Referat til mødet i Magistraten_2018-21 den 18. januar 2021 kl. 17:00 i Møde i Teams

Sagsfremstilling

Meddelelser fra borgmesteren på magistratens møde den 11. januar 2021

a) Covid-19

Magistraten tog til efterretning, at kommunalbestyrelsesmødet den 25. januar 2021 afvikles virtuelt.

Magistraten tog orientering om Covid-19 fra sundheds- og ældreområdet, børne- og ungeområdet samt by-, kultur- og miljøområdet til efterretning, idet der iværksættes en ordning med bogposer fra biblioteket som sidste år. Forvaltningen blev anmodet om vende tilbage med en orientering om, hvorledes ressourcesvage ældre bistås med at blive vaccineret mod Covid 19.

b) Om forslag til kommuneplan 2021

Magistraten tog en fortolkning af planloven om afgivelse af mindretalsudtalelser til efterretning, idet eventuelle yderligere mindretalsudtalelser sendes til by-kultur-og miljødirektøren snarest muligt.

c) Om beslutningsforslag

Magistraten tog orientering om justeret praksis til efterretning. Forvaltningen blev endvidere anmodet om at overveje en eventuel frist for behandling af fremsatte beslutningsforslag samt at overveje, hvorledes det sikres, at økonomiske konsekvenser bliver belyst.

d) Afvikling af politiske møder

Der var enighed om at afvikle de politiske møder frem til vinterferien virtuelt.

e) Studietur for Hospitalsgrundudvalget

Forvaltningen blev anmodet om statusorientering om den planlagte studietur for udvalget.

Resume

Magistraten anmodede den 2. november 2020 forvaltningen om en redegørelse om alternativer til KBS-ordningen.

Der redegøres i sagen for ordningen og mulige alternativer.

Beslutning

Magistraten tog redegørelsen til efterretning med en bemærkning om vigtigheden af, at KBS-svar bliver besvaret relativt hurtigt. Magistraten anmodede forvaltningen om jævnlige statusorienteringer om svartider.

Indstilling

Direktionen indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Magistraten anmodede den 2. november 2020 forvaltningen om en redegørelse om alternativer til KBS-ordningen.

Der redegøres i sagen for ordningen og mulige alternativer.

Det er et grundprincip i den kommunale styrelseslovgivning, at der sikres medlemmerne korrekte oplysninger til brug for varetagelsen af deres hverv. Princippet har fundet udtryk i den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1, 2. pkt., der har denne ordlyd:

"Udvalgene og kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger."

Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen har efter almindelige lighedsgrundsætninger krav på samme betjening og information fra forvaltningen.

Oplysningerne skal naturligvis være korrekte og ikke vildledende, jf. også den kommenterede styrelseslov, side 108. KBS-ordningen, der blev etableret tilbage i 2010 er lokalt etableret for at give kommunalbestyrelsens medlemmer en let og fleksibel adgang til information. Det er forvaltningens indtryk, at set i forhold til brugen af ordningen tjener denne sit formål, også set i lyset af beslutningen om offentliggørelse af KBS-svar, når der ikke hverken i spørgsmål eller svar er fortrolige oplysninger.

Af hensyn til ligebehandling bliver det relevante fagudvalg og gruppeformænd orienteret ved kopi af svaret, og det er muligt at koble sig til kopi af svar for øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsens. KBS-ordningen er hensigtsmæssig, fordi den giver gennemsigtighed og transparens og dermed er i overensstemmelse med styrelseslovens grundprincip om, at alle medlemmer sikres lige adgang til information.

Forvaltningen prioriterer opgaven meget højt og har fokus på, at KBS-spørgsmålene svares indenfor fristerne. Der er også indført en ”fast track-ordning” for de mindre komplekse spørgsmål.

Alternativer til KBS

Hvis der er tale om enkle, faktuelle spørgsmål, som vedrører information, der er lettilgængelig for alle fx. på kommunens hjemmeside, kan der rettes henvendelse mere uformelt til den ansvarlige direktør. Denne mulighed bør dog forbeholdes et snævert anvendelsesområde, da den uformelle form ikke i sig selv sikrer ligebehandling og transparens. Det vurderes på denne baggrund væsentligt at fastholde, at KBS-ordningen er hovedindgangen for spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlemmer til forvaltningen.

Endvidere er der mulighed for at anmode om sagsindsigt. Det bemærkes, at anmodninger om sagsindsigter efter styrelseslovens regler ikke skal rettes via KBS-ordningen, men på Frederiksberg via relevant direktør, idet sådanne henvendelser formelt set skal rettes til borgmesteren efter styrelseslovens § 9.

I ganske enkelte tilfælde - typisk i forlængelse af en anmodning om sagsindsigt - har spørgsmål med særdeles følsomme oplysninger været behandlet udenom KBS-ordningen- efter en helt konkret vurdering - direkte til spørgeren. Denne praksis skal helt klart have undtagelsens karakter. I det omfang, der indgår personfølsomme oplysninger, vil det af KBS-svaret fremgå, at der er tale om fortrolige oplysninger, som er undergivet tavshedspligt. KBS-ordningen bør derfor også anvendes i tilfælde af svar, hvor der videregives fortrolige oplysninger

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten.

Resume

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om afviklingen af spørgetiden forud for kommunalbestyrelsesmøder

Beslutning

Magistraten udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge andre kommuners praksis på området, og samtidig se på reglerne om foretræde for udvalg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orientering om resultatet af spørgeskemaundersøgelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Magistraten anmodede den 20. januar 2020 forvaltningen om at indhente erfaringer fra de borgere, der har benyttet spørgetiden i indeværende funktionsperiode ved behandling af en sag om spørgetid.

Forvaltningen har herefter foretaget en spørgeskemaundersøgelse via Survey Exact som blev udsendt til de borgere, der i årene 2018, 2019 og 2020 indtil 1. oktober 2020 havde stillet spørgsmål til spørgetiden og som fortsat er bosiddende i Frederiksberg Kommune. Der blev udsendt 29 spørgeskemaer og forvaltningen fik 13 besvarelser retur - en svarprocent på 44,83.

Respondenterne er blevet bedt om at forholde sig til formen på spørgetiden, besvarelserne, muligheden for at fremsætte supplerende bemærkninger samt deres samlede deltagelse i spørgetiden. Det bemærkes, at spørgeskemaet er udarbejdet sådan, at punktet ”uddyb evt. dit svar” udgør en svarmulighed, hvorfor det er nødvendigt at inddrage bemærkningerne i en samlet tolkning af resultatet.

Resultat samt bemærkninger findes i vedhæftede bilag. Heraf fremgår, at der generelt er en overvægt af respondenter, som giver udtryk for ikke at være tilfredse med formen, besvarelserne og deres deltagelse i spørgetiden samlet set. Det fremgår af bemærkningerne, at det især er indholdet af svarene, som en række respondenter ikke er tilfredse med.

Det vurderes vanskeligt at drage meget håndfaste konklusioner ud fra spørgeskemaundersøgelsen, herunder med hensyn til hvilke evt. justeringer af spørgetidens form og indhold, som vil kunne medføre større tilfredshed med ordningen.

Det vil dog være naturligt, at den nye kommunalbestyrelse i starten af den kommende funktionsperiode nærmere overvejer behovet for ændringer i reglsættet mv.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten.

Resume

I sagen søges afsat ressourcer til hurtigst muligt at genoprette sagsbehandlingen i Frederiksberg Huslejenævn med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstider.

Beslutning

Magistraten udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev bedt om oplysninger om andre kommuners sagsbehandlingstid på området.

Indstilling

Kommunaldirektørområdet indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det vurderes, at huslejenævnet har tilstrækkelige ressourcer som følge af den i efteråret 2020 gebyrfinansierede medarbejderopnormering i nævnssekretariatet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Malte Mathies Løcke, 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Sine Heltberg og Gunvor Wibroe fremsatte under kommunalbestyrelsesmødet den 28. september 2020 foreslag om Frederiksberg Huslejenævn. Beslutningsforslaget blev oversendt til Magistraten.

Beslutningsforslaget lyder som følger:

"Forslag om at afsætte ressourcer til hurtigst muligt at genoprette sagsbehandlingen i Frederiksberg Huslejenævn med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstider.

Motivation:

Sagen om den eksorbitant lange sagsbehandlingstid for beboerne i Duegården udtrykker klart en mangel på tilstrækkelige ressourcer til at løfte den nuværende opgavebyrde. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte en passende mængde ressourcer til hurtigst muligt at genoprette sagsbehandlingen i Frederiksberg Huslejenævn."

Nævnssekretariatet, som sekretariatetsbetjener husleje- og beboerklagenævnet samt hegnssynet, har de seneste år behandlet mellem 450-550 sager årligt.

Huslejenævnet modtog i 2017 to ekstraordinært store sager med i alt cirka 320 individuelle sager fra to konkursramte andelsboligforeninger, nærmere omtalt som »Duegården- og Hostrups Have-sagerne«. Sagerne har i deres kompleksitet og antal været en udfordring at håndtere inden for gældende sagsbehandlingsfrister.

Huslejenævnet har på nuværende tidspunkt afgjort 88 af Duegårdssagerne. I de sager, som udestår, skal der, grundet parternes manglende fremsendelse af billedmateriale og oplysningsskema til nævnet, foretages besigtigelse af lejemålene, forinden nævnet kan træffe afgørelse i sagerne. Disse besigtigelser bliver gennemført i januar-februar 2021.

Huslejenævnet har i 2018 afgjort de første cirka 15 Hostrups Have-sager. Nævnsafgørelserne er indbragt for boligretten af lejerne. De øvrige sager fra Hostrups Have er sat i bero efter ønske fra sagens parter, idet parterne ønsker at afvente udfaldet af boligretssagerne. Sagerne ”trækker” dog fortsat sagsbehandlingstid. Boligretten afsiger dom i Hostrups Have-sagerne i foråret 2021.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de ’ordinære’ huslejenævnssager er 151 dage. Sagsbehandlingstiden for Duegården- og Hostrups Have-sagerne er således ikke retvisende i forhold til den generelle sagsbehandlingstid i huslejenævnet.

Lejelovsændringerne, som trådte i kraft den 1. juli 2020, har tilført huslejenævnet en ny sagstype kaldet »besigtigelsessager«: Huslejenævnet skal forud for iværksættelse af § 5 stk. 2-moderniseringer besigtige lejemålene for at vurdere om lejemålenes stand muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Til besigtigelsessagerne er knyttet et lovfastsat indbringelsesgebyr på 4.000 kr. (2020-priser). Huslejenævnet har i perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020 modtaget i alt 602 sager, hvoraf 186 sager er besigtigelsessager modtaget i perioden 1. juli 2020 - 31. december 2020.

Huslejenævnet råder som følge af disse gebyrindtægter over væsentligt flere ressourcer. Således har huslejenævnet som følge af de nye besigtigelsessager i en 6 måneders periode modtaget nye gebyrindtægter svarende til 744.000 kr. Dette svarer på årsniveau til en forøgelse af nævnets lønudgifter på 1,5 mio. kr. svarende til 67 pct. Det fremadrettede niveau for gebyrindtægterne vil selvsagt afhænge af antallet af fremtidige indbragte sager, som på sigt muligvis vil nå et lavere, mere naturligt leje end det nuværende.

Gebyrindtægterne fra den nye sagstype er anvendt til medarbejderopnormering i nævnssekretariatet. Med en per 1. oktober 2020 nyansat jurist og en per 1. november 2020 nyansat tekniker, er nævnssekretariatet i dag normeret med seks årsværk. Gebyrindtægterne fra den nye sagstype har endvidere finansieret en konsulent med lejeretlig ekspertise til konkret at gennemgå parternes indkomne materiale i Duegården-sagerne.

Antallet af medarbejdere afspejler den ordinære, om end stigende, sagsmængde i huslejenævnet, iberegnet de nye "besigtigelsessager". Det er forventningen, at den almindelige drift som følge af medarbejderopnormeringen vil være uden nævneværdig sagsbehandlingstid i slutningen af første kvartal af 2021, ud over den tid sagsparterne selv skaber i oplysningen af sagerne, ligesom den resterende sagspukkel (de domsafventende Hostrups Have-sager) formentlig - og afhængig af dommens udfald - vil være afviklet i slutningen af andet kvartal af 2021.

Den allerede iværksatte, nødvendige udvidelse af nævnssekretariatet er, grundet gebyrfinansieringen fra de nye besigtigelsessager, udgiftsneutral for kommunen.

Økonomi

Forslagets tiltrædelse forudsætter en selvstændig bevilling, idet der ikke er mulighed for at ansætte yderligere personale inden for de på budgettet afsatte ressourcer.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Resume

KL påtænker at oprette en ny enhed, der skal bestå af et reorganiseret COK sammenlagt med enheder under KL. Det vil medføre ændring af vedtægterne. De eksisterende vedtægter indeholder to opløsningsrettigheder. KL har udarbejdet forslag til frafaldsaftale, som det indstilles at magistraten tiltræder med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutning

Magistraten indstiller,

• at Frederiksberg Kommune tiltræder den vedlagte frafaldsaftale, og meddeler KL dette forud for KLs bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021, og
• at der i 2021 tillægsbevilges midler på netto 154 t. kr., der tilføres kassen, ider der indtægtsbevilges 468 t. kr. på kontoen vedr. forskydning i langfristede tilgodehavender, og udgiftsbevilges 314 t. kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, jf. økonomiafsnittet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

• at magistraten indstiller til kommunalbestyrelsen, at Frederiksberg Kommune tiltræder den vedlagte frafaldsaftale, og at meddele KL dette forud for KLs bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021, og
• at der i 2021 tillægsbevilges midler på netto 154 t. kr., der tilføres kassen, ider der indtægtsbevilges 468 t. kr. på kontoen vedr. forskydning i langfristede tilgodehavender, og udgiftsbevilges 314 t. kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, jf. økonomiafsnittet.

Sagsfremstilling

KL påtænker at oprette en ny enhed, der skal bestå af et reorganiseret COK sammenlagt med enheder under KL. Enheden skal fremadrettet varetage kommunernes interesser i forbindelse med blandt andet uddannelse af det kommunale personale, ledelsesudvikling og bistand i forbindelse med optimering og implementering af forskellige kommunale opgaver. Da KL ønsker sagen behandlet på deres bestyrelsesmøde den 21. januar 2021, har KL anmodet om, at Frederiksberg Kommune træffer beslutning om at tiltræde aftalen inden da. Det kan ske ved, at magistraten træffer beslutning om at tiltræde aftalen -  under forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. januar 2021. En model, som det forventes at Københavns Kommune også anvender. KL’s henvendelse er bilagt sagen.

I følge den eksisterende samarbejdsaftale mellem COK og Frederiksberg Kommune, senest ændret i 2017, har Frederiksberg Kommune to opløsningsrettigheder, der fremgår af COKs vedtægt § 9. Af vedtægternes § 9 fremgår det, at Frederiksberg Kommune har følgende opløsningsrettigheder: 1) forlods tilbagebetaling af indskudskapital på 44.750 kr. og 2) krav på 2,5 % af evt. overskydende midler.

Hvis reorganiseringen af COK skal gennemføres, er det COK og KL’s vurdering, at der skal laves en aftale med Frederiksberg og Københavns Kommuner, som har til formål at kompensere Frederiksberg og Københavns Kommuner for det indskud og for den overskudsrettighed kommunerne har ved en eventuel opløsning. Det er alene Frederiksberg og Københavns Kommune, der har en økonomisk andel i COK, og konstruktionen er begrundet i, at de to kommuner tidligere ikke var medlem af KL.

På den baggrund har KL med bistand fra Kammeradvokaten udformet et forslag til aftale mellem COK og Frederiksberg Kommune. Det fremgår af aftalen, at COK betaler 153.750 kr. til Frederiksberg Kommune. Beløbet består dels af kommunens kapitalindskud på 44.750 kr. opskrevet med den til enhver tid fastsatte diskonto med et tillæg på 2 pct., i alt kr. 63.750 kr., dels af kommunens andel af de overskydende midler, på 2,5% opgjort til 90.000 kr.

Beregningen af den del af kompensationen, der vedrører retten til 2,5% af eventuelle overskydende midler i en opløsningssituation, er foretaget udgangspunkt i COK’s egenkapital, der udgjorde ca. 18. mio. kr. i 2019, og en vurdering af at de overskydende midler i en opløsningssituation ikke vil overstige 1/5 af egenkapitalen, i alt 3,6 mio. kr. Med denne beregning udgør de 2,5% en kompensation på 90.000 kr. Vurderingen af størrelsen af de overskydende midler er foretaget af Kammeradvokaten, der har bistået KL i arbejdet med reorganiseringen af COK, vurderingen tager udgangspunkt i hvor stor en likviditet, der måtte forventes at kunne frigives ved en opløsning af COK, herunder salg af alle aktiver.

Økonomi

Ved indgåelse af frafaldsaftale med KL og COK modtager Frederiksberg Kommune 153.750 kr., der søges tillægsbevilget i 2021, idet der på det finansielle område indtægtsbevilges 468.017 kr. på kontoen for forskydninger i langfristede tilgodehavender i forbindelse med nulstilling af kommunens indskud (der p.t er opført i balancen med 468 t.kr.), delvist modsvaret af et kurstab på 314.267 kr. på kontoen for renter af langfristede tilgodehavender, i alt en nettoindtægt på 153.750 kr, der tilføres kassen.Ovennævnte nettoindtægt påvirker dermed ikke kommunens serviceudgifter.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten og kommunalbestyrelsen.

Resume

Hovedstadens Beredskab har fremsendt forslag til ny fælles Risikobaseret Dimensionering 2021+ til behandling og godkendelse i ejerkommunerne. Forslaget skal, ifølge Hovedstadens Beredskabs vedtægter, forelægges til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om nærmere oplysninger om responstiderne mv. på Frederiksberg.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til Risikobaseret Dimensionering 2021+.

Sagsfremstilling

Ifølge gældende beredskabslov (LBK 314 af 03/04/2017, § 25) skal alle kommuner minimum én gang i løbet af hver valgperiode fastlægge serviceniveauet for det kommunale beredskab via en risikobaseret dimensionering - også kaldet RBD.

Forslag til RBD 2021+ blev behandlet på Hovedstadens Beredskabs bestyrelsesmøde den 30. september 2020, idet det her blev besluttet at anbefale ejerkommunernes kommunalbestyrelser at godkende forslaget.

RBD 2021+ planlægges at erstatte den gældende RBD 2017+ og er vedlagt som bilag 1.

Enhver risikobaseret dimensionering fastlægger det fremadrettede niveau for redningsberedskabets opgavevaretagelse og sætter rammerne for den udvikling, som Hovedstadens Beredskab skal gennemgå i de kommende år for at leve op til det aftalte serviceniveau.

Forslag til RBD 2021+ beskriver og analyserer:

• Hvordan Hovedstadens Beredskab fungerer,
• Hvilke udviklingstendenser og risici, som beredskabet skal forholde sig til,
• Hvilken service, borgerne kan forvente af Hovedstadens Beredskab, og
• Den nødvendige udvikling for beredskabet.

Med RBD 2021+ ønsker Hovedstadens Beredskab, at dimensioneringen skal afspejle og være på forkant med udviklingen i ejerkommunerne og i samfundet generelt, hvor denne har betydning for beredskabet. Hovedstadens Beredskab har derfor haft forudgående dialog med de otte ejerkommuner om den langsigtede udvikling af både beredskabsservice og -samarbejde.

Udviklingen indebærer en stigning i den samlede mængde risici og i opgavernes kompleksitet. Udover at imødegå de udfordringer, som udviklingen i Hovedstadsområdet og i samfundet generelt giver beredskabet, skal forslaget til RBD 2021+ også sikre:

• At beredskabet også fremadrettet kan levere det af ejerkommunerne ønskede serviceniveau,
• At beredskabet følger udviklingen inden for eksempelvis digitalisering, teknologi, arbejdsmiljø med henblik på at gøre beredskabet hurtigere samt højne kvalitet og sikkerhed for borgere og medarbejdere, samt
• At beredskabet kan håndtere de udfordringer, der er identificeret ved risiko- og scenarieanalyser.

Med RBD 2021+ ønskes fokus ændret fra en normeringsmæssig/regelbundet tilgang, hvor der eksempelvis er samme antal personer på vagt uanset tidspunkt, til en mere behovsdrevet tilgang, hvor mandskabs- og ressourceplanlægning sker ud fra det aktuelle og opdaterede risikobillede.

Der lægges i RBD 2021+ op til, at det aktuelle serviceniveau videreføres i den kommende periode. Responstiden fastholdes til at være inden for 10 minutter i 95 procent af tilfældene i tættere bebyggede områder og inden for 15 minutter i 95 procent af tilfældene i områder med spredt bebyggelse. Responstiden defineres som tiden fra alarmsignalet er afsendt fra vagtcentralen og indtil den første enhed, der aktivt kan ’bryde’ hændelsen, er ankommet til skadestedet.

Der opereres endvidere med tilsikring af beredskabets robusthed, hvilket angår evnen til at kunne håndtere den samlede opgaveportefølje, herunder eksempelvis situationer med uforudsigelige, komplicerede, særlige eller ekstraordinære hændelser. Generelt har Hovedstadens Beredskab en samlet robusthed til at kunne håndtere to mindre/hyppige hændelser i kombination med en stor hændelse. En sådan situation vil dog påvirke responstiden for eventuelle yderligere hændelser.

I forbindelse med ekstraordinære hændelser er beredskabskapaciteten dimensioneret til at håndtere de to første timer, hvor den fortsatte håndtering derefter kan være afhængig af assistance fra eksempelvis naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen (BRS). For nogle objekter - eksempelvis Metro eller specielle bygninger - er det imidlertid Hovedstadens Beredskab, der aktuelt har de nødvendige og største kompetencer.

Hovedstadens Beredskab har faciliteret ejerkommunernes krisestyring under Covid-19-epidemien. De positive erfaringer fra dette arbejde viser blandt andet, at en krise hurtigt kan medføre implikationer i andre dele af den kommunale organisation, selvom krisen i udgangspunktet er en sundhedskrise. Der lægges i RBD 2021+ derfor op til en yderligere intensivering af arbejdet med og faciliteringen af den kommunale krisestyring og beredskabsplanlægning.

Jævnfør Dimensioneringsbekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering (BEK 1085 af 25/10/2019) har Hovedstadens Beredskab indhentet en udtalelse fra BRS om RBD 2021+. BRS vurderer, at der i forslaget er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Denne vurdering har karakter af faglig rådgivning fra styrelsen. BRS’ udtalelse, der også indgik i vurderingen på bestyrelsesmødet den 30. september 2020, er vedlagt som bilag 2. Hovedstadens Beredskabs kommentarer til udtalelsen fremgår af bilag 3.

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse har i forbindelse med behandlingen af forslag til RBD 2021+ godkendt, at de projekter, der skal understøtte fortsættelsen af den nødvendige omstilling af Hovedstadens Beredskab i henhold til forslag til RBD 2021+, vil ske på baggrund af en prioritering i den årlige behandling af budget og overslagsår. Dette sker med afsæt i forslag til forventet effektiviseringsprofil, hvormed implementeringen af forslag til RBD 2021+ i udgangspunktet ikke giver anledning til at øge ejerkommunernes driftsbidrag.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget til RBD 2021+ afspejler de risici, som Hovedstadens Beredskab skal kunne varetage for at fastholde det serviceniveau, som ejerkommunerne forventer. Forslaget vil ikke øge ejerkommunernes driftsbidrag, idet de iværksatte effektiviseringer vil understøtte eventuelle udgifter som følge af RBD 2021+. Det indstilles på den baggrund, at forslaget til RBD 2021+ godkendes.

Økonomi

Sagen har ingen økonomisk konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten den 18. januar 2021

Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2021.

Resume

På baggrund af statsministerens opfordring til forældre om at holde deres børn hjemme fra dagtilbud, hvis de kan, kan det overvejes at tilbyde forældre en ordning, hvor de midlertidigt kan melde deres barn ud fra dagtilbudspladsen, hvor barnet kan vende tilbage til samme dagtilbud, og hvor forældrene bliver fritaget for forældrebetalingen. Frederiksberg Kommune tilbød forældre en lignende ordning i maj måned 2020, hvor forældre til omkring 500 børn, anvendte ordningen. Tilsvarende kan det overvejes at yde forældre til børn i SFO og klub en kompensation for den periode, hvor SFO og klub på grund af hjemsendelse af børn i 0. -10. klasse alene har været åbent for nødpasning af børn i 0.-4. klasse. Det vil være Frederiksberg Kommune, der skal finansiere mindreindtægten ved de to ordninger.

Beslutning

Magistraten besluttede, at indføre en ordning vedr. dagtilbud, der giver forældre et incitament til at holde deres børn hjemme og frigøre kapacitet i daginstitutionerne, hvorefter at forældre får mulighed for at melde deres barn ud af dagtilbudspladsen i perioden 19. januar 2021 til 28. februar 2021 i 14 dages intervaller, og med garanti for at få samme plads, når den midlertidige udmelding udløber, idet alle forældre med et barn indmeldt i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i dagplejen kan benytte ordningen, og idet forældrene vil blive fritaget fra forældrebetaling i den periode, udmeldelsen dækker, samt at forældrene senest samme dag de ønsker orloven startet, skal meddele pladsanvisningen, hvis de ønsker at benytte ordningen.

Magistraten udsatte sagen om en mulig ordning på SFO-og klub-området efter drøftelse, idet spørgsmålet om antallet af modtagne udmeldelser på området og mulig statslig kompensationsordning undersøges nærmere ved en fornyet forelæggelse.

Indstilling

Børne- og Ungeområdet indstiller, at magistraten træffer beslutning om, hvorvidt der skal indføres

1. en ordning vedr. dagtilbud, der giver forældre et incitament til at holde deres børn hjemme og frigøre kapacitet i daginstitutionerne, hvorefter at
   1. forældre får mulighed for at melde deres barn ud af dagtilbudspladsen i perioden 19. januar 2021 til 28. februar 2021 i 14 dages intervaller, og med garanti for at få samme plads, når den midlertidige udmelding udløber,
   2. alle forældre med et barn indmeldt i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i dagplejen kan benytte ordningen,
   3. forældrene vil blive fritaget fra forældrebetaling i den periode, udmeldelsen dækker,
   4. forældrene senest samme dag de ønsker orloven startet, skal meddele pladsanvisningen, hvis de ønsker at benytte ordningen,
2. en ordning vedr. SFO og klub, der giver forældre kompensation for børn der allerede er hjemme, hvorefter at
   1. forældre til børn i SFO og klub ydes kompensation for den betalte forældrebetaling i den periode, hvor SFO og klub på grund af hjemsendelse af børn i 0.-10. klasse alene har været åbent for nødpasning af børn i 0.-4. klasse og,
   2. der alene ydes kompensation til de forældre, der ikke har benyttet nødpasningen for børn i 0.-4. klasse.

Sagsfremstilling

Dagtilbud

Børne- og Undervisningsministeriet udsendte fredag den 8. januar 2021 nye reviderede retningslinjer for dagtilbud, hvor det fremgår, at "forældre opfordres til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt. Det kan for eksempel være forældre, der selv er hjemsendt, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra. Der kan være tale om forældre i mange forskellige situationer, men der kunne eksempelvis være tale om grupper af frisører, tjenere, kokke og ansatte i butikker, der er lukkede" . Regeringen har netop meldt ud, at de gældende restriktioner i lyset af Covid-19 forlænges. I det lys, kan det overvejes at tilbyde forældre en ordning, hvor de midlertidigt kan melde deres barn ud fra dagtilbudspladsen med henvisning til covid-19, hvor barnet kan vende tilbage til samme dagtilbud, og hvor forældrene bliver fritaget for forældrebetalingen i perioden. Dette vil kunne give en øget tilskyndelse til, at forældrene holder deres børn hjemme.

Frederiksberg Kommune tilbød forældre en lignende ordning i maj måned 2020 for at øge incitamentet til at børn blev holdt hjemme og dermed skabe bedre mulighed for at opfylde øvrige forældres pasningsbehov i tilfælde af, at fraværet blandt medarbejderne ville stige ud over det normale niveau. I maj måned 2020 benyttede forældre til omkring 500 børn ordningen. Forvaltningen har ikke kendskab til, om og i så, fald hvor mange forældre, der kunne ønske at benytte en sådan ordning i perioden 19. januar 2021 til 28. februar 2021, men af forvaltningens fremmødeopgørelse for perioden fra onsdag den 6. januar 2021 til fredag den 8. januar 2021, er der gennemsnitligt 62% af de indmeldte børn i alle dagtilbud, der er mødt frem i disse dage.  

Ifølge Frederiksberg Kommunes normale anvisningsregler er det muligt at melde sit barn ud af en daginstitution for en periode på mindst otte uger, og Pladsanvisningen kan udstede et pasningsbevis til forældrene. Pasningsbeviset er en garanti for, at barnet kan vende tilbage til sin institution, efter det har været midlertidig udmeldt. Hvis barnet har en dagplejeplads, kan kommunen ikke garantere, at det kan vende tilbage til den samme dagplejer. Der opkræves ikke forældrebetaling under den midlertidige udmeldelse. Barnet skal være indmeldt i en institution i minimum otte uger, før forældre kan ansøge om et pasningsbevis, og pladsanvisningen skal have ansøgningen senest én måned inden, det skal træde i kraft. Pasningsbeviset vil kun gælde for forældre med folkeregisteradresse i Frederiksberg Kommune. Det skal aftales på forhånd, hvornår barnet vender tilbage til institutionen. Dette skal ske til den 1. eller 16. i en måned. Der er derfor behov for at ændre de nuværende regler, hvis forældrene skal kunne lave en mere fleksibel udmelding i den nuværende situation.

For at kunne få effekt hurtigst muligt vil den midlertidige udmeldelse, lige som i maj måned 2020, ikke have de samme krav til varsling som ovenstående. Det foreslås, at ordningen omfatter perioden 19. januar 2021 til 28. februar 2021 i 14 dages intervaller. Forældrene skal meddele Pladsanvisningen, hvis de ønsker, at deres barn skal meldes ud af dagtilbuddet i den begrænsede periode. Alle forældre med børn i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje vil få information om muligheden. Det betyder, at forældre med folkeregisteradresse i andre kommuner, som har børn indmeldt i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner eller dagpleje, også vil kunne gøre brug af ordningen med henvisning til covid-19. En eventuel udmeldelsen kan ikke gives med tilbagevirkende kraft, hvis det skal give øget tilskyndelse til at holde børnene hjemme. Men det foreslås, at forældrene kan lave en "straks-udmelding", så kommunen giver midlertidigt orlov fra den dag, forældrene henvender sig. I informationen til forældrene vil det fremgå, at de i marts måned 2021, vil få refunderet forældrebetalingen for den periode, de har udmeldt deres barn.

SFO og klub

Statsministeren udmeldte den 16. december 2020, at almindelig undervisning og SFO og klub ville blive nedlukket fra 21. december til 4. januar. Nedlukningen er efterfølgende forlænget i første omgang til 17. januar 2021 og senest til 7. februar 2021. Under nedlukningen og dermed hjemsendelse af eleverne tilbydes der nødpasning i SFO for børn i 0.-4. klasse, hvor forældrene er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra..

Der har været en stigning i fremmødet af børn i nødpasning i SFO (0.-3. klasse) i starten af uge 2 set i forhold til uge 1, og der forventes en yderligere stigning i antallet af fremmødte børn i de kommende uger af hjemsendelsen. Dette skyldes særligt, at det kan være vanskeligt for forældre, der varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra, fortsat at understøtte deres børn i nødundervisningen samtidig med, at de skal varetage deres arbejde. Det samlede fremmøde i nødpasningen på alle skolerne i starten af uge 2 var 175 børn svarende til lidt over 6% af de i alt 2.800 indmeldte børn i SFO. Nogle få af de fremmødte børn er 4. klasses børn og dermed klubbørn. Forvaltningen har dog ikke en specifik opgørelse på klassetrin på de fremmødte børn i nødpasning.

SFO og klub er som beskrevet ovenfor alene åbent for nødpasning for børn i 0.-4.klasse, og langt hovedparten af børnene har derfor ikke haft mulighed for at benytte fritidstilbuddene i nedlukningsperioden.

Det kan overvejes at tilbyde forældrene en kompensation for forældrebetalingen i den periode, hvor børnene ikke har haft mulighed for at benytte SFO og klub. Det bemærkes, at forældrene ikke skal melde deres børn ud.

Det bemærkes, at en sådan kompensationsordning for SFO/klubber ikke i samme grad som for dagtilbuds vedkommende kan begrundes i et ønske om at tilskynde forældre til at holde børnene hjemme. Det skyldes, at størstedelen af børnene jo allerede er hjemme, mens det aktuelt begrænsede antal børn, som benytter nødpasningsordningen i SFO må forudsættes at have forældre, som pga. jobmæssige forpligtelser i f.eks. kritiske funktioner mv., fortsat vil (og måske også bør) anvende denne mulighed. Der vil således reelt snarere være tale om en ren økonomisk kompensation til forældre, som under alle omstændigheder ikke benytter nødpasning i nedlukningsperioden end en ordning, som understøtter de statslige sundhedsmyndigheders opfordring til forældre om at holde deres børn hjemme fra dagtilbud via et ekstra økonomisk incitament.

Kompensationen kan udbetales løbende pr. måned eller som en samlet kompensation, der gøres op når den endelige varighed af nedlukningen er kendt. Det er uafklaret, om kommunerne kompenseres for en reduktion i forældrebetalingen. Man kan derfor også vælge, at der først tages stilling til kompensationen til forældrene, når der er indblik i, hvilken kompensation Frederiksberg Kommune modtager fra staten ift. de mer-udgifter Covid-19 tiltag har givet kommunen.

Økonomi

Indførelse af den foreslåede ordning vil medføre mindreindtægter for Frederiksberg Kommune. I den aktuelle situation vurderes det ikke realistisk at finansiere mindreindtægten via tilsvarende udgiftsreduktioner i dagtilbud, SFO eller klub. Det vurderes ikke sandsynligt, at kommunen kompenseres for mindreindtægten af staten, herunder i lyset af, at der er tale om en ordning, som kommunen selv vælger at indføre.

Størrelsen af mindreindtægten vil afhænge af, hvor mange forældre, der benytter sig af ordningen, hvilket er højest usikkert. I maj måned 2020 benyttede forældre til omkring 500 børn ordningen, hvilket betød en mindre forældrebetaling på 0,96 mio. kr. Forvaltningen har ikke kendskab til, om og i så fald hvor mange forældre, der ønsker at benytte ordningen i perioden 19. januar 2021 til 28. februar 2021, men af forvaltningens fremmødeopgørelse for perioden fra onsdag den 6. januar 2021 til fredag den 8. januar 2021, er der gennemsnitligt 62% af de indmeldte børn i alle dagtilbud, der er mødet frem i disse dage.

Dagtilbud

Af tabellen fremgår for dagtilbud, at kommunens månedlige mindreindtægt i tabt forældrebetaling vil udgøre 0,55 mio.kr., hvis 5% af de indmeldte børn bliver meldt ud, 1,10 mio.kr., hvis 10% af de indmeldte børn bliver udmeldt, 1,65 mio.kr., hvis 15% af de indmeldte børn bliver udmeldt, 2,75 mio.kr, hvis 25% bliver udmeldt, 5,51 mio.kr, hvis 50% bliver udmeldt og 8,28, hvis 75% bliver udmeldt. Hvis forældrene vælger at melde deres børn ud i en periode på 14 dage, eller i andre intervaller end en måned, vil den mindreintægt, der fremgår af skemaet nedenfor, ændre sig.

SFO og klub

Af tabellen fremgår for SFO, at kommunens månedlige mindreindtægt i tabt forældrebetaling vil udgøre 3,15 mio. kr. hvis 95% skal kompenseres og 3,32 mio. kr. hvis 100 procent skal kompenseres.

Af tabellen fremgår for fritidsklub, at kommunens månedlige mindreindtægt i tabt forældrebetaling vil udgøre 0,93 mio. kr. hvis 95% skal kompenseres og 0,98 mio. kr. hvis 100 procent skal kompenseres.

Af tabellen fremgår for ungdomsklub, at kommunens månedlige mindreindtægt i tabt forældrebetaling vil udgøre 0,05 mio. kr. hvis 95% skal kompenseres og 0,05 mio. kr. hvis 100 procent skal kompenseres.

Beregningerne er baseret på antal indmeldte børn i kommunens dagtilbud, SFO'er og klubber for januar måned 2021, dagtilbud (i alt 5.193 børn), SFO (i alt 2.774 børn), fritidsklub (i alt 2.472 børn) og ungdomsklub (i alt 533). I beregningerne er der taget højde for økonomisk friplads og søskendetilskud.

Frederiksberg Kommune vil skulle afholde mindreindtægterne for forældrebetalingen. Uanset at gældende restriktioner i lyset af Covid-19 i første omgang alene er besluttet indtil 7/2, vil det kunne være vanskeligt ikke at forlænge den/de foreslåede ordninger yderligere, hvis restriktionerne forlænges. Og at de samlede økonomiske konsekvenser af at indføre ordningen i så fald kan blive noget højere.

Den konkrete mindreindtægt vil blive opgjort til 1. forventede regnskab og foreslås finansieret af kommunens afholdes af puljen til uforudsete udgifter. Dette vil indebære, at der alt andet lige er færre midler til andre uforudsete udgifter i 2021 – herunder fortsatte ekstraordinære corona-udgifter, som baseret på erfaringen fra 2020 ikke kan ventes kompenseret fuldt ud af staten, samt til overførsel af institutioners uforbrugte midler fra 2020 til 2021, som normalt finansieres af denne pulje. Jo flere der benytter ordningen, og jo længere ordningen er gældende, jo større vil merudgiften blive for kommunen, og jo mindre vil den resterende del af usikkerhedspuljen blive til at imødekomme andre ikke-planlagte udgifter og overførsler af institutioners uforbrugte midler.

Borgmesterpåtegning

Ingen bemærkninger.

Behandling

Magistraten

Resume

Der søges anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter. Bevillingen vedrører investering i nyt materiel til optimering af arbejdsgange og realisering af den i Budgetaftalen for 2021 besluttede effektivisering på ca. 275.000 kr.

Beslutning

Magistraten og kultur- og fritidsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagsfremstilling

Driften af udendørs idrætsfaciliteter, herunder kunstgræsbaner og Frederiksberg Idrætspark, varetages i dag af FGV, der har kontrakt med Kultur- og Fritidsafdelingen. I 2021 er der afsat 137.000 kr. til at udvikle driften, da en analyse fra forrige år indikerer, at en mindre investering i nyt materiel kan lette arbejdsgangen betydeligt. Konkret drejer det sig om to efterslæbere til de eksisterende maskiner, hvilket vil gøre det muligt at løsne og jævne granulat i blot én overkørsel af kunstgræsbanerne. Denne proces kræver i dag to overkørsler. FGV har på forhånd indhentet tilbud på efterslæberne, og på baggrund heraf forventes det afsatte beløb til investeringen at være tilstrækkeligt.

Økonomi

Investeringen i to efterslæbere vurderes at kunne optimere arbejdsgangen med en reduktion på 670 arbejdstimer – svarende til ca. 275.000 kr. årligt fra og med 2022. I 2021 forventes der kun halv effektiveringsgevinst - dvs. ca. 137.000 kr. - idet de to efterslæbere først skal indkøbes og dernæst integreres i arbejdet med at vedligeholde udendørs idrætsfaciliteter.

Den omtalte effektivisering er indarbejdet i budgettet med budgetforlig 2021-2022. Med sagen søges der derfor om anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagens økonomiske konsekvenser er opsummeret i tabellen nedenfor:

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idrætsfaciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.Beslutning fra Kultur og Fritidsudvalget_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 137.000 kr. til udvikling af driften af udendørs idræts-faciliteter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik. Forvaltningen vurderer, at der generelt er en god dækning alllerede, ligesom der også er en god dialog med Metroselskabet og Banedanmark om supplerende opsætninger enkelte steder. Udvalget skal tage stilling til forslaget.

Beslutning

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller, at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på sit møde den 30. november sagen, idet forvaltningen blev bedt om at undersøge muligheden for, i samarbejde med Movia, at opsætte mindre affaldskurve ved de 8 busstoppesteder, hvor der hidtil ikke har været opstillet nogen.

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at opsætte mindre affaldskurve de steder, hvor der i dag på grund af vejreglerne ikke er mulighed for at opsætte den størrelse affaldskurve, der normalt opsættes i byrummet. Det bemærkes, at Movia ikke opsætter byudstyr.

Ved Falkoner Allé 41 kan man vælge at fravige vejreglerne, og opsætte den mindste affaldskurv i designmanualen så tæt op ad bustanderne som muligt. Dette er også en mulighed ved Danasvej 39, selvom dette vil indsnævre gangbanen væsentligt i forhold til den nuværende fortovsbredde.

Ved stoppestedet Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej er der allerede i dag placeret to affaldskurve i stoppestedets umiddelbare nærhed. Det vurderes således overflødigt at opsætte en yderligere affaldskurv umiddelbart ved stoppestedet.

Det er fortsat forvaltningens vurdering, at der ikke kan opstilles en affaldskurv stoppestedet ved Godthåbsvej 4, da arealet foran er for smalt i forhold til de mange fodgængere og passagerer, der normalt færdes der. Derfor er der i stedet opsat en affaldskurv udenfor apotektet umiddelbart ved siden af stoppestedet, der sikrer, at brugere af den offentlige trafik kan komme af med sit affald.

Det er herudover vurderingen, at der heller ikke kan opstilles en affaldskurv ved Howitzvej 27, da arealet er svært at passere, og da belægningen dette sted er fyldt med dæksler, som gør det meget vanskeligt at placere en affaldskurv. Der kan istedet opsættes en kurv på hjørnet af Howitzvej og Hospitalsvej. Dér har der tidligere været en affaldskurv, som nu er flyttet til parkeringspladsen ved brandstationen lige over for.

Hvad angår opstilling af en affaldskurv ved Søndre Fasanvej 81, kan dette ikke anbefales, da affaldskurven vil skulles opstilles helt tæt på en gadedør, hvilket vil være til gene for beboerne.

Afslutningsvis kan det oplyses, at der som nævnt i bilaget til sagen, er opstillet affadskurve følgende steder

• Stoppestedet Rolighedsvej ved Falkoner Allé 53
• Stoppestedet Helgesvej (Nordgående) ved Falkoner Allé 60-62
• Stoppestedet Nordre Fasanvej ved Finsensvej 3

Tidligere sagsfremstilling

Magistraten tilbagesendte den 2. november sagen, idet oversigten over de 10 stoppesteder uden skraldespande ikke var vedlagt. Oversigten, der nu er vedlagt, viser fotos fra de 10 steder og giver en kort vurdering af mulighederne og forholdene på stedet.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om skraldespande i byrummet.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik.

Begrundelse:

I byrummet på Frederiksberg er der steder, hvor kommunen kan gøre det lidt bedre i forhold til opsætningen af skraldespande. Det må konstateres, at det for at mindske mængden af henkastet affald i byrummet, og herunder især cigaretskod, snusposer og ølkapsler, er nødvendigt at sikre skraldespande lige ved siden af busstoppesteder eller nedgangen til S-togs-stationer. Selvom der f.eks. er en skraldespand ved et læskur tæt på busstoppestedet, er der borgere, der stående kan vælge at vente ved selve stoppestedet. Når der så ikke der forefindes en skraldespand, vil f.eks. cigaretskod ofte blive kastet inden påstigning i bussen.

Ligeså kan det f.eks. ved KB Hallen station konstateres, at der ikke forefindes en skraldespand lige ved nedgangen til stationen, og da der ikke må ryges på perronen, vil cigaretskod ofte blive henkastet inden ankomst til denne.

Hensigten med forslaget er ikke at mindske det personlige ansvar i forhold til henkastet affald, men blot at søge i endnu højere grad at påvirke borgerne til i endnu højere grad at medvirke til at mindske mængden af affald i byrummet."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune har i mange år haft fokus på at mindske mængden af henkastet affald, og herunder især antallet af cigaretskod, der ender på gaden frem for i affaldsspanden. Det sker blandt andet gennem grundig renholdelse, strategisk opsætning af affaldsspande og askebægre i byrummet, Ren By-kampagner og diverse oplysningstiltag. Desværre viser erfaringen, at der ikke nødvendigvis er kausalitet mellem antallet af affaldsspande i byrummet og mængden af henkastet affald på gaden. Der er således også en opgave i adfærdsregulering for at ændre folks vaner, når de for eksempel skal af med deres cigaretskod ved busstoppestedet.

Kommunens årlige rapport over affaldsindsamling viser, at udviklingen går den rigtige vej med til stadighed lavere niveauer af henkastede stykker affald. Det kan dog altid blive bedre.

Det er udgangspunktet, at der altid skal være affaldskurve ved busstoppestederne. Der er således allerede ved langt størstedelen af kommunens 165 busstoppesteder opsat affaldsspande. Ved 10 busstoppesteder har det dog på grund af fortovsbredden, tilgængeligheden for fodgængere og tømningsmuligheden ved busstoppestedet ikke været muligt at opsætte affaldskurve.

Hvad angår kommunens to S-togsstationer, Peter Bangsvej og K.B. Hallen, bemærkes det, at der ved Peter Bangsvej St. er affaldsspande ved indgangene til stationen, mens der ved K.B. Hallen St. for nylig er opsat en affaldskurv umiddelbart i nærheden af nedgangen til stationen, ligesom der er affaldskurve på selve stationen. Det vurderes derfor, at der i dag er tilstrækkeligt med affaldskurve ved begge stationer.

Hvad angår metrostationerne er der affaldskurve ved alle stationer stationerne. På grund af negativ- og flugtzoner på stationerne er alle affaldskurvene ikke placeret direkte ved nedgangene til stationerne men så nær ved som muligt. Forvaltningen har ved alle metrostationer ved nedgangene til perronerne opsat løse affaldskurve som følge af Covid19 og kravet om brug af mundbind. Forvaltningen er i dialog med Metroselskabet om muligheden for gøre disse permanente. Kommunens ansøgning vurderes pt. af Metroselskabet i forhold til overholdelse af negativ- og flugtzoner på stationerne m.v.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at affaldskurve ved adgangen til kollektiv trafik på Frederiksberg allerede er prioriteret, og at der er en god dækning ved disse steder. Herudover er forvaltningen er allerede i dialog med Metroselskabet om supplering af affaldskurvene ved metrostationerne.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 283:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 283:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 387:

By- og miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Indstilling 30. november 2020, pkt. 350:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 30. november 2020, pkt. 350:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev anmodet om sammen med Movia at undersøge muligheden for at opsætte mindre skraldespande på stoppestedsstandere.

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 18:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 18:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes, idet dog skraldespande ikke opsættes, hvor der er klare plads- eller tilgængelighedsmæssige udfordringer.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forlængelse af tidsplanen med et år fra 2022 til 2023 for projekt om idéoplæg for omdannelse af området omkring Bispeengbuen samt til, om idéoplægget skal udvides med endnu et scenarie.

Beslutning

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,
2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,
3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Sagsfremstilling

By-, kultur- og miljøområdet er blevet opmærksom på, at en præcisering i sagen ved en fejl ikke er kommet med. Det drejer sig om følgende formulering under afsnittet, der starter med "Ad 1)":

”Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en delvis nedrivning, hvis det kun er 400 meter (ud af den én kilometer lange strækning), der nedrives, og hvis vejprofilet på den tilbageværende vejbro ombygges og renoveres for ca. 200 mio. kr. Det vil frigive et areal på ca. 6.800 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.”

Dette afsnit erstattes med: ”Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en omlægning til 2x2 spor på op til ca. 500-600 meter af den samlede strækning på ca. 1000 meter, inklusiv nedrivning af den ene halvdel af selve vejbroen på ca. 400 meter. Nedrivning af den ene halvdel af vejbroen vil frigive et areal på ca. 6.800 m2, mens en eventuel yderligere omlægning af 100-200 meter af vejarealet på den resterende strækning til 2x2 spor forventes at kunne frigive et areal på yderligere ca. 1.500-2.000 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.”

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har på møder henholdsvis den 17. juni 2019 og den 20. juni 2019 besluttet, at kommunerne i samarbejde udarbejder et idéoplæg med scenarier for omdannelse af området under Bispeengbuen, baseret på en 2 x 3-sporet tunnelløsning. Det blev endvidere besluttet, at de to kommuner i fællesskab går i dialog med staten med henblik på at afklare proces for en mulig nedrivning og tunnellægning af Bispeengbuen samt etablering af en å-park og modeller for finansiering heraf. I oktober 2019 har Transport- og Boligministeriet meddelt, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen udskydes fra 2022/2023 til 2031/2032.

Københavns Kommune har i overførselssagen 2019/2020 afsat 1,5 mio. kr. i 2020-2022 til at udarbejde idéoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen”. Frederiksberg Kommune bidrager også med 1,5 mio. kr. til projektet afsat i Budget 2019, hvor der derudover blev afsat 0,5 mio. kr. til projektet fra midler i klimapuljen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tidsplan og indhold af idéoplægget.

Forlængelse af tidsplanUdarbejdelse af idéoplægget er opdelt i to faser, hvor der i første fase skal afdækkes visioner og muligheder for omdannelse af området baseret på en tunnelløsning, jf. bilag 1. I første fase (fra medio 2021 til medio 2022) skal to hovedscenarier belyses, hvor det ene hovedscenarie består af ny bebyggelse i kombination med en byrumsløsning og det andet hovedscenarie er en ren byrumsløsning. Efter første fase i medio 2022 skal der i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune træffes politisk beslutning om, hvilken vision og hovedscenarie, der skal arbejdes videre med i anden fase (fra medio 2022 til medio 2023), hvor der udarbejdes en helhedsplan for området.

Siden kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen i juni 2019 besluttede at udarbejde et idéoplæg for omdannelse af området baseret på en tunnelløsning, har der i den offentlige debat været stor interesse for at drøfte idéer og muligheder for at udvikle området. For at sikre en god og bred borger- og interessentinddragelse i udarbejdelse af idéoplægget, er det forvaltningernes vurdering, at der bør afsættes mere tid til denne del af processen. By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune anbefaler på den baggrund, at tidsplanen for idéoplægget forlænges med ét år fra 2020-2022 til 2020-2023 for at sikre tilstrækkelig tid til at gennemføre borger- og interessentinddragelsen.

Delvis nedrivning af Bispeengbuen og beregning af CO2-effektSiden det i juni 2019 blev besluttet at igangsætte arbejdet med idéoplægget, er der kommet følgende forslag, som kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen skal beslutte, om skal indgå i idéoplægget:

1.      Borgerinitiativet Åbn Åen, der er et borgerdrevet projekt for en åbning af Ladegårdsåen, har foreslået en etapevis udvikling af området omkring Bispeengbuen, startende med en nedrivning af halvdelen af Bispeengbuen, hvor der anlægges en park med skybrudssikring. Åbn Åen vurderer, at trafikkapaciteten ved denne løsning vil være den samme som i dag, da Bispeengbuen i dag vurderes at have en overkapacitet, jf. bilag 2.

2.      Et forslag om beregning af CO2-aftrykket for alle anlægsscenarierne i projektet, samt et forslag om, at scenariet om en vej i terræn med 2x2 spor igen skal indgå i det videre arbejde. Forslaget er en del af et medlemsforslag stillet af rådmand Mette Bram (Å), Frederiksberg Kommune om yderligere analyser. Medlemsforslaget behandles på ligeledes den 11/1 (BMU), 18/1 (magistraten) og 25/1 (kommunalbestyrelsen).

Ad 1) Ved vedtagelsen af Københavns Kommunes overførselssag 2019/2020 fremgik det af budgetnotatet ”Idéoplæg for omdannelse af Bispeengen”, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal forholde sig til Åbn Åens forslag om en delvis nedrivning af Bispeengbuen. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har i forlængelse heraf bedt en ekstern rådgiver gennemføre en trafikal kapacitetsanalyse af forslaget, jf. bilag 3. Det er rådgivers vurdering, at kapaciteten kan bevares ved en delvis nedrivning, hvis det kun er 400 meter (ud af den én kilometer lange strækning), der nedrives, og hvis vejprofilet på den tilbageværende vejbro ombygges og renoveres for ca. 200 mio. kr. Det vil frigive et areal på ca. 6.800 m2. Det er en forudsætning i Folketingets aftale om Bispeengbuens fremtid af 14. november 2018, at vejkapaciteten bevares på strækningen.

Forslaget kan indgå som et ekstra hovedscenarie i idéoplæggets første fase fra medio 2021 til medio 2022, så der her både udarbejdes en vision for overfladen baseret på en 2x3 sporet tunnelløsning og på en etapevis delvis nedrivning. Dog vil scenariet for en delvis nedrivning kun belyse mulige byrumsløsninger og ikke bebyggelsesmuligheder grundet det begrænsede areal, der frigives. En forudsætning for den supplerende analyse er, at der afsættes ca. 1,5 mio. kr. hertil. Frederiksberg Kommune har i forvejen har afsat 0,5 mio. kr. ekstra fra midler i klimapuljen, så der skal derudover findes 250.000 kr.

Ad 2) Forslaget om en beregning af CO2-aftrykket for alle scenarier vurderer forvaltningen kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme, da det vurderes at koste ca. 0,1 mio. kr. Der indgår også i medlemsforslaget et ønske om, at scenariet omkring en vej i terræn med 2x2 spor igen skal indgå i det videre arbejde. Dette scenarie medtages ikke, da det er besluttet af kommunalbestyrelsen og Borgerrepræsentationen i juni 2019 at arbejde videre med en tunnelløsning med 2x3 spor.

Konsekvenser for Skt. Jørgens Sø og Skybrudstunnel i ÅboulevardIdeoplægget for omdannelse af Bispeengen og skybrudsprojekterne i området koordineres tæt, da projekterne er sammenfaldende i forhold til dimensioneringen og placeringen af skybrudstunnelen under Åboulevard. Der vil i processen for udarbejdelse af ideoplægget indgå hydrauliske beregninger, så det i forbindelse med afslutningen af fase 1 medio 2022 kan fastlægges, hvor meget vand, der kan tilbageholdes ved Bispeengen. Dette er afgørende for det videre arbejde med Skt. Jørgens Sø og den planlagte skybrudstunnel i Åboulevard, så den indbyrdes hydrauliske og byrumsmæssige sammenhæng mellem projekterne sikres. Skybrudsprojekt Skt. Jørgens Sø er underlagt en række afhængigheder af projekt- og myndighedsmæssig karakter, som alle potentielt vil kunne have indvirkning på projektets samlede tidsplan. I den sammenhæng vurderes forlængelsen af tidsplanen for ideoplægget at have minimal betydning.

Mobilitetsanalyser i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune har med Budget 2020 (vedtaget 31. oktober 2019) igangsat en analyse af en grøn omstilling af trafikken samt en analyse af reduktion af biltrafik og tung trafik i Indre By og brokvartererne, der samlet bliver betegnet Mobilitetsanalyserne. Projektet vil blive koordineret med Mobilitetsanalyserne, hvis resultater - herunder udkast til reviderede vejnetsplaner - forelægges til politisk behandling i Københavns Kommune i første halvdel af 2021.

Grøn Boulevard i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune har med Budget 2021 (vedtaget 1. oktober 2020) igangsat en foranalyse af en nedgravning af Åboulevarden og H. C. Andersens Boulevard samt etablering af en grøn boulevard på overfladen. Foranalyserne koordineres tæt med idéoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen”.

Videre procesNår kommunalbestyrelsen har godkendt indstillingen, forudsætter det videre arbejde, at Københavns Borgerrepræsentation ligeledes godkender en tilsvarende indstilling den 4. februar 2021.

Ideoplæg for ”Omdannelse af Bispeengen” sendes i udbud primo 2021. Medio 2022 skal der i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune træffes politisk beslutning om vision og hovedscenarie for idéoplægget, der herefter udarbejdes frem til medio 2023, og forventes at indgå som grundlag for forhandlingerne om Budget 2024 i de to kommuner med henblik på finansiering af den videre projektering.

Forslag 1 om et ekstra hovedscenarie for en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som beskrevet ovenfor, vil blive indarbejdet som en option i udbuddet, og kan dermed igangsættes, hvis der afsættes midler hertil, som beskrevet under Økonomi. Således kan det udarbejdes sideløbende med det oprindelige idéoplæg i fase 1.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingBy-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at den ekstra tid til borgerinddragelsesprocessen samt muligheden for belysning af et ekstra scenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen skaber et kvalificeret grundlag for dialogen med borgerne og de politiske beslutninger i den videre proces.

Økonomi

Idéoplægget udarbejdes inden for en økonomisk ramme på 3 mio. kr., med 1,5 mio. kr. bevilget af henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udgifter til en beregning af CO2-aftrykket fra anlægsprojekterne kan indgå i den eksisterende ramme til idéoplægget på samlet 3 mio. kr., da omkostningerne hertil er ca. 0,1 mio. kr. Men der er ikke inden for den eksisterende ramme mulighed for at udvide idéoplægget med endnu et hovedscenarie af en delvis nedrivning, som vurderes at koste yderligere ca. 1,5 mio. kr. Udgifterne hertil skal fordeles ligeligt mellem kommunerne, dvs. 750.000 kr. for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har i forvejen har afsat 0,5 mio. kr. ekstra fra midler i klimapuljen, og der skal derudover findes 250.000 kr., som kan dække de yderligere udgifter til et ekstra scenarie. Københavns Kommune skal finde midler i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, dog senest i forhandlingerne om Budget 2022, hvis projektet skal følge den skitserede tidsplan.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 4:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. hvorvidt idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, hvilket forudsætter, at der afsættes midler hertil.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 4:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at tidsplanen for idéoplægget vedrørende omdannelse af området omkring Bispeengbuen forlænges med et år fra medio 2022 til medio 2023,

2. at der i forbindelse med ideoplægget gennemføres beregninger af anlægsscenariernes CO2-aftryk, som beskrevet i sagen,

3. at idéoplægget udvides med et supplerende hovedscenarie af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, i det det forudsættes, at Frederiksbergs andel kan afholdes inden for de hertil afsatte midler, og at Københavns og Frederiksberg kommuner forud herfor går i dialog med staten med henblik på at afsøge om, og i givet fald hvor hurtigt, scenariet med en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil kunne realiseres, samt mulig statslig medfinansiering.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til medlemsforslag stillet af rådmand Mette Bram fra Alternativet om at udvide idéoplægget for udvikling af området ved Bispeengbuen med yderligere analyser af scenarie i terræn og beregning af CO2-aftryk.

Beslutning

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Michael Vindfeldt, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen og Laura Lindahl) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Et andet mindretal i magistraten (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Indstilling

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. december 2019 følgende forslag fra rådmand Mette Bram om yderligere analyse vedrørende Bispeengbuen.

"Forslag til beslutning:

1.For at få det rette beslutningsgrundlag opdateres analysen ’Analyser af alternativer til Bispeengbuen’ med følgende aspekter:

·Scenarie 3 (2 x 2 spor) uddybes og konkretiseres yderligere, særligt med henblik på at belyse mulighederne og gevinsterne ved frigørelse af arealet fra 2 x 1 vejbane, eksempelvis med henblik på frilæggelse af åen, klimasikring, beplantning, byhaver, etc.

·CO2-effekten ved anlæg af alle scenarier estimeres

·Tidsplanerne ved de forskellige scenarier udspecificeres, særligt henset til at anlæg i niveau må forventes at tage noget kortere tid end anlæg af tunnel.

2.Dette uddybede scenarie 3 (2 x 2 spor) indgår herefter i det videre arbejde med Bispeengbuen som et ligeværdigt scenarie med tunnellægningsscenariet.

Motivation:

Alternativet støtter målet om at skabere renere luft, mindre trafikstøj og bedre bymiljø, som er motivationen bag projektet om at nedgrave Bispeengbuen. Vi ønsker det endda for hele byen. Af følgende grunde mener vi derfor, at en 2 x 2 sporet vej i terræn kan være den mest ansvarlige og fremtidssikrede løsning, og derfor bør undersøges nærmere:

• Selvom der etableres en tunnel på noget af stykket, kommer bilerne op igen et sted, hvor andre så stadig generes. Og med en tunnel institutionaliseres bilkulturen: den støbes helt konkret i beton. Hvorfor det vil være svært over tid eventuelt at mindske bilernes aftryk på byen. Her vil det være nemmere evt. at omdanne vejbaner i niveau til fx busbaner. Og det er ikke en utopi: Flere byer rundt om i verden har nedlagt store by-gader i stedet for at grave dem ned.
• Meget af forureningen og motorstøjen vil uanset forsvinde efterhånden som bilerne udskiftes med elbiler, og kan også håndteres generelt med skærpet miljøzone. Dækstøjen kan sænkes med hastighedsbegrænsning.
• Anlæg af en tunnel vil give en betydelig CO2-udledning, men ingen deciderede reduktioner.
• Anlæg af en tunnel er ekstremt dyrt, og vil skulle finansieres ved salg af omfattende byggeretter, hvilket alligevel ikke vil give den bypark som Ladegårdså-projektet oprindeligt lagde op til.
• Anlæg af en tunnel tager længere tid og er langt mere risikabelt end anlæg i niveau, hvilket både forøger omkostninger og gener for både naboer og trafikanter. Og uanset om man skulle anlægge en 2 eller 3 sporet tunnel, så vil man i byggeperioden konstatere at man kan nøjes med mindre kapacitet (så når tunnelen måtte åbne, er der overflod af kapacitet).
• Driften af en tunnel vil belaste de kommunale budgetter hvert eneste år, og dermed lægge beslag på midler som kunne have været anvendt bedre.

Det bedes endelig bemærket, at et tilsvarende forslag vil blive stillet i Københavns Borgerrepræsentation, hvorved samarbejde og -finansiering af undersøgelsen kan blive en mulighed."

Forslaget inkl. illustrationer, noter og links findes i bilaget.

Bemærkninger til forslagetKommunalbestyrelsen og Københavns Borgerrepræsentation har på møder henholdsvis den 17. juni 2019 og den 20. juni 2019 taget rapporten ”Analyser af alternativer til Bispeengbuen” til efterretning, og det blev samtidig besluttet, at kommunerne i samarbejde udarbejder idéoplæg med scenarier for omdannelse af området, baseret på en tunnelløsning. I rapporten blev et scenarie, hvor vejen lægges i terræn i 2x2 spor også beskrevet. Dette scenarie blev fravalgt ved de politiske behandlinger i begge kommuner.

Københavns Kommune har i deres overførselssag 2019/2020 afsat finansiering på 1,5 mio. kr. til at udarbejde idéoplægget for omdannelse af Bispeengen. Frederiksberg Kommune har afsat samlet 2 mio. kr. i Budget 2019, heraf 0,5 mio. kr. fra midler i klimapuljen.

Transport- og Boligministeriet har derudover i oktober 2019 meddelt, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen forventes udskudt til 2031-32, i stedet for som tidligere estimeret i 2020-21.

Forvaltningen har på den baggrund i dialog med Københavns Kommune udarbejdet en sag til beslutning om tidsplan og rammer for arbejdet med idéoplæg, jf. særskilt sag på denne dagsorden. I denne indstillings andet at-punkt fremgår, at en beregning af anlægsscenariernes CO2-aftryk foreslås at indgå som en del af idéoplægget.

Københavns Kommune har oplyst, at der ikke er stillet et tilsvarende medlemsforslag i Københavns Borgerrepræsentation.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingDen del af medlemsforslaget, der omhandler yderligere analyser af en terrænløsning er ikke i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning i juni 2019, hvor scenariet med terrænløsningen blev fravalgt. By-, Kultur- og Miljøområdet kan i den forbindelse bemærke, at en terrænløsning med 2x2 spor vil give meget begrænsede muligheder for byrums- og klimatilpasningsløsninger, ligesom der ikke vil være den samme trafikkapacitet som idag. By-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at den del af medlemsforslaget, der indeholder en beregning af CO2-aftrykket, kan indgå i idéoplægget, hvilket kan ske inden for den afsatte økonomiske ramme. Dette indgår i indstillingen, der ligeledes behandles af By- og Miljøudvalget den 11. januar.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 5:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 5:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman, Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen og Thomas Baark) indstiller,

at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, dog således at den del, der omhandler beregning af scenariernes CO2-aftryk indgår i idéoplægget, som beskrevet i særskilt sag på dagsordenen.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Resume

By- og Miljøudvalget besluttede den 2. november 2020 at indstille, at der etableres en grøn plantegavl ved forpladsen til Codanhus, på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5. Forvaltningen har efterfølgende konstateret, at ejendommen Vodroffsvej 5, i Lokalplan nr. 119, er kategoriseret som bevaringsværdi SAVE 3, og bygningen må derfor ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. By- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til, hvorvidt der kan dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner som foreslået, samt hvorvidt projektforslaget skal udsendes i naboorientering og partshøring.

Beslutning

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Lone Loklindt, Jan E. Jørgensen, Mette Bram og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,
2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,
3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Et andet mindretal i magistraten og i by-og miljøudvalget (Balder Mørk Andersen) stemte imod idet man gerne ser flere grønne eller kunstneriske gavle, og idet nogen reklameplaceringer skæmmer.

Et tredje mindretal i magistraten ( Michael Vindfeldt) tog forbehold.

Indstilling

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede den 2. november 2020 at indstille, at der etableres en grøn plantegavl ved forpladsen til Codanhus, på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5, samt at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til formålet.

By- Kultur- og Miljøområdet har efterfølgende konstateret, at ejendommen Vodroffsvej 5, i Lokalplan nr. 119, er kategoriseret som bevaringsværdi SAVE 3, der er høj bevaringsværdig. Bygningen må derfor, i henhold til lokalplanens bestemmelser, ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Ejendommen er tilsvarende omfattet af lokalplanbestemmelser om skiltning og reklamering, der skal tilpasses bebyggelsens arkitektoniske udtryk, og kun må finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse.

Når der ansøges om udvendige ændringer og skiltning på en ejendom, vil forvaltningen vurdere ansøgningen i forhold til retningslinjer i facademanualen Din Facade. I denne manual beskrives billboards, storskærme, elektroniske lystavler som elementer, der ikke naturligt lader sig indpasse i byrummet – og derfor accepteres disse som udgangspunkt ikke: ”Billbords (store tavler med skiftende reklamebudskaber) adskiller sig med deres størrelse markant fra andre skilte. Ligesom for storskærme og elektroniske lystavler er der tale om elementer, der ikke naturligt lader sig indpasse i byrummet – og derfor accepteres disse som udgangspunkt ikke. Reklameduge og reklameballoner tillades normalt ikke”. Forvaltningens administrative praksis har hidtil været, at der ikke tillades billboards.

Med afsæt i bygningens status og facademanualens retningslinjer, ser forvaltningen umiddelbart følgende tre muligheder for at fortsætte med etablering af en grøn væg, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende:1. Der arbejdes for at udføre den foreslåede beplantede gavl med reklamebanner ved forpladsen til Codanhus2. Projektet tilrettes uden at have reklamebanner til finansiering af driftsudgifter3. Det søges at finde en alternativ placering til en grøn væg, ved en anden indfaldsvej til Frederiksberg

Ad 1:Etablering af en grøn gavl på ejendommen, som foreslået vil fordre, at kommunalbestyrelsen giver dispensation til gennemførelse af projektet, på grund af ejendommens kategorisering med høj bevaringsværdi (SAVE 3) i lokalplan nr.119.

Ad 2:Gavlprojektet kan tilrettes ved, at reklamebanneret erstattes af beplantning. Dette vil dog fordre en ekstra investering på ca. 350.000 kr for supplerende ca. 37 m2 vægbeplantning, hvilket ikke kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til formålet. Herudover vil årlige driftsudgifter på ca. 40.000 kr. ikke kunne dækkes af reklamefinansiering, og Frederiksberg Kommune må ikke umiddelbart støtte drift på privat ejendom. Alternativt kunne den begrønnede flade på gavlen evt. reduceres med 37m2, hvilket dog ikke vil kunne give samme harmoniske udseende af den begrønnede bygningsgavl. Herudover vil der fortsat ikke være finansiering af driftsudgiften

Ad 3:Forvaltningen har afsøgt mulighed for etablering af en tilsvarende grøn gavl ved andre indfaldsveje til Frederiksberg. Tilsvarende oplagte muligheder for at præsentere en markant grøn flade i nærheden af kommunegrænsen findes dog ikke umiddelbart. Bl.a. er flere egnede gavle, som f.eks. gavlen ved Platanvej/Vesterbrogade, udsmykket med vægmaleri.

By- Kultur- og Miljøområdets vurderingPå baggrund af de positive erfaringer med den tilsvarende grønne gavl ved Falkoner Allé/Ågade, vil det være hensigtsmæssigt, at der arbejdes for, at den foreslåede plantevæg med reklamebanner etableres på ejendommen Vodroffsvej 5 ved Codanhus, som beskrevet i sagen. Foruden den æstetiske værdi for byrummet ved kommunegrænsen, vil den frodige plantevæg kunne reducere støjniveauet i byrummet og give et bidrag til at mindske varmeøeffekten og følgerne af skybrudshændelser i området. Forvaltningen har i projektudviklingen været opmærksom på, at bymiljøet ved Codanhus/Gammel Kongevej er noget roligere end ved det trafikerede hjørne Falkoner Allé/Ågade.

Opbygningen og vedligeholdelse af plantningsmodulerne på den eksisterende gavl ved Ågade er af meget høj kvalitet der sikrer, at beplantningen fremstår overbevisende frodig i hele vækstsæsonen.

Det er planlagt, at der anvendes et tilsvarende højt kvalitetsniveau for gavlprojektet ved Codanhus, herunder at der ikke anvendes en selvlysende billboard men alene belyst reklamebanner. Det er derfor forvaltningens vurdering, at muligheden for en eventuel præcedenseffekt ved at give tilladelse til etableringen i praksis er lille, da forvaltningen i givet fald vil stille samme høje kvalitetskrav til et potentielt gavlprojekt, hvilket eventuelle investorer formentlig ikke vil finde attraktivt. Herudover vil der, som nævnt ovenfor under punkt 3, kun vanskeligt kunne findes egnede og ledige bygningsgavle med samme reklamepotentiale.

På den udførte grønne gavl ved Ågade, der dækker et areal på 52m2, er ca. ¾ af den berørte murflade beplantet og ca. ¼ af arealet er dækket af bannerreklame. Dette forhold imellem beplantning og banner er bibeholdt i projektforslaget ved Codanhus, hvor den berørte murfladen dækker 141 m2. Kravet til potentielt tilsvarende gavlprojekter vil være, at mindst ¾ af det berørte murareal skal udføres som markant beplantet flade, idet den enkelte lokalitet samtidigt skal vurderes af forvaltningen, i forhold til stedets bystruktur, æstetik m.v.

Hvis udvalget beslutter at sende projektet i nabororientering/partshøring, vil sagen blive forelagt udvalget igen, såfremt der kommer væsentlige indsigelser.

Økonomi

Der er afsat i alt 1,08 mio. kr. til etablering af grønne gavle i 2020.  Heraf er der anlægsbevilget 330.000 kr. Såfremt indstillingen tiltrædes bevilges 670.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020. Den samlede anlægsbevilling er herefter 1,0 mio. kr.

Udgift til etablering af grøn gavl på ejendommen Vodroffsvej 5, jf. indhentede tilbud:.............. 951.350 kr.

Udgift til indledende undersøgelse af bygningsgavlens trækstyrke samt uforudseelige udgifter:. 48.650 kr.

Samlet udgift:……………………………………………. …………....………………....................  1.000.000 kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 17:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt der kan dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. hvorvidt projektforslaget skal udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 17:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Thomas Baark) indstiller,

1. der dispenseres fra Lokalplan 119 til udførelse af det foreslåede grønne gavlprojekt med reklamebanner på sydgavlen af ejendommen Vodroffsvej 5,

2. at projektforslaget udsendes i naboorientering og partshøring,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,670 mio. kr. til etablering af den grønne gavl ved forpladsen til Codanhus, finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2020.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet man gerne ser flere grønne gavle, men ikke ønsker disse reklamefinansieret.

Resume

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til om forslag til Lokalplan 227 med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg 14 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanen omhandler ombygning og ændret anvendelse af eksisterende erhvervsejendom til erhverv- og boligformål, samt opførelse ny bebyggelse til familieboliger. Projektet omfatter 25 % almene boliger.

Beslutning

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Magistraten bemærkede, at der kunne arbejdes videre med en forskønnelse af tagarkitekturen mv. og forskønnelse af de grønne udearealer.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget vedtog den 14. januar 2019, på baggrund af en startredegørelse, at der skulle udarbejdes lokalplan og tillæg til Kommuneplan 2017 for ejendomme C. F. Richs Vej 107, og samtidig stilles krav om 25 % almene boliger af den samlede boligmasse.

Ejer af ejendommen ønsker at ombygge og udvide den eksisterende 5 etages kontorbygning med 1 etage til i alt 6 etager, og ændre anvendelsen fra erhverv til blandet bolig og erhverv i form af familieboliger, fitnesscenter samt kontorerhverv. Samtidig ønskes opført yderligere nyt byggeri på 5 etager mod ejendommens sydlige skel til familieboliger. Bygningerne fortsætter den eksisterende karréstruktur, som en forlængelse af naboejendommen C.F. Richs Vej 103 og 105. Samlet ønskes opført 2.630 m2 erhverv og 3.295 m2 bolig (ca. 32 familieboliger). For at imødekomme Frederiksberg Kommunes ønske om blandede byområder bliver der i lokalplanen stillet krav om 25 % almene boliger.

Projektområdet

Projektområdet ligger i den vestlige del af Frederiksberg Kommune tæt på grænsen til Københavns Kommune, 300 meter fra Flintholm St. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af C.F. Richs Vej, mod vest af byggemarkedet STARK og mod syd af et markant buet etagebyggeri i 6 etager. På nabogrunden mod øst, C.F. Richs Vej 103 og 105 er der netop udført nyt byggeri (ombygning af eksisterende erhvervsejendom samt nybyggeri) som indeholder almene familieboliger og private studieboliger i 4-7 etager, som dette projekt sammenbygges med.

Den eksisterende erhvervsejendommen på 2.815 m2, som forudsættes ombygget, er opført i 1988 og er ligesom naboen STARK mod vest, udført som tidstypisk betonelementbyggeri med facadesystem i røde tegl.

Nord for området, på modsatte side af C.F. Richs Vej, ligger den bevaringsværdige funktionalistiske bebyggelse Ringparken, med facader i lys puds.

De nære omgivelser er således varieret i både anvendelse og udformning.

Hovedgreb og arkitektur

Den nye bebyggelse sammenbygges med nyopførte naboejendom og forlænger derved karréstrukturen, så bebyggelsen fremstår som én fælles karrébebyggelse, som dog fortsat fremstår åben mod vestlige skel, mod naboen STARK.

Bygningerne fortsætter naboejendommens hovedgreb, som let forskudte bygningskroppe med varierende etagehøjder. På bygningens øverste etager trækkes facadelinjen, ligesom det er tilfældet med nabobebyggelsen tilbage. Det medvirker til at skabe et arkitektonisk slægtsskab de to bebyggelser imellem, og markerer samtidig en tydelige overgang mellem bygningskrop og top.

Projektets arkitektur tager udgangspunkt i klassiske Frederiksbergejendomme, samt særlige kvaliteter i nærområdets materialer og farvesætning. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med en vertikal tredeling i facaden (base, midte og tagetage), men også med en horisontal fremrykning mod gadesiden, samt særlig detaljering i basen og omkring vinduer, som skaber skyggevirkning og medvirker til en oplevelsesrig facade.

Bygningerne udføres i blankt murværk, i lyse, sandfarvede nuancer og tilpasser sig dermed både naboejendommen den sammenbygges med, samt Ringparken på modsatte side af vejen. Det er ved lokalplanens udarbejdelse sikret, at facaden på eksisterende ejendom, kan bære den nye tunge facadetegl (se bilag 4).

Mod C.F. Richs Vej, hvor der etableres fitnesscenter, består basen af både stue og 1. sal, og udføres med dobbelthøje vinduer i træ. Øvrige vinduer udføres i anodiseret (indfarvet) aluminium i varme brunlige nuancer. Tagetagen udføres på begge bygninger, med facadebeklædning ligeledes i anodiseret aluminium i samme varme brunlige nuance, og med en vertikal opdeling som følger den øvrige facadestruktur. Vinduerne på nordvendte facader, mod C.F. Richsvej og gårdrummet, udføres delvist med fransk altaner. Sydlige facader, udføres med altaner.

Stueetageplanet vil for den sydlige bygning pga. det store terrænspring i området, mod syd være hævet min. 1,5 m over terræn som de generelle rammer i kommuneplanen foreskriver, men vil mod gårdsiden ligge lavere. Privathed og indbliksgener til de enkelte boliger sikres bl.a. med hævede private forhaver, og beplantning.

Boligtyper

Der etableres i alt 32 familieboliger med et samlet etageareal på 3.295 m2, og der stilles i lokalplanen krav om boliger på min. 65 m2, og en gennemsnitstørrelse på min. 100 m2. Boligerne henvender sig til både familier og enlige og i den sydlige ejendom med 20 boliger, indrettes disse med særlig god tilgængelighed, og er dermed velegnede til eksempelvis seniorer.

Opholdsarealer, gårdrum, tagterrasse og forhaver

Byggeriet lever op til kommuneplanens krav om opholdsarealer svarende til 50% af etagearealet for familieboliger og 10% af etagearealet for erhverv, dvs. opholdsarealer på sammenlagt mindst 1.910 m2. Opholdsarealerne er fordelt på gårdrum, altaner, fælles tagterrasse samt hævede forhaver.

Det eksisterende gårdrum består aktuelt af asfaltflade, som anvendes til parkeringsareal for biler og cykler. Da al fremtidig bilparkering i projektet etableres i parkeringskælder, og en stor del af cykelparkeringen ligeledes placeres i kælder, muliggør det nyindretning af gårdrummet. Dette gårdrum indrettes grønt og frodigt, med grønne øer i form af små bakker beplantet med mindre træer og afgrænset af græsser og stauder som medvirker til øget biodiversitet og samtidig skaber intime opholdsrum. Imellem øerne løber et snoet klinkebelagt stieforløb, og små nicher og hjørner langs stien skaber mulighed for ophold på siddekanter. Centralt i gårdhaven er placeret en større opholdsflade, der kan danne rammen om fællesaktiviteter og i gårdrummets sydlige del indrettes en legeplads.

Mod gaden og den aktive facade med fitnesscenter og dobbelthøjde vinduer, plantes flere mindre træer som kan medvirke til at øge kvaliteten af gaderummet. De private forhaver mod gårdsiden skærmes med beplantet zone som mindsker indblik, og mod syd betyder terrænforskellen mod naboejendommen, at forhaverne mere har karakter af private hævede altaner.

Der skabes sammenhæng med naboens gårdsmiljø, hvor temaer går igen. Niveauforskel i terræn bearbejdes ved en bred rampe centralt i gården og derudover udlignes niveauspringet ved en grøn opbygning, som giver gården et landskabeligt præg. Det betyder, at der på trods af niveauforskellen, er skabt mulighed for på et senere tidspunkt at etablere fælles gårdrum med naboejendommen.

Træer

Der er ved lokalplanens udarbejdelse ingen bevaringsværdige træer i lokalplanområdet, som primært består af belagte asfaltflader og meget sparsom beplantning.

Skyggedannelse

Skyggediagrammer i lokalplanen viser, at der kun i meget begrænset omfang vil være øget skyggedannelse på baggrund af projektet, og den øgede skyggedannelse som opstår, i langt overvejende grad falder på arealer inden for lokalplanens område.

Bæredygtighed

Projektet arbejder med forskellige bæredygtige tiltag, eksempelvis:

- Genanvendelse af eksisterende betonkonstruktion - en besparelse på op i mod 500 ton CO2-eq

- Robuste teglfacader, der patinerer smukt og har lang levetid.

- Nyt grønt gårdrum, med diversitet i beplantning, hvor arealer i dag er belagt med asfalt.

- Grønne tagflader som kan medvirker til, at tilbageholde regnvand.

- Byggeriet, herunder ombygningen, vil i henhold til bygningsreglementers krav blive udført som lavenergibyggeri.

Trafik og parkering

Vejadgang sker fra C.F. Richs Vej 107 til parkeringskælder, hvor al parkering til biler etableres. Parkering til cykler etableres i kælder under sydlige bygning samt på terræn nær de primære hovedindgange.

Ejendommen er beliggende inden for det stationsnære kerneområde, hvor parkeringskravet for biler til erhverv, ifølge kommuneplanen kan nedsættes fra 1 p-plads pr. 50 m² til 1 pr. 100 m².

Der etableres 1 p-plads til bil pr. bolig og 1 p-plads pr. 100 m² erhverv i overensstemmelse med kommuneplanens krav, svarende til 58 p-pladser. Heraf 4 pladser til handicapparkering. Parkeringspladser til biler etableres under terræn.

Der etableres 2 p-pladser pr. bolig til cykler og 1 pr. 25 m² erhverv i overensstemmelse med kommuneplanens, svarende til 155 cykelparkeringspladser hvoraf 10 etableres som cykelparkeringspladser til særligt pladskrævende cykler (ladcykler mv.).

Planforhold

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til rammer for lokalplanlægning i Kommuneplan 2017. I de specifikke rammer i kommuneplan 2017, er lokalplanområdet en del af rammeområde 4.C.1 Flintholm Nord, som fastlægger anvendelsen til blandede byfunktioner, herunder bl.a. boligbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og et maksimalt etageantal på 6-10. Projektet er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, idet bebyggelsesprocenten for den samlede matrikel er ca. 200 %. Der er således udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 14, der fastholder anvendelsen til blandede byfunktioner og samtidig fastsætter et maksimalt antal etager på 6 etager og giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 210 %. I forslaget til Kommuneplan 2021 er indarbejdet samme specifikke rammebestemmelser, svarende til kommuneplantillæg 14. Lokalplanen vil således også være i overensstemmelse med fremtidige Kommuneplan 2021, med den undtagelse at lokalplanen i Kommuneplan 2021 ikke længere er en del af "Byudvikling ved Flintholm Nord", da dette område udgår som byudviklingsområde i kommende kommuneplan.

Der er i kommuneplanen ikke udpeget bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet. Eksisterende ejendom fremstår med lav bevaringsværdi - 7 på SAVE-analyse skalaen.

Politisk behandling

Lokalplanen vurderes at være principiel, idet den kræver kommuneplantillæg, hvorfor den skal behandles i By- og Miljøudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Miljøvurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af planforslagenes forventede miljøpåvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planerne, se også bilag 3.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at projektet med medvirker til at opnå Frederiksbergstrategiens mål om bæredygtig boligudvikling med plads til mangfoldighed i livsformer samt variation og balance i boligtyper og ejerformer. Samtidig sikrer en fortsat anvendelse til erhverv, at der stadig er erhvervslokaler til rådighed i området, som skaber mulighed for liv i både dag- og aftentimerne.

Ombygningen af den eksisterende ejendom medvirker til et væsentligt arkitektonisk kvalitetsløft af facaderne og oplevelsen af gaderummet. Den nye bebyggelse vil som en fortsættelse af naboejendommen, forlænge karréstrukturen og danne rammen om et trygt fælles gårdrum. Et gårdrum der sammen med tagterrassen, indrettes med henblik på fællesskaber, ophold og beplantning som øger biodiversiteten i området.

Arkitektonisk tager projektet udgangspunkt i en fortolkning af den klassiske Frederiksbergske ejendom med en tredelt muret facade med høj grad af detaljering, og tilpasser sig samtidig de kvaliteter som præger området, som blandt andet er kendetegnet ved lyse sandfarvede facadenuancer.

På den måde medvirker projektet til en positiv udvikling i området, hvad angår både boligsammensætning, muligheden for at dyrke fællesskaber, oplevelsen af gaderummet, den arkitektoniske kvalitet og ved øget og mere varieret beplantning.

Økonomi

Der vil i forbindelse med et senere byggeri blive søgt om skema A tilsagn til den del af byggeriet der opføres som alment støttet nybyggeri henhold til almenboligloven. Grundkapitalindskuddet udgør ca. 10 % af anskaffelsessummen, og vil for familieboliger på i alt ca. 824 m2 (25 % af det samlede boligareal på 3.295 m2) med 2020 satser svare til ca. 2,5 mio. kr. Der vil ske en stigning af satserne inden byggeriet står klar.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 7:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 7:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 227 og forslag til Kommuneplantillæg 14 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes åbent-hus arrangement i høringsperioden.

Resume

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budget 2021 afsat 9 mio. kr. til etablering af et byrum på Frederiksberg Bakke, på en strækning ud for Frederiksberg Slot. Ved budgetvedtagelsen blev der frigivet 900.000 kr. til projektering. Med sagen søges de resterende midler, i alt 8,1 mio. kr., anlægsbevilget. Udvalget forelægges endvidere det skitseforslag, som forvaltningen vurderer som det bedste, og dermed valg af den rådgiver, der anbefales at skulle fortsætte detailprojektering, udbud og tilsyn.

Beslutning

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Jan E. Jørgensen, Balder Mørk Andersen, Mette Bram, og Laura Lindahl) og et flertal i by- og miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og
2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Lone Loklindt) og et mindretal i by- og miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe, Thomas Baark) stemte imod.

Indstilling

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og

2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2021 blev et flertal i kommunalbestyrelsen enige om at afsætte samlet 9 mio. kr. til etablering af et nyt byrum på toppen af Frederiksberg Bakke. Aftaleteksten lyder således:

I dag er Frederiksberg Bakke præget af den trafikerede Roskildevej, der danner ’barriere’ mellem de to parkområder Frederiksberg Have og Søndermarken. Ved at ændre på udformningen af vejarealet på toppen af bakken, kan der skabes større sammenhæng mellem de to parkområder. Et mere veldefineret byrum på toppen af bakken øger den rekreative værdi, idet der kan skabes bedre

forhold for fodgængere og samtidig ske et markant arkitektonisk og oplevelsesmæssigt løft af stedet. Etablering af et byrum på toppen af bakken er første etape i etableringen af et sammenhængende rekreativt område omkring Frederiksberg Bakke, der senere kan videreudvikles med yderligere byrumsmæssige og trafikale tiltag, som også kan få betydning for ZOO og Cisternerne. Partierne er enige om forsøgsmæssigt at afspærre toppen af bakken i trafiksvage perioder af året.

Forligskredsen er derfor enige om at afsætte 9,0 mio. kr. til at udvikle de rekreative værdier i området omkring Frederiksberg Bakke ved at etablere et byrum på toppen af bakken.

Milepæle

Forudsætningen i Budget 2021 er at projektet gennemføres i 2021. På den baggrund er der fastlagt en tidsplan, der forudsætter følgende milepæle:

• Januar 2021: Rådgiverkontrakt underskrives
• April 2021: Detailprojekt færdigt
• Maj 2021: Bestilling af bygherreleverancer/Belægningssten
• Juli 2021: Anlægsstart juli
• 14. august 2021: Post Nord Danmark Rundt
• December 2021: Anlæg tages i brug
• Februar 2022: Endelig aflevering

Rådgiverudbud

For at få en indledende belysning af opgaven og for at kunne vælge rådgiver til opgaven blev 3 rådgivningsfirmaer indbudt til at afgive tilbud på løsning af opgaven samt udarbejdelse af et indledende skitseforslag. Ved udvælgelsen af tilbud er der lagt vægt på følgende forhold:

• at forslaget er i samspil med de historiske omgivelser i en kvalitet, der giver et markant arkitektonisk og oplevelsesmæssigt løft til byrummet.

• at en ny belægning kan dæmpe hastigheden på den gennemkørende trafik og skabe en tydelig kobling mellem de to parkområder.
• at cykelstierne er indarbejdet i projektet uden at de mister deres funktion, fremkommelighed og komfort.
• at trafikafviklingsplanen optimerer anlægsfasen, samt håndterer, at slottet og kirken under hele udførelsesperioden kan opretholde brandredning, varelevering, handicapkørsel mv. samt at cyklister kan passere anlægsområdet i hele anlægsperioden.

Forvaltningen har valgt at pege på forslaget (vedlagt som bilag) fra LYTT landskabsarkitekter. Valget er sket på baggrund af følgende:

• Forslagets hovedgreb er, at Frederiksberg Slot skal have styrket sin værdighed. Dette gøres ved at fremhæve slottet ved at skabe mere plads foran og ved at sænke terrænet på toppen af bakken.
• Brostenene på Roskildevej udlægges i et bueslag. Dette er et markant greb, der tydeliggør, at her sker noget og som vil nedsætte hastigheden for den kørende trafik.
• Valg af nordiske sten er et smukt farvevalg, med historisk reference til stedet.
• Der indgår i beskrivelsen af forslaget anlægspraktiske løsninger, som udviser stor viden og indsigt i anlægsarbejde med granitsten. Valg af stentype til kørebanen er et flot valg. Her er taget hensyn til kørsel med tung trafik. Det er endvidere anskueliggjort, at projektet kan holdes inden for den økonomiske ramme.
• Det vurderes, at forslaget samlet set i meget høj grad lever op til Frederiksberg Kommunes krav og ønsker til evalueringspunktet kvalitet.

Der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Zoo, Cisternerne, Frederiksberg Slot og Slots- og Kulturstyrelsen, der på et møde den 16. december haft mulighed for at kommentere på forslaget. Kommentarerne er vedhæftet som bilag. Kommentarerne har ikke opsættende virkning på det foreslåede projekt, men vil blive indarbejdet i det videre projekteringsforløb.

Anlægsperioden

Udgangspunktet for det samlede projekt er, at det skal projekteres, udbydes og udføres i 2021. Dette giver en presset tidsplan for projektet, der dels skal tage højde forleverancer belægning, der er længe undervejs, dels skal sikre, at Post Nord Danmark cykelløbet skal afvikles den 14. august 2021. Det sidste medfører, at anlægsperioden skal brydes op og derudover er der tale om anlæg af et projekt på en af de mest befærdede veje på Frederiksberg. For at projektet kan gennemføres i 2021, forudsættes det, at Roskildevej lukkes for gennemkørende biler under anlægsperioden, dog således at fodgængere og cyklister kan passere anlægsområdet. Der vil før og under anlægsperioden blive gennemført trafikale målinger, for derved at få et overblik over, hvilke trafikale konsekvenser en lukning af vejen får. Især er det interessant at få overblik over, til hvilke veje der sker en overflytning af trafik, når en daglig trafik på knap 16.000 biler skal finde andre veje. Den viden kan så bruges til, ved eventuelle fremtidige lukninger, at tilrettelægge omkørsel mest optimalt.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at skitseforslaget fra LYTT bedst imødekommer de krav der er stillet til løsning af opgaven samt, at der med afsæt i forvaltningens og følgegruppens kommentarer kan udarbejdes et endeligt projekt, der styrker sammenbindingen mellem Søndermarken og Frederiksberg Have/Frederiksberg Slot, og bidrager til et samlet løft og ned dæmpning af trafikken.

Økonomi

Der er på budget 2021 afsat samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af projektet med etablering af et nyt byrum på Frederiksberg Bakke. Udgifterne dækker rådgiverydelser og anlæg. Med vedtagelsen af budgettet blev der samtidig frigivet 900.000 kr. til projektering og udbud. Med tiltrædelsen af sagen vil den samlede bevilling være på 9 mio. kr.

I tabellen er angivet den estimerede fordeling af udgifter ud fra det nuværende vidensgrundlag. Der kan ske mindre justeringer i de estimerede udgifter i forbindelse med detailprojektet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 6:

By-, Kultur- -og Miljøområdet indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og
2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 6:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at skitseforslag for anlæg af nyt byrum godkendes og

2. at der medddeles anlægsbevilling på 8,1 mio. kr til udførsel af byrumsprojekt på Frederiksberg Bakke, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod.

Resume

By-, Kultur- og Miljøområdet har på baggrund af en gennemgang af kommunens fortove foretaget en vurdering af, hvilke fortovsstrækninger der trænger til renovering, samt hvor der med størst fordel kan renoveres fortove med photokatalyserende belægninger. I sagen foreslås en disponering af driftsmidlerne til fortovsrenovering, og der søges om en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger. Sagen forelægges til beslutning.

Beslutning

Magistraten og by- og miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,
2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune er ifølge lov om offentlige veje forpligtet til at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. By-, Kultur- og Miljøområdet gennemgår løbende tilstanden på kommunens fortove med henblik på en løbende vedligeholdelse, så de er sikre at færdes på. Det er på baggrund af denne forvaltningen foreslår prioriteringen i 2021.

Ved vurderingen af behovet for istandsættelse indgår blandt andet en vurdering af fliserne, idet der er behov for renovering, når fliserne begynder at nedbrydes og knække, da der kan dannes lunker og opspring med risiko for falduheld og deraf følgende erstatningsansvar. Gravearbejder på fortove samt parkering, kørsel med tunge køretøjer, lifte, stilladser m.v. på fortovene er også med til at nedbryde fortovene og dermed nødvendiggøre en fortovsrenovering. Ved renoveringen bibeholdes fortovskapitalen i en god stand, og sikkerheden og tilgængeligheden på fortove opretholdes.

Samtidig sikres fortovene ved renoveringen i forhold til fremtidige klimaudfordringer ved blandt andet en forhøjning af lysningen (kantsten mod vejen hæves) på fortovet de steder, hvor det er nødvendigt således, at vand i langt højere grad løber på vejbanen. Af samme grund samtænkes fortovsrenoveringerne med kommunes klimaplaner.

Der kan også være behov for fortovsrenovering, når der skal nyt slidlag på kørebanen. Nogle steder er der tidligere lagt slidlag oven på eksisterende slidlag, hvilket reducerer lysningen på fortovene. Andre steder er lysningen kørt ned af tunge køretøjer. Det betyder, at fortovslysningen bliver alt for lav til at lægge nyt slidlag. I begge tilfælde vil en fortovsrenovering være nødvendig for at sikre en fornuftig lysning - også set i klimasammenhæng.

Det er således nødvendigt med en vedvarende vedligeholdelse og renovering af fortove, pladser m.v. Der er ikke i budgettet for 2021 afsat anlægsmidler i form af en pulje til fortovsrenovering, idet midlerne hertil blev fremrykket fra 2021 til 2020. Der er derimod afsat driftsmidler i 2021 på ca. 9,2 mio. kr. til løbende fortovsrenovering, som der orienteres om nedenfor.

Ved renovering af fortove udføres arbejdet i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes designmanual, ligesom principperne i Frederiksberg Kommunes tilgængelighedsplan anvendes således, at tilgængelighed for specielt ældre og handicappede fremmes.

Forvaltningen planlægger at renovere følgende fortove i 2021:

• Bianco Lunos Allé, mellem nr. 1-9, idet der skal også skal udlægges slidlag i 2021.
• Frederiksberg Allé 25, mellem Kingosgade og Engtoftevej (forsættelse af renoveringen 2020, hvor der var et stillads ud for nr. 25)
• Godthåbsvej, mellem Vagtelvej og kommunegrænsen (nordsiden), tre rækker NOX fortovsfliser (forsættelse 2016-2020)
• Svanholmsvej, idet der skal også skal udlægges slidlag i 2021.
• Kronprinsesse Sofies Vej, mellem nr. 2-12 og nr. 1-3
• Rådmand Steins Allé, mellem Camillia Nielsens Vej og Hoffmeyersvej (forsættelse fra 2020)
• Fuglevangsvej, mellem nr. 5 og 13 (hvor der samtidig indtænkes yderligere begrønning. Der forelægges en selvstændig sag herom)

Der er vedlagt en tilstandsbeskrivelse, der nærmere beskriver tilstanden og renoveringsarbejderne på ovenstående fortovsstrækninger.

Renovering af fortovet på Godthåbsvej i 2021 er en fortsættelse af renoveringen i 2016 - 2020. Renovering af fortovene på Godthåbsvej vil strække sig over yderligere et par år. Godthåbsvej er en lang vej, og ved at dele vejen ind i etaper, har man ressourcer til at istandsætte andre fortovsstrækninger samtidig. Ved udgangen af 2020 mangler der følgende strækninger: mellem Nordre Fasanvej og Mathilde Fibigers Vej på den sydlige side, og mellem Fuglebakkevej til kommunegrænsen på den nordlige side. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at være færdig med renoveringen af fortovet langs Godthåbsvej i løbet af 2022-2023.

Der er endnu ikke fastsat endelige priser for fortovsrenoveringsforslaget. Hvis de indhentede priser ikke gør det muligt at udbedre samtlige af de nævnte strækninger, vil strækninger blive flyttet til renovering i 2022. I løbet af det næste halve år kan der være fortove, der grundet vejrforhold, trænger mere til istandsættelse end de foreslåede, hvorfor disse strækninger i givet fald vil prioriteres.

Ekstra bilparkeringspladser

Der er på samtlige fortovsstrækninger undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere ekstra bilparkeringspladser i overensstemmelse med målet herom. Det er muligt at etablere 2-3 pladser på Svanholmsvej. I alt vil der således blive etableret 2-3 ekstra parkeringspladser, der indgår i regnskabet om 40 nye p-pladser i 2021, og finansieres af midler hertil.

Klimatilpasning

I forbindelse med planlægning af renoveringsarbejde i 2021 har forvaltningen forholdt sig til kommunes klimatilpasningsplan med henblik på en vurdering af, om de pågældende vejrstrækninger indgår i kommunes skybrudsplanlægning, og om projekterne kan samkoordineres.

Koordinering med øvrige ledningsarbejder

Forvaltningen har koordineret forslaget med ledningsejere, herunder Frederiksberg Forsynings planlagte arbejde for 2021.

Photokatalyserende belægninger

Kommunalbestyrelsen har i 2021 afsat midler på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger. De photokatalyserende belægninger foreslås benyttet i sammenhæng med fortovsrenovering på Godthåbsvej mellem Vagtelvej og kommunegrænsen, nordsiden.

Strækningen foreslås på grund af de store trafikmængder, der er på denne vej. Det er således vurderet, at der vil være størst gavn på denne strækning.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet finder, at ovennævnte renoveringer er nødvendige for at sikre, at belægningen er sikker, at færdes på, og for at opretholde fortovskapitalen. Samtidig brug af photokatalyserende belægning vil reducere luftforurening i form af NOx på Godthåbsvej.

Fortovsrenoveringen er i god tråd med Frederiksbergstrategiens mål om, at byen skal være en tryg og sikker by at færdes i, idet belægninger på veje, cykelstier og fortove skal være uden trafikfarlige huller og niveauspring. Forvaltningen vurderer, at den foreslåede prioritering lever op til målsætningen og afspejler de pt. mest påtrængende behov.

Økonomi

Hvis indstillingen tiltrædes meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021. Midlerne til fortovsrenoveringen i øvrigt på de 9,2 mio. kr. afholdes som nævnt af de afsatte driftsmidler i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 8:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 8:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til photokatalyserende belægninger finansieret af rådighedsbeløbet afsat til formålet i 2021,

2. at orienteringen om anvendelsen af driftsmidlerne tages til efterretning.

Resume

Denne sag vedrører godkendelse af skema B til etablering af servicearealer i tilknytning til den selvejende institution Mathildebo ll, herunder garantistillelse for realkreditlånet.

Beslutning

Magistraten og bolig- og ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,
2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og
4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Indstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,
2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),
3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og
4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune modtog onsdag den 2. november 2020 skema B-ansøgning for etablering af servicearealer i tilknytning til den selvejende institution Mathildebo ll fra Kuben Management AS (vedlagt som bilag 1). Sagen forelægges for Kommunalbestyrelsen, da anskaffelsessummen og dermed også Frederiksberg Kommunes garanti for realkreditlånet er øget med ca. 10 procent, siden Kommunalbestyrelsen godkendte Skema A på møde den 27. januar 2020.

Skema A-tilsagnet i januar 2020 blev givet til etablering af et serviceareal, som en ny selvstændig afdeling under den selvejende institution Mathildebo ll. Kommunalbestyrelsen godkendte herved også, at der sker et frasalg af boligernes fælles areal fra den selvejende institution Mathildebo ll og derved en delvis indfrielse af boligafdelingens realkreditlån med ydelsesstøtte. Desuden godkendtes den model for beregning af købesummen, der var godkendt af Udbetaling Danmark, hvor servicearealafdelingens køb af arealer fra boligafdelingen beregnes med udgangspunkt i boligafdelingens restgæld på overdragelsestidspunktet.

Servicearealer er beregnet på rum til brug for personalet eller til brug for aktiviteter, som normalt ikke foregår i en bolig. Etableringen af servicearealet sker ved ombygning af det fælles boligareal for de 11 boliger i den selvejende institution Mathildebo ll. Servicearealet udmatrikuleres som en selvstændig ejerlejlighed 2, og der etableres en ny afdeling til servicearealerne.

Anskaffelsessummen, som ved skema A-tilsagnet udgjorde 2.099.300 kr., er, - efter, at der er aftalt nogle ændringer af projektet og efter udbud - øget til 2.305.328 kr. Realkreditlånet øges fra 1.659.300 kr. til 1.865.328 kr. Frederiksberg Kommune skal give garantistillelse for det ustøttede realkreditlån, hvis kreditforeningen ønsker det, jf. økonomiafsnittet nedenfor.

Købesummen for serviceafdelingens køb af ejerlejlighed 2 beregnes med udgangspunkt i boligafdelingens restgæld til LR Realkredit på overtagelsestidspunktet. Købesummen blev i skema A-ansøgningen beregnet med overtagelse pr. 30. juni 2019 til 777.804 kr. Ved skema B-ansøgningen er købesummen beregnet ved en overdragelsesdato pr. 1. april 2021, således at den i stedet udgør 698.155 kr.

Der har i september/oktober 2020 været afholdt udbud af håndværkerudgifterne i henhold til tilbudslovens §6 om begrænset licitation med tildelingskriteriet "laveste pris". Tre entreprenører blev inviteret til at byde, og den vindende entreprenør blev Ib Asferg - tømrer og snedkermester A/S. Ved ombygningen etableres et kontor, køkken og spiseområde for beboerne samt opholdsområde for beboerne. Arbejderne omfatter i hovedtræk nyt linoleumsgulv, malerbehandling af alle overflader, nyt køkken, indretning af kontor for personalet, nyt køkken inkl. hårde hvidevarer samt indkøb af fast inventar. For indretning af servicearealer gælder, at faste indretninger, der foretages i forbindelse med byggeriets opførelse, indgår i servicearealernes anskaffelsessum, mens løsøre er en driftsudgift, der finansieres af serviceleverandøren.

Projektet kræver ikke en byggetilladelse, og der foretages ikke ændringer i de bærende konstruktioner.

Forvaltningen har godkendt beskrivelsen af ombygningen (vedlagt som bilag 2 ) og det fremsendte driftsbudget (vedlagt som bilag 3).

Huslejen udgør på tidspunktet for skema B-ansøgningen 154.502 kr. om året ekskl. vand og varme, som a conto anslås til 9.700 kr. om året. Dette svarer til en månedlig husleje på 13.675 kr. om måneden inkl. a conto vand og varme. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. januar 2020: "at huslejekontrakten for servicearealet godkendes forudsat, at der ikke sker væsentlige ændringer i huslejeniveauet frem til godkendelse af skema B. Huslejeudgiften på 160.000 kr. årligt afholdes indenfor Socialudvalgets budgetområde." I sagen var huslejen oplyst som 160.000. kr. ekskl. vand og varme. Således er huslejen ikke øget fra skema A til B.

Der er desuden indgået en samarbejdsaftale om beboernes adgang til servicearealet mellem Frederiksberg Kommune og den selvejende institution Mathildebo ll.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at den øgede anskaffelsessum står i rimeligt forhold til omfanget af ombygningen og de aftalte arbejder - og det indstilles på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye anskaffelsessum på 2,3 mio. kr. og bekræfter garantistillelsen for realkreditlånet på 1,9 mio. kr. samt det statslige engangstilskud til servicearealet på 40.000 kr. pr. bolig.

Kommunalbestyrelsens skema B-tilsagn gives på betingelse af, at der skal foreligge en underskrevet købsaftale, og at den selvejende institution Mathildebo ll har skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer. Forvaltningen vil på Kommunalbestyrelsens vegne påse, at underskrevet købsaftale og skøde foreligger, inden der sendes et skema B-tilsagnsbrev til den selvejende institution Mathildebo ll.

Økonomi

I forhold til skema A-tilsagnet øges Frederiksberg Kommunes garantistillelse, idet det ustøttede realkreditlån øges fra 1,659 mio. kr. til 1,865 mio. kr. Kommunen skal i denne sag jf. lånebekendtgørelsen deponere et beløb svarende til værdien af de benyttede lokaler i følge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse,hvorfor deponeringen udgør 2,405 mio. kr., som er budgetlagt.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af serviceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll fremsender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,

2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og

4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 2:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives skema B-tilsagn efter lov om almene boliger om støtte til etablering af ser-viceareal på 67 m2 med en anskaffelsessum på 2,305 mio. kr. inkl. moms og eksklusivt statsligt tilskud under forudsætning af, at den selvejede institution Mathildebo ll frem-sender dokumentation for at være indehaver af et selvstændigt skøde på ejerlejlighed 2/servicearealer,

2. at der stilles garanti for servicearealets finansiering ved optagelse af realkreditlån på 1,9 mio. kr. (hvis dette kræves af långiver),

3. at grundkøbesummen beregnes som beskrevet i sagen - på baggrund af restgælden på overtagelsestidspunktet, og

4. at der på statens vegne gives tilsagn om et statsligt engangstilskud på 40.000 kr. pr. bo-lig til servicearealet, i alt 440.000 kr.

Resume

Med henblik på at sikre de kommunale ejendomme og idrætsanlæg en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesplan, blev der i budget 2021 afsat 315,4 mio. kr. over den 5-årige periode. I denne sag foreslås der disponeret midler til mindre renoveringsopgaver i 2021, endvidere foreslås det, at der afsættes midler til følgende puljer: pulje til renovering af kommunens beboelsesejendomme, pulje til dagtilbud, pulje til tværgående prioritering og puljer til renovering af DAMC og Østervang.

Beslutning

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,
2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rå-dighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,
4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejen-domme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,
5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rå-dighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,
6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådig-hedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,
7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal i magistraten, bestående af Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt, og et mindretal i bolig- og ejendomsudvalget, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mio. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.

Indstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rå-dighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejen-domme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rå-dighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådig-hedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mo. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.

Sagsfremstilling

De kommunale ejendomme og kommunens idrætsanlæg skal løbende vedligeholdes – både for at opretholde deres funktion som velfungerende rammer om den kommunale service og borgernes hverdagsliv og for at undgå fordyrende ekstraomkostninger på længere sigt. Der har i de senere år været stigende opmærksomhed på, at de afsatte midler til vedligeholdelse ikke dækker behovet. På den baggrund blev det hidtidige vedligeholdelsesbudget mere end fordoblet i forbindelse med budgetforliget for 2021, således at der over en 5-årig periode er afsat 315,4 mio. kr. til kommunens vedligeholdelse af ejendomme og idrætsanlæg jf. bilag 1.

Tabel 1: Budgetforlig 2021-2015

Af de 315,4 mio. kr. blev der afsat 100 mio. kr. til en samlet renovering af Lindevangsskolen og Søndermarkskolen, endvidere blev der afsat 6 mio. kr. til opgradering og vedligehold af gymnastiksale og 26,4 mio. kr. til bl.a. levetidsforlængelse af Hermeshallen, udskiftning af kunstgræsbaner på Jens Jessens vej og Frederiksberg Stadion samt renovering af klubhus og kunstgræsbane på Nandrupsvej.

Endelig afsættes der egentlige puljer til vedligehold, så der i højere grad bliver muligt at håndtere bl.a. vedligeholdelse af dagsinstitutioner, og opståede behov i de kommunale ejendomme, herunder renovering af kommunale beboelsesejendomme.

I denne sag afsættes midler tiltænkt renovering af beboelsesejendomme, vedligeholdelse af dagtilbud samt tværgående prioriteringer af vedligehold af kommunale ejendomme, samt tilpasning af midler afsat til renovering af almene ældreboliger, endvidere foretages der en konkret disponering af opgaver i 2021.

Tabel 2: Disponering af budgetforligsmidler i 2021-2025

Der disponeres i alt 170 mio. kr. i nærværende sag af de afsatte midler i forbindelse med budgetforliget på 315,4 mio. kr., således at der udestår disponering af 125,5 mio. kr. fordelt på midler til skoler på 106 mio. kr. (Søndervangsskolen og Lindevangsskolen på 100 mio. kr. og Idrætsfaciliteter på skoler jf. vedligeholdsplan fritid 2020 på 6 mio. kr.), Renovering almene ældreboliger på 5 mio. kr., Udendørs idrætsfaciliteter på 14,4 mio. kr. (herunder kunstgræsbaner på 10,4 mio. kr. og Nandrupvejens idrætsanlæg klubhus og kunstgræsbane på 4,0 mio. kr.), samt 20 mio. kr. til genhusning vedrørende skoler.

Puljer til Renovering af beboelsesejendomme, dagtilbud og tværgående prioritering:

Der afsættes med planen en pulje til dagtilbud udgørende 3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025. Midlerne er målrettet vedligeholdelse og renovering. Til puljen til tværgående prioriteringer afsættes samlet 43 mio. kr., med 12 mio. kr. i 2022-2024 og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3.

Da en række af de kommunale beboelsesejendomme har et vedligeholdelsesefterslæb, der ligger ud over de muligheder, som hensættelser tillader, afsættes der endvidere midler i en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme på 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, jf. tabel 3., herudover afsættes der 8 mio. kr. til renovering af Fuglevangsvej/Bülowsvej., således at der i budgetperioden er afsat 64 mio. kr.

Tabel 3: fordeling af rådighedsbeløb på ikke disponeret puljer i 2021 -2025

Disponering af projekter i 2021, herunder midler til tværgående prioritering og dagtilbud:

I det følgende redegøres der for den konkrete disponering og udmøntning af puljer fra vedligeholdelsesplanen i år 2021. Dette vedrører puljen til tværgående prioritering og puljen til dagtilbud, samt renovering af en enkelt beboelsesejendom. I nedenstående tabel 4 er oplistet alle de projekter, som der søges midler til, således at der disponeres for i alt 44,0 mio. kr. af de afsatte midler.

Midlerne skal hovedsageligt anvendes til sikring af kommunens ejendomme mod skader og forfald, der bliver væsentligt dyrere at genoprette på længere sigt. Størstedelen af prioriteringen af midlerne udgør derfor projekter, som har en opretholdende eller akut karakter frem for en udviklende og moderniserende karakter.

Således er mange af de prioriterede projekter ofte projekter, som hvis ikke udført, vil have stor risiko for fordyrende følgeskader på tilstødende bygningsdele, risiko for personskade og samtidig projekter, som udvælges for at nedbringe mængden af akutte bygningsskader.

Som eksempel vil en manglende tagudskiftning give stor risiko for følgeskader på den resterende bygning, hvor utætheder kan have en nedbrydende effekt for den underliggende konstruktion, hvilket kan medføre yderligere skader og potentiel risiko for skimmelsvamp og derved udfordringer med indeklimaet i bygningen.

Tabel 4: disponering af projekter i 2021 (rådighedsbeløb og anlægsbevilling)

* Der søges anlægsbevilling på hele den estimerede udgift på 8,0 mio. kr. for at kunne holde tidsplanen. Eventuelt afvigelse i forbindelse med udbud vil bliver håndteret inden for de afsatte midler til formålet.

Frederiksberg Kommune indgik i januar 2018 rammeaftaler for fagentrepriser med en række eksterne entreprenører. Disse rammeaftaler benyttes hovedsageligt ved udførelse af de valgte projekter, hvor disse kan udføres i fag- eller hovedentreprise. Det afsatte midler er forvaltningens estimerede niveau, eventuelle mindre eller merudgifter vil håndteres inden for de til formålet afsatte midler.

Tilpasning af afsatte anlægsmidler samt indarbejdelse af nuværende igangsatte projekter

I forbindelse med budgetforliget blev der afsat 20 mio. kr. til renovering af kommunale ældreboliger, hvoraf 18 mio. kr. blev afsat som skattefinansierede anlægsmidler til renovering af Dronning Anne Maria Centeret og Østervang. Da en betydelig andel af udgiften skal finansieres af boligdelens egne midler foretages der en budgettilpasning, således at der afsættes 14,6 mio. i 2021-2022 til renoverings af boligdelens arealer, (uden for anlægsrammen), og 6,3 mio. kr. til renovering servicedelens arealer (inden for anlægsrammen) jf. nedenstående tabel 5.

Tabel 5: Fordeling af midler til renovering af DAMC og Østervang

Da finansiering af boligdelens udgift på 14,6 mio. kr. skal afholdes inden for boligdelens egne midler, finansieres udgiften via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen, således at det sikres, at der ikke sker en unaturlig huslejestigning for beboerne.

Tilpasningen giver ledige midler inden for anlægsrammen på i alt 11,7 mio. kr., som foreslås delvist anvendt til allerede igangsatte projekter på i alt 8,5 mio. kr. jf. nedenstående tabel 6. Da der allerede er givet anlægsbevilling på projekterne i 2020, afsættes der udelukkende rådighedsbeløb til videreførelsen i 2021. De resterende midler på 3,2 mio. kr. disponeres foreløbigt ikke, men håndteres i forbindelse med konkretisering af renoveringsarbejderne.

Tabel 6: rådighedsbeløb til videreførelse af allerede igangsatte anlæg

By-, Kultur og Miljøområdet vurderer, at der med de foreslåede anlægsarbejder i nærværende sag opnås et nødvendigt løft i de enkelte bygningers vedligeholdsstand.

Økonomi

Der er i budget 2021 afsat 315,4 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsanlæg, fordelt over en 5-årig periode.

Det foreslås, at der afsættes rådighedsbeløb på 52,5 mio. kr. i 2021 samt meddeles anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete anlægsarbejder jf. tabel 4 og tabel 6, finansieret af de afsatte midler til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsanlæg med 52,5 mio. kr. i 2021.

Endvidere foreslås der i perioden 2021-2025 afsat rådighedsbeløb til 5 puljer til tværgående projekter, dagtilbud, kommunale beboelsesejendomme samt renovering af DAMC og Østervang (jf. tabel 3 og 5) på i alt 131,9 mio. kr., heraf 117,3 mio. kr. indenfor anlægsrammen og 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen.

Disse udgifter indenfor anlægsrammen fordeles med 10,5 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30 mio. kr. i hhv. 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025 og finansieres i de enkelte år af den afsatte pulje til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter.

Udgifterne udenfor anlægsrammen fordeles med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022 og finansieres via lånoptagelse hvor ydelsen modsvares af en forøget huslejeindtægt på DAMC og Østervang.

Det samlede rådighedsbeløbeti 2021 på 63 mio. kr. afsættes fuldt ud, fordelt med 44 mio. kr. jf. tabel 4, 7 mio. kr.til Pulje til renovering af Beboelsesejendomme jf, tabel 3, 3,5 mio. kr. til renovering af DAMC og Østervang (servicedel) jf. tabel 5, samt 8,5 mio. til videreførelse af anlæg jf. tabel 6

Det forventes, at der herudover i 2021 skal afsættes ca. 2 mio. kr. til projekteringsudgifter i forbindelse med renovering af Søndermarkskolen, finansieret af puljens rådighedsbeløb i 2022. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling til denne udgift vil blive håndteret via særskilt sag i løbet af 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og ejendomsudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 3:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejendomme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådighedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Beslutning fra Bolig- og Ejendomsudvalget 2018-21, 11. januar 2021, pkt. 3:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der i 2021 afsættes rådighedsbeløb på i alt 52,5 mio. kr., og gives anlægsbevilling på 36,8 mio. kr. til konkrete projekter jf. tabel 4 og tabel 6,

2. at der afsættes en pulje til renovering af kommunale beboelsesejendomme med et rå-dighedsbeløb på i alt 56 mio. kr. i perioden 2021 til 2025, fordelt med 7 mio. kr. i 2021, 14 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 samt 5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

3. at der afsættes en pulje til vedligehold af dagtilbud med et rådighedsbeløb på i alt 12 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 3 mio. kr. årligt, jf. tabel 3,

4. at der afsættes en pulje til tværgående prioritering af vedligehold af kommunale ejen-domme med et rådighedsbeløb på i alt 43 mio. kr. i perioden 2022 til 2025, fordelt med 12 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024, og 7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3,

5. at der afsættes en pulje til Servicedelens renovering af DAMC og Østervang med et rå-dighedsbeløb på i alt 6,3 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. i 2021 og 2,8 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5,

6. at der afsættes en pulje til boligdelens renovering af DAMC og Østervang med et rådig-hedsbeløb på i alt 14,6 mio. kr. udenfor anlægsrammen fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 5. Udgiften finansieres via lånoptagelse, hvor ydelsen betales over huslejen,

7. at det ikke finansierede rådighedsbeløb på i alt 169,8 mio. kr. indenfor anlægsrammen finansieres af puljen til vedligeholdelse af kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter med 63,0 mio. kr. i 2021, 31,8 mio. kr. i 2022, 30,0 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 samt 15 mio. kr. i 2025.

Vedr. indstillingens pind 2, ønskede et mindretal, bestående af Malte Mathies Løcke og David Munis Zepernick, med begrundelse i det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale beboelsesejendomme, samt ønsket om at sikre, at de kommunale lejere hurtigst muligt får værdige boligforhold, at hæve puljen med 20 mo. kr. svarende til 5 mio. i 2021, 7,5 mio. i 2022 og 7,5 mio i 2023.