Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 17. maj 2021 kl. 19:00 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten med anmodning om hurtig behandling, idet sagen behandles på næste magistratsmøde.

"Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune stopper alt samarbejdet med nemlig.com og dertil relaterede selskaber, herunder Intervare.

Begrundelse:

Efter den seneste tids afsløringer af de horrible arbejdsforhold hos firmaet nemlig.com foreslår Enhedslisten, at Frederiksberg Kommune, inkl. de kommunale institutioner, indstiller samarbejdet med firmaet og dertil relaterede selskaber, da de ikke lever op til kravene i kommunens indkøbspolitik."

Sagen ønskes hastebehandlet.

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til kultur- og fritidsudvalget.

"Det foreslås, at KB ydes en lånegaranti på op til 10 mio.kr., således at klubben kan optage lån til at bygge nye sportsanlæg til gavn for de sportsaktive borgere.

Begrundelse:

Frederiksberg mangler sportsanlæg. Derfor er det glædeligt, når sportsklubber ønsker at etablere nye anlæg, som kan komme aktive borgere til gavn. KB mangler indendørs tennisbaner, og Frederiksberg Kommune bør bidrage til, at der kan etableres nye indendørs tennisbaner via en lånegaranti på op til 10 mio.kr.

Sagen ønskes behandlet snarest, så projektet kan realiseres hurtigt."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Forslag

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår, at der etableres en eller flere offentlige skolebigårde, hvor børn og unge kan lære om insekter, bier, biavl, biodiversitet og bynatur.

Begrundelse

Naturen i Danmark har aldrig været mere presset, og mere end 1.800 dyr og planter er i fare for at uddø. Det gælder også insekter. 40% af jordens insektarter er truet af udryddelse forårsaget af bl.a. forurening, invasive arter, klimaforandringer og mangel på levesteder. Undersøgelser viser, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter, og i værste fald vil det blive sværere for mennesker at skaffe føde fra bl.a. frugter og bær.

En forholdsvis enkel og levende måde at skabe interesse og viden om insekter, bier, biavl, biodiversitet og bynatur ift. børn og unge er ved at etablere offentlige skolebigårde. Frederiksberg har allerede Danmarks ældste skolebigård, som ligger i Landbohøjskolens have på Frederiksberg. Den er dog for medlemmer af Københavns Amts Biavlerforening (KABF). Frederiksberg bør, som andre kommuner også gør i disse år, etablere en offentlig skolebigård, hvor bl.a. skoler og institutioner kan lære om insekter, bier, bestøvning, biavl, honningproduktion, biodiversitet og bynatur. Skolebigården kan etableres på Trekantsgrunden ved Sdr. Fasanvej, i Haver til Maver, Skolehaven ved Frederiksberg Have eller ved Nordens Have ved Nordens Plads. Skolebigården kan udover bistader rumme insekthoteller, bi- og insektvenlige planter, frugtbuske og -træer med det fælles formål at skabe et stærkt formidlings- og mødested til læring om insekter, bier, biavl, honningproduktion, biodiversitet og bynatur. Skolebigårde er en ny og levende måde at skabe viden og interesse for insekter, biodiversitet og bynatur, og derfor foreslår Socialdemokratiet og Enhedslisten, at Frederiksberg etablerer en eller flere offentlige skolebigårde, hvor særligt børn og unge kan lære om insekter, bier, biavl, biodiversitet og bynatur."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten.

"Enhedslisten foreslår, at der sikres større åbenhed omkring de beslutninger, der træffes i kommunalbestyrelse og udvalg.

Dette indebærer blandt andet:

• At Frederiksberg Kommune skal overholde lovgivningens krav til offentliggørelse af beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet for lukkede døre
• At en sag kun lægges på lukket dagsorden, når det er strengt nødvendigt
• At en sag lægges på åben dagsorden, selv om der er enkelte bilag, der er lukkede

Begrundelse

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre mest mulig offentlighed og gennemsigtighed i de politiske beslutninger, vi træffer. En sag bør som udgangspunkt kun behandles for lukkede døre, hvis der forventes at blive fremlagt fortrolige oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

I Frederiksberg Kommune har der dog udviklet sig en kultur, hvor langt flere sager end nødvendigt er lagt på lukket dagsorden, så borgere, ansatte og offentligheden ikke har mulighed for at få indsigt i de politiske beslutninger, der træffes.

Det kræver desuden ikke mange klik på kommunens hjemmeside for at kunne konstatere, at Frederiksberg Kommune ikke lever op til lovkravet om offentliggørelse af beslutninger, der er truffet bag lukkede døre. Af Ankestyrelsens udtalelse 'Offentliggørelse af kommunalbestyrelsens beslutninger truffet for lukkede døre', (fra september 2019). fremgår det klart at:

"alene reglerne om tavshedspligt, der kan begrunde, at kommunalbestyrelsens beslutninger i sager, der er behandlet for lukkede døre ikke offentliggøres i beslutningsprotokollen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om en beslutning kan offentliggøres i sin helhed eller om det vil være i strid med reglerne om tavshedspligt. Hvis det ikke vil være lovligt at offentliggøre hele beslutningen, må kommunen vurdere, om dele af beslutningen kan offentliggøres."

Dette gælder for eksempel også for en beslutning i en personalesag og i sager om køb eller salg af fast ejendom, der er en type af sager, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Denne regel overholder Frederiksberg Kommune ikke, som det er i dag."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til kultur- og fritidsudvalget.

"Socialdemokratiet foreslår, at den gældende ordning med fritidspas til socialt udsatte børn også skal gælde for børn, der opholder sig på kvindekrisecenter på Frederiksberg.

Begrundelse

Ifølge Danmarks Statistik havde over 2.000 kvinder og 1.900 børn ophold på et af landets kvindekrisecentre i en kortere eller længere periode i 2019. På et kvindekrisecenter får trussels- og voldsramte kvinder og deres børn tilbudt et sikkert ophold. Udover trygheden tilbydes de krisehjælp, omsorg og støtte samt hjælp til at komme videre til en mere tryg og sikker fremtid. Et af disse kvindekrisecentre ligger på Frederiksberg.

Det skønnes, at en tredjedel af alle børn på kvindekrisecenter har brug for støtte til at kunne gå til idrætsaktiviteter. Alle børn skal have mulighed for at deltage i foreningslivets stærke fællesskaber, og det må aldrig være størrelsen på forældrenes pengepung, som sætter en stopper for det. Og børn der opholder sig på et kvindekrisecenter har måske mere end de fleste brug for være en del af et positivt og stærkt fællesskab med andre børn og voksne. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at den gældende ordning med fritidspas til socialt udsatte børn også skal gælde for børn på kvindekrisecenter på Frederiksberg. Så de f.eks. kan gå gratis til fodbold, karate, skak eller gymnastik, mens de opholder sig her. Derudover ønsker Socialdemokratiet, at Frederiksberg i samarbejde med bl.a. foreninger og andre kommuner understøtter, at børnene fortsat kan deltage i idræts- og fritidsaktiviteter, hvis de efter endt ophold på kvindekrisecenter på Frederiksberg genhuses i en anden kommune."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Socialdemokratiet foreslår, at der udskrives en konkurrence om at etablere et eller flere vilde hjørner på Frederiksberg til at formidle historien om Frederiksbergs vilde natur, før den blev kultiveret.

Begrundelse

Danmarks natur er presset. Både naturen på landet, og den vi har her i storbyen. Mere end 1.800 dyre- og plantearter er truede med at uddø, fordi naturen forsvinder på grund af forurening, klimaforandringer og mangel på plads og levesteder. Men natur og biodiversitet er også noget, der i stigende grad interesserer vores borgere. De ønsker at få mere viden og selv gøre en forskel. I New York har man rundt omkring i storbyen etableret hjørner med vild bynatur som kunstinstallationer. Både for æstetikken i selve naturoplevelsen, men også for at sætte fokus på biodiversitet og vores dyrebare natur. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der udskrives en konkurrence om at etablere et eller flere vilde hjørner på Frederiksberg, som i sig selv skal være en æstetisk oplevelse og installation med bynatur og understøtte biodiversitet og ikke mindst formidle historien om Frederiksbergs vilde natur, før den blev kultiveret."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til kultur- og fritidsudvalget.

"Stadsarkivet skal fortælle Frederiksbergs historie fra Allégade 5

Når Satiremuseet Alhambra slås sammen med Storm P. Museet ved Frederiksberg Runddel, bør den fredede bygning Allégade 5, Riises Landsted, stadig forblive i hænderne på kulturen. Radikale Venstre foreslår at lade den smukke historiske bygning fungere som et åbent og moderne stadsarkiv, hvor historien om livet på Frederiksberg kan formidles i billeder og lyd.

Beliggende på den centrale kulturpromenade kan stedet blive et aktiv for turister og lokale borgere, som ønsker at kende Frederiksberg bedre, med formidling af ikke bare historien men også nutidens Frederiksberg, byens udvikling, samt aktiviteter i kulturinstitutionerne og det lokale handelsliv.

For skoleklasser og studerende kan det blive et fantastisk sted at fordybe sig. Det moderne stadsarkiv skal ikke kun have en funktion af visuel udstilling, men kan også indeholde objekter og fortællinger, der kan aktivere en besøgende med f.eks. historiequiz om Frederiksberg, podcasts, film og guidede ture.

Aktuelle udstillinger kan foregå både inde og uden for det smukke hus, og haven og de stemningsfulde lokaler vil fortsat kunne sætte rammen for oplæsninger, optræden og andre kulturelle arrangementer, evt. i samarbejde med Frederiksberg Museerne.

Frederiksberg har ikke et bymuseum, idet den arkæologiske og museale forpligtelse ligger hos Københavns Bymuseum. Stadsarkivet har arkivforpligtelsen på Frederiksberg og har gennem de senere år gennemført en digital registrering af den ældste del samlingen. Samtidig har Stadsarkivet flot og professionelt formidlet billeder og fortællinger om livet på Frederiksberg gennem udstillinger og film.

I dag er disse udstillinger henvist til Rådhusets gange og kælder. Mange kender slet ikke Stadsarkivet, som er åbent for offentligheden i Rådhusets kælder. De fysiske forhold er ikke optimale, endsige tidssvarende, hverken for besøgende eller medarbejderne i Stadsarkivet, og mange betjenes da også digitalt i forbindelse med slægtsforskning og lignende.

Riises Landsted er et smukt og tidstypisk byggeri fra 1860. Det er fredet og ligger midt på kulturpromenaden på Allégade, nabo til Riddersalen og Frederiksberg Runddel. Realdania Byg købte og restaurerede det i 2005, hvor også haven blev indrettet på ny. Frederiksberg Kommune lejer huset af Realdania Byg, oprindeligt til Revymuseet, som for få år siden skiftede navn til Satiremuseet Alhambra som en del af Frederiksberg Museerne."

(Til udvalgsbehandling)

Resume

Skolebestyrelsen ved Skolen ved Bülowsvej anmoder i henvendelse af 22. marts 2021 om, at skolen kan fortsætte med uændret klassestruktur for nuværende 1. årgang, når de i skoleåret 2021/22 bliver 2. årgang. Skolen har i indeværende skoleår fire klasser på 1. årgang og har i ressourceudmeldingen til skoleåret 2021/22 fået udmeldt ressourcer til tre klasser på den kommende 2. årgang. Der redegøres i sagen for baggrunden for ressourceudmeldingen, herunder også den nugældende model for den tekniske klassedannelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte uden afstemning indstillingen fra magistraten og undervisningsudvalget vedr. pkt. 1.

Kommunalbestyrelsen forkastede mindretalsindstillingen fra magistraten og undervisningsudvalget med 13 stemmer (C, V) mod 10 stemmer (A, Ø, B), jf. pkt. 3, idet F og Å undlod at stemme.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen fra magistraten og undervisningsudvalget med 15 stemmer (C, V, F, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B), jf. pkt. 2.

Kommunalbestyrelsen forkastede mindretalsindstillingen fra magistraten og undervisningsudvalget om en sag vedrørende principper for klassesammenlægninger med 13 stemmer (C, V) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).

Indstilling

Magistraten og undervisningsudvalget indstiller,

1. at der gives Undervisningsudvalget bevilling til Skolen ved Bûlowsvej til oprettelse af fire klasser på kommende 2. årgang i skoleåret 2021/22.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) bemærkede, at der ikke bør sammenlægges klasser på skolen på Bülowsvej. Årsagen til den påtænkte sammenlægning var et forventet frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger er tale om, at antallet af elever faktisk er faldet. Så situationen er ikke den samme på alle skolerne.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) indstiller,

2. at bevillingen finansieres af de ekstra statslige midler til normeringer dagtilbud.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og indstiller,

3. at bevillingen finansieres af kommunens usikkerhedspulje.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) foreslog, at udvalget får forelagt en sag vedr. principper for klassesammenlægninger.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Jan E. Jørgensen) stemte imod.

Et mindretal i magistraten (Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og i undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen ved Skolen ved Bülowsvej anmoder i henvendelse af 22. marts 2021 om, at skolen kan fortsætte med uændret klassestruktur for nuværende 1. årgang, når de i skoleåret 2021/22 bliver 2. årgang. Skolen har i indeværende skoleår fire klasser på 1. årgang og har i ressourceudmeldingen til skoleåret 2021/22 fået udmeldt ressourcer til tre klasser på den kommende 2. årgang. Det er dog skolens ledelse, der i samråd med skolebestyrelsen endeligt beslutter, om der skal gennemføres klassesammenlægninger på klassetrinnet, eller om der kan prioriteres ressourcer inden for skolens samlede ramme til at opretholde fire klasser på kommende 2. årgang. Forvaltningen har fra skolens leder fået oplyst, at skolen endnu ikke har truffet endelig beslutning om, hvorvidt der skal ske klassesammenlægninger.

Gældende regler

Som en del af budgetaftalen for 2016, indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, blev følgende vedtaget i forhold til klassedannelse og ressourcetildeling til skolerne:

"Partierne er enige om, at klassedannelsen beregnes i god tid forud for det kommende skoleår, så skolerne har gode forudsætninger for at planlægge det kommende skoleårs undervisningsforløb og aktiviteter. Det kendte elevtal i marts måned lægges til grund for beregning af klassedannelsen, idet der dog indregnes et erfaringsbaseret fald i elevtallet frem til den 5. september, hvor endeligt elevtal for skoleåret fastlægges. Erfaringer for fald i elevtallet i de seneste to skoleår lægges til grund. I den hensigt at sikre skolerne et ressourcemæssigt råderum, tilføres en fleksibel pulje på 0,3 mio. kr. pr. folkeskole."

Beslutningen trådte i kraft pr. 1. august 2016, og i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen fremgår følgende vedrørende Almenundervisningen:

"Kommunalbestyrelsens undervisningstimetildeling til den enkelte skole foretages for et skoleår ad gangen på grundlag af en beregning af et teknisk elevtal og en teknisk klassedannelse. Det tekniske elevtal beregnes på baggrund af det kendte elevtal omkring 1. marts fratrukket et forventet frafald af elever baseret på gennemsnittet af frafaldet fra planlægningstal til 5/9 tal for de foregående to skoleår. Den tekniske klassedannelse er en beregning af antal klasser på op til 26 elever på baggrund af det tekniske elevtal. Tildelingen baseres på det vedtagne budget og overslagsårene."

Budgetbeslutningen omhandlede en reduktion pr. år. svarende til syv klasser, et effektiviseringsmåltal på i alt 1,5 mio.kr. og en pulje til fordeling mellem skolerne på i alt 3 mio.kr. De 3 mio.kr. er beregnet ud fra en forudsætning om, at den tekniske klassedannelse på baggrund af det tekniske elevtal samlet set udløser syv klasser færre end den tidligere model, hvor den tekniske klassedannelse alene blev beregnet på baggrund af skolernes kendte elevtal omkring 1. marts. Puljen på de 3 mio.kr. bliver derfor forholdsmæssigt reduceret, hvis måltallet på de syv klasser ikke opnås. Den nuværende model har de seneste fire skoleår alene udløst 2-3 klasser færre end den tidligere model, og der har derfor ikke været midler fra puljen på de 3 mio.kr. til fordeling mellem skolerne. Den tekniske klassedannelse til skoleåret 2021/22 udløser på baggrund af den nuværende klassetildelingsmodel to klasser mindre end den tidligere model. Udover Skolen ved Bülowsvej er det Skolen på Duevej, der får udløst en klasse mindre på 7. klassetrin. Der er derfor ikke midler fra puljen på de 3 mio. kr. til fordeling mellem skolerne til skoleåret 2021/22.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der til hvert skoleår, udover den reduktion i antal klasser, der følger af de gældende regler jf. ovenstående, forekommer reduktion på et antal klasser på baggrund af et faktisk frafald af elever på en årgang. Til skoleåret 2021/22 er der således tre skoler, der får udløst i alt seks færre klasser på baggrund af et faktisk frafald af elever på en årgang. Det drejer sig om 2., 4., 7. og 8. klassetrin på Lindevangskolen, 8. klassetrin på Ny Hollænderskolen og 3. klassetrin på Skolen på Nyelandsvej.

Den nuværende klassetildelingsmodel er udgangspunktet for undervisningstimetildelingen til den enkelte skole for et skoleår ad gangen, og er dermed rammen for ressourcetildelingen til den enkelte skole. Det er den enkelte skoleledelse, der i samråd med skolebestyrelsen træffer endelig beslutning om, der skal ske klassesammenlægninger eller om der inden for skolens samlede ramme skal prioriteres ressourcer til en opretholdelse af klasser.

Undervisningsudvalget har tidligere behandlet lignende sager, som er endt forskelligt ud. Det drejer sig om følgende sager:

• Sag nr. 63 fra udvalgets møde den 3. april 2017, hvor Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej blev kompenseret fra puljen til fordeling, der dette år udgjorde 2,14 mio.kr., således at de ikke pga. den tekniske klassedannelse skulle slå klasser sammen.
• Sag nr. 69 fra udvalgets møde den 8. maj 2017, hvor Skolen ved Bülowsvej ekstraordinært fik tilført midler til finansiering af en ekstra klasse på det kommende 8. klassetrin. Finansiering skete dels ved nul-stilling af puljen til fordeling og dels ved reduktion i centrale puljer til IT og kompetenceudvikling i skolevæsenet.
• Sag nr. 80 fra udvalgets møde den 8. april 2019, om henvendelse fra skolebestyrelsen ved Skolen ved Bülowsvej om tildeling af midler til finansiering af en ekstra klasse på det kommende 9. klassetrin. Undervisningsudvalget besluttede at følge gældende regler for ressourcer til klassedannelse, og Skolen ved Bülowsvej blev ikke tilført yderligere midler.

Forventet frafaldsprocent til skoleåret 2021/22

Skolerne fik den 19. januar 2021 udmeldt den forventede frafaldsprocent, der ville ligge til grund for beregningen af det tekniske elevtal til skoleåret 2021/22. For 1. - 6. klassetrin var den beregnet til 1,14%. Forvaltningen bliver efterfølgende opmærksom på, at der var en fejl i beregningsforudsætningerne for den udmeldte frafaldsprocent, da den var beregnet ud fra frafaldet mellem det tekniske elevtal og 5/9 tallet for de to foregående skoleår, hvor frafaldsprocenten retteligt skal beregnes ud fra frafaldet mellem planlægningstallet (det faktiske elevtal omkring 1. marts) og 5/9 tallet. Den forventede frafaldsprocent blev herefter korrigeret til 1,67% for 1.-6. klassetrin.

Elevtallet på Skolen ved Bülowsvej

På Skolen ved Bülowsvej var det kendte elevtal 1. marts 2021 på skolens nuværende 1. klassetrin 79 elever. Fratrukket den forventede frafaldsprocent på 1,67% svarer det til et teknisk elevtal til kommende 2. klassetrin til skoleåret 2021/22 på 78 elever, hvilket svarer til tre klasser á 26 elever.

Skolen ved Bülowsvej har derfor i ressourceudmeldingen til skoleåret 2021/22 fået udmeldt ressourcer til tre klasser på 2. klassetrin. Det er, som tidligere beskrevet, dog skolens ledelse, der i samråd med skolebestyrelsen endeligt beslutter, om der skal gennemføres klassesammenlægninger på klassetrinnet, eller om der kan prioriteres ressourcer inden for skolens samlede ramme til at opretholde fire klasser på kommende 2. årgang. Forvaltningen har fra skolens leder fået oplyst, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om der skal ske klassesammenlægninger. Såfremt skolen beslutter at opretholde fire klasser, vil det på baggrund af det aktuelle elevtal på årgangen svare til en gennemsnitlig klassekvotient på 19,75 elever.

Henvendelse fra skolebestyrelsen ved Skolen ved Bülowsvej er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nej.

Hvis der gives tilladelse til opretholdelse af fire klasser på kommende 2. årgang vil dette udløse en merudgift på 734 t.kr. pr. år, hvilket vil kræve en merbevilling. Heraf 306 t.kr. i 2021 og 428 t.kr. i 2022 for skoleåret 21/22.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 55:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

At gældende regler for ressourcer til klassedannelse følges

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 55:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der gives Undervisningsudvalget bevilling til Skolen ved Bûlowsvej til oprettelse af fire klasser på kommende 2. årgang i skoleåret 2021/22.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) bemærkede, at der ikke bør sammenlægges klasser på skolen på Bülowsvej. Årsagen til den påtænkte sammenlægning var et forventet frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger er tale om, at antallet af elever faktisk er faldet. Så situationen er ikke den samme på alle skolerne.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) indstiller,

2. at bevillingen finansieres af de ekstra statslige midler til normeringer dagtilbud.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og indstiller,

3. at bevillingen finansies af kommunens usikkerhedspulje.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) foreslog, at udvalget får forelagt en sag vedr. principper for klassesammenlægninger.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Jan E. Jørgensen) stemte imod.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 180:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der gives Undervisningsudvalget bevilling til Skolen ved Bûlowsvej til oprettelse af fire klasser på kommende 2. årgang i skoleåret 2021/22.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) bemærkede, at der ikke bør sammenlægges klasser på skolen på Bülowsvej. Årsagen til den påtænkte sammenlægning var et forventet frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger er tale om, at antallet af elever faktisk er faldet. Så situationen er ikke den samme på alle skolerne.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) indstiller,

2. at bevillingen finansieres af de ekstra statslige midler til normeringer dagtilbud.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og indstiller,

3. at bevillingen finansies af kommunens usikkerhedspulje.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) foreslog, at udvalget får forelagt en sag vedr. principper for klassesammenlægninger.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Jan E. Jørgensen) stemte imod.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 180:

Magistraten og undervisningsudvalget indstiller,

1. at der gives Undervisningsudvalget bevilling til Skolen ved Bûlowsvej til oprettelse af fire klasser på kommende 2. årgang i skoleåret 2021/22.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) bemærkede, at der ikke bør sammenlægges klasser på skolen på Bülowsvej. Årsagen til den påtænkte sammenlægning var et forventet frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger er tale om, at antallet af elever faktisk er faldet. Så situationen er ikke den samme på alle skolerne.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) indstiller,

2. at bevillingen finansieres af de ekstra statslige midler til normeringer dagtilbud.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og indstiller,

3. at bevillingen finansieres af kommunens usikkerhedspulje.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) foreslog, at udvalget får forelagt en sag vedr. principper for klassesammenlægninger.

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen) og et flertal i undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Jan E. Jørgensen) stemte imod.

Et mindretal i magistraten (Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og i undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) undlod at stemme.

Resume

Skolebestyrelsen på Lindevangskolen ansøger i mail af 9. april 2021 om dispensation for ressourceudmelding vedr. klassesammenlægninger på skolens kommende 8. årgangs i ansøgningen dels til, at der er lagt op til at give dispensation til andre årgange på andre skoler, og dels til at det er en årgang, som har helt særlige udfordringer og for hvem en sammenlægning vil være et ekstraordinært problem. Der redegøres i sagen for baggrunden for ressourceudmeldingen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra undervisningsudvalget med 15 stemmer (C, V, F, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Indstilling

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) godkendte,

at gældende regler for ressourcer til klassedannelse følges, og at ansøgning fra skolebestyrelsen på Lindevangskolen dermed ikke imødekommes.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og ønskede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Lindevangskolen ansøger i mail af 9. april 2021 om dispensation for ressourceudmelding vedr. klassesammenlægninger for skolens kommende 8. årgang. Der henvises i ansøgningen dels til, at der er lagt op til at give dispensation til andre årgange på andre skoler, og dels til at det er en årgang, som har helt særlige udfordringer og for hvem en sammenlægning vil være et ekstraordinært problem.

I Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen fremgår følgende vedrørende Almenundervisningen:

"Kommunalbestyrelsens undervisningstimetildeling til den enkelte skole foretages for et skoleår ad gangen på grundlag af en beregning af et teknisk elevtal og en teknisk klassedannelse. Det tekniske elevtal beregnes på baggrund af det kendte elevtal omkring 1. marts fratrukket et forventet frafald af elever baseret på gennemsnittet af frafaldet fra planlægningstal til 5/9 tal for de foregående to skoleår. Den tekniske klassedannelse er en beregning af antal klasser på op til 26 elever på baggrund af det tekniske elevtal.

Tildelingen baseres på det vedtagne budget og overslagsårene."

På Lindevangskolen var det kendte elevtal 1. marts 2021 på skolens nuværende 7. klassetrin 74 elever. Fratrukket den forventede frafaldsprocent på 4,68% for 7.-9. klassetrin svarer det til et teknisk elevtal til kommende 8. klassetrin på 71 elever, svarende til 3 klasser á 23,67 elever. Lindevangskolen har derfor fået udmeldt ressourcer til 3 klasser på 8. klassetrin til skoleåret 2021/22. Såfremt den tekniske klassedannelse var beregnet på baggrund af det faktiske elevtal pr. 1. marts 2021, 74 elever, ville det fortsat alene have udløst ressourcer til 3 klasser, svarende til 3 klasser á 24,67 elever.

Udmeldes der på baggrund af en dispensation ressourcer til 4 klasser på 8. klassetrin til skoleåret 2021/22 vil det ud fra det faktiske elevtal pr. 1. marts 2021 svare til 4 klasser á 18,5 elever.

Beregningen af den tekniske klassedannelse til skoleåret 2021/22 har på baggrund af de gældende regler udløst to klasser færre på henholdsvis 2. klassetrin på Skolen ved Bülowsvej og 7. klassetrin på Skolen på Duevej. På disse to skoler er der altså i øjeblikket fortsat et tilstrækkeligt antal elever til at opretholde de nuværende klasser, men på baggrund af det beregnede forventede frafald af elever reduceres den økonomiske klassetildeling. Herudover forekommer der på tre skoler en reduktion på et antal klasser på baggrund af et faktisk frafald af elever på en årgang. Til skoleåret 2021/22 er der således tre skoler, der får udløst i alt seks færre klasser på baggrund af et faktisk frafald af elever på en årgang. Det drejer sig om Lindevangskolen, som udover 8. klassetrin, også får udmeldt færre klasser på 2., 4. og 7. klassetrin, Ny Hollænderskolen, der får en klasse færre på 8. klassetrin og Skolen på Nyelandsvej, der får en klasse færre på 3. klassetrin.

Der henvises i ansøgningen til, at der er lagt op til at give dispensation til andre årgange på andre skoler. Undervisningsudvalget har på mødet den 12. april 2021, sag nr. 55, behandlet henvendelse fra skolebestyrelsen ved Skolen ved Bülowsvej om mulig klassesammenlægning. Udvalget besluttede at indstille, at der gives Undervisningsudvalget bevilling til Skolen ved Bülowsvej til oprettelse af fire klasser på kommende 2. årgang i skoleåret 2021/22. Et flertal i Undervisningsudvalget bemærkede, "...at der ikke bør sammenlægges klasser på Skolen ved Bülowsvej. Årsagen til den påtænkte sammenlægning var et forventet frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger er tale om, at antallet af elever faktisk er faldet. Så situationen er ikke den samme på alle skolerne." Sagen behandles i Magistraten den 3. maj 2021 og Kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021.

Sagen vedrørende 2. klassetrin på Skolen ved Bülowsvej omhandlede dermed en situation, hvor det er det forventede frafald af elever, der er årsag til, at den tekniske klassedannelse udløser en klasse færre, hvorimod det for 8. klassetrin på Lindevangskolen er det faktiske frafald af elever, der udløser en klasse færre. Undervisningsudvalget har tidligere givet dispensation for ressourceudmeldingen vedr klassesammenlægninger i situationer, hvor der blev reduceret i klassetildelingen alene på grund af et forventet og beregnet frafald - men ikke tidligere i situationer, hvor elever allerede var frameldt skolen. Se sag nr. 55 på Undervisningsudvalgets møde den 12. april 2021.

Ansøgning fra skolebestyrelsen på Lindevangskolen er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nej.

Hvis der gives tilladelse til opretholdelse af fire klasser på kommende 8. årgang vil dette udløse en merudgift på 734 t.kr. pr. år, hvilket vil kræve en merbevilling. Heraf 306 t.kr. i 2021 og 428 t.kr. i 2022 for skoleåret 2021/22.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 67:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

At gældende regler for ressourcer til klassedannelse følges, og at ansøgning fra skolebestyrelsen på Lindevangskolen dermed ikke imødekommes

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 67:

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) godkendte,

at gældende regler for ressourcer til klassedannelse følges, og at ansøgning fra skolebestyrelsen på Lindevangskolen dermed ikke imødekommes.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og ønskede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Resume

Konsulentfirmaet KLK har i december 2020 afleveret analyserapport om skoleområdet på Frederiksberg, der indeholder en række forslag til både effektivisering på skoleområdet og styrkelse af inklusionen. Undervisningsudvalget har på mødet den 11. januar 2021 fået analysen præsenteret og på mødet den 18. januar 2021 godkendt den overordnede tids- og procesplan for arbejdet med anbefalinger i analysen. Delprojekt 1 i tids- og procesplanen er indførelsen af nye specialundervisningstilbud, såkaldte mellemformer, der skal give elever med behov for specialundervisning et skoletilbud tættere på den almene skole.

Med denne sag fremlægges forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet. Oprettelse af mellemformer på specialundervisningsområdet vil medføre en ændring i Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Skolevæsen, og forslag til model skal derfor sendes i høring i skolebestyrelserne og Børne- og Ungeområdets Område-MED, inden der kan træffes endelig beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede ændringsforslaget fra Ø og B i undervisningsudvalget med 19 stemmer (C, A, V, F, Å) mod 6 stemmer (Ø, B).

Enhedslisten og Radikale Venstre stillede herefter ændringsforslag om, at effektiviseringerne vedr. specialundervisningen bliver tilbageført skoleområdet.

Ændringsforslaget blev forkastet med 14 stemmer (C, V, F) mod 10 stemmer (A, Ø, B), idet 1 (Å) undlod at stemme, idet Det Konservative Folkeparti, Venstre og SF bemærkede, at effektiviseringerne fra specialundervisning i budget 21 er disponeret til en række nye initiativer, herunder et løft af skoleområdet. Dermed er effektiviseringerne således allerede reelt tilbageført til skoleområdet.

Socialdemokratiet tilkendegav, at eventuelle effektiviseringer skal blive på skoleområdet.

Flertalsindstillingen fra undervisningsudvalget blev herefter tiltrådt uden afstemning.

Indstilling

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) godkendte, at forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet sendes i høring hos skolebestyrelser og Børne- og Ungeområdets Område-MED.

Flertallet bemærkede, at der er ingen børn eller unge der bliver flyttet uden forældres samtykke og det forventede økonomisk konsekvens er et estimat på baggrund af det forventede antal elever.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og bad om at sagen blev behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stillede ændringsforslag om, at foreslå Magistraten at effektiviseringerne vedr. specialundervisning bliver fjernet.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) stemte imod ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har sammenlignet med andre kommuner et gennemsnitlig andel af børn i segregerede specialtilbud og specialiserede tilbud. I de segregerede tilbud har Frederiksberg Kommune dog en større andel af børn i rene specialskoler og i dagbehandlingstilbud, og færre i specialklasserækker på almene folkeskoler. Dette betyder, at flere børn på Frederiksberg ikke bibeholder en social og faglig tilknytning til den almene folkeskole. Det vurderes, at det vil være en fordel for børnenes skolegang og deres fremtidige muligheder for uddannelse og beskæftigelse, hvis flere børn kan få en skolegang, hvor de er en del af almenskolen, og børnefællesskabet i den almene folkeskole. Det er således erfaringen, at for mange børn i segrerede undervisningstilbud ender med ikke at få en afgangseksamen fra folkeskolen, der giver dem gode muligheder i deres videre tilværelse. KLK anbefaler i deres analyserapport etablering af mellemformstilbud for herved at kunne fastholde flere børn tæt på den almene folkeskole og derved reducere antallet af børn i segregerede specialtilbud samtidig med, at der kan opnås en økonomisk effektivisering på området. Frederiksberg Kommune oplever et stigende antal børn, der har brug for særlig støtte og der er derfor behov for at tænke i nye løsninger, så vi lykkes bedre med den tidlige forebyggende indsats.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre skolelederrepræsentanter, repræsentanter fra forvaltningen og ekstern konsulentbistand, som har arbejdet med beskrivelsen af forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet. Den samlede skolelederkreds har løbende i processen været involveret i drøftelser af de mulige modeller. Der er nu udarbejdet et forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet i Frederiksberg Kommune, vedlagt som bilag.

Hvad er mellemformer

Begrebet mellemformer knytter sig til specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 20, stk 2, på mere end 9 timer pr. uge og vedrører støttende tiltag, der iværksættes på den almene folkeskole. Et mellemforms tilbud er et tilbud om specialundervisning placeret på en almen folkeskole i tråd med en specialklasserække.

Indskrivning i et mellemformstilbud sker gennem visitation og mellemformstilbuddet er konkret og i dagligdagen tæt på almen praksis. Det betyder, at barnet, jf § 9, stk. 3, i Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, er indskrevet i mellemformstilbuddet, og at barnet samtidig i dele af sin skoledag modtager undervisning i sin almenklasse. Alt efter barnets behov modtager barnet således en del af tiden undervisning i en mindre gruppe bestående af andre børn visiteret til mellemformen og en del af tiden undervisning i den almene klasse, barnet er tilknyttet. Det vil variere fra barn til barn, hvordan fordelingen af tiden mellem de to undervisningstilbud er. Idet barnet er indskrevet i sin almenklasse vil barnet også naturligt blive koblet til SFO/klub. Skole og fritid er dermed sammenhængende.

Mellemformer skal betragtes som en forebyggende indsats for at minimere yderligere foregribende og indgribende specialtilbud, ligesom mellemformer kan medvirke til, at flere børn som er segregeret væk fra almenområdet i højere grad har mulighed for at returnere til almenområdet med de fordele for barnets fremtidige skolegang og uddannelse, dette bevirker.

Erfaringer fra andre kommuner og Frederiksberg Kommunes eksisterende fire mellemformstilbud (X(A) -sporet på Lindevangskolen, T-klassen på Skolen på La Cours Vej, C-sporet på Søndermarkskolen og Ungegrupperne på Tre Falke Skolen) viser, at det for et betydeligt antal børn i særlige udfordringer er både fagligt og økonomisk hensigtsmæssigt at tilbyde et mellemformstilbud frem for et mere segregeret specialtilbud.

Formålet

Formålet med etablering af nye mellemformer i Frederiksberg Kommune er at sikre tilstrækkelig kapacitet tæt på de lokale almene skoler, for derved at sikre at flest mulige børn kan forblive på en almen lokal fokeskole hele deres skolegang og at flest mulige børn kan undgå skoleskift, selvom barnet skulle få behov for særlig støtte i undervisningen. Både forskning og erfaringer har vist, at den faglige progression for børnene ofte hæmmes ved skoleskift.

Formålet er desuden at minimere segregering til specialskoler samt at skabe bedre muligheder for at flere børn, som er i et specialtilbud, af hensyn til det enkelte barn, kan returnere til almenskolen; dermed er formålet med mellemformer, at flere børn kan få en skolegang tæt på almenskolen og dermed få bedre mulighed for at udvikle sig uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og personligt.

Formålet med mellemformer er i overensstemmelse med kommunens inklusionsstrategi og følger dermed Salamanca-erklæringen om, at alle børn har en grundlæggende ret til at blive undervist i de almindelige skoler.

Tæt på lokalmiljøet

For at sikre mellemtilbud tæt på børnenes lokale miljø foreslås en model, hvor der, over tid og efter fuld udrulning, er mellemtilbud på yderligere ca. fire distriktsskoler. Beregning viser, at der ved fuld indfasning bliver behov for ca. 97 yderligere mellemforms pladser på 0.-8. klassetrin. Det vil som en gennemsnitsbetragtning betyde, at en skole ved fuld indfasning skal etablere omkring 24 mellemformspladser (nye såvel som eksisterende) fordelt på 0.-8. klassetrin.

Det vurderes, at minimum 29 af de ca. 220 børn, der pt. går i specialskoletilbud eller i et dagbehandlingstilbud, ud fra en faglig vurdering, med fordel vil kunne revisiteres til et relevant mellemformstilbud, hvis det fandtes. Dette vurderes muligt fra sommeren 2022. Dette forudsætter, at børnenes forældre er enige i denne vurdering, da det foreslås, at der kun re-visiteres børn til de ny-etablerede tilbud, hvis forældrene samtykker hertil.

Det vurderes umiddelbart, at børnenes forældre vil give samtykke hertil. De 29 børn vurderes overvejende at være fra 5.-7. klassetrin, og de vil derfor gennemsnitligt alene være i et mellemformstilbud i 2 år. De øvrige pladser modtager børn, der ny-visiteres til et mellemformstilbud. Det vurderes, at der visiteres 34 børn ved hver skolestart, som kan profitere af et mellemformstilbud. Dermed vil tilbuddet være fuldt indfaset med ca. 97 pladser allerede i modellens år 2 (skoleåret 2023/24).

I mellemformstilbuddet skal der skabes et trygt og overskueligt miljø med mulighed for at kunne blive skærmet. Medarbejdergruppen skal kendetegnes ved specialfaglig viden om elevernes udfordringer, men også en viden om og tilknytning til almenområdet. Tilbuddet opbygges efter en bred specialpædagogisk ramme, og dermed ikke efter en specifik diagnose eller adfærd. Dvs. at der sættes fokus på rammen, der skal rumme børnene og børnenes behov og i mindre grad fokus på, hvilken diagnose barnet har fået.

For at opnå det fornødne antal elever til at skabe et bæredygtigt fagligt miljø foreslås, at mellemtilbud oprettes i samarbejde mellem flere skoler, så der benyttes en model med såkaldte "koordinationsgrupper". Det betyder konkret, at skolerne i koordinationsgrupperne skal koordinere behovene i gruppen samt skiftes til at etablere et nyt mellemformstilbud med elever. Selve visitationen til mellemtilbud skal fortsat ske centralt og dermed have øje for, at elever visiteres til mellemformstilbud som er bæredygtige.

Der afsættes i modellen økonomiske ressourcer til, at børnene både har en plads i et melleformstilbud og i en almen klasse. Arbejdet med at inkludere eleverne i et antal timer i almen klasse, vil blive understøttet af det faglige personale tilknytttet mellemformstilbuddet. Skolerne har desuden med budget 2021-2022 fået tilført ialt 55,3 mio. kr. til fagligt løft i perioden 2021-2025, herunder til arbejdet med inklusion og støtte til børn med særlige behov. Skolerne har dermed med budgettet fået tilført ekstra ressourcer til den indsats, som det kræver at sikre en god inklusion af disse børn.

Rådgivningscenter

For at understøtte arbejdet i de enkelte mellemtilbud (nye såvel som eksisterende) samt for at understøtte arbejdet i koordinationsgrupperne foreslås, at der etableres et rådgivningscenter. Rådgivningscenteret vurderes at være afgørende i forhold til en sikring af den fornødne kvalitet i mellemtilbuddene. Rådgivningscenteret skal vejlede og give sparring om specialpædagogik, organisering og kompetenceudvikling. Desuden skal rådgivningscenteret koordinere og arbejde med kapacitetsopbygning samt understøtte videndeling og koordinering ift. kommunens mellemtilbud.

Rådgivningscenteret skal have tæt samspil og forbindes til de nuværende understøttende og rådgivende aktører - dvs. specialskolen, PPR, familieafdelingen (herunder skolesocialrådgivere), sundhedsplejen, UU-vejledning, skolernes inklusion/AKT/vejledningsteam (skolernes ressourcecenter) mv. Rådgivningscenteret skal medvirke til sikring af systematisk videndeling, så der opnås velkendte og valide procedurer, fælles sprog og så der opnås et højt kompetenceniveau for at understøtte god inklusion.

Det foreslås, at rådgivningscenteret delvist etableres allerede i skoleåret 2021/22, således at rådgivningscenteret kan understøtte kompetenceudvikling samt etableringen af mellemtilbud.

Forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet i Frederiksberg Kommune er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

Derudover er vedlagt kommune benchmark vedr. segregering opgjort af Indenrigministeriets benchmarkingenhed.

Referat fra Undervisningsudvalgets behandling af sag nr. 9 Godkendelse af overordnet proces ift specialundervisningsanalysen på mødet den 18. januar 2021 er ligeldes vedlagt som bilag.

Evaluering

Selvom forslaget om etablering af mellemformer bygger på positive erfaringer fra eksisterende tilbud i kommunen, er der tale om et nyt tiltag, som derfor skal følges tæt og evalueres, således at ordningen løbende kan tilpasses for derved bedst muligt at kunne tilgodese børnenes behov indenfor de afsatte rammer.

Økonomi

Det fremgår af analyserapporten, at etablering af mellemformer er en forudsætning for at kunne opnå de besluttede økonomiske effektiviseringer på området. Dog peger KLK i analyserapporten også på andre tiltag, som kan sikre en økonomisk effektivisering. Øvrige tiltag er fx. øget forældrebetaling, udvidelse af klassestørrelser og ændring i personalesammensætning og personalenormering i specialtilbud. Samlet oversigt over KLKs forslag med økonomiske potentialer som kan indfris fra analyserapporten er vedlagt som bilag. Der er i første omgang behov for at arbejde videre med de forslag, som er knyttet til specialundervisningsområdet, da der her opleves pres på budgetterne. Specialundervisningsbudgettet blev tilført ekstra midler med budget 2021 - men der skal samtidig gennemføres en effektivisering for at opnå et budget i balance.

Den anslåede økonomiske gevinst i form af besparelse på drift ved etablering af 97 nye mellemformstilbud på skolerne på Frederiksberg, fremgår af nedenstående tabel.

Hvis indfasningen af mellemformstilbud ved nyvisitationer og revisitationer (med forældresamtykke), da vurderes en driftsbesparelse på 1,9 mio. kr. kr. i 2022, 5,8 mio. kr. i 2023 og 7,5 mio. kr. i 2024 og frem.

Etableringen af ovenstående mellemformstilbud vil være forbundet med en række mindre etableringsudgifter i skoleåret 2021/2022:

• Kompetenceudvikling på skolerne i skoleåret 2021/2022, så de er klar til kompetent at tage hånd om de nye elever, der indvisiteres i sommeren 2022. Kompetenceudviklingen på skolerne i skoleåret 2021/2022 forudsættes finansieret af statslige kompetenceudviklingsmidler, centralt afsat, på 1,2 mio. kr.
• Mindre lokalemæssige ændringer på de enkelte skoler der fremadrettet skal rumme et mellemformstilbud herunder ændret rumindretning, skærmning mv. Det forudsættes, at disse ændringer vil kunne finansieres indenfor de eksisterende budgetmæssige rammer centralt afsat under Undervisningsudvalget til vedligehold og ekstra opgaver på op til 0,3 mio. kr. i 2021 og op til 0,8 mio. kr. i 2022. Derudover vil de lokalemæssige ændringer i relation til almen klasser medtænkes i arbejdet med masterplan og vedligeholdelsesplan for skoler.
• Delvist opstart af Rådgivningscenteret, så det kan støtte skolerne med etableringen af de nye mellemformer. Det er her forudsat, at lønudgiften til koordinatorstillingen finansieres af eksisterende midler til vidensmedarbejder på Skolen ved Nordens Plads. Øvrige udgifter ifm. opstart forudsættes afholdt indenfor eksisterende budgetrammer på skoleområdet. Der er afsat budget fra august 2022 til udvikling og drift af Rådgivningscentret.

Det skal understreges, at beregningen af de økonomiske effekter er behæftet med en vis usikkerhed, da der er tale om et nyt undervisningstilbud, hvor der endnu ikke er foretaget en konkret visituation af eleverne. Visitationen skal ske efter en konkret og individuel vurdering og det endelige antal børn, som vurderes at kunne profitere af de nye tilbud, og kan derfor afvige fra estimaterne, som den økonomiske beregninger er foretaget på baggrund af.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 66:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

At forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet sendes i høring hos skolebestyrelser og Børne- og Ungeområdets Område-MED

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 75:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

At forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet sendes i høring hos skolebestyrelser og Børne- og Ungeområdets Område-MED

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 66:

Udsat efter drøftelse.

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 75:

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, David Munis Zepernick, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) godkendte, at forslag til model for mellemformer på specialundervisningsområdet sendes i høring hos skolebestyrelser og Børne- og Ungeområdets Område-MED.

Flertallet bemærkede, at der er ingen børn eller unge der bliver flyttet uden forældres samtykke og det forventede økonomisk konsekvens er et estimat på baggrund af det forventede antal elever.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stemte imod og bad om at sagen blev behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og David Munis Zepernick) stillede ændringsforslag om, at foreslå Magistraten at effektiviseringerne vedr. specialundervisning bliver fjernet.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, David Munis Zepernick, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) stemte imod ændringsforslaget.

Resume

Det er i Budgetaftalen 2021-2022 prioriteret at etablere en eller flere løberuter på Frederiksberg. På baggrund heraf arbejder forvaltningen med forslag til opgradering og synliggørelse af forskellige løberuter ud fra de muligheder, der allerede findes. Denne sag gør status på arbejdet, idet der samtidig anmodes om en anlægsbevilling til kvalificering, ekstern rådgivning og projektering af løberuteprojektet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og
2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

By- og Miljøudvalget tog status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg til efterretning.

Sagsfremstilling

Ved Budgetaftalen for 2021 og 2022 besluttede partierne at afsætte 2,3 mio. kr. til etablering af en eller flere løberuter på Frederiksberg, som kan anspore til løb i hele byen. På baggrund heraf arbejder forvaltningen med forslag til opgradering og synliggørelse af forskellige løberuter ud fra de muligheder, der allerede findes. Ruterne kan eksempelvis understøttes af bl.a. vandposter og slå vejen forbi de små åbne motionspladser og øvrige idrætsfaciliteter på Frederiksberg.

Tids- og procesplanen i oversigtsform:

• Marts-maj 2021: Kvalificering af projektet med afdækning muligheder, potentialer og økonomi mhp. projekteringen
• Juni 2021: Politisk behandling og godkendelse af løberuteprojektet
• Juni-juli 2021: Udbud af anlægsprojektet
• August-oktober: 2021 Anlægsfase

Det er forvaltningens indstilling, at der i sammenhæng med planlægningen, og sidenhen etableringen af forskellige fysiske og digitale tiltag for løberuterne, skal være et fortsat og løbende fokus på brugerinddragelse for at kvalificere og skabe bevidsthed omkring de kommende forbedrede løberuter. Dette eksempelvis ved, at der etableres samarbejder med forskellige løbegrupper eller -aktører, som kan bruge de nye ruter til træningsforløb - for alle aldre og motionister uanset niveau. Men det kan også ske i forbindelse med eller som optakt til forskellige events. Dette kunne eksempelvis være i tilknytning til Frederiksberg Dagene i juni, som optakt til henholdsvis Royal Run og Copenhagen Half Marathon i september eller ifm. Skolernes motionsdag i midten af oktober.

Økonomi

Der er i Budget 2021 afsat et rådighedsbeløb på 2,3 mio. kr. til etablering af en eller flere løberuter på Frederiksberg. Såfremt indstillingen tiltrædes, anlægsbevilges 300 t. kr. til den videre kvalificering, eksterne rådgivning, projektering samt eventuelle markedsføring finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Kultur- og fritidsudvalget, by- og miljøudvalget (orientering), magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 126:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og
2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 36:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og
2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 126:

By- og Miljøudvalget tog status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg til efterretning.

Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 36:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og

2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 181:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og

2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

By- og Miljøudvalget tog status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg til efterretning.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 181:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

1. at status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg tages til efterretning, og
2. at der anlægsbevilges 300 t.kr. til udgifter i forbindelse med kvalificering, ekstern rådgivning, projektering af løberuteprojektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

By- og Miljøudvalget tog status på planlægningen af løberuter på Frederiksberg til efterretning.

Resume

I sagen beskrives resultatet af licitationen af moderniseringen af Frederiksberg Hovedbibliotek - dette med afsæt i Kommunalbestyrelsens beslutning den 7. december 2020 om at indarbejde optioner i udbuddet. Forvaltningen indstiller på baggrund af licitationsresultatet, at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt på 5,3 mio. kr. (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 1) godkendes, og at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

1. at licitationsresultat vedr. modernisering af hovedbiblioteket tages til efterretning,
2. at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 1) godkendes, og
3. at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften finansieret af dels 0,5 mio. kr. fra den afledte drift til bygherreleverancer knyttet til moderniseringsprojektet, dels 0,5 mio. kr. fra sparet leasingudgift til Flintholm Svømmehal i 2021,

Kultur- og fritidsudvalget opfordrer Magistraten til at undersøge, om det er muligt at få finansieret alle optionerne nu, samt at undersøge muligheden for tilkøb af yderligere ekvipering (bygherreleverancer) i forbindelse med 3. forventede regnskab 2021 i forhold til de 0,5 mio. kr., som forudsættes finansieret af afledt drift jf. punkt 3. Endelig anmodede udvalget om en særskilt sag, med et samlet overblik over færdiggørelsen af den oprindeligt forudsatte renovering, som oplæg til budget 2023.

Sagsfremstilling

Der er med Budget 2021 afsat i alt 12,6 mio. kr. til modernisering af Frederiksberg Hovedbibliotek. Det var formålet med midlerne dels at sikre æstetisk smukke rammer for et moderne bibliotek, dels sikre den fornødne opgradering af den tekniske infrastruktur og teknologi for at skabe grundlaget for et åbent bibliotek, der står rustet til fremtiden. I forhold til sidstnævnte er der forudsat en effektivisering i bibliotekets budget fra 2022.

I forbindelse med gennemgang af byggeprogrammet og projektering ved ekstern rådgiver i efteråret 2020 blev identificeret en væsentlig udfordring ift. at opnå alle tiltag forudsat i det godkendte byggeprogram inden for den afsatte budgetramme. Særligt omkostningerne til de tekniske anlæg og installationer blev skønnet højere end forudsat i byggeprogrammet.

Med henblik på at overholde det afsatte budget blev alle tiltag i byggeprogrammet derfor gennemgået, og der blev foretaget en tilpasning af byggeprogrammet med fokus på at skabe grundlag for åbent bibliotek – bl.a. henset den forudsatte effektivisering og det løft, som tiltaget vil kunne give til borgerne ift. udvidede åbningstider mv.

Følgende tiltag blev dermed prioriteret:

• Teknik til det åbne bibliotek, herunder adgangskontrol via sundhedskort, nyt varslingsanlæg samt CTS-styring af alle tekniske dele såsom styring af vinduer og ovenlys, ventilation, overvågning og adgangskontrol.
• Istandsættelse og ny ventilation i loungen samt åbning ind til Frederiksbergværelset fra salene.
• Levering af en ny fremtidssikrede skranke i forbindelse med loungen.
• Istandsættelse af gallerierne, der kan være åbne uden for den bemandede åbningstid.
• Brandsikring glasdøre og nye brandmeldere.

På baggrund af tilpasningen af byggeprogrammet var det umiddelbart vurderingen, at det ikke var muligt at prioritere de æstetiske rammer for Hovedbiblioteket. Dog blev det besluttet, at der i forbindelse med udbuddet udbydes optioner, der kan medtages i det omfang, at projektets økonomi tillader det, jf. også sagen til Kommunalbestyrelsens den 7. december 2020.

Optionerne, der blev medtaget i udbuddet, er:

• Option 1: Teleslyngeanlæg, ny gulvbelægning og ekstra gulvbokse.
• Option 2: Marmorering af vægge i forhallen. maling af vægge og finering af døre og vægge.
• Option 3: Ny belysning, maling af lofter og akustikpuds på lofter.

Licitationsresultat

Efter afholdt licitation, hvor fire bydende har givet tilbud, har JDN Entreprise A/S givet det laveste bud på opgaven. Opgaven er tildelt på baggrund af tildelingskriteriet laveste pris og den samlede tilbudssum med tillæg af optioner. Totalrådgivers vurdering tilbuddene er vedlagt i bilag.

Tilbudssummen fra JDN Entreprise A/S på 4.346.100 kr. er ca. 1,0 mio. kr. under rådgivers estimat på ca. 5,3 mio. kr. Det er dermed muligt at medtage de tekniske elementer i option 1 til at understøtte etableringen af åbent bibliotek, herunder teleslyngeanlæg, teknik-gulvbokse samt delvis etablering af nyt linoleumsgulv.

Af det afsatte rådighedsbeløb på 12,6 mio. kr. er 4,0 mio. kr. bevilget til fase 1. Det øvrige rådighedsbeløb på 8,6 mio. kr. er bevilget til fase 2 og fordeler sig på følgende poster på baggrund af licitationsresultatet:

Fase 2: Etablering af åbent bibliotek

Entreprisekontrakt: 5,3 mio. kr.

Uforudsete udgifter: 1,0 mio. kr.

Bygherreleverancer og rådgivning: 2,3 mio. kr.

I alt 8,6 mio. kr.

I forhold til Kommunalbestyrelsens bevilling den 7. december 2020 bemærkes det, at etablering af en ny betjeningsskranke medtages som en bygherreleverance, samt at udgifter til byggeplads indgår som en del af entreprisekontrakten.

Øvrige arbejder

På baggrund af licitationsresultatet er det ikke muligt at etablere nye linoleumsgulve i hele den oprindelige del af Hovedbiblioteket samt at medtage hele option 2 og option 3.

Det er rådgivers vurdering, at arbejdet med etablering af linoleumsgulve i hele bygningen og den del af option 2, der vedrører maling af vægge (ikke marmorering), vil være særlig hensigtsmæssig at udføre samtidig med de øvrige arbejder i entreprisekontrakten. Disse arbejder er fastsat til 1,0 mio. kr.

Etablering af gulve og maling er almindeligvis en del af bibliotekets indvendige vedligehold og driftsbudgetter, og det er vurderingen, at der vil være betydelige ekstraudgifter og negative konsekvenser for bibliotekets drift ved at få dette arbejde udført på et senere tidspunkt.

Forvaltningen og Biblioteket Frederiksberg har derfor afsøgt mulighederne for finansiering af det nævnte arbejde og kan pege på følgende driftsmidler i 2021:

• Mindreforbrug vedr. leasingaftalen af Flintholm Svømmehal på i alt 0,5 mio. kr.
• Dele af den afledte drift til ekvipering/indretning til åbent bibliotek på 0,5 mio. kr.

Nedjusteringen af den afledte drift vil betyde, at dele af den nuværende ekvipering forsat vil bruges, når moderniseringen er gennemført. Forvaltningen og biblioteket vil afsøge muligheder for yderligere finansiering inden for udvalget til indretning frem mod 3. forventet regnskab.

Tidsplan inkl. etablering af gulve og maling af vægge

• Projektering: Medio november 2020 til medio marts 2021.
• Udsendelse af udbudsprojekt: medio marts 2021.
• Licitation: Medio april 2021.
• Kultur- og Fritidsudvalget: 3. maj 2021
• Kontrahering: Maj 2021
• Udførelse: Medio/ultimo maj 2021 til medio januar 2022.
• Bygherreleverancer: November 2021 til ultimo januar 2022.
• Indflytning: Primo februar 2022.

Økonomi

Overordnet økonomi

Der er med Budget 2021 afsat i alt 12,6 mio. kr. til modernisering af Frederiksberg Hovedbibliotek, der dels skal sikre æstetisk smukke rammer for et moderne bibliotek, dels sikre den fornødne opgradering af den tekniske infrastruktur og teknologi for at skabe grundlaget for et åbent bibliotek, der står rustet til fremtiden. I forhold til sidstnævnte er der forudsat en effektivisering i bibliotekets budget fra 2022.

Kommunalbestyrelsen har bevilget henholdsvis 1,0 mio. kr. til projektering på møde den 4. december 2017, 5,0 mio. kr. til udførsel af ombygning af kælder og stueetage (i tilknytning til udskiftning af sorteringsmaskinen) og videre projektering den 11. november 2019 og de resterende 6,6 mio. kr. den 7. december 2020. Heraf er 4,0 mio. kr. bevilget til fase 1 vedr. etablering af nyt sorteringsanlæg, samt 8,6 til fase 2 vedr. etablering af åbent bibliotek.

Licitationsresultat

Licitationsresultatet for fase 2 viser et resultat på 4,3 mio. kr., hvilket er ca. 1,0 mio. kr. under rådgivers estimat på ca. 5,3 mio. kr. Dette betyder, at der i entreprisekontrakten kan medtages dele af option 1, herunder gulvbokse, teleslyngeanlæg og delvis renovering af gulve.

Med licitationsresultatet udgør udgifterne til projektet:

Etablering af åbent bibliotek

Entreprisekontrakt: 5,3 mio. kr.

Uforudsete udgifter: 1,0 mio. kr.

Bygherreleverancer og rådgivning: 2,3 mio. kr.

I alt 8,6 mio. kr.

Licitationsresultatet er dermed i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens bevilling den 7. december 2020, idet det bemærkes, at 0,4 mio. kr. vedr. betjeningsskranke medtages som bygherreleverance og ikke en del af entreprisekontrakten. Derudover indgår udgifter vedr. byggeplads som en del af entreprisekontrakten.

Øvrige arbejder

Det foreslås i sagen at omprioritere driftsmidler til bibliotekets vedligeholdelsesbudgetter for 1,0 mio. kr. til finansiering af maling af vægge samt etablering af den del af gulvene, der ikke medtages i anlægsprojektet.

Finansieringen af gulv-og malerarbejdet foreslås taget fra mindreforbrug vedr. leasingaftalen af Flintholm svømmehal på 0,5 mio. kr. samt omprioritering af 0,5 mio. kr. vedr. den afledte drift til indretning af åbent bibliotek.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Kultur- og fritidsudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 40:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at licitationsresultat vedr. modernisering af hovedbiblioteket tages til efterretning,
2. at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 1) godkendes, og
3. at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften finansieret af dels 0,5 mio. kr. fra den afledte drift til bygherreleverancer knyttet til moderniseringsprojektet, dels 0,5 mio. kr. fra sparet leasingudgift til Flintholm Svømmehal i 2021.

Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 40:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at licitationsresultat vedr. modernisering af hovedbiblioteket tages til efterretning,

2. at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 1) godkendes, og

3. at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften finansieret af dels 0,5 mio. kr. fra den afledte drift til bygherreleverancer knyttet til moderniseringsprojektet, dels 0,5 mio. kr. fra sparet lea-singudgift til Flintholm Svømmehal i 2021.

Kultur- og fritidsudvalget opfordrer Magistraten til at undersøge, om det er muligt at få finansieret alle optionerne nu, samt at undersøge muligheden for tilkøb af yderligere ekvipering (bygherreleverancer) i forbindelse med 3. forventede regnskab 2021 i forhold til de 0,5 mio. kr., som forudsættes finansieret af afledt drift jf. punkt 3. Endelig anmodede udvalget om en særskilt sag, med et samlet overblik over færdiggørelsen af den oprindeligt forudsatte renovering, som oplæg til budget 2023.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 207:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at licitationsresultat vedr. modernisering af hovedbiblioteket tages til efterretning,

2. at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 1) godkendes, og

3. at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften finansieret af dels 0,5 mio. kr. fra den afledte drift til bygherreleverancer knyttet til moderniseringsprojektet, dels 0,5 mio. kr. fra sparet leasingudgift til Flintholm Svømmehal i 2021.

Kultur- og fritidsudvalget opfordrer Magistraten til at undersøge, om det er muligt at få finansieret alle optionerne nu, samt at undersøge muligheden for tilkøb af yderligere ekvipering (bygherreleverancer) i forbindelse med 3. forventede regnskab 2021 i forhold til de 0,5 mio. kr., som forudsættes finansieret af afledt drift jf. punkt 3. Endelig anmodede udvalget om en særskilt sag, med et samlet overblik over færdiggørelsen af den oprindeligt forudsatte renovering, som oplæg til budget 2023.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 207:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller,

1. at licitationsresultat vedr. modernisering af hovedbiblioteket tages til efterretning,
2. at forslag til udmøntning af entreprisekontrakt (basisløsning Åbent Bibliotek og udvalgte dele af option 3) godkendes, og
3. at forslag til tilkøb af øvrige arbejder på 1,0 mio. kr. (gulve i hele bygningen og maling af vægge) tilkøbes over driften finansieret af dels 0,5 mio. kr. fra den afledte drift til bygherreleverancer knyttet til moderniseringsprojektet, dels 0,5 mio. kr. fra sparet leasingudgift til Flintholm Svømmehal i 2021,

Kultur- og fritidsudvalget opfordrer Magistraten til at undersøge, om det er muligt at få finansieret alle optionerne nu, samt at undersøge muligheden for tilkøb af yderligere ekvipering (bygherreleverancer) i forbindelse med 3. forventede regnskab 2021 i forhold til de 0,5 mio. kr., som forudsættes finansieret af afledt drift jf. punkt 3. Endelig anmodede udvalget om en særskilt sag, med et samlet overblik over færdiggørelsen af den oprindeligt forudsatte renovering, som oplæg til budget 2023.

Resume

By- og Miljøudvalget besluttede den 2. november 2020 at sende Forslag til Strategi for Ren Luft 2030 i høring samtidig med, at Folketing/Regering blev kontaktet mhp. at få ændret de statslige rammer for bekæmpelse af luftforurening. Der er indkommet 15 høringssvar samt svar fra Miljøministeren. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om strategien med de foreslåede ændringer skal godkendes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede et ændringsforslag fra Enhedslisten og Radikale Venstre: om at vedtage ren luft strategien som den ligger, idet man dog:

• udelader initiativet om at understøtte partikelfiltre på brændeovne til fordel for en grønnere tilgang, hvor kommunen aktivt arbejder for et decideret forbud.
• aktivt arbejder for at kunne indføre nulemissionszoner nu i stedet for at udskyde kommunens stillingtagen til et senere tidspunkt.

med 16 stemmer (C, A, V) mod 8 stemmer (Ø, B, F, Å), idet Laura Lindahl ikke deltog i afstemningen.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen med 23 stemmer (C, A, B, Ø, V, F) mod 1 stemme (Å), idet Laura Lindahl ikke deltog i afstemningen.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt og Jan E. Jørgensen) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de foreslåede ændringsforslag, idet den evalueres efter to år, særligt med henblik på muligheder for regulering af brændeovne, idet spørgsmålet om kommunens anvendelse af brændeovnsbekendtgørelsen, herunder fornyet henvendelse til miljøministeren, snarest vurderes på ny i en sag, der forelægges for by-og miljøudvalget.

Et mindretal i magistraten ( Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) tog forbehold.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 22. marts 2021 sagen efter drøftelse.

By-, Kultur- og Miljøområdet skal til de på mødet faldne bemærkninger anføre følgende;

Muligheden for indførelse af nulemissionszoneFolketinget behandler pt. to forslag om muligheden for, at kommunerne kan indføre nulemissionszoner. Et forslag fra Radikale, Enhedslisten og SF fra foråret 2020 om at give kommunerne muligheder for at indføre nulemissionszoner samt skærpede miljøzoner for persondieselkøretøjer, samt et forslag fra Enhedslisten fra marts 2021 om, at regeringen senest november 2021, skal have udarbejdet et konkret forslag herom. Begrebet nulemissionszone er ikke præcist defineret, men ud fra forslagene synes det at dreje det sig om, at kommunen skal kunne udpege bydele eller afgrænsede områder, hvor alene køretøjer på el eller brint har adgang. Det drøftes pt. med Københavns Kommune, som også nævnt i miljøministerens svar til Frederiksberg Kommune, om muligheden for en forsøgsordning om nulemissionszoner i Københavns Kommune. De konkrete områderne i København er ikke fastlagt eller kendt, men områder som middelalderbyen og et område ved Sankt Hans Torv på Nørrebro har i den forbindelse været nævnt.

Muligheden for forbud mod brændeovnsfyring samt vurdering af udnyttelse af eksisterende lovgivning i forhold til reguleringReglerne for brændeovnsfyring er reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 42, brændeovnsbekendtgørelsen, og hvis man som Frederiksberg Kommune har udarbejdet en brændeovnsforskrift, i denne. De nævnte regler supplerer hinanden. I en brændeovnsforskrift kan en kommune fastsætte nærmere bestemmelser om brændeovnsfyringen – f.eks. krav til ovn, brug af korrekt brændsel, optænding samt afkast. Forskriften skal være i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens overordnede principper og brændeovnsbekendtgørelsen bestemmelser og være miljømæssigt begrundet. Derudover skal den overholde de almindelige forvaltningsmæssige principper herunder kravet om proportionalitet. Det fremgår dog klart af Miljøstyrelsen vejledninger, at en forskrift ikke kan bruges til at opstille et generelt forbud mod brændeovnsfyring.

Ingen kommuner har i dag et generelt eller delvist forbud mod brændeovnsfyring. Ministeren har i sit svar til kommunen opfordret Frederiksberg Kommune til, at man undersøger muligheden for, om man i afgrænsede områder, kan bruge forskriften yderligere. et er forvaltningens vurdering, at Frederiksberg allerede i dag har en vidtgående regulering af brændeovnsområdet, idet Frederiksberg er en af få kommuner, der har en brændeovnsforeskrift efter den nye brændeovnsbekendtgørelse. Det er forvaltningens vurdering, at lovens muligheder derfor i høj grad synes udtømte. Det vil dog kræve en nærmere juridisk og teknik vurdering at afgøre, hvorvidt den eksisterende forskrifts bestemmelser kan udvides yderligere. En undersøgelse heraf foreslås, jf. forslaget til ændringer i strategien, medtaget som en strategisk indsats, for at sikre at kommunen udnytte lovgivningen maksimalt.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingDet er By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering, at indførelsen af nulemissionszoner kunne være interessant for Frederiksberg på den lange bane, og i fremtiden ”spille sammen med” Frederiksberg som Danmarks Elbilby nr. 1. By-, Kultur-, og Miljøområdet vurderer dog, at udbredelsen af fossilfri køretøjer endnu er så beskeden samt at der ikke synes at være oplagte afgrænsede områder på Frederiksberg, hvor en sådan zone med fordel kan indføres. En stillingstagen til spørgsmålet om nulemissionszone kan derfor, efter forvaltningens vurdering, med fordel afvente en konkret lovgivning på området. Ovennævnte kan tilføjes i strategien.

Det er efter By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering ikke muligt med den eksisterende lovgivning at nedlægge et generelt forbud mod brændeovnsfyring. Det vil dog kræve en nærmere juridisk og teknik vurdering at afgøre, hvorvidt den eksisterende forskrifts bestemmelser kan udvides yderligere. En undersøgelse heraf foreslås, jf. forslaget til ændringer i strategien, medtaget som en strategisk indsats, for at sikre at kommunen udnytte lovgivningen maksimalt.

Det fører til følgende ekstra forslag til ændring i strategien, jf. strategien Tema Grøn mobilitet, side 17, under indsatser tilføjes ny punkt; ”Nulemissionszoner. Kommunen finder muligheden for indførelsen af nulemissionszoner interessant i et langsigtet perspektiv. Kommunens stillingtagen til området afventer dog en konkret statslig lovgivning på området.”

Tidligere sagsfremstilling:By- og Miljøudvalget vedtog på mødet den 2. november 2020, at sende forslag til Strategi for Ren Luft 2030 – med de foretagne ændringer i høring. Udvalget besluttede desuden, at Regering/Folketing skulle kontaktes i forbindelse med høringen. Forslag til Strategi for Ren Luft 2030 har været i høring frem til 5. februar 2020. Forslaget har været annonceret i Frederiksberg Bladet, er udsendt direkte til interessenter samt været tilgængelig på kommunens høringsportal "Bliv Hørt". Der er modtaget i alt 15 høringssvar. Derudover er der modtaget svar fra miljøministeren på det afsendte brev.

HøringsbemærkningerDe indkomne høringssvar berører strategiens emner bredt, men de fleste høringssvar handler om de to temaer – Grøn Mobilitet og Styr på Brændeovnene. Derudover er der en del høringssvar om det ”grønne”, jf. Temaet "Rensning af luften i byrummene", som også omfatter indsatser med brug af træer og grønne vægge som strategiske indsatser til luftrensning.

Høringssvarene er nedenfor opsamlet i forhold til strategiens emner.

Vision/mål Københavns Kommune anfører, at man via G40 samarbejdet har forpligtet sig til – som også er et fastsat som mål i Strategi for Ren Luft 2030 – at overholde WHO´s retningslinjer for partikler i 2030. København henviser desuden til den af Københavns Kommune nedsatte ekspertgruppe og dets råd og anbefalinger til indsatser.

KortlægningFDM anfører, at beregningerne viser, at kun 20 mio. kr. af de i alt beregnede 1,5 mia. kr. til årlige samfundsmæssige omkostninger kan henføres til den lokale trafik. Indførelsen af f.eks. miljøzoner har således kun en beskeden effekt på miljøet på Frederiksberg, da kortlægningen viser at forureningen i høj grad er ”udefrakommende”.

VirkemidlerEn borger finder, at f.eks. virkemidlerne cykling og kollektiv trafik scorer for lavt i effekt på emission (udslip) og luftkvalitet, jf. strategiens skema side 13. Københavns Kommune finder, at virkemiddelkataloget udarbejdet af DCE/Universitet er et godt udgangspunkt for prioritering af indsatserne.

Tema – Grøn mobilitetKøbenhavns Kommune støtter op om strategiens indsatser indenfor den kollektive trafik, delebiler og fremme af elektrificeringen og har særligt notereret sig Frederiksberg Kommunes ønske om elbusser allerede fra 2025. Københavns Kommune nævner, at fossilfri bygge- og anlægsmaskiner ikke synes at være medtaget i strategien, og tilbyder deltagelse i en arbejdsgruppe herom. FDM anfører, at Rådet for Grøn omstilling´s bemærkning om, at Euronorm 5b er at foretrække frem for 5a ikke er korrekt, da euronorm 5a reelt allerede betød indførelsen af partikelfilter. FDM anfører, at parkeringspladser til elbiler mere skal ses som ladepladser end parkeringspladser, og nævner, at FDM arbejder for at kommunerne skal kunne stille krav om obligatorisk ladning ved parkering. En borger og Frederiksberg Ældreråd anfører, at der bør være mere fokus på at fremme den kollektive trafik og cykling. En borger opfordrer kommunen til at fremme den grønne omstilling f.eks. via elbusser, elladepladser mv. Danmarks Naturfredningsforening anfører, at udviklingen med øget byfortætning uhensigtsmæssigt medfører mertrafik.

Tema – Styr på brændeovneneFlere borgere, Danmarks Naturfredningsforening og Frederiksberg Ældreråd ønsker et endeligt forbud mod brændeovnsfyring. En borger forslår, at fyring i brændeovne specifikt forbydes om natten. ANPO (forening af brændeovnsproducenter) har noteret sig, at et forbud ikke indgår i kommunens strategi og nævner muligheden for at begrænse forureningen via en kommunal brændeovnspolitik omfattende; Brændeovnsforskrift, kampagner, faste klageprocedure mv. To borgere mener ikke, at det lave antal årlige klager (2-4 stk.) er udtryk for generel tilfredshed med forholdene, men at det mere er et udtryk for angsten for social mobning eller at det simpelthen ikke nytter at klage. Københavns Kommune støtter op om strategiens forslag om en national handlingsplan mod brændeovnsforurening med mål om 80 % reduktion i 2025, og anfører sine seneste forslag; Skrotningsordning på 5000 kr. med krav om efterfølgende permanent sløjfning af brændeovnen for ejendommen samt krav om obligatorisk sløjfning ved ejerskift, og dermed udfasning af brændeovne i 2030.

Tema – Rensning af luften i byrummeneEn række borgere peger på muligheden for at udnytte det grønne yderligere. Der er forslag om begrønning af rådhuset, såvel indenfor (i Grønnegården) som udvendigt. En borger nævner projektet ”Bosco Verticale”, et vertikalt grønt højhusprojekt i Italien, som inspirationskilde ved f.eks. udvikling af Hospitalsgrunden. Der er ønsker om yderligere inddragelse af borgerne ved projekter og udvikling af det ”grønne”.

Tema – Samarbejde og overvågningKøbenhavns Kommune anfører, at man gerne vil samarbejde på luftforureningsområdet og nævner, at man arbejder med yderligere luftovervågning.

Tema – Eksponering og hvad kan jeg selv gøreFrederiksberg Ældreråd nævner muligheden for inddrage borgerne med en konkurrence med forslag til idéer til, hvad man kan gøre selv.

ØvrigtEn borger og Frederiksberg Ældreråd anfører, at der bør gøres mere ved forureningen fra Cruisere - krydstogtskibe.

Svar fra miljøministeren Miljøministeren anfører i sit svar, at hun er enig i, at der er behov for et bredt samarbejde på området og nævner at skærpelsen af miljøzonerne med dieselpersonbiler indgår i regeringsgrundlaget. Der nævnes en række af de initiativer, som nyligt er igangsat af regeringen; Skrotningspulje for ældre dieselbiler (fra før 2006) og indsatser mod ældre brændeovne ved ejerskifte, ligesom muligheden for en forsøgsordning med nulemissionszoner i Københavns Kommune undersøges. Ministeren peger på, at kommunen kan undersøge muligheden for at udnytte brændeovnsforskrifterne yderlige og indføre fyringsbegrænsninger i afgrænsede områder i kommunen. Ministeren ser potentiale i partikelfiltre, men anfører behovet for testning og vurdering af langtidseffekt. Ministeren anfører, at kommunens forslag tages med i det videre arbejde.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene

Vision og mål, kortlægning, virkemidlerDen af Københavns Kommune nedsatte ekspertgruppes råd og anbefalinger har indgået ved udvalgets drøftelse og udarbejdelse af strategien. Kortlægningen viser, som FDM anfører, at størstedelen af forureningen er udefrakommende. Der er dog stadig stor usikkerhed om f.eks. betydningen af de ultrafine partikler, som især kommer fra lokale kilder (primært dieselkøretøjer). En miljøzone kan derfor have støre effekt end tallene umiddelbart viser. Effekten af de forskellige tiltag er, jf. skema i strategien side 13, anslået af DCE, Århus Universitet, og er nærmere beskrevet i Virkemiddelkataloget. Generelt vurderes de mere teknologiorienterede indsatser som f.eks. fremme af elbiler og partikelfilter på brændeovne som mere effektfulde end f.eks. fremme af den kollektiv trafik og yderligere parkeringsrestriktioner, f.eks. via afgifter.

Tema - Grøn MobilitetEntreprenørmateriel (bygge- og anlægsmaskiner, jf. Københavns Kommunes bemærkning) er specifikt nævnt i strategien samt i brevet til miljøministeren under afsnittet om mere miljøzone, hvilket forvaltningen foreslår tydeliggjort. By-, Kultur-, og Miljøområdet vil deltage i den af Københavns Kommune nedsatte arbejdsgruppe om bygge- og anlægsmaskiner. Kravet om enten euronorm 5a eller 5b, jf. FDM bemærkning, har været drøftet flere gange af udvalget. I praksis er der, som tidligere nævnt, næppe den store forskel i effekten, men der kan være signalværdi i at kræve 5b, da dette formelt stiller krav også til ultrafine partikler, hvilket derfor foreslås bibeholdt. FDM´s bemærkning om ønske om en lovændring, så der kan stilles obligatorisk krav om opladning ved benyttelse af parkeringspladser for elbiler, foreslås medtaget i strategien. Strategiens mål og indsatser om at styrke den kollektive trafik med flere nye metrolinjer, øget brug af delebiler samt elbusser allerede fra 2025 samt en ambitiøst cykelpolitik viser, at kommunen har fokus på dette område. Forslag til Kommuneplan 2021 sætter øget fokus på en bæredygtig byudvikling af Frederiksberg. Boligpolitikken lægger vægt på, at nye boliger og det at tiltrække nye borgere ikke er et mål i sig selv. Nye boliger kommer kun på tale, hvis de medvirker til at løfte byens øvrige kvaliteter og understøtter byens bæredygtighed og mangfoldighed. Nævnte vil være med til at begrænse byfortætning og mertrafik. Spørgsmålet om evt. nulemissionszoner, jf. evt. forsøg i Københavns Kommune og miljøministerens bemærkning har tidligere været drøftet af udvalget i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

Tema - Styr på brændeovneneStrategien mål om 80 % reduktion af partikelforureningen i 2025 vil reelt betyde et forbud mod forurenende brændeovnsfyring, da det for at kunne leve op til kravet vil betyde, at ældre brændeovne enten skal skrottes og/eller monteres med effektivt partikelfilter, og er dermed bedre afbalanceret end et direkte forbud. Forbud mod fyring alene om natten vurderes ikke sagligt og hensigtsmæssigt, da en brændeovn ved korrekt fyring ikke forurener mere om natten end om dagen. Antallet af klager over gener fra brændeovne har gennem årerne generelt været lavt - 2-4 stk. Alle klager behandles i forhold til brændeovnsforskriftens bestemmelser og efter faste retningslinjer, ligesom det er nemt, også digitalt via hjemmesiden, at klage til kommunen. Det er derfor efter By-, Kultur-, og Miljøområdets opfattelse den mangeårige regulering af området, der har givet anledning til det begrænsende antal klager. Reelt har Frederiksberg Kommune allerede en brændeovnspolitik, jf bemærkning ANPO, da der allerede forefindes forskrift, procedure for klager samt gennemføres regelmæssige kampagner i samarbejde med den lokale skorstensfejemester. Hvis udviklingen af partikelfilter, jf. miljøministerens svar, pga. testning mv. tager længere tid, kan det overvejes af flytte målet om 80 % reduktion af partikelforurening i 2025 længere frem, f.eks. til 2030. By-, Kultur-, og Miljøområdet finder, at det som nævnt af miljøministeren, kunne være relevant at undersøge, om det er muligt via brændeovnsforskriften at gennemføre yderligere regulering - f.eks. tæt ved institutioner.

Tema - Rensning af luften i byrummeneGenerelt er brugen af grønne løsninger til luftrensning ikke så veldokumenterede og effektfulde metoder, men det kan efter By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering give god mening at anvende disse i synergi med de mange andre positive sider, der er ved at fremme det grønne - f.eks. i forhold til biodiversitet, varmeøeffekt, bynatur og rekreative forhold. Forslag til Kommuneplan 2021 indeholder en række elementer f.eks. brugen af biofaktor i lokalplaner, som skal være med til at styrke det grønne område på Frederiksberg, ligesom en grøn udvikling af hospitalsgrunden indgår i kommuneplanen. Tilsvarende indgår grønne vægge/flader også som et strategisk element i forslag til Strategi for bynatur og biodiversitet. De nævnte planer og strategier foreslås nævnt i strategien.

Tema - Samarbejde og overvågningSamarbejde og øget luftovervågning indgår allerede som en del af strategien, jf. temaet.

Tema – Eksponering og hvad kan jeg selv gøreBy-, Kultur-, og Miljøområdet vurderer, at dialogen med borgerne om, hvad man selv kan gøre for at reducere luftforureningen er vigtig. Normalt overvejes det også ved gennemførelsen af de enkelte kampagner, om evt. konkurrencer hensigtsmæssigt kan indgå. Vigtigheden af dialog foreslås styrket med nyt strategisk punkt om involvering af borgerne.

ØvrigtForureningen fra den internationale skibstrafik bidrager til baggrundsforureningen på Frederiksberg og reguleres via internationale aftaler, som nævnt i strategien. Undersøgelser viser, at krydstogtskibe på f.eks. Langelinje derudover bidrager til øget luftforurening i nærområdet - Østerbro, men ikke helt til Frederiksberg.

ÆndringsforslagForvaltningen anbefaler følgende forslag til ændringer i strategien:

1. Det tilføjes, jf. FDM bemærkninger, på side 15 nederst (temaet Grøn Mobilitet), at der allerede i dag gælder tidsmæssige restriktioner på Frederiksberg ved brug af parkeringspladser til elbiler samt på side 16, at kommunen ønsker, at det via ny lovgivning gøres muligt, at kommunen kan stille krav om obligatorisk opladning ved benyttelse af gratis parkeringspladser for elbiler.
2. Det præciseres side 17, jf. bemærkning Københavns Kommune om bygge- og anlægsmaskiner, i overskriften under temaet Grønt Mobilitet ”Mere miljøzone – Dieselpersonbiler og entreprenørmateriel(tilføjes) skal med i zonen”.
3. Under temaet om brændeovne tilføjes på side 19 en ny indsats, som følge af ministerens bemærkninger: ”Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for at bruge brændeovnsforskriften mere restriktivt i afgrænsede områder af byen.”
4. Det tilføjes under Temaet Rensning af luften i byrummene under indsatser, afsnittet side 21, Pkt.; Bytræer og grønne vægge: ”Indsatserne vil blive nærmere beskrevet i kommende Kommuneplan 2021 samt kommende Strategi for bynatur og biodiversitet i relation til både de grønne områder og brugen af grønne løsninger på bygninger."
5. Under Temaet ”Eksponering – og Hvad kan jeg selv gøre” anføres på side 25 en yderligere indsats: ”Frederiksberg Kommune vil i dialog med borgerne løbende udvikle nye muligheder for, at borgerne kan medvirke til at begrænse luftforureningen.”
6. Tekniske bemærkninger fra MOVIA med præciseringer til bussernes Euronormer fører til mindre rettelser i Temaet Grøn Mobilitet – i afsnittet "Status og muligheder". Derudover foreslås den nylige regeringsaftale om elbiler (775.000 i 2030) nævnt her.

Det videre forløb: Udviklingen på luftforureningsområdet bliver hvert år opgjort i kommunen grønne regnskab for Byen specifikt for partikler og NOxér. Strategiens mål og indsatser kan i den sammenhæng drøftes og evt. revideres af udvalget.

By-, Kultur-, og Miljøområdets vurderingDet er forvaltningens vurdering, at den foreliggende Strategi for Ren Luft 2030 sætter ambitiøse mål og indsatser for reduktion af luftforureningen. Strategien understøtter Frederiksbergstrategiens mål og visioner som anført i temaerne ”Klimabyen nu og for fremtiden” og ”Byen for alle”, herunder målet om, at alle skal have mulighed for et sundt liv. By-, Kultur-, og Miljøområdet anbefaler, at strategien godkendes med de forslåede ændringer.

Økonomi

Strategien indebærer ikke nye udgifter.

Forslaget om miljøzone også for dieselpersonbiler er afhængig af ny statslig lovgivning. Udgifterne til en evt. zone med persondieselbiler anslås til ca. 2 mio. kr. til skiltning, information samt eftermontering af partikelfilter på kommunale køretøjer.

Kommunalbestyrelsen har i juni 2020 disponeret 1,8 mio. kr. til udvidelse af miljøzonen med varebiler til kommunikation, skiltning, montering af partikelfilter på kommunale køretøjer. Projektet kører frem til 2025. Der er i budget 2021 og overslagsårerne afsat 0,2 mio. kr. til brug af photokatalyserende belægninger (NOx fjernelse).  Det er i forbindelse med budgetaftalen for 2021 og 2022 aftalt at øge klimafonden til 10 mio. kr. årligt således, at der i perioden 2021-2025 vil være afsat i alt 60 mio. kr. Midlerne skal blandt andet anvendes til fremrykning af målet for ladestandergaranti fra 2025 til 2021, så borgere maksimalt har 250 meter til nærmeste offentlige ladestander. Derudover skal midlerne også understøtte målet om en hurtigere grøn omstilling af den kollektive trafik (busserne), hvor målet om eldrevne busser fremrykkes fra 2030 til 2025. Øvrige kommunale aktiviteter i strategien er forslag som allerede indgår i kommunens eksisterende planer eller i kommende planer der pt. er undervejs, som f.eks. Frederiksbergstrategien, Forslag til Kommuneplan 2021, Elbilby-strategien og Forslag til strategi for bynatur og biodiversitet, eller har mindre karakter og omfang og kan afholdes indenfor de eksisterende rammer.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 22. marts 2021, pkt. 104:

By-, Kultur-, og Miljøområdet indstiller,

at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de forslåede ændringer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 22. marts 2021, pkt. 104:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 134:

By-, Kultur-, og Miljøområdet indstiller,at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de forslåede ændringer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 134:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de foreslåede ændringsforslag, idet den evalueres efter to år, særligt med henblik på muligheder for regulering af brændeovne.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) tog forbehold.

Indstilling til magistraten den 3. maj 2021, pkt. 188:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de foreslåede ændringsforslag, idet den evalueres efter to år, særligt med henblik på muligheder for regulering af brændeovne.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) tog forbehold.

Beslutning fra magistraten den 3. maj 2021, pkt. 188:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt og Jan E. Jørgensen) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

at Strategi for Ren Luft 2030 godkendes med de foreslåede ændringsforslag, idet den evalueres efter to år, særligt med henblik på muligheder for regulering af brændeovne, idet spørgsmålet om kommunens anvendelse af brændeovnsbekendtgørelsen, herunder fornyet henvendelse til miljøministeren, snarest vurderes på ny i en sag, der forelægges for by-og miljøudvalget.

Et mindretal i magistraten ( Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) tog forbehold.

Resume

Kommunalbestyrelsen oversendte den 27. januar 2020 forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om vedtagelse af mål for flere hastighedsdæmpende foranstaltninger. Med udgangspunkt i forvaltningens vurdering af forslaget om at udarbejde et sæt retningslinjer, skal udvalget tage stilling til forslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 13 stemmer (C, V) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen fra magistraten og by- og miljøudvalget (pind 2) enstemmigt.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Mette Bram) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget ikke tiltrædes,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilteafmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Balder Mørk Andersen ) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller at forslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 21. september 2020 sagen efter drøftelse.

Supplerende bemærkninger til forslaget

Erfaringer fra undersøgelser omkring sammenhængen mellem hastighed og trafikuheld viser, at hastigheden både kan være årsagen til, at ulykker sker og også har betydning for skadens omfang, når ulykken sker. At nedsætte hastigheden vil derfor, alt andet lige, have en positiv effekt på både antallet af ulykker og skadernes omfang. Derfor giver det mening at nedsætte hastigheden de steder, hvor problemerne med hastigheder er størst. Undersøgelser viser, at det primært er i det åbne land, hvor hastighederne er størst, at de fleste hastighedsrelaterede ulykker sker og hvor skadernes omfang er størst.

På Frederiksberg viser de seneste års ulykkessregistreringer, at hastigheden ikke vurderes at have betydning for antallet af ulykker. De seneste års målinger af trafikken på Frederiksberg viser også, at gennemsnitshastigheden ligger omkring 33 km/t, altså betydeligt under de gældende hastighedsgrænser.

På Frederiksberg er mange veje i forvejen omfattet af en eller anden form for hastighedsnedsættelse, enten ved en reel hastighedsnedsættelse til 40 km/t eller i områder, hvor der er lavet hastighedsdæmpende tiltag og vejene her skiltet med en anbefalet hastighed på 30 km/t eller 40 km/t.

Prioriteringer af de kommende års indsatser, for at skabe større fokus på kørsel med høj hastighed, minimere eller helt fjerne vanvidsbilisme, og skabe større tryghed i byen, bør ske med afsæt i en overordnet plan for kommunen. By-, Kultur- og Miljøområdet anbefaler derfor, at der er udarbejdes en egentlig hastighedsplan for kommunen. Hastighedsplanen skal indeholde en systematisk kortlægning af de trafikale forhold, trafik- og hastighedsmålinger (og heri et særligt fokus på de steder, hvor der køres for stærkt) samt trafikulykker og utryghed. De første er en faktuel gennemgang og opstilling af data. Utryghed, som ikke er en målbar størrelse, afdækkes via en borgerdialog og heri specifikt en inddragelse af skoler og børneinstitutioner, samt relevante interesseorganisationer, som Ældreråd, Handicapråd og Dansk Cyklistforbund.

I hastighedsplanen opstilles en række anbefalinger til indsatser, der kan danne grundlag for en kommende drøftelse.

Forvaltningen vurderer, at udarbejdelse af en hastighedsplan for kommunen vil have en udgift på 0,15 mio. kr. Der er mulighed for at finansiere hastighedsplanen ved at disponere midler fra henholdsvis driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

På baggrund at den supplerende sagsfremstilling, indstiller By-, Kultur- og Miljøområdet:

1. at forslaget ikke tiltrædes
2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 2. marts 2020 sagen efter drøftelse. Udvalget ønskede en ny tælling på Bernhard Bang Allé. Tælling blev udført da trafikken var normaliseret efter nedlukningen pga. Corona.

På baggrund af drøftelserne i udvalget, er der gennemført nye trafiktællinger på 2 lokaliteter på Bernhard Bangs Allé, samme steder som tidligere tællinger er gennemført. Resultatet af tællingerne fra både 2018 og 2020 er vedlagt som bilag til sagen.

Tælllingen fra 2020 viser, at der på målestedet mellem Moltkesvej og C.F. Richs Vej er registreret et fald i gennemsnitshastigheden på ca. 3 km/t, fra 39,6 km/t i 2018 til 36,5 km/t i 2020. Den registrerede døgntrafik er ligeldes faldet fra 5.600 køretøjer i 2018 til knap 4.900 i 2020. For målestedet mellem N. Dalhoffs Vej og Dalgas Boulevard er gennemsnitshastigheden til gengæld steget fra 35,8 km/t i 2018 til 40,7 km/t i 2020. Døgntrafikken er ligeledes faldet, fra godt 5.600 køretøjer i døgnet i 2018, til 4.800 i 2020. Ændringerne i hastighederne er ikke kritisk.

Bernhard Bangs Allé er i kommuneplanen udpeget som en mindre trafikvej. Om vejenes funktion står der i kommuneplanen blandt andet følgende.

• De overordnede trafikveje er det vejnet i kommunen, hvor trafikken gennem kommunen og trafikken til, fra og mellem de frederikbergske kvarterer afvikles. De overordnede trafikveje skal ligeledes afvikle den tunge trafik.
• De mindre trafikveje supplerer de overordnede trafikveje. På disse veje afvikles trafk til, fra og mellem de frederikbergske kvarterer.
• Lokalveje udgør i princippet det øvrige vejnet i kommunen og afvikler trafikken fra trafikvejene til selve turmålet/boligen.
• De lokale veje skal ved hastighedsdæmpende fornastaltninger og vejlukninger fredeliggøres for gennemkørende og hurtigkørende trafik. Fredeliggørelsen skal ske efter en plan for hvert lokalområde, som indeholder en vurdering af de samlede trafikale konsekvenser for hele lokalområdet.
• På de overordnede trafikveje-handelsgader skal fodgængere, cyklister og den kollektive trafik (busserne) prioriteres.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at der ikke er behov for yderligere hastighedsdæmpende tiltag på Bernhard Bangs Allé idet de nyeste trafiktællinger viser, at hastighedsbillede ikke er væsentligt ændret fra 2018 til 2020. Derudover viser de seneste uheldsoplysninger, at der ikke er sket hastighedsrelaterede uheld.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 27. januar 2020 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om flere hastighedsdæmpende tiltag.

"Forslag om at vedtage mål om flere hastighedsdæmpende foranstaltninger, eksempelvis vejbump.

Begrundelse:

Frederiksberg er plaget af en række bilister, der kører stærkt og dermed gør flere veje utrygge. Socialdemokratiet har været i dialog med en række borgere, der ønsker vejbump for at dæmpe hastigheden, og det er en rigtig god ide.

Eksempelvis er Bernhard Bangs Allé en trafikeret vej, der både rummer mange familieboliger, Flintholm Svømmehal og er lokalitet for rigtig mange sportsklubber for børn og voksne. Men også Hostrupsvej er en vej, hvor der ofte køres stærkt. En række andre eksempler kan nævnes.

Det er vigtigt, at beboere og forældre kan være trygge ved, at deres børn færdes til fods eller på cykel ved deres hjem, skole og fritidsaktivitet. Desværre oplever mange ofte, at der køres for alt for stærkt og i værste fald hensynsløst på vores veje og alléer. Der er brug for fartdæmpede tiltag for at gøre en række veje på Frederiksberg mere sikre for både børn og voksne. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der etableres hastighedsdæmpende tiltag herunder vejbump, lyskryds og bedre skiltning disse steder."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune vægter borgernes og trafikanternes sikkerhed og tryghed højt. I lighed med de fleste andre kommuner i landet, har kommunen en målsætning om, at antallet af tilskadekomne i trafikken skal være halveret, fra 2010 til 2020. For at kunne nå det mål, er der årligt afsat ca. 3 mio. kr. på budgettet (har tidligere været 4 mio. kr.) primært til fremme af trafiksikkerheden, men også til at skabe en by, hvor alle kan føle sig trygge. De sidste par år er uheld med cyklisterne steget og der er derfor behov for, at der her gøres særlige tiltag for at knække kurven. Forvaltningen får i disse år mange henvendelser fra borgere, der ønsker tiltag, der skal dæmpe trafikken ved skoler, institutioner og lokalt på deres boligveje. Ikke alle ønsker kan imødekommes med det samme, men det sikres, at alle ønsker står på prioriteringslisten. Det vigtigste er at sikre, at færre, og helst ingen, kommer til skade i trafikken, så det er de steder, hvor der er størst risiko for ulykker og hvor målinger viser, at der køres med for høj hastighed, hvor der først sætter ind. Selvom målinger kan vise generel lav hastighed, kan det også konstateres, at der er flere og flere trafikanter, både bilister og cyklister, der udviser en uhensigtsmæssig adfærd, der kan bringe både dem selv og andre i fare. Der er derfor også en tæt dialog med politiet om at sætte ind over for denne adfærd, blandt andet via flere hastighedskontroller.

Fastsættelse af egentlige mål for, hvor mange veje eller hvor stor en andel af kommunens veje, der bør forsynes med hastighedsdæmpende foranstaltninger, vil efter forvaltningens vurdering ikke nødvendigvis løse udfordringerne, set i et større perspektiv. I og med, at hastighedsdæmpende foranstaltninger, udover at dæmpe hastighederne, også kan betyde overflytning af trafik, risikerer man blot at flytte problemerne fra den ene vej til den anden. Brugen af hastighedsdæmpende foranstaltninger bør derfor tage afsæt i følgende elementer: trafiktællinger (herunder hastighedsmålinger), uheldsdata, vurdering af vejen trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt og de enkelte vejes sammenhæng med den øvrige infrastruktur. Forvaltningens anbefaling er derfor, at der i stedet bør udarbejdes retningslinjer for anvendelsen af hastighedsdæmpende foranstaltninger, med afsæt i ovenstående.

Bernhard Bangs Allé

Forvaltningens seneste hastighedsmålinger på Bernhard Bangs Allé viser, at gennemsnitshastigheden er relativ lav. Gennemsnitshastigheden er målt to steder på Bernhard Bangs Allé ved henholdsvis Moltkesvej og N. Dalhoffsvej til henholdsvis 39,6 km/t og 35,8 km/t. Tilsvarende ligger 85 %-fraktilen på 47,4 km/t og 44,5 km/t. Bernhard Bangs Allé er en af kommunens mindre trafikveje og har ca. 6.000 biler i årsdøgntrafik og buslinje 37 kører på strækningen. I dag har vejen en hastighedsgrænse for byzone på 50 km/t. Der er ikke registreret hastighedsrelaterede uheld på strækningen. På baggrund af blandt henvendelser fra Magneten, er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en bedre og mere sikker krydsningsmulighed, hvorfor der etableret en løsning, hvor krydsningspunktet ved Flintholm Svømmehal er opgraderes med mere lys, fodgængerfelt og gule blink. Dette projekt er udført.

Hostrupsvej

Forvaltningens seneste hastighedsmålinger på Hostrupsvej viser, at gennemsnitshastigheden er lav. Gennemsnitshastigheden er målt til 32,2 km/t. 85 %-fraktilen ligger på 38,5 km/t.

Hostrupsvej er en af kommunens mindre trafikveje og har ca. 4.300 biler i årsdøgntrafik og buslinje 37 kører på strækningen. I dag har vejen en hastighedsgrænse på 50 km/t, dog er en del af strækningen skiltet med 40 km/t.

Forvaltningen har ikke registreret hastighedsrelaterede uheld på Hostrupsvej, og de målte hastigheder er ikke bekymrende høje i forhold til tilsvarende veje. Derfor vurderer forvaltningen, at det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at trafiksanere strækningen eller etablere bump.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Brug af hastighedsdæmpende tiltag vil som udgangspunkt medvirke til en sænkning af hastighedsniveauet og dermed virke tryghedsskabende. Brug af hastigheds – og andre trafikdæmpende tiltag kan dog have den negative konsekvens, at en del af trafikken flyttes over på andre veje. Planlægger man at etablere trafikdæmpende tiltag på en vej, bør man derfor nøje se på de mulige konsekvenser for øvrige veje, og vurdere behovet for eventuelle tilsvarende tiltag her, så problemet ikke bare flyttes fra den ene vej til den anden.

Frederiksberg Kommune har i dag ikke et egentlig sæt retningslinjer for, hvornår hastighedsdæmpende tiltag tages i anvendelse. Det er ofte sket på grundlag af konkrete henvendelser, hvor der ses på henvendelsens karakter (utryghed), registrerede uheld og på hastighedsniveauet det pågældende sted. Hvis der ikke allerede er gennemført en trafiktælling på stedet, gennemføres sådan en.

Forvaltningen anbefaler, at der i stedet for egentlige mål udarbejdes et sæt retningslinjer med udgangspunkt i trafiktællinger, uheldsdata, vurdering af vejen trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt og vejenes sammenhæng med den øvrige infrastruktur. Disse retningslinjer kan således bruges som udgangspunkt for anvendelsen af hastighedsdæmpende tiltag.

Økonomi

Midlerne til udarbejdelse af hastighedsplanen på 150.000 kr. finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 2. marts 2020, pkt. 68:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at vedtage mål om flere hastighedsdæmpende foranstaltninger tiltrædes ved, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår hastighedsdæmpende tiltag bør anvendes.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 2. marts 2020, pkt. 68:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 21. september 2020, pkt. 272:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslag om at vedtage mål om flere hastighedsdæmpende foranstaltninger tiltrædes ved, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår hastighedsdæmpende tiltag bør anvendes.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 21. september 2020, pkt. 272:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 119:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om at vedtage mål om flere hastighedsdæmpende foranstaltninger tiltrædes

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 119:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget ikke tiltrædes,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilteafmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller

at forslaget tiltrædes.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 183:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget ikke tiltrædes,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilteafmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller

at forslaget tiltrædes.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 183:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Mette Bram) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget ikke tiltrædes,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilteafmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Balder Mørk Andersen ) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Ruben Kidde) indstiller at forslaget tiltrædes.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet forslag om, at loppetorvet ved Frederiksberg Rådhus også skal holde åbent om søndagen. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget, idet forvaltningen anbefaler, at der sker en afdækning af interessen herfor, når det om et par år igen bliver muligt at afholde loppetorv bag rådhuset.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget, jf. mindretalsindstillingen fra magistraten og by- og miljøudvalget med 14 stemmer (C, V, F) mod 11 stemmer (A, Ø, B, Å).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen fra magistraten og by- og miljøudvalget med 15 stemmer (C, V, F, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen) indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Mette Bram) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Ruben Kidde og Thyge Enevoldsen) ønsker, at der iværksættes en forsøgsordning i 2021, med åbning på udvalgte søndage, idet interessen herfor afdækkes inden sæsonstart.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 11. januar 2021 sagen efter drøftelse.

Det bemærkes, at der på udvalgsmøde den 12. april 2021 også behandles en sag om et eventuelt alternativt sted for afholdelse af loppemarked i den periode, hvor der ikke kan afholdes loppemarked på pladsen bag rådhuset. I den sag foreslås det, at der kan afholdes loppemarked et af følgende steder:

• Rådhuspladsen samt området omkring Georg Carstensens Plads,
• Kilen ved CBS.

Det vil formentlig ikke være hensigtsmæssigt at holde søndagsåben, hvis arealerne omkring Rådhuspladsen samt området omkring Georg Carstensens Plads besluttes anvendt til loppetorvet, mens pladsen bag rådhuset omdannes. Dette skyldes, at et loppetorv dette sted vil optage en del bilparkeringspladser samtidig med, at der ikke er parkeringsmulighed på pladsen bag rådhuset, hvorved beboernes parkeringsmuligheder forringes. Herudover er der beboelse umiddelbart ved siden af. Det vurderes ikke rimeligt, at beboerne skal forstyrres både lørdag og søndag af stadeholdere og besøgende.

De øvrige steder vil der formentligt godt kunne holdes åbent om søndagen, i fald et af disse steder væges til afholdelse af loppemarkedet.

Det foreslås dog, at interessen for søndagsåbent afdækkes blandt stadeholderne inden der træffes beslutning herom.

Tidligere sagsfremstillingKommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at loppetorv ved Frederiksberg Rådhus også skal holde åbent om søndagen.

"Forslag om at loppetorvet ved Frederiksberg Rådhus udvides til også at have åbent om søndagen.

Begrundelse

Loppetorvet ved Frederiksberg Rådhus er en meget afholdt attraktion i hjertet af Frederiksberg, som tiltrækker besøgende fra hele hovedstadsområdet. Loppetorvet har åbent hver lørdag i perioden april til oktober, og er altid fuldt booket, længe inden det åbner i starten af april. Loppetorvet er ydermere en populær destination for mange turister og giver masser af liv til lokalområdet omkring Frederiksberg Rådhus og Frederiksberg Have. Regeringen har for nylig fremlagt en ambitiøs plan for mere genanvendelse og genbrug, som ligger i forlængelse af FN’s 17 verdensmål, hvor mål 12 netop er at tilskynde virksomheder og forbrugere til genanvendelse og genbrug. Frederiksberg Kommune har allerede fokus på bæredygtighed, men der er ingen tvivl om, at vores fælles klode har brug for, at vi genbruger meget mere, end vi gør i dag. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at man uden at indskrænke åbningstid og periode for det nuværende lørdags-loppetorv udvider det, så loppetorvet også har åbent om søndagen."

Bemærkninger til forslagetForvaltningen havde oprindeligt planagt at gennemføre en afdækning af interessen for søndagsåbent på loppetorvet i løbet af efteråret 2020 blandt stadeholdere, erhvervsdrivende og naboer til parkeringspladsen bag rådhuset, hvor loppetorvet normalt afholdes. Men på grund af Corona har loppetorvet ikke været afholdt i efteråret 2020. Der blev derudover i forbindelse med Budget 2021-22 afsat midler til etablering af en parkeringskælder og et løft af byrummet bag rådhuset uden biler. Dette arbejde, som vil tage et par år, går allerede i gang i februar 2021, hvorfor der ikke vil være mulighed for loppetorv bag rådhuset i de kommende år frem, indtil pladsen er færdig. En spørgeskemaundersøgelse af interessen for søndagsåbent blandt stadeholdere samt naboer og erhvervsdrivende i lokalområdet på nuværende tidspunkt vil derfor sende et uhensigtsmæssigt og forvirrende signal om, at der vil blive afholdt loppetorv på pladsen, selv om det ikke er muligt de kommende år.

Forvaltningen foreslår derfor, at undersøgelsen om interessen for søndagsåbent udsættes, til loppetorvet bag rådhuset kan genoptages og dermed også muligheden for at holde loppetorvet åbent både lørdag og søndag. Det kunne for eksempel være i løbet af vinteren 2022-2023, umiddelbart inden etableringen af parkeringskælderen og pladsen bag rådhuset er planlagt til at stå færdigt.

Forvaltningen har desuden undersøgt mulighederne for, at loppetorvet kan afholdes på en alternativ placering i de år, byggeriet af parkeringskælderen står på. Der forelægges en særskilt sag herom for udvalget.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget om søndagsåbent på loppetorvet, ikke har aktuel relevans, men at stillingtagen bør afvente, at parkeringskælderen er etableret. En afdækning af interessen for søndagsåbent kan med fordel udsættes til denne tid, hvilket ligeledes vil være med til at skærpe opmærksomheden om genåbningen af loppetorvet på dets oprindelige placering.

Økonomi

Der skal i fald, det besluttes af holde søndagsåbning afsættes mider hertil, idet der vil være udgifter til stadevagter og affaldshåndtering på 391.000 kr., mens der ved en fuld booking også vil være indtægter på 1.350.000, hvis der etableres et tilsvarende antal pladser som bag rådhuset.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 1. marts 2021, pkt. 64:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 1. marts 2021, pkt. 64:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 125:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 125:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen) indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Ruben Kidde og Thyge Enevoldsen) ønsker,

at der iværksættes en forsøgsordning i 2021, med åbning på udvalgte søndage, idet interessen herfor afdækkes inden sæsonstart.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 186:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen) indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Ruben Kidde og Thyge Enevoldsen) ønsker,

at der iværksættes en forsøgsordning i 2021, med åbning på udvalgte søndage, idet interessen herfor afdækkes inden sæsonstart.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 186:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen) indstiller,

at beslutning om en udvidelse af loppetorvet bag rådhuset til også at holde åbent om søndagen afventer etablering af parkeringskælder og byrum, idet det forinden foreslås at afdække interessen herfor.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Mette Bram) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Ruben Kidde og Thyge Enevoldsen) ønsker, at der iværksættes en forsøgsordning i 2021, med åbning på udvalgte søndage, idet interessen herfor afdækkes inden sæsonstart.

Resume

Radikale Venstre foreslår at gøre Frederiksberg til en 40 km zone og øge trafiksikkerheden. Med den nuværende lovgivning, kan kommunen ikke egenhændigt træffe beslutning herom, idet det kræver politimyndighedens godkendelse. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en hastighedsplan for hele kommunen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 14 stemmer (C, V, Å) mod 11 stemmer (A, Ø, B, F), jf. flertalsindstillingen fra magistraten.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Mette Bram) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget om at gøre hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden ikke tiltrædes, idet kommunen ikke egenhændigt kan træffe beslutning herom,
2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Ruben Kidde) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt og Balder Mørk Andersen) og et andet mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 16. november 2020 følgende forslag til beslutning fra rådmand Lone Loklindt, kommunalbestyrelsesmedlemmerne David Munis Zepernick og Thomas Baark om hastighedsbegrænsning på Frederiksberg.

"Gør hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden

Radikale Venstre ønsker at højne trafiksikkerheden. Vi foreslår derfor, at Frederiksberg Kommune anmoder Københavns Politi om at indføre hastighedsbegrænsning på 40 km/timen i hele kommunen undtagen statsveje som Bispeengbuen. Formålet er at sænke antallet af ulykker blandt fodgængere og cyklister. Københavns Kommune har netop fået medhold fra Trafikministeriet til at indføre 40 km/t-zoner, selvom politiet først sagde nej.

Undersøgelser viser, at hastighedsbegrænsning giver roligere kørsel og dermed også mindre støj og mindre luftforurening, især hvis der indføres grønne bølger. Det ændrer formentlig ikke stort på fremkommeligheden, idet mange steder på Frederiksberg i forvejen er præget af køkørsel i travle perioder, men det vil konkrete trafikundersøgelser eller pilotforsøg kunne afdække.

Begrundelse:

I den seneste rapport "Trafikuheld på Frederiksberg 2019" fremgår det tydeligt, at de svage trafikanter, fodgængere og cyklister, udgør henholdsvis 12 og 64 procent af de tilskadekomne i trafikken. (sag 303 BMU 2.11.2020) Af sagsfremstillingen fremgår det, "Af de officielle uheldsdata er hastighed dog ikke årsag til de trafikuheld, der sker på Frederiksberg. Hastighedsdæmpende tiltag kan derfor ikke forventes at bidrage til at nedbringe uheldstallet væsentligt, men kan naturligvis være tryghedsskabende."

Det står dog i skærende kontrast til erfaringer fra 40 km hastighedszoner i København og Gladsaxe, hvor mængden af personskadeuheld er faldet mellem 33 og 77 procent. (Politiken 05.11.2020: https://politiken.dk/del/MJ-BQFAAVsjQ)

Trafikministeriets Rapport om mulighederne for lokalt at nedsætte hastighedsgrænserne i tættere bebygget område, marts 2017: https://trafikministeriet.dk/media/2875/arbejdsgrupperapport-om-aendring-af-hastighedscirkulaeret.pdf

Rapporten viser blandt andet, at hastighedsnedsættelsen i Malmø har medført at en lavere gennemsnitshastighed, (fra 52 til 47 km/t), og at man i Holland har positive erfaringer i forhold til antallet af ulykker efter hastighedsnedsættelsen."

Bemærkninger til forslaget

Som situationen lovmæssigt er i dag, kan Frederiksberg ikke selv beslutte at gøre hele kommunen til en 40 km zone. Det er politimyndigheden, der skal godkende de ønsker kommunen har omkring indførelsen af lokale hastighedsgrænser, jævnfør færdselslovens § 42, stk. 5 og § 92a, stk. 2.

En gennemgang af de seneste 5 års trafiktællinger (2016-2020) viser, at medianværdien for gennemsnitshastigheder for samtlige tællinger ligger på 33 km/t. Højeste gennemsnitshastighed ligger på 49,1 km/t. Kortbilag er vedhæftet sagen.

Forholdene i projektet i Mørkhøj i 1996 er ikke sammenlignelige med forholdene på Frederiksberg. Baggrunden for projektet var blandt andet en sortpletudpegning gennemført i 1991. De registrerede uheld var fordelt på 58%, hvor 2 biler var involveret, 22% mellem cykel/knallert og fodgænger og 36% mellem bil og cykel/knallert eller fodgænger. Mange af uheldene var hastighedsrelaterede, og det var ønsket om at reducere antallet af denne type uheld, der udgjorde målsætningerne for projektet. Projektmålene var, at der i perioden 1995-1997 skulle være 30% færre tilskadekomne, 20% lavere gennemsnitshastighed og 5% flere cyklister. Eftermålinger har vist, at gennemsnitshastighederne faldt mellem 14% og 32% på vejene i projektområdet. Der er også registreret et fald i antallet af tilskadekomne, omend det var behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Målet om flere cyklister synes derimod ikke at være opnået.

Projektet i Mørkhøj har vist, at indførelsen af en lokal hastighedsgrænse sammen med hastighedsdæmpende tiltag, har en positiv effekt på både hastigheder og uheldsantal. Men udgangspunktet i Mørkhøj var også, at der var flere hastighedsrelaterede uheld, hvorfor det var forventeligt, at der kunne opnås en reduktion i både gennemsnitshastigheder og antallet af tilskadekomne med de gennemførte tiltag. Udgangspunktet i Mørkøj og på Frederiksberg er dermed ikke det samme.

På Frederiksberg er mange veje i forvejen omfattet af en eller anden form for hastighedsnedsættelse, enten ved en reel hastighedsnedsættelse til 40 km/t eller i områder, hvor der er lavet hastighedsdæmpende tiltag og vejene her skiltet med en anbefalet hastighed på 30 km/t eller 40 km/t, jævnfør vedhæftede bilag. Yderligere indførsel af lokale hastighedsnedsættelser kan, med afsæt i det uheldsbillede vi kender, derfor ikke nødvendigvis forventes at ændre væsentligt i antallet af tilskadekomne, da hastighed ikke har vist sig at være en væsentlig faktor i de registrerede uheld. Derudover er det generelle hastighedsbillede, at der køres med relativ lav hastighed på de fleste veje. På større veje og i særlige tidsrum opleves det, at der er enkelt der kører med alt for høj fart. Et stigende problem, som kommunen har en løbende dialog med politiet om. Indførelsen af lokale hastighedsnedsættelser vil ikke nødvendigvis ændre på det, med mindre der samtidig etableres flere hastighedsdæmpende tiltag, da adfærden blandt vanvidsbilister tydeligt viser, at gældende hastighedsgrænser ikke respekteres.

Prioriteringer af de kommende års indsatser, for at skabe større fokus på kørsel med høj hastighed, minimere eller helt fjerne vanvidsbilisme, og skabe større tryghed i byen, bør ske med afsæt i en overordnet plan for kommunen. By-, Kultur- og Miljøområdet anbefaler derfor, at der er udarbejdes en egentlig hastighedsplan for kommunen. Hastighedsplanen skal indeholde en systematisk kortlægning af de trafikale forhold, trafik- og hastighedsmålinger (og heri et særligt fokus på de steder, hvor der køres alt for stærkt) samt trafikulykker og utryghed. De første er en faktuel gennemgang og opstilling af data. Utryghed, som ikke er en målbar størrelse, afdækkes via en borgerdialog og heri specifikt en inddragelse af skoler og børneinstitutioner, samt relevante interesseorganisationer, som Ældreråd, Handicapråd og Dansk Cyklistforbund.

I hastighedsplanen opstilles en række anbefalinger til indsatser, der kan danne grundlag for en kommende drøftelse.

Økonomi

Forvaltningen vurderer, at udarbejdelse af en hastighedsplan for kommunen vil have en udgift på 0,15 mio. kr. Der er mulighed for at finansiere den ved at disponere midler fra henholdsvis driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 121:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslaget om at gøre hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden ikke tiltrædes, idet kommunen ikke egenhændigt kan træffe beslutning herom
2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 121:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget om at gøre hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden ikke tiltrædes, idet kommunen ikke egenhændigt kan træffe beslutning herom,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Ruben Kidde) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 184:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget om at gøre hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden ikke tiltrædes, idet kommunen ikke egenhændigt kan træffe beslutning herom,

2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Ruben Kidde) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 184:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Merete Winther Hildebrandt, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Mette Bram) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) indstiller,

1. at forslaget om at gøre hele Frederiksberg til 40 km zone og øg trafiksikkerheden ikke tiltrædes, idet kommunen ikke egenhændigt kan træffe beslutning herom,
2. at der udarbejdes en hastighedsplan for kommunen til en udgift på 150.000 kr., som finansieres af driftskontiene skilte- afmærkningskontoen og kontoen for hastighedskampagner.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Ruben Kidde) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et andet mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt og Balder Mørk Andersen) og et andet mindretal i by- og miljøudvalget (Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Resume

I Budget 2021-22 er det besluttet, at der skal etableres parkeringskælder på pladsen bag rådhuset. Arbejdet går allerede i gang primo 2021. Det bliver således ikke muligt at afholde loppetorv på pladsen i perioden 2021–2023. Forvaltningen har afsøgt flere mulige placeringer for afholdelse af loppetorvet. Forvaltningen har fundet et antal arealer, der vil kunne anvendes til loppetorv i den periode, hvor der ikke kan afholdes loppetorv på pladsen bag rådhuset. Udvalget skal tage stilling til, hvilket sted, der arbejdes videre med.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade, idet forvaltningen udarbejder et nærmere forslag, hvor skråparkeringen langs Allegade så vidt muligt kan opretholdes, og at der samtidig skabes ca. 86 stadepladser til loppetorv,
2. at der afholdes loppetorv i 2022–2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,
3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 1. marts 2021 sagen, idet forvaltningen blev bedt om at illustrere, hvorledes et loppetorv kan se ud henholdsvis langs Allégade og rådhuspladsen samt langs Frederiksberg Centeret og Kilen ved CBS.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet oplæg til, hvorledes indretning af pladserne kan ske, idet der henvises til vedlagte bilag.

Frederiksberg Centeret/Kilen ved CBSDet er ikke muligt at etablere stadepladser langs facaden af Frederiksberg Centeret, idet arealet anvendes til udeservering. Kommunalbestyrelsen godkendte den 16. marts 2020 en aftale, der giver Frederiksberg Centret brugs- og råderet over en del af pladsen. Frederiksberg Centeret har overfor forvaltningen oplyst, at de agter at udnytte arealerne til markedsaktiviteter.

På Solbjerg Plads er der på grund af opstilling af NaboMøbler og cykelstativerne på pladsen heller ikke plads til stader.

Der vil, hvis der opnås tilladelse fra CBS, ved Kilen være mulighed for at etablere 65 stader. Der vil ikke være mulighed for opstilling af toiletvogn, men der er både ved metroen ved Fasanvej og Frederiksberg offentlige toiletter. Det vil være vanskeligere at opstille en kaffevogn og madvogn, som der plejer at være i forbindelse med loppetorvet bag rådhuset. Herudover vil der ikke kunne opstilles containere til affaldshåndtering i umiddelbar nærhed.

Frederiksberg Rådhus og AllégadeVed Frederiksberg Rådhus og Allégade vil det være muligt at etablere 101 stadepladser i forhold til de 86 loppestader, der er bag rådhuset i dag.

Der er her taget højde for at skabe plads på selve rådhuspladsen således, at der også er plads til, at til bryllupper kan finde sted på rådhuset.

Der er på Georg Carstensens Plads mulighed for at opstille mad- og kaffevogn, ligesom der i umiddelbar nærhed også vil være mulighed for opstilling af en container til affaldscontainer. Herudover er der et offentlige toilet på rådhuspladsen.

Tidligere sagsfremstilling

Arbejdet med etablering af parkeringskælder på pladsen bag rådhuset går allerede i gang primo 2021. Det bliver således ikke muligt at afholde det traditionsrige loppetorv på pladsen i perioden 2021 – 2023. En afledt konsekvens heraf er manglende indtægter fra loppetorvet men også et loppetorv, som mange nok vil savne.

Forvaltningen har derfor afdækket flere mulige placeringer for afholdelse af loppetorvet, indtil den nyetablerede plads bag rådhuset igen kan benyttes til loppetorv.

Der kan i den forbindelse peges på

Rådhuspladsen samt området omkring Georg Carstensens Plads, herunder parkeringspladser fra Frederiksberg Bredegade til Frederik VI Allé samt en lukning for udkørsel ved Frederiksberg Bredegade/Allégade. Ved denne løsning vil loppetorvet være beliggende i umiddelbar nærhed af det oprindelige, og det vil samtidig skabe liv omkring rådhuspladsen og det fine Allégade anlæg. Ved denne løsning er det forventningen, at der kan skabes et tilsvarende antal loppestader. Hertil kommer, at området er nemt at mærke op i forhold til stadepladser. Ulempen ved et loppetorv dette sted er, at en stor del af parkeringspladserne langs lokalvejen på Allégade ikke kan benyttes lørdage i loppesæsonen til gene for beboerne, samt at der kan være arrangementer på rådhuspladsen, der gør at enkelte loppedage må aflyses.

Arealet foran Frederiksbergcenteret fra Falkoner Allé langs Solbjerg Plads og Kilen ved CBS. Dette areal kan også bringes i anvendelse. Det kræver naturligvis, at der kan opnås aftale med CBS om, at benytte arealet ved Kilen til loppetorv, og en dialog med Frederiksberg Centret om anvendelse af pladsen langs centret. Her vil der forventeligt også kunne etableres et tilsvarende antal stader. Løsningen vil skabe liv omkring dette areal. Der vil imidlertid være et større arbejde forbundet med markering af staderne i forhold til arealet omkring rådhuspladsen.

På Nordens Plads vil det også være en mulighed at etablere et loppetorv, som størrelsesmæssigt svarer til det nuværende bag rådhuset. Nordens Plads er beliggende på privat areal, og det kræver derfor en aftale med ejeren af arealet, hvis der skal afholdes loppetorv her, herunder om markering af båse til stader. Arealet ligger ikke særligt centralt, og det er sværere at komme dertil med offentlige transportmider end en mere central placering i byen. Hertil kommer, at stedet formentlig ikke vil være så attraktivt hverken for stadeholderne eller besøgene.

Parkeringsarealerne på KU Science ved Thorvaldsensvej og Den Grønne Sti svarer nogenlunde i størrelse med parkeringsarealet, der anvendes til loppetorv bag rådhuset. Dette areal kunne fungere som et alternativ til det nuværende loppetorv, og formentlig med et tilsvarende antal pladser. I fald skal der indgås dialog med KU om brug heraf til loppetorv, herunder til markering af båse til stader. Stedet vil formentlig være mindre attraktivt både for stadeholdere og besøgende, idet arealet virker mindre offentligt tilgængeligt end f.eks. arealet ved rådhuset.

Forvaltningen har endvidere afsøgt andre løsningsforslag. Der er imidlertid ikke andre steder end ovennævnte, hvor der kan etableres et tilsvarende antal pladser som det nuværende loppetorv, hvilket er nødvendigt, hvis det skal kunne løbe rundt økonomisk. Forvaltningen har set på følgende alternativer.

• Aksel Møllers Have
• Frederiksberg Allé langs kirkegårdsmuren og eventuelt en del af promenadefortovet
• Frederiksberg Runddel
• Under Bispeengbuen
• Langelands Plads
• Kjeld Petersens Plads

Aksel Møllers Have er ikke en mulighed, idet der ikke er plads på selve pladsen ud mod Godthåbsvej på grund af flugthensyn til Metroen og udeservering på pladsen samt langs siden af Aksel Møllers Have (lige husnumre) til at skabe et tilstrækkeligt antal stadepladser. Græsarealet kunne indtænkes heri. Imidlertid vil græsplænen blive ødelagt af et loppetorv fra april til oktober, ligesom det ikke vil være attraktivt at have en stade på græsset, hvis det er vådt. Det kan derfor ikke anbefales, at holde loppetorvet dette sted. Det bemærkes i øvrigt, at græsplænen netop er renoveret.

Hvad angår Frederiksberg Allé langs kirkegårdsmuren og eventuelt en del af promenadefortovet, skal der fra 2021 både ske klimasikring og omlægning af de to parkeringsarealer, som er en del af Frederiksberg Runddel. I 2021 forventes det, at der skal udskiftes brønde på Frederiksberg Allé, og i den forbindelse skal der etableres skybrudsmagasiner i de eksisterende dækningsgrave under promenadefortovet. Endvidere er der i 2022 planlagt anlæggelse af skybrudsvej på Frederiksberg Allé mellem Pile Allé og Kingosgade.

Frederiksberg Runddel vurderes ikke at kunne benyttes til loppetorvet, idet de store anlægsarbejder i umiddelbar nærhed, vil have afsmittende effekt på runddelen. Hertil kommer, at der i forvejen afholdes en del arrangementer hen over sommeren, hvor der til 2021 allerede er modtaget ansøgning om blandt andet Cirkus Arli (2 weekender) og PostNord Danmark Rundt.

Under Bispeengbuen er ikke en mulighed, idet arealet er forpagtet for en femårig periode til Urban 13, som har en del forskellige aktiviteter på pladsen. Herudover afholdes der flere større arrangementer på arealet for eksempel Veras Market om søndagen, samt Carpark Festival og Bas under Buen. Forvaltningen har tidligere forsøgt at afholde loppetorv om søndagen under Bispeengbuen, men der var ikke brugerinteresse herfor, hvorfor det blev lukket ned igen.

Langelands Plads ligger i et område med bebyggelse helt tæt på, hvorfor forvaltningen vurderer, at støjen fra loppetorvet fra tidlig morgen hver lørdag vil være til unødig gene for de omkringboende. Herudover er der en speciel belægning på pladsen, som gør, at der ikke kan foretages en eventuel midlertidig afmærkning til stadepladser herpå.

Forvaltningen har endvidere kigget på afholdelse af loppetorvet på Kjeld Petersens Plads på hjørnet af Finsensvej og Dirch Passers Allé som en mulighed. Pladsen vurderes imidlertid for lille hertil, idet der maksimalt kan etableres 20-25 stader.

Der er 4 mulige steder for et loppetorv til erstatning af det eksisterende loppetorv, og hvor der kan skabes et tilsvarende antal stader, hvilket gør, at det økonomisk kan løbe rundt. Arealerne skal forinden afholdelse af loppetorvet opmåles, afmærkes og eventuelt terrorsikres. Hertil kommer, at det administrative bookingsystem skal opdateres.

På grund af coronasituationen forventer forvaltningen, at et loppetorv tidligst i 2021 kan startes op i august 2021, hvis det overhoved bliver en mulighed i 2021. Loppetorvet slutter medio oktober, hvorfor der kun vil være 11 lørdage hertil. Indtægterne i indeværende år vil derfor være begrænsede.

Herudover vil der – ud over de almindelige omkostninger til loppetorvet – være behov for yderligere midler hertil, idet det vil være behov for en optegning og nummerering af båse til stadepladser – samt eventulle leje- og fejeudgifter til de private arealer. Det vurderes, at der skal afsættes 75.000 til projektering og nummerering af båse. Hvis markedet afholdes helt eller delvist på private arealer forventes det, at der skal afsættes yderligere ca. 300.000 kr. til leje, oprydning og fejning af disse arealer.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Umiddelbart er der flere arealer, der kan anvendes til loppetorv, som erstatning for det nuværende i en periode.

Brug af private arealer vil formentlig øge omkostningerne ved loppetorvet, idet der kan blive stillet krav om leje, ligesom det må forventes, at der stilles krav om oprydning og fejning efter hvert marked.

Parkeringsarealerne ved Nordens Plads og ved KU Science, der begge er private arealer, ligger endvidere begge mindre centralt end f.eks. et loppetorv ved rådhuspladsen og området omkring Georg Carstensens Plads, og vil derfor formentlig ikke være så attraktiv for såvel stadeholdere som besøgende.

Arealet foran Frederiksberg Centret fra Falkoner Allé langs Solbjerg Plads og Kilen ved CBS vil være gode at sætte i spil i forhold til bylivet i området. Imidlertid vil der være øgede udgifter i forhold til oprydning og renholdelse af Kilen, der vil være arrangementer på Solbjerg Plads (som pt. ikke er kalendersat), som må vige for loppetorvet, og arealerne vil være vanskeligere at afmærke set i forhold til arealet ved rådhuspladsen mv.

Det er forvaltningens vurdering, at det mest oplagte sted for et loppetorv samlet set er rådhuspladsen og området omkring Georg Carstensens Plads, dels fordi dette ligger tæt på det tidligere loppetorv, dels fordi det er nemt at komme til, det er forholdsvis nemt at afmærke, og der vil ikke være ekstra omkostninger forbundet med renholdelse og oprydning efter loppetorvet.

Økonomi

Hvis det besluttes at afholde loppetorv på rådhuspladsen mv. er det forventningen, at et loppetorv i 2021 tidligst kan etableres fra august 2021 på grund af coronasituationen, vil det betyde en netto merudgift på 0,8 mio. kr. jf. tabel 1. nedenfor.

Tabel 1. Netto merudgift ved afholdelse af loppetorv i august til medio oktober 2021

Beløbet vil blive konkretiseret og indarbejdet i 2. Forventede Regnskab 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 1. marts 2021, pkt. 63:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

2. at der afholdes loppetorv i 2022– 2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 1. marts 2021, pkt. 63:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 124:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

2. at der afholdes loppetorv i 2022– 2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 124:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade, idet forvaltningen udarbejder et nærmere forslag, hvor skråparkeringen langs Allegade så vidt muligt kan opretholdes, og at der samtidig skabes ca. 86 stadepladser til loppetorv,

2. at der afholdes loppetorv i 2022–2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 185:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade, idet forvaltningen udarbejder et nærmere forslag, hvor skråparkeringen langs Allegade så vidt muligt kan opretholdes, og at der samtidig skabes ca. 86 stadepladser til loppetorv,

2. at der afholdes loppetorv i 2022–2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,

3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 185:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der afholdes loppetorv i august til oktober 2021 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade, idet forvaltningen udarbejder et nærmere forslag, hvor skråparkeringen langs Allegade så vidt muligt kan opretholdes, og at der samtidig skabes ca. 86 stadepladser til loppetorv,
2. at der afholdes loppetorv i 2022–2023 på rådhuspladsen samt anlæg og parkeringspladser ved Allégade,
3. at den forventede mindreindtægt i 2021 på 0,8 mio. kr. konkretiseres og indarbejdes i 1. Forventede Regnskab for 2021.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet forslag om opsætning af pantholdere på kommunens skraldespande. Det er forvaltningens vurdering, at pantholdere har en positiv effekt i forbindelse med pantindsamling, og at kommunen med fordel kan indgå i en forsøgsordning med opstilling af pantholdere på udvalgte steder i byen. Sagen forelægges til udvalgets beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande som foreslået i forvaltningens redegørelse.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 15. marts 2021 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholdere på kommunens skraldespande.

"Socialdemokratiet foreslår, at der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande.

Begrundelse:

Pant skal afleveres i pantautomater. Men i dag ryger meget pant på Frederiksberg i en af byens skraldespande. Det betyder, at vores pantsamlere – unge som gamle – må gennemrode vores skraldespande for at få fat i pantflasker. Skraldespande hvor flasker og dåser ligger sammen med brugte mundbind, bananskræller, cigaretskod, glasskår, ulækre hundeposer og andet skidt og møg. Det er ikke værdigt for vores pantsamlere, hvoraf mange er socialt udsatte.

Socialdemokratiet har tidligere stillet forslag om pantholdere, for i andre kommuner som København har man med succes monteret en særlig hylde på skraldespandene og løst noget af problemet med henkastet pant. Erfaringer viser, at pantholdere medfører færre henkastede flasker og dåser i det fælles byrum og mindre skrald på fortove og pladser. Og ikke mindst bedre og mere værdige arbejdsforhold til vores mange pantsamlere. Unge som gamle. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande."

Bemærkninger til forslaget

Den 29. august 2016 behandlede Kommunalbestyrelsen forelagt et lignende beslutningsforslag om montering af pantholdere på affaldskurve på Frederiksberg. På daværende tidspunkt blev det undersøgt, hvad det ville koste at udvikle en pantholder til kommunens affaldskurve. Producenten oplyste, at det ville koste 1300 kr. pr. pantholder ved indkøb af mindst 100 stk. På det tidspunkt var det vurderingen, at hvis pantholderne skulle opsættes langs alle handelsstrøg, parker og pladser, skulle der bruges ca. 150 pantholdere. Indkøb og opsætning af 150 pantholder ville med det indhentede tilbud beløbe sig til 255.000 kr. Den ret høje pris afspejler, at kommunens leverandør af affaldskurve på daværende tidpunkt ikke havde udviklet en pantholder til den type affaldskurve, Frederiksberg anvender.

Det blev dengang besluttet at tage det med videre til budgetdrøftelserne. Forslaget blev imidlertid ikke fremmet ved budgetdrøftelserne. Referatet er vedlagt som bilag.

Forvaltningen har været i dialog med Københavns Kommune, der har haft pantholdere på deres affaldskurve siden 2015. Deres vurdering er, at affaldskurve med pantholdere har haft en god effekt i forhold til at mindske antallet af pantflasker og -dåser i og omkring affaldskurve. En effektmåling foretaget i forbindelse med opsætning af pantholdere har påvist, at der ved affaldskurve med pantholdere er ca. 50 % færre flasker, der smides i afaldskurvene og 76 % færre flasker, der placeres ved eller oven på affaldskurve. Effektmålingen viser desuden, at nogen af pantsamlerne er positive overfor opsætningen, mens andre ikke er.

Der er dog stadig mange flasker, der ryger i affaldskurvene, og pantsamlerne oplyser, at de stadig søger ned i affaldskurvene for at lede efter pant. Derved er det ikke en ordning, der kommer til at gøre op med pantsamlere, der roder affaldskurvene igennem i byen.

Pantsamlerne giver i målingen også nyttig viden om, hvor der efterlades pant, hvilket typisk er ved trafikknudepunkter, herunder ved metro- og S-togstationer samt ved pladser og i parker, hvorfor det her giver mening med pantholdere. Effektmålingen er vedlagt som bilag.

Københavs Kommune har endvidere oplyst, at de pantholdere, som de benytter koster ca. 300 kr., og at det tager ca. 10 minutter at montere disse. Københavns Kommune har tilbudt, at deres pantholdere kan afprøves på et antal af de frederiksbergske affaldskurve - f.eks. i en størrelsesorden på 50 stk.

På baggrund af de gode erfaringer fra Københavns Kommune, og da prisen på disse pantholdere er væsentlig lavere, foreslås det at forslaget til beslutning tiltrædes, idet det foreslås, at der på forsøgsbasis opsættes pantholdere svarende til dem, de har i Københavns Kommune på udvalgte steder. Det forudsættes herved, at de københavnske pantholdere relativt simpelt kan monteres på de Frederiksbergske affaldskurve.

.

Da erfaringen er, at affaldskurve med pantholdere har størst effekt ved trafikknudepunkter og parker/pladser, vil forvaltningen opsætte dem i Lindevangsparken, Aksel Mølles Have, Georg Carstensens Plads og ved metrostationer, hvor kommunens egne affaldskurve er opsat. Det er vurderingen, at prisen for dette vil beløbe sig til 15.000 kr. samt udgifter til opsætning, som kan finansieres af midler til parkrenovering.

Forvaltningen vil evaluere ordningen efter et år med henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere opsætninger.

By-, Kultur og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, opsætning af pantholdere på byens skaldespande kan være med til at nedbringe mængden af flasker og dåser, der stilles omkring skraldespandene og smides ud. Samtidig vurderes det, at idéen med at opsætte pantholdere kan være en mere værdig måde for pantsamlerne at indsamle pant, idet løsningen dog ikke forhindre, at pantsamlere gennemgår byens affaldskurve.

Økonomi

Hvis det besluttes, at der skal opsættes affaldskurve med pantholdere på forsøgsbasis, er det forvaltningens vurdering, at det vil koste cirka 15.000 kr. til indkøb, herunder midler til opsætning, der finansieres af midler til parkrenovering, hvilket ikke vil have konsekvenser for allerede planlagte projekter.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 143:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 143:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande som foreslået i forvaltningens redegørelse.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 208:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande som foreslået i forvaltningens redegørelse.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 208:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet der monteres pantholdere på Frederiksberg Kommunes skraldespande som foreslået i forvaltningens redegørelse.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af nye nationale krav til indsamling, sortering og genanvendelse af borgernes affald, tage stilling til, hvordan haveaffald skal indsamles fremadrettet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller

1. at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret,
2. at haveaffald fra villaer fra 1. juli 2021 indsamles ved en kombination af tømning af faste beholdere hver 6. uge, suppleret med separat indsamling samme dag af løse bundter, sække og bunker af haveaffald.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 22. marts 2021 sagen, idet udvalget ønskede at få belyst på hvilke tidspunkter den skraldebil, der kører haveaffald præcist kører, og om der i dagtimerne (f.eks. inden 17) kan indlægges en ekstra tur rundt til villaer, således at der kan undgås investering i ekstra bil, jf. scenarie 2.

Skraldebilen, der bl.a. servicerer villaer med hensyn til haveaffald, kører i dag fra kl.8 10 til kl. 13.00. Det forventes, at den pr. 1. juli 2021 kører kl. 8.10 til 14.00 uden at være hjemme til frokostpause. Skulle bilen hjem til frokost vil den skulle køre til kl. 15.00. Efter endt tur er der afmelding, klargøring og badetid, så dagens turnus afsluttes tæt på kl.16.00.

Alle biler, ruter og fraktioner er under de nye affaldsordninger planlagt i et tæt forløb. For den bil der - blandt andet - kører haveaffald fra villaer, er det planlagte forløb fra 1. juli 2021 over en 6 ugers turnus følgende:

Det er muligt at lægge ekstra ture med haveaffald ind ved at lave toholdsskift på haveaffaldsruten således, at første hold kører fra 8-14 og næste hold fra 14-20. Reelt bør der dog indregnes en buffer på en halv eller en hel time, så systemet ikke er sårbart overfor f.eks. trafik og evt kø på modtageanlægget.

Dette konflikter dog med de gældende regler for, hvornår der må samles genanvendeligt affald ind fra villaerne på Frederiksberg (fra kl. 8-18). Dertil kommer gener for borgerne i eftermiddagstrafikken og støj i villakvartererne i aftentimerne.

Derudover vil affaldet ikke kunne afleveres til modtageanlægget indenfor den normale åbningstid. Det kan eventuelt løses mod merbetaling, men er p.t. ikke en mulighed. Da affaldet ikke må "overnatte" i bilen jf. miljøgodkendelsen vil det ikke være muligt at vente med at læsse affaldet af til om morgenen. Endelig kan det give udfordringer ift. fastholdelse af skraldemænd/rekruttering af nye skraldemænd, hvis arbejdstiderne ændres.

Det er således principielt muligt at reducere omkostninger ved at undlade at indkøbe en ekstra bil til at opretholde haveaffaldsordningen på samme måde som i dag. Af tidsmæsige hensyn vil det dog kræve yderligere to mand, og der vil evt. være merudgifter til afsætning på modtageanlæg. Samtidig forudsætter det at kommunes rammer / regelsæt for afhentning ændres.

Ud over arbejdstiden tilsiger arbejdsmiljøforhold også, at der i givet fald skal yderligere 2 mand til at varetage indsamlingen. Der er med fagforeningen aftalt et normtal for, hvor mange enheder (skaldespande eller poser/sække) en medarbejder kan håndtere pr. uge inden for arbejdstiden. Normtallet er 850 tømninger pr. mand pr. uge.

Forvaltningen kan på baggrund af ovenstående foreslå, at haveaffald fra 1. juli 2021 indsamles efter det beskrevne scanarie 1, og at det løbende – og evt. efter en større evaluering – vurderes, om der på ordningerne for de andre fraktioner evt. kan overføres kapacitet til haveaffaldsordningen, så det eventuelt ikke er nødvendigt at indkøbe en ekstra bil. Det vil dog formentligt tage noget tid før der viser sig et billede af, hvad der er muligt.

Det skal med hensyn scenarie 1 bemærkes, at afhentning af grene og andet afklip med kran/grab via bestilling, kan bestilles uafhængig af rutetømningen.

Denne løsning er god service for borgerne, så de ikke skal klippe ned i poser eller bundte i mange små bundter. Herudover kan man få afhentet op til 10m3 ud over beholderne. Økonomisk er der ingen ekstraudgifter, da materialet / bilen i dag har en overskudskapacitet. Samtidig vil det give et stort løft af arbejdsmiljøet for skraldemændene, der kan være med til at holde medarbejderne længere i arbejde og nedbringe sygefraværet.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 1. marts 2021 forslag til implementering af nye nationale krav til indsamling og håndtering af affald fra villaer og etageejendomme. Forslaget blev tiltrådt med den tilføjelse, at den eksisterende haveaffaldsordningen skal bevares. Reglerne gør det ikke umiddelbart muligt at fortsætte haveaffaldsordningen for villaer som hidtil. Derfor forelægges der med denne sag et forslag til en haveordning, der i videst muligt omfang tilgodeser behov hos villaer.

Haveaffald er ikke én af de 10 fraktioner, som der jf. de nye regler skal indsamles i kommunerne. Haveaffald er således en frivillig ordning, dog sådan, at kommunerne senest i 2023 skal sikre, at væsentlige dele af haveaffaldet indsamles. Haveaffald indsamles i dag sammen med madaffald og som restaffald. Den nye affaldsbekendtgørelse medfører imidlertid, at borgernes madaffald og haveaffald skal indsamles separat med henblik på efterfølgende afsætning til genanvendelse. Affaldsbekendtgørelsen stiller samtidig et generelt krav om, at affald fremadrettet skal indsamles i faste beholdere (frem for fx en sæk) af hensyn til skraldemændenes arbejdsmiljø. Dette gælder ikke eksplicit for haveaffald, da det ikke er en af de 10 obligatoriske ordninger. I det samlede oplæg om de nye ordninger udarbejdet af forvaltningen har det dog været naturligt at tage afsæt i princippet om faste beholdere for alle ordninger, herunder haveaffald.

Indsamlingen af etageboligernes haveaffald kan fortsætte uændret, da haveaffaldet her indsamles separat og køres til RGS Nordic, hvor det komposteres og efterfølgende udnyttes som jordforbedring i parker og haver. Den eksisterende ordning med mulighed for bestilling af en stor container til haveaffald ved fx arbejdsweekender og lignende mod betaling kan ligeledes fortsætte uændret.

En videreførelse af ordningen for villaer som hidtil, hvor madaffald indsamles sammenblandet med haveaffald og afsættes til genanvendelse hos Solum er ikke mulig i forhold til den nye affaldsbekendtgørelse. Ligeledes er ordningen, hvor grene mv. bundtes eller kommes i papirsække og indsamles sammen med restaffaldet og afsættes til energiudnyttelse på Amager Ressourcecenter, er ikke i tråd med ambitionen om at nedbringe mængden af affald, der forbrændes. Det vil heller ikke være lovligt efter 2023 at sende haveaffald til forbrænding jf. den nye affaldsbekendtgørelse.

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund tage stilling til, hvordan indsamling af haveaffald fra villaerne skal ske fremadrettet.

Scenarier

Der er i det efterfølgende skitseret to mulige scenarier for, hvordan en fremtidig ordning for villaernes haveaffald kan se ud.

Scenarie 1 – Økonomi, service og arbejdsmiljø i fokus

Beholder(e) samt mulighed for bestilling af afhentning af større mængder haveaffald med grabbil (minimum 1 m3 og maksimum 10 m3)

Haveaffald indsamles i særskilt beholder med mulighed for tilvalg af ekstra beholdere. Har den enkelte husstand lejlighedsvist mere affald end der kan være i beholderen (fx i forbindelse med klipning af hæk), kan det samles til én bunke og lægges ud til skel, hvorfra det afhentes med grabbil. Haveaffaldet fra beholderne indsamles i komprimatorbil hver 6. uge, mens det vil være muligt at bestille afhentning med grabbilen hver uge.

Løsningen lever op til krav om separat indsamling med efterfølgende afsætning til genanvendelse samt intentionen fra centralt hold om at tilgodese skraldemændenes arbejdsmiljø. Samtidig vurderes ordningen at øge servicen hos borgerne, som dermed slipper for besværet med at bundte haveaffaldet/inddele det og komme det i sække. Ordningen kan implementeres uden meromkostninger i forhold tidligere fremsendte forslag, da Frederiksberg Renovation i dag har ledig kapacitet på grabbilen og yderligere mandskab og hjælpemidler ikke er nødvendige.

Scenarie 2 – Størst mulig lighed med eksisterende ordning

Beholder(e) samt mulighed for ekstra sække/bundter

Ordningen videreføres som hidtil, dog med den ændring at haveaffald indsamles i en særskilt beholder. Det er muligt at få en eller flere ekstra beholdere, hvis den enkelte husstand ønsker det. Har den enkelte husstand lejlighedsvist mere affald end der kan være i beholderen (fx i forbindelse med klipning af hæk), kan det findeles og kommes i sække eller bundtes og stilles ved siden af beholderen. Haveaffaldet indsamles med komprimatorbil i fast rute hver 6. uge.

Løsningen lever op til krav om separat indsamling med efterfølgende afsætning til genanvendelse, men kun i ringe grad intentionen fra centralt hold om at tilgodese skraldemændenes arbejdsmiljø, da der fortsat vil være løse sække og bundter der skal håndteres. Samtidigt vil ordningen medføre en årlig merudgift i forhold til tidligere fremsendte forslag på omkring 1,8 millioner kr. årligt. Det skyldes hovedsageligt, at eksisterende skraldebiler og mandskab er fuldt engageret til øvrige ruter og fraktioner. Udgifterne vedrører indkøb af skraldebil (årlig leasing 700.000 kr.), ekstra mandskab (i alt 1 mio. kr. årligt) samt udvikling af hjælpeudstyr (100.000 kr. årligt).

Uanset valg af ordning vil den blive tæt fulgt undervejs i implementerings- og driftsforløbet, med henblik på at opfange og justere for eventuelle uhensigtsmæssigheder.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Begge scenarier vurderes at bidrage positivt til kommunens målsætninger om reduktion af affald til forbrænding til fordel for øget genanvendelse og ligger godt i tråd med høringsudkastet til den kommende ressource- og affaldsplan, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 7. december 2020. Scenarie 1 vurderes i højere grad end scenarie 2 at afspejle intentionen i affaldsbekendtgørelsen om at tilgodese skraldemændenes arbejdsmiljø samt mål om øget effektivisering af affaldsindsamlingen. Scenarie 1 vurderes på den baggrund at være den bedste løsning.

Økonomi

Gebyrstigningen som følge af de nationale krav er en del af de gebyrstigninger, der blev beskrevet i høringsudkastet til den kommende ressource- og affaldsplan, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 7. december 2020. I sagen fremgik det, at ressource- og affaldsplanen, herunder implementeringen af de nationale krav, forventes at medføre gebyrstigninger på i alt ca. 600 kr. pr. husstand om året i løbet af planperioden.

Hvis scenarie 2 vælges vil det medføre øgede udgifter på affaldsområdet på ca. 1,8 mio.kr. pr. år. For at finansiere udgifterne vil affaldsgebyrerne blive reguleret op med ca. 34 kr. pr. husstand fra 2023. I 2022 skønnes stigningen at være på 68 kr. pr. husstand, da der skal finansieres udgifter for dels 2021 og 2022. Hvis stigningen udelukkende pålægges villaer, vil der være tale om en stigning på ca. 900 kr./år.

Gebyrstigningerne vil blive fremlagt i sag vedrørende affaldsgebyrer som forelægges i 2. halvår af 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 22. marts 2021, pkt. 93:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1.at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret

2.at forslag til ny ordning for haveaffald fra villaer som beskrevet i scenarie 1 godkendes med henblik på implementering pr. 1. juli 2021, eller

3.at forslag til ordning for haveaffald fra villaer som beskrevet i scenarie 2 godkendes med henblik på implementering pr. 1. juli 2021, og at der på det gebyrfinansierede affaldsområde, hvor merudgifter og merindtægter reguleres via mellemværendet med kommunen, meddeles følgende tillægsbevillinger:

a. Udgiftsbevilling på 1,8 mio.kr. fra 2021

b. Indtægtsbevilling på 3,6 mio.kr. i 2022 og 1,8 mio.kr. fra 2023

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 22. marts 2021, pkt. 93:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 131:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret
2. at forslag til ny ordning for haveaffald fra villaer som beskrevet i scenarie 1 godkendes med henblik på implementering pr. 1. juli 2021, eller
3. at forslag til ordning for haveaffald fra villaer som beskrevet i scenarie 2 godkendes med henblik på implementering pr. 1. juli 2021, og at der på det gebyrfinansierede affaldsområde, hvor merudgifter og merindtægter reguleres via mellemværendet med kommunen, meddeles følgende tillægsbevillinger:

a. Udgiftsbevilling på 1,8 mio.kr. fra 2021

b. Indtægtsbevilling på 3,6 mio.kr. i 2022 og 1,8 mio.kr. fra 2023

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 131:

By- og Miljøudvalget indstiller

1. at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret,

2. at haveaffald fra villaer fra 1. juli 2021 indsamles ved en kombination af tømning af faste beholdere hver 6. uge, suppleret med separat indsamling samme dag af løse bundter, sække og bunker af haveaffald.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 187:

By- og Miljøudvalget indstiller

1. at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret,

2. at haveaffald fra villaer fra 1. juli 2021 indsamles ved en kombination af tømning af faste beholdere hver 6. uge, suppleret med separat indsamling samme dag af løse bundter, sække og bunker af haveaffald.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 187:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller

1. at den eksisterende ordning for indsamling af haveaffald i etageboliger fortsætter uændret,
2. at haveaffald fra villaer fra 1. juli 2021 indsamles ved en kombination af tømning af faste beholdere hver 6. uge, suppleret med separat indsamling samme dag af løse bundter, sække og bunker af haveaffald.

Resume

Med baggrund i borgerdialogen besluttede By- og Miljøudvalget den 18. januar 2021, at der skulle udarbejdes et revideret projektforslag, hvor fortovene blev gjort bredere ved at omdanne bilparkeringspladser i den ene side af vejen. By- og Miljøudvalget får hermed forelagt det reviderede projektforslag og skal tage stilling til, om det kan godkendes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes, idet bump udføres, så de ikke medfører unødig gene,
2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 12. april 2021 sagen.

Tidligere sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget har tidligere vedtaget, at Platanvej skal genåbnes for gennemkørende trafik, og at der skal etableres cykelstier i begge sider af vejen. Et flertal i udvalget besluttede i den forbindelse at gå videre med et forslag med flest mulige parkeringspladser. Forvaltningen fik med udgangspunkt i denne beslutning udarbejdet et forslag til detailprojekt med cykelstier og bilparkering i begge sider af Platanvej. Den 21. september 2020 besluttede By- og Miljøudvalget at sende projektforslaget for cykelstier på Platanvej i borgerdialog. Borgerdialogen foregik i perioden fra den 19. oktober 2020 til den 9. november 2020, og der kom i alt 74 høringssvar. Ved borgerdialogen var borgerne generelt positive over, at de trafikale forhold på Platanvej skal ændres, og at der skal etableres cykelstier, flere træer og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Mange borgere gav udtryk for en bekymring over fortovsbredden og om den blev for smal, og at det dermed blev utrygt og svært at færdes som fodgænger. Blandt andet på den baggrund besluttede By- og Miljøudvalget på mødet den 18. januar 2021, at forvaltningen skulle udarbejde et revideret projektforslag, hvor fortovene er bredere ved at omdanne bilparkeringspladserne i den ene side af vejen.

Revideret projektforslag

Forvaltningen har med udgangspunkt i By- og Miljøudvalgets beslutning fået udarbejdet et revideret projektforslag, hvor fortovsbredden i begge sider af vejen er udvidet. Det betyder, at bilparkeringspladserne i den ene side af vejen forsvinder. Det reviderede projektforslag er vedlagt som bilag.

Det reviderede projektforslag med bredere fortove og færre bilparkeringspladser er godkendt af Københavns Politi.

Fortovs- og cykelstibredde

Forvaltningen foreslår, at fortovsbredden i vestsiden bliver 3,1 m, hvilket giver plads til at plante træer i fortovet og samtidig sikre god plads til fodgængerne. Plantehullerne får en bredde på 1,0 m., så den reelle fortovsbredde på dele af strækningen i alt bliver 2,1 m. I østsiden af vejen bliver fortovsbredden 2,1 m. Fortovsbredderne bliver en smule bredere end de nuværende forhold og imødekommer borgernes ønsker om gode og trygge forhold for fodgængerne, og for de borgere som bl.a. bruger rollator eller kørestol. Derudover udvides bredden af cykelstien i begge sider fra 2,0 m. til 2,1 m., hvilket øger komforten og trygheden for cyklisterne.

Bilparkering

En udvidelse af fortovene medfører, at at antallet af bilparkeringspladser nedjusteres med 27 pladser i den vestlige side af vejen i forhold til det først projektforslag. Bilparkeringspladserne bevares i den østlige side af vejen (30 stk). Færre bilparkeringspladser kommer til at betyde, at det bliver sværere at finde en ledig offentlig bilparkeringsplads i området. Dette gælder formentligt primært for parkanter, som ikke har adresse på Platanvej, da hovedparten af ejendommene langs Platanvej har parkering på egen grund, og hvor der vurderes at være ledig kapacitet.

Ved at fjerne bilparkeringspladserne i vestsiden vil det blive lettere og mere sikkert at komme ind og ud fra de private ejendomme, da oversigtsforholdene i denne side bliver forbedret. Ligeledes vil det i denne side af vejen give mere tryghed og sikkerhed for cyklisterne, da oversigtsforholdene forbedres, og fordi konflikten mellem cyklister og åbne bildøre fjernes.

Træer

Forvaltningen foreslår, at der i alt bliver plantet 16 nye træer i vestsiden og 7 nye træer i østsiden (med forbehold for ledninger i jorden), hvilket er 7 ekstra træer sammenlignet med det oprindelige projektforslag. De nye træer betyder, at Platanvej kommer til at fremstå mere grøn sammenlignet med de nuværende forhold. I vestsiden vil der blive plantet træer i selve fortovet, mens der i østsiden vil blive plantet træer i plantehuller mellem parkeringspladserne. Forvaltningen anbefaler, at der ikke plantes træer ud for ejendommene Platanvej 16, 18, 26 og 28, da træerne vil komme for tæt på facaden til gene for beboerne, samtidig med at træerne vil få meget dårlige vækstvilkår. Kronebredden på et fuldvoksent platantræ er ca. 8 m., hvilket betyder, at afstanden mellem træerne mindst skal være 8 m, for ikke at trækronerne vokser ind i hinanden. Ved kommunegrænsen ved Vesterbrogade foreslår forvaltningen, at der ud for nr. 30 (i begge sider af vejen) vil blive plantet træer med uplights, som vil få karakter af byport, som det kendes fra andre steder i byen.

For at få plads til cykelstier er det nødvendigt at fælde de fire platantræer ud for 14, hvilket gælder for både det oprindelige og det reviderede projektforslag. By- og Miljøudvalget har den 21. september 2020 givet tilladelse til, at de fire platantræer fældes, idet der i projektet plantes erstatningstræer langs vejforløbet.

Tidsplan

I øjeblikket pågår der en dialog med de tre grundejere vedrørende afståelse af deres forarealer. Når dette arbejde er afsluttet, vil der blive udarbejdet udbudsmateriale for det valgte projektforslag. Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt, at anlægsarbejdet kan igangsættes i løbet af efteråret 2021, og forventer en anlægsperiode på ca. 4 måneder.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at bredere fortove vil gøre det lettere og mere trygt at færdes - særligt for de mange ældre borgere, og de borgere som bruger rollatorer og kørestole. En lille udvidelse af cykelstien øger desuden komforten og trygheden for cyklisterne. Reduktionen af de 27 bilparkeringspladser vil gøre det sværere at finde en ledig bilparkeringsplads - i et område af byen, hvor belægningsgraden for bilparkering er størst. Det er dog forvaltningens vurdering, at en reduktion i antallet af bilparkeringspladser som udgangspunkt primært vil være til gene for parkanter, der ikke er beboere på vejen, men som har brug for at kunne parkere i området, idet der vurderes at være ledig kapacitet på en række af ejendommenes private parkeringsplader, som beboerne i højere grad kan udnytte.

Det er forvaltningens vurdering, at det reviderede projektforslag imødekommer ønskerne fra borgerdialogen om gode adgangsforhold og brede fortove. Da Platanvej er forholdsvis smal, er det ikke muligt at imødekomme alles ønsker fuldt ud, men det er forvaltningens vurdering, at projektet sikrer en tryg og trafiksikker vej med cykelsti, bilparkering og flere træer.

Økonomi

Cykelstiprojektet på Platanvej - både det afsluttet projekt ud for metrostationen og det resterende stykke ned mod Vesterbrogade – har et samlet rådighedsbeløb på i alt 10,841 mio. kr., hvoraf der tidligere er bevilliget i alt 3,070 mio. kr. Såfremt indstillingen tiltrædes, bevilges 7,771 mio. kr. til cykelsti på Platanvej finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2021.

Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt følgende udgiftsfordeling:

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 123:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes

2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 123:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 152:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 152:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes, idet bump udføres, så de ikke medfører unødig gene,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 209:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes, idet bump udføres, så de ikke medfører unødig gene,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 209:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at det reviderede projektforslag for cykelstier på Platanvej godkendes, idet bump udføres, så de ikke medfører unødig gene,
2. at der meddeles anlægsbevilling på 7,771 mio. kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Resume

Med indførelsen af den nye lovgivning om klimatilpasning pr. 1. januar 2021 ophæves medfinansieringsordningen, som hidtil har sikret takstfinansieringen af skybrudsprojekterne. Den indførte overgangsordning medfører en række usikkerheder og risici for de igangsatte skybrudsprojekter, idet der først på et senere tidspunkt vil være klarhed over, hvorvidt de fortsat kan finansieres via taksten (spildevandsafgifterne). I sagen forelægges tre forskellige scenarier for håndtering af risici til udvalgets beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at der træffes beslutning om scenarie C, så der fortsættes med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter, således at de i sagsfremstillingens to første tabeller med projekter til i alt 24,4 mio. kr. etableres, og øvrige projekter sættes i bero.

By- og Miljøudvalget anmodende om en status umiddelbart efter sommerferien.

Sagsfremstilling

Med ny lov om klimatilpasning pr. 1. januar 2021 ophæves medfinansieringsordningen, som indtil nu er anvendt til at takstfinansiere den primære del af skybrudsindsatsen via Frederiksberg Kloak A/S. For at sikre en smidig overgang til de nye regler og undgå væsentligt investeringsspild er der indført en overgangsordning for klimatilpasningsprojekter. By- og Miljøudvalget tiltrådte 12. april 2021 kommunens høringssvar for vejledningen til overgangsordningen jf. bilag. Vejledningen er blevet offentliggjort 9. april – kun fem dage inden, at Frederiksbergs over 300 skybrudsprojekter skulle anmeldelses til Forsyningssekretariatet.

I store træk er vejledningen ikke ændret i forhold til udkastet og vurderes derfor fortsat at føre til en brat (og ikke smidig) overgang til de nye regler for mange af projekterne bl.a. som følge af de omfattende dokumentationskrav, der stilles i vejledningen til projekter på overgangsordningen. Uden ophæng i lovgivningen ser det ud til, at der er sket en opstramning og indsnævring af overgangsordningen i vejledningen. Det har karakter af at være lovgivning med tilbagevirkende kraft. Siden 2013 har Frederiksberg Kommune sammen med Frederiksberg Kloak A/S klimatilpasset byen med en langsigtet investering i et komplekst og sammenhængende skybrudssystem. Frederiksberg har derved bidraget til at indfri målet i den økonomiske aftale mellem regeringen og KL for 2013 om et takstfinansieret investeringsløft i klimatilpasning. Alligevel ændres rammeforudsætningerne nu fundamentalt uden rimelige betingelser for at overgå til de nye regler. Frederiksberg Kommune er så langt med at klimatilpasse byen – ca. 1/3 del af skybrudsindsatsen er allerede gennemført. Det er derfor heller ikke muligt at stoppe eller markant ændre på indsatsen uden tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Hvis der gennemføres et anlægsstop nu, vil det således føre til forsinkelser af skybrudsindsatsen resulterende i, at det politiske mål om at skybrudssikre Frederiksberg til 2036 ikke kan efterleves. Imens stiger risikoen for, at Frederiksberg rammes af endnu flere skadevoldende oversvømmelser som følge af for meget regn, hvilket kunne være forhindret ved at fortsætte indsatsen med skybrudssikringen.

Overgangsordningen fungerer i perioden fra 1. januar 2021 til 1. januar 2027 og følger de hidtil gældende regler. Det vil sige, at projekter omfattet af ordningen kan gennemføres uden effektiviseringskrav og krav om samfundsøkonomisk genberegning m.m. Der følger ingen udførelsespligt med anmeldelsen af projekter på ordningen. Forsyningerne har ifølge loven frist for at anmelde projekter til overgangordningen senest 15. april 2021 til Forsyningssekretariatet. Ordningen omfatter både skybrudsprojekter og spildevandstekniske anlæg, der håndterer tag- og overfladevand. Når overgangsordningen ophører, vil alle projekter omfattet af ordningen, der ikke er fysisk igangsat inden 1. januar 2027, blive omfattet af de nye regler.

I vejledningen til overgangsordningen beskrives to muligheder for at anmelde projekter. Den ene mulighed er at anmelde ønske om, at projekter omfattes af overgangordningen uden samtidigt at angive ønske om forhåndsgodkendelse af projekterne. Den anden mulighed, som Frederiksberg Kloak A/S har benyttet, er at anmelde ønske om overgangsordning med samtidig angivelse af ønske om forhåndsgodkendelse. Det kræver, at der senest 1. september 2021 skal indsendes ansøgninger om forhåndsgodkendelser for projekterne til Forsyningssekretariatet. Til ansøgningerne skal der vedhæftes dokumentation for, at betingelserne for at være omfattet af overgangordningen såvel som betingelserne for at få tillæg, er overholdt.

Vejledningen udspecificerer endvidere de krav, der stilles til, at projekter kan indgå på ordningen, og hvilken dokumentation der skal forelægges, før Forsyningssekretariatet kan træffe afgørelse om forhåndsgodkendelse af projekterne.

Projekter, der kan omfattes af overgangsordningen, er følgende:

1. projekter, hvor Forsyningssekretariatet inden 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg

2. projekter, hvor Frederiksberg Kloak A/S eller Frederiksberg Kommune har haft væsentlige irreversible investeringer inden 1. januar 2021

3. projekter, hvor der er en sådan hydraulisk sammenhæng mellem to eller flere projekter, at en væsentlig irreversibel investering i et projekt (såkaldt A-projekt) i væsentligt omfang vil være spildt, hvis et eller flere andre projekter (såkaldt B-projekter) ikke realiseres som planlagt

Ved anmeldelsen til Forsyningssekretariatet den 15. april benyttes alene begrundelse 2 og 3. For Frederiksberg er begrundelse 1 ikke relevant, da alle projekter, hvor Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om at give tillæg, er færdiganlagt og idriftsat.

Begrundelse 2 og 3 er imidlertid uklart beskrevet i vejledningen, hvilket gør det vanskeligt pt. at afgøre, om projekterne vil falde ind under ordningen. I relation til begrundelse 2 er der fx i vejledningen defineret, hvad der forstås ved en væsentlig irreversibel investering med meget yderligtgående eksempler. Alt der imellem kan betragtes som ét stort fortolkningsrum, hvilket efterlader stor usikkerhed hos både kommune og forsyning og overlader i særdeleshed skønnet til den godkendende myndighed – Forsyningssekretariatet. Benyttes begrundelse 3 skal det godtgøres, at B-projekter ikke kan gennemføres efter de nye regler, hvilket er vanskeligt, ressourcekrævende og usikkert, når den samlede vejledning om de nye regler først foreligger i løbet af sommeren 2021.

Forsyningssekretariatet har normalt to måneders sagsbehandlingstid, hvilket betyder, at der tidligst i slutningen af året er truffet afgørelser om projekterne. I den mellemliggende periode er det kommunen som bygherre, der bærer den økonomiske risiko for de igangsatte projekter. Risikoen består i, at der evt. ikke opnås takstfinansiering under hverken overgangsordning eller den nye lovgivning, hvormed projekterne skal skattefinansieres.

På trods af risikoen for, at projekterne helt eller delvist skal finansieres via skattemidler afsat på kommunens anlægsbudget (og ikke takstmidler), vurderer forvaltningen, at det fortsat er muligt og lovligt for kommunen at udføre skybrudsindsatsen gennem de udvalgte projekter i år, da projekterne helt overordnet set er af almen og kommunal interesse.

Status for kommunens projekter

Kommunalbestyrelsens beslutning den 19. april 2021 om 1. revision af skybrudspakke 2021 er indtil nu blevet fulgt, men den betydelige usikkerhed, der nu følger med den ny lovgivning – og ikke mindst offentliggørelsen af den nye vejledning om overgangsordningen den 9. april 2021 – fører til en nødvendig revurdering af, hvordan og hvorvidt skybrudsindsatsen skal fortsætte i den nærmeste fremtid.

Der er på nuværende tidspunkt 24 igangsatte projekter med en samlet projektsum på 82 mio. kr. (takst), der endnu ikke er idriftsat. Heraf er fire af projekterne enten færdiganlagt eller tæt på færdiganlagt med en samlet projektsum på 21,9 mio. kr. Det må forventes, at de fire projekter med rimelig sandsynlighed kan indgå på overgangsordningen, da projekterne er tæt på at være færdiganlagt. Endvidere kan det dokumenteres, at langt størstedelen af de samlede projektomkostninger for de konkrete projekter, er afholdt inden 2021 (14,6 mio.kr. af 21,9 mio. kr.).

For de 20 øvrige projekter – med en samlet projektsum på takst på 60 mio. kr. – kan der opsættes forskellige scenarier for håndteringen af den økonomiske risici, der følger af den nye lovgivning.

Tre mulige scenarier til håndtering af risici

Forvaltningen kan fremlægge følgende tre scenarier for håndtering af risikoen for, at projekter skal (helt eller delvist) finansieres via skattemidler:

Scenarie a: fortsætte som planlagt med at implementere igangsatte skybrudsprojekter

Scenarie b: Indføre anlægstop for alle igangsatte skybrudsprojekter

Scenarie c: fortsætte med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter og sætte øvrige projekter i bero

I beskrivelsen nedenfor er den økonomiske risiko anslået. Risikoen består i, at der evt. ikke opnås takstfinansiering hverken under overgangsordningen eller de nye regler, hvormed projekterne skal skattefinansieres. Til alle scenarierne skal tillægges den risiko, der er beskrevet ovenfor på 21,9 mio. kr. vedrørende færdiganlagte projekter, som derfor ikke kan stoppes.

Scenarie a: fortsætte som planlagt med at implementere igangsatte skybrudsprojekter

Scenariet indebærer at opretholde fremdriften i skybrudsindsatsen for at fastholde det politiske mål om at skybrudsikre byen frem til 2037 til at håndtere 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse i 2110.

Den økonomiske risiko i scenarie a er i værste fald merudgifter på ca. 60 mio. kr., som kommunen skal skattefinansiere. Forvaltningen vurderer det dog meget usandsynligt, at ingen af projekterne skulle kunne omfattes af overgangsordningen som tidligere beskrevet.

Det skal bemærkes, at der i scenariet opnås den planlagte hydrauliske effekt af de 20 igangsatte projekter.

Scenarie b: anlægstop for alle igangsatte skybrudsprojekter

I scenariet sættes alle igangsatte anlægsprojekter i bero svarende til projekter med en samlet projektbudget på 60 mio. kr. (takst). Scenariet vil få store konsekvenser for fremdriften af de planlagte skybrudsprojekter, og det vil blive vanskeligt at indhente det efterfølgende, hvis den planlagte slutdato i 2037 skal fastholdes. Samtidigt øges risikoen for skadevoldende oversvømmelser som følge af kraftig regn og skybrud i byen.

Et anlægsstop vil konkret indebære forsinkelser i den planlagte klimatilpasning på forventeligt et år, og der vil være tab af synergi med de andre byrumsprojekter, der gennemføres, mens skybrudsindsatsen er sat i bero. Disse synergier er uddybet i scenarie c.

Der vil være umiddelbare udgifter forbundet med et anlægsstop. Det drejer sig om udbetaling af ca. 3 mio. kr. til entreprenører vedr. indgående aftaler, der skal ophæves. Dertil kommer yderligere 5 mio. kr. til forundersøgelser og projektering, som er afholdt, eller der er bindende aftaler om.

Den økonomiske risiko i scenarie b er i værste fald merudgifter på ca. 8 mio. kr., som kommunen skal skattefinansiere. I scenarie b opnås der ingen hydraulisk effekt for de 8 mio. kr. på nuværende tidspunkt.

Scenarie c: fortsætte med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter og sætte øvrige projekter i bero

I scenarie c foreslås det at fortsætte med at anlægge tre skybrudsprojekter og at sætte de øvrige projekter i bero. Det sikre en vis fremdrift i skybrudsindsatsen, synergieffekter med andre byrumsprojekter vil blive udnyttet og den økonomiske risiko reduceres.

Det anbefales, at følgende projekter fortsætter:

Den samlede risiko på igangværende projekter er 5,7 mio. kr. (takst), som kommunen i værste fald vil skulle finansiere via skatten.

Ligesom i scenarie b vil der være umiddelbare udgifter forbundet med at sætte de øvrige projekter i bero. Det drejer sig om udbetaling af ca. 1 mio. kr. til en entreprenør. Dertil kommer yderligere ca. 4 mio. kr. til forundersøgelser og projektering, som er afholdt, eller der er bindende aftaler om. Den økonomiske risiko i scenarie c er i værste fald udgifter på i alt ca. 10 mio. kr., som kommunen skal skattefinansiere. Det bemærkes dog, at scenarie c - modsat scenarie b – indebærer, at tre skybrudsprojekter gennemføres, og at der dermed opnås en hydraulisk funktion via projekterne. Forvaltningens anbefaling af scenarie c begrundes primært i anlægsøkonomi og –teknik. Der kan derudover være andre hensyn, så som afgivne løfter til beboer og brugere, eller hvor forsyningen har planlagt og budgetteret med renoveringer i forbindelse med projekterne.

I dette lys kan det være hensigtsmæssigt at fortsætte følgende fire projekter:

Gennemførsel af ovenstående sikrer en vis fremdrift i skybrudsindsatsen, synergieffekter med andre byrumsprojekter vil blive udnyttet, og den økonomiske risiko reduceres. Den samlede risiko på igangværende projekter er yderligere 18,7 mio. kr. (takst), ud over de 5,7 mio. kr. i scenarie c, i alt 24,4 mio.kr., som kommunen i værste fald vil skulle finansiere via anlægsbudgettet (skat).

Følgende projekter anbefales det at sætte i bero:

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at der er så væsentlig usikkerhed om, hvor stor en andel af de igangsatte skybrudsprojekter, som kan indgå i overgangsordningen, at det er nødvendigt at sætte størstedelen af skybrudsprojekterne i bero og anbefaler derfor scenarie c.

Ved at vælge scenarie c sikres synergi med andre byrumsprojekter, der er i gang, samtidig med at kommunen minimerer risikoen for a skulle skattefinansiere en stor del af projekterne samt udbetale unødige merudgifter til entreprenører. Det taler for, at kommunen færdiggør udvalgte igangsatte projekter og derved opnår hydraulisk effekt samt undgår forsinkelser på minimum et år.

Den uklare implementering af lovgivningen udgør efter By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering en væsentlig risiko for kommunens arbejde med at skybrudssikre Frederiksberg. Forvaltningen vurderer, at væsentlige udskydelser indebærer uacceptabel risiko for, at større skybrudshændelser medfører betydelige tab.

Økonomi

Scenarie a, b og c ovenfor beskriver forskellige niveauer af økonomiske risici, som der med sagen træffes beslutning om. Til hvert af scenarierne skal tillægges risikoen på 21,9 mio. kr. på færdiganlagte projekter, som kommunen i værste fald skal skattefinansiere, hvilket dog anses for meget lidt sandsynligt.

Ved valg af scenarie b og c vil forvaltningen vende tilbage med en sag vedrørende de nødvendige bevillingsmæssige tilpasninger af projekterne som følge af beslutningen. Herunder vil der skulle anvises finansiering af de merudgifter forbundet med scenarierne, som umiddelbart skal afholdes af kommunen, og som dermed skal skattefinansieres. Det drejer sig om henholdsvis ca. 3 mio. kr. i scenarie b og 1 mio. kr. i scenarie c, som umiddelbart skal udbetales til entreprenører.

Uanset hvilket scenarie, der besluttes, vil forvaltningen vende tilbage, når der er overblik over konsekvenserne for de konkrete projekter som følge af Forsyningssekretariatets afgørelser om, hvorvidt projekterne på samlet 82 mio. kr. på takst kan omfattes af overgangsordningen eller ej. Denne afgørelse forventes tidligst i efteråret 2021.

I mellemtiden forventes eventuelle finansierings- og rammemæssige udfordringer håndteret således, at eventuelle (skattefinansierede) merudgifter i 2021 og 2022 midlertidigt dækkes af kassebeholdningen, idet finansieringen findes indenfor den samlede (skattefinansierede) anlægssum for skybrudsprojekterne i budget 2021-22 gennem en prioritering eller reperiodisering af eksisterende skybrudsprojekter. Anlægsrammen i 2021 og 2022 håndteres i forbindelse med den løbende anlægsstyring og udmøntningen af den negative anlægspulje i forventet regnskaber. For den fremadrettet skybrudsplan fra 2023 må en revurdering af behov og finansiering tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne til Budget 2023-24.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 148:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der træffes beslutning om valg af scenarie til håndteringen af risici:

- Scenarie a: fortsætte som planlagt med at implementere igangsatte skybrudsprojekter

- Scenarie b: Indføre anlægstop for alle igangsatte skybrudsprojekter

- Scenarie c: fortsætte med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter og sætte øvrige projekter i bero

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 148:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der træffes beslutning om scenarie C, så der fortsættes med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter, således at de i sagsfremstillingens to første tabeller med projekter til i alt 24,4 mio. kr. etableres, og øvrige projekter sættes i bero.

By- og Miljøudvalget anmodende om en status umiddelbart efter sommerferien.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 211:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der træffes beslutning om scenarie C, så der fortsættes med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter, således at de i sagsfremstillingens to første tabeller med projekter til i alt 24,4 mio. kr. etableres, og øvrige projekter sættes i bero.

By- og Miljøudvalget anmodende om en status umiddelbart efter sommerferien.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 211:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at der træffes beslutning om scenarie C, så der fortsættes med udvalgte igangsatte skybrudsprojekter, således at de i sagsfremstillingens to første tabeller med projekter til i alt 24,4 mio. kr. etableres, og øvrige projekter sættes i bero.

By- og Miljøudvalget anmodende om en status umiddelbart efter sommerferien.

Resume

Rådmændene Mette Bang Larsen og Malte Mathies Løcke har stillet forslag om akutte vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme. Det beskrives i sagen, at Kommunalbestyrelsen på møde den 15. marts 2021 tiltrådte en foreløbig vedligeholdelsesplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at majoriteten af de mest presserende arbejder vil blive udført i perioden 2021-2025, idet de arbejder, som kan udgøre sikkerhedsmæssige risiko, vil blive prioriteret først. Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse på møde den 12. april 2021, idet forvaltningen blev anmodet om yderligere baggrundsoplysninger. Disse oplysninger fremgår af aktuelle sag, som hermed genforelægges til udvalgets afgørelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 15 stemmer (C, V, F, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B), jf. flertalsindstillingen fra magistraten.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i bolig- og ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Brian Holm og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i bolig- og ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte for beslutningsforslaget.

Sagsfremstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse på møde den 12. april 2021, idet forvaltningen blev anmodet om at fremlægge eksempler på de i sagen omtalte afrapporteringer fra bygningsgennemgange (i den form de forefindes).

Den kan i den sammenhæng oplyses, at bygningsgennemgangene blev gennemført af henholdsvis Niras (8 ejendomme) og CBC (Carsten Borchorst Consulting) (7 ejendomme) i 2017-2018.

Data fra bygningsgennemgangene er journaliseret direkte i forvaltningens driftsdatabase, og der er således er ikke udarbejdet egentlige statiske rapporter på baggrund af gennemgangene. Dataerne er de efterfølgende år løbende blevet tilrettet i forbindelse med de årlige gennemgange, hvilket betyder, at databasens informationer er i konstant udvikling.

Der er således for nuværende kun statiske informationer for de ejendomme, der har dannet en beboerrepræsentation. Informationen fra gennemgangene af disse ejendomme er nemlig blevet forelagt repræsentationerne på de årlige lovpligtige møder (der afholdes inden 30. juni) i form af vedligeholdsplaner.

Vedligeholdsplaner indeholder primært opgaver over ca.10.000 kr., idet mindre opgaver indgår i løbende og akut vedligehold, hvortil der er afsat årligt budget. Opgaverne i vedligeholdsplanerne afspejler udelukkende dét, der i lejeretlig forstand er udvendig vedligehold. Det vil sige de udgifter, der påhviler ejendommen.

Budgetterne skal læses sådan, at opgaver med beløb i det aktuelle år, er de opgaver der påtænkes gennemført i det pågældende år. De efterfølgende 9 år er det registrerede økonomiske og tekniske behov, der opretholder bygningens værdi.

Eksempler på afrapporteringsplaner tilknyttet ejendommen Gustav Johansens vej 50-60 i årene 2018-2020, samt et aktuelt udtræk fra vedligeholdsdatabasen i programmet Dalux Fm, er vedlagt sagen som bilag. Det bemærkes, at alle priser er estimater ekskl. moms og ekskl. evt. rådgivningshonorar.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 16. november 2020 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Mette Bang Larsen og Malte Mathies Løcke om akutte vedligeholdelsesarbejder på kommunens beboelsesejendomme

"Forslag om akutte vedligeholdelsesarbejder på kommunens beboelsesejendomme

Enhedslisten og Socialdemokratiet foreslår:

At der hurtigst muligt foretages en besigtigelse og gennemgang af de kommunale beboelsesejendomme (samt tilhørende udearealer) med henblik på at registrere de mest akutte vedligeholdelsesmangler.

At de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder igangsættes, umiddelbart efter at registreringen på den pågældende ejendom har fundet sted.

At de akutte vedligeholdelsesmangler, der kan være til direkte fare for beboernes sikkerhed og sundhed, prioriteres som de første.

Begrundelse

Som udlejer har Frederiksberg Kommune et særligt ansvar for at de bygnings- og vedligeholdelsesmæssige forhold i vores egne ejendomme er forsvarlige. Dette ansvar gælder i særlig høj grad de kommunale beboelsesejendomme – som er rammen for mange hundrede borgeres liv og hjem.

Det kan dog konstateres, at der gennem en årrække ikke har været prioriteret de ressourcer, der skal til for løbende at holde ejendommene i en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig stand.

Der er ofte tale om vedligeholdelsesmangler og forhold, som burde have været afhjulpet og løst løbende i forbindelse med den løbende drift af kommunens beboelsesejendomme. Dette udgør en potentiel sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for de borgere, der bor og færdes på kommunens ejendomme.

Derfor foreslår Enhedslisten og Socialdemokratiet, at der tages hånd om disse mangler og forhold straks."

Bemærkninger til forslaget

I forbindelse med forvaltningens løbende drift af de 19 beboelsesejendomme, der udlejes efter lejeloven, afholder By-, Kultur- og Miljøområdet som bygningsejer/udlejer årlige møder med beboerrepræsentationer i de 10 ejendomme, der har etableret en beboerrepræsentation. Det bemærkes, at fire af de 19 ejendomme anvendes til permanente botilbud til flygtninge.

Budgetterne og dermed også vedligeholdsplanerne for ejendommene revideres forud for disse årlige møder, idet forvaltningen gennemgår den enkelte ejendom med de respektive viceværter. Vedligeholdelsesmangler samt indkomne beboerforslag og observationer bliver i den forbindelse registreret, ligesom inputs fra den løbende dialog med beboerrepræsentanterne tages til efterretning og indarbejdes hvis muligt. Gennemgangene tager således udgangspunkt i tidligere bygningsgennemgange samt inputs fra viceværter og beboere.

By-, Kultur- og Miljøområdet udfører de årlige besigtigelser og bygningsgennemgange af de kommunale beboelsesejendomme i lighed med tidligere år. Forvaltningen har i 2017 og 2018 anvendt eksterne rådgivere til at udføre disse visuelle gennemgange. Disse gennemgange har dannet grundlag for forvaltningens arbejde de efterfølgende år. Skulle der gennemføres en ny ekstern bygningsgennemgang på de 57.000 m², som udgør de kommunale beboelsesejendomme, der udlejes efter lejeloven, anslås udgiften at være i omegnen af 0,4-0,6 mio. kr.

Møderne med beboerrepræsentanterne skal afholdes årligt og inden den 30. juni. Møderne afholdes dog typisk i starten af året, hvor repræsentanterne præsenteres for de lovpligtige 10-års-vedligeholdelsesplaner, som er blevet opdateret ifm. bygningsgennemgangene. På møderne gennemgår bygningsejer, hvilke opgaver det påtænkes at igangsætte i det kommende år inden for de enkelte ejendommes økonomi. Ud over det lovmæssige i at fremlægge vedligeholdelsesplanerne ses møderne også som et forum, der skaber mulighed for at føre en uformel dialog med beboerrepræsentationerne om centrale emner tilknyttet de enkelte ejendomme. Emnerne kan eksempelvis tælle drøftelse af dårlig adfærd blandt nogle beboere eller ønsker til ren- og vedligehold. Emnerne varierer meget fra ejendom til ejendom.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021-22 blev der, som en del af et markant løft af vedligeholdelsesbudgettet til de kommunale beboelsesejendomme, afsat 64 mio. kr. til vedligehold i perioden 2021-2025 med henblik på at vitale bygningsdele på ejendommene renoveres. Dette skal ses som en langsigtet indsats for at opretholde tilstanden på et tilfredsstillende niveau for både beboere og kommunen som bygningsejer. Det indgik supplerende i budgetaftalen, at renoveringsplanen fortsat skulle udarbejdes i dialog med beboerne.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en foreløbig plan for prioritering af vedligeholdelsesarbejderne i perioden 2021-2025. Der bliver med de afsatte midler mulighed for at gennemføre en række større og tiltrængte renoveringer på ejendommene, herunder udskiftning af taget på de fire ejendomme, hvor behovet er mest påtrængende.

Forvaltningen har, med udgangspunkt i en byggeteknisk gennemgang af ejendommene og estimerede omkostninger til vedligeholdsarbejder, skitseret de mest presserende vedligeholdsbehov på de enkelte ejendomme. jf. nedenstående oversigt. Planen blev forelagt Kommunalbestyrelsen på møde den 15. marts 2021.

I forvaltningens forslag til prioritering (som også har været drøftet med beboerrepræsentanterne) lægges der op til, at vedligeholdelsesbehov, der har betydning for sikkerheden i ejendommen, prioriteres allerhøjest. Ved den seneste byggetekniske gennemgang blev det f.eks. konstateret, at tilstanden af altanerne på to af ejendommene har udviklet sig på en måde, så en istandsættelse er absolut påkrævet. Derfor er disse prioriteret først.

Som anden prioritet anbefaler forvaltningen arbejder, der - hvis de ikke gennemføres - medfører betydelig risiko for større og bekostelige følgeskader på andre dele af ejendommen. Det drejer sig bl.a. om renovering af tag og af vandførende installationer. Dernæst er fokus at forbedre indeklima f.eks. ved etablering af ventilation, der kan forebygge forekomsten af skimmel i lejligheder, hvor der er en særlig risiko herfor. Endelig er der fokus på at koble påtrængende vedligeholdelsesarbejder, så flere større arbejder på en ejendom så vidt muligt gennemføres samtidig.

Ud over de 64 mio. kr. der er afsat i budgettet, vedligeholdes ejendommene løbende af de midler, der indbetales sammen med huslejen af beboerne. En del af disse midler opspares i Grundejernes Investeringsfond (GI) til senere at kunne lave større vedligeholdsarbejder. Eksempelvis påregnes det, at der kan renoveres facader på ejendommen Godthåbsvej 21-27 inden for den nærmeste fremtid. En del af ejendommene har dog haft en stor andel af akut vedligehold dels pga. nedslidning og alder, dels pga. høje udgifter forbundet med beboerens til tider hårdhændede brug af ejendommene, hvilket har resulteret i meget små eller ingen opsparinger.

By-, Kultur og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at den af Kommunalbestyrelsen tiltrådte sag (på møde den 15. marts 2021) vedrørende udmøntning af de afsatte midler i budget 2021/22 vil understøtte, at de mest akutte og presserende vedligeholdelsesmangler udføres inden for det afsatte budget på 64 mio. De akutte vedligeholdelsesmangler, der kan være til direkte fare for beboernes sikkerhed og sundhed, vil i den sammenhæng prioriteres først og udføres i hhv. 2021-'22.

Det er således forvaltningens vurdering, at indholdet i beslutningsforslaget allerede indgår i den eksisterende praksis, og det indstilles på den baggrund, at forslaget ikke bør tiltrædes.

Forvaltningen bemærker supplerende, at der efter 2025 fortsat vil være behov for fokus på vedligehold af den kommunale bygningsmasse, hvorfor der løbende vil blive udarbejdet vedligeholdelsesplaner for de kommunale ejendomme, der i lighed med tidligere kan indgå som datagrundlag ifm. kommende budgetforhandlinger.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 21:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 12. april 2021, pkt. 21:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 29:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 29:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Brian Holm og Carina Høedt) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte for beslutningsforslaget.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 212:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Brian Holm og Carina Høedt) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte for beslutningsforslaget.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 212:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) og et flertal i bolig- og ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Brian Holm og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen allerede gennemgår ejendommene årligt og udfører de mest akutte og sikkerhedsmæssige arbejder løbende via den daglige drift, ligesom prioriterede projekter er udmøntet i en pulje på 64 mio. kr., som er tiltænkt de arbejder, der ikke kan finansieres af ejendommenes økonomier.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i bolig- og ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) stemte for beslutningsforslaget.

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 11. juni 2018 at igangsætte forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag til et fælles gårdanlæg ved Niels Ebbesens Vej 24-28. Landskabsarkitektfirmaet Schul har efterfølgende i samarbejde med beboerne i Niels Ebbesens Vej 24-28 udarbejdet projektforslag. Kommunalbestyrelsen bedes på den baggrund træffe beslutning om byfornyelse af friarealet og meddele anlægsbevilling på i alt 1.636.799 kr. til anlæggets udførelse. Byfornyelsen sker for så vidt angår 1.200.000 kr. med 50 procent finansiering fra henholdsvis stat og kommune samt for restbeløbet - svarende til 436.799 kr. - med 100 procent finansiering fra Frederiksberg Kommune. Gårdanlægget ønskes udført i 2021.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen, idet David Munis Zepernick var inhabil og derfor ikke deltog i sagens behandling.

Indstilling

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes beslutning om at etablere fælles friarealer ved Niels Ebbesens Vej afgrænset af Niels Ebbesens Vej 24-28 mod syd og Lykkesholms Allé 29 mod øst, der består af matriklerne 20bu og 20bh, der tinglyses ejendommene,
2. at der disponeres 1.636.799 kr. af den udisponerede pulje til byfornyelse og områdeudvikling,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 1.636.799 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 - og
4. at der meddeles indtægtsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. vedr. refusionsindtægter i 2021.

David Munis Zepernick deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune fik frem til udgangen af 2018 årligt tildelt statslig ramme til byfornyelse, og frederiksbergborgere kunne som udgangspunkt hvert år ansøge om støtte til etablering af fælles gårdanlæg som en del af kommunens byfornyelsesindsats. Således blev der i 2017 ansøgt om etablering af et fælles gårdanlæg ved Niels Ebbesens Vej 24-28. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2018 at bevilge 250.000 kr. til udarbejdelse af et projektforslag, idet karréen opfylder byfornyelseskriterierne, herunder utidssvarende opholdsarealer og affaldshåndtering, vanskelige adgangsforhold, klimatilpasning af opholdsarealer samt ulige fordelt opholdsarealer.

Karréren ved Niels Ebbesens Vej 24-28 består af matriklerne 20bu og 20bh. Friarealet udgør ca. 460 m2. Området indeholder i alt 30 boliger (to andelsboligforeninger) og to erhvervslejemål.

Karréen består af to gårde, der er adskilt af hegn og skure. Gårdene fremstår nedslidte med en belægning af ringe kvalitet. Gårdene er uden reelle opholdsarealer, og afhentning af affald i gårdene foregår via to separate porte.

Samskabelse

Landskabsarkitektfirmaet Schul Landskabsarkitekter ApS blev i 2020 hyret til at udarbejde projektforslag i samarbejde med karréens beboere.

Processen blev igangsat på et beboerudvalgsmøde den 3. september 2020, hvor der blev orienteret om byfornyelse af fælles friarealer. Under mødet blev der endvidere etableret et gårdudvalg bestående af to repræsentanter fra hver af andelsforeningerne. Gårdudvalget har efterfølgende deltaget i flere skitseringsmøder faciliteret af Schul Landskabsarkitekter. Et skitseforslag udarbejdet på grundlag heraf har efterfølgende været fremlagt til høring for beboerne i fire uger, hvor der har været mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag. Resultatet af denne kommenteringsfase er blevet medtaget og indarbejdet i forslaget. Beboerne har herefter den 31. marts 2021 fået det endelige projektforslag til høring i yderligere fire uger.

Projektforslag

Ejendommene får adgang til den fælles gård via åbningen mod Niels Ebbesens Vej, hvor der vil blive opsat en ny aflåselig port. Bag porten vil der blive plads til cykelparkering i den ene side, idet der samtidig sikres passage for afhentning af affaldscontainere. Affaldscontainerne vil blive placeret samlet i den fælles gård i ét overdækket skur.

Projektforslaget har taget udgangspunkt i et "samlende greb", der giver plads til både leg, afslapning og tilfældige møder i én gårdhave, hvor man kan færdes overalt.

Den nye gård vil komme til at fremstå langt mere grøn, end det er tilfældet i dag, hvilket vil skabe gode og større opholdsmuligheder (fælles såvel som individuelle). Der skabes ligeledes rum for beplantning og aktiviteter for børn og haveinteresserede.

Plantebede og plantekasser samt ny belægning vil binde gårdhaven sammen og fungere som ramme for både lege- og opholdsfaciliteter - og som en del af klimasikringen. Opholdsmulighederne vil blive skabt med udgangspunkt i solforhold, så der vil være mulighed for ophold i solen både om for- og eftermiddagen. Langs alle facader etableres cykelparkering samt arealer til privat ophold. Som centrum anlægges et stort fælles opholdssted, der er tiltænkt rollen som samlingssted til gårdfester, fødselsdage osv.

Håndtering af regnvand vil ske gennem regnvandsbede på langs af gården samt ved grønt tag på affaldsskuret.

Der vil desuden blive etableret små næropholdarealer langs facaderne, hvor der placeres store plantekrukker med forskellige dyrkningsmuligheder. Her kan beboerne eventuelt selv placere mindre borde og stole samt småbørnslegeredskaber.

Der er udarbejdet en plan for renovationshåndtering, således at den opsamles i et begrønnet skur ved indgang fra Niels Ebbesens Vej.

Cykler vil opbevares både i gården og langs kanten af bygningerne på gadeplan. Barnevogne vil parkeres under halvtage/pergola i gårdrummet, og de køretøjer(motorcykler), som p.t. er parkeret i gårdrummet, vil efter gårdrenovering parkeres langs Niels Ebbesens Vej i to afmærkede pladser.

Projektforslaget er vedlagt som bilag.

Høring

Beboernes ændringsforslag fra første høringsfase er indarbejdet i projektforslaget så vidt muligt. Beboerne har som nævnt deltaget i hele skitseringsprocessen og herved også haft mulighed for at komme med tilkendegivelser løbende under udarbejdelsesprocessen.

Den videre proces

Afgørelse om byfornyelse vil blive sendt til orientering blandt ejere og lejere i karréen i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning. Herefter vil anlæggelse af den fælles gård blive udbudt til 4-5 anlægsgartnere, jf. udbudsloven. Det bemærkes, at udbud først vil iværksættes efter udløb af en klagefrist på seks uger, hvor beslutning om fælles gårdanlæg vil kunne indbringes for Byfornyelsesnævnet. Frederiksberg Kommune er bygherre. Eventuelle ændringer i projektet efter licitationen vil blive godkendt af By-, Kultur- og Miljøområdet samt beboergruppen.

Beboergruppen vil fortsat blive inddraget i anlæggelsesperioden. Ved aflevering af det færdige gårdanlæg etableres et gårdlaug bestående af karréens ejere og lejere. Gårdlaugets bestyrelse indkaldes til afleveringsforretning og får ved denne lejlighed overdraget ansvaret for gårdanlægget. Drift og vedligeholdelse af anlægget påhviler alene ejere og lejere af ejendommene, og udgifter hertil håndteres af gårdlaugets bestyrelse og vil ske efter en fordelingsnøgle. Vedtægter for det fælles gårdanlæg tinglyses ejendommene i karréen. Frederiksberg Kommune er påtaleberettiget og vil således kunne påtale mishold af gårdanlægget og kræve genoprettet på ejere og lejeres regning.

Lovgrundlag

Ifølge byfornyelseslovens kapitel 6 om friarealer kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om etablering af fælles friarealer for flere ejendomme.

Ejere, lejere og andelshavere kan i samarbejde med kommunen udarbejde et forslag. Efter udløb af en fastsat høringsfrist kan Kommunalbestyrelsen vedtage at gennemføre projektforslaget. Forinden skal ejere, andelshavere og lejere skriftligt orienteres om projektforslaget.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at Schul Landskabsarkitekter har formået at samle ejere og andelshaveres ønsker og behov, som de er fremkommet ved fællesmøder, gårdudvalgsmøder og høringer. Forslaget bidrager til Frederiksbergstrategiens mål om at være klar til fremtidens klima, ligesom det understøtter forslaget til Kommuneplan 2021 ved at øge kvaliteten af de nær-rekreative opholdsarealer. Det forelagte projektforslag vurderes at give karréren en tidsvarende gård med velindrettede opholdsarealer, der kan udgøre et naturligt samlingspunkt for alle beboere i karréen. Samtidig indebærer forslaget etablering af en varierende grøn beplantning og flere regnvandsbede.

Økonomi

Byfornyelse blev tidligere finansieret 50/50 af kommunens anlægsramme og statens ramme til byfornyelse. På grund af en politisk beslutning har Frederiksberg Kommune ikke længere mulighed for at få tildelt statslig ramme til byfornyelse, og By- og Miljøområdet reserverede således i 2018 det sidst tildelte rammebeløb på i alt 1.200.000 kr. til anlæggelse af fælles gårdanlæg Niels Ebbesens Vej 24-28. Såfremt der ikke træffes beslutning om at gennemføre projektet, vil beløbet falde tilbage til statens samlede ramme til andet brug.

Udgifterne er beregnet i henhold til bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer, og udgør 1.636.799 kr. inklusive tillæg til rydninger, terrænforskelle samt overslagsbeløb for forureninger og skybrudssikring. Rammen er udregnet efter gårdarealets størrelse og det antal lejligheder, der indgår i det fælles gårdanlæg jf. projektforslaget, som er vedhæftet som bilag.

Såfremt der sker overskridelser af den afsatte ramme, vil det som udgangspunkt betyde besparelser i projektet, så projektet kan holdes inden for det afsatte beløb.

Staten yder refusion med 50 procent for så vidt angår kr. 1.200.000, mens restbeløbet på kr. 436.799 finansieres 100 procent af kommunen. Statens andel kan holdes inden for den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel holdes inden for det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2019-2022.

Der er afsat 5,7 mio. kr. til byfornyelse og områdefornyelse i 2021

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil der blive disponeret 1,6 mio. kr. af denne udisponerede pulje til byfornyelse og områdefornyelse samt meddeles anlægsbevilling på tilsvarende beløb. Desuden meddeles der indtægtsbevilling på 0,6 mio. kr. og der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 27:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der træffes beslutning om at etablere fælles friarealer ved Niels Ebbesens Vej afgrænset af Niels Ebbesens Vej 24-28 mod syd og Lykkesholms Allé 29 mod øst, der består af matriklerne 20bu og 20bh, der tinglyses ejendommene,
2. at der disponeres 1.636.799 kr. af den udisponerede pulje til byfornyelse og områdeudvikling,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 1.636.799 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 - og
4. at der meddeles indtægtsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. vedr. refusionsindtægter i 2021.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 27:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes beslutning om at etablere fælles friarealer ved Niels Ebbesens Vej af-grænset af Niels Ebbesens Vej 24-28 mod syd og Lykkesholms Allé 29 mod øst, der består af matriklerne 20bu og 20bh, der tinglyses ejendommene,

2. at der disponeres 1.636.799 kr. af den udisponerede pulje til byfornyelse og områdeudvikling,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 1.636.799 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 - og

4. at der meddeles indtægtsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. vedr. refusionsindtægter i 2021.

David Munis Zepernick deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 213:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes beslutning om at etablere fælles friarealer ved Niels Ebbesens Vej afgrænset af Niels Ebbesens Vej 24-28 mod syd og Lykkesholms Allé 29 mod øst, der består af matriklerne 20bu og 20bh, der tinglyses ejendommene,

2. at der disponeres 1.636.799 kr. af den udisponerede pulje til byfornyelse og områdeudvikling,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 1.636.799 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 - og

4. at der meddeles indtægtsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. vedr. refusionsindtægter i 2021.

David Munis Zepernick deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 213:

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes beslutning om at etablere fælles friarealer ved Niels Ebbesens Vej afgrænset af Niels Ebbesens Vej 24-28 mod syd og Lykkesholms Allé 29 mod øst, der består af matriklerne 20bu og 20bh, der tinglyses ejendommene,
2. at der disponeres 1.636.799 kr. af den udisponerede pulje til byfornyelse og områdeudvikling,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 1.636.799 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 - og
4. at der meddeles indtægtsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. vedr. refusionsindtægter i 2021.

David Munis Zepernick deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

Resume

Det indgår i den politiske aftale om budget 2021-22, at Frederiksberg Kommunalbestyrelses medlemstal skal ændres fra 25 til 27 medlemmer med virkning fra 1. januar 2022.

Beslutningen kræver en ændring af kommunens styrelsesvedtægt, da medlemstallet for Kommunalbestyrelsen fastsættes i styrelsesvedtægten, jf. styrelseslovens § 5. En sådan ændring skal vedtages af kommunalbestyrelsen efter reglerne i styrelseslovens § 2, stk. 2, (to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum), senest den 1. august i valgåret for at få virkning fra førstkommende valgperiode.

Beslutning

Sagen overgik til 2. behandling, idet et fremsat ændringsforslag fra borgmesteren om et medlemstal på 29 blev enstemmigt tiltrådt, efter at et ændringsforslag fra Enhedslisten om et medlemstal på 31 medlemmer var blevet forkastet med 12 stemmer imod (C) og 11 stemmer for (A, Ø, B, Å), idet 2 (V, F) undlod at stemme.

Forvaltningen blev anmodet om en supplerende sag til magistraten om konsekvenserne af beslutningen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at vedtægtsændringen som beskrevet i sagsfremstillingen tiltrædes, idet flere af magistratens medlemmer gav udtryk for, at de gerne så en udvidelse af kommunalbestyrelsens medlemstal til 31.

Sagsfremstilling

Det indgår i den politiske aftale om budget 2021-22, at Frederiksberg Kommunalbestyrelses medlemstal skal ændres fra 25 til 27 medlemmer med virkning fra 1. januar 2022, hvor der starter en ny funktionsperiode for Kommunalbestyrelsen.

Beslutningen forudsætter en ændring af kommunens styrelsesvedtægt, da medlemstallet for Kommunalbestyrelsen fastsættes i styrelsesvedtægten, jf. styrelseslovens § 5. En sådan ændring skal vedtages af kommunalbestyrelsen efter reglerne i styrelseslovens § 2, stk. 2, (to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum), senest den 1. august i valgåret for at få virkning fra førstkommende valgperiode, jf. den kommunale valglovs § 6a.

Konkret er det § 1 i styrelsesvedtægten, der skal ændres, idet formuleringen er således:

"§ 1Frederiksberg Kommunalbestyrelse består af 25 medlemmer." "25" skal ændres til "27". Se nærmere i bilag.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten og to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum, jf. styrelseslovens § 2, stk. 2.

Historik

Indstilling til magistraten den 23. november 2020, pkt. 411:

Forvaltningen indstiller, at vedtægtsændringen som beskrevet i sagsfremstillingen tiltrædes.

Beslutning magistraten den 23. november 2020, pkt. 411:

Magistraten indstiller, at vedtægtsændringen som beskrevet i sagsfremstillingen tiltrædes, idet flere af magistratens medlemmer gav udtryk for, at de gerne så en udvidelse af kommunalbestyrelsens medlemstal til 31.

Indstilling 7. december 2020, pkt. 356:

Magistraten indstiller, at vedtægtsændringen som beskrevet i sagsfremstillingen tiltrædes, idet flere af magistratens medlemmer gav udtryk for, at de gerne så en udvidelse af kommunalbestyrelsens medlemstal til 31.

Beslutning fra Kommunalbestyrelsen 2018-21, 7. december 2020, pkt. 356:

Kommunalbestyrelsen udsatte sagen efter drøftelse.

Resume

Gennemgang af borgerrådgiverens årsberetning, herunder borgerrådgiverens anbefalinger og hvordan forvaltningen vil imødekomme dem.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at godkende borgerrådgiverens årsberetning, idet det er magistratens forventning, at anbefalingerne følges op og implementeres.

Magistraten anmodede om en halvårsstatus medio 2022 og bad endvidere om at få afdækket Borgerrådgiverens evt. direkte adgang til kommunens sager set i persondataperspektiv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2019 at oprette en funktion som borgerrådgiver.

Pr. 1. februar 2020 blev Maja Ekberg-Hansen ansat som Frederiksberg Kommunes borgerrådgiver.

Borgerrådgiveren opererer på baggrund af styrelsesvedtægten og ud fra Vedtægt for Frederiksberg Kommunes borgerrådgiver. Borgerrådgiverens funktion er at bidrage til at forbedre kommunens dialog med borgerne og sagsgangene i forbindelse med klager. Borgerrådgiveren skal endvidere bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det fremgår af vedtægten, at borgerrådgiveren afgiver en årlig afrapportering til kommunalbestyrelsen via magistraten. I årsberetningen redegør borgerrådgiveren for sin virksomhed og kan påpege eventuelle forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling og betjening efter forudgående høring og dialog med forvaltningen. Årsrapporten skal indeholde en oversigt over alle indkomne skriftlige klager. Beskrivelsen af forhold, som giver anledning til kritik mv. ledsages af konkrete anbefalinger fra borgerrådgiveren.

Det er indtrykket, at ledere og medarbejdere generelt er positiv indstillet over for borgerrådgiveren og det løft, som dennes vejledning, undervisning og anbefalinger giver. For eksempel holder Familieafdelingen faste månedlige statusmøder med borgerrådgiveren med henblik på at drøfte konkrete sager, hvor borgerrådgiveren har fået henvendelser, og for at Familieafdelingen kan tage generel læring af disse sager.

Tal fra årsberetningen

Det fremgår af borgerrådgiverens årsberetning, at der har været 188 henvendelser, der har omhandlet 237 forhold. I 37 % af henvendelserne har det været anmodninger om vejledning. De resterende 149 forhold har primært omhandlet utilfredshed med afgørelser (49), langsommelig sagsbehandling (31) og manglende vejledning (14), men også bl.a. utilfredshed med samtaler, manglende inddragelse og manglende svar.

Henvendelserne fordeler sig således opdelt på de enkelte områder: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet: 118 Børne- og Ungeområdet: 57By-, Kultur. og Miljøområdet: 15 og Kommunaldirektørområdet: 9

De resterende 38 henvendelser relaterer sig til andre myndigheder, f.eks. Udbetaling Danmark. Der har været 74 henvendelser på Arbejdsmarkedsafdelingens områder, hvilket ifølge borgerrådgiveren er naturligt, ”da det er et område, som har kontakt til rigtig mange borgere og træffer mange afgørelser. Samtidig er det et område, der bærer præg af ”ret og pligt”. ”

Fire anbefalinger

Borgerrådgiveren er kommet med fire anbefalinger på baggrund af borgerhenvendelserne:

1. Beregning af sagsbehandlingsfrister

2. Retningslinjer for brugerindflydelse

3. Opmærksomhed på skriftlig omtale af borgerne

4. Fokus på kommunens Åbenhedspolitik

Nedenfor fremgår forvaltningens bemærkninger til borgerrådgiverens anbefalinger.

1. Beregning af sagsbehandlingsfrister

Borgerrådgiveren anbefaler: "at sætte fokus på, at kommunens sagsbehandlingsfrister skal beregnes korrekt i henhold til retssikkerhedsloven og være realistiske, så man opnår forventningsafstemning og gennemsigtighed i forhold til borgerne. Der bør tages højde for den tid, det tager at oplyse sagen, inden der træffes afgørelse og for at sikre hurtig behandling af sagerne kan det være hensigtsmæssigt at overveje, hvorvidt man kan screene sagerne, når ansøgning modtages, med henblik på at vurdere om der er behov for yderligere oplysninger i sagen og anmode om dem hurtigst muligt.” Borgerrådgiveren har desuden set eksempler på, at borgere ikke er blevet orienteret om, at sagsbehandlingstiden ikke kunne overholdes, og at der mangler offentliggjorte frister for enkelte sagstyper. Borgerrådgiveren konkluderer, at det vil være: ”hensigtsmæssigt med en generel gennemgang og revision af sagsbehandlingsfristerne i kommunen.”

Det er det generelle indtryk i områderne, at sagsbehandlingsfrister i langt størstedelen af sagerne overholdes. Det har dog i nogle afdelinger i visse perioder ikke været muligt at overholde sagsbehandlingstiden fuldt ud, f.eks. grundet udfordringer med nye sagsbehandlingssystemer og grundet sygdom blandt medarbejdere. Det er ikke vurderingen i forvaltningen, at der er et generelt behov for at ændre på sagsbehandlingstiderne.

Der er kommet enkelte tilbagemeldinger på, at det er korrekt, at der har været sagsområder, hvor der har manglet sagsbehandlingstider. Dagtilbudsafdelingen har således oplyst, at nye sagsbehandlingsfrister snarest vil blive lagt på hjemmesiden. Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet har senest revideret sagsbehandlingsfristerne i ultimo 2017/primo 2018 og vil inden sommerferien 2021 iværksætte en proces for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne er opdaterede med nye afgørelsesområder i den sociale lovgivning samt eventuelle punktvise justeringer eller opdatering af de offentliggjorte frister. De relevante udvalg vil få forelagt en eventuel opdatering af frister. På samme måde er Familieafdelingen ved at revidere sine sagsbehandlingstider.

Alle afdelinger har meldt tilbage, at der er fokus på at gennemgå sager ved modtagelsen for på et tidligt tidspunkt at sikre, at alle nødvendige oplysninger er medsendt.

2. Retningslinjer for brugerindflydelse

Borgerrådgiverens bemærkninger:

”Det fremgår af servicelovens § 16, at kommunen skal sørge for, at brugere af tilbud efter serviceloven får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Endvidere skal kommunen fastsætte skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.

Frederiksberg Kommune arbejder med temaet på forskellig vis, men har ikke sådanne skriftlige retningslinjer, og det anbefales derfor, at forvaltningen igangsætter et arbejde med at udforme retningslinjer for området.”

Borgerrådgiveren oplyser desuden, at: ”der er således mulighed for fri tilrettelæggelse af, i hvilket omfang man vil inddrage brugerne, Udsatterådet m.fl. i udarbejdelsen af retningslinjerne.”

På baggrund af borgerrådgiverens anbefaling om udarbejdelse af retningslinjer for brugerindflydelse, jf. servicelovens § 16, har Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) igangsat en proces for udarbejdelsen og implementeringen af retningslinjer for brugerindflydelse. SSA har på nuværende tidspunkt udarbejdet et udkast, som er drøftet med Borgerrådgiveren, og som nu skal drøftes og kvalificeres yderligere i Udsatterådet og Handicaprådet. Retningslinjerne forventes forelagt til politisk behandling i august 2021.

3. Opmærksomhed på skriftlig omtale af borgerne

Borgerrådgiverens bemærkninger:

• ”Borgerrådgiveren har på tværs af kommunens afdelinger fået henvendelser fra borgere, som føler sig stødt over den måde de omtales på i journalnotater, referater og andre skriftlige fremstillinger.”
• ”Som professionel skal man være opmærksom på at adskille beskrivelse og vurdering, for hvis det undlades, er det uigennemsigtigt for borgeren, hvad den professionelle bygger sin vurdering på. Dvs. hvilke oplysninger og observationer der ligger til grund for vurderingen. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk. Vi må derfor ikke glemme borgernes perspektiv på dette, selvom man har en travl dag med mange bolde i luften og mange hensyn at forholde sig til. For borgerne kan det opleves som svært grænseoverskridende at se sig selv omtalt negativt på skrift og det er oplysninger, der kommer til at stå i papirerne i mange år frem. Dermed ligger der et professionelt og etisk ansvar i, at vi til hver en tid skal kunne stå på mål for det, vi skriver om borgerne i diverse dokumenter og systemer. Der er ligeledes borgere, som klager over, at de ikke bliver citeret korrekt i journalnotaterne og det medvirker til, at borgerne mister tillid til medarbejdernes professionalisme.”

Borgerrådgiveren konstaterer, at: ”man skal være opmærksom på at skrive letforståeligt og nøgternt i borgersagerne, med relevant adskillelse af beskrivelse og vurdering.”

Det er fundamentalt for at sikre borgerens tillid til Frederiksberg Kommune, at der kommunikeres med og om borgerne på en respektfuld måde, i et sprog som de forstår, og så de føler sig hørt. Det er der løbende fokus på i områder og der lægges stor vægt på at oplære/genopfriske medarbejderne i god borgerkommunikation, herunder på vores tværgående interne kurser om sagsbehandling og gennem kurser ude i afdelingerne, herunder også afholdt af borgerrådgiveren.

Familieafdelingen er med input fra borgerrådgiveren ved at udarbejde nye brevskabeloner, hvor der er fokus på at skrive til borgerne i et venligt, imødekommende og letforståeligt sprog.

I Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er der et stærkt ledelsesmæssigt fokus på dialogen, kommunikationen samt beskrivelsen af borgerne i skriftlige fremstillinger. Der er således konkrete projekter i såvel Arbejdsmarkedsafdelingen som i Socialafdelingen. Projektet Borgerdialog i fokus gennemfører kompetenceudvikling for alle Arbejdsmarkedsafdelingens medarbejdere med henblik på at styrke og videreudvikle borgerdialogen. Projektet udvikler blandt andet et opfølgningskoncept, der fremadrettet vil gøre det muligt for afdelingen at følge udviklingen i borgernes vurdering af den oplevede kvalitet i borgerdialogen. Derudover gennemføres der i SSA flere digitale udviklingsprojekter, der fremadrettet i endnu højere grad vil give borgene adgang til at læse egne sager, hvilket naturligt stiller krav til og aktualiserer, at der kommunikeres i et let og forståeligt sprog.

4. Fokus på kommunens Åbenhedspolitik

Borgerrådgiverens bemærkninger:

”Frederiksberg Kommune har en Åbenhedspolitik, der sætter retning for, hvordan medarbejderne skal møde borgerne. Heri lægges der bl.a. vægt på, at man skal sørge for gennemskuelighed for borgerne og i den forbindelse skabe samarbejde på tværs af fagområderne. Man skal være ordentlig, venlig, hjælpsom, imødekommende og lyttende. Man skal involvere borgerne mest muligt og tidligst muligt. Man skal dele sin viden og være ærlig, troværdig og tillidsskabende.

Alt sammen vigtige målsætninger, som skal omsættes til praksis inden for kommunens mange borgerrettede funktioner, hvilket nok må betragtes som en kontinuerlig opgave.

En del af henvendelserne til borgerrådgiveren viser, at der er borgere, der oplever, at Åbenhedspolitikken ikke altid bliver efterlevet, idet nogle borgere f.eks. klager over måden de bliver mødt på ved diverse samtaler, klager over manglende vejledning og inddragelse samt manglende svar på henvendelser til kommunen mv. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på Åbenhedspolitikken og hvordan den kan omsættes meningsfuldt inden for de forskellige forvaltningsområder.”

Medarbejderne i Frederiksberg Kommune kommer i kontakt med borgere fra alle samfundslag og i alle livssituationer, og der tilstræbes generelt en respektfuld og venlig kontakt i mødet med borgeren og et fokus på at være opmærksom på den enkelte borgers situation og til enhver tid at søge den positive dialog. Som konkret eksempel herpå har Familieafdelingen i 2021 i forbindelse med kommunikationen med borgerne særligt fokus på at blive bedre til, at foretage en løbende forventningsafstemning med borgeren i forhold til forløbet af sagsbehandlingen. På samme måde tilstræbes det at standardbreve favner den meget brede målgruppe, som kommunen servicerer og derfor skrives i et nutidigt og letforståeligt sprog.

Kommunalbestyrelsen har netop fået forelagt en evaluering af åbenhedspolitikken og i den forbindelse besluttet, at åbenhedspolitikken skal synliggøres. Dette udmønter sig i flere indsatser i de kommende måneder. Blandt de vigtigste er:

• artikler på kommunens intranet om de vigtigste pointer i politikken
• kurser og workshop om god kommunikation, skriftlig såvel som mundtlig, baseret på åbenhedspolitikkens værdieren
• en særlig indsats for at sikre, at nye medarbejdere gøres bekendt med åbenhedspolitikken
• lokale drøftelser af, hvad åbenhedspolitikken betyder på den enkelte arbejdsplads, og hvordan den kan implementeres bedre

• drøftelser på Lederforum, hvor kommunens øverste ledelseslag drøfter, hvordan de på deres område kan sætte mere fokus på politikken.

Desuden blev der i et brev fra kommunaldirektøren til alle medarbejdere primo 2021 kommunikeret om vigtigheden af at kende til og efterleve en række politikker og retningslinjer, herunder åbenhedspolitikken.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 168:

Direktionen indstiller:

at magistraten indstiller at godkende borgerrådgiverens årsberetning.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 168:

Magistraten indstiller, at godkende borgerrådgiverens årsberetning, idet det er magistratens forventning, at anbefalingerne følges op og implementeres.

Magistraten anmodede om en halvårsstatus medio 2022 og bad endvidere om at få afdækket Borgerrådgiverens evt. direkte adgang til kommunens sager set i persondataperspektiv.

Resume

Den 5. december 2020 blev der indgået politisk aftale mellem regeringen og støttepartierne om minimumsnormeringer i dagtilbud. Aftalen ændrer forudsætningerne for de statslige midler, da der både kan forventes, at Frederiksberg Kommune vil modtage et højere beløb end hidtil antaget, samt at fra 2021 skal de statslige midler indgår i beregningen af tilskud til privatinstitutioner og tilskud til private pasningsordninger, samt indgår i beregningen af forældrebetaling således at Frederiksberg Kommune kan vælge at hæve forældrebetalingen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra magistraten med 15 stemmer (C, V, F, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Indstilling

Et flertal i magistraten ( Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at den ekstra statslige finansiering på 1,966 mio. kr. i 2021 fordeles til:

1. Undervisningsudvalget med 0,306 mio. kr. til Skolen ved Bülowsvej til oprettelse af 4 klasser på den kommende årgang i skoleåret 2021/22,
2. Børneudvalget med den restende del af de ekstra midler 1,660 mio. kr. til at øge puljen til ekstra ressourcer.

Et mindretal i magistraten ( Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at stemme imod, da alle midler ønskedes anvendt på normeringer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede dagsordenspunktet på møde den 15. marts 2021, sag nr. 98, hvor det blev besluttet at sende sagen retur til Magistraten til fornyet behandling.

Sagsfremstilling fra Magistratens møde den 8. marts 2021 og Kommunalbestyrelsens møde den 15. marts 2021:

Med vedtagelsen af budget 2020 blev det besluttet, at indføre en normering på 3 børn pr voksen i vuggestuerne og 6 børn pr voksen i børnehaven i 2021. Der blev afsat 15,3 mio.kr. til formålet baseret på en forudsætning om en statslig medfinansiering på 11,6 mio.kr. inklusive takstkonsekvenser.

Der er den 5. december 2020 indgået politisk aftale mellem regeringen og støttepartierne om lovbundne minimumsnormeringer. Ud over de 600 mio.kr. i allerede afsatte midler i 2021 på Finansloven for 2020, afsættes der med denne aftale yderligere 200 mio.kr. i 2021 på Finansloven for 2021. Midlerne fordeles efter kommunens forventede børnetal (0-5 årige) i 2021.

En foreløbig forventet fordeling af midlerne er meldt ud på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, og det fremgår her, at Frederiksberg Kommune kan forvente at modtage 14,8 mio.kr. i 2021.

Udover flere afsatte midler til normeringer, betyder den indgåede aftale mellem regeringen og støttepartierne også, at fra 2021 skal de statslige midler indgår i beregningen af tilskud til privatinstitutioner og tilskud til private pasningsordninger, samt indgår i beregningen af forældrebetaling således at Frederiksberg Kommune kan vælge at hæve forældrebetalingen.

Dette betyder, at Frederiksberg Kommune skal genberegne tilskuddet, der udbetaltes til private daginstitutioner, samt private pasningsordninger. Dette skal gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021. Derudover vil det også være muligt at hæve forældrebetalingen, hvilket i givet fald skal varsles med 3 måneder, og derfor reelt først kunne kan ske med virkning fra 1. juli 2021.

Den højere statslige medfinansiering end forventet indebærer, at der er afsat flere midler (ca. 2 mio. kr. ved forudsætning om uændret forældrebetaling) i kommunens budget end nødvendigt for at indfri den besluttede målsætning om højere normeringer. Disse overskydende midler kan frigøres til finansiering af andre prioriteringer.

En konkret mulighed er at anvende de overskydende midler til at den pulje til efterværn mod yderligere opdrift på de specialiserede områder, herunder det specialiserede børneområde, som blev afsat på budget 2021. Puljen udgør 9,6 mio. kr. I 2021 og vil med et sådant løfte således kunne øges til 11,6 mio. kr.

Baggrunden for dette forslag er, at der på trods af det betydelige bevillingsløft til de specialiserede områder, som blev gennemført på budget 2021, fortsat vurderes at være en risiko for, at budgetterne på de specialiserede områder i 2021 er utilstrækkelige. Det bemærkes i den forbindelse, at de afsatte budgetter på det specialiserede børneområde er baseret på, at de forudsatte effektiviseringer gennemføres fuldt ud. Det indstilles derfor, at det frigivne beløb tilføres denne reserve, og således kan indgå i håndteringen af eventuel yderligere udgiftsvækst på de specialiserede områder.

Forældrebetaling

Som nævnt er det med den nye aftale muligt at indregne den statslige finansiering i beregningen af forældrebetalingen. Konkret er det muligt at ændre forældrebetalingen pr. 1. juli 2021.

Vælges det at sætte forældrebetalingen op med virkning fra 1. juli 2021, så vil isoleret betyde, at det frigjorte beløb udgør 3,5 mio.kr. i stedet for 2,0 mio. kr. Her er der taget højde for det øgede tilskud til privatinstitutioner og privat pasning, samt afledte konsekvenser i form af øgede udgifter til friplads- og søskendetilskud. Det vil betyde en månedlig forøgelse af forældrebetalingen på 66 kr. for en vuggestueplads, samt 33 kr. for en børnehaveplads.

Fravælges en stigning i forældrebetalingen i 2021, vil der som nævnt kunne frigøres et beløb på 2,0 mio. kr. Her er der taget højde for det øgede tilskud til privatinstitutioner og privat pasning, og da forældrebetalingen ikke øges, vil der ikke være afledte konsekvenser i form af øgede udgifter til friplads- og søskendetilskud.

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelse af Budget 2019 besluttet, at forældrebetalingsandelen skal udgøre 25 pct. Med den første udmelding om den statslige finansiering af minimumsnormeringer til 2020, var det ikke lovligt at indregne det statslige tilskud i beregningen af forældrebetaling. Derfor blev der ikke indregnet en forældrebetaling for den statslig finansierede opnormering i budget 2020 og 2021. Med regeringens og dens støttepartiers nyligt indgåede aftale om lovbundne minimumsnormeringer, er det nu muligt alligevel at fastholde Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning om en forældrebetalingsandel på 25 pct. Ved indregning af det statslige tilskud i beregningsgrundlaget for forældrebetaling og ved en uændret opkrævning af forældrebetaling i 2021, da vil forældrebetalingsandelen i 2021 blive 24,5 pct. Det lægges til grund, at uanset hvilken beslutning, der træffes fsva. forældrebetaling i 2021 i denne konkrete sag, så udgør den fremadrettede forældrebetalingsandel fra 2022 og frem igen 25 pct. (medmindre andet besluttes).

Økonomi

I budget 2021 var der forudsat en statslig finansiering til normeringer i dagtilbud på 11,6 mio.kr., denne forventes nu at blive 14,8 mio.kr. Beløbet er ikke endeligt bekræftet, men Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at de forventer udsendelse af bevillingsbrev snarest her i 2021. Såfremt beløbet justeres i bevillingsbrevet tilpasses beregningerne af de frigjorte beløb.

Fastholdes den nuværende forældrebetaling i hele 2021 frigøres et beløb på 2,0 mio.kr. Heri er taget højde for, at der vil være afledte konsekvenser i form af øget tilskud til private institutioner og privat pasning på 1,3 mio.kr. Driftstilskuddet til privatinstitutioner vil stige fra 9.030 kr. pr. måned til 9.293 kr. pr. måned for 0-2 år og fra 4.646 kr. pr. måned til 4.778 kr. pr. måned for 3-5 år.

Ved en ændring i forældrebetalingen med virkning fra 1. juli 2021 frigøres et beløb på 3,5 mio.kr. Heri er der indregnet, at der vil være afledte konsekvenser i form af øgede indtægter på forældrebetaling, øgede udgifter til friplads- og søskendetilskud samt øget tilskud til private institutioner og privat pasning på 1,0 mio.kr. Forældrebetalingen vil stige fra 3.622 kr. pr. måned til 3.688 kr. pr. måned for en vuggestueplads med mad og fra 2.256 kr. pr. måned til 2.289 kr. pr. måned for en børnehaveplads. Driftstilskuddet til privatinstitutioner vil stige fra 9.030 kr. pr. måned til 9.228 kr. pr. måned for 0-2 år og fra 4.646 kr. pr. måned til 4.745 kr. pr. måned for 3-5 år.

De bevillingsmæssige konsekvenser af beslutningen indarbejdes ved 1. forventede regnskab vedr. indeværende år og finansiel orientering vedr. kommende år.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Børneudvalget.

Historik

Indstilling 8. marts 2021, pkt. 92:

Direktionen indstiller til Magistraten,

1. at de ekstra midler afsættes til at udvide den afsatte pulje til efterværn mod udgiftsvækst på på det specialiserede område,
2. at det besluttes, hvorvidt der skal opkræves yderligere forældrebetaling i 2021

Direktionen indstiller til Børneudvalget,

1. at Magistratens beslutninger tages til efterretning

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 8. marts 2021, pkt. 92:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram)

1. indstiller,at de ekstra midler afsættes til at udvide den afsatte pulje til efterværn mod udgiftsvækst på det specialiserede område, idet de kan anvendes til at styrke Fællesrådgivningen / indsatser overfor udsatte børn og unge efter covid19-krisen og
2. idet det indstilles, at der ikke skal opkræves yderligere forældrebetaling i 2021.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) stemte imod og et andet mindretal i magistraten (Lone Loklindt) tog forbehold.

Indstilling til kommunalbestyrelsen den 15. marts 2021, pkt. 98:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram)

1. indstiller,at de ekstra midler afsættes til at udvide den afsatte pulje til efterværn mod udgiftsvækst på det specialiserede område, idet de kan anvendes til at styrke Fællesrådgivningen / indsatser overfor udsatte børn og unge efter covid19-krisen og
2. idet det indstilles, at der ikke skal opkræves yderligere forældrebetaling i 2021.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) stemte imod og et andet mindretal i magistraten (Lone Loklindt) tog forbehold.

Beslutning kommunalbestyrelsen den 15. marts 2021, pkt. 98:

Sagen blev sendt retur til magistraten.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 173:

Direktionen indstiller til Magistraten,

1. at de ekstra midler afsættes til at udvide den afsatte pulje til efterværn mod udgiftsvækst på på det specialiserede område,
2. at det besluttes, hvorvidt der skal opkræves yderligere forældrebetaling i 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 173:

Sagen blev drøftet ved en første behandling og herefter udsat.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 195:

Direktionen indstiller til Magistraten,

1. at de ekstra midler afsættes til at udvide den afsatte pulje til efterværn mod udgiftsvækst på på det specialiserede område,
2. at det besluttes, hvorvidt der skal opkræves yderligere forældrebetaling i 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 195:

Et flertal i magistraten ( Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at den ekstra statslige finansiering på 1,966 mio. kr. i 2021 fordeles til:

1. Undervisningsudvalget med 0,306 mio. kr. til Skolen ved Bülowsvej til oprettelse af 4 klasser på den kommende årgang i skoleåret 2021/22,
2. Børneudvalget med den restende del af de ekstra midler 1,660 mio. kr. til at øge puljen til ekstra ressourcer.

Et mindretal i magistraten ( Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at stemme imod, da alle midler ønskedes anvendt på normeringer.

Beslutning fra Kommunalbestyrelsen_2018-21, 17. maj 2021, pkt. 177:

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra magistraten med 15 stemmer (C, V, Å) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Resume

Sagen handler om et beslutningsforslag stillet af SF, hvor det foreslås, at sexisme indskrives i et selvstændigt afsnit i personalepolitikken og årligt inddrages som fokuspunkt i MED-systemet.

Hovedudvalget vedtog i november en ny retningslinje for krænkende handlinger i Frederiksberg Kommune med fokus på bl.a. seksuel chikane. Retningslinjen blev grundigt forberedt og drøftet i MED-systemet som del af arbejdet med arbejdsmiljøhandlingsplanen i 2020, og den er nu under implementering. Der vil blive fulgt op på retningslinjen som del af det tilbageværende arbejde i arbejdsmiljøorganisationen i MED-systemet.

På den baggrund vurderes, at intentionerne bag beslutningsforslaget allerede er imødekommet – om end i en lidt anden form. Forslaget indstilles derfor ikke tiltrådt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet der i personalepolitikken skrives en reference til retningslinjerne om krænkende adfærd.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. september 2020 fremsatte rådmand Balder Mørk Andersen følgende beslutningsforslag.

"SF foreslår, at sexisme indskrives i et selvstændigt afsnit i personalepolitikken og årligt inddrages som fokuspunkt i MED-systemet.

Begrundelse:

I denne tid er der med rette fokus på udfordringer med sexisme på arbejdspladser. Frederiksberg Kommune bør være en arbejdsplads, hvor der er nultolerance over for sådan opførsel, og hvor man trygt kan stole på, at der gennem personalepolitikken er en sådan grundfæstet tilgang, der løber som en rød tråd gennem hele kommunens virke. En sådan klarhed vil kunne have en forebyggende virkning og understøtte, at det bliver nemmere at sige klart fra, såfremt man skulle opleve noget negativt.

SF forudsætter, at de givne tilføjelser til personalepolitikken og faconen for opfølgning på samme vil skulle formuleres med inddragelse af MED-repræsentanterne."

Beslutningsforslaget blev oversendt til Magistraten.

På mødet i Magistraten den 9. november 2020 redegjorde forvaltningen for den aktuelle indsats mod sexisme, herunder også et – på daværende tidspunkt – igangværende arbejde i regi af MED-organisationen om udarbejdelse af nye retningslinjer for forebyggelse af krænkende handlinger.

Magistraten tog orienteringen til efterretning, idet det konstateres, at der pågår en proces i MED-systemet om nye retningslinjer.

Som opfølgning herpå kan forvaltningen oplyse, at der både generelt og konkret er fokus forebyggelse og håndtering af sexisme.

Retningslinje for krænkende handlinger

Hovedudvalget arbejdede i 2020, som en del af arbejdsmiljøhandlingsplanen, med udarbejdelse af ny retningslinje for krænkende handlinger (chikane, seksuel chikane, mobning m.v.) og blev på mødet den 11. november 2020 enig om ny retningslinje for krænkende handlinger på arbejdspladsen.

Retningslinjen vedlagt som bilag.

Som led i implementering og anvendelse af retningslinjen vil det fremadrettet være en integreret del af arbejdsmiljøorganisationens arbejde at sikre registrering af eventuelle sager i det såkaldte IPLK-system, som anvendes af arbejdsmiljøorganisationen til at håndtere arbejdsmiljøproblemstillinger.

Brev til alle medarbejdere

I februar 2021 modtog alle medarbejdere et brev fra Kommunaldirektøren, hvori der blev orienteret om en række tiltag, som skal bidrage til, at Frederiksberg Kommune er en god og tryg arbejdsplads for alle medarbejdere.

Alle medarbejdere blev orienteret om de nye retningslinjer for krænkende adfærd og for digital chikane.

Derudover blev der gjort opmærksom på den allerede etablerede whistleblowerordning og åbenhedspolitikken.

”Formålet med disse retningslinjer og politikker er at sikre nogle klare rammer for, hvordan vi bedst muligt kan agere som medarbejdere og ledere på vores fælles arbejdsplads. Og så er formålet ikke mindst at skabe klarhed om, hvordan man kan få hjælp og støtte, hvis man oplever problemer. Det er derfor vigtigt, at du og dine kollegaer i Frederiksberg Kommune kender disse rammer.”

Introduktion af nye medarbejdere

Orienteringen om bl.a. retningslinjer for krænkende adfærd vil fremadrettede blive en del af introduktionen af nye medarbejdere i Frederiksberg Kommune.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten den 3. maj, Kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 170:

Direktionen indstiller, at

• beslutningsforslaget om at sexisme får et selvstændigt afsnit i personalepolitikken og årligt inddrages som fokuspunkt i MED-systemet ikke tiltrædes, idet der ultimo november 2020 er udarbejdet ny retningslinje med fokus på krænkende adfærd, herunder sexisme, i hovedudvalget, og at hovedudvalget har præciseret, at det skal indgå som en integreret del af arbejdsmiljøorganisationens arbejde.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 170:

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet der i personalepolitikken skrives en reference til retningslinjerne om krænkende adfærd.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune beslutter, at der i samråd med medarbejdersiden skal udfærdiges en lokal model med mulighed for at interesserede medarbejdere inden for områder, hvor det giver mening, får mulighed for at holde fri en dag om ugen, mod til gengæld at arbejde 37 timer over de fire resterende hverdage, eller alternativt sprede 37 timer ud over 6 arbejdsdage.

Sagen indeholder en beskrivelse og vurdering af de muligheder Frederiksberg Kommune allerede har inden for de eksisterende rammer i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder fordeling af arbejdstiden på færre eller flere dage, afledte konsekvenser af kvalitets- og serviceniveau for borgerne, de erfaringer der er gjort under corona-perioden samt den drøftelse, der vil blive taget initiativ til i MED-organisationen.

På den baggrund vurderes, at de grundlæggende intentioner bag beslutningsforslaget kan imødekommes – om end i en lidt anden form.

På denne baggrund indstilles forslaget ikke tiltrådt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede med 13 stemmer (C, V) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å) mindretalsindstillingen fra magistraten.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen fra magistraten med 13 stemmer (C, V) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl og Jan E. Jørgensen) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes,

• idet det er afdækket, at Frederiksberg Kommune allerede i stort omfang udnytter de eksisterende muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse inden for rammerne af lokale aftaler, rammeaftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet og overenskomsterne, herunder mulighed for fordeling af arbejdstiden på færre eller flere dage,
• da der for nuværende ikke vurderes at være et fleksibilitetsbehov, som ikke kan løses inden for de eksisterende muligheder og rammer, givet de driftsmæssige hensyn,
• da survey gennemført blandt kommunens afdelingschefer viser, at en generel beslutning om en 4- og/eller 6-dages arbejdsuge vil kunne udfordre det kvalitets- og serviceniveau, der i dag tilbydes kommunens borgere - samt udfordre de fælles tidsmæssige rammer for det tværgående samarbejde i organisationen og på de enkelte arbejdspladser,
• da der på baggrund af de erfaringer, som er gjort under corona-perioden vil blive taget initiativ til en drøftelse i MED-organisationen om fleksibel arbejdstilrettelæggelse og driftsmæssige hensyn.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at MED-organisationen høres, inden der tages stilling til forslaget.

Sagsfremstilling

Rådmand Balder Mørk Andersen har på kommunalbestyrelsens møde den 7. december 2020 stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune beslutter, at der i samråd med medarbejdersiden skal udfærdiges en lokal model med mulighed for at interesserede medarbejdere inden for områder, hvor det giver mening, får mulighed for at holde fri en dag om ugen, mod til gengæld at arbejde 37 timer over de fire resterende hverdage, eller alternativt sprede 37 timer ud over 6 arbejdsdage.

Begrundelse:

I SF ønsker vi, at Frederiksberg Kommune er en arbejdsplads, der tilbyder medarbejderne fleksibilitet, der kan skabe balance mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. Kan det samtidig gå hånd i hånd med at øge tidsrummet for træffetid for borgerne de øvrige dage, ser vi det som en særdeles gunstig situation.

Odsherred Kommune har haft succes med en forsøgsordning, hvor 300 medarbejdere har haft mulighed for at holde fri hver fredag, mod til gengæld at fordele de 37 ugentlige arbejdstimer over de resterende fire hverdage.

Alternativt kan det overvejes at åbne op for den mulighed at lade medarbejdere fordele deres arbejdstid over 6 dage.

Det er centralt at en endelig model udarbejdes i tålmodig dialog med medarbejdersiden og fagforeningerne, og skulle det vise sig, at der ikke er opbakning til en model eller subsidiært et forsøg, skal det ikke gennemføres.

Det skal bemærkes, at medarbejderne har udøvet mere selvledelse under perioden med COVID-19, og har oplevet det som tilfredsstillende og mere effektivt. Disse erfaringer vil være naturlige at inddrage i arbejdsprocessen frem til behandlingen af forslaget.

Beslutningsforslaget blev oversendt til udvalgsbehandling.

Corona-perioden har bibragt en række erfaringer og læringspunkter – ikke mindst i forhold til rammer og metoder for arbejdets udførelse. De erfaringer, der er høstet i Frederiksberg Kommune og samfundet generelt vedrørende bl.a. hjemmearbejde og samarbejde/ledelse på distancen, vil ændre måden vi løser opgaverne på, individuelt og i fællesskab.

I Frederiksberg Kommune er der bl.a. gennemført en omfattende dialog i MED-organisationen hen over efteråret 2020, hvor formålet var at identificere læringspunkter fra corona-perioden. Opsamlingen blev forelagt magistraten den 30. november 2020. Dialogen blev fulgt op på den årlige arbejdsmiljødag i marts 2021, da corona-periodens længde viste behov for at identificere yderligere læringspunkter.

Bl.a. dette arbejde peger på en række positive erfaringer. Særligt når det gælder driftsprægede opgaver og løbende sagsbehandling, har det været muligt at løse opgaverne på tilfredsstillende vis ved brug af nye, mere fleksible og digitale arbejdsformer, samtidig med at mange medarbejdere har oplevet en bedre work life balance.

Der peges samtidig også på visse ulemper og opmærksomhedspunkter. Det er således oplevelsen, at udviklings- og innovationsopgaver alt andet lige egner sig mindre godt til samarbejde og ledelse på distancen end driftsopgaver. Det er også vurderingen af perioden med fravær af fysiske møder – både de planlagte og de ”tilfældige” møder ved kaffemaskinen mv. – har haft negative konsekvenser for den sociale og relationelle del af arbejdslivet og i visse tilfælde også medarbejdernes trivsel.

Et gennemgående og væsentligt element i MED-organisationens dialog er i øvrigt, at der er høstet en mangfoldighed af erfaringer, der afspejler mangfoldigheden i den kommunale opgaveløsning. Derfor er en del af opfølgningen også overladt til Område-Med og Lokal-med, i respekt for hvad der giver mening ift. arbejdspladsens eller områdets kerneopgave.

På baggrund af de erfaringer, som er gjort under corona-perioden, vil blive taget initiativ til en drøftelse i MED-organisationen om fleksibel arbejdstilrettelæggelse og driftsmæssige hensyn.

Drøftelsen sker som led i arbejdet med arbejdsmiljøhandlingsplanen, og det vil være naturligt at lade de grundlæggende intentioner i dette beslutningsforslag indgå heri.

Ses der på de mere formelle rammer for arbejdets udførelse eksisterer der i dag en lang række muligheder i forhold til at gøre balancen mellem arbejde og fritid så fleksibel som mulig inden for de eksisterende rammer af lokale aftaler, rammeaftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet og overenskomsterne, herunder:

Flextidsaftalen

• Placering af arbejde på færre dage end 5 dage pr. uge, med øget arbejdstid pr. dag, fx 4 dages arbejdsuge
• Placering af arbejde på flere dage end 5 dage - Øget arbejdstid i perioder mod mindre arbejdstid på andre tidspunkter af året, hvis det vurderes at være foreneligt med driften

Plus-tidsaftalen 42-timer

• hvor man i en kortere eller længere periode arbejder 42 timer pr. uge med øget løn og pensionsindbetaling. Ordningen kan eventuelt kombineres med, at man i andre perioder arbejder mindre end 37 timer pr. uge.

Mulighed for at gå op og ned i tid

• kan eventuelt kombineres med plustidsaftale. Hvis der er arbejdet 42 timer i en periode, kan der arbejdes deltid (færre end 37 timer pr. uge) i en periode, hvis det er foreneligt med driften.
• kan, tilsvarende flekstidsaftalen, kombineres med en fx øget arbejdstid på den tid af året med driftsbelastning og færre timer af året hvor der er mindre driftsbelastning.

Individuelle hensyn, som kan aftales individuelt mellem leder og medarbejder

• kan være aftale om hjemmearbejde på enkeltdage, i perioder eller efter behov hvis foreneligt med driften.
• mulighed for placering af arbejdstid i weekender/aftener eller andre ”skæve” tidspunkter, hvis driften og de private behov kan kombineres.

Senioraftaler

• fx færre arbejdstimer og fuld pensionsindbetaling fra det fyldte 52 år, mhp. fastholdelse
• fx indarbejdelse af seniorfridage som en nedskrivning af det ugentlige timetal mhp. fastholdelse

Mulighed for hjemmearbejde

• ad hoc hvis foreneligt med det driftsmæssige hensyn
• i en fast turnus, hvor der er taget højde for behovet for fysisk fremmøde i afdelingen/teams eller med øvrige samarbejdsrelationer

I forlængelse af det stillede beslutningsforslag er der foretaget et mindre survey blandt kommunens afdelingschefer for at undersøge og afdække brugen og kendskabet til de eksisterende muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Undersøgelsen afdækker også, om der er et fleksibilitetsbehov, som ikke synes at kunne dækkes for nuværende, samt det forventede brug af hjemmearbejde ”efter corona”.

Surveyet viser, at ledere og medarbejdere generelt i kommunen, udnytter de eksisterende muligheder i forhold til at gøre balancen mellem arbejde og fritid så fleksibel som mulig. Surveyet har ligeledes afdækket, at der er forskellige behov for fleksibilitet i kommunen, men behovene vurderes at kunne rummes inden for de eksisterende rammer af lokale aftaler, rammeaftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet og overenskomsterne.

Det er også opfattelsen, at kendskabet og udbredelsen af hjemmearbejdet udnyttes i høj grad, og at det vil blive anvendt i højere grad end ”før corona”. Det er dog væsentligt, at der er en ledelsesmæssig opmærksomhed på hvilke opgaver, der er egnet til dette, samtidig med, at skal være fokus på at pleje de sociale relationer, betydningen af at mødes fysisk fx til personalemøder og trivslen på arbejdspladsen, samt et helt overordnet fokus på redskaber til at udøve ledelse og blive ledet på afstand, hvilket dialogen i MED-organisationen, som tidligere nævnt, også peger på.

Det er væsentligt at bemærke, at grænsen mellem fleksibel arbejdstilrettelæggelse og de driftsmæssige hensyn allerede nu balanceres snævert med behørigt hensyn til de konkrete forhold, der gør sig gældende på det enkelte driftsområde.

Samlet er det den overordnede vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt synes at være et fleksibilitetsbehov, som ikke kan løses inden for de eksisterende rammer, såfremt de driftsmæssige hensyn tillader det, hvorimod en generel indførelse af ret til 4- eller 6-dages arbejdsuge vil give nogle driftsmæssige udfordringer.

Særligt i forhold til de borgerrettede funktioner vil en 6-dages arbejdsuge og dermed øget åbningstid, kræve yderligere ressourcer, hvis Frederiksberg Kommune skal tilbyde samme serviceniveau, hvor alle fagkompetencer er til rådighed for borgerne i den fulde åbningstid. Weekendbemanding vil, jævnfør overenskomsterne, som udgangspunkt kræve økonomisk kompensation til medarbejderne.

Også indførelse af en generel 4-dages arbejdsuge vurderes at skabe udfordringer. Alt andet lige vil det blive vanskeligere løbende at tilpasse medarbejderressourcerne til de faktiske opgaver, hvis medarbejderne som udgangspunkt kun står til rådighed 4 dage om ugen. Særligt for de borgerrettede funktioner vil det være vanskeligt at opretholde den nuværende åbningstid og serviceniveau uden tilførsel af ressourcer, idet en del af arbejdstiden – fordelt på 4 dage - vil skulle placeres uden for den normale åbningstid i en række funktioner.

Der peges endvidere på, at en indskrænkning af det fælles tidsrum, der er til blandt andet tværfaglig opgaveløsning på den enkelte arbejdsplads, alt andet lige vil kunne udfordre mødeafholdelse, trivsel, sparring, videndeling, vedligeholdelse af arbejdspladskulturen mv.

Frederiksberg Kommune har haft kontakt til Odsherred Kommune, som bl.a. oplyser at forsøgsordningen med færre arbejdsdage er begrundet i et behov for at fastholde og rekruttere medarbejdere, der som udgangspunkt har lang transporttid og begrænsede transportmuligheder til Odsherred Kommune. Frederiksberg Kommune har ikke de samme udfordringer, idet rekrutteringsgrundlaget er langt større og transportmulighederne til kommunen er langt mere mangfoldige, end det gør sig gældende i Odsherred Kommune. Frederiksberg Kommune har et stort rekrutteringsgrundlag og oplever ikke problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere begrundet i manglende fleksibilitet.

Endelig skal det nævnes at det gennemførte survey viser, at der kan være områder, hvor der med fordel kan udbredes et større kendskab til de forskellige muligheder, der allerede findes indenfor de eksisterende lokale aftaler, overenskomster og rammeaftaler, med henblik på yderligere dialog mellem leder og medarbejder om fleksibilitet i balancen mellem arbejds- og privatliv. Dette vil blive iværksat af HR og vil iøvrigt indgå i de drøftelser Hovedudvalget tager.

Økonomi

Intet som følge af denne sag

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten 10. maj 2021Kommunalbestyrelsen 17. maj 2021

Historik

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 196:

Direktionen indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes,

• idet det er afdækket, at Frederiksberg Kommune allerede i stort omfang udnytter de eksisterende muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse inden for rammerne af lokale aftaler, rammeaftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet og overenskomsterne, herunder mulighed for fordeling af arbejdstiden på færre eller flere dage,
• da der for nuværende ikke vurderes at være et fleksibilitetsbehov, som ikke kan løses inden for de eksisterende muligheder og rammer, givet de driftsmæssige hensyn,
• da survey gennemført blandt kommunens afdelingschefer viser, at en generel beslutning om en 4- og/eller 6-dages arbejdsuge vil kunne udfordre det kvalitets- og serviceniveau, der i dag tilbydes kommunens borgere - samt udfordre de fælles tidsmæssige rammer for det tværgående samarbejde i organisationen og på de enkelte arbejdspladser,
• da der på baggrund af de erfaringer, som er gjort under corona-perioden vil blive taget initiativ til en drøftelse i MED-organisationen om fleksibel arbejdstilrettelæggelse og driftsmæssige hensyn.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 196:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl og Jan E. Jørgensen) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes,

• idet det er afdækket, at Frederiksberg Kommune allerede i stort omfang udnytter de eksisterende muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse inden for rammerne af lokale aftaler, rammeaftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet og overenskomsterne, herunder mulighed for fordeling af arbejdstiden på færre eller flere dage,
• da der for nuværende ikke vurderes at være et fleksibilitetsbehov, som ikke kan løses inden for de eksisterende muligheder og rammer, givet de driftsmæssige hensyn,
• da survey gennemført blandt kommunens afdelingschefer viser, at en generel beslutning om en 4- og/eller 6-dages arbejdsuge vil kunne udfordre det kvalitets- og serviceniveau, der i dag tilbydes kommunens borgere - samt udfordre de fælles tidsmæssige rammer for det tværgående samarbejde i organisationen og på de enkelte arbejdspladser,
• da der på baggrund af de erfaringer, som er gjort under corona-perioden vil blive taget initiativ til en drøftelse i MED-organisationen om fleksibel arbejdstilrettelæggelse og driftsmæssige hensyn.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at MED-organisationen høres, inden der tages stilling til forslaget.

Resume

Som led i implementeringen af de nye nationale krav om affaldshåndtering pr. 1. juli 2021 og i tråd med kommunens målsætning om, at 100 procent af de kommunale køretøjer i 2030 benytter grønne drivmidler, står Frederiksberg Renovation over for indkøb af yderligere eldrevne komprimatorbiler. På den baggrund forelægges Magistraten forslag om indkøb af to 27 tons elkomprimatorbiler og én 7,5 tons komprimatorbil. Samtidig foreslår By-, Kultur- og Miljøområdet, at der sikres økonomiske rammer for og træffes beslutning om indkøb af almindelige eldrevne lastbiler til indsamling af andet affald (f.eks. containerkørsel, farligt affald, elektronikaffald og kranbil til store containere) samt to mikrokomprimatorbiler, når de nuværende dieseldrevne er udlevet og står over for udskiftning.   

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1. at der indkøbes to eldrevne 27 tons komprimatorbiler med tokammer komprimatorskabe og én mini eldreven komprimatorbil med tokammer komprimatorkasse,
2. at der indkøbes tre eldrevne lastbiler, to eldrevne mikrokomprimatorbiler og én eldreven kranbil, når disse er på markedet,
3. at den samlede investering på 32 mio. kr. finansieres ved finansiel leasing via KommuneLeasing, og at der indgås en aftale med KommuneLeasing om at forhøje den nuværende rammeaftale på 65 mio. kr. (vedtaget i Kommunalbestyrelsen på møde den 3. december 2018, pkt. 287) til indkøb af elkomprimatorbiler i perioden 2020-24, så den samlede rammeaftale udgør kr. 97 mio.,
4. at den øgede udgift til leasingaftale finansieres via Frederiksberg Renovations eksisterende driftsbudget og tidligere vedtagene gebyrstigninger - og
5. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af eldrevne biler til Frederiksberg Renovation samt forhøjelse af den eksisterende rammeaftale.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har i sin elbilstrategi en målsætning om, at 100 procent af de kommunale køretøjer benytter grønne drivmidler i 2030, hvoraf mindst 90 procent benytter el. Omstillingen til el/grønne drivmidler indgår ligeledes i initiativerne under kommunens DK2020-klimaplan, der sigter mod CO2-neutralitet i 2030.

Omstilling af skraldebiler til el

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde 3. december 2018 indkøb af i alt 15 elektriske komprimatorbiler til indsamling af affald på det gebyrfinansierede område (Frederiksberg Renovation). Ni af bilerne skulle indkøbes i 2019 og yderligere seks indkøbes i perioden 2020-24.

Alle 15 biler er bestilt til levering inden udgang af 2021 grundet ny miljøzonelovgivning. Imidlertid er leveringen forsinket primært som følge af Covid-19-nedlukningen. For nuværende er der således leveret 4 stk., idet det dog fortsat er forventningen, at alle 15 biler vil blive leveret i indeværende år.

I forlængelse af de nye nationale krav til affaldshåndtering, jf. Kommunalbestyrelsens behandling af høringsudkast til Ressource- og affaldsplanen på møde den 7. december 2020, er det nødvendigt at indkøbe to komprimatorbiler med tokammer komprimatorkasse til indsamling af rest- og madaffald samt én minikomprimatorbil til indsamling af dagrenovation og madaffald (primært til brug i Fuglebakkekvarteret.)

Omstilling af øvrige køretøjer til el

Ud over de nævnte komprimatorbiler har Frederiksberg Renovation tre ladbiler, to mikrokomprimatorbiler og én kranbil, som alle er dieseldrevne. Det er for nuværende ikke muligt at anskaffe disse typer som eldrevne, men det vil ske inden for en kort årrække. Frederiksberg Renovation følger løbende udviklingen for at holde sig i front og kunne konvertere til el, når det er muligt. Frederiksberg Renovation forventer at være 100 procent eldreven inden udgangen af 2024.

Selve købet af elbilerne vil blive tilrettelagt via en udbudsproces, der sikrer den bedst mulige konkurrence mellem de relevante leverandører på markedet. Udbudsprocessen vil tage højde for, at markedet p.t. udvikler sig i retning af flere leverandører og dermed større konkurrence.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at den foreslåede investering er i tråd med de besluttede strategier for omstilling af kommunens bilflåde samt udmøntning af de nye nationale krav på affaldsområdet. Den nuværende indsamling af affald med elkomprimatorbiler har vist, at det er muligt at konvertere alle renovationsbilerne til elbiler og derved sikre en væsentlig miljømæssig forbedring og således bidrage til kommunens målsætning om CO2-neutralitet i 2030.

Økonomi

Indkøbene vil ske via finansiel leasing med en løbetid på 10 år for hver af bilerne. Da der er tale om leasing af driftsmidler påvirker det ikke kommunens låneramme/deponeringspligt.

Leasingforpligtelsen indregnes i balancen som langfristet gæld, og aktiverne registreres tilsvarende under materielle anlægsaktiver i takt med påbegyndelse af leasingaftalerne. Brug af hele den foreslåede ramme vil svare til en øget leasingudgift på ca. kr. 3,2 mio./år., som finansieres af affaldsgebyrerne.

En fuld konvertering til elbiler svarer til en gennemsnitlig gebyrstigning på kr. 60/år pr. hustand. De øgede gebyrer er en del af de skitserede gebyrstigninger, som fremgik af sagen om Ressource- og affaldsplanen, som blev behandlet i Kommunalbestyrelsen den 7. december 2020, og som skal endeligt behandles efter høring.

I henhold til aftalen overtages bilerne af kommunen efter 10 år til 100 t. kr. pr. stk. svarende til den forventede værdi på det pågældende tidspunkt.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 200:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der indkøbes to eldrevne 27 tons komprimatorbiler med tokammer komprimatorskabe og én mini eldreven komprimatorbil med tokammer komprimatorkasse,
2. at der indkøbes tre eldrevne lastbiler, to eldrevne mikrokomprimatorbiler og én eldreven kranbil, når disse er på markedet,
3. at den samlede investering på 32 mio. kr. finansieres ved finansiel leasing via KommuneLeasing, og at der indgås en aftale med KommuneLeasing om at forhøje den nuværende rammeaftale på 65 mio. kr. (vedtaget i Kommunalbestyrelsen på møde den 3. december 2018, pkt. 287) til indkøb af elkomprimatorbiler i perioden 2020-24, så den samlede rammeaftale udgør kr. 97 mio.,
4. at den øgede udgift til leasingaftale finansieres via Frederiksberg Renovations eksisterende driftsbudget og tidligere vedtagene gebyrstigninger - og
5. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af eldrevne biler til Frederiksberg Renovation samt forhøjelse af den eksisterende rammeaftale.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 200:

Magistraten indstiller,

1. at der indkøbes to eldrevne 27 tons komprimatorbiler med tokammer komprimatorskabe og én mini eldreven komprimatorbil med tokammer komprimatorkasse,
2. at der indkøbes tre eldrevne lastbiler, to eldrevne mikrokomprimatorbiler og én eldreven kranbil, når disse er på markedet,
3. at den samlede investering på 32 mio. kr. finansieres ved finansiel leasing via KommuneLeasing, og at der indgås en aftale med KommuneLeasing om at forhøje den nuværende rammeaftale på 65 mio. kr. (vedtaget i Kommunalbestyrelsen på møde den 3. december 2018, pkt. 287) til indkøb af elkomprimatorbiler i perioden 2020-24, så den samlede rammeaftale udgør kr. 97 mio.,
4. at den øgede udgift til leasingaftale finansieres via Frederiksberg Renovations eksisterende driftsbudget og tidligere vedtagene gebyrstigninger - og
5. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for leasingaftale vedrørende indkøb af eldrevne biler til Frederiksberg Renovation samt forhøjelse af den eksisterende rammeaftale.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har på kommunalbestyrelsens møde den 22. februar 2021, fremsat et beslutningsforslag om at søge en eller flere af Socialstyrelsens ansøgningspuljer 2021. Kommunalbestyrelsen sendte sagen til behandling i socialudvalget, hvor sagen fremlægges til beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen fra magistraten og socialudvalget.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte ved mødet den 22. februar 2021 (punkt 43), forslag fra Rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning af socialstyrelsens puljer til behandling i socialudvalget:

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter at søge en eller flere af Socialstyrelsens ansøgningspuljer 2021.

Begrundelse:

Socialstyrelsen lægger igen løbende i år puljer op, som kommunerne kan ansøge om. De kan ses i Årskalenderen, og de udmeldes fra 1.-3. kvartal. Beløbene er begrænsede, hvorfor SF foreslår en klar fokusering fra kommunens side.

SF vurderer, at det kunne være relevant at overveje at søge en eller to af nedenstående puljer:

• Et godt ældreliv for socialt udsatte gennem ”Samarbejdsmodellen” § 15.75.06.24
• Styrket overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse for unge med handicap § 15.26.21.22.
• Mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser § 15.26.21.22.
• Styrket match af barn og anbringelsessted § 15.26.21.22.
• Udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelser § 15.75.06.24”

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen afsøger løbende aktuelle og relevante puljer med henblik på at indstille til ansøgning i relevante udvalg. Forvaltningen orienterer sig proaktivt i forhold til kommende og udmeldte puljer fra styrelser og ministerier samt i finanslovstekster, økonomiaftaler, relevant lovtekst og politiske forlig.

Forvaltningen har en struktureret proces og overblik over de igangværende puljeprocesser. Det danner baggrund for afklaring af, hvornår puljerne er åbne for ansøgninger, og for at processen omkring ansøgningen bliver afklaret hurtigst muligt efter udmelding, at der sikres politisk mandat samt at der sikres forankring i forvaltningens afdelinger og relevante udførende driftsenheder.

Processen for puljeansøgninger er således forankret i en procedure i forvaltningen, hvor de løbende afdækninger af puljer leder til politisk fremlæggelse og beslutning samt efterfølgende implementering. I praksis kan proceduren udfordres af korte ansøgningsfrister, hvilket kan gøre det nødvendigt med efterfølgende eller foreløbig politisk orientering f.eks. i form af et meddelelsespunkt. Indsendes en ansøgning pga. kort tidsfrist inden politisk stillingtagen, bliver der eksplicit taget forbehold herfor ved ansøgningen.

Der skal gøres opmærksom på, at der udmeldes et ikke ubetydeligt antal af puljer over et år. Forvaltningen vurdere disse ud fra bl.a. kommunens politikker og planer, hvordan de passer ind i kommunens øvrige tiltag, volumen, mulighed for efterfølgende implementering m.v. Pga. det betydelige antal puljer er det ikke praktisk muligt, at fremlægge alle puljer til politisk afklaring inden , uanset relevansen af en evt. ansøgning. Derfor er der i processen et solidt fokus på, at vurdere ud fra politiske planer og kriterier.

I Socialstyrelsens årshjul, findes en række puljer som kan blive relevante at søge, når nærmere beskrivelse foreligger.

Dette vedrører bl.a. de foreslåede puljer:

• Et godt ældreliv for socialt udsatte gennem ”Samarbejdsmodellen”, udmeldes i 2. kvartal 2021
• Styrket overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse for unge med handicap, udmeldes i 2. kvartal 2021
• Mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, udmeldes i 3. kvartal 2021
• Styrket match af barn og anbringelsessted, udmeldes i 3. kvartal 2021
• Udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelser udmeldes i 3. kvartal 2021

Men også følgende puljer fra Socialstyrelsen som forventes udmeldt i 2021 kunne være relevante:

• Etablering af nye frivilligecentre §15.71.03.20, udmeldes i 2. kvartal 2021
• Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud for mennesker med udviklingshæmning §15.75.06.24, udmeldes i 3. kvartal 2021
• Fripas til socialt udsatte børn og unge §15.26.25.10, udmeldes 3. kvartal 2021

I forhold til de fem foreslåede puljer fra Socialstyrelsen forventes der først en officiel udmelding fra styrelsen i 2. og 3. kvartal. Puljerne vil herefter blive fremlagt til politisk beslutning hvis relevant jf. tidligere nævnte kriterier.

På den baggrund anbefaler forvaltningen, at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Socialudvalget den 3. maj 2021, Magistraten den 10. maj og Kommunalbestyrelsen den 17. maj.

Historik

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 33:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller,

at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Beslutning fra Socialudvalget_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 33:

Socialudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 203:

Socialudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 203:

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet de nævnte puljer indgår i den normale proces omkring ansøgning af eksterne puljer.

Resume

Kommunalbestyrelsen har oversendt et beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om, at der udarbejdes en kommunal vaccinationsplan, som sikrer, at borgere, der ikke har adgang til digital post fra det offentlige, eller som må formodes at have vanskeligt ved at overskue posten, alligevel får tilbud om corona-vaccinationer. Sagen genforelægges nu til beslutning efter, at sundheds- og forebyggelsesudvalget valgte at udsætte sagen efter drøftelse på mødet den 22. marts 2021 (pkt. 14), idet udvalget ønskede dialogen med borgere med sproglige barrierer (af anden etnisk oprindelse) uddybet yderligere.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen, samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Sagsfremstilling

Sundheds- og forebyggelsesudvalget drøftede den 22. marts 2021 (pkt. 14) beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om, at der udarbejdes en kommunal vaccinationsplan, som sikrer, at borgere, der ikke har adgang til digital post fra det offentlige, eller som må formodes at have vanskeligt ved at overskue posten, alligevel får tilbud om corona-vaccinationer. Sundheds- og forebyggelsesudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet udvalget ønskede dialogen med borgere med sproglige barrierer (af anden etnisk oprindelse) uddybet yderligere.

Sagen genforelægges nu til udvalgets behandling efter, at sagen under afsnit d) ’Sproglige barrierer (borgere med anden etnisk oprindelse)’ er uddybet yderligere.

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 25. januar 2021 (pkt. 6) følgende beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg:

"Socialdemokratiet foreslår, at der hurtigt udarbejdes en kommunal vaccinationsplan, som sikrer, at borgere, der ikke har adgang til digital post fra det offentlige, eller som må formodes at have vanskeligt ved at overskue posten, for eksempel på grund af psykisk sygdom, alligevel får tilbud om coronavaccinationer. Dette kan eksempelvis ske via hjemmehjælpen, i dialog med de praktiserende læger og boligsociale medarbejdere mv.

Begrundelse:

Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om corona-vaccinationer, så hurtigt som muligt, og i takt med at vaccinationerne rulles ud i samfundet. På basis af de første erfaringer med ældre i eget hjem, som er undtaget fra digital post, ses der at være et behov for en mere håndholdt kommunal indsats for at sikre, at udsatte grupper vaccineres som nogle af de første i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan. Derfor foreslås det, at der straks iværksættes en sådan plan."

Forvaltningens bemærkninger

I beslutningsforslaget fremsættes et ønske om, at der hurtigst muligt udarbejdes en kommunal vaccinationsplan, som sikrer, at borgere, der ikke har adgang til digital post fra det offentlige, eller som må formodes at have vanskeligt ved at overskue posten, for eksempel på grund af psykisk sygdom, alligevel får tilbud om corona-vaccinationer.

I indeværende vurdering af beslutningsforslaget fortolkes forslaget som det, at der er et ønske om, at der iværksættes målrettede indsatser, der understøtter en udvidet dialog med borgerene om de tilbud der er for at få hjælp til at tilgå digital post samt mulighederne for støtte i forhold til at blive corona-vaccineret.

Frederiksberg Kommune, og kommunerne generelt, har ikke en aktiv rolle i selve planlægningen af rækkefølgen for, hvornår hvilke borgergrupper tilbydes en corona-vaccine. Denne planlægning sker i regi af de nationale myndigheder, hvor regionerne har ansvaret for udmøntningen heraf. Overordnet set ligger der en stor opgave hos kommunerne i at orientere sig i og hjælpe med at viderebringe den information, der løbende meldes ud vedrørende udrulningen af corona-vaccinerne og corona-retningslinjerne generelt. Det er en kompleks opgave, da den løbende kommunikation kommer som nationale meldinger ud til landes fem regioner, der efterfølgende skal omsættes, så de målrettes de enkelte kommuners særlige lokale behov og udfordringer.

I Frederiksberg Kommune er der generelt etableret understøttende indsatser, både i regi af for eksempel hjemmeplejen, støtte- og kontaktpersonordningen, den boligsociale indsats, borgerservice og bibliotekerne målrettet borgere, der har behov for ekstra støtte og hjælp til at tilgå digital post. Der er her tale om veletablerede indsatser, der har kørt gennem en årrække i takt med ibrugtagningen af digital post som primær kommunikationskilde fra det offentlige, jf. Lov om Offentlig Digital Post, der trådte i kraft pr. 1. november 2014. En lov, der blandt andet indebærer, at alle borgere over 15 år skal have en digital postkasse til brug for at modtage breve fra det offentlige.

I indeværende besvarelse af beslutningsforslaget er der sat særligt fokus på de målgrupper, der netop anses for ikke at have adgang til digital post, eller som formodes at have vanskeligt ved at overskue posten:

a) Ældre borgere i eget hjem, der ikke tidligere eller kun i et meget lille omfang har anvendt it, og derfor ikke er trygge ved den stigende digitalisering – og som derved har behov for støtte i forhold til at kunne tilgå digital post.

b) Borgere med funktionsnedsættelse (fysisk og psykisk), som af varierende årsager vil have svært ved at begå sig i den digitale verden. Borgere der ikke nødvendigvis er it-begyndere, men som i et stort omfang vil skulle have støtte og vejledning for at kunne anvende og forstå eksisterende og nye digitale løsninger – herunder digital post.

c) Socialt udsatte (sociale og psykiske udfordringer, hjemløse), som ligeledes af varierende årsager vil have svært ved at begå sig i den digitale verden og som vil have behov for støtte og vejledning for at kunne tilgå og forstå den digitale post.

d) Sproglige barrierer (borgere med anden etnisk oprindelse), hvilket gør det svært for borgeren at begå sig digitalt på grund af manglende sproglige forudsætninger – herunder at tilgå og forstå den post, der modtages via digital post.

Som supplement til hjælpen med at tilgå og forstå den digitale post er der igangsat en særlig kommunikationsindsats vedr. corona-relaterede emner, således at der løbende bliver kommunikeret til borgerne via diverse kommunikationskanaler, lige fra den generelle kommunikation på kommunens hjemmeside til den individuelle kommunikation mellem fx en borger og dennes socialpædagogiske støtteperson. Der er her tale om kommunikation med fokus på at få stoppet smittespredningen ved at efterleve de retningslinjer, der løbende bliver meldt ud fra national hold. Herunder også kommunikation om mulighedere for at få foretaget en corona-test mv.

Med overgangen til den ’nye fase’ i arbejdet med at komme corona-smitten til livs via corona-vaccinerne, er der behov for yderligere tiltag, således at der arbejdes systematisk og målrettet med at sikre, at så mange borgere som muligt bliver bevidste om muligheden for at få en corona-vaccine og støttes i/bliver mindet om at tilgå digital post. Fortsat med respekt for, at det er borgerens eget frie valg, hvorvidt borgeren ønsker at tage imod tilbuddet om at blive vaccineret.

Forvaltningen har i den forbindelse været i dialog med de ansvarlige afdelinger for de enkelte indsatser målrettet de ovennævnte målgrupper med henblik på at få et overblik over, hvilke greb der iværksættes.

Nedenfor er identificeret en række tiltag, der igangsættes, idet de hver i sær understøtter en styrket dialog med borgerne vedrørende mulighederne for at blive corona-vaccineret.

Opmærksomheden henledes på, at der grundet corona-situationen er tale om en agil planlægning, der løbende vil blive justeret eller suppleret med yderligere indsatser, således at de tilpasses de konkrete behov, der måtte opstå i relation til de enkelte målgrupper og udviklingen i corona-situationen generelt.

Ad a) Ældre borgere i eget hjem

Borgere i eget hjem: Frederiksberg Kommune har siden udrulningen af digital post været opmærksomme på, at der er ældre borgere, som har svært ved eller ikke ved egen hjælp kan tilgå digital post. Dette understøtter Frederiksberg Kommune blandt andet med tilbuddet ”Kom trygt i gang” samt ved den løbende dialog med de borgere, som Frederiksberg Kommunes hjemmepleje er i kontakt med. ”Kom trygt i gang” er en indsats, hvor uddannede ressourcepersoner fra hjemmeplejen støtter og hjælpe borgere i eget hjem med anvendelsen af ny teknologi samt digitale tilbud og løsninger – herunder digital post.

For de borgere, der er over 65 år og modtager både praktisk hjælp og personlig pleje, er der allerede igangsat en systematisk indsats, hvor borgeren bliver kontaktet af borgerens hjemmehjælpsleverandør med spørgsmål om, hvorvidt borgeren ønsker vaccinen, og om der er behov for transport til og fra vaccinationscenteret. Hvis borgeren ønsker hjælp til transporten, koordineres dette via Visitation og Hjælpemidler, som kontakter borgeren og bestiller kørslen. I disse tilfælde skal borgeren ikke selv bestille tid til vaccinationen.

Der vil i vaccinations-udrulningsperioden blive sat styrket fokus på, at medarbejderne i hjemmeplejen løbende taler med borgerne om, at få tjekket digital post for at se, om der er kommet invitation til vaccination – herunder hjælp hertil ved behov.

Ad b) Borgere med funktionsnedsættelse (fysisk og psykisk)

BPA-ordningen: I BPA-ordningen hjælper hjemmevejlederne med at få struktur på hverdagen og skabe overblik over borgerens situation. De kan for eksempel hjælpe med at læse post, holde kontakten til offentlige myndigheder, pårørende og venner, planlægge hverdag og ferie etc. Der er således allerede etableret støtte og vejledning i forhold til at få læst og reageret på den post der modtages digitalt fra det offentlige.

På nuværende tidspunkt kan der ikke tilbydes vaccination i eget hjem, hvilket betyder, at vaccination sker i vaccinationscentre eller andre vaccinationssteder som sygehus eller på midlertidige decentrale vaccinationssteder. Når borgeren bliver tilbudt vaccine, er det således borgerens hjælpehold, som borgeren selv har ansat (finansieret af det offentlige), der hjælper pågældende med at blive vaccineret.

Ad c) Socialt udsatte (sociale og psykiske udfordringer)

Borgere på herberg og botilbud: Pædagogerne på både herberg og botilbud læser allerede i dag digital post sammen med borgerne ved behov. På denne måde sikres det, at de personer, der er i et botilbud eller på et af kommunens herberg, og som ønsker at blive vaccineret, bliver dette, når der er mulighed herfor. Der er således på dette område allerede etableret den fornødne støtte via de eksisterende indsatser, der naturligt kommer til at omfatte kommunikationen vedr. mulighederne for corona-vaccinationerne.

Der vil dog i den kommende vaccinationsperiode løbende blive kommunikeret ud til personalet på både kommunens herberg og bostederne om at have særligt fokus på at støtte op om, at borgerne bliver vaccineret således, at der også her spørges systematisk ind til dette hos de borgere, der er her.

Der arbejdes fortsat på, om selve vaccinationen kommer til at foregå på samme måde som på kommunens plejecentre, således at borgerne får mulighed for at blive vaccineret på herberget eller botilbuddet.

Frederiksberg Kommunes Støtte- og kontaktpersonsordning: Er målrettet borgere over 18 år, der bor i egen bolig, er hjemløse, og som er belastet af sindslidelser, misbrugsproblemer og/eller andre svære psykosociale problemstillinger. Ordningen yder også støtte til borgere med personlighedsforstyrrelser, ADHD og Aspergers syndrom. Der er her tale om socialpædagogisk støtte af varierende karakter – herunder hjælp til at læse post.

Den enkelte støttekontaktperson udstyres med et særligt brev, der skal støtte op om, at der i perioden med mulighed for corona-vaccinen spørges systematisk ind til, om borgeren, de er i kontakt med, er bevidste om mulighederne for at blive corona-vaccineret. Herunder at borgeren får den rette støtte i at tilgå posten samt støtte og vejledning i forhold til at dukke op på vaccinationsstedet.

Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC): Også i relation til borgere, der er i misbrugsbehandling hos FKRC er der i dag særligt fokus på, hvilke borgere, der skal vaccineres hurtigt, da der kan være særlige helbredsmæssige omstændigheder, der her gør sig gældende. Dette sker i et tæt samarbejde med de tre faste læger, der er tilknyttet FKRC.

Der arbejdes således her målrettet med de borgere, der er i en særlig risikogruppe og som vurderes at skulle have en corona-vaccine hurtigt. Her kommunikeres der generelt, for borgerne, der er en del af misbrugsbehandlingen på FKRC, systematisk om vigtigheden af, at blive vaccineret – herunder at få tjekket sin digitale post.

Aktivitets- og samværstilbud (Flinten, Cafe Paraplyen, Bakspejlet mv.): Er et andet område, hvor der kan kommunikere systematisk ud til brugerne om mulighederne for at blive corona-vaccineret og om at huske at få læst sin digitale post. Der kommunikeres bredt ud til medarbejderne på værestederne med en opfordring om at kommunikere med værestedernes brugere herom.

Boligsocial indsats: For at imødekomme en mere systematisk kommunikation og dialog vedr. vigtigheden af corona-vaccinen og om at læse sin digitale post, foreslås det at medarbejderne i den boligsociale indsats, ud over den løbende dialog med borgerne i området, går i dialog med lokalafdelingerne om at få lagt et brev ud på lokalafdelingernes facebook-sider (som er velbesøgte) samt fysiske opslag i opgange om at huske at tjekke digital post og se om der er kommet invitation til corona-vaccination.

Ad d) Sproglige barrierer (borgere med anden etnisk oprindelse)

Som led i håndteringen af de corona-relaterede problemstillinger deltager Frederiksberg Kommune i Task Force Storkøbenhavn med 16 andre kommuner i et tværkommunalt netværk, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har formandsrollen og andre relevante myndigheder er tilknyttet ad hoc. I netværket, der mødes en gang om ugen, deler kommunerne løbende erfaringer vedrørende, hvorledes man som kommune kan håndtere de corona-retningslinjer, der bliver udstukket fra sundhedsmyndighedernes side, planlægning og håndtering af vaccinationsudrulningen, løbende gennemgang af data og smittetal samt håndteringen af dette mv.

I netværket drøftes ligeledes, blandt andet, med inspiration fra kommunerne på Københavns vestegn, hvorledes man bedst muligt når ud med corona-relevant information til borgere med anden etnisk oprindelse – uden samtidig at sætte målet om en motiverende frem for en formanende kommunikation vedr. vaccinationsindsatsen over styr. I forhold til borgere med anden etnisk oprindelse viser erfaringerne således, at en god måde at kommunikere på er via en mere målrettet og direkte dialog (blandt andet via lokale aktører og netværk, der er i kontakt med målgruppen) frem for, at der udelukkende kommunikeres via digital post.

Dette praktiseres allerede i Frederiksberg Kommune, der blandt andet via den boligsociale indsats har særlig fokus på den nære dialog via lokale netværk, så som Bydelsmødre og –fædre (Baba), således at kommunen i samarbejde med de lokale aktører sikre bedst mulig dialog og kommunikation vedr. blandt andet de corona-relaterede emner og opmærksomhedspunkter, der fylder meget for tiden. Bydelsmødre og -fædre (Baba) i områderne omkring Danmarksgården, Stjernen og Søndermarken: Bydelsmødre er primært kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som gør en frivillig indsats i lokalområdet for at støtte kvinder, som ofte er isolerede og som det etablerede system kan have vanskeligt ved at nå. Baba bringer etniske minoritetsfædres ressourcer i spil, så de bliver aktive rollemodeller.

Via den boligsociale indsats samarbejdes der løbende med Bydelsmødre og Baba i Frederiksberg Kommune. Der afholdes blandt andet månedsmøder, mellem medarbejderne i den boligsociale indsats og Bydelsmødre og Baba, hvor de corona-relaterede emner og opmærksomhedspunkter drøftes – herunder dialog om, hvorledes vigtige budskaber bringes videre ud i netværkene.

Udgangspunktet for den kommunikation, der er på dagsordenen, baserer sig blandt andet på de løbende udmeldinger og det kommunikationsmateriale, der meldes ud fra Sundhedsstyrelsens side. Heriblandt kommunikationsmateriale, der i højere grad er af visuel frem for skriftlig karakter, som med fordel kan anvendes til at få spredt de corona-relaterede budskaber så bredt ud som muligt. Via den boligsociale indsats printes og opsættes materialet i lokalmiljøerne.

Ud over den løbende dialog, der pågår via den boligsociale indsats i samarbejde med de lokale netværk, har der været igangsat et initiativ, hvor der er blevet delt muleposer ud omkring udvalgte ejendomme, f.eks. på Stjernen. Muleposerne indeholdt desinfektionsservietter til hænder, 2-3 stk. mundbind, nogle karameller ligesom poserne indeholdt telefonnumre på corona-hotlines, der tilbyder vejledning på forskellige sprog samt den generelle corona-vejledning. Herudover en lille hilsen fra den boligsociale medarbejder med kontaktinfo og opmuntring.

På Stjernen har en pigegruppe tillige med støtte fra den boligsociale medarbejder skrevet og omdelt et lille omsorgsbrev til beboere, som de vurderede havde særligt brug for lidt opmuntring og vejledning i forbindelse med efterlevelse af corona-retningslinjerne.

Ud over de nævnte eksempler på dialogbaserede indsatser skal det nævnes, at Frederiksberg Kommune generelt har et godt samarbejde med de praktiserende læger i kommunen – også vedrørende corona-relaterede problemstillinger. Forvaltningen vil, som en del af den løbende dialog med de praktiserende læger, sørge for, at lægerne gøres opmærksomme på de tiltag, som Frederiksberg Kommune igangsætter.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at forslaget tiltrædes, i og med, at der sættes forstærket fokus på at sikre, at borgere, som Frederiksberg Kommune er i kontakt med, og som ikke har adgang til digital post eller som formodes ikke at kunne overskue det, bliver mindet om og støttet i at tilgå og reagere på informationerne vedr. muligheden for corona-vaccination.

Økonomi

Det forventes, at udgifterne hertil kan holdes inden for de eksisterende budgetmæssige rammer i henholdsvis Socialafdelingen og Sundheds- og Omsorgsafdelingen.

For så vidt der er merudgifter, vil dette blive håndteret som corona-relaterede udgifter.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og forebyggelsesudvalget den 22. marts 2021

Sundheds- og forebyggelsesudvalget den 12. april 2021

Magistraten den 3. maj 2021

Kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021

Historik

Indstilling til Sundheds- og forebyggelsesudvalget den 22. marts 2021, pkt. 14:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Beslutning fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 22. marts 2021, pkt. 14:

Sundheds- og forebyggelsesudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet udvalget ønskede dialogen med borgere af anden etnisk oprindelse uddybet yderligere.

Indstilling 12. april 2021, pkt. 20:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen, samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Beslutning fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 20:

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen, samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 175:

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen, samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 175:

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at Frederiksberg Kommune henholder sig til den vaccinationsplan og -kalender, der er udmeldt via Sundhedsstyrelsen, samt den logistik, der udmeldes via Region Hovedstaden, og
2. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler en skærpet dialog med borgerne vedrørende muligheden for at blive corona-vaccineret for at sikre bedst mulig indvilligelse heri.

Resume

Kommunalbestyrelsen har oversendt et beslutningsforslag fra rådmand Laura Lindahl og kommunalbestyrelsesmedlem Merete Winther Hildebrandt om at udarbejde en lokal vejledning om nuværende, men også mulige vacciner, i samarbejde med de praktiserende læger og PLO Frederiksberg. Sagen forelægges nu til beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1. Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, idet det foreslås, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi,
2. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 2. Lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, idet det noteres, at der er 5 sundhedsplejersker fremfor 2, der videreuddannes lokalt på Frederiksberg i Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, og
3. oversendte sagen til orientering i Børneudvalget efter behandling i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 7. december 2020 (pkt. 332) følgende beslutningsforslag fra rådmand Laura Lindahl og kommunalbestyrelsesmedlem Merete Winther Hildebrandt:

"Forslag til beslutning fra udvalgsformand Laura Lindahl og udvalgsformand Merete Winther Hildebrandt om at udarbejde en lokal vejledning om nuværende, men også mulige vacciner, i samarbejde med de praktiserende læger og PLO Frederiksberg

Baggrund:

YouGov har på vegne af GSK gennemført en undersøgelse blandt forældre med børn i alderen 0 – 2 år, med det primære formål at klarlægge forældrenes kendskab til vacciner i, men også udenfor det nuværende børnevaccinationsprogram.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af forældrene ikke oplever, at deres læge oplyser dem om, hvilke vaccinationsmuligheder der er for deres børn.

Undersøgelsen viser også, at netop lægens anbefaling af vaccinationsmuligheder er afgørende for forældrenes beslutning; her svarer 52 %, at deres læges anbefaling er afgørende for deres beslutning om, hvilke vacciner deres barn skal have, eller har mulighed for at få, udover børnevaccinationsprogrammet.

Vi foreslår derfor, at der, i samarbejde med de praktiserende læger og PLO Frederiksberg, udarbejdes en konkret vejledning om både det nuværende vaccinationsprogram, men også om de vacciner der ligger udenfor programmet. Her tænker vi for eksempel på muligheden for vaccinere mod de former for meningitis, der ligger udenfor programmet, eller muligheden for at vaccinere mod skoldkopper eller TBE virus, som overføres gennem bid af skovflåter. Frederiksberg har jo mange børn i skovtilbud.

Mere konkret foreslår vi

1: at nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg

2: at lave en lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, med det formål at alle kommunens sundhedsplejersker bliver uddannede vaccineambassadører (for nuværende er det kun 2 sundhedsplejersker fra hver kommune der tilbydes uddannelsen)."

Forvaltningens bemærkninger

I beslutningsforslaget fremsættes et ønske om:

1. at nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg.
2. at lave en lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, med det formål at alle kommunens sundhedsplejersker bliver uddannede vaccineambassadører (for nuværende er det kun 2 sundhedsplejersker fra hver kommune der tilbydes uddannelsen).

Ad 1) Nedsættelse af arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg.

Beslutningsforslaget henviser til en undersøgelse som YouGov har gennemført på vegne af GSK med det primære formål at klarlægge forældrenes kendskab til vacciner i, men også uden for det nuværende børnevaccinationsprogram. Ifølge undersøgelsen fremgår det, at forældrene ikke oplever, at deres læge oplyser dem om, hvilke vaccinationsmuligheder, der er for deres børn – herunder at netop lægens anbefaling af vaccinationsmuligheder er afgørende for forældrenes beslutning om, hvilke vacciner deres barn skal have, eller har mulighed for at få, ud over børnevaccinationsprogrammet.

I beslutningsforslaget lægges der op til, at der, i samarbejde med de praktiserende læger og PLO Frederiksberg, nedsættes en arbejdsgruppe med det formål, at der udarbejdes en lokal vejledning for Frederiksberg.

I forbindelse med besvarelsen af beslutningsforslaget er Frederiksberg Kommunes sundhedspleje blevet involveret med henblik på at få et indblik i, hvorvidt der er samme oplevelse og italesættelse blandt forældre til børn i alderen 0-2 år, om ikke at føle sig tilstrækkeligt informeret via egen læge om hhv. børnevaccinationsprogrammet samt de muligheder, der ligger ud over børnevaccinationsprogrammet. Tilbagemeldingen fra kommunens sundhedspleje er, at det ikke umiddelbart er en problemstilling, der kan nikkes genkendende til i mødet med de forældre, som sundhedsplejen er i kontakt med.

Derudover har beslutningsforslaget været vendt kort på møde i regi af Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) den 23. marts 2021, hvor både PLO-Frederiksberg samt Frederiksberg Kommunes praksiskonsulent og læge blandt andet var repræsenteret. Dette med henblik på at få en førstehåndsmelding i forhold til den fremsatte problemstilling i indeværende beslutningsforslag om forældres kendskab til vacciner både i og uden for børnevaccinationsprogrammet. Herunder også forslaget om, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål, at der udarbejdes en lokal vejledning på Frederiksberg.

Den umiddelbare tilbagemelding er, at lægerne som udgangspunkt følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til vejledning om børnevaccinationer, der primært vedrører de vacciner, der ligger inden for børnevaccinationsprogrammet. Et andet aspekt, der blev fremhævet på mødet var, at de vacciner, som ligger ud over børnevaccinationsprogrammet koster patienten penge, hvilket i sig selv gør det betænkeligt, hvis egen læge systematisk går ind og oplyser/anbefaler dette.

Sammenfattende, kan lægerne ikke støtte op om idéen om, at de aktivt skal oplyse børneforældre om vacciner, som ligger ud over det nationalt anbefalede børnevaccinationsprogram.

For så vidt angår beslutningsforslaget punkt 1), hvor der lægges op til, at der nedsættes en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, foreslår forvaltningen, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi. Dette med henblik på endelig afklaring af, hvorvidt der er behov for nedsættelse af en arbejdsgruppe med det formål, at der udarbejdes en lokal vejledning på Frederiksberg.

På mødet deltager medlemmer af PLO Frederiksberg, repræsentanter fra de praktiserende læger, medlemmerne af Ældre- og Omsorgsudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Socialudvalget. Dertil inviteres også Børneudvalget til at deltage i dette års møde. Frederiksberg Kommunes børne- og ungelæge inviteres ligeledes til at deltage i mødet efter behov.

Det er på den baggrund forvaltningens anbefaling, at beslutningsforslaget tiltrædes, for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1) Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg.

Ad 2) at lave en lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, med det formål at alle kommunens sundhedsplejersker bliver uddannede vaccineambassadører.

Regeringen offentliggjorde i 2018 et vaccine-udspil, der bl.a. indeholdt tiltag om at opkvalificere sundhedsplejersker til vaccineambassadører. Formålet med opkvalificeringen af sundhedsplejerskerne til vaccineambassadører var, at øge forældres forståelse for vigtigheden af at få sit barn vaccineret – blandt andet via en grundig introduktion til børnevaccinationsprogrammet, dialog med forældrene om mulige bekymringer ved vaccinerne og eventuelt holde kontakt med sårbare eller skeptiske forældre.

Foranlediget af regeringens vaccine-udspil blev det, som led i finanslovsaftalen 2019, besluttet at søsætte projektet ”En endnu stærkere informationsindsats – de mange skal beskytte de få”. Projektet med sundhedsplejersker som vaccinationsambassadører blev igangsat i 2019 og løber frem til og med 2022. Projektet er placeret organisatorisk i regi af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen afholder på den baggrund en række uddannelsesdage for sundhedsplejersker, hvor der er fokus på sundhedsplejerskens nye rolle i børnevaccinationsprogrammet, herunder sundhedsplejerskens opkvalificering til at rådgive om vaccination og brugen af Det Danske Vaccinationsregister.

Frederiksberg Kommune har allerede fået mulighed for at tilmelde 5 (og ikke kun de 2) sundhedsplejesker til Sundhedsstyrelsens vaccineambassadør-uddannelsesforløb, der dog grundet corona-situationen endnu ikke har været afholdt. Der følges op med flere uddannelsesdage i løbet af 2021-2022 fra Sundhedsstyrelsens side.

Hensigten med uddannelsesforløbet er blandt andet, at de deltagende sundhedsplejersker bliver klædt på til at videreunderviser kollegaer i egen kommune, således at potentielt set alle sundhedsplejersker klædes på til at agere vaccineambassadører.

I Frederiksberg Kommune er det allerede hensigten, at der lokalt skal ske en videreundervisning af sundhedsplejerskerne via de sundhedsplejersker, der deltager i Sundhedsstyrelsens uddannelsesforløb, således at alle på sigt er klædt på til at kunne agere vaccinationsambassadør. På den baggrund er det forvaltningens anbefaling, at beslutningsforslaget, for så vidt angår ønsket om en lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, forkastes, idet det allerede er hensigten at gennemfør dette lokalt på Frederiksberg.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021

Magistraten den 10. maj 2021

Kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021

Børneudvalget den 31. maj 2021

Historik

Indstilling til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 3. maj 2021, pkt. 26:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1) Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, idet det foreslås, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi,
2. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 2) Lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, idet det allerede er hensigten at videreuddanne sundhedsplejerskerne lokalt på Frederiksberg, og
3. oversender sagen til orientering i Børneudvalget efter behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 3. maj 2021, pkt. 26:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1) Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, idet det foreslås, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi,
2. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 2) Lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, idet det noteres, at der er 5 sundhedsplejersker fremfor 2, der videreuddannes lokalt på Frederiksberg i Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, og
3. oversendte sagen til orientering i Børneudvalget efter behandling i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 204:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1. Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, idet det foreslås, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi,
2. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 2. Lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, idet det noteres, at der er 5 sundhedsplejersker fremfor 2, der videreuddannes lokalt på Frederiksberg i Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, og
3. oversendte sagen til orientering i Børneudvalget efter behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 204:

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 1. Nedsætte en arbejdsgruppe med PLO Frederiksberg / lægerne med det formål at udarbejde en lokal vejledning for Frederiksberg, idet det foreslås, at der tages initiativ til, at forslaget drøftes på det kommende årlige politiske dialogmøde i KLU-regi,
2. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår den del, der omhandler beslutningsforslagets punkt 2. Lokal viderebygning på Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, idet det noteres, at der er 5 sundhedsplejersker fremfor 2, der videreuddannes lokalt på Frederiksberg i Sundhedsstyrelsens vaccineambassadørprojekt, og
3. oversendte sagen til orientering i Børneudvalget efter behandling i Kommunalbestyrelsen.

Resume

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har ved flere lejligheder bekræftet en prioritering af Rusansvarlig Ungdom, der har fokus på unges alkoholforbrug på Frederiksberg idet, at unges alkoholforbrug på Frederiksberg er markant højere og tidligere forekommende end i resten af landet. På den baggrund drøftede relevante fagudvalg i marts 2021, efter indstilling fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom. Udkastet til handleplanen har efterfølgende været sendt i høring hos udvalgte høringsparter med henblik på at få input hertil. Handleplanen forelægges nu til endelig godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at handleplan for Rusansvarlig Ungdom godkendes, idet indsats 12 om fælles alkoholkodeks på ungdomsuddannelser i Frederiksberg og Københavns Kommune udvides således, at forvaltningen som led i kontakten med Københavns Kommune drøfter et obligatorisk forløb på ungdomsuddannelserne,
2. indstiller, at det enkelte fagudvalg er tovholder for implementeringen,
3. indstiller, at sundheds- og forebyggelsesudvalget gør samlet status ultimo 2021, og
4. indstiller, at den videre opfølgning foreløbigt planlægges at blive tilrettelagt i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26.

Sagsfremstilling

Den 19. august 2019 besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at afsætte midler til arbejdet med unge og alkohol fra udvalgets pulje (den 19. august 2019, pkt. 64). På udvalgets seminar i marts 2020 blev det besluttet at lade sig inspirere af metode og proces for Røgfri generation (opfølgning på seminar den 8. juni 2020, pkt. 36), ligesom udvalget på temamøde om Sund Ungekultur på Frederiksberg (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 15. juni 2020) drøftede overordnede ønsker til en Rusansvarlig Ungdom og en opbakning til en fokuseret indsats. Der var bred enighed om at tiden er moden til at drøfte unges forbrug af alkohol og rusmidler, også i lyset af Børne- og Ungelægens seneste udskolingsundersøgelse som viser, at unges alkoholforbrug på Frederiksberg er markant højere og tidligere forekommende end i resten af landet.

I forlængelse af sag om målrettede penge til sundhedsinvesteringer der virker – Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje (den 17. august 2020, pkt. 41) blev der disponeret 600.000 kr. i 2021 til arbejdet med implementering af Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg.

Inspireret af indsatsen Røgfri generation blev Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 26. oktober 2020 således forelagt en sag (pkt. 48), med henblik på drøftelse af politiske ambitioner for indsatsen af en Rusansvarlig Ungdom og dilemmaer i forbindelse hermed for på denne måde at angive de strategiske rammer for det videre arbejde hen mod en tværgående handleplan på området.

Sagen blev efterfølgende oversendt til drøftelse i relevante fagudvalg, herunder Magistraten, som på mødet hhv. den 9. november 2020 (fagudvalg) og den 23. november 2020 (Magistraten) sendte sagen i høring hos relevante høringsparter. Input fra henholdsvis fagudvalg, Magistraten samt høringsparterne indgik i udarbejdelsen af udkast til handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget behandlede på den baggrund den 1. marts 2021 (pkt. 9) udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og sendte sagen i høring i relevante fagudvalg med henblik på, at udvalgene drøftede og kom med konkrete bemærkninger til handleplanen via protokollen samt sendte sagen med udkast til handleplanen i høring hos relevante parter. I forbindelse med fagudvalgenes drøftelse, eventuelle protokollering og høringsprocessen ønskede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget særlig opmærksomhed på muligheden for at indføre initiativer i retning af yderligere alkoholrestriktioner på ikke-kommunale institutioner på fritids- og kulturområdet.

8. marts 2021 blev udkast til handleplanen behandlet i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (pkt. 18), By- og Miljøudvalget (pkt. 82), Kultur- og Fritidsudvalget (pkt. 24), Socialudvalget (pkt. 16), Undervisningsudvalget (pkt. 40), Magistraten (pkt. 93) samt i Børneudvalget den 22. marts 2021 (pkt. 24).

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og betonede vigtigheden af initiativer, der sigter på at begrænse rusmidler ifm. sociale arrangementer på ungdomsuddannelserne, og sendte sagen med udkast til handleplanen i høring hos FGU Hovedstaden, Frederiksberg VUC & STX, Diakonissestiftelsen samt ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg med høringsfrist den 12. april 2021.

By- og Miljøudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg, og havde ingen kommentarer hertil.

Børneudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og havde ingen bemærkninger.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og udtrykte ønske om, at gå i dialog med kultur- og fritidslivet om en ændring af kulturen hen mod en mere hensigtsmæssig alkoholkultur blandt børn og unge, og vedtog at sende sagen med udkast til handleplanen i høring hos relevante parter med høringsfrist den 12. april 2021.

Socialudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg, og sendte sagen med udkast til handleplanen i høring hos TUBA og Udsatterådet med høringsfrist den 12. april 2021.

Undervisningsudvalget drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og havde ingen bemærkninger.

Magistraten drøftede udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg og sender sagen med udkast til handleplanen i høring hos relevante parter med høringsfrist den 12. april 2021.

Udkastet til handleplan for Rusansvarlig Ungdom blev i forlængelse af drøftelserne i fagudvalgene sendt i høring hos de udpegede eksterne høringsparter. Ud af de 36 parter, der har fået sagen i høring, har forvaltningen modtaget i alt 11 høringssvar, hvoraf 5 af høringssvarene ikke havde konkrete input til handleplanen.

I bilag 1 er høringssvarene samlet under de enkelte fagområder, der besluttede at sende handleplanen i høring hos eksterne høringsparter.

Justering af handleplanen

Høringen i fagudvalg og Magistrat samt ved de eksterne høringsparter viser, at der er bred tilslutning til handleplanen for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg samt for planens nu 22 indsatsområder.

Høringsprocessen har kun givet anledning til minimale ændringer idet, at der tilføjes en yderligere indsats nr. 21 i handleplanen jævnfør beslutningen i Kultur- og Fritidsudvalget om at tilføje en indsats, vedrørende dialog med kultur- og fritidslivet om, hvordan kultur- og fritidslivet kan arbejde med en hensigtsmæssig alkoholkultur blandt børn og unge.

Indsatsen er tilføjet til handleplan for Rusansvarlig Ungdom jf. bilag 2.

Derudover er der kommet nogle kommentarer og tilkendegivelser til handleplansudkastet fra høringsparterne, der ikke har givet anledning til yderligere justeringer.

Både Frederiksberg Idrætsunion (FIU) og Kjøbenhavns Boldklub (KB) fremhæver i deres høringssvar, at der ikke opleves problemer med hverken indtagelse af alkohol eller andre rusmidler i deres regi.

FIU pointerer, at alkohol indtages alene af voksne over 18 år, og det i et omfang, som på ingen måde kan problematiseres. Det er den generelle oplevelse, at de unge generationer fravælger alkohol ifm. foreningsidrætten.

KB pointerer tilsvarende i høringssvaret, at de unge, som foreningerne kan fastholde, ofte har en tydelig holdning om at være fysisk aktive, have en sund fritidsbeskæftigelse, fastholde et opbygget kammeratskab etc. Det er ikke tilladt på KB at nyde øl og spiritus andre steder end i vore restaurationer (hvor der er styr på hvem bestiller hvad) og rygning er på ingen måde tilladt på matriklerne. Der er ikke en kultur blandt de unge, hvor rusmidler er en del heraf. KB ser sig derfor ej heller som værende en del af de handlingsplaner, der skal aktiveres for at imødegå den negative udvikling.

Uddannelsesinstitutionernes høringssvar viser en generelt positiv tilslutning til handleplanen for Rusansvarlig Ungdom. Mere konkret peger Falkonergårdens Gymnasium og HF i høringssvaret på vigtigheden i at have fokus tidlige indsatser, da problemerne begynder i folkeskolerne for mange unge. I høringssvaret fremhæves handeplanens indsats om et obligatorisk forældre-elev arrangement om unge og alkohol i 8. klasse på kommunens grundskoler (indsats nr. 4) som et fint initiativ, som Falkonergårdens Gymnasium og HF sagtens kan følge op på med elever og forældre, når eleverne starter i gymnasiet.

Derudover orienterede Falkonergårdens Gymnasium og HF om, at der pågår en parallel drøftelse om alkoholkultur på STX-gymnasierne i Danske Gymnasier og de dertilhørende problematikker, hvorfor tilslutning til handleplan for Rusansvarlig Ungdom vil afhænge af, hvilken fælles udmelding der kommer fra Danske Gymnasier på STX-området.

NEXT peger i sit høringssvar på, at der ikke opleves problemer med alkohol, idet at 4 ud af 5 af arrangementerne, der afholdes, er uden alkohol. Det gælder introture, LAN parties, filmaftener, awardshows, juleafslutninger, ekskursioner, faglige lejrture etc. Der er eksterne vagter, lærere og tidligere elever som vagter til arrangementerne og der opleves ikke problemer med alkohol. Der hvor der kan være udfordringer med alkoholkulturen er i det Københavnske natteliv, hvor eleverne har fokus på billige shots og mange ”almindelige” elever ikke deltager. I handleplanenes indsats nr. 8 sættes der fokus på denne problemstilling, hvor der kigges ind i mulighederne for, at Frederiksberg Kommunes restaurationsplan kan rumme et forebyggende sigte, herunder især et fokus på unge.

Slutteligt kommenteres der i høringssvaret fra Bevillingsnævnet på det høringssvar fra START, der indgik i arbejdet med tilblivelsen af udkastet til Handleplanen for Rusansvarlig Ungdom. Bevillingsnævnet efterspørger i høringssvaret en afklaring af, hvorvidt der opleves et stigende problem med rusmidler eller ej i de områder, som START i høringssvaret henviser til.

Foranlediget af høringssvaret fra START har der den 16. marts 2021 (jf. indsats nr. 17 i handleplanen) været afholdt møde med Lokalrådet, hvor den nævnte problemstillingen blev drøftet. På mødet tilsluttede lokalpolitiet sig SSP Frederiksbergs opfattelse, idet det billede START præsenterer ikke er et billede, som politiet genkender. På den bagrund har det ikke givet anledning til yderligere indsatser i handleplanen.

Tids- og procesplan

Sagen vedr. handleplan for Rusansvarlig Ungdom, der blev forelagt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 26. oktober 2020 (pkt. 48) indeholdt ud over skitserede dilemmaer en tids- og procesplan for arbejdet frem mod en endelig handleplan for Rusansvarlig Ungdom. Formålet med den opstillede tids- og procesplan var at sikre opbygning af et fælles fundament på tværs af de politiske udvalg, tilknyttede institutioner, samt relevante råd, som en handleplan med konkrete indsatser efterfølgende kunne basere sig på.

Det er fortsat samme tids- og procesplan, der følges i det videre arbejde med handleplanen for en Rusansvarlig Ungdom. Af tidsplanen ses det, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, på baggrund af drøftelserne i fagudvalgene samt høringssvarene, forelægges denne sag med endeligt udkast til handleplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg.

Når en endelig handleplan er godkendt i Kommunalbestyrelsen, udarbejder de enkelte dele af forvaltningen forslag til, hvordan de enkelte indsatser konkret skal udmøntes i de relevante fagudvalg.

Med denne tidsplan vil det være muligt at igangsætte den lokale implementering i 2021 i form af konkrete indsatser og initiativer, som skal implementeres under de enkelte fagudvalg. Det vil her være det enkelte fagudvalg, der vil være tovholder. Det forventes at indsatsen er fuldt implementeret ultimo 2022.

På Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets foranledning gøres der status for implementeringen i 4. kvartal 2021. Den videre opfølgning kan hensigtsmæssigt foretages samlet i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26, der skal drøftes i en ny Kommunalbestyrelse. Denne model er foreløbigt valgt som ramme for den videre opfølgning på handleplan for Røgfri Generation 2020 (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. november 2020, pkt. 60).

Økonomi

Sundhedsfremme og forebyggelse er typisk en indsats, der er koblet sammen med andre kerneopgaver og placeret ansvarsmæssigt i det respektive fagudvalg. Det må forventes, at implementering af konkrete indsatser indeholdt i en kommende handleplan vil være forbundet med udgifter. Disse konkrete indsatser forudsættes finansieret inden for de enkelte udvalgs rammer.

Ved disponering af Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje på i alt 3,0 mio.kr. årligt blev det besluttet at disponere 600.000 kr. til tværgående understøttelse af indsatsen, herunder projektledelse, kommunikation, workshops, fællesmøder m.v. i 2021.

Afhængig af corona-situationen er der en risiko for, at nogle af de politisk bevilligede midler til den tværgående understøttelse af indsatsen af gode grunde ikke kan blive afholdt i indeværende 2021, idet at nogle af handleplanens indsatser evt. udskydes.

Såfremt der er behov for at videreføre midler fra den politiske bevilling til 2022 vil dette fremgå af sag om overførsler til 2022, idet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ikke har en egen pulje fra 2022.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021

Magistraten den 10. maj 2021

Kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021

Historik

Indstilling til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, pkt. 24:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at handleplan for Rusansvarlig Ungdom godkendes,
2. indstiller, at det enkelte fagudvalg er tovholder for implementeringen,
3. indstiller, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget gør samlet status ultimo 2021 samt, at
4. indstiller, at den videre opfølgning foreløbigt planlægges at blive tilrettelagt i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26.

Beslutning fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 24:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at handleplan for Rusansvarlig Ungdom godkendes, idet indsats 12 om fælles alkoholkodeks på ungdomsuddannelser i Frederiksberg og Københavns Kommune udvides således, at forvaltningen som led i kontakten med Københavns Kommune drøfter et obligatorisk forløb på ungdomsuddannelserne,
2. indstiller, at det enkelte fagudvalg er tovholder for implementeringen,
3. indstiller, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget gør samlet status ultimo 2021, og
4. indstiller, at den videre opfølgning foreløbigt planlægges at blive tilrettelagt i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26.

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 205:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at handleplan for Rusansvarlig Ungdom godkendes, idet indsats 12 om fælles alkoholkodeks på ungdomsuddannelser i Frederiksberg og Københavns Kommune udvides således, at forvaltningen som led i kontakten med Københavns Kommune drøfter et obligatorisk forløb på ungdomsuddannelserne,
2. indstiller, at det enkelte fagudvalg er tovholder for implementeringen,
3. indstiller, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget gør samlet status ultimo 2021, og
4. indstiller, at den videre opfølgning foreløbigt planlægges at blive tilrettelagt i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 205:

Magistraten og sundheds- og forebyggelsesudvalget

1. indstiller, at handleplan for Rusansvarlig Ungdom godkendes, idet indsats 12 om fælles alkoholkodeks på ungdomsuddannelser i Frederiksberg og Københavns Kommune udvides således, at forvaltningen som led i kontakten med Københavns Kommune drøfter et obligatorisk forløb på ungdomsuddannelserne,
2. indstiller, at det enkelte fagudvalg er tovholder for implementeringen,
3. indstiller, at sundheds- og forebyggelsesudvalget gør samlet status ultimo 2021, og
4. indstiller, at den videre opfølgning foreløbigt planlægges at blive tilrettelagt i regi af en ny sundhedspolitik for årene 2023-26.

Resume

Ældre- og omsorgsudvalget behandlede på møde den 3. juni 2019 (pkt. 75) sag vedrørende iværksættelse af og bevilling af midler til projekter inden for den tidligere (21. januar 2019, pkt. 17) godkendte ”Ramme for anvendelse af salgsprovenu for salget af Ingeborggårdens ejendom”. Provenuet på 22,6 mio. kr. udmøntes inden for rammen i perioden 2019 til 2024. Der er medio 2019 i forlængelse af den seneste bevilling af midler fra provenuet iværksat projekter inden for rammens fire temaer. Temaerne har som formål at sætte borgeren i centrum gennem dialog, civilsamfund og teknologi. Udvalget blev orienteret om status for disse projekter på møde 2. marts 2020 (pkt. 16). Denne sag redegør for igangsatte projekter - med særlig fokus på projektet "Min Dialog" - samt den nødvendige ønskede driftsbevilling til de projekter, der helt eller delvist drives af Frederiksberg Kommune.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget

1. godkendte aktiviteterne i forbindelse med provenuet for salget af Ingeborggården godkendes, og
2. indstiller, at der gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1,82 mio. kr. i 2021 fordelt på henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG.

Sagsfremstilling

Ældre- og omsorgsudvalget behandlede på møde den 3. juni 2019 (pkt. 75) sag vedrørende iværksættelse af og bevilling af midler til projekter inden for den tidligere (21. januar 2019, pkt. 17) godkendte ”Ramme for anvendelse af salgsprovenu for salget af Ingeborggårdens ejendom”. Se vedlagte bilag. Provenuet på 22,6 mio. kr. udmøntes inden for rammen i perioden 2019 til 2024. Midlerne fra salgsprovenuet administreres af Samvirkende Menighedsplejer i en selvstændig økonomi uafhængig af Samvirkende Menighedsplejers drift. Salgsprovenuet skal anvendes til formål, som ikke i dag har finansiering fra kommunal eller anden side.

Fremdriften af projekterne følges af en styregruppe bestående af udvalgsformand Thyge Enevoldsen og Flemming Brank fra ældre- og omsorgsudvalget; Kirsten Jørgensen, Provst for Frederiksberg Provsti; Mette Møbjerg Madsen, Generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer; Ole Foldberg, formand for Ingeborggårdens bestyrelse samt social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard. Styregruppen mødes to gange årligt senest den 28. januar 2021, hvor der blev gjort status på de iværksatte projekter samt drøftet ønsker til fremadrettede bevillinger.

Der var oprindeligt iværksat fire projekter. Projekt ”udviklingsarbejde i Frederiksberg Kommune vedrørende omsorgsbesøg, sorggrupper og peer-to-peer-arbejde i forhold til ældre” er blevet afsluttet som følge af, at der ikke var tilstrækkeligt med udækkede behov inden for sorgstøtte. Som erstatning for projektet er der etableret projekt 4 jf. nedenfor med en understøttende indsats for psykisk sårbare. De fire projekter har som formål at sætte borgeren i centrum gennem dialog, civilsamfund og teknologi:

1. Borger-, pårørende- og netværksvendt kommunikation med ”Min Dialog”
2. Den gode ældre- eller plejebolig understøttet med velfærdsteknologi
3. Helhed og sammenhæng - understøttende frivillig indsats for udsatte og sårbare ældre
4. Psykisk sårbarhed - en understøttende indsats for psykisk sårbare

Der gøres i nedenstående rede for de projekter, der er igangsat og den nødvendige ønskede bevilling til de projekter, der helt eller delvist drives af Frederiksberg Kommune.

Projekt 1) Borger-, pårørende og netværksvendt kommunikation med ”Min Dialog”

Projekt ”Min Dialog” (tidligere ”Borgerdialog”) er forankret i Frederiksberg Kommune. Formålet med projektet er at udvikle en web-applikation til borgere visiteret til indsatser på sundheds- og omsorgsområdet samt på sigt på socialområdet. Løsningen fremmer, at den enkelte borger bliver mere aktiv, deltagende og informeret blandt andet gennem selvbetjening, adgang til data om eget forløb og med mulighed for kommunikation med kommunen. Systemet både henter og gemmer data i fagsystemet ”Cura”, der er kommunens sundheds- og omsorgssystem.

”Min Dialog” sigter indledningsvist mod borgere, som er visiteret til sygeplejeklinik, samt borgere som har et genoptræningsforløb på Frederiksberg Sundhedscenter. Løsningen vil i andet halvår af 2021 blive udbredt til øvrige borgere i hjemmeplejen og på plejecentre.

”Min Dialog” befinder sig i øjeblikket i en version 1, hvor borgere blandt andet vil få mulighed for at se og aflyse kommende aftaler samt være i dialog med træningsterapeut eller sygeplejerske på sygeplejeklinikkerne. Borgeren får ligeledes mulighed for at give en pårørende adgang til løsningen, så de er orienteret om borgerens forløb. Løsningen indeholder en oversigt over aktiviteter i nærområdet - i første omgang inden for træningsområdet - men på sigt kan løsningen indeholde forskellige typer aktiviteter herunder frivillige aktiviteter.

Den første version af ”Min Dialog” idriftsættes primo maj 2021 i enheden for ambulant genoptræning og i kommunens sygeplejeklinikker. Disse enheder er udvalgt som første områder med henblik på at opbygge erfaring hos en mindre gruppe borgere, der samtidig er forholdsvis ressourcestærke, og derigennem opbygge erfaringer før yderligere udbredelse. I de kommende måneder skal løsningen gennemtestes. Derudover forberedes opdaterede arbejdsgange for medarbejderne kombineret med, at kommunikationsindsats over for medarbejdere og borgere tilrettelægges. De første borgere, der tager løsningen i brug, gennemgår introduktionsforløb via dialog med medarbejdere med henblik på sikring af en god proces.

Udover udviklingen og implementering af ”Min Dialog” version 1 har Frederiksberg Kommune fået nye muligheder for udvikling af ”Min Dialog” version 2 med samme målgruppe som version 1. Udvalget blev på møde 1. februar (pkt. 7) præsenteret for, at Sundhedsstyrelsen i udmøntning af ”Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen” har imødekommet forvaltningens ansøgning ”Et digitalt afsæt for stærkere samarbejde og øget omsorg og nærvær” og bevillingstilkendegivet støtte på 14,4 mio. kr. til indsatsen. Udvalget godkendte den foreslåede udmøntning af midlerne, hvilket har igangsat et ambitiøst og agilt projektudviklingsforløb af ”Min Dialog” version 2 med understøttelse af kompetenceudvikling for fagprofessionelle og borgere i nye forbedrede arbejdsgange.

Med udgangspunkt i udvikling af nye arbejdsgange bliver der identificeret brugsscenarier, som omsættes til afprøvning og udvikling af nye funktioner i web-applikationen, hvilket vil finde sted ud under overskrifterne ”øget selvbestemmelse”, ”dialog og samarbejde” samt ”nye måder at mødes på”. Konkret kan borgerne og deres pårørende få mulighed for:

• at booke og aflyse aftaler
• at beskrive status og udvikling i sygdomsforløb med afsæt i egne oplevelser og erfaringer
• at få adgang til egne data fra kommunens sundheds- og omsorgssystem (Cura)
• at få løbende information om aktuelle aktiviteter og hvilke fagprofessionelle, de kan forvente at få hjælp af i løbet af dagen
• nye dialog- og mødeformer med medarbejdere og civilsamfund gennem virtuelle eller online baserede redskaber i web-applikationen

Udviklingen og implementeringen sker i et tæt samspil med centrale interessenter på området, herunder Ældrerådet, med henblik på at sikre bred forankring. Ambitionen er at sætte en ny standard for dialogen med borgere på området. På grund af bevillingen fra Sundhedsstyrelsen er indsatsen i regi af udmøntning af Ingeborggårdens provenu i denne periode primært fokuseret på afklaring af mulighederne for at udvikle ”Min Dialog” på socialområdet. Konkret vil der blive gennemføret indledende behovsanalyser, systemanalyser og markedsafklaring.

Projektets forventede effekter er forbedret hjælp og omsorg til borgerne og styrket sammenhæng i kommunikationen mellem borgere, pårørende og kommune. Yderligere tilsigtede effekter er at forøge borgerenes fleksibilitet og handlemuligheder i mødet med kommunen. I forhold til dokumentation af effekter afsøges mulighederne for etablering af baseline i forhold til specifikke effektparametre med henblik på måling ved projektets foreløbige afslutning.

Bevilling

For at gennemføre projektet er der behov for, at ældre- og omsorgsudvalget godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 100.000 kr. Midlerne skal anvendes til indledende undersøgelse af udvikling af ”Min Dialog” til borgere, der modtager indsatser i Frederiksberg Kommunes socialafdeling. Bevillingen gives for perioden juni 2021 til december 2021.

Projekt 2) Den gode ældre- eller plejebolig, understøttet med velfærdsteknologi

Projektet, der er forankret i Frederiksberg Kommune, har ”digitalt univers” og ”fysiske læringsrum”, som primære indsatser. Formålet med projektet er at understøtte, at borgere, pårørende og medarbejdere får øget kendskab til og viden om teknologiske løsninger med henblik på øget anvendelse deraf og selvhjulpenhed til følge.

I projektet skal der udvikles et digitalt univers, som giver målgruppen information om teknologier, herunder om hvor de kan anskaffes. Dette sker via en lettilgængelig webplatform, hvor der vil være hjælpeværktøjer og videoer, som inspirerer og hjælper målgruppen til at benytte teknologi i højere grad.

Derudover (re)etableres der fysiske læringsrum, som målgruppen kan besøge og deri afprøve teknologiske løsninger. Her vil de få uddannelse, udveksle erfaringer og finde inspiration om teknologiske løsninger og ibrugtagningen heraf. Derudover skal læringsrummene fungere som teststed for implementering af teknologi i kommunens sundheds- og omsorgsafdeling samt socialafdeling.

Bevilling

For at gennemføre projektet er der behov for, at ældre- og omsorgsudvalget godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 1.511.276 kr. Midlerne skal anvendes til (re)etablering og fornyelse af læringsrum, udvikling af digitalt univers, kompetenceudviklingsindsats, udarbejdelse af rådgivningsmateriale om ældrevenlig bolig samt projektmæssig understøttelse. Bevillingen gives for perioden juni 2021 til december 2021.

Projekt 3) Helhed og sammenhæng – understøttende frivillig indsats for udsatte og sårbare ældre

Projektet er forankret hos Samvirkende Menighedsplejer, og udmøntes i tæt samarbejde med Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering. Formålet med projektet er at give udsatte og sårbare ældre under sygdomsforløb mulighed for at knytte en relation til et medmenneske i form af en frivillig støtteven.

Der er siden iværksættelsen af projektet i august 2019 etableret et positivt samarbejde mellem rehabiliteringsenheden og de frivillige, der rekrutteres fra udvalgte kirker via Samvirkende Menighedsplejer. Indsatsen består af fælles aktiviteter og individuelle besøg, der imidlertid har været udfordret af besøgsbegrænser, som blev implementeret med henblik på bekæmpelse af COVID19-pandemien.

Borgere i målgruppen får forbedret sociale forhold gennem relationsskabende aktiviteter med frivillige personer. Der opbygget fælles sprog og viden inden for området ”åndelig omsorg”, der omfatter ledelse, personale og frivillige. Ydermere har projektet udarbejdet arbejdsbeskrivelser for de forskellige frivilligindsatser til både personale og frivillige, hvilket har muliggjort etablering af fællessprog.

Bevilling

For at gennemføre projektet er der behov for, at ældre- og omsorgsudvalget godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 204.166 kr. til projektleder på Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed. Bevillingen gives for perioden juni 2021 til december 2021.

Projektet, der igangsættes august 2021, har til formål at understøtte enlige og sårbare ældre med stress, stressrelateret angst eller depression. Følgende aktiviteter er under planlægning: ”Stressfri i Folkekirken” hvor Skt. Thomas Kirke og Solvang Kirke vil planlægge pilgrimsvandringer for psykisk sårbare ældre. I regi af indsatsen etableres der aktivitet, hvor meditation og havearbejde går hånd i hånd. Derudover vil projektet tilbyde korarrangement for psykisk sårbare samt spisefællesskaber, peer-to peer projekt og kurser i stresshåndtering.

Økonomi

I forbindelse med Frederiksberg Kommunes deltagelse i ovenstående aktiviteter, der finansieres via provenuet fra salg af Ingeborggården, gives der en samlet driftsindtægts- og udgiftsbevilling på 1,82 mio. kr., fordelt på hhv. en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG. Nettoeffekten udgør dermed 0 kr. Bevillingen fordeler sig således:

Helhed og sammenhæng – understøttende frivillig indsats for udsatte og sårbare ældre: Indtægts- og udgiftsbevilling på 204.166 kr. i 2021.

Borger-, pårørende og netværksvendt kommunikation med nye hjælpemidler: Indtægts- og udgiftsbevilling på 100.000 kr. i 2021.

Den gode ældrebolig, understøttet af velfærdsteknologi: Indtægts- og udgiftsbevilling på 1.511.276 kr. i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Ældre- og omsorgsudvalget den 12. april, magistraten den 3. maj og kommunalbestyrelsen den 17. maj.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 20:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at ældre- og omsorgsudvaget

1. godkender aktiviteterne i forbindelse med provenuet for salget af Ingeborggården og
2. indstiller, at der gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1,82 mio. kr. i 2021 fordelt på henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG.

Beslutning fra Ældre- og Omsorgsudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 20:

Ældre- og omsorgsudvalget

1. godkendte aktiviteterne i forbindelse med provenuet for salget af Ingeborggården godkendes, og
2. indstiller, at der gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1,82 mio. kr. i 2021 fordelt på henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 176:

Ældre- og omsorgsudvalget

1. godkendte aktiviteterne i forbindelse med provenuet for salget af Ingeborggården godkendes, og
2. indstiller, at der gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1,82 mio. kr. i 2021 fordelt på henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 176:

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget

1. godkendte aktiviteterne i forbindelse med provenuet for salget af Ingeborggården godkendes, og
2. indstiller, at der gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1,82 mio. kr. i 2021 fordelt på henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,52 mio. kr. på ÆOU og en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. på MAG.

Resume

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har åbnet for ansøgninger til puljen til uddannelsesløft. Puljen har til formål at give ledige med størst behov mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau. Frederiksberg Kommune har ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fået bevillget 973.000 kr., med forbehold for politisk godkendelse. Sagen forelægges til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 937.000 kr. i 2021 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Sagsfremstilling

Som følge af reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der afsat en årlig pulje til uddannelsesløft. Med beskæftigelsesreformen fra 2014 er intentionen, at uddannelsesindsatsen målrettes dagpengemodtagere med størst behov og med større fokus på et reelt uddannelsesløft.

På finansloven for 2021 er der afsat en bevilling på i alt 65,8 mio. kr. til puljen til uddannelsesløft.

Formålet med puljen er at give ledige med størst behov mulighed for uddannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau. Puljen muliggør, at målgruppen kan tage efteruddannelse som uddannelsestilbud i løbet af dagpengeperioden. Målgruppen afgrænses til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, og for begge målgrupper er fyldt 30 år, jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §96.

Ambitionen om at ville opkvalificere dagpengemodtagere med størst behov, kan genfindes i ambitionerne i kommunens beskæftigelsesplan (jf. KB 7. december 2020, punkt 336). Her fremgår målet om at skabe et match mellem ledige og virksomheder med arbejdskraftsbehov, gennem opkvalificering af ufaglærte forsikrede ledige.

Ligeledes kan ambitionen ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes plan om Vækst og Jobskabelse 2021 (jf. AUU 9. november 2020 punkt 73), hvor ledige kan opkvalificeres for at imødekomme virksomhedernes behov for kompetent arbejdskraft.

Et af jobcenterets vigtigste redskaber er at tilbyde en beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i viden om virksomhedernes arbejdskraftbehov og vækstmuligheder, da borgerens hurtigste vej til et arbejde går derhen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft findes. Det er dog afgørende, at den hjælp, man som ledig eller sygemeldt borger modtager i jobcenteret, har borgeren i centrum. Beskæftigelsesindsatsen tager derfor udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov, hvor jobcenteret kommer borgeren i møde med en grundlæggende tilgang til, at borgerens egne ressourcer og ønsker udgør den vigtigste drivkraft på vejen mod job.

Årets bevilling af puljen til uddannelsesløft er fordelt til alle landets kommuner. Det sker ud fra kommunernes andel af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, begge over 30 år, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Ud fra denne fordeling har Frederiksberg Kommune haft mulighed for at søge om 973.000 kr. til indsatsen, der skal finansiere køb af uddannelsestilbud til de ledige i løbet af dagpengeperioden.

På grund af en meget kort ansøgningsfrist til puljen, har det ikke været muligt at forelægge en sag forinden ansøgning af puljen. Derfor er puljen søgt med forbehold for senere politisk godkendelse.

Økonomi

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tilsendt tilsagnsskrivelse på 937.000 kr. i perioden januar 2021 til december 2021, se bilag 1. Beløbet falder på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde (overførselsudgifter). Der henvises til vedlagte bevillingsskema (bilag 2).

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 12. april, magistraten den 3. maj og kommunalbestyrelsen den 17. maj 2021.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 29:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. godkender, at de statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 937.000 kr. i 2021 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Beslutning fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 29:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 937.000 kr. i 2021 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 177:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 937.000 kr. i 2021 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 177:

Magistraten og arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

1. godkendte, at de statslige midler udmøntes som foreslået, og
2. indstiller, at der på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 937.000 kr. i 2021 på arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgets ressortområde.

Resume

Kommunalbestyrelsen oversendte den 25. januar 2021 forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om undskyldning til børn til udvalgsbehandling. Udvalget skal tage stilling til, om der skal sendes undskyldning til familier med aktuelle sager i familieafdelingen, hvor der er konstateret alvorlige fejl i sagsbehandlingen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Børneudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet der sendes et standard brev via e-boks med undskyldning vedr. sager med alvorlige fejl (rød kategori), når Socialstyrelsens Task Force rapport foreligger.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg lyder således:

"Det foreslås, at Frederiksberg Kommune skriver til alle borgere med sager i familieafdelingen, hvor der er registreret alvorlige fejl i sagsbehandlingen, og giver en undskyldning.

Begrundelse:

Det er dokumenteret, at der er fejl i de fleste sager om udsatte børn og handicappede børn i Frederiksberg Kommune. Det kalder på en undskyldning. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der gives en undskyldning til de familier, der har været udsat for svigt fra kommunens side.

Socialdemokratiet foreslår konkret, at kommunen skriver ud til de familier, der har aktuelle sager, hvor der er begået alvorlige fejl, og giver en undskyldning."

På kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2021 (punkt 5) blev det besluttet, at sende beslutningsforslaget til behandling i børneudvalget.

Aktuelle sager med alvorlige fejl

Som en del af Handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen i familieafdelingen har BDO gennemgået i alt 938 aktive sager, med henblik på at sikre korrekt lovmedholdelighed i sagsbehandlingen.

BDO arbejder med tre kategorisering af sagerne:

Grøn der betyder, at centrale punkter i sagsbehandlingen er lovmedholdelige det vil sige et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, inddragelse af barn og familie samt rettidig opfølgning.

Gul der betyder, at der er administrative forhold, som ikke er i orden i sagen og/eller, at der er enkelte og mindre ikke-lovmedholdelige handlinger, der skal genoprettes.

Rød der betyder, at der er helt fundamentale mangler i sagen, der skal genoprettes.

Ud af de 938 aktive sager blev 462 sager kategoriseret grønne, 203 sager blev kategoriseret gule, og 363 sager kategoriseret røde af BDO. Det svarer til, at der var fejl i knap 60 procent af sagerne.

Alle sager i kategorierne gul og rød er genoprettet og færdigmeldt pr. 15. marts 2021, jf. møde i børneudvalget den 22. marts 2021 (punkt 30).

Hvis det besluttes, at der skal udsendes et brev med en undskyldning til familier med aktuelle sager i familieafdelingen, hvor der er begået alvorlige fejl, vil det være relevant at udsende ca. 363 breve, dvs. breve i de sager, der blev kategoriseret som røde. Nogle af de 363 sager kan være lukkede og afsluttede idag, så antallet af aktuelle sager, hvor der har været begået alvorlige fejl er sandsynligvis mindre end 363.

Mulige konsekvenser for familierne af et brev med undskyldning

Der kan være både positive og negative konsekvenser ved at udsende et brev med en undskyldning til de familier, der har aktuelle sager i familieafdelingen, hvor der er begået alvorlige fejl.

Det kan være et positivt signal at sende til familierne, at Frederiksberg Kommune tager disse fejl meget alvorligt og derfor har gjort et stort arbejde for at få fejlene rettet. Det betyder, at alle sager nu er gennemgået og at alle fejl nu er rettet. Det kan give familierne en følelse af, at de er blevet set og hørt og kan give en tryghed i, at eventuelle fejl i deres sag er blevet rettet.

Der kan dog også være negative konsekvenser ved at udsende en undskyldning. Familierne i familieafdelingens børnesager er typisk i forvejen sårbare eller socialt udsatte mennesker. En henvendelse på nuværende tidspunkt om alvorlige fejl i sagsbehandlingen kan skabe unødig forvirring og utryghed hos familierne. En henvendelse med undskyldning kan således medføre den risiko, at der rejses flere spørgsmål hos familierne, end henvendelsen besvarer. Det gælder, også selv om intentionen fra kommunens side er velmenende, og selv om en undskyldning kan forekomme rimelig og på sin plads, når kommunen har begået alvorlige fejl. Det bemærkes i den forbindelse, at familieafdelingen har været i kontakt med mange af familierne i forbindelse med, at der er foretaget en genopretning af de sager, hvor der var konstateret fejl.

Det er således umiddelbart vurderingen, at man uanset de gode intentioner med en undskyldning, kan risikere, at familierne blive bragt i tvivl om, hvorvidt deres sag nu også er fuldt ud genoprettet, eller om der fortsat kan være fejl i børnesagen, der betyder, at familien ikke får den rette hjælp og støtte fra familieafdelingen nu og fremadrettet. Det kan også føles utrygt at få at vide, at kommunen har begået alvorlige fejl i familiens børnesag, uden at man præcist er klar over, hvilke fejl der tales om, og hvad det betyder for barnet, den unge eller familien som helhed.

Med et brev om undskyldning kan kommunen desuden komme til at give familierne urealistiske forventninger om, at en undskyldning også indebærer ret til økonomisk kompensation (i form af godtgørelse og/eller erstatning). Selv om BDO har kategoriseret en sag som rød med alvorlige sagsbehandlingsfejl, vil mange af sådanne fejl i praksis ikke være ensbetydende med, at familien er berettiget til erstatning, fx fordi familien oftest ikke har lidt et økonomisk tab eller ikke kan påvise en årsagssammenhæng mellem et eventuelt tab og fejlen.

Forvaltningen har ikke umiddelbart kendskab til lignende sager, hvor der er givet en undskyld i et stort antal sager, så vurderingen af familiernes reaktion skal tages med dette forhold.

Forvaltningen har dermed heller ikke mulighed for at vurdere, hvordan og om en undskyldning efterfølgende vil påvirke eventuelle sager om erstatning. Forvaltningen har således ikke kendskab til sådanne sager og forløb, hvor sager efterfølgende er afgjort ved domstolene. Der kan dog henvises til sagen om børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Her undskyldte Mette Frederiksen som nytiltrådt Statsminister i 2019 forløbet for børnehjems børnene. Ifølge oplysninger fra pressen stævnede 17 af børnene efterfølgende staten. Denne sag er nu blevet forligt således, at hvert af de 17 børn, der havde stævnet staten får 300.000 kroner i godtgørelse. Da der er indgået forlig i sagen – og da forliget ikke umiddelbart er offentligt tilgængeligt – er det ikke muligt for forvaltningen, at fastslå om godtgørelserne er på baggrund af en politisk beslutning eller er givet ud fra en egentlig juridisk vurdering.

Behov for efterfølgende rådgivning af familierne

Inden eventuel udsendelse af breve med undskyldning til de berørte familier foreslås det, at kommunen opretter et beredskab til at besvare de spørgsmål, familierne naturligt vil have i forlængelse af brevet. Dette skal ses i lyset af erfaringerne med tryghedstelefonen i november 2019 samt henvendelserne til familieafdelingen i forlængelse af det orienteringsbrev, som ca. 900 familier modtog dengang. Et sådant beredskab ville kunne mindske de ovenfor beskrevne ulemper ved en undskyldning, da familierne hermed ville kunne få hurtig og uafhængig rådgivning i forhold til de eventuelle bekymringer et brev ville kunne give.

Beredskabet skal have de fornødne socialfaglige og juridiske kompetencer og skal kunne svare på, hvilke fejl, der har været i den konkrete sag. Beredskabet kan derfor med fordel håndteres af BDO, der har foretaget sagsgennemgangen og dermed har godt kendskab til de konkrete sager. Skal beredskabet varetages af andre, vil der være behov for at afsætte økonomiske ressourcer hertil.

Det bemærkes, at forvaltningen ikke er bekendt med forhold i børnesager, hverken verserende eller afsluttede, der giver kommunen anledning til af egen drift at gennemgå og undersøge sagerne med henblik på at vurdere, hvorvidt der er grundlag for, at borgere kan gennemføre krav om økonomisk kompensation mod kommunen. Endvidere vurderes det, at meget få eller ingen vil være berettiget til økonomisk kompensation, idet alle sagerne nu er rettet op.

Tidligere beslutninger om at sende en undskyldning

Kommunalbestyrelsesmedlem Ruben Kidde (B) har som midlertidigt medlem af Folketinget, stillet et såkaldt MFU-spørgsmål til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg den 11. september 2020 med følgende ordlyd: "Vil ministeren oplyse, om det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune af egen drift vælger at undersøge sager, hvor der tidligere er truffet afgørelse, såfremt der er begrundet formodning om systematiske problemer med lovmedholdeligheden i disse afgørelser? Der henvises til artiklen "Frederiksberg-skandalen: "Der tegner sig et billede af en skandale i uhørt omfang i dansk kommunalpolitisk historie", Berlingske Tidende, mandag den 6. juli 2020?"

Der er endnu ikke afgivet et svar på dette spørgsmål, idet der er sendt et foreløbigt svar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag den 23. september 2020, hvoraf det fremgår, at idet der er tale om et generelt og principielt juridisk spørgsmål, som Social- og Indenrigsministeriet ikke uden nærmere undersøgelse kan svare på - og ministeriet har derfor brug for yderligere tid til at besvare spørgsmålet. Dette foreløbige svar er vedlagt i bilag.

På magistratens møde den 26. oktober 2020 (punkt366) blev det besluttet, at magistraten orienteres, når der foreligger et endeligt svar på spørgsmålet fra ministeriet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 7. december 2020 (punkt 339) besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen, at forkaste et forslag om at fremsende et brev til alle berørte familier, når der foreligger svar fra Socialministeriet omkring kommunernes mulighed for at genoptage lukkede sager. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at der skal forelægges en sag for udvalget, når der foreligger et svar fra ministeriet.

Forvaltningen har senest den 1. marts fået besked fra Indenrigsministeriet om, at der endnu ikke foreligger et svar.

Økonomi

Det tilrådes, at der bliver mulighed for, at en ekstern part kan bidrage til at løse den opgave, der vil komme ved udsendelse af 363 breve med en undskyldning. Det er muligt enten at hyre en ny ekstern part. Det er også en mulighed, at indgå en aftale med BDO om at besvare henvendelser som en del af deres støtte til genopretningsarbejdet. BDO kender fejlene fra deres genopretning og kan dermed forklare borgerne nærmere om, hvori fejlene består og hvorfor sagen blev kategoriseret ”rød”.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Børneudvalget, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 10. maj 2021, pkt. 52:

Børne- og ungeområdet indstiller, at

• udvalget drøfter forslaget og tager stilling til, om forslaget skal tiltrædes eller forkastes.

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 10. maj 2021, pkt. 52:

Børneudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet der sendes et standard brev via e-boks med undskyldning vedr. sager med alvorlige fejl (rød kategori), når Socialstyrelsens Task Force rapport foreligger.

Resume

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra lederen af den private pasningsordning Min Lille Verden, som er godkendt i Frederiksberg Kommune. Lederen ønsker at omdanne pasningsordningen til en privat daginstitution på H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C. med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Udvalget skal med denne sag tage stilling til ansøgningen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at Børnehuset Min Lille Verden, H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C, bliver godkendt som privat daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn 1. juni 2021
2. at merudgiften i 2021 på 0,303 mio. kr. indgår i 2. forventede regnskab for 2021 og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften på 0,519 mio. kr. pr. år i 1. finansielle orientering om budget 2022 som en del af demografireguleringen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra lederen af den private pasningsordning Min Lille Verden, som er godkendt i Frederiksberg Kommune. Lederen ønsker at omdanne pasningsordningen til en privat daginstitution på H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C. med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. En privat daginstitution vil alene få tilskud fra Frederiksberg Kommune for det antal børn, der er bosat i kommunen.

Lederen af pasningsordningen driver også en privat vuggestue på Lykkesholms Allé 8A, 1902 Frederiksberg C, som er godkendt til 14 vuggestuebørn. En leder kan, ifølge dagtilbudsloven, godt være leder af flere privatinstitutioner, hvilket også er bekræftet af ministeriet.

Af dagtilbudslovens paragraf 19, stk. 4, fremgår det, at private leverandører kan drive daginstitutioner som privatinstitutioner. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende privatinstitutioner på baggrund af de godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner, der gælder i Frederiksberg Kommune. De gældende godkendelseskriterier, som er vedlagt denne sag, blev den 11. juni 2012 vedtaget af kommunalbestyrelsen, med en rettelse af kriteriet for åbningstid og antal lukkedage i overensstemmelse med loven, besluttet den 14. marts 2016. Ifølge dagtilbudslovens paragraf 20 skal kommunalbestyrelsen godkende private daginstitutioner, hvis de lever op til kommunens godkendelseskriterier.

Ansøgerne skal selv sikre, at de opfylder kommunens godkendelseskriterier, herunder sikre at lederen har en pædagoguddannelse, sørge for at finde egnede lokaler til institutionen, og at privatinstitutionen drives efter bestemmelser, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer i Frederiksberg Kommune. Derudover skal ansøgeren som privat leverandør stille en driftsgaranti. Beløbet skal stilles som garanti for, at Frederiksberg Kommune kan leve op til forsyningsforpligtigelsen i tilfælde af institutionens ophør.

Forvaltningen har modtaget dokumentation for, at den kommende leder af daginstitutionen har en pædagoguddannelse. Endvidere har forvaltningen modtaget en ibrugtagningstilladelse for de lokaler på H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C., hvor den private daginstitution vil have til huse.

Ifølge kommunens godkendelseskriterier kan en privat daginstitution vælge at stille en driftsgaranti, der udgør 1½ måneds driftstilskud fra Frederiksberg Kommune, hvis den ønsker tilskuddet forudbetalt, eller at stille en driftsgaranti på ½ måned, hvis den ønsker driftstilskuddet bagudbetalt. Ansøger ønsker at modtage tilskuddet fra Frederiksberg Kommune bagud, og med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn, har den private daginstitution stillet en driftsgaranti på 127.126 kr.

Ansøger har også - i overensstemmelse med godkendelseskriterierne - sendt en vedtægt for den private daginstitution. Vedtægten indeholder de krav og bestemmelser, der fremgår af godkendelseskriterierne og dagtilbudsloven.

Frederiksberg Kommunes godkendelseskriterier for leverandører af private dagtilbud er vedlagt som bilag til sagen.

Økonomi

Det årlige tilskud til privatinstitutioner i Frederiksberg Kommune er i 2021 på 123.526 kr. pr. vuggestuebarn og 65.363 kr. pr. børnehavebarn inklusiv moms. Tilskuddet er sammensat af tilskud til drift, bygninger og administration. Jævnfør dagtilbudsloven bliver tilskuddet beregnet på baggrund af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for de kommunale og selvejende daginstitutioner, fratrukket udgifter vedrørende støttepædagog og forældrebetaling.

Hvis institutionens 12 vuggestuepladser og 24 børnehavebørn bliver fuldt belagt med børn bosat i Frederiksberg Kommune, skal der udbetales et årligt tilskud på 2,9 mio. kr. eksklusiv moms. Fratrukket udgiften til de 5 vuggestuebørn samt 3 børnehavebørn, der allerede i dag går i den private tilskudsordning, samt udgiften til en plads i kommunal eller selvejende daginstitution for de resterende pladser, betyder dette en merudgift på 0,519 mio. kr. pr. år, der primært skyldes, at kommunen skal betale et bygningstilskud til privatinstitutionen. Merudgiften udgør 0,303 mio. kr. i 2021 (7/12 effekt). Merudgifterne er en udefrakommende udgift, som kommunen skal betale både i 2021 og frem. Merudgifterne vil, i det omfang det er muligt, blive afholdt inden for Børneudvalgets ramme i 2021, og vil indgå i forventede regnskaber. I 2022 og frem håndteres udgifterne som en del af demografireguleringen i forbindelse med 1. finansielle orientering vedrørende budget 2022. Forudsat at institutionen bliver fuldt belagt med børn med bopæl på Frederiksberg, vil den samlede kapacitet stige med 7 vuggestuepladser og 21 børnehavepladser.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Børneudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 36:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at Børnehuset Min Lille Verden, H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C, bliver godkendt som privat daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn 1. juni 2021
2. at merudgiften i 2021 på 0,303 mio. kr. indgår i 2. forventede regnskab for 2021 og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften på 0,519 mio. kr. pr. år i 1. finansielle orientering om budget 2022 som en del af demografireguleringen

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 36:

Børneudvalget indstiller,

1. at Børnehuset Min Lille Verden, H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C, bliver godkendt som privat daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn 1. juni 2021
2. at merudgiften i 2021 på 0,303 mio. kr. indgår i 2. forventede regnskab for 2021 og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften på 0,519 mio. kr. pr. år i 1. finansielle orientering om budget 2022 som en del af demografireguleringen

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 178:

Børneudvalget indstiller,

1. at Børnehuset Min Lille Verden, H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C, bliver godkendt som privat daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn 1. juni 2021
2. at merudgiften i 2021 på 0,303 mio. kr. indgår i 2. forventede regnskab for 2021 og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften på 0,519 mio. kr. pr. år i 1. finansielle orientering om budget 2022 som en del af demografireguleringen

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 178:

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at Børnehuset Min Lille Verden, H. C. Ørsteds Vej 7B, 1. sal, 1879 Frederiksberg C, bliver godkendt som privat daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn 1. juni 2021
2. at merudgiften i 2021 på 0,303 mio. kr. indgår i 2. forventede regnskab for 2021 og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften på 0,519 mio. kr. pr. år i 1. finansielle orientering om budget 2022 som en del af demografireguleringen.

Resume

Administrator af fonden Ville Christensens Legat har henvendt sig til Frederiksberg Kommune med tilbud om, at kommunen kan modtage en andel af den resterende formue i fonden under betingelse af, at Frederiksberg Kommune vil kunne anvende midlerne efter de oprindelige formål i fonden. Administrator har oplyst, at det vil kunne dreje sig om et beløb i størrelsesorden 70.000 kr.

Når kommunen modtager penge fra fonde, skal der betales 17,5 % af det modtagne beløb til momsudligningsordningen.

Da administrator i forbindelse med sin henvendelse har udbedt sig et svar inden 10 dage fra henvendelsen, har direktøren for Børn og Ungeområdet afgivet en betinget godkendelse af, at Frederiksberg Kommune ønsker at modtage og anvende beløbet indenfor fondens formål. Direktøren har i sit svar til fondens administrator betinget sig, at modtagelsen af midlerne efterfølgende godkendes politisk. Der søges i denne sag om godkendelse af dette.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller, at

1. Direktørens betingede tilsagn til fondens administrator vedrørende modtagelse og anvendelse af midler fra Ville Christensens fond godkendes.
2. Udkast til hensigtserklæring godkendes og at dokumentet efterfølgende kan indgå i det videre forløb.
3. Børneudvalget bevilges driftsindtægt på 70.000 kr.
4. Børneudvalget bevilges driftsudgift på 57.750 kr.
5. Der gives udgiftsbevilling på 12.250 kr. til momsudligningsordningen, svarende til 17,5 % af det modtagne beløb.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommunes Familieafdeling er blevet kontaktet af administrator af fonden Ville Christensens Legat. Da formuen i legatet er mindre, og der i længere tid ikke har været ansøgninger til midlerne, ønsker bestyrelsen af fonden at udlodde de resterende midler i fonden, så de kan komme målgruppen til gode og efterfølgende nedlægge legatet. Udover Frederiksberg Kommune har Københavns Kommune fået en tilsvarende henvendelse. Forvaltningn har på baggrund af henvendelsen været i dialog med administrator, som har oplyst at Frederiksberg Kommune kan forvente at modtage omkring 70.000 kr., hvis man takker ja til tilbuddet. Når bidraget på 17,5 % til momsudligningsordningen er fradraget giver det omkring 57.750 kr. til aktiviteten.

Kravet til anvendelsen af fondens midler er beskrevet i Fondens §2 stk. 1, hvor det fremgår at midlerne kan anvendes til; "ægtefødte, velbegavede, fattige, værdigt trængende børn fra København eller Frederiksberg i en alder af indtil 14 år til sommer-ophold på landet efter nøje undersøgelse af børnenes forhold." Af det vedlagte udkast til hensigtserklæring om anvendelsen af midlerne fremgår, at Familieafdelingen vurderer, at midlerne kan bruges til delvis dækning af udgifter i forbindelse med bevilling af forløb hos "Lær for Livet". "Lær for Livet" er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn og børn i sårbare situationer. Aktiviteterne i programmet er nærmere beskrevet i den vedlagte hensigtserklæring.

Børn i alderen 9-13 år vil kunne få mulighed for at deltage i aktiviteterne med finansiering af fondsmidlerne. Hvor mange børn, der konkret vil kunne deltage på denne baggrund, afhænger af det præcise beløb, som kommunen modtager. Det er barnets sagsbehandler, der vurdere det enkelte barns egnethed til forløbet og efterfølgende bevilger det.

Direktøren for Børne- og Ungeområdet har afgivet et betinget tilsagn om modtagelse og anvendelse af midlerne, da fondens administrator har udbedt sig svar indenfor 10 dage efter sin henvendelse. Direktøren har i sit tilsagn om modtagelse af midlerne betinget sig, at der efterfølgende gives politisk godkendelse. Der søges derfor med denne sag politisk godkendelse til, at Frederiksberg Kommune ønsker at modtage midlerne og samtidig forpligter sig til at anvende dem indenfor fondens formål. Direktørens betingede tilsagn, som er sendt til administrator, er vedhæftet som bilag.

Det fremgår ligeledes af forvaltningens dialog med administrator, at Civilstyrelsen har godkendt, at en andel af midlerne i fonden kan gives Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, under forudsætning af, at kommunerne afgiver en hensigtserklæring om at anvende minderne indenfor fondens formål. Københavns Kommune har afleveret en hensigtserklæring om at være modtager og videreformidler af midlerne. Der vedlægges bilag med udkast til hensigtserklæring til godkendelse med en tilsvarende formulering fra Frederiksberg Kommune.

Økonomi

Såfremt det besluttes at takke ja til tilbuddet fra fonden Ville Christensens Legat, har administrator oplyst at Frederiksberg Kommune vil kunne få omkring 70.000 kr. fra fonden. Når kommunen modtager bidrag fra fonde skal kommunen betale en andel tilbage til momsudligningsordningen, denne tilbagebetaling udgør 17,5 % af det modtagne beløb, der vil derfor netto blive ca. 57.750 kr. til anvendelse indenfor formålet.

Hvis der takkes ja til tilbuddet skal der på Familieafdelingens ramme oprettes en driftsindtægtsbevilling og en driftsudgiftsbevilling, samt en bevilling til afholdelse af udgiften vedrørende tilbagebetaling til momsrefusionsordningen. Andelen vedrørende momsrefusionsordningen afholdes indenfor rammen af det modtagne beløb, således det bliver udgiftsneutralt for Frederiksberg Kommune at tage imod tilbuddet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Børneudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 12. april 2021, pkt. 42:

Børne og Ungeområdet indstiller, at

1. Direktørens betingede tilsagn til fondens administrator vedrørende modtagelse og anvendelse af midler fra Ville Christensens fond godkendes.
2. Udkast til hensigtserklæring godkendes og at dokumentet efterfølgende kan indgå i det videre forløb.
3. Børneudvalget bevilges driftsindtægt på 70.000 kr.
4. Børneudvalget bevilges driftsudgift på 57.750 kr.
5. Der gives udgiftsbevilling på 12.250 kr. til momsudligningsordningen, svarende til 17,5 % af det modtagne beløb.

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 12. april 2021, pkt. 42:

Børneudvalget indstiller, at

1. Direktørens betingede tilsagn til fondens administrator vedrørende modtagelse og anvendelse af midler fra Ville Christensens fond godkendes.
2. Udkast til hensigtserklæring godkendes og at dokumentet efterfølgende kan indgå i det videre forløb.
3. Børneudvalget bevilges driftsindtægt på 70.000 kr.
4. Børneudvalget bevilges driftsudgift på 57.750 kr.
5. Der gives udgiftsbevilling på 12.250 kr. til momsudligningsordningen, svarende til 17,5 % af det modtagne beløb.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 179:

Børneudvalget indstiller, at

1. Direktørens betingede tilsagn til fondens administrator vedrørende modtagelse og anvendelse af midler fra Ville Christensens fond godkendes.
2. Udkast til hensigtserklæring godkendes og at dokumentet efterfølgende kan indgå i det videre forløb.
3. Børneudvalget bevilges driftsindtægt på 70.000 kr.
4. Børneudvalget bevilges driftsudgift på 57.750 kr.
5. Der gives udgiftsbevilling på 12.250 kr. til momsudligningsordningen, svarende til 17,5 % af det modtagne beløb.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 3. maj 2021, pkt. 179:

Magistraten og børneudvalget indstiller, at

1. Direktørens betingede tilsagn til fondens administrator vedrørende modtagelse og anvendelse af midler fra Ville Christensens fond godkendes.
2. Udkast til hensigtserklæring godkendes og at dokumentet efterfølgende kan indgå i det videre forløb.
3. Børneudvalget bevilges driftsindtægt på 70.000 kr.
4. Børneudvalget bevilges driftsudgift på 57.750 kr.
5. Der gives udgiftsbevilling på 12.250 kr. til momsudligningsordningen, svarende til 17,5 % af det modtagne beløb.

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten.

"Enhedslisten og Det Radikale Venstre foreslår, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer udvides til 31.

Begrundelse:

Det er vores opfattelse, at en udvidelse af antallet af medlemmer vil styrke det repræsentative demokrati ved at reducere kravet til det antal stemmer, der skal til for at få valgt en ind i kommunalbestyrelsen. Målt i procent reduceres det fra 4 til 3,2 % af de afgivne gyldige stemmer.

Dette mener vi er passende, når man tager i betragtning at det svarer til ca. 1.900 stemmer. De fleste kommuner af sammenlignelig størrelse med Frederiksberg har 31 medlemmer i deres byråd eller kommunalbestyrelse.

Økonomisk vil dette kunne gøres uden ekstra driftsomkostninger, hvis vederlagene fra udvalgene reduceres tilsvarende, eller ved en ekstra udgift på 700.000 kr. til faste vederlag. Indretningsmæssigt er det endvidere muligt at placere 5 pladser over for borgmesteren, hvor der i dag sidder embedsmænd, så det heller ikke behøver at kræve større anlægsmidler."

(Til udvalgsbehandling)

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at ejendommene Vesterbrogade 194 st. samt Frydendalsvej 13 også fremover anvendes til formål inden for det sociale og sundhedsmæssige område konkret som aktivitets- og samværstilbud for borgere på socialområdet og forbedret fysik for dagtilbuddet ’Stedet’ samt arbejdsplads og faciliteter til gruppebaseret indsats i Støttekontaktpersonordningen,
2. at kommunen udnytter sine køberetter, dvs. køber ejendommene beliggende Vesterbrogade 194 og Frydendalsvej 13 i henhold til lejeaftalerne med LEV med den eventuelle konsekvens, at kommunen er nødsaget til få kommunens rettigheder prøvet ved domstolene - og
3. at udgifter til drift af ejendommene frem til afklaring af køb, for såvidt det ikke er dækket af nuværende budgetter, omkostninger til juridisk rådgiver samt sags- og retsafgifter, foreløbigt indarbejdes i 2. forventede regnskab

Magistraten bemærkede at kommunens advokat har tilkendegivet, at det almindelige forvaltningsretlige krav til saglighed og princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning indebærer, at der skal foreligge saglige argumenter af en vis styrke, hvis kommunen ikke skal udnytte køberetten, hvilket ifølge forvaltningen ikke er tilfældet i den konkrete sag.