspektiv, hvor der inddrages ekstern bistand, jf. magistraten den 9. marts 2020, pkt. 97 (se uddybende nedenfor i den oprindelige sagsfremstilling til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 27. april 2020, pkt 35). Det fremgår således af den oprindelige sagsfremstilling og i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets og magistratens behandling heraf, at der allerede er lagt op til en lang række konkrete, fremadrettede initiativer, hvoraf hovedparten vil blive gennemført med ekstern bistand. Det drejer sig både om initiativer, der har til formål at styrke borgerdialogen, kvalitative analyser af brugertil-fredsheden samt yderligere eksternt fokus i det samlede, overordnede tilsyn på arbejdsmarkedsområdet. Magistraten har endvidere den 9. marts 2020 (pkt. 97) truffet beslutning om, at initiativerne skal afrapporteres sideløbende med den øvrige opfølgning i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget.

Det vurderes, at magistraten dermed har truffet beslutning om de overordnede temaer for ekstern inddragelse i forbindelse med kontrol eller udvikling af indsatser som opfølgning på den allerede gennemførte redegørelse.

For det andet har den internt gennemførte redegørelse vist, at der i forvejen er et meget stort eksternt fokus og kontrol på arbejdsmarkedsområdet, både på enkeltsager, temarevision, korrekt hjemtagelse af refusion og mere generelt. Med arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets (AUU 2. marts 2020, pkt. 26) og magistratens (MAG 9. marts 2020, pkt. 97) beslutninger vil det eksterne fokus i det samlede, overordnede tilsyn på arbejdsmarkedsområdet i øvrigt blive styrket.

Hertil kommer, at arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 30. marts 2020 (pkt. 28) godkendte gennemførelse af et projekt i 2020 og 2021, som har til formål at sikre implementering af magistratens beslutning om, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes som opfølgning på den gennemførte redegørelse.

Der er således afsat i alt 0,6 mio.kr. til projektet, der løber i 2020 og 2021. Der vil indgå ekstern bistand til gennemførelse af projektet. Projektet vil have et fremadrettet sigte, men ses i al væsentlighed at være i tråd med forslagsstillernes forslag om, at en ekstern redegørelse skal indeholde undersøgelse af, i hvilken grad det politiske styringsgrundlag opleves i forhold til kvalitet og kultur i den konkrete borgerdialog og sagshåndtering. Der vil således naturligt indgå et fokus på at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse samtidig med, at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt.

I lyset af forslagsstillernes konkretisering af nærværende beslutningsforslag i bilag 1 foreslår forvaltningen derudover, at et fokus på svagere målgrupper (’størst risiko for at komme i klemme i systemet’) inddrages i dette arbejde. Ligeledes i overensstemmelse med forslagsstillernes konkretisering af forslaget i bilag 1 fo-reslår forvaltningen at borgerrådgiveren inddrages i arbejdet med den allerede besluttede analyse.

Forslagsstillerne af beslutningsforslaget foreslår som nævnt, at en ekstern undersøgelse skal belyse, om der er ”overensstemmelse mellem politiske strategier og mål på området og forvaltningens sagshåndtering og kommunikation”. Forvaltningen vurderer, at redegørelsen behandlet af arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget og magistraten indeholder detaljeret gennemgang af, hvordan der følges på de politiske strategier vedtaget af det politiske niveau i Frederiksberg Kommune og på efterlevelsen af de nationale regler, som er rammesættende for det kommunale råderum, og at dette i høj grad sker med inddragelse af eksterne aktører.

Det bemærkes, at de overordnede rammer og målsætningerne for Frederiksberg Kommunens beskæftigelsesindsats er fastlagt i Beskæftigelsesplanen for 2020, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 2. december 2019 (pkt. 306). Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget har i tillæg hertil senest den 8. juni 2020 godkendt udkast til plan for den virksomhedsrettede indsats (Vækst og jobskabelse) 2021-2024 som grundlag for høring i Erhvervsrådet (pkt. 44) og drøftet første oplæg til målgruppeplan for uddannelse og beskæftigelse til unge på Frederiksberg (Unge godt på vej) 2021-2024 (pkt. 45).

Forslagsstillerne peger endvidere på, at en ekstern redegørelse skal synliggøre, hvorledes det politiske styringsgrundlag forstås, udmøntes og efterleves (ledelsesniveau), samt hvorledes de ledelses- og lovgivningsmæssige krav forstås og udmøntes i skriftlig og kommunikativ sagsbehandling (medarbejderniveau). Forvaltningen vurderer, at disse elementer i al væsentlighed fremgår af redegørelsen med bilag, der allerede er behandlet i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget og i magistraten, og som var beslutningsgrundlaget for magistratens beslutning vedrørende opfølgning på den internt gennemførte redegørelse.

Med hensyn til ledelsesniveauets forståelse, udmøntning og efterlevelse af det politiske styringsgrundlag henvises der især til redegørelsens afsnit 1, som vedrører det politiske niveaus tilsyn med forvaltningen. Med hensyn til medarbejderniveauets forståelse og udmøntning af de ledelses- og lovgivningsmæssige krav henvises redegørelsens afsnit 2, som redegør for eksterne parters og forvaltningens eget tilsyn med forvaltningens arbejde, og herunder især beskrivelserne af det faglige ledelsestilsyn, det udvidede ledelsestilsyn, tilsynet med overholdelse af rettidighed samt retningslinjer og arbejdsgange i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Det er på den baggrund forvaltningens samlede vurdering, at den eksisterende eksterne inddragelse - og det i forbindelse med den gennemførte redegørelse yderligere besluttede eksterne fokus indenfor konkrete temaer - vil sikre en fortsat meget grundig politisk og ekstern kontrol af indsatser på arbejdsmarkedsområdet.

Det skal endeligt bemærkes, at det er forvaltningens vurdering, at en ekstern analyse - efter forslagsstillernes konkretisering i bilag 1 - vil være betydeligt dyrere at gennemføre end oprindeligt vurderet af forvaltningen. Dette uddybes i økonomiafsnittet.

Det bemærkes, at i forliget om Frederiksberg Kommunes budget for 2021 og 2022 indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fremgår det, at "partierne er enige om i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer at afsætte yderligere 0,3 mio. kr. i 2021 til at styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats i Frederiksberg Kommune.

Initiativet har til at formål at styrke den tydelige kommunikation til borgerne om formål, rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen, udpege områder, hvor Frederiksberg Kommune med fordel kan udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god brugeroplevelse, samt styrke borgernes kapacitet til at tage aktivt del i valget af deres egen indsats. Indsatsen vil tage afsæt i en analyse (herunder fokusinterviews) af den gode borgersamtale og den mundtlige og skriftlige kommunikation med borgerne om deres sag.

Initiativet vil have fokus på de svagere målgrupper og har den ambition, at borgerne får den bedst mulige oplevelse. Borgerrådgiveren inddrages i analysen. Partierne følger op på denne indsats i inddragelse af erfaringerne fra andre kommuner."

Endvidere henledes opmærksomheden på, at det tillige fremgår, at det for partierne er "afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job. Partierne er enige om, at der skal være ekstra fokus på ledige borgere, som er tættest på arbejdsmarkedet, fordi det er dem, der i første omgang bliver hårdest ramt af coronakrisen. Men dette må ikke gå ud over de svageste borgere i beskæftigelsesindsatsen."

Sagsfremstilling til magistraten 18. maj 2020:

På møde den 27. april 2020 udsatte arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget sagen efter drøftelse.

Forud for udvalgets behandling af sagen den 4. maj 2020 fremsendte rådmand og formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget Lone Loklindt den 1. maj 2020 på forslagsstillernes vegne en mail med bilag til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets medlemmer vedr. ”input til den eksterne undersøgelse, som vi fra forslagsstillernes side ønsker den skal indeholde”, der vedlægges som bilag 1.

Sagsfremstilling til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget 4. maj 2020:

På møde den 27. april 2020 udsatte arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget sagen efter drøftelse.

Sagsfremstilling til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget 27. april 2020:

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 27. januar 2020 (pkt. 11) følgende beslutningsforslag fra rådmand Lone Loklindt, kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke, rådmand Lotte Kofoed, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Mette Bram til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget:

"Forslag om en ekstern undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet

Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet ønsker en ekstern forvaltningsrevision af arbejdsmarkedsområdet af hensyn til borgerne, medarbejderne og politikerne. Vi mener således, at det er af afgørende betydning for en sådan undersøgelses modtagelse og legitimitet, at den foretages af en uvildig ekstern task force, så der ikke efterfølgende berettiget eller uberettiget kan sættes spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater og anbefalinger. En ekstern undersøgelse vil også i højere grad kunne åbne op for nye ideer, anbefalinger og løsninger til brug i forvaltningen.

Begrundelse:

Vi ønsker ligesom forvaltningen at kunne stå inde for god forvaltningsskik. Såvel udvalg, politikere og forvaltning har gennem længere tid modtaget en række bekymringshenvendelser fra borgere og partsrepræsentanter vedrørende sagsbehandling i arbejdsmarkedsområdet. Når vi foreslår og anbefaler en ekstern forvaltningsrevision nu, inden vi har set og vurderet den igangværende interne undersøgelse, er det ikke, fordi vi forlods vil anfægte kvaliteten af det interne ledelsestilsyn, men fordi vi mener en ekstern undersøgelse vil kunne afdække flere elementer, herunder borgerperspektivet og brugeroplevelser.

Vi mener også, en ekstern undersøgelse vil være til fordel for medarbejderne, som oplever kritik af deres fag-ighed og ved enhver klage skal dokumentere og redegøre for beslutninger og sagsforløb. Den stressfaktor og det ressourcetræk, som p.t. iagttages, ønsker vi, også i lyset af problemerne i familieafdelingen, at få det bedste grundlag for at imødegå politisk."

Forvaltningens bemærkninger:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget anmodede den 18. november 2019 (pkt. 68) forvaltningen om en redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område. Den udarbejdede redegørelses hovedkonklusioner er som følger:

Den helt overordnede konklusion i redegørelsen er:

• At eksterne tilsynsmekanismer sikrer og dokumenterer, at der i Arbejdsmarkedsafdelingen forvaltes i tråd med og efter lovgivningen.
• At der forefindes betryggende interne kontrolmekanismer samt forretningsgange for mødet, dialogen og kvaliteten i afdelingen.

Dialogen med borgeren:

• Det generelle billede i forhold til borgerens møde med Arbejdsmarkedsafdelingen er, at borgeren generelt opfatter mødet som tilfredsstillende.
• Revisors og forvaltningens gennemgang af konkrete borgersager har dog vist, at der i et lærings-perspektiv med fordel kan være fokus på en tidlig forventningsafstemning i sagsforløbet samt en opmærksomhed på borgers oplevelse af mødet med beskæftigelsessystemet og tilfredsheden hermed.

Hovedkonklusioner i forhold til kompetenceniveauet

• Kompetenceniveauet blandt ledere og medarbejdere lever til fulde op til, hvad der kan forventes i forhold til opgaverne i Arbejdsmarkedsafdelingen.
• Personaleomsætningen i Arbejdsmarkedsafdelingen ligger under niveauet i Frederiksberg Kommune og på landsplan.

Af sagsfremstillingen i forbindelse med redegørelsen (arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 2. marts 2020 pkt. 26, magistraten den 9. marts 2020 pkt. 97) og af selve redegørelsen fremgår det, at der i forvejen er meget stort eksternt fokus på arbejdsmarkedsområdet, både på enkeltsager, temarevision, kor-rekt hjemtagelse af refusion og mere generelt. Derfor og på baggrund af redegørelsens konklusioner og forvaltningens indstilling om at gennemføre tiltagene og forslagene i den pågældende sagsfremstillings tema 1 (pilottiltag vedr. forholdet mellem borgerne og arbejdsmarkedsområdet) og tema 2 (yderligere eksternt fokus i det samlede, overordnede tilsyn på arbejdsmarkedsområdet) fremgik det af forvaltningens indstilling, at forvaltningen ikke anbefalede at gennemføre yderligere eksterne undersøgelser af området.

Ved arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets behandling af redegørelsen den 2. marts 2020 (pkt. 26) tog udvalget allerede iværksatte tiltag og opfølgende handlinger vedr. tema 1 til efterretning, idet udvalget bad om, at der sættes yderligere fokus på kvalitative analyser vedrørende brugertilfredshed. Derudover indstillede udvalget blandt andet til magistraten, at muligheden for en yderligere ekstern undersøgelse/bistand drøftes i magistraten, idet der prioriteres et fremadrettet perspektiv.

Magistraten behandlede redegørelsen den 9. marts 2020 (pkt. 97). Her besluttede magistraten blandt andet at godkende indsatserne i tema 2 (yderligere eksternt fokus i det samlede, overordnede tilsyn på arbejdsmarkedsområdet), og at drøftelsen af nærværende beslutningsforslag drøftes i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i forlængelse af beslutningerne på magistratens møde.

Særligt relevant er i denne sammenhæng magistratens beslutning om, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes. Initiativerne afrapporteres sideløbende med den øvrige opfølgning i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, ligesom der forelægges opfølgning på samtlige besluttede tiltag i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i august 2020, herunder med deltagelse af revisionen.

Det er på den baggrund forvaltningens anbefaling, at beslutningsforslaget forkastes, idet magistraten i behandlingen af redegørelsen for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område har lagt vægt på, at forvaltningen skal arbejde med et fremadrettet sigte og i den sammenhæng inddrage ekstern bistand i arbejdet med blandt andet borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er således forvaltningens samlede vurdering, at beslutningsforslaget med formuleringen som oprindeligt fremsat den 27. januar 2020 kan tiltrædes uden behov for yderligere midler. Der henvises til uddybende beskrivelse i sagsfremstillingen til magistraten den 9. november 2020 ovenfor.

Oprindeligt økonomiafsnit, senest opdateret til MAG 14. september 2020

Teksten i økonomiafsnittet er revideret til sagsfremstillingen 14. september i magistraten i f.t. sagen 18. maj i magistraten.

Der var i det oprindelige beslutningsforslag ikke beskrevet et konkret forslag til, hvordan en ekstern redegørelse i givet fald skulle gennemføres, herunder en eventuel ekstern redegørelses emner/temaer, metode og omfang.

Med henblik på at beskrive økonomien i en eventuel ekstern redegørelse tog forvaltningen derfor taget udgangspunkt i element 3.c i sagsfremstillingen til redegørelsen (AUU pkt. 26, MAG pkt. 97), hvor kommunens eksterne revision i givet fald gennemgår den udarbejdede redegørelse med henblik på en vurdering af, om der er øvrige relevante temaer eller perspektiver, som med fordel kunne have været medtaget i redegørelsen, og hvor ekstern revisor sammenholder billedet af kvaliteten i sagsbehandlingen i Frederiksberg Kommune med andre kommuner.

Der blev indhentet et prisoverslag fra revisionen, som vurderede, at en sådan gennemgang ville koste i størrelsesordenen 0,3-0,5 mio. kr. Der blev taget forbehold for, at der var tale om et prisoverslag og ikke et tilbud med et konkret undersøgelsesdesign. Dette skal i givet fald konkretiseres, hvis det politisk besluttes at arbejde videre ad denne vej.

Efter forslagsstillernes konkretisering af beslutningsforslaget i bilag 1 er der tale om en meget bred og omfattende analyse, der vil kræve et meget stort bagudrettet arbejde, uanset at en del af kildematerialet er samlet i den internt gennemførte undersøgelse. Vurderingen er derfor snarere at der er tale om en udgift på 0,8-1,0 mio.kr. hvortil kommer forvaltningens arbejdsindsats.

Som nævnt ovenfor fremgår det af budgetforliget for 2021 og 2022, at "partierne er enige om i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer at afsætte yderligere 0,3 mio. kr. i 2021 til at styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats i Frederiksberg Kommune."

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 27. april og den 4. maj, magistraten den 18. maj, den 14. september og den 26. oktober, den 9. november og kommunalbestyrelsen den 16. november 2020.

Historik

Beslutning: Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, 27. april 2020, pkt. 35:

Sagen blev udsat efter drøftelse.

Indstilling 27. april 2020, pkt. 35:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at forslaget forkastes, idet magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har lagt vægt på, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

Indstilling 4. maj 2020, pkt. 40:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at forslaget forkastes, idet magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har lagt vægt på, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, 4. maj 2020, pkt. 40:

Et flertal i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget (Fasael Rehman, Carina Høedt, Karsten Skawbo-Jensen og Merete Winther Hildebrandt) indstiller, at forslaget forkastes, idet magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har lagt vægt på, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

Et mindretal i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget (Lone Loklindt, Michael Vindfelt og Søren Have) indstiller, at forslaget tiltrædes, idet en ekstern undersøgelse bør omfatte både det politiske niveau, ledel-sesniveauet, medarbejderniveauet og borgeroplevelser.

Indstilling 18. maj 2020, pkt. 194:

Et flertal i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget (Fasael Rehman, Carina Høedt, Karsten Skawbo-Jensen og Merete Winther Hildebrandt) indstiller, at forslaget forkastes, idet magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har lagt vægt på, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

Et mindretal i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget (Lone Loklindt, Michael Vindfeldt og Søren Have) indstiller, at forslaget tiltrædes, idet en ekstern undersøgelse bør omfatte både det politiske niveau, ledelsesniveauet, medarbejderniveauet og borgeroplevelser.

Magistraten, 18. maj 2020, pkt. 194:

Magistraten udsatte sagen efter drøftelse med henblik på bl.a. konkretisering af forslagets økonomiske konsekvenser.

Indstilling 14. september 2020, pkt. 322:

Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet indstiller,

at forslaget forkastes, idet

• magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har besluttet en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes,
• analyser af den gode borgersamtale og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndte-ringen inddrages i den fremadrettede analyse, særligt med fokus på de svagere målgrupper og særligt med henblik på at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse sam-tidig med at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt, og
• borgerrådgiveren inddrages i det videre arbejde med analysen

Magistraten, 14. september 2020, pkt. 322:

Magistraten udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 367:

Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet indstiller, at forslaget forkastes, idet

1. magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) har besluttet en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes,
2. analyser af den gode borgersamtale og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndteringen inddrages i den fremadrettede analyse, særligt med fokus på de svagere målgrupper og særligt med henblik på at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse samtidig med at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt. Borgerrådgiveren inddrages i det videre arbejde med analysen
3. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2021 havde deltagelse af både partner og chefrevisor fra den eksterne revisor (EY) ved behandlingen af opfølgning på redegørelse om kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgets område, hvorefter et enigt udvalg

a. tog opfølgning til efterretning,

b. noterede, at det er afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job,

c. vil følge implementeringen af de igangsatte og planlagte initiativer vedrørende borgerdialogen tæt, herunder initiativet om ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’ aftalt i budgetaftalen for 2021-2022, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats og udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god borgeroplevelse, og

d. godkendte, at udvalget i foråret 2021 får forelagt status vedrørende projektet ”en kontrakt med borger-kommunikation og forventningsafstemning”, inkl. de yderligere initiativer i budgetaftalen.

Magistraten, 26. oktober 2020, pkt. 367:

Sagen udsat, idet forvaltningen bedes vurdere indstillingen i sagen i f.t. det oprindelige beslutningsforslag af 27. januar 2020 i lyset af bl.a. initiativerne i opfølgningen på redegørelsen vedr. arbejdsmarkedsområdet og budgetforliget for 2021-22.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 401:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at beslutningsforslaget med formuleringen som oprindeligt fremsat den 27. januar 2020 tiltrædes, idet

1. magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) allerede har besluttet en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes,
2. analyser af den gode borgersamtale og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndteringen vil blive inddraget i den fremadrettede analyse, særligt med fokus på de svagere målgrupper og særligt med henblik på, at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse samtidig med, at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt. Borgerrådgiveren vil blive inddraget i det videre arbejde med analysen,
3. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 30. marts 2020 godkendte og afsatte 0,6 mio. kr. til gennemførelse af et projekt i 2020 og 2021, som har til formål at sikre implementering af magistratens beslutning om, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser, jf. pkt. 1 og 2,
4. der med forliget om Frederiksberg Kommunes budget for 2021 og 2022 indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance er truffet beslutning om og afsat 0,3 mio. kr. til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer, jf. pkt. 1-3, at gennemføre initiativet ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats i Frederiksberg Kommune gennem styrkelse af den tydelige kommunikation til borgerne, udpege områder, hvor Frederiksberg Kommune med fordel kan udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god brugeroplevelse, samt styrke borgernes kapacitet til at tage aktivt del i valget af deres egen indsats. Initiativet vil tage afsæt i en ekstern analyse (herunder fokusinterviews) af den gode borgersamtale og den mundtlige og skriftlige kommunikation med borgerne om deres sag,
5. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2020 havde deltagelse af både partner og chefrevisor fra den eksterne revisor (EY) ved behandlingen af opfølgning på redegørelse om kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgets område, hvorefter et enigt udvalg

a. tog opfølgning til efterretning,

b. noterede, at det er afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job,

c. vil følge implementeringen af de igangsatte og planlagte initiativer vedrørende borgerdialogen tæt, herunder initiativet om ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’ aftalt i budgetaftalen for 2021-2022, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats og udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god borgeroplevelse, og

d. godkendte, at udvalget i foråret 2021 får forelagt status vedrørende projektet ”en kontrakt med borgerkommunikation og forventningsafstemning”, inkl. de yderligere initiativer i budgetaftalen.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 401:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget med formuleringen som oprindeligt fremsat den 27. januar 2020 tiltrædes, idet

1. magistraten i behandlingen af redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets område (MAG 9. marts 2020) allerede har besluttet en fremadrettet ekstern analyse af bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser af brugertilfredshed for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes,
2. analyser af den gode borgersamtale og af den skriftlige og mundtlige kommunikation i sagshåndteringen vil blive inddraget i den fremadrettede analyse, særligt med fokus på de svagere målgrupper og særligt med henblik på, at afgørelser fremadrettet har fokus på at sikre en god brugeroplevelse samtidig med, at afgørelser er lovlige både indholds- og proceduremæssigt. Borgerrådgiveren vil blive inddraget i det videre arbejde med analysen,
3. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 30. marts 2020 godkendte og afsatte 0,6 mio. kr. til gennemførelse af et projekt i 2020 og 2021, som har til formål at sikre implementering af magistratens beslutning om, at ekstern bistand inddrages i det fremadrettede arbejde med bl.a. borgerdialog og kvalitative analyser, jf. pkt. 1 og 2,
4. der med forliget om Frederiksberg Kommunes budget for 2021 og 2022 indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance er truffet beslutning om og afsat 0,3 mio. kr. til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer, jf. pkt. 1-3, at gennemføre initiativet ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats i Frederiksberg Kommune gennem styrkelse af den tydelige kommunikation til borgerne, udpege områder, hvor Frederiksberg Kommune med fordel kan udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god brugeroplevelse, samt styrke borgernes kapacitet til at tage aktivt del i valget af deres egen indsats. Initiativet vil tage afsæt i en ekstern analyse (herunder fokusinterviews) af den gode borgersamtale og den mundtlige og skriftlige kommunikation med borgerne om deres sag,
5. arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 21. september 2020 havde deltagelse af både partner og chefrevisor fra den eksterne revisor (EY) ved behandlingen af opfølgning på redegørelse om kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgets område, hvorefter et enigt udvalg

a. tog opfølgning til efterretning,

b. noterede, at det er afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger kan få i Jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov. Jobcenteret skal komme borgeren i møde med en grundlæggende tilgang om, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job,

c. vil følge implementeringen af de igangsatte og planlagte initiativer vedrørende borgerdialogen tæt, herunder initiativet om ’værdig dialog med borgerne på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet’ aftalt i budgetaftalen for 2021-2022, som skal styrke den dialogbaserede beskæftigelsesindsats og udnytte det maksimale råderum i lovgivningen for at sikre en god borgeroplevelse, og

d. godkendte, at udvalget i foråret 2021 får forelagt status vedrørende projektet ”en kontrakt med borgerkommunikation og forventningsafstemning”, inkl. de yderligere initiativer i budgetaftalen.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at opretholde det oprindelige forslag om ekstern undersøgelse, idet partierne dog kvitterede for tiltagene i budgetforliget og under udvalgsbehandlingen. Partierne understregede, at det er en afgørende og bærende del af beslutningsforslaget, at der rent faktisk gennemføres en ekstern undersøgelse for at sikre, at de politiske styringssignaler er de korrekte, opleves korrekt og praktiseres korrekt, og at dette ikke er imødekommet med de vedtagne initiativer

Resume

Med baggrund i corona-situationen udmeldte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 14. august 2020 en ekstra pulje i 2020 til den regionale uddannelsespulje. Frederiksberg Kommune ansøgte med forbehold for politisk godkendelse om tilskud fra puljen og modtog efterfølgende tilsagnsskrivelse om tilskud på det ansøgte beløb. Sagen forelægges med henblik på godkendelse af udmøntning af midlerne, herunder godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 928.800 kr. i 2020 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Arbejdsmarked- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de ekstra statslige midler udmøntes som foreslået.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 14. september 2020 blev det meddelt udvalget, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 14. august 2020 havde udmeldt en ekstra pulje i 2020 til styrkelse af den regionale uddannelsespulje (AUU 14/9-2020, pkt. 2). Den enkelte kommune kunne efter en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle søge et beløb, der for Frederiksberg Kommunes vedkommende androg 928.800 kr.

Den ekstra pulje til den regionale uddannelsespulje, som Frederiksberg Kommune nu har mulighed for at få del i, indgår i ’Aftale om styrket opkvalificering’ af 17. juni 2020 mellem aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K). Ifølge aftalen skal de ekstra midler i den regionale uddannelsespulje og de øvrige initiativer i aftalen understøtte, at nedgangsperioden som følge af coronakristen ”bliver brugt til at uddanne og omstille arbejdsstyrken. Gennem opkvalificering kan borgerne varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og fag. Aftalepartierne er optagede af, at opkvalificeringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor der forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende for aftalepartierne, at opkvalificeringsindsatsen ikke er baseret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.”

Denne tilgang til anvendelse af uddannelse til ledige genfindes i Frederiksberg Kommunes Job i fokus-tilgang, hvor ledige borgere tilbydes indsatser, der præcist modsvarer behovene for arbejdskraft på det lokale og regionale arbejdsmarked. Ligeledes skal uddannelsespuljen ses i sammenhæng med relevante temaer i Beskæftigelsesplanen 2020 (tværgående indsatsområder) og planen Vækst og Jobskabelse 2020 (rekruttering og fastholdelse). Fokuseringen på uddannelses- og opkvalificeringsaktiviteter forudses, ikke mindst grundet corona, også at blive væsentlige elementer for planerne i 2021.

Som noget nyt kan den ekstra uddannelsespulje i en forsøgsperiode fra den 1. august 2020 til den 31. december 2020 anvendes således, at alle målgrupper omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få bevilget kursus via puljen. Ligeledes kan der bevilges kursus via positivlisterne fra de tilstødende regioner, og endelig får ledige ret til at gennemføre et kursus, hvis der foreligger en arbejdsgiver-erklæring om efterfølgende ansættelse. Jobcenter Frederiksberg er opmærksom på disse muligheder og vil – hvis indstillingen godkendes – de kommende månder intensivere uddannelses- og opkvalificeringsindsatserne for alle målgrupper. Positivlister for regionerne Hovedstaden og Sjælland fremgår af sagens bilag 3 og 4.

På grund af den korte ansøgningsfrist ansøgte Frederiksberg Kommune med forbehold for politisk godkendelse om tilskud fra puljen og modtog efterfølgende tilsagnsskrivelse om tilskud på det anførte beløb, se bilag 1.

Baggrund

Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give ledige mulighed for vejledning og opkvalificering gennem korte erhvervsrettede kurser, der kan styrke lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet. Uddannelsespuljen administreres normalt på grundlag af den regionale positivliste, der angiver de fagområder, hvor der er regional mangel på arbejdskraft, og hvor det med uddannelsespuljen er muligt at bevilge kurser og uddannelsesforløb. Kurserne på positivlisten fokuserer primært på ufaglærte, faglærte og ledige med en kortere videregående uddannelse.

Frederiksberg Kommune har senest i begyndelsen af 2020 ansøgt om og fået midler fra den regionale uddannelsespulje (AUU 20/1-2020, pkt. 10).

Økonomi

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tilsendt tilsagnsskrivelse på 928.800 kr. i perioden januar 2020 til december 2020, se bilag 1. Beløbet falder på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde (overførselsudgifter). Der henvises til vedlagte bevillingsskema (bilag 2).

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 26. oktober, magistraten den 2. november og kommunalbestyrelsen den 16. november 2020.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 68:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. godkender, at de ekstra statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 928.800 kr. i 2020 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Beslutning fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 68:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de ekstra statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 928.800 kr. i 2020 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 386:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de ekstra statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 928.800 kr. i 2020 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 386:

Magistraten og arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 928.800 kr. i 2020 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Arbejdsmarked- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de ekstra statslige midler udmøntes som foreslået.

Resume

Fanø Kommunes byråd har på sit møde den 15. juni 2020 behandlet et lukket dagsordenspunkt om ”aftale om kompensation”. Sagen har været omtalt i de lokale medier. Det er oplyst, at sagen omhandler kommunens udbetaling af kompensation til tre familier i anledning af Fanø Kommunes sagsbehandling i forlængelse af bekymring for familiernes børn.

Beslutning

Sagen udgik.

Indstilling

Et flertal i børneudvalget (Laura Lindahl, Alexandra Dessoy, Merete Winther Hildebrandt, Carina Høedt og Fasael Rehman) tog orienteringen til efterretning.

Et mindretal i børneudvalget (Sine Heltberg, Malte Mathies Løcke, Daniel Panduro og Thomas Baark) fremsatte ændringsforslag om, at der fremsendes brev til alle berørte familier, når der foreligger svar fra Socialministeriet omkring kommunernes mulighed for at genoptage lukkede sager.

Et flertal i børneudvalget (Laura Lindahl, Alexandra Dessoy, Merete Winther Hildebrandt, Carina Høedt og Fasael Rehman) stemte imod, idet forvaltningen anmodes om at forelægge en sag for udvalget, når der foreligger svar fra ministeriet.

Et mindretal i børneudvalget (Sine Heltberg, Malte Mathies Løcke, Daniel Panduro og Thomas Baark) begærede sagen i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen er blevet bedt om en orientering om Fanø Kommunes ”genopretning” i tre konkrete sager, hvor kommunen har udbetalt kompensation til tre familier som følge af sagsbehandlingen i Fanø Kommunes afdeling, Social & Myndighed.

Fanø Kommunes byråd har på sit møde den 15. juni 2020 behandlet et lukket dagsordenspunkt om ”aftale om kompensation”. Sagen har været omtalt i de lokale medier.

På den baggrund kan forvaltningen oplyse følgende:

Fanø Kommune oplyser, at det drejer sig om tre sager i afdelingen Social & Myndighed.

Fanø Kommune har på baggrund af en henvendelse fra de berørte familier med konkrete klager over sagsbehandlingen gennemgået sagernes faktiske omstændigheder. Fanø Kommune bad i forlængelse heraf revisionsfirmaet BDO om at foretage en sagsgennemgang.

Det fremgår af Ugeavisens artikel af 17. september 2020 ”Fanø-forlig ses – men det er sjældent”, at Fanø Kommune tillige har rådført sig med en advokat. Advokaten vurderede, at ”der var en begrundet risiko for, at en erstatningssag efter omstændighederne ville gå kommunen imod”. Advokaten udtaler i samme artikel: ”Der skal i hver eneste sag – på baggrund af det konkrete forløb og de konkrete omstændigheder – være et grundlag for, at der kan udbetales kompensation eller en eventuel erstatning via en forligsløsning. Det er naturligvis ikke sådan, at enhver simpel myndighedsfejl berettiger til erstatning eller kompensation. Der foretages en begrundet risikovurdering i de enkelte sager.” (Ugeavisen den 17. september 2020).

Fanø Kommunes byråd har efterfølgende besluttet at indgå forlig om kompensation med de tre familier.

Fanø Kommune oplyser til forvaltningen, at udbetaling af kompensation vedrørende sagsbehandlingen ikke er en generel praksis i kommunen, men at udbetalingen er sket på baggrund af konkrete og individuelle vurderinger af de enkelte sagers faktiske omstændigheder.

Sagen er omtalt i følgende artikler:

-          https://ugeavisen.dk/esbjerg/artikel/byr%C3%A5d-giver-penge-til-fan%C3%B8-familier

-          https://ugeavisen.dk/esbjerg/artikel/fan%C3%B8-forlig-ses-men-det-er-sj%C3%A6ldent

-          https://jv.dk/artikel/stort-revisionsfirma-skal-unders%C3%B8ge-omstridte-b%C3%B8rnesager-p%C3%A5-fan%C3%B8

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Børneudvalget. Kommunabestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. november 2020, pkt. 103:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at børneudvalget tager orienteringen om Fanø Kommunes udbetaling af kompensation til efterretning.

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 9. november 2020, pkt. 103:

Et flertal i Børneudvalget (Laura Lindahl, Alexandra Dessoy, Merete Winther Hildebrandt, Carina Høedt og Fasael Rehman) tog orienteringen til efterretning.

Et mindretal i Børneudvalget (Sine Heltberg, Malte Mathies Løcke, Daniel Panduro og Thomas Baark) fremsatte ændringsforslag om, at der fremsendes brev til alle berørte familier, når der foreligger svar fra Socialministeriet omkring kommunernes mulighed for at genoptage lukkede sager.

Et flertal i Børneudvalget (Laura Lindahl, Alexandra Dessoy, Merete Winther Hildebrandt, Carina Høedt og Fasael Rehman) stemte imod, idet forvaltningen anmodes om at foreligge en sag for udvalget når der foreligger svar fra ministeriet.

Et mindretal i Børneudvalget (Sine Heltberg, Malte Mathies Løcke, Daniel Panduro og Thomas Baark) begæret sagen i Kommunalbestyrelsen.

Resume

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om julemarked i KU.BE. I sagen følger forvaltningens svar.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet erfaringer fra 2020 anvendes i det fremadrettede arbejde.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om julemarked i KU.BE.

"Julemarked i KU.BE

Det foreslås, at der laves årlige julemarkeder i KU.BE, hvor private kan sælge håndlavet kunsthåndværk. Markedet foreslås placeret i KU.BE på flere etager og være selvfinansieret ved, at der betales en mindre afgift, fx 200 kr., for at leje en plads til at sælge sit håndværk fra. Midlerne skal dække administration af ordningen og ekstra rengøring m.v.

Såfremt Corona-situationen tillader det, foreslås markedet opstartet allerede i 2020."

Bemærkninger til forslaget

KU.BE har tidligere, primært i forårssæsonerne, arrangeret loppemarkeder både i KU.BE-bygningen og udendørs i Byhaven - begge udgaver med forholdsvis stor succes. Forslaget om et julemarked i KU.BE flugter derfor fint med de loppemarkeder, som KU.BE tidligere har arrangeret. Der eksisterer allerede logistik og stadelejestruktur netop ud fra det foreslåede princip om selvfinansiering.

Forslaget om at sætte en mere fastlagt indholdsramme i forhold til håndlavet kunsthåndværk giver god mening, derudover kunne også andre fokusområder komme i spil. En gennemførelse afhænger af, om der kan skabes kontakt og interesse i sådanne miljøer til, at der kan udlejes nok borde/stader til at skabe et hyggeligt julemarked, der vil tiltrække besøgende/handlende.

Såfremt COVID-19-retningslinjerne tillader det, er det derfor umiddelbart muligt at planlægge og eksekvere et julemarked i 2020 og fremadrettet med løbende evaluering i forhold til tilslutning, indholdsramme mv.

Økonomi

Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne sag, idet markedet forventes at være selvfinansieret.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Kultur- og fritidsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 21. september 2020, pkt. 104:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet erfaringer fra 2020 anvendes i det fremadrettede arbejde.

Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 21. september 2020, pkt. 104:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet erfaringer fra 2020 anvendes i det fremadrettede arbejde.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 371:

Kultur- og fritidsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet erfaringer fra 2020 anvendes i det fremadrettede arbejde.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 371:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet erfaringer fra 2020 anvendes i det fremadrettede arbejde.

Resume

Folkeoplysningsudvalget har på mødet den 30. september 2020 færdigbehandlet forslag til revision af Retningslinjer for aftenskoler på Frederiksberg. Retningslinjer for aftenskoler udmønter Folkeoplysningsloven for aftenskolerne på Frederiksberg. Forslaget skal godkendes endeligt af kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at forslag til Retningslinjer for aftenskoler godkendes, idet kultur- og fritidsudvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget, og at det i retningslinjerne under §10 ”Emneafgrænsning” skal præcisereres, hvad der menes med ”spil”

Magistraten anmodede om et notat med rettelsesmarkeringer forud for kommunalbestyrelsens møde.

Sagsfremstilling

Retningslinjer for tilskud til undervisning for voksne (over 18 år) i henhold til folkeoplysningsloven - i det følgende Retningslinjer for aftenskoler - udmønter folkeoplysningslovens bestemmelser for aftenskoleområdet på frederiksberg.

Folkeoplysningsudvalget har gennem det sidste år drøftet retningslinjerne og færdigbehandlede på mødet den 30. september et forslag til reviderede Retningslinjer for aftenskoler. De reviderede retningslinjer erstatter de eksisterende retningslinjer, der har været gældende siden 2006 - dog med en række tilføjelser henover årene ift. enkeltbeslutninger foretaget både i folkeoplysningsudvalget og i kommunalbestyrelsen. Baggrunden for revisionen er, at der har været behov for en generel redaktionel opdatering og at få indarbejdet de løbende enkeltbeslutninger i retningslinjerne.

Revisionen vedrører primært:

• Kravene til nye aftenskolers vedtægter er blevet opstramme - bl.a. ift. bestemmelser om ordinær og ekstraordinær generalforsamling samt procedure for vedtægtsændringer.
• Der er foretaget en række præciseringer/uddybninger af bestemmelserne omkring ansøgning og afregning af tilskud.
• Retningslinjerne for at opnå tilskud til transport af handicappede er blevet justeret efter ønske fra aftenskolerne, således at det bliver lettere for aftenskolerne at søge supplerende tilskud.
• Der er blevet indarbejdet retningslinjer for anvendelse af den såkaldte "visitkortmodel", hvorefter en aftenskole har mulighed for at etablere aktiviteter efter reglerne for at modtage tilskud til foreningsvirksomhed og vice versa.
• Retningslinjerne for at arrangere debatskabende aktiviteter er blevet udbygget og præciseret på en række punkter - bl.a. ift. at beskrive forskellen mellem et almindeligt foredrag og en debatskabende aktivitet samt en præcisering af, at der ikke må være tale om behandling, agitation, valgkampagner, eller forkyndelse mv. (der må fortsat godt oplyses herom).
• Der er indarbejdet en præcisering omkring handicappedes deltagelse i undervisningen med henblik på at højne den enkelte deltagers bevidsthed om, hvad det er, man skriver under på ved sin tilmelding på et handicaphold.
• Der er indarbejdet retningslinjer for annoncering af aktiviteterne - bl.a. ift. at aktiviteterne skal annonceres offentligt og som minimum i form af opslag på biblioteket og/eller digitalt.
• Sanktionerne for at indsende ansøgnings- og afregningsmaterialet for sent eller mangelfuldt er blevet strammet op, udbygget og præciseret på baggrund af erfaringer fra de seneste år.
• Der er indarbejdet tilsynsbestemmelser i ordningen - dels med henblik på et øget "økonomisk" tilsyn og dels på et mere fysisk tilsyn med aktiviteterne.
• Den hidtidige mulighed for at påklage en afgørelse fra folkeoplysningsudvalget til kommunalbestyrelsen er blevet fjernet i overensstemmelse med en ændring i folkeoplysningsloven.

Hertil kommer som sagt en række redaktionelle rettelser.

Forvaltningen tilpasser arbejdet på folkeoplysningsområdet i tråd med det årshjul, som de reviderede retningslinjer skitserer.

Vedlagt sagen er både de gældende retningslinjer og forslag til reviderede retningslinjer.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne sag.

Borgmesterpåtegning

nej

Behandling

Kultur- og fritidsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 115:

Folkeoplysningsudvalget indstiller,

at Retningslinjer for aftenskoler godkendes. Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 2. november 2020, pkt. 115:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at forslag til Retningslinjer for aftenskoler godkendes, idet udvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget, og at det i retningslinjerne under §10 ”Emneafgrænsning” skal præisereres, hvad der menes med ”spil”. Indstilling 9. november 2020, pkt. 403:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at forslag til Retningslinjer for aftenskoler godkendes, idet udvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget, og at det i retningslinjerne under §10 ”Emneafgrænsning” skal præisereres, hvad der menes med ”spil”.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 403:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at forslag til Retningslinjer for aftenskoler godkendes, idet kultur- og fritidsudvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget, og at det i retningslinjerne under §10 ”Emneafgrænsning” skal præcisereres, hvad der menes med ”spil”

Magistraten anmodede om et notat med rettelsesmarkeringer forud for kommunalbestyrelsens møde.

Resume

Folkeoplysningsudvalget har på møde den 30. september 2020 færdigbehandlet forslag til revision af Frederiksbergordningen, som udmønter Folkeoplysningsloven for de frivillige folkeoplysende foreninger på Frederiksberg. Forslaget skal godkendes endeligt af kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at forslag til revideret Frederiksbergordning godkendes, idet kultur- og fritidsudvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget.

Magistraten anmodede om et notat med rettelsesmarkeringer forud for kommunalbestyrelsens møde.

Sagsfremstilling

Frederiksbergordningen udmønter Folkeoplysningslovens bestemmelser for de frivillige folkeoplysende foreninger på Frederiksberg. Folkeoplysningsudvalget har gennem det sidste år drøftet ordningen og færdigbehandlede på mødet den 30. september 2020 et forslag til revideret Frederiksbergordning. Den reviderede Frederiksbergordning erstatter den ordning, der har været gældende siden 2007. Den hidtil gældende ordning er dog henover årene blevet justeret på flere punkter i tråd med enkeltbeslutninger i bl.a. folkeoplysningsudvalget og kommunalbestyrelsen. Baggrunden for revisionen er, at der har været behov for en generel redaktionel opdatering og at få indarbejdet de løbende enkeltbeslutninger i ordningen.

Revisionen vedrører primært:

• Godkendelsesbetingelserne vedr. aktivt medlemsskab er blevet udbygget - bl.a. ift. begreber som socialt samvær, forpligtende fællesskab, aktivt medborgerskab og demokratisk dannelse.
• Det er tydeliggjort, at foreningerne skal synliggøre deres aktiviteter enten på egen hjemmeside eller gennem andre relevante digitale platforme - og som minimum på Frederiksberg Kommunes hjemmeside.
• Der er indføjet krav om, at mindst halvdelen af foreningernes medlemmer som udgangspunkt skal have bopæl på Frederiksberg på godkendelsestidspunktet
• Der er indføjet krav om, at alle godkendte foreninger skal have et CVR-nummer med en tilknyttet NEM-konto.
• Det er tilføjet, at foreningerne én gang om året skal indsende en børneattesterklæring (i praksis har det været gældende siden 2012).
• Der er indarbejdet retningslinjer for den såkaldte "visitkort-model", som giver foreningerne mulighed for at tilbyde aftenskoleaktiviteter.
• Foreninger, der ikke oppebærer direkte tilskud, men alene får stillet faciliteter gratis til rådighed, er blevet "formaliseret" som lokaleforeninger.
• Der er tilføjet en hel paragraf (§ 12) om sanktioner over for foreninger ved for sen aflevering af ansøgnings- og afregningsmateriale.
• Foreninger, der ikke kan godkendes som folkeoplysende foreninger, men som man alligevel ønsker at understøtte ved at stille faciliteter gratis til rådighed, defineres som kommunalfuldmagtsforeninger jf. kommunalbestyrelsens beslutning på møde den 2. december 2019.
• Den hidtidige mulighed for at påklage folkeoplysningsudvalgets afgørelser til kommunalbestyrelsen er fjernet i overensstemmelse med en ændring af folkeoplysningsloven.

Hertil kommer som oplyst en række redaktionelle rettelser.

Forvaltningen tilpasser arbejdet på folkeoplysningsområdet i tråd med det årshjul, som Frederiksbergordningen skitserer.

Vedlagt sagen er både de gældende retningslinjer og forslag til reviderede retningslinjer.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne sag.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Kultur- og fritidsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 116:

Folkeoplysningsudvalget indstiller,

at forslag til revideret Frederiksbergordning godkendes. Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 2. november 2020, pkt. 116:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at forslag til revideret Frederiksbergordning godkendes, idet udvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 402:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at forslag til revideret Frederiksbergordning godkendes, idet udvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 402:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at forslag til revideret Frederiksbergordning godkendes, idet kultur- og fritidsudvalget noterede, at et enigt folkeoplysningsudvalg står bag forslaget.

Magistraten anmodede om et notat med rettelsesmarkeringer forud for kommunalbestyrelsens møde.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Gunvor Wibroe og Ruben Kidde, 2. viceborgmester Michael Vindfeldt, rådmændene Lone Loklindt og Mette Bram har stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune i lighed med København, Århus, Odense og Aalborg skal rette henvendelse til regeringen og folketinget med henblik på i 2022 at forbyde dieselbiler indregistreret før 1. januar 2012 (Euronorm 5) henholdsvis 1. september 2016 (Euronorm 6) i 2025.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 17. august sagen efter drøftelse.

Tidligere sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 8. juni sagen efter drøftelse.

Tidligere sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 27. april sagen efter drøftelse.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 30. september 2019 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe, 2. viceborgmester Michael Vindfeldt, rådmand Lone Loklindt, kommunalbestyrelsesmedlem Ruben Kidde og rådmand Mette Bram om forbud af gamle dieselbiler i miljøzonerne på Frederiksberg

Begrundelse

Blodpropper, åreforkalkning og lungeproblemer er nogle af de sygdomme, som dieseltrafik kan medføre. I nogle storbyer er der endda flere, som dør af luftforurening end af trafikuheld. Det er en af grundene til, at storbyer som Paris, Madrid, Athen og Mexico City vil forbyde dieselbiler fra 2025.

Herhjemme dør der hvert eneste år omkring 4000 danskere for tidligt og endnu flere får sygdomme og nedsat livskvalitet på grund af luftforurening. Og man ved, at udstødningen fra dieselbiler er en af årsagerne til forureningen. Partikelforurening fra gamle dieselbiler herunder de giftige NOx-gasser forurener både mere end man tidligere har antaget og mere end tilladt. De fine og ultrafine dieselpartikler fra dieselbiler er en trussel for folkesundheden og et forbud mod, at gamle forurenende dieselbiler kører rundt i miljøzonerne på Frederiksberg og udleder store mængder af NOx-gasser vil uden tvivl forbedre livskvaliteten på Frederiksberg og generelt i hovedstaden.

Derfor foreslår Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet, at kommunalbestyrelsen på Frederiksberg beslutter i lighed med Danmarks fire største byer at rette henvendelse til regering og folketing med henblik på at få forbudt de gamle og forurenende dieselbiler indregistreret før 1. januar 2012 i at køre i Frederiksbergs miljøzoner fra 2022 samt at få forbudt dieselbiler indregistreret før 1. september 2016 i at køre på Frederiksberg fra 2025."

Bemærkninger til forslaget

I forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzoner med varebiler primo 2019 blev det vurderet, at trafikkens bidrag til partikelforureningen fordeler sig ca. således; Den tunge trafik står for ca. 12 %, varebiler står for ca. 30 % og personbiler for ca. 58 %. Da partikeludslippet overvejende er knyttet til dieseltrafikken, står dieselpersonbilerne for et betydeligt bidrag. Frederiksberg Kommune har i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzonen med dieselvarebiler og skærpede krav til tunge dieselkøretøjer afgivet høringssvar, jf. By- og Milljøudvalgets møde 28. januar 2019. Det fremgår af høringssvaret, at Frederiksberg Kommune ønsker, at miljøzonen udvides til også at omfatte personbiler. Det anføres i høringssvaret "Frederiksberg Kommune skal derfor opfordre til, at der på baggrund af en nærmere teknisk, miljømæssig, og økonomisk analyse, udarbejdes et konkret forslag til miljøzone, der også omfatter krav til personbiler".

Køretøjernes udslip af partikler er afhængig af de såkaldte euronormer, som nærmere specificerer kravene til motorer. Euronorm 5 er gældende for nyproducerede køretøjer fra 1. januar 2011 og Euronorm 6 er gældende fra 1. september 2015. Eksisterende modeller af køretøjer (på markedet) skal leve op til kravet et år senere. Indførelsen af Euronorm 5 betød i praksis, at dieselpersonkøretøjer omfattet af denne norm eller højere, er monteret med partikelfilter. Ultimo 2018 var der ca. 380.000 dieselpersonkøretøjer i Danmark registreret før 2012, hvoraf anslået ca. halvdelen må antages at køre i København/Frederiksberg. Antallet af køretøjer, som berøres af den foreslåede ordning vil i praksis afhænge af dels den naturlige udfasning af køretøjer frem mod 2022/2025 dels om man tillader, at køretøjer indregistreret før 1. januar 2012 henholdsvis 1. september 2016 alligevel må køre, såfremt de opfylder Euronrom 5/6 kravene. En række bilproducenter har forinden en given euronorm trådte i kraft introduceret modeller, som opfylder Euronorm 5/6.

Kommunen har tidligere, i forbindelse med høringssvar om udvidelse af miljøzonen med varebiler, givet udtryk for, at en specifik ordning for persondieselbiler bør vælges udfra en samlet afvejning af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold.

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetforlig 2019 besluttet, at der skal udarbejdes en ny strategi til bekæmpelse luftforurening til afløsning den eksisterende fra 2012, og afsat 300.000 kr. hertil. I forbindelse med arbejdet udarbejdes en kortlægning af luftforureningen i Frederiksberg Kommune samt et virkemiddelkatalog over mulige indsatser, hvilket ligeledes forelægges udvalget den 27. april. En udvidelse af miljøzonen med persondieselbiler indgår som et muligt forslag i strategien, ligesom det her indgår, at regeringen/folketinget i den sammenhæng kan tilskrives.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur-, og Miljøområdet vurderer, at udvidelsen af miljøzonen til også at omfatte persondieselbiler vil bidrage til at reducere den sundhedsskadelige partikelforurening. Valg af ordning og hvilke køretøjer, der specifikt skal omfattes, bør, efter forvaltningens vurdering, være en balanceret afvejning mellem miljø og antal berørte køretøjer. Kommunens nuværende holdning om, at en specifik ordning bør vælges på baggrund af en samlet afvejning af miljømæssige, tekniske og økonomiske omfatter, efter By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering, det stillede forslag. Forslaget betyder, at dieselpersonbiler for at køre i zonen, stort set alle vil have monteret partikelfilter, samtidig med det synes afbalanceret i forhold til køretøjernes alder. Nævnte vil også betyde, at Frederiksberg "holdningsmæssigt" vil være på linje med de øvrige miljøzonekommuner. Forvaltningen skal derfor anbefale, at forslaget tiltrædes og iøvrigt samtænkes med strategi for ren luft, med henblik på at lave én samlet henvendelse til regeringen/folketinget, hvor også et afsnit om persondieselbiler med de forslåede Euronormer indgår.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser. Forslaget vil kræve en lovændring inden gennemførelsen, hvor de økonomiske udgifter for bilejerne og kommunerne vil blive nærmere specificeret. By-, Kultur- og Miljøområdet vil skønsmæssigt anslå, at en udvidelse af miljøzoneordningen med persondieselbiler, vil koste ca. 2 mio. kr. for Frederiksberg Kommune.

Borgmesterpåtegning

nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 27. april 2020, pkt. 105:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 27. april 2020, pkt. 105:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 8. juni 2020, pkt. 141:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 8. juni 2020, pkt. 141:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 17. august 2020, pkt. 223:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 17. august 2020, pkt. 223:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 21. september 2020, pkt. 271:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 21. september 2020, pkt. 271:

By- og Miljøudvalget indstiler,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 372:

By- og miljøudvalget indstiller,

at forslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 372:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslag om at rette henvendelse til regeringen og folketinget med ønske om at udvide miljøzonen til også at gælde gamle dieselbiler tiltrædes, idet der henvises til dels, at dette er sket med Frederiksberg Kommunes afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af miljøzone i 2019, dels at fornyet henvendelse indgår i forslag til strategi for ren luft.

Resume

Rådmand Lone Loklindt og forhenværende rådmand Søren Have har stillet forslag om, at der på Frederiksberg laves en elcykel-indsats, som kan måle sig med elbil-indsatsen. Formålet er ikke at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men at fremme et godt alternativ til de Frederiksbergborgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, således at der på Frederiksberg laves en elcykel-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksbergborgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 11. maj 2020 følgende forslag fra rådmand Lone Loklindt og forhenværende rådmand Søren Have om en indsats for at fremme elcykel som alternativ til bil.

"Beslutningsforslag:

Vi foreslår, at vi på Frederiksberg laver en elcykel-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksberg-borgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Initiativet kunne tænkes ind i planerne for svømmehalskvarteret eller andre projekter og eksempelvis inkludere:

2-årigt forsøg med omdannelse af en parkeringsplads til aflåst, overdækket el(lad)cykelparkering, inkl. strøm til ladning, til borgere i målgruppen

Deltagelse i test-en-elcykel i regi af Gate21 (igen, sidst var vist i 2014)

Kampagner/events, i samarbejde med lokale cykelforhandlere og Cyklistforbundet

... og hvad forvaltningen ellers måtte foreslå.

Motivation:

Undersøgelser og hidtidige erfaringer viser et stort potentiale i el-cykling.

Se eksempelvis Vejdirektoratets rapport: https://www.vejdirektoratet.dk/api/drupal/sites/default/files/2019-12/El-cykelundersøgelse.pdf

Og med øget fokus på sundhedsmæssige risici ved kollektiv transport bliver (el)(lad)cyklen et endnu vigtigere alternativ, da vi hverken af trængsels- eller klima/miljømæssige grunde har brug for flere personbiler i byen. Se f.eks. https://www.berlingske.dk/danmark/forsker-vi-er-paa-vej-mod-en-periode-man-kunne-kalde-tilbage-til-bilen

Som det fremgår af Vejdirektoratets undersøgelse at brugen af elcykler (se ovennævnte), så er en af barriererne sikker parkering. Det er en særlig udfordring for borgere i lejlighed, som ofte ikke har sikker parkering, og som så må slæbe cyklen ind i gården og batteri op i lejligheden.

Vi foreslår, at vi på Frederiksberg laver en el-cyklings-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksberg-borgere som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport."

Bemærkninger til forslaget

I Danmark udgør elcykler ca. 8% af det samlede antal cykler (ca. 376.000 elcyklister), og 10% har overvejet at anskaffe en elcykel (ca. 432.000 potentielt nye) jf. Vejdirektoratets rapport, som der er henvist til i forslaget. Potentialet for flere elcyklister er altså til stede. I rapporten er der fokuseret på eksisterende elcyklister, og for dem fylder ulemperne ved en elcykel væsentlig mindre end fordelene. En af de ulemper der dog peges på er, at man ikke altid kan låse cyklen godt nok og man dermed ikke er tryg, når man forlader den.

Aflåsning af el-cykler

I forhold til forslaget om omdannelse af en parkeringsplads til aflåst, overdækket el(lad)cykelparkering med mulighed for opladning, er det forvaltningens vurdering, at opladning ikke er et væsentligt element for elcyklisterne, da det foregår ved, at de tager batteriet med sig, og oplader det hjemme eller på arbejdspladsen. Det kan desuden også reducere risikoen for tyveri af cyklen, at batteriet tages med. Den væsentligste udfordring for elcyklisterne er som nævnt ovenfor risikoen for, at cyklen bliver stjålet. Etablering af aflåst cykelparkering på offentlige arealer vil medføre administration af ordningen, da der, lig de aflåste cykelparkeringer, der findes ved stationer, skal gives adgang til brugerne. Ofte er der et abonnement tilknyttet anvendelsen af den aflåste cykelparkering. Alternativt skal cykelparkeringen være opdelt, så der kun er adgang til en plads, som man kan låse af med sin egen lås. Den vil alle kunne benytte, ikke kun elcyklister.

Der kan også arbejdes med opsætning af byudstyr, som man kan låse sin cykel fast til. Pt. findes der ikke så mange fastlåsningsstativer på markedet, men forvaltningen vil som opfølgning på cykelparkeringsanalysen teste et på Fasanvej Station. Stativet skal gerne være så robust, at det markant reducerer risikoen for, at cyklen bliver stjålet, ligesom det også kan give elcyklisten mulighed for at låse sin cykel med to låse, hvoraf den ene er til en fast genstand, som nogle forsikringsselskaber kræver. Afhængigt af resultatet af forsøget vil der kunne opsættes fastlåsningsstativer andre steder i kommunen, f.eks. i forbindelse med større arbejdspladser, hvor der kan være flere elcyklister. Fastlåsningsstativerne vil kunne skiltes med 'Forbeholdt elcykler', men vil nok også realistisk set blive anvendt til almindelige cykler.

Herudover deltog Frederiksberg Kommune i Test en Elcykel i perioden 2013-2016, hvor borgere i kommunen med mere end fem kilometer til arbejde fik mulighed for at låne en elcykel i tre måneder. Den ordning, der eksisterer i dag gennem Moving People er, at ti medarbejdere i en virksomhed kan låne en elcykel i fire uger. Virksomheden betaler 12.000 kr. for dette.

En anden mulighed er at Frederiksberg Kommune i samarbejde med nogle cykelhandlere på Frederiksberg udlåner cykler til borgere, hvor der f.eks. stilles krav til, at man er i arbejde, minimumsafstand til arbejde, alder og hvilken transportform, man normalt anvender. Det har man med succes gjort gennem 10 år i Randers Kommune, hvor der er 17 cykler til rådighed hos to cykelhandlere. Cyklerne udlånes i to måneder, og efterfølgende køber ca. 20% af deltagerne en elcykel.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

På baggrund af forvaltningens erfaringer samt indhentning af andre kommuners erfaringer, vurderer forvaltningen ikke, at elcyklister eller kommende elcyklister efterspørger lademuligheder i byrummet, sådan som elbilister efterspørger elladestandere. Cyklens batteri tages med og lades op enten i hjemmet eller på arbejde. Hvis formålet er at få bilister og brugere af den kollektive trafik til at (overveje at) skifte til elcykel er det derimod vigtigt, at der er en mulighed for at prøve en elcykel, hvilket flere studier og forsøg har vist. I Moving Peoples ordning for virksomheder er det cirka hver tredje, der køber en elcykel, efter at de har prøvet det af. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en indsats hvor der gives mulighed for at låne en elcykel i en periode, vil være med til at skærpe interessen og valget af en el-cykel.

Forvaltningen vurderer herudover, at når man først har erhvervet sig en elcykel, betyder muligheden for ekstra fastlåsning en hel del - særligt når ens forsikring stiller krav om det. I henhold til Cykelparkeringsanalyse 2020 skal der etableres supplerende mulighed for fastlåsning af cykler ved fem trafikale knudepunkter frem mod 2025. Afprøvningen af et fastlåsningsstativ på Fasanvej Station er første skridt mod at finde et produkt, der kan anvendes flere steder på Frederiksberg. Hvis forsøget giver gode resultater bør det overvejes at etablere flere fastlåsningsmuligheder for el-cykler i kommunen.

Økonomi

Forsøget med fastlåsning afholdes indenfor de allerede disponerede midler til cykelparkering. Der er ikke umiddelbart midler i det kommende budget til en ordning, hvor man kan teste en el-cykel, men det kan overvejes at anvende cykelparkeringsmidler, hvis der ønskes en elcykel-udlånsordning. Dette kan indgå i den fremtidige disponering af midlerne fra 2021 og frem. Der skal dog gøres opmærksom på, at det på by- og miljøudvalgets møde den 10. august blev besluttet, at der skal etableres 1200 nye cykelparkeringspladser frem mod 2025, hvilket de afsatte midler til cykelparkering i budgettet primært relaterer sig til.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 302:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet en elcykelindsats retter sig mod en ordning med udlån af elcykler via cykelhandlere i Frederiksberg Kommune, der kan indgå i disponeringen af de afsatte midler til cykelparkering i Budget 2021

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 2. november 2020, pkt. 302:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, således at der på Frederiksberg laves en elcykel-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksbergborgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 406:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, således at der på Frederiksberg laves en elcykel-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksbergborgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 406:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, således at der på Frederiksberg laves en elcykel-indsats, som kan måle sig med vores elbil-indsats. Ikke for at få flere fra almindelig cykel til elcykel, men for at fremme et godt alternativ til de Frederiksbergborgere, som p.t. pendler 5-20 km med bil eller kollektiv transport.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har fremsat forslag om, at konkrete forslag til navngivelser af veje og pladser tidligst udvalgsbehandles to år efter, at den pågældende person er afgået ved døden. By- kultur- og miljøområdet anbefaler, at den fysiske navngivning af en lokalitet efter en afdød person tidligst kan ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden. Forvaltningen vurderer, at et års moratorietid vil respektere hensynet til de efterladte til den pågældende person samtidigt med, at navngivningen kan forberedes og evt. besluttes i by- og miljøudvalget, samt søges reserveret i Dansk Adresse Register.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes i en tillempet form, idet "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune" i punkt 3, under principper for navngivning, suppleres med "Anvendelse af plads- eller vejnavne der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden".

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om navngivning af veje og pladser.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter, at konkrete forslag til navngivelser af veje og pladser tidligst udvalgsbehandles to år efter, at den pågældende person er afgået ved døden

Begrundelse:

SF ønsker med forslaget som det første at sikre, at der ikke træffes forhastede og underbelyste beslutninger om navngivelser, samt for det andet at sikre den rette politiske værdighed i processen, herunder at de efterladte kan høres inden et givent forslag overføres til kommunens 'Plads- og Vejnavnebank'.

Forslagets gennemførelse betinger en ændring af kommunens "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune"."

Bemærkninger til forslaget

By-, kultur- og miljøområdet finder det hensigtsmæssigt, at der indføres en "'ventetid" - en såkaldt moratorietid - før en lokalitet kan opkaldes efter en afdød person. I moratorietiden har forvaltningen mulighed for at forberede en potentiel navngivning, der i "ventetiden" tillige kan forelægges by- og miljøudvalget, med henblik på at reservere navnet i Dansk AdresseRegister (DAR).

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune er bundet af en moratorietid på et år. By-, kultur- og miljøområdet anbefaler, at der i Frederiksberg Kommune indføres en tilsvarende moratorietid før navngivningen af en lokalitet effektueres.

I 'Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune' er det i punkt 3, under principper for navngivning, beskrevet at: "Der anvendes ikke plads- eller vejnavne der refererer til nulevende personer". Denne bestemmelse foreslår forvaltningen suppleret med: "Anvendelse af plads- eller vejnavne, der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden." Med denne formulering vil den fysiske navngivning tidligst ske efter et års moratorietid, men forud herfor kan navngivningen forberedes og evt. drøftes og besluttes i by- og miljøudvalget, samt søges reserveret i DAR.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at en moratorietid på et år før effektuering af navngivning efter pesoner, vil kunne sikre en forvaltningsmæssig og politisk proces, der respekterer hensynet til de efterladte til den pågældende person.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 300:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,at beslutningsforslaget tiltrædes i en tillempet form, idet "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune" i punkt 3, under principper for navngivning, suppleres med "Anvendelse af plads- eller vejnavne der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden". Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 2. november 2020, pkt. 300:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes i en tillempet form, idet "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune" i punkt 3, under principper for navngivning, suppleres med "Anvendelse af plads- eller vejnavne der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden".

Indstilling 9. november 2020, pkt. 404:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes i en tillempet form, idet "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune" i punkt 3, under principper for navngivning, suppleres med "Anvendelse af plads- eller vejnavne der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden".

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 404:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes i en tillempet form, idet "Retningslinjer for navngivning af pladser og veje i Frederiksberg Kommune" i punkt 3, under principper for navngivning, suppleres med "Anvendelse af plads- eller vejnavne der refererer til personer, må tidligst ske et år efter, at den pågældende person er afgået ved døden".

Resume

Rådmand Laura Lindahl har stillet forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg, der skal være opgraderet med kilometeranvisning og vandposter langs ruten, ligesom løberuten udelukkende skal være forbeholdt løbere.

På baggrund af, at der i Budgetaftalen 2021-2022 er prioriteret at etablere en eller flere løberuter på Frederiksberg, arbejder forvaltningen med forslag til opgradering og synliggørelse af forskellige løberuter ud fra de muligheder, der allerede findes. Det anbefales dog ikke fra forvaltningens side, at løberuterne udelukkende forbeholdes løberne som foreslået.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg tiltrædes med henvisning til Budgetaftale 2020-2021.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om løberute på Frederiksberg.

"Motivation:

Under coronakrisen i foråret 2020 blev løb kortvarigt forbudt i Frederiksberg Have. Det vakte glæde hos mange af dem, der elsker deres gåture i Frederiksberg Have, og som ofte oplever løberne som generende. Det frustrerede samtidig byens løbere, der nu manglede deres smukke, grønne oase at løbe i.

Motion er vigtigt – for sundheden og for livskvaliteten. Det betyder meget for mange mennesker på Frederiksberg at kunne komme ud og røre sig – der er mange forskellige præferencer, herunder nogen der foretrækker gåture og andre der foretrækker løbeture. I en geografisk lille kommune som Frederiksberg, hvor vi lever tæt på hinanden, kan det være vanskeligt at tilgodese de mange (ofte modstridende) hensyn. Til de gående, der nyder roen i Frederiksberg Have, til fritidsløberne, der løber i ny og næ for at holde formen, og til dem, der intenst træner op til maraton.

Forslag:

Det må være ambitionen, at Frederiksberg med respekt for alle forsøger at rumme de forskellige behov og derfor foreslås det, at vi etablerer en egentlig løberute på Frederiksberg, som kun er forbeholdt løbere.

Ruten bør være afgrænset a la den grønne cykelsti og strække sig i en cirkel på minimum 5 km med indgang flere steder i kommunen. Ruten skal være oplyst, så den trygt kan bruges, når det er mørkt, og det kan overvejes, om der skal skiltes med kilometer ved indgangene, samt opstilles vandposter på ruten, ligesom vi bør undersøge mulighederne for et blødere underlag end asfalt.

Denne rute vil være at foretrække for løberne og således tilgodese både løbernes behov, samtidig med at det vil kunne give mere ro i Frederiksberg Have til gåture."

Bemærkninger til forslagetI Frederiksberg Kommunes Budgetaftale 2021-2022 er det prioriteret at etablere løberuter på Frederiksberg: ” Løb er en nem og fleksibel motionsform. Partierne er derfor enige om et etablere en eller flere løberuter på Frederiksberg, som kan anspore til løb i hele byen. Ruterne kan understøttes af bl.a. vandposter og slå vejen forbi de små åbne motionspladser og øvrige idrætsfaciliteter på Frederiksberg.” Forvaltningen arbejder på baggrund heraf med forslag til opgradering og synliggørelse af forskellige løberuter ud fra de muligheder, der allerede findes jf. vedlagte kortskitse.

På Frederiksberg vil det, efter forvaltningens opfattelse, ikke være hensigtsmæssigt at reservere en længere løberute, der kun er forbeholdt løbere. Derimod kan det oplyses, at der allerede findes flere muligheder for, at løbere kan anvende ruter på Frederiksberg, der dog samtidigt anvendes af gående, som det er tilfældet langs Den Grønne Sti og i Grøndalsengen. I Søndermarken er der tilmed etableret en løberute med interaktivt løbelys. Denne rute er præcis 2,5 km lang, hvorved to omgange netop giver en rute på 5 km, som mange løbere efterspørger.

By-, kultur og miljøområdets vurdering:

By-, kultur- og miljøområdet ser gode muligheder i at etablere løberuter af forskellig længde på Frederiksberg. Ruterne vil dog ikke hensigtsmæssigt kun kunne forbeholdes løberne som foreslået i beslutningsforslaget.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 301:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg tiltrædes med henvisning til Budgetaftale 2020-2021.Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 2. november 2020, pkt. 301:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg tiltrædes med henvisning til Budgetaftale 2020-2021.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 405:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg tiltrædes med henvisning til Budgetaftale 2020-2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 405:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslag om etablering af en løberute på Frederiksberg tiltrædes med henvisning til Budgetaftale 2020-2021.

Resume

By-, kultur- og miljøområdet indgår i EU-projektet, LINKS, og har i den forbindelse fået 1,469 mio. kr. i støtte, som med denne sag søges indtægts- og udgiftsbevilget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

at der til LINKS projektet henholdsvis driftsindtægts- og driftsudgiftsbevilges 1,469 mio. kr., fordelt med 169 t. kr. i 2021, 500 t. kr. i 2022, 500 t. kr. i 2023 og 300 t. kr. i 2024.

Sagsfremstilling

Et af målene med projektet er at bevidstliggøre og give borgerne forståelse for, hvad de selv kan gøre, både til dagligt og i en krisesituation, for at afhjælpe klimaændringer. Projektet udarbejdes i tæt samarbejde mellem kommune, beredskab og borgere. Hovedstadens Beredskab, Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole er også partnere i projektet. Projektet opstartede 1. juni 2020 og løber over 3,5 år. Der er bevilget støtte fra EU til projektet, hvoraf Frederiksberg kommune modtager 1,469 mio. kr. Kommunens deltagelse er dermed 100% finansieret af EU. Opgaverne i projektet bliver varetaget af medarbejdere i by-, kultur- og miljøområdet. Medarbejderne varetager andre drifts –og udviklingsopgaver, som der skal bruges midler på at andre kan varetage. Derudover vil der være behov for indkøb af specialistviden.

By-, kultur og miljøområdet vurderer

Det er by-, kultur- og miljøområdets vurdering, at dette projekt vil understøtte det igangværende arbejde med at klimatilpasse Frederiksberg, og at det kommende varslingssystem vil være til stor gavn for byens borgere.

Økonomi

Projektet er 100 % finanseret af EU- midler, og er dermed omkostningsneutralt, og påvirker ikke servicerammen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 21. september 2020, pkt. 276:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at der til LINKS projektet henholdsvis driftsindtægts- og driftsudgiftsbevilges 1,469 mio. kr., fordelt med 169 t. kr. i 2021, 500 t. kr. i 2022, 500 t. kr. i 2023 og 300 t. kr. i 2024.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 21. september 2020, pkt. 276:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der til LINKS projektet henholdsvis driftsindtægts- og driftsudgiftsbevilges 1,469 mio. kr., fordelt med 169 t. kr. i 2021, 500 t. kr. i 2022, 500 t. kr. i 2023 og 300 t. kr. i 2024.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 373:

By- og miljøudvalget indstiller,

at der til LINKS projektet henholdsvis driftsindtægts- og driftsudgiftsbevilges 1,469 mio. kr., fordelt med 169 t. kr. i 2021, 500 t. kr. i 2022, 500 t. kr. i 2023 og 300 t. kr. i 2024.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 373:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

at der til LINKS projektet henholdsvis driftsindtægts- og driftsudgiftsbevilges 1,469 mio. kr., fordelt med 169 t. kr. i 2021, 500 t. kr. i 2022, 500 t. kr. i 2023 og 300 t. kr. i 2024.

Resume

I budgetaftalen for 2020 er der afsat 1,4 mio. kr. til busfremkommelighed på linje 31. Der er gennemført undersøgelser og sagen redegør for de projekter, det foreslås at gennemføre og som udvalget skal tage stilling til. Ved at etablere busbaner på Smallegade og Finsensvej kan der sikres en bedre busfremkommelighed for linje 31 og 9A. Ydermere kan der ved at forlænge en busbane på Roskildevej og etablere et fremrykket stoppested sikres bedre fremkommelighed for linje 7A.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at de tre projekter på henholdsvis Smallegade, Finsensvej og Roskildevej godkendes,
2. at der anlægsbevilges de resterende 1,3 mio. kr. ud af de afsatte 1,4 mio. kr., finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat i budget 2020.

Sagsfremstilling

Som konsekvens af Cityringens åbning i september 2019 blev busserne tilpasset og Nyt Bynet blev sat i drift i oktober 2019. For at optimere bustrafikken har Frederiksberg Kommune gennemført fremkommelighedsprojekter på flere af A-buslinjerne i kommunen. Med Nyt Bynet er der kommet flere afgange på linje 31. Derfor er der også kigget på mulige fremkommelighedsprojekter på denne linje og afsat midler hertil i budgetaftalen for 2020.

Linje 31 kører fra Vanløse ind ad Finsensvej, drejer ad Nordre Fasanvej og kører mod Københavns centrum ad Smallegade og Gammel Kongevej og modsat den anden vej. Grundet meget trafik er der generelt fremkommelighedsproblemer for busserne. I de to kryds mellem Smallegade og Nordre Fasanvej og Finsensvej og Nordre Fasanvej er der specielt problemer for linje 31. Linjen skal svinge i begge kryds.

Der er med vedtagelsen af budget 2020 besluttet et effektiviseringstiltag, hvor der arbejdes videre med:

• at stoppestedet i Smallegade etableres som fremrykket med busperron og midterhelle
• at der etableres cirka 180 meter busbane på Finsensvej fra Lindevangs Allé og frem til stoppestedet op mod krydset i østgående retning samt et ekstra signal (som det er på Peter Bangs Vej ved Diakonissen).

Det fremgår af effektiviseringstiltaget, at ændringerne vil kræve nedlæggelse af cirka 10 bilparkeringspladser, fjernelse af 4 træer samt fjernelse af 2 affaldsbeholdere. Disse vil blive omplaceret i området.

Undersøgelse og resultater

Forvaltningen har gennemført undersøgelser og observationer ved besigtigelse i morgentimerne og videoregistreringer over 3 dage. For at sikre et retvisende resultat er registeringerne udført to gange på grund af corona nedlukningen og den anderledes trafikmængde den har medført. Den sidste registering blev udført i starten af september 2020, hvor trafikken må formodes at have være nogenlunde normaliseret.

Der er arbejdet videre med de skitserede projekter i effektiviseringsforslaget, men nærmere undersøgelser har givet anledning til, at der ændres i disse. Forvaltningen foreslår på baggrund af undersøgelserne, at de tre nedenstående projekter gennemføres:

Smallegade

I retningen fra øst mod vest viser resultaterne fra undersøgelserne, at linje 31 og linje 9A, der også kører på denne strækning, har svært ved at komme frem til stoppestedet på Smallegade, primært i myldretiden pga. bilkø. Busserne har til gengæld ikke problemer med at komme videre fra stoppestedet, som først antaget og grunden til, at der skulle etableres fremrykkede busperron og midterhelle. Derfor foreslås det, at der etableres en ca. 70 meter busbane (Smallegade 46-50), hvor der i dag er bilparkering, hvilket vil sikre, at busserne kan køre i sit eget tracé og dermed kommer indenom en eventuel bilkø. Etablering af busbanen vil kræve, at der bliver nedlagt fire bilparkeringspladser og en ikke-personlig tidsbegrænset handicapplads.

Finsensvej

I den anden retning fra vest mod øst viser resultaterne fra undersøgelsen, at linje 31 har svært ved at komme frem til stoppestedet på Finsensvej ved Nordre Fasanvej, primært i myldretiden pga. bilkø. Til gengæld har busserne heller ikke her problemer med at komme videre fra stoppestedet. Derudover er der mange cyklister i krydset Finsensvej/Nordre Fasanvej, som gør det svært at svinge til højre. Derfor foreslås det, at etablere en ca. 100 meter lang busbane foran Irma frem til stoppestedet. Det vil sikre, at linje 31 kan komme frem til stoppestedet indenom en eventuelt bilkø fra krydset. Etablering af busbanen vil kræve nedlæggelse af fire bilparkeringspladser foran Irma, fjernelse af midterhellen og dermed fældning af to træer. Projektet på Finsensvej er tilrettet efter undersøgelserne og det anbefales ikke, at gå videre med det oprindelige mere omfattende projekt med en længere busbane og et ekstra signal, da dette ville have konsekvenser for udkørslen fra Føtex og da det ville have konsekvenser for fremkommeligheden på linje 4A på Nordre Fasanvej. Det reviderede projekt på Finsensvej bliver billigere end det oprindelige projekt.

Roskildevej

Frederiksberg Kommune er blevet kontaktet af Københavns Kommune angående et projekt på Roskildevej, hvor der kan blive skabt bedre fremkommelighed og større sikkerhed for cyklisterne. Det anbefales, at dette projekt gennemføres, selvom det ikke indgår i det oprindelige effektiviseringsforslag, idet det dog kan holdes indenfor de afsatte midler.

Som en del af etablering af supercykelstien Roskilderuten ønsker Københavns Kommune at lave forbedringer på Københavns Kommunes side af krydset Roskildevej/Skellet. For at skabe den bedste løsning på tværs af kommunegrænsen for både cyklister og for busser, foreslåes det, at den eksisterende busbane på Roskildevej forlænges med 200 meter til sidevejen Skellet. Ligeledes foreslås det, at der etableres en fremrykket busperron ved stoppestedet Skellet. Projektet vil skabe bedre fremkommelighed for både linje 7A og linje 72 på Roskildevej. Det er vurderingen, at det ikke får væsentlige konsekvenser for trafikafviklingen på Roskildevej, da trafikanterne allerede i dag er påbegyndt sammenfletning inden Skellet. En fremrykket busperron øger bussernes fremkommelighed, og forbedrer ydermere tilgængeligheden og trafiksikkerheden mellem cyklister og ind- og udstigende buspassagerer.

Alle tre projekter vil sikre, at busserne får en bedre fremkommelighed. Projekterne kan laves uafhængigt af hinanden og de kan alle udføres i indeværende år. Projekterne er med forbehold for politiets godkendelse.

De fire bilparkeringspladser fra Finsensvej vil blive genetableret på Nyelandsvej i forbindelse med trafiksikkerhedsprojektet i indeværende år. Dermed etableres 56 nye bilparkeringspladser på Nyelandsvej øst til opfyldelse af 100 nye bilparkeringspladser i 2020 og 4 pladser som erstatningspladser. Den tidsbegrænset handicapplads på Smallegade vil blive genetableret på Solvej i enden mod på Smallegade. De fire bilparkeringspladser på Smallegade og den ene på Solvej vil blive genetableret med henholdsvis to på Poul Møllers Vej, to på Eversvej og en i parkeringskælderen under Frederiksberg Gymnasium. De to nye træer vil blive plantet på Finsensvej, så tæt på den oprindelige placering som forholdene på stedet tillader og sandsynligvis ved Finsensvej 2.

Projekterne er gennemgået med Movia, der er positive over for alle tre projekter, der tilsammen vil etablere busbaner for tre buslinjer og dermed mulighed for at få buskunderne hurtigere frem i trafikken flere steder. Dertil vil busbanerne også bidrage til en mere pålidelig busdrift, hvilket også er noget kunderne efterlyser.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

For at have en konkurrencedygtig kollektiv trafik vurderer by-, kultur- og miljøområdet, at det er vigtigt at arbejde med fremkommelighed for busserne. De tre projekter vil samlet set give bedre fremkommelighed for tre buslinjer, hvilket skaber en bedre oplevelse for kunderne i busserne og dermed en forbedring af den kollektive trafik.

Økonomi

Der er i alt afsat 1,4 mio. kr. til busfremkommelighed på linje 31 i budgettet 2020, hvoraf de 100.000 kr. blev anlægsbevilget ved budgetvedtagelsen 2020. I nedenstående skema ses fordelingen af forventede udgifter:

Borgmesterpåtegning

Ja

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 288:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

1. at de tre projekter på henholdsvis Smallegade, Finsensvej og Roskildevej godkendes,

2. at der anlægsbevilges de resterende 1,3 mio. kr. ud af de afsatte 1,4 mio. kr., finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat i budget 2020.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 288:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at de tre projekter på henholdsvis Smallegade, Finsensvej og Roskildevej godkendes,

2. at der anlægsbevilges de resterende 1,3 mio. kr. ud af de afsatte 1,4 mio. kr., finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat i budget 2020.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 388:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at de tre projekter på henholdsvis Smallegade, Finsensvej og Roskildevej godkendes,

2. at der anlægsbevilges de resterende 1,3 mio. kr. ud af de afsatte 1,4 mio. kr., finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat i budget 2020.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 388:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at de tre projekter på henholdsvis Smallegade, Finsensvej og Roskildevej godkendes,
2. at der anlægsbevilges de resterende 1,3 mio. kr. ud af de afsatte 1,4 mio. kr., finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat i budget 2020.

Resume

På baggrund af uheldet med en væltet lystmast på Søndre Fasanvej den 23. september, har forvaltningen gennemgået masterne og identificeret et antal master, der skal udbedres. Med sagen skal udvalget stilling til fremrykning af midler til en hurtig udskiftning af master i 2020.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. fra puljen til udskiftning af vejbelysning i 2021 til 2020,
2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af det fremrykkede rådighedsbeløb til udskiftning af lysmaster som beskrevet i indstillingen.
3. at den meddelte anlægsbevilling på pulje til vejbelysning i 2021 nedjusteres med 750 t. kr.

Magistraten anmodede forvaltningen om, at undersøge, hvorvidt der er master, som kan fjernes fra cykelstierne af hensyn til trafiksikkerhed.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget blev den 24. september orienteret om, at en lysmast dagen før væltede på Søndre Fasanvej. Masten ramte en bus, som fik mindre materielle skader. Masten stod i Frederiksberg Have, og der skete skader på hegnet omkring haven, men heldigvis ingen personskade. Masten, som var en ældre gittermast, var rusten og gennemtæret i og ved fundamentet.

Forvaltningen var i forvejen i gang med en gennemgang af alle ca. 900 master, og der var bestilt master til udskiftning de steder, der var gennemgået, og hvor det kræves. Som supplement har forvaltningen gennemført en hurtig gennemgang af de ældste master, for at sikre at der ikke er lignende forhold ved andre master, og så de kan udbedres hurtigt, hvis det er tilfældet.

Gennemgangen viser, at der er 43 gittermaster, der er i en stand, hvor der skal udføres større og mindre reparationsarbejder på. Disse er opdelt i 3 kategorier alt efter den konkrete stand:

1. udskiftning nu

2. udskiftning efterfølgende

3. udskiftning løbende.

Der er 4 master, som kræver udskiftning nu, og det er forvaltningen gået i gang med. Der er 5 master i kategori 2, og de er sat i ordre. De resterende 34 følger forvaltningen løbende op på i den normale gennemgang.

For at sikre udskiftningen af de mest nødlidende master hurtigt, er der behov for at fremrykke 750.000 kr. fra 2021 til 2020 af puljen til vejbelysning. Der er tidligere fremrykket 1,5 mio. kr. i forbindelse med ophævning af anlægsloftet. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er 1,5 mio. kr. tilbage i 2021. Hvis der fremrykkes yderligere 750.000 kr. er der således 750.000 kr. tilbage i 2021, som vil blive fordelt på udskiftning af belysning og udskiftning af master. Samlet set betyder det, at antallet af armaturer, som kan blive udskiftet i 2021 og bidraget til nedbringelse af CO2, vil blive reduceret.

By-, kultur og miljøområdets vurderingMed udgangspunkt i masternes tilstand og behovet for en hurtig udskiftning af de mest nødlidende master, vurderer forvaltningen, at indsatsen bør koncentreres om denne udskiftning, som er den mest nødvendige. Hensynet til CO2-nedbringning må derfor komme i anden række. I forhold til kommunens målsætning om mindst 50% i 2020 er målet nået.

Økonomi

Såfremt indstillingen tiltrædes fremrykkes 0,75 mio. kr. fra puljen til vejbelysning i 2021 til 2020. Der er i 2021 afsat 1,5 mio. kr. til formålet. Efter fremrykningen vil der således være 0,75 mio. kr. til formålet i 2021. Fremrykningen sker under henvisning til aftalen mellem regeringen og landets kommuner om at ophæve anlægsloftet. Den meddelte anlægsbevilling på puljen i 2021 reduceres ligeledes med 750 t. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. november 2020, pkt. 407:

By-, kultur og miljøområdet indstiller,1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. fra puljen til udskiftning af vejbelysning i 2021 til 2020,

2.at der meddeles anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af det fremrykkede rådighedsbeløb til udskiftning af lysmaster som beskrevet i indstillingen.

3. at den meddelte anlægsbevilling på pulje til vejbelsyning i 2021 nedjusteres med 750 t. kr.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 407:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. fra puljen til udskiftning af vejbelysning i 2021 til 2020,
2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af det fremrykkede rådighedsbeløb til udskiftning af lysmaster som beskrevet i indstillingen.
3. at den meddelte anlægsbevilling på pulje til vejbelysning i 2021 nedjusteres med 750 t. kr.

Magistraten anmodede forvaltningen om, at undersøge, hvorvidt der er master, som kan fjernes fra cykelstierne af hensyn til trafiksikkerhed.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 314:

By-, kultur og miljøområdet indstiller,1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. fra puljen til udskiftning af vejbelysning i 2021 til 2020,

2.at der meddeles anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af det fremrykkede rådighedsbeløb til udskiftning af lysmaster som beskrevet i indstillingen.

3. at den meddelte anlægsbevilling på pulje til vejbelsyning i 2021 nedjusteres med 750 t. kr.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 9. november 2020, pkt. 314:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. fra puljen til udskiftning af vejbelysning i 2021 til 2020,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af det fremrykkede rådighedsbeløb til udskiftning af lysmaster som beskrevet i indstillingen.

Resume

Rådmand Lone Loklindt og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt har stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune skal implementere og dokumentere minimumsstandarden for UNGP (UN Guiding Principles on Business and Human Rights) og eventuelt tilslutte sig SHIFT-initiativet. Denne sag redegør for UNGP i kommunalt regi samt sammenhængen mellem de initiativer, som The Shift arbejder for, og kommunens indsatser på boligområdet. Udvalget skal på den baggrund heraf tage stilling til beslutningsforslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet med 24 stemmer (C, A, Ø, B, V, F, Å) mod 1 (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Alexandra Dessoy, Helle Sjelle, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet vurdering af, hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23, og det forudsættes, at der indgår en specifik stillingtagen til principperne fra The Shift i grundlaget for den nye boligpolitik, idet flertallet i Magistraten bemærker, at boligpolitikken nærmere skal drøftes ved et temamøde og efterfølgende i Magistraten.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Sagsfremstilling

Efter kommunalbestyrelsens drøftelse af beslutningsforslaget på møde den 18. november 2019, blev sagen tilbagesendt til bolig- og ejendomsudvalget med henblik på at få forholdet mellem henholdsvis samfundsansvar, den blandede by og UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP) belyst yderligere.

Forvaltningen har efterfølgende været i kontakt med GlobalCSR, som er en konsulentvirksomhed med speciale i det brede bæredygtighedsbegreb (heriblandt implementering af UNGP), og som har mere end 20 års erfaring - også i internationalt regi. I forhold til den blandede by og UNGP oplyser GlobalCSR, at fokus omhandler anvisning af socialt udsatte borgere.

Frederiksberg Kommune ejer ca. 700 boliger, som er forbeholdt kommunal anvisning. Der er endvidere aftaler med de almene boligselskaber, som giver kommunen mulighed for at anvise socialt udsatte borgere en bolig. Af rammeaftalen om "Fælles ansvar for den bæredygtige by" fremgår, at der er ca. 4.500 almene familieboliger på Frederiksberg. Heraf bliver i gennemsnit 240-260 boliger ledige årligt. Kommunen anviser årligt i gennemsnit ca. 60-65 boliger i alt, hvilket svarer til 25 procent af de ledige almene familieboliger. Kommunal anvisning inkluderer også Frederiksberg Boligfonds boliger, hvor kommunen ifølge den senest indgående aftale (fra 2018) skal have 30 procent af de ledigblevne boliger – eller ca. 40 boliger årligt. De kommunalt ejede boliger samt anvisningsaftalerne med de almene boligselskaber og Frederiksberg Boligfond medvirker således samlet set til at sikre boliger til socialt udsatte borgere.

By-, kultur- og miljøområdet vurderer på den baggrund, at Frederiksberg Kommune med sin nuværende anvisningspraksis udviser den nødvendige samfundsmæssige omhu og har de facto implementeret UNGP i forhold til den blandede by.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 13. maj 2019 følgende forslag fra rådmand Lone Loklindt og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om samfundsansvar og den blandede by:

"For at sikre at Frederiksberg forbliver den blandede by med boliger til alle indkomstgrupper og dæmme op for spekulative investorer skal Frederiksberg Kommune tage sit samfundsansvar alvorligt. Det betyder først og fremmest at implementere og dokumentere minimumsstandarden for UNGP (UN Guiding Principles on Business and Human Rights) samt evt. tilslutte sig SHIFT initiativet, som adresserer de risici, som truer vores byer, så som ejendomsspekulation, høje boligpriser, utilstrækkelig regulering, segregering, hjemløshed og lignende fænomener. På den måde kan vi understøtte Frederiksbergs opfyldelse af Verdensmål 11: ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, som handler om adgang til boliger, som er til at betale samt en byplanlægning, som er inkluderende og inddragende i forhold til alle borgere.

Begrundelse:

Vi har i den seneste tid oplevet, hvordan internationale investorer har opkøbt beboelsesejendomme i Danmark, ikke mindst i hovedstaden og herunder Frederiksberg, i en sådan grad, at det har forårsaget prisernes himmelflugt og dermed på sigt vil ekskludere borgere med lavere indtægter fra storbyen. I marts besøgte FNs udsending på området, Leilani Farha København, hvor hun advarede regeringen om de store globale investeringer, som Blackstone har foretaget i det danske boligmarked i spekulationsøjemed p.g.a. uhensigtsmæssig lovgivning. Kommunalt kan vi ikke ændre lovgivningen, men vi kan arbejde systematisk med vores samfundsansvar og UNGP, og ad den vej gå forrest med initiativer og indsatser for at sikre, at vores by er for alle. En tilslutning til SHIFT må ikke blive en symbolsk handling, men skal funderes på et ægte ledelsessystem for samfundsansvar."

Bemærkninger til forslaget

UNGP udstikker retningslinjer for, hvad stater og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders eventuelle overtrædelse af menneskerettighederne. UNGP består af 31 grundlæggende og operationelle principper for stater og virksomheder. Stater er forpligtede til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettigheder og fundamentale friheder, mens virksomheder opfordres til at tage ansvar. I UNGP er der særligt fokus på at beskytte individer eller grupperinger, der er i fare for at blive marginaliserede.

Staten laver lovgivning og rammer for virksomheder, som kan være med til at fremme menneskerettighederne. Kommuner kan i den sammenhæng spille en rolle i forbindelse med indkøb og investeringer. Ved udbud og indkøb kan kommunerne nemlig stille krav og indarbejde klausuler, som virksomhederne skal leve op til for at kunne komme i betragtning. Frederiksberg Kommune har i dag klausuler i alle kontrakter vedrørende tjenesteydelser og varekøb.

Der er en arbejdsklausul, som sikrer rimelige løn- og ansættelsesforhold, hvor aftalerne skal overholde ILOs konvention 94. (ILO er International Labor Organisation under FN.) Frederiksberg Kommune har også en social klausul, som sikrer dialog om rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere og varetagelse af sociale hensyn. Ved kontrakter over 5 mio. kr. indarbejdes en uddannelsesklausul om, at en vis procentdel af stillingerne skal være for lærlinge eller praktikanter.

Endvidere er Frederiksberg Kommune medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), som forpligter kommunen til at overholde en lang række konventioner. Dette er indarbejdet i kontrakter under punktet "Etisk ansvar", hvor der blandt andet står: "Leverandøren og eventuelle underleverandører er forpligtiget til at sikre overholdelse af grundlæggende rettigheder og må herunder ikke forskelsbehandle som følge af køn, race, religion, seksuel orientering, politisk anskuelse, handicap, alder eller etnisk tilhørsforhold. (...) Leverandøren og eventuelle underleverandører skal respektere grundlæggende menneskerettigheder, herunder leve op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention". DIEH referer blandt andet til UNGP.

Frederiksberg Kommune har retningslinjer for ansvarlige investeringer, hvor det ønskes at sikre, at kommunens finansielle anbringelser ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø, sociale forhold og forretningsetik, sådan som de blandt andet kommer til udtryk i de ti principper i FNs Global Compact. De ti principper omhandler forretningsmæssig inddragelse af miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption.

SHIFT er en bevægelse, som grundlæggende arbejder for, at boliger skal betragtes som en menneskeret og ikke som et investeringsobjekt eller en handelsvare. At have adgang til en tilstrækkelig bolig anser SHIFT som en betingelse for lighed, værdighed og et inkluderende samfund, og det er tæt knyttet til andre faktorer for et værdigt liv som sundhed, uddannelse og beskæftigelse. SHIFT modsætter sig tvungne udsmidninger eller anbringelser, især når det sker uden forudgående undersøgelser af alternativer, uden konsultation og uden tilvejebringelse af en alternativ, tilstrækkelig bolig. Hjemløshed anser SHIFT som et udtryk for en systemisk fejl, og SHIFT modsætter sig kriminaliseringen af hjemløshed.

Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at tilslutte eller forpligte sig til SHIFTs initiativer på hjemmesiden (http://www.unhousingrapp.org/the-shift). En tiltrædelse af forslaget vil således være en tilkendegivelse af, at Frederiksberg Kommune arbejder for ovennævnte mål.

Lejeloven giver lejer rettigheder, hvor de ikke uden forudgående aftale kan smides ud af boligen. Huslejenævnet regulerer lejen, således den ikke uhindret kan stige. Lejestigning efter en § 5.2-renovering kan også påklages til huslejenævnet. Boligreguleringsloven regulerer, at boliger ikke må stå tomme. Dette giver samlet set en regulering af boligmassen og en beskyttelse af lejerne. Frederiksberg Kommune kan ikke hindre opkøb af ejendomme og de gennemgribende § 5.2-renoveringer med efterfølgende huslejestigning. Dette finder sted inden for gældende lovgivning, som i givet fald skal ændres af Folketinget. Det kan bemærkes, at Boligministeren har varslet lovgivningsinitiativer vedrørende § 5.2 i boligreguleringsloven, som ved gennemgribende renoveringer giver mulighed for lejestigning. Der er nedsat et ekspertudvalg, som snarligt skulle komme med deres anbefalinger.

Overordnet udstikker Frederiksbergstrategien og Strategien for Socialt Bæredygtig By rammerne for den blandede by på Frederiksberg. Rammerne udmøntes blandt andet via ”Boligforum”, der varetager dialogen mellem Frederiksberg Kommune og de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger i Frederiksberg Kommune. Boligforum har politisk deltagelse af borgmesteren samt repræsentanter for bolig- og ejendomsudvalget, by- og miljøudvalget og socialudvalget. Der er vedtaget en rammeaftale mellem Frederiksberg Kommune og de almene boligorganisationer på Frederiksberg om kommunal anvisning og fleksibel udlejning, der understøtter den socialt bæredygtige by og en balanceret beboersammensætning i de almene boligafdelinger. Som et led i aftalen har de almene boligorganisationer leveret såkaldte særboliger, der anvendes til anvisning af borgere med særlige behov, herunder hjemløse. Det kan bemærkes, at Den Sociale Masterplan blev ivæksat i 2012, som blandt andet retter sig mod hjemløseindsatsen. Siden 2017 er antallet af hjemløse på Frederiksberg reduceret med godt 30 procent, mens antallet stort set er stagneret i resten af landet.

Almene boliger er et redskab til at sikre boliger med en husleje reguleret efter princippet om balanceleje, hvor huslejen ikke må overstige driftsomkostningerne. De almene boliger kan sælges, men ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Dermed lever den almene sektor op til den del af SHIFTs mål, der omhandler, at boligen ikke skal være et investeringsobjekt. Cirka 12 procent af de eksisterende boliger på Frederiksberg er almene. Der er aktuelt projekter i gang med ca. 160 familie- og ungdomsboliger på Frederiksberg, og der er afsat grundkapital til yderligere ca. 150 familieboliger.

Planloven giver mulighed for at kræve i lokalplaner, at op til 25 procent af boligmassen skal være almene boliger og kriterierne for, hvornår der skal stilles krav om almene boliger i lokalplaner, er under politisk behandling.

Frederiksberg Kommune ejer ca. 700 boliger, som er forbeholdt kommunal anvisning, hvilket er med til at sikre boliger til socialt udsatte borgere. Endelig gør Frederiksberg Kommune en indsats mod tomme boliger med hjemmel i boligreguleringsloven. Hver adresse bliver tjekket minimum hvert fjerde år for at sikre, at boligen ikke står tom.

Der er, siden beslutningsforslaget blev stillet, indgået aftale mellem alle kommunalbestyrelsens partier om budget 2020-23. Budgetaftalen bygger på det strategiske grundlag ”Bæredygtigt Frederiksberg”, der blandt andet har ”Byen for alle” som et bærende strategisk tema, ligesom samme tema er et af de fire temaer i den nye Frederiksbergstrategi 2020. I budgetaftalen indgår, at der skal arbejdes med en samlet boligpolitik, som skal udvikles sammen med den nye kommuneplan. I budgetaftalen indgår også en styrket indsats mod tomme boliger.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at Frederiksberg Kommunes i dag anvendte krav og klausuler til leverandører opfylder UNGP. Det vurderes endvidere, at krav om at leve op til UNGP ikke vil have indflydelse på byens boligsammensætning og virke for en blandet by, da UNGP i kommunalt regi retter sig mod relationen til virksomheder. Endelig er det forvaltningens vurdering, at Frederiksberg Kommune har indsatser inden for den gældende lovgivning, der adresserer de emner, som SHIFT arbejder for, ligesom det vil være naturligt at overvejelser herom indgår i arbejdet med en samlet boligpolitik.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 28. oktober 2019, pkt. 90:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,at beslutningsforslaget tiltrædes idet vurdering af hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23.

Indstilling 18. november 2019, pkt. 427:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet vurdering af hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23, og det forudsættes, at der indgår en specifikt stillingtagen til principperne fra The Shift i grundlaget for den nye boligpolitik.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 83:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Brian Holm, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet vurdering af, hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23, og det forudsættes, at der indgår en specifik stillingtagen til principperne fra The Shift i grundlaget for den nye boligpolitik, idet flertallet i Magistraten bemærker, at boligpolitikken nærmere skal drøftes ved et temamøde og efterfølgende i Magistraten.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 83:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes som tidligere indstillet til magistraten, idet hensynet til UNGP er omfattet af kommunens anvisning af socialt udsatte borgere.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 389:

Bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes som tidligere indstillet til magistraten, idet hensynet til UNGP er omfattet af kommunens anvisning af socialt udsatte borgere.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Brian Holm, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet vurdering af, hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23, og det forudsættes, at der indgår en specifik stillingtagen til principperne fra The Shift i grundlaget for den nye boligpolitik, idet flertallet i Magistraten bemærker, at boligpolitikken nærmere skal drøftes ved et temamøde og efterfølgende i Magistraten.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 389:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Alexandra Dessoy, Helle Sjelle, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet vurdering af, hvordan Frederiksberg Kommunes tilslutning til principper fra SHIFT initiativet kan ske, forudsættes at indgå i det arbejde med boligpolitik for Frederiksberg Kommune, der er besluttet med aftalen om Frederiksberg Kommunes budget 2020-23, og det forudsættes, at der indgår en specifik stillingtagen til principperne fra The Shift i grundlaget for den nye boligpolitik, idet flertallet i Magistraten bemærker, at boligpolitikken nærmere skal drøftes ved et temamøde og efterfølgende i Magistraten.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Resume

Der søges om tilladelse til at sammenlægge to beboelseslejligheder på Lindevej 16. Det samlede areal af lejlighederne udgør 342 m2. Arealet overstiger således 160 m2, og ansøgningen forelægges derfor til bolig- og ejendomsudvalgets afgørelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra bolig- og ejendomsudvalget med 14 stemmer (C, V, Å, I) mod 11 stemmer (A, Ø, B, F).

Indstilling

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Flemming Brank og Alexandra Dessoy) vedtog at meddele tilladelse til sammenlægning af beboelseslejlighederne Lindevej 16, stuen og 1. sal.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte imod og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

By-, kultur- og miljøområdet har modtaget en ansøgning om tilladelse til at sammenlægge de to beboelseslejligheder i ejendommen på Lindevej 16, således at ejendommen herefter får status af et enfamiliehus.

Ejendommen er ud fra oplysningerne i BBR-registeret opført i 1864 og indeholder i dag to boliger - én i stueetagen på 197 m2 og én på førstesalen på 145 m2. Ejendommens samlede boligareal udgør således i dag 342 m2.

Det fremgår af ansøgningen, at ansøgerne mener, at ejendommen oprindelig var indrettet og benyttet som bolig for én husstand, og at de med en sammenlægning af ejendommens to nuværende boliger ønsker, at ejendommen fremover skal få status som et enfamiliehus.

Forvaltningen har gennemgået filarkivet, tingbogen og har yderligere foretaget en søgning på folketællinger i Rigsarkivets Statistik. På den baggrund fremstår følgende:

Ud fra oplysningerne i BBR-registeret er ejendommen opført i 1864. Den tidligste sag, der findes på filarkivet, er imidlertid fra 1908 og rummer ikke tegningsmateriale, der kan kaste lys over, hvordan ejendommen oprindeligt var indrettet. Det er først i en sag fra 1948, at der findes et fyldestgørende tegningsmateriale af ejendommen. Dette tegningsmateriale viser, at ejendommen på daværende tidspunkt var indrettet med to selvstændige boliger. Ud fra de tinglyste servitutter på ejendommen fremgår det dog, at Frederiksberg Kommune netop i 1948 tillader, at der etableres yderligere én lejlighed i ejendommen, så der bliver to lejligheder. Det kan altså konkluderes, at ejendommen frem til 1948 kun var indrettet med én bolig.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ejendommen, der hele tiden har haft matrikelnummer 21bs, i alle byggesager frem til 1991 har adressen Lindevej 14. Der er dog ingen tvivl om, at det er den ejendom, der nu har adressen Lindevej 16, som omtales.

Ydermere fremgår det af de folketællinger, der ligger tættest på opførselsåret i 1864, at ejendommen var benyttet som bolig for én husstand i 1870.

Lovgrundlag

Efter § 46 i boligreguleringsloven er det ikke tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke at nedlægge en bolig helt eller delvist. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. januar 2016 nye kriterier for sammenlægning af beboelseslejligheder (mødereferat er vedlagt som bilag). Af kriterierne fremgår det, at afgørelser, af ansøgninger om sammenlægning af beboelseslejligheder med et samlet bruttoetageareal over 160 m2, træffes af bolig- og ejendomsudvalget efter en konkret vurdering.

For bedømmelse af ansøgninger om særlige lejlighedstyper gælder:

• at der gives tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand uanset areal.

For vurdering af denne sagstype gælder endvidere, at udvalget lægger vægt på:

• om den pågældende tofamiliesejendom efter nutidig målestok naturligt anvendes som etfamiliehus, og
• om de boliger, der ønskes sammenlagt ud fra en konkret nutidsvurdering, fremtræder som en naturlig bolig for én husstand.

Bolig- og ejendomsudvalget har siden vedtagelsen af kriterierne for lejlighedssammenlægning i 2016 behandlet omkring 13 sager om sammenlægning af boliger med et bruttoetageareal over 160 m2. Hertil kommer fem sager omhandlende sammenlægning af beboelseslejligheder i ejendomme, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand. Af de cirka 13 sager om sammenlægning af boliger med et bruttoetageareal over 160 m2 har nogle fået tilladelse, mens andre har fået afslag. Det bemærkes, at de sager, hvor der er opnået tilladelse, alle lever op til de vedtagne kriterier.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at ejendommen oprindeligt var indrettet som bolig for én husstand. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ejendommen har en arkitektonisk udformning, der tydeligt opfattes som en villa, og som efter en konkret nutidsvurdering fremtræder som et enfamiliehus. Det indstilles på den baggrund at give tilladelse til ansøgningen.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 84:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at der meddeles tilladelse til sammenlægning af beboelseslejlighederne Lindevej 16, stuen og 1. sal.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 84:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Flemming Brank og Alexandra Dessoy) vedtog at meddele tilladelse til sammenlægning af beboelseslejlighederne Lindevej 16, stuen og 1. sal.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte imod og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Resume

Der søges om tilladelse til at sammenlægge tre beboelseslejligheder beliggende Femte Juni Plads 8. Det samlede areal af lejlighederne udgør 389 m2. Arealet overstiger således 160 m2, og ansøgningen forelægges derfor til bolig- og ejendomsudvalgets afgørelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra bolig- og ejendomsudvalget med 14 stemmer (C, V, Å, I) mod 11 stemmer (A, Ø, B, F).

Indstilling

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Flemming Brank og Alexandra Dessoy) vedtog at meddele tilladelse til sammenlægning af beboelseslejlighederne på Femte Juni Plads 8.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte imod og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Bolig og ejendomsudvalget meddelte på møde den 17. august 2020 afslag på ansøgning om sammenlægning af beboelseslejlighederne Femte Juni Plads 8, 1. sal og 2. sal. Der blev i den sag kun søgt om sammenlægning af to af ejendommens tre beboelseslejligheder - ansøgningen omhandlede altså ikke ønske om at tilbageføre ejendommen til en enfamilieejendom.

By-, Kultur- og Miljøområdet har nu modtaget en ansøgning om tilladelse til sammenlægning af alle tre beboelseslejligheder i ejendommen Femte Juni Plads 8. Ansøgerne, der selv ejer ejendommen, ønsker at sammenlægge lejlighederne, således at den tilbageføres til en enfamilieejendom.

Ejendommen, der ud fra oplysningerne i bygnings- og boligregisteret (BBR) er opført i 1917, rummer i dag tre lejligheder med et areal på henholdsvis 160 m2 i stueetagen, 157 m2 på førstesalen og 72 m2 på andensalen.

Kommunens filarkiv rummer ikke et fuldstændigt tegningssæt, der viser ejendommens indretning ved opførselstidspunktet. Efter en gennemgang af filarkivet fremgår det imidlertid, at ejendommen blev opført som en enfamilieejendom, og at ejendommen frem mod 1924 blev opdelt i to selvstændige lejligheder placeret i stuen og på førstesalen. Der er herefter den 8. juli 1929 givet tilladelse til indretning af beboelse i kvistetagen (på andensal) uagtet, at det var i strid med tinglyst servitut af 6. april 1894. Tilladelsen til beboelse på andensalen tinglystes endvidere den 15. august 1951, således at den indrettede lejlighed med tre værelser og et kammer blev tilladt bibeholdt.

For at understøtte oplysningerne fra filarkivet og tinglysningerne på ejendommen har forvaltningen foretaget en søgning i registeret over folketællinger i Rigsarkivets Statistik. Det fremgår i dén folketælling, der er udført tættest på ejendommens opførelse, at ejendommen er registreret som en villa indeholdende én husstand på fem personer bestående af en husfader, en husmoder, to sønner og en husassistent. Af den næste folketælling, der er udført i 1925, fremgår det, at ejendommen nu indeholder tre lejligheder placeret i stuen samt på førstesalen og andensalen. Dette stemmer også overens med oplysningerne i filarkivet samt de tinglyste servitutter på ejendommen.

Lovgrundlag

Efter § 46 i boligreguleringsloven er det ikke tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke at nedlægge en bolig helt eller delvist. Dette gælder, hvad enten nedlæggelse sker ved nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvist ibrugtages til andet end beboelse. Kommunalbestyrelsen vedtog 25. januar 2016 nye kriterier for sammenlægning af beboelseslejligheder. Af kriterierne fremgår det, at afgørelser på ansøgninger om sammenlægning af beboelseslejligheder med et samlet bruttoetageareal over 160 m2 træffes af bolig- og ejendomsudvalget efter en konkret vurdering.

For bedømmelse af ansøgninger om særlige lejlighedstyper gælder:

• at der gives tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand uanset areal.

For vurdering af denne sagstype gælder endvidere, at udvalget lægget vægt på:

• om den pågældende tofamiliesejendom efter nutidig målestok naturligt anvendes som etfamiliehus, og
• om de boliger, der ønskes sammenlagt ud fra en konkret nutidsvurdering, fremtræder som en naturlig bolig for én husstand.

Bolig- og ejendomsudvalget har siden vedtagelsen af kriterierne for lejlighedssammenlægninger i 2016 behandlet omkring 13 sager om sammenlægning af boliger med et bruttoetageareal over 160 m2. Hertil kommer seks sager omhandlende sammenlægning af beboelseslejligheder i ejendomme, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand. Af de cirka 13 sager om sammenlægning af boliger med et bruttoetageareal over 160 m2 har nogen fået tilladelse, mens andre har fået afslag. Det bemærkes, at de sager, hvor der er opnået tilladelse, alle lever op til de vedtagne kriterier.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, hovedsageligt baseret på folketællingerne, at det er overvejende sandsynligt, at ejendommen oprindelig var opført og indrettet som bolig for én husstand. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at ejendommen har en arkitektonisk udformning, der tydeligt opfattes som én villa, og som efter en konkret nutidsvurdering fremtræder som et enfamiliehus med tre udnyttede etager. Det indstilles på den baggrund at give tilladelse til ansøgningen.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 85:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at der meddeles tilladelse til ansøgningen om sammenlægning af beboelseslejlighederne Femte Juni Plads 8, stuen, 1. sal og 2. sal.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 85:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Flemming Brank og Alexandra Des-soy) vedtog at meddele tilladelse til sammenlægning af beboelseslejlighederne på Femte Juni Plads 8.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte imod og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Resume

Magistraten har anmodet forvaltningen om at genvurdere Frederiksberg Ældreråds forslag om, at afholde valg til rådet samtidigt med kommunal- og regionsvalget. Forvaltningen vurderer, at det af væsentlige praktiske årsager er vanskeligt at imødekomme ønsket, uanset at det ville have en gavnlig effekt på valgdeltagelsen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Ældreråds forslag om - fra 2025 - at holde valg til rådet samtidig med kommunal- og regionsvalget forkastes, idet der udover de økonomiske konsekvenser af forslaget lægges vægt på hensynet til præcedens i forhold til andre råd og en mulig unødig partipolitisering af ældrerådet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling den 22. juni 2020 af sag nr. 178 om Frederiksberg Ældreråds vedtægt - herunder forslag til ændring af navn og at holde ældrerådsvalg samtidig med kommunalvalg - anmodede magistraten forvaltningen om en fornyet vurdering af muligheden for fra 2025 at holde et samlet valg til Frederiksberg Ældreråd (Frederiksberg Seniorråd), kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Ældrerådets baggrund for ønsket om at holde valg samme dag som der holdes kommunal- og regionsvalg er, at "rådet har et stort ønske om, at stemmeprocenten skal blive højere, da det vil give et stærkere demokratisk mandat. Ifølge Danske Ældreråd er stemmeprocenten klart højere i de kommuner, hvor der er fremmødevalg."

Stemmeprocenter

Stemmeprocenterne blandt de ca. 20.000 stemmeberettigede borgere på Frederiksberg har i perioden 2003 - 2019 været svingende, og der er en vigende tendens:

En undersøgelse fra Danske Ældreråd blandt landets 98 ældre-/seniorråd viser, at stemmeprocenten ved seneste ældrerådsvalg i samtlige kommuner var 50,8. I de kommuner, som holdt ældrerådsvalg som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var stemmeprocenten 63,8.

Valgdeltagelsen ved ældrerådsvalgene på Frederiksberg er således relativ lav, omend der er en stor forskel på stemmeprocenterne i kommunerne, fx var stemmeprocenten i Aarhus, som kun tilbød digital afstemning på 18,0, mens stemmeprocenten var 70,5 i Rebild, som holdt valg samme dag som kommunal- og regionsvalget. Stemmeprocenten i Københavns Kommune var ved seneste ældrerådsvalg i 2016 på 25,1. Det er primært mindre kommuner, der har holdt ældrerådsvalg samtidig med kommunalvalg. 8 af de 29 kommuner i Region Hovedstaden har holdt valg samtidig med kommunalvalget.

Forvaltningen vurderer, at en samtidig afholdelse af ældrerådsvalget (seniorådsvalget) i 2025 med kommunal- og regionsvalget på Frederiksberg sandsynligvis vil påvirke valgdeltagelsen positivt, fordi det bliver mere enkelt for de vælgere, der ønsker at stemme skriftligt og at afgive deres stemme.

Regler om ældrerådsvalg

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsætte et ældreråd.

Følgende fremgår af lovens § 32: ”Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes”.

Følgende fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg:

”7.8. Andre afstemninger samtidig med valg

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning.

En forudsætning herfor er, at den lokale afstemning, herunder valg til ældrerådet, tilrettelægges på en sådan måde, at den lokale afstemning foregår tydeligt og klart adskilt fra kommunal- og regionalvalget, herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Den lokale afstemning skal herudover tilrettelægges på en måde, så den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at stemme ved kommunal- og regionalvalget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt, og sådan, at kommunal- og regionalvalget har første prioritet i forhold til den lokale afstemning.”

Ældrerådsvalg skal altså som udgangspunkt holdes i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje - og herudover skal der være adgang for vælgere med handicap.

Der er otte afstemningssteder på Frederiksberg. Forvaltningen vurderer, at et ældrerådsvalg vil kunne holdes tydeligt adskilt i et afmærket område i valglokalerne i rådhushallen og i Bülowsvejhallen. De øvrige valglokaler er ikke store nok til dette. På fem valgsteder (Lindevangskolen, Søndermarkskolen, Skolen ved Søerne, Ny Hollænderskolen og Skolen på Duevej) kan der sættes et udlejningstelt op, og på Skolen på Nyelandsvej vil ældrerådsvalg kunne holdes i stueetagen (stemmelokalet til kommunal- og regionsvalget er på 1. sal).

Et ældrerådsvalg skal holdes klart adskilt fra kommunal- og regionsvalget og muliggør ikke aflevering af valgkort, udlevering af stemmesedler og afgivelse af stemme til både ældrerådsvalg og kommunal- og regionsvalg samtidig. Der skal benyttes separate stemmebokse, og vælgerne må ikke have stemmesedler til både ældrerådsvalg og kommunal- og regionsvalg med ind i samme stemmeboks.

Dertil kommer, at der altid er en risiko for, at der oveni kommunal- og regionsvalget skal afholdes et folketingsvalg eller en folkeafstemning. Det var således tilfældet ved kommunal- og amtsrådsvalget i 2001, hvor erfaringerne er, at det praktisk var overordentligt udfordrende at afholde disse valg samtidigt.

Praktisk tilrettelæggelse af ældrerådsvalg

Da opgaven med at holde ældrerådsvalg er meget tidskrævende, vil det være overordentligt krævende for valgkontoret at håndtere et ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionsvalg, idet det er nødvendigt, at valgkontoret har fuld fokus på kommunal- og regionsvalget. Hvis valgene holdes samtidigt vil det dermed øge risikoen for fejl.

Da mange medarbejdere fra de øvrige områder også deltager i afviklingen af kommunal- og regionsvalget (fx som valgsekretærer, indhenter brevstemmer på plejehjem mv., som ekstratællere på valgaftenen og som fintællere) vurderes det, at det næppe vil være praktisk muligt at finde ressourcer til at holde ældrerådsvalget samtidig med kommunal- og regionsvalget.

Et alternativ ville være at holde ældrerådsvalget samtidig med valget til Europa Parlamentet, som administrativt set er et noget mere "enkelt" valg. Men da dette kun holdes hvert 5. år, er dette heller ikke en mulighed.

Valgstyrere, tilforordnede samt valgsekretærer på valgdag

Valgstederne til kommunal- og regionsvalget er åbne på valgdagen fra kl. 8 - 20, hvorefter der foretages optælling af stemmerne til - først - kommunalvalget - og derefter regionsvalget. Da optællingen af stemmesedlerne til regionsvalget er meget tidskrævende på grund af stemmesedlernes størrelse, indkaldes mange ekstratællere til optællingen, som forventes afsluttet mellem kl. 2 og 4 om natten.

Et eventuelt ældrerådsvalgsted vurderes at skulle bemandes med en valgsekretær (medarbejder), 8 tilforordnede (tre til hvert af to valgborde, to til at holde opsyn med stemmebokse og stemmeurner) samt to valgstyrere. Der skal altså findes i alt 8 medarbejdere, 64 tilforordnede samt 16 valgstyrere. Det vurderes at blive svært at finde medarbejdere og så mange tilforordnede, idet det i stigende grad er vanskeligt at få bemandet alle pladser ved kommunal- og regionsvalget. Ved det seneste folketingsvalg manglede både tilforordnede og valgstyrere.

Valgstyrere og tilforordnede ved kommunal- og regionsvalget modtager diæter. Det forventes, at diæterne - som ifølge styrelsesloven er på 900 kr. (i 2025) - vil blive hævet som følge af den meget lange arbejdsdag på valgdagen/-natten.

Såfremt ældrerådsvalg skal holdes samtidig med kommunal- og regionsvalget, dvs. med åbningstid fra kl. 8 - 20 vurderer forvaltningen, at valgstyrere og tilforordnede skal modtage diæter på 900 kr. Forvaltningen vurderer også, at optællingen af stemmerne til ældrerådsvalget af praktiske årsager ikke kan ske samtidigt med kommunal- og regionsvalget, men først 1 – 2 uger efter valgdagen.

Udgifter

Da alle stemmebokse, skannere, printere, hjælpemidler mv. bruges til kommunal- og regionsvalget, vil der være udgifter til indkøb af

• otte handicapvenlige stemmebokse - anslået 75.000 kr.
• otte almindelige stemmebokse - anslået 65.000 kr.
• 16 skannere - anslået 40.000 kr.
• otte printere - anslået 8.000 kr.
• hjælpemidler mv. - anslået 20.000 kr.
• etablering af it/el i telte mv. - anslået 30.000 - 50.000 kr.

I alt anslået 238.000 - 258.000 kr.i engangsudgift.

Herudover vil der ved hvert valg være merudgifter til:

• leje af fem telte med gulv og varme - anslået 38.000 kr.
• leje af borde og stole, forplejning, overarbejdsbetaling til valgsekretærer og it-medarbejdere - anslået 50.000 kr.
• diæter til valgstyrere og tilforordnede - anslået 72.000 kr.
• digital valgliste - 23.000 kr.

I alt anslået 183.000 kr. samt udgifter til praktisk afholdelse af ældrerådsvalget.

Der vil fortsat være udgifter til fremsendelse af valgbrev, valgpjece og frankeret svarkuvert til vælgerne, til det digitale valgsystem mv. Udgiften til ældrerådsvalget i 2019 var i alt 417.042 kr. Portoudgiften til brevstemmer vil formentlig falde, idet det må forventes, at en del vælgere stemmer på valgdagen frem for at sende brevstemme i frankeret svarkonvolut til rådhuset.

Den nuværende valgperiode udløber i 2023. Da ældrerådsvalg holdes hvert fjerde år, er der afsat penge på budgettet til valg i 2023 og i 2027. Såfremt det besluttes at holde ældrerådsvalget på Frederiksberg samtidigt med kommunal- og regionsvalget, skal der allerede i 2025 afsættes penge til at holde ældrerådsvalg - jf. ovenfor. Omvendt vil der være en forholdsmæssig mindre besparelse i 2027, da der i givet fald ikke vil skulle afholdes valg til ældrerådet i 2027.

Andre overvejelser

Forvaltningen gør atter opmærksom på, at afholdelsen af et ældrerådsvalg udover fordelen ved at flere ældre må forventes at deltage i valget også rummer en risiko for, at ældrerådsvalget får mindre opmærksomhed end i dag fordi ældrerådsvalget bliver fortrængt debatmæssigt under kommunal- og regionsvalgkampene.

Samlet vurdering

Samlet vurderer forvaltningen, at det uanset fordelene ved at øge valgdeltagelsen ved samtidighed af valgene - primært af praktiske grunde - ikke er hensigtsmæssigt at afholde valg til ældreråd på Frederiksberg samtidigt med kommunal- og regionsrådsvalgene.

Økonomi

Såfremt det besluttes at holde valg til Frederiksberg Ældreråd samtidig med kommunal- og regionsvalget, vil det betyde en merudgift ved det første valg i 2025 på 421.000 - 441.000 kr. samt en ukendt udgift til praktisk afholdelse af valget. Der er ikke afsat midler til merudgiften.

Borgmesterpåtegning

nej

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. november 2020, pkt. 393:

Forvaltningen indstiller, at Frederiksberg Ældreråds forslag om - fra 2025 - at holde valg til rådet samtidig med kommunal- og regionsvalget forkastes.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 393:

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Ældreråds forslag om - fra 2025 - at holde valg til rådet samtidig med kommunal- og regionsvalget forkastes, idet der udover de økonomiske konsekvenser af forslaget lægges vægt på hensynet til præcedens i forhold til andre råd og en mulig unødig partipolitisering af ældrerådet.

Resume

Bestyrelsesformanden for den selvejende institution Sophie Amalie Gården, Lars Berg Andersen, har anmodet om kommunalbestyrelsens godkendelse af institutionens nye vedtægter foranlediget af et krav fra Erhvervsstyrelsen, idet styrelsen vurderer, at institutionen tillige er en erhvervsdrivende fond.

Herudover er bestemmelser om det nu nedlagte plejehjem i bebyggelsen udgået af vedtægterne. Der ændres ikke i bestyrelsens sammensætning eller andre væsentlige forhold.

Forvaltningen har efter en gennemgang af vedtægtsforslaget ikke bemærkninger hertil, og vurderer, at vedtægtsforslaget kan godkendes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at forslag til nye vedtægter for institutionen Sophie Amalie Gården, godkendes.

Sagsfremstilling

Bestyrelsesformanden for den selvejende institution Sophie Amalie Gården, Lars Berg Andersen, har den 15. oktober 2020 anmodet om kommunalbestyrelsens godkendelse af institutionens nye vedtægter foranlediget af et krav fra Erhvervsstyrelsen, idet styrelsen vurderer, at institutionen tillige er en erhvervsdrivende fond.

Herudover er bestemmelser om det nu nedlagte plejehjem i bebyggelsen udgået af vedtægterne. Der ændres ikke i bestyrelsens sammensætning eller andre væsentlige forhold.

Der henvises til vedhæftede forslag til nye vedtægter for Sophie Amailie Gården, som er vedtaget på et bestyrelsesmøde den 8. oktober 2020.

Endvidere henvises der til vedhæftede sammenlignende notat om henholdsvis de nuværende vedtægter og forslag til nye vedtægter i henholdsvis kolonne 1 og 3. Kolonne 2 er et forslag til vedtægter, som ikke blev vedtaget af bestyrelsen samt endelig vedhæftet de gældende vedtægter.

Efter de nuværende vedtægters § 9, skal ændringer af vedtægterne vedtages af bestyrelsen med godkendelse af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Efter en gennemgang af det nye vedtægtsforslag giver dette ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

Det bemærkes, at bestyrelsen fortsat består af 7 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af foreningen til fremskaffelse af boliger til ældre og enlige, mens 3 vælges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og endelig 2 vælges af lejerne i institutionen.

Kommunalbestyrelsen har valgt Lars Berg Andersen, Eva Bechmann og Eva Kofoed-Jensen til medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen har anført, at selvom plejehjemmet på institutionen er nedlagt og det kommunalt garanterede lån er fuldt afdraget, vil det ikke - efter bestyrelsens opfattelse - lige nu være i borgernes interesse at ændre på bestyrelsens sammensætning, herunder den kommunale repræsentation.

Forvaltningen har ikke bemærkninger hertil, og anbefaler derfor, at vedtægtsforslaget godkendes i sin helhed.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. november 2020, pkt. 394:

Kommunaldirektørområdet indstiller, at forslag til nye vedtægter for institutionen Sophie Amalie Gården, godkendes.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 394:

Magistraten indstiller, at forslag til nye vedtægter for institutionen Sophie Amalie Gården, godkendes.

Resume

Magistraten blev forelagt den sidste af tre statussager på møde den 26. oktober 2020 vedrørende handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen i familieafdelingen – som led i en tidlig forebyggende og effektiv indsats for børn, unge og familier med særlige behov. På mødet den 26. oktober 2020 udsatte magistraten efter drøftelse indstillinger ift. pkt. 3-5 til nyt møde i magistraten.

Sagsfremstillingen består af de tre afsnit fra magistratsagen den 26. oktober 2020 vedrørende indstilling 3-5.

1. Organisering af eksterne leverandører (Bilag 1, 1a og lukket bilag 1b).

2. Nedsættelse af et §17, stk. 4 udvalg for en tidlig forebyggende og effektiv indsats (Bilag 2).

3. Afrapporteringer i fremtiden.

På mødet i magistraten den 2. november 2020 bad Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt om at få punkt 1 vedr. organisering af eksterne leverandører behandlet i kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Sagen udgik.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Alexandra Dessoy, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen, og Laura Lindahl) godkendte, at forvaltningen indleder dialog med de eksterne leverandører om, hvordan kommunens udgifter til anbringelsespladser kan nedbringes, idet det understreges, at der ikke truffet nogen beslutning om tilbudsviften, og at en socialfaglig vurdering altid er afgørende.

Et mindretal i Magistraten ( Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) stemte imod, idet man foreslog, at den vedtagne P/L-reduktion på familieafdelingen blev rullet tilbage, at spørgsmål om tilbudstilpasning og omorganisering blev udsat til der er styr på sagerne i afdelingen og at der skal udarbejdes en tydelig socialfaglig vinkel på genopretningsarbejdet.

Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt bad om at få sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Et andet mindretal i magistraten (Balder Mørk Andersen og Mette Bram) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Magistraten drøftede sagen på sit møde den 2. november 2020. Kommunalstyrelsen skal kun forholde sig til punkt 1 om organisering af eksterne leverandører samt de tilhørende bilag 1, 1a og 1b (lukket), som blev begæret behandlet i kommunalbestyrelsen.

Arbejdet med familieafdelingens handleplan har som overlægger, at Frederiksberg Kommune skal arbejde med en tidligere forebyggende og effektiv indsats for børn, unge og familier med særlige behov. Dialogen med de eksterne leverandører vil ske netop på baggrund heraf og med inddragelse af analyserne af tilbudsviften fra Socialstyrelsen og BDO, således at de socialfaglige perspektiver inddrages tæt.

Magistraten_2018-21, den 2. november 2020, pkt. 379:

Organisering af eksterne leverandører (Bilag 1, 1a og lukket bilag 1b)

Forvaltningen præsenterede på møde i magistraten den 15. juni 2020 et forslag om omlægning fra fire selvejende institutioner til to fleksible selvejende samarbejdsparter, der er faglig hovedmotor i hvert sit hus: Bülowsvej/Josephine Schneiders Hus som del af Børne-/familiehus og Allégården/Jens Jessens Vej som del af Ungehus. Det har efterfølgende været nødvendigt at arbejde med flere modeller til, hvordan kommunen kan omlægge den fremadrettede indsats til en mere forebyggende og tidlig indsats og færre anbringelser. Modellerne er beskrevet i vedlagte bilag 1b, som er lukket, da det indeholder fortrolige oplysninger. Bilaget vil være udgangspunktet for drøftelserne med de fire selvejende institutioner om, hvordan der bedst skabes en tilbudsvifte, hvor der bruges færre midler på anbringelser, sådan som det er politisk vedtaget. De beskrevne modeller vil være udgangspunkt for drøftelserne, men der kan i dialogen fremkomme andre modeller, fx på baggrund af forslag fra institutionerne. Forvaltningen vender tilbage med en indstilling om endelig valg af model til foråret 2021.

Nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg for en tidlig forebyggende og effektiv indsats (bilag 2)

I forbindelse med budgetaftalen 2021 og 2022 fremgår det, at forligspartierne ønsker at sætte særskilt fokus på genopretningen af familieafdelingen ved at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg. Formålet med udvalget er, at det skal følge arbejdet med at implementere handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen i familieafdelingen tættere og frigive tid til nærmere politiske drøftelser af genopretningsarbejdet og en tidligere forebyggende indsats, som overlægger for udvalgets arbejde. I dag er arbejdet med handleplanen forankret i magistraten med tre afrapporteringer i 2020 og fire årlige afrapporteringer i henholdsvis 2021 og 2022.

Det foreslås, at udvalget består af fem medlemmer fra kommunalbestyrelsen og sammensættes med tre medlemmer til CVI-gruppen og to medlemmer til AØBFÅ-gruppen. Formanden vælges af udvalget.

Det foreslås, at udvalget får til opgave at følge og drøfte genopretningen af sagsbehandlingen i familieafdelingen i 2021 og 2022 med indstillingsret over for børneudvalget og fungerer som initiativtager, inspirator og rådgivningsorgan for Frederiksberg Kommunes tidlige forebyggende indsats i tæt samspil med det nuværende mønsterbryderudvalg.

Nedsættelse af et § 17, stk. 4 udvalg skal træffes af kommunalbestyrelsen. Der vil blive udarbejdet en særskilt sag herom til kommunalbestyrelsen.

Afrapporteringer i fremtiden

Det indstilles, at beslutningskompetencen fremadrettet overgår fra magistraten til børneudvalget, hvad angår opfølgning på handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen i familieafdelingen – som led i en tidlig forebyggende og effektiv indsats for børn, unge og familier med særlige behov. Dette betyder, at denne er den sidste afrapportering til magistraten. Det nye § 17, stk. 4 udvalg bliver rådgivningsorgan for børneudvalget ift. implementeringen af handleplanen og arbejdet med en tidlig forebyggende indsats.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten og børneudvalget.

Historik

Magistraten den 2. november 2020, pkt. 379:

Direktionen indstiller, at magistraten

1. godkender, at forvaltningen indleder dialog med de eksterne leverandører om, hvordan kommunens udgifter til anbringelsespladser kan nedbringes,

2. indstiller den i sagsfremstillingen foreslåede sammensætning og arbejdsopgaver for det nye § 17, stk. 4 udvalg for en tidlig forebyggende og effktiv indsats til kommunalbestyrelsen og

3. godkender, at beslutningskompetencen ift. familieafdelingens handleplan overgår fra magistraten til børneudvalget.

Beslutning:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Alexandra Dessoy, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen, og Laura Lindahl) godkendte, at forvaltningen indleder dialog med de eksterne leverandører om, hvordan kommunens udgifter til anbringelsespladser kan nedbringes, idet det understreges, at der ikke truffet nogen beslutning om tilbudsviften, og at en socialfaglig vurdering altid er afgørende.

Et mindretal i Magistraten ( Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) stemte imod, idet man foreslog, at den vedtagne P/L-reduktion på familieafdelingen blev rullet tilbage, at spørgsmål om tilbuds-tilpasning og omorganisering blev udsat til der er styr på sagerne i afdelingen og at der skal udarbejdes en tydelig socialfaglig vinkel på genopretningsarbejdet.

Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt bad om at få sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Et andet mindretal i magistraten (Balder Mørk Andersen og Mette Bram) tog forbehold.

Magistraten oversendte den i sagsfremstillingen foreslåede sammensætning og arbejdsopgaver for det nye § 17, stk. 4 udvalg for en tidlig forebyggende og effektiv indsats til børneudvalget til drøftelse.

Magistraten godkendte, at beslutningskompetencen ift. familieafdelingens handleplan overgår fra magistraten til børneudvalget.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal fastlægge mødeplanen for 2021 for kommunalbestyrelsen og udvalgene.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen, idet det konstituerende møde afholdes den 13. december 2021.

Indstilling

Magistraten indstiller, at den vedlagte mødeplan for kommunalbestyrelsen og udvalgene for 2021 godkendes, idet sidste møde i kommunalbestyrelsen inden sommerferien afholdes den 14. juni 2021, og at det konstituerende møde afholdes den 6. december 2021.

Sagsfremstilling

Magistraten tog den 2. november 2020 et begrundet forslag fra forvaltningen til efterretning om fastholdelse af det konstituerende møde den 13. december 2021. Det sker af hensyn til tid til eventuel ændring af styrelsesvedtægten.

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen fastlægger hvert år mødeplanen for kommunalbestyrelsen og udvalgene for det følgende år.

Et forslag til mødeplan for 2021 er vedlagt denne sag.

Første halvår 2021

Efter den vedlagte mødeplan vil de politiske møder begynde med udvalgsmøder den 11. januar 2021. Der er vinterferie i uge 7, og påsken falder i uge 13-14.

Sidste møde inden sommerferien er efter den foreslåede mødeplan den 21. juni 2021.

Andet halvår 2021

Efter den vedlagte mødeplan vil den første mødeaften efter sommerferien blive den 16. august 2021.

Den samlede 1. behandling af budget 2022 bliver den 6. september 2021.

Efterårsferien er i uge 42. Af hensyn til at nå behandling af alle nødvendige sager er det ikke muligt at holde mandagen efter efterårsferien mødefri i et år, hvor der er kommunalvalg.

Der er kommunalvalg den 16. november. Dagen før er mødefri. Der holdes heller ikke møder ugen før valgugen.

Den nye kommunalbestyrelse skal efter styrelsesloven § 6, stk. 1, holde konstituerende møde mellem den 1. og den 15. december. I det vedlagte forslag til mødeplan bliver det den 13. december.

I den foreslåede mødeplan er der en ekstra mødeaften før sidste møde i kommunalbestyrelsen før sommerferien. Erfaringen siger, at der er mange sager med stor tyngde før sommerferien.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling, Magistraten 26. oktober 2020:

Direktionen indstiller, at magistraten godkender den vedlagte mødeplan for kommunalbestyrelsen og udvalgene for 2021.

Magistraten 26. oktober 2020:

Magistraten indstiller, at den vedlagte mødeplan for kommunalbestyrelsen og udvalgene for 2021 godkendes, idet sidste møde i kommunalbestyrelsen inden sommerferien afholdes den 14. juni 2021, og at det konstituerende møde afholdes den 6. december 2021.

Resume

Sagen omhandler et beslutningsforslag fra rådmand Mette Bram om oprettelse af et borgerting i Frederiksberg kommune. Sagen forelægges til beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 13 stemmer (C, V, I), jf. flertalsindstillingen fra magistraten, mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl ) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet der allerede eksisterer værktøjer til borgerdialog, og idet opgaven ikke kan løses indenfor den eksisterende ramme.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget fremsattes på kommunalbestyrelsens møde, den 27. januar 2020, hvor sagen blev oversendt til behandling i magistraten.

Selve beslutningsforslaget lyder:

"Forslag om Borgerting i Frederiksberg Kommune

Alternativet foreslår, at kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i løbet af 2020 beslutter at igangsætte et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt borgerting bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder og indkomst.

Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til kommunalbestyrelsen to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med kommunalbestyrelsens årlige budgetproces.

Hvorfor et borgerting?

Demokratiet har brug for mere end politikere: Det kræver engagerede og oplyste borgere for at vores demokrati for alvor kan komme til sin ret. Et borgerting kan medvirke til, at Frederiksberg kommune finder løsninger på svære udfordringer og bidrage til at styrke vores lokale demokrati og forståelse for hinanden.

Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan. Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved - men også rent faktisk oplever – at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces. Vi skal have demokratiet meget tættere på. Det vil vi i Alternativet gøre nemmere, og derfor foreslår vi at indføre borgerting, hvor en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere for en periode er medlemmer.

Borgerne skal to gange om året udvælge et politisk emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på, diskutere og udarbejde anbefalinger til politikerne om. Alle politiske områder er principielt åbne; det kan være alt fra klima, beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på. Ideen er så, at der holdes en række høringer med eksperter, så tinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på. Efterfølgende kan de frivillige i borgertinget præsentere en række anbefalinger til deres politikere i kommunalbestyrelsen om de valgte politiske emner.

Der findes talrige eksempler med lignende modeller rundt om i verden – både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i fx polske Gdansk,spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode. Irlands version af borgerting ”Citizens’ Assembly” var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

Folketinget har allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati - også i kommunerne. Frederiksberg kommune skal åbne sig endnu mere ud mod borgerne og nærdemokratiet skal styrkes. Samskabelse med borgerne skal finde nye former.

Den videre proces

I det nedenstående indikeres en konkret ramme for et borgerting, som kan tilpasses og udvikles.

Medlemmer af borgertinget

Alternativet foreslår, at borgertinget - ligesom kommunalbestyrelsen - består af 25 medlemmer. Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet. Borgerne bekræfter/afkræfter, om de har lyst til at deltage. Medlemmer af borgertinget må ikke være kommunalbestyrelses- eller folketingsmedlemmer, have en ledende rolle i en organisation af væsentlig interesse for Frederiksbergs borgere eller andre for hvem deltagelse i borgertinget udgør en væsentlig interessekonflikt.

Borgertinget vælger en forperson blandt sine medlemmer, der leder møderne. Rollen som forperson skal rotere efter en ordning, der sikrer ligestilling og mangfoldighed. Evt. kan rollen som forperson rotere blandt medlemmerne hvert halve år.

Medlemsperiode

Hvert medlem er en del af borgertinget for 18 måneder ad gangen.

Medlemsperioden kan evt. forlænges/forkortes med 3 måneder for enkelte medlemmer, for at sikre løbende udskiftning og dermed kontinuitet i tinget.

Procesbistand

Kommunaldirektørens afdeling understøtter borgertinget med en eller flere:

• koordinatorer; til at løfte den administrative byrde.

• facilitatorer; til at facilitere borgertingets processer, herunder valg af politiske emner"

Forvaltningens bemærkninger:

Borgerdialog er en højt prioriteret opgave i Frederiksberg Kommune. Således findes der allerede i dag en række værktøjer til borgerinddragelse i de politiske beslutninger, som f.eks.:

• Borgermøder om f.eks. budgetforslag og lokalplaner
• Høringer på høringsportalen: frederiksberg.dk/blivhoert
• Direkte kontakt med kommunalbestyrelsens medlemmer
• Sociale medier
• Borgerundersøgelsen
• Dialogmøder
• Borgerforslag
• Spørgsmål til kommunalbestyrelsen
• Diverse råd og nævn som rådgiver kommunalbestyrelsen
• Slotskredsmøder
• Ungeforum
• Udvalg nedsat efter §17. stk. 4 i den kommunale styrelseslov, som f.eks. bæredygtighedsrådet og mønsterbryderudvalget.

Et borgerting vil være et supplement til disse værktøjer og en nyskabelse i politikudviklingen. Men samtidigt risikerer et borgerting at udvande de eksisterende kanaler for dialog og politikudvikling. Således er der flere af værktøjerne, som ikke bliver benyttet ret ofte (på trods af aktive kommunikationsindsatser) som f.eks. borgerforslagsordningen og "din gode idé", hvor det sidstnævnte måtte nedlægges på grund af svigtende interesse.

I det omfang et nyt borgerting skal nedsættes vurderer forvaltningen, at det vil kræve væsentlige ressourcer, både økonomi og medarbejdermæssigt, såfremt projektet skal blive velfungerende. Der er ikke afsat ressourcer hertil og såfremt forslaget gennemføres vurderer forvaltningen, at et eller flere af de øvrige værktøjer bør nedlægges - både af ressourcehensyn og af hensyn til ikke at udvande de øvrige dialogværktøjer.

Endvidere gør forvaltningen opmærksom på, at elementer fra de kommende borgerbudgetter formentlig vil kunne favne nogle af forslagets intentioner.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 369:

Det indstilles, at forslaget ikke tiltrædes idet der allerede eksisterer værktøjer til borgerdialog og idet opgaven ikke kan løses indenfor den eksisterende ramme.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 369:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl ) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet der allerede eksisterer værktøjer til borgerdialog, og idet opgaven ikke kan løses indenfor den eksisterende ramme.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke og rådmand Mette Bram har stillet beslutningsforslag om åbenhed om valgstøtte. Forslaget vurderes i forhold til gældende lovgivning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget, jf. flertalsindstillingen fra magistraten, med 16 stemmer (C, B, V, I) mod 9 stemmer (A, Ø, F, Å).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den nuværende lovgivning og praksis på Frederiksberg.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 et beslutningsforslag til magistraten fra kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke og rådmand Mette Bram om åbenhed om valgstøtte.

Forslaget havde denne ordlyd:

"Et sundt demokrati kræver gennemsigtighed. Det indbefatter blandt andet, at borgerne har mulighed for at se de enkelte politikere og partier efter i sømmene, hvad angår pengebeløb til valgkampsstøtte. På nuværende tidspunkt har Frederiksbergs borgere dog ikke mulighed for at få sådan et indblik. Socialdemokratiet og Alternativet stiller derfor forslag om, at Frederiksberg Kommune på sin hjemmeside offentliggør følgende opgjort på årsbasis:

• Alle bidrag på 20.900 kr. eller mere givet til de enkelte partier repræsenteret i Frederiksberg Kommunalbestyrelse i løbet af de seneste 10 år.
• Alle bidrag på 20.900 kr. eller mere givet til enkelte medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse i løbet af de seneste 10 år.
• Alle medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse opfordres endvidere til at oplyse det samlede beløb for donationer og bidrag, som oplyses til skattemyndighederne, herunder den skattemæssige værdi af annoncering o.l."

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den gældende lovgivning og det er vanskeligt at øge omfanget af offentliggørelse af private bidrag til politiske partier indenfor lovgivningens rammer, da Frederiksberg Kommunes praksis fuldt ud udfylder lovgivningens rammer, jf. nedenfor.

Før 1. juli 2017 blev oplysninger om private bidrag til politiske partier betragtet som en privat oplysning, som ikke var undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens regler, og disse oplysninger blev betragtet som særlig følsomme oplysninger, fordi et privat politisk bidrag blev betragtet som en oplysning om bidragsgiverens politiske overbevisning og dermed om enkeltpersoners private forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.

En offentliggørelse af disse oplysninger før lovændringerne pr. 1. juli 2017, vil således ikke være lovlig uden samtykke fra de berørte bidragsgivere.

Efter lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven vedtaget 1. juli 2017), fremgår det af lovens § 2a, stk. 1, at der er forbud mod, at politiske partier, herunder kommunale og regionale kandidatlister modtager anonyme tilskud på over 20.000 kr., nu reguleret til 21.400 kr. jf. lovens § 5a. Således vil der ikke være sådanne beløb at opgive, da de ville være i strid med partiregnskabsloven.

Men forbuddet gælder ikke de enkelte kandidater, hvor der gælder en indberetningspligt, jf. § 11 d, stk. 5, i partistøtteloven som vilkår for kommunal partistøtte.

På Frederiksberg.dk offentliggøres bidrag - modtaget af kandidater på kandidatlister, der opstillede til kommunalvalget den 21. november 2017 på Frederiksberg - der overstiger eller samlet inden for et år overstiger 20.000 kr. Denne offentliggørelse sker således som følge af ændringen af partiregnskabsloven og partistøtteloven pr. 1. juli 2017.

Forslagets primære formål om åbenhed om valgstøtte ses således i dag opfyldt, idet der dog - som anført - alene er offentliggjort siden 2017, og altså ikke tilbage til 2010. Yderligere offentliggørelse vil forudsætte, at det sker på frivillig basis og der indhentes samtykke fra alle bidragsydere.

Økonomi

En gennemførsel af forslaget vil medføre et vist administrativt merarbejde, der dog forventes at kunne afholdes inden for gældende rammer.

Borgmesterpåtegning

ngen.

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 370:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den nuværende lovgivning og praksis på Frederiksberg.

Magistraten 26. oktober 2020, pkt. 370:

Sagen blev udsat.Indstilling 2. november 2020, pkt. 380:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den nuværende lovgivning og praksis på Frederiksberg.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 380:

Magistraten udsatte sagen.

Indstilling 9. november 2020, pkt. 395:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den nuværende lovgivning og praksis på Frederiksberg.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 395:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet beslutningsforslagets intentioner i vidt omfang er opfyldt via den nuværende lovgivning og praksis på Frederiksberg.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Resume

Det fremgår af budgetterne i 2020 og 2021, at kommunen skal foretage indskud i Metroselskabet I/S. Indskuddene er foreløbigt opgjort til 74 mio. kr. i 2020 og 178 mio. kr. i 2021, med forbehold for endelige indekseringer. Det er i budget 2021 forudsat at indskuddene lånefinansieres i hhv. 2020 og 2021, og at kommunalbestyrelsen skal forelægges særskilt sag om størrelsen på de endelige lånoptagelser.

I budget 2021 er det ligeledes forudsat, at anlægsudgifter til opførelsen af boligdelen vedr. Plejecenter Nyt Søndervang i perioden 2021-2024 lånefinansieres med i alt 228,152 mio. kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

• At indskud i Metroselskabet I/S for 2020 vedr. fordyrelser af Cityringen finansieres ved lånoptagelse på i alt 76.955.022 kr. i 2021.
• At indskud i Metroselskabet I/S for 2021 vedr. underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg Station finansieres ved lånoptagelse på op til 168.047.008 kr. i 2022.
• At konsekvenserne af den endelige indeksering samt periodeforskydning af lån tillægsbevilges med følgende beløb med modpost på kassen:

a. I 2020 tillægsbevilges merudgifter til indskud som følge af indeksering på 2.955.022 kr., samt mindreindtægter fra lånoptagelse på 74.000.000 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021.

b. I 2021 tillægsbevilges mindreudgifter til indskud som følge af indeksering på 9.952.992 kr., merindtægter fra lånoptagelse på 76.955.022 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021, samt mindreindtægter på 178.000.000 kr. som følge af indeksering og periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

c. I 2022 tillægsbevilges merindtægter på 168.047.008 kr. som følge af periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

• At der etableres en byggekredit, med en trækningsret på op til 228,152 mio. kr., til finansiering af anlægsudgifter til opførelse af boligdelen vedr. Plejecenter Nyt Søndervang i anlægsperioden. Byggekreditten omlægges til endeligt ældreboliglån, når anlægsprojektet er afsluttet.

Sagsfremstilling

Indskud i Metroselskabet I/S

Det fremgår af budgetterne i 2020 og 2021, at kommunen skal foretage indskud i Metroselskabet I/S. Indskuddene er foreløbigt opgjort til 74 mio. kr. i 2020 og 178 mio. kr. i 2021, med forbehold for endelige indekseringer. Det er i budget 2021 forudsat at indskuddene lånefinansieres i 2020 og 2021, og at kommunalbestyrelsen skal forelægges særskilt sag om størrelsen på de endelige lånoptagelser.

De endelig indskud og dermed størrelsen på lånoptagelserne er nu opgjort.

Indskuddet i 2020, der i praksis lånefinansieres i 2021, er opgjort til 76.955.022 kr., og indskuddet i 2021, der i praksis lånefinansieres i 2022, er opgjort til 168.047.008 kr. I denne indstilling periodeforskydes bevillingerne til låneoptagelserne fra hhv. 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022.

Det fremgår af lovforarbejderne vedr. metrolovgivningen, at Social- og Indenrigsministeriet er indstillet på at give kommunen dispensation til optagelse af lån til finansiering af indskud i Metroselskabet I/S, til finansiering af uforudsete udgifter og reinvesteringer i metroen samt til tilkøb og optioner.

Forvaltningen har på den baggrund anmodet Social- og Indenrigsministeriet om at bekræfte, at kommunen har dispensation til optagelse af lån til de konkrete indskud.

Social- og Indenrigsministeriet har i brev af 18. september 2020 bekræftet, at kommunen har dispensation til lånoptagelserne til finansiering af indskud i Metroselskabet I/S. Social- og Indenrigsministeriets bekræftelse er vedlagt som bilag.

Finansiering af anlægsudgifter til opførelse af boligdelen af Plejecenter Nyt Søndervang

I budget 2021 er det forudsat, at anlægsudgifter til boligdelen af Plejecenter Nyt Søndervang i anlægsperioden 2021-2024 lånefinansieres med i alt 228,152 mio. kr.

Til finansiering af anlægsudgifter i anlægsperioden etableres der en byggekredit med en trækningsret på op til 228,152 mio. kr. i perioden 2021 til 2024. Byggekreditten omlægges til endeligt ældreboliglån når anlægsprojektet er afsluttet.

Kommunens låneadgang til finansiering af kommunale ældreboliger fremgår af Lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 12 og adgangen til af etablere en byggekredit i anlægsperioden fremgår af Lånebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Beslutning om optagelse af lån skal jf. Lov om kommunernes styrelse §41 besluttes af kommunalbestyrelsen, og lånoptagelsen (udbetaling af lånet) skal, jf. lånebekendtgørelsens § 2 stk. 3, ske senest 30. april i året efter regnskabsåret hvor de låneberettigede udgifter er afholdt.

Lånedokumenter skal ved etablering af lån og byggekreditter underskrives af borgmester og kommunaldirektør.

Økonomi

Med sagen søges om endelig godkendelse af lånefinansiering af indskud i Metroselskabet I/S som forudsat i budget 2021. Herudover berigtiges bevillingernes beløb ud fra endelig indeksering og bevillingerne til lånoptagelserne periodeforskydes fra hhv. 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022.

De bevillingsmæssige konsekvenser for indskud og lånoptagelse opstilles i henholdsvis tabel 1 og 2.

Tabel 1 viser en mindreudgift til indskud med samlet 7 mio. kr. som følge af endelig indeksering.

Tabel 1 – Tillægsbevilling vedr. indskud

Tabel 2 viser en mindreindtægt vedr. lånoptagelse med samlet 7 mio. kr. som følge af den reducerede låneadgang.

Tabel 2 – Tillægsbevilling vedr. lånoptagelse

Tillægsbevillingerne vedr. indskud modsvares dermed af tillægsbevillingerne vedr. lånoptagelserne.

Lånoptagelserne har afledte konsekvenser for rente og afdrag på lån såvel som på frigivelse af deponeringer. Konsekvenserne af de endeligt optagne lån indregnes ved kommende finansielle orienteringer om budget 2022 og budget 2023.

Trækningsretten på byggekreditten, der anvendes til finansiering af anlægsudgifter til opførelse af boligdelen vedr. Plejecenter Nyt Søndervang, udnyttes i takt med at der afholdes udgifter i anlægsperioden, jf. kommunens praksis. Når anlægsprojektet er afsluttet, omlægges byggekreditten til et endeligt ældreboliglån, hvor ydelserne finansieres af beboerne og via statsstøtte.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. november 2020, pkt. 398:

Økonomi og Udbud indstiller:

• At indskud i Metroselskabet I/S for 2020 vedr. fordyrelser af Cityringen finansieres ved lånoptagelse på i alt 76.955.022 kr. i 2021.
• At indskud i Metroselskabet I/S for 2021 vedr. underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg Station finansieres ved lånoptagelse på op til 168.047.008 kr. i 2022.
• At konsekvenserne af den endelige indeksering samt periodeforskydning af lån tillægsbevilges med følgende beløb med modpost på kassen:

a. I 2020 tillægsbevilges merudgifter til indskud som følge af indeksering på 2.955.022 kr., samt mindreindtægter fra lånoptagelse på 74.000.000 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021.

b. I 2021 tillægsbevilges mindreudgifter til indskud som følge af indeksering på 9.952.992 kr., merindtægter fra lånoptagelse på 76.955.022 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021, samt mindreindtægter på 178.000.000 kr. som følge af indeksering og periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

c. I 2022 tillægsbevilges merindtægter på 168.047.008 kr. som følge af periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

• At der etableres en byggekredit, med en trækningsret på op til 228,152 mio. kr., til finansiering af anlægsudgifter til opførelse af boligdelen vedr. Plejecenter Nyt Søndervang i anlægsperioden. Byggekreditten omlægges til endeligt ældreboliglån, når anlægsprojektet er afsluttet.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 9. november 2020, pkt. 398:

Magistraten indstiller:

• At indskud i Metroselskabet I/S for 2020 vedr. fordyrelser af Cityringen finansieres ved lånoptagelse på i alt 76.955.022 kr. i 2021.
• At indskud i Metroselskabet I/S for 2021 vedr. underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg Station finansieres ved lånoptagelse på op til 168.047.008 kr. i 2022.
• At konsekvenserne af den endelige indeksering samt periodeforskydning af lån tillægsbevilges med følgende beløb med modpost på kassen:

a. I 2020 tillægsbevilges merudgifter til indskud som følge af indeksering på 2.955.022 kr., samt mindreindtægter fra lånoptagelse på 74.000.000 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021.

b. I 2021 tillægsbevilges mindreudgifter til indskud som følge af indeksering på 9.952.992 kr., merindtægter fra lånoptagelse på 76.955.022 kr. som følge af periodeforskydning fra 2020 til 2021, samt mindreindtægter på 178.000.000 kr. som følge af indeksering og periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

c. I 2022 tillægsbevilges merindtægter på 168.047.008 kr. som følge af periodeforskydning af lån fra 2021 til 2022.

• At der etableres en byggekredit, med en trækningsret på op til 228,152 mio. kr., til finansiering af anlægsudgifter til opførelse af boligdelen vedr. Plejecenter Nyt Søndervang i anlægsperioden. Byggekreditten omlægges til endeligt ældreboliglån, når anlægsprojektet er afsluttet.