Referat til mødet i Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget 2022-25 den 13. juni 2022 kl. 21:01 i Udvalgsværelse 1

Sagsfremstilling

a. Fællesmøde om status for klimatilpasnings- og skybrudsindsatsen på Frederiksberg

Der holdes hvert år et fællesmøde mellem Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget og bestyrelsen for Frederiksberg Forsyning A/S omkring status på klimatilpasnings- og skybrudsindsatsen. Forvaltningen foreslår, at mødet i 2022 afholdes den 22. august og indarbejdes som en del af udvalgsskemaet for aftenen.

Mødet vil have følgende indhold:

• Status for klimatilpasnings- og skybrudsindsatsen

• Rammer og forudsætninger for arbejdet med at klimatilpasse Frederiksberg

• Drøftelse af indsatsområder for klimatilpasningsindsatsen

Årsrapporten for klimatilpasning 2022 vil blive vedlagt dagsordenpunktet til den 22 august

b. Henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende forlængelse af klatrebanen i Søndermarken

Det tidligere By- og Miljøudvalg blev i januar 2019 orienteret om etableringen af en klatrebanen i Søndermarken, der i første omgang blev etableret som en forsøgsordning i 3-5 år. Denne forsøgsordning udløber med udgangen af 2022, og skal klatrebanen fortsat være at finde i Søndermarken skal der derfor ageres nu. Frederiksberg Kommune har haft en central rolle i etableringen, idet Slots- og Kulturstyrelsen har været mere betænkelige herved. Forvaltningen foreslår derfor, at formanden for Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget henvender sig til styrelsen for at tilkendegive kommunens fortsatte opbakning til klatrebanen.

c. Nyt fra KL´s Klima- og Miljøudvalg

Forvaltningen har modtaget ”postkort” fra udvalget, som hermed videre formidles til mail til medlemmerne af teknik-, miljø- og klimaudvalg.

d. Trafikforhold ved Skolen på Nyelandsvej

I lyset af nylige avisoverskrifter om konkrete trafikforhold ved skolen på Nyelandsvej, skal forvaltningen for god ordens skyld orientere udvalgene om en hændelse ved skolen. Onsdag den 8. juni blev en dreng fra 4. klasse på Skolen på Nyelandsvej ramt af en bil på Nyelandsvej i morgentrafikken. Drengen kom ikke noget alvorligt til, men uheldet kunne formentlig have været forhindret, hvis han havde benyttet fodgængerfeltet, der ligger umiddelbart ved siden af, og hvor der var skolepatrulje

Uheldet har fået bekymrede forældre til igen at spørge til trafiksikkerheden omkring parkerede biler inde i gården, selvom uheldet ikke skete ved P-pladsen. Bekymringerne omkring p-pladsen har også været rejst i FrederiksbergLIV. Uheldet har dog som nævnt ingen tilknytning til p-pladserne.

Forvaltningen har gennem længere tid undersøgt trafiksikkerheden i gården ved Skolen ved Nyelandsvej. Der har været besigtigelse, hvor forskellige muligheder for løsninger blev drøftet. For at sikre gående til institutionen blev det drøftet, at der kunne være en adgang til institutionen gennem skolegården, så forældre og børn til institutionen ikke skulle gå bagom parkerede biler på et areal uden fortov. Adgangen er derfor markeret på stedet, og vurderingen er at bruges den vej, kommer man sikkert frem til institutionen. Dog skal man så acceptere, at man skal igennem skolegården.

Parkeringspladsernes placering er besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og det vil kræve en politisk beslutning at nedlægge dem. Forvaltningen vender tilbage med endeligt løsningsforslag.

e. Invitation til Frederiksberg borgere om deltagelse i fokusgruppe om kommunikation mellem borgere, kommune og beredskabet

Tirsdag og onsdag i uge 23 sendte forvaltningen elektronisk post ud til alle adresser på vores klimaveje (der hvor der er etableret skybrudsprojekter). Dette skete som et led i et europæisk forskningsprojekt, LINKS, hvor det ønskes at afholde fokusgrupper, hvor Frederiksbergborgere vil fortælle om egne erfaringer med kriser som skybrud, vandforurening og lignende hændelser, og om forventningerne til myndighedernes kommunikation under en krise. Projektet undersøger borgernes perspektiv på samspillet mellem borgere, kommune og beredskabet. Interviews med fokusgrupperne afholdes i uge 24 og 25, samt i august.

Resume

Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (Klimaplanen). Et centralt element i aftalen er en liberalisering af affaldsenergianlæggene, hvilket vil være en markant ændring i rammebetingelserne for I/S Amager Ressourcecenter (ARC), der driver et anlæg til energiudnyttelse af ikke-genanvendeligt restaffald. En uafhængig analyse af affaldsenergianlæggets økonomi anbefaler en ophævelse af ejeraftalte begrænsninger om import af affald som afgørende for anlæggets fremtidige økonomi. Frem mod en planlagt liberalisering af sektoren foreslås på den baggrund en midlertidig dispensation fra importbegrænsningerne, ledsaget af en prioritering af affaldstyper.

*Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

at aftalen om dispensation vedrørende importaffald for I/S Amager Ressourcecenter godkendes, jf. bilag 3, idet udvalget konstaterer det økonomiske behov for en dispensation til import af affald. Udvalget lægger vægt på, at ARC har forpligtet sig til grundig afrapportering om forbrændte importmængder herunder CO2 indhold og transport med henblik på at kunne følge udviklingen i klimabelastning for ARC og for Frederiksberg Kommune.

*Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Ejerkommunerne bag ARC har indgået en ejeraftale med efterfølgende tillæg, der bl.a. sætter rammerne for udnyttelse af affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke. Heri indgår begrænsninger for import af affald. Kommunerne har aftalt at genforhandle den gældende ejeraftale, hvis der sker væsentlige ændringer i rammebetingelserne for affaldsforbrænding. Ejeraftalen er vedlagt som bilag 1.

Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, og det forventes, at der vil ske liberalisering af affaldsforbrændingsanlæggene som metode til at tilpasse affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark.Der forventes fremsat et lovforslag i 2022, der fastlægger, hvordan liberaliseringen skal gennemføres. Liberaliseringen forventes at træde i kraft i 2025.

ARC driver et meget energieffektivt og miljøvenligt anlæg til energiudnyttelse af restaffald, der ikke kan genanvendes. Det er et state-of-the-art anlæg, men er tynget af gæld, hvilket kan betyde, at anlægget får svært ved at klare sig i en konkurrencesituation ved en kommende liberalisering. Samtidig har ARC fremlagt en prognose for økonomien, som viser en negativ likviditet for anlægget inden for få år. Baggrunden herfor er blandt andet, at affaldsmængderne til forbrænding er faldende, fordi affaldet sorteres med henblik på at øge genanvendelsen.

En negativ likviditet i ARC skal udlignes af ejerkommunerne som interessenter. For at afdække omfanget af udfordringerne og handlemulighederne har ejerkommunerne fået gennemført en uafhængig analyse ved revisionsselskabet Ernst & Young (EY) (bilag 2). Analysen bekræfter forventningerne og behovet for handling for at genoprette ARCs økonomi

Borgmesterkredsen i de fem ejerkommuner har på den baggrund drøftet mulighederne for tiltag, der kan stabilisere ARCs økonomi, og har - med forbehold for godkendelse i de respektive kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen – indgået en aftale om at dispensere for de gældende importbegrænsninger i ejeraftalen, mens der afventes en udmøntning af den planlagte liberalisering, dog senest indtil udgangen af 2025 (bilag 3).

I aftalen fastlægges en prioritering af affaldstyper til energiudnyttelse. Første prioritet er affald fra ARCs ejerkommuner, hvor borgere og virksomheder er afhængige af forsyningssikkerheden. Dernæst prioriteres affald fra resten af Danmark efterfulgt af affald, der har et forholdsvist lavt CO2-indhold fra Europa (Low Carbon Waste). Sidst i rækkefølgen kan øvrigt forbrændingsegnet affald fra Europa importeres.

Prioriteringen muliggør, at ARC kan modtage affald fra andre dele af Danmark, hvilket understøtter Klimaplanens mål om 30 procents reduktion af den samlede danske affaldsenergikapacitet.

En forudsætning for, at ARC kan realisere planerne om CO2-fangst, er en sund og robust økonomi, herunder en langsigtet investeringshorisont på grund af de høje etableringsomkostninger.

I tillæg til dispensationen støttes en stigning i A-taksten, såfremt ARCs bestyrelse/generalforsamling godkender det. A-takststigningen vil betyde, at den enkelte borger i de fem ejerkommuner i perioden 2023-2027 gennemsnitligt skal betale 31 kr. mere i affaldsgebyr om året. I årene fra 2028 og frem vil A-taksten falde en smule, således at borgerne herefter får en årlig merbetaling på 26 kr. i forhold til i dag.

ARCs vedtægt foreskriver, at ændring af beslutninger om forbrænding af affald, der ikke er produceret i en af interessentkommunerne, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsens medlemmer på to bestyrelsesmøder, der afholdes med et interval på mindst tre måneder. Når dispensationen er godkendt i ejerkommunernes kommunalbestyrelser og ARCs bestyrelse, kan ARC importere affald i henhold til prioriteringen nævnt ovenfor.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at udsigten til negativ likviditet indenfor de kommende år samt de forventede ændringer af lovgivningen vedrørende liberalisering af affaldsenergianlæggene jf. Klimaplanen medfører et umiddelbart behov for handling i forhold til ARCs økonomi.

Forslaget om midlertidig dispensation fra importbegrænsningerne i ejeraftalen vurderes at være nødvendigt for at stabilisere økonomien i ARC og den prioriterede rækkefølge af importmuligheder vurderes at være i overensstemmelse med ejeraftalernes fokus på begrænsning af CO2 udledning ved energiudnyttelse af affald.

Økonomi

Dispensation af begrænsninger vedrørende importaffald frem mod en liberalisering kan potentielt have stor positiv økonomisk betydning for ARC afhængig af de fremtidige rammebetingelser.

Hvis der ikke sker genopretning af ARCs økonomi kan der blive behov for kapitalindskud fra ejerkommunerne. For Frederiksberg Kommune kan dette potentielt udgøre op til 117 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Resume

Som en del af Klimafondsprojekt nr. 5: "Analyse af forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken" er der gennemført analyser - hhv. en analyse, der belyser otte virkemidler, der kan anvendes til at reducere biltrafikken, og en analyse, som beskriver trafiksituationen på Frederiksberg i 2021, 2025 og 2035 (givet der ikke ændres på byens trafikale indretning). I sagen beskrives de to analyser og et oplæg til trafikforsøg med ændret indretning af byen, der skal reducere biltrafikken. Udvalget skal afklare, om ét eller flere forsøg skal gennemføres i efteråret 2022.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-, Kultur-, og Miljøområdet indstiller:

1. at udvalget tager de to analyser til efterretning - og
2. at udvalget tager stilling til, hvilke trafikforsøg der ønskes gennemført.

Sagsfremstilling

Som en del af sagen om udmøntning af Klimafonden 2021-2025 blev klimafondsprojekt nr. 5: "Analyse af forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken" vedtaget af Magistraten på møde den 31. maj 2021 (pkt. 225 'Udmøntning af klimafonden 2021-2025'). Projektets opdrag var beskrevet således:

"Som en del af arbejdet med mobilitetspolitikken skal der udarbejdes analyse og konsekvensberegning af muligheder for at indrette byen med det formål at reducere biltrafikken. Analysen skal munde ud i forslag til konkrete anlægs projekter, der har til formål at reducere biltrafikken, fx:

• Forsøg med ny indretning af udvalgte veje på forskellige måder, som nedsætter fremkommeligheden og eventuelt hastighed.
• Reduktion af bilparkeringspladser.
• Forsøg med etablering af trafik-øer (lukkede områder, hvor man kan køre ind og ud af zonen, men ikke rundt og på tværs i zonen)."

Denne sag er første delrapportering vedrørende projektet. Sagen omhandler de to analyser, som danner baggrund for forslag til forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken. Den første analyse beskriver otte virkemidler, der kan anvendes til at reducere trafikken ved at ændre på byens indretning. Den anden analyse beskriver en trafikmodelberegning med trafikmodellen COMPASS (Copenhagen Model for Person Activity Scheduling & Simulations), som beskriver trafiksituationen i 2021, 2025 og 2035, hvis der ikke ændres på byens indretning. Analyserne beskrives hver især nedenfor og er vedlagt som bilag 1 og 2.

Analyse og visualisering af virkemidler

Analysen beskriver otte virkemidler, der kan anvendes til at ændre byens indretning for at reducere biltrafikken. Som beskrevet i opdraget tager analysen udgangspunkt i at reducere biltrafikken ved at nedsætte fremkommeligheden for biler - evt. ved at nedsætte hastigheden samt reducere antallet af bilparkeringspladser. Analysen indeholder for hvert virkemiddel et faktaark, der beskriver fordele og ulemper ved anvendelsen af virkemidlet. Til hvert virkemiddel beskrives opmærksomhedspunkter i forhold til evt. anvendelse, ligesom deres anvendelse er perspektiveret til Frederiksberg.

Faktaarkene giver en generel beskrivelse af fordele og ulemper ved anvendelse af de enkelte virkemidler og viser en principskitse af virkemidlernes generelle koncept, som ved hver anvendelse tilpasses det konkrete sted. For nogle virkemidler er der beskrevet cases og effekter fra andre byer.

De otte virkemidler er:

1. Ensretning
2. Hel/delvis nedlæggelse af bilparkeringen
3. Vejlukning (sidevej mod større vej)
4. Nedlæggelse af kørebane/svingbane
5. Ændret vejforløb
6. Cykelgader
7. Ændret indstilling af signaler
8. Trafikøer

Til virkemiddel 1-5 er der udarbejdet visualiseringer, der eksemplificerer, hvordan anvendelsen af virkemidlet kan se ud i en konkret kontekst på Frederiksberg. De illustrerede eksempler fungerer alene som inspiration og for at illustrere den ændring, som virkemidlet kan give.

Materialet blev præsenteret for udvalget ifm. temamøde 2 vedr. mobilitetspolitikken den 23. marts 2022.

Trafikforhold på Frederiksberg

Trafikmodelberegningen med COMPASS beskriver prognoser for trafikken på Frederiksberg i 2021, 2025 og 2035, hvis der ikke ændres på indretningen af byen.

Resultaterne fra COMPASS-trafikmodellen viser følgende tendenser for Frederiksberg:

• Bilejerskabet stiger på Frederiksberg
• Antallet af ture stiger for alle transportformer
• Antallet af kørte kilometer stiger
• Fordelingen mellem transportformerne vil være ret konstant, hvis der ikke ændres på forudsætningerne for trafikafviklingen.

Vejkapaciteten på Frederiksberg kan som udgangspunkt ikke udvides i fremtiden, og væksten i vejtrafikken vil derfor øge trængslen. Analysen viser følgende hovedkonklusioner:

• Som konsekvens af ovenstående vil myldretidsintervallerne udvides i fremtiden - og
• Vejtrafikkens eksterne effekter vil forværres, herunder ift. støj, uheld og forurening.

Forslag til forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken

Opdraget for klimafondsprojekt nr. 5, angiver, at der kan afprøves nye indretninger af byen ved reduktion af hhv. fremkommelighed for biler, bilparkeringspladser samt evt. nedsættelse af hastigheden for biler med henblik på at reducere biltrafikken. Udvalget forelægges en række forsøgsforslag til drøftelse, med henblik på at afklare om ét eller flere forsøg skal gennemføres i efteråret 2022. For flere af forslagene er der angivet forskellige udgaver, hvor antallet af bilparkeringspladser, der nedlægges, kan varieres. Antallet af bilparkeringspladser, der nedlægges i forbindelse med forsøgene, har betydning for, hvilke og hvor mange andre aktiviteter byrummet kan indeholde og på, hvordan dette understøtter anvendelse af andre transportmidler end bil.

Med ét eller flere forsøg er det muligt at afprøve en ændret indretning af vejarealet på et konkret sted med en midlertidig indretning. Den midlertidige indretning vil ikke nøjagtig afspejle de muligheder, der er med en permanent indretning, men kan give en indikation af muligheder og konsekvenser. Forsøgsprojekterne vil give mulighed for at indsamle data fra den trafikale situation både før ændringen og med ændringen og vil derved kunne vurdere virkningen af ændringen, inden der evt. tages beslutning, om forsøget skal etableres som en permanent løsning.

Det er, inden for klimafondsprojektets rammer, muligt at udføre fysiske forsøg med samlede udgifter til etablering, vedligehold og reetablering for 400.000 kr. For hvert enkelt forslag til forsøg er der estimeret en samlet udgift til etablering, vedligehold i forsøgsperioden og reetablering. Der vil i forbindelse med alle forsøg, blive gennemført en kommunikationsindsats rettet mod hhv. borgere og brugere i det pågældende område. For alle forsøg vil der blive foretaget før- og eftermålinger samt evaluering. Før- og eftermålingernes omfang og type afhænger af, hvor mange og hvilke forsøg der vælges og derved af, hvilke forhold der skal evalueres. Der estimeres derfor et overordnet beløb på 300.000 kr. til denne opgave.

Efter at udvalget har taget beslutning om hvilke(t) forsøg, der ønskes gennemført, vil de(t) blive detailplanlagt og nærmere prissat, ligesom relevante tilladelser og koordinering bliver afklaret. Der vil ligeledes blive gennemført før-tællinger. Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt, at de(t) udvalgte forsøg kan gennemføres i en periode fra medio august til udgangen af oktober 2022 afhængig af koordineringen med andre projekter/events.

Hvis udvalget vælger, at der skal udføres et forsøg på Frederiksberg Alle, vil resultaterne af dette indgå i en kommende sag som opfølgning på budgetaftalen 2021 og 2022, hvor "partierne fortsat er enige om at mulighederne for at etablere cykelsti på Frederiksberg Allé skal revurderes med henblik på at afsætte finansiering til en løsning".

By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at analyserne og visualisering af virkemidler samt konsekvensberegningerne giver god indsigt i, hvilke virkemidler der kan iværksættes for at ændre byens indretning mhp. at reducere biltrafikken, samt hvordan trafikken forventes at udvikle sig, hvis der ikke ændres på indretningen af byen. For at forsøgene kan anskueliggøre mulighederne med de forskellige virkemidler, vurderer forvaltningen, at der højst bør vælges ét forsøg med hvert virkemiddel.

Forvaltningen vurderer desuden, at det kan give ny information at udføre forsøg med ændring af vejforløbet på Forchammersvej for derved at se mulighederne ved at begrænse biltrafikkens fremkommelighed, samtidig med at der kan etableres et midlertidigt byrum. Forvaltningen anbefaler derfor at gå videre med dette forsøg. Dette forsøg ville kunne gennemføres sammen med et af de mindre forsøg. Forvaltningen anbefaler, at der vælges ét forsøg med vejlukning (sidevej mod større vej) - enten på Julius Valentiners vej mod Finsensvej eller Dr. Abildgårds Alle mod Thorvaldsensvej. Vejlukning af sideveje mod større vej findes flere steder på Frederiksberg - nogen steder med og andre steder uden et lille byrum. Men da det også er et muligt virkemiddel i forbindelse med etablering af trafikøer, vurderer forvaltningen, at et forsøg, der belyser virkningen, kan bidrage yderligere med viden om effekten for den enkelte vej.

Der er tidligere udført en OTM-trafikmodelberegning for forskellige ensretningsscenarier for Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, og derudover er der udarbejdet kapacitetsberegninger for de kryds, der forventes af blive mest påvirket af en ensretning af Frederiksberg Allé. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at et forsøg med ensretning af Frederiksberg Allé i en kortere periode i efteråret vil stå mål med de gener, det medfører i forbindelse med bl.a. omlægning af buslinjerne 7A og 71, samt koordinering med anlæg af cykelstier på Platanvej, hvor vejen ensrettes i anlægsperioden. Forvaltningen vurderer derfor, at hvis der skal gennemføres et forsøg med ensretning af Frederiksberg Allé, så bør det foregå i en periode, hvor det ikke påvirkes af større anlægsprojekter, og hvor det ikke påvirker planlagte events på alléen.

Økonomi

Der i alt afsat 1.000.000 kr. til klimafondsprojekt nr. 5. "Analyse af forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken"

Ca. 300.000 kr. er anvendt til analyse og konsekvensberegning og baggrundsviden.

Til gennemførelse af forsøg med byens indretning for at reducere biltrafikken er der afsat 400.000 til rådgivning, etablering, vedligehold og reetablering af forsøg samt 300.000 kr. til kommunikation, før/efter måling og evaluering

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget

Resume

Der er stillet forslag om at etablere en reparationscafé med værktøjsbibliotek på Frederiksberg. Det er fortsat forvaltningens vurdering, at kommunen ikke har hjemmel til i eget regi at etablere en reparationscafé. I andre kommuner drives reparationscafeer af frivillige, der låner lokaler i for eksempel kulturhuse. Udvalget skal beslutte, om forvaltningen skal facilitere et opstartsmøde, hvor borgere/foreninger kan tilkendegive deres interesse for på egen hånd at drive en reparationscafé. Hvis der ved den lejlighed viser sig at være interesse, kan KU.BE stille et lokale samt lidt lagerplads til rådighed i en forsøgsperiode.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Det daværende By- og Miljøudvalget har tidligere behandlet forslaget om en reparationscafe og værktøjsbibliotek den 8. april 2019 og den 14. september 2020, hvorefter forvaltningen blandt andet blev bedt om at undersøge erfaringer fra andre kommuner samt afklare kommunal hjemmel til at drive reparationscafé. Ganske kort kan det opsummeres, at andre reparationscafeer får stillet kommunale lokaler til rådighed, at der ikke er kommunale medarbejdere ansat, at der skal påregnes kommunale mandetimer i opstartsfasen, samt at forvaltningen vurderer, at kommunen ikke har hjemmel til at drive en reparationscafé i eget regi. Da de tidligere sagsfremstillinger er meget lange, er de for overskuelighedens skyld vedlagt i et bilag.

Ved seneste behandling tilbagesendte Magistraten den 23. august 2021 sagen, idet forvaltningen blev bedt om at undersøge de videre muligheder frem mod budget 2023.

Forvaltningen har overvejet flere forskellige muligheder og har i den forbindelse været i dialog med KU.BE, hvor der er blevet mulighed for, at en reparationscafé kan låne lokaler samt lidt lagerplads i en forsøgsperiode. Vilkårene for at låne lokaler er de samme som for andre foreninger, hvilket betyder, at foreningerne skal være fleksible i forhold til tidspunkt, ugedag, samt hvilke lokaler der står til rådighed. I forsøgsperioden vil reparationscafeen ikke skulle betale for at låne lokalerne. Hvis ordningen fortsætter, bliver det på samme vilkår som andre foreninger, og der skal herefter udarbejdes en lejeaftale.

Forvaltningen har desuden været i dialog med de grønne foreninger/ildsjæle på Frederiksberg for at kortlægge deres interesseområder og undersøge potentielle samarbejdsmuligheder. I den forbindelse er der ingen af de etablerede grønne foreninger, der umiddelbart byder ind på at drive en reparationscafé. Derfor skal de frivillige i givet fald findes andre steder.

Forvaltningen kan facilitere et opstartsmøde af en lokal reparationscafé, hvor der i samarbejde med hovedorganisationen Repair Danmark og repræsentanter fra reparationscafeer fx fra Østerbro og Gentofte kan fortælles om mulighederne. I forbindelse med opstartsmødet annonceres bredt i lokale medier og på SoMe. Her fra er det op til de interesserede at drive caféen videre.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at understøtte en reparationscafe med lokaler i KU.BE, hvis en gruppe bestående af frivillige vil være interesseret. Forvaltningen har mulighed for at initiere et opstartsmøde, hvis formål er at samle interesserede borgere, der fremadrettet vil drive en reparationscafé. Forvaltningen vurderer fortsat, at kommunen ikke har hjemmel til at drive reparationscafé i eget regi.

Økonomi

Den nye affaldsbekendtgørelse giver ikke kommunen hjemmel til at drive en reparationscafé, og derved kan udgifterne til lokaleleje, etablering samt drift hermed ikke takstfinansieres. Det er heller ikke muligt at bringe skattefinansierede midler i spil, da en reparationscafé ikke udelukkende har et socialt sigte eller opfylder kravene som værende en folkeoplysende aktivitet.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget, M, K

Historik

Indstilling 14. september 2020, pkt. 253:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget ikke tiltrædes, idet der ikke er hjemmel til en kommunalt drevet reparationscafé og værktøjsbibliotek, og der ikke umiddelbart kan peges på finansiering til at støtte en forening.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 14. september 2020, pkt. 253:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev bedt om at undersøge, hvilke initiativer der er iværksat i andre kommuner, herunder i Høje Tåstrup, samt hvilke relevante foreninger, der er på Frederiksberg, og om midlerne i budget 2021/2022 til borgerdrevne initiativer kan anvendes hertil.

Indstilling 3. maj 2021, pkt. 139:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om en kommunalt drevet reparationscafé og værktøjsbibliotek tiltrædes.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 3. maj 2021, pkt. 139:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse. Forvaltningen blev bedt om at afsøge konkrete foreninger for interessen for at drive repaircafé; overveje om der kan anvendes socioøkonomiske virksomheder til at varetage driften; og genoverveje kommunens hjemmel for at drive reparationscafé.

Indstilling 7. juni 2021, pkt. 204:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet de videre muligheder undersøges frem mod budget 2023

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 7. juni 2021, pkt. 204:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og David Munis Zepernick) indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet de videre muligheder undersøges frem mod budget 2023

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Gunvor Wibroe) tog forbehold.

Indstilling 16. august 2021, pkt. 298:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og David Munis Zepernick) indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet de videre muligheder undersøges frem mod budget 2023

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Gunvor Wibroe) tog forbehold.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 16. august 2021, pkt. 298:

Sagen blev udsat efter drøftelse.

Indstilling 23. august 2021, pkt. 326:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og David Munis Zepernick) indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet de videre muligheder undersøges frem mod budget 2023

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen og Gunvor Wibroe) tog forbehold.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 23. august 2021, pkt. 326:

Sagen blev sendt retur til by- og miljøudvalget efter drøftelse.

Resume

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. januar 2019 elbilstrategien ’Frederiksberg – Elbil by nr. 1’. Elbilstrategien indeholder målsætninger inden for fire indsatsområder. I denne sag præsenteres udvalget for status på implementeringen af elbilstrategiens målsætninger og øvrige tiltag.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Elbilstrategien "Frederiksberg - Elbilby nr. 1" blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019. Elbilstrategien følges op med en årlig statusopgørelse om, hvor langt arbejdet med hver af de seks målsætninger er. Hvert andet år vil der blive udarbejdet en justering af strategien på områder, der kræver en yderligere indsats, og hvert fjerde år vil strategien blive revurderet og opdateret på baggrund af udviklingen på området. I 2023 er det fire år siden elbilstrategien blev vedtaget, hvorfor strategien vil blive revurderet og opdateret som foreskrevet i strategiens opfølgningsplan. Der lægges således med denne sag ikke op til, at der aktuelt skal ske justeringer i indholdet i elbilstrategien.

Efterfølgende er status for målsætningerne inddelt i strategiens fire temaer: Kommunens egne køretøjer, udbudt kørsel, kollektiv transport og den private bilpark. I vedhæftede bilag findes en uddybende status, som også indeholder status for hvert tiltag under de forskellige temaer.

Kommunens egne køretøjer

Den kommunale bilpark - målsætning 2023: 75 pct. af de kommunale køretøjer benytter grønne drivmidler, heraf benytter halvdelen el.

• Status

Frederiksberg Kommune har ifølge forsikringsoversigten 161 køretøjer (personbiler, varebiler og lastbiler). Heraf er 49 elkøretøjer. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen af disse, der benytter øvrige alternative drivmidler. Ifølge målsætningen, skal 75 pct. af de kommunale køretøjer benytte grønne drivmidler i 2023, og halvdelen af disse, svarende til 37,5 pct. skal benytte el. De nuværende 49 elkøretøjer giver en andel på 30 pct. elkøretøjer.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2023

Det vurderes muligt at nå delmålet om 37,5 pct. elkøretøjer i 2023 bl.a. vha. den igangværende omstilling af renovationskøretøjer og via fokus på fleet management. Målet om 75 pct. grønne drivmidler vurderes svært at nå uden yderligere indsatser - f.eks. vha. anvendelse af biodiesel (HVO), der som udgangspunkt kan fungere som et overgangsdrivmiddel. Der er dog relativt få erfaringer med anvendelse af drivmidlet i drift, ligesom drivmidlet er væsentligt dyrere end andre drivmidler. Udvalget vil inden udgangen af 2022 få forelagt status samt mulighederne for anvendelse heraf.

Udbudt kørsel

Udbud af befordring - målsætning 2023: Krav om minimum 30 pct. grønne drivmidler og prioritering af el, hvor det er muligt, i udbud frem til 2023.

• Status

Kommunens kontrakter vedr. kørsel af borgere til pasningstilbud (herunder skovbørnehaver), dagaktiviteter for børn og unge, genoptræning mv., der i praksis udføres med minibusser og ”turistbusser” (køretøj af klasse 3 – bus, som kun er udstyret med siddepladser), blev udbudt i 2. halvår 2021 med kontraktstart 1. januar 2022. Kommunen har ved kontraktindgåelsen sikret sig, at 30 pct. af kørslen med turistbusser sker med fossilfrie drivmidler (biodiesel/HVO eller el). Dette område, der udgør langt hovedparten af udledningen af CO2 på de udbudte befordringsaftaler, lever således op til målsætningen i elbilstrategien. Sagen har været behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 6. december 2021 (sag nr. 429 – lukket punkt). Markedsdialogen forud for udbuddet afdækkede, at markedet for køretøjer til at løfte de udbudte opgaver stadig er teknologisk umodent i forhold til kørsel på el, hvorfor der ikke blev stillet krav herom. Derimod blev det afdækket, at kørslen kunne ske ved anvendelse af biodiesel (HVO). Logistisk set er dette bedst understøttet hos de større busselskaber, der ofte har egne tankanlæg, hvorfor der på kørsel med turistbusser, som option, blev indhentet pris på, at kørslen gennemføres med enten 30 eller 50 pct. fossilfrie drivmidler (el eller HVO). Kommunen har mulighed for i løbet af 2022 at tilvælge, at 50 pct. af kørslen med turistbusser sker med fossilfrie drivmidler, idet dette vil sikre opfyldelse af målsætningen om 30 pct. grønne drivmidler i forbindelse med udbuddet af befordring, da de 50 pct. vil kompensere for de befordringsopgaverne udført med minibus, hvor det ikke vurderedes hensigtsmæssigt at efterspørge fossilfrie drivmidler.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2023

På baggrund af de valgte optioner i det gennemførte udbud, kan det konstateres, at målet indfries for turistbusser, imens det ikke indfries for minibuskørsel i 2023.

Kørsel i udbud af varer og tjenesteydelser - målsætning 2023: I udbud frem til 2023 efterspørges i markedsdialogen el eller andre grønne drivmidler.

• Status:

Grønne krav til transport indgår i overvejelserne, før nye aftaler udbydes, ligesom mulighederne for grønne drivmidler afdækkes med de relevante markedsaktører i markedsdialog forud for udbud. I seneste udbud af kommunens rottebekæmpelse er kørslen i denne forbindelse blevet 100 pct. eldrevet.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2023

Muligheden for at efterspørge el eller andre grønne drivmidler i forbindelse med kørsel i udbud af varer og tjenesteydelser afdækkes – understøttet af udbudsguides – i markedsdialoger forud for kommunens udbud, og målet anses således for indfriet.

Kollektiv transport

Kollektiv busdrift - målsætning 2023: Al kollektiv busdrift udbydes som emissionsfri fra 2018.

• Status

Al busdrift er siden 2018 udbudt med krav om emissionsfri busser. I dag betjenes linje 18, 2A og 7A af elbusser. Dertil er udbuddet af driften på linje 1A afgjort, og linjen kommer til at betjenes af elbusser fra sommeren 2022.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2023

Fra 2018 er al busdrift udbudt med krav om emissionsfri busser, og det forventes, at fremtidige udbud ligeledes vil udbydes med samme krav. De næste buslinjer, som i regi af Movia bliver udbudt på Frederiksberg, er linje 26, 31 og 68. Det er forventningen, at busserne på disse linjer bliver emissionsfri i 2023. Herefter kommer Frederiksbergbusserne, der forventeligt bliver emissionsfri senest i foråret 2024. Fra udgangen af 2025 vil de resterende linjer, linje 4A, 9A, 12 og 37, blive emissionsfri. Det er hermed realistisk, at nå målet om emissionsfri busser i 2025.

Den private bilpark

Biler på Frederiksberg - målsætning 2023: 5 pct. af de indregistrerede biler er elbiler eller plug-in hybrid biler.

• Status

Den seneste opgørelse (pr. ultimo 2021) viser, at 5,7 pct. af de indregistrerede personbiler på Frederiksberg er elbiler eller plug-in hybridbiler. Dette er mere end en fordobling siden året forinden, hvor andelen var 2,5 pct.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2023

Målet om 5 pct. elbiler og plug-in hybrid biler er med opgørelsen fra ultimo 2021 indfriet.

Ladeinfrastruktur - målsætning 2021: Enhver borger har maksimalt 250 m. til nærmeste offentligt tilgængelige ladestander.

• Status

Når alle ladestandere, som der er givet tilladelse til er etableret, vil 97 pct. af borgerne på Frederiksberg have maksimalt 250 m. til nærmeste offentligt tilgængelige ladestander.

• Vurdering af mulighed for indfrielse af målet i 2021

Målsætningen for ladeinfrastruktur om at sikre maksimalt 250 m. til nærmeste offentligt tilgængelige ladestander for enhver borger på Frederiksberg er udløbet med udgangen af 2021 og med et resultat, der stort set indfrier målsætningen. Der arbejdes fortsat for at udbrede offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i kommunen.

På ladestanderområdet er målet om ladegaranti opfyldt med udgangen af 2021, hvorfor der i elbilstrategien på nuværende tidspunkt ikke er en gældende målsætning inden for dette område. En eventuelt ny målsætning foreslås besluttet som en del af revisionen af elbilstrategien i 2023. En eventuel ny målsætning bør i højere grad rumme en hensyntagen til fremtidigt behov. Kommunens deltagelse i FUSE-projektet "Frederiksberg Urban Smart Electromobility" i 2023 forventes at give input og viden til den fremtidige planlægning af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur på Frederiksberg. En revision af elbilstrategien i 2023 vil desuden kunne tage højde for eventuelle rammer, som fastsættes i forbindelse med vedtagelse af en mobilitetspolitik.

Indtil revision af elbilstrategien i 2023 vil forvaltningen fortsætte arbejde med at fremme ladestandere på Frederiksberg. Udvalget behandler på dette møde også en sag om eventuelt kommende udbud af ladestandere, og i år gennemføres et klimafondsprojekt om kortlægning af udmøntning af ladestanderbekendtgørelsen. Derudover vil forvaltningen opstarte dialog med relevante parter, for at kortlægge planer for opstilling af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer, f.eks. tankstation og supermarkeder.

Under temaet "den private bilpark" er der herudover et handlepunkt om reservation af bilparkeringspladser, hvor der skal "reserveres bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler, idet antallet på årsbasis tilpasses antallet af indregistrerede elbiler og plug-in-hybrider på Frederiksberg pr. 1. januar i året, og tilføjes yderligere 50%". Der er ultimo 2021 indregistreret 1771 personbiler (elbiler og plug-in-hybrider) på Frederiksberg. Derfor skal der i 2022 jf. tiltaget være reserveret 2.705 pladser til elbil (heraf 48 fra projektet klimavenlig parkering jf. budget 2021).

Der er pr. april 2022 skiltet 617 pladser til elbil, heraf 391 pladser med lademulighed og 226 pladser uden lademulighed. Der er planlagt skiltning af omkring 190 yderligere pladser med lademulighed. Ifølge tiltaget i elbilstrategien, skal der dermed reserveres yderligere 1.898 pladser til elbiler. Det vurderes ikke muligt inden for den afsatte økonomi at kunne opnå reservation af alle de resterende pladser, men at der udover allerede planlagte reservationer, kan reserveres yderligere omkring 300 bilparkeringspladser til elbil uden lademulighed inden for det afsatte budget.

Forvaltningen vurderer herudover, at det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte udrulningen af reservation af bilparkeringspladser svarende til 1,5 gange antallet af indregistrerede elbiler og plug-in hybridbiler. Dels vil den store mængde skilte optage meget plads i bybilledet, dels vil det som udgangspunkt have størst effekt der, hvor der i forvejen er høj belægningsgrad, og dermed vil koncentrationen af elbilspladser kunne komme til at være uforholdsmæssig høj disse steder. Det foreslås at tiltaget justeres i den kommende revision af strategien i 2023, hvor der søges en passende balance i antallet af pladser.

By- ,Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at ovenstående status, samt uddybende status af implementering af tiltag i bilaget viser, at Frederiksberg Kommune generelt er godt på vej. Samtidigtyder status på, at der kan være behov for en mere målrettet indsats i arbejdet inden for nogle af temaerne, og eventuelt brug for justering af målsætninger og tiltag, så de tilpasses udviklingen på området. Dette vil blive taget op, når der i 2023 skal laves en revision af elbilstrategien.

Økonomi

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

nej

Behandling

MBMU

Resume

Som led i udmøntningen af tiltag i elbilstrategien reserveres der pladser til elbiler uden lademulighed. Ud af fire principper for reservation af disse pladser er den ene ved handelsgader. I denne sag orienteres udvalget om princippet, og det foreslås, at udvalget drøfter udmøntning af elbilspladser ud fra dette princip.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

I elbilstrategien "Frederiksberg - Elbilby nr. 1" (vedtaget af Kommunalbestyrelsen i januar 2019) er der beskrevet et tiltag (handlepunkt) om at reservere bilparkeringspladser til elbiler: "... reservere bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler, idet antallet på årsbasis tilpasses antallet af indregistrerede elbiler og plug-in-hybrider på Frederiksberg pr. 1. januar i året og tilføjes yderligere 50 %."

Status for reservation af bilparkeringspladser til elbiler fremgår af sagen "Status på implementering af elbilstrategien", som udvalget også behandler på dette udvalgsmøde.

Der reserveres bilparkeringspladser til elbiler de steder i byen, hvor der opsættes ladestandere. Herudover reserveres der ligeledes bilparkeringspladser til elbiler uden lademulighed. Pladserne reserveres ud fra disse fire principper:

• på lokalveje med etagebyggeri,
• i forbindelse med eksisterende lademuligheder,
• på større parkeringsarealer - og
• på handelsgader.

Principperne blev præsenteret for daværende By- og Miljøudvalg på møde den 30. november 2020 i en sag om status på grønne bilparkeringspladser.

På baggrund af borgerhenvendelser om reservation af pladser på handelsgader lægges op til, at udvalget drøfter dette princip og eventuel tager beslutning om, hvorvidt princippet fortsat skal indgå som princip for reservation af parkeringspladser til elbiler uden lademulighed.

Der er pr. maj 2022 reserveret 24 pladser til elbiler på trafikveje, hvoraf 22 kan defineres som handelsgader jf. definitionen i Kommuneplanen. Heraf er 16 desuden med tidsbegrænsning i butikkernes åbningstid. På tre af pladserne er der 1 times tidsbegrænsning, mens der på de resterende er 30 minutters tidsbegrænsning. Tidsbegrænsningerne er oprindeligt indført for at stimulere til en øget omsætning på parkeringspladserne og for at øge tilgængeligheden for de kunder, som butikkerne på handelsgaderne betjener. Pladserne er til alle tider reserveret til elbiler og plug-in hybridbiler, men i dagtimerne gælder altså en tidsbegrænsning herfor. Uden for butikkernes åbningstid kan de reserverede elbilpladser benyttes tidsubegrænset af elbiler og plug-in hybridbiler.

By-, Kultur-, og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at princippet om at reservere bilparkeringspladser til elbiler på handelsgaderne er med til at skabe incitamenter til grøn omstilling og samtidig skaber synlighed omkring kommunens tiltag for elbiler. Forvaltningen vurderer desuden, at vil være mest hensigtsmæssigt at bibeholde den eksisterende tidsbegrænsning for at opretholde omsætningen af elbiler på parkeringspladserne.

Økonomi

De eksisterende skilte vil skulle fjernes, hvis det vurderes, at der fremover ikke skal reserveres pladser til elbiler på byens handelsgader. Dette vil have en mindre økonomisk omkostning, som vil kunne afholdes inden for de afsatte midler til reservation af bilparkeringspladser til elbiler.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

MBMU

Resume

Ny lovgivning for opstilling af ladestandere til elbiler på offentlig vej betyder, at etablering af ladestandere skal ske ved gennemførelse af udbud. Forvaltningen har foretaget en vurdering af steder, hvor der kan udbydes ladestandere i 2022/23. Udvalget orienteres om den nye lovgivning og processen for udbud og skal tage stilling til de foreslåede placeringer samt forslag til vilkår mv.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen, idet forslaget sendes i høring hos El-bil alliancen, virksomheder i branchen og andre relevante interessenter.

Indstilling

By, Kultur og Miljøområdet indstiller,

1. at udvalget godkender de foreslående placeringer til opstilling af ladestandere på offentlig vej - og
2. at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med et udkast til udbud med de foreslåede placeringer og vilkår.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har hidtil, ligesom andre kommuner, benyttet en hjemmel i vejloven til at give tilladelser til opsætning af ladestandere.

Der er indtil videre givet tilladelse til 302 ladestandere med 584 ladeudtag på 100 lokationer, hvilket er med til at opfylde elbilstrategiens fastsatte ladegaranti med 97 pct. Der er fortsat omkring 90 af disse ladestandere, der endnu ikke er etableret.

Ny lovgivning

Med ny lovgivning, lov om infrastruktur for alternative drivmidler ("AFI-loven"), har kommunen ikke længere hjemmel i vejloven til at give tilladelse til etablering af ladestandere på offentlig vej, og derfor skal opsætning af ladestandere fremover ske gennem udbud. Det gælder også for de eksisterende tilladelser, når de udløber.

Pr. maj 2022 udestår fortsat endelig ikrafttrædelse af tre tilhørende bekendtgørelser, som vedrører 1) ordregivers indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter, 2) kommuners og regioners ydelse af betaling til operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter samt 3) tekniske og øvrige krav til ladestandere. Udover lovgrundlaget har Vejdirektoratet orienteret om, at man arbejder på at udvikle en håndbog for planlægning af ladeinfrastruktur samt en vejledning, der skal hjælpe kommunerne til at gennemføre udbud. Vejledningen forventes at indeholde en udbudsskabelon med en række forslag til standardvilkår.

Standardvilkårene vil kunne suppleres med yderligere vilkår inden for lovgivningens rammer.

Ved et udbud kan der fremadrettet stilles krav om, at der skal betales for at indgå aftale om opstilling af ladeinfrastruktur. Det kan evt. indgå som et udvælgelseskriterie. Hvorvidt der er et indtægtspotentiale her, vil et fremtidigt udbud vise. I fald der opnås en betaling, vil en sådan betaling kunne benyttes til medfinansiering til opstilling af ladestandere, hvor der ikke er nogen ladeoperatører, der ønsker at opsætte ladeinfrastruktur, fordi det ikke er økonomisk attraktivt for dem.

Når tilladelser til eksisterende ladestandere på offentlige veje udløber, kan tilladelsen ikke forlænges, men placeringen skal i udbud, hvis der fortsat er ønske om, at der skal være ladestandere på den pågældende placering. I Frederiksberg Kommune er der ingen tilladelser, der udløber i 2022 og i 2023. I 2024 er der en enkelt tilladelse, der udløber, det drejer sig om ti ladepladser i parkeringskælderen ved Langelands Plads.

Hertil kommer, at der i Frederiksberg Kommune allerede er opsat en lang række ladestandere, som geografisk dækker store dele af kommunen. Der er derudover givet en lang række tilladelser til ladestandere inden den nye lovgivnings ikrafttræden, som løbende vil blive etableret.

Forvaltningen vurderer derfor ikke, at der er behov for, at der på nuværende tidspunkt gennemføres et stort udbud med mange placeringer, men at der udbydes nogle enkelte placeringer, hvor det umiddelbart giver mening, og hvor der eksempelvis ikke er dækning af ”ladegarantien”.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til udbud af placeringen af nye ladestandere, så der kan forberedes et mindre udbud i 2022/2023. Forslaget er udarbejdet på baggrund af, hvor de nuværende ladestandere står og omfatter både kantstens- og lynladere. Der kan fra udbuddet 2022/2023 drages erfaringer, som kan videreføres til de udbud, der skal gennemføres fra 2024 og frem. Det anbefales dog, at et udbud i 2022/2023 først gennemføres, når det endelige lovgivningsmateriale og vejledninger er på plads.

Udbud 2022-2023

Forvaltningen har gennemgået kommunes arealer i forhold til eventuelle placeringer, hvor ladegarantien i dag ikke er dækket, med henblik på afdækning af muligheder for at opsætte ladestandere disse steder.

Herudover er det også afdækket, om der er muligheder for at opsætte hurtigladere og lynladere på lokationer i kommunen.

Nedenfor fremgår forvaltningens forslag til ladestandere, som kan medtages i et kommende udbud, som gennemføres i 2022/23:

Almindelige ladestandere - steder hvor ladegarantien ikke er opfyldt

Forvaltningen har gennemgået ladegarantiens dækning og foreslår at følgende placeringer udbydes:

Der er få steder i kommunen, som fortsat ikke vil være dækket af ladegarantien. Dette skyldes bl.a. at der ikke er en egnet placering af ladestandere på grund af trafikale forhold, f.eks. smalle vej- og fortovsbredder, eller at der er ejendomme i området, der som udgangspunkt har mulighed for at lade på egen grund.

Hurtigladere

Forvaltningen foreslår på nuværende tidspunkt ikke udbudt placeringer til hurtigladere. Forvaltningen foreslår, at der som en del at det fortsatte arbejde med udmøntning af elbilstrategien foretages en afdækning af mulighederne for fremtidige ladestandere på private arealer tilknyttet ærinder som f.eks. indkøb, herunder supermarkeder. Der vurderes, at steder som disse er velegnet til hurtigladere, da parkeringstiden i høj grad afspejler opladningstiden.

Lynlader ved plads Skellet/Roskildevej

Udvalget har tidligere den 28. marts 2022 behandlet en sag om en lynlader på denne placering. Her blev det besluttet, at forvaltningen kunne arbejde videre med pladsen.

Afledt af denne beslutning er der modtaget tre henvendelser fra borgere fra Johannes V. Jensens Allé, der grænser op til pladsen, som alle har udtrykt bekymring for placeringen, herunder udkørselsforhold. Der vil i det videre arbejde blive taget hensyn til blandt andet udkørselsforhold på stedet.

Varighed, vilkår mv. i kommende udbud

De nuværende tilladelser til opsætning af ladestandere har en varighed på fem år. Ifølge AFI-lovens § 3, stk. 2, kan aftaler om opsætning af almindelige ladestandere indgås på maksimalt ti år. Dog kan aftaler indgås på maksimalt 15 år, hvis hensynet til ekstraordinære investeringer i infrastruktur taler herfor.

Forvaltningen forslår, at der i lighed med tidligere udbydes ladestandere i en femårig kontrakt for kantstensladere, da den teknologiske udvikling på området går meget stærkt, og det derfor ikke for kommunen er hensigtsmæssigt at binde sig for længere tid. For hurtig- og lynladere foreslås en 15-årig kontrakt af hensyn til investeringen.

Det kommende udbud vil kunne afdække, i hvilken grad udbyderne er villige til at betale for en koncession på Frederiksberg, og det foreslås, at pris for indgåelse af en aftale kan indgå som udvælgelseskriterie.

I forbindelse med udbud af ladestandere skal der defineres en række krav og vilkår samt konkurrenceparametre. Her vil forvaltningen tage udgangspunkt i den udbudsskabelon og forslag til vilkår, som er under udarbejdelse i regi af Vejdirektoratet.

Som bilag er vedlagt de vilkår, som førhen har fulgt en tilladelse til etablering af ladestandere på offentlig vej. Med udgangspunkt i disse foreslås det, at følgende medtages i udbudsmaterialet:

• Bestemmelser om udseende og design (størrelse, farve, lys, logo mv.)
• Krav om nyeste teknologi
• Pris for kunder (herunder overholdelse af lovgivning og krav om ikke-diskriminerende priser ved lokalmonopol)
• Driftsikkerhed, herunder krav til udbedring af fejl
• Fjernelse af graffiti
• Krav om udlevering af forbrugsdata

Dertil kan mulige udvælgelsesparametre være:

• Pris for at indgå aftale (eventuel betaling til kommunen)
• Størrelse på ladestander (mindst mulig)
• Støj
• Prissætning

Måtte der under udbudsprocessen komme ønsker om supplerende placeringer, vil dette kunne indgå i et udbud i 2023/2024.

Udbud 2024

I 2024 er der en enkelt tilladelse,der udløber. Det gælder ti ladepladser i parkeringskælderen ved Langelands Plads.

Forud for udbuddet i 2024 vil forvaltningen igangsætte en markedsdialog med operatørerne for at give mulighed for, at de kan komme med input til fremadrettede ønske om placeringer med henblik på at indtænke dette i udbuddet.

Udbud af ladestandere på kommunale arealer

Forvaltningen arbejder, som led i klimafondsprojektet om en kortlægning af udmøntning af ladestanderbekendtgørelsen, med at kortlægge kommunens ejendomme med tilknyttede parkeringsarealer, som skal leve op til bekendtgørelsen. Et senere udbud – f.eks. i 2024 - vil kunne medtænke de ladestandere, som skal etableres på baggrund af kortlægningen.

By, kultur, og miljøområdets vurdering

Ved fortsat at understøtte etablering af ladeinfrastruktur bidrager kommunen fortsat til at øge incitamenter til omstilling af bilflåden, og understøtter dermed kommunens elbilstrategi. Som beskrevet i sagen om status på elbilstrategien, som udvalget behandler på samme udvalgsmøde, vil et udbud af ladestandere sikre, at der fortsat arbejdes på ladestanderområdet frem mod en revision af strategien i 2023.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede placeringer til etablering af ladestandere er med til at understøtte kommunens elbilstrategi og klimaplan.

Dertil vurderer forvaltningen, at den foreslåede pakke af placeringer i et udbud i 2022/2023 og de øvrige ladestandere, som afventer etablering, i høj grad vil understøtte det behov, der er for offentligt tilgængelig opladning.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser vil først vise sig efter gennemførelse af udbud, idet der kan være en mulig indtægt for kommunen, hvis operatørerne betaler for koncessionerne.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget

Resume

Den nye lovgivning om klimatilpasningsprojekter indeholder en overgangsordning for projekter, som følger det gamle regelsæt inden for lovgivningen. Det er Forsyningssekretariat under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som tager stilling til, om projekter kan omfattes af overgangsordningen. Forsyningssekretariatet har godkendt, at alle kommunale skybrudsprojekter, som er omfattet i rammeansøgningen, kan indgå i overgangsordningen frem mod 2027, hvor denne ordning udløber.

Frederiksberg Kommune har dog flere projekter end det realistisk set er muligt at anlægge inden udløbet af overgangsordningen, hvorfor det er nødvendigt at lave en prioritering af, hvilke projekter det er mest hensigtsmæssigt at anlægge i overgangsfasen. Forvaltningen fremlægger derfor til godkendelse en prioriteret rækkefølgeplan over de skybrudsprojekter, der foreslås igangsat frem til 2027.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget godkendte prioriteringen og den forelagte rækkefølgeplan.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Med den nye lovgivning om klimatilpasning er det muligt i en periode frem til 2027 at benytte en overgangsordning, der følger det gamle regelsæt inden for lovgivningen. Hensigten med overgangsordningen er bl.a., at de projekter som allerede er planlagte ikke skal genberegnes efter de ændrede regler, hvilket ville være omkostningstungt og ville medføre forsinkelse i projekterne.

Frederiksberg Kommune har via den rammeansøgning, der er indsendt på kommunernes vegne, fået tilsagn om, at alle planlagte projekter kan indgå under overgangsordningen som løber frem til og med 2027. Det er dog ikke realistisk at kunne anlægge alle de resterende projekter inden overgangsordningen udløber. Derfor er en prioritering af projekterne nødvendig, og forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til rækkefølgeplan, som er baseret på, hvor vigtige de enkelte projekter er i forhold til at klimasikre byen samt sammenhængen til øvrige planlagte anlægsprojekter i byen.

Rækkefølgeplanen giver derfor et prioriteret overblik over de væsentligste skybrudsprojekter, der egner sig bedst til at indgå i overgangsordningen, og hvornår de forventes anlagt. Den tidsmæssige rækkefølge gør det samtidig muligt at koordinere projekterne med andre større anlægsprojekter i byen, hvilket sikrer en samtidighed i anlæg af projekterne, merværdi i projekterne, og at arbejdet udføres med mindst mulig gene for borgerne. Herudover sikres det, at der ikke udføres arbejde på flere indfaldsveje samtidig, således at der tages hensyn til fremkommeligheden i byen.

De resterende projekter, som ikke kan gennemføres under overgangsordningen vil efterfølgende blive planlagt efter de nye regler og forsøgt implementeret under den ny lovgivning.

De enkelte skybrudsprojekter vil som vanligt først blive igangsat, når de er godkendt i udvalget via de årlige skybrudspakker. På dette udvalgsmøde fremlægges bl.a. også en 2. revision af skybrudspakke 2022 (jf. sag nr. 118), som både vil indeholde justeringer af igangværende projekter samt igangsættelsen af de første projekter fra rækkefølgeplanen.

Kriterier for rækkefølgeplanen

Rækkefølgeplanen har som grundlæggende forudsætning, at den skal imødegå den usikkerhed, som ny lovgivning indebærer i forhold til muligheden for at implementere skybrudsprojekterne på den nye lovgivning, og dermed er de projekter valgt, som er mest centrale for at opnå målet om at skybrudssikre byen.

Herudover er de projekter, der er medtaget i rækkefølgeplanen, valgt ud fra følgende hydrauliske kriterier:

• Større projekter, som forsinkelsespladser og større forsinkelsesveje

Dette prioriteres fordi de store forsinkelsesprojekter er essentielle for at opnå en effektiv forsinkelse og håndtering af skybrudsregnen. Derudover udgør disse projekter nogle af de største investeringer i skybrudsplanlægningen. Ved at gennemføre projekterne under overgangsordningen pålægges projekterne ikke et effektiviseringskrav.

• Projekter, der er hydraulisk tilknyttet allerede anlagte skybrudsprojekter

Dette prioriteres for at sikre, at den skybrudsvolumen og investering, der er gjort i de allerede anlagte projekter, udnyttes optimalt.

• Spildevandstekniske projekter, der er en del af skybrudsveje / transportveje, som sikrer vand til skybrudstunnelerne

Dette prioriteres for at sikre, at den anlagte volumen reelt bliver anvendt.

Rækkefølgeplanen indebærer, at et flertal af de grønne veje og skybrudsvejene ikke anlægges før efter 2027. I forhold til de grønne veje skyldes det, at finansieringsmulighederne i den nye lovgivning sandsynligvis bedst giver mulighed for at realisere og anlægge disse projekter

I forhold til skybrudsvejene, som sikrer sammenkoblingen af de enkelte skybrudsprojekter og bortledningen af regnvand til skybrudstunnelerne, er det usikkert, om de kan finansieres via den nye lovgivning. Det skyldes, at det forsat er uklart, hvordan eksisterende projekter skal medregnes, når der søges om finansiering via den nye lovgivning. Til gengæld er skybrudsvejene typisk større projekter med en stor kompleksitetsgrad, da de oftest ligger på de større trafikveje samt primært omhandler transport af store vandmængder, og det er en projekttype, som der endnu ikke er erfaringer med. Det anbefales derfor, at disse ikke indgår i rækkefølgeplanen frem mod 2027, men søges finansieret gennem den nye lovgivning.

Projekter, som er påbegyndt anlagt og er gået i jorden inden udgangen af 2027, vil kunne omfattes af overgangsordningen. For at dette kan nås, er der i rækkefølgeplanen angivet det år, hvor det pågældende projekt bør igangsætte programmeringen og projekteringen af projektet for at nå dette.

Ud fra de overstående prioriteringer anbefales det, at følgende skybrudprojekter indgår i rækkefølgeplanen:

Igangsættes 2022

Igangsættes 2023

Igangsættes 2024

Igangsættes 2025

Igangsættes 2026

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at den fremlagte rækkefølgeplan vil være den mest optimale prioritering af skybrudsprojekterne under overgangsordningen og vil være med til at øge muligheden for koordinering med øvrige anlægsprojekter i byen, samt sikre fremdriften af implementering af skybrudsprojekter under overgangsordningen.

Økonomi

Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Økonomi og bevilling til anlæg af skybrudsprojekterne behandles i skybrudspakkerne.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget

Resume

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget godkendte den 2. februar 2022 1. revision af skybrudspakke 2022. På dette møde fremlægges 2. revision af skybrudspakke 2022 samt enkelte justeringer i igangsatte projekter. Skybrudspakkens skal ses i forlængelse af udvalgssag om rækkefølgeplanen for skybrudsprojekterne, der også forelægges på dette møde. Derudover fremlægges projektpakke 5, som sikrer projekternes finansiering via vandtaksterne, til udvalgets godkendelse.  

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

1. at den forelagte disponering af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger vedrørende anlægspulje for "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Forsyning" godkendes (gældende for den takstfinansierede pulje),

2. at der meddeles anlægsbevillinger på 87,81 mio. kr. til takstfinansierede projekter finansieret af puljen til takstfinansierede skybrudsprojekter i perioden 2022-2025, og at rådighedsbeløb på de berørte projekter tilpasses jævnfør økonomiafsnittets tabel 1 og 2,

3. at de takstfinansierede anlægsudgifter midlertidigt finansieres via byggekreditter og omlægges til endelige lån i takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes,

4. at projektpakke 5 godkendes.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at den forelagte disponering af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger vedrørende anlægspulje for "Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Forsyning" godkendes (gældende for den takstfinansierede pulje),
2. at der meddeles anlægsbevillinger på 87,81 mio. kr. til takstfinansierede projekter finansieret af puljen til takstfinansierede skybrudsprojekter i perioden 2022-2025, og at rådighedsbeløb på de berørte projekter tilpasses jævnfør økonomiafsnittets tabel 1 og 2,
3. at de takstfinansierede anlægsudgifter midlertidigt finansieres via byggekreditter og omlægges til endelige lån i takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes,
4. at projektpakke 5 godkendes.

Sagsfremstilling

Udvalget får hvert år skybrudspakken til godkendelse. Af skybrudspakken fremgår det dels, hvilke projekter der anbefales igangsat i det konkrete år, dels et forslag til disponering af midlerne afsat til skybrudsprojekter. Udvalget får efterfølgende de enkelte projektforslag til endelig godkendelse, når disse foreligger.

Det daværende By- og Miljøudvalg godkendte på møde den 29. november 2021 Skybrudspakke 2022, og efterfølgende har Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget i februar 2022 godkendt første revision af planen. Det er dog nødvendigt at foretage en fornyet forelæggelse, da der er behov for dels at ændre i planen, som konsekvens af den rækkefølgeplan, der også er fremlagt på dette udvalgsmøde, dels at foretage enkelte justeringer i de igangsatte projekter. I december 2021 fik Frederiksberg Kommune besked fra Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at de kommunale skybrudsprojekter alle kan omfattes af den overgangsordning, som den nye lovgivning omkring klimatilpasningsprojekter indeholder, således at disse kan gennemføres efter de hidtidige regler. Overgangsordningen udløber dog efter 2027.

Frederiksberg Kommune har flere projekter end der kan nå at anlægges i overgangsperioden, og derfor er der fremlagt en rækkefølgeplan som prioriterer projekterne for at sikre, at de projekter, der er vigtigst for at nå målsætningen om at klimasikre byen, indgår i overgangsordningen under det gamle regelsæt. Rækkefølgeplanen og enkelte andre justeringer af skybrudspakkens projekter, afspejles i 2. revision af skybrudspakken for 2022, som hermed fremlægges til godkendelse sammen med projektpakke 5, som bl.a. sikrer at alle planlagte projekter er omfattet af reglerne for takstfinansiering. .

Ændringer i 2. revision af skybrudspakke 2022

I forhold til første revision af skybrudspakke 2022, lægges der op til følgende ændringer:

• Igangsættelse af de seks første projekter i henhold til rækkefølgeplanen. Dette gøres for at sikre fremdriften og øge muligheden for, at de vigtigste skybrudsprojekter kan nå at bliver anlagt under overgangsordningen.
• Det anbefales, at skybrudsprojektet på Edisonsvej bliver sammenlagt med projektet på Ny Hollænderskolens flexareal, da projekterne er hydraulisk sammenhængende.
• Det forslås, at skybrudsprojekter på Bakkegårds Allé og Halls Allé nedlægges, da det har vist sig, at det ikke er muligt at anlægge den nødvendige mængde volumen til regnvandsforsinkelse inden for en omkostningseffektiv pris.

Skybrudspakke 2022 vil med disse justeringer se sådan ud:

Projekter, som anbefales igangsat

Projekter, som er igangsat men ikke udført, som anbefales genoptaget

Igangværende og færdige projekter

Projektpakke fem

Projektpakkerne indeholder de udvalgte skybrudsprojekter fra overgangsordningen, der anbefales anlagt inden for de næste fire år. Eftersom projektpakkerne er en metode til at aktivere takstfinansieringen af projekterne, som Frederiksberg Forsyning administrerer, er det også Forsyningen, som formelt godkender projektpakkerne.

Der er allerede ansøgt og igangsat fire projektpakker, som omfatter gennemførte og igangsatte projekter. Der er fra Forsyningssekretariatet intet krav om, at de enkelte projektpakker skal være afsluttede før nye opstartes, eller at de ikke kan igangsættes forskudt af hinanden. Det betyder, at de igangværende projektpakker og en ny projektpakke kan blive implementeret sideløbende. De projekter, som er omfattet af den konkrete projektpakke, skal dog være anlagt inden for fire år efter, at projektpakken er igangsat.

I projektpakken må omkostningerne til medfinansieringsprojektet samlet set ikke være dyrere, end hvis projektpakken skulle være udført som en traditionel kloakløsning. Det betyder, at det enkelte skybrudsprojekt kan tåle at blive dyrere end det oprindeligt budgetterede, hvis det indgår i en projektpakke, som samlet set opfylder kravene til medfinansiering. Projektpakkerne giver således en større økonomisk robusthed i forhold til at sikre medfinansiering af projekterne.

For at kunne finansiere visse af skybrudsprojekterne i 2. revision af Skybrudspakke 2022, anbefales det, at igangsættelsen af projektpakke 5 godkendes med følgende projekter:

Oversigt over planlagte takstfinansierede skybrudsprojekter i projektpakke 5

*Alle budgetter er angivet i 2022-index.

Det er kun nedenstående projekter fra projektpakke 5, som igangsættes med denne revision af skybrudspakken:

• Solbergpark kirkegård·
• Frederiksberg idrætspark
• Den Grønne Sti
• Blytsvej
• V.E. Gamborgs Vej
• Egernvej Parken etape II

De resterende projekter i projektpakken igangsættes via de kommende skybrudspakker, som fremlægges hvert år. Både 2. revision af skybrudspakke 2022, samt forslaget til projektpakke 5 er godkendt i styregruppen for skybrudshåndtering (kommunen og forsyningen).

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at de foreslåede ændringer af skybrudspakken 2022 om konsekvens af rækkefølgeplanen samt godkendelsen af projektpakke 5 er nødvendige for at kunne gennemføre årets prioriterede skybrudsprojekter på den mest omkostningseffektive måde.

Økonomi

Med godkendelse af projektpakke 5 er alle skybrudsprojekter, som er anbefalet i 2. revision af skybrudspakke 2022, omfattet af en projektpakke.

De takstfinansierede anlægsudgifter finansieres ved kommunens optagelse af byggekredit i anlægsperioden. Byggekreditten omlægges til endelig belåning i takt med afslutning af de enkelte delprojekter. Ydelserne på de endelige lån betales i første omgang af Frederiksberg Kommune og viderefaktureres efterfølgende til Frederiksberg Forsyning. Takstmidlerne er ikke omfattet af anlægsrammen. I forbindelse med udarbejdelsen af regnvandsplanen vil der blive udarbejdet en revideret vurdering af de samlede omkostninger ved klimatilpasning af byen, inkl. beregning af konsekvenser for forbrugerpriserne på vandtaksterne.

Der er i budgettet for 2022 afsat rådighedsbeløb på 107,2 mio. kr. til takstfinansierede projekter og 28,6 mio. kr. til skattefinansierede projekter. Der er tidligere meddelt anlægsbevilling til en række af de oplistede projekter, som dermed lægger beslag på en del af rådighedsbeløbet i 2022.

Der søges i indeværende sag om anlægsbevillinger på 87,81 mio. kr. til takstfinansierede projekter finansieret af puljen til takstfinansierede skybrudsprojekter i perioden 2022-2025.

Tabel 1: Anlægsbevillinger

Tabel 2: Ændringer af rådighedsbeløb

Det skal endvidere oplyses at de i sagen oplyste nye takstfinansierede projekter, vil medføre skattefinansierede udgifter til indretning af pladser og udearealer ved afslutningen af den takstfinansierede andel, forvaltningen har planlagt denne udgift til 20,600 mio.kr. afledt af de i sagen ansøgte bevillinger til taksfinansierede skybrudsprojekter. Bevillinger til de skattefinansierede følgeprojekter, vil blive blive ansøgt i næste skybrudsrevision.

Tabel 3. forventede afledte skattefinansierede udgifter af nye tiltag.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget, M, K

Resume

Frederiksberg er med den statslige grundvandskortlægning udpeget som indsatsområde. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en indsatsplan, der beskriver planlagte indsatser for at beskytte grundvandsressourcen. Udvalget skal med denne sag tage stilling til, hvorvidt vedlagte udkast til "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2022-2033" kan sendes i 12-ugers offentlig høring.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget vedtog, at udkast til "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2022-2033" godkendes og sendes i offentlig høring.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning udpeget Frederiksberg Kommune som indsatsområde. Det betyder, at Frederiksberg Kommune er forpligtet til at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal beskrive Frederiksberg Kommunes planlagte indsatser for at beskytte grundvandsressourcen. By-, Kultur- og Miljøområdet har derfor udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Planen erstatter den plan, som kommunen frivilligt har haft i perioden 2014-2018. I perioden 2019-2021 er der arbejdet videre med 2014-2018-planen, imens kommunen har afventet Miljøstyrelsens grundvandskortlægning.

Der indvindes årligt 2,5 mio. m3 grundvand på Frederiksberg, hvilket svarer til 45 pct. af det drikkevand, der forsyner Frederiksberg. Resten af vandet leveres af HOFOR fra regionale kildepladser. Grundvandet, der indvindes, er påvirket af forurening, der hovedsageligt stammer fra tidligere tiders aktiviteter.

Frederiksberg Kommune ønsker at bevare den nuværende forsyningsstruktur og sikre, at der fortsat kan ske indvinding af drikkevand i kommunen og på langt sigt levere drikkevand uden brug af avanceret vandbehandling. Derfor har der været og er forsat stort fokus på at udføre indsatser, der kan nedbringe forureningen i grundvandet.

Miljøstyrelsen udfører den statslige grundvandskortlægning, hvor de udpeger og kortlægger områder, hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. Grundvandskortlægningen på Frederiksberg fandt sted i perioden 2018 til 2020. På baggrund af kortlægningen skal Frederiksberg Kommune udarbejde et udkast til en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for det kortlagte område (Vandforsyningslovens § 13). Hele Frederiksberg Kommune er kortlagt som indsatsområde.

Region Hovedstaden varetager i henhold til jordforureningsloven den offentligt finansierede opgave med kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurening i jord, grundvand og indeklima i boliger, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og miljø. Region Hovedstadens indsats i Frederiksberg Kommune tager udgangspunkt i deres prioriteringsplan, Jordplan II, og omfatter drift af afværgeanlæg, systematisk kortlægning og indledende bolig- og grundvandsundersøgelser. Der prioritereres ikke indsatser til videregående undersøgelser og oprensning på Frederiksberg før tidligst fra 2030.

I modsætning til regionens indsats, der er knyttet op på jordforureningsloven og trusler fra jordforurening, er kommunens indsatser knyttet til vandforsyningsloven og kan også indbefatte trusler fra fladekilder, f.eks. brug af salt til glatførebekæmpelse.

Indsatsplanen fastlægger retningslinjer og mål for kommunens forvaltning af grundvandsressourcen. Indsatsplanen anvendes som redskab til planlægning samt prioritering af de afsatte midler i kommunen. Der er ca. 550.000 kr. årligt, der er øremærket til aktiviteter relateret til indsatsplanen.

Udkastet til indsatsplanen er udarbejdet med bistand af et nedsat koordinationsforum, der foruden Frederiksberg Kommune, består af Region Hovedstaden, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Rødovre Kommune. Der er blevet afholdt workshops, hvor koordinationsforum har været involveret i arbejdet med indsatsplanen.

Formålet med planens indsatser er at overvåge grundvandets kvalitet og forebygge grundvandsforurening. For hver indsats er beskrevet de involverede parter og perioden for gennemførelse. Indsatserne omfatter dels lokale indsatser, som gælder for grundvandsbeskyttelsen på Frederiksberg, dels fælles indsatser som gælder på tværs af Frederiksberg Kommune og nabokommunerne, da grundvandet ikke følger kommunegrænserne. De lokale indsatser omhandler emnerne glatførebekæmpelse og kunstgræsbaner, nye forureningsstoffer, brønde og boringer samt anlægsarbejder. De fælles indsatser er udpeget og bliver prioriteret i samarbejde med koordinationsforum og skal være med til at sikre sparring og vidensdeling.

Udover de planlagte indsatser arbejder Frederiksberg Kommune løbende for, at Region Hovedstaden og staten fortsat prioriterer et højt beskyttelsesniveau af jord og grundvand på Frederiksberg.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for perioden 2022-2033 er nødvendig for at sikre, at beskyttelse af grundvandsressourcen på Frederiksberg kan videreføres på et kvalificeret grundlag. Forvaltningen vurderer derudover, at indsatsplanen er i tråd med den hidtidige indsats for grundvandsbeskyttelse samt målet om på langt sigt at kunne levere drikkevand fra Frederiksberg vandværk uden brug af avanceret vandbehandling.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved denne sag. Der er brugt ca. 120.000 kr. på udarbejdelse af indsatsplanen, som er afholdt i 2021.

Der er i kommunens budget årligt afsat ca. 550.000 kr., der er øremærket til aktiviteter relateret til indsatsplanen, herunder indsatser specifikt til beskyttelse af grundvandet, f.eks. sløjfning af gamle ubrugte boringer og overvågning af det terrænnære grundvand for forureningsstoffer.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø,- Bynatur- og Mobilitetsudvalget

Resume

Udvalget blev den 22. november 2021 forelagt en disponeringssag for fortovsrenovering og en disponeringssag i forhold til slidlag i 2022, idet der heri var en liste over, hvilke strækninger der forventes renoveret i 2022, herunder på Lindevangs Allé, hvor der både skulle renoveres fortove, udlægges nyt slidlag og plantes lindetræer. Et større byggearbejde på Lindevangs Allé hindrer imidlertid fortovsrenovering ud foran byggeriet samt udlægning af nyt slidlag. Sagen forelægges til udvalgets orientering.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

Sagsfremstilling

Udvalget blev den 22. november 2021 forelagt en disponeringssag for fortovsrenovering og en disponeringssag i forhold til slidlag i 2022, idet der heri var en liste over, hvilke strækninger der forventes renoveret i 2022, herunder Lindevangs Allé. Arbejdet på vejen består af renovering af fortov i begge sider, nyt slidlag på kørebanen, og etablering af 6 nye vejtræer (lindetræer).

Frederiksberg Kommune har igangsat arbejdet med at genoprette vejarealet på Lindevangs Allé. I forbindelse med dette arbejde er der imidlertid samtidig igangsat opførelse af en ny bygning Lindevangs Allé 3A-F. Forvaltningen har fået oplyst, at byggearbejde strækker sig over resten af 2022, herunder at der planlægges kørsel med betonelementer til byggepladsen ved Lindevangs Allé 3A-F i perioden uge 34 – november 2022.

Det er derfor ikke muligt at renovere fortovet ud for Lindevangs Allé 3A-F i indeværende år. Hertil kommer, at det ikke giver mening at udlægge et ny slidlag på vejen, da kørsel med tunge køretøjer til byggeriet vil ødelægge det nye slidlag. Derfor planlægges disse arbejder udsat til næste år.

På ovenstående strækning skulle der også have været etableret et plantehul og plantet et lindetræ, som også må skydes til næste år.

Midlerne til slidlaget på vejen udgør kr. 194.973. Disse midler bliver i stedet anvendes til C.F. Richs Vej på strækningen mellem kommunegrænsen og Bernhard Bangs Allé, hvor asfalten på kørebanen smuldrer, ligesom der i vinterperioden 2021/2022 er opstået store slaghuller i belægningen, som midlertidigt er udbedret, jf. bilag 1 med billeder af stedet. Vejbelægningen trænger således til hurtig udbedring i forhold til den trafikbelastning, der er på vejen.

Det bemærkes yderligere, at kvadratmeterprisen på fortovsrenovering er steget med ca. 10 pct. som følge af de generelle prisstigninger på beton, el, brændstof m.v., hvilket gør, at der kan renoveres færre fortovsstrækninger i indeværende år end oprindelig planlagt.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

By-, Kultur- og Miljøområdet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at udskyde den resterende fortovsrenovering ud for Lindevangs Allé 3A-F og udlægning af nyt slidlag på vejen, idet byggekørsel til og fra byggepladsen vil skade de nye belægninger. De resterende midler til slidlag vil kunne anvendes til ovennævnte strækning på C. F. Richs Vej, hvor belægningen er meget nedslidt.

Økonomi

På Lindevangs Allé er der et mindreforbrug på kr. 194.973 til udlægning af slidlag. Midlerne anvendes i stedet til kørebanen C.F. Richs Vej mellem kommunegrænse og Bernhard Bangs Allé.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Laura Lindahl har stillet forslag om at mindske den gennemkørende trafik i Blomsterkvarteret ved at gøre området til "en trafik-ø". By-, Kultur- og Miljøområdet har på baggrund af forslaget fået udarbejdet en analyse af den gennemkørende trafik i området. Analysen viser, at omfanget af gennemkørende trafik er begrænset, og det foreslås på den baggrund, at forslaget ikke imødekommes.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

Sagsfremstilling

Magistraten sendte på mødet den 23. maj 2022 sagen retur til Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget. Forvaltningen har ingen yderligere bemærkninger.

Tidligere sagsfremstilling (23. maj 2022)

Kommunalbestyrelsen oversendte den 6. december 2021 følgende forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om at mindske gennemkørende trafik i Blomsterkvarteret.

Det Konservative Folkeparti foreslår at gøre blomsterkvarteret til en trafik-ø som en forsøgsordning, vi evaluerer efter 12 måneder. Hvordan dette konkret gøres bedst, skal afklares gennem trafikmålinger og i dialog med områdets beboere.

Begrundelse

"Blomsterkvarteret er et lille villakvarter (også med lejligheder) fyldt med børnefamilier, som er hårdt ramt af gennemkørende trafik. Det øger utrygheden for alle, at biler, der intet har at gøre i kvarteret, kører igennem og tilmed i relativ høj hastighed.

Det Konservative Folkeparti ønsker at stoppe den gennemkørende trafik, så området kan blive roligt, og børn med større tryghed kan cykle til skole og generelt færdes i området."

Bemærkninger til forslaget

Motorkøretøjer kan i dag alene køre til Blomsterkvarteret via Roskildevej-Pelargonievej, Sdr. Fasanvej-Aurikelvej og Borgmester Fischers Vej-Magnoliavej, hhv. post 1, post 3 og post 4 på side 4 i bilag 1. Der er desuden udkørsel fra Azaleavej til Sdr. Fasanvej, dog kun med højresving, jf. post 2 i bilaget. Cykel- og gangtrafik til og fra området er ikke underlagt restriktioner.

Det bemærkes, at Politiet udtrykte bekymring for en lukning af Aurikelvej ud mod Sdr. Fasanvej tilbage i 2019 pba. af en forespørgsel fra forvaltningen, idet Aurikelvej er den eneste mulighed for at komme til kvarteret i bil fra Sdr. Fasanvej. En lukning heraf blev ikke vurderet hensigtsmæssig henset til områdets beboere eller i beredskabssituationer.

Resultat af analyse af gennemkørende trafik

Det rådgivende ingeniørfirma ViaTrafik gennemførte en analyse af den gennemkørende trafik i kvarteret den 1. marts i tidsrummene kl. 7-9 og kl. 15-17 - dvs. "i myldretiden". Metodemæssigt blev alle indkørende og udkørende køretøjer registreret ved de ovenfor nævnte fire poster. Definitionen på et gennemkørende køretøj er et køretøj, der har passeret to poster (ind og ud) inden for et tidsrum, der svarer til kørsel uden stop. Øvrige køretøjer antages at have et ærinde i området.

Resultatet af analysen viser, at der generelt er en meget lav andel af gennemkørende trafik i kvarteret, altså kun ganske få bilister, der kører gennem kvarteret uden ærinde. Der er derimod registreret en betydelig andel biler, der kører ind og ud ved samme post, hvilket indikerer, at der primært er tale om afsætning. Dette ses f.eks. de steder, hvor der ligger institutioner ved Borgmester Fischers Vej-Magnoliavej. Der er tillige observeret en vis trafik ind og ud fra Pelargonievej til Roskildevej. Det vurderes også her, at der er tale om afsætning.

Analysen viser desuden, at den største andel af gennemkørende trafik sker fra Sdr. Fasanvej-Aurikelvej (post 3) til Roskildevej-Pelargonievej (post 1) mellem kl. 7-9.

Forvaltningen har som supplement til analysen undersøgt de gennemsnitlige hastighedsniveauer i kvarteret pba. indsamlet data (via systemet TomTom). Det fremgår heraf, at de højeste niveauer ligger mellem 20-40 km/t, jf. vedlagte bilag 2. Det bemærkes i øvrigt, at der er anlagt flere trafikdæmpende tiltag i kvarteret, idet der bl.a. på Magnoliavej er udlagt flere bump, og strækningen er skiltet med 30 km/t. Endelig skal det nævnes, at kvarteret indgår i Vejdirektoratets treårige forsøgsordning med fastsættelse af lokale hastighedsgrænser, hvor hele området vil blive skiltet med 40 km/t samtidig med, at der vil blive udlagt bump på Pelargonievej og Aurikelvej.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurdering

Den gennemførte analyse, af den gennemkørende trafik i kvarteret, viser, at omfanget af egentlig gennemkørsel er relativt begrænset. Hastighedsniveauerne vurderes ligeledes at være trafiksikkerhedsmæssige forsvarlige i forhold til kvarterets veje og karakter. Kvarteret vil herudover komme til at indgå i et treårigt forsøg om at sænke hastigheden. Forvaltningen indstiller bl.a. på disse baggrunde, at forslaget ikke tiltrædes.

Økonomi

Analysen har kostet 30.000 kr., som er finansieret via trafiksikkerhedspuljens delpulje til planlægning og dataindsamling.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 9. maj 2022, pkt. 85:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget, om at mindske gennemkørende trafik i Blomsterkvarteret, ikke tiltrædes.

Beslutning fra Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget 2022-25, 9. maj 2022, pkt. 85:

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

at forslaget om at mindske gennemkørende trafik i Blomsterkvarteret ikke tiltrædes. Udvalget besluttede, at undersøgelsen sendes til borgerne i kvarteret, ledsaget af information om, at området indgår i den kommende 40 km zone samt kontaktinformation, hvis man har yderligere spørgsmål eller kommentarer til analysen. Udvalget orienteres om eventuelle henvendelser.

Indstilling 23. maj 2022, pkt. 173:

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

at forslaget om at mindske gennemkørende trafik i Blomsterkvarteret ikke tiltrædes. Udvalget besluttede, at undersøgelsen sendes til borgerne i kvarteret, ledsaget af information om, at området indgår i den kommende 40 km zone samt kontaktinformation, hvis man har yderligere spørgsmål eller kommentarer til analysen. Udvalget orienteres om eventuelle henvendelser.

Beslutning fra Magistraten 2022-25, 23. maj 2022, pkt. 173:

Magistraten sendte sagen retur til Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget.

Resume

Frederiksberg Kommune påbegynder i 2022 anlæg af skybrudsprojekt samt ny lege- og motionsplads i den vestlige del af Egernvej Anlægget. Projektet omhandler både den vestlige og østlige del af anlægget med henblik på at sikre en byrumsmæssig og hydraulisk sammenhæng i anlægget. Den aktuelle sag beskriver det samlede projektforslag, idet udvalget med denne sag dog kun skal tage stilling til anlæggets vestlige del (Fase 1). Udvalget vil få forelagt dispositionen for Fase 2 i løbet af efteråret 2022.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget vedtog,

1. at dispositionsforslag for Fase 1 for skybrudsprojektet i Egernvej Anlægget godkendes - og

2. at fældning af de i sagen nævnte træer godkendes, idet der plantes flere kompenserende træer.

Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at dispositionsforslag for Fase 1 for skybrudsprojektet i Egernvej Anlægget godkendes - og

2. at fældning af de i sagen nævnte træer godkendes, idet der plantes flere kompenserende træer.

Sagsfremstilling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte på mødet den 30. maj 2022 sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre nærmere for en række forhold. Forvaltningen forholder sig i det følgende hertil.

• Er det muligt at indtænke vores forslag om redekasser til småfugle, flere insekthoteller osv.?Ja, det vil blive indarbejdet i projektet, at der opsættes redekasser til fugle i træerne i anlæggets vestlige del og i krattet i anlæggets østlige del samt insekthotel et beskyttet sted med indkig fra stien. Ligeledes arbejdes der med en stor diversitet i beplantningen samt med insekt- og fuglevenlige planter.

• Hvor meget bliver affaldsstationer brugt?Anlægges tre sorteringsbeholdere til papir, glas og rest bliver benyttet flittigt af anlæggets brugere og fungerer som aflastning af de offentlige affaldskurve i parken. Der er dog stort slid på græsset "ved forsiden", så der dannes vandpytter på bar jord. Derfor er sorteringsbeholderne foreslået placeret langs grusstien mod Vagtelvej, hermed vil de også nemt kunne tømmes.

• Er græsplænerne i midten af de to projekter stadig af en størrelse, hvor man kan bruge dem til boldspil og leg?Ja, de to plæner med klippet græs er ca. 300 m2 i det vestlige anlæg og 650 m2 i det østlige anlæg. Det giver mulighed for at bruge plænerne til boldspil som f.eks. rundbold og fritidsfodbold samt solbadning. Plænen i det østlige anlæg vil være den mest attraktive til boldspil, da formen gør den mere fleksibel for varianter af spil.

• Hvornår kommer legepladsen?Legepladsen og motionsredskaberne forventes anlagt i perioden 1. november til 9.december 2022. Anlægget vil blive koordineret med anlæg af den vestlige del af anlægget, Fase 1.

• Er der behov for motionsredskaberne? De bruges nærmest ikke mange steder og det påpeges også af beboerne. Kan vi evt. få et udkast uden dem?Ja. Det er forvaltningens vurdering, at de allerede anlagte motionspladser og bevægelsesfremmende byrum i høj grad bruges af en række forskellige brugere. Dette skal ses i sammenhæng med, at kommunen, i forbindelse med udvikling og etablering af disse motionspladser og bevægelsesfremmende byrum, har fokus på brugeraktivering. De senere år har kommunen opført motionspladser ved hhv. CBS, Jens Jessens Vej og KB-Hallen (langs Kærlighedsstien) samt i Aksel Møllers Have – hver plads med deres tematiske indretning og motionsredskaber. Hertil kommer nye byrum med fokus på boldspil og streetidræt - eksempelvis de nye baner til streetbasket i Lindevangsparken, området til street-idræt under Buen samt skaterskålen i Grøndalen.

Der er generelt i planlægningen af byens rum fokus på, at de kan anvendes til motion og bevægelse. Det ses blandt andet i Frederiksberg Kommunes Kommuneplan 2021, Frederiksbergstrategi 2020, Idræts- og Bevægelsespolitik 2019-2022, Sundhedspolitik 2019-2022 samt i visionsaftalen om ”Bevæg Dig For Livet”, hvor Frederiksberg er visionskommune. Herudover kan forvaltningen ikke anbefale, at der udarbejdes et nyt udkast uden motionsredskaber, idet det vil kræve en ny projektering af området og udfordre projektets budget samt tidsplanen for anlæg af skybrudsprojektet og legepladsen.

• Er der behov for så stort et grusareal?Ja. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for et grusareal af den størrelse. Gruspladsen i det vestlige anlæg ved de store fyrretræer vil være ca. 250 m2. Pladsen er planlagt til den størrelse, fordi den giver mulighed for at have en jævn flade til f.eks. at spille petanque eller opstille borde og telte til vejfest eller loppemarkeder. Hundeløbergården i det østlige anlæg har tilsvarende en grusflade på ca. 250 m2. Gruset gør det muligt let at rydde op efter sin hund, og pga. størrelsen vil der være et stort slid på f.eks. klippet græs som bund. Til sammenligning er hundeløbergården i Grøndalsparken ca. 700 m2 og med klippet græs.

Tidligere sagsfremstilling (30. maj 2022)

Skybrudsprojektet i Egernvej Anlægget er besluttet ifm. vedtagelsen af skybrudspakke for 2021 og '22. Der er afsat midler til anlæg af anlæggets vestlige del i 2022 - Fase 1. Den østlige del af anlægget - Fase 2 - forventes påbegyndt i 2023, idet udvalget vil få dispositionen herfor forelagt i efteråret 2022.

Det er vurderet, at der kan etableres ca. 3.000 m3 volumen i anlægget, hvor anlæggets grønne og rekreative udtryk opretholdes. Der er valgt en løsning, der kombinerer magasiner under terræn og overfladebassiner i terræn. Det volumen der håndteres i magasinerne under terræn, vil være med til at sikre den rekreative anvendelse af anlægget. Løsningen minder om det anlæg, som er anlagt i Lindevangsparken. Projektet vil blive koordineret med anlæg af ny lege- og motionsplads. Forslag hertil vil blive forelagt udvalget efter sommerferien.

Borger- og brugerhøring

I perioden den 9. til 22. december 2021 er der foretaget en høring af borgerne og brugerne af anlægget. Der var opsat en infostander om projektet, hvor det var muligt at skrive sine ønsker på et idékort. Yderligere blev der sendt information via e-Boks med opfordring til at sende idéer og ønsker til forvaltningen.

Der blev udfyldt 40 idékort og modtaget 34 mails med input til projektet. Idéer, inputs samt øvrige kommentarer er vedhæftet som bilag 1, 2 og 3. Funktioner som græsflader til boldspil og solbadning, bænke til ophold, legeplads, motionsredskaber, grusflader til petanquespil, hegnet hundegård samt en varieret beplantning er prioriteret og indarbejdet i forslaget pba. de indkomne ønsker og idéer.

Forslag til skybrudsprojektet i Egernvej Anlægget

For at kunne skabe et tilstrækkeligt volumen på overfladen vil der blive indarbejdet to større bassiner i anlægget. Mod syd vil bassinerne blive afgrænset af en mur opbygget i granit, der vil følge trærækken af lind. Muren vil "vokse ud af terrænet" og være ca. 1 m. på det højeste sted. Muren vil være med til at give det ønskede volumen i anlægget og samtidig reducere bassinernes areal. Det vil hermed være muligt at genetablere anlæggets nuværende funktioner og samtidige tilføje nye. Muren vil ikke være afgrænset med hegn, da lindealléen allerede markerer stien langs bassinet, ligesom der vil være mulighed for at krydse bassinet gennem terrænet. Bassinets øvrige kanter vil være skråninger bearbejdet med varierede hældninger. Det vil være muligt at komme fra top til bund af en jævn skråning eller via en trappe på de stejle skråninger. Dybden i det vestlige bassin vil være 1,6 m., mens dybden i det østlige bassin vil være 2 m.

Den vestlige del af anlægget foreslås at indeholde en legeplads, motionsredskaber, bænke til ophold, grusflader til petanque, sorteringsbeholdere til affald og klippede græsfalder til boldspil eller ophold. Den østlige del af anlægget planlægges at indeholde en hegnet hundegård, bænke til ophold, grusflader til petanque og klippede græsflader til boldspil og ophold.

Der findes flere karaktérgivende beplantninger og træer i anlægget i dag. De store fyrretræer mod Vagtelvej, den gennemgående allé af lindetræer mod Egernvej, trægruppen af kirsebærtræer ved Solsortevej, krattet mod bebyggelsen i nord samt enkeltstående træer. Der vil blive etableret nye beplantninger af skærmende hække mod Vagtelvej, Solsortevej samt Drosselvej. Trægrupper, buske, enggræs og det eksisterende krat mod bebyggelsen i nord vil blive forynget med nye træer og buske. I henhold til Frederiksberg Kommunes Strategi for Bynatur og Biodiversitet vil det være hjemhørende arter samt beplantning, der bidrager til dyrelivet i anlægget.

Forslaget indeholder etablering af ca. 30 nye træer i det samlede anlæg. Det vil imidlertid være nødvendigt at fælde enkeltstående eksisterende træer og grupper af træer. Det bemærkes, at de træer, der ønskes fældet, ikke er udpeget som bevaringsværdige i den aktuelle lokalplan for området. To af træerne er over 25 år, idet det ene heraf (en skovfyr) er udtjent og har været under observation de senere år, mens det andet træ (en birk) er "toptør". Der er herudover fire "sunde" fuglekirsebær, som er tæt på at fylde 25 år. Deres placering betyder, at der vil gå et stort volumen tabt, hvis de bevares, og det anbefales derfor, at de fældes. For yderligere oplysninger henvises til vedlagte trænotat (bilag 4).

Anlæggets eksisterende stiforbindelser vil blive bevaret og tilrettet anlæggets nye funktioner.

På Solsortevej vil der blive anlagt to vejbede, som vil føre overfladevand væk fra vejen og ind i anlægget. Det betyder, at der planlægges nedlagt tre bilparkeringspladser. Det er umiddelbart ikke muligt at kompensere for bilparkeringspladserne i nærområdet.

Projektforslaget for hhv. Fase 1 og 2 er vedlagt i bilag 5 og 6.

Tidsplan

Lokalområdets borgere vil blive informeret om udformningen af anlægget via e-Boks i begyndelsen af juni med mulighed for at kommentere på løsningerne. Såfremt der indkommer væsentlige kommentarer, vil disse blive forelagt udvalget. Det forventes, at anlæg af den vestlige del (Fase 1) vil blive påbegyndt i september 2022, mens Fase 2 forventes anlagt i 2023. Anlæg af Fase 1 vil som nævnt blive koordineret med anlæg af ny lege- og motionsplads.

By-, Kultur,- og Miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget til Egernvej Anlægget - Fase 1 - vil være med til at sikre området i tilfælde af skybrud. Anlægget vil ligesom i dag fremstå grønt og tilbyde mulighed for leg, bevægelse og ophold i frodige og rolige omgivelser.

Økonomi

Midlerne til anlæg af projektet for det vestlige anlæg - Fase 1 - er tidligere blevet bevilliget i forbindelse med godkendelsen af Skybrudspakken for 2021 og 2022.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget

Historik

Indstilling 30. maj 2022, pkt. 102:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1.at dispositionsforslag for Fase 1 for skybrudsprojektet i Egernvej Anlægget godkendes - og

2.at fældning af de i sagen nævnte træer godkendes, idet der plantes flere kompenserende træer.

Beslutning fra Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget 2022-25, 30. maj 2022, pkt. 102:

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Resume

Rådmændene Merete Winther Hildebrandt og Laura Lindahl og de forhenværende rådmænd Mette Bram og Balder Mørk Andersen har stillet forslag om forskellige initiativer i forbindelse med udbedring og renovering af anlægget ved Egernvej. Der stilles blandt andet forslag om nabohøring, biodiversitetsprojekter og jordbundsanalyse i forbindelse med renovering af plænen. Det er forvaltningens vurdering, at der i forbindelse med den forestående skybrudssikring i anlægget ved Egernvej er planlagt forskellige initiativer, der imødekommer forslagene. Sagen forelægges til udvalgets beslutning.

Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej tiltrædes, idet de  forslåede initiativer er omfattet eller indarbejdet i skybrudsprojektet jf. sag 122.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

Sagsfremstilling

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte på mødet den 30. maj 2022 sagen efter drøftelse.

Der henvises til forrige sag om skybrudsprojektet i Egernvej Anlægges, hvori det angives, at tiltag omkring biodiversitet vil blive indarbejdet i projektet.

Tidligere sagsfremstilling (30. maj 2022)

Magistraten sendte på mødet den 17. januar 2022 retur til Miljø-, Bynatur-og Mobilitetsudvalget. Forvaltningen har ikke yderligere at bemærke til sagen.

Tidligere sagsfremstilling af 17. januar 2022

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 22. november 2021 sagen.

Tidligere sagsfremstillinger

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 11. oktober 2021 sagen, idet udvalget ønskede besigtigelse. Besigtigelsen finder sted mandag den 22. november 2021.

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 20. september 2021 sagen.

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 13. september 2021 sagen.

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. juni 2021 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Merete Winther Hildebrandt og rådmændene Laura Lindahl, Mette Bram og Balder Mørk Andersen om at gøre parkanlægget ved Egernvej mere brugervenligt og øge biodiversiteten.

"Forslag til beslutning om at gøre parkanlægget ved Egernvej mere brugervenligt og øge biodiversiteten

Begrundelse:

Parkanlægget ved Egernvej bruges i tiltagende grad af beboerne i området, de omkringliggende institutioner og skolen på Duevej. Desværre er plænen, især den uden legeplads, i en temmelig dårlig stand med mange huller, som endda ind imellem er skjult af græstotter, hvilket øger risikoen for faldulykker betydeligt. Anlægget bliver meget ofte brugt af de nærliggende skoler og institutioner til boldspil mm, hvor risikoen for en faldulykke desværre er betydelig med plænens nuværende tilstand. Kommunen har i flere omgange, efter fjernelsen af en bunker for flere år siden, forsøgt at udbedre plænen, desværre uden det helt store resultat. Vi foreslår derfor konkret en analyse af jordbundsforholdene inden den planlagte renovering af plænen.

Derudover foreslår vi, for at øge biodiversiteten, og ikke mindst til glæde for de mange børn, der dagligt bruger anlægget, opsættelse af flere insekthoteller og redekasser til de mange småfugle. Der er mange skader og krager i området, hvorfor småfuglene virker truet. Derudover står der en affaldsstation på plænen med legepladsen, som tilsyneladende ikke bliver brugt ret meget (se vedhæftede billede), nu hvor beboerne i de nærliggende huse skal affaldssortere meget mere. Vi foreslår en vurdering af, hvor meget den bliver brugt. Hvis det som forventet ikke er meget, foreslår vi den fjernet. Disse tiltag vil formentlig også kunne bruges i undervisningsmæssige og pædagogiske sammenhænge af de nærliggende skoler og institutioner. Endvidere vil vi foreslå en nabohøring i forbindelse med den planlagte udvidelse af legepladsen og andre initiativer i anlægget, således at beboerne i området inddrages tydeligt i processen med at renovere parkanlægget."

Bemærkninger til forslaget

GræsplænenForvaltningen er opmærksom på udfordringerne med plænen i parkanlægget ved Egernvej.

Da det gamle bunkeranlæg ved parkanlægget i sin tid blev fjernet, blev det efterfølgende hul sandsynligvis ikke fyldt godt nok op. Det er forvaltningens formodning, at hovedproblemet med plænen opstår fra nedreliggende lommer under plænen, som skaber sætningsskader. Forvaltningen vil lave en opgravning for at bekræfte denne antagelse. Hvis det er tilfældet, vil lommerne blive genopfyldt, og dette vil sandsynligvis kunne løse udfordringen med sætningsskader på plænen.

I forhold til den foreslåede jordbundsanalyse, har forvaltningen kendskab til jordlaget og dets udfordringer, og forvaltningen mener ikke, at udfordringen med ujævnheder i plænen har noget med jorden at gøre.

Derudover bliver parken brugt af mange hundeluftere, og hundene graver mange huller i anlægget, hvilket også forværrer plænens tilstand. Med opfyldning af de formodede lommer under plænen, er det også forvaltningens vurdering, at hundene i området vil miste interessen for at grave huller på det specifikke område i parkanlægget.

Der udføres en mindre renovering af plænen i september/oktober 2021, så plænen kan fungere indtil skybrudssikringen af området, der forventes at blive iværksat i 2022-2023.

BorgerinddragelseI forhold til forslaget om borgerhøring i forbindelse med renoveringen af legepladsen og andre initiativer i anlægget, var det forvaltningens forventning, at legepladsen skulle have været renoveret i 2020, og i den sammenhæng blev der foretaget en borgerorientering af de nærtliggende husstande. Dertil blev der opsat en 'ønskebænk' ved legepladsen, hvor dets brugere kunne komme med forslag. Arbejdet med totalrenoveringen blev imidlertid udskudt, da der skal laves skybrudssikring i anlægget. Erfaringerne fra borgerorienteringen tages derfor med videre i planlægningen af den nye legeplads i forbindelse med skybrudssikringen, og det planlægges yderligere, at der at laves en nabohøring/borgerinddragelse i forbindelse med den samlede plan for anlægget ved Egernvej.

Jvf. ovenstående står anlægget ved Egernvej overfor en skybrudssikring, der vil blive planlagt i 2022 og anlagt i 2023. Omfanget af klimasikringen ved anlægget er ikke klarlagt endnu. Forvaltningen vurderer dog, at det vil være en fordel, at skybrudprojektet for parkanlægget ved Egernvej, en større udbedring af græsplænen, totalrenovering af legepladsen, planer for at skabe yderligere biodiversitet m.m. tænkes sammen, så borgerne i området præsenteres for et samlet projekt og ikke generes mere end nødvendigt i forhold til anlæg.

BiodiversitetI forhold til at øge biodiversiteten i anlægget, vil der blive foretaget udsåning af en blomstereng blanding på græsarealerne mellem Duevej og Drosselvej. I forhold til yderligere initiativer i forbindelse med biodiversitet og skabe bedre forhold for fuglene, er det vurderingen, at dette også skal indtænkes i skybrudsprojektet.

AffaldsøDer stilles til slut forslag om en vurdering af affaldsstationen i parkanlægget, herunder eventuelt om den skal fjernes. De ti affaldsøer på Frederiksberg er politisk besluttet og den endelige placering, herunder affaldsøen på Egernvej, blev besluttet på By- og Miljøudvalgets møde den 31. oktober 2016. Det er forvaltningens vurdering, at der generelt er behov for øget sortering i det offentlige rum, og at den konkrete affaldsø i anlægget ved Egernvej fortsat har en god funktion i området. Det er desuden vurderingen, at det vil være et dårligt signal at sende, hvis en genbrugsø nedlægges i en tid, hvor alle borgere skal sortere stadig mere, og hvor der arbejdes med krav om øget sortering i det offentlige rum fra nationalt hold.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingDet er forvaltningens vurdering, at de forskellige forslag vil blive imødekommet i forbindelse med den nye skybrudssikring, og at affaldsøen i anlægget bliver brugt tilfredsstillende. Herudover er forvaltningen i gang med at undersøge og udbedre plænen, så den kan blive istandsat. På den baggrund foreslås beslutningsforslaget ikke tiltrådt.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 13. september 2021, pkt. 288:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte intiativer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 13. september 2021, pkt. 288:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 20. september 2021, pkt. 321:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 20. september 2021, pkt. 321:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 11. oktober 2021, pkt. 337:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 11. oktober 2021, pkt. 337:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet udvalget ønskede besigtigelse.

Indstilling 22. november 2021, pkt. 375:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 22. november 2021, pkt. 375:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Indstilling 29. november 2021, pkt. 401:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 29. november 2021, pkt. 401:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer.

Indstilling 17. januar 2022, pkt. 17:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer.

Beslutning fra Magistraten 2022-25, 17. januar 2022, pkt. 17:

Sagen blev sendt retur til Miljø-, Bynatur-og Mobilitetsudvalget.

Indstilling 30. maj 2022, pkt. 103:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget om at øge brugervenligheden og øge biodiversiteten i parkanlægget ved Egernvej ikke tiltrædes, idet intentionen allerede er omfattet af igangværende og planlagte initiativer.

Beslutning fra Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget 2022-25, 30. maj 2022, pkt. 103:

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Resume

Sagen indeholder forvaltningens anden samlede prognose for regnskabsresultatet 2022. 2. forventede regnskab er en opdateret status på overholdelse af budgettet i 2022, som bygger på forventninger samt faktisk forbrug i årets første fire måneder. Derudover indeholder 2. forventede regnskab også en opgørelse af omfanget af udgifter relateret til Ukraine samt corona-relaterede udgifter.

*Beslutning

Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget tog 2. forventede regnskab 2022 til efterretning.

*Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at 2. forventede regnskab 2022 tages til efterretning
2. at der udarbejdes ny status på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, og denne fremlægges på møder i Magistraten 23. august 2022 og Kommunalbestyrelsen 30. august 2022
3. at den tidligere besluttede dispositionsbegrænsning (KB 28. februar 2022) på -41,8 mio. kr. på serviceudgifter og -0,9 mio. kr. på overførselsudgifter udmøntes. Herunder at forældrebetalingen i institutioner efter dagtilbudsloven genberegnes i henhold til det reducerede budget, jf. bilag 3
4. at der ved 3. forventede regnskab 2022 tages stilling til om det er muligt helt eller delvist at tilbageføre dispositionsbegrænsningen
5. at forventede merudgifter til barselspuljen på 3,2 mio. kr. finansieres ved forlods at reservere tilsvarende beløb fra den forventede kompensation for stigende pris- og lønudgifter
6. at der reserveres 5,5 mio. kr. på overførselsudgifter fra refusion for særligt dyre enkeltsager til at finansiere udgifter på service
7. at følgende tillægsbevillinger meddeles under serviceudgifter:
   1. Merudgifter på driften i 2022 på 10,0 mio. kr. tillægsbevilges med modpost på puljen til uforudsete udgifter jf. bilag 3,
   2. Udgiftsneutrale omplaceringer inden for og imellem udvalg i 2022 og for 2023 og frem indarbejdes i budget, jf. bilag 3. Herunder omflyttes fra serviceudgifter til det brugerfinansierede område 3,3 mio. kr. i 2022, 2,1 mio. kr. i 2023 og 4,7 mio. kr. i 2024 og frem,
   3. Overførsel af uforbrugte driftsmidler for 5,1 mio. kr. i 2022 med modpost på kassen overføres med 4,0 mio. kr. til 2023 og 1,1 mio. kr. til 2025 hvor de indarbejdes i finansiel orientering,
   4. -41,8 mio. kr. vedrørende dispositionsbegrænsningen tillægsbevilges med modpost på puljen til uforudsete
8. at følgende tillægsbevillinger meddeles under overførselsudgifter:
   1. Udgiftsneutrale omplaceringer inden for og imellem udvalg i 2022 og for 2023 og frem indarbejdes i budgettet, jf. bilag 3,
   2. -0,9 mio. kr. vedrørende dispositionsbegrænsningen tillægsbevilges med modpost på puljen til uforudsete
9. at følgende tillægsbevillinger meddeles under det brugerfinansierede område:
   1. Udgiftsneutrale omplaceringer inden for og imellem udvalg i 2022 og for 2023 og frem indarbejdes i budgettet, jf. bilag 3. Herunder omflyttes fra serviceudgifter til det brugerfinansierede område 3,3 mio. kr. i 2022, 2,1 mio. kr. i 2023 og 4,7 mio. kr. i 2024 og frem.
10. at følgende ændringer af rådighedsbeløb godkendes under anlæg:
    1. Mindreudgifter inden for anlægsrammen på 3,2 mio. kr. i 2022, med modpost på den negative anlægspulje,
    2. Mindreudgifter for 2,4 mio. kr. i 2023, der indarbejdes i budgetforslaget til budget 2023,
    3. Merudgifter for 1,3 mio. kr. i 2027 der indarbejdes i budgetforslaget til budget 2023,
    4. Mindreudgifter udenfor anlægsrammen for 7,6 mio. kr. i 2022 der tillægsbevilges på kassen jf. bilag 6 med henvisning til bilag 5 vedrørende det finansielle område,
    5. Merudgifter uden for anlægsrammen for 1,7 mio. kr. i 2023 der indarbejdes i budgetforslaget til budget 2023.Mindreudgifter inden for anlægsrammen på 19,6 mio. kr. i 2022, med modpost på den negative anlægspulje,
11. at følgende tillægsbevillinger meddeles under finansielle poster med modpost på kassen:
    1. Nettomerindtægter under kommunes indtægtsside på 0,1 mio. kr. i 2022, jf. bilag 3,
    2. Nettomindreudgifter for 5,5 mio. kr. i 2022 og nettomerudgifter for 1,7 mio. kr. i 2023, jf. bilag 3

Direktionen indstiller, at fagudvalgene tager orienteringen vedrørende 2. forventede regnskab 2022 til efterretning.

Sagsfremstilling

Forventede regnskaber indeholder en fuld gennemgang og beskrivelse af kommunens aktuelle økonomiske situation, samt en række tekniske omplaceringer og tillægsbevillinger. For at øge tilgængeligheden og formidlingen af temperaturmålingen på kommunens økonomien, er formatet for de forventede regnskaber opsat, så den tekniske del er adskilt fra selve gennemgangen af Frederiksbergs Kommunens økonomi.

Selve prognosen og status på kommunens økonomi fremgår i vedlagte planchesæt (bilag 1). Her indgår gennemgang af udfordringer og løsningsforslag. Planchesættet vil blive gennemgået med mulighed for spørgsmål på Magistratens møde 13. juni 2022. Derudover vil der blive gennemgået et planchesæt med fokus på hvert enkelt udvalgs økonomi i de enkelte fagudvalg. Udvalgsgennemgangene fremgår af bilag 2. Den mere tekniske del i form af bevillingsmæssige ændringer fremgår af bilag 3. Derudover er der en række bilag med oversigter og samtlige afvigelser vedlagt sagen.

2. forventede regnskab 2022 er udarbejdet inden resultatet af økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev kendt, og det har derfor ikke været muligt at tage højde for denne i udarbejdelsen.

Nedenfor er en helt kort gennem hovedpointerne i 2. forventede regnskab 2022 på service, overførsler og anlæg. Sidst er en læsevejledning til bilagene vedlagt denne sag.

Serviceudgifter

Kommunens servicedrift er fortsat udfordret. I 1. forventede regnskab 2022 forventedes merudgifter på driften inkl. corona for 71,6 mio. kr., og det er i 2. forventede regnskab vokset til 94,9 mio. kr. Ift. 1. forventede regnskab er de allerede kendte merudgifter på de specialiserede områder vokset yderligere, og tilsvarende gør sig gældende for SOSU-elever. Herudover er der kommet merudgifter på køb af plejeboliger, samt en række administrative udgifter under Magistraten i form af arbejdsskader, AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSikring) og retssager.

I 1. forventede regnskab 2022 blev der afsat en pulje på 20 mio. kr., der skulle dække udgifter til modtagelse af ukrainske flygtninge. Ved 2. forventede regnskab er estimeret udgifter til Ukraniske flygtninge på ca. 24 mio. kr. Der er fortsat stor usikkerhed om udgiftsniveauet, hvor mange flygtninge der kommer og hvor længe flygtninge bliver. ,På baggrund af udmelding fra regeringen forventes det at kommunerne bliver kompenseret af staten for udgifter til ukrainske flygtninge. Vurderingen er derfor, at udgifter til Ukrainske flygtninge kan holdes inden for de afsatte reserver, samt kompensation fra staten.

Til at imødegå udfordringen er der i alt er der finansiering for 81,7 mio. kr. primært fra puljen til uforudsete udgifter og dispositionsbegrænsning.

Der er så således en finansierings-manko på servicedriften på 13,2 mio. kr. (94,9 mio. kr. – 81,7 mio. kr.).

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er efterfølgende indgået, og der er forventning om at kommunerne kan blive kompenseret på tre områder: Corona, Ukraine og pris- og lønudviklingen. Omfanget af kompensation og afventer de tekniske detaljer der udestår. Derfor indstiller forvaltningen, at det endelige resultat af økonomiaftalen afventes inden der evt. iværksættes nye tiltag. Det indebærer samtidig at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at frigive tilbageholdte overførsler eller lempe på dispositionsbegrænsningen. Forvaltningen vil vende tilbage med status på økonomien efter økonomiaftalen i Magistraten 23. august 2022 og i Kommunalbestyrelsen 30. august 2022.

Ifm. den forventede kompensation for pris- og lønudviklingen indstilles det endvidere at der forlods reserveres 3,2 mio. kr. til dækning af stigende udgifter til barselsudligningsordningen. Et stigende antal barslende betyder øgede omplaceringer fra barselsudligningsordningen til de barslendes afdelinger. På baggrund af nuværende barselsmidler i 2022 og udviklingen i barsler de seneste år forventes på nuværende tidspunkt merudgift på i alt 3,2 mio. kr.

Overførselsudgifter

Overførselsudgifterne udviser forventede mindreudgifter for 62,8 mio. kr. Heri indgår udgifter for 26,7 mio. kr. relateret til Ukraine. Afvigelsen skyldes overvejende de gunstige konjunkturer på arbejdsmarkedet. Størstedelen af kommunens overførselsramme er reguleret af staten, og det forventes derfor, at kommunerne vil blive midtvejsreguleret i sommeren 2022, og at mindreforbruget i overvejende grad skal betales tilbage til staten.

Der er dog en mindre del af mindreforbruget, der ikke reguleres af staten. I alt 11,6 mio. kr., hvoraf der ved 1. forventede regnskab reserveret 6,1 mio. kr. til at imødegå udgifter forbundet med flygtninge fra Ukraine. De resterende 5,5 mio. kr. foreslås reserveret til at finansiere udfordringer på serviceudgifter.

For en uddybning af overførselsudgifter henvises til bilag 1 og 2.

Anlæg

Ved 1. forventede regnskab blev der opgjort en finansieringsudfordring på 73 mio. kr. der blev finansieret ved 1. FO. På anlæg er der fortsat en betydelig finansieringsudfordring, der ved 2. forventede regnskab er opgjort til omkring 205 mio. kr., hvilket er en yderligere udfordring på 132 mio. kr. Udfordringen skyldes hovedsageligt merudgifter på igangsatte anlægsprojekter som følge af historisk store prisstigninger og at bygningerne har været i dårligere stand end forventet. Opgørelsen af merudgifterne på anlægsprojekter er fortsat præget af stor usikkerhed og vil kvalificeres frem mod budget 2023 hvor finansieringsudfordringen vil håndteres. For yderligere uddybning af udfordringen henvises til bilag 1 og 2.

Bilags oversigt:

Til sagen om 2. forventede regnskab 2022 er en række bilag, der uddyber og beskriver ovenstående forhold. Bilagene er:

1. 2. forventede regnskab 2022 – gennemgang til Magistraten: Planchegennemgang af den samlede økonomi – service-, overførsels- og anlægsudgifter. Beskrivelse af udfordring, finansiering og løsningsforslag.
2. Samlet udvalgsgennemgang: Uddybende gennemgang af de enkelte fagudvalg i plancher.
3. Notat om bevillingsmæssige ændringer: Gennemgang af bevillingsmæssige ændringer i form af udgiftsneutrale omplaceringer, tillægsbevillinger, demografiregulering og driftsoverførsler på hhv. service-, overførsels- og anlægsudgifter
4. Bevillingsoversigt: Økonomioversigt fordelt på udvalg.
5. Strukturel balance, resultat og kassebeholdning: Økonomioversigt over kommunens finansielle status.
6. Anlægsafvigelser fordelt på udvalg: Økonomioversigt over anlægsområdet.
7. Beskrivelser af afvigelser på anlægsprojekter: Uddybende oversigt over de enkelte anlægsprojekter.

Økonomi

Sagens økonomiske konsekvenser fremgår af bilag 1 til 7.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten og fagudvalg 13. juni 2022 og Kommunalbestyrelsen 20. juni 2022.