Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 27. januar 2020 kl. 19:00 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

Foretoges.

"Borgmesteren og undertegnede deltog den 20. november i LEV Frederiksberg 40 års jubilæum. Her var det tydeligt at LEV, ligesom mange andre foreninger på Frederiksberg, har svært ved at få yngre mennesker til at engagere sig i bestyrelsesarbejdet. Hvad vil borgmesteren gøre for at foreningerne på Frederiksberg, der er bærende for kommunens kultur- og fritidsliv, får flere yngre borgere til at tage del i det frivillige bestyrelsesarbejde?"

Sagsfremstilling

Oversendt til sundheds- og forebyggelsesudvalget.

"Forslag:

Kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick og kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg foreslår, at Frederiksberg Kommune opdaterer og udvikler HPV-kampagnen fra Q1 2019 i lyset af den nyeste lovgivning, henter inspiration hos andre kommuner (herunder kommuner som arbejder med vaccination i skolerne) og gentager succesen med en kommunal kampagne i 2020, således at vi i videst muligt omfang øger vaccinationsprocenten og dermed styrker forebyggelsen af HPV-overførte kræftsygdomme hos både drenge og piger på Frederiksberg.

Motivation:

Kombinationen af ny lovgivning og forslaget om at inkludere drengene og udvide aldersgruppen til drenge, som fylder 12 år både før og efter 1. juli 2019, den senest evidens på området vedr. vaccinens bivirkningsprofil/sikkerhed, Københavns Kommunes seneste tilbud om vaccination i skolen og den positive evaluering af effekten den hidtidige kampagne taler for, at vi på Frederiksberg gentager/forstærker den lokale indsats til støtte for en øget vaccinationsprocent, således at vi når op på samme procentsats, som før TV2's dokumentar skabte unødig frygt om vaccinationsprogrammet.

Berlingske:

https://www.berlingske.dk/samfund/ny-dansk-forskning-hpv-vaccine-er-sikker

Berlingske: Mange fravælger fortsat HPV-vaccine:

https://www.berlingske.dk/samfund/foraeldre-er-stadig-forskraekkede-tusinder-fravaelger-hpv-vaccine-til

De faglige selskaber og offentlige myndigheders anbefalinger:

https://www.stophpv.dk/omindsatsen "

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til magistraten.

"Forslag om Borgerting i Frederiksberg Kommune

Alternativet foreslår, at kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i løbet af 2020 beslutter at  igangsætte et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt borgerting bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder og indkomst.

Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til kommunalbestyrelsen to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med kommunalbestyrelsens årlige budgetproces.

Hvorfor et borgerting?

Demokratiet har brug for mere end politikere: Det kræver engagerede og oplyste borgere for at vores demokrati for alvor kan komme til sin ret. Et borgerting kan medvirke til, at Frederiksberg kommune finder løsninger på svære udfordringer og bidrage til at styrke vores lokale demokrati og forståelse for hinanden.

Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan. Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved - men også rent faktisk oplever – at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces. Vi skal have demokratiet meget tættere på. Det vil vi i Alternativet gøre nemmere, og derfor foreslår vi at indføre borgerting, hvor en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere for en periode er medlemmer.

Borgerne skal to gange om året udvælge et politisk emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på, diskutere og udarbejde anbefalinger til politikerne om. Alle politiske områder er principielt åbne; det kan være alt fra klima, beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på. Ideen er så, at der holdes en række høringer med eksperter, så tinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på. Efterfølgende kan de frivillige i borgertinget præsentere en række anbefalinger til deres politikere i kommunalbestyrelsen om de valgte politiske emner.

Der findes talrige eksempler med lignende modeller rundt om i verden – både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i fx polske Gdansk, spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode. Irlands version af borgerting ”Citizens’ Assembly” var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

Folketinget har allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati - også i kommunerne. Frederiksberg kommune skal åbne sig endnu mere ud mod borgerne og nærdemokratiet skal styrkes. Samskabelse med borgerne skal finde nye former.

Den videre proces

I det nedenstående indikeres en konkret ramme for et borgerting, som kan tilpasses og udvikles.

Medlemmer af borgertinget

Alternativet foreslår, at borgertinget - ligesom kommunalbestyrelsen - består af 25 medlemmer.  Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet. Borgerne bekræfter/afkræfter, om de har lyst til at deltage. Medlemmer af borgertinget må ikke være kommunalbestyrelses- eller folketingsmedlemmer, have en ledende rolle i en organisation af væsentlig interesse for Frederiksbergs borgere eller andre for hvem deltagelse i borgertinget udgør en væsentlig interessekonflikt.

Borgertinget vælger en forperson blandt sine medlemmer, der leder møderne. Rollen som forperson skal rotere efter en ordning, der sikrer ligestilling og mangfoldighed. Evt. kan rollen som forperson rotere blandt medlemmerne hvert halve år.

Medlemsperiode

Hvert medlem er en del af borgertinget for 18 måneder ad gangen.

Medlemsperioden kan evt. forlænges/forkortes med 3 måneder for enkelte medlemmer, for at sikre løbende udskiftning og dermed kontinuitet i tinget.

Procesbistand

Kommunaldirektørens afdeling understøtter borgertinget med en eller flere:

• koordinatorer; til at løfte den administrative byrde.

• facilitatorer; til at facilitere borgertingets processer, herunder valg af politiske emner."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til børneudvalget.

"Vi vil foreslå, at Frederiksberg Kommune bliver medlem af ”Småbørnsløftet”.

Småbørnsløftet er et initiativ, der er taget af en lang række aktører med det formål at bidrage til at bekæmpe uligheden i små børns læring og udvikling.

Småbørnsløftet er et løfte om, at det danske samfund stræber efter at give alle børn samme chancer for at trives, lære og udvikle sig. Det lykkes desværre ikke altid i dag. Tværtimod er der en betydelig ulighed i børns livschancer, fra de er helt små. Og i et samfund som det danske kan læringsfattigdommen være mindst lige så alvorlig som materielle afsavn.

Frederiksberg kommune vil kunne bidrage til samt profitere af at være medlem af det netværk, som alliancen tilbyder. Vi vil både have mulighed for at byde ind med viden og erfaringer og selv få gavn af videndeling i regi af Småbørnsløftet, som må forventes at bidrage til det fremadrettede arbejde på området.

Småbørnløftet arbejder for at bekæmpe ulighed i små børns læring og udvikling:

www.småbørnsløftet.dk

En lang række kommuner, fonde, organisationer og enkeltpersoner har tilsluttet sig initiativet, herunder også Danske Regioner og Kommunernes Landsorganisation. Ved at bakke op om Småbørnsløftet erklærer man at ville yde et særligt bidrag til indsatsen for at mindske uligheden i børns lærings- og udviklingsmuligheder. Sammen arbejder man efter to ambitiøse mål:

1. At alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger - personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang.

2. At de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Småbørnsløftet blev startet i 2018 på baggrund af en bevilling fra Egmont Fonden. Indtil videre er der blandt andet afholdt videndelingsarrangementer, senest omkring en god skolestart for alle børn."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til by- og miljøudvalget.

"Forslag om at vedtage mål om flere hastighedsdæmpende foranstaltninger, eksempelvis vejbump.

Begrundelse:

Frederiksberg er plaget af en række bilister, der kører stærkt og dermed gør flere veje utrygge. Socialdemokratiet har været i dialog med en række borgere, der ønsker vejbump for at dæmpe hastigheden, og det er en rigtig god ide.

Eksempelvis er Bernhard Bangs Allé en trafikeret vej, der både rummer mange familieboliger, Flintholm Svømmehal og er lokalitet for rigtig mange sportsklubber for børn og voksne. Men også Hostrupsvej er en vej, hvor der ofte køres stærkt. En række andre eksempler kan nævnes.

Det er vigtigt, at beboere og forældre kan være trygge ved, at deres børn færdes til fods eller på cykel ved deres hjem, skole og fritidsaktivitet. Desværre oplever mange ofte, at der køres for alt for stærkt og i værste fald hensynsløst på vores veje og alléer. Der er brug for fartdæmpede tiltag for at gøre en række veje på Frederiksberg mere sikre for både børn og voksne. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der etableres hastighedsdæmpende tiltag herunder vejbump, lyskryds og bedre skiltning disse steder."  

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til bolig- og ejendomsudvalget.

"Radikale Venstre og Socialdemokratiet foreslår, at lejlighedssammenlægninger med et samlet areal på 130 kvm eller over fremlægges til politisk behandling i Bolig- og Ejendomsudvalget.

Motivation:

Arbejdet med at bevare Frederiksberg som en blandet by nødvendiggør et eftersyn af kriterierne for lejlighedssammenlægninger. Med de nuværende regler forelægges sammenlægninger af lejligheder først Bolig- og Ejendomsudvalget, når der er tale om en samlet arealstørrelse på over 160 kvm. Forslagsstillerne ønsker en større gennemsigtighed og åbenhed, da lejlighedssammenlægninger er et redskab, der har stor betydning for boligsammensætningen på Frederiksberg. Derfor ønskes alle lejlighedssammenlægninger på 130 kvm eller over fremlagt for udvalget."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til by- og miljøudvalget.

SF foreslår,

1. at forberede en indstilling til politisk behandling, der redegør for mulighederne for, hvordan begrønning i Frederiksberg Kommune kan ske med spiselige planter og frugtbærende buske og træer
2. at udarbejde forslag til retningslinjer for begrønning med spiselige planter og frugtbærende buske og træer, som kommunalbestyrelsen kan vedtage og
3. at beskrive hvordan begrønning med spiselige planter og frugtbærende buske og træer kan implementeres organisatorisk og økonomisk.

Begrundelse:

Frederiksberg skal være en grøn by på mange måder. En måde er begrønning med planter og træer, hvor det er muligt i byens rum. SF ønsker, at begrønningen tilføres en yderligere gevinst, ved at nyplantede planter, buske og træer så vidt muligt skal være spiselige eller bære spiselige frugter. På den måde kan de grønne områder udnyttes endnu bedre, og borgerne på Frederiksberg kan i hverdagen få glæde af at have lokale fødevarer ikke langt fra hoveddøren. Erfaringer med begrønninger viser, at borgerne passer bedre på træer, der giver frugt.

SF foreslår, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for at gøre begrønningen spiselig herunder at det vurderes, hvilke planter, buske og træer, der vil egne sig til formålet, og at kommunalbestyrelsen på den baggrund fastlægger et princip for begrønning med spiselige planter og frugtbærende buske og træer. Forslagets økonomiske og miljømæssige konsekvenser skal ligeledes belyses.

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget.

"Forslag om en ekstern undersøgelse af arbejdsmarkedsområdet

Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet ønsker en ekstern forvaltningsrevision af arbejdsmarkedsområdet af hensyn til borgerne, medarbejderne og politikerne. Vi mener således, at det er af afgørende betydning for en sådan undersøgelses modtagelse og legitimitet, at den foretages af en uvildig ekstern task force, så der ikke efterfølgende berettiget eller uberettiget kan sættes spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater og anbefalinger. En ekstern undersøgelse vil også i højere grad kunne åbne op for nye ideer, anbefalinger og løsninger til brug i forvaltningen.

Begrundelse:

Vi ønsker ligesom forvaltningen at kunne stå inde for god forvaltningsskik. Såvel udvalg, politikere og forvaltning har gennem længere tid modtaget en række bekymringshenvendelser fra borgere og partsrepræsentanter vedrørende sagsbehandling i arbejdsmarkedsområdet. Når vi foreslår og anbefaler en ekstern forvaltningsrevision nu, inden vi har set og vurderet den igangværende interne undersøgelse, er det ikke, fordi vi forlods vil anfægte kvaliteten af det interne ledelsestilsyn, men fordi vi mener en ekstern undersøgelse vil kunne afdække flere elementer, herunder borgerperspektivet og brugeroplevelser.

Vi mener også, en ekstern undersøgelse vil være til fordel for medarbejderne, som oplever kritik af deres faglighed og ved enhver klage skal dokumentere og redegøre for beslutninger og sagsforløb. Den stressfaktor og det ressourcetræk, som p.t. iagttages, ønsker vi, også i lyset af problemerne i familieafdelingen, at få det bedste grundlag for at imødegå politisk."

(Til udvalgsbehandling)

Sagsfremstilling

Oversendt til by- og miljøudvalget.

Forslag om at hædre alle de mange frederiksbergborgere, som kæmpede mod nazismen og for Danmark, demokrati og medmenneskelighed ved at navngive en plads eller rejse en mindesten for dem på Frederiksberg.

Begrundelse:

I år fejrer vi 75-året for afslutningen af 2. verdenskrig. Mange frederiksbergborgere kæmpede i løbet af 2. verdenskrig med livet som indsats mod nazismen og besættelsesmagten og for et frit og demokratisk Danmark. De fortjener alle den største hæder. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at Frederiksberg i forbindelse med 75-året for 2. verdenskrigs afslutning hædrer de mange borgere, som gjorde modstand og kæmpede for Danmark, demokrati og medmenneskelighed ved at opkalde en plads eller rejse en mindesten for dem på Frederiksberg.

(Til udvalgsbehandling)

Resume

Rådmand Mette Bram har i mail af 20. januar 2020 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i 3 måneder af arbejdsmæssige grunde, herunder delvist på grund af arbejde i udlandet i perioden.

Perioden er 4. februar - 4. maj 2020. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til hendes anmodning og godkende hendes stedfortræder.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen, idet Søren Have indtræder i magistraten og de stående udvalg.

Øvrige valg meddeles protokollen.

Mette Bram deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Kommunaldirektørens område indstiller, at anmodningen fra rådmand Mette Bram om fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 4. februar- 4. maj 2020 imødekommes, og at Søren Have indkaldes i perioden.  

Sagsfremstilling

Rådmand Mette Bram har i mail af 20. januar 2020 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i 3 måneder af arbejdsmæssige grunde, herunder delvist på grund af arbejde i udlandet inden for perioden.

Perioden er 4. februar - 4. maj 2020. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til hendes anmodning og godkende hendes stedfortræder.

Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, er de lovlige forfaldsgrunde, at et medlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

På den baggrund foreslår kommunaldirektørens område, at rådmandens anmodning imødekommes. Hendes stedfortræder er Chili Turéll, der imidlertid har meddelt, at hun af personlige grunde er forhindret i at give møde. Næste stedfortræder på Alternativets kandidatliste er Søren Have, der er valgt som nr. 3 på Alternativets kandidatliste.

Oversigt over rådmand Mette Brams udvalgshverv pr. 20. januar 2020

 Det tilkommer valggruppen AØBFÅ at besætte de ledige udvalgspladser.

 Det bemærkes, at rådmand Mette Bram er inhabil ved sagens behandling, jf. den kommenterede styrelseslov, jf. side 119.

Økonomi

Udgiften til stedfortræder - forventeligt ca. 17.000 kr. pr. kalendermåned.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Kommunalbestyrelsen.

Resume

Rådmand Lone Loklindt har stillet forslag til beslutning om offentliggørelse af svarene på de spørgsmål, som kommunalpolitikere stiller forvaltningen.

Forvaltningen har forstået forslaget fra rådmand Lone Loklindt som en offentliggørelse af KBS-svar- altså svar på spørgsmål som stilles via den særlige KBS-ordningen fra kommunalbestyrelsens medlemmer.

I mødesagen præsenteres forvaltningens overvejelser på baggrund af det fremsatte beslutningsforslag.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet der dog henvises til sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 30. september 2019 følgende forslag til beslutning fra rådmand Lone Loklindt:

"Offentliggør svarene på de spørgsmål som kommunalpolitikerne stiller forvaltningen

Radikale Venstre ønsker størst mulig åbenhed om politikernes spørgsmål og forvaltningens svar, til gavn for både borgere, folkevalgte og andre aktører. Svarene kan have stor interesse for andre end politikerne og bør derfor gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside, gerne organiseret på en måde, så der kan søges på både emne, udvalgsområde, spørger, dato og evt. sagsnumre.  

Begrundelse:

Som medlemmer af Kommunalbestyrelsen har vi mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen om dette og hint i forhold til kommunens indretning, administration og kommunale forhold i det hele taget. Formålet er at give os fakta, indsigt og overblik, som er en forudsætning for vores politiske arbejde. For øjeblikket er der ikke nogen systematisk eller tilgængelig arkivering, hvilket gør det besværligt og tungt at håndtere informationerne for de folkevalgte. Når dertil kommer, at forvaltningens grundige svar kunne være til gavn for hele kommunen og andre interessenter, giver det kun mening at offentliggøre disse svar, medmindre naturligvis, der er tale om fortrolige oplysninger."

Beslutningsforslaget blev oversendt til Magistraten.

Forvaltningens overvejelser og vurdering

Forvaltningen har forstået forslaget fra rådmand Lone Loklindt som en offentliggørelse af KBS-svar, altså svar på spørgsmål som stilles via den særlige KBS-ordning fra kommunalbestyrelsens medlemmer.

KBS-ordningen har eksisteret siden 2010 og er etableret for at give kommunalbestyrelsens medlemmer adgang til på en let og uformel måde at skaffe oplysninger fra forvaltningen. KBS-spørgeordningen var en udløber af et fremsat beslutningsforslag fra medlemmer fra Enhedslisten om sekretærbistand til kommunalbestyrelsens medlemmer. Grundtanken bag KBS-ordningen er, at besvarelserne ikke må fordre ny analyse eller selvstændig sagsbehandling men skal kunne tilvejebringes via f.eks. sammenstilling af allerede kendt viden. Dette er tilsvarende praksis vedr. spørgsmål fra partierne i f.m. budgetprocessen, men afviger i f.t. f.eks. beslutningsforslag stillet i Kommunalbestyrelsens møder. Spørgsmål og svar har ikke været offentliggjort indtil nu - primært af ressourcemæssige grunde, idet det bemærkes, at KBS-ordningen er iværksat og løses inden for gældende økonomiske rammer. Der er således ikke afsat særlige ressourcer til ordningen, som løses som en del af Udvikling og Juras driftsopgaver.  

KBS-ordningen har fungeret i knap 10 år og ordningen benyttes flittigt af kommunalbestyrelsens medlemmer. Medio november er der stillet 98 spørgsmål i 2019. Spørgsmål stilles på mailadressen på KBS@frederiksberg.dk.

Postkassen administreres af Udvikling og Jura, der sørger for kvitteringssvar og indhenter svarudkast fra fagområdet. Svarudkastet fra fagområdet kvalitetssikres af Udvikling og Jura inden afsendelse. Det ansvarlige ressortudvalg samt gruppeformænd orienteres om svaret.

I tabellen nedenfor er der en oversigt over KBS-spørgsmål siden 2016.

KBS-spørgsmål i Frederiksberg Kommune siden 2016:

Efter ønske har der siden 2018 været mulighed for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne tilmelde sig en kopiordning, således at man som kommunalbestyrelsesmedlem modtog kopi af et KBS-svar uanset at man ikke er gruppeformand eller medlem af det pågældende ressortudvalg, hvorunder spørgsmålet hører.

Offentliggørelse af forvaltningssvar på spørgsmål fra kommunalbestyrelsens medlemmer kendes fra flere andre kommuner, fx. Københavns Kommune, jf. link;  

https://www.kk.dk/artikel/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-til-%C3%B8konomiudvalget-0  

Der modtages i København skønsmæssigt ca. 1000 spørgsmål om året til de forskellige udvalg og deres forvaltninger. Hvis der er fortrolige oplysninger, offentliggøres svaret ikke.

Fra Lyngby-Taarbæk Kommune kan der henvises til dette link:

https://www.ltk.dk/politik/kommunal-bestyrelsen/spoergsmaal-fra-kommunalbestyrelsen

Der modtages skønsmæssigt mellem 70-100 spørgsmål om året. Undertiden er der fortrolige oplysninger, og så vurderes det konkret, om der sker offentliggørelse delvist eller slet ikke.

Fra Region Hovedstaden kan der henvises til dette link.

https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Sider/de

Der modtages skønsmæssigt ca. 200 spørgsmål om året. Som i Lyngby-Taarbæk Kommune vurderes det konkret, om der sker offentliggørelse delvist eller slet ikke.

Forslag til løsning

Et søgesystem vedr. KBS-spørgsmål og en gennemgang af spørgsmål og svar med henblik på offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil utvivlsomt være en administrativ belastning. Mange spørgsmål og svar rummer oplagt ikke tavshedsbelagte oplysninger, men nogle spørgsmål og svar herunder bilag, skal i givet fald vurderes grundigt for om der foreligger tavshedsbelagte oplysninger om fx. enkeltpersoner. I så fald er det forvaltningens vurdering, at hverken spørgsmål eller svar skal offentliggøres delvist, men derimod helt undtages. Det foreslås, at dette vurderes ved fremsendelse af svaret, så spørger allerede her kan se svarets status og også agere efter dette i omgivelserne.

Med budgetforliget og den efterfølgende budgetvedtagelse af budget 2020, skal Udvikling og Jura omprioritere internt i forhold til en ekstra juriststilling og øget betjening af kommunalbestyrelsen.  

På den baggrund er det oplagt og naturligt at øge servicen over for såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som offentligheden ved etablering af et særligt søgesystem over samtlige KBS-spørgsmål og svar fra f.eks. 1. april 2020 for kommunalbestyrelsens medlemmer samt at offentliggøre ikke tavshedsbelagte spørgsmål og svar på kommunens hjemmeside.

På den baggrund foreslår forvaltningen at beslutningsforslaget tiltrædes og iværksættes i løbet af det nye år.  

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 3:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet der dog henvises til sagsfremstillingen.

Resume

Magistraten forelægges forslag til frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplanen 2020.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller

• At der meddeles en anlægsbevilling på 3,170 mio. kr. til projekterne finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2020-2021 fordelt med 2,695 mio. kr. i 2020 og 0,475 mio. kr. i 2021.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har som en del af Budget 2020 besluttet Digitaliseringsplan 2020 med tilhørende anlægsinvesteringer og effektiviseringer. Forvaltningen indstiller nu til magistraten, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,170 mio.kr. i form af digitaliseringsprojekter, nærmere beskrevet i bilaget ”Digitaliseringsplanen 2020 - frigivelse af anlægsmidler”, herunder tværgående projekter og områdespecifikke projekter, som indebærer en anlægsinvestering. Der søges om frigivelse af projekterne angivet med anlæg i tabellen nedenfor. (Tabellen er også vedhæftet som bilag).

I bilaget ” Digitaliseringsplan 2020 - frigivelse af anlægsmidler” præsenteres businesscases for de enkelte projekters anlægsinvesteringer og effektiviseringer, herunder specificering af, hvordan anlægsmidlerne udmøntes på implementerings- og systemomkostninger.

Økonomi

Ved indstillingen anmodes om meddelelse af anlægsbevilling på i alt 3,170 mio. kr. til Digitaliseringsplanen 2020 finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2020-21. De driftsmæssige konsekvenser af indstillingen kan ses i tabel 1, hvoraf nettoeffektiviseringen fremgår. Ud over projekterne med anlægsbevillinger er der en række yderligere digitaliseringsprojekter uden anlæg, som også bidrager til effektiviseringer på driften. Disse indgår også i den samlede Digitaliseringsplan 2020.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 20. januar 2020 og kommunalbestyrelsen den 27. januar 2020.

Historik

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 20:

Direktionen indstiller

• At der meddeles en anlægsbevilling på 3,170 mio. kr. til projekterne finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2020-2021 fordelt med 2,695 mio. kr. i 2020 og 0,475 mio. kr. i 2021.

Resume

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 28. januar 2019 beslutningsforslag fra Kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om permanente boliger til flygtninge. Sagen med forvaltningens bemærkninger til beslutningsforslaget blev forelagt Socialudvalget den 25. marts 2019, der udsatte sagen efter drøftelse på baggrund af et forslag om at sende sagen i høring i Boligforum. Sagen blev med forvaltningens bemærkninger vedr. høring i Boligforum forelagt Socialudvalget d. 16. september 2019 og videresendt til Magistratens møde d. 23. september 2019. Magistraten besluttede at sende sagen retur til Socialudvalget, idet man ønskede, at sagen skulle ses i sammenhæng med næstkommende status for tilvejebringelse af boliger til flygtninge, og derudover ønskede belyst, om der har været eksempler på konkrete problemer, siden loven blev ændret.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 13 stemmer (C, V, I) mod 11 stemmer (A, Ø, B, Å), idet 1 (F) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) og et flertal i socialudvalget (Flemming Brank, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Karsten Skawbo-Jensen)

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Mette Bram) og et mindretal i socialudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og David Munis Zepernick) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes og stemte imod forvaltningens indstilling.

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Sagen blev på Magistratens møde d. 23. september 2019 (pkt. 368) sendt retur til Socialudvalget med henblik på, at den skal ses i sammenhæng med status for midlertidige og varige boliger til flygtninge. Derudover skal det undersøges, om der har været eksempler på konkrete problemer, siden lovet blev ændret.

Forvaltningen bemærker, at det af prognosen i status for tilvejebringelse af boliger til flygtninge, som behandles på dagens møde, (Socialudvalget 25. november 2019, pkt.112) fremgår, at der med prognosens nuværende forudsætninger forventes at være en tilstrækkelig forsyning af boliger til flygtninge, herunder også varige boliger. Forvaltningen har siden lovændringen ikke oplevet problemer i forhold til den planlagte tilvejebringelse af varige boliger.

Sagen blev udsat efter drøftelse på Socialudvalgets møde den 25. marts 2019 (pkt. 28) på baggrund af et forslag om at sende sagen i høring i Boligforum.

Forvaltningen bemærker, at Boligforum er sammensat af Kommunalbestyrelsen og de almene boligorganisationer. Medlemmerne er fra kommunens side Borgmesteren og seks kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens de almene boligorganisationer er repræsenteret af formændene for hver af organisationsbestyrelserne samt formanden for 1. kreds i BL - Danmarks Almene Boliger, som er de almene boligorganisationers interesse- og brancheorganisation.

Samarbejdet i Boligforum er en del af den Rammeaftale om kommunal anvisning og fleksibel udlejning 2016-2019, som blev indgået i 2015. I følge aftalen kan kommunen anvise en andel af de ledige boliger til boligsocial anvisning, i alt ca. 25 pct. af boligerne. Kriterierne for den boligsociale anvisning fastlægges af Kommunalbestyrelsen, og er ikke genstand for drøftelse i Boligforum. Forvaltningen anviser de borgere, der opfylder kriterierne for boligsocial anvisning, til de ledige boliger.

Da en høring af Boligforum ville indebære en høring af Kommunalbestyrelsen selv, og da hverken Boligforum eller de almene boligorganisationer er involveret i hverken udarbejdelsen af kriterier for boligsocial anvisning eller fordelingen af boliger, foreslås det ikke at høre Boligforum eller de almene boligorganisationer i denne sag.

Det bemærkes, at der med den planlagte kapacitet for antal flygtninge i løbet af 2020 forventes at være et tilstrækkeligt antal boliger til både flygtninge, som hidtil har haft retskrav på en bolig, og til familiesammenførte, som i boligsammenhæng betragtes som andre husvilde borgere, jf. også nedenstående reference til kommunens prognose for flygtningeboliger.

Sagsfremstilling fra mødet i Socialudvalget den 25. marts 2019 (pkt. 28):

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 28. januar 2019 følgende beslutningsforslag fra Kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg:

"Ordentlige flygtningeboliger

Socialdemokratiet foreslår, at flygtninge tilbydes ordentlige, permanente boliger, når de bor på Frederiksberg.

Flygtningedebatten er hård i Danmark, og der er strammet meget op. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at de flygtninge, som kommunen får tildelt fra staten, får de bedste muligheder for at blive integrerede, selvforsørgende og gode samfundsborgere. At familier, der har levet i frygt på flugt, får tryghed.

En ordentlig bolig er væsentlig for at starte et godt liv op på ny. Det giver tryghed for en familie, der har været på flugt, at vide, at her kan I bo fremover. Nu skal I ikke længere flytte fra sted til sted i uvished.

Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2019 afskaffet retskravet om, at kommuner skal tilbyde permanente boliger til flygtninge.

Socialdemokratiet foreslår, at Frederiksberg Kommune ikke benytter sig af den mulighed i den nuværende Situation. Såfremt antallet af flygtninge måtte stige markant, kan spørgsmålet tages op til fornyet overvejelse."

Forvaltningens bemærkninger

Frederiksberg Kommune er som landets andre kommuner i dag forpligtet til at modtage flygtninge i henhold til de af regeringen udmeldte kommunale flygtningekvoter.

I kommunens modtagelse af flygtninge indgår en lang række opgaver i form af sprogundervisning, skolegang, tilknytning til arbejdsmarkedet osv. På Frederiksberg udgør boligplacering en helt særlig opgave pga. et boligmarked, hvor det kan være svært at finde fodfæste. Boligplaceringsopgaven har siden maj 2016 haft sit udgangspunkt i den plan, som Magistraten besluttede i maj 2016: ”Et markant og styrket fokus på varige boligløsninger til flygtninge” (Magistraten den 2. maj 2016, pkt. 174).

Boligplaceringsopgaven har den baggrund taget sit udgangspunkt i fire særskilte spor i forhold til at fremskaffe de fornødne boliger:

1. Udnyttelse af eksisterende anvisningsmuligheder (kommunale ejendomme, den almindelige boligsociale anvisning i alment regi og Frederiksberg Boligfond (FBF)).
2. Aftale om ekstra anvisning via Rammeaftalen med almene boligorganisationer samt aftale med FBF og med private udlejere.
3. Ombygning af kommunal ejendom.
4. Etablering af ny almen og privat boligkapacitet.

Arbejdet med boligplacering af flygtninge sker med udgangspunkt i en prognose for boligbehovet sammenholdt med udbuddet af boliger. Boligbehovet beregnes på baggrund af de årlige kvoter, der meldes ud fra Udlændingestyrelsen sammen med en prognose for kvotestørrelsen det følgende år, samt et skøn over dels tilgangen via familiesammenføringer, dels unge uledsagede flygtninge, som fylder 18 år, og derved skal have tilbudt en boligløsning på linje med øvrige voksne flygtninge.

Med vedtagelsen af L 140 ”Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love” d. 21.februar 2019 er der som nævnt i beslutningsforslaget ikke længere et krav om, at kommunerne sørger for permanent boligplacering af flygtninge. Kommunen skal dog fortsat sørge for midlertidig indkvartering, indtil de pågældende selv har fundet en bolig. For flygtninge, som ikke selv kan skaffe en bolig, gælder dermed de almindelige principper og regler for løsning af kommunens boligsociale opgaver. Familiesammenførte til flygtninge har også før lovændringen i boligsammenhæng været at betragte som andre husvilde borgere – uden et retskrav på varig bolig.

De målgrupper, som kan komme i betragtning til en kommunalt anvist bolig er i øjeblikket:

• Familier eller enlige med børn med helt særlige behov for støtte,
• Borgere med helt særlige behov for støtte fra Frederiksberg Kommune der bor i botilbud, på herberg eller på krisecenter,
• Veteraner med helt særlige behov for støtte,
• Løsladte fra fængsler,
• Flygtninge.

Prognoserne og boligudbygningen i forhold til varige boliger til flygtninge har taget udgangspunkt både i antal flygtninge med et retskrav og antal familiesammenførte til flygtninge uden et retskrav på varig bolig. Dette betyder også, at forvaltningen i praksis vurderer ventelisterne for social boliganvisning og flygtningeboliger sammen, da de fleste husvilde flygtningefamilier bl.a. af hensyn til den gode modtagelse ville være højt prioriterede på ventelisten til boligsocial anvisning.

Prognosens forudsætninger om udbuddet af boliger er baseret på en tæt opfølgning af fremdriften i de enkelte projekter under de fire spor nævnt ovenfor. Ifølge den seneste prognose for tilvejebringelse af boliger til flygtninge, vil der i løbet af 2020 opnås ligevægt mellem boligbehov og udbuddet af permanente boliger til flygtninge, jf. de ovennævnte projekter.

Prognosen for boligbehov og –udbud har indtil nu haft som udgangspunkt, at kommunen har en forpligtelse til at tilvejebringe permanente boliger til de flygtninge, som kommunen modtager. Indtil dette kan lade sig gøre, har udfordringen med at boligplacere flygtninge været løst gennem en midlertidig boligplacering.

Parallelt med tilgangen af permanente boliger til flygtninge i kommunen er der planlagt en udfasning af kommunens midlertidige indkvarteringssteder. Således vil kommunen fra september 2019 kun råde over et midlertidigt indkvarteringssted med 35 pladser. I den midlertidige indkvartering er der et statsligt fastlagt maksimum for den enkelte flygtnings huslejebetaling. Trods flygtningenes egenbetaling og en delvis statsrefusion har kommunen samlet set en nettoudgift forbundet med driften af den midlertidige indkvarteringskapacitet.

Forvaltningen giver to gange årligt, senest i januar 2019, status og opdateret prognose til Socialudvalget (21. januar 2019, pkt. 11) og til Bolig- og Ejendomsudvalget (4. februar 2019, pkt. 11) samt Magistraten (18. februar 2019, pkt. 57).

Den nuværende prognose for boligbehov og –udbud viser, at der vil blive opnået ligevægt i kommunens forsyning af permanente boliger til flygtninge i løbet af 2020. På den baggrund vurderer forvaltningen, at en fortsættelse af den hidtidige praksis for tildeling af varige boliger kan fortsætte indtil videre.

Dertil kommer, at kapaciteten til midlertidig indkvartering fremover vil være meget begrænset, og at kommunen under alle omstændigheder har udgifter ved midlertidig indkvartering.

Forvaltningen vurderer dog, at det vil være uhensigtsmæssigt at give flygtninge en egentlig garanti for en varig bolig, da dette vil stride i mod den praksis, der gælder for andre målgrupper i den boligsociale anvisning. Forvaltningen vil som hidtil forelægge flygtningeboligstatus to gange årligt, hvor det også kan besluttes, om der skal ske justering i tildelingen af permanente eller midlertidige boliger til flygtninge.  

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Socialudvalget den 25. marts 2019

Socialudvalget den 3. juni 2019

Socialudvalget den 12. august 2019

Socialudvalget den 16. september, Magistraten den 23. september 2019

Socialudvalget den 25. november, Magistraten den 13. januar 2020 og Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2020.

Historik

Indstilling til Socialudvalget den 25. marts 2019, pkt. 28:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning, og
2. indstiller at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og –anvisning.  

Socialudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling til Socialudvalget den 3. juni 2019, pkt. 63:Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Socialudvalget udsatte sagen.

Indstilling til Socialudvalget den 12. august 2019, pkt. 75:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Socialudvalget udsatte sagen.

Indstilling 16. september 2019, pkt. 83:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Indstilling til Magistraten deb 23. september 2019, pkt. 368:

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Flemming Brank og Karsten Skawbo-Jensen)

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Et mindretal i Socialudvalget (Mette Bang Larsen, Gunvor Wibroe og David Munis Zepernick) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes og stemte imod forvaltningens indstilling.

Beslutning i Magistraten den 23. september 2019, pkt. 368

Sagen blev sendt retur til Socialudvalget og ses i sammenhæng med næstkommende status for midlertidige og varige boliger til flygtninge. Det skal endvidere undersøges, om der har været eksempler på konkrete problemer siden loven blev ændret.

 Indstilling 25. november 2019, pkt. 114:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 7:

Et flertal i socialudvalget (Flemming Brank, Fasael Rehman, Helle Sjelle og Karsten Skawbo-Jensen)

1. indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet en egentlig garanti til målgruppen af flygtninge vil stride mod den eksisterende praksis i forhold til andre målgrupper for boligsocial anvisning,
2. indstiller, at det fortsat tilstræbes at tilvejebringe tilstrækkeligt med permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge via en samlet løbende planlægning af boligforsyning og -anvisning, og
3. indstiller, at sagen ikke sendes i høring i Boligforum.

Et mindretal i socialudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og David Munis Zepernick) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes og stemte imod forvaltningens indstilling.

Resume

Beredskabsplanen vedr. overgreb mod børn og unge er senest godkendt i forbindelse med, at Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016 sendte den Sammenhængende Børnepolitik i høring. Beredskabsplanen indgik som et bilag til Den Sammenhængende Børnepolitik. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Der er derfor udarbejdet vedhæftede opdaterede Beredskabsplan med henblik på politisk godkendelse i fagudvalg, magistrat og kommunalbestyrelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at Beredskabsplanen og handleguiden ved overgreb mod børn og unge godkendes.

Sagsfremstilling

Magistraten behandlede sagen på sit møde den 18. november 2019, hvor sagen blev sendt retur til børneudvalget efter drøftelse. Baggrunden herfor var, at der blev sat spørgsmål ved enkelte formuleringer i planen, som nu er tilrettet i vedlagte version. Ændringerne er markeret med gult.

Sagsfremstilling til magistraten 18. november 2019:

Beredskabsplanen retter sig mod alle medarbejdere og ledere i Frederiksberg Kommune, når en del af deres arbejde består i at have kontakt med børn og unge under 18 år.

Beredskabsplanens formål er at sikre, at medarbejdere og ledere kender til egen rolle og ansvar og ved, hvordan man skal håndtere en situation, hvor der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb, samt at der i behandlingen af sagen er et særligt fokus på at sikre at både barnets og den eventuelt mistænktes retssikkerhed respekteres og overholdes.

Der har ved revisionen af Beredskabsplanen været fokus på at kvalificere:

· læsevejledningen

· underretningspligten

· handleveje i forhold til hvem mistanken retter sig mod

· implementeringen i Børne- og Ungeområdet

· opdatere bilagsdelen

Beredskabsplanen anviser konkrete handlemuligheder og formidler viden om forebyggelse, tegn og reaktioner i forhold til overgreb og beskriver, hvordan der skal reageres, når man får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb.

Beredskabsplanen formidler herudover kommunens organisering på området og skal bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens skoler, dagtilbud og døgntilbud.

De enkelte kommunale og selvejende tilbud skal på baggrund af Beredskabsplanen sikre, at der blandt medarbejdere bliver sat fokus på kendskab til beredskabsplanen samt værdier og normer i det forebyggende arbejde, så der skabes et trygt miljø, hvor børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb.

Dette arbejde skal afspejles i et lokalt beredskab på hver institution, skole mv. i form af et sæt politikker, regler, procedurer eller arbejdsgange, der danner grundlag for det forebyggende og opsporende arbejde i det enkelte tilbud og ved behov for underretning.

For at understøtte udbredelsen af budskaberne i den enkelte organisation er der i Beredskabets bilagsdel henvist til SISO - Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn, som yder rådgivning og konsulentbistand til kommuner. Ligesom der er henvist til udgivelser fra Socialstyrelsen om emnet.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Børneudvalget, Undervisningsudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling til BU, UU og SFU 28. oktober 2019:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Beredskabsplanen og handleguiden ved overgreb mod børn og unge godkendes og oversendes til behandling i Magistraten og Kommunalbestyrelsen.Indstilling til MAG 18. november 2019, pkt. 418:

Børneudvalget, undervisningsudvalget og sundheds- og forebyggelsesudvalget indstiller, at Beredskabsplanen og handleguiden ved overgreb mod børn og unge godkendes.

Magistraten_2018-21, 18. november 2019, pkt. 418:Magistraten sendte sagen retur efter drøftelse til Børneudvalget.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 5:

Børne- og Ungeområdet indstiller at Børneudvalget indstiller til Magistraten,

1. at Beredskabsplanen og handleguiden ved overgreb mod børn og unge godkendes  

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 24:

Børneudvalget indstiller,

1. at Beredskabsplanen og handleguiden ved overgreb mod børn og unge godkendes

Børneudvalget godkendte

2. at beredskabsplanen inden sagen forelægges for Magistraten tilrettes således, at der blot står Direktør for Børne- og Ungeområdet.  

Resume

1. viceborgmester Jan E. Jørgensen og rådmand Laura Lindahl har stillet et beslutningsforslag om, at der sendes et brev ud til alle modtagere af hjemmehjælp, som tydeliggør hvilke leverandører man kan vælge mellem, uanset om man i forvejen benytter sig af privat eller kommunal

hjemmehjælp. Forslaget blev behandlet i Kommunalbestyrelsen den 13. maj 2019 (punkt nr. 125). Beslutningsforslaget blev oversendt til Ældre- og Omsorgsudvalget. Forslaget blev drøftet på mødet den 16. september 2019 og udvalget besluttede at udsætte sagen. Sagen genfremsættes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget med 14 stemmer (C, V, Å, I) mod 11 stemmer (A, Ø, B, F), idet Ældrerådet involveres i brevets udformning.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i Ældre- og Omsorgsudvalget (Karsten Skawbo-Jensen, Flemming Brank, Merete W. Hildebrandt og Alexandra Dessoy) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Et mindretal i Magistraten ((Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Ældre- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Sine Heltberg og Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes jf. forvaltningens indstilling og under henvisning til, at borgerne allerede i dag får orienteringen om frit-valg muligheden.

Sagsfremstilling

 På møde i kommunalbestyrelsen den 13. maj 2019 (punkt 125) fremlagde 1. viceborgmester Jan E. Jørgensen og rådmand Laura Lindahl et beslutningsforslag om tydeliggørelse af frit valg af hjemmehjælp.

"For Venstre og Liberal Alliance er det frie valg afgørende. Det øger konkurrencen på markedet, skaber bedre produkter, skærper pris og sikrer øget medbestemmelse for den enkelte borger. For at der reelt er tale om frit valg, skal borgerne vide, hvad de kan vælge imellem.

For at sikre at det sker konsekvent på alle områder, foreslår 1. viceborgmester Jan E. Jørgensen (V) og rådmand Laura Lindahl (LA) at der sendes et brev ud til alle modtagere af hjemmehjælp, som tydeliggør hvilke leverandører man kan vælge mellem, uanset om man i forvejen benytter sig af privat eller kommunal hjemmehjælp.

Det foreslås konkret, at de enkelte leverandører får mulighed for at vedlægge en pjece i brevet, hvori deres tilbud beskrives. Det vil sikre, at alle borgere reelt har et frit og oplyst valg”.

Beslutningsforslaget blev oversendt til Ældre- og Omsorgsudvalget.

Forvaltningens kommentarer

I nedenstående bliver der først redegjort for den nuværende praksis når borgere ansøger om hjemmehjælp og derefter følger forvaltningens anbefaling i forhold til beslutningsforslaget.

Beskrivelse af nuværende praksis når borgere ansøger om hjemmehjælp

Når en borger ansøger om hjemmehjælp i form af praktisk bistand og/eller personlig pleje, kræver det visitation. Det vil sige, at kommunen vurderer, om borgeren er berettiget til hjemmehjælp i henhold til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder. Vurderingen af borgerens behov for hjemmehjælp sker normalt ved et hjemmebesøg, af en udgående visitator hos en indlagt borger på hospital men kan også ske ved en telefonsamtale. En visitator vurderer sammen med borgeren, hvad der er behov for og mulighederne for hjælp.

Visitator oplyser borgeren om, at der er frit valg mellem de leverandører, der er udvalgt af Frederiksberg Kommune samt hvilke leverandører, de kan vælge imellem. Borgerne får udleveret skriftlig information om muligheden for frit valg samt en kort beskrivelse af de enkelte leverandører med kontaktoplysninger. Informationsskrivelsen om frit valg af leverandør af praktisk bistand og personlig pleje er vedlagt som bilag 1.

Normalt vil visitatoren give borgeren et mundtligt svar under visitationsbesøget. Herefter sendes en skriftlig afgørelse til borgeren inden for få dage. Hvis borgerne har e-boks modtager de afgørelsen med det samme, hvis ikke, kan der gå op til fem hverdage før borger modtager afgørelsen. I afgørelsesbrevet står der følgende:

• Hvilke ydelser borgeren er berettiget til
• Information om, at borgeren er blevet informeret om frit valg af leverandør og hvilken leverandør borgeren har valgt
• En begrundelse for afgørelsen
• Klagevejledning

En brevskabelon, som afgørelsesbrevene bliver udformet ud fra, er vedlagt som bilag 2.

Sammen med afgørelsesbrevet er vedlagt de kvalitetsstandarder, som beskriver de ydelser, som borgeren er blevet bevilget hjælp til. Borgerne får ikke det samlede dokument med kvalitetsstandarder på ældreområdet, da det er et omfattende dokument, som vil være for stort at sende til borgerne. Det samlede dokument med kvalitetsstandarder på ældreområdet er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Link til kvalitetsstandarderne: https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2019-06/kvalitetsstandarder-paa_aeldreomraadet-2019.pdf

Kvalitetsstandarderne bliver revideret en gang årligt. Ældre- og Omsorgsudvalget godkendte kvalitetsstandarderne for 2019 på mødet den 3. juni 2019 (punkt 77). Når kvalitetsstandarderne er blevet politisk godkendt, bliver der udarbejdet Pixi-udgaver af de enkelte ydelser, det kan fx være personlig pleje, som så bliver sendt ud sammen med afgørelsesbrevet. I Pixi-udgaverne fremgår det tydeligt, at borgerne kan vælge mellem forskellige leverandører og der er kontaktoplysninger til de enkelte leverandører. Et eksempel på en Pixi-udgave af kvalitetsstandarden for personlig pleje er vedlagt som bilag 3.

Når borgere og pårørende ringer til Visitation og Hjælpemidler med spørgsmål eller klager over hjemmehjælp, bliver de altid orienteret om frit valg af leverandør. Endvidere har Visitation og Hjælpemidler pjecer om leverandørerne liggende, som kan udlevere i servicebutikken.

Der er løbende en stor udskiftning blandt de borgere, som modtager hjemmehjælp, idet nogle flytter i plejebolig og andre dør, så der er ikke mange af de nuværende hjemmehjælpsmodtagere, som ikke er blevet førstegangsvisiteret og dermed informeret om, at der er et frit valg, siden de to nuværende private leverandører blev udvalgt til at levere hjemmehjælp. Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, Hjemmehjælpen A/S og den Kommunale Hjemmepleje blev valgt som leverandører af hjemmehjælp i forbindelse med en udbudsrunde i 2015.

Når der bliver foretaget en revisitation blandt modtagere af hjemmehjælp bliver der endvidere informeret om frit valg samt kontaktoplysninger til leverandørerne. Der var senest en større revisitationsrunde i 2017.

Borgeren kan altid skifte leverandør med 14 dages varsel. Det er nemt og hurtigt for borgerne at skifte leverandør, det kræver blot en henvendelse til Visitation og Hjælpemider. Der er ingen begrænsninger for, hvor ofte man må skifte leverandør. Det er et mindre antal borgere som vælger at skifte leverandør i løbet af et år.

Kommunens samarbejde med de private leverandører er meget velfungerende, og ligeledes er der et godt samarbejde indbyrdes mellem de to private leverandører og den kommunale hjemmepleje. Der bliver løbende udvekslet erfaringer omkring udfordringer, givet sparring omkring faglig udvikling mm.

Den aktuelle fordeling (tal fra juli 2019) blandt leverandørerne af praktisk bistand og personlig pleje er 1.566 borgere (61%) hos den Kommunale Hjemmepleje, 628 borgere (25%) hos Diakonissestiftelsens hjemmepleje og 350 borgere (14%) hos Hjemmehjælpen A/S.

Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmehjælp er gennemført i 2018 og viser, at tilfredsheden blandt de tre leverandører stort set ligger på samme niveau. Der henvises til sag nr., 19 på møde i Ældre- og Omsorgsudvalget den 4. februar 2019.

Forvaltningens anbefaling i forhold til beslutningsforslaget om, at der sendes et brev ud til alle modtagere af hjemmehjælp, som tydeliggør hvilke leverandører man kan vælge mellem, uanset om man i forvejen benytter sig af privat eller kommunal hjemmehjælp

Som der er redegjort for i ovenstående, er der i dag en grundig informationspraksis for at sikre at borgerne bliver informeret om frit valg i forbindelse med førstegangsvisitation, revisitation og når der kommer nye leverandører, som borgeren har mulighed for at vælge.

Endelig har de private leverandører selv en god mulighed for at gøre opmærksom på, at de kan levere hjemmehjælp til borgere i Frederiksberg Kommune, idet de kan annoncere i medierne. Begge private leverandører annoncerer jævnligt i blandt andet Frederiksbergbladet og får på den måde skabt kendskab til deres leverandørvirksomhed. Det er ikke lovligt for den Kommunale Hjemmepleje at annoncere.

Erfaringer fra blandt andet revisitationsrunder viser, at det giver noget usikkerhed og kan skabe unødig forvirring når borgere, som modtager hjemmehjælp får breve tilsendt fra kommunen. Hertil kommer, at der kan være udfordringer med at informere skriftligt om frit valg til borgere, som er svækkede, har kognitive vanskeligheder og generelt ikke har så meget overskud til at forholde sig til breve fra kommunen. Nogen borgere kan have svært ved at forstå, at de overhovedet skal foretage et valg. For nogen kan det være svært at overskue alt for meget information, og et brev vedlagt forskellige pjecer kan hos mange forblive ulæst og i værste fald forvirre borgeren. I nogle tilfælde vil pårørende kunne hjælpe med at læse breve, men det er ikke alle borgere, som modtager hjemmehjælp, der har pårørende, som kan hjælpe med den slags og andre har ingen pårørende.  

På baggrund af den nuværende informationspraksis samt ikke mindst hensynet om ikke at skabe unødig forvirring og utryghed hos borgere, som modtager hjemmehjælp, anbefaler forvaltningen, at beslutningsforslaget forkastes.

Det er aftalt, at Visitation og Hjælpemidler sammen med de tre leverandører vil se nærmere på om informationspapiret om frit valg af leverandør (bilag 1) skal revideres og eventuelt forbedres, så informationen til borgerne om frit valg kan gøres endnu bedre.

Nationalt servicetjek af det frie valg på ældreområdet

Som led i sammenhængsreformen har Ælde- og Sundhedsministeriet i 2018 gennemført et servicetjek af det frie valg på ældreområdet. Servicetjekket består af en gennemgang af mulighederne for frit valg på ældreområdet og en vurdering af, hvordan valgfriheden kan udvikles eller udvides. Servicetjekket viser, at der er en høj grad af frit valg på ældreområdet, og at borgerne generelt vurderer, at det frie valg er vigtigt. Kortlægningen viser også, at mange borgere benytter det frie valg inden for hjemmehjælp og plejeboligområdet. Kortlægningen viser dog også, at der er udfordringer med informationen om det frie valg, da kendskabet til frit valg af hjemmehjælp er faldet inden for de seneste år.

Med en fastholdelse af den nuværende informationspraksis, som er beskrevet i denne sag samt et servicetjek af informationsskrivelsen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp (bilag 1), vurderer forvaltningen, at såvel nuværende som kommende modtagere af hjemmehjælp er sikret et godt kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør af praktisk bistand og personlig pleje.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej.

Behandling

Ældre- og Omsorgsudvalget den 25. november 2019, Magistraten den 13. januar 2020 og Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2020.

Historik

Indstilling 16. september 2019, pkt. 95:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at forslaget forkastes. 

Indstilling 18. november 2019, pkt. 108:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Indstilling 25. november 2019, pkt. 115:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 8:

Et flertal i Ældre- og Omsorgsudvalget (Karsten Skawbo-Jensen, Flemming Brank, Merete W. Hildebrandt og Alexandra Dessoy) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Et mindretal i Ældre- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Sine Heltberg og Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Resume

KKR Hovedstaden har den 7. november 2019 godkendt en aftale, der beskriver rammerne for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion, hospitalerne, 1813 og de praktiserende læger. Sagen fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse af aftalen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at aftalen godkendes.  

Sagsfremstilling

Som led i udbygningen af det nære sundhedsvæsen har alle kommuner etableret akutfunktioner med afsæt i de nationale kvalitetsstandarder. I den forbindelse har KKR Hovedstaden den 7. november 2019 godkendt en ”Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden” mellem Region Hovedstaden, PLO Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb for borgere i den kommunale akutfunktion. Dette via et velfungerende samarbejde mellem hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab (1813), almen praksis og de kommunale akutfunktioner. Grundprincippet for samarbejdet er, at ingen borgere skal opleve fagligt ubegrundede overgange eller unødvendige indlæggelser.

Målgruppen for de kommunale akutfunktioner er:

• lægehenviste borgere over 18 år med akut opstået somatisk sygdom eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for hospitalsindlæggelse.
• lægehenviste borgere over 18 år, der efter udskrivning fra somatisk hospital fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i en kommunal akutfunktion.
• borgere over 18 år, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med den kommunale akutfunktions personale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats.

Samarbejdsaftalen indeholder bl.a. retningslinjer for henvisning og visitation, placering af det lægelige behandlingsansvar, delegation og arbejdsgange.

I tilknytning til samarbejdsaftalen lægges op til en forsøgsordning om honorering af praktiserende lægers ydelser ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner.

Forsøgsordningens formål er at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikationen mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger.

Honoreringen erstatter i nogen grad den honorering, der aktuelt benyttes, når læger kommunikerer via telefon eller korrespondancemeddelelse. Den nye aftale forventes at initiere og understøtte, at flere læger henviser til og indgår i et samarbejde med de kommunale akutfunktioner. 

Aftalen skal tiltrædes af den enkelte kommune. Såfremt samarbejdsaftalen godkendes, træder honoreringsaftalen i kraft den 1. februar 2020 og udløber den 31. december 2020 med mulighed for genforhandling.

Økonomi

I forbindelse med samarbejdsaftalen er der fastsat en honorering af de praktiserende læger, når der henvises til den kommunale akutfunktion. I aftalen lægges der op til en 50/50 finansiering mellem region og kommuner.

Den årlige samlede økonomiske ramme for Region Hovedstaden udgør 4,2 mio. kr. under forudsætning af, at alle kommuner tilslutter sig aftalen. Region Hovedstaden har i budget 2020 afsat den aftalte ramme på 2,1 mio. kr., og PLO Hovedstaden har godkendt aftalen.

Kommunernes samlede udgift udgør 2,1 mio. kr. Nøglen til fordeling af udgifterne mellem kommunerne er den seneste opgørelse af befolkningstal i Danmarks Statistik. Udgiften for Frederiksberg Kommune udgør 118.364 kr. Eventuel efterregulering ved mindre forbrug i forhold til den samlede ramme vil blive tilbagebetalt til kommunerne efter fordelingsnøglen.

Udgiften til honorering af de praktiserende læger afholdes inden for egen ramme.

Behandling

Ældre- og omsorgsudvalget den 13. januar 2020, Magistrat den 20. januar 2020, Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2020.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 3:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget godkender aftalen.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 22:

Ældre- og omsorgsudvalget indstiller, at aftalen godkendes.   

Resume

Forslag til beslutning fra rådmændene Mette Bram og Laura Lindahl om at sætte de offentlige institutioner og herunder daginstitutionerne fri blev den 30. september 2019 oversendt fra kommunalbestyrelsen til behandling i børneudvalget. Udvalget skal med denne sag tage stilling til, om forvaltningen skal gennemføre en survey blandt alle de kommunale og selvejende dagtilbud med henblik på at undersøge, om der er administrative opgaver eller procedurer, der kan ændres eller løses på en anden måde uden kvaliteten i dagtilbuddene mindskes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet

1. forvaltningen gennemfører en survey blandt alle de kommunale og selvejende dagtilbud

2. resultatet af surveyen vil indgå som en samlet udviklingsplan for dagtilbud, koordineret med implementeringen af budgetbeslutningen markant flere hænder i dagtilbuddene. 

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra rådmændene Mette Bram og Laura Lindahl om at sætte de offentlige institutioner og herunder daginstitutionerne fri blev den 30. september 2019 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende:

”Sæt daginstitutionerne mere fri.

I Alternativet og Liberal Alliance ønsker vi at sætte de offentlige institutioner og herunder daginstitutionerne mere fri. Vi er slet ikke i tvivl om, at det gode tilbud sprængfyldt med kvalitet bedst udvikles nedefra.

Det pædagogiske personale skal – i samarbejde med forældre og børn – have større frihed til at udvikle lige netop de børnemiljøer, de ønsker og drømmer om. Vi ønsker at give tilliden tilbage til institutionerne, så der kan udvikles pædagogik og et hverdagsliv ud fra, hvad der fungerer mest optimalt for den specifikke institution og dennes børnegruppe.

Bureaukratiske rapporter og administrative krav skal begrænses så meget som muligt for at give plads til denne frihed. Vi skal med andre ord som kommune give mere slip og lade institutionerne i højere grad eksperimentere med at gå deres egne veje. Selvfølgelig dog med en fælles forpligtelse og ansvarsfølelse mellem Frederiksberg Kommunes institutioner, så det samlede kvalitetsniveau på Frederiksberg sikres og ingen institutioner ”lades i stikken”.



Effekt vil for os at se være:

• Forstærket engagement og ejerskab hos personale og forældre
• Mindre bureaukrati og administration
• Mere tid og voksenkontakt til børnene
• Styrket samarbejde mellem forældre, personale og børn
• Øget kvalitet og kreativitet i dagtilbuddene.

Rådmand Mette Bram og Rådmand Laura Lindahl foreslår derfor helt konkret følgende:

Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen gennemgår hvad der løbende produceres af kvalitetsrapporter, gennemføres af kvalitetskontrol, projekter, samarbejdsmøder, tiltag udviklet af forvaltningen m.v. med angivelse af, hvilke af disse tiltag, der er nødvendige og lovpligtige – og i hvilket omfang de bliver anvendt samt til hvad.

Vi ønsker at forvaltningen spørger daginstitutionerne, hvad de oplever af administration og bureaukrati, der tager unødig tid og energi i hverdagen, som ellers kunne være gået til børnene. Med andre ord skal forståelse af, hvilke bureaukratiske og administrative tiltag, der betragtes som nødvendige også afstemmes med daginstitutionerne.

Forvaltningen bedes desuden komme med forslag til Kommunalbestyrelsen om, hvordan administrativt arbejde kan reduceres markant, så daginstitutionerne få mere tid sammen med børnene og samtidig kan blive sat mere fri til at udvikle lokal pædagogik”.

Med budget 2019 besluttede kommunalbestyrelsen en regelforenkling for alle udvalgsområder. For dagtilbudsområdet blev det i budgetaftalen specificeret, at der med beslutningen skulle frigøres tid og opmærksomhed til den pædagogiske kerneopgave. På dagtilbudsområdet er budgetbeslutningen imødekommet ved, at dagtilbuddene ikke længere udarbejder den treårige aftale, fokusaftalen, mellem afdelingschefen og den enkelte daginstitutionsleder. I fokusaftalerne var beskrevet de mål og resultater dagtilbuddene skal nå, som følge af arbejdet med effektstyring i Frederiksberg Kommune. Endvidere er dagtilbudslederne ikke længere forpligtet til en gang årligt at udarbejde en virksomhedsplan for dagtilbuddet. I virksomhedsplanerne var blandt andet den pædagogiske retning, traditioner og hverdagen i den enkelte dagtilbud beskrevet. Mange af de oplysninger, der fremgik af virksomhedsplanerne kan forældrene nu finde på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

De bestemmelser og opgaver, administrative som pædagogiske, dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune skal arbejde med, er dels lovpligtige opgaver, der er beskrevet i dagtilbudsloven, og dels opgaver og projekter, der er besluttet af kommunalbestyrelsen. Forvaltningen stiller forskelligt materiale og redskaber til rådighed, som kan understøtte dagtilbudslederne, når de skal løse disse opgaver.

Af dagtilbudsloven fremgår det, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan, hvor det skal fremgår, hvordan det enkelte dagtilbud gennem hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, og ikke alene på udvalgte tidspunkter af dagen, som for eksempel i spisesituationen. Lederen skal sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne af læreplanen, og lederen er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan. Lederne er også ansvarlige for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, og for at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet.

For alle ledere af dagtilbud er det lovpligtigt at sikre, at der bliver gennemført en sprogvurdering af børn i alderen omkring tre år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Endelig skal lederne af dagtilbuddene arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole. Det betyder, at børnenes overgange skal tilrettelægges i overensstemmelse med barnets aldersmæssige udvikling, og på en måde, så barnet oplever overgangene som naturlige.

De opgaver, der er anført i dagtilbudsloven er selvsagt opgaver, de enkelte dagtilbudsledere er forpligtet til at løse. Hvordan dagtilbuddene gennemfører de lovpligtige opgaver, og med hvilke redskaber, er op til den enkelte kommune at planlægge.

Lokalt - i Frederiksberg Kommune - er det politisk besluttet, at alle kommunale og selvejende dagtilbud skal arbejde med at udvikle kvaliteten gennem de politisk fastsatte effektstyringsmål om livsduelighed og skoleparathed. Disse mål arbejder dagtilbuddene fortsat med i det pædagogiske læringsmiljø. Sammen med de nationale mål udgør effektstyringsmålene det pædagogiske grundlag, som alle dagtilbud arbejder ud fra.

Med det seneste budgetforlig besluttede kommunalbestyrelsen at fortsætte og styrke kommunens mønsterbryderindsats med etableringen af et nyt mønsterbryderudvalg målrettet udsatte små børn i alderen 0-6 år. Udvalget iværksætter konkrete tiltag, som kan øge den sociale mobilitet og dermed nedbryde den negative sociale arv for små børn i udsatte positioner, der er i risiko for ikke at få en uddannelse og blive selvforsørgende senere i livet. Alle dagtilbud arbejder indtil 2021 videre med mønsterbryderindsatsen om dialogisk læsning og små læringsgrupper. Herudover arbejder udvalgte dagtilbud med andre mønsterbryderindsatser rettet mod specifikke målgrupper.

Med budget 2018 blev der, som en del af børnepakken, afsat en pulje til øget trivsel for at gøre en forstærket indsats for at nedbringe sygefraværet i dagtilbuddene. De 11 dagtilbud med en højeste sygefraværsprocent blandt alle dagtilbud, deltager i projektet. En anden lokal beslutning i Frederiksberg Kommune er, at forældre og børn har mulighed for at besøge det dagtilbud, hvor deres barn har fået tilbudt plads, inden barnet starter i tilbuddet. Tanken er, at børn og forældre stille og roligt skal vænne sig til dagtilbuddet og personalet ved at besøge det flere gange, og at det skal lette indkøringen af barnet, når det starter i dagtilbuddet. Endelig deltager fem af kommunens dagtilbud som led i den politisk vedtagne sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune 2019-2022 i projektet "Bevæg dig for livet". Alle de lokalt politisk vedtagne projekter skal ses som en måde på, på forskellig vis, at øge kvaliteten i dagtilbuddene.

Den administrative opgave dagtilbuddene har med at udarbejde en mad- og måltidspolitik, skal ses som en opgave, der kan bistå dagtilbuddene med at udvikle og styrke børnenes maddannelse, børnenes mulighed og selvbestemmelse i måltidet, og personalets rolle og opgave omkring måltidet. Mad- og måltidspolitikken er et pædagogisk værktøj for personalet, som bliver drøftet og udarbejdet i samarbejde med institutionens forældrebestyrelse. Frokostmåltidet er desuden en pædagogisk aktivitet, hvor de - eller dele - af de pædagogiske læreplaner kan blive implementeret.

Administrativt er nedsat en række puljer, dagtilbuddene kan søge; legepladspulje, vikarpulje og pulje til ekstra ressourcer. Derudover omhandler dagtilbudsledernes administrative arbejde ansættelse, lønforhandling og skemalægning af medarbejdernes arbejde, ferier og fravær.

En gang om måneden afholder Dagtilbudsafdelingen møde for alle dagtilbudslederne. Møderne omhandler blandt andet drøftelse af de politiske beslutninger og prioriteringer, herunder information om det vedtagne budget. På møderne bliver der også arbejdet med den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Desuden er alle dagtilbudsledere opdelt i ledernetværk, hvor de arbejder med de opgaver, der er politisk vedtaget, og med nogle af de tiltag, der er blevet drøftet på ledermøderne.

To dagtilbud deltager i det nationale frikommuneforsøg, hvor formålet er at undersøge, om opgaver kan tilrettelægges anderledes og mindre bureaukratisk, så der kan frigøres mere tid til kerneopgaven, og så give medarbejderne mere rum for at udfolde deres faglighed. På baggrund af evalueringen af forsøget, vil der sandsynligvis være mulighed for at udbrede de erfaringer de to dagtilbud gør til alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune. Forsøget varer frem til juni 2022.

For at imødekomme forslagsstillernes ønske om, at forvaltningen spørger daginstitutionerne, hvad de oplever af administration og bureaukrati, der tager unødig tid og energi i hverdagen, som ellers kunne være gået til børnene, gennemfører forvaltningen en survey blandt alle de kommunale og selvejende daginstitutioner.

Spørgsmålene i surveyen til dagtilbuddene vil omhandle:

• Administrative opgaver, der vedrører børnene og det pædagogiske arbejde (for eksempel overgang fra dagtilbud til skole, sprogvurdering og læreplaner)
• Administrative opgaver, der vedrører deltagelse i projekter (for eksempel arbejdet med sygefravær og mønsterbryderindsats)
• Administrative opgaver, der vedrører ansøgning om puljer (for eksempel ekstra ressourcer og vikarpulje)
• Administrative opgaver, der vedrører personalet (for eksempel Tamigo og lønforhandling)
• Samarbejdsmøder (for eksempel ledermøder, ledernetværk og overleveringsmøder)

Det vil være oplagt, at resultatet af surveyen indgår i det videre arbejde med udviklingen af kvaiteten i dagtilbuddene. Implementeringen af budgetbeslutningen om "markant flere hænder i dagtilbuddene" forventes forelagt i løbet af foråret 2020, foreløbigt som en del af en samlet styrket udviklingsplan for dagtilbuddene. Forvaltningen vil her indarbejde, hvordan færre administrative opgaver også kan understøtte fokus på kerneopgaven. Når resultatet af surveyen foreligger, kan dette indgå i det videre arbejde.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Børneudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 2:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet

1. forvaltningen gennemfører en survey blandt alle de kommunale og selvejende dagtilbud
2. resultatet af surveyen vil indgå som en samlet udviklingsplan for dagtilbud, koordineret med implementeringen af budgetbeslutningen markant flere hænder i dagtilbuddene

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 23:

Børneudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet

1. forvaltningen gennemfører en survey blandt alle de kommunale og selvejende dagtilbud

2. resultatet af surveyen vil indgå som en samlet udviklingsplan for dagtilbud, koordineret med implementeringen af budgetbeslutningen markant flere hænder i dagtilbuddene. 

Resume

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra forældre fra Byens Steinerskole, som har til huse i lokalerne på Nyelandsvej 68-74, hvor der indtil 30. april 2019 har ligget en kommunal daginstitution. Forældrene ønsker at oprette en privat daginstitution - også i lokalerne på Nyelandsvej. Udvalget skal med denne sag imødekomme ansøgningen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og børneudvalget indstiller,

1. at ansøgningen om at oprette en privat daginstitution på Nyelandsvej 68-74 imødekommes med virkning 1. februar 2020 under forudsætning af, at ansøger inden den 1. februar 2020 har indsendt en driftsgaranti, der opfylder de krav, der fremgår af godkendelseskriterierne for oprettelse af private dagtilbud i Frederiksberg Kommune.
2. at forvaltningen tager skridt mod lukning af tilbuddet, såfremt ansøgeren ikke senest den 1. april 2020 har indsendt dokumentation for de nye lokaler, den private daginstitution ønsker at benytte med virkning pr. 1. maj 2020, og som opfylder de krav, der fremgår af kommunens godkendelseskriterier.
3. at merudgiften på 305 t. kr. i 2020 indarbejdes i 1. forventet regnskab 2020 i forbindelse med demografireguleringen og fsv. overslagsår indarbejdes i 1. finansielle orientering vedr. budget 2021.

Magistraten anmodede forvaltningen om at udarbejde en sag til Undervisningsudvalget om sammenhængen mellem den midlertidige Steiner-skole i Nyelandsgården og brugen af denne til genhusning i f.m. renoveringen af Ny Hollænderskolen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra forældre fra Byens Steinerskole, som har til huse i lokalerne på Nyelandsvej 68-74, hvor der indtil 30. april 2019 har ligget en kommunal daginstitution. Den kommunale daginstitution, Nyelandsgården, blev lukket som led i budgetaftalen for budget 2019. Forældrene ønsker at oprette en privat daginstitution - også i lokalerne på Nyelandsvej og med en normering på 5 vuggestuebørn og 16 børnehavebørn. En privat daginstitution vil alene få tilskud fra Frederiksberg Kommune for det antal børn, der er bosat i kommunen.

Ifølge Dagtilbudslovens paragraf 19, stk. 4, kan private leverandører drive daginstitutioner som privatinstitutioner. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende privatinstitutioner på baggrund af de godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner, der gælder i Frederiksberg Kommune. De gældende godkendelseskriterier, som er vedlagt denne sag, blev den 11. juni 2012 vedtaget af kommunalbestyrelsen, med en korrigering af kriteriet for åbningstid og antal lukkedage besluttet den 14. marts 2016. Ifølge dagtilbudslovens paragraf 20 skal kommunalbestyrelsen godkende private institutioner, hvis de lever op til kommunens godkendelseskriterier.

Ansøgerne skal selv sikre, at de opfylder kommunens godkendelseskriterier, herunder sikre at lederen har en pædagoguddannelse, sørge for at finde egnede lokaler til institutionen, og at privatinstitutionen drives efter bestemmelser, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer i Frederiksberg Kommune. Derudover skal ansøgeren som privat leverandør stille en driftsgaranti. Beløbet skal stilles som garanti for, at Frederiksberg Kommune kan leve op til forsyningsforpligtigelsen i tilfælde af institutionens ophør.

Forvaltningen har modtaget dokumentation for, at den kommende leder af daginstitutionen har en pædagoguddannelse. Det er Frederiksberg Kommune, der ejer ejendommen på Nyelandsgården. Byens Steinerskole har lejet lokalerne af kommunen. Af lejekontrakten fremgår det, at lejekontrakten er tidsbegrænset, og ophører den 30. april 2020. Det fremgår også af lejekontrakten, at der ikke vil være mulighed for lejer at aftale en forlængelse af lejemålet, da kommunen efter lejemålets ophør selv skal anvende lejemålet til kommunale formål. Det, kommunen skal anvende lokalerne til, er genhusning i forbindelse med renovering af Ny Hollænderskolen. Hvis den private daginstitution skal bibeholde godkendelsen fra Frederiksberg Kommune fordrer det, at den senest 1. maj 2020 har fundet andre lokaler i kommunen, der opfylder betingelserne i kommunens godkendelseskriterier.

Ifølge kommunens godkendelseskriterier kan en privat daginstitution vælge at stille en driftsgaranti, der udgør 1½ måneds driftstilskud fra Frederiksberg Kommune, hvis den ønsker tilskuddet forudbetalt, eller at stille en driftsgaranti på ½ måned, hvis den ønsker driftstilskuddet bagudbetalt. Ansøger ønsker at modtage tilskuddet fra Frederiksberg Kommune bagud, og med en normering på 5 vuggestuebørn og 16 børnehavebørn, skal den private daginstitution stille en driftsgaranti på 67.386 kr. Forvaltningen har endnu ikke modtaget driftsgarantien fra ansøger. En imødekommelse af ansøgningen kan alene ske under forudsætning af, at kommunen har modtaget og godkendt driftsgarantien inden den 1. februar 2020, hvor ansøger ønsker at åbne daginstitutionen.

Ansøger har - i overensstemmelse med godkendelseskriterierne - sendt en vedtægt for den private daginstitution. Vedtægten indeholder de krav og bestemmelser, der fremgår af godkendelseskriterierne og dagtilbudsloven.

Økonomi

Det årlige tilskud til privatinstitutioner i Frederiksberg Kommune er i 2020 på 123.063 kr. pr. vuggestuebarn og 65.137 kr. pr. børnehavebarn inklusiv moms. Tilskuddet er sammensat af tilskud til drift, bygninger og administration. Jævnfør dagtilbudsloven bliver tilskuddet beregnet på baggrund af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for de kommunale og selvejende daginstitutioner, fratrukket udgifter vedrørende støttepædagog og forældrebetaling.

Hvis institutionens 5 vuggestuepladser og 16 børnehavebørn bliver fuldt belagt med børn bosat i Frederiksberg Kommune, skal der udbetales et årligt tilskud på 1,575 mio. kr. eksklusiv moms. Dette betyder en merudgift på 0,305 mio. kr., der primært skyldes, at kommunen skal betale et bygningstilskud til privatinstitutionen. Udgiften vil blive indarbejdet i 1. forventede regnskab 2020 i forbindelse med demografireguleringen, og for så vidt angår overslagsårene indarbejdes udgiften i forbindelse med 1. finansielle orientering vedrørende budget 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 6:

Børne- og ungeområdet indstiller, at

1. ansøgningen om at oprette en privat daginstitution på Nyelandsvej 68-74 imødekommes med virkning 1. februar 2020 under forudsætning af, at ansøger inden den 1. februar 2020 har indsendt en driftsgaranti, der opfylder de krav, der fremgår af godkendelseskriterierne for oprettelse af private dagtilbud i Frederiksberg Kommune.
2. forvaltningen tager skridt mod lukning af tilbuddet, såfremt ansøgeren ikke senest den 1. april 2020 har indsendt dokumentation for de nye lokaler, den private daginstitution ønsker at benytte med virkning pr. 1. maj 2020, og som opfylder de krav, der fremgår af kommunens godkendelseskriterier.
3. Merudgiften på 305 t. kr. i 2020 indarbejdes i 1. forventet regnskab 2020 i forbindelse med demografireguleringen og fsv. overslagsår indarbejdes i 1. finansielle orientering vedr. budget 2021.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 25:

Børneudvalget indstiller,

1. at ansøgningen om at oprette en privat daginstitution på Nyelandsvej 68-74 imødekommes med virkning 1. februar 2020 under forudsætning af, at ansøger inden den 1. februar 2020 har indsendt en driftsgaranti, der opfylder de krav, der fremgår af godkendelseskriterierne for oprettelse af private dagtilbud i Frederiksberg Kommune.
2. at forvaltningen tager skridt mod lukning af tilbuddet, såfremt ansøgeren ikke senest den 1. april 2020 har indsendt dokumentation for de nye lokaler, den private daginstitution ønsker at benytte med virkning pr. 1. maj 2020, og som opfylder de krav, der fremgår af kommunens godkendelseskriterier.
3. at merudgiften på 305 t. kr. i 2020 indarbejdes i 1. forventet regnskab 2020 i forbindelse med demografireguleringen og fsv. overslagsår indarbejdes i 1. finansielle orientering vedr. budget 2021.

Resume

Den endelige lovbekendtgørelse vedr. koordineret ungeindsats bevirker, at den tidligere trufne beslutning om etablering af særlige tværfaglige børnekonferencer i sager vedr. unge i folkeskolealderen ikke længere er relevant. Det foreslås derfor at annullere beslutningen, således at Frederiksberg Kommune følger lovgivning og vejledning på området, og således at indsatser i fht. ikke-uddannelesparate unge i folkeskolealderen koordineres indenfor rammerne af de allerede eksisterende fora.

Indstilling

Magistraten og undervisningsudvalget indstiller,

at beslutningen om organiseringen af særlige tværfaglige børnekonferencer for elever der går i grundskolen (udskoling) annulleres, da det ikke forudsættes i det juridiske grundlag om kommunal ungeindsats for unge under 25 år. I stedet håndteres ikke-uddannelsesparate elevers udfordringer via arbejdet med elevplaner, allerede eksisterende arbejdsprocesser, samarbejder og møder herom med relevant deltagerkreds, lokalt forankret på skolerne.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 13. oktober 2017 "Aftale om bedre veje til uddannelse og job", der stillede nye og større krav til kommunernes ungeindsats. Den endelige lovtekst blev først publiceret den 17. august 2019.

Aftalen er udmøntet i lovgivning, der trådte i kraft den 1. august 2019. Lovgivningen er indholdsmæssigt indgående beskrevet i tidligere udvalgssager til relevante udvalg (Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Undervisningsudvalget den 29. april 2019, 5. marts 2018 samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Undervisningsudvalget og Socialudvalget den 5. november 2018). Ligeledes blev lovgivningen udfoldet på temamøde for hele Kommunalbestyrelsen den 12. november 2018.

Undervisningsudvalget (og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget) vedtog den 29. april 2019 forslag til implementering af fælles kommunal ungeindsats med bl.a. særlige tværfaglige børnekonferencer og ungekonferencer. På baggrund heraf blev der fremsat budgetforslag om finansiering af den særlige konferencemodel for samarbejdet på tværs af de relevante aktører omkring de unge. Dette blev ikke vedtaget, hvorfor forvaltningen siden har undersøgt, hvordan intentionerne i lovtekst og i de kommunale beslutninger kan gennemføres i en revideret form.

Børne- og Undervisningsministeriet har efterfølgende, den 17. august 2019, udsendt bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, nr. 825 af 16.8.2019) hvor de nye bestemmelser præciseres. Det fremgår her, at der er forskel i kravene om én plan og koordineret indsats afhængig af, om man går i grundskolen (op til 9. klasse), om man går i 10. klasse eller har forladt grundskolen.

Kravet om en uddannelsesplan træder først i kraft ved udgangen af 9. klasse. Indtil da er det den almindelige elevplan der anvendes. Den tiltænkte tværfaglige koordinering skal dermed ske i forbindelse med det almindelige arbejde med elevernes elevplaner og i dialogmøder mellem skole, uddannelsesvejledningen og forældre samt elev, hvis eleven erklæres ikke-uddannelsesparat.

Konkret betyder bekendtgørelsen dermed, at der ikke er krav om i folkeskoleregi at iværksætte yderligere særlige organisatoriske tiltag, idet foranstaltninger besluttes i de eksisterende fora og i den nødvendige tværfaglige dialog. Dette vurderes umiddelbart at være en fordel for såvel de implicerede elever som forvaltning og skoler, idet koordinering og indsatser omkring den enkelte elev tager udgangspunkt i allerede velkendte og fungerende rammer. I overgangen fra grundskolen til det videre ungdomsliv, har uddannelsesvejledningen i Frederiksberg Ungecenter ansvaret for den unges videre uddannelsesplan, for de unge der ikke går den lige vej i uddannelse, eller som falder fra en ungdomsuddannelse.

For elever i 10. klasse, har den lokale uddannelsesvejleder på 10. klassestilbuddet ansvaret for den unges uddannelsesplan. Sammen med skolen har uddannelsesvejleder ansvaret for indsatser for at gøre den unge uddannelsesparat, samt revidering af den unges uddannelsesplan. Der gælder tilsvarende efter endt 10. klasse, som i overgangen fra grundskole.

For unge der har forladt grundskolen (og 10. klasse) kan iværksættes den allerede vedtagne ungekonference i samarbejde mellem relevante afdelinger (Uddannelsesvejledning, beskæftigelse, Socialafdelingen og Familieafdelingen), hvis det skønnes nødvendigt i forhold til den unges plan. Præciseringen i lovbekendtgørelsen har dermed ikke konsekvenser i forhold til de allerede trufne beslutninger vedr. unge der har forladt folkeskolen.

Økonomi

Ingen konsekvenser 

Borgmesterpåtegning

Nej.

Behandling

Undervisningsudvalget, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 2:

Børne- og Ungeområdet indstiller til Undervisningsudvalget, at

1. Beslutningen om organiseringen af særlige tværfaglige børnekonferencer for elever der går i grundskolen (udskoling) annulleres, da det ikke forudsættes i det juridiske grundlag om kommunal ungeindsat for unge under 25 år. I stedet håndteres ikke-uddannelsesparate elevers udfordringer via arbejdet med elevplaner, allerede eksisterende arbejdsprocesser, samarbejder og møder herom med relevant deltagerkreds, lokalt forankret på skolerne.

Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, at

1. Orienteringen tages til efterretning.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, 13. januar 2020, pkt. 5:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning og imødeså en status for modellen i forbindelse med den allerede besluttede evaluering af den fælles kommunale ungeindsats.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 26:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at beslutningen om organiseringen af særlige tværfaglige børnekonferencer for elever der går i grundskolen (udskoling) annulleres, da det ikke forudsættes i det juridiske grundlag om kommunal ungeindsat for unge under 25 år. I stedet håndteres ikke-uddannelsesparate elevers udfordringer via arbejdet med elevplaner, allerede eksisterende arbejdsprocesser, samarbejder og møder herom med relevant deltagerkreds, lokalt forankret på skolerne.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning og imødeså en status for modellen i forbindelse med den allerede besluttede evaluering af den fælles kommunale ungeindsats. 

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 5:

Børne- og Ungeområdet indstiller til Undervisningsudvalget, at

1. Beslutningen om organiseringen af særlige tværfaglige børnekonferencer for elever der går i grundskolen (udskoling) annulleres, da det ikke forudsættes i det juridiske grundlag om kommunal ungeindsat for unge under 25år. I stedet håndteres ikke-uddannelsesparate elevers udfordringer via arbejdet med elevplaner, allerede eksisterende arbejdsprocesser, samarbejder og møder herom med relevant deltagerkreds, lokalt forankret på skolerne.

Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, at

1. Orienteringen tages til efterretning.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget_2018-21, 13. januar 2020, pkt. 5:

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning og imødeså en status for modellen i forbindelse med den allerede besluttede evaluering af den fælles kommunale ungeindsats.

Resume

Frederiksbergmuseerne har sendt en anmodning om at forlænge virkeperioden for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond. Baggrunden er, at i følge fondens fundats skal Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse sammen med fondens bestyrelse tage stilling til fondens fremtid, når forfatter- og kunstnerrettigheder ophører.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at anmodning fra Frederiksbergmuseerne om forlængelse af Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond imødekommes.

Sagsfremstilling

Frederiksbergmuseerne har sendt en anmodning om at forlænge virkeperioden for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond. Baggrunden er, at i følge fondens fundats skal Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse sammen med fondens bestyrelse tage stilling til fondens fremtid, når forfatter- og kunstnerrettigheder ophører, hvilket de gør i 2019. I henvendelsen anbefaler Frederiksbergmuseerne, at kommunen indstiller, at fonden i en periode på 3 år fortsætter som nu, hvorefter fondens fremtid endeligt besluttes.

Henvendelsen fra Frederiksbergmuseerne er vedlagt som bilag 1. Museumsfondens gældende fundats fremgår af bilag 2.

Forvaltningens vurdering:

Museumsfonden har i årenes løb ydet Storm P. Museet betydelig støtte i form af driftsstøtte og tilskud til indkøb af museets samling. Med henvisning til henvendelsen fra Frederiksbergmuseerne, hvori det bl.a. fremgår, at såvel fondens bestyrelse som Frederiksbergmuseerne ønsker at fonden fortsætter sit virke, anbefaler forvaltningen, at anmodningen imødekommes. Derved sikres, at Storm P. Museet fortsat kan modtage økonomisk støtte i de kommende 3 år indtil fondens fremtid endeligt besluttes.

Økonomi

Sagen har ingen afledte økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 13/1-20, Magistraten 20/1-20, Kommunalbestyrelsen 27/1-20.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at anmodning fra Frederiksbergmuseerne om forlængelse af Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond imødekommes.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 28:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at anmodning fra Frederiksbergmuseerne om forlængelse af Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond imødekommes.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om en gradvis begrønning af byens buslæskure. I sagen foreslås det, at forslaget indtænkes i et kommende udbud - der skal være gennemført inden 2022 - af reklamefinansieret byudstyr på Frederiksberg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes jf. budgetaftalen 2020, idet begrønning af buslæskurene i kommunen indtænkes i forbindelse med et kommende udbud af reklamefinansieret byudstyr.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 30. september 2019 følgende forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om begrønning af buslæskure.

"SF foreslår, at Frederiksberg beslutter at gennemføre en gradvis begrønning af buslæskurene i kommunen, herunder også gerne med solceller.

Begrundelse:

Der er behov for, at Frederiksberg øger indsatsen for at blive en ægte grøn destination i hovedstaden. Med dette biodiversitetstiltag vil vi kunne give de vilde bier og insekter bedre levevilkår, men vi kan også få opsamlet fint støv, holde på regnvand og mindske klimaopvarmningen. Det vil også kunne øge fuglelivet i byen.

Initiativet er inspireret af Hollands fjerdestørste by Utrecht, som har lavet grønne tage på over 316 af byens buslæskure, og også er i gang med at indtænke solceller.

Hvis Frederiksberg beslutter dette, vil det være fint i tråd med kommunalbestyrelsens tidligere beslutninger, efter forslag fra SF, om at blive bivenlig kommune og ændre plejen af de grønne områder, således at der kommer flere blomster og buske i byrummet.

Udskiftningen skal ske i tæt dialog med aktører på markedet, ligesom det skal indgå i kravspecifikationer ved fremtidige udbud."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune har en kontrakt med AFA JCDecaux omkring opsætning af en række byudstyr, herunder buslæskærme, mod reklameret på udstyret. Kontrakten udløber i 2022. Byudstyret ejes af AFA JCDecaux.

Forvaltningen har været i kontakt med AFA JCDecaux i forhold til samarbejde om begrønning af buslæskærmene samt mulighed for solceller i den nuværende kontraktperiode. AFA JCDecaux oplyser, at firmaet, bl.a. i Frankrig, tidligere har undersøgt forskellige tiltag såvel med grønne tage som med solceller på buslæskærme.

Hvad angår solceller, oplyser AFA JCDecaux, at der ikke opleves nogen driftsmæssig værdi, idet solceller ikke kan trække tilstrækkelig forsyning på det reklamebærende udstyr, som allerede er tilsluttet elnettet. Herudover er det oplyst, at grønne tage er afprøvet eventmæssigt, men det har vist sig at være udfordringer med at drifte og opretholde en tilfredsstillende standard over længere perioder grundet dårlige vækstbetingelser.

Der er således ikke fra AFA JCDecaux's side en umiddelbar interesse i en investering i forhold til grønne tage og solceller pt., og da det ikke er en del af aftalegrundlaget, vil kommunen ikke kunne pålægge AFA JCDecaux at begrønne tagene og opsætte solceller.

I budget 2020 er der indgået aftale om, at der i buslæskure skal arbejdes for grønne tage.

Kontrakten om byudstyr og reklameret skal i løbet af 2021 i udbud med henblik på kontraktstart, når AFA JCDecaux's kontrakt udløber i 2022. Der vil i forbindelse dette udbud indtænkes grønne løsninger, herunder begrønning af tage på en række læskærme, idet der i de senere år er kommet nye måder at begrønne tage på. Dette vil, som forslagsstilleren skriver, give en række fordele, herunder blandt andet i forhold til en reduceret varmeøeffekt. Herudover vil der kunne indtænkes solceller på en række læskærme, som for eksempel kan benyttes til opladning af eksempelvis mobiltelefoner.  

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at begrønning af buslæskærme kan indgå i et kommende udbud, idet det pt. ikke er muligt at gå videre med forslaget jf. den nuværende kontrakt.

Økonomi

Der er ikke beregnet konkret økonomi på forslaget, men By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at grønne kravspecifikationer ved fremtidige udbud ikke vil have en økonomisk konsekvens for Frederiksberg Kommune.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

SV/ME

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 9:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes jf. budgetaftalen 2020, idet begrønning af buslæskurene i kommunen indtænkes i forbindelse med et kommende udbud af reklamefinansieret byudstyr

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 29:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes jf. budgetaftalen 2020, idet begrønning af buslæskurene i kommunen indtænkes i forbindelse med et kommende udbud af reklamefinansieret byudstyr.

Resume

Rådmændene Mette Bram og Laura Lindahl har stillet forslag om, at kommunen finder besparelser på klipning af grønne områder og mere natur og biodiversitet, idet forslagstillerne foreslår, at forvaltningen ophører med at klippe græs på 50-75% af kommunens grønne arealer. I forbindelse med Budget 2020 vedtog Kommunalbestyrelsen omlægning af plejen af grønne arealer, der følger intentionerne i forslaget. I sagen redegøres herfor og udvalget skal på den baggrund tage stilling til forslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forslaget udmøntes som angivet i Budget 2020, idet de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget nærmere belyses forud for behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Magistraten bad på mødet den 20. januar 2020 om nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget forud for behandlingen i kommunalbestyrelsen. Disse er opsummeret under økonomipunktet.

Kommunalbestyrelsen oversendte den 30. september 2019 følgende forslag til beslutning fra rådmændene Mette Bram og Laura Lindahl om besparelser på klipning af grønne områder og mere natur samt biodiversitet.

"I Frederiksberg Kommune klippes der en del græs, hvor formålet alene er, områderne skal fremstå velplejede og ”pæne”. Mange områder klippes flere gange årligt, og der anvendes mange ressourcer til denne drift. Vi opfatter nuværende praksis som en praksis, der udføres, uden at nogen har taget stilling til, hvilket formål græsklipning tjener, og om nytteværdien står mål med de ressourcer, der anvendes. Samtidig har det nogle miljø- og klimamæssige konsekvenser, som vi ønsker at påpege.

Når græsset klippes, fastholdes områderne i græs uden plads til biodiversitet og naturindhold. De mange levesteder for flora og fauna, som der hurtigt opstår i græskilerne nulstilles, når græsset klippes. Vi mister derved rigtig meget ny natur, som kunne have været i de mange græskiler. Det er ærgerligt, at vi anvender så mange ressourcer på græsklipning og samtidig ødelægger den natur og biodiversitet, som vi mangler på Frederiksberg.

Liberal Alliance og Alternativet foreslår, at Kommunalbestyrelsen beslutter, at græsklipning af de grønne kiler ophører på 50-75% af arealerne. Ud fra rekreative formål opretholdes en fortsat klipning af de resterende områder.

Vi foreslår endvidere, at vi ved vedligeholdelse af vores rabatter og vejsider friholder så store arealer som muligt fra græsklipning. Her kunne det være en mulighed kun at klippe den yderste halve meter ved vejene og kun omkring de skilte, som skal være synlige. Vi skal have fokus på at bibeholde så meget af græsarealet som muligt urørt. Konkret foreslår vi, at græsklipning af midterrabatter, vejsider og græsområder i tilknytning til vejarealerne reduceres med 50-75%. Kun arealer som har betydning for trafiksikkerheden, cyklisme og fodgængere klippes.

Desuden foreslår vi, at græsklipning af grønne områder omkring de kommunale kontorbygninger og lign. reduceres med 75%. Kun mindre arealer omkring offentlige indgangspartier fastholdes med græsklipning. Alle øvrige områder udtages af græsklipningen. Ligesom græsklipning af alle grønne områder omkring bygninger ejet/drevet i forbindelse med den kommunale affaldshåndtering stoppes, idet der ikke er kendte eksempler på, at græsklipning her tjener noget nødvendigt formål.

Forslagsstillerne ønsker besparelsespotentialet belyst."

Bemærkninger til forslagetDer er for alle kommunens grønne arealer taget stilling til hvordan arealerne skal vedligeholdes med udgangspunkt i hvordan borgerne benytter områderne. Således foreligger der arealbeskrivelser for hvert enkelt område med tilhørende tilstandskrav, som driften tilrettelægges efter. For alle græsareal-planer er der taget specifik stilling til anvendelse og til hvordan græsset skal plejes med udgangspunkt i arealets funktion, f.eks om det er en brugsplæne eller en prydplæne.

Borgernes brug og tilfredshed med de grønne områder følges i de årlige brugerundersøgelser (senest afrapporteret for By- og Miljøudvalget d. 28.oktober 2019). I undersøgelserne udtrykker brugerne stor tilfredshed med Frederiksbergs grønne områder som anvendes meget varieret. Der er bl.a. meget høj tryghed, og tilfredshed med såvel vedligeholdelsen som niveauet af renholdelse. Som noget nyt er der i de to seneste års undersøgelser spurgt til naturoplevelsen, som af borgerne også vurderes meget positivt, endda med en stigning i målingen for 2019 i forhold til 2018.

I bestræbelserne på at fremme områdernes biodiversitet uden samtidig at forringe borgernes adgang og brug af arealerne foretog forvaltningen op til Budget 2020 en vurdering af mulighederne for at udlægge nogle græsarealer til mere engpræg, og havde til brug for Budgetforhandlingerne udarbejdet effektiviseringsforslag herom, og dette blev tiltrådt med Budget 2020, hvor der i også lægges op til at arbejde mere med ”det vilde og det uplejede” for at fremme byens biodiversitet.

Der blev med Budget 2020 tiltrådt følgende effektiviseringer som følge af justeret pleje, hvilket vurderes at være realistisk under hensyn til områdernes brug og vedligeholdelse:

Med de foreslåede effektiviseringer er der indtænkt en tilpasning af driften af grønne kiler og rabatter, således at der opnås et lidt vildere udtryk blandt andet ved den lille grønne trekant mellem Tesdorpfsvej og Bernhards Bangs Allé, de små græsarealer ud for Troels-Lunds Vej 2-6 samt græsarealerne i midterøerne ved Tesdorpfsvej og Bernhards Bangs Allé.

Der er også indtænkt en tilpasning af drift og vedligeholdelse af parker – her tænkes særligt, at bede med sommerblomster omlægges til staudebede, samt at visse arealer, herunder på Solbjerg Parkkirkegård, omlægges til blomstereng.

Hvad angår græsarealer omkring kommunale kontorbygninger og institutioner mv. gør brugen heraf, at der vanskeligt kan ændres i driften heraf. Dette skyldes, at arealerne ofte på institutioner og skoler benyttes til løgplæne samt opholds- og legearealer. Det vurderes derfor ikke, at der umiddelbart er et effektiviseringspotentiale her.

Herudover er der rådhusets grønnegaard. Grønnegaarden bliver passet af en robotplæneklipper, og der anvendes derfor ikke løbende væsentlige ressourcer til græsklipning af arealet. Set i det lys, og da arealet er udlagt til ophold, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at ændre på forholdene.

By- Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at intentionen i forslagsstillernes forslag i høj grad er indtænkt i budgetaftalen for 2020. Forslaget afspejler det, der efter forvaltningens vurdering er hensigtsmæssigt at omlægge på nuværende tidspunkt og vil følge effektiviteten heraf.

Forvaltningen vil i lyset af budgetaftalens mål om øget biodiveristet løbede undersøge mulighederne herfor i de allerede eksisterende grønne arealer, herunder vurdere hvorvidt dette kan ske ved en ændret driftstilgang og i hvilket omfang dette kan medføre effektiviseringer.

Økonomi

Den samlede økonomiske effekt af effektiviseringsforslagene, der blev vedtaget i Budget 2020, er i 2020 på 450.000 kr. og i årene fremover 700.000 kr.  

Forvaltningen vil løbende, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra initiativerne i Budget 2020, søge at udvikle mulighederne for at tilvejebringe effektiviseringer ved omlægning af den grønne pleje under hensyn til borgernes muligheder for at opholde sig og udfolde sig i de grønne områder.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

SV/ME

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 8:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forslaget udmøntes som angivet i Budget 2020  

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 30:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forslaget udmøntes som angivet i Budget 2020.

Resume

Rådmændene Lone Loklindt og Mette Bram har stillet forslag om, at der udarbejdes en fødevarestrategi, som har til formål at reducere klimaaftrykket og understøtte opfyldelse af verdensmålene. Frederiksberg inviteret til at deltage i et EU-call, som partnerby for KU-science, der sigter på omstilling af produktion og forbrug frem mod bæredygtige fødevaresystemer. I budgetaftalen for 2020 blev det aftalt, at udarbejdelsen af en fødevarestrategi kan indgå i arbejdet under et bæredygtighedslaboratorium, men der blev ikke afsat midler hertil. Frederiksberg Kommune har en række igangværende indsatser, der løfter dele af fødevarernes bæredygtighed. Dette vil der blive arbejdet videre med i 2020 frem mod 2021, hvor et EU-projekt og en mulig bevilling fra klimafonden kan bidrage til udarbejdelsen af fødevarestrategien. Sagen redegør kort for arbejdet frem mod en fødevarestrategi i regi af Frederiksberg som bæredygtighedslaboratorium og et muligt europæisk samarbejde med blandt andet KU Science som del af et EU-projekt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte beslutningsforslaget som indstillet, idet I (Laura Lindahl) stemte imod punkt 2.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes,

1. idet ideen om fødevarestrategi indgår i arbejdet med bæredygtighedslaboratorium jf. Budget 2020,

2. idet der arbejdes videre med mulighederne for at samarbejde med KU-Science om et EU-projekt, hvor Frederiksberg indgår som partnerby.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) stemte dog imod punkt 2.  

Sagsfremstilling

 Kommunalbestyrelsen oversendte den 26. august 2019 følgende forslag fra rådmand Lone Loklindt og Mette Bram om fødevarestrategi for Frederiksberg Kommune.

 "Forslag til beslutning

 Frederiksberg Kommune skal have en fødevarestrategi, som har som formål at reducere klimaaftryk og understøtte opfyldelsen af verdensmålene.

 En grøn madstrategi skal ikke blot reducere kommunens CO2-aftryk, men også have fokus på lokalt producerede råvarer og sikre en høj andel af økologiske varer. Strategien skal medvirke til bevidstgørelse af borgere og medarbejdere om klimavenlig kost og reduktion af madspild i særdeleshed.

 En ny madstrategi skal i tråd med Frederiksberg strategien også understøtte lokale fællesskaber.

 Mere klimavenlige måltider kræver endvidere efteruddannelse af køkkenpersonale - og indkøbsansvarlige.  

Begrundelse:

Fødevarer står for 25% af det samlede klimaaftryk, og er derfor et af de mest effektive steder at rette det offentlige forbrug og indkøb i en bæredygtig retning.

En bæredygtig omstilling skal være i tråd med den forventede revision af Fødevarestyrelsens kostråd, hvor bl.a. andelen af kød reduceres (især rødt oksekød) til fordel for grøntsager, bælgfrugter og andre ernæringsrigtige alternativer. Der skal i den klimavenlige kost tages hensyn til vores yngste og ældste borgere med særlige behov.

Det er vigtigt, at Frederiksberg Kommune går med i forreste række også hvad angår fokus på madspild, og dermed inspirerer borgerne til en omstilling til klimavenlige madvaner.

Direkte aftaler med lokale producenter vil reducere transporten og engangsemballage. Sådanne aftaler kan desuden medføre nye og tættere samarbejdsflader med inddragelse af brugerne i forhold til produktudvikling samt formidling, undervisning og uddannelse (fx lærepladser). En kærkommen fordel ved efteruddannelse er desuden øgede muligheder for jobrotation og -træning.

På Frederiksberg har vi en unik mulighed for at fungere som læringscenter i bæredygtighed for andre tæt bebyggede byzoner.

Alt sammen bidrager det til at understøtte de 17 verdensmål og opbygge modstandsdygtighed over for fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige kriser."

Bemærkninger til forslaget

En fødevarestrategi er i budgetaftalen for 2020 fremhævet som et muligt arbejdsfelt inden for et kommende bæredygtighedslaboratorium. Det hedder i aftalen, at "Frederiksberg kunne udvikles til et ”bæredygtighedslaboratorium”, hvor borgere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og iværksættermiljøer arbejder sammen om at udvikle og afprøve nye bærdygtige produkter og løsninger. Et eksempel blandt mange kunne være at teste ideen om en fødevarestrategi i en større by-mæssig kontekst.”

Fødevarestrategien kan danne afsæt for et bæredygtighedslaboratoriums undersøgelser og afprøvning af bynær fødevareproduktion, barrierer i omstillingen til nye fødevaretyper, husholdningers omstilling til bæredygtig fødevarevalg og indkøb, udvikling af lokale fællesskaber eller lignende.

Der er mulighed for at koble denne del til et EU-call, som partnerby for KU-Science, der sigter på omstilling af produktion og forbrug frem mod bæredygtige fødevaresystemer, som Frederiksberg er inviteret ind i. Dette EU-samarbejde vil i givet fald blive gennemført sammen med KU-Science i partnerskab med ni øvrige europæiske byer. Partnerskabet tager udgangspunkt i borger- og virksomhedsnære løsninger og skal blandt andet gennem laboratorier undersøge og udvikle fremtidens fødevaresystemer, produktion, forbrug og bortskaffelse. EU-projektet er 4-årigt og løber fra 2021. Ansøgning skal indgives januar 2020.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy- Kultur- og Miljøområdet vurderer, at arbejdet med en fødevarestrategi kan gennemføres som del af Budget 2020´s mål om Frederiksberg som bæredygtighedslaboratorium.            

Arbejdet kan med fordel ske i samarbejde med KU-Science. Mulighederne for at deltage i et fælles EU projekt med Frederiksberg som partnerby bør forfølges, da det vil styrke vidensindsamlingen om emnet og give international inspiration. Der er ikke i budgetaftalen for 2020 afsat særskilt økonomi til arbejdet med en fødevarestrategi, og det mulige EU-samarbejde kan i givet fald først blive opstartet i 2021. Forvaltningen foreslår derfor, at indsatsen i 2020 koncentreres om at arbejde videre med de eksisterende indsatser for bæredygtighed på fødevareområdet. I 2021 kan der så arbejdes videre med selve strategien og mulige konkrete indsatser. Arbejdet kan forankres under det kommende Bæredygtighedsråd.

Økonomi

Den i Budget 2020 vedtagne klimafond er allerede udmøntet til andre projekter i 2020. Såfremt det EU-samarbejde Frederiksberg er inviteret ind i realiseres, vil der kunne opnås finansiering fra 2021 til en del af arbejdet med en fødevarestrategi. Samtidig kan det overvejes, om der er behov for yderligere finansiering som i givet fald kunne komme fra klimafonden i 2021, hvor alle midler endnu ikke er båndlagt.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

CS/SB

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 7:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, 1. idet ideen om fødevarestrategi indgår i arbejdet med bæredygtighedslaboratorium jf. Budget 2020 2. idet der arbejdes videre med mulighederne for at samarbejde med KU-Science om et EU projekt, hvor Frederiksberg indgår som partnerby 

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 31:

By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes,

1. idet ideen om fødevarestrategi indgår i arbejdet med bæredygtighedslaboratorium jf. Budget 2020,

2. idet der arbejdes videre med mulighederne for at samarbejde med KU-Science om et EU-projekt, hvor Frederiksberg indgår som partnerby.

Resume

For at kunne igangsætte anlæg af skybrudsprojekter i 2020 via medfinansieringsordningen, forelægges her forslag til disponering af skybrudspakken for 2020. Skybrudspakken for 2020 samt ansøgning om anlægsbevilling fremlægges for By- og Miljøudvalget til godkendelse. Derudover fremlægges der med denne sag projekt pakke 3 til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinanseret del af puljen),

2. at der meddeles anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

4. at de takstfinansierede anlægsudgifter midlertidigt finansieres via byggekreditter, der omlægges til endelige lån i takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes,

5. at rådighedsbeløbene på anlæggene periodiseres i 2020-21 jf. økonomiafsnittet,

6. at den forelagte projektpakke 3 godkendes.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. november 2015 at indsende Rammeansøgning til Forsyningssekretariatet 2016 omfattende Frederiksbergs skybrudsprojekter sammen med Frederiksberg Kloak A/S, for at sikre muligheden for at kunne medfinansiere de kommunale skybrudsprojekter. Dette gøres for at opnå de opsatte mål i klimatilpasningsplanen 2012-2016. I denne sag disponeres midlerne til skybrudsprojekterne i 2020.

Der er i det vedtagne budget for 2020 afsat i alt 52,5 mio. kr. til anlæg af skybrudsprojekter i 2020, fordelt med 41 mio. kr. på det takstfinansierede område og 11,5 mio. kr. på det skattefinansierede område, hvoraf der allerede er meddelt anlægsbevilling og afsat rådighedsbeløb til flere af projekterne jf. økonomiafsnittet. Det foreslås, at der igangsættes nye projekter og godkendes merbevilling for i alt 35,0 mio. kr. til skybrudsprojekter i 2020-21 (heraf 26,3 mio. kr. takstfinansierede og 8,7 mio. kr. skattefinansierede).

Skybrudsarbejdet i 2020 vil i højere grad end tidligere år komme til at fokusere på revurdering af projekternes realiserbarhed og kvalificering af de hydrauliske forudsætninger fra den oprindelige vedtagne plan for håndtering af skybrudsvand, som blev vedtaget i forbindelse med godkendelsen af rammeansøgningen i 2016.

Det betyder, at der i 2020 ikke vil blive igangsat et nyt centralt forsinkelsesprojekt, men primært anlægges skybrudsprojekter af typen forsinkelsesveje samt mindre grønne veje. Der vil være fokus på færdiggørelse af resterende projekter i projektpakke 1 og 2, samt igangsættelse af en mindre omfangsrig 3. projektpakke.

Skybrudspakke 2020Der vil ikke blive anlagt skybrudsprojekter på trafikveje i 2020 - herunder anden etape af Peter Bangs Vej, som tidligere har været planlagt. Det vil i stedet blive prioriteret at anlægge mindre forsinkelses-projekter. Disse projekter vil blive placeret på bivejene, samt så vidt muligt blive placeret i sammenhængende områder, og herudover via de hydrauliske helhedsplaner hvor der er klarlagt et behov for forsinkelse. Projekterne er koordineret med træplantepuljen, slidlagspuljen, fortovsrenoveringspuljen og lignede puljer til byrumsforbedringer. Der vil dog i højere grad end tidligere blive igangsat skybrudsprojekter, som udelukkende anlægges ud fra hydrauliske hensyn end med målet at skabe byrumsforbedringer. Dette betyder, at implementeringstaksten forventes at være væsentlig reduceret i forhold til 2019, blandt andet for at undgå at fremkommeligheden i byen bliver udfordret, da en del af de oprindelig planlagte projekter er placeret på trafikveje.

Følgende nye skybrudsprojekter foreslås igangsat i 2020:

 Derudover færdiggøres følgende projekter i 2020, som er igangsat i skybrudspakke 2019:

I nogle af ovenstående projekter, igangsat i tidligere skybrudspakker, søges der om yderligere anlægsbevilling, jf. økonomiafsnittet.

2. etape af Peter Bangs Vej er oprindelig igangsat i skybrudspakke 2019. Anlægsfasen forventes først i 2021 eller senere.

Forundersøgelser og hydrauliske vurderinger i 2020:Som erfaringerne fra skybrudsprojektet på Peter Bangs Vej viser, så er det kompliceret at kombinere de store trafikveje med forsinkelse af skybrudsvand. Der skal derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af de næste hydrauliske helhedsplaner, undersøges muligheden for at flytte forsinkelsen samt evt. transport af skybrudsvand væk fra trafikvejene, og ind på de mindre veje.

Derudover skal muligheden for at transportere vand fra omkringliggende belastede områder til forsinkelsesbassinet på Jens Jessens Vej / kunstgræsbanerene undersøges.

Det bør vurderes at opstarte forundersøgelser af Fv16 Lindevangsparken (krydset Dalgas Boulevard og Finsensvej), for at undersøge mulighederne for at koordinere anlæg af et kommende skybrudsprojekt og forskønnelse af Finsensvej i samarbejde med områdeudviklingsprojektet for Finsenskvarteret.

Projektpakke 3Projektpakkerne er pakker, som indeholder de udvalgte skybrudsprojekter fra rammeansøgningen, som forventes at vil blive anlagt inden for de næste fire år. Eftersom projektpakkerne er en metode til at aktivere projekterne i rammeansøgningen, som Frederiksberg Forsyning har indsendt til Forsyningssekretariatet, er det også Forsyningen, som godkender projektpakkerne. Det har vist sig hensigtsmæssigt at samle flere skybrudsprojekter sammen i projektpakker med en varighed på op til fire år.

I projektpakken må omkostningerne til medfinansieringsprojektet samlet set ikke være dyrere end, hvis projektpakken skulle være udført som en traditionel kloakløsning. Det betyder, at det enkelte skybrudsprojekt kan tåle at blive dyrere end det oprindeligt budgetterede, hvis det indgår i en projektpakke, som samlet set opfylder kravene til medfinansiering. Projektpakkerne giver således en større økonomisk robusthed i forhold til at sikre medfinansiering af projekterne.

For at kunne disponere over de forventede anlægsmidler til skybrudsprojekter over medfinansieringsordningen, skal Frederiksberg Kloak A/S indmelde deres økonomiske forventninger til Forsyningssekretariatet. Dette gøres via projektpakker og anlægsplaner, som fremsendes til Forsyningssekretariat.

Der er allerede ansøgt og igangsat to projektpakker. Der er fra Forsyningssekretariat intet krav om, at de enkelte projektpakker skal være afsluttede før nye opstartes, eller at de ikke kan igangsættes forskudt af hinanden. Det betyder, at de igangværende projektpakker og en ny projektpakke tre kan blive implementerede sideløbende.

For at kunne finansiere visse af skybrudsprojekterne i Skybrudspakke 2020, godkender bestyrelsen i Frederiksberg Kloak A/S i november 2019 igangsættesen af en projektpakke 3, som indeholder følgende projekter:

 Alle beløbene er takstfinansierede udgifter, som efter anlæggenes afslutning finansieres af lånoptagelse, hvis ydelse betales af Frederiksberg Forsyning.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at skybrudspakken for 2020 indeholder de relevante projekter, som det er realistisk at udføre i 2020. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opretholde samme implementeringstakt som i 2019. Men at der i højere grad bruges ressourcer på at udarbejde forundersøgelserne og planlægningen af, hvilke skybrudsprojekter det vil være hensigtsmæssig at igangsætte i fremtidige skybrudspakker. På den måde vil man kunne sikre en mere præcis udvælgelse og prioritering af de skybrudsprojekter, som skal indgå i fremtidige skybrudspakker. Derved øges realiserbarheden af de kommende skybrudpakker.

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat rådighedsbeløb på 41,0 mio. kr. på takst og 11,5 mio. kr. på skat til skybrudsprojekter. Endvidere er der i 3. forventede regnskab overført rådighedsbeløb på samlet 10,8 mio. kr. på takst og 4,7 mio. kr. på skat fra 2019 til konkrete, igangsatte projekter. Dette betyder, at det samlede korrigerede budget efter 3. forventede regnskab 2019 er 51,8 mio. kr. på takst og 16,2 mio. kr. på skat. Der er tidligere meddelt anlægsbevilling til en række af projekterne, som dermed lægger beslag på en del af rådighedsbeløbet i 2020.

Samlet søges om yderligere anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. på takst (14,1 mio.kr. til nye og 12,2 mio. kr. til igangværende anlæg) og 8,7 mio. kr. på skat (7,0 mio. kr. til nye og 1,7 mio. kr. til igangværende anlæg) finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021. Med henblik på at periodisere udgifterne i de budgetår, hvor de forventes at blive afholdt, overføres 8,1 mio. kr. på takst og 2,0 mio. kr. på skat vedr. Peter Bangs Vej etape 2 til 2021, idet anlægget udelukkende færdigprojekteres i 2020.

I skybrudspakke 2020 ansøges samlet om anlægsbevilling til følgende projekter:

Efter godkendelse af skybrudspakke 2020 er der afsat følgende rådighedsbeløb i 2020 til skybrudsprojekter, inkl. overførte midler i 3. forventede regnskab 2019:

Efter godkendelse af skybrudspakke 2020 er der disponeret følgende rådighedsbeløb i 2021 til konkrete skybrudsprojekter:

Efter skybrudspakke 2020 er det takstfinansierede budget fuldt disponeret i 2020, og der resterer 1,3 mio. kr. på skat til senere disponering. Endvidere er der disponeret samlet 10,7 mio. kr. på takst og 2,0 mio. kr. på skat af budgettet i 2021, idet det forventes, at nogle af de igangsatte projekter først færdiggøres i 2021.

De takstfinansierede anlægsudgifter finansieres ved kommunens optagelse af byggekredit i anlægsperioden. Byggekreditten omlægges til endelig belåning i takt med afslutning af de enkelte delprojekter. Ydelserne på de endelige lån betales i første omgang af Frederiksberg Kommune og viderefaktureres efterfølgende til Frederiksberg Forsyning

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

ML/DWN

Historik

Indstilling 25. november 2019, pkt. 388:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinanseret del af puljen),

2. at der meddeles anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

4.at de takstfinansierede anlægsudgifter midlertidigt finansieres via byggekreditter, der omlægges til endelige lån i takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes,

5. at rådighedsbeløbene på anlæggene periodiseres i 2020-21 jf. økonomiafsnittet,

6. at den forelagte projektpakke 3 godkendes.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 10:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af puljen "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF" godkendes (Gældende henholdsvis for skattefinansieret og takstfinanseret del af puljen),

2. at der meddeles anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. til takstfinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. til skattefinansierede skybrudsprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021,

4. at de takstfinansierede anlægsudgifter midlertidigt finansieres via byggekreditter, der omlægges til endelige lån i takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes,

5. at rådighedsbeløbene på anlæggene periodiseres i 2020-21 jf. økonomiafsnittet,

6. at den forelagte projektpakke 3 godkendes.

Resume

Forslag til disponering af midlerne til etablering af 100 bilparkeringspladser i 2020 fremlægges i nærværende sag til udvalgets godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at flertalsindstillingen fra By-og Miljøudvalget tiltrædes, idet de konkrete projektforslag for de projekter, der ikke tidligere har været godkendt, forelægges By-og Miljøudvalget, og at der i det omfang, der kan etableres flere end 100 bilparkeringspladser, indrettes cykelparkeringspladser i stedet.

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Lone Loklindt) indstiller,

1. at forslaget til etablering af 100 nye bilparkeringspladser i 2020 i henhold til budgetaftalen, og den i sagen foreslåede disponering godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etableringen af 100 parkeringspladser i 2020 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2020 blev det vedtaget, at det fremover skal være lettere for borgere og besøgende på Frederiksberg at finde en parkeringsplads. Det er en videreførsel af indsatsen der startede i 2018 og blev fortsat i 2019. Målet er, at der i 2020 anlægges 100 flere bilparkeringspladser i byen. Det er mange nye pladser, som vil gøre en mærkbar forskel. Bilparkeringspladserne tænkes i videst muligt omfang ind i klimatilpasningsprojekter og andre projekter i byrummene. Der vil herudover primo 2020 blive forelagt en særskilt sag for udvalget for samlet 75 delebils- og elbilparkeringspladser, som besluttet i budget 2020.

Disponering

I tråd med den besluttede målsætning om etablering af 100 flere bilparkeringspladser på terræn i 2020, er der udarbejdet en disponering til opfyldelse af målsætningen.

Alle nye parkeringspladser, der etableres i 2020 tælles med i forhold til at realisere målet om at etablere 100 parkeringspladser. Det gælder også pladser, der tidligere har været nedlagt og nu nyetableres jf. sag nr. 89 på By- og Miljøudvalgets møde den 12. marts 2018. På Marienddalsvej gælder det for 17 af de 21 bilparkeringspladser.

Projekterne på Mariendalsvej og P.G. Ramms Allé er tidligere godkendt. Mariendalsvej af By- og Miljøudvalget i sag 234 den 3. juni 2019 og P.G. Ramms Allé af kommunalbestyrelsen i sag 275 den 30. september 2019.

Der vil blive forelagt konkrete projektforslag for udvalget inden gennemførsel af de øvrige projekter. Da Lollandsvej er en skolevej, kan der i de kommende år ske ændringer på vejen i forbindelse med fokus i budgettet på etablering af cykelstier / cykelbaner på skoleveje.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at de disponerede bilparkeringspladser vil bidrage til at opnå kommunens målsætning om, at det skal være lettere at finde en parkeringsplads. I forbindelse med detailprojekteringen af bilparkeringspladserne, kan det endelige antal bilparkeringspladser

blive korrigeret, hvorfor der er planlagt med mere end 100 bilparkeringspladser. Såfremt det bliver nødvendigt med en egentlig ændring i disponeringen, vil der blive forelagt en sag for udvalget med en revision af disponeringen.

Økonomi

Der er afsat 3,0 mio. kr. til etablering af flere bilparkeringspladser i 2020 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020.

Det foreslås, at der meddeles anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etableringen af 100 bilparkeringspladser jf. tabel ovenfor.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

ML/BR.

Historik

Indstilling 25. november 2019, pkt. 387:

By-, Kultur- Miljøområdet indstiller,

1. at forslaget til etablering af 100 nye bilparkeringspladser i 2020 i henhold til budgetaftalen, og den i sagen foreslåede disponering godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etableringen af 100 parkeringspladser i 2020 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 11:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Lone Loklindt) indstiller,

1. at forslaget til etablering af 100 nye bilparkeringspladser i 2020 i henhold til budgetaftalen, og den i sagen foreslåede disponering godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etableringen af 100 parkeringspladser i 2020 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) undlod at stemme.

Resume

Forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde retningslinjer for, hvornår planlovens mulighed for at stille krav om etablering af 25% almene boliger kan/bør bringes i anvendelse. Nærværende sagsfremstilling giver indledningsvist en kort status over almene boliger på Frederiksberg samt en beskrivelse af mulighederne for at anvende planloven til at opnå flere almene boliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte flertalsindstillingen fra magistraten med 13 stemmer (C, V, I) mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å), idet de foreslåede kriterier for krav om almene boliger efter mindretallets opfattelse reelt vil umuliggøre muligheden for etablering af betydeligt flere projekter med 25 procent almene boliger ved udarbejdelse af nye lokalplaner.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank og Merete Winther Hildebrandt) indstiller, at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt, Balder Mørk Andersen og Mette Bram) stemmer imod til de foreslåede kriterier for krav om almene boliger, idet de reelt vil umuliggøre muligheden for etablering af betydeligt flere projekter med 25% almene boliger ved udarbejdelse af nye lokalplaner for Frederiksberg, og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Ruben Kidde og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

Gunvor Wibroe bad i By- og Miljøudvalget om at få sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 19. august 2019 sagen og anmodede om reviderede formuleringer af kriterierne.

Forvaltningen har nu revideret formuleringerne, og disse er vedlagt som bilag (principper for krav i almene boliger ved udarbejdelse af lokalplaner).

Da BL bakkede op om kritieriernes indhold, da disse blev fremsendt til dem i foråret 2019, er disse ikke ændret i substans, men kun sprogligt.

Kriterierne for hvornår der stilles krav om almene boliger i lokalplaner er blevet præciseret, ligesom der er angivet eksempler på de enkelte kriteriers anvendelse og er oplistet i bilag 4 til sagsfremstillingen.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen den 3. juni 2019.

By- og Miljøudvalget bad på mødet den 4. marts 2019 forvaltningen om at sende sagen i høring i boligforum og blandt de almene boligorganisationer. Sagen blev sendt til høring i boligorganisationerne af BLs 1. kreds og er ligeledes blevet behandlet i BLs bestyrelse og er nu afsluttet med følgende bemærkninger:

"Retningslinjerne har nu været i høring blandt de almene boligorganisationer på Frederiksberg og har desuden efterfølgende været til behandling i BL. kreds bestyrelse.

På baggrund af denne politiske behandling skal BL 1. kreds hermed på boligorganisationernes vegne kvittere for Frederiksberg Kommunes arbejde med at belyse muligheder for og værktøjer til at opnå flere almene boliger på Frederiksberg.

BL. 1. kreds deler kommunens visioner om Frederiksberg som en mangfoldig by med variation  i boligformer, ejerformer og boligstørrelser, hvor de almene boligorganisationer blandt andet kan bidrage til at skabe et varieret boligudbud med plads til mange forskellige livsformer; ældre, unge, studerende, udsatte borgere, familier, storfamilier og singler i almene boliger, hvor huslejeudviklingen hviler på principperne om balanceleje og non-profit.

De almene boligorganisationer ønsker fortsat at være kommunens samarbejdspartner i byudviklingen og boligforsyningen, men oplever også, at udfordres af en relativt lav fraflytning og lange ventelister til de almene boliger på Frederiksberg.

Boligorganisationerne betragter, ligesom kommunen, Planlovens mulighed for at stille krav om 25 pct. almene boliger som et relevant værktøj i byudviklingen og arbejdet med at skabe en social bæredygtig by med forskellige boligtyper, sådan som det også er erfaringen fra lokalplanen for ejendommen C.F. Richs Vej 103,.

De almene boligorganisationer på Frederiksberg og BL. 1. kreds skal derfor kvittere for de udarbejdede retningslinjer for, hvornår planloves mulighed for at stille krav om etablering af 25% almene boliger kan bringes i anvendelse – og for samarbejdet med Frederiksberg Kommune om byudviklingen."

Ved mødet i Boligforum d. 21. maj 2019, kvitterede BLs 1. kreds ligeledes for Frederiksberg Kommunes arbejde med at beskrive retningslinjer for, hvornår Planlovens mulighed for at stille krav om almene boliger i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan bringes i anvendelse.

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 14. januar 2019 sagen, idet forvaltningen blev bedt om at redegøre for, dels hvor mange almene boliger der er opført i kommunen i løbet af de seneste 20 år og dels hvor stor en andel af boligmassen i andre kommuner, der er almene.

Der er en stor spredning på andelen af almene boliger i de danske kommuner, hvilket naturligvis bl.a. hænger sammen med i hvilken tid kommunerne er blevet udbygget. En samlet oversigt over andelen af almene boliger i de danske kommuner ses i bilaget.  Københavns Kommune har en samlet andel af almene boliger på ca. 20%, men placeringen af disse ses ikke at være jævnt fordelt ud over kommunen - fx. er der meget få almene boliger i Københavns indre by samt de indre brokvarterer, som har været fuldt udbygget i mange år. Før almenboligloven blev til, blev der dog på Frederiksberg og i København, opført mange boliger med kommunal og statslig støtte og i perioden 1913-2006 blev der således opført næsten 7.300 som offentligt støttet byggeri på Frederiksberg, svarende til 15,7 % af den samlede boligmasse. Da disse boliger typisk var underlagt et krav om maksimal størrelse, samt om huslejekontrol, er det en af grundene til, at der på Frederiksberg er relativ mange mindre lejligheder. Frederiksberg Kommune opførte selv ca. 2000 lejligheder i perioden 1917 til 1930 og har idag stadig godt 700 boliger, der anvendes i den boligsociale anvisning.

Siden 2001 er der opført/planlagt opført i alt 982 boliger efter Lov om Almene boliger i Frederiksberg Kommune, heraf er de 772 opført/planlagt opført efter 2009 (jf. oversigten i bilag). Boligerne fordeler sig med 138 almene familieboliger, 234 almene ungdomsboliger og 610 almene ældreboliger. Derudover er der truffet beslutning om, at der i lokalplanen for omdannelsen af ejendommen C.F.Richsvej 107 fra erhverv til boliger, indskrives at minimum 25% af boligerne skal være almene. Kommende plejehjemsboliger i henhold til plejebolig-masterplanen er heller ikke medtaget i oversigten.  

Tidligere sagsfremstilling: 

Indledning

Frederiksberg er en mangfoldig by med en variation  i boligformer, ejerformer og boligstørrelser. I Kommuneplan 2017 er det fremhævet, at Frederiksberg også i fremtiden skal være en social bæredygtig by med forskellige boligtyper. Dette sikres ved, at der skabes et varieret boligudbud, så der er plads til mange forskellige livsformer, herunder ældre, unge, studerende, udsatte borgere, familier, storfamilier og singler.

I Kommuneplan 2017 er der i retningslinjerne anført, at det konkret skal vurderes om et krav til opførelse af en andel almene boliger vil bidrage til en mere blandet sammesætning af boliger og en bedre fordeling af de almene boliger i kommunen generelt. I "Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2019-22" fremgår "For at understøtte ambitionen om en balanceret og social bæredygtig boligudbygning har partierne et mål om, at op til 25% af nybyggeriet i kommende byudviklingsprojekter kan være alment."

Med den nyeste planlov blev der givet mulighed for, at kommunerne kan stille krav om, at der i forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder kan stilles krav om, at 25% af nye boliger opføres som almene boliger. Af Kommuneplan 2017 fremgår det, at "Kommunen vil have fokus på at planlægge for alle. I den forbindelse indgår det i vurderingen af projekterne, hvorvidt man vil benytte de lovmæssige muligheder for at stille krav om en andel  af almene boliger i lokalplanlægningen".

Det blev f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for ejendommen C.F. Richs Vej 103, besluttet at stille krav om, at mindst 25% af boligetagearealet skulle opføres som almene. Boligerne er nu under opførelse af KAB i et samarbejde med ejendommens ejer - efter den såkaldte delegerede bygherremodel.

Almene boliger på Frederiksberg

På Frederiksberg er andelen af almene boliger knap 12% mod ca. 23% ejerboliger og ca. 28% andelsboliger samt godt 37% private udlejningsboliger. På kortet i bilaget ses placeringen af de godt 6.000 almene boliger på Frederiksberg - fordelt på familie-, ældre- og ungdomsboliger. Der er flere almene boligselskaber, som har projekter undervejs - og på kortet er der også angivet antallet af planlagte almene boliger (tallet i parentes).

Igennem de seneste år er der også planlagt for flere almene boligprojekter, uden at dette er blevet stillet som krav i en lokalplan. Her kan bl.a. nævnes flygtningeboligprojekterne, Venligbolig+ samt Falkoner Allé 128 (ved siden af Døvekirken), hvor kommunen har forestået salgt af grundene til henholdsvis KAB og AAB. Der blev i 2016 gennemført udbud af grundkapitaltilskud til 100 nye almene familieboliger: Her blev gennemført en proces, hvor alle almene boligselskaber som er repræsenteret på Frederiksberg, blev budt ind til at byde på grundkapitalen.

De almene boligselskaber retter henvendelse til kommunen, såfremt de har ønske om, at kommunen yder grundkapitaltilskud til nye boliger. Som eksempel kan nævnes, at der er givet grundkapitaltilskud til indretning af 8 nye almene boliger samt give forhåndstilsagn om yderligere 9 almene boliger, i Tartuhus. Boligerne blev indrettet i en tidligere dagsinstitution, som kommunen ikke længere havde brug for - det gav så mulighed for FFB til at konvertere til boliger. I 2017 indviede FSB deres kollegie, Engbakken, med 124 boliger til studerende - et byggeri der blev opført i samarbejde med KPC, ovenpå Falck-stationen ved Bispeengbuen. I 2018 solgte Frederiksberg Kommune 45 ældreboliger i Solbjerg Have til FFB.

I 2019 forventes der ifølge boligprogrammet ibrugtaget 514 nye boliger, hvoraf 8% forventes at være almene. I 2020 forventes der ifølge boligprogammet ibrugtaget 426 nye boliger - hvoraf 38% forventes at være almene.  

Andre muligheder for billige boliger

Mange udviklere på Frederiksberg er klar over behovet for billige boliger, og strategien om Frederiksberg som vidensby har medført, at der gennem de seneste 5-10 år er opført mange studie- og kollegieboliger, som er til at betale. Studieboliger kan opføres af såvel almene, som f.eks. FSBs 124 studieboliger "Engbakken" ved Bispeengbuen - eller de planlagte Umeus (You-me-us) på Rolighedsvej.  

Hvordan gør Københavns Kommune?

Københavns Kommune har udarbejdet nogle ret faste principper for, hvornår der stilles krav om 25% almene boliger i nye lokalplaner. Principperne tager udgangspunkt i antallet af almene boliger indenfor det pågældende skoledistrikt. Såfremt der i forvejen er 30% almene boliger indenfor skoledistriktet, er det kun i visse tilfælde, at der vil blive stillet krav om yderligere almene boliger. Det ses ikke relevant at overføre Københavns principper til Frederiksberg, idet KKs principper tager afsæt i en situation med flere byggerier på ghetto-listen. Københavns Kommune stiller kun kravet om almene boliger, såfremt projektet i alt rummer minimun 3.200 kvm., og dermed minimum 800 kvm. almene boliger. Københavns Kommunes principper bygger på et ønske om at sprede de almene boliger i kommunen og om at undgå, at der kommer flere almene boliger til et område, hvor der i forvejen er mange. Det er ikke muligt at udtale sig entydigt, om det er positivt eller negativt, at der tilføres flere almene boliger til eksempelvis en eksisterende afdeling. I nogle tilfælde kan nye almene boliger der bygges som udvidelse af en eksitsterende afdeling, løfte denne og evt. gøre den mere bred socialt sammensat.

I forlængelse af projektet "Udbud af grundkapitaltilskud til 100 nye almene familieboliger" arbejder Lejerbo på at tilføre 22 familieboliger til de eksisterende 106 ældreboliger på Peter Graus Vej. Projektet vil således være med til at sikre en mere differentieret beboersammensætning i afdelingen.  

Nye boligområder  - eller konvertering fra erhverv til bolig:

Planlovens mulighed for at stille krav om etablering af almene boliger kan kun bringes i anvendelse ved udvikling/omdannelse af nye boligområder – som f.eks. ved udviklingen af Frederiksberg Hospital og Rolighedsvej, eller ved konvertering af erhvervsejendomme eller ejendomme til offentlige formål, til boliger. Det er således ikke muligt at stille kravet om etablering af 25% almene boliger ved udarbejdelse af lokalplaner i eksisterende boligområder.

Kravet om etablering af 25% almene boliger blev stillet i forbindelse med at ejeren af ejendommen C.F. Richs Vej 103 ønskede at konvertere ejendommen fra erhverv til bolig. Da ejendommen er beliggende i et område, der var udlagt til erhverv, var det nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan, der gav mulighed for boliganvendelsen. I nogle tilfælde er erhvervsejendomme placeret i områder, som i forvejen er udlagt til boliger (se bl.a. sagen om Finsensvej 15 på denne dagsorden), hvilket betyder, at konverteringen fra erhverv til bolig i nogle tilfælde kan ske uden udarbejdelse af ny lokalplan - og dermed kan kravet om almene boliger ikke stilles.

Etableringen af en ny almen boligafdeling, forudsætter et vist volumen for at være økonomisk rentabelt. Det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvor stor en almen boligafdeling skal være for at være økonomisk bæredygtig, da dette bl.a. vil afhænge af byggeomkostningerne, som igen er meget afhængig af konjukturerne på boligmarkedet. Det kunne bl.a. ses, da FFB senest udbød ca. 1.500 etagemeter boliger på Søndre Fasanvej - hvor det ikke var muligt at opnå et licitationsresultat, der holdt sig indenfor rammebeløbet. Til sammenligning ses dog at Københavns Kommune holder fast ved kravet om almene boliger, såfremt der kan etableres 800 boligetagemeter. BL - og flere almene boligselskaber udtaler da også, at de mener, der kan være økonomisk bæredygtighed i at opføre almene afdelinger på størrelser helt ned til 800 boligetagemeter. Dette vil dog typisk forudsætte, at byggeriet opføres i en delegeret bygherremodel for at være økonomisk bæredygtigt.

Den økonomiske ramme for almene boliger

Almene boliger bygges inden for Almen Boligloven, der opererer med et loft (det såkaldte rammebeløb) for, hvor store omkostninger der må være forbundet med at opføre og drifte boligerne. Rammebeløbet er nødvendigt for at sikre, at huslejen i de almene boliger holdes på "et acceptablet niveau".

Rammebeløbet er byggeriets totalomkostning, og skal således også indeholde udgiften til eksempelvis køb af grund og etablering af bilparkeringspladser. I en by som Frederiksberg, er det udfordrende at opføre boliger indenfor denne økonomiske ramme. Grundpriserne er højere end i resten af landet og også højere end mange steder i København. Dertil kommer kravet om etablering af en bilparkeringsplads pr. familiebolig - og såfremt dette ikke kan lade sig gøre, dispensation mod indbetaling til P-fonden.

Forvaltningen er ofte i dialog med bygherrer om muligheden for at opføre dele af projekter som almene boliger, og et projekts businesscase vil i udgangpunkt blive forringet med et krav om almene boliger i forhold til andre ejerformer. Endvidere kan projektøkonomien også blive påvirket af kravet om kommunal anvisning. 

Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger mv. af 26.februar 2015. 

Kriterier ved vurdering af krav om almene boliger:

I forbindelse med lokalplanlægning vurderes, om der stilles krav om op til 25% almene boliger ud fra følgende kriterier:

Rummer projektet andre former for billige boliger?

Almene boliger er typisk boliger med en forholdsvis lav husleje, men der findes også andre måder at tilvejebringe billige boliger på. Som eksempel kan nævnes konceptet Umeus (You-me-us), som planlægges opført på en del af Rolighedsvejs-arealet. Boligerne, der er forbeholdt studerende forventes udlejet til priser, der stort set svarer til niveauet for huslejen i eksempelvis FSBs ungdomsboliger på Engbakken.

Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at huslejens udvikling i almene boliger stort set følger inflationen, hvorimod huslejeniveauet i øvrigt følger en markedsleje. Dette vil indebære en mulighed for, at huslejen i boliger der ikke opføres efter loven om almene boliger, udvikler sig i en anden takt end huslejen i almene boliger.

Det bør indgå som kriterie ved vurderingen af, om der stilles krav om 25% almene boliger i en lokalplan, om der planlægges for andre former for billige boliger samt omfanget af disse i forhold til den samlede boligmængde i lokalplanens afgrænsning.

Rummer projektet andre former for boliger, der understøtter Frederiksberg Strategiens mål om at være en social bæredygtig by?

Frederiksberg Strategiens mål om at være en social bæredygtig by, handler bl.a. om at "inkludere og styrke alle borgere og understøtte mødet mellem generationer og give plads til mangfoldighed i livsformer og fællesskaber".  

Det bør indgå som kriterie, om projektet rummer andre boligformer, der understøtter Frederiksberg Strategiens målsætning om den social bæredygtige by.

Det kan også indgå i vurderingen, at om der skal stilles krav om op til 25% almene boliger, om der i nærområdet forefindes blandede boligtyper, herunder om der i forvejen er et større antal almene boliger.

Projektets omfang:

Ved opførelse af almene boliger, oprettes der typisk en ny afdeling. En fornuftig drift af en afdeling fordrer, at denne har en vis størrelse - eller at der eksisterer gode muligheder for samdrift med en eksisterende almen boligafdeling, som er beliggende nær den nye afdeling. Som beskrevet ovenfor, stiller Københavns Kommune krav om, at den nye boligafdeling skal være på minimum 800 kvm baseret på en tilkendegivelse fra BL´s 1. kreds.

KAB har oplyst, at de vurderer, at der skal være tale om minimum 25 nye boliger for at en ny selvstændig boligafdeling, kan opføres økonomisk forsvarligt. Dette vil svare til, at projektet skal kunne rumme 2.500 kvm. almene boliger ved en gennemsnits boligstørrelse på 100 kvm.

Det kan indgå som kriterie, at projektet rummer minimum 3.200 kvm, idet øvrige forhold omkring projektet kan begrunde et højere minimumskrav.

Rummer projektet andre elementer der understøtter Frederiksberg Kommunes arbejdsprincip om at få mest mulig ud af investeringerne?

Et af de fire arbejdsprincipper i Frederiksberg Strategien handler om at få mest muligt ud af investeringerne - med henblik på at skabe merværdi og synergi. Princippet gælder, hvad enten der er tale om kommunale eller private investeringer, og formålet er at koble indsatserne med henblik på at sikre, at det enkelte projekt i videst muligt omfang bidrager med noget til byen. Bidraget til byen kan eksempelvis være i form af etablering af rekreative arealer, i form af grønne åndehuller eller stiforbindelser, kulturelle-, fritids-, eller andre offentlige formål - eller andre formål med offentlig adgang.

Et andet mål i Frederiksberg Strategien er at værne om Frederiksbergs særlige identitet ved bl.a. at sikre bevaring af kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. I praksis betyder det, at bygherrer mødes med krav om nænsom renovering af eksisterende ejendomme, når disse f.eks. omdannes fra erhverv eller offentlige formål til boliger. I nogle tilfælde vil krav til bevarelse af kulturværdier ikke kunne rummes indenfor rammebeløbet til almene boliger.

Et projekts samlede realiserbarhed vil afhænge af de samlede krav til projektet. En lokalplan må ikke afskære grundejeren fra en rimelig økonomisk udnyttelse af sin ejendom, og reguleringen skal derfor tage hensyn til de økonomiske konsekvenser af de enkelte krav i lokalplanen. Der kan på den baggrund opstilles et kriterie, der omhandler de samlede krav til projektet med fokus på, om projektet rummer elementer, der i øvrigt giver noget til byen og udfordrer projektets økonomi.  

Sammenfatning

Kriterierne for hvornår der stilles krav om etablering af 25% almene boliger i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan i henholdsvis Lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger mv. af 26. februar 2015, kan sammenfattes i nedenstående:  

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering:

Byudvikling på Frederiksberg handler om at udviklie byen, sådan at den også i fremtiden kan opfylde mange behov og byde velkommen til alle, ligesom byens sammensatte karakter skal bevares, og nye projekter tilpasses den lokale sammenhæng. Når en bygherre henvender sig om et muligt projekt, afsøges mulighederne for, at netop dette projektønske kan medvirke til, at byen udvikler sig i en positiv retning, og at boligtilvæksten sker på en balanceret måde. Denne balance handler bl.a. om, at borgerne oplever, at der samtidig med at byen tilføres flere boliger, gives noget tilbage til byen - f.eks. i form at nye offentlig tilgængelige byrum, et arkitektonisk løft til en bygning eller andet.

Som nævnt er der igennem de seneste 5-10 år gennemført flere projekter med almene boliger på Frederiksberg: Disse projekter har enten været initieret af de almene boligselskaber eller af kommunen. På grund af den økonomiske ramme, som de almene boliger opføres under, viser erfaringen, at det kræver et vist volumen at få en business case til at hænge sammen, når der indgår almene boliger i et projekt. Det viser sig da også i forvaltningens dialog med bygherrer og projektudviklere, at en forudsætning for et projekts gennemførelse vil være, at der ikke stilles krav om almene boliger. Det må således kunne forventes, at der vil være udviklingsprojekter, som ikke kan gennemføres, såfremt der stilles krav om 25% almene boliger.  

Økonomi

Ved opførelse af almene boliger, yder kommunen grundkapitaltilskud, hvilket pt. udgør 10% (som gennemsnit, afhænger af boligtype og -størrelse) af de samlede byggeomkostninger.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

LRM

Historik

By- og Miljøudvalget 2018-21, 14. januar 2019, pkt. 19:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 14. januar 2019, pkt. 19:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstllingen beskrevne kriterier.  

By- og Miljøudvalget 2018-21, 4. marts 2019, pkt. 89:

By- og Miljøudvalget vedtog at sende sagen i høring i boligforum og blandt de almene boligorganisationer.

Udvalget ønskede at blive orienteret om høringsbrevet.

Indstilling 4. marts 2019, pkt. 89:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 3. juni 2019, pkt. 233:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 3. juni 2019, pkt. 233:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

By- og Miljøudvalget 2018-21, 19. august 2019, pkt. 282:

Udvalget udsatte sagen og anmodede om reviderede formuleringer af kriterierne.

Indstilling 19. august 2019, pkt. 282:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 13:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 32:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank og Merete Winther Hildebrand) vedtog, at der i forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering om, hvorvidt der skal stilles krav om op til 25% almene boliger i lokalplanens område, ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne kriterier.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Gunvor Wibroe, Thyge Enevoldsen, Ruben Kidde og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

Gunvor Wibroe bad om at få sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Resume

Rådmand Thyge Enevoldsen har stillet forslag om at fastholde små og mindre lejligheder ved ikke at tillade lejlighedssammenlægninger over samlet 130 m2. Det foreslås ligeledes at søge om et frikommuneforsøg med henblik på at fastholde mindre boliger. I denne sag redegøres der for, hvordan situationen ser ud i dag i forhold til bl.a. fordelingen af store og små lejligheder som baggrund for udvalgets stillingtagen til forslaget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 17 stemmer (C, B, V, Å, I) mod 4 stemmer (Ø, F), idet 4 (A) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Alexandra Dessoy, Brian Holm og David Munis Zepernick) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen og Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke) undlod at stemme.

Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick tilkendegav i Bolig- og Ejendomsudvalgets behandling, at Socialdemokratiet og De Radikale ved næstkommende runde af frikommuneforsøg vil stille forslag om fritagelse for reglerne i Boligreguleringsloven, således at det bliver muligt for kommunen at forhindre sammenlægninger af lejligheder, der kan føre til boliger på under 130 m2.

Sagsfremstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte på mødet den 28. oktober 2019 sagen, idet udvalget ønskede at få belyst anvendelse af det ændrede krav om minimumsstørrelse for boliger i kommuneplan 2017.

Der er opført én familiebolig på under 80 m2 (76 m2) siden vedtagelse af Kommuneplan 2017, som blev vedtaget juni 2017. Bestemmelsen har således været gældende i ca. 2,5 år. De fleste boliger opføres efter en lokalplan, som tager godt et år at udarbejde, og efterfølgende skal der byggesagsbehandles. Der skal gå længere tid, før der kan tages stilling til effekten af det ændrede krav til minimumsstørrelsen.

I perioden med bestemmelsen om ændret minimumsstørrelse på familiebolig er der udarbejdet 18 lokalplaner, hvoraf 14 af dem ikke omhandler nye familieboliger. Lokalplan 210 for studie- og familieboliger på C.F. Richs Vej 103 er vedtaget kort tid efter Kommuneplan 2017, men fordi der ønskedes rummelige, fleksible familieboliger til bl.a. flygtninge indgår muligheden for boliger ned til 65 kvm ikke. Der er således tre lokalplaner, hvor muligheden for 65 kvm er indarbejdet. For de to af dem er lejlighedstørrelserne endnu ikke afklaret, idet byggesagsbehandlingen henholdsvis er i gang og ikke igangsat. Ved familieboligerne på Falkonér Allé 128 (Lokalplan 212) kommer fem lejligheder på under 80 m2.

I Kommuneplan 2017 gives også mulighed for indrette særlige boformer med eksempelvis større fælles arealer i tilknytning til boligerne. I sådanne tilfælde kan kravet til boligstørrelser - både miniums- og gennemsnitsstørrelser - nedsættes efter en konkret vurdering. Ifølge lokalplanen for Start Up City skal 77 af lejlighederne af have en gennemsnitsstørrelse på 17 m2 og fælles areal på 13 m2, hvilket er et eksempel på en særlig boform. Byggeriet er endnu ikke realiseret, og antallet kan vise sig at blive højere. Endelig kan det oplyses, at i det nye byggeri oven på metrostationen på Frederiksberg Allé 41 er 16 ud af 30 lejligheder 60 m2 eller derunder.  

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 8. april 2019 følgende forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen om lejlighedssammenlægninger og fastholde af små og mindre lejligheder.

"Enhedslisten foreslår, at der i bestemte områder af kommunen kun tillades lejlighedssammenlægninger inden for lovens rammer, dvs. op til 130 m2.

Enhedslisten foreslår desuden at Frederiksberg Kommune ansøger om et frikommune-forsøg, hvori der ansøges om fritagelse for de begrænsninger, der er i Boligreguleringslovens paragraf § 46, Stk. 2. a, således at det er muligt for kommunen at sikre fastholdelsen af små og mindre lejligheder, der ved en sammenlægning ville kunne føre til boliger på mindre end 130 m2.

Formålet med forslaget er, at underbygge sikringen af en social bæredygtig kommune, således at der f.eks. i Den Sønderjyske By og de kommunale boliger ved Finsens Have sikres, at der også fremadrettet vil være billige mindre lejligheder til borgere med almindelige og lave indtægter".

Bemærkninger til forslaget

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. januar 2016 en række kriterier for sammenlægning af lejligheder. I henhold til kriterierne, behandles og afgøres ansøgninger om at sammenlægge beboelseslejligheder med et samlet boligareal mellem 130 og 160 m2 af forvaltningen. Disse ansøgninger afgøres efter reglerne i boligreguleringslovens § 46, altså svarende til kriterierne for boliger under 130 m2. Der er siden 1. juli 2018 truffet afgørelser i 20 sager om boliger op til 130 m2 og 9 sager om boliger mellem 130 og 160 m2. Der er givet tilladelse i alle disse 29 sager.

For sammenlægning af boliger, der opnår et areal på over 160 m2 gælder en række kriterier, omfattende særlige sociale og sundhedsmæssige forhold for et af husstandens medlemmer, sammenlægning af kælderlejligheder med lejligheder over kælderniveau og sammenlægning af beboelseslejligheder, hvor den ene eller begge lejligheder er uhensigtsmæssigt indrettede og ikke udgør en funktionel familiebolig. Afgørelse om sammenlægning af lejligheder med et areal over 160 m2 træffes altid af Bolig- og Ejendomsudvalget ud fra en konkret vurdering. Der er siden 1. juli 2018 indkommet 2 ansøgninger om sammenlægning af boliger over 160 m2, hvoraf den ene er tilladt, og den anden ansøgning fik afslag.

Antallet af ansøgninger om sammenlægning af boliger har gennem de seneste 3 år været nogenlunde konstant, idet der i 2016 var 27 sager, i 2017 36 sager og i 2018 ligeledes 36 sager. I 2019 er der i første halvår indkommet 17 ansøgninger. Der gives i gennemsnit 2 afslag pr. år. Bolig- og Ejendomsudvalget forelægges en status hvert halve år.

Det kan oplyses, at 8 procent af boligerne på Frederiksberg er mindre end 50 m2, 32 procent er mellem 50-74 m2, mens boligerne mellem 75-99 m2 udgør 31 procent. Altså er 71 procent af boligerne mindre end 100 m2. Boliger på over 150 m2 udgør 8 procent af boligerne på Frederiksberg.

Med Kommuneplan 2017 blev kravet til minimumsstørrelserne på boliger sat ned til 65 m2 fra 80 m2, hvilket giver mulighed for at bygge mindre boliger. Kravet til gennemsnitsstørrelsen på 100 m2 blev fastholdt. Siden år 2000 er opført godt 2.500 nye boliger på Frederiksberg, hvoraf halvdelen er privat udlejning. Frem mod 2023 forventer forvaltningen, at der opføres godt 1.800 nye boliger.

Det kan bemærkes, at det typisk er børnefamilier, som ønsker at blive boende på Frederiksberg, der ansøger om lejlighedssammenlægning. Blandt andet fordi det er vanskeligt at finde en større bolig, der kan rumme en børnefamilie, og som familien kan betale. Boliger større end 124 m2 udgør 15 procent af boligerne på Frederiksberg. Der er også tilfælde, hvor det er ønsket om at bo tre generationer sammen, der ligger til grund for ansøgningen om lejlighedssammenlægning.

Endelig skal det bemærkes, at ved ansøgning om sammenlægning af to boliger, skal kommunen påse, at der er sket frivillig fraflytning af den eller de lejligheder, der ønskes sammenlagt. De ansøgninger om sammenlægning, der er indkommet indtil videre, er alle kommet fra en person, der allerede bebor den ene af de to boliger.

Bemærkninger til geografisk afgrænsning

Af medlemsforslaget fremgår mere specifikt, at det foreslås, at der i bestemte områder af kommunen kun tillades lejlighedssammenlægninger inden for lovens rammer, dvs. op til 130 m2 – og det nævnes, at formålet med forslaget er at underbygge sikringen af en god social bæredygtig kommune, således at der f.eks. i Den Sønderjyske By og de kommunale boliger ved Finsens Have sikres, at der også fremadrettet vil være billige, mindre lejligheder til borgere med almindelige indtægter.   

Det skal bemærkes, at der ikke er ikke foretaget sammenlægning af kommunale boliger på baggrund af ansøgninger fra lejerne. De kommunale boliger anvises alle til personer, der af en eller anden grund ikke selv er i stand til at finde en bolig, og det vil typisk være attraktivt netop at have små boliger med tilhørende lav husleje til de anviste borgere. De almene boliger vil med nuværende lovgivning ikke kunne sammenlægges, da en nedlæggelse af en bolig vil kræve tilbagebetaling af støttemidler. Der vil således til stadighed være sikret en vis mængde billige, mindre lejligheder i kommunen.

I fald forslaget tiltrædes kan der i forbindelse med udarbejdelse af den i Aftale om Budget 2020-23 aftalte boligpolitik vurderes, om det vil være relevant at udpege særlige områder i kommunen, hvor der kun tillades boligsammenlægninger op til 130 m2.  

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg i dag har en betragtelig andel af mindre boliger, og at Kommuneplan 2017s generelle rammebestemmelser om minimumsstørrelse på 65 m2 på boliger vil medvirke til flere mindre boliger blandt de forventede nye boliger. Endvidere vurderes det, at lejlighedssammenlægninger i det omfang, det finder sted i dag, medvirker til at fastholde børnefamilier på Frederiksberg uden væsentligt at ændre boligsammensætningen. Forvaltningen vurderer, at det kan være forbundet med vanskeligheder at udpege særlige områder, der ønskes friholdt for sammenlægning af boliger, hvor den sammenlagte bolig bliver 130-160 m2.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen. 

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 28. oktober 2019, pkt. 91:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen, idet der ønskedes en belysning af anvendelse af det ændrede krav om minimumsstørrelse for boliger i kommuneplan 2017.

Indstilling 28. oktober 2019, pkt. 91:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 35:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Alexandra Dessoy, Brian Holm og David Munis Zepernick) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke) undlod at stemme.

Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick tilkendegav, at Socialdemokratiet og De Radikale ved næstkommende runde af frikommuneforsøg vil stille forslag om fritagelse for reglerne i Boligreguleringsloven, således at det bliver muligt for kommunen at forhindre sammenlægninger af lejligheder, der kan føre til boliger på under 130 m2.

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne David Munis Zepernick og Malte Mathies Løcke har foreslået, at tilladelsen til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand, behandles efter samme kriterier som lejlighedssammenlægninger i øvrigt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen forkastede beslutningsforslaget med 14 stemmer (C, V, Å, I) mod 11 stemmer (A, Ø, B, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Alexandra Dessoy og Brian Holm) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt og Balder Mørk Andersen)  og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) fastholdt forslaget, og indstiller dermed forslaget til vedtagelse.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. december 2019 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne David Munis Zepernick og Malte Mathies Løcke om ændring i reglerne for sammenlægning af beboelseslejligheder

"Forslag fra David Munis Zepernick og Malte Mathies Løcke om ændring i regler om sammenlægning af beboelseslejligheder.

Radikale Venstre og Socialdemokratiet foreslår, at tilladelsen til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand, behandles efter samme kriterier som lejlighedssammenlægninger i øvrigt.

Begrundelse:

Arbejdet med at bevare Frederiksberg som en blandet by nødvendiggør et eftersyn af kriterierne for lejlighedssammenlægninger. Kriteriet om, at beboelsesejendomme, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for én husstand, sammenlægges uanset arealstørrelsen, fjerner ellers udmærkede familieboliger fra boligmarkedet. Vi har brug for flere familieboliger, ikke færre."

Bemærkninger til forslaget

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. januar 2016 en række kriterier for sammenlægning af lejligheder. I henhold til kriterierne behandles og afgøres ansøgninger om at sammenlægge beboelseslejligheder med et samlet boligareal mellem 130 og 160 m2 af forvaltningen. Disse ansøgninger afgøres efter reglerne i boligreguleringslovens § 46, altså svarende til kriterierne for boliger under 130 m2.

For sammenlægning af boliger, der opnår et areal på over 160 m2 gælder en række kriterier, omfattende særlige sociale og sundhedsmæssige forhold for et af husstandens medlemmer, sammenlægning af kælderlejligheder med lejligheder over kælderniveau og sammenlægning af beboelseslejligheder, hvor den ene eller begge lejligheder er uhensigtsmæssigt indrettede og ikke udgør en funktionel familiebolig. Afgørelse om sammenlægning af lejligheder med et areal over 160 m2 træffes altid af Bolig- og Ejendomsudvalget ud fra en konkret vurdering.

Der er også vedtaget kriterier for særlige lejlighedstyper herunder at der gives tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for een husstand uanset areal. Der er siden kriterierne blev vedtaget indkommet fire ansøgninger om sammenlægning af særlige beboelseslejligheder, og alle fire er imødekommet.

• Kronprinsensvej 15, hvor Bolig- og Ejendomsudvalget udvalget 28. november 2016 gav tilladelse til sammenlægning med et samlet boligareal på 268 m2 (122 m2 + 146 m2)
• Svanemosegårdsvej 12, hvor udvalget 18. september 2017 gav tilladelse til sammenlægning med et areal på 263 m2 (144 m2 + 119 m2)
• Acaciavej 2, hvor udvalget 16. september 2019 gav tilladelse til sammenlægning med et samlet boligareal på 182 m2 (101 m2 + 81 m2)
• Amalievej 14, hvor udvalget den 18. november 2019 gav tilladelse til en sammenlægning med et samlet boligareal på 327 m2 (185 m2 + 142 m2)

Den 18. november bad Bolig- og Ejendomsudvalget om, at kriterierne for sammenlægning af beboelseslejligheder tages op til drøftelse i forbindelse med arbejdet med en boligpolitik.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at med kun fire sammenlægninger på fire år har dette kriterium ikke nogen væsentlig betydning for boligsammensætning på Frederiksberg. Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at evt. ændringer i kriterierne drøftes i forbindelse med en samlet boligpolitik.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Nej.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 3:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 34:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Helle Sjelle, Alexandra Dessoy og Brian Holm) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick) fastholdt forslaget.

Resume

Frederiksberg Kommune har fra Den Selvejende Institution Mathildebo modtaget en ansøgning om Skema A vedrørende etablering af serviceareal knyttet til boligafdelingen med 11 boliger. Servicearealet etableres i boligernes nuværende fællesareal. Samtidig forelægges en særskilt sag om lejekontrakt for servicearealerne til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives tilsagn efter lov om almene boliger m.v. om støtte til serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2.099.300 kr. inkl. moms og ekskl. statslig tilskud, jf. nedenstående,

2. at der på Statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne, i alt 440.000 kr.,

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen, på baggrund af restgælden pr. 30. juni 2019,

4. at der for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån også stilles en garanti, hvis dette kræves af långiver,

5. at forvaltningen bemyndiges til at godkende skema B i 2020, forudsat, at der ikke sker ændringer i økonomien for det samlede projekt.

Sagsfremstilling

Den Selvejende Institution Mathildebo (Mathildebo II) blev etableret i 2005, og opført af Landsforeningen LEV som et botilbud med 11 alment støttede ældreboliger på 681 m2 samt fælles areal efter almenboligloven. Boligerne er for borgere med udviklingshæmning. På grund af beboernes gradvise aldring og medfølgende funktionstab er der opstået et behov for, at der er tilknyttet personale i en stor del af dagen. Der har således vist sig et behov for at etablere et serviceareal, og efter dialog med Mathildebo og LEV er der fundet mulighed for at omdanne det fælles areal på 67 m2 til serviceareal. Omdannelsen sker i medfør af §140 i Almenboligloven. Det er aftalt mellem parterne, at Frederiksberg Kommune skal leje servicearealerne af Mathildebo II. Sagen er blevet forelagt den 14. maj 2018, hvor kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen om, at der arbejdes på at etablere et serviceareal i bofællesskabet Mathildebo, efter en model, hvor kommunen lejer servicearealet af den almene boligorganisation, og at denne model indebærer en udgift til deponering og husleje.

Mathildebo ll, matrikel nr. 37 cl, Frederiksberg, er beliggende Mathildevej 11. Ejendommen opdeles i to ejerlejligheder: 1) De 11 boliger med 623 m2 bruttoetageareal 2) Servicearealet med 67 m2 bruttoetageareal.

Der etableres således også to ejerforeninger; en for boligerne og en for servicearealerne. Servicearealet etableres i en selvstændig afdeling under boligorganisationen Mathildebo II.

Etableringen af servicearealet sker ved ombygning og renovering af arealet således, at der sikres tidssvarende forhold for kommunens medarbejdere. Herunder sikres de nødvendige arbejdsforhold for bl.a. afholdelse af møder, sikring af persondataforordningen og pædagogiske aktiviteter med beboerne, bl.a. madlavning og fællesspisning. Ombygningen indeholder i hovedtræk etablering af nyt køkken, indretning af kontor og personalefaciliteter samt malerbehandling og nye gulve.

Arealberegning og fordelingstal

Fordelingstal for de to afdelinger er fastlagt på baggrund af en arealopmåling foretaget af Landinspektørfirmaet LE34. Denne påviser, at bruttoetagearealet udgør 690 m2, ikke de 681 m2, der fremgår af BBR og Skema C for boligafdelingen. Således er der fastlagt følgende fordelingstal, der anvendes ved beregning af grundkøbesummen, ved fremtidig huslejefastsættelse og drift mellem de to afdelinger: Servicearealafdeling: 67/690 og Boligafdeling: 623/690.

Lovgivning

Jævnfør Lov om almene boliger §5 er servicearealer "arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger."

Jævnfør §127 stk 3 i Driftsbekendtgørelsen gælder at: "Når ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, afhændes eller forandres væsentligt, afgør Udbetaling Danmark, om forudsætningen for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden".

Udbetaling Danmark har i mail af 22. januar 2019 til Kuben Management, der varetager bygherrerådgivning for "DSI Mathildebo 2", svaret, at "vedr. etablering af serviceareal i DSI Mathildebo II, kan vi oplyse, at der ikke skal tilbagebetales tidligere udbetalt støtte i forbindelse med etableringen af servicearealet". Udbetaling Danmark godkender landinspektørfirmaet LE34’s opmåling af ejendommen, således at det frasolgte areal udgør 67/690 af det samlede areal. Desuden godkender Udbetaling Danmark den foreslåede købesum forudsat, at den indestående belåning i LR Realkredit indfries forholdsmæssigt med 67/690 af restgælden på overdragelsestidspunktet."

Økonomi

Ved etablering af servicearealet sker et grundkøb af areal fra boligafdelingen, som derved giver en delvis indfrielse af boligafdelingens lån med ydelsesstøtte. Servicearealet etableres som selvstændig boligafdeling, og bygherren foreslår, at grundkøbet beregnes med udgangspunkt i boligafdelingens anslåede restgæld til LR Realkredit pr. 30. juni 2019. Restgælden anslås pr. 30. juni 2019 at udgøre 8.010.215 kr. og beregnet ud fra servicearealets fordelingstal (67/690) udgør købesummen således 777.803 kr.

Budget ved skema A

Anskaffelsessum: 2.099.330 kr.

Heraf grundkøbesum: 777.804 kr.

Husleje/driftsbudget

Der fremlægges en særskilt sag om huslejen og lejekontrakten mellem Frederiksberg Kommune og Mathildebo om leje af servicearealerne. Huslejen er opgjort som balanceleje, og er beregnet på baggrund af de estimerede udgifter til etablering af servicearealet.

Finansiering

Servicearealer er ikke omfattet af den samme statslige ydelsesstøtte på Realkreditlån som almene ældreboliger. Servicearealer støttes med et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig i hht. almenboliglovens §141. Den øvrige andel af anskaffelsessummen på 1.659.300 kr. skal lånefinansieres af den almene boligorganisation Mathildebo II.

Forvaltningens vurdering

Frederiksberg Kommune har på baggrund af beboernes stigende aldring og plejebehov et behov for at der er personale i en stor del af dagen, og der er derfor behov for et serviceareal til personalet, der er tilknyttet Mathildebo. Dette kan ske ved at omdanne de eksisterende fællesarealer til servicearealer. LEV har på vegne af den selvejende institution Mathildebo beskrevet et projekt for etablering af servicearealer, der imødekommer de behov, der er hos både personale og beboere for henholdsvis arbejdsrum og areal til pædagogiske aktiviteter. Forvaltningen anbefaler derfor, at Frederiksberg Kommune godkender det beskrevne projekt og Skema A for servicearealerne.  

Økonomi

For servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån skal stilles en kommunal garanti, hvis dette kræves af långiver.

Kommunen skal, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til det lejedes værdi tillagt ombygningsudgifter. Herfra skal trækkes eventuelt tilskud til opførelse af servicearealet. Deponeringsudgiften for leje af servicearealet udgør på nuværende tidspunkt 1,7 mio. kr., der svarer til det lejede areals værdi opgjort som anskaffelsessummen (2,1 mio. kr.), fratrukket det statslige tilskud til opførelse af servicearealet (0,4 mio. kr.). Udgiften til deponering bevilges i en særskilt sag vedrørende indgåelse af lejekontakt for servicearealerne.

Vilkår vedr. Frederiksberg Kommunes pant i ejendommen og garantistillelse

Ved etablering af servicearealet køber den nye afdeling et areal (fælles arealet) fra den eksisterende boligafdeling, og der sker en delvis indfrielse af boligafdelingens lån med ydelsesstøtte. Afdelingen er finansieret som almene ældreboliger med en samlet anskaffelsessum på 14,463 mio. kr. Heraf er 91% finansieret med støttede realkreditlån iht Almenboligloven §115. Dertil er 7%, svarende til 1,012 mio. kr., finansieret med kommunal grundkapital og 2% med beboerindskud. Frederiksberg Kommune har tinglyst pant i ejendommen med 1.012.403 kr., svarende til det ydede grundkapitallån. Det vurderes, at frasalget af areal fra afdelingen Mathildebo II til afdelingen med servicearealet ikke får betydning for, hvorvidt der er dækning for Frederiksberg Kommunes pant i ejendommen Mathildebo II, eller garantistillelsen givet i forbindelse med opførelsen af den eksisterende afdeling. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Socialudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

LRM/HHK

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 4:

By-, Kultur- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget,

1. at der gives tilsagn efter lov om almene boliger m.v. om støtte til serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2.099.300 kr. inkl. moms og ekskl. statsligt tilskud jf. nedenstående
2. at der på Statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne, i alt 440.000 kr.
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen, på baggrund af restgælden pr. 30. juni 2019
4. at der for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån også stilles en garanti, hvis dette kræves af långiver
5. at forvaltningen bemyndiges til at godkende skema B i 2020, forudsat, at der ikke sker ændringer i økonomien for det samlede projekt

By-, Kultur- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Socialudvalget,

6.  at godkendelsen af skema A og sagen tages til efterretning

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 4:

By-, Kultur- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget,

1. at der gives tilsagn efter lov om almene boliger m.v. om støtte til serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2.099.300 kr. inkl. moms og ekskl. statsligt tilskud jf. nedenstående
2. at der på Statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne, i alt 440.000 kr.
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen, på baggrund af restgælden pr. 30. juni 2019
4. at der for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån også stilles en garanti, hvis dette kræves af långiver
5. at forvaltningen bemyndiges til at godkende skema B i 2020, forudsat, at der ikke sker ændringer i økonomien for det samlede projekt

By-, Kultur- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Socialudvalget,

6.  at godkendelsen af skema A og sagen tages til efterretning.

Socialudvalget_2018-21, 13. januar 2020, pkt. 4:

Socialudvalget tog udkast til skema A og sagen til efterretning.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 38:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives tilsagn efter lov om almene boliger m.v. om støtte til serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2.099.300 kr. inkl. moms og ekskl. statslig tilskud, jf. nedenstående,

2. at der på Statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne, i alt 440.000 kr.,

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen, på baggrund af restgælden pr. 30. juni 2019,

4. at der for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån også stilles en garanti, hvis dette kræves af långiver,

5. at forvaltningen bemyndiges til at godkende skema B i 2020, forudsat, at der ikke sker ændringer i økonomien for det samlede projekt.

Socialudvalget tog udkast til skema A og sagen til efterretning.

Resume

Kommunen har pligt til at anvise midlertidige boliger til husstande, der bebor en udlejningsbolig, der som følge af en beslutning om byfornyelse eller kondemnering bliver ubeboelig i ombygningsperioden. Boligerne, der anvendes til disse formål, findes gennem en anvisningsordning, der forpligter private udlejningsejendomme at stille hver 3. ledig bolig til rådighed. Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. januar 2018, at ordningen om kommunal anvisning af boliger i forbindelse med byfornyelse forlænges med 2 år, hvilket der med denne sag igen søges om.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Sagsfremstilling

Når en udlejningsejendom gennemgår byfornyelse og boligerne i ejendommen bliver ubeboelige i ombygningsperioden, har kommunalbestyrelsen pligt til at anvise midlertidige boliger til husstandene i ejendommen. I tilfælde, hvor ombygningen er meget omfattende og varer mere end 6–12 måneder, hvor lejligheder lægges sammen eller hvor huslejen stiger betydeligt efter byfornyelsen har kommunalbestyrelsen pligt til at anvise permanent genhusning, dvs. finde en passende erstatningsbolig til husstanden. Udgangspunktet er, at kun lejere af beboelseslejligheder har krav på genhusning. Er der tale om, at der som led i bygningsfornyelse af ejendommen sker afhjælpning af kondemnable (sundhedsskadelige eller brandfarlige) forhold, har andelshavere og ejere af beboelseslejligheder også ret til midlertidig genhusning.

Genhusningsbehov:Kommunen har udbudt og indgået aftale med Advokatfirmaet Isaksen & Nomanni om at forestå kommunens lovpligtige genhusningsopgave. I de seneste 7 år er der årligt anvist ca. 20-40 lejemål til at løse genhusningssagerne i kommunen, og i 2020-21 vil der i forbindelse med planlagte byfornyelsesprojekter være behov for op til 20 genhusninger. Det skal dog her bemærkes, at ønsket om forlængelse af anvisningsordningen især har baggrund i færdiggørelsen af allerede tidligere besluttede byfornyelsesprojekter, idet der fremadrettet ikke umiddelbart vil være brug for ordningen. Dette skyldes ikke mindst, at den nye Byfornyelsesstrategi 2019-22 har helt andre fokusområder, herunder først og fremmest by- og områdefornyelse af Finsensvej Vest. Udover de nævnte genhusningssager vil der endvidere fortsat være behov for genhusning af beboere, der skal fraflytte deres bolig pga. kondemnable forhold, det vil sige når en bolig skal kondemneres på grund af for eksempel sundhedsfarlig skimmelsvamp. Det gennemsnitlige erfaringstal er her 1-2 om året.

Anvisningsordningen:Det er en omfattende opgave for kommunen at opfylde byfornyelseslovens kriterier om at tilbyde borgerne genhusning enten midlertidigt eller permanent. Ordningen om kommunal anvisning af boliger er en forudsætning for, at kommunen kan leve op til genhusningsforpligtigelsen. Kommunalbestyrelsen besluttede således den 15. januar 2018 at forlænge anvisningsretten med 2 år, fra 2018 til 2020. Anvisningen omfatter private udlejningsejendomme, og betyder, at hver 3. ledige bolig skal anvises til brug for genhusning i byfornyelsesprojekter.

Anvisningsordningen bliver administreret således, at de boliger, der tilgår ordningen fra ejendomme eller selskaber med en særlig forpligtigelse eller formålsparagraffer over for kommunen, vil blive prioriteret højest. Herefter søges boliger anvendt, hvor ejere frivilligt ønsker at stille boliger til rådighed for ordningen. Såfremt dette ikke giver et tilstrækkeligt antal boliger til at opfylde genhusningsforpligtigelsen, vil andre udlejningsboliger blive anvendt.  

Lovgrundlag:Lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) § 64 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at almene boligorganisationer samt ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig efter byfornyelseslovens §§ 61 og 63. Iværksættelse af anvisningsordningen efter § 64 forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutningen skal offentliggøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Efter en frist på mindst 3 måneder efter denne bekendtgørelse skal udlejere anmelde hver tredje ledige lejlighed, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse til kommunalbestyrelsen.

Ordningen skal administreres efter reglerne i byfornyelseslovens § 66, hvorefter det påhviler ejeren at foretage anmeldelsen senest to uger efter at opsigelsen er sket, eller udlejer på anden måde er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Kommunen skal senest to uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Såfremt kommunen ikke inden da har givet meddelelse om kommunal anvisning, er udlejer frit stillet. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen. Den praktiske administration af ordningen forudsættes varetaget i samarbejde med kommunens byfornyelsesrådgiver, således at de private udlejningsboliger, som stilles til rådighed for kommunen, øremærkes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering:By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at det vil være tæt på en umulig opgave at løse genhusningssagerne uden anvendelse af lejligheder, der kommer fra den kommunale anvisningsordning, hvorfor anvisningsordningen foreslås forlænget med yderligere 2 år. 

Økonomi

Udgifterne i forbindelse med genhusning finansieres inden for de enkelte sager og den meddelte bevilling til støtte til bygningsfornyelse. Ordningen forventes ikke at medføre merudgifter beregnet i forhold til den enkelte bolig, der skal fraflyttes som følge af bygningsfornyelsen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.JD/EBM

Historik

Indstilling 25. november 2019, pkt. 101:

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 12:

Resume

I 2018 blev der i samarbejde med en ekstern rådgiver udarbejdet et samlet overblik over initiativer, som vil kunne sikre de kommunale ejendomme mod skybrud. Samlet er der afsat 10 mio. kr. til dette formål, hvoraf der i 2018 blev disponeret 2 mio. kr. og yderligere 4 mio. kr. i både 2019 og 2020.

I forlængelse af arbejdet med skybrudsikring i 2018 og 2019 indstilles det at disponere 4 mio. kr. til udførelse af en række sikringstiltag på de kommunale ejendomme.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der anlægsbevilges 4 mio. kr. til skybrudssikring af de kommunale ejendomme finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.

Sagsfremstilling

Skybrud er en stigende udfordring, da disse på grund af klimaforandringer bliver tiltagende kraftigere og rammer hyppigere end tidligere. Denne problemstilling blev særlig tydelig i forbindelse med skybruddet den 2. juli 2011, hvor 125 kommunale ejendomme blev skadet i større eller mindre omfang. De samlede udgifter alene til dette skybrud beløb sig til ca. 40 mio. kr. til udbedring af bygninger og inventar.

I årene efter 2011 har der løbende været mindre skybrud over Frederiksberg med skader på bygninger og inventar samt en forstyrrelse af den normale drift til følge. Det er derfor nødvendigt at sikre de kommunale ejendomme mod skybrud i lighed med den sikring, der allerede er påbegyndt på offentlige veje og pladser.

På Frederiksberg er hovedparten af de kommunale ejendomme af ældre dato, og er således ikke bygget med tilstrækkelig skybrudssikring, hvilket betyder, at når skybruddene rammer, forventes det, at der opstår en del genopretningsarbejder, som følge af de vandskader skybruddene forårsager. Dette er både forbundet med store økonomiske, såvel som ressourcemæssige omkostninger i perioderne efter skybrudene.

I 2018 var der i budgettet afsat 2 mio. kr., som blev disponeret til at lave en behovsanalyse, bestående af en screening og en række kloakinspektioner på de kommunale ejendomme. Denne sag er således et udspring af dette arbejde, hvori der i budget 2020 er afsat 4 mio. kr. til at iværksætte en række initiativer til skybrudsikring af de kommunale ejendomme. 

Der har således været behov for at få dannet et fuldstændigt overblik over, hvilke konkrete initiativer, der bør etableres for at kunne sikre ejendomme mod skybrud.

Til dette arbejde har forvaltningen i samarbejde med Rambøll i 2018, fået gennemgået alle de kommunale ejendomme og udarbejdet en samlet liste, hvor der i 2019 og 2020 bør udføres skybrudssikringstiltag. Arbejderne dækker bl.a. over etablering af højtvandslukkere, pumpebrønde, sikring og udbedring af diverse kloakinstallationer, ændring af tilslutning af ledninger for tagvand, samt forskellige typer af terrænreguleringer m.m.

Samlet er der identificeret initiativer på ejendommene for ca. 13,2 mio. kr. Således er der for nuværende et ufinansieret behov for skybrudsikring på 5,2 mio. kr. Dog gør det sig gældende for prisestimaterne, at det vurderes, at disse har en væsentligt usikkerhed i både positiv eller negativ retning. Dette primært fordi omfanget af flere af opgaverne først kan fastsætte nøjagtigt når opgaverne påbegyndes, hvorfor der i estimaterne er tillagt omkostninger til uforudsete arbejder. Særlig gør dette sig gældende for arbejder, der skal laves under terræn, hvor gravearbejde kan vanskeliggøres af rør og ledninger som ikke præcist er angivet på tilgængelige tegningsmaterialer.

Det foreslås derfor, at der i 2020 udmøntes de resterende 4 mio. kr. til skybrudsikring i henhold til nedenstående liste, og at forvaltningen således følger omkostninger tæt og bruger disse erfaringer til at revidere estimatet af det resterende omfang i takt med at initiativerne udføres. Er det tilfældet, at der bliver behov for yderligere finansiering, udarbejdes en redegørelse forud for budget 2021.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at det er nødvendigt at få udført de anbefalede initiativer for at få sikret de kommunale ejendomme mod fremtidige skybrud.

Økonomi

Der var i budget 2018, afsat 2 mio. kr. til skybrudssikring af de kommunale ejendomme og efterfølgende 4 mio. kr. i 2019 (som også er anvendt til formålet jf. sag i MAG 1.april 2019) og yderligere 4 mio. kr. i 2020. I denne indstilling søges 4 mio. kr. anlægsbevilget til udførelse af de anbefalede aktiviteter i 2020.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 5:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der anlægsbevilges 4 mio. kr. til skybrudssikring af de kommunale ejendomme finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 36:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der anlægsbevilges 4 mio. kr. til skybrudssikring af de kommunale ejendomme finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.

Resume

Med henblik på at sikre de kommunale bygninger en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesstand, har der igennem en årrække været afsat en særlig pulje til energirenovering og vedligeholdelsesarbejder af kommunale og selvejende institutionsbygninger.

Der er i 2020 afsat 34,6 mio. kr. i en pulje til energirenovering og vedligehold af kommunale ejendomme. Puljens formål er at kombinere vedligehold med energieffektiviseringer. I sagen indstilles det, at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til specificerede vedligeholdelsesprojekter for i alt 34,6 mio. kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at sager, der er fortsættelse af igangværende renoveringsarbejdet eller som har uopsættelig sammenhæng til andre igangværende projekter, kan iværksættes med tilhørende bevilling, samt at Bolig- og Ejendomsudvalgets forelægges en redegørelse med beskrivelse af sammenhængen med det igangværende arbejde med at lave samlede vedligeholdelsesplaner for skoler og daginstitutioner og uddybning af den tværgående prioritering af kommunens ejendomsportefølje.

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb for i alt 34,6 mio. kr. finansieret af puljen til energirenovering og vedligehold af kommunale ejendomme 2020 til de i sagen specificerede arbejder.

Sagsfremstilling

For at sikre en sund og bæredygtigt drift af de kommunale ejendomme og dermed de bedst mulige rammer for den kommunale velfærd, arbejder forvaltningen kontinuerligt på at udbedre akutte skader og samtidig udføre de planlagte vedligeholdelsesprojekter på en måde, som både sikrer en fornuftig totaløkonomi, samtidig med at der foretages energirenovering på en reflekteret og relevant måde.

Drift og vedligeholdelse af de kommunale ejendomme handler først og fremmest om at skabe de bedst mulige fysiske rammer for den kommunale velfærd. Dette er et konstant fokus forvaltningen har, når der løbende udføres udbedring af uforudsete akutte skader, men også i den planlagte vedligeholdelse. Et arbejde som tager afsæt i en kombination af hensyn til både totaløkonomi og relevant energirenovering.

Historisk set har man i andre kommuner og på Frederiksberg arbejdet med decentrale budgetter til bygningsvedligeholdelse, man har haft budget og ansvar, decentralt forankret på de enkelte ejendomme. Dette er en organisering man, i forbindelse med en øget professionalisering, har bevæget sig væk fra og i dag har man i mange af landets kommuner, og også på Frederiksberg, valgt at samle budgetterne til bygningernes klimaskærm og tekniske installationer centralt.

På Frederiksberg har der således været afsat en pulje til ekstraordinært vedligehold for at forlænge levetiden af de kommunale bygninger, og sikre, at bygningerne er i en rimelig vedligeholdelsesstand. Samtidig har der frem til og med 2016 været en pulje til energirenovering med formålet at foretage energirenoveringer gennem et ESCO-projekt. Fra 2017 blev puljen til energirenoveringer og puljen til ekstraordinært vedligehold slået sammen til én samlet pulje, som i dag udgør ca. 30 mio. kr. årligt.

Således prioriteres udførelsen af energirenoveringer sammen med den almindelige bygningsvedligeholdelse. Det betyder, at der altid forsøges at udføre energibesparende og bæredygtighedsrelevante opgaver og opdateringer samtidig med at den almindelige bygningsvedligeholdelse udføres.

Vedligeholdelsesbehov i 2020Af den seneste opgørelse af forvaltningens vedligeholdelsesdata er der for den samlede ejendomsportefølje ved udgangen af 2020 et vedligeholdelsesbehov frem mod 2029 på omkring 500 mio. kr.

Betragter man vedligeholdelsesbehovet fordelt på anvendelseskategorier kan man se, at det er kategorierne med de største bygninger fylder mest. I sig selv er dette oplagt, men ser man på de konkrete vedligeholdelsesdata, er det også et udtryk for, at de enkelte vedligeholdelsesprojekter på disse ejendomme har et økonomisk omfang, som gør, at disse ikke kan prioriteres inden for de afsatte puljemidler.

Eksempelvis vil en udskiftning af tag, genopretning af vinduer og facader, som samlet entreprise på Søndermarkskolen alene koste 25-30 mio. kr. Dermed er arbejderne af et økonomisk omfang, som i det pågældende år – hvis prioriteret i de afsatte puljemidler til vedligeholdelse – vil umuliggøre andre væsentlige vedligeholdelsesarbejder i den resterende ejendomsportefølje. Projekter som disse vil således typiske skulle håndteres i særskilte anlægsprojekter, hvor der også laves en holistisk vurdering af alt fra indeklima til undervisnings- og pædagogiske tilpasninger, dvs. også et grundlæggende løfte af rammerne for de pågældende aktivitet/velfærd.

Der er automatisk låneadgang for kommuner, når der investeres i energiforbedringer i eksisterende bygninger ud fra en række kriterier, jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning mv. Det er ved budgetvedtagelsen forudsat, at 50 % af den afsatte pulje skal investeres i låneadgangsgivende projekter. Som det fremgår af nedenstående prioriteringsliste er det et kriterie som forvaltningen forsøger at prioritere højt, men som i tiltagende grad er udfordrende at efterleve, i det størstedelen af vedligeholdelsesbehovet i kommunen ikke består af arbejder som indeholder låneadgangsgivende energiforbedringer. Således udgør forslag til de låneadgangsgivende projekter ca. 17 % i 2020. Det skal også understreges at der foruden de låneadgangsgivnede projekter, også er projekter i 2020 som ikke lever op til lånebekendtgørelsen, men som stadig indeholder og er reelle energirenoveringer. Når forvaltningen udvælger vedligeholdelseprojekter, herunder energirenoveringer, udvælgelses først og fremmest projekter som har en relevant enegiforbedringsværdi og så efterfølgende kvalificeres disse i henhold til lånebekendtgørelsen, samlet set udgør alle energirenoveringer i puljen for 2020 i alt ca. 30 %.

Denne reduceret låneadgang vil blive håndteret i forbindelse med 1. forventede regnskab 2020.

Når puljens midler prioriteres sker det på tværs af ejendomsporteføljen og ikke ligeligt fordelt pr. ejendom. På denne måde sikres en helhedsbetragtning hvor ejendomme med det mest presserende behov kan prioriteres først. Der prioriteres først titag der sikrer at bygningerne er sikre og velfungerende og dermed understøtter det formål de er etableret til. Eksempelvis prioteres det at holde tage tætte, frem for at udskifte belysning og dermed opnå en energibesparelse. Hvorimod der ved udskiftning af et tag vil blive energirenoveret i det omfang det er muligt.

De overordnede kriterier for udvælgelsen af vedligeholdelsesarbejderne er baseret på følgende:

• Lovpligtige tiltag/risiko for personskade - eksempelvis nye krav til sikkerhed i elevatorer eller fare for nedstyrtning af tagsten. Det understreges, at i tilfælde, hvor der vurderes at være en risiko for personskade på en bygningsdel, sørger forvaltningen altid for at afværge disse med det samme, enten med en permanent løsning eller midlertidig løsning i tilfælde, hvor der ikke kan findes finansiering med det samme. Projekter, der prioriteres med dette udgangspunkt i puljen, er således arbejder som kun midlertidig er blevet løst.
• Stor risiko for følgeskader på tilstødende bygningsdele - I nogle tilfælde vil nedslidte bygningsdele, f.eks. huller i et tag, give vandskader på andre bygningsdele, hvorfor en prioritering af disse arbejder vil have en økonomisk besparende effekt.
• Nedbringelse af akut/afhjælpende vedligeholdelse - Totaludskiftning af nogle bygningsdele, kan i mange tilfælde være afværgende for akut udkald af håndværkere. Dette i modsætning til partielle udskiftninger eller reparationer, hvor der ikke kan stilles garanti for nye skader.
• Halvdelen af arbejderne (energirenoveringer) skal være låneadgangsgivende
• Helhedsrenoveringer hvor det er økonomisk muligt - Når flere entrepriser samles på én ejendom kan der opnå besparelser ved færre byggepladser, kombineret med færre gener for vores brugere på grund af færre gentagende entrepriser på de samme bygninger. Yderligere giver denne tilgang også et bedre æstetisk udtryk for ejendommene, da flere af bygningsdelene i højere grad vil have samme vedligeholdelsesmæssige stand.
• Energirenoveringer laves primært i forbindelse med almindelige vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske anlæg - Der er således ikke tilstrækkelige med midler til alene at prioritere energioptimeringer af kommunens ejendomme.

På baggrund af ovenstående foreslås puljen i 2020 bevilget til specificerede projekter: 34,6 mio. kr. jf. nedenstående skema, inkl. projektledelse og rådgivning på i alt 5,8 mio. kr.

Til håndtering af puljen til energirenovering og vedligeholdelse er der behov for både intern og ekstern projektledelse, styring og rådgivning.

Nedenfor er kort beskrevet de 20 vedligeholdelsesprojekter. Listen er opdelt efter forvaltningsområderne og ejendommenes funktion. Alle projekterne planlægges at blive gennemført i 2020.

Projekternes budgetpriser er baseret på erfaringspriser og prisoverslag, hvori der påregnes usikkerhed på op til 15 %.

UdbudFrederiksberg Kommune indgik i januar 2018 rammeaftaler for fagentrepriser med en række eksterne entreprenører. Disse rammeaftaler benyttes ved udførelse af de valgte projekter, hvor disse kan udføres i fag- eller hovedentreprise.

By-, Kultur og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at der med disse arbejder opnås et nødvendigt løft i enkelte bygningers vedligeholdsstand.

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat 34,6 mio. kr. til pulje til energirenovering og vedligehold af kommunale ejendomme 2020. Det indstilles, at det afsatte rådighedsbeløb på puljen til energirenovering og vedligehold på 34,6 mio. kr. bevilges til de overfor beskreven projekter.

Af indeværende disponering, forventes kun ca. 17 % af de afsatte 34,6 mio. kr. at være låneadgangsgivende, denne reduceret låneadgang vil blive håndteret i forbindelse med 1. forventede regnskab 2020.

Økonomien i de enkelte projekter er indledende budgetpriser som er baseret på erfaringspriser og overslag. For vedligeholdelsesprojekter af denne type indregnes en usikkerhed på op til 15 %. For at imødekomme denne usikkerhed er der i de enkelte projektet indregnet uforudseelige omkostninger, tilpassende den forventede risiko for hvert af projekterne.

I forbindelse med viderekvalificering af projekterne og udbud af samme forventes der således en afvigelse fra de præsenterede budgetpriser. Ved sådanne afvigelser, revideres enten omfang eller kvalitet, hvor det muligt og kan forsvares.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 8:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb for i alt 34,6 mio. kr. finansieret af puljen til energirenovering og vedligehold af kommunale ejendomme 2020 til de i sagen specificerede arbejder.

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 37:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb for i alt 34,6 mio. kr. finansieret af puljen til energirenovering og vedligehold af kommunale ejendomme 2020 til de i sagen specificerede arbejder.

Resume

I forbindelse med licitationen på udførelse af opgaven niveaufri adgang til rådhuset har det laveste tilbud vist sig dyrere end forventet.

Bolig- og Ejendomsudvalget skal således tage stilling til, hvorvidt opgavens omfang skal reduceres eller gennemføres med en øget finansiering på 1,7 mio. kr. fra puljen til rådhusarbejder for 2020.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at det oprindelige omfang til niveaufri adgang til rådhuset bibeholdes, og merudgiften på 1,7 mio. kr. i 2020 finansieres af pulje til rådhusarbejder, og tilsvarende anlægsbevilling flyttes fra puljen til projektet.

Sagsfremstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet har i samarbejde med en ekstern rådgiver udbudt opgaven vedrørende udførelse af "Niveaufri adgang til rådhusets hovedindgang". Ved licitationen den 22. november 2019 kom der tilbud fra 4 bydende entreprenører. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud lød på 4,2 mio kr., hvilket lå væsentligt over det budgetterede på 2,76 mio kr. for selve hovedentreprisen. Dette skyldes blandt andet større omkostninger til etablering af byggepladsen samt en høj pris på ombygningen af elevatoren i forhallen. Derudover er der stillet særlige krav til kvaliteten af det udførte arbejde for smed og stenhugger, som har været vanskeligt at prissætte.

Ved fravalg af ombygning af elevatoren kan byggesagen finasieres indenfor det afsatte budget til sagen.

Den samlede løsning indeholder en fast udvendig rampe i granit for kørestolsbrugere med en bredde på 130 cm med malede håndlister og værn på begge sider. Det øverste trin på hovedtrappen udvides for at optage niveauforskel mellem hovedtrappe og vindfang. Der monteres ekstra gelændre på hovedtrappen og fortrappen for dårligt gående borgere. Den eksisterende glaselevator ombygges og får dermed et ekstra stop med sideudgang til vindfanget. Elevatoren kan medtage op til 10 personer ad gangen samt brugere med gangstativer og almindelige kørestole. Der monteres en ny forbedret lift i vindfanget, som vil være skjult i en lille grube i gulvet, når den ikke er i brug. Liften vil kunne medtage kørestolsbrugere med store kørestole.

I den reducerede løsning udgår ombygningen af den eksisterende elevator, men derudover indeholder denne løsning de samme elementer som den samlede løsning.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at det forelagte tilbud vil forbedre adgangsforholdene og tilgængeligheden til rådhusets hovedindgang og rådhussalen, samt give kørestolsbrugere og borgere med gangbesvær en værdig adgang til rådhuset. Derudover vil forslaget, hvor ombygningen af elevatoren fastholdes i projektet, forbedre flowet ved større arrangementer i rådhushallen/festsalen for borgere med gangbesvær.

Forvaltningen vurderer endvidere, at den reducerede løsning, hvor ombygningen af elevatoren udgår, vil kunne give en bedre tilgængelighed til rådhusets hovedindgang og rådhushallen/festsalen samt indeholdes i det oprindelige budget. Dog vil flowet ved større arrangementer i rådhushallen/festsalen for borgere med gangbesvær fortsat ikke være optimal.

Økonomi

Bolig- og Ejendomsudvalget har den 9. april 2018 bevilget 2,1 mio kr. til projektet fra Rådhuspuljen, og yderligere 1,8 mio kr. til projektet fra Rådhuspuljen den 18. marts 2019.

Med denne sag foreslåes det, at for at fastholde det oprindelige fulde projekt, at finansiere merforbruget via rådhuspuljen 2020. Udvalget får ligeledes forelagt forslag til disponering af midlerne fra puljen til rådhusarbejder 2020 i særskilt sag. Hvis udvalget beslutter at fastholde det oprindelige projekt vil det betyde, at ombygningen af to omklædningdrum i rådhuskælderen (1,4 mio. kr.) samt sikring af døre med Frederiksberg Bredegade og Smallegade (0,3 mio. kr.)  i alt 1,7 mio. kr.  udsættes til 2021. 

1. Budget for ny sag inklusiv alle omkostninger:

Hovedentreprise:                       4.200.000 kr.-

Ufo 15%:                                    670.000 kr.-

Honorar fastholdt:                       444.360 kr.-

Omkostninger :                           285.640 kr.-

I alt:                                         5.600.000 kr.-

2. Budget for ny sag eksklusiv ombygning af elevatoren:

Samme budget som oprindelig sag.

Budget for oprindelig sag:

Hovedentreprise:                       2.760.000 kr.-

Ufo 15%:                                     414.000 kr.-

Honorar fastholdt:                        444.360 kr.-

Omkostninger fastholdt:               281.640 kr.-

I alt:                                          3.900.000 kr.-

Såfremt indstilling 1 tiltrædes, afsættes rådighedsbeløb og meddeles  yderligere anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. til projektet vedr. niveaufri adgang til Rådhuset, finansieret af puljen til Rådhusarbejder 2020. Anlægsbevillingen på 1,7 mio.kr. flyttes fra puljen Rådhusarbejder 2020 til projektet Etablering af rampe for niveaufri adgang til rådhusets hovedindgang.

Såfremt indstilling 2 tiltrædes,  fastholdes den oprindelige anlægsbevilling på 3,9 mio kr.til niveaufri adgang til rådhusets hovedindgang- og der disponeres i stedet 1,7 mio. kr. fra puljen til rådhusarbejder til  renovering af omklædningsrum i rådhuskælderen med 1,4 mio. kr. og sikring af døre mod Frederiksberg Bredegade og Smallegade med 0,4 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig - og Ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. januar 2020, pkt. 6:

By, Kultur - og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt det oprindelige omfang til niveaufri adgang til rådhuset bibeholdes, og merudgiften på 1,7 mio. kr. i 2020 finansieres af pulje til rådhusarbejder, og tilsvarende anlægsbevilling flyttes fra puljen til projektet.

2. hvorvidt opgaven vedr. niveaufri adgang til rådhuset reduceres og det oprindelige budget på 3,9 mio kr. fastholdes.

3. såfremt indstillingspind 2 tiltrædes og opgaven vedr. niveaufri adgang til Rådhuset reduceres til det oprindelige budget på 3,9 mio. kr. – så indstilles det, at de resterende midler på 1,7 mio. kr. på puljen til rådhusarbejder i stedet disponeres til renovering af omklædningsrum i rådhuskælderen med 1,4 mio. kr. og sikring af døre mod Frederiksberg Bredegade og Smallegade med 0,3 mio. kr. 

Indstilling 20. januar 2020, pkt. 39:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at det oprindelige omfang til niveaufri adgang til rådhuset bibeholdes, og merudgiften på 1,7 mio. kr. i 2020 finansieres af pulje til rådhusarbejder, og tilsvarende anlægsbevilling flyttes fra puljen til projektet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen med 22 stemmer (C, A, B, V, F, Å, I), idet 3 (Ø) stemte imod.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at deponeringen vedr. Væksthus Aveny-T reduceres med 1,0 mio. kr., der er afsat til økonomisk kompensation, jf. forligsaftalen,

2. at der afsættes rådighedsbeløb i 2020 og meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til udbetaling af den økonomiske kompensation jf. forligsaftalen, idet anlægsramme tilvejebringes via opskrivning af den negative anlægspulje og finansiering anvises i forventet regnskab, og

3. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en tidsbegrænset aftale af det tidligere caféareal med Aveny-T.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at Frederiksberg Kommune indtræder som biintervenient i den af Fuglebakkens Ejerlaug anlagte civile retssag mod ejeren af Godthåbsvej 132, ApS Pension,

2. at eventuelle udgifter til advokatomkostninger håndteres i 1. forventede regnskab 2020.

By- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at huslejekontrakten for servicearealet godkendes forudsat, at der ikke sker væsentlige ændringer i huslejeniveauet frem til godkendelse af skema B. Huslejeudgiften på 160.000 kr. årligt afholdes indenfor Socialudvalgets budgetområde,

2. at nuværende budgetteret deponering på 2,6 mio. kr. i 2020, reduceres til 1,7 mio. kr. og

3. at mindreudgiften i forbindelse med deponering på 0,9 mio. i 2020 indarbejdes i 1. forventede regnskab 2020.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at købsaftale om salg af ejendommen beliggende Egegårdsvej 44, 2610 Rødovre på 10,125 mio. kr. tiltrædes

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles indtægtsbevilling i 2020 til salgsindtægten på  10,125 mio. kr., der tilgår kassen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at udvalget beslutter færdiggørelse af Peter Bangs Vej i henhold til det beskrevne scenarie C,

2. at der anlægsbevilges og afsættes yderligere rådighedsbeløb i 2020 svarende til den merudgift, som er beskrevet i scenarie C, jf. økonomiafsnittet,

3. at merudgifterne på takst finansieres via fremrykning af tilsvarende midler og tilhørende låneoptagelse fra 2021.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen:

1. at orientering om voldgiftsrettens kendelse i sag mellem Fjelsø og TL Byg, hvor Fjelsø har adciteret Frederiksberg Kommune, tages til efterretning,

2. at forligsmæssig løsning mellem Fjelsø og Frederiksberg Kommune godkendes, og

3. at der vedr. 2019 afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på i alt 1.099.000 kr. til betaling af udgift vedr. voldgiftsrettens kendelse samt den forligsmæssige aftale mellem Frederiksberg Kommune og Fjelsø. Udgiften er afholdt i 2019 og er finansieret af det ikke budgetlagte salg af ejendom, jf. sag 335 på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 2. december 2019.

Kultur- og Fritidsudvalget tog sagen til orientering.