Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 25. januar 2021 kl. 19:00 i Møde i Teams

Sagsfremstilling

Foretoges.

Flemming Brank deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

"Under et interview i Børsen d. 20 november 2020 udtaler Frederiksberg Boligfonds formand hr. rådmand Flemming Brank sig om, hvorvidt det var et problem, at boligfonden kun indhentede ét bud, nemlig buddet fra Blackstone, da man besluttede sig at sælge bl.a. Den Sønderjyske By: "Jeg er ikke vant til, og bestyrelsen er ikke vant til, at sælge ejendomme. Så måske er det usædvanligt og uprofessionelt, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne det være rigtigt at få andre bud."

Har borgmesteren tillid til den konservativt udvalgte bestyrelsesformand for en boligfond med 2.200 lejere, som selv indrømmer, at han ikke har forstand på ejendomme, og som forsøgte at sælge tidligere kommunale beboelsesejendomme uden at få andre tilbud end fra Blackstone?"

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"Det Radikale Venstre ved David Munis Zepernick, Lone Loklindt og Thomas Baark foreslår, at de i 2020 indførte midlertidige regler vedrørende ekstratilladelser til udeservering i sommersæsonen for både nye og eksisterende indehavere af udeserveringstilladelser gentages i 2021. Det foreslås ligeledes, at sæsonen udvides til at gælde fra f.eks. påske til efterårsferien, og evt. med mulighed for også at tilgodese udvidet udeservering i forbindelse med julehandlen 2021.

Motivation:

2021 tegner til at blive endnu en udfordrende sæson for byens café- og restaurationsliv. P.g.a. coronarestriktioner og krav om lukning i hele eller dele af 1. kvartal må vi forvente et markant fald i omsætningen med øget risiko for afskedigelser og lukninger. Selv om det bliver muligt at genåbne, så må antallet af borde og stole indendørs forventes reduceret som konsekvens af afstandskravene, hvilket ligeledes vil sætte sig negativt i omsætningen, hvis der ikke åbnes for kompenserende adgang til udeservering.

Derudover vil øget udeservering i en længere periode understøtte ambitionen om liv i byen og dermed Frederiksbergs attraktivitet som turistdestination også for indenlandske turister.

Baggrund:

Forslag som fremsat på Kommunalbestyrelsesmødet 22.juni 2020

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick, rådmand Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlem Ruben Kidde om Nordens Paris - konvertér endnu flere P-pladser til udeservering i sommersæsonen

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

Det Radikale Venstre foreslår at udvide det eksisterende midlertidige tilbud til de frederiksbergske cafeer, restauranter, beværtninger og lign. om at kunne fast-track ansøge om at konvertere P-pladser til mere udeservering, således at også frederiksbergske cafeer, restauranter og beværtninger, som ikke allerede i dag har en udeserverings-tilladelse, omfattes.

Det foreslås ligeledes, at disse midlertidige, nye tilladelser gives for så lang en periode som muligt, og evt. helt frem til efterårsferien, således at cafeer, restauranter og lign. får mulighed for en rimelig forrentning af investeringen i etablering af udeservering.

Motivation

Meget tyder på, at det i år er den indenlandske turisme, som skal skabe omsætning i byens restauranter og cafeer, som jo både er ramt af afstandsrestriktioner og indrejseforbud. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi giver det nødlidende restaurationsliv optimale forudsætninger for at tiltrække kunder og dermed konsolidere forretningen efter mere end to måneder uden omsætning. I sommerferien er mange Frederiksberg-borgere og -biler alligevel ikke hjemme, og det mindskede pres på parkeringspladserne kunne passende udnyttes til en langt mere generøs uddeling af midlertidige udeserveringspladser, også til restauranter og caféer og lign., som ikke i dag er i besiddelse af en sådan. Hvis vejrguderne så er med os i år, så kan vi komme ganske tæt på at blive Nordens Paris."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter at lade pladser og veje på hospitalsgrunden have navne, der hylder klima, natur og miljø.

Begrundelse:

På hospitalsgrunden har kommunen en mulighed for at sætte en ny bymæssig standard i forhold til klimatilpasning, bynatur, miljø og energieffektivitet. For at understrege dette kunne man også lade det afspejle i navnene på alle veje og pladser i det fremtidige område. Frem for Vej 4 kunne man måske have en Biodiversitetsvej, og i stedet for Vej 6 kunne man måske have en Klimavej. En lille Bivej kunne også overvejes."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til by- og miljøudvalget.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter at opkalde en plads eller vej efter komponisten Else Marie Pade.

Begrundelse:

Else Marie Pade er en pioner inden for elektronisk musik, og hun var reelt mange år forud for sin tid. En nutidig elektronisk musiker har omtalt hende som "vores allesammens bedstemor inden for elektronikken".

Foruden disse primære argumenter skal det nævnes, at Else Marie Pade var aktiv i modstandsbevægelsen, og for dette blev anholdt af Gestapo og sat i Frøslevlejren. Her ridsede hun noder til sangen 'Du og jeg og stjernerne' ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder.

I forhold til forbindelsen til Frederiksberg går den på, at Else Marie Pade gik på Musikkonservatoriet, hvorfor det kunne samtænkes med denne eller en ny kulturskole."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til børneudvalget.

"Det foreslås, at Frederiksberg Kommune skriver til alle borgere med sager i familieafdelingen, hvor der er registreret alvorlige fejl i sagsbehandlingen, og giver en undskyldning.

Begrundelse:

Det er dokumenteret, at der er fejl i de fleste sager om udsatte børn og handicappede børn i Frederiksberg Kommune. Det kalder på en undskyldning. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der gives en undskyldning til de familier, der har været udsat for svigt fra kommunens side.

Socialdemokratiet foreslår konkret, at kommunen skriver ud til de familier, der har aktuelle sager, hvor der er begået alvorlige fejl, og giver en undskyldning."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til sundheds- og forebyggelsesudvalget.

"Socialdemokratiet foreslår, at der hurtigt udarbejdes en kommunal vaccinationsplan, som sikrer, at borgere, der ikke har adgang til digital post fra det offentlige, eller som må formodes at have vanskeligt ved at overskue posten, for eksempel på grund af psykisk sygdom, alligevel får tilbud om coronavaccinationer. Dette kan eksempelvis ske via hjemmehjælpen, i dialog med de praktiserende læger og boligsociale medarbejdere mv.

Begrundelse:

Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om corona-vaccinationer, så hurtigt som muligt, og i takt med at vaccinationerne rulles ud i samfundet. På basis af de første erfaringer med ældre i eget hjem, som er undtaget fra digital post, ses der at være et behov for en mere håndholdt kommunal indsats for at sikre, at udsatte grupper vaccineres som nogle af de første i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan. Derfor foreslås det, at der straks iværksættes en sådan plan."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til socialudvalget.

"Det foreslås, at hjælpen til hjerneskadede borgere gennemgås med henblik på at sikre, at Frederiksberg Kommune udnytter alle lovgivningsmæssige muligheder for at yde borgerne en hurtig og rimelig hjælp tilpasset den enkeltes behov, så borgerne opnår størst mulig frihed og livskvalitet.

Begrundelse:

Ifølge Hjerneskadeforeningen omgøres mange visitationssager til hjerneskadede fra Frederiksberg Kommune. Derfor mener Socialdemokratiet, at der er grund til at se på, om borgere med hjerneskade får den bedst mulige hjælp inden for de lovgivningsmæssige rammer og inden for rimelige, økonomiske rammer. Hvis en hjerneskadet ønsker en løsning, der koster det samme som det, kommunen er indstillet på at bevilge, bør der i videst muligt omfang tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til magistraten.

"Forslag om fritagelse for betaling for klub og SFO som følge af COVID-19 nedlukning

Forslag om, at kommunalbestyrelsen beslutter, at de familier, der ikke bruger klub og SFO som følge af nedlukningen, kan få deres betalinger herfor retur.

Begrundelse:

Magistraten har allerede fritaget småbørnsforældre, hvis man ikke bruger børnehaver eller vuggestuer. Der bør være ligestilling af familier med skolebørn, ikke mindst også for at forhindre udmeldelser af SFO og klub.

Forslaget bedes hastebehandlet."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til børneudvalget.

"Forslag om, at kommunalbestyrelsen beslutter, at de planlagte besparelser på kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning samt Den Åbne Anonyme Rådgivning ikke implementeres.

Begrundelse:

Med dette forslag ønsker Socialdemokratiet at forhindre de besparelser på børn med fysisk handicap samt psykisk sårbare unge, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2021. Besparelsen, der implementeres gennem et ophør af P/L-reguleringen, vil ramme børn og unge, som i forvejen er placerede i udsatte positioner.

Den første besparelse sker i Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, hvor der fjernes uvurderlige timer med ergo- og fysioterapi, som børn med fysisk handicap i Magnoliahuset afhænger af for en mobil og værdig dagligdag. Det er i Socialdemokratiets øjne en uacceptabel beslutning at lade børn i så udsatte situationer betale prisen for nye politiske prioriteringer.

Den anden besparelse udgøres af en serviceforringelse i Den Åbne Anonyme rådgivning, der er henvendt til psykisk sårbare unge på Frederiksberg. Besparelsen forringer for det første adgangen til gratis psykologhjælp ved at indskrænke telefontiderne. For det andet bliver selve kvaliteten af rådgivningen også dårligere, da den fremover i videst muligt omfang skal ydes telefonisk frem for fysisk, og for det tredje sænkes mængden af rådgivning til 5 samtaler. At denne besparelse overhovedet overvejes i en tid, hvor rekordmange unge kæmper med ensomhed, stress, angst og depression, er dybt forundrende og bør naturligvis ikke implementeres, hvis Frederiksberg skal yde en seriøs indsats for at styrke unges psykiske helbred."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til kultur- og fritidsudvalget.

"Forslag:

Socialdemokratiet foreslår, at den gældende ordning med fritidspas til socialt udsatte børn og unge gøres tidsubegrænset, så passet gælder i lige så lang tid, som børnene og de unge har behov for og ønsker det.

Begrundelse:

Frederiksberg har som mange andre kommuner fritidspas til socialt udsatte børn og unge. Fritidspasset på Frederiksberg er udformet således, at de i en periode på op til to år kan gå gratis til foreningsaktiviteter som f.eks. svømning, fodbold, spejder, karate eller noget helt andet. Fritidspasset handler ikke kun om idræt og motion men er også et vigtigt socialt tiltag. Vores forskellige klubber er nemlig dygtige til at støtte og løfte udsatte børn og unge ind i foreningslivets stærke fællesskaber. Sport- og fritidsaktiviteter gør dermed en positiv forskel for udsatte børn og unges sociale liv og dagligdag. Men desværre falder mange børn og unge fra igen, når forældrene selv skal til at betale for fritidsaktiviteterne. Det er trist, for jo længere tid børnene deltager i sport og fritidsaktiviteter, jo mere stabil tilknytning får de til foreningslivets gode fællesskaber.

Alle børn skal have mulighed for at deltage i foreningslivet, og det må aldrig være størrelsen på forældrenes pengepung, som sætter en stopper for det. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at den gældende ordning med fritidspas til udsatte børn og unge gøres tidsubegrænset, så passet gælder i lige så lang tid, som børnene og de unge har behov for og ønsker det."

(Til udvalgsbehandling)

Resume

2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg har stillet beslutningsforslag om øget tryghed og kriminalitetsforebyggelse på Frederiksberg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 15 stemmer (C, V, F, Å, I) mod 10 stemmer (A, Ø, B), jf. indstillingen fra magistraten.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede er igangsat en række initiativer, som afspejler beslutningsforslagets intention, idet der bl.a. peges på, at der er iværksat en dialog med politiet i Kredsrådet og Lokalrådet om mere synligt nærpoliti på Frederiksberg.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Ved mødet den 2. november 2020, pkt. 381, udsatte magistraten dette beslutningsforslag om øget tryghed og kriminalitetsforebyggelse på Frederiksberg, idet forvaltningen nærmere skulle redegøre for de konkrete initiativer, der allerede er iværksat i forhold til beslutningsforslagets indhold.

Alle fire direktørområder har bidraget til nedenstående redegørelse for de konkrete initiativer, der allerede er iværksat i forhold til beslutningsforslaget om øget tryghed og kriminalitetsforebyggelse på Frederiksberg:

Fra Børne- og Ungeområdet (SSP):

SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. Der er ansat 4 opsøgende SSP-medarbejdere samt en SSP-konsulent i skoleafdelingen.

• Samarbejde med Plan B og lignende aktører: Frederiksberg Kommune vurderer løbende de indsatser, der er behov for i forhold til kriminalitetstruede unge. Det er bl.a. en socialfaglig vurdering som foretages i Familieafdelingen, og der trækkes på forskellige eksterne aktører, når der skønnes behov herfor.
• Strategi for udmøntning af 1 mio. kroner: En sådan strategi vil blive forelagt SSP-udvalget på næstkommende møde i december måned. Det er besluttet, at strategien skal omfatte tre særlige indsatsområder: Fritidsliv, skolefravær (skolefravær er risikomarkør for ungdomskriminalitet) samt alkohol og stoffer.
• Task Force Junior: Task Force Junior er en ugelang camp i efteråret for ca. 12 unge i samarbejde mellem SSP, klub Cassiopeia samt lokalpolitiet. Forløbet efterfølges af et 10 uger langt forløb, hvor gruppen mødes en aften om ugen og blandt andet er med i politiets arbejde.
• Diamantforløbet: Diamantforløbet er individuelle forløb til unge i vredeshåndtering – der er ofte stærk sammenhæng mellem indestængt vrede og kriminel adfærd.
• Beredskabsplan for skoleskyderier: Der er i samarbejde med den private virksomhed SAFESEC blevet oprettet beredskabsplan for eventuelle skoleskyderier. Der er udarbejdet beredskabsplaner for hver enkelt skole, og disse er i tråd med de seneste anbefalinger. Skoleafdelingen er i færd med at implementere planen som er koordineret med politiet.
• Hjemmebesøg ved SSP/lokalpoliti: Der foretages hjemmebesøg hos børn/unge i sager fra politiets døgnrapport, hvor den pågældende er pågrebet i forseelse eller ligefrem sigtes. Ofte efterfølges disse af en fortsat kontakt mellem SSP-medarbejderen og den unge.
• Opsøgende gadeplansindsatser: Omkring halvdelen af de opsøgende SSP-medarbejderes arbejdstid lægges i gaderummet. Her tages kontakt til børn og unge med uhensigtsmæssig adfærd, der runderes på alle skolers områder og såkaldte "hot-spots" i byen ligesom klubberne og andre relevante institutioner (KU.BE m.v.) aflægges besøg.
• Idrætsaktiviteter med udsatte unge: To af SSP-medarbejderne arbejder målrettet med fysisk træning med enkelte unge (i fitness-center) som anledning til tættere dialog med den unge og udvikling af bedre selvværd.
• Pigeklub i SSP-regi: Der oprettes efter behov "pigeklub-forløb" hvor den kvindelige SSP-medarbejder i en periode arbejder ugentligt med fællesskabsopbyggende og selvværdsudviklende aktiviteter for udsatte piger, som er i mistrivsel og mangler gode rollemodeller.
• Fodbold i Lindevangsparken: SSP har igennem de seneste 10 år ugentligt haft fodbold i Lindevangsparken (og om vinteren i hallen på Nordens Plads) rettet mod en stor gruppe unge mænd 18+. Projektet er nu langsomt overdraget til ungemedarbejderne i SSA, da deltagerne er i deres målgruppe. SSP har dog kontakt til indsatsen og deltagerne, når den finder sted, og vikarierer ved mandefald i SSA.
• Oplæg i klasser og ved forældremøder: SSP-medarbejderne står for en lang række af oplæg for både skoleklasser såvel som ved forældremøder: Alkohol/tobak; festkultur; digital pejling og flertalsmisforståelser; hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum/risikoadfærd m.m.
• Musik-projekt: Tidsbegrænset projekt finansieret under SSP-puljen målrettet den vanskeligste målgruppe: Unge dømt for kriminalitet som sammen med SSP-medarbejder, ungemedarbejder fra SSA samt professionel musikproducer arbejder med skrivning af musik og sangtekster, som indspilles.

Fra By-, Kultur-, og Miljøområdet:

• Områdeudvikling Finsensvej Vest: Områdeudviklingens indsats skal supplere det eksisterende arbejde omkring unge og tryghed (SSP og den boligsociale indsats). Områdeudviklingen skal bidrage til en helhedsorienteret indsats omkring unge og tryghed, hvor tiltag i det fysiske bymiljø supplerer de sociale indsatser. Områdeudviklingen vil gennemføre en tryghedsvandring og sammen med både nærpoliti, SSP, boligsociale medarbejdere, unge og beboere udpege fysiske steder i området, som opleves utrygge. Enkelte steder er allerede udpeget.

Fra Social-, Sundheds-, og Arbejdsmarkedsområdet:

I den boligsociale indsats arbejdes der i særlig grad med forebyggelse af ungdomskriminalitet blandt unge, som er bosat i og omkring de udsatte boligområder. Der arbejdes helhedsorienteret og med bred inddragelse af både det nære netværk, såvel som professionelle aktører. Alle indsatser og aktiviteter har dermed positivt afsmittende effekt på flere målgrupper.

• Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering: Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er Infohus-tovholdere fra politi og kommune, der har forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv som arbejdsområde. Formålet med Infohus-samarbejdet er at sikre et lokalt myndighedskoordinerende samarbejde, hvor relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer, hvor personer i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv identificeres rettidigt med henblik på forebyggelse.
• Ungdomsbrandkorps (for 13-17-årige): Pendant til Task Force Junior. Et 2 ugers forløb hos Hovedstadens Beredskab som brandkadet. Indsatsen består i et praktisk orienteret tilbud, som giver unge, der enten aktuelt eller på kort sigt er i risiko for at være marginaliserede, mulighed for at lære om brandmandsfaget og udvikle generelle kompetencer, der ruster dem til at tage en uddannelse og indgå på arbejdsmarkedet, samtidig med at de unge kan agere rollemodeller over for deres jævnaldrende.
• Come-on (for 17-29-årige): Come-on er et beskæftigelsesfremmende tilbud til udsatte unge, herunder kriminalitetstruede unge.
• Fritidsjobindsats (for 13-24 årige): Fritidsjob øger sandsynligheden for, at unge tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse senere i livet med to en halv gang. Det giver den unge kendskab til arbejdsmarkedet og at være del af et godt netværk. Ligeledes kan et fritidsjob være kriminalitetsforebyggende og styrke den unges generelle kompetencer. Der arbejdes derfor målrettet med formidling af fritidsjob til børn og unge, der ikke naturligt har adgang eller forudsætninger for at få et fritidsjob.
• SSP-samarbejde: Ungecentret er repræsenteret i SSP-udvalget samt i SSP-netværkene på de enkelte skoler
• Kreativ læringsforløb – Musikprojektet: I løbet af 2020 har den boligsociale indsats igangsat et kreativ læringsforløb, målrettet kriminalitetstruede unge. Forløbet tager afsæt i musikken og tilbyder ca. 6 unge en succesoplevelse og et konkret produkt i form af indspillede sange. Det igangværende musikprojekt forventes afsluttet december 2020 men der arbejdes, på baggrund af de gode erfaringer og tilbagemeldinger, på en model til at fortsætte i 2021 med en ny gruppe unge.
• Partnerskabsaftale med Dansk Flygtninge Hjælp: Den boligsociale indsats har de sidste 2 år indgået et samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp, om en række frivilligbaseret aktiviteter henholdsvis lokalt i boligområderne og på bibliotekerne. Aftalen udløber med udgangen af 2021, men forventes forlænget i yderligere 2 år.
• Boksetræning i KU.BE: Den boligsociale indsats har i løbet af 2020 igangsat en træningsforløb for piger i alderen 14-16 år. Pigerne mødes 2 gange ugentligt til fælleskab og dialog om svære emner samt til boksetræning på KU.BE.
• Drengecafé på Flintholm allé og Stjernen: Drenge i aldersgruppen 10-14 år (lillebrorgruppen) bosat i de udsatte boligområder er statistisk mere udsatte for at ende i kriminalitet end deres jævnaldrene bosiddende i den øvrige by. De boligsociale medarbejdere har gennem drengecafeen i 2020 etableret forskellige aktiviteter, i et forsøg på danne sunde relationer til målgruppen. Initiativet er endnu under udviklingen og der arbejdes på en bæredygtig model for det videre arbejde.
• Street Party: Street party er et årlig tilbagevendende musikevent med fokus på sunde fælleskaber. Formatet er udviklet på Frederiksberg i samarbejde med GAME. Forinden kulminationen i en weekend i august, deltager udsatte børn og unge i diverse workshops, øver sig på opvisninger på en stor scene og indgår i selve planlægning af eventen.
• Fodboldskole i uge 42: Den boligsociale indsats har i samarbejde med Frederiksberg boldklub etableret en årligt tilbagevendende fodboldskole i skolernes efterårsferie. Fodboldskolen er målrettet børn mellem 6 og 12 år. Aktiviteten introducerer udsatte børn og unge til foreningslivet og tilbyder fællesskab med andre børn.
• Sommergymnastik i Lindevangparken: Sommergymnastik er et tilbud børn og unge i sommerferien, der ønsker at deltage i bevægelsesaktiviteter. Mange af de børn, der deltager har ingen eller få planer i løbet af sommeren og alternativet til at deltage er at hænge på gaden.
• Helhedsplanen i Søndermarkskvarteret: Frederiksberg Kommune medfinansierer en boligsocial helhedsplan i Søndermarkskvarteret. Indsatsen udløber med udgangen af 2021. Flere af de initiativer, der er iværksat gennem de sidste 4 år, har et kriminalpræventivt fokus. Heriblandt Taskforce Junior i samarbejde med lokalpolitiet, rollemodelindsats, lommepengejobs mv.
• Styrket kriminalpræventiv indsats: Med budget 2021/2022 blev der bevilget midler til en styrket kriminalpræventiv indsats i boligsocialt regi. Midlerne benyttes til indsatser målrettet ”lillebrorgruppen”. Dvs. børn mellem 10 og 14 år der i særlig grad er udsatte for at begå kriminalitet. Der arbejdes p.t. primært med udvikling af indsatser målrettet forebyggelse af skolefravær blandt børn og unge bosiddende i udsatte boligområder samt etablering af en fritidsjobindsats for børn og unge, der endnu ikke har forudsætningerne for at tage et "ordinært" fritidsjob. Socialudvalget orienteres om udmøntning af midler i 2021.
• Integrations og forebyggelsespakken: Siden 2018 har været et ekstra fokus på kriminalitetstruede unge mellem 15 og 29 år. Ungeindsatsen er relationsskabende og medarbejderne etablerer kontakt til de unge, som de traditionelle myndigheder ikke har kontakt til. De boligsociale medarbejdere samarbejder i høj grad med ungecentret, hvorfra der henvises unge til projektet. Indsatsen har et beskæftigelses -og uddannelsesperspektiv og der arbejdes målrettet med fastholdelse i skole og i job, for derved at forebygge en kriminalitet.

Fra Kommunaldirektørområdet:

• Kredsråd: Borgmesteren deltager i ca. fire årlige møder med ledelsen af Københavns Politi og politikredsens øvrige tre borgmestre.
• Lokalråd: Borgmesteren, 1. viceborgmester og 2. viceborgmester deltager i to-tre årlige møde med lokalpolitiet på Frederiksberg.
• Løbende dialog: Der er løbende dialog mellem forvaltningen og Københavns Politi, både med lokalpolitiet og med ledende politiinspektør Gert Sejbak.

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 28. september 2020 følgende forslag fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om øget tryghed og kriminalitetsforebyggelse på Frederiksberg:

"Alvorlig kriminalitet på Frederiksberg skal forhindres. Unge på vej ud i kriminalitet skal mødes med en klar konsekvens og samtidig have hjælp til at komme på rette spor, inden det er for sent. Derfor foreslås det, at Frederiksberg Kommune igangsætter en særskilt indsats for unge, kriminalitetstruede fx via Plan B eller lignende initiativer. Herudover foreslås det at indlede dialog med politiet om mere nærpoliti på Frederiksberg, så der er synligt politi i gaden om aftenen. Derudover foreslås det, at besparelserne på SSP, som er aftalt i budgetforliget for 2021-2022 fjernes, og at midlerne i stedet anvendes til en ekstra indsats i klubberne, med fritidsjob og aktiviteter i de områder af byen, hvor behovet er størst. Endelig foreslås det, at der investeres i området omkring Finsensvej og Solbjerg Have m.v., så områderne fremstår mere oplyste og grønnere, samt at der tages initiativ til dialog med borgerne for at få yderligere input til byfornyelse af området".

Forvaltningens bemærkninger til forslaget:

Frederiksberg Kommune vurderer løbende de indsatser, der er behov for i forhold til kriminalitetstruede unge. Det er bl.a. en socialfaglig vurdering som foretages i Familieafdelingen, og der trækkes på forskellige eksterne aktører, når der skønnes behov herfor. Således har Familieafdelingen allerede samarbejde med Plan B (og lignende aktører), når dette skønnes relevant.

For så vidt angår dialog med politiet er der allerede en løbende dialog mellem forvaltningen og lokalpolitiet. Såvel i regi af det formaliserede SSP-samarbejde, som af sekretariatssamarbejdet med politiet i forbindelse med afholdelse af henholdsvis lokal- og kredsrådets møder. Således afholdes der et par gange årligt møder mellem Frederiksberg Kommune og lokalpolitiet på Frederiksberg. Ved møderne deltager fra kommunen borgmester Simon Aggesen, 1. viceborgmester Jan E. Jørgensen og (som nyvalgt medlem) 2. viceborgmester Michael Vindfeldt. Ved disse lokalrådsmøder og ikke mindst ved kredsrådsmøderne, hvor bl.a. politidirektøren deltager, drøftes mulighederne for nærpolitidækning løbende, og det er oplagt at det seneste eksempel på alvorlig kriminalitet er en oplagt lejlighed til dialog med politiet om synligt politi i gaden om aftenen.

De bebudede tilpasninger på SSP-området på ca. 1,9 millioner kroner blev i forbindelse med vedtagelsen af budgetvedtagelsen ikke udmøntet i fuldt omfang. Det blev vedtaget, at der fortsat er 1 million kroner til iværksættelse af kriminalitetsforebyggende indsatser. I forlængelse heraf blev det på seneste møde i SSP-udvalget, som er øverste organ for SSP-indsatserne på Frederiksberg, besluttet, at der arbejdes med en strategi for udmøntningen af midlerne. En sådan strategi vil blive forelagt SSP-udvalget på næstkommende møde i december måned. Det er besluttet, at strategien skal omfatte tre særlige indsatsområder: Fritidsliv, skolefravær (skolefravær er risikomarkør for ungdomskriminalitet) samt alkohol og stoffer.

Den igangværende "Områdeudvikling Finsensvej Vest" indeholder temaet om en tryg bydel. Set i lyset af det meningsløse drab på en 18-årig ung mand vil områdeudviklingen prioritere at igangsætte et særligt fokus på unge og tryghed i området. Områdeudviklingens indsats skal supplere det eksisterende arbejde omkring unge og tryghed, som SSP og den boligsociale indsats på Frederiksberg allerede løfter. Derved kan områdeudviklingen bidrage til en helhedsorienteret indsats omkring unge og tryghed, hvor tiltag i det fysiske bymiljø supplerer de sociale indsatser.

Områdeudviklingen vil sammen med både nærpoliti, SSP, boligsociale medarbejdere, unge og beboere udpege fysiske steder i området, som opleves utrygge. Det kan være steder, der mangler belysning. Beplantning, der skal beskæres. Eller steder, der skal udvikles fra at være en utryg bagside til at have en mere hensigtsmæssig indretning og blive en integreret del af byens rum. En hensigtsmæssig indretning inviterer til brug og dermed flere øjne i byrummet, der virker tryghedsskabende.

Beboere og lokale aktører har allerede udpeget enkelte utrygge steder i området, blandt andet omkring Lidls parkeringsanlæg, KU.BE og Finsensvej. Ligeledes fremstår arealet mellem KU.BE og Solbjerg have som utrygt med manglende belysning og omgivet af en høj mur. "Områdeudvikling Finsensvej Vest" vil starte et tværgående samarbejde både internt i kommunen med SSP og det boligsociale arbejde og med lokalområdets aktører, herunder Solbjerg Have, KU.BE, Falkonergårdens Gymnasium og nærpolitiet.

Forvaltningen vurderer, at intentionen med beslutningsforslaget allerede er imødekommet med de ovenfor omtalte initiativer, ligesom dialog om mere politi i gaden drøftes i lokalråd og kredsråd.

På dette grundlag foreslås beslutningsforslaget forkastet, idet der allerede er igangsat en række initiativer, som afspejler forslagets intentioner.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten den 11. januar og kommunalbestyrelsen den 25. januar 2021.

Historik

Indstilling 2. november 2020, pkt. 381:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet der allerede er igangsat en række initiativer, som afspejler beslutningsforslagets intention.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 2. november 2020, pkt. 381:

Magistraten udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen nærmere bedes redegøre for de konkrete initiativer, der allerede er iværksat i forhold til beslutningsforslagets indhold.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede er igangsat en række initiativer, som afspejler beslutningsforslagets intention.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram og Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede er igangsat en række initiativer, som afspejler beslutningsforslagets intention, idet der bl.a. peges på, at der er iværksat en dialog med politiet i Kredsrådet og Lokalrådet om mere synligt nærpoliti på Frederiksberg.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Resume

Kommunalbestyrelsen oversendte den 16. marts 2020 et beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke og rådmand Lotte Kofoed om præsentation af mindretalssynspunkter ved borgermøder. Forvaltningen har vurderet forslaget og indstiller, at forslaget forkastes, idet hensynet til, at mindretallets synspunkter er kendt allerede er opfyldt og forslaget ikke harmonerer med formålet med borgermøderne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det dog er forvaltningen ved by-og miljødirektøren, som skal redegøre for eventuelle mindretalsudtalelser ved borgermøderne, og idet forvaltningen skal undersøge mulighederne for, at flere borgere kan deltage mere aktivt i processen digitalt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 16. marts 2020 et beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke og rådmand Lotte Kofoed om præsentation af mindretalssynspunkter ved borgermøder.

Forslaget havde denne ordlyd:

"SF og Socialdemokratiet foreslår,

At ved borgermøder, der handler om politiske beslutninger, hvor der har været mindretalsudtalelse under behandlingen, fremfører de partier, der har indgivet mindretalsudtalelsen, deres synspunkter til borgermødet på ikke mere end to minutter.

Begrundelse:

Ved borgermøder om lokalplaner henvises borgerne lige nu til selv at finde mindretalsbeslutninger i et ofte komplekst sagsresumé på kommunens hjemmeside

S og SF mener, at dette ikke er en demokratisk og oplysende måde at håndtere borgernes ønske om oplysning fra kommunalbestyrelsens medlemmer. Det forslås derfor, at der på alle borgermøder afsættes tid til, at borgerne direkte får en fornemmelse af, hvem der politisk er for og imod det forslag, der diskuteres. Forslagsstillerne har respekt for, at den primære tid skal gå med at lytte til borgerne på disse møder, men mener også at vi som kommunalbestyrelse har ansvar for at oplyse borgerne om partiernes synspunkter for og i mod projekterne."

Bemærkninger til forslaget

Den kommunale styrelseslov har regler om mindretalssynspunkter til beslutningsprotokollen, jf. styrelseslovens § 13 og § 20:

Af den kommunale styrelseslovs § 13, stk. 2, om beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelsens møder og § 20, stk. 3 fra udvalgenes møder fremgår:

"Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

Stk. 3. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Udvalgene kan fastsætte regler om varigheden af udvalgsmøderne. Forud for udvalgenes møder udsendes en dagsorden og det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, til medlemmerne. For hvert udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der af udvalget fremsendes til et andet udvalg, kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt."

Den kommunale styrelseslov sikrer således, at mindretalsstandpunkter og udtalelser protokolleres i forbindelse med selve myndighedsbehandlingen i den formelle kommunale beslutningsproces.

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslag giver planlovens mulighed for at ”afvigende meninger” om lokalplanforslaget offentliggøres, jf planlovens § 24, stk 2, der lyder:

”Stk 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Samme ret har et udvalgsmedlem,vedrørende planforslag, der vedtages af et stående udvalg eller økonomiudvalget."

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslag i Frederiksberg Kommune er det fast praksis, at disse tilkendegivelser både fremgår af selve lokalplanforslaget, der offentliggøres via høringsportalen blivhoert.frederiksberg.dk og af den offentliggørelsesskrivelse, som naboer mv. modtager. Borgere der er interesseret i planforslaget har altså god mulighed for at gøre sig bekendt med synspunkterne.

Borgermøderne om planforslag er i dag er tilrettelagt med henblik på en aktiv involvering af borgerne til det foreliggende forslag med henblik på at borgerne får de bedst mulige grundlag for at indgive høringssvar samt at få en umiddelbar indikation af borgernes mening om forslaget. Hvis der til et planforslag foreligger mindretalsudtalelser indeholder den indledende præsentation af planforslaget fra udvalgsformanden altid oplysning herom som information til de fremmødte borgere. Dette er også fast praksis. På denne måde sikres det at borgerne, der er mødt frem til borgermødet også her bliver orienteret om, at der er afvigende politiske synspunkter til det foreliggende planforslag. Det er en helt naturlig opgave for udvalgsformanden, da denne repræsenterer hele udvalget ved fremlæggelsen. Endvidere bliver der ved borgermøderne gjort opmærksom på, hvilke medlemmer af kommunalbestyrelsen der er tilstede, og det er fast praksis ved borgermøderne, at der er mulighed for borgerne til at drøfte planforslaget direkte med de tilstedeværende kommunalbestyrelsesmedlemmer undervejs i mødet.

Hensigten og formålet med borgermøderne er at indhente borgerenes synspunkter til den fortsatte politiske behandling, mere end at opnå en politisk debat mellem eventuelt flertal og mindretal blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Selvom det måske ikke er beslutningsforslagets intention, kan en utilsigtet konsekvens af en vedtagelse af forslaget være, at fokus flyttes fra aktiv involvering af borgerne til egentlig (parti)politisk drøftelse, som nok - alt andet lige - bedre finder sted ved de politiske møder i udvalg og kommunalbestyrelse.

Med det foreliggende beslutningsforslag lægges der op til, at et eventuelt mindretal selv gør rede for sine synspunkter til borgermøder. Forvaltningen vurderer, at det vil stride mod borgermødets formål om først og fremmest at få borgernes bemærkninger til et forslag inden der tages en politisk beslutning.

På den baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt at forkaste forslaget med henvisning til, at forslagets intention om kendskab til en mindretalsudtalelse allerede er opfyldt, idet der vurderes at blive gjort tilstrækkeligt opmærksom på mindretalsudtalelser i forbindelse med høring af lokalplanforslag, ligesom det ikke harmonerer med formålet med borgermøderne.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 3:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der vurderes at blive gjort opmærksom på eventuelle mindretalsudtalelser i forbindelse med høring om lokalplanforslag og formålet med borgermødet primært er at høre borgernes synspunkter.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 3:

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det dog er forvaltningen ved by-og miljødirektøren, som skal redegøre for eventuelle mindretalsudtalelser ved borgermøderne, og idet forvaltningen skal undersøge mulighederne for, at flere borgere kan deltage mere aktivt i processen digitalt.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick har, som konsekvens af kommunens tiltræden af charter for skattelyfri kommune, stillet beslutningsforslag om, at afvikle og blackliste ethvert samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun, såfremt firmaet kendes skyldig i den af Skattestyrelsen netop anlagte erstatningssag vedrørende Bech-Bruuns påståede medvirken som rådgiver om ulovlig udbetalt udbytteskat.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det på nuværende tidspunkt er uvist om Frederiksberg Kommune vil have det fornødne grundlag for at afvikle det tilbageværende (begrænsede) samarbejde med Advokatfirmaet Bech-Bruun, hvormed en beslutning inden en dom foreligger formentlig vil være usaglig, idet forvaltningen blev anmodet om at orientere magistraten, når der foreligger dom i sagen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 20. april 2020, pkt. nr. 96 følgende forslag fra David Munis Zepernick om at afvikle og blackliste ethvert samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun til magistraten. Forslaget lyder således:

"Frederiksberg Kommune vil, som konsekvens af kommunens tiltræden af charter for Skattelyfri kommune, afvikle og blackliste ethvert samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun, såfremt firmaet kendes skyldig i den af Skattestyrelsen netop anlagte erstatningssag vedr. Bech-Bruuns medvirken som rådgiver i sagskomplekset vedr. ulovlig udbetalt udbytteskat.

Motivation:

Frederiksberg Kommunes tiltrådte som den tredje danske kommune Charter for Skattelyfri Kommune i sensommeren 2018. En vægtig del af motivationen for tiltrædelsen var, at kommunen, som en central del af vores skattefinansierede velfærdsmodel, ikke bør anvende leverandørvirksomheder eller aktivt investere i virksomheder, som ikke overholder samfundskontrakten om fair skat, og som enten ulovligt unddrager sig beskatning eller aktivt i forbindelse med rådgivningsvirksomheder eller lignende medvirker til andre virksomheders unddragelse af beskatning."

Forvaltningens bemærkninger til forslaget:

Brug af Bech-Bruun

Frederiksberg Kommune indgik i maj 2020 – efter udbud – aftale med Advokatfirmaet Poul Schmidt (Kammeradvokaten) om, at firmaet er kommunens primære advokatforbindelse i de kommende fire år. I forbindelse med udbuddet kom der også bud fra blandt andet Advokatfirmaet Bech-Bruun.

Frederiksberg Kommune havde forud for aftalen med Advokatfirmaet Poul Schmidt (Kammeradvokaten) en aftale med Advokatfirmaet DLA Piper (der tidligere hed Lett Advokatfirma).

Kommunen har igennem de seneste to år således haft et beskedent samarbejde med Bech-Bruun.

Charter for Skattelyfri kommuner

Frederiksberg Kommune har underskrevet Charter for Skattelyfri kommuner. Chartret skal betragtes som en hensigtserklæring, og et signal til virksomheder, der ønsker at være leverandør til kommunen. Chartret indeholder ikke handleforskrifter eller forpligtelser herudover. Chartrets første sætning lyder således: "Som led i varetagelsen af kommunens sociale ansvar vil kommunen gennem sin indkøbs- og investeringspolitik, indenfor rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen, tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd".

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at beslutningsforslaget på baggrund af ovenstående, ikke bør tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune med afsæt i ”Charter for Skattelyfri kommuner” skal følge rammerne i kommunalfuldmagten og lovgivningen.

Præmisserne for en dom kendes selvsagt først, når dommen er afsagt. Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist om Frederiksberg Kommune vil have det fornødne grundlag for at afvikle det tilbageværende (begrænsede) samarbejde med Advokatfirmaet Bech-Bruun. Det vil således være et vidtgående skridt, og formentlig ikke sagligt – inden en eventuel dom er afsagt – at drage en konklusion i relation hertil, idet dommens eventuelle rækkevidde naturligvis ikke lader sig kommentere førend den er afsagt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej.

Behandling

Magistraten den 11. januar og kommunalbestyrelsen den 25. januar 2021.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 4:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det på nuværende tidspunkt er uvist om Frederiksberg Kommune vil have det fornødne grundlag for at afvikle det tilbageværende (begrænsede) samarbejde med Advokatfirmaet Bech-Bruun, hvormed en beslutning inden en dom foreligger formentlig vil være usaglig.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 4:

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det på nuværende tidspunkt er uvist om Frederiksberg Kommune vil have det fornødne grundlag for at afvikle det tilbageværende (begrænsede) samarbejde med Advokatfirmaet Bech-Bruun, hvormed en beslutning inden en dom foreligger formentlig vil være usaglig, idet forvaltningen blev anmodet om at orientere magistraten, når der foreligger dom i sagen.

Resume

Som følge af vicedirektør i By-, Kultur- og Miljøområdet Anders V. Møllers fratræden skal ny oversigt over tegningsberettigede sendes til Tinglysningsretten.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at bemyndigelsen til tidligere vicedirektør Anders V. Møller tilbagekaldes, og at fungerende sekretariatschef i By-, Kultur- og Miljøområdet Thomas Reinwald Sørensen bemyndiges til at medunderskrive dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget tidligere vicedirektør Anders V. Møller til at medunderskrive de dokumenter, der er omfattet af § 32 i styrelsesloven.

Bestemmelsen i styrelseslovens § 32 har denne ordlyd:

"Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen .........".

Anders V. Møller er ikke længere vicedirektør i Frederiksberg Kommune, og hans bemyndigelse gælder derfor ikke længere.

Thomas Reinwald Sørensen er fungerende sekretariatschef og skal i stedet bemyndiges til at medunderskrive dokumenterne.

Herefter vil følgende embedsmænd være bemyndiget til at medunderskrive § 32-dokumenter: kommunaldirektør Stig Henneberg, direktør i By-, Kultur- og Miljøområdet Ulrik Winge og fungerende sekretariatschef i By-, Kultur- og Miljøområdet Thomas Reinwald Sørensen.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 5:

Kommunaldirektørens område indstiller, at bemyndigelsen til tidligere vicedirektør Anders V. Møller tilbagekaldes, og at fungerende sekretariatschef i By-, Kultur- og Miljøområdet Thomas Reinwald Sørensen bemyndiges til at medunderskrive dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 5:

Magistraten indstiller, at bemyndigelsen til tidligere vicedirektør Anders V. Møller tilbagekaldes, og at fungerende sekretariatschef i By-, Kultur- og Miljøområdet Thomas Reinwald Sørensen bemyndiges til at medunderskrive dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.

Resume

KL påtænker at oprette en ny enhed, der skal bestå af et reorganiseret COK sammenlagt med enheder under KL. Det vil medføre ændring af vedtægterne. De eksisterende vedtægter indeholder to opløsningsrettigheder. KL har udarbejdet forslag til frafaldsaftale, som det indstilles at magistraten tiltræder med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

• at Frederiksberg Kommune tiltræder den vedlagte frafaldsaftale, og meddeler KL dette forud for KLs bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021, og
• at der i 2021 tillægsbevilges midler på netto 154 t. kr., der tilføres kassen, ider der indtægtsbevilges 468 t. kr. på kontoen vedr. forskydning i langfristede tilgodehavender, og udgiftsbevilges 314 t. kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, jf. økonomiafsnittet.

Sagsfremstilling

KL påtænker at oprette en ny enhed, der skal bestå af et reorganiseret COK sammenlagt med enheder under KL. Enheden skal fremadrettet varetage kommunernes interesser i forbindelse med blandt andet uddannelse af det kommunale personale, ledelsesudvikling og bistand i forbindelse med optimering og implementering af forskellige kommunale opgaver. Da KL ønsker sagen behandlet på deres bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, har KL anmodet om, at Frederiksberg Kommune træffer beslutning om at tiltræde aftalen inden da. Det kan ske ved, at magistraten træffer beslutning om at tiltræde aftalen -  under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021. En model, som det forventes at Københavns Kommune også anvender. KL’s henvendelse er bilagt sagen.

I følge den eksisterende samarbejdsaftale mellem COK og Frederiksberg Kommune, senest ændret i 2017, har Frederiksberg Kommune to opløsningsrettigheder, der fremgår af COKs vedtægt § 9. Af vedtægternes § 9 fremgår det, at Frederiksberg Kommune har følgende opløsningsrettigheder: 1) forlods tilbagebetaling af indskudskapital på 44.750 kr. og 2) krav på 2,5 % af evt. overskydende midler.

Hvis reorganiseringen af COK skal gennemføres, er det COK og KL’s vurdering, at der skal laves en aftale med Frederiksberg og Københavns Kommuner, som har til formål at kompensere Frederiksberg og Københavns Kommuner for det indskud og for den overskudsrettighed kommunerne har ved en eventuel opløsning. Det er alene Frederiksberg og Københavns Kommune, der har en økonomisk andel i COK, og konstruktionen er begrundet i, at de to kommuner tidligere ikke var medlem af KL.

På den baggrund har KL med bistand fra Kammeradvokaten udformet et forslag til aftale mellem COK og Frederiksberg Kommune. Det fremgår af aftalen, at COK betaler 153.750 kr. til Frederiksberg Kommune. Beløbet består dels af kommunens kapitalindskud på 44.750 kr. opskrevet med den til enhver tid fastsatte diskonto med et tillæg på 2 pct., i alt kr. 63.750 kr., dels af kommunens andel af de overskydende midler, på 2,5% opgjort til 90.000 kr.

Beregningen af den del af kompensationen, der vedrører retten til 2,5% af eventuelle overskydende midler i en opløsningssituation, er foretaget udgangspunkt i COK’s egenkapital, der udgjorde ca. 18. mio. kr. i 2019, og en vurdering af at de overskydende midler i en opløsningssituation ikke vil overstige 1/5 af egenkapitalen, i alt 3,6 mio. kr. Med denne beregning udgør de 2,5% en kompensation på 90.000 kr. Vurderingen af størrelsen af de overskydende midler er foretaget af Kammeradvokaten, der har bistået KL i arbejdet med reorganiseringen af COK, vurderingen tager udgangspunkt i hvor stor en likviditet, der måtte forventes at kunne frigives ved en opløsning af COK, herunder salg af alle aktiver.

Økonomi

Ved indgåelse af frafaldsaftale med KL og COK modtager Frederiksberg Kommune 153.750 kr., der søges tillægsbevilget i 2021, idet der på det finansielle område indtægtsbevilges 468.017 kr. på kontoen for forskydninger i langfristede tilgodehavender i forbindelse med nulstilling af kommunens indskud (der p.t er opført i balancen med 468 t.kr.), delvist modsvaret af et kurstab på 314.267 kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, i alt en nettoindtægt på 153.750 kr, der tilføres kassen.Ovennævnte nettoindtægt påvirker dermed ikke kommunens serviceudgifter.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 20:

Direktionen indstiller,

• at magistraten indstiller til kommunalbestyrelsen, at Frederiksberg Kommune tiltræder den vedlagte frafaldsaftale, og at meddele KL dette forud for KLs bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021, og
• at der i 2021 tillægsbevilges midler på netto 154 t. kr., der tilføres kassen, ider der indtægtsbevilges 468 t. kr. på kontoen vedr. forskydning i langfristede tilgodehavender, og udgiftsbevilges 314 t. kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, jf. økonomiafsnittet.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 20:

Magistraten indstiller,

• at Frederiksberg Kommune tiltræder den vedlagte frafaldsaftale, og meddeler KL dette forud for KLs bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021, og
• at der i 2021 tillægsbevilges midler på netto 154 t. kr., der tilføres kassen, ider der indtægtsbevilges 468 t. kr. på kontoen vedr. forskydning i langfristede tilgodehavender, og udgiftsbevilges 314 t. kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, jf. økonomiafsnittet.

Resume

Forslag til Kommuneplan 2021 – Frederiksbergs plan for en bæredygtig byudvikling fremlægges med henblik på vedtagelse til brug for offentlig høring. Forslaget er en delvis revision af Kommuneplan 2017. Forslaget har været i høring i samtlige udvalg og der er indgivet høringssvar, som behandles i denne sag.

Beslutning

Se vedlagte notat om afstemningerne.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter forslaget som det foreligger herefter med 22 stemmer (C, A, B, V, F, Å, I) mod 3 (Ø).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte med 13 stemmer (C, V, I) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å), at der ikke udarbejdes miljøvurdering af kommuneplanforslaget, da screeningen viser, at forslag til kommuneplan 2021 ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter, at forslag til Kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i 8 uger med henblik på endelig behandling med de ændringsforslag, der fremgår af bilag 16 og øvrige beslutninger.

Indstilling

Magistraten indstiller, at forslag til kommuneplan 2021 godkendes, idet de fra udvalgene fremsendte høringssvar tages til efterretning og de ændringsforslag, der fremgår af bilag 16 indarbejdes og forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger med henblik på endelig behandling.

Magistraten indstiller, at den foreslåede rammebestemmelse om krav til indretning af tagboliger udgår.

De i sagsfremstillingen angivne mindretal og forbehold fra udvalgsbehandlingerne blev videreført af de respektive partiers medlemmer af Magistraten, jf. dog neden for.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at hans forbehold omkring bebyggelsesprocent på Nordens Plads samt om småboliger frafaldes og ændres til mindretal.

Balder Mørk Andersen tilkendegav, at hans forbehold frafaldes og ændres til mindretal,og at SF er imod, at der kan tilføjes bilparkeringspladser ud over den for projektet fastsatte norm, såfremt de etableres i kælder, og SF mener, at kriterierne for lejlighedssammenlægninger bør revideres med henblik på at fastholde mindre boliger på Frederiksberg.

Et flertal i magistraten ( Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) indstiller, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af Kommuneplanforslaget, da screeningen viser at forslag til kommuneplan 2021 ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at der udarbejdes miljøvurdering af Kommuneplanforslaget.

Magistraten bad forvaltningen om en fortolkning af planloven om afgivelse af mindretalsudtalelser.

Sagsfremstilling

Kommuneplanforslaget er blevet behandlet den 9. november i alle udvalg. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Bolig- og Ejendomsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Undervisningsudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget og By- og Miljøudvalget. Forslaget blev viderebehandlet i By- og Miljøudvalget den 23. november og på ekstraordinært møde 7. december.

By- og Miljøudvalget fremsatte bemærkninger og forslag til ændringer på møde 9. november og på ekstraordinært møde 7. december disse fremgår af henholdsvis bilag 10 og bilag 13. Bolig- og Ejendomsudvalget vedtog at fremsende høringssvar med bemærkninger og tilhørende mindretal, der er fremsat i forbindelse med behandlingen af de boligpolitiske principper jf. bilag 14. Kultur og Fritidsudvalget havde ved behandlingen en enkelt bemærkning jf. bilag 15. Der er ikke fremkommet bemærkninger fra de øvrige udvalg.

På baggrund af de indkomne bemærkninger og forslag til ændringer er der udarbejdet ændringsforslag. Som fremgår samlet af bilag 16. Disse skal behandles af Magistraten, der skal tages stilling til, hvorvidt de skal indarbejdes i forslaget, der sendes i høring.

Der er en enkelt divergens mellem udvalgenes ændringsforslag. Rammebestemmelsen ”Ved indretning af nye tagboliger i ejendomme med hovedsagligt mindre boliger skal tagboligerne være større boliger med henblik på at tiltrække familier” er tilføjet forslaget på baggrund af Bolig- og Ejendomsudvalgets behandling af de boligpolitiske principper. Denne ændring indstiller By- og Miljøudvalget til at udgå. Magistraten skal tage stilling til om den medtages eller skal udgå.

Miljøvurdering

By- og Miljøudvalget drøftede indstillingen fra forvaltningen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering. Et flertal bestående af Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen, Thomas Baark og Gunvor Wibroe anbefalede, at der udarbejdes en egentlig miljøvurdering af forslaget, mens et mindretal bestående af Jan E Jørgensen, Nikolaj Bøgh og Flemming Brank anbefalede, at der ikke udarbejdes en egentlig miljøvurdering, idet den indledende vurdering (miljøscreeningen – bilag 6) viser, at en realisering af planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Forvaltningen skal hertil bemærke, at den indledende miljøvurdering - miljøscreeningen viser, at planforslaget ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af Miljøvurderingslovens krav om udarbejdelse af miljøvurdering. Kommuneplanen fastlægger på overordnet niveau mål, retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i kommunen. Derfor skal kommuneplanforslag også vurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at vurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke afværgeforanstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af f.eks. infrastruktur eller byudvikling.

I screeningsafgørelsen er der jf. Miljøvurderingsloven lagt vægt på planens karakteristika og overordnede karakter, samt at planen ikke påvirker et Natura 2000-område og at planen er i overensstemmelse med den overordnede planlægning (Landsplanlægningen, Vandområdeplaner, Natura 2000-planer, den Regionale råstofplan og Frederiksbergstrategien).

Det er på den baggrund fortsat forvaltningens indstilling, at der ikke udarbejdes (yderligere) miljøvurdering af forslaget.

Flertals/mindretalsindstillinger

I By- og Miljøudvalgets behandling fremkom en række tilkendegivelser og flertals/mindre talsindstillinger, som skal indgå i Magistratens behandling. Det drejer sig om følgende:

Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen, Thyge Enevoldsen og Thomas Baark tilkendegav, at man er imod de angivne kriterier for, hvornår der i lokalplaner fraviges for krav om alment boligbyggeri

Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen, Thyge Enevoldsen og Thomas Baark tog forbehold for rammebestemmelsen om, at der i særlige tilfælde kan tillades at små boliger er ensidigt belyste og nordvendte eller beliggende ud til stærkt trafikerede veje eller jernbaner.

Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen og Balder Mørk Andersen tilkendegav, at S, Ø og F ønsker at stemme imod rammer, hvor etageantallet er højere end 6 i rammeområder, hvor der ikke foreligger en endelig lokalplan.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at Ø ikke støtter Kommuneplan 2021’s tilkendegivelser omkring fremtidig metro.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at Ø ønsker, at Søndermarken Kirkegård indgår i byudviklingsområdet Frederiksberg Bakke.

Thyge Enevoldsen tog forbehold for bebyggelsesprocent på Nordens Plads.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at Ø ønsker, at der i hovedstrukturens afsnit om reduktion af varmeøeffekt indgår, at kunstgræsbaner skal omlægges helt eller delvist til naturgræs.

Thyge Enevoldsen og Balder Mørk Andersen tilkendegav, at Ø og F ikke støtter at der etableres op til 1600 ekstra parkeringspladser ved ændring af vejprofiler mv.

Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen og Thomas Baark tilkendegav, at S, Ø og R er imod anlæg af P-kælder bag Rådhuset

Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen og Thomas Baark tilkendegav, at S, Ø og R er imod anlæg af nyt byrum på Frederiksberg Bakke

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at Ø er imod, at der kan tilføjes bilparkeringspladser ud over den for projektet fastsatte norm, såfremt de etableres i kælder.

Fra Bolig- og Ejendomsudvalgets behandling fremkom mindretal, som skal indgå i Magistratens behandling.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget, bestående af Malte Mathies Løcke foreslår, at det i de boligpolitiske principper indgår, at der ved alt nybyggeri og omdannelse af ejendomme til boliger skal være minimum 25% almene boliger.

Et andet mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget, bestående af Malte Mathies Løcke samt David Munis Zepernick foreslår, at kriterierne for lejlighedssammenlægninger ikke fastholdes, men revideres med henblik på at fastholde de mindre boliger.

Nedenfor gengives sagsfremstillingen, som den har været fremlagt for udvalgene.

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2020 Frederiksbergstrategien og besluttede samtidig en delvis revision af Kommuneplan 2017. Kommuneplanen skal ifølge planloven hvert fjerde år delvist revideres eller fuldt revideres. Forslag til Kommuneplan 2021 – Frederiksbergs plan for en bæredygtig byudvikling tager afsæt i Frederiksbergstrategiens temaer Byen i Byen, Klimaby nu og i fremtiden, Byen for alle og Vidensbyen. Planen er vægtet væsentligt på, at Frederiksberg udvikles som en bæredygtig by med afsæt i FN's 17 verdensmål og i de politikker og strategier, samt landsplaner og lovgivning, der er kommet til siden 2017. Forslag til kommuneplan 2021 er vedhæftet sin fulde længde som bilag 7, 8 og 9.

I relation til blandt andet den miljømæssige bæredygtighed er der i løbet af de kommende år flere kommunale planer, samt mulige lovændringer på vej, som kan have betydning for de rammer og retningslinjer, der kan stilles i en kommuneplan. Derfor foreslår forvaltningen, at der i arbejdet med kommuneplanen introduceres temaplaner. Temaplaner giver mulighed for en mere løbende indarbejdelse af større ændringer, der inden for specifikke temaer har indflydelse på emner i kommuneplanen. Før disse tematillæg udarbejdes, indhentes idéer og forslag fra borgere og byens aktører - en såkaldt forudgående høring, og planerne følger de normale procedurer for kommuneplanlægning, med politiske vedtagelse, høringer mv.

Kommuneplanens inddeling

HovedstrukturHer findes de overordnede mål for udviklingen og brugen af kommunens areal. Hovedstrukturen viser kommunalbestyrelsens afvejning af interesser, når Frederiksberg skal udvikles.

I forslag til Kommuneplan 2021 er der ud over ændringer inden for de emner, der er beskrevet nedenfor og i vedhæftede ændringsskema, arbejdet med at gøre strukturen mere læsevenlig og teksten er relateret til FN’s verdensmål.

RetningslinjerDisse udgør grundlaget for kommunens administration efter planloven og andre love. Retningslinjerne oplyser, hvilke hensyn Frederiksberg Kommune vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation til byggeri.

I forslag til Kommuneplan 2021 er retningslinjer og rammer sat sammen i et samlet dokument. Dette er gjort for at lette administrationen efter planen og give eksterne aktører et bedre overblik over grundlag for den fysiske udvikling på Frederiksberg

RammerRammer viser, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen påvirker bygge- og anvendelsesmuligheder generelt og i de enkelte områder. Rammerne er specifikke regler, der ligger til grund for lokalplanlægningen og lokalplaner kan ikke stride imod disse regler. De indgår også i kommunens vurdering af ansøgninger om byggetilladelse, når der ikke er lokalplan, og et projekt ikke kræver lokalplan.

Som beskrevet ovenfor er rammer og retningslinjer sat sammen i forslag til kommuneplan 2021. Herudover er der tilføjet temaopslag, som underbygger og uddyber forståelsen af de enkelte rammer. Temaopslagene handler om kvalitet i opholdsarealer, byudviklingens kategorier og detaljering i lokalplaner.

RedegørelseIndeholder baggrundsviden og danner grundlag for forståelse af kommuneplanens bestemmelser.

Ændringer fra Kommuneplan 2017 til forslag til kommuneplan 2021Nedenfor beskrives ændringer inden for de beskrevne emner for revisionen. En uddybet forklaring og beskrivelse findes i bilag 1 "Emneinddelt ændringsnotat". Detaljerede ændringer for specifikke rammer kan ses i bilag 4 og for rammer og retningslinjer i bilag 2. Desuden hører der sammen med ændringerne et større forarbejde med en række baggrundsnotater, som kan ses i bilag 3.

Implementering af forslag til boligpolitiske principper Kommuneplan 2021 implementerer forslaget til de boligpolitiske principper, som de er fremlagt for magistraten, med en boligpolitik som del af hovedstrukturen og ved ændringer i rammer og retningslinjer for parkeringskrav til boliger, opholdsarealer, boligstørrelser, boligtilvækstprincipper, retningslinjer og principper for krav om almene boliger. Grundlaget for forslaget til de boligpolitiske principper er, at nye boliger ikke er et mål i sig selv og at fastholde og udvikle Frederiksberg som en blandet by.

- Parkeringskrav til boligerI kommunenplanen sænkes parkeringskravet til alle boligformer. Der indføres en trappemodel for familieboliger og for kollegie, studie- og ungdomsboliger. Særlige boformer sænkes til 1 pr. 200 m2 samt mulighed for konkret vurdering, og pleje- og ældreboliger sænkes til 1 pr. 400 m2. Der indføres krav om, at hver 10. cykelparkeringsplads til boligbyggeri skal etableres som parkeringsplads til særligt pladskrævende cykler og at der i lokalplaner kan stilles krav om, at en andel af bilparkeringspladserne forberedes eller forsynes med el til opladning af elbiler. For yderligere uddybning se bilag 1 "parkeringskrav til boliger", samt bilag 2 under boliger generelt og bilag 3 under parkering.

- OpholdsarealerOpholdsarealer er vigtige for attraktiviteten af en bolig og er også i mange tilfælde med til at bidrage til nye rekreative arealer for lokalområdet. De skal være af høj kvalitet og det er i ligeså høj grad indholdet og indretningen af opholdsarealet som dets størrelse, det handler om. Opholdsnormerne forslås i hovedreglen ikke nedsat, men er præciseret og uddybet for at sikre høj kvalitet i alle projekter og skabe større fleksibilitet i forhold til konkrete vurderinger. Se bilag 1 og 3 "Opholdsarealer" og bilag 2 under "Boliger".

- BoligstørrelseDe boligpolitiske principper peger på en nedjustering af krav til boligstørrelser. Den gennemsnitlige boligstørrelse sænkes derfor fra mindst 100 m2 til mindst 95 m2, og minimumsstørrelsen sænkes fra mindst 65 m2 til mindst 55 m2. se bilag 1 for boligstørrelser og bilag 2 for boliger generelt.

- Boligtilvækstprincipper Boligtilvækstprincipperne er ændret, så det vægtes, at nye boliger ikke er et mål i sig selv. De udvides desuden med fokus på kvalitet af de bolignære opholdsarealer, halv- og helt offentlige uderum med leg og aktivitetsmuligheder samt grønne forbindelser i byens rum. Fokus på klima- og bæredygtighedshensyn indarbejdes også som en vigtig parameter. Se bilag 3 "Boligtilvæksprincipper".

- FællesarealerFor at understøtte fællesskaber og attraktion for familier fastsættes for de enkelte boligtyper (familieboliger, pleje- og ældreboliger, kollegie-, studie- og ungdomsboliger og særlige boformer) specifikke krav til indendørs fællesarealer Se bilag 1 "Fællesarealer" og under boliger generelt i bilag 2.

- Krav om almene boliger De af kommunalbestyrelsen vedtaget kriterier for krav om 25% almene er indarbejdet. Se bilag 2 under "Almene boliger".

Ændrede trafikstrukturer og udbygning af metronet I forslaget til Kommuneplan 2021 introduceres nye initiativer vedrørende trafik og transport. Trafik og transport er et vigtigt ben i en bæredygtig udvikling af byen og er derfor også et felt, der har været arbejdet med og fremadrettet vil blive arbejdet meget med blandt andet i forbindelse med den kommende mobilitetsplan. I kommuneplan 2021 implementeres en række foreløbige emner, vedrørende parkering, fodgængere, metro, delebiler og elbiler, men der er lagt op til en evt. temaplan i sammenhæng med andre planer, til kommuneplanen når mobilitetsplanen forelægger. Se bilag 1 "Trafik"

Opdatering af ByudviklingsområderByudviklingsområder opdateres i henhold til Frederiksbergstrategien. Byudviklingsområderne har forskellig karakter, hvor nogle af dem giver mulighed for bebyggelse andre er mere rekreativ og områdeudviklingsmæssige karakter.Det er vægtet, at nye boliger ikke er et mål i sig selv, og der er lagt op til at lave rammeændringer, der sænker mulighed for bebyggelse på rammeområderne Bispeengbuen, campusområder og Nordens Plads. Se bilag 1 vedrørende de enkelte Byudviklingsområder Bilag 4 "Ændringer af specifikke rammer"

BevaringDer lægges op til en styrkelse af bevaring af de særlige værdier i flere af Frederiksbergs kvarterer og af udpegede bygninger. Se bilag 1 og 2 under "Bevaring"

Miljø og klima I forslag til Kommuneplan 2021 er under miljø og klima implementeret emnerne varmeøeffekt, naturbeskyttelsesområder, biofaktor, de blå strukturer og affaldshåndtering. Se bilag 1 "Miljø og klima" og bilag 2 under "Grønne områder og beplantning" og Rammer og retningslinjer (Bilag 8) for Grønt Danmarkskort. Der er, som tidligere beskrevet, flere planer på vej og der lægges op til en mulig temaplan, der implementerer nye tiltag, som et tillæg til kommuneplanen.

Stationsnærhed Der har i tidligere kommuneplaner været skelnet mellem stationsnære kerneområder og områder indenfor en gangafstand på 600 m. Jf. landsplandirektiv (Fingerplan 2019) kan stationsnære kerneområder udpeges med udgangspunkt i 600 meters gåafstand. Der lægges op til, at de to figurer lægges sammen, så regler om lokalisering af byfunktioner med intensiv karakter gælder for det samlede område. I praksis betyder det, at bilparkeringskrav for bebyggelse til erhvervs, institutions- og undervisningsformal i et større område end i dag efter en konkret vurdering kan nedsættes til 1 pr. 100 m2 for erhverv og 1 pr. 200 m2 for institutions- og undervisningsformål. Logikken er, at lokalisering i de stationsnære kerneområder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlige flere benytter kollektiv transport.

Styrke det grønne Frederiksbergs sammenhængende struktur er tydeliggjort og styrket i forslag til Kommuneplan 2021. Der er indført et nyt stilleområde ved Søfronstparken og Den grønne sti indgår nu på det grønne strukturkort. Der er tilføjet retningslinjer og generelle rammer der skal styrke grønne tiltag som grønne tage og –vægge, biodiversitet, hjemmehørende og insektvenlig beplantning (og drift) af ubebyggede arealer. Se bilag 2 "Grøn struktur"Levende handels- og byliv Der er i forbindelse med kommuneplanarbejdet blevet udarbejdet en detailhandelsanalyse, som har en række anbefalinger, der kan arbejdes med for at styrke Frederiksbergs handelsliv. Mange af dem kan ikke løftes direkte i kommuneplanen, men bæres videre i den kommende erhvervsstrategi.

Undersøgelsen viser, at Frederiksbergs handelsliv relativt set klarer sig godt og der er kun lagt op til små justeringer i handelsstrukturen. Se bilag 1 "Detailhandel" samt bilag 5 "Detailhandelsanalyse"

MiljøscreeningForvaltningen har foretaget en screening af planforslaget i henhold til lovbekendtgørelse 1225 af 25/10/2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), og har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, idet en realisering af planen ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Se bilag 6 "Miljøscreening".

ProcesForslag til kommuneplanen bygger på Frederiksbergstrategien. Processen omkring Frederiksbergstrategien, herunder høringssvarene har været taget med i overvejelserne omkring ændringer i forslag. Når forslaget er politisk vedtaget i kommunalbestyrelsen sendes forslaget i høring i 8 uger. I forbindelse med høringen vil der være en bredere inddragelse af borgere, aktører og virksomheder på Frederiksberg. Når høringen er afsluttet behandles høringssvarene, planen justeres, hvorefter den sendes til endelig vedtagelse i udvalg, magistrat og kommunalbestyrelse.

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Nej.

Behandling

Magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 9:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til kommuneplan 2021 godkendes, idet de fra udvalgene fremsendte høringssvar tages til efterretning og de ændringsforslag, der fremgår af bilag 13 indarbejdes og forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger med henblik på endelig behandling.

2. at der på baggrund af den indledende vurdering af planens indvirkning på miljøet (miljøscreening) ikke foretages miljøvurdering, da screeningen viser at forslag til kommuneplan 2021 ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 9:

Magistraten indstiller, at forslag til kommuneplan 2021 godkendes, idet de fra udvalgene fremsendte høringssvar tages til efterretning og de ændringsforslag, der fremgår af bilag 16 indarbejdes og forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger med henblik på endelig behandling.

Magistraten indstiller, at den foreslåede rammebestemmelse om krav til indretning af tagboliger udgår.

De i sagsfremstillingen angivne mindretal og forbehold fra udvalgsbehandlingerne blev videreført af de respektive partiers medlemmer af Magistraten, jf. dog neden for.

Thyge Enevoldsen tilkendegav, at hans forbehold omkring bebyggelsesprocent på Nordens Plads samt om småboliger frafaldes og ændres til mindretal.

Balder Mørk Andersen tilkendegav, at hans forbehold frafaldes og ændres til mindretal,og at SF er imod, at der kan tilføjes bilparkeringspladser ud over den for projektet fastsatte norm, såfremt de etableres i kælder, og SF mener, at kriterierne for lejlighedssammenlægninger bør revideres med henblik på at fastholde mindre boliger på Frederiksberg.

Et flertal i magistraten ( Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) indstiller, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af Kommuneplanforslaget, da screeningen viser at forslag til kommuneplan 2021 ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) indstiller, at der udarbejdes miljøvurdering af Kommuneplanforslaget.

Magistraten bad forvaltningen om en fortolkning af planloven om afgivelse af mindretalsudtalelser.

Resume

Bestyrelsen for den selvejende institution Lindevangen ønsker at etablere to nye botilbudspladser efter servicelovens § 110, samt foretage tilpasninger af fællesarealer og personalearealer, som udnytter pladsen bedre og skaber mulighed for flere aktiviteter. Ombygningen følgerne sporene i Den Sociale Masterplan, hvorved der skabes flere pladser på Frederiksberg, samt at eksisterende tilbud moderniseres. Sagen forelægges med henblik på at give en forhåndstilkendegivelse, således at bestyrelsen kan arbejde videre med at konkretisere deres planer. Når planerne er konkretiseret vil en konkret bevillingssag blive fremlagt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen, idet Gunvor Wibroe var inhabil og derfor ikke deltog i sagens behandling.

Indstilling

Magistraten og socialudvalget

1. indstiller, at orienteringen om etablering af 2 nye pladser på den selvejende institution Herberget Lindevangen, herunder de forventede økonomiske forhold, tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en positiv forhåndstilkendegivelse vedr. ombygningen af Herberget Lindevangen med to nye pladser og ombygning af fælles- og personalearealer med forbehold for de endelige konkrete planer, og
3. indstiller, at der fremlægges bevillingssag til godkendelse når planerne er konkretiseret og gennemgået af forvaltningen.

Gunvor Wibroe deltog ikke i sagens behandling i socialudvalget grundet inhabilitet.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende institution Lindevangen ønsker at ombygge Herberget Lindevangen med henblik på at etablere to nye pladser, således at antallet af pladser på Lindevangen kommer op på 33 pladser. Med denne udvidelse vil tilbuddet fremover i mindre omfang end for nuværende, skulle afvise borgere med behov for et ophold på et herberg efter servicelovens § 110. Botilbud efter § 110 er til alle borgere med lovligt ophold i Danmark, og borgerens ’hjemkommune’ betaler for opholdet. ’Hjemkommunen’ vil dog få 50 % statsrefusion for udgiften til opholdet. I dagligdagen er pladserne på herberget delt således, at kommunens borgere udgør ca. halvdelen af pladserne og de øvrige pladser går til borgere i andre kommuner.

I tillæg til en udvidelse af pladsantallet vil der i forbindelse med ombygningen blive foretaget tilpasninger af eksisterende fællesarealer og personalearealer, som udnytter pladsen bedre og skaber mulighed for flere aktiviteter for borgerne. Ombygningen følgerne sporene i Den Sociale Masterplan, hvorved der skabes flere pladser på Frederiksberg, samt at eksisterende tilbud moderniseres. Ombygningen betyder, at der kan etableres flere aktiviteter for og med borgerne fx. adgang til ny terrasse, nyt aktivitets-- og motionsrum, samt nyt opholdsrum. Der vil desuden blive etableret flere arbejdspladser til personalet, da disse har manglet gennem flere år. Arbejdspladserne bruges til både kontorarbejde og samtaler med borgerne - med ombygningen vil der således også blive bedre mulighed for holde afstand jf. også cororna-situationen.

På baggrund af en positiv forhåndstilkendegivelse vil konkretiseringen af ombygningen blive igangsat. Ombygningen varetages af Lindevangen i samarbejde med KFUK´s sociale arbejde, der ejer bygningen. De to nye pladser og de ombyggede fælles- og personalearealer vil blive planlagt med forventet ibrugtagning i 2021. På baggrund af de nuværende oplysninger forventes økonomien at se ud som følger, idet denne vil blive konkretiseret efter den positive forhåndstilkendegivelse.

Lånoptagningen til ombygningsudgiften vil blive påført huslejen, som betales til KFUK´s sociale arbejde, der ejer bygningen. Afdraget på lånoptagningen forventes, at udgøre ca. 400.000 kr. årligt, og vil falde løbende i løbet af den 15-årige afdragsperiode. Huslejen vil indgå i kommunens driftsbudget (jf. driftsoverenskomsten) og betyder derfor en øget driftsudgift. Udgiften til øget husleje forventes at kunne finansieres af de to ekstra pladser, der betyder en effektivisering af driften og en lavere takst på alle pladser på Lindevangen. Afhængigt af om pladserne visiteres til borgere fra andre kommuner eller fra Frederiksberg Kommune (og i dette tilfælde om det ’erstatter’ en plads på et udenbys herberg) vil der samlet blive tale om en netto-mindreudgift for kommunen eller en beskeden merudgift, jf. økonomiafsnittet.

Der skal jf. lånebekendtgørelsen §3 stk. 1 deponeres et beløb svarende til ombygningsudgiften ekskl. moms fra kommunekassen, da udgiften til ombygningen kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave jf. kommunens driftsoverenskomst med den selvejende institution Lindevangen. Ombygningsudgiften forventes at udgøre ca. 4,5 mio. kr. inklusive moms. Der skal derfor i givet fald deponeres svarende til 3,5 mio. kr. De deponerede midler frigives som udgangspunkt med 1/25 over en 25 årig periode.Da lånet er tilbagebetalt efter 15 år vil den resterende del af deponeringsbeløbet ligeledes blive frigivet efter de 15 år

Forvaltningen ser positivt på anmodning om en udvidelse af pladsantallet kombineret med bedre muligheder for aktiviteter for borgerne og bedre personalearealer. Lindevangen har en betydelig efterspørgsel efter ledige pladser og borgere må ofte henvises til andre herberger for en herbergsplads. Dette gælder såvel for borgere fra Frederiksberg som andre borgere med ophold i hovedstaden. En udvidelse af antallet af pladser kan således både være med til at støtte hjemløse frederiksbergborgere i at få et botilbud på Frederiksberg – fremfor i en anden kommune – og det kan være med til at støtte hjemløse borgere i hovedstaden i muligheden for at få et botilbud på et herberg. Når en Frederiksbergborgere får en herbergsplads på Frederiksberg er det lettere og mere effektivt at arbejde med udslusning til fx egen bolig mv. i forlængelse af opholdet.

Økonomi

Med en positiv forhåndstilkendegivelse vil planerne blive konkretiseret og forelagt for forvaltningen til gennemgang. På baggrund heraf vil en bevillingssag blive fremlagt til godkendelse.

De øgede driftsudgifter for Frederiksberg Kommune falder over tid indtil lånet er tilbagebetalt, og budgettet til de øgede driftsudgifter nulstilles når afdragsperioden er udløbet efter 15 år. De øgede driftsudgifter forventes finansieret delvist eller fuldt ud af salg af pladserne til andre kommuner og af statsrefusion for borgere fra Frederiksberg.

Med udgangspunkt i et årligt afdrag på udvidelsesomkostningerne på 400.000 kr. vil der som minimum ske en reduktion af taksten på 10.000 kr. årligt, stigende til minimum det dobbelte når lånet er afdraget. Der vil således kunne ske en reduktion af taksten på ca. 6% på sigt. Da Frederiksberg Kommune har hjemløse borgere i ca. halvdelen af pladserne på Lindevangen, vil der på både den korte og lange bane være tale om en lavere takst for opholdet på Lindevangen.

Om der ligger en økonomiske gevinst for Frederiksberg Kommune i etableringen af disse to yderligere pladser afhænger af, om det er borgere fra Frederiksberg der får ophold på pladserne eller om det er borgere fra andre kommune, der får ophold på pladserne. Det afhænger ligeledes af om det kan konkluderes, at den pågældende borgere fra Frederiksberg Kommune blot vil have taget ophold på et andet herberg i en anden kommune.

Frederiksberg Kommune anvender for nuværende ca. halvdelen af pladserne på Lindevang, og såfremt en af de to nye pladser optages af en borger fra Frederiksberg vil der være en meget beskeden merudgift til på ca. 78.000 kr. årligt i de første 15 år faldende til faktisk en mindreudgfit efter det 15. år, jævnfør at taksten falder for alle borgere. Hvis borgeren i stedet søger ophold på et andet herberg i en anden kommne, er der ikke tale om merudgifter.

Såfremt det meddeles en positiv forhåndsgodkendelse – vil forvaltningen udarbejde en bevillingssag med de konkrete økonomiske konsekvenser, herunder udgiften til deponering, hvor finansiering anvises i 1. forventet regnskab 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 30. november 2020, magistraten den 11. januar 2021 og kommunalbestyrelsen den 25. januar 2021.

Historik

Indstilling 30. november 2020, pkt. 89:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at orienteringen om etablering af 2 nye pladser på den selvejende institution Herberget Lindevangen, herunder de forventede økonomiske forhold, tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en positiv forhåndstilkendegivelse vedr. ombygningen af Herberget Lindevangen med to nye pladser og ombygning af fælles- og personalearealer med forbehold for de endelige konkrete planer, og
3. indstiller, at der fremlægges bevillingssag til godkendelse når planerne er konkretiseret og gennemgået af forvaltningen.

Beslutning fra Socialudvalget_2018-21, 30. november 2020, pkt. 89:

Gunvor Wibroe deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.

Socialudvalget

1. indstiller, at orienteringen om etablering af 2 nye pladser på den selvejende institution Herberget Lindevangen, herunder de forventede økonomiske forhold, tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en positiv forhåndstilkendegivelse vedr. ombygningen af Herberget Lindevangen med to nye pladser og ombygning af fælles- og personalearealer med forbehold for de endelige konkrete planer, og
3. indstiller, at der fremlægges bevillingssag til godkendelse når planerne er konkretiseret og gennemgået af forvaltningen.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 10:

Socialudvalget

1. indstiller, at orienteringen om etablering af 2 nye pladser på den selvejende institution Herberget Lindevangen, herunder de forventede økonomiske forhold, tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en positiv forhåndstilkendegivelse vedr. ombygningen af Herberget Lindevangen med to nye pladser og ombygning af fælles- og personalearealer med forbehold for de endelige konkrete planer, og
3. indstiller, at der fremlægges bevillingssag til godkendelse når planerne er konkretiseret og gennemgået af forvaltningen.

Gunvor Wibroe deltog ikke i sagens behandling i socialudvalget grundet inhabilitet.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 10:

Magistraten og socialudvalget

1. indstiller, at orienteringen om etablering af 2 nye pladser på den selvejende institution Herberget Lindevangen, herunder de forventede økonomiske forhold, tages til efterretning,
2. indstiller, at der gives en positiv forhåndstilkendegivelse vedr. ombygningen af Herberget Lindevangen med to nye pladser og ombygning af fælles- og personalearealer med forbehold for de endelige konkrete planer, og
3. indstiller, at der fremlægges bevillingssag til godkendelse når planerne er konkretiseret og gennemgået af forvaltningen.

Gunvor Wibroe deltog ikke i sagens behandling i socialudvalget grundet inhabilitet.

Resume

Kommunalbestyresen har den 22. juni 2020 oversendt "Forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Mette Bang Larsen og Daniel Panduro om styrkelse af ligestilling i forbindelse med barsel" til behandling i børneudvalget. Den 21. september 2020 udsatte børneudvalget sagen med henblik på at få belyst mulighederne for særskilte fædregrupper og medmødregrupper. Udvalget skal med denne sag drøfte, om forslagsstillernes forslag skal imødekommes ved at søge at oprette særskilte mødregrupper for fædre og medmødre på barsel. Derudover skal udvalget tage stilling til, om Sundhedsplejen skal udbrede forældrenes kendskab til Sundhedsplejens tilbud og informationer.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at Sundhedsplejen, inden for den nuværende ramme for mødregrupper, skal oprette særskilte fædre- og medmødregrupper, hvis fædre og medmødre ønsker at deltage i en gruppe, hvor der alene er fædre eller medmødre
2. at det fremover bør fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.
3. at Sundhedsplejen sikrer, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på sundhedsplejen.dk, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet, og at begge forældre får besked, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk

Sagsfremstilling

Børneudvalget udsatte den 21. september 2020 forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Mette Bang Larsen og Daniel Panduro om styrkelse af ligestilling i forbindelse med barsel med henblik på at få belyst mulighederne for særskilte fædregrupper og medmødregrupper.

Alle forældre, uanset køn, kan deltage i en mødregruppe, hvis den forælder, der ønsker at deltage, er på barsel, og hvis forælderen har oprettet sig på kommunikationsplatformen sundhedsvejen.dk. Det er Sundhedsplejens erfaring, at det er børnenes mødre, der deltager i mødregruppen, men der har været enkelte tilfælde, hvor faren har ønsket at deltage i mødregruppen. I de tilfælde har han deltaget i gruppen sammen med mødre. Sundhedsplejen har ikke oplevet efterspørgsel efter kønspecifikke grupper, som særskilte fædre- eller medmødregrupper.

I de nuværende mødregrupper er antallet af deltagere i gruppen på seks personer, og det er den forælder, der er på barsel, der kan deltage. Sundhedsplejen har budget til at oprette 110 mødregrupper for førstegangsfødende med seks forældre i hver gruppe. Omkostningen for de 110 grupper er på 55.000 kr., som svarer til 500 kr. pr. gruppe. Der er ingen udgifter for grupper for flergangsfødende, da sundhedsplejersken ikke deltager i møderne, og da grupperne mødes privat.

Hvis udvalget ønsker det, kan Sundhedsplejen fremover imødekomme forslagsstillernes forslag ved - inden for den nuværende ramme - at oprette grupper, som udelukkende er for fædre eller medmødre, hvis forældrene ønsker det. Hvis der ikke er tilstrækkelig med fædre eller medmødre, der ønsker at deltage i en særskilt gruppe, vil fædrene og medmødrene i stedet få tilbud om at deltage i en mødregruppe.

På børneudvalgets møde den 21. september 2020 blev der stillet spørgsmål til, om andre afdelinger i kommunen sender informationer om børn til begge forældrene. Det gør kommunens Pladsanvisning, hvis forældrene bor sammen og har fælles forældremyndighed. Hvis forældrene ikke har fælles forældremyndighed og ikke bor sammen, bliver tilbuddet sendt til den forælder, der har forældremyndigheden. Samme procedure gælder, når Visitationsudvalget sender oplysninger til forældrene. Henvendelserne bliver sendt i forældrenes e-Boks.

På biblioteket, som også vedrører større børn, er praksis, at det er den forælder, der har skrevet under på barnets indmeldelsesblanket, der hæfter for barnets lån, da det alene er muligt at have en forælder registreret i bibliotekssystemet. Saldoopgørelser bliver sendt med posten til barnets folkeregisteradresse, men hvis barnet er mellem 15 og 18 år, bliver den sendt til barnets e-Boks.

I Sundhedsplejen får begge forældre alle henvendelser vedrørende barnet, hvis de har oprettet sig på sundhedsvejen.dk., som er den kommunikationsplatform, der bliver benyttet i kommunikationen mellem Sundhedsplejen og forældrene. Sundhedsplejen vil fremover sikre, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på denne platform, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet. Sundhedsplejen vil endvidere sikre, at begge forældre får besked på mail, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk. Det er ikke muligt at sende til forældres e-Boks med det nuværende system, der bliver benyttet i Sundhedsplejen.

Sagsfremstilling 21. september 2020

Kommunalbestyresen har den 22. juni 2020 oversendt "Forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Mette Bang Larsen og Daniel Panduro om styrkelse af ligestilling i forbindelse med barsel" til behandling i børneudvalget.

Beslutningsforslaget er følgende:

"Enhedslisten foreslår:

At mødregrupper udvides til også at være et tilbud til fædre og medmødre på barsel.

At alle kommunale henvendelser vedrørende barnet sendes til alle forældre."

Med den nuværende praksis for etablering af mødregrupper i Frederiksberg Kommune er der mulighed for, at både fædre og medmødre kan deltage i mødregrupper. Forudsætningen for at deltage i en mødregruppe er, at den forældre, der deltager, er på barsel. Derudover skal forælderen have oprettet sig på sundhedsvejen.dk for at kunne modtage tilbuddet. Sundhedsvejen.dk er den kommunikationsplatform, der bliver benyttet i kommunikationen mellem Sundhedsplejen og forældrene. Det er sundhedsplejen, der sammensætter mødregrupperne, men efter de første møder vælger mange forældre at mødes på tværs og på eget initiativ.

For førstegangsforældre bliver det første møde i mødregruppen afholdt i Sundhedsplejens lokaler sammen med en sundhedsplejerske, som er ansvarlig for at sende invitation til mødet til gruppens deltagere. Derefter kan gruppen fortsætte på eget initiativ og uden sundhedsplejersken. For flergangsfødende står sundhedsplejen alene for at sammensætte gruppen og sende invitation til gruppens deltagere. Mødregrupper for flergangsforældre mødes således på eget initiativ fra starten. Sundhedsplejen har udarbejdet forslag til, hvordan forældre kan benytte mødregruppen i forhold til blandt andet organisering af gruppen og gensidige forventninger for deltagerne.

Forældrene bliver inviteret til mødregrupperne gennem sundhedsvejen.dk, og det er sundhedsplejersken, der tilknytter forældrene til platformen, hvorefter forældre aktivt skal oprette sig for at modtage information og tilbud fra Sundhedsplejen. Forældre får vejledning i brugen af sundhedsvejen.dk i en af de første dialoger med Sundhedsplejen.

Med Sundhedsplejens nuværende praksis for kommunale henvendelser vedrørende barnet er der allerede mulighed for, at to forældre kan modtage alle henvendelser, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk., og oprettelse er uafhængig af den juridiske og biologiske forbindelse til barnet.

Forslagstillernes forslag om at styrke ligestillingen i forbindelse med barsel kan blive imødekommet ved at bibeholde gældende praksis for at indkalde til mødregrupper og gældende praksis for kommunale henvendelser vedrørende barnet. Derudover vil det fremover kunne fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk. Dette fremgår således ikke tydeligt idag.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Børneudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 21. september 2020, pkt. 83:

Børne- og ungeområdet indstiller,

1. at forslagsstillernes forslag om styrkelse af ligestillingen i forbindelse med barsel bliver imødekommet ved at bibeholde gældende praksis for indkaldelse til mødregrupper, og gældende praksis for kommunale henvendelser vedrørende barnet
2. at det fremover vil fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 21. september 2020, pkt. 83:

Udsat efter drøftelse.

Udvalget ønskede belyst mulighederne for etablering af særskilte fædregrupper og medmødregrupper.

Indstilling 30. november 2020, pkt. 116:

Børne- og ungeområdet indstiller,

1. at udvalget drøfter, om Sundhedsplejen, inden for den nuværende ramme for mødregrupper, skal oprette særskilte fædre- og medmødregrupper, hvis fædre og medmødre ønsker at deltage i en gruppe, hvor der alene er fædre eller medmødre
2. at det fremover vil fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.
3. at Sundhedsplejen sikrer, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på sundhedsplejen.dk, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet, og at begge forældre får besked, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk

Beslutning fra Børneudvalget_2018-21, 30. november 2020, pkt. 116:

Børneudvalget indstiller,

1. at Sundhedsplejen, inden for den nuværende ramme for mødregrupper, skal oprette særskilte fædre- og medmødregrupper, hvis fædre og medmødre ønsker at deltage i en gruppe, hvor der alene er fædre eller medmødre
2. at det fremover bør fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.
3. at Sundhedsplejen sikrer, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på sundhedsplejen.dk, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet, og at begge forældre får besked, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 11:

Børneudvalget indstiller,

1.at Sundhedsplejen, inden for den nuværende ramme for mødregrupper, skal oprette særskilte fædre- og medmødregrupper, hvis fædre og medmødre ønsker at deltage i en gruppe, hvor der alene er fædre eller medmødre

2.at det fremover bør fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.

3.at Sundhedsplejen sikrer, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på sundhedsplejen.dk, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet, og at begge forældre får besked, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 11:

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at Sundhedsplejen, inden for den nuværende ramme for mødregrupper, skal oprette særskilte fædre- og medmødregrupper, hvis fædre og medmødre ønsker at deltage i en gruppe, hvor der alene er fædre eller medmødre
2. at det fremover bør fremgå på sundhedsvejen.dk, kommunens hjemmeside og andet skriftligt materiale, at den forælder, der er på barsel, kan deltage i mødregruppen, og at to forældre kan modtage alle henvendelser, der vedrører barnet, hvis de aktivt har oprettet sig i sundhedsvejen.dk.
3. at Sundhedsplejen sikrer, at begge forældre er informeret om, at de skal oprette sig på sundhedsplejen.dk, hvis de ønsker at se henvendelser, der vedrører barnet, og at begge forældre får besked, når der er nye informationer om barnet på sundhedsvejen.dk

Resume

Der søges anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter. Bevillingen vedrører investering i nyt materiel til optimering af arbejdsgange og realisering af den i Budgetaftalen for 2021 besluttede effektivisering på ca. 275.000 kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagsfremstilling

Driften af udendørs idrætsfaciliteter, herunder kunstgræsbaner og Frederiksberg Idrætspark, varetages i dag af FGV, der har kontrakt med Kultur- og Fritidsafdelingen. I 2021 er der afsat 137.000 kr. til at udvikle driften, da en analyse fra forrige år indikerer, at en mindre investering i nyt materiel kan lette arbejdsgangen betydeligt. Konkret drejer det sig om to efterslæbere til de eksisterende maskiner, hvilket vil gøre det muligt at løsne og jævne granulat i blot én overkørsel af kunstgræsbanerne. Denne proces kræver i dag to overkørsler. FGV har på forhånd indhentet tilbud på efterslæberne, og på baggrund heraf forventes det afsatte beløb til investeringen at være tilstrækkeligt.

Økonomi

Investeringen i to efterslæbere vurderes at kunne optimere arbejdsgangen med en reduktion på 670 arbejdstimer – svarende til ca. 275.000 kr. årligt fra og med 2022. I 2021 forventes der kun halv effektiveringsgevinst - dvs. ca. 137.000 kr. - idet de to efterslæbere først skal indkøbes og dernæst integreres i arbejdet med at vedligeholde udendørs idrætsfaciliteter.

Den omtalte effektivisering er indarbejdet i budgettet med budgetforlig 2021-2022. Med sagen søges der derfor om anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagens økonomiske konsekvenser er opsummeret i tabellen nedenfor:

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 23:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 23:

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om en samlet politik for biodiversitet. Der pågår allerede et arbejde med en begrønningsstrategi for Frederiksberg Kommune, hvori ét af temaerne er biodiversitet. Udvalget skal beslutte, om forslaget skal tiltrædes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 21. september 2020 sagen efter drøftelse. Udvalget gav udtryk for, at biodiversitet som begreb er overordnet i forhold til begrønning, hvilket bør afspejles i den strategi, forvaltningen arbejder med.

Forvaltningen kan på den baggrund oplyse, at strategien udarbejdes med udgangspunkt i Frederiksbergstategien og budgetaftalen for 2021 og vil således have et centralt fokus på bynatur og biodiversitet som afsæt for etablering af nye grønne områder og udearealer, ved renovering af eksisterende anlæg m.v. Ved et sådant fokus vil forholdene for insekter, fugle og øvrig dyreliv blive styrket. Dette kan tydeligere signaleres ved, at strategien benævnes "Frederiksberg Kommunes strategi for bynatur og biodiversitet" frem for "begrønningsstrategi", og udvalgets bemærkning kan således imødekommes.

Desuden kan det nævnes, at forvaltningen har undersøgt status, praksis og tilgang til arbejdet med biodiversitet i andre kommuner, herunder Albertslund, Københavns, Gladsaxe, og Aarhus kommuner.

I Albertslund Kommune forventes Naturplan 2020 at blive godkendt politisk i december 2020. Naturplanen berører kommunens arbejde med biodiversitet og er bygget op om 22 konkrete projekter, ligesom planen er skrevet med tanke for også at kunne benyttes som undervisningsmateriale. Tilgangen er, at plantes der nyt, skal det først og fremmest have en biologisk gevinst og sekundært en prydmæssig. Det kan bemærkes, at der hovedsageligt er tale om projekter i det åbne land, hvorfor sammenlignen med mulighederne i Frederiksberg Kommune er vanskelig.

På samme måde har Københavns Kommune bygget deres "Plads til naturen - Strategi for biologisk mangfoldighed i København" op omkring forslag til tiltag i parker og naturområder for hvert af kommunens fem geografiske områdeinddelinger. Herudover er der også beskrevet mindre daglige tiltag, der kan øge den biologiske mangfoldighed i byen. Strategien hviler desuden primært på en faglig rapport fra konsulentfirmaet COWI A/S om biologiske mangfoldighed i kommunen. Der er i Købehanvs Kommunes budget for 2021 afsat midler til at udarbejde en ny strategi for biodiversitet, som skal være færdig primo 2022, og Københavns Kommune vil i 2021 have fokus på en borgerinvolverende proces med workshops, konferencer og events mv. for at skabe synlighed om biodiversitet. Tilgangen er således i høj grad et kommunikationsprojekt. Desuden er der afsat midler til, at borgere m.fl. kan ansøge en pulje til biodiversitetsprojekter.

I Gladsaxe Kommune er der indgået et samarbejde med foreningen Vild med vilje. Der er udpeget 10 grønne områder, som skal driftes med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje. Kommunens tilgang tager således udgangspunkt i konkrete biodiversitets-hotspots, hvor driften omlægges og tilpasses afhængig af forholdene på stedet. I forlængelse af omlægningen af driften hører desuden et intensiveret samarbejde og kommunikation på tværs af forvaltninger.

Aarhus Kommune ønsker ligeledes at lade naturen få en plads i byen, hvorfor de arbejder med "Vild Drift". Det vil de gøre ved at øge biodiversiteten ved brug af forskelligartede planter, som skal indtage restarealer langs veje og stier, samt ved at der i alle lokalplaner skal indarbejdes bestemmelser, som sikrer de grønne kvaliteter og forpligter kommunen til at tilgodese biodiversiteten i byudviklingen. Til at understøtte dette arbejde er der taget nye driftsformer i brug, ligesom der er plantet vilde blomsterenge på kommunens grønne arealer. Herudover er der fokus på kommunikation rettet direkte mod borgere, boligforeninger, private udlejere og erhvervsområder, hvor der fortælles om kommunens gode erfaringer, herunder konkret vejledning og eksempler.

Der er således mange inititiver i gang, hvor fællesbetegnelsen for alle er målet om at sikre og skabe bedre forhold for biodiversiteten, hvilket er godt i tråd med Frederiksberg Kommunes kommende strategi for bynatur og biodiversitet.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen om en samlet politik for biodiversitet.

"Forslag om at udarbejde en samlet politik til at beskytte, understøtte og løfte biodiversiteten på Frederiksberg.

Begrundelse

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har Danmarks natur aldrig været mere presset. Mere end 1.800 planter og dyr er i fare for at uddø. Biodiversitet handler ikke kun om landområder, og det er nødvendigt at indtænke det som et krav til planlægningen af ethvert lokalområde, uanset om der er tale om land, by eller storby. Landkommunen Mariagerfjord har allerede vedtaget en politik for biodiversitet, og selvom Frederiksberg er en storbykommune, har vi også mange små grønne oaser, parker og søområder med et rigt plante- og dyreliv, som vi skal sørge for at beskytte, understøtte og løfte.

Ønsket om at sikre biodiversitet står allerede i Frederiksbergstrategien, Kommune-, klimatilpasnings- og Bæredygtighedsplanen samt programmet Bæredygtigt Frederiksberg fra budget 2020. Og Frederiksberg Kommune har gennem årene allerede gennemført forskellige tiltag, som understøtter biodiversitet, herunder bl.a. at blive en bivenlig kommune og afskaffe brugen af pesticider på offentlige arealer. Mange af Frederiksberg Kommunes politikker berører således biodiversitet, men der findes ikke en samlet politik for området med en overordnet målsætning og konkrete initiativer. Derfor foreslår Socialdemokratiet og SF, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med relevante aktører som Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Friluftsrådet, Plan Bi, Dansk Botanisk Forening med flere udarbejder en samlet politik med det formål at beskytte, understøtte og løfte biodiversiteten på Frederiksberg."

Bemærkninger til forslaget

Som forslagsstillerne nævner, arbejder Frederiksberg Kommune allerede på mange tiltag for at understøtte biodiversiteten i kommunen. Herunder pågår udarbejdelsen af en samlet begrønningsstrategi for kommunen, hvor ét af temaerne er biodiversitet. Forinden forelæggelse af et udkast til Begrønningsstrategien for udvalget, vil der blive indgået dialog med relevante aktører i regi af Det grønne råd. Efterfølgende vil strategien blive forelagt udvalget, hvilket forventeligt vil ske primo 2021.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at en begrønningsstrategi, der også har fokus på biodiversitet, vil være et godt grundlag for det videre arbejde med at løfte biodiversiteten på Frederiksberg, og at forslaget på den baggrund kan tiltrædes.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 21. september 2020, pkt. 269:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 21. september 2020, pkt. 269:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 295:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller, at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 295:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at belyse praksis i andre kommuner.

Indstilling 30. november 2020, pkt. 353:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 30. november 2020, pkt. 353:

By- og Miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 12:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 12:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forlængelse af tidsplanen med et år fra 2022 til 2023 for projekt om idéoplæg for omdannelse af området omkring Bispeengbuen samt til, om idéoplægget skal udvides med endnu et scenarie.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,
2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,
3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Sagsfremstilling

By-, kultur- og miljøområdet er blevet opmærksom på, at en præcisering i sagen ved en fejl ikke er kommet med. Det drejer sig om følgende formulering under afsnittet, der starter med "Ad 1)":

”Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en delvis nedrivning, hvis det kun er 400 meter (ud af den én kilometer lange strækning), der nedrives, og hvis vejprofilet på den tilbageværende vejbro ombygges og renoveres for ca. 200 mio. kr. Det vil frigive et areal på ca. 6.800 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.”

Dette afsnit erstattes med: ”Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en omlægning til 2x2 spor på op til ca. 500-600 meter af den samlede strækning på ca. 1000 meter, inklusiv nedrivning af den ene halvdel af selve vejbroen på ca. 400 meter. Nedrivning af den ene halvdel af vejbroen vil frigive et areal på ca. 6.800 m2, mens en eventuel yderligere omlægning af 100-200 meter af vejarealet på den resterende strækning til 2x2 spor forventes at kunne frigive et areal på yderligere ca. 1.500-2.000 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.”

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har på møder henholdsvis den 17. juni 2019 og den 20. juni 2019 besluttet, at kommunerne i samarbejde udarbejder et idéoplæg med scenarier for omdannelse af området under Bispeengbuen, baseret på en 2 x 3-sporet tunnelløsning. Det blev endvidere besluttet, at de to kommuner i fællesskab går i dialog med staten med henblik på at afklare proces for en mulig nedrivning og tunnellægning af Bispeengbuen samt etablering af en å-park og modeller for finansiering heraf. I oktober 2019 har Transport- og Boligministeriet meddelt, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen udskydes fra 2022/2023 til 2031/2032.

Københavns Kommune har i overførselssagen 2019/2020 afsat 1,5 mio. kr. i 2020-2022 til at udarbejde idéoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen”. Frederiksberg Kommune bidrager også med 1,5 mio. kr. til projektet afsat i Budget 2019, hvor der derudover blev afsat 0,5 mio. kr. til projektet fra midler i klimapuljen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tidsplan og indhold af idéoplægget.

Forlængelse af tidsplanUdarbejdelse af idéoplægget er opdelt i to faser, hvor der i første fase skal afdækkes visioner og muligheder for omdannelse af området baseret på en tunnelløsning, jf. bilag 1. I første fase (fra medio 2021 til medio 2022) skal to hovedscenarier belyses, hvor det ene hovedscenarie består af ny bebyggelse i kombination med en byrumsløsning og det andet hovedscenarie er en ren byrumsløsning. Efter første fase i medio 2022 skal der i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune træffes politisk beslutning om, hvilken vision og hovedscenarie, der skal arbejdes videre med i anden fase (fra medio 2022 til medio 2023), hvor der udarbejdes en helhedsplan for området.

Siden kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen i juni 2019 besluttede at udarbejde et idéoplæg for omdannelse af området baseret på en tunnelløsning, har der i den offentlige debat været stor interesse for at drøfte idéer og muligheder for at udvikle området. For at sikre en god og bred borger- og interessentinddragelse i udarbejdelse af idéoplægget, er det forvaltningernes vurdering, at der bør afsættes mere tid til denne del af processen. By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune anbefaler på den baggrund, at tidsplanen for idéoplægget forlænges med ét år fra 2020-2022 til 2020-2023 for at sikre tilstrækkelig tid til at gennemføre borger- og interessentinddragelsen.

Delvis nedrivning af Bispeengbuen og beregning af CO2-effektSiden det i juni 2019 blev besluttet at igangsætte arbejdet med idéoplægget, er der kommet følgende forslag, som kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen skal beslutte, om skal indgå i idéoplægget:

1.      Borgerinitiativet Åbn Åen, der er et borgerdrevet projekt for en åbning af Ladegårdsåen, har foreslået en etapevis udvikling af området omkring Bispeengbuen, startende med en nedrivning af halvdelen af Bispeengbuen, hvor der anlægges en park med skybrudssikring. Åbn Åen vurderer, at trafikkapaciteten ved denne løsning vil være den samme som i dag, da Bispeengbuen i dag vurderes at have en overkapacitet, jf. bilag 2.

2.      Et forslag om beregning af CO2-aftrykket for alle anlægsscenarierne i projektet, samt et forslag om, at scenariet om en vej i terræn med 2x2 spor igen skal indgå i det videre arbejde. Forslaget er en del af et medlemsforslag stillet af rådmand Mette Bram (Å), Frederiksberg Kommune om yderligere analyser. Medlemsforslaget behandles på ligeledes den 11/1 (BMU), 18/1 (magistraten) og 25/1 (kommunalbestyrelsen).

Ad 1) Ved vedtagelsen af Københavns Kommunes overførselssag 2019/2020 fremgik det af budgetnotatet ”Idéoplæg for omdannelse af Bispeengen”, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal forholde sig til Åbn Åens forslag om en delvis nedrivning af Bispeengbuen. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har i forlængelse heraf bedt en ekstern rådgiver gennemføre en trafikal kapacitetsanalyse af forslaget, jf. bilag 3. Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en delvis nedrivning, hvis det kun er 400 meter (ud af den én kilometer lange strækning), der nedrives, og hvis vejprofilet på den tilbageværende vejbro ombygges og renoveres for ca. 200 mio. kr. Det vil frigive et areal på ca. 6.800 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.

Forslaget kan indgå som et ekstra hovedscenarie i idéoplæggets første fase fra medio 2021 til medio 2022, så der her både udarbejdes en vision for overfladen baseret på en 2x3 sporet tunnelløsning og på en etapevis delvis nedrivning. Dog vil scenariet for en delvis nedrivning kun belyse mulige byrumsløsninger og ikke bebyggelsesmuligheder grundet det begrænsede areal, der frigives. En forudsætning for den supplerende analyse er, at der afsættes ca. 1,5 mio. kr. hertil. Frederiksberg Kommune har i forvejen har afsat 0,5 mio. kr. ekstra fra midler i klimapuljen, så der skal derudover findes 250.000 kr.

Ad 2) Forslaget om en beregning af CO2-aftrykket for alle scenarier vurderer forvaltningen kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme, da det vurderes at koste ca. 0,1 mio. kr. Der indgår også i medlemsforslaget et ønske om, at scenariet omkring en vej i terræn med 2x2 spor igen skal indgå i det videre arbejde. Dette scenarie medtages ikke, da det er besluttet af kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen i juni 2019 at arbejde videre med en tunnelløsning med 2x3 spor.

Konsekvenser for Skt. Jørgens Sø og Skybrudstunnel i ÅboulevardIdeoplægget for omdannelse af Bispeengen og skybrudsprojekterne i området koordineres tæt, da projekterne er sammenfaldende i forhold til dimensioneringen og placeringen af skybrudstunnelen under Åboulevard. Der vil i processen for udarbejdelse af ideoplægget indgå hydrauliske beregninger, så det i forbindelse med afslutningen af fase 1 medio 2022 kan fastlægges, hvor meget vand, der kan tilbageholdes ved Bispeengen. Dette er afgørende for det videre arbejde med Skt. Jørgens Sø og den planlagte skybrudstunnel i Åboulevard, så den indbyrdes hydrauliske og byrumsmæssige sammenhæng mellem projekterne sikres. Skybrudsprojekt Skt. Jørgens Sø er underlagt en række afhængigheder af projekt- og myndighedsmæssig karakter, som alle potentielt vil kunne have indvirkning på projektets samlede tidsplan. I den sammenhæng vurderes forlængelsen af tidsplanen for ideoplægget at have minimal betydning.

Mobilitetsanalyser i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune har med Budget 2020 (vedtaget 31. oktober 2019) igangsat en analyse af en grøn omstilling af trafikken samt en analyse af reduktion af biltrafik og tung trafik i Indre By og brokvartererne, der samlet bliver betegnet Mobilitetsanalyserne. Projektet vil blive koordineret med Mobilitetsanalyserne, hvis resultater - herunder udkast til reviderede vejnetsplaner - forelægges til politisk behandling i Københavns Kommune i første halvdel af 2021.

Grøn Boulevard i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune har med Budget 2021 (vedtaget 1. oktober 2020) igangsat en foranalyse af en nedgravning af Åboulevarden og H. C. Andersens Boulevard samt etablering af en grøn boulevard på overfladen. Foranalyserne koordineres tæt med idéoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen”.

Videre procesNår kommunalbestyrelsen har godkendt indstillingen, forudsætter det videre arbejde, at Københavns Borgerrepræsentation ligeledes godkender en tilsvarende indstilling den 4. februar 2021.

Ideoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen” sendes i udbud primo 2021. Medio 2022 skal der i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune træffes politisk beslutning om vision og hovedscenarie for idéoplægget, der herefter udarbejdes frem til medio 2023, og forventes at indgå som grundlag for forhandlingerne om Budget 2024 i de to kommuner med henblik på finansiering af den videre projektering.

Forslag 1 om et ekstra hovedscenarie for en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som beskrevet ovenfor, vil blive indarbejdet som en option i udbuddet, og kan dermed igangsættes, hvis der afsættes midler hertil, som beskrevet under Økonomi. Således kan det udarbejdes sideløbende med det oprindelige idéoplæg i fase 1.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at den ekstra tid til borgerinddragelsesprocessen samt muligheden for belysning af et ekstra scenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen skaber et kvalificeret grundlag for dialogen med borgerne og de politiske beslutninger i den videre proces.

Økonomi

Idéoplægget udarbejdes inden for en økonomisk ramme på 3 mio. kr., med 1,5 mio. kr. bevilget af henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udgifter til en beregning af CO2-aftrykket fra anlægsprojekterne kan indgå i den eksisterende ramme til idéoplægget på samlet 3 mio. kr., da omkostningerne hertil er ca. 0,1 mio. kr. Men der er ikke inden for den eksisterende ramme mulighed for at udvide idéoplægget med endnu et hovedscenarie af en delvis nedrivning, som vurderes at koste yderligere ca. 1,5 mio. kr. Udgifterne hertil skal fordeles ligeligt mellem kommunerne, dvs. 750.000 kr. for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har i forvejen har afsat 0,5 mio. kr. ekstra fra midler i klimapuljen, og der skal derudover findes 250.000 kr., som kan dække de yderligere udgifter til et ekstra scenarie. Københavns Kommune skal finde midler i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, dog senest i forhandlingerne om Budget 2022, hvis projektet skal følge den skitserede tidsplan.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 4:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. hvorvidt idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, hvilket forudsætter, at der afsættes midler hertil.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 4:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 25:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 25:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,
2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,
3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til medlemsforslag stillet af rådmand Mette Bram fra Alternativet om at udvide idéoplægget for udvikling af området ved Bispeengbuen med yderligere analyser af scenarie i terræn og beregning af CO2-aftryk.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 21 stemmer (C, A, B, V, F, I) mod 4 stemmer (Ø, Å), jf. indstillingen fra magistraten og by- og miljøudvalget.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Laura Lindahl) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Et andet mindretal i magistraten (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. december 2019 følgende forslag fra rådmand Mette Bram om yderligere analyse vedrørende Bispeengbuen.

"Forslag til beslutning:

1.For at få det rette beslutningsgrundlag opdateres analysen ’Analyser af alternativer til Bispeengbuen’ med følgende aspekter:

·Scenarie 3 (2 x 2 spor) uddybes og konkretiseres yderligere, særligt med henblik på at belyse mulighederne og gevinsterne ved frigørelse af arealet fra 2 x 1 vejbane, eksempelvis med henblik på frilæggelse af åen, klimasikring, beplantning, byhaver, etc.

·CO2-effekten ved anlæg af alle scenarier estimeres

·Tidsplanerne ved de forskellige scenarier udspecificeres, særligt henset til at anlæg i niveau må forventes at tage noget kortere tid end anlæg af tunnel.

2.Dette uddybede scenarie 3 (2 x 2 spor) indgår herefter i det videre arbejde med Bispeengbuen som et ligeværdigt scenarie med tunnellægningsscenariet.

Motivation:

Alternativet støtter målet om at skabere renere luft, mindre trafikstøj og bedre bymiljø, som er motivationen bag projektet om at nedgrave Bispeengbuen. Vi ønsker det endda for hele byen. Af følgende grunde mener vi derfor, at en 2 x 2 sporet vej i terræn kan være den mest ansvarlige og fremtidssikrede løsning, og derfor bør undersøges nærmere:

• Selvom der etableres en tunnel på noget af stykket, kommer bilerne op igen et sted, hvor andre så stadig generes. Og med en tunnel institutionaliseres bilkulturen: den støbes helt konkret i beton. Hvorfor det vil være svært over tid eventuelt at mindske bilernes aftryk på byen. Her vil det være nemmere evt. at omdanne vejbaner i niveau til fx busbaner. Og det er ikke en utopi: Flere byer rundt om i verden har nedlagt store by-gader i stedet for at grave dem ned.
• Meget af forureningen og motorstøjen vil uanset forsvinde efterhånden som bilerne udskiftes med elbiler, og kan også håndteres generelt med skærpet miljøzone. Dækstøjen kan sænkes med hastighedsbegrænsning.
• Anlæg af en tunnel vil give en betydelig CO2-udledning, men ingen deciderede reduktioner.
• Anlæg af en tunnel er ekstremt dyrt, og vil skulle finansieres ved salg af omfattende byggeretter, hvilket alligevel ikke vil give den bypark som Ladegårdså-projektet oprindeligt lagde op til.
• Anlæg af en tunnel tager længere tid og er langt mere risikabelt end anlæg i niveau, hvilket både forøger omkostninger og gener for både naboer og trafikanter. Og uanset om man skulle anlægge en 2 eller 3 sporet tunnel, så vil man i byggeperioden konstatere at man kan nøjes med mindre kapacitet (så når tunnelen måtte åbne, er der overflod af kapacitet).
• Driften af en tunnel vil belaste de kommunale budgetter hvert eneste år, og dermed lægge beslag på midler som kunne have været anvendt bedre.

Det bedes endelig bemærket, at et tilsvarende forslag vil blive stillet i Københavns Borgerrepræsentation, hvorved samarbejde og -finansiering af undersøgelsen kan blive en mulighed."

Forslaget inkl. illustrationer, noter og links findes i bilaget.

Bemærkninger til forslagetKommunalbestyrelsen og Københavns Borgerrepræsentation har på møder henholdsvis den 17. juni 2019 og den 20. juni 2019 taget rapporten ”Analyser af alternativer til Bispeengbuen” til efterretning, og det blev samtidig besluttet, at kommunerne i samarbejde udarbejder idéoplæg med scenarier for omdannelse af området, baseret på en tunnelløsning. I rapporten blev et scenarie, hvor vejen lægges i terræn i 2x2 spor også beskrevet. Dette scenarie blev fravalgt ved de politiske behandlinger i begge kommuner.

Københavns Kommune har i deres overførselssag 2019/2020 afsat finansiering på 1,5 mio. kr. til at udarbejde idéoplægget for omdannelse af Bispeengen. Frederiksberg Kommune har afsat samlet 2 mio. kr. i Budget 2019, heraf 0,5 mio. kr. fra midler i klimapuljen.

Transport- og Boligministeriet har derudover i oktober 2019 meddelt, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen forventes udskudt til 2031-32, i stedet for som tidligere estimeret i 2020-21.

Forvaltningen har på den baggrund i dialog med Københavns Kommune udarbejdet en sag til beslutning om tidsplan og rammer for arbejdet med idéoplæg, jf. særskilt sag på denne dagsorden. I denne indstillings andet at-punkt fremgår, at en beregning af anlægsscenariernes CO2-aftryk foreslås at indgå som en del af idéoplægget.

Københavns Kommune har oplyst, at der ikke er stillet et tilsvarende medlemsforslag i Københavns Borgerrepræsentation.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingDen del af medlemsforslaget, der omhandler yderligere analyser af en terrænløsning er ikke i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning i juni 2019, hvor scenariet med terrænløsningen blev fravalgt. By-, Kultur- og Miljøområdet kan i den forbindelse bemærke, at en terrænløsning med 2x2 spor vil give meget begrænsede muligheder for byrums- og klimatilpasningsløsninger, ligesom der ikke vil være den samme trafikkapacitet som idag. By-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at den del af medlemsforslaget, der indeholder en beregning af CO2-aftrykket, kan indgå i idéoplægget, hvilket kan ske inden for den afsatte økonomiske ramme. Dette indgår i indstillingen, der ligeledes behandles af By- og Miljøudvalget den 11. januar.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 5:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 5:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 26:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 26:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Laura Lindahl) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Et andet mindretal i magistraten (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik. Forvaltningen vurderer, at der generelt er en god dækning alllerede, ligesom der også er en god dialog med Metroselskabet og Banedanmark om supplerende opsætninger enkelte steder. Udvalget skal tage stilling til forslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på sit møde den 30. november sagen, idet forvaltningen blev bedt om at undersøge muligheden for, i samarbejde med Movia, at opsætte mindre affaldskurve ved de 8 busstoppesteder, hvor der hidtil ikke har været opstillet nogen.

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at opsætte mindre affaldskurve de steder, hvor der i dag på grund af vejreglerne ikke er mulighed for at opsætte den størrelse affaldskurve, der normalt opsættes i byrummet. Det bemærkes, at Movia ikke opsætter byudstyr.

Ved Falkoner Allé 41 kan man vælge at fravige vejreglerne, og opsætte den mindste affaldskurv i designmanualen så tæt op ad bustanderne som muligt. Dette er også en mulighed ved Danasvej 39, selvom dette vil indsnævre gangbanen væsentligt i forhold til den nuværende fortovsbredde.

Ved stoppestedet Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej er der allerede i dag placeret to affaldskurve i stoppestedets umiddelbare nærhed. Det vurderes således overflødigt at opsætte en yderligere affaldskurv umiddelbart ved stoppestedet.

Det er fortsat forvaltningens vurdering, at der ikke kan opstilles en affaldskurv stoppestedet ved Godthåbsvej 4, da arealet foran er for smalt i forhold til de mange fodgængere og passagerer, der normalt færdes der. Derfor er der i stedet opsat en affaldskurv udenfor apotektet umiddelbart ved siden af stoppestedet, der sikrer, at brugere af den offentlige trafik kan komme af med sit affald.

Det er herudover vurderingen, at der heller ikke kan opstilles en affaldskurv ved Howitzvej 27, da arealet er svært at passere, og da belægningen dette sted er fyldt med dæksler, som gør det meget vanskeligt at placere en affaldskurv. Der kan istedet opsættes en kurv på hjørnet af Howitzvej og Hospitalsvej. Dér har der tidligere været en affaldskurv, som nu er flyttet til parkeringspladsen ved brandstationen lige over for.

Hvad angår opstilling af en affaldskurv ved Søndre Fasanvej 81, kan dette ikke anbefales, da affaldskurven vil skulles opstilles helt tæt på en gadedør, hvilket vil være til gene for beboerne.

Afslutningsvis kan det oplyses, at der som nævnt i bilaget til sagen, er opstillet affadskurve følgende steder

• Stoppestedet Rolighedsvej ved Falkoner Allé 53
• Stoppestedet Helgesvej (Nordgående) ved Falkoner Allé 60-62
• Stoppestedet Nordre Fasanvej ved Finsensvej 3

Tidligere sagsfremstilling

Magistraten tilbagesendte den 2. november sagen, idet oversigten over de 10 stoppesteder uden skraldespande ikke var vedlagt. Oversigten, der nu er vedlagt, viser fotos fra de 10 steder og giver en kort vurdering af mulighederne og forholdene på stedet.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om skraldespande i byrummet.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik.

Begrundelse:

I byrummet på Frederiksberg er der steder, hvor kommunen kan gøre det lidt bedre i forhold til opsætningen af skraldespande. Det må konstateres, at det for at mindske mængden af henkastet affald i byrummet, og herunder især cigaretskod, snusposer og ølkapsler, er nødvendigt at sikre skraldespande lige ved siden af busstoppesteder eller nedgangen til S-togs-stationer. Selvom der f.eks. er en skraldespand ved et læskur tæt på busstoppestedet, er der borgere, der stående kan vælge at vente ved selve stoppestedet. Når der så ikke der forefindes en skraldespand, vil f.eks. cigaretskod ofte blive kastet inden påstigning i bussen.

Ligeså kan det f.eks. ved KB Hallen station konstateres, at der ikke forefindes en skraldespand lige ved nedgangen til stationen, og da der ikke må ryges på perronen, vil cigaretskod ofte blive henkastet inden ankomst til denne.

Hensigten med forslaget er ikke at mindske det personlige ansvar i forhold til henkastet affald, men blot at søge i endnu højere grad at påvirke borgerne til i endnu højere grad at medvirke til at mindske mængden af affald i byrummet."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune har i mange år haft fokus på at mindske mængden af henkastet affald, og herunder især antallet af cigaretskod, der ender på gaden frem for i affaldsspanden. Det sker blandt andet gennem grundig renholdelse, strategisk opsætning af affaldsspande og askebægre i byrummet, Ren By-kampagner og diverse oplysningstiltag. Desværre viser erfaringen, at der ikke nødvendigvis er kausalitet mellem antallet af affaldsspande i byrummet og mængden af henkastet affald på gaden. Der er således også en opgave i adfærdsregulering for at ændre folks vaner, når de for eksempel skal af med deres cigaretskod ved busstoppestedet.

Kommunens årlige rapport over affaldsindsamling viser, at udviklingen går den rigtige vej med til stadighed lavere niveauer af henkastede stykker affald. Det kan dog altid blive bedre.

Det er udgangspunktet, at der altid skal være affaldskurve ved busstoppestederne. Der er således allerede ved langt størstedelen af kommunens 165 busstoppesteder opsat affaldsspande. Ved 10 busstoppesteder har det dog på grund af fortovsbredden, tilgængeligheden for fodgængere og tømningsmuligheden ved busstoppestedet ikke været muligt at opsætte affaldskurve.

Hvad angår kommunens to S-togsstationer, Peter Bangsvej og K.B. Hallen, bemærkes det, at der ved Peter Bangsvej St. er affaldsspande ved indgangene til stationen, mens der ved K.B. Hallen St. for nylig er opsat en affaldskurv umiddelbart i nærheden af nedgangen til stationen, ligesom der er affaldskurve på selve stationen. Det vurderes derfor, at der i dag er tilstrækkeligt med affaldskurve ved begge stationer.

Hvad angår metrostationerne er der affaldskurve ved alle stationer stationerne. På grund af negativ- og flugtzoner på stationerne er alle affaldskurvene ikke placeret direkte ved nedgangene til stationerne men så nær ved som muligt. Forvaltningen har ved alle metrostationer ved nedgangene til perronerne opsat løse affaldskurve som følge af Covid19 og kravet om brug af mundbind. Forvaltningen er i dialog med Metroselskabet om muligheden for gøre disse permanente. Kommunens ansøgning vurderes pt. af Metroselskabet i forhold til overholdelse af negativ- og flugtzoner på stationerne m.v.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at affaldskurve ved adgangen til kollektiv trafik på Frederiksberg allerede er prioriteret, og at der er en god dækning ved disse steder. Herudover er forvaltningen er allerede i dialog med Metroselskabet om supplering af affaldskurvene ved metrostationerne.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 283:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 283:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 387:

By- og miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Indstilling 30. november 2020, pkt. 350:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 30. november 2020, pkt. 350:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev anmodet om sammen med Movia at undersøge muligheden for at opsætte mindre skraldespande på stoppestedsstandere.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 18:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 18:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 24:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 24:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Resume

By- og Miljøudvalget besluttede den 2. november 2020 at indstille, at der etableres en grøn plantegavl ved forpladsen til Codanhus, på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5. Forvaltningen har efterfølgende konstateret, at ejendommen Vodroffsvej 5, i Lokalplan nr. 119, er kategoriseret som bevaringsværdi SAVE 3, og bygningen må derfor ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. By- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til, hvorvidt der kan dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner som foreslået, samt hvorvidt projektforslaget skal udsendes i naboorientering og partshøring.

Beslutning

Et ændringsforslag fra Socialdemokratiet om en 2 års prøveperiode og efterfølgende evaluering blev forkastet med 17 stemmer (C, Ø, V, F, I) mod 8 stemmer (A, B, Å).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter flertalsindstillingen med 21 stemmer (C, A, B, V, Å, I), idet 4 stemte imod (Ø, F), idet Enhedslisten gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret, idet kommunen selv skal afholde driftsudgifterne, og idet SF gerne ser flere grønne gavle eller kunstneriske gavle, men at denne reklameplacering skæmmer byen.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,
2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Et andet mindretal i magistraten og i by-og miljøudvalget (Balder Mørk Andersen) stemte imod idet man gerne ser flere grønne eller kunstneriske gavle, og idet nogen reklameplaceringer skæmmer.

Et tredje mindretal i magistraten ( Michael Vindfeldt) tog forbehold.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede den 2. november 2020 at indstille, at der etableres en grøn plantegavl ved forpladsen til Codanhus, på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5, samt at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til formålet.

By- Kultur- og Miljøområdet har efterfølgende konstateret, at ejendommen Vodroffsvej 5, i Lokalplan nr. 119, er kategoriseret som bevaringsværdi SAVE 3, der er høj bevaringsværdig. Bygningen må derfor, i henhold til lokalplanens bestemmelser, ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Ejendommen er tilsvarende omfattet af lokalplanbestemmelser om skiltning og reklamering, der skal tilpasses bebyggelsens arkitektoniske udtryk, og kun må finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse.

Når der ansøges om udvendige ændringer og skiltning på en ejendom, vil forvaltningen vurdere ansøgningen i forhold til retningslinjer i facademanualen Din Facade. I denne manual beskrives billboards, storskærme, elektroniske lystavler som elementer, der ikke naturligt lader sig indpasse i byrummet – og derfor accepteres disse som udgangspunkt ikke: ”Billbords (store tavler med skiftende reklamebudskaber) adskiller sig med deres størrelse markant fra andre skilte. Ligesom for storskærme og elektroniske lystavler er der tale om elementer, der ikke naturligt lader sig indpasse i byrummet – og derfor accepteres disse som udgangspunkt ikke. Reklameduge og reklameballoner tillades normalt ikke”. Forvaltningens administrative praksis har hidtil været, at der ikke tillades billboards.

Med afsæt i bygningens status og facademanualens retningslinjer, ser forvaltningen umiddelbart følgende tre muligheder for at fortsætte med etablering af en grøn væg, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende:1. Der arbejdes for at udføre den foreslåede beplantede gavl med reklamebanner ved forpladsen til Codanhus2. Projektet tilrettes uden at have reklamebanner til finansiering af driftsudgifter3. Det søges at finde en alternativ placering til en grøn væg, ved en anden indfaldsvej til Frederiksberg

Ad 1:Etablering af en grøn gavl på ejendommen, som foreslået vil fordre, at kommunalbestyrelsen giver dispensation til gennemførelse af projektet, på grund af ejendommens kategorisering med høj bevaringsværdi (SAVE 3) i lokalplan nr.119.

Ad 2:Gavlprojektet kan tilrettes ved, at reklamebanneret erstattes af beplantning. Dette vil dog fordre en ekstra investering på ca. 350.000 kr for supplerende ca. 37 m2 vægbeplantning, hvilket ikke kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til formålet. Herudover vil årlige driftsudgifter på ca. 40.000 kr. ikke kunne dækkes af reklamefinansiering, og Frederiksberg Kommune må ikke umiddelbart støtte drift på privat ejendom. Alternativt kunne den begrønnede flade på gavlen evt. reduceres med 37m2, hvilket dog ikke vil kunne give samme harmoniske udseende af den begrønnede bygningsgavl. Herudover vil der fortsat ikke være finansiering af driftsudgiften

Ad 3:Forvaltningen har afsøgt mulighed for etablering af en tilsvarende grøn gavl ved andre indfaldsveje til Frederiksberg. Tilsvarende oplagte muligheder for at præsentere en markant grøn flade i nærheden af kommunegrænsen findes dog ikke umiddelbart. Bl.a. er flere egnede gavle, som f.eks. gavlen ved Platanvej/Vesterbrogade, udsmykket med vægmaleri.

By- Kultur- og Miljøområdets vurderingPå baggrund af de positive erfaringer med den tilsvarende grønne gavl ved Falkoner Allé/Ågade, vil det være hensigtsmæssigt, at der arbejdes for, at den foreslåede plantevæg med reklamebanner etableres på ejendommen Vodroffsvej 5 ved Codanhus, som beskrevet i sagen. Foruden den æstetiske værdi for byrummet ved kommunegrænsen, vil den frodige plantevæg kunne reducere støjniveauet i byrummet og give et bidrag til at mindske varmeøeffekten og følgerne af skybrudshændelser i området. Forvaltningen har i projektudviklingen været opmærksom på, at bymiljøet ved Codanhus/Gammel Kongevej er noget roligere end ved det trafikerede hjørne Falkoner Allé/Ågade.

Opbygningen og vedligeholdelse af plantningsmodulerne på den eksisterende gavl ved Ågade er af meget høj kvalitet der sikrer, at beplantningen fremstår overbevisende frodig i hele vækstsæsonen.

Det er planlagt, at der anvendes et tilsvarende højt kvalitetsniveau for gavlprojektet ved Codanhus, herunder at der ikke anvendes en selvlysende billboard men alene belyst reklamebanner. Det er derfor forvaltningens vurdering, at muligheden for en eventuel præcedenseffekt ved at give tilladelse til etableringen i praksis er lille, da forvaltningen i givet fald vil stille samme høje kvalitetskrav til et potentielt gavlprojekt, hvilket eventuelle investorer formentlig ikke vil finde attraktivt. Herudover vil der, som nævnt ovenfor under punkt 3, kun vanskeligt kunne findes egnede og ledige bygningsgavle med samme reklamepotentiale.

På den udførte grønne gavl ved Ågade, der dækker et areal på 52m2, er ca. ¾ af den berørte murflade beplantet og ca. ¼ af arealet er dækket af bannerreklame. Dette forhold imellem beplantning og banner er bibeholdt i projektforslaget ved Codanhus, hvor den berørte murfladen dækker 141 m2. Kravet til potentielt tilsvarende gavlprojekter vil være, at mindst ¾ af det berørte murareal skal udføres som markant beplantet flade, idet den enkelte lokalitet samtidigt skal vurderes af forvaltningen, i forhold til stedets bystruktur, æstetik m.v.

Hvis udvalget beslutter at sende projektet i nabororientering/partshøring, vil sagen blive forelagt udvalget igen, såfremt der kommer væsentlige indsigelser.

Økonomi

Der er afsat i alt 1,08 mio. kr. til etablering af grønne gavle i 2020.  Heraf er der anlægsbevilget 330.000 kr. Såfremt indstillingen tiltrædes bevilges 670.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020. Den samlede anlægsbevilling er herefter 1,0 mio. kr.

Udgift til etablering af grøn gavl på ejendommen Vodroffsvej 5, jf. indhentede tilbud:.............. 951.350 kr.

Udgift til indledende undersøgelse af bygningsgavlens trækstyrke samt uforudseelige udgifter:. 48.650 kr.

Samlet udgift:……………………………………………. …………....………………....................  1.000.000 kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 17:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt der kan dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. hvorvidt projektforslaget skal udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 17:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 27:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 27:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,
2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Et andet mindretal i magistraten og i by-og miljøudvalget (Balder Mørk Andersen) stemte imod idet man gerne ser flere grønne eller kunstneriske gavle, og idet nogen reklameplaceringer skæmmer.

Et tredje mindretal i magistraten ( Michael Vindfeldt) tog forbehold.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til om forslag til Lokalplan 227 med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg 14 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanen omhandler ombygning og ændret anvendelse af eksisterende erhvervsejendom til erhverv- og boligformål, samt opførelse ny bebyggelse til familieboliger. Projektet omfatter 25 % almene boliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Magistraten bemærkede, at der kunne arbejdes videre med en forskønnelse af tagarkitekturen mv. og forskønnelse af de grønne udearealer.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget vedtog den 14. januar 2019, på baggrund af en startredegørelse, at der skulle udarbejdes lokalplan og tillæg til Kommuneplan 2017 for ejendomme C. F. Richs Vej 107, og samtidig stilles krav om 25 % almene boliger af den samlede boligmasse.

Ejer af ejendommen ønsker at ombygge og udvide den eksisterende 5 etages kontorbygning med 1 etage til i alt 6 etager, og ændre anvendelsen fra erhverv til blandet bolig og erhverv i form af familieboliger, fitnesscenter samt kontorerhverv. Samtidig ønskes opført yderligere nyt byggeri på 5 etager mod ejendommens sydlige skel til familieboliger. Bygningerne fortsætter den eksisterende karréstruktur, som en forlængelse af naboejendommen C.F. Richs Vej 103 og 105. Samlet ønskes opført 2.630 m2 erhverv og 3.295 m2 bolig (ca. 32 familieboliger). For at imødekomme Frederiksberg Kommunes ønske om blandede byområder bliver der i lokalplanen stillet krav om 25 % almene boliger.

Projektområdet

Projektområdet ligger i den vestlige del af Frederiksberg Kommune tæt på grænsen til Københavns Kommune, 300 meter fra Flintholm St. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af C.F. Richs Vej, mod vest af byggemarkedet STARK og mod syd af et markant buet etagebyggeri i 6 etager. På nabogrunden mod øst, C.F. Richs Vej 103 og 105 er der netop udført nyt byggeri (ombygning af eksisterende erhvervsejendom samt nybyggeri) som indeholder almene familieboliger og private studieboliger i 4-7 etager, som dette projekt sammenbygges med.

Den eksisterende erhvervsejendommen på 2.815 m2, som forudsættes ombygget, er opført i 1988 og er ligesom naboen STARK mod vest, udført som tidstypisk betonelementbyggeri med facadesystem i røde tegl.

Nord for området, på modsatte side af C.F. Richs Vej, ligger den bevaringsværdige funktionalistiske bebyggelse Ringparken, med facader i lys puds.

De nære omgivelser er således varieret i både anvendelse og udformning.

Hovedgreb og arkitektur

Den nye bebyggelse sammenbygges med nyopførte naboejendom og forlænger derved karréstrukturen, så bebyggelsen fremstår som én fælles karrébebyggelse, som dog fortsat fremstår åben mod vestlige skel, mod naboen STARK.

Bygningerne fortsætter naboejendommens hovedgreb, som let forskudte bygningskroppe med varierende etagehøjder. På bygningens øverste etager trækkes facadelinjen, ligesom det er tilfældet med nabobebyggelsen tilbage. Det medvirker til at skabe et arkitektonisk slægtsskab de to bebyggelser imellem, og markerer samtidig en tydelige overgang mellem bygningskrop og top.

Projektets arkitektur tager udgangspunkt i klassiske Frederiksbergejendomme, samt særlige kvaliteter i nærområdets materialer og farvesætning. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med en vertikal tredeling i facaden (base, midte og tagetage), men også med en horisontal fremrykning mod gadesiden, samt særlig detaljering i basen og omkring vinduer, som skaber skyggevirkning og medvirker til en oplevelsesrig facade.

Bygningerne udføres i blankt murværk, i lyse, sandfarvede nuancer og tilpasser sig dermed både naboejendommen den sammenbygges med, samt Ringparken på modsatte side af vejen. Det er ved lokalplanens udarbejdelse sikret, at facaden på eksisterende ejendom, kan bære den nye tunge facadetegl (se bilag 4).

Mod C.F. Richs Vej, hvor der etableres fitnesscenter, består basen af både stue og 1. sal, og udføres med dobbelthøje vinduer i træ. Øvrige vinduer udføres i anodiseret (indfarvet) aluminium i varme brunlige nuancer. Tagetagen udføres på begge bygninger, med facadebeklædning ligeledes i anodiseret aluminium i samme varme brunlige nuance, og med en vertikal opdeling som følger den øvrige facadestruktur. Vinduerne på nordvendte facader, mod C.F. Richsvej og gårdrummet, udføres delvist med fransk altaner. Sydlige facader, udføres med altaner.

Stueetageplanet vil for den sydlige bygning pga. det store terrænspring i området, mod syd være hævet min. 1,5 m over terræn som de generelle rammer i kommuneplanen foreskriver, men vil mod gårdsiden ligge lavere. Privathed og indbliksgener til de enkelte boliger sikres bl.a. med hævede private forhaver, og beplantning.

Boligtyper

Der etableres i alt 32 familieboliger med et samlet etageareal på 3.295 m2, og der stilles i lokalplanen krav om boliger på min. 65 m2, og en gennemsnitstørrelse på min. 100 m2. Boligerne henvender sig til både familier og enlige og i den sydlige ejendom med 20 boliger, indrettes disse med særlig god tilgængelighed, og er dermed velegnede til eksempelvis seniorer.

Opholdsarealer, gårdrum, tagterrasse og forhaver

Byggeriet lever op til kommuneplanens krav om opholdsarealer svarende til 50% af etagearealet for familieboliger og 10% af etagearealet for erhverv, dvs. opholdsarealer på sammenlagt mindst 1.910 m2. Opholdsarealerne er fordelt på gårdrum, altaner, fælles tagterrasse samt hævede forhaver.

Det eksisterende gårdrum består aktuelt af asfaltflade, som anvendes til parkeringsareal for biler og cykler. Da al fremtidig bilparkering i projektet etableres i parkeringskælder, og en stor del af cykelparkeringen ligeledes placeres i kælder, muliggør det nyindretning af gårdrummet. Dette gårdrum indrettes grønt og frodigt, med grønne øer i form af små bakker beplantet med mindre træer og afgrænset af græsser og stauder som medvirker til øget biodiversitet og samtidig skaber intime opholdsrum. Imellem øerne løber et snoet klinkebelagt stieforløb, og små nicher og hjørner langs stien skaber mulighed for ophold på siddekanter. Centralt i gårdhaven er placeret en større opholdsflade, der kan danne rammen om fællesaktiviteter og i gårdrummets sydlige del indrettes en legeplads.

Mod gaden og den aktive facade med fitnesscenter og dobbelthøjde vinduer, plantes flere mindre træer som kan medvirke til at øge kvaliteten af gaderummet. De private forhaver mod gårdsiden skærmes med beplantet zone som mindsker indblik, og mod syd betyder terrænforskellen mod naboejendommen, at forhaverne mere har karakter af private hævede altaner.

Der skabes sammenhæng med naboens gårdsmiljø, hvor temaer går igen. Niveauforskel i terræn bearbejdes ved en bred rampe centralt i gården og derudover udlignes niveauspringet ved en grøn opbygning, som giver gården et landskabeligt præg. Det betyder, at der på trods af niveauforskellen, er skabt mulighed for på et senere tidspunkt at etablere fælles gårdrum med naboejendommen.

Træer

Der er ved lokalplanens udarbejdelse ingen bevaringsværdige træer i lokalplanområdet, som primært består af belagte asfaltflader og meget sparsom beplantning.

Skyggedannelse

Skyggediagrammer i lokalplanen viser, at der kun i meget begrænset omfang vil være øget skyggedannelse på baggrund af projektet, og den øgede skyggedannelse som opstår, i langt overvejende grad falder på arealer inden for lokalplanens område.

Bæredygtighed

Projektet arbejder med forskellige bæredygtige tiltag, eksempelvis:

- Genanvendelse af eksisterende betonkonstruktion - en besparelse på op i mod 500 ton CO2-eq

- Robuste teglfacader, der patinerer smukt og har lang levetid.

- Nyt grønt gårdrum, med diversitet i beplantning, hvor arealer i dag er belagt med asfalt.

- Grønne tagflader som kan medvirker til, at tilbageholde regnvand.

- Byggeriet, herunder ombygningen, vil i henhold til bygningsreglementers krav blive udført som lavenergibyggeri.

Trafik og parkering

Vejadgang sker fra C.F. Richs Vej 107 til parkeringskælder, hvor al parkering til biler etableres. Parkering til cykler etableres i kælder under sydlige bygning samt på terræn nær de primære hovedindgange.

Ejendommen er beliggende inden for det stationsnære kerneområde, hvor parkeringskravet for biler til erhverv, ifølge kommuneplanen kan nedsættes fra 1 p-plads pr. 50 m² til 1 pr. 100 m².

Der etableres 1 p-plads til bil pr. bolig og 1 p-plads pr. 100 m² erhverv i overensstemmelse med kommuneplanens krav, svarende til 58 p-pladser. Heraf 4 pladser til handicapparkering. Parkeringspladser til biler etableres under terræn.

Der etableres 2 p-pladser pr. bolig til cykler og 1 pr. 25 m² erhverv i overensstemmelse med kommuneplanens, svarende til 155 cykelparkeringspladser hvoraf 10 etableres som cykelparkeringspladser til særligt pladskrævende cykler (ladcykler mv.).

Planforhold

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til rammer for lokalplanlægning i Kommuneplan 2017. I de specifikke rammer i kommuneplan 2017, er lokalplanområdet en del af rammeområde 4.C.1 Flintholm Nord, som fastlægger anvendelsen til blandede byfunktioner, herunder bl.a. boligbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og et maksimalt etageantal på 6-10. Projektet er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, idet bebyggelsesprocenten for den samlede matrikel er ca. 200 %. Der er således udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 14, der fastholder anvendelsen til blandede byfunktioner og samtidig fastsætter et maksimalt antal etager på 6 etager og giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 210 %. I forslaget til Kommuneplan 2021 er indarbejdet samme specifikke rammebestemmelser, svarende til kommuneplantillæg 14. Lokalplanen vil således også være i overensstemmelse med fremtidige Kommuneplan 2021, med den undtagelse at lokalplanen i Kommuneplan 2021 ikke længere er en del af "Byudvikling ved Flintholm Nord", da dette område udgår som byudviklingsområde i kommende kommuneplan.

Der er i kommuneplanen ikke udpeget bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet. Eksisterende ejendom fremstår med lav bevaringsværdi - 7 på SAVE-analyse skalaen.

Politisk behandling

Lokalplanen vurderes at være principiel, idet den kræver kommuneplantillæg, hvorfor den skal behandles i By- og Miljøudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Miljøvurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af planforslagenes forventede miljøpåvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planerne, se også bilag 3.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at projektet med medvirker til at opnå Frederiksbergstrategiens mål om bæredygtig boligudvikling med plads til mangfoldighed i livsformer samt variation og balance i boligtyper og ejerformer. Samtidig sikrer en fortsat anvendelse til erhverv, at der stadig er erhvervslokaler til rådighed i området, som skaber mulighed for liv i både dag- og aftentimerne.

Ombygningen af den eksisterende ejendom medvirker til et væsentligt arkitektonisk kvalitetsløft af facaderne og oplevelsen af gaderummet. Den nye bebyggelse vil som en fortsættelse af naboejendommen, forlænge karréstrukturen og danne rammen om et trygt fælles gårdrum. Et gårdrum der sammen med tagterrassen, indrettes med henblik på fællesskaber, ophold og beplantning som øger biodiversiteten i området.

Arkitektonisk tager projektet udgangspunkt i en fortolkning af den klassiske Frederiksbergske ejendom med en tredelt muret facade med høj grad af detaljering, og tilpasser sig samtidig de kvaliteter som præger området, som blandt andet er kendetegnet ved lyse sandfarvede facadenuancer.

På den måde medvirker projektet til en positiv udvikling i området, hvad angår både boligsammensætning, muligheden for at dyrke fællesskaber, oplevelsen af gaderummet, den arkitektoniske kvalitet og ved øget og mere varieret beplantning.

Økonomi

Der vil i forbindelse med et senere byggeri blive søgt om skema A tilsagn til den del af byggeriet der opføres som alment støttet nybyggeri henhold til almenboligloven. Grundkapitalindskuddet udgør ca. 10 % af anskaffelsessummen, og vil for familieboliger på i alt ca. 824 m2 (25 % af det samlede boligareal på 3.295 m2) med 2020 satser svare til ca. 2,5 mio. kr. Der vil ske en stigning af satserne inden byggeriet står klar.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 7:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 7:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 28:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 28:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Magistraten bemærkede, at der kunne arbejdes videre med en forskønnelse af tagarkitekturen mv. og forskønnelse af de grønne udearealer.

Resume

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budget 2021 afsat 9 mio. kr. til etablering af et byrum på Frederiksberg Bakke, på en strækning ud for Frederiksberg Slot. Ved budgetvedtagelsen blev der frigivet 900.000 kr. til projektering. Med sagen søges de resterende midler, i alt 8,1 mio. kr., anlægsbevilget. Udvalget forelægges endvidere det skitseforslag, som forvaltningen vurderer som det bedste, og dermed valg af den rådgiver, der anbefales at skulle fortsætte detailprojektering, udbud og tilsyn.

Beslutning

Sagen blev sendt retur til by- og miljøudvalget efter drøftelse.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram, og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og
2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe, Thomas Baark) stemte imod.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2021 blev et flertal i kommunalbestyrelsen enige om at afsætte samlet 9 mio. kr. til etablering af et nyt byrum på toppen af Frederiksberg Bakke. Aftaleteksten lyder således:

I dag er Frederiksberg Bakke præget af den trafikerede Roskildevej, der danner ’barriere’ mellem de to parkområder Frederiksberg Have og Søndermarken. Ved at ændre på udformningen af vejarealet på toppen af bakken, kan der skabes større sammenhæng mellem de to parkområder. Et mere veldefineret byrum på toppen af bakken øger den rekreative værdi, idet der kan skabes bedre

forhold for fodgængere og samtidig ske et markant arkitektonisk og oplevelsesmæssigt løft af stedet. Etablering af et byrum på toppen af bakken er første etape i etableringen af et sammenhængende rekreativt område omkring Frederiksberg Bakke, der senere kan videreudvikles med yderligere byrumsmæssige og trafikale tiltag, som også kan få betydning for ZOO og Cisternerne. Partierne er enige om forsøgsmæssigt at afspærre toppen af bakken i trafiksvage perioder af året.

Forligskredsen er derfor enige om at afsætte 9,0 mio. kr. til at udvikle de rekreative værdier i området omkring Frederiksberg Bakke ved at etablere et byrum på toppen af bakken.

Milepæle

Forudsætningen i Budget 2021 er at projektet gennemføres i 2021. På den baggrund er der fastlagt en tidsplan, der forudsætter følgende milepæle:

• Januar 2021: Rådgiverkontrakt underskrives
• April 2021: Detailprojekt færdigt
• Maj 2021: Bestilling af bygherreleverancer/Belægningssten
• Juli 2021: Anlægsstart juli
• 14. august 2021: Post Nord Danmark Rundt
• December 2021: Anlæg tages i brug
• Februar 2022: Endelig aflevering

Rådgiverudbud

For at få en indledende belysning af opgaven og for at kunne vælge rådgiver til opgaven blev 3 rådgivningsfirmaer indbudt til at afgive tilbud på løsning af opgaven samt udarbejdelse af et indledende skitseforslag. Ved udvælgelsen af tilbud er der lagt vægt på følgende forhold:

• at forslaget er i samspil med de historiske omgivelser i en kvalitet, der giver et markant arkitektonisk og oplevelsesmæssigt løft til byrummet.

• at en ny belægning kan dæmpe hastigheden på den gennemkørende trafik og skabe en tydelig kobling mellem de to parkområder.
• at cykelstierne er indarbejdet i projektet uden at de mister deres funktion, fremkommelighed og komfort.
• at trafikafviklingsplanen optimerer anlægsfasen, samt håndterer, at slottet og kirken under hele udførelsesperioden kan opretholde brandredning, varelevering, handicapkørsel mv. samt at cyklister kan passere anlægsområdet i hele anlægsperioden.

Forvaltningen har valgt at pege på forslaget (vedlagt som bilag) fra LYTT landskabsarkitekter. Valget er sket på baggrund af følgende:

• Forslagets hovedgreb er, at Frederiksberg Slot skal have styrket sin værdighed. Dette gøres ved at fremhæve slottet ved at skabe mere plads foran og ved at sænke terrænet på toppen af bakken.
• Brostenene på Roskildevej udlægges i et bueslag. Dette er et markant greb, der tydeliggør, at her sker noget og som vil nedsætte hastigheden for den kørende trafik.
• Valg af nordiske sten er et smukt farvevalg, med historisk reference til stedet.
• Der indgår i beskrivelsen af forslaget anlægspraktiske løsninger, som udviser stor viden og indsigt i anlægsarbejde med granitsten. Valg af stentype til kørebanen er et flot valg. Her er taget hensyn til kørsel med tung trafik. Det er endvidere anskueliggjort, at projektet kan holdes inden for den økonomiske ramme.
• Det vurderes, at forslaget samlet set i meget høj grad lever op til Frederiksberg Kommunes krav og ønsker til evalueringspunktet kvalitet.

Der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Zoo, Cisternerne, Frederiksberg Slot og Slots- og Kulturstyrelsen, der på et møde den 16. december haft mulighed for at kommentere på forslaget. Kommentarerne er vedhæftet som bilag. Kommentarerne har ikke opsættende virkning på det foreslåede projekt, men vil blive indarbejdet i det videre projekteringsforløb.

Anlægsperioden

Udgangspunktet for det samlede projekt er, at det skal projekteres, udbydes og udføres i 2021. Dette giver en presset tidsplan for projektet, der dels skal tage højde forleverancer belægning, der er længe undervejs, dels skal sikre, at Post Nord Danmark cykelløbet skal afvikles den 14. august 2021. Det sidste medfører, at anlægsperioden skal brydes op og derudover er der tale om anlæg af et projekt på en af de mest befærdede veje på Frederiksberg. For at projektet kan gennemføres i 2021, forudsættes det, at Roskildevej lukkes for gennemkørende biler under anlægsperioden, dog således at fodgængere og cyklister kan passere anlægsområdet. Der vil før og under anlægsperioden blive gennemført trafikale målinger, for derved at få et overblik over, hvilke trafikale konsekvenser en lukning af vejen får. Især er det interessant at få overblik over, til hvilke veje der sker en overflytning af trafik, når en daglig trafik på knap 16.000 biler skal finde andre veje. Den viden kan så bruges til, ved eventuelle fremtidige lukninger, at tilrettelægge omkørsel mest optimalt.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at skitseforslaget fra LYTT bedst imødekommer de krav der er stillet til løsning af opgaven samt, at der med afsæt i forvaltningens og følgegruppens kommentarer kan udarbejdes et endeligt projekt, der styrker sammenbindingen mellem Søndermarken og Frederiksberg Have/Frederiksberg Slot, og bidrager til et samlet løft og ned dæmpning af trafikken.

Økonomi

Der er på budget 2021 afsat samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af projektet med etablering af et nyt byrum på Frederiksberg Bakke. Udgifterne dækker rådgiverydelser og anlæg. Med vedtagelsen af budgettet blev der samtidig frigivet 900.000 kr. til projektering og udbud. Med tiltrædelsen af sagen vil den samlede bevilling være på 9 mio. kr.

I tabellen er angivet den estimerede fordeling af udgifter ud fra det nuværende vidensgrundlag. Der kan ske mindre justeringer i de estimerede udgifter i forbindelse med detailprojektet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 6:

By-, Kultur- -og Miljøområdet indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og
2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 6:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og

2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 29:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og

2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 29:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram, og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og
2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe, Thomas Baark) stemte imod.

Resume

By-, Kultur- og Miljøområdet har på baggrund af en gennemgang af kommunens fortove foretaget en vurdering af, hvilke fortovsstrækninger der trænger til renovering, samt hvor der med størst fordel kan renoveres fortove med photokatalyserende belægninger. I sagen foreslås en disponering af driftsmidlerne til fortovsrenovering, og der søges om en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger. Sagen forelægges til beslutning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,
2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune er ifølge lov om offentlige veje forpligtet til at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. By-, Kultur- og Miljøområdet gennemgår løbende tilstanden på kommunens fortove med henblik på en løbende vedligeholdelse, så de er sikre at færdes på. Det er på baggrund af denne forvaltningen foreslår prioriteringen i 2021.

Ved vurderingen af behovet for istandsættelse indgår blandt andet en vurdering af fliserne, idet der er behov for renovering, når fliserne begynder at nedbrydes og knække, da der kan dannes lunker og opspring med risiko for falduheld og deraf følgende erstatningsansvar. Gravearbejder på fortove samt parkering, kørsel med tunge køretøjer, lifte, stilladser m.v. på fortovene er også med til at nedbryde fortovene og dermed nødvendiggøre en fortovsrenovering. Ved renoveringen bibeholdes fortovskapitalen i en god stand, og sikkerheden og tilgængeligheden på fortove opretholdes.

Samtidig sikres fortovene ved renoveringen i forhold til fremtidige klimaudfordringer ved blandt andet en forhøjning af lysningen (kantsten mod vejen hæves) på fortovet de steder, hvor det er nødvendigt således, at vand i langt højere grad løber på vejbanen. Af samme grund samtænkes fortovsrenoveringerne med kommunes klimaplaner.

Der kan også være behov for fortovsrenovering, når der skal nyt slidlag på kørebanen. Nogle steder er der tidligere lagt slidlag oven på eksisterende slidlag, hvilket reducerer lysningen på fortovene. Andre steder er lysningen kørt ned af tunge køretøjer. Det betyder, at fortovslysningen bliver alt for lav til at lægge nyt slidlag. I begge tilfælde vil en fortovsrenovering være nødvendig for at sikre en fornuftig lysning - også set i klimasammenhæng.

Det er således nødvendigt med en vedvarende vedligeholdelse og renovering af fortove, pladser m.v. Der er ikke i budgettet for 2021 afsat anlægsmidler i form af en pulje til fortovsrenovering, idet midlerne hertil blev fremrykket fra 2021 til 2020. Der er derimod afsat driftsmidler i 2021 på ca. 9,2 mio. kr. til løbende fortovsrenovering, som der orienteres om nedenfor.

Ved renovering af fortove udføres arbejdet i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes designmanual, ligesom principperne i Frederiksberg Kommunes tilgængelighedsplan anvendes således, at tilgængelighed for specielt ældre og handicappede fremmes.

Forvaltningen planlægger at renovere følgende fortove i 2021:

• Bianco Lunos Allé, mellem nr. 1-9, idet der skal også skal udlægges slidlag i 2021.
• Frederiksberg Allé 25, mellem Kingosgade og Engtoftevej (forsættelse af renoveringen 2020, hvor der var et stillads ud for nr. 25)
• Godthåbsvej, mellem Vagtelvej og kommunegrænsen (nordsiden), tre rækker NOX fortovsfliser (forsættelse 2016-2020)
• Svanholmsvej, idet der skal også skal udlægges slidlag i 2021.
• Kronprinsesse Sofies Vej, mellem nr. 2-12 og nr. 1-3
• Rådmand Steins Allé, mellem Camillia Nielsens Vej og Hoffmeyersvej (forsættelse fra 2020)
• Fuglevangsvej, mellem nr. 5 og 13 (hvor der samtidig indtænkes yderligere begrønning. Der forelægges en selvstændig sag herom)

Der er vedlagt en tilstandsbeskrivelse, der nærmere beskriver tilstanden og renoveringsarbejderne på ovenstående fortovsstrækninger.

Renovering af fortovet på Godthåbsvej i 2021 er en fortsættelse af renoveringen i 2016 - 2020. Renovering af fortovene på Godthåbsvej vil strække sig over yderligere et par år. Godthåbsvej er en lang vej, og ved at dele vejen ind i etaper, har man ressourcer til at istandsætte andre fortovsstrækninger samtidig. Ved udgangen af 2020 mangler der følgende strækninger: mellem Nordre Fasanvej og Mathilde Fibigers Vej på den sydlige side, og mellem Fuglebakkevej til kommunegrænsen på den nordlige side. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at være færdig med renoveringen af fortovet langs Godthåbsvej i løbet af 2022-2023.

Der er endnu ikke fastsat endelige priser for fortovsrenoveringsforslaget. Hvis de indhentede priser ikke gør det muligt at udbedre samtlige af de nævnte strækninger, vil strækninger blive flyttet til renovering i 2022. I løbet af det næste halve år kan der være fortove, der grundet vejrforhold, trænger mere til istandsættelse end de foreslåede, hvorfor disse strækninger i givet fald vil prioriteres.

Ekstra bilparkeringspladser

Der er på samtlige fortovsstrækninger undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere ekstra bilparkeringspladser i overensstemmelse med målet herom. Det er muligt at etablere 2-3 pladser på Svanholmsvej. I alt vil der således blive etableret 2-3 ekstra parkeringspladser, der indgår i regnskabet om 40 nye p-pladser i 2021, og finansieres af midler hertil.

Klimatilpasning

I forbindelse med planlægning af renoveringsarbejde i 2021 har forvaltningen forholdt sig til kommunes klimatilpasningsplan med henblik på en vurdering af, om de pågældende vejrstrækninger indgår i kommunes skybrudsplanlægning, og om projekterne kan samkoordineres.

Koordinering med øvrige ledningsarbejder

Forvaltningen har koordineret forslaget med ledningsejere, herunder Frederiksberg Forsynings planlagte arbejde for 2021.

Photokatalyserende belægninger

Kommunalbestyrelsen har i 2021 afsat midler på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger. De photokatalyserende belægninger foreslås benyttet i sammenhæng med fortovsrenovering på Godthåbsvej mellem Vagtelvej og kommunegrænsen, nordsiden.

Strækningen foreslås på grund af de store trafikmængder, der er på denne vej. Det er således vurderet, at der vil være størst gavn på denne strækning.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet finder, at ovennævnte renoveringer er nødvendige for at sikre, at belægningen er sikker, at færdes på, og for at opretholde fortovskapitalen. Samtidig brug af photokatalyserende belægning vil reducere luftforurening i form af NOx på Godthåbsvej.

Fortovsrenoveringen er i god tråd med Frederiksbergstrategiens mål om, at byen skal være en tryg og sikker by at færdes i, idet belægninger på veje, cykelstier og fortove skal være uden trafikfarlige huller og niveauspring. Forvaltningen vurderer, at den foreslåede prioritering lever op til målsætningen og afspejler de pt. mest påtrængende behov.

Økonomi

Hvis indstillingen tiltrædes meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021. Midlerne til fortovsrenoveringen i øvrigt på de 9,2 mio. kr. afholdes som nævnt af de afsatte driftsmidler i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 8:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 8:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 30:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 30:

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,
2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Wibroe, 2. viceborgmester Vindfeldt, kommunalbestyrelsesmedlemmerne Heltberg og Løcke, rådmand Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Kidde og Zepernick har stillet forslag om en hastegennemgang af alle tomme boliger på Frederiksberg for at afdække, hvor der er tomme boliger, som kan bruges til genhusning af beboerne fra Søndermarken. Denne sag belyser status for genhusningen af beboere i Søndermarken, og udvalget skal på den baggrund tage stilling til forslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget, jf. indstillingerne fra magistraten og bolig- og ejendomsudvalget.

Indstilling

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Wibroe, 2. viceborgmester Vindfeldt, kommunalbestyrelsesmedlemmerne Heltberg og Løcke, rådmand Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Kidde og Zepernick om hastegennemgang af tomme boliger.

"Forslag om en hastegennemgang af alle tomme boliger på Frederiksberg for at afdække, hvor der er tomme boliger, som kan bruges til genhusning af beboerne fra Søndermarken.

Begrundelse:

Det er aldeles uacceptabelt, at frederiksbergborgere bor i støj, støv og sundhedsskadeligt byggeri præget af farlige stoffer som f.eks. asbest. Det er desværre pt. virkeligheden for mange af vores beboere i Søndermarken. Det er yderst kritisabelt. Der pågår allerede en dialog med KAB og FFB, men vi kan som kommune og lokalpolitikere på Frederiksberg selvfølgelig ikke se til, at vores borgere skal bo i sundhedsskadelige boliger. Der findes imidlertid hundredvis af boliger, som bare står tomme på Frederiksberg, hvilket Socialdemokratiet og Radikale Venstre flere gange har problematiseret. Og der er bl.a. i den forbindelse blevet afsat penge i budgettet til at gennemgå Frederiksbergs mange tomme lejligheder. Derfor foreslår Socialdemokratiet og Radikale Venstre, at kommunen iværksætter en hastegennemgang af alle tomme boliger på Frederiksberg og retter henvendelse til ejere af alle de lejligheder, der har stået tomme i mere end tre måneder og ikke udbudt til salg, med henblik på at indgå aftale om genhusning af beboerne fra Søndermarken."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune udstedte den 16. juli 2020 et påbud om at indstille alle indvendige arbejder i boligerne på Borgmester Fischers Vej 2 og 4 (også benævnt blok 2) med øjeblikkelig virkning, hvilket er ekstraordinært. Påbuddet medførte blandt andet, at beboerne i boligerne skulle genhuses.

Beboerne i Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB), afdeling Søndermarken, har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 27. august 2020 besluttet en midlertidig genhusning af beboerne i de resterende blokke i bebyggelsen, der skal renoveres. Forvaltningen er oplyst om, at KAB i den sammenhæng har forhandlet en løsning med Landsbyggefonden om en midlertidig genhusning af disse beboere uden yderligere huslejestigning.

Det bemærkes, at alle beboere i blok 2 opgang 4 er blevet genhuset, idet beboerne forventes at flytte retur til deres boliger i løbet af december 2020. Beboerne fra blok 2 opgang 2 skal alle genhuses primo januar 2021, mens beboerne fra blok 1 (opgang 1 og 3) forventes at blive genhuset primo marts 2021. FFB/KAB oplyser, at der er tilstrækkelig kapacitet til genhusning, som blandt andet forventes, at blive dækket af ledigblevne boliger i FFB’s øvrige afdelinger, boliger i andre boligorganisationer i KAB-fælleskabet samt ved anvendelse af nybyggede boliger i Tartuhus og på C.F. Richs Vej. Desuden forventes der etableret 32 midlertidige boliger i pavilloner på Nordens Plads. Det er forventningen, at der kan gives byggetilladelse hertil i januar 2021 med forbehold for, at ansøgningsmaterialet er fyldestgørende.

Der foreligger således på nuværende tidspunkt en plan for, hvordan beboerne fra Søndermarken bliver genhuset.

Såfremt kommunen vil skulle facilitere forbindelse mellem ejerne af tomme boliger og FFB/KAB, vil det være hensigtsmæssigt, at der er tale om en udlejer med mere en enkelt eller to tomme lejligheder. Der findes kun ganske få af sådanne i kommunen foruden Heimstaden/Hostrup Have. Ved sidste gennemgang var der fire tomme lejemål i Hostrup Have, som bolig- og ejendomsudvalget den 21. september 2020 gav tilladelse til at stå tomme grundet renovering i mere end tre måneder. Andre kendte lejemål, hvor samme udlejer har flere lejligheder stående tomme, er for nedslidte til at komme i betragtning.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at genhusningen af beboerne i Søndermarken bliver vel håndteret af FFB/KAB. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 30. november 2020, pkt. 99:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 30. november 2020, pkt. 99:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Udvalget anmodede om en status for genhusning i Tartuhus.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 13:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Udvalget anmodede om en status for genhusning i Tartuhus.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 13:

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Resume

Denne sag vedrører godkendelse af skema B til etablering af servicearealer i tilknytning til den selvejende institution Mathildebo ll, herunder garantistillelse for realkreditlånet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,
2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og
4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune modtog onsdag den 2. november 2020 skema B-ansøgning for etablering af servicearealer i tilknytning til den selvejende institution Mathildebo ll fra Kuben Management AS (vedlagt som bilag 1). Sagen forelægges for Kommunalbestyrelsen, da anskaffelsessummen og dermed også Frederiksberg Kommunes garanti for realkreditlånet er øget med ca. 10 procent, siden Kommunalbestyrelsen godkendte Skema A på møde den 27. januar 2020.

Skema A-tilsagnet i januar 2020 blev givet til etablering af et serviceareal, som en ny selvstændig afdeling under den selvejende institution Mathildebo ll. Kommunalbestyrelsen godkendte herved også, at der sker et frasalg af boligernes fælles areal fra den selvejende institution Mathildebo ll og derved en delvis indfrielse af boligafdelingens realkreditlån med ydelsesstøtte. Desuden godkendtes den model for beregning af købesummen, der var godkendt af Udbetaling Danmark, hvor servicearealafdelingens køb af arealer fra boligafdelingen beregnes med udgangspunkt i boligafdelingens restgæld på overdragelsestidspunktet.

Servicearealer er beregnet på rum til brug for personalet eller til brug for aktiviteter, som normalt ikke foregår i en bolig. Etableringen af servicearealet sker ved ombygning af det fælles boligareal for de 11 boliger i den selvejende institution Mathildebo ll. Servicearealet udmatrikuleres som en selvstændig ejerlejlighed 2, og der etableres en ny afdeling til servicearealerne.

Anskaffelsessummen, som ved skema A-tilsagnet udgjorde 2.099.300 kr., er, - efter, at der er aftalt nogle ændringer af projektet og efter udbud - øget til 2.305.328 kr. Realkreditlånet øges fra 1.659.300 kr. til 1.865.328 kr. Frederiksberg Kommune skal give garantistillelse for det ustøttede realkreditlån, hvis kreditforeningen ønsker det, jf. økonomiafsnittet nedenfor.

Købesummen for serviceafdelingens køb af ejerlejlighed 2 beregnes med udgangspunkt i boligafdelingens restgæld til LR Realkredit på overtagelsestidspunktet. Købesummen blev i skema A-ansøgningen beregnet med overtagelse pr. 30. juni 2019 til 777.804 kr. Ved skema B-ansøgningen er købesummen beregnet ved en overdragelsesdato pr. 1. april 2021, således at den i stedet udgør 698.155 kr.

Der har i september/oktober 2020 været afholdt udbud af håndværkerudgifterne i henhold til tilbudslovens §6 om begrænset licitation med tildelingskriteriet "laveste pris". Tre entreprenører blev inviteret til at byde, og den vindende entreprenør blev Ib Asferg - tømrer og snedkermester A/S. Ved ombygningen etableres et kontor, køkken og spiseområde for beboerne samt opholdsområde for beboerne. Arbejderne omfatter i hovedtræk nyt linoleumsgulv, malerbehandling af alle overflader, nyt køkken, indretning af kontor for personalet, nyt køkken inkl. hårde hvidevarer samt indkøb af fast inventar. For indretning af servicearealer gælder, at faste indretninger, der foretages i forbindelse med byggeriets opførelse, indgår i servicearealernes anskaffelsessum, mens løsøre er en driftsudgift, der finansieres af serviceleverandøren.

Projektet kræver ikke en byggetilladelse, og der foretages ikke ændringer i de bærende konstruktioner.

Forvaltningen har godkendt beskrivelsen af ombygningen (vedlagt som bilag 2 ) og det fremsendte driftsbudget (vedlagt som bilag 3).

Huslejen udgør på tidspunktet for skema B-ansøgningen 154.502 kr. om året ekskl. vand og varme, som a conto anslås til 9.700 kr. om året. Dette svarer til en månedlig husleje på 13.675 kr. om måneden inkl. a conto vand og varme. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. januar 2020: "at huslejekontrakten for servicearealet godkendes forudsat, at der ikke sker væsentlige ændringer i huslejeniveauet frem til godkendelse af skema B. Huslejeudgiften på 160.000 kr. årligt afholdes indenfor Socialudvalgets budgetområde." I sagen var huslejen oplyst som 160.000. kr. ekskl. vand og varme. Således er huslejen ikke øget fra skema A til B.

Der er desuden indgået en samarbejdsaftale om beboernes adgang til servicearealet mellem Frederiksberg Kommune og den selvejende institution Mathildebo ll.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at den øgede anskaffelsessum står i rimeligt forhold til omfanget af ombygningen og de aftalte arbejder - og det indstilles på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye anskaffelsessum på 2,3 mio. kr. og bekræfter garantistillelsen for realkreditlånet på 1,9 mio. kr. samt det statslige engangstilskud til servicearealet på 40.000 kr. pr. bolig.

Kommunalbestyrelsens skema B-tilsagn gives på betingelse af, at der skal foreligge en underskrevet købsaftale, og at den selvejende institution Mathildebo ll har skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer. Forvaltningen vil på Kommunalbestyrelsens vegne påse, at underskrevet købsaftale og skøde foreligger, inden der sendes et skema B-tilsagnsbrev til den selvejende institution Mathildebo ll.

Økonomi

I forhold til skema A-tilsagnet øges Frederiksberg Kommunes garantistillelse, idet det ustøttede realkreditlån øges fra 1,659 mio. kr. til 1,865 mio. kr. Kommunen skal i denne sag jf. lånebekendtgørelsen deponere et beløb svarende til værdien af de benyttede lokaler i følge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse,hvorfor deponeringen udgør 2,405 mio. kr., som er budgetlagt.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll fremsender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,

2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og

4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,

2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og

4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 31:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,
2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og
4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 31:

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,
2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og
4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Resume

Med henblik på at sikre de kommunale ejendomme og idrætsanlæg en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesplan, blev der i budget 2021 afsat 315,4 mio. kr. over den 5-årige periode. I denne sag foreslås der disponeret midler til mindre renoveringsopgaver i 2021, endvidere foreslås det, at der afsættes midler til følgende puljer: pulje til renovering af kommunens beboelsesejendomme, pulje til dagtilbud, pulje til tværgående prioritering og puljer til renovering af DAMC og Østervang.

Beslutning

Et ændringsforslag fra Enhedslisten om at hæve puljen i indstillingens pind 2 med 20 mio. kr. blev forkastet med 15 stemmer (C, V, F, Å, I) mod 10 stemmer (A, Ø, B).

Kommunalbestyrelsen tiltrådte herefter indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,
2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,
4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,
6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,
7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal i magistraten, bestående af Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt, og et mindretal i bolig- og ejendomsudvalget, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mio. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.

Sagsfremstilling

De kommunale ejendomme og kommunens idrætsanlæg skal løbende vedligeholdes – både for at opretholde deres funktion som velfungerende rammer om den kommunale service og borgernes hverdagsliv og for at undgå fordyrende ekstraomkostninger på længere sigt. Der har i de senere år været stigende opmærksomhed på, at de afsatte midler til vedligeholdelse ikke dækker behovet. På den baggrund blev det hidtidige vedligeholdelsesbudget mere end fordoblet i forbindelse med budgetforliget for 2021, således at der over en 5-årig periode er afsat 315,4 mio. kr. til kommunens vedligeholdelse af ejendomme og idrætsanlæg jf. bilag 1.

Tabel 1: Budgetforlig 2021-2015

Af de 315,4 mio. kr. blev der afsat 100 mio. kr. til en samlet renovering af Lindevangsskolen og Søndermarkskolen, endvidere blev der afsat 6 mio. kr. til opgradering og vedligehold af gymnastiksale og 26,4 mio. kr. til bl.a. levetidsforlængelse af Hermeshallen, udskiftning af kunstgræsbaner på Jens Jessens vej og Frederiksberg Stadion samt renovering af klubhus og kunstgræsbane på Nandrupsvej.

Endelig afsættes der egentlige puljer til vedligehold, så der i højere grad bliver muligt at håndtere bl.a. vedligeholdelse af dagsinstitutioner, og opståede behov i de kommunale ejendomme, herunder renovering af kommunale beboelsesejendomme.

I denne sag afsættes midler tiltænkt renovering af beboelsesejendomme, vedligeholdelse af dagtilbud samt tværgående prioriteringer af vedligehold af kommunale ejendomme, samt tilpasning af midler afsat til renovering af almene ældreboliger, endvidere foretages der en konkret disponering af opgaver i 2021.

Tabel 2: Disponering af budgetforligsmidler i 2021-2025

Der disponeres i alt 170 mio. kr. i nærværende sag af de afsatte midler i forbindelse med budgetforliget på 315,4 mio. kr., således at der udestår disponering af 125,5 mio. kr. fordelt på midler til skoler på 106 mio. kr. (Søndervangsskolen og Lindevangsskolen på 100 mio. kr. og Idrætsfaciliteter på skoler jf. vedligeholdsplan fritid 2020 på 6 mio. kr.), Renovering almene ældreboliger på 5 mio. kr., Udendørs idrætsfaciliteter på 14,4 mio. kr. (herunder kunstgræsbaner på 10,4 mio. kr. og Nandrupvejens idrætsanlæg klubhus og kunstgræsbane på 4,0 mio. kr.), samt 20 mio. kr. til genhusning vedrørende skoler.

Puljer til Renovering af beboelsesejendomme, dagtilbud og tværgående prioritering:

Der afsættes med planen en pulje til dagtilbud udgørende 3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025. Midlerne er målrettet vedligeholdelse og renovering. Til puljen til tværgående prioriteringer afsættes samlet 43 mio. kr., med 12 mio. kr. i 2022-2024 og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3.

Da en række af de kommunale beboelsesejendomme har et vedligeholdelsesefterslæb, der ligger ud over de muligheder, som hensættelser tillader, afsættes der endvidere midler i en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme på 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, jf. tabel 3., herudover afsættes der 8 mio. kr. til renovering af Fuglevangsvej/Bülowsvej., således at der i budgetperioden er afsat 64 mio. kr.

Tabel 3: fordeling af rådighedsbeløb på ikke disponeret puljer i 2021 -2025

Disponering af projekter i 2021, herunder midler til tværgående prioritering og dagtilbud:

I det følgende redegøres der for den konkrete disponering og udmøntning af puljer fra vedligeholdelsesplanen i år 2021. Dette vedrører puljen til tværgående prioritering og puljen til dagtilbud, samt renovering af en enkelt beboelsesejendom. I nedenstående tabel 4 er oplistet alle de projekter, som der søges midler til, således at der disponeres for i alt 44,0 mio. kr. af de afsatte midler.

Midlerne skal hovedsageligt anvendes til sikring af kommunens ejendomme mod skader og forfald, der bliver væsentligt dyrere at genoprette på længere sigt. Størstedelen af prioriteringen af midlerne udgør derfor projekter, som har en opretholdende eller akut karakter frem for en udviklende og moderniserende karakter.

Således er mange af de prioriterede projekter ofte projekter, som hvis ikke udført, vil have stor risiko for fordyrende følgeskader på tilstødende bygningsdele, risiko for personskade og samtidig projekter, som udvælges for at nedbringe mængden af akutte bygningsskader.

Som eksempel vil en manglende tagudskiftning give stor risiko for følgeskader på den resterende bygning, hvor utætheder kan have en nedbrydende effekt for den underliggende konstruktion, hvilket kan medføre yderligere skader og potentiel risiko for skimmelsvamp og derved udfordringer med indeklimaet i bygningen.

Tabel 4: disponering af projekter i 2021 (rådighedsbeløb og anlægsbevilling)

* Der søges anlægsbevilling på hele den estimerede udgift på 8,0 mio. kr. for at kunne holde tidsplanen. Eventuelt afvigelse i forbindelse med udbud vil bliver håndteret inden for de afsatte midler til formålet.

Frederiksberg Kommune indgik i januar 2018 rammeaftaler for fagentrepriser med en række eksterne entreprenører. Disse rammeaftaler benyttes hovedsageligt ved udførelse af de valgte projekter, hvor disse kan udføres i fag- eller hovedentreprise. Det afsatte midler er forvaltningens estimerede niveau, eventuelle mindre eller merudgifter vil håndteres inden for de til formålet afsatte midler.

Tilpasning af afsatte anlægsmidler samt indarbejdelse af nuværende igangsatte projekter

I forbindelse med budgetforliget blev der afsat 20 mio. kr. til renovering af kommunale ældreboliger, hvoraf 18 mio. kr. blev afsat som skattefinansierede anlægsmidler til renovering af Dronning Anne Maria Centeret og Østervang. Da en betydelig andel af udgiften skal finansieres af boligdelens egne midler foretages der en budgettilpasning, således at der afsættes 14,6 mio. i 2021-2022 til renoverings af boligdelens arealer, (uden for anlægsrammen), og 6,3 mio. kr. til renovering servicedelens arealer (inden for anlægsrammen) jf. nedenstående tabel 5.

Tabel 5: Fordeling af midler til renovering af DAMC og Østervang

Da finansiering af boligdelens udgift på 14,6 mio. kr. skal afholdes inden for boligdelens egne midler, finansieres udgiften via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen, således at det sikres, at der ikke sker en unaturlig huslejestigning for beboerne.

Tilpasningen giver ledige midler inden for anlægsrammen på i alt 11,7 mio. kr., som foreslås delvist anvendt til allerede igangsatte projekter på i alt 8,5 mio. kr. jf. nedenstående tabel 6. Da der allerede er givet anlægsbevilling på projekterne i 2020, afsættes der udelukkende rådighedsbeløb til videreførelsen i 2021. De resterende midler på 3,2 mio. kr. disponeres foreløbigt ikke, men håndteres i forbindelse med konkretisering af renoveringsarbejderne.

Tabel 6: rådighedsbeløb til videreførelse af allerede igangsatte anlæg

By-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at der med de foreslåede anlægsarbejder i nærværende sag opnås et nødvendigt løft i de enkelte bygningers vedligeholdsstand.

Økonomi

Der er i budget 2021 afsat 315,4 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsanlæg, fordelt over en 5-årig periode.

Det foreslås, at der afsættes rådighedsbeløb på 52,5 mio. kr. i 2021 samt meddeles anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete anlægsarbejder jf. tabel 4 og tabel 6, finansieret af de afsatte midler til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsanlæg med 52,5 mio. kr. i 2021.

Endvidere foreslås der i perioden 2021-2025 afsat rådighedsbeløb til 5 puljer til tværgående projekter, dagtilbud, kommunale beboelsesejendomme samt renovering af DAMC og Østervang (jf. tabel 3 og 5) på i alt 131,9 mio. kr., heraf 117,3 mio. kr. indenfor anlægsrammen og 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen.

Disse udgifter indenfor anlægsrammen fordeles med 10,5 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30 mio. kr. i hhv. 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025 og finansieres i de enkelte år af den afsatte pulje til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter.

Udgifterne udenfor anlægsrammen fordeles med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022 og finansieres via lånoptagelse hvor ydelsen modsvares af en forøget huslejeindtægt på DAMC og Østervang.

Det samlede rådighedsbeløbeti 2021 på 63 mio. kr. afsættes fuldt ud, fordelt med 44 mio. kr. jf. tabel 4, 7 mio. kr.til Pulje til renovering af Beboelsesejendomme jf, tabel 3, 3,5 mio. kr. til renovering af DAMC og Østervang (servicedel) jf. tabel 5, samt 8,5 mio. til videreførelse af anlæg jf. tabel 6

Det forventes, at der herudover i 2021 skal afsættes ca. 2 mio. kr. til projekteringsudgifter i forbindelse med renovering af Søndermarkskolen, finansieret af puljens rådighedsbeløb i 2022. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling til denne udgift vil blive håndteret via særskilt sag i løbet af 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 3:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 3:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rå-dighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejen-domme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rå-dighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådig-hedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mo. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.

Indstilling 18. januar 2021, pkt. 32:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rå-dighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejen-domme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rå-dighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådig-hedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mo. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 18. januar 2021, pkt. 32:

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,
2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,
4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,
6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,
7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal i magistraten, bestående af Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt, og et mindretal i bolig- og ejendomsudvalget, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mio. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.