Referat til mødet i By- og Miljøudvalget 2018-21 den 30. november 2020 kl. 23:15 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsfremstilling

a. Stillads og containere på Falkoner Allé og Gammel Kongevej i december

I kommunens regulativ for råden over vejareal og offentlige pladser i Frederiksberg Kommune er det fastlagt, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til opsætning af stilladser eller containere på Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej (Z'et) i julemåneden for at holde handelsgaderne fri til den større julehandel og opsætning af julelys og guirlander. Imidlertid har det i forbindelse med tre projekter på henholdsvis Falkoner Allé 110, Gammel Kongevej 49 og Gammel Kongevej 37A vist sig, at renoveringsarbejderne var mere omfattende end først antaget, hvorfor det er nødvendigt at udvide perioden for opsætning af stilladser og containere foran ejendommene. Der er derfor ansøgt om forlængelse af de tre tilladelser til råden over vej, og forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at give tilladelse hertil. Hvad angår stilladset på Falkoner Allé, vil det blive taget ned i begyndelsen af december, mens arbejderne på Gammel Kongevej først vil være afsluttede i begyndelsen af det nye år.

b. Besigtigelse – Rahbeks Allé 24, 2.tv. – Privat tagterrasse til underliggende lejlighed

Besigtigelse af ejendommen Rahbeks Allé 24, 2.tv. – privat tagterrasse til underliggende lejlighed - foreslås berammet mandag den 11. januar 2021 kl. 08.15.

Sagen behandles på udvalgsmødet den 11. januar 2021.

c. Tidsplan for lynladestation

Den kommende lynladestation, der anlægges på pladsen bag rådhuset, forventes at være i drift medio Maj 2021, og arbejdet forventes at starte op ultimo januar.

I sagen om placeringen af lynladestationen, som udvalget behandlede den 21. september 2020, fremgik det, at lynladestationen ville blive anlagt i 2020. Forsinkelsen skyldes, at ledningsarbejde og etablering af transformerstation har en længere etableringstid end forventet, og der arbejdes i øjeblikket på forberedelser til dette. Der lægges vægt på, at etableringen af lynladestationen koordineres med denne proces, således at den kan blive tilsluttet strøm og være i drift umiddelbart efter, at den er anlagt. Etablering af transformerstation til lynladestationen koordineres herudover med etablering af den strøm, der skal bruges til parkeringskælderen. Udvalget vil i januar blive forelagt en sag om etablering af transformer– og lynladestation.

d. Udarbejdelse af mobilitetspolitik

By- og miljøudvalget besluttede i marts 2019 at igangsætte udarbejdelse af en mobilitetspolitik.

By- og miljøudvalget afholdt primo 2020 et første temamøde om mobilitetspolitikken på baggrund af flere analyser om trafiksituationen, og udvalget blev i april 2020 orienteret om at mobili-tetspolitikken, grundet coronasituationen ikke blev færdig til august 2020, og at udvalget ville blive orienteret om en ny tidsplan. Som opfølgning på de analyser by- og miljøudvalget blev præsenteret for ved det første temamøde, var det planen, at der i 2020 skulle afholdes en borgerdialog i et fysisk format, hvor så mange borgere som muligt på tværs af befolkningsgrupper blev inviteret til at deltage. Derefter skulle det andet temamøde med by- og miljøudvalget afholdes – også i 2020.

På grund af coronasituationen i 2020 har det ikke være muligt at gennemføre den ønskede borgerdialog, og arbejdet er derfor forsinket. Borgerdialogen er et vigtigt input til arbejdet med mobilitetspolitikken og for det næste temamøde i udvalget. Forvaltningen forventer at kunne gennemføre borgerdialogen som planlagt i første kvartal af 2021, men overvejer sideløbende alternative muligheder for borgerinddragelse, evt. via virtuelle borgerpaneler, hvis restriktionerne omkring corona forsættes.

Forvaltningen forventer, at mobilitetspolitikken være færdig med udgangen af 2021.

e. Orientering om tværkommunalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2021-2024

Frederiksberg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for 2014-2018 er blevet for-længet til 2020, da arbejdet med en ny indsatsplan afhang af færdiggørelsen af Miljøstyrelsens grundvandskortlægning af indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning. På baggrund af den nu færdiggjorte grundvandskortlægning har Miljøstyrelsen i bekendtgørelse nr. 1621 af 1. november 2020 om udpegning af drikkevandsressourcer udpeget områder med:

• drikkevandsinteresser, særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OD, OSD og IO)
• nyt indsatsområde indenfor for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI, ikke tidlige-re udpeget)
• nye boringsnære beskyttelsesområder for Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer (BNBO).

De nye udpegninger strækker sig ind i Københavns Kommune, Rødovre Kommune og Gladsaxe Kommune, figur 1. I forbindelse med udarbejdelse af Frederiksberg Kommunes nye indsatsplan for grundvandsbeskyttelse blev der den 22. oktober 2020 afholdt samarbejdsmøde (teknisk koordinationsforum jf. vandforsyningslovens §12) med deltagelse af kommunerne, Frederiksberg Forsyning, HOFOR og Region Hovedstaden, hvor det blev besluttet at arbejde videre på afsøgning af mulighederne for en fælles indsatsplan for de udpegede indsatsområder. Næste samarbejdsmøde afholdes den 30. november 2020.

Figur 1: Oversigtkort over udpegede indsatsområder.

Blå prik: Indvindingsboring (FF1-FF5)

Blå: Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Blå streg: Indvindingsopland (IO)

Grøn: Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Orange: Nitratfølsomme områder (NFI)

f. Opsætning af sensorer til varsling af glatføre

Til varsling af glatføre planlægges der opsat 10 sensorer forskellige steder på Frederiksberg.

Sensorerne giver varsling om, hvornår der skal sættes ind med saltning, således dette kan iværksættes hurtigst muligt herefter. Hermed optimeres indsatsen.

Sensorerne skal stå tæt på vejbanen. Det er planen, at de opsættes i midterheller eller i sammenhæng med andre standere.

g. Justering i forhold til By- og Miljøudvalget den 2. november punkt 305 ansøgning om ladestandere

Udvalget besluttede den 2. november at give tilladelse til opsætning af 3 ladestandere med 6 ladeudtag på Kammasvej 45. Dette skulle rettelig have været Pile Allé 45.

Der er givet tilladelse til den rette adresse til samme antal ladestandere og udtag.

Beslutningen i udvalget har givet anledning til en klage fra en beboerforening, og derfor opsætter Clever, der har fået tilladelsen, i første omgang kun to ladestandere på stedet, men der er samtidig forberedt til den tredje stander. Denne kan opsættes hurtigt, når behovet viser sig herfor.

h. Falkoner Allé 114A, Falkonergården

Orientering blev givet.

Resume

Rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik. Forvaltningen vurderer, at der generelt er en god dækning alllerede, ligesom der også er en god dialog med Metroselskabet og Banedanmark om supplerende opsætninger enkelte steder. Udvalget skal tage stilling til forslaget.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet forvaltningen blev anmodet om sammen med Movia at undersøge muligheden for at opsætte mindre skraldespande på stoppestedsstandere.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslag om opsætning af skraldespande ved siden af adgangen til al kollektiv transport tiltrædes

Sagsfremstilling

Magistraten tilbagesendte den 2. november sagen, idet oversigten over de 10 stoppesteder uden skraldespande ikke var vedlagt. Oversigten, der nu er vedlagt, viser fotos fra de 10 steder og giver en kort vurdering af mulighederne og forholdene på stedet.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om skraldespande i byrummet.

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter, at der opsættes skraldespande lige ved siden af adgangen til al kollektiv trafik.

Begrundelse:

I byrummet på Frederiksberg er der steder, hvor kommunen kan gøre det lidt bedre i forhold til opsætningen af skraldespande. Det må konstateres, at det for at mindske mængden af henkastet affald i byrummet, og herunder især cigaretskod, snusposer og ølkapsler, er nødvendigt at sikre skraldespande lige ved siden af busstoppesteder eller nedgangen til S-togs-stationer. Selvom der f.eks. er en skraldespand ved et læskur tæt på busstoppestedet, er der borgere, der stående kan vælge at vente ved selve stoppestedet. Når der så ikke der forefindes en skraldespand, vil f.eks. cigaretskod ofte blive kastet inden påstigning i bussen.

Ligeså kan det f.eks. ved KB Hallen station konstateres, at der ikke forefindes en skraldespand lige ved nedgangen til stationen, og da der ikke må ryges på perronen, vil cigaretskod ofte blive henkastet inden ankomst til denne.

Hensigten med forslaget er ikke at mindske det personlige ansvar i forhold til henkastet affald, men blot at søge i endnu højere grad at påvirke borgerne til i endnu højere grad at medvirke til at mindske mængden af affald i byrummet."

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommune har i mange år haft fokus på at mindske mængden af henkastet affald, og herunder især antallet af cigaretskod, der ender på gaden frem for i affaldsspanden. Det sker blandt andet gennem grundig renholdelse, strategisk opsætning af affaldsspande og askebægre i byrummet, Ren By-kampagner og diverse oplysningstiltag. Desværre viser erfaringen, at der ikke nødvendigvis er kausalitet mellem antallet af affaldsspande i byrummet og mængden af henkastet affald på gaden. Der er således også en opgave i adfærdsregulering for at ændre folks vaner, når de for eksempel skal af med deres cigaretskod ved busstoppestedet.

Kommunens årlige rapport over affaldsindsamling viser, at udviklingen går den rigtige vej med til stadighed lavere niveauer af henkastede stykker affald. Det kan dog altid blive bedre.

Det er udgangspunktet, at der altid skal være affaldskurve ved busstoppestederne. Der er således allerede ved langt størstedelen af kommunens 165 busstoppesteder opsat affaldsspande. Ved 10 busstoppesteder har det dog på grund af fortovsbredden, tilgængeligheden for fodgængere og tømningsmuligheden ved busstoppestedet ikke været muligt at opsætte affaldskurve.

Hvad angår kommunens to S-togsstationer, Peter Bangsvej og K.B. Hallen, bemærkes det, at der ved Peter Bangsvej St. er affaldsspande ved indgangene til stationen, mens der ved K.B. Hallen St. for nylig er opsat en affaldskurv umiddelbart i nærheden af nedgangen til stationen, ligesom der er affaldskurve på selve stationen. Det vurderes derfor, at der i dag er tilstrækkeligt med affaldskurve ved begge stationer.

Hvad angår metrostationerne er der affaldskurve ved alle stationer stationerne. På grund af negativ- og flugtzoner på stationerne er alle affaldskurvene ikke placeret direkte ved nedgangene til stationerne men så nær ved som muligt. Forvaltningen har ved alle metrostationer ved nedgangene til perronerne opsat løse affaldskurve som følge af Covid19 og kravet om brug af mundbind. Forvaltningen er i dialog med Metroselskabet om muligheden for gøre disse permanente. Kommunens ansøgning vurderes pt. af Metroselskabet i forhold til overholdelse af negativ- og flugtzoner på stationerne m.v.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at affaldskurve ved adgangen til kollektiv trafik på Frederiksberg allerede er prioriteret, og at der er en god dækning ved disse steder. Herudover er forvaltningen er allerede i dialog med Metroselskabet om supplering af affaldskurvene ved metrostationerne.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, magistraten, kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 283:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 283:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Indstilling 2. november 2020, pkt. 387:

By- og miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet det allerede er kommunens praksis, hvor det kan lade sig gøre tilgængelighedsmæssigt mv.

Udvalget bad om en oversigt over de 10 busstoppesteder, hvor der ikke er skraldespande.

Resume

By- og miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der kan arbejdes videre med ændring af anvendelsen for loftsetagen på Danasvej 30, som er udlagt til offentlige formål. Ejeren af loftsetagen har kontaktet Frederiksberg Kommune med ønske om at anvendelsen ændres til studieboliger eller kontor- og serviceerhverv. By- og miljøudvalget har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området for lokalplan 195, hvor anvendelsesbestemmelsen for de eksisterende studieboliger omformuleres.

Beslutning

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm og Fasael Rehman) vedtog, at der i det kommende forslag til lokalplan og evt. kommuneplantillæg arbejdes med en anvendelsesændring for loftsetagen Danasvej 30 fra offentlige formål i form af bibliotek til kontor- og serviceerhverv.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod, idet man opfordrede til at erhverve lokalerne med henblik på at stille dem til rådighed for foreninger.

Et andet mindretal i By- og Miljøudvalget (Balder Mørk Andersen) udlod at stemme.

Indstilling

By-, kultur og miljøområdet indstiller,

at der i det kommende forslag til lokalplan og evt. kommuneplantillæg arbejdes med en anvendelsesændring for loftsetagen Danasvej 30 fra offentlige formål i form af bibliotek til kontor- og serviceerhverv.

Sagsfremstilling

Sagen fremlægges for by- og miljøudvalget, idet ejeren af Danasvej 30 3. sal (loftsetagen) har henvendt sig til kommunen for at høre om muligheden for at ændre anvendelsen for loftsetagen. Bygningen er i lokalplan 195 udlagt til offentlige formål i form af bibliotek med mulighed for café i stueetagen. Ejer har oplyst, at det er svært at udnytte loftsetagen til offentligt formål.

Den resterende del af Danasvej 30, stuen, 1. sal og 2. sal er ejet af Frederiksberg Kommune og rummer bibliotek og medborgerhus med stille foreningsaktiviteter. Bygningen er udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-værdi 3. Bygningen kan ses i bilaget lokalplan 195 på s. 6 og s.11.

Ejeren af loftsetagen ønsker en ændring af anvendelsen for Danasvej 30 3. sal (loftsetagen) fra offentlige formål i form af bibliotek til studieboliger eller kontor- og serviceerhverv. Ejers første prioritet er studieboliger. Alternativt ønsker ejer, at loftetagen konverteres til kontor- og serviceerhverv, hvor der indrettes åbent kontor og mødelokaler. Der vil her skulle arbejdes på en løsning for selvstændig indgang til erhvervet.

Ejeren af loftsetagen ejer også nabobygningen, som huser studieboligerne Svend Trøsts Vej, hvor der i dag er 76 studieboliger med fællesarealer på etagerne og i den overdækkede atriumgård. Såfremt et anvendelsesskifte til boliger kan godkendes, ønsker ejer at udvide studieboligerne Svend Trøsts Vej med cirka 4-5 boliger i tagetagen på Danasvej. Boligerne vil blive en del af Svend Trøsts Vej studieboliger. Bygningerne er forbundet med en kolonnade.

Området for lokalplan 195 blev med lokalplanen omdannet til et blandet område med studieboliger, seniorboliger, erhverv og bibliotek. En anvendelsesændring af loftsetagen til bolig vil kræve en ny lokalplan og en anvendelsesændring til erhverv vil kræve ny lokalplan og kommuneplantillæg. Dette kan i givet fald ske i forbindelse med, at der i forvejen skal udarbejdes ny lokalplan for området.

By- og miljøudvalget vedtog på mødet den 2. maj 2016, at bestemmelserne vedrørende studieboliger til fuldtidsstuderende bør ophæves ved, at der udarbejdes nye lokalplaner, hvori bestemmelserne mv. rettes til. Beslutningen blev taget på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. november 2015. Kommunalbestyrelsen vedtog 29. august 2016, at uddelegere kompetencen til at vedtage nye lokalplanforslag samt de endelige lokalplaner for blandt andet lokalplan 195 til forvaltningen.

Et eventuelt forslag til lokalplan/ kommuneplantillæg med ændret anvendelse vil ikke være omfattet af den tidligere delegerede kompetence og vil derfor kræve en politisk behandling. En lokalplan med kommuneplantillæg vurderes som principiel og skal behandles af kommunalbestyrelsen.

Principperne for boligtilvækst i Kommuneplan 2017 foreskriver, at konvertering vurderes ud fra hensyn til bykvalitet. Vurdering af projekter, som indeholder nye boligenheder, skal derfor bero på kommunens målsætninger og hvilke effekter projektet har for den omgivende by. Særligt i de østlige kvarterer er der pres på parkering- og opholdsarealer og der kan kun opnås dispensation, hvis projektet tilføjer andre værdier til den omgivende by.

I henhold til planlovens § 48 kan ejere af ejendomme, der ifølge lokalplanen er udlagt til offentlige formål, under visse forudsætninger kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

By-, kultur- og miljøområdets vurderingBy-, kultur- og miljøområdet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at der arbejdes videre med en anvendelsesændring fra offentligt formål i form af bibliotek til kontor- og serviceerhverv. Det vurderes, at denne anvendelse vil kunne indgå i det eksisterende miljø med bibliotek og foreningsaktiviteter. Anvendelsen vil give mulighed for små erhverv i området.

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at en ændret anvendelse af loftsetagen vil kræve en dispensation for krav til opholdsareal og parkering, eventuelt med indbetaling til parkeringsfonden. Det vurderes, at de ændringer ved bygningen, som projektet fordrer kan udføres med respekt for den bevaringsværdige bygning. Disse elementer vil være særlige fokuspunkter i et eventuelt videre arbejde med en ændret anvendelse i et lokalplanforslag.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

Frederiksberg Kommune gennemfører hvert år en tilfredshedsundersøgelse i busserne. Tilfredsheden er generelt høj blandt brugerne. Tilfredsheden var også høj i 2019, men med et lille fald i forhold til de tidligere år, hvilket må formodes at være grundet ændringerne med Nyt Bynet. Trods at det kun er et år siden, at Nyt Bynet startede i drift og et år præget af restriktioner grundet COVID-19 er tilfredsheden med busserne til gengæld tilbage på samme høje niveau. I sagen præsenteres resultaterne af undersøgelsen, der er gennemført i 2020 og der sammenlignes med tidligere år.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog orienteringen om tilfredshedsundersøgelsen i busserne på Frederiksberg til efterretning.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller, at orienteringen om tilfredshedsundersøgelsen i busserne på Frederiksberg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har de sidste syv år fået gennemført en tilfredshedsundersøgelse i busserne, der kører i kommunen. Undersøgelserne er gennemført som personlige interviews i busserne hen over to uger i efteråret. Interviewene er gennemført i alle A-busserne, i linje 18, 31 og 34/37 og i Frederiksbergbusserne. Der er hvert år gennemført omkring 100 interviews på hver linje og 100 tilsammen i de tre Frederiksbergbusser. Der er i 2020 samlet gennemført 904 interviews fordelt hen over dagen og fordelt på hverdage og i weekenden.

Den årlige tilfredshedsundersøgelse i 2020 er gennemført fra den 23. september til og med den 7. oktober. Tilfredshedsundersøgelsen gennemføres for at få en større viden om brugernes tilfredshed med deres bustur på Frederiksberg og forholdene i den forbindelse. Den indsamlede viden om brugernes tilfredshed bruges til at forbedre forholdene og til at evaluere tidligere ændringer og forbedringer.

Passagerne er blevet spurgt om deres tilfredshed på en ti-punktsskala. På skalaen dækker karakterer over 5 over "tilfreds" (6-7) eller "meget tilfreds" (8-10), mens karakterer under 5 dækker over "utilfreds" (3-4) eller "meget utilfreds" (0-2). Karakteren 5 er således "hverken eller".Tilfredsheden med busserne på Frederiksberg har været høj alle årene. I 2019 var der et lille fald i forhold til tidligere. Det kan være grundet i, at Cityringen åbnede i september og Nyt Bynet blev sat i drift i oktober. Det var to store ændringer i den kollektive trafik og sidste års undersøgelse blev gennemført få uger efter de to ændringer. Men allerede i år er tilfredsheden oppe på samme niveau eller højere end de tidligere år. Det er positivt, at det ser ud til, at brugerne allerede har vænnet sig til mulige nye rejsemønstre og er tilfredse med disse. Ydermere i en tid med mange restriktioner i den kollektive trafik.

Resultaterne fra undersøgelsen:

• Tilfredsheden med turen er høj. 94 % af passagerne er tilfredse med busturen, heraf er 77 % "meget tilfredse". Sidste år var 90 % tilfredse, hvoraf 66 % var "meget tilfredse". Der er altså både sket en generel stigning og en stigning af kunder der er "meget tilfredse". De tidligere år har den samlet tilfredhed ligget mellem 92 og 94 %.
• Tilfredsheden er som de tidligere år højest blandt passagergruppen over 60 år og der er mindst tilfredshed blandt passagergruppen mellem 30 og 59 år.
• Der er størst tilfredshed blandt passagerne i Frederiksbergbusserne, dog med en faldende tendens over de sidste fem år.

• På A-busserne er den højeste tilfredshed på linje 1A og 2A, men den er høj på alle linjerne og linje 31 og 37 er på samme høje niveau.
• Der har siden sidste år været en positiv udvikling på specielt linje 9A og 18 og også linje 31, 37 og 7A har taget et ryk op ad. Linje 9A var omlagt meget af 2019. Så det er en oplagt forklaring på den højere tilfredshed på denne linje. Linje 9A og de øvrige linjer, hvor tilfredsheden er steget mest er alle linjer der er blevet omlagt eller har fået ændret i frekvensen med Nyt Bynet. Heriblandt linje 7A og 9A, der siden sidste år er begyndt at køre ad Platanvej forbi Frederiksberg Allé Station og linje 18, der med Nyt Bynet gik fra at være en A-bus til at få færre afgange som linje 18. Stigningen i tilfredshed på disse linjer kan derfor være udtryk for, at brugerne nu har fundet deres nye rejsemønstre og er tilfredse med dem.
• Overordnet set er tilfredsheden også steget på alle parametrene i og omkring busdriften.
• I forhold til overholdelse af køreplanen er der sket et markant ryk af andelen af "meget tilfredse" og den samlede andel af ”meget tilfredse” og ”tilfredse” er højere end nogle af de tidligere år.
• I forhold til trafikinformation er tendensen den samme. Ikke helt lige så udpræget, men flere er ”meget tilfredse” og samlet er andelen af "meget tilfredse" og ”tilfredse” steget. Det er positivt, da der er brugt ressourcer på ekstra informationen om Nyt Bynet.
• Der er fortsat en meget høj tilfredshed med muligheden for at få en siddeplads i bussen. Faktisk er 96 % af de adspurgte ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Det er det parameter, hvor der er den højeste tilfredshed. Det er selvfølgelig positivt, men det kan hænge sammen med den nuværende situation med COVID-19 og dermed restriktionerne i den kollektive trafik, der betyder, at der er flere siddepladser.
• Tilfredsheden med chaufførernes kørsel og deres kundeservice er høj. Her har der også været en stigning og som den generelle tendens er der en stigning i andelen af "meget tilfredse" kunder. Det er positivt ligesom ved de andre parametre og kan være et udtryk for, at chaufførerne sidste år endnu ikke kunne svare på alle de konkrete spørgsmål omkring ændringerne i Nyt Bynet, men at de nu kan hjælpe på samme niveau som tidligere.
• Den stigende tendens kommer også til udtryk i forhold til antallet af afgange på den specifikke linje, den generelle rejsetid, afstand til nærmeste stoppested, antal af stoppesteder samt information og venteforhold ved stoppestederne. Den samlede tilfredshed på disse parametre er på det højeste niveau, mens undersøgelsen er blevet foretaget. I forhold til venteforhold har forvaltningen sammen med Movia fået sat klistermærker op i forhold til at huske at holde afstand og i forhold til at huske at bruge mundbind. Det kan betyde, at nogle kunder føler sig mere trygge og dermed er mere tilfredse.
• I 2019 kom der et nyt spørgsmål ind om Nyt Bynet. Her var der sidste år ikke en særlig høj tilfredshed. Det er der til gengæld i år. Sidste år var der 40 % af de adspurgte der var "meget tilfredse" eller "tilfredse". I år er 74 % i de samme to kategorier. Ydermere var der 28 % der var "utilfreds" eller "meget utilfredse", hvor der i år er 11 %.
• Ydermere er der i år kommet spørgsmål med i forhold til Covid-19. Her synes, 89 % at der er indført nok tiltag til at føle sig tryg i bussen, 81 % synes at antallet af passager i busserne er okay og 95 % at antallet af ventende ved stoppestederne er okay. Til gengæld er det 74 % af de adspurgte, der oplyser, at de kører mindre med den kollektive trafik grundet COVID-19 og selvom resultaterne er positive, skal det tages med, at de kunder der er mest nervøse for COVID-19 ikke er i busserne.

Bilag 1 er den samlede rapport over udviklingen i tilfredshedsundersøgelserne fra 2015 til 2020. Her illustreres resultaterne med udviklingen i tilfredsheden på de forskellige parametre.

By-, kultur- og miljøområdets vurderingI en periode, hvor der er sket ændringer i selve busdriften og den kollektive trafik har været præget af restriktioner grundet COVID-19 er det positivt, at kunderne er så tilfredse. Der skal som regel noget ud over det normale til før brugerne tilkendegiver, at de er "meget tilfredse". At der er mange der har gjort det, kan være udtryk for, at der på Frederiksberg er et stort udbud af kollektiv trafik og at brugerne har følt sig godt taget imod trods ændringer og restriktioner. Der har været ekstra information ved stoppestederne og i busserne, både om Nyt Bynet og om reglerne i forbindelse med COVID-19. Undersøgelsens resultater kan være udtryk for, at det har betydet, at brugerne føler sig godt taget imod i den kollektive trafik.

Undersøgelsens resultater giver ikke umiddelbart anledning til, hverken fysiske ændringer ved stoppestederne og i busserne eller med selve busdriften. Tilfredsheden skal fortsat følges og når det er muligt, skal der udarbejdes en evaluering af busdriften efter Nyt Bynet og efter/med COVID-19.

Økonomi

Udarbejdelsen af tilfredshedsundersøgelsen er gennemført indenfor eksisterende budget. Resultaterne i sig selv har ikke nogen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen har stillet forslag om en samlet politik for biodiversitet. Der pågår allerede et arbejde med en begrønningsstrategi for Frederiksberg Kommune, hvori ét af temaerne er biodiversitet. Udvalget skal beslutte, om forslaget skal tiltrædes.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 21. september 2020 sagen efter drøftelse. Udvalget gav udtryk for, at biodiversitet som begreb er overordnet i forhold til begrønning, hvilket bør afspejles i den strategi, forvaltningen arbejder med.

Forvaltningen kan på den baggrund oplyse, at strategien udarbejdes med udgangspunkt i Frederiksbergstategien og budgetaftalen for 2021 og vil således have et centralt fokus på bynatur og biodiversitet som afsæt for etablering af nye grønne områder og udearealer, ved renovering af eksisterende anlæg m.v. Ved et sådant fokus vil forholdene for insekter, fugle og øvrig dyreliv blive styrket. Dette kan tydeligere signaleres ved, at strategien benævnes "Frederiksberg Kommunes strategi for bynatur og biodiversitet" frem for "begrønningsstrategi", og udvalgets bemærkning kan således imødekommes.

Desuden kan det nævnes, at forvaltningen har undersøgt status, praksis og tilgang til arbejdet med biodiversitet i andre kommuner, herunder Albertslund, Københavns, Gladsaxe, og Aarhus kommuner.

I Albertslund Kommune forventes Naturplan 2020 at blive godkendt politisk i december 2020. Naturplanen berører kommunens arbejde med biodiversitet og er bygget op om 22 konkrete projekter, ligesom planen er skrevet med tanke for også at kunne benyttes som undervisningsmateriale. Tilgangen er, at plantes der nyt, skal det først og fremmest have en biologisk gevinst og sekundært en prydmæssig. Det kan bemærkes, at der hovedsageligt er tale om projekter i det åbne land, hvorfor sammenlignen med mulighederne i Frederiksberg Kommune er vanskelig.

På samme måde har Københavns Kommune bygget deres "Plads til naturen - Strategi for biologisk mangfoldighed i København" op omkring forslag til tiltag i parker og naturområder for hvert af kommunens fem geografiske områdeinddelinger. Herudover er der også beskrevet mindre daglige tiltag, der kan øge den biologiske mangfoldighed i byen. Strategien hviler desuden primært på en faglig rapport fra konsulentfirmaet COWI A/S om biologiske mangfoldighed i kommunen. Der er i Købehanvs Kommunes budget for 2021 afsat midler til at udarbejde en ny strategi for biodiversitet, som skal være færdig primo 2022, og Københavns Kommune vil i 2021 have fokus på en borgerinvolverende proces med workshops, konferencer og events mv. for at skabe synlighed om biodiversitet. Tilgangen er således i høj grad et kommunikationsprojekt. Desuden er der afsat midler til, at borgere m.fl. kan ansøge en pulje til biodiversitetsprojekter.

I Gladsaxe Kommune er der indgået et samarbejde med foreningen Vild med vilje. Der er udpeget 10 grønne områder, som skal driftes med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje. Kommunens tilgang tager således udgangspunkt i konkrete biodiversitets-hotspots, hvor driften omlægges og tilpasses afhængig af forholdene på stedet. I forlængelse af omlægningen af driften hører desuden et intensiveret samarbejde og kommunikation på tværs af forvaltninger.

Aarhus Kommune ønsker ligeledes at lade naturen få en plads i byen, hvorfor de arbejder med "Vild Drift". Det vil de gøre ved at øge biodiversiteten ved brug af forskelligartede planter, som skal indtage restarealer langs veje og stier, samt ved at der i alle lokalplaner skal indarbejdes bestemmelser, som sikrer de grønne kvaliteter og forpligter kommunen til at tilgodese biodiversiteten i byudviklingen. Til at understøtte dette arbejde er der taget nye driftsformer i brug, ligesom der er plantet vilde blomsterenge på kommunens grønne arealer. Herudover er der fokus på kommunikation rettet direkte mod borgere, boligforeninger, private udlejere og erhvervsområder, hvor der fortælles om kommunens gode erfaringer, herunder konkret vejledning og eksempler.

Der er således mange inititiver i gang, hvor fællesbetegnelsen for alle er målet om at sikre og skabe bedre forhold for biodiversiteten, hvilket er godt i tråd med Frederiksberg Kommunes kommende strategi for bynatur og biodiversitet.

Tidligere sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2020 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen om en samlet politik for biodiversitet.

"Forslag om at udarbejde en samlet politik til at beskytte, understøtte og løfte biodiversiteten på Frederiksberg.

Begrundelse

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har Danmarks natur aldrig været mere presset. Mere end 1.800 planter og dyr er i fare for at uddø. Biodiversitet handler ikke kun om landområder, og det er nødvendigt at indtænke det som et krav til planlægningen af ethvert lokalområde, uanset om der er tale om land, by eller storby. Landkommunen Mariagerfjord har allerede vedtaget en politik for biodiversitet, og selvom Frederiksberg er en storbykommune, har vi også mange små grønne oaser, parker og søområder med et rigt plante- og dyreliv, som vi skal sørge for at beskytte, understøtte og løfte.

Ønsket om at sikre biodiversitet står allerede i Frederiksbergstrategien, Kommune-, klimatilpasnings- og Bæredygtighedsplanen samt programmet Bæredygtigt Frederiksberg fra budget 2020. Og Frederiksberg Kommune har gennem årene allerede gennemført forskellige tiltag, som understøtter biodiversitet, herunder bl.a. at blive en bivenlig kommune og afskaffe brugen af pesticider på offentlige arealer. Mange af Frederiksberg Kommunes politikker berører således biodiversitet, men der findes ikke en samlet politik for området med en overordnet målsætning og konkrete initiativer. Derfor foreslår Socialdemokratiet og SF, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med relevante aktører som Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Friluftsrådet, Plan Bi, Dansk Botanisk Forening med flere udarbejder en samlet politik med det formål at beskytte, understøtte og løfte biodiversiteten på Frederiksberg."

Bemærkninger til forslaget

Som forslagsstillerne nævner, arbejder Frederiksberg Kommune allerede på mange tiltag for at understøtte biodiversiteten i kommunen. Herunder pågår udarbejdelsen af en samlet begrønningsstrategi for kommunen, hvor ét af temaerne er biodiversitet. Forinden forelæggelse af et udkast til Begrønningsstrategien for udvalget, vil der blive indgået dialog med relevante aktører i regi af Det grønne råd. Efterfølgende vil strategien blive forelagt udvalget, hvilket forventeligt vil ske primo 2021.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at en begrønningsstrategi, der også har fokus på biodiversitet, vil være et godt grundlag for det videre arbejde med at løfte biodiversiteten på Frederiksberg, og at forslaget på den baggrund kan tiltrædes.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, m, k

Historik

Indstilling 21. september 2020, pkt. 269:

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 21. september 2020, pkt. 269:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling 26. oktober 2020, pkt. 295:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes, idet biodiversitet indgår som et tema i en kommende begrønningsstrategi.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 26. oktober 2020, pkt. 295:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at belyse praksis i andre kommuner.

Resume

Ladeoperatøren Spirii ApS har ansøgt om opsætning af ladestandere på otte okationer med i alt 45 udtag i løbet af 2021. Forvaltningen vurderer, at lokationerne vil bidrage til at indfri målet om ladegaranti indenfor 250 meter for alle borgere på Frederiksberg. By- og miljøudvalget skal tage stilling til det ansøgte,

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog, at der gives tilladelse til opsætning af ladestandere på de ansøgte placeringer, der vurderes egnede, idet der i godkendelsen opfordres til, at der i videst muligt omfang opsættes lynladere.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at der gives tilladelse til opsætning af ladestandere på de ansøgte placeringer, der vurderes egnede,

Sagsfremstilling

By-, kultur- og miljøområdet har været i dialog med og modtaget en ansøgning fra Spirii ApS, som ønsker at opsætte ladestandere til elbiler på nedenstående otte lokationer med i alt 45 udtag i løbet af 2021. Spirii ApS har ikke tidligere opstillet ladestandere på Frederiksberg.

Adresse	Antal ladestandere	Antal udtag/bilparkeringspladser
Kochsvej 37	3	6
Jacobys Allé 1	2	4
Munkensvej 2	3	6
Rolfsvej 35	3	6
Camilla Nielsens Vej 5	3	6
Lyøvej 13	3	5
Borgmester Godskesens Plads	3	6
Adolph Steens Allé 9	3	6
Total	23	45

En tilladelse til opsætning af ladestandere på ovenstående steder vil understøtte opfyldelsen af Elbilstrategien, herunder kravet til afstanden til ladestandere, idet der skal sikres lademulighed inden for højst 250 meter fra alle boliger på Frederiksberg inden udgangen af 2021.

Hvis udvalget giver tilladelse til det ansøgte, vil tilladelsen til ladestanderne indeholde de eksisterende vilkår til operatøren, som blev besluttet af by- og miljøudvalget den 23. marts 2015 med eventuelt nødvendige tilpasninger, ligesom de opsatte ladestandere vil overholde kommunens designkrav.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at opsætningen af ladestandere de pågældende steder vil være med til at opnå målene i Elbilstrategien. Forvaltningen kan derfor anbefale, at ansøgningen imødekommes.

Økonomi

Udgifter til etablering og drift af ladestandere afholdes af operatøren Spirii ApS. Udgifter til skilte og afmærkning afholdes af Frederiksberg Kommune, og disse udgifter vurderes at kunne afholdes af midlerne, der er afsat til opfyldelse af ladegarantien i Budget 2021. En disponeringssag herom forelægges for udvalget på et senere tidspunkt.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget

Resume

Med indgåelsen af budgetaftalen for 2021-2022 blev det besluttet, at der skal etableres en parkeringskælder med plads til 275 biler og klimasikring under pladsen bag rådhuset, mens der på overfladen skal etableres et nyt byrum. Etableringen sker i samarbejde med konsortiet CASA-APCOA, ved kald af den option for en parkeringskælder under pladsen, der er del af den aftale der blev indgået i 2016 for etablering af en parkeringskælder og pladsdannelse på Langelands Plads. Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med CASA-APCOA, Københavns Museum og KommuneLeasing for at afklare de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger for gennemførslen af projektet. Herudover er det besluttet, at der etableres en lynladestation på pladsen samt at Bredegade omlægges. By- og miljøudvalget forelægges på den baggrund en samlet sag om de forberedelser der skal gennemføres inden anlægsarbejdet påbegyndes samt en samlet tidsplan for arbejdet.

Beslutning

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Brian Holm, Fasael Rehman og Balder Mørk Andersen ) indstiller,

1. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en allonge for etablering af parkeringskælder og byrum på pladsen bag rådhuset med konsortiet CASA/APCOA, i henhold til den indgåede kontrakt for etablering af parkeringskælderen på Langelands Plads, med optionerne Forum og pladsen bag rådhuset,

2. at en del af anlægsudgiften for parkeringskælderen på pladsen bag rådhuset svarende til 104 mio. kr. under anlægsfasen finasieres af KommuneLeasing med Frederiksberg Kommune som leaser,

3. at der i forbindelse med anlægget af parkeringskælderen indgås en leasingaftale med KommuneLeasing med en anlægssum på 104 mio. kr. i en periode på 25 år, med en scrapværdi på 52 mio. kr. ved leasingaftalens ophør i 2048, som indebærer en forøgelse af kommunens langfristede gæld på 104 mio. kr., samt en tilsvarende deponeringspligt på 104 mio. kr.,

4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for den indgåede leasingaftale for den nye parkeringskælder bag rådhuset,

5. at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 5 mio. kr. i 2021 til etablering af det firbenede kryds ved Hospitalsvej og arkæologiske forundersøgelser, hvor anlægsramme i 2021, tilvejebringes via opskrivning af den negative anlægspulje og finansiering i 2023 via tilsvarende forventet merindtægt fra P-fonden.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Gunvor Wibroe og Thomas Baark) stemte imod.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

1. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en allonge for etablering af parkeringskælder og byrum på pladsen bag rådhuset med konsortiet CASA/APCOA, i henhold til den indgåede kontrakt for etablering af parkeringskælderen på Langelands Plads, med optionerne Forum og pladsen bag rådhuset,

2. at en del af anlægsudgiften for parkeringskælderen på pladsen bag rådhuset svarende til 104 mio. kr. under anlægsfasen finasieres af KommuneLeasing med Frederiksberg Kommune som leaser,

3. at der i forbindelse med med anlægget af parkeringskælderen indgås en leasingaftale med KommuneLeasing med en anlægssum på 104 mio. kr. i en periode på 25 år, med en scrapværdi på 52 mio. kr. ved leasingaftalens ophør i 2048, som indebærer en forøgelse af kommunens langfristede gæld på 104 mio. kr., samt en tilsvarende deponeringspligt på 104 mio. kr.,

4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå en fastrenteaftale for den indgåede leasingaftale for den nye parkeringskælder bag rådhuset,

5. at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 5 mio. kr. i 2021 til etablering af det firbenede kryds ved Hospitalsvej og arkæologiske forundersøgelser, hvor anlægsramme i 2021, tilvejebringes via opskrivning af den negative anlægspulje og finansiering i 2023 via tilsvarende forventet merindtægt fra P-fonden.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for 2021-2022 blev det vedtaget, at der skal etableres en parkeringskælder med plads til 275 biler under pladsen bag rådhuset. Projektet indeholder også klimasikring af pladsen og flytter bilparkeringen ned under jorden, hvorved pladsen frigøres, så der kan etableres et nyt byrum med plads til lege- og opholdsarealer, udeservering, springvand/vandleg, kunst-, kultur og markedsfunktioner, samt sikrer, at pladsen kan udvikles grønt og rekreativ, som et demonstrationsprojekt indenfor klimavenlige løsninger. Som led i fastlæggelsen af byrummets udformning inddrages naboer og brugere, ligesom byrummets udformning skal endeligt godkendes politisk. Herudover er det besluttet, at der etableres en lynladestation på pladsen og at Bredegade omlægges.

Etableringen af parkeringskælderen sker ved at udnytte en option i den allerede indgåede kontrakt med konsortiet CASA-APCOA. Klimasikringen omfatter et volumen på 5000 kubikmeter og etableres som del af parkeringskælderen. Optionen kaldes hos konsortiet og der udfærdiges en allonge til den i 2016 indgåede kontrakt for etablering af parkeringskælderen på Langelands Plads, med optionerne Forum og pladsen bag rådhuset, hvor økonomi og bilag opdateres til projektet bag rådhuset og år 2021, hvor anlægget af parkeringskælderen påbegyndes. Udkast til allongen er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at den aktuelt er til kommentering hos konsortiet.

Inden opstarten af gravearbejdet til parkeringskælderen og den efterfølgende etablering af byrummet ovenpå, etableres det nye firbenede kryds ved Hopsitalsvej, ligesom lynladestationen etableres i den sydøstlige del af pladsen (uden omkostninger for Frederiksberg Kommune). Begge dele sker i foråret 2021. Etableringen af det nye firbenede kryds er besluttet som en del af omlægningen af Frederiksberg Bredegade i forbindelse med rammesætningen for borgerdialogen (sommeren 2020) om pladsens fremtidige udformning, mens lynladestationen og dennes placering er besluttet i by- og miljøudvalget den 21. september 2020, sag 279.

Efter projekteringen af parkeringskælderen og den tilhørende klimatilpasning påbegyndes byggeriet af parkeringskælderen i maj 2021. Etableringen af parkeringskælderen og byrummet kommer til at ske i samarbejde med konsortiet CASA-APCOA, og der udarbejdes en allonge for projektet, som underskrives inden projektet startes. Parkeringskælderen kan etableres med den gældende byplansvedtægt nr. 11, mens byrummet, hvis elementer blev besluttet i budgetaftalen, vil kræve en ny lokalplan for området. Lokalplanprocessen vil ske sideløbende med etablering af parkeringskælderen og vil indeholde borgerdialog om pladsens udformning. Lokalplanprocessen sker med afsæt i den borgerinddragelse der var i sommeren 2020 og forventes at blive påbegyndt i starten af 2021.

Der fremlægges en sag i starten af 2021 med en status for projektet og det videre forløb.

Arkæologi

Pladsen bag rådhuset er udpeget som arkæologisk interessant af Stadsarkivet og Københavns Museum, da man forventer, at det historiske Solbjerg (1100-tallet) og sidenhen landsbyen Ny Amager (1600-tallet) har ligget her, hvorfor der inden opstarten af projektet vil blive gennemført en arkæologisk forundersøgelse af pladsen. Forundersøgelsen vil betyde, at den eksisterende plads inddrages fra foråret 2021.

Forhold under anlægsperioden

Projektet startes efter forundersøgelserne, ledningsomlægninger, etablering af nyt firbenet kryds og lynladestation er afsluttet og forventes at vare til og med maj 2023. Det betyder, at pladsen inklusiv bilparkeringspladserne helt eller delvist vil være utilgængelig i en periode på ca. 2½ år, ligesom der ikke vil kunne afholdes loppetorv eller andre aktiviteter på pladsen i perioden.

I perioden februar 2021 til maj 2021 vil en mindre del af bilparkeringspladserne ikke være tilgængelige i forbindelse med etablering af lynladestationen, ledningsomlægninger og etablering af det nye kryds ved Hospitalsvej, samt de arkæologiske forundersøgelser. I perioden maj 2021 til maj 2023, hvor parkeringskælderen og byrummet etableres, vil ingen af bilparkeringspladserne på pladsen være tilgængelige. Det drejer sig om ca. 230 bilparkeringspladser, som ikke vil være tilgængelige. Der vil blive henvist til andre bilparkeringspladser i anlægsperioden, i det omfang det er muligt. Der kan dog ikke henvises til et antal bilparkeringspladser, der kan kompensere for de ca. 230 bilparkeringspladser, der tages ud af antallet af bilparkeringspladser i anlægsperioden.

Overordnet tidsplan

Den overordnede tidsplan for etableringen af parkeringskælder og byrum på pladsen bag rådhuset tager højde for de andre projekter og forundersøgelser, der skal udføres på pladsen inden selve anlægget af parkeringskælderen kan påbegyndes. Såfremt der findes arkæologisk signifikante fund på pladsen, så kan den del af tidsplanen trække ud, hvilket vil betyde en udskydelse af anlægsperiodens opstart.

Lynladestation	Etablering af lynladestation i pladsens sydøstlige hjørne	Februar - maj 2021
Arkæologi	Arkæologiske forundersøgelser	Februar - april 2021
Ledningsomlægninger	Omlægning af eksisterende ledninger	Februar - april 2021
Flytning af krydset Smallegade – Frederiksberg Bredegade	Krydset flyttes til Hospitalsvej og bliver et nyt firbenet signalreguleret kryds	Marts - maj 2021
Projektering	Projektering af parkeringskælder, byrum og klimatilpasning	Januar - august 2021
Lokalplanproces, herunder borgerdialog	Lokalplanproces, hvor naboerne og brugerne inddrages i udformningen af pladsen	Marts 2021- marts 2022
Anlæg	Anlæg af parkeringskælder, byrum og klimasikring	Maj 2021 - maj 2023

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at byggeriet af parkeringskælderen kan påbegyndes maj 2021, såfremt der ikke findes signifikante arkæologiske fund på pladsen, og at det vil flytte bilparkeringspladserne under jorden, så der er mulighed for at udvikle pladsen til et nyt grønt og rekreativt byrum, der samlet vil give et løft til områdets brug og æstetik.

Forvaltningen vurderer, at det ikke kan undgås, at et så stort projekt vil medføre gener for naboer og brugere af byen, herunder også rådhusets brugere og ansatte, der i anlægsperioden på ca. 2½ år vil få sværere ved at finde en bilparkeringsplads, ligesom pladsen ikke vil kunne bruges til de normale aktiviter, der afholdes på pladsen, blandt andet loppetorvet. Forvaltningen arbejder på at finde alternative placeringer til loppetorvet og der vil blive henvist til mulige alternative bilparkeringspladser i anlægsperioden. Der vil blive forlagt en særskilt sag om alternativ placering af loppetorvet i januar 2021.

Forvaltningen vurderer endvidere. at der efter etableringen af parkeringskælder og byrum fremadrettet vil være bedre muligheder for brug af pladsen, også til loppetorv og aktiviteter, ligesom det vil være lidt lettere at finde en parkeringsplads, da antallet af bilparkeringspladsen øges med etableringen af parkeringskælderen.

Klimatilpasningen af pladsen vil medføre øget sikring af naboer og øvrige borgere på Frederiksberg i forbindelse med kraftig regn, da pladsen vil optage vand der falder på et af de højeste punkter på Frederiksberg og hindre, at det strømmer til omkringliggende områder.

Økonomi

Udgifterne til etablering af en parkeringskælder med 275 parkeringspladser under pladsen bag rådhuset udgør 104 mio. kr. Der er herudover i budgettet afsat 20,6 mio. kr. til etablering af et nyt byrum. Finansieringen af parkeringskælderen under pladsen bag rådhuset sker ved indgåelse af en finansiel leasingkontrakt med KommuneLeasing for en periode på 25 år. Kommunen skal således ikke selv direkte afholde etableringsudgifterne i anlægsfasen, men derimod betale en årlig leasingudgift til KommuneLeasing, når anlægget er endelig opført. Efter leasingkontraktens udløb i år 2048 har anlægget jf. leasingkontrakten en scrapværdi svarende til 52 mio.kr. Kommunen skal på det tidspunkt anvise en køber og hvis det ikke er muligt – selv købe eller indgå en ny leasingaftale. Dertil kommer en fast løbende årlig driftsudgift til dækning af drift til konsortiet. Der etableres i forbindelse med parkeringskælderen klimatilpasning. De 19,4 mio. kr. hertil er takstfinasieret og finansieres ved lånoptagelse.

Jævnfør lånebekendtgørelsen skal kommunen deponere et beløb svarende til etableringsomkostningerne for parkeringskælderen som følge af etablering af leasingaftalen. Deponeringen skal ske i takt med, at anlægudgifterne afholdes således, at den fulde anskaffelsessum for parkeringskælderen er deponeret, når anlægget er opført. Der vil således skulle deponeres i alt 104 mio. kr. (januar 2021 til maj 2023). Midlerne vil herefter blive frigivet over en periode på maksimalt 25 år.

På baggrund af det indkomne tilbud fra CASA/APCOA vil etablering af en parkeringskælder under pladsen bag rådhuset medføre en samlet årlig udgift for Frederiksberg Kommune på i alt 5,9 mio. kr., fordelt med ca. 2,5 mio. kr. i årlig leasingydelse til KommuneLeasing, 3,0 mio. kr. til operatørens drift og vedligehold og 0,4 mio. kr. til forøget drift og vedligehold af byrummet. De 2,5 mio. kr. i årlig leasingydelse er med udgangspunkt i en fast rente på 0,5 procent, 25 års løbetid, samt en scrapværdi på 52 mio. kr. Der tages forbehold for, at renterne kan stige, hvorfor den endelige ratebetaling først kendes, når aftalen om fast rente endelig indgås i 2023. Aftalen med KommuneLeasing medfører en forøgelse af kommunens langfristede gæld i 25 år på 104 mio. kr. fra 2023 og faldende til 52 mio. kr. over de næste 25 år.

Anlæg	U/I	2021	2022	2023	2024	2025
Parkeringskælder under pladsen bag rådhuset (byrum)	U	0	0	20.600.000	0	0
Indtægter fra P-fonden	I	0	0	-8.000.000	0	0
Deponering (parkeringskælder)		10.400.000	62.400.000	31.200.000	0	0
Takstfinansieret (klimatilpasning)		0	11.640.000	7.760.000	0	0
Lånoptagelse		0	-11.640.000	-7.760.000	0	0
Etablering af nyt firbenet kryds og arkæologiske forundersøgelser	U	5.000.000
Den negative anlægspulje	U	-5.000.000
P-fonden (nedbringelse af gæld)	U			5.000.000
Anlægsindtægt, P-fonden	I			-5.000.000
Afledt drift		0	0	2.950.000	5.900.000	5.900.000

Etableringen af det nye firbenede kryds ved Hospitalsvej er vurderet til at koste 4,5 mio. kr. Disse udgifter består af:

Anlægsbudget: 1.920.000,- kr.

Usikkerhed 40%: 770.000,- kr.

Eventuelt årstidstillæg: 400.000,- kr.

Signalanlæg: 1.000.000,- kr.

Projektering 8%: 220.000,- kr.

Byggeledelse og tilsyn 5%: 135.000,- kr.

I alt: 4.445.000 kr.

Anlægsudgifterne består blandt andet af jordarbejder, brolægningsarbejder og asfaltarbejde. Hertil kommer udgifterne til de arkæologiske forundersøgelser, som af Københavns Museum er opgjort til 0,5 mio. kr.

Ovennævnte anlægsudgifter på i alt 5,0 mio. kr. er ikke afsat i forbindelse med budgetaftalen for 2021-2022, hvorfor der er i nærværende sag foreslås afsat rådighedsbeløb hertil i 2021 og meddelt anlægsbevilling . Anlægsramme til merudgiften tilvejebringes i 2021 via opskrivning af den negative anlægspulje. I 2023 vil der af forventede nye indbetalte midler til P-fonden i 2021 kunne anvendes 5,0 mio. kr. til delvis finansiering af de etablerede parkeringspladser i P-kælderen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget, M, K

Resume

Der er i anlægsbudgettet for 2021 afsat en pulje på 1,0 mio. kr. til vedligehold af de frederiksbergske kirkegårde. Beløbet foreslås anvendt til færdiggørelse af den udviklingsplan, som er startet op i oktober 2020 og til fortsættelse af den genopretning, der startede i 2010. Genopretningen vil i 2021 koncentrere sig om Solbjerg Parkkirkegård. Disponering af midlerne forelægges til udvalgets beslutning.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog, at puljemidlerne på 1,0 mio. kr. til vedligeholdelse af de frederiksbergske kirkegårde i 2021 disponeres som foreslået, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at puljemidlerne på 1,0 mio. kr. til vedligeholdelse af de frederiksbergske kirkegårde i 2021 disponeres som foreslået, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Sagsfremstilling

1. januar 2010 overtog Frederiksberg Kommune ansvaret for de tre frederiksbergske kirkegårde fra Frederiksberg Begravelsesvæsen. Overtagelsen omfattede henholdsvis Frederiksberg Ældre Kirkegård, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård, samt krematoriet på Søndermark Kirkegård. Opgaverne kommunen overtog vedrører dels myndighedsbehandling og borgerbetjening, begravelsesydelser m.v., men også drift, vedligeholdelse og anlæg af kirkegårdene. Kirkegårdene var ved overtagelsen nedslidte. Især Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård, hvor der i en længere periode ikke havde været råd til nedlæggelse af udløbne gravsteder, og hvor stier, flisegange og adgangsveje ikke havde været vedligeholdt i mange år, og hvor der derfor var risiko for faldskader m.v. Kommunen har derfor siden overtagelsen søgt at genoprette de meget nedslidte kirkegårde, så de igen fremstår vedligeholdte.

De tre frederiksbergske kirkegårde bruges herudover i dag aktivt som nærrekreative friarealer i lokalområderne.

Dele af Solbjerg Parkkirkegård skulle som bekendt have været overgået til offentlig park i 2020, og med en forventning om, at hele Solbjerg Parkkirkegård vil være overgået til offentlig park i 2050. I mellemtiden er der imidlertid opstået en ny situation, idet dispensationer givet på kirkegården gør, at ingen afdelinger på kirkegården, kan nedlægges allerede i 2020. Derudover er der blevet et fokus på, at der i fremtiden meget vel kan blive brug for kirkegårdsarealerne til begravelser, og allerede om et par år er der brug for en ny askefællesgrav, da askefællesgraven på Søndermark er ved at være fyldt op. En sag omkring en mulig delvis successiv nedlæggelse af kirkegården, behandles parallelt med denne sag.

Forvaltningen oplyste ved udmøntningen af puljen for 2020, at der ville blive igangsat et arbejde med en udviklingsplan for Solbjerg Parkkirkegård. I Budget 2021 er det ligeledes besluttet, at der skal udarbejdes en sådan plan.

Igangsætningen af dette arbejdet har imidertid afventet en Hydraulisk Helhedsplan for området, da udviklingsplanen skal samtænkes med denne. Planen blev vedtaget i juni 2020, hvorefter arbejdet med planlægningen af udviklingsplanen blev igangsat i samarbejde med Masu Planning. Udviklingplanen forventes at være færdig i september 2021 således, at den herefter kan forelægges politisk.

Puljen til vedligeholdelse af de frederiksbergske kirkegårde foreslås i 2021 dels anvendt til udarbejdelsen af ovennævnte plan samt til konkrete tiltag på Solbjerg Parkkirkegård, som er beskrevet neden for og vist i bilag A:

• Udarbejdelse af udviklingsplan for Solbjerg Parkkirkegård, bl.a. borgerinddragelse og rådgiverhonorar
• Nedlæggelse af gamle asfaltstier langs randen af kirkegården i den sydlige del, ved 6. afd. D
• Nedlæggelse af overflødige flisebelægninger i den sydlige del, ved 3. afd. E
• Efterplantning med træer langs randen af kirkegården mod syd og sydøst, ved 4. afd., 1. afd. B., 1. afd. A og 2. afd. B. for begrønning og støjreduktion fra vejene

Det er forventningen, at de afsatte midler er tilstrækkelige til de planlagte arbejder. I fald arbejderne måtte blive dyrere, vil arbejderne blive udført i den ovenfor nævnte prioriterede rækkefølge.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at der med de afsatte puljemidler vil kunne igangsættes de planlagte arbejder på kirkegården. De indkomne tilbud vil vise, om der er tilstrækkelige midler til alle genopretningsplaner i 2021.

Økonomi

Der er i budgettet for 2021 afsat 1 mio. kr. til vedligehold af kirkegårde. Midlerne anvendes til udarbejdelse af en udviklingsplan for Solbjerg Parkkirkegård og til nedlæggelse af overflødige stier og efterplantning af træer. Såfremt indstillingen tiltrædes, disponeres puljemidlerne på 1,0 mio. kr. til vedligeholdelse af kirkegårde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

By- og miljøudvalget har tidligere den 18. maj udsat sagen med orientering omkring delvis nedlæggelse af Solbjerg Parkkirkegård, idet man ønskede en besigtigelse af kirkegården. Denne fandt sted den 21. september 2020. Herudover har udvalget anmodet om at få belyst mulighederne for anvendelse af nedlagte kirkegårdsarealer. By-, kultur- og mIljøområdet har udarbejdet en ny sag til udvalget, der indeholder en anbefaling om nedlæggelse af dele af kirkegården etapevis, ligesom mulighederne for brug af kirkegådsarealer ved en delvis nedlæggelse er belyst i sagen. Sagen forelægges til udvalgets beslutning.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

1. at der sker en delvis og successiv nedlæggelse af 2020 afdelingen,

2. at 5. afdeling B på 2050 afdelingen nedlægges ved seneste gravsteds udløb,

3. at den resterende del af kirkegården bevares som aktiv kirkegård.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget fik den 18. maj 2020 forelagt en sag omkring en delvis nedlæggelse af Solbjerg Parkkirkegård. By- og miljøudvalget udsatte sagen, idet man ønskede en besigtigelse som grundlag for en samlet drøftelse af rammerne for en samlet udviklingsplan. Besigtigelsen fandt sted mandag den 21. september 2020.

By- og miljøudvalget har herudover anmodet om yderligere belysning af muligheden for at fortsætte praksis med at begrave/nedsætte urner på familiegravsteder og om forskellen mellem status som kirkegård og park.

På baggrund af ovenstående og besigtigelsen den 21. september har forvaltningen for overblikkets skyld valgt at udarbejde en ny sag, idet den tidligere sagsfremstilling er vedlagt som bilag 1.

Udvikling af kirkegårdenGennem mange år er de danske kirkegårde blevet udviklet og flere kirkegårde har i dag parkpræg. Dette har Solbjerg Parkkirkegård også mange steder – men det kan forstærkes. Dette er en eventuel fortsættelse af praksis med begravelse / urnenedsættelse ikke til hinder for, men der skal ved udviklingen tages hensyn til de eksisterede gravsteder.

Udarbejdelsen af en udviklingsplan for kirkegården kan således gennemføres som forudsat, med henblik på at styrke parkpræget, og hvor der tages hensyn til eksisterende gravsteder og eventuel fortsatte gravsteder. Det forventes, at et forslag til udviklingsplan vil kunne forelægges for udvalget ultimo 2021.

Det er vurderingen, at der intet er til hinder for, at der kan foretages klimasikring på kirkegårdens område på de arealer, hvor der ikke tidligere har været foretaget begravelser, f.eks. i stiforløb. Det vil være helt naturligt at indtænke klimatilpasningen i en kommende udviklingsplan for kirkegården.

Hvad kan kirkegårdsarealer og eventuelt nedlagte arealer benyttes tilKirkeministeriet har i en tidligere udtalelse til Frederiksberg Kommune oplyst, at der ikke må etableres egentlige legefaciliteter, boldbaner, udeservering, nyttehaver mv. på kirkegården - som aktiv kirkegård.

Forvaltningen har forespurgt Kirkeministeriet om konkrete eksempler på, hvad nedlagte kirkegårdsarealer kan benyttes til. Kirkeministeriet har den 3. september 2020 oplyst, at de ikke præcist kan oplyse, hvad et nedlagt kirkegårdsareal, hvor der fortsat vil være bevaringsværdige gravminder, kan anvendes til. Ministeriet oplyser, at det vil bero på en konkret vurdering af en ansøgning, om ministeriet kan meddele tilladelse. Afgrænsningen (hæk, mur mv.) til den del af kirkegården, som skal fortsætte med at være kirkegård, samt karakteren af formålet, vil indgå i vurderingen. Det kan ikke forventes, at boldbaner, motionsbaner, legepladser og udeservering vil kunne godkendes der, hvor der er bevaringsværdige gravsteder.

Ministeriet henviser til vejledning nr. 9682 af 9. oktober 2014 om registrering af gravminder, hvor det fremgår at:

"Hvor forholdene på kirkegården hindrer, at gravmindet kan blive stående på den oprindelige plads, må det i stedet anbringes et andet sted på kirkegården." Herudover oplyses det, at såfremt Frederiksberg Kommune ønsker at anlægge boldbaner, motionsbaner, legepladser og udeservering mv. på de omtalte arealer, kan gravminderne således flyttes til andre afdelinger af kirkegården. Alternativt kan Frederiksberg kommune søge at få de bevaringsværdige gravminder afregistreret som gravminder. Dog vil det fortsat være afgørende, at den tilbageværende aktive kirkegård er forsvarligt omkranset af hæk, mur mv. Det bemærkes herudover i den forbindelse, at en flytning af gravminder ikke kan ske uden Nationalmuseets godkendelse.

DispensationspraksisDet har tidligere været besluttet at nedlægge dele af Solbjerg Parkkirkegård i 2020 i de såkaldte 2020-afdelinger (bilag 2), der viser de oprindelige planer for nedlæggelser 2020 og i 2050. På grund af den hidtidige dispensationspraksis, hvor der er givet tilladelse til urne- og kistenedsættelser på familiegrave, er der imidlertid ingen afdelinger, der kan nedlægges i 2020.

I årenes løb er der i 2020-afdelingerne givet 59 dispensationer til gravsteder, der således fortsat består. Hertil kommer 233 gravsteder, som potentiel er udløbet, fordi disse ikke er forlænget, og hvor der pt. ikke er søgt om dispensation til at forlænge disse.

Der er for så vidt intet til hinder for at fortsætte med at begrave/nedsætte kister og urner på familiegravsteder på den del af kirkegården. En fortsættelse af praksis vil imidlertid betyde, at den del af kirkegården ikke vil kunne nedlægges inden for en årrække.

Hvis det ønskes, at dele af kirkegården skal overgå til fremtidig park, foreslås det i forhold til en fortsat dispensationspraksis, at der på de afdelinger, som i fremtiden foreslås nedlagt alene gives mulighed for at forlænge gravsteder til udløbet af det længst løbende gravsted på de enkelte afdelinger.

Ovennævnte forslag til praksis betyder, at den første afdeling, der kan nedlægges i 2020-afdelingerne er 6. afdeling D, som kan nedlægges i 2021. De øvrige afdelinger kan nedlægges successivt, idet 6. afdeling B først udløber i 2045.

Nedlæggelse af 2020- afdelingerne og fremtidig anvendelse af kirkegården.Da planerne om en hel nedlæggelse af 2020-afdelingerne ikke kan ske i 2020, åbner dette mulighed for at genbesøge beslutningen om at nedlægge 2020- og 2050-afdelingerne, og vurdere behovet for en aktiv kirkegård fremadrettet

Ændrede begravelsesmønstre har vist, at der ikke er behov for samme plads på kirkegårdene som hidtil til begravelser – dette skyldes særligt at flere bliver kremeret og nedsat i urner i stedet for at blive kistebegravet.

Der er imidertid fortsat en stor interesse i at få bisat og kistebegravet afdøde familiemedlemmer på Solbjerg Parkkirkegård – naturligvis særligt på 2050-afdelingerne.

Herudover har den øgede brug af urnefællesgrave aktuelt betydet, at der er behov for en ny urnefællesgrav, som der pladsmæssigt kun er areal til på Solbjerg Parkkirkegård.

Samtidig viser blandt andet pandemisituationen, at der kan opstå et reelt behov for at sikre mulighed for at begrave flere inden for en kort tid. Det vil her være oplagt, at frederiksbergborgere i sådanne tilfælde har mulighed for blive begravet på kommunens kirkegårde. Hvis hele kirkegården på sigt nedlægges, vil der ikke være mulighed herfor.

Dette taler for, at dele af kirkegården bør opretholdes – også udover 2050 - men også at nedlægge dele af kirkegården, så det kan anvendes til parkformål.

Forvaltningen foreslår derfor

• at nedlægge de dele af 2020-afdelingerne, hvor der er færres aktive grave. Dette omfatter afdelingerne 5.G og E, 6. A, B, C og D samt 7. A og B, hvor der i dag samlet set er 135 udløbne gravsteder og givet 26 dispensationer. Hermed frigøres et stort areal til park på ca. 5,4 ha (til sammenligning er Lindevangsparken på ca. 3,1 ha) over en overkommelige periode, idet nedlæggelsen kan ske etapevis. Senest med udgangen af 2039 kan hele arealet overgå til park. På arealet vil der fortsat være bevaringsværdige gravsteder, som afspejler områdets historie.
• at der nedlægges arealer på kirkegården, så der kan skabes en offentlig vejadgang til det gamle kapel på Solbjerg Parkkirkegård. Kirkelovgivningens forbud mod at etablere offentlig vejadgang over kirkegårde, hindrer en reel udnyttelse af kapellet til f.eks. kunstudstillinger m.v. For at muliggøre dette kan der arbejdes for en hurtig nedlæggelse af 5. afdeling B. På afdelingen er alene 4 familiegravsteder og 6 bevaringsværdige gravsteder. Ved en beslutning om nedlæggelse, kan gravsteder, der udløber, ikke forlænges.
• at den resterende del af kirkegården opretholdes som aktiv kirkegård

Der vedlægges et kort, som viser de konkrete forslag til nedlæggelser (bilag 3).

Hvis udvalget tiltræder forslaget, vil forvaltningen meddele dette til Kirkeministeriet samt til de berørte gravstedsejere. Herudover vil kirkegårdsvedtægterne skulle tilrettes og godkendes af Kirkeministeriet.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at det vil give god mening med en delvis successiv nedlæggelse som den foreslåede, da der herved afsættes et betydeligt areal til parkareal. Det er samtidig vurderingen, at man bør bevare den øvrige del af kikegården som aktiv kirkegård fremadrettet, idet det er vanskeligt at forudse behovet for mere begravelsesplads som følge af nye begravelsesmønstre, epedimier m.v. Samtidig er den delvise nedlæggelse ikke en hindring for udarbejdelse af en udviklingsplan for kirkegården, men blot en forudsætning, der skal indarbejdes.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget

Resume

På baggrund af et aktuelt behov for ændringer i vedtægterne for de frederiksbergske kirkegårde er alle bestemmelserne i vedtægter gennemgået med henblik på en fuldstændig opdatering. En del af ændringerne er korrektur, mens nogle er af mere indholdsmæssig karakter. Med denne sag gennemgås de foreslåede ændringer og udvalget skal tage stilling til, om de kan godkendes.

Beslutning

By- og Miljøudvalget indstiller,

at de foreslåede vedtægtsændringer for kirkegårdene godkendes.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at de foreslåede vedtægtsændringer for kirkegårdene godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune overtog ansvaret for de tre frederiksbergske kirkegårde fra Frederiksberg Begravelsesvæsen den 1. januar 2010. Overtagelsen omfattede henholdsvis Frederiksberg Ældre Kirkegård, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård, samt krematoriet på Søndermark Kirkegård. Opgaverne vedrører dels myndighedsbehandling og borgerbetjening, begravelsesydelser med videre men også drift, vedligeholdelse og anlæg af kirkegårdene.

I forbindelse med overtagelsen blev der udarbejdet vedtægter for kirkegårdene, som blev godkendt af Kirkeministeriet februar 2010 efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. På baggrund af et aktuelt behov for ændringer i vedtægterne fremføres hermed forslag til vedtægtsændringer for kirkegårdene, som er vist i bilag 1. En del af ændringerne er blot korrektur, mens en del er af mere indholdsmæssig karakter, og sidstnævnte gennemgås nedenfor.

Vedtægtsændring i § 2I stk. 3 består ændringen i, at indleveringen af kister ikke længere skal anmeldes på forhånd til Borgerservice, men kan ske hele tiden. Kister kan således indleveres i kapellet alle ugens dage, idet bedemænd, der har behov for indlevering af kister uden for åbningstid kan få udleveret en nøgle til kapellet. Ændringen i stk. 4 er en konsekvens af ændringen i stk. 3.

§ 3-4 er alene omformuleringer af korrekturmæssig karakter.

Vedtægtsændring i § 5Af vedtægtens § 5, stk. 4, 2. afsnit fremgår følgende: Ved jordfæstelse og bisættelse fra kommunens kapeller skal organist og kor fra afdødes sognekirke benyttes, såfremt afdøde havde bopæl i kommunen. Hvis den afdøde have bopæl uden for kommunen, benyttes organist og kor skiftevis fra de nævnte kirker med undtagelse af Frederiksberg Kirke.

Fra sognekirkernes organister og kors side har der ikke været interesse for varetage ovnnævnte opgave. Derfor har der de seneste år kun været en organist fra en af kirkerne, der har varetaget opgaven med højtideligheder i kapellet, når denne blev bestilt. Organisten sørgede selv for sangere, når dette var relevant. Den organist, der i mange år har stået for musikledsagelsen afgik ved døden i april måned i år, og der har derfor ikke været en fast praksis omkring musikledsagelsen siden. På grund af coronasituationen, og deraf følgende forsamlingsforbud, har forvaltningen ikke kunnet tilbyde organist og sangere siden foråret. Det er derfor ikke muligt at opfylde vedtægtens indhold.

Der har de seneste år været faldende efterspørgsel på organist og kor. I 2019 var der 279 højtideligheder i kapellet. Kun ved ca. 70 højtideligheder blev der bestilt organist og kor. I 2020 har der indtil 1. november været 220 højtideligheder, og i ca. 30 tilfælde har de været ledsaget orgel og kor.

I et stigende antal tilfælde har pårørende selv haft musik med på mobiltelefon, som er blevet sluttet til et musikanlæg, som er er til rådighed i kapellet.

Det er forvaltningen, der har sørget for booking af organist og korsangere, herunder udbetalt løn til disse efter forudgående bestilling af pårørende til afdøde, der bestiller og betaler for ydelserne til kommunen, ofte gennem bedemanden. Ordningen har økonomisk hvilet i sig selv primært grundet den tillempede praksis med én fast tilknyttet organist.

Der er ikke et lovkrav om, at kommunerne skal tilbyde organist og sangere ved højtideligheder i kapellerne. Det er derfor meget forskelligt, hvad de enkelte kommuner tilbyder. I mange kommuner, f.eks. Ballerup, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Esbjerg og Aalborg Kommuner henvises der til kirkegårdskontoret for både leje af kapel samt orgelspil og sang ved højtideligheder i kapel. I Københavns Kommune kan man bestille organist og sangere, når man booker en højtidelighed i et af kommunens kapeller. Der er også musikanlæg i alle kapeller. Det er kommunen, der administrerer ordningen ved at have et fast korps af organister og sangere ansat og kommunen anvender også vikarer.

Forvaltningen har undersøgt muligheden for at genetablere ordningen, som den står beskrevet i vedtægtens § 5 med organist og sangere fra sognekirkerne men dette har ikke umiddelbart været muligt. Èn organist har vist interesse for at varetage opgaven, men grundet en række forbehold i forhold til organistens ordinære tjenester og de lønvilkår, der er for ydelsen på nuværende tidspunkt, har det ikke været muligt at indgå en aftale. En ny fast ordning vil desuden kræve, at forvaltningen får et nyt system til lønudbetaling, da det lønsystem der anvendes i dag, Danløn, ikke opfylder regler og krav i forhold til GDPR. Dernæst skal der ske en prisjustering i lønnen for organist og sanger, idet de nuværende priser for ydelsen ikke har været justeret i flere år, og derfor ikke svarer til det reelle lønniveau for organister/sangere.

Forvaltningen ser derfor ind i en ordning, hvor ydelsen vil blive leveret af forskellige organister og sangere, hvilket vil kræve en del ekstra ressourcer til koordinering og administration, dertil kommer en lønregulering samt en dyrere løsning i forhold til løn- og feriepengeudbetaling for de involverede organister og sangere.

Det anbefales derfor, at ordningen med bestilling af organist og kor i Frederiksberg Kommune nedlægges. Fremover vil pårørende enten kunne bestiller organist og sangere gennem bedemanden, alternativt direkte hos organister og sangere. Betaling vil ske direkte mellem de pårørende og bedemand eller pårørende og organist/sangere. Kommunen skal fortsat opkræve penge for leje af kapel, herunder leje af orgel eller musikanlæg, såfremt dette benyttes.

Forvaltningen foreslår derfor, at § 5, stk. 4, 2. afsnit, som omhandler organist og kor ved jordfæstelse og bisættelse i kommunens kapeller udgår. I stedet kan det fremgå af Frederiksbergs Kommunes hjemmeside, hvordan pårørende lejer kommunens kapel inkl. leje af orgel eller leje af musikanlæg.

Vedtægtsændring i § 6§ 6, stk. 1-9 er alene korrektur og sproglige opdateringer.

Af § 6, stk. 10 fremgår følgende af gældende vedtægt: På Solbjerg Park Kirkegårds 1. Afdeling, litra A og B, 3. Afdeling litra E, 4. Afdeling, 5. Afdeling litra E og G, 6. Afdeling litra A, B, C og D samt 7. Afdeling litra A og B kan brugsretten ikke erhverves ud over år 2020. På den resterende del af Solbjerg Park Kirkegård kan brugsretten ikke erhverves udover år 2050.

Denne del af vedtægten skal ændres, hvis udvalget i sagen om beslutningen om den delvise nedlæggelse af Solbjerg Parkkirkegård, som behandles på samme møde, ændrer i hvilke dele af kirkegården, der skal nedlægges, herunder bibeholdes.

Forvaltningen vil tilrette vedtægten efter denne beslutning.

Vedtægtsændring i § 7Ændringen i § 7, stk. 1 er en forenkling. Tidligere skulle gravstedsindehaver indlevere det originale gravstedsbrev til påtegning. I dag udstedes et tillæg til gravstedsbrev, hvor alle brugsretsperioder (erhvervelser og senere fornyelser) samt nedsættelser fremgår.

De øvrige ændringer i §§ 7-12 er alene af korrekturmæssig karakter.

By-, kultur- og miljøområdets vurderingDet er forvaltningens vurdering, at vedtægterne med de fremførte rettelser er fuldt opdateret og tilpasset den nuværende praksis i forhold til begravelsesområdet i Frederiksberg Kommune. Forvaltningen vurderer endvidere, at det set i lyset af den minimale brug af ordningen samt det forventeligt store ressourceforbrug i fremtiden kan anbefales, at vedtægterne ændres således, at kommunen ikke længere tilbyder en ydelse med organist og kor ved jordfæstelse og bisættelse.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget; magistraten, kommunalbestyrelsen

Resume

FDM har henvendt sig til Frederiksberg Kommune med ønske om at samarbejde om deres samkørselskocept "Ta' med". Det skal besluttes, om Frederiksberg Kommune ønsker at deltage som samarbejdspartner i konceptet, og dermed bidrage til at udbrede kendskabet til samkørselskonceptet til relevante parter i kommunen.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog,

1. at Frederiksberg Kommune indgår et samarbejde med FDM om samkørselskonceptet Ta' med med udgangspunkt i vedlagte samarbejdsaftale,

2. at FDM må anvende Frederiksberg Kommunes logo samt omtale Frederiksberg Kommune som samarbejdspartner i forbindelse med Ta' med.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

1. at Frederiksberg Kommune indgår et samarbejde med FDM om samkørselskonceptet Ta' med med udgangspunkt i vedlagte samarbejdsaftale,

2. at FDM må anvende Frederiksberg Kommunes logo samt omtale Frederiksberg Kommune som samarbejdspartner i forbindelse med Ta' med.

Sagsfremstilling

FDM har henvendt sig til Frederiksberg Kommune, idet de ønsker at samarbejde med kommunen om, at flere skal benytte sig af samkørsel via deres samkørselskoncept Ta' med. Konceptet fungerer via en app af samme navn. Flere store arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og kommuner er i dag samarbejdspartnere. Samarbejdsaftalen er vedlagt sagen.

App'en Ta' med gør det muligt for brugerne at finde hinanden. Hvis man skal køre en tur i bil kan man uploade rute og tidspunkt, som andre brugere kan melde ind på. Systemet foreslår en rimelig turpris ud fra turens længde, der kan hjælpe med at dække de rimelige udgifter (såsom benzin og vedligehold). Systemet er ikke designet til, at bilejere skal tjene penge på de ture de udbyder, og som konceptet er nu, tager FDM ingen gebyrer.

Rollefordeling

FDMs rolle er at drive app'en og sørge for brugersupport. Ligeledes er det FDM, der varetager håndteringen af følsomme personoplysninger i henhold til GDPR. Forholdet mellem brugerne og FDM reguleres gennem app'ens brugeretingelser og FDM's privatlivspolitik.

Frederiksberg Kommunes rolle er at formidle og støtte konceptet internt samt til kommunens borgere, erhvervsliv og andre relevante parter. Forvaltningen stiller en koordinator til rådighed for at sikre indsatsen. Frederiksberg Kommune giver desuden lov til, at FDM må anvende kommunens logo i kommunikationen om Ta' med samt at omtale kommunen som "samarbejdspartner" i forbindelse med Ta' med.

FDM vil bistå kommunen i arbejdet med at udbrede kendskabet til relevante parter.

Frederiksberg Kommune vil selvfølgelig behandle henvendelser fra andre aktører og koncepter ligeværdigt med denne.

Perspektiver i en samkørselsindsats

Et større fokus på samkørsel, samt en platform der gør det lettere for brugerne, kan være en hjælp til de medarbejdere, borgere og besøgende, der bliver påvirkede af kommende anlægsarbejder - f.eks. det kommende byggeri på pladsen bag rådhuset, som midlertidigt vil resultere i færre parkeringsmuligheder. I forbindelse med intern og ekstern kommunikation af projektet bag rådhuset vil det være oplagt samtidig at opfordre til alternative mobilitetsløsninger, som f.eks. øget samkørsel.

I forbindelse med klimafondsprojektet i svømmehalskvarteret, hvor formålet er at få flere til at vælge delebil, er der også fokus på øget samkørsel. I projektet vil der blive reserveret fire pladser med kortidsparkering til brug for samkørsel, og der har allerede været dialog med FDM om at formidle konceptet i forbindelse med projektet.

By-, kultur-, og miljøområdets vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at det vil skabe værdi for ansatte, borgere og andre med fædsel på Frederiksberg, at Frederiksberg indgår som samarbejdspartner i Ta' med. Ligeledes er øget samkørsel med til at nedsætte trængsel og mindske CO2 udslip fra transporten.

Økonomi

FDM afholder alle udgifter til at drive app'en Ta' med, og der er derfor ingen økonomiske bindinger i Frederiksberg Kommunes deltagelse

Borgmesterpåtegning

nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

Der gives med denne sag en status på reservation af 'grønne' bilparkeringspladser på Frederiksberg. Der er både med elbilstrategien "Frederiksberg - Elbilby nr. 1" og med budget 2020 - projektet klimavenligparkering - besluttet, at der skal reserveres bilparkeringspladser til elbiler og plug-in hybrid-biler samt til cykler og ladcykler. I denne sag fremlægges en status for arbejdet med reservation af bilparkeringspladser til elbiler. Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med den foreslåede løsning til synliggørelse af de bilparkeringspladser der reserveres til elbiler og plug-in hybrid-biler.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog,

1. at status for reservation af grønne bilparkeringspladser tages til efterretning, idet det undersøges om der kan sondres mellem forskellige typer af plug-in-hybridbiler

2. at forvaltningen ikke skal arbejde videre med den foreslåede løsning for synliggørelse af de bilparkeringspladser, der reserveres til elbiler og plug-in hybrid-biler.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

1. at status for reservation af grønne bilparkeringspladser tages til efterretning,

2. at udvalget tager stilling til, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med den foreslåede løsning for synliggørelse af de bilparkerinsgpladser, der reserveres til elbiler og plug-in hybrid-biler.

Sagsfremstilling

I budget 2020 er det besluttet at afsætte yderligere 75 bilparkeringspladser til klimavenlig parkering. Magistraten besluttede den 4. maj 2020, at de 75 bilparkeringspladser til klimavenlig parkering skal disponeres med følgende fordeling:

• 48 bilparkeringspladser til elbiler
• 15 bilparkeringspladser til el-delebil
• 12 bilparkeringspladser der skal omdannes til cykler og ladcykler.

Pladserne udmøntes i sammenhæng med klimafondsprojekterne "Flere skal vælge delebil" og "Elbilby nr. 1 - ladegaranti".

De 48 bilparkeringspladser til elbiler realiseres som følger:

• 27 bilparkeringspladser reserveres i regi af klimafondsprojektet 'Flere skal vælge delebil' i Svømmehalskvarteret, jf. den sag by- og miljøudvalget behandlede den 23. november 2020. Disse pladser forventes at blive reserveret til elbiler primo 2021 i forbindelse med opstart af projektet. Bliver disse pladser besluttet nedtaget i forbindelse med evaluering af projektet i Svømmehalskvarteret, skal de efterfølgende placeres andre steder på Frederiksberg.
• 21 bilparkeringspladser placeres på Frederiksberg ud fra principperne for reservation af bilparkeringspladser uden lademulighed til elbiler. Disse pladser reserveres til elbiler ultimo 2020. I vedlagte bilag fremgår principperne. Bilparkeringspladserne vil umiddelbart blive placeret ud fra, hvor der er boliger uden egen parkeringsmulighed, på handelsgader, store parkeringspladser og i forbindelse med eksisterende lademulighed.

De 15 bilparkeringspladser til el-delebiler (fra Klimavenlig parkering) vil indgå og øge den ramme for delebiler, som blev vedtaget af by- og miljøudvalget den 9. marts 2015 på 60 bilparkeringspladser. Således vil rammen i alt udvides til 75 bilparkeringspladser, hvoraf 15 er til el-delebiler.

De 12 bilparkeringspladser, som skal omdannes til cykler og ladcykler, vil blive reserveret med markering på belægningen.

By- og miljøudvalget behandlede den 2. november 2020 sagen 'Ansøgning om etablering af ladestandere' hvor det beskrives, at de bilparkeringspladser, der indgår i klimavenligparkering er et tillæg til de pladser, som skal reserveres på baggrund af elbilstrategien.

Med elbilstrategien "Frederiksberg - elbilby nr. 1" er det besluttet, at der skal reserveres flere bilparkeringspladser til elbiler, idet en af indsatserne er at:

"Reservere bilparkeringspladser på offentlig vej til elbiler, idet antallet på årsbasis tilpasses antallet af indregistrerede elbiler og plug-in-hybrider på Frederiksberg pr. 1. januar i året og tilføjes yderligere 50%".

Antallet af bilparkeringspladser der skal reserveres til elbiler, skal beregnes pr. 1/1 i året, på baggrund af:

Samlet antal parkeringspladser der skal reserveres til elbiler = 1,5 * (antal indregistrede elbiler + antal indregistrede plug-in hybrid-biler) + 48

Status for reservation af bilparkeringspladser til elbiler:

• Med lademulighed
  • Af parkeringsanalysen 2019 fremgår det, at bilbestanden på Frederiksberg ultimo 2019 bestod af 0,8% elbiler og 0,4% plugin-hybrid biler svarende i alt 346 elbiler og plugin-hybrid biler. Der skal på denne baggrund reserveres 519 pladser til elbiler. Derudover skal der fra beslutningen om klimavenlig parkering reservres 48 bilparkeringspladser til elbiler. Det samlede antal vilparkeringspladser der skla reservres til elbiler bliver da 567 .
  • Der er reserveret bilparkeringspladser ved eksisterende lademuligheder, og alle bilparkeringspladser hvor der er godkendt etablering af lademulighed reserveres til elbiler. Det forventes, at der ved udgangen af 2020 vil være reserveret 186 bilparkeringspladser til elbiler.
  • By- og miljøudvalget har på mødet den 2. november 2020 besluttet, at Clever kan etablere ladestandere på 24 lokaliteter i løbet af 2021-2022. Dette vil bidrage med yderligere 184 bilparkeringspladser med lademulighed.
  • Forvaltningen er i dialog med flere ladeoperatører og forventer derfor, at der etableres lademulighed ved yderligere bilparkeringspladser, såfremt udvalget godkender disse
• Uden lademulighed
  • Afhængigt af, om det besluttes at etablere lademulighed ved yderligere bilparkeringspladser, skal der på baggrund af tallene fra parkeringsanalysen 2019 reserveres op til 197 bilparkeringspladser uden lademulighed til elbiler. De pladser reserveres ud fra forslag til principper for reservation af bilparkeringspladser uden lademulighed til elbiler (se bilag).Bilparkeringspladserne forventes reserveret i løbet af 2021 i forbindelse med, at antallet opdateres på baggrund af tal fra 1. januar 2021.

Forvaltningen vil på baggrund af ovenstående og efter politiets samtykke reservere 21 bilparkeringspladser i 2020 og de resterende bilparkeringspladser uden lademulighed reserveres i 2021. Herefter der vil blive fulgt op på årlig basis, som defineret i elbilstrategien.

Synligørelse af bilparkeringspladser der reserveres til elbiler og plug-in hybrid-bilerFor at synliggøre, at der er tale om en bilparkeringsplads til el-biler, har forvaltningen undersøgt, om belægningerne i parkeringsbåsen kan forsynes med et ladesymbol. Forvaltningen har efter dialog mere flere vejmarkeringsfirmaer fundet to forslag til symboler. De to forslag er vist nedenfor, idet forvaltningen vil foreslå anvendelse af den øverste afmærkning.

Symbolet skal markeres med en grøn farve. Det er ikke muligt at få frederiksberggrøn, men forvaltningen vil stræbe efter en farve, der er så tæt på som muligt, f.eks. med trafikgrøn (Ral 6024), der kan fås og vises ovenfor i forbindelse med symbolerne.

Det skal bemærkes, at de to viste symboler ovenfor ikke er officielle afmærkninger efter vejafmærkningsbekendtgørelsen, hvorfor de ikke har nogen formel/juridisk betydning og således ikke kan ”håndhæves” af hverken politiet eller Frederiksberg Parkering. Afmærkningen vil kun være af oplysende karakter. Af samme grund vil der næppe kunne opnås politiets godkendelse heraf, ligesom det ikke kan udelukkes, at politiet vil kræve dem fjernet.

Alle pladser, der reserveres til el-biler, vil ved skiltning altid være markeret med vejafmærkningsbekendtgørelsens officielle skiltning. Pladser med lademulighed skiltes desuden med tidsbegrænsning, som det fremgår nedenfor, mens pladser uden lademulighed skiltes uden tidsbegrænsning.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Det vurderes, at de reserverede og planlagt reserverede bilparkeringspladser til elbiler, vil bidrage til at udmønte beslutningen fra hhv. elbilstrategien og klimavenlig parkering om reservation af bilparkeringspladser til elbiler. Princippet om at reservere bilparkeringspladser uden lademulighed til elbiler, ved siden af eller i umiddelbar nærhed af de bilparkeringspladser med lademulighed, der er reserveret til elbiler, vil kunne øge adgangen til ladeinfrastrukturen, da dette kan gøre det lettere at flytte elbilen efter endt opladning. Det vil også give mulighed for, at elbiler, der ikke skal lade, ikke optager en bilparkeringsplads med lademulighed.

Det vurderes, at den del af beslutningen om klimavenlig parkering, der omhandler bilparkeringspladser til elbiler, kan udmøntes på denne måde, hvor 21 pladser realiseres i 2020 og de resterende 27 pladser realiseres i 2021. Bliver det med evaluering af projektet i Svømmehalskvarteret besluttet at reducere antallet af bilparkeringspladser reserveret til elbiler (herunder elbybiler), vurderer forvaltningen at det vil være muligt at omplacere disse på baggrund af de forelagte principper.

Det vurderes, at ovennævnte grønne afmærkning på de bilparkeringspladser, der reserveres til elbiler, vil supplere den eksisterende skiltning af pladserne fint og samtidig symbolisere, at der er tale om en grøn parkering.

Økonomi

Udgifter til skiltning af bilparkeringspladser uden lademulighed til elbiler, både i forbindelse med beslutningen fra elbilstrategien og fra klimavenlig parkering afholdes af Skilte- og afmærkningskontoen.

Udgifter til skiltning af bilparkeringspladser med ladmulighed behandles i forbindelse med de sager hvor udvalget forelægges antal og placeringer og afholdes af ladegaranti projektet under Klimafonden.

For en grøn markering på en bilparkeringsplads reserveret til elbiler i str. 600x1200 mm. vil prisen inklusiv udlægning være ca. 1.250,00 kr. pr. stk. Midlerne foreslås afholdt af de i budgettet afsatte midler til sikring af ladegaranti i 2021.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

BMU

Resume

Frederiksberg Energi A/S har ansøgt om godkendelse af et projekt, som skal øge forsyningssikkerheden med fjernvarme i Kongens Tværvej Kvarteret (Porcelænshaven), ved at etablere en ringforbindelse som sikrer forsyning af fjernvarme til området af flere forsyningsveje end den nuværende ene, ældre forbindelse. Frederiksberg Kommune skal godkende projektet i henhold til Projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvorfor det forelægges by- og miljøudvalget. Forvaltningen indstiller, at projektet godkendes, da det viser god samfundsøkonomi og fremover bringer forsyningssikkerheden i området på niveau med det øvrige Frederiksberg.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog at godkende det udarbejdede projektforslag om øget forsyningssikkerhed i Kongens Tværvej Kvarteret.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at det udarbejdede projektforslag om øget forsyningssikkerhed i Kongens Tværvej Kvarteret godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Forsyning (FF) har udarbejdet et projektforslag om øget forsyningssikkerhede i Kongens Tværvej Kvarteret.

Kommunalbestyrelsen skal som varmeplanmyndighed behandle ansøgninger om godkendelse af varmeforsyningsprojekter. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med § 6 og § 1 i lov om varmeforsyning samt § 27 stk. 2 i projektbekendtgørelsen sikre, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunalbestyrelsen skal desuden sikre koorderingen med den fysiske planlægning, kommune- og lokalplanlægningen samt planlægning af varmeforsyningen. Som projektansvarlig myndighed er Frederiksberg Kommune også ansvarlig for, at forslaget er retvisende og at det overholder gældende lovgivning. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering har Frederiksberg Forsyning udarbejdet et projektforslag, der indeholder de nødvendige oplysninger jf. projektbekendtgørelsens § 23 (Bilag 1).

By- og miljøudvalget er i henhold til kommunes gældende delegationsplaner bemyndiget til at foretage den nødvendige myndighedsbehandling af projektforslaget.

Beskrivelse af projektet

Formålet beskrives som følger: "Projektforslaget går ud på at etablere en kort ringledning mellem to forsyningsområder, så forsyningssikkerheden styrkes, og der kan udveksles varme mellem områderne. Det er foranlediget af, at forsyningssikkerheden i kvarteret omkring Kongens Tværvej om få år ikke vil leve op til FF’s generelle krav til forsyningssikkerhed, da hele kvarteret forsynes fra en enkelt ældre ledning, hvor risikoen for reparationsarbejder er stigende. Projektforslaget indeholder således ikke nogen direkte ændring af områdeafgrænsningen eller af varmeproduktionen". For at sikre forsyningssikkerhed til området, vurderer Frederiksberg Forsyning at den bedste løsning er at etablere en ny forbindelse med en kapacitet på 3,6 MW svarende til den nuværende kapacitet i ledningen i Kongensvej. Forbindelsen foreslås anlagt fra distributionsledning i Porcelænshaven til Kongensvej. Vejarealet, som omfattes af gravearbejdet, er på 190 meter i Porcelænshaven fra nr. 5C til nr. 28 samt 30 meter på Søndre Fasanvej mellem indkørslen til Porcelænshaven og Søndre Fasanvej nr. 25 (hushjørnet). I alt omfatter projektet ca. 260 m. anlagt ledning. Frederiksberg Forsyning vil tage højde for trafikale forhold, brand- og redningsveje og kommende klimavejsprojekt på Søndre Fasanvej.

Beskrivelse af samfundsøkonomien

I projektansøgningen opstiller Frederiksberg Forsyning en samfundsøkonomisk vurdering af projektet sammen med et relevant alternativt scenarie og en følsomhedsanalyse. Dette er gjort i henhold til Energistyrelsens retningslinier. Projektet viser en positiv samfundsøkonomi i forhold til referencescenariet, som er etablering af en reservecentral for området.

Høring af interessenter og myndighedsforhold

Frederiksberg Forsyning vurderer ikke, at der er parter, der skal høres specifikt omkring de energimæssige inplikationer af projektet, da det udelukkende sikrer forsyning af varme fra flere sider og dermed ikke har effekt på varmeproduktion eller områdeafgrænsning. Projektet er beliggende i offentlig vej, og vil blive myndighedsbehandlet efter vejlovens regler. Frederiksberg Kommunes vejmyndighed er i dialog med Frederiksberg Forsyning om anlægsarbejdet i forbindelse med projektet. Efter godkendelse af projektforslaget i henhold til lov om varmeforsyning vil den konkrete gennemførelse blive koordineret med øvrige anlægsarbejder i byen, herunder anlæg af nyt slidlag på Søndre Fasanvej og tilrettelægges forskudt i forhold til evt. andre anlægsarbejder på trafikveje i området. Detaljer omkring dette bliver aftalt i den nærmere dialog mellem Frederiksberg Forsyning og kommunens vejmyndighed.

Tidsplan

Efter kommunalbestyrelsens godkendelse og efterfølgende klagefrist, ønsker Frederiksberg Forsyning at anlægsarbejder kan påbegyndes i 1. kvartal 2021 og afsluttes i 3. kvartal 2021.

Klagefrist

Klager over kommunalbestyrelsens godkendelse af varmeforsyningsprojektet kan indbringes for Energiklagenævnet senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Projektet må ikke igangsættes inden klagefristens udløb.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By-, kultur- og miljøområdet vurderer, at projektet er i overensstemmelse med kriterierne i varmeforsyningsloven med tilhørende projektbekendtgørelse, herunder at projektet udviser positiv samfundsøkonomi i forhold til referencen. Projektet vil forsyningsmæssigt bringe området op på samme sikkerhedsniveau, som det øvrige Frederiksberg. By-, kultur-, og miljøområdet vurderer pga. projektets meget begrænsede størrelse og karakter, at det ikke vil anledning til væsentlige trafikale gener i området. Generne vil desuden forsøgt yderligere minimeret i den kommende myndighedsbehandling efter vejlovgivningen. By-, kultur- og miljøområdet anbefaler derfor, at projektforslaget godkendes.

Økonomi

Fjernvarmeområdet er takstfinansieret og skal hvile i sig selv. Projektet har ikke betydning for kommunens økonomi.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By-, og miljøudvalget

Resume

Sagen omhandler opdeling af eksisterende erhvervslejlighed i 2 enheder, hvor 88 m2 bibeholdes som erhverv mod alléen og 119 m2 i sidehuset konverteres til en bolig. Sagen forelægges by- og miljøudvalget, fordi konvertering til bolig nødvendiggør indbetaling til p-fonden og projektet fraviger kommuneplanens retningslinjer om friareal ved etablering af bolig og gennemlyste lejligheder.  

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at arrangere en besigtigelse.

Indstilling

By-, kultur og miljøområdet indstiller,

1. at der fraviges fra BR18 §399 omkring parkeringsarealer mod indbetaling til p-fonden for 1 bilparkeringsfond efter gældende takstblad,2. at der fraviges fra BR18 §393 omkring opholdsarealer, fastsat i kommuneplanens rammebestemmelser til 50% af etagearealet ved etablering af nye boliger, idet de eksisterende opholdsarealer allerede er godt udnyttet med græsplæne, træer og buske.

Sagsfremstilling

By-, kultur- og miljøområdet har modtaget en ansøgning om at opdele den eksisterende 207 kvm store erhvervslejlighed på Frederiksberg Alle 68 st. til en bolig på 119 m2 og 88 m2, som bibeholdes som erhverv. Erhvervslejemålet har adgang og orienterer sig mod Frederiksberg Allé, imens boligen etableres i ejendommens ene sidehus mod gården med adgang herfra. Der vil således ikke ske ændringer set fra alléen.

Ejendommen er opført i 1904, registreret med bevaringsværdi 4 (SAVE 4) og omfattet af bevarende lokalplan 79 samt lokalplan 103, som fastlægger anvendelse.

Ejendommens forhus indgår i facadeforløbet langs Frederiksbergs Allé og har 2 sidehuse ind i gården. Boligenheden etableres i sidehuset længst mod vest. Bebyggelsen rummer i dag i alt 11 beboelseslejligheder og 4 erhvervslejligheder. Den ene bolig findes i stueetagen i det andet sidehus. De øvrige 10 beboelsesenheder findes på 1. - 5. sal.

Lejemålet, der i dag har ren erhvervsstatus er sandsynligvis opført med erhvervsdel med tilhørende beboelsesrum bagest. På grund af sidehusets placering og orientering vender 5 af den ansøgte lejligheds 6 vinduer mod øst. Køkkenets vindue vender mod nord. Lejligheden er således ikke ensidigt belyst, men heller ikke gennemlyst fra to sider.

I dag er alt areal, der ikke er bebygget udlagt til et opholdsareal på i alt 1.020 m2, dog med et mindre areal til affaldshåndtering. Seneste forbedring af opholdsarealet skete i 2014, hvor ejendommens baghus med et bebygget areal på 99 m2 blev nedrevet. Dette areal blev udlagt til opholdsareal.

Tilladelse til konvertering til 119 m2 bolig medfører, at opholdsarealet i henhold til kommuneplanens rammer bør forøges med 60 m2. Ansøger ønsker at opnå tilladelse til konvertering til bolig uden at forbedre ejendommens opholdsareal.

Opholdsarealet er i dag delvist belagt med fliser omkring ejendommen og der er mod nord udlagt et stort græsareal til leg og ophold med mindre buske og træer langs matrikelskel.

Da der ikke er mulighed for at etablere en parkeringsplads på egen matrikel ansøges der om at indbetale til p-fond for en bilparkeringsplads.

Regelgrundlag Ejendommen er omfattet af lokalplan 79 med tillæg og lokalplan 103. Lokalplan 79 med tillæg omhandler alene bevaringsbestemmelser.

Lokalplan 103 indeholder bestemmelser om anvendelse og fastlægger i afsnit 3.2.2 at i ejendommene langs Frederiksberg Allé må den nederste etage i bebyggelsen langs vejen benyttes til beboelse af enhver art og/eller forretningsvirksomhed.

Nærværende sag er et eksempel på boligtilvækst i eksisterende ejendom vest for Fasanvejslinjen. Da der er tale om en ny selvstændig bolig, skal den leve op til de generelle rammebestemmelser for boligtilvækst. Der gælder følgende retningslinier:

”Såfremt der ikke mistes bevaringsværdier, og projektet samtidig tilføjer andre værdier som eksempel øget tilgængelighed, forskønnelse og mere tidsvarende boliger, kan projektet fremmes på baggrund af en konkret vurdering af kvaliteterne i forhold til dispensationsbehovet.”

”Hvis der til gengæld ikke sker forbedringer set i byens perspektiv, men måske endda tabes kvaliteter, herunder væsentlige bevaringsværdier, vil der som udgangspunkt ikke kunne forventes tilladelse.”

Kommuneplanens RammebestemmelserI kommuneplan 2017 fastsættes et parkeringsniveau på 1 bil parkeringsplads pr. familiebolig

I Kommuneplan 2017 fastsættes et opholdsareal på 50% ved etablering af nye boliger

I Kommuneplan 2017 fastsættes at nye boliger skal være mindst 65 m2 og nye boligers gennemsnitsstørrelse skal være mindst 100 m2.

I kommuneplan 2017 fastsættes at boliger skal være gennemlyste. Dog kan små boliger, såsom kollegieboliger og plejeboliger være ensidigt belyste, med mindre boligerne er nordvendte eller beliggende ud mod stærkt trafikerede veje og jernbaner.

By-, kultur- og miljøområdets vurderingForvaltningen vurderer, at den ansøgte bolig på 119 m2 er fornuftigt indrettet som en familiebolig. Selvom den er beliggende i et sidehus er der store østvendte vinduespartier, der sikrer tilfredsstillende lysforhold.

Det vurderes endvidere, at kommuneplanens rammer omkring parkering kan fraviges, idet der indbetales til parkeringsfonden for 1 bilparkeringsplads efter gældende takstblad. Der ligges vægt på, at et krav om etablering af 1 bilparkeringsplads på egen grund vil medføre, at en del af eksisterende opholdsareal inddrages, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Det vurderes, at kommuneplanens krav om opholdsareal kan fraviges, idet der i dag er tilfredsstillende opholdsareal, idet det er af en god størrelse og med grønne input i form af stor græsplæne, træer, buske langs matrikelskel samt flisebelagte arealer til havemøbler m.m.

Samlet vurderer by-, kultur og miljøområdet, at kommuneplanens rammer kan fraviges i forhold til parkerings- og opholdskrav, og at det ansøgte kan tillades udfra kriterierne for boligvækst.

Økonomi

Ansøger indbetaler 262.020 kr. pr. parkeringsplads i henhold til regler for Frederiksberg Kommunes Parkeringsfond. Midlerne i Parkeringsfonden anvendes indenfor 5 år til at etablere nye bilparkeringspladser i kommunen. Når kommunen etablerer en ny bilparkeringsplads, kan 50 % af udgiften finansieres af Parkeringsfonden. Såfremt der ikke etableres en ny bilparkeringsplads for indbetalingen indenfor 5 år, tilbageføres den fulde indbetaling på 262.020 kr.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

By-, kultur og miljøområdet har modtaget en henvendelse fra beboerforeningen på C.F. Richs Vej 99-101 med ønske om at disponere over en række bilparkeringspladser, der ligger i det gældende vejudlæg og som udgør en del af den private fællesvej C.F. Richs Vej 99E- 103, hvor alle som udgangspunkt må parkere. Udvalget skal på den baggrund tage stilling til, hvorvidt vejudlægget på ejendommen skal nedlægges eller opretholdes, idet der med parkeringsrestriktioner søges at løse nogle af de parkeringsudfordringer, der er i området.

Beslutning

By- og Miljøudvalget vedtog, at vejudlægget på ejendommen C.F. Richs Vej 99-101 indtil videre opretholdes, idet interessen for for optagelse som offentlig vej og dermed i parkeringszonen afsøges hos beboerne.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt vejudlægget på ejendommen C.F. Richs Vej 99-101 skal nedlægges eller opretholdes, idet der med parkeringsrestriktioner søges at løse nogle af de parkeringsudfordringer, der er i området.

Sagsfremstilling

Den private fællesvej C.F. Richs Vej 99E- 103 ligger som en sidevej til den offentlige vej C.F. Richs Vej. Vejen består matrikulært set af areal, der er udlagt som vej på ejendommene matr. nr. 7ar, 7o og 343 (bilag 1: kort over vejudlæg på ejendommene).

By-, kultur- og miljøområdet har modtaget en henvendelse fra beboerforeningen C.F. Richs Vej 99- 101 (matr. nr. 7o), der ønsker en revurdering af vejudlægget på deres ejendom, da foreningen ikke længere finder det begrundet, og foreningen ønsker at kunne disponere over de parkeringspladser, der ligger i vejudlægget (bilag 2).

I henvendelsen oplyses det, at ejendommen har 75 boliglejemål, 2 erhvervslejemål og 45 garager samt officielt 10 bilparkeringspladser på ejendommen. Derudover ligger der 12 bilparkeringspladser i det på ejendommen udlagte vejudlæg.

Det oplyses også, at foreningen oplever langtidsparkering og parkering fra folk, der hverken er beboere eller Frederiksbergborgere, og at der har været et øget parkeringspres de seneste år. Foreningen forventer ikke, at dette bliver bedre i fremtiden.

Forvaltningen kan oplyse, at da vejudlægget på ejendommen 99-101 udgør en del af den private fællesvej, er de 12 pladser offentligt tilgængelige og alle trafikanter må som udgangspunkt parkere på pladserne. Det er således fuldt ud lovligt for alle at parkere på pladserne. Hertil kommer, at de 12 bilparkeringspladser (og de øvrige pladser på den private fællesvej) er uregulerede, hvad angår betaling og tidsbegrænsning,

Forvaltningen kan ligeledes oplyse, at ejendommen allerede i dag disponerer over en del af det fire meter brede vejudlæg ud for bygningen C.F. Richs Vej 101C og 101D, idet der er etableret en trappe- og rampeanordning på en del af vejudlægget. Anordningen fremgår af luftfotos tilbage til 2001 (bilag 3).

Det er naturligvis muligt at træffe beslutning om at nedlægge vejudlægget således, at arealet ophæves at være vejareal. Der er dog en række forhold, der kan tale imod dette:

Der er på den offentlige del af C.F. Rich Vej fra kommunegrænsen v. Vanløse til runddelen C.F. Richs Vej/Bernhard Bangs Allé ud over de 12 bilparkeringspladser kun fire bilparkeringspladser (ud for nr. 99A-101A), hvoraf den ene er en reserveret handicapplads. Der er således tale om et meget begrænset antal bilparkeringspladser i området. Det vurderes, at der er et trafikalt behov for disse pladser, hvilket taler for at opretholde vejudlægget.

Hertil kommer, at vejarealet ved en nedlæggelse af vejudlægget vil miste fortovet i vejens ene side, da det ligger delvist som en del af vejudlægget. Yderligere kommer, at kørebane såvel som en del af fortovet i dag er anlagt, som en naturlig del af vejen. Ved en nedlæggelse af vejudlægget vil skelforholdene derfor ikke umiddelbart være tydelige på stedet.

For at afhjælpe problemerne med parkering udefra, herunder langtidsparkering, kan peges på følgende muligheder:

• Der kan opsættes skilte med tidsbegrænset brug – f.eks. to timer i dagtimerne mellem kl. 7-16 og fra kl. 16-7 ingen parkeringsrestriktion. Dette vil hindre langtidsparkering og dagsparkering, men ikke korttidsparkering, ligesom restriktionen også vil ramme beboerne. Cityassistenterne vil med denne løsning kunne udføre parkeringskontrol med brugen af pladserne.
• En alternativ måde at regulere pladserne på er at optage vejen som offentlig vej, hvorved parkeringszonens bestemmelser bliver gældende og der kræves parkeringslicens eller betaling. Optagelse af private fællesveje er indtil videre sket på frivillig basis, og ved den seneste interessetilkendegivelse var der et flertal på vejen, der ønskede at fortsætte som privat fællesvej. Derudover er der ved budget 2021/2022 ikke sat midler af til at fortsætte processen med optagelse af private fællesveje, ligesom de tidligere afsatte midler er fuldt udmøntet med de igangværende sager.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at en nedlæggelse af vejudlægget godt kan lade sig gøre matrikulært. Dog vil skelforholdene ikke umiddelbart være tydelige på stedet, da arealet i dag er anlagt som en naturlig del af vejen. Derudover vil en nedlæggelse reducere det samlede antal offentligt tilgængelige parkeringspladser i området. Det anbefales derfor, at der i stedet foretages en regulering af parkeringen således, at denne bliver tidsbegrænset, som ovenfor foreslået. Forvaltningen vil i givet fald forelægge denne løsning for beboerforeningen, idet der evt. kan ses på et andet tidsinterval end de foreslåede to timer, hvis der er ønske herom.

Økonomi

Hvis vejudlægget besluttes nedlagt, vil ejendommen skulle afholde udgifterne til de matrikulære ændringer. Evt. opsætning af skilte med tidsbegrænsning vil blive afholdt inden for den eksisterende drift, der er afsat hertil.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

Forvaltningen har gennemført en række initiativer for et undersøge potentialet for lokalt produceret vedvarende energi på Frederiksberg. Evalueringen viser, at bygningsejere på Frederiksberg er tøvende over for at etablere lokale solcelleanlæg. Der pågår et arbejde i CTR for generelt at omstille til vedvarende energi implicit spidslastanlæg og en undersøgelse viser, at der er potentiale for, at det kommende byområde på Hospitalsgrunden kan få dækket op til en tredjedel af dets elforbrug fra solceller placeret lokalt.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog evalueringen af plan for mere lokal produktion af vedvarende energi til efterretning.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at evalueringen af plan for mere lokal produktion af vedvarende energi tages til efterretning

Sagsfremstilling

Som en del af budget 2017 blev der afsat midler til en plan for mere lokal produktion af vedvarende energi. Ønsket var, at planen skulle belyse, hvordan den lokale produktion af vedvarende energi kunne øges væsentligt. I samarbejde med Frederiksberg Forsyning har forvaltningen i 2018 screenet, hvilke former for vedvarende energi, der er mulige lokalt på Frederiksberg. Resultatet blev, at det er vigtigt, at fjernvarmeforsyning på vedvarende energi fastholdes som primær varmekilde i den tætbebyggede by med solenergi som supplement. Solceller fremhæves som den teknologi med størst potentiale, også i den tætte by.

På den baggrund blev der desuden i 2018 udarbejdet en rapport om muligheder/barrierer for flere solceller på Frederiksberg. Ifølge rapporten er det muligt at producere el fra solceller svarende til 10% af det nuværende elforbrug på Frederiksberg. Der er dog en række rammevilkår, som modvirker, at dette niveau nås. Der er behov for, at indsatsen for at fremme solceller og dermed lokalt produceret vedvarende energi suppleres med andre indsatser, og i den henseende er tiltag som omstilling af spidslastanlægget på Stæhr Johansens Vej samt udviklingen af Hospitalsgrunden som et bæredygtigt byområde oplagte muligheder. Den 26. november 2018 tog by- og miljøudvalget redegørelsen og rapportens forslag til efterretning.

Den 27. april 2020 godkendte by- og miljøudvalget en plan for udmøntning af lokal produktion af vedvarende energi med vægt på at vække interessen for solceller blandt byens bygningsejere. Desuden skulle forvaltningen undersøge muligheden for at omstille spidslastanlægget hos Frederiksberg Forsyning samt undersøge potentialet for vedvarende energi i forbindelse med udviklingen af Hospitalsgrunden.

Her følger en evaluering af de tre udvalgte indsatsområder:

Fremme solceller på private bygninger

Der blev i foråret 2020 iværksat en informationsindsats for at fremme interessen for solceller på tagflader. I samarbejde med en rådgiver fra Kuben Management blev bygningsejere tilbudt at få udarbejdet en rapport indeholdende energiberegning samt økonomiske omkostninger ved at etablere solceller. Rapporten skulle udgøre grundlaget for, at bygningsejeren kunne vurdere potentialet for solceller og eventuelt tage kontakt til en solcelleleverandør. Rådgivningen foregik i tæt samarbejde med en byggesagsbehandler for at frasortere eventuelle fredede og bevaringsværdige bygninger eller hvor der måtte være andre forbehold for solceller i eksisterende lokalplaner.

Der blev desuden udarbejdet et GIS-kort over tagflader med potentiale for solceller. Oplysningerne i GIS-kortet blev brugt til at tage direkte kontakt til 20 udvalgte bygningsejere for at informere om rådgivningstilbuddet.

Den generelle informationsindsats bestod i opslag på kommunens Facebook, annoncering i Frederiksberg Bladet, via nyhedsbrevet til virksomheder, på frederiksberg.dk, på baeredygtig.frederiksberg.dk og på FKIntra. Desuden har Kuben Management annonceret via deres LinkedIn.

Der kom fem henvendelser fra bygningsejere, hvoraf de tre fik udarbejdet en rapport. Det drejer sig om ejendomme beliggende på Jens Jessens Vej 1, 2, 3, 4 og 6, Carl Bernhards Vej 3A og Kochsvej 15. Ejeren af Carl Bernhards Vej 3A er blevet bedt om at kontakte kommunen for en forhåndsdialog med en byggessagsbehandler inden rapporten overdrages til ejer - det er endnu ikke sket. De resterende to henvendelser kom fra ejere af ejendomme beliggende på Frederiksberg Allé 74, 76 og 78, Maglekildevej 1, 3, 5 og Steen Blichers Vej 9, hvor det viste sig ikke at være muligt at etablere solceller på grund af forbehold i gældende lokalplaner.

Rapporterne viste, at der var et potentiale for at opnå CO2-reduktioner på 600 kg til 5,1 tons CO2/år - afhængigt af tagflade og dermed anlæggets størrelse, og med investeringer for den enkelte bygningsejer på 50.000 kroner - 264.000 kroner, hvilket svarer til en betalingstid på 6-15 år.

Rapporterne er fulgt op med tilbud om et afsluttende møde med rådgiver med henblik på at gennemgå rapportens resultater og et eventuelt videre forløb. Dette tilbud har foreningen på Jens Jessens Vej taget imod. Sidenhen har foreningen arbejdet videre med projektet, hvilket betyder, at de i dag afventer den endelige byggetilladelse for at kunne iværksætte arbejdet med at etablere solceller på deres ejendom. Forvaltningen vil fortsat følge projektet.

Muligheden for at omstille spidslastanlægget på Stæhr Johansens VejSpidslastanlægget på Stæhr Johansens Vej 38 er ejet af CTR og leverer til CTR´s transmissionsnet og altså ikke kun til fjernvarmenettet på Frederiksberg. Anlægget er pt. oliefyret, men som en del af Varmeplan Hovedstaden har varmeselskaberne CTR, VEKS og HOFOR besluttet, at varmeleverancerne skal være CO2-neutrale inden 2025. Det betyder, at CTR har planer om at ombygge spidslastanlægget til gasfyring.

Der pågår også en drøftelse af, hvorvidt spidslastanlæggene skal bibeholdes som reservelast, eller om de kan erstattes af store varmepumper.

Potentialet for lokal vedvarende energi på Hospitalsgrunden

Forvaltningen har bedt Kuben Management om at undersøge potentialet for vedvarende energi på Hospitalsgrunden. Konklusionen er, at det kommende byområde kan få dækket op til en tredjedel af dets elforbrug fra solceller placeret på områdets eksisterende bygninger. Der er plads til en kapacitet på 2 MW, der på årsplan vil levere 2 GWh, hvilket svarer til elforbruget i 600-700 boliger og 0,6 procent af Frederiksberg Kommunes elforbrug. Rapporten er vedhæftet som bilag.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

By,- kultur- og miljøområdet vurderer, at den tøvende interesse for solceller fra bygningsejere skyldes flere forhold: 1) Det kræver tid og overskud for den enkelte bygningsejer at sætte sig ind i regler, procedurer og afregningsmetoder, som ligger ud over den rådgivning, projektet har kunnet tilbyde; 2) Der mangler økonomisk incitament i form af for eksempel nationale tilskud til etablering af lokale solceller, anskaffelsesprisen er stadig relativt høj; 3) Som reglerne er nu, bliver solcelleejere afregnet time for time. Det er derfor mest rentabelt at bruge strømmen i det øjeblik, den bliver produceret, og det er i dagtimerne, hvor de fleste ikke er hjemme.

Forvaltningen vurderer endvidere, at kommunen skal fortsætte sit aktive medejerskab af CTR for på den måde at sikre, at målene om blandt andet udbygning af vedvarende energi i Varmeplan Hovedstaden nås.

Økonomi

Der er afsat 256.000 kroner til fremme af lokal produktion af vedvarende energi.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

Idet By- og Pendlercykel Fonden har udtrykt ønske om at få tilladelse til at opsætte bycykelstandere med reklamer, har forvaltningen vurderet mulighederne og finder, at der er mulighed herfor ved konkrete tilladelser efter vejlovens regler. Sagen forelægges udvalget til orientering.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog orientering om By- og Pendlercykel Fondens muligheder for at opsætte bycykelstandere med reklamer til efterretning.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

at orientering om By- og Pendlercykel Fondens muligheder for at opsætte bycykelstandere med reklamer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

By- og Pendlercykel Fonden har udtrykt ønske om at få tilladelse til at opsætte bycykelstandere med reklamer både på Frederiksberg og i København. Fonden har med forvaltningens tilladelse tidligere opstillet almindelige informationsskilte ved bycykelstationerne, der informerer om, hvordan man lejer en bycykel.

By- og Pendlercykel Fonden har oplyst, at rammen altid har været, at det skulle være mulig for fonden at indhente indtægter ved blandt andet reklame. Formålet med opsætning af bycykelstandere til blandt andet reklame er i følge fonden at styrke fondens økonomi, hvilket vil kunne sikre fondens overlevelse. Reklameindtægter vil indgå i fondens økonomi, og kan anvendes i forhold til fondens vedtægter til gavn for det grønne, sundheden og med henblik på at reducerer trængslen.

Spørgsmålet om tilladelse til at opsætte bycykelstandere med reklamer har også været behandlet i teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune, idet teknik- og miljøforvaltningen har undersøgt det eksisterende aftalegrundlag med By- og Pendlercykel Fonden, som er indgået mellem fonden, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og DSB.

Det fremgår af sagen til teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune, at:”Kontraktmaterialet med By- og Pendlercykel Fonden indeholder ikke oplysninger om digitale reklamestandere eller lignende, og der nævnes ikke behov i den retning. Der er ingen beskrivelse af eller åbning for, at By- og Pendlercykel Fonden med kontrakten har ret til at opsætte reklamestandere for at opnå supplerende indtægter. Kontrakten giver By- og Pendlercykel Fonden mulighed for at tilpasse cykelsystemet uden forudgående tilladelse, men det er forvaltningens vurdering, at denne tilpasning umiddelbart begrænser sig til antallet af cykler i bycykelstationer og bycykelstationerne inden for de afgrænsede lokationer, som de har fået stillet til rådighed med kontraktindgåelsen.

Derudover kan By- og Pendlercykel Fonden løbende tilpasse selve cyklerne som fx udskiftning af skumdæk til dæk med luftslange. Ændringer herudover kræver efter forvaltningens vurdering kommunernes tilladelse. Af §11. 1 fremgår det, at By- og Pendlercykel Fonden kan indgå sponsorater og gerne må have navnesponsorater på cykler, bycykelstationer og tablets. I bestemmelsen er der ikke en henvisning til muligheden for at opsætte og/eller udvide hardware med reklamestandere ved bycykelstationerne.”

Forvaltningen er enig i ovenstående udlægning af aftalegrundlaget. Det er således vurderingen, at det eksisterende aftalegrundlag for By- og Pendlercykel Fonden ikke giver mulighed for, at fonden kan opsætte digitale informations- og reklamestandere i tilknytning til bycykelstationerne.

En opsætning af reklamestandere ved bycykelstationen kan derimod ske efter ansøgning og tilladelse efter vejlovens § 80, stk. 1 om særlig råden over vejareal.  En ansøgning kræver en individuel konkret vurdering efter vejloven af de konkrete placeringer, herunder i forhold til de trafikale konsekvenser. Det forudsætter derfor, at fonden ansøger konkret for hver ønsket lokation, hvor de ønsker at opsætte en reklamestander.

Ligebehandlingsprincippet vil dog kunne føre til, at kommunen skal imødekomme lignende ansøgninger fra andre virksomheder, der ønsker at sætte info-/reklamestandere op, og at bybilledet på Frederiksberg derfor i højere grad kan blive præget af reklamer.

Fra AFA JCDecaux side er der rejst spørgsmål om, hvorvidt den udformning af reklamestanderne, som By- og Pendlercykel Fonden ønsker anvendt, kan forveksles med den AFA JCDecaux anvender på Frederiksberg.

By- og Pendlercykel Fonden har via sin advokat vurderet, om Frederikbeg Kommunens kontrakt med AFA JCDecaux kan være til hinder for, at fonden opstiller bycykelstandere i Frederiksberg Kommune (se notat i bilag 1). Det oplyses i den forbindelse, at bycykelstanderen er en infostander, som placeres på det areal, som fonden har fået tilladelse til at råde over, og hvor der kan vises digitale billeder og tekst, herunder oplysninger om bycyklerne, trafikinformation samt markedsføring af bycyklerne og fondens sponsorer og samarbejdspartnere. Det vurderes endvidere, at kommunens aftaler med AFA JCDecaux ikke indeholder bestemmelser, der regulerer opsætning af bycykelstandere eller bycykeludstyr, og der således ikke er grundlag for at antage, at aftalerne i sig selv skulle afskære fonden for at foretage opstilling af de nævnte standere.

Forvaltningen er enig i, at kommunens aftaler med AFA JCDecaux ikke i sig selv er til hinder herfor. By- og Pendlercykel Fonden må imidlertid sikre sig, at udformningen af de bycykelstandere, der evt. måtte gives tilladelse til efter vejlovens § 80, stk. 1, ikke kan forveksles med de standere, der er opsat i byrummet af AFA JCDecaux. Forvaltningen vil derfor meddele By- og Pendlercykel Fonden, at der kan ansøges konkret herom i medfør af vejlovens § 80, stk. 1.

By-, Kultur- og Miljøområdets vurderingDet er forvaltningens vurdering, at det eksisterende aftalegrundlag for By- og Pendlercykel Fonden ikke giver mulighed for, at fonden kan opsætte digitale informations- og reklamestandere i tilknytning til bycykelstationerne. Det vurderes samtidig, at der ikke er noget til hinder for, at By- og Pendlercykel Fonden kan ansøge om konkrete tilladelser for hver lokation, der skal behandles efter vejlovens regler om særlig råden over vejareal.

Økonomi

Orienteringen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget

Resume

1. viceborgmester Jan E. Jørgensen har foreslået at en vej eller plads på Frederiksberg opkaldes efter Bent Fabricius-Bjerre.

Bent Fabricius-Bjerre, som er født på Frederiksberg har boet flere forskellige steder i byen. Familien boede i den seneste periode på Dalgas Boulevard 123, tæt ved parkanlægget ved Malthe Bruuns Vej/Dalgas Boulevard. Forvaltningen foreslår derfor, at dette byrum søges navngivet Bent Fabricius-Bjerres Plads. Eventuel navngivning efter Bent Fabricius-Bjerre kan dog først ske efter, at Vejnævnet i København har godkendt, at navnet reserveres til anvendelse på Frederiksberg.

Beslutning

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet videre behandling af sagen først sker op til moratorietidens udløb.

Indstilling

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslaget om at en vej eller plads på Frederiksberg opkaldes efter Bent Fabricius-Bjerre tiltrædes.

Sagsfremstilling

By- og miljøudvalget udsatte den 23. november sagen og bad om, at der til næste behandling blev vedlagt et bilag med kort over de foreslåede placeringer af pladser. Det efterspurgte kort er vedlagt som bilag.

Tidligere sagsfremstillingKommunalbestyrelsen oversendte den 24. august 2020 følgende forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Jan E. Jørgensen om at opkalde en vej eller en plads efter Bent Fabricius-Bjerre.

"Venstre foreslår, at en vej eller plads på Frederiksberg opkaldes efter Bent Fabricius-Bjerre."

Bemærkninger til forslaget

Bent Fabricius-Bjerre er født på Frederiksberg den 7. december 1924 og boede indtil juli 1945 flere steder på Frederiksberg. Familien boede i den seneste periode på Dalgas Boulevard 123, tæt ved parkanlægget ved Malthe Bruuns Vej/Dalgas Boulevard. Forvaltningen foreslår derfor, at dette byrum søges navngivet Bent Fabricius-Bjerres Plads.

Forvaltningen har medio august 2020 forsøgt at reservere navnet Bent Fabricius-Bjerre i Dansk Adresse Register, men da navnet netop var reserveret af Københavns Kommune, skal Vejnavnenævnet i København først godkende, at reservationen videregives til Frederiksberg.

By-, kultur- og miljøområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at Bent Fabricius-Bjerre har en tilknytning til Frederiksberg, der berettiger til, at hans navn optages i kommunens Plads- og Vejnavnebank. Forvaltningen finder endvidere, at det vil være relevant, at navnet søges anvendt til navngivning af byrummet ved Dalgas Boulevard/Malthe Bruuns Vej - tæt ved familiens seneste bopæl på Frederiksberg.

Økonomi

Nødvendig fremstilling og montering af navneskilte vil kunne finansieres ved anvendelse af driftsmidler til formålet.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og miljøudvalget, m, k

Historik

Indstilling 23. november 2020, pkt. 334:

By-, kultur- og miljøområdet indstiller,

hvorvidt forslaget om at en vej eller plads på Frederiksberg opkaldes efter Bent Fabricius-Bjerre tiltrædes.

Beslutning fra By- og Miljøudvalget 2018-21, 23. november 2020, pkt. 334:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Resume

Sagen præsenterer status på, hvordan implementering af budgetforlig 2020 og Bæredygtigt Frederiksberg forløber. Herudover indgår status på aktuelle indsatser fra tidligere budgetforlig.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog status på implementering af budgetforlig og Bæredygtigt Frederiksberg til efterretning.

Indstilling

Direktionen indstiller

• at status på implementering af budgetforlig og Bæredygtigt Frederiksberg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet en opfølgning på status på implementering af initiativer besluttet i budgetforlig. Sagen indeholder status på initiativer i budgetforlig 2020 og Bæredygtigt Frederiksberg samt aktuelle initiativer fra tidligere års budgetforlig. Denne sag præsenterer status i følgende afsnit:

1. Samlet status
2. Status på implementering af Bæredygtigt Frederiksberg
3. Status for øvrige initiativer under udvalgene

Herudover er vedlagt følgende bilag:

• Bilag 1: Status på Bæredygtigt Frederiksberg
• Bilag 2-11: Status opdelt på fagudvalg
• Bilag 12: Læsevejledning til budgetforligsopfølgningen

1. Samlet status

I forbindelse med budgetforligsopfølgningen følges der op på i alt 224 driftsinitiativer og 386 anlægsprojekter.

For driftsinitiativer indgår status på 147 initiativer fra budgetforlig 2020, hvoraf 28 er strategiske initiativer som indgår som en del af Bæredygtigt Frederiksberg. Herudover indgår status på i alt 77 aktuelle initiativer fra tidligere budgetforlig (2019, 2018 og 2017), som fortsat er under implementering.

Overordnet status for de 224 driftsinitiativer er:

• 180 initiativer er på nuværende tidspunkt markeret grønne, hvilket betyder at punkterne for så vidt angår budgetoverholdelse, tidsplan og kvalitet forventes implementeret som forudsat i budgetforliget.
• 34 initiativer er markeret lysegrønne, hvilket betyder at de forløber efter planen, men har en politisk godkendt revideret tidsplan eller ændret indhold.
• 10 initiativer er markeret gule, idet de er forsinkede eller har ændret indhold.
• Ingen initiativer er røde

Herudover er der i alt 386 anlægsprojekter, hvoraf 299 er grønne, mens 61 lysegrønne og 26 er gule. Der er ingen anlægsprojekter, der er røde.

Overblik over status på driftsinitiativer kan ses af figur 1 nedenfor. Figuren indeholder alle driftsinitiativer fra budgetforlig 2020. Figur 2 opsummerer status på anlægsprojekter.

Figur 1: Overblik over status på driftsinitiativer i budgetforlig 2020

Figur 2: Overblik over status på anlægsprojekter

Status for de relevante projekter uddybes i sagens følgende afsnit.

I forbindelse med budgetforliget ved budget 2020 og vedtagelsen af Bæredygtigt Frederiksberg som budgetstrategi, opdeltes de vedtagne initiativer i forligsteksten i henholdsvis de fire spor under Bæredygtigt Frederiksberg og de ti fagudvalg. Der følges derfor op på status for de 28 initiativer under Bæredygtigt Frederiksberg i sagens afsnit 2, mens status for initiativer under udvalgene følger i sagens afsnit 3. Her indgår status på projekter for både drift og anlæg. Sagens bilag indeholder status på alle driftsinitiativer samt alle anlægsprojekter, der ikke er grønne.

2. Status på implementering af Bæredygtigt Frederiksberg

Dette afsnit giver en overordnet status på initiativerne under Bæredygtigt Frederiksberg. Initiativerne under Bæredygtigt Frederiksberg har et tværgående strategisk perspektiv og implementeres som udgangspunkt i en tværgående organisering og med et tværgående fokus.

Der er i alt 28 initiativer under Bæredygtigt Frederiksberg og status viser, at arbejdet med 25 initiativer er igangsat, et initiativ er ikke igangsat, mens to initiativer er gennemført.

I det følgende præsenteres overordnet status på initiativer under de fire strategiske temaer.

Den grønne og klimaneutrale by

Alle initiativer under Den grønne og klimaneutrale by er igangsat, med undtagelse af initiativet Frederiksberg som bæredygtighedslaboratorium. For dette projekt godkendte magistraten den 28. september 2020, at der opstartes en dialog med det studenterdrevne innovationshus Station om drift af bæredygtighedslaboratoriet. Station forventer at være klar med bæredygtighedslaboratoriet primo 2021.

Arbejdet med at gøre Frederiksberg Kommune CO2-neutral i 2030 sker gennem flere forskellige initiativer, herunder projekter under klimafonden, udarbejdelse af en klimaplan, som sætter retningen for de handlinger kommunen skal iværksætte, samt en grøn ejerstrategi.

Magistraten godkendte i maj disponering og anvendelse af midlerne i klimafonden. Arbejdet med initiativerne under klimafonden er godt i gang, og der bliver forelagt en ny status på klimafondsinitiativerne i magistraten primo 2021. På møde i Bæredygtighedsrådet i december drøfter rådet anbefalinger til, hvordan de endnu ikke disponerede midler prioriteres bedst i forhold til ambitionerne om at være en bæredygtig kommune.

Blandt klimafondsinitiativerne er f.eks. Yderligere tiltag til at blive Danmarks elbil-by nr. 1. gennem ladegaranti, hvor det med budgetforlig 2021-22 er besluttet at fremrykke ladegarantien til 2021. Kommunen har modtaget en ansøgning fra privat aktør, som ønsker at opsætte et større antal ladestandere i 2021-2022.

Bæredygtighedsrådet er etableret, og har holdt sit første møde den 16. september 2020. Bæredygtighedsrådets input til CO2-reducerende tiltag bliver blandt andet indarbejdet i den pariskompatible klimaplan, der forelægges kommunalbestyrelsen i 1. kvartal af 2021.

Bæredygtighedsrådet har også drøftet retningen for en grøn ejerstrategi for Frederiksberg Forsyning og selskaber med medejerskab. Den grønne ejerstrategi forelægges magistraten den 30. november 2020.

Arbejdet med at etablere en klimaalliance i regi af DK2020-projektet er påbegyndt, men på grund af situationen som følge af COVID-19 har det ikke været muligt at holde møde for de interesserede kommuner.

Magistraten får forlagt forslag til en bæredygtig indkøbspolitik primo 2021, og arbejdet med Bæredygtige indkøb fortsættes i 2021, jf. budgetforlig 2021-22.

Børnene er fremtiden

Alle projekter under Børnene er fremtiden er igangsat, heraf er et initiativ forsinket.

Udarbejdelse af en budgetanalyse for skoler er forsinket, men forventes forelagt primo 2021. Budgetanalysen hænger sammen med initiativet Masterplan for skoler, hvor der er forelagt en projektplan for undervisningsudvalget i november. Projektet er også en del af budgetforlig 2021-22.

Arbejdet med projektet Markant flere hænder er i god gænge. Projektet er også med i budgetforlig 2021-22, hvor det er besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne, så disse indføres fra 2022.

To projekter gennemføres efter en revideret tidsplan. Det ene er initiativet Et sammenhængende og fleksibelt specialundervisning, hvor analyse af området forelægges primo 2021. Det andet initiativ er Lokal arbejdstidsaftale. Forhandlingerne har været afbrudt på grund af nedlukningen som følge af COVID-19, og sagen forelægges primo 2021.

Byen for alle

Projekterne Masterplan på plejeboligområdet og Masterplan på det sociale område er gennemført, og arbejdet med de øvrige projekter under Byen for alle er godt i gang.

Udkast til boligpolitiske principper er drøftet i magistraten og indgår i det videre arbejde med den nye kommuneplan.

Initiativet Sikring af bedre overgange fra børne- til voksenområdet er igangsat i efteråret, og en model for samarbejdet forventes forelagt marts 2021.

Investeringer i fremtiden

Investeringer i byudviklingsprojekter dækker over flere projekter, hvor der er tilrettelagt selvstændige forløb, herunder udviklingen af hospitalsgrunden og ny løsning for Bispeengbuen.

3. Status på øvrige initiativer under udvalgene

Nedenfor gennemgås samlet status for initiativer under hvert udvalg. For hvert udvalg gives overordnet status på hhv. drifts- og anlægsinitiativer.

Bolig- og ejendomsudvalget

For bolig- og ejendomsudvalget indgår to driftsinitiativer, der er markeret grønne.

95 ud af 105 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Ti projekter er markeret lysegrønne med reviderede tidsplaner. Det drejer sig om syv projekter under energi- og vedligeholdelsespuljen og to projekter under puljen til rådhusarbejder samt Skybrudssikring af kommunale ejendomme

Undervisningsudvalget

17 initiativer under undervisningsudvalget implementeres som forudsat i budgetforliget og er dermed markeret med farven grøn. To initiativer har en revideret tidsplan og er dermed lysegrønne. Et initiativ, Belysning på åbne friarealer, er ændret ift. forventning ved vedtagelsen med budget 2019. Projektet har været forsinket ift. oprindelig plan, idet der blev overført driftsmidler fra 2019 til at færdiggøre arbejdet på de resterende skoler. Arbejdet på skolerne er nu gennemørt.

17 ud af 25 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Fire anlægsprojekter er markeret lysegrønne med reviderede tidspaner. Det drejer sig blandt andet om Istandsættelsen af Klub Bülowsvej, Renoveringen af Ny Hollænderskolen, renovering af skole- og gårdtoiletter samt renoveringen af skolegården på Bülowsvej i forbindelse med klimatilpasning.
• Fire anlægsprojekter er forsinkede og markeret gule. Det drejer sig om de fremrykkede skoletoiletter på Søndermarkskolen og skolen ved Bülowsvej, samt det juridiske efterspil vedr. Skolen på Grundtvigsvej, som trækker ud og Udvidelsen af tandklinikken på Skolen ved Bülowsvej, hvor de resterende midler skal bruges til udvidelse af tandbussens kapacitet, som er forsinket som følge af COVID-19.

Ældre- og omsorgsudvalget

20 ud af 24 initiativer under udvalget er grønne. Fire projekter er markeret lysegrønne som følge af reviderede tidsplaner eller ændret indhold:

• Tryghedsundersøgelse: Af hensyn til målgruppen vurderedes det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre tryghedsundersøgelsen i 2020, hvorfor den flyttes til 2021.
• Fastholdelses- og rekrutteringsudfordring på sundheds- og ældreområdet: Projektet har været sat i bero grundet situationen med COVID-19, og en andel af midlerne indgik som følge heraf som modgående tiltag i 2. forventede regnskab 2020. Der er indgået en aftale med de relevante faglige organisationer, og de resterende midlerne er under udmøntning.
• Fritidsjob på plejecentre: Som følge af den sundhedsmæssige situation er projektet sat standby.
• Initiativet Konsolidering af opgaver under Sundheds- og Omsorgsudvalgets område fra budget 2017 er ændret ift. oprindelig beslutning, idet analyse af området vedrørende vederlagsfri fysioterapi, har vist begrænsede handlemuligheder ift. at hente den forventede effektivisering. Analysen blev fremlagt for udvalget den 30. marts 2020, og budgettet for dette område er opjusteret fremadrettet.

18 ud af 20 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Et projekt, Helhedsplan Solbjerg Have, er markeret lysegrøn og har en revideret tidsplan.
• Et projekt er forsinket og markeret gult. Det drejer sig om Masterplansprojektet med plejeboliger på Hospitalsgrunden og den dertilhørende analyse, som er forsinket, da regionen fraflytter grunden senere. Analysen igangsættes derfor i 2021.

Kultur- og fritidsudvalget

For kultur- og fritidsudvalget er 27 initiativer grønne. Status på de øvrige initiativer er:

• Initiativet Alsang 2020 er markeret lysegrønt, da det som følge af situationen med COVID-19 er flyttet til 2021.
• To initiativer vedr. tilgængelighedstiltag på kulturområdet har en revideret tidsplan ift. det besluttede ved budget 2019 og er på baggrund heraf markeret med lysegrøn.
• For initiativet vedr. styrkelse af biblioteksvisionen og Frederiksberg Kommunes Borgerservice fra budget 2019 er status markeret med lysegrøn, da effektiviseringen er besluttet ændret ifm. budget 2020.
• Initiativet Samarbejde mellem Biblioteket og kulturinstitutioner er markeret gult, idet arbejdsgruppen er forsinket pga. udfordringerne på kultur- og fritidsinstitutionerne som følge af situationen med COVID-19.

23 ud af 31 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Der forlægger reviderede tidsplaner for 6 projekter, som er markeret lysegrønne. Det drejer sig blandt andet om modernisering af Damsøbadet samt Kultur- og Musikskolen.
• To projekter er markeret gule. Det drejer sig om Lysprojekt Flintholm Svømmehal, som er forsinket, da projektet fortsat afventer udbedringer af fejl på facaden, samt Midlertidige idrætsfaciliteter til Hospitalsgrunden, som er forsinket som følge af regionens senere fraflytning.

Børneudvalget

10 initiativer er grønne og implementeres som forventet. 5 initiativer er markeret lysegrønne. Et handler om Headspace på Frederiksberg, der var forventet indviet den 1. marts 2020, men blev forsinket på grund af situationen som følge af COVID-19. Headspace åbnende den 26. maj 2020. De øvrige fire initiativer vedrører Familieafdelingen og er markeret med lysegrøn, idet effektiviseringerne blev besluttet tilpasset med budget 2021. Projekterne vil indgå i handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen i Familieafdelingen.

26 ud af 40 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Syv projekter er markeret lysegrønne med reviderede tidsplaner. Det drejer sig om blandt andet om fem underprojekter under legepladspuljen og Facaderenoveringen og etablering af produktionskøkken på Carlsvognen, Helhedsplan Solbjerg Have.
• Syv underprojekter under legepladspuljen er forsinket og markeret gule. Ved disse projekter har den enkelte daginstitution fået bevilget midler til forskellige forbedringer på legepladsarealer. Institutionen mangler fortsat at benytte midlerne, i nogle tilfælde er legepladsændringen ibrugtaget.

Socialudvalget

19 initiativer er grønne, mens tre initiativer er markeret lysegrønne:

• Projektet Ledsageordning målrettet borgere over 67 år er forsinket, idet der fortsat afventes konkret udmøntning af finanslovsaftalen for 2019 for dette område.
• Tidsplanen for Budgetanalysen for det specialiserede socialområde har været forsinket, idet der blandt andet er afventet resultatet af KL’s analysearbejde på området. Der indgår en afrapportering for dette område i sag til socialudvalget, der blev fremlagt den 23. november 2020.
• Initiativet Samlet plan for den boligsociale indsats har været forsinket, idet det som følge af COVID-19-situationen har været vanskeligt at opsøge målgruppen og igangsætte planlagte initiativer. Der forelægges statussag for socialudvalget den 30. november 2020 med forslag til prioritering og udmøntning af midler i 2021 og 2022.

8 ud af 11 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Herover er tre projektet markeret lysegrønne med reviderede tidsplaner. Det drejer sig om Helhedsplan Solbjerg Have, Etablering af botilbud på Betty Nansens Alle 51-53 samt udgifter relateret til indflytning ifm. etablering af ovenstående botilbud.

By- og miljøudvalget

Af de 19 initiativer under by- og miljøudvalget er status på 15 initiativer, at de implementeres som forventet. Status på de resterende fire projekter er:

• Initiativet vedr. opfølgning på strategi for vedvarende energi er markeret lysegrønt, idet tidsplanen er revideret i forhold til det besluttede i budget 2019. Der forelægges evalueringssag på by- og miljøudvalget den 30. november 2020.
• Forundersøgelsen af Bispeengbuen implementeres i samarbejde med Københavns Kommune, og tidsplanen er på baggrund heraf revideret, således at projektet forventes gennemført i 2021. Projektet er derfor markeret lysegrønt.
• Initiativet med inddæmning af mikroplast på kunstgræsbaner og anvendelse af alternative tømidler er markeret lysegrøn, da tidsplanen for projektet er revideret som følge af den milde vinter, hvor projektet ikke kunne gennemføres. Pilotforsøget afventer den kommende vintersæson ultimo 2020.
• Forprojekter Allégade fra budget 2019 er markeret gult, idet dele af projektets indsatser er forsinket og forventes gennemført i 2021. Belysningen etableres i 2020.

57 ud af 74 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• 15 projekter er markeret lysegrønne med reviderede tidsplaner. Syv af projekterne er relateret til klimatilpasning. Herudover drejer det sig om forgrønning af Peter Bangsvej, Endnu flere grønne byrum, Byrum Frederiksberg bymidte. Rahbeks Allé, Erhvervelse af forareal Platanvej 4, Cykelsti Frederiksberg Allé og opfølgning på cykelhandlingsplan 2019.
• To projekter er markeret gule og er forsinket eller der søges tillægsbevilling til projektet som følge af mindreudgifter eller merudgifter. Det drejer sig om projektet vedrørende Udbygning af cykelstier – Roskildevej, som er forsinket samt Udbygning af cykelstier – Platanvej, der ligeledes er forsinket. Der søges herudover tillægsbevilling til merudgifter, da projektet bliver dyrere end forventet.

Hertil kommer 22 projekter på det brugerfinansierede område, hvoraf 11 er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. 10 projekter er markeret lysegrønne med reviderede tidsplaner og ét enkelt projekt Frederiksberg idrætsanlæg er markeret gul, da projektet er afsluttet med et mindreforbrug.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget

Alle fem initiativer under arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget er grønne og implementeres som forudsat.

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

Fem initiativer er grønne. De resterende fem initiativer er markeret lysegrønne:

• Et initiativ fra budget 2019, Sundheds- og forebyggelsesaktiviteter, har en revideret tidsplan. Status blev fremlagt for udvalget den 17. august 2020.
• Da projektet med frivillig træning som pilotprojekt for kommunale medarbejdere inden for sundheds- og ældreområdet skulle have fundet sted på kommunens plejecentre, blev det besluttet, at projektets tidplan blev ændret grundet den sundhedsmæssige situation.
• Den planlagte budgetanalyse på tandplejen er markeret lysegrøn, da den oprindelige tidsplan ved budget 2020 er revideret. Med vedtagelsen af budget 2021 er der afsat 5 mio. kr. årligt til tandplejen og der udarbejdes en ny budgetanalyse i 2021.
• Nedbringelse af behandlingspuklen i tandplejen er påvirket af situationen med COVID-19, blandt andet som følge af øgede sikkerhedskrav og arbejdet med at skaffe værnemidler. Indsatsen med nedbringelse af behandlingspuklen er genoptaget og der rekrutteres nye medarbejdere, men det forventes ikke, at behandlingspuklen kan nedbringes fuldstændigt i 2020. Der er i budget 2021 afsat midler til håndtering af behandlingspuklen.
• Fastfrysning af kommunal medfinansiering af sundhedsydelser betyder, at effektiviseringen ikke kan hentes som forudsat. Udvalget vedtog i marts en handleplan for området med henblik på at nedbringe aktiviteten, og resultater fra de nedsatte arbejdsgrupper vil blive fremlagt i januar 2021.

Der er et anlægsprojekt under sundheds- og forebyggelsesudvalget vedrørende et sterilisationsrum på Skolen ved Søerne. Projektet er markeret grønt og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi.

Magistraten

37 ud af 47 initiativer er markeret grønne og implementeres uden ændringer. Status på de øvrige initiativer er:

• En andel af delprojekterne under Digitaliseringsplan 2020 er ændrede ift. oprindeligt forudsat, blandt andet som følge af reviderede tidsplaner for projekter der har sammenhæng til arbejdet med handleplan i Familieafdelingen. På baggrund heraf er den samlede digitaliseringsplan markeret lysegrøn. Projekterne under planen er igangsat og de fleste forløber planmæssigt
• Digitaliseringsplan 2018 og 2019 har politisk godkendte reviderede tidsplaner og er derfor lysegrønne
• To FM-projekter er gule som følge af forsinkelser i projekterne. Projekterne pågår og implementering er i gang.
• Fire projekter vedrørende udbud er ændrede ift. oprindeligt forudsat, heraf er to er markeret lysegrønne og to er markeret gule.
• Initiativet vedr. Bibliotek og Borger er forsinket. Med budgetforlig for 2020 er det besluttet, at de to enheder bibliotek og borgerservicecenter fortsætter som selvstændige enheder, mens modeller for opgaver, vagtordninger mv. afprøves med henblik på opnåelse af de forudsatte effekter. Der udarbejdes en plan for en implementeringsperiode, hvor de forskellige modeller afprøves og evalueres inden en forelæggelse.

43 ud af 57 anlægsprojekter er markeret grønne og gennemføres uden ændringer i forhold til tidsplan og den afsatte økonomi. Status på de øvrige anlægsprojekter er:

• Fire digitaliseringsprojekter fra hhv. 2015, 2018 og 2019 har reviderede tidsplaner og er derfor markeret lysegrønne.
• Salg af grund til CBS Søndre Fasan 26 har ligeledes en revideret tidsplan, da de sidste forhold udestår, og er derfor markeret lysegrøn.
• Fem digitaliseringsprojekter under Børne- og Ungeområdet er forsinkede og dermed markeret gule. Tre projekter er forsinket, da der afventes implementeringen af Aula. Kø- og aftalesystem til familieafdelingen er forsinket på grund af COVID-19 og yderligere et andet projekt vedr. automatisk betaling af faktura i Prisme er forsinket, da det er afhængig af andre automatiseringsprojekter.
• Digitaliseringsprojekterne, der er knyttet til monopolbruddet er alle forsinket og markeret gule. Forsinkelsen skyldes den generelle forsinkelse på landsplan.
• Digitaliseringsprojektet Digital aktindsigt i Huslejenævnet er ligeledes forsinket og forventes implementeret i 1. eller 2. kvartal 2021.
• Digitaliseringsprojektet Machine Learning fra 2019 er sat på pause, da Frederiksberg Kommune er blevet projektejer på et fælleskommunalt AI-projekt finansieret af offentlige midler. Machine Learning projektet afventer derfor læring herfra.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistrat og fagudvalg den 30. november 2020.

Resume

Sagen indeholder forvaltningens tredje og sidste samlede prognose for regnskabsresultatet 2020.

Beslutning

By- og Miljøudvalget tog 3. forventede regnskab til efterretning.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at 3. forventede regnskab tages til efterretning
2. at følgende tillægsbevillinger godkendes under serviceudgifter:
   1. Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg i 2020 til 2023 og frem, jf. bilag 3-12
   2. Merudgifter i 2020 med modpost på puljer under magistraten på 52,8 mio. kr. jf. bilag 3-12
   3. Puljen til uforudsete udgifter opskrives med 24,1 mio. kr. svarende til den allerede givne kompensation for Corona med modpost på kassen
3. at følgende tillægsbevillinger gives under overførselsudgifter med modpost på kassen:
   1. merudgifter for i alt 90,7 mio. kr. jf. bilag 3-12
4. at følgende tillægsbevillinger gives under anlæg:
   1. Mindreudgifter inden for anlægsrammen på 40,6 mio. kr. i 2020, med modpost på den negative anlægspulje.
   2. Mindreudgifter inden for anlægsrammen på 41,9 mio. kr. i 2020, med modpost på kassen
   3. Merudgifter for 78,0 mio. kr. i 2021, med modpost på den negative anlægspulje i 2021
   4. Merudgifter for 2,6 mio. kr. i 2022 og 0,8 mio. kr. i 2023 indarbejdes i budgetforslaget til 2022
   5. Merindtægter for 0,7 mio. kr. i 2020 med modpost på kassen, jf. bilag 13
   6. Mindreudgifter under brugerfinansieret anlæg for 10,8 mio. kr. i 2020, der tillægsbevilges på kassen i 2020.
   7. Merudgifter under brugerfinansieret anlæg for 9,3 mio. kr. i 2021, der tillægsbevilges på kassen.
   8. Mindreforbrug udenfor anlægsrammen for 9,3 mio. kr. i 2020 der flyttes til 2021 med modpost på kassen i de enkelte år
5. at følgende tillægsbevillinger gives under finansielle poster:
   1. nettomerindtægter under kommunens indtægtsside for 224,6 mio. kr. i 2020 med modpost på kassen jf. bilag 15
   2. nettomindreudgifter under øvrige finansielle poster for 15,8 mio. kr. i 2021 med modpost på kassen jf. bilag 15
6. at forvaltningen i 2020 bemyndiges til at forudbetale aconto-driftstilskud for 2021 til selvejende og private institutioner med driftsoverenskomst, i det omfang institutionerne har likviditetsudfordringer som følge af Corona-merudgifter
7. at ingen decentrale institutioner med overførselsadgang får driftsoverført merforbrug i 2020 til 2021, hvis merforbruget kan henføres til udgifter relateret til Corona
8. at Corona-nettomerudgifter opgøres i regnskabet med henblik på modregning i institutionernes regnskabsresultat, når overførselsadgangen fra 2020 til 2021 skal beregnes, jf. afsnit 2.4
9. at forvaltningen bemyndiges til at udbetale kompensation for dokumenterbare Corona-relaterede (netto)merudgifter hos private velfærdsinstitutioner. De private institutioner vil blive kompenseret i samme omfang, som kommunen er kompenseret af staten, jf. afsnit. 2.3
10. at orientering om økonomisk status på salg af ejendomme tages til efterretning, jf. bilag 16

Sagsfremstilling

Sagen indeholder forvaltningens tredje og sidste prognose for Frederiksberg Kommunes regnskabsresultat for 2020. Kommunens økonomi kan deles op i serviceudgifter, overførselsudgifter, anlæg, indtægter og finansielle poster, der gennemgås i nævnte rækkefølge. Til slut samles der op på Frederiksberg Kommunes samlede økonomi.

1. Sammenfatning

Corona har i høj grad sat sit præg på 2020 og det gælder også Frederiksberg Kommunes økonomi. Der har primært været tale om merudgifter til diverse foranstaltninger ifm. Corona, men også mindreudgifter fordi aktiviteter er blevet neddroslet eller måske helt aflyst. Usikkerheden om Coronaens op- og nedlukning, forebyggende og akutte tiltag har skabt et usikkert styringsmæssigt grundlag for aktiviteter og dermed økonomien i forhold til et normalt år.

3. forventede regnskab viser, at der forventes merudgifter relateret til Corona for i alt 88,8 mio. kr. i 2020. Heraf blev 30,8 mio. kr. håndteret med 2. forventede regnskab for perioden frem til 15. maj. Der forventes derfor yderligere Coronamerudgifter for 58,0 mio. kr. i 3. forventede regnskab i perioden fra 15. maj 2020 og året ud.

Udgifter relateret til Corona er baggrunden for, at Frederiksberg Kommune i 2020 forventer et merforbrug. I alt forventes merudgifter under service på 56,7 mio. kr. Regeringen har med aftalen om kommunernes økonomi udmeldt, at der vil være en forhandling imellem KL og regeringen ultimo 2020 omkring yderligere kompensation af kommunerne for deres Coronarelaterede udgifter. Disse forhandlinger har endnu ikke fundet sted, se også status i bilag 17 og 18.

Såfremt kommunen opnår fuld kompensation for Coronamerudgifter i 2020, viser 3. forventede regnskab, et lille mindreforbrug på service. Hvis ikke Frederiksberg kompenseres fuldt ud for coronaudgifter, vil der være behov for at dække en eventuel resterende manko med et likviditetstræk fra kommunens kassebeholdning. 3. forventede regnskab viser ydermere en forbedring af kassen, hvilket muliggør et kassetræk. En situation hvor Frederiksberg ikke fuldt ud kompenseres for Coronaudgifter vil også betyde, at Frederiksberg vil overskride servicerammen i 2020 som følge af Coronaudgifter. Såfremt kommunerne under et overskrider servicerammen i år, kan regeringen med den gældende lovgivning vælge at sanktionere kommunerne økonomisk. Det vurderes dog, at der er en lille risiko for at det vil ske i 2020, hvor kommunerne og resten af økonomien har været ramt af corona.

Allerede inden Corona ramte Frederiksberg var budgettet i 2020 udfordret på en række områder og særligt var de specialiserede område for både børn og voksne udfordret. Det var baggrunden for at der i 1. forventede regnskab blev iværksat et arbejde med at finde modgående tiltag, som skulle afhjælpe de økonomiske udfordringer. I alt blev der fundet og besluttet 49,5 mio. kr. i modgående tiltag i 2. forventede regnskab, hvoraf 41,1 mio. kr. blev tillægsbevilget og lagt på en central pulje til at modgå de udgiftspres Frederiksberg har stået overfor i år.

Beslutningen og bevillingen af de modgående tiltag i 2. forventede regnskab betyder, at Frederiksberg med de opgjorte forventninger til regnskabsresultatet for 2020 forventer at kunne overholde budgettet, når Corona-merudgifterne ikke tælles med. Konkret udmøntes med 3. forventede regnskab en central reserve på 52,8 mio. kr., som modgår indmeldte ikke-Coronarelaterede udfordringer under service på 51,3 mio. kr.

Udgifter til overførsler til borgere uden for arbejdsmarkedet har i særdeleshed været påvirket af Corona, og der forventes store ekstraudgifter til særligt dagpenge og kontanthjælp. Overførselsområdets udgifter bliver i høj grad reguleret af staten, og Frederiksberg blev således midtvejsreguleret i 2020 og dermed kompenseret for de forventede merudgifter af staten. Samlet forventes Frederiksberg Kommune at have færre udgifter til overførselsområdet end kompensationen fra staten udgør, hvilket medfører et mindreforbrug, der midlertidigt styrker likviditeten i regnskab 2020. Overkompensationen vil dog indgå i efterreguleringerne på overførselsområdet til sommer i forbindelse med fastlæggelsen af kommunernes økonomi for resten af 2021 og 2022.

Den forventede overkompensation på overførselsområdet betyder samtidig, at puljerne afsat i budget 2020 til at dække usikkerhed under overførselsområdet ikke forventes at komme i anvendelse. Puljerne kan i stedet anvendes til at finansiere den langsigtede effektiviseringspulje, der som udgangspunkt skal dækkes af mindreforbrug i regnskaberne.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 42,0 mio. kr. i 2020, som skyldes tidsmæssige forskydninger i en række projekter. Disse projekter forventes gennemført i 2021, og vedrører eksempelvis forsinkelser ift. renovering af Frederiksberg Svømmehal, cykelstierne på Platanvej og Frederiksberg Allé og den løbende implementering af monopolbruddet på kommunernes IT-fagsystemer.

Kommunens kassebeholdning ultimo 2020 forventes at være 889,7 mio. kr. Det er 78,4 mio. kr. mere end forventet i budget 2020. Baggrunden herfor er primært midtvejsreguleringen af overførselsudgifter. Da midtvejsreguleringen blev givet i sommeren 2020, var forventningen, at Corona ville medføre en endnu højere ledighed end tilfældet er. Frederiksberg er derfor i lighed med resten af landet blevet overkompenseret for stigningen i overførselsudgifter. Dette forventes at blive helt eller delvist efterreguleret med økonomiaftalen 2021, og derfor er der kun tale om en midlertidig forøgelse af kassebeholdningen.

2. Serviceudgifter

Nedenstående tabel 1 viser de forventede afvigelser på serviceudgifter fordelt på udvalg. Samlet viser 3. forventede regnskab et merforbrug i 2020 på 56,7 mio. kr. efter tillægsbevillinger. Dette udgøres af merudgifter eks. Corona på 51,3 mio. kr., der dog modsvares af reservation på 52,8 mio. kr. Altså samlet mindreudgifter på 1,5 mio. kr. Her tilkommer Coronarelaterede udgifter for perioden fra 16. maj og frem på 58,1 mio. kr.

Tabel 1 Serviceudgifter

Udvalg (mio. kr.)	Korr. budget 2020	Udgifts-neutrale tillægs-bevillinger	Afvigelser 3. FR (uden Corona)	Corona-relateret merforbrug 16. maj – 31. december	Afvigelse 3. FR i alt	Indstillede tillægs-bevillinger	Afvigelse efter tillægs-bevillinger
Magistraten	767,2	-8,7	12,5	-1,2	11,3	3,7	7,6
Bolig- og Ejendomsudvalget	103,3	-0,7	2,9	0,3	3,3	1,6	1,6
Undervisningsudvalget	815,6	0,6	-15,0	10,5	-4,5	0,6	-5,1
Ældre- og Omsorgsudvalget	910,9	0,1	6,6	24,4	31,1	2,9	28,2
Kultur- og Fritidsudvalget	186,7	-0,6	0,1	0,6	0,7	0,0	0,7
Børneudvalget	691,8	-0,4	16,2	16,7	32,9	21,0	11,8
Socialudvalget	470,4	0,3	23,1	1,7	24,8	19,7	5,1
By- og Miljøudvalget	109,5	1,2	5,6	4,6	10,2	3,3	6,9
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget	14,6	0,0	-0,1	0,0	-0,1	0,0	0,0
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget	82,8	0,1	-0,6	0,5	-0,2	0,0	-0,2
I alt	4.152,8	-7,9	51,3	58,1	109,4	52,8	56,7
Puljer*			-52,8			-52,8
Modpost overførselsudgifter		7,9
I alt			-1,5			0,0

* Puljer omfatter puljen til uforudsete udgifter, stødpudepuljen samt de resterende midler fra de modgående tiltag

2.1 Serviceudgifter ekskl. Corona

Udvalgene har samlet indmeldt afvigelser for 51,3 mio. kr. ekskl. merudgifter til Corona. Det er især socialudvalget og børneudvalget men også magistraten, der udviser merforbrug. Merforbrugene på socialudvalget og børneudvalget kan henføres til det specialiserede område, mens det på magistraten kan henføres til mindreindtægter vedrørende ’råden over vej’, udgifter til arbejdsskader og barsler.

Samtidig er der flere udvalg hvor økonomien er blevet forbedret siden 2. forventede regnskab. Forbedringerne er på især undervisningsudvalget, hvor Frederiksbergs skoler har mindreforbrug. Derudover er der en forbedring på børneudvalget som primært relaterer sig til, at der er færre børn end forventet i 2020, og dermed lavere udgifter til dagpasning.

Merudgifter på 51,3 mio. kr. modsvares af puljen til uforudsete udgifter, stødpudepuljen og de modgående tiltag der blev iværksat som opfølgning på 1. forventede regnskab. Til sammen udgør disse reservation 52,8 mio. kr., Dermed forventes samlet et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på serviceudgifter ekskl. udgifter til Corona.

Det kan derfor konstateres, at der har været udvist rettidig omhu ift. at iværksætte de modgående tiltag i foråret, som til 3. forventede regnskab kan anvendes til at dække forventet nettomerforbrug.

For en uddybning af de enkelte udvalgs afvigelser henvises til bilagene 3-12.

2.2 Tillægsbevillinger

Som det fremgår af tabel 1 indstilles det, at der tillægsbevilges svarende til 52,8 mio. kr., hvilket er det frie rum der er i puljer og modgående tiltag. Sammenholder man de indmeldte merudgifter uden Corona med tillægsbevillingerne, finder man at mange udvalg stadig vil have et merforbrug efter tillægsbevillinger, hvorimod enkelte udvalg vil have mindreforbrug.

Baggrunden er, at flere af mindreforbrugene vedrører decentrale institutioner, der har overførselsadgang, hvorfor deres mindreforbrug ikke hensigtsmæssigt bør tillægsbevilges på nuværende tidspunkt. Derimod søges stort set alle merforbrug, som i stort omfang ligger centralt, tillægsbevilget. Dermed har det ikke været muligt at tillægsbevilge alle udvalgs merforbrug og samtidig friholde de decentrale mindreudgifter.

Tillægsbevillingerne foreslås derfor bevilget ud fra afvigelserne i 1. forventede regnskab, der var udgangspunktet for de modgående tiltag, der blev iværksat i foråret. Ud fra denne tilgang er der ikke rum til dække alle udvalg, og derfor prioriteres kommunens driftsområder, mens magistratens område kun bliver delvist dækket.

Tillægsbevillinger findes fra samlede reserver på 52,8 mio. kr. jf. tabel 2.

Tabel 2 Finansiering af tillægsbevillinger

	Mio. kr.
Puljen til uforudsete udgifter	21,0
Manglende finansiering af driftsoverførsler fra 2019	-10,6
Modgående tiltag tillægsbevilget ved 2. FR	41,1
Coronaudgifter tillægsbevilget ved 2. FR	-30,8
Kompensation fra staten til dækning af Corona	24,1
Stødpudepuljen	7,9
I alt	52,8

Det skal bemærkes at en del af reserverne udgøres af stødpudepuljen, der blev afsat i budget 2020 til at dække udfordringer vedrørende STU (særlig tilrettelagt undervisning), specialundervisning og tandpleje. Disse tre områder får tillægsbevilget deres merudgifter med tillægsbevillinger i 3. forventede regnskab, og den resterende del af stødpudepuljen indgår til finansiering af de øvrige tillægsbevillinger.

Ift. finansieringen skal det bemærkes, at Frederiksberg Kommune blev kompenseret for udgifter til Corona med 24,1 mio. kr. fra staten, men der blev ikke tildelt tilsvarende serviceramme. Spørgsmålet om serviceramme skal forhandles mellem KL og staten senere i år, men det er forventningen at kommunerne tildeles den tilhørende serviceramme, hvorfor midlerne tillægsbevilges under service i 3. forventede regnskab.

2.3 Corona

Corona er som nævnt en væsentlig faktor i forventningerne til regnskabsresultatet for 2020. Ifm. 2. forventede regnskab blev der tillægsbevilget 30,8 mio. kr. til dækning af Coronaudgifter frem til 15. maj 2020. I den efterfølgende periode og året ud forventes der med usikkerhed yderligere udgifter til Corona for 58,1 mio. kr. Tabel 3 viser fordelingen på udvalg for perioden frem til 16. maj og for den resterende del af året.

Tabel 3 Coronaudgifter

Udvalg (mio. kr.)	Corona frem til 15. maj	Corona 16. maj - 31. december	Corona i alt
Magistraten	0,4	-1,2	-0,8
Bolig- og Ejendomsudvalget	0,2	0,3	0,5
Undervisningsudvalget	4,5	10,5	15,0
Ældre- og Omsorgsudvalget	8,0	24,4	32,4
Kultur- og Fritidsudvalget	2,9	0,6	3,5
Børneudvalget	6,9	16,7	23,6
Socialudvalget	0,7	1,7	2,4
By- og Miljøudvalget	7,2	4,6	11,8
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget	0,0	0,0	0,0
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget	0,0	0,5	0,5
I alt	30,8	58,1	88,9

Da der blev tillægsbevilget 30,8 mio. kr. i 2. forventede regnskab, blev 24,1 mio. kr. finansieret af kompensation fra staten, mens de resterende 6,7 mio. kr. blev egenfinansieret. Hvorledes den statslige kompensation for de resterende forventede Coronaudgifter i 2020 vil blive fastlagt, er fortsat ukendt.

Det fremgår af økonomiaftalen, at kommunernes Corona-udgifter vil blive genbesøgt senere på året med henblik på en forhandling om yderligere kompensation af kommunernes Corona-relaterede merudgifter. Der er endnu ikke en endelig dato for forhandlingerne imellem regeringen og KL. Da der som nævnt ovenfor kun er et begrænset råderum til at give tillægsbevillinger ud fra, og da der endnu ikke er modtaget yderligere kompensation fra staten, vil der ikke blive tillægsbevilget for merudgifter til Corona ifm. 3. forventede regnskab. Det betyder, at udgifterne til Corona på nuværende tidspunkt vil afspejle sig som et forventet merforbrug i det samlede resultat.

I lyset af at det ikke er muligt at tillægsbevilge samtlige Corona-merudgifter på nuværende tidspunkt, kan det ikke udelukkes, at enkelte selvejende og private institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med, kan få midlertidige likviditetsudfordringer. Disse institutioner har typisk oplevet de samme Corona-udfordringer, som de kommunale institutioner, men hvor kommunale institutioner trækker direkte på kommunens samlede likviditet, er de selvejende og private institutioner afhængige af det månedlige aconto-driftstilskud, de får fra kommunen. Tilskuddet følger alene budgettet, og korrigerer således ikke for evt. Corona-merudgifter. De selvejende institutioner har imidlertid overførselsadgang, og vil på lige fod med de kommunale få modregnet deres dokumenterbare Corona-nettomerudgifter i overførselssagen. For at understøtte disse institutioners likviditet frem til overførselssagen, anmoder forvaltningen om bemyndigelse til at forudbetale aconto-driftstilskud for 2021 til de private og selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Herved sikres det, at de har den nødvendige finansielle ramme til at drive deres institutioner.

I 2020 er det ikke blot de kommunale og selvejende velfærdsinstitutioner, der har haft merudgifter til Corona. Forvaltningen er også blevet kontaktet af enkelte private daginstitutioner og private plejehjem, der har været nødsaget til at indkøbe ekstra rengøring og værnemidler for at leve op til de skærpede statslige krav. Som udgangspunkt kan en offentlig myndighed rent juridisk ikke kompensere private leverandører ud over, hvad kommunen er forpligtet til i henhold til den kontrakt, der er indgået.

Med aftalen om kommunernes økonomi, der blev indgået ultimo maj, blev kommunerne dog samlet tildelt kompensation for 2,6 mia. kr. for udgifter frem til 15. maj., hvoraf Frederiksbergs andel er 24,1 mio. kr. Denne kompensation er givet til Corona-nettomerudgifter, og det er her præciseret, at kompensationen også kan dække private velfærdstilbud. Kommunerne har derfor mulighed for at give kompensation til private leverandører af velfærdsydelser i det omfang, den lokale situation tilskriver det.

Det indstilles derfor, at forvaltningen bemyndiges til at udbetale kompensation til de private institutioner, der konkret henvender sig med dokumenterbare Corona-relaterede nettomerudgifter senest med udgangen af 2020. Indmeldingerne vil blive sammenholdt med de indmeldinger, som tilsvarende kommunale institutioner har for at sikre, at kompensationen gives på et ens grundlag.

Det indstilles, at de private institutioner alene får kompenseret op til 27 pct. af nettomerudgifterne, svarende til den andel som kommunen på nuværende tidspunkt er kompenseret af staten. Altså 24,1 mio. kr. ud af estimerede Coronaudgifter for 88,9 mio. kr. Dette svare til, at de private aktører på lige fod med kommunen selv må afholde den del af merforbruget, der ikke dækkes af staten. Såfremt kommunen modtager yderligere kompensation i 2020, vil det være muligt at kompensere yderligere.

2.4 Håndtering af Coronaudgifter og overførselsadgang 2020 til 2021

De decentrale institutioners regnskabsresultat forværres i år som en konsekvens af, at de ikke får budget til deres nettomerudgifter til Corona, jf. ovenfor. De decentrale institutioner har, jf. kommunens økonomiske styringsprincipper, overførselsadgang af mindreforbrug op til 2 pct. af deres nettobudgetramme, samt det fulde merforbrug. Dette sikrer et incitament til økonomisk fornuftig disponering blandt kommunens institutioner.

Corona har og vil formentlig også i den nærmeste fremtid medføre usikkerhed i institutionernes styringsgrundlag. Af samme årsag er overførselsadgangen et vigtigt anker for institutionerne og for den samlede økonomistyring i kommunen. Derfor anbefales det også, at fastholde de gældende regler for overførsel af mer-/mindreforbrug på trods af det forventede regnskabsresultat uden yderligere statslig Coronakompensation. Der bør ikke være tvivl om, hvordan især de decentrale institutioner skal forholde sig til deres økonomiske situation både på kort og på lang sigt.

Det indstilles derfor, at ingen decentrale institutioner vil få overført et merforbrug, der er resultatet af Corona-merudgifter. Herudover indstilles det, at når institutionernes regnskabsresultat og overførselsadgang til 2021 foreligger, vil der for den enkelte institution blive foretaget en modregning af netto-merudgifterne til Corona i 2020. Disse merudgifter vil som udgangspunkt udgøre værnemidler købt uden for KVIK, Corona-rengøring og evt. nettomerudgifter til andre konkrete udgiftsposter. På den måde sikres det, at alle institutioner kan få overført et evt. mindre- eller merforbrug uafhængigt af, hvordan Corona har ramt den enkelte institution. De nuværende indmeldinger og opgørelser af Coronaudgifter sikrer ikke et entydigt grundlag til beregning af Corona-korrektion. Den endelige opgørelse af netto-merudgifter til Corona vil derfor blive gennemgået i forbindelse med regnskabsresultatet med henblik på at sikre en fælles håndtering af Corona-merforbrug, som kan indgå i en korrektion.

Udover overførselsadgangen af decentral opsparing på maksimal 2 pct., vil der også fortsat være mulighed for at ansøge om overførsel af yderligere mindreforbrug begrundet i konkrete dispositioner. Behandling af de ansøgte overførsler og decentral opsparing på 2 pct. vil som altid ske ved en samlet vurdering af formål og kommunens samlede økonomiske situation i 2021, da overførsler til næste år skal holdes indenfor budgetrammen i 2021.

3. Overførselsudgifter

Nedenstående tabel 4 viser de forventede afvigelser på overførselsudgifter.

Tabel 4 Overførselsudgifter

Overførselsudgifter (mio. kr.)	Korr. Budget 2020	Afvigelse 3. FR 2020	Udgiftsneutrale tillægsbevillinger	Indstillede TB
Magistraten	31,7	-19,0	7,9	6,2
Bolig- og ejendomsudvalget	-6,7	0,0
Ældre- og omsorgsudvalget	2,3	2,5		2,5
Børneudvalget	-1,5	-3,1		-2,5
Socialudvalget	-9,9	4,1		4,1
Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget	1.088,6	105,1		106,1
Sundheds- og forebyggelsesudvalget (aktivitetsbestemt medfinansiering)	441,1	0,0
Samlet	1.545,5	89,7	7,9	116,5
Modpost serviceudgifter			-7,9

Der forventes et merforbrug på 89,7 mio. kr. på overførselsområdet. Dette udgøres primært af arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget der har et forventet merforbrug på 105,1 mio. kr. De væsentligste forklaringer på det forventede merforbrug er Corona-situations kraftige påvirkning af arbejdsmarkedet og dermed en stigning i antal ledige og borgere på forsørgelsesydelser.

Udviklingen skal findes i alle målgrupper. Ved 2. forventede regnskab blev der indmeldt et forventet merforbrug på 49,3 mio. kr., men ved udarbejdelsen af 2. forventede regnskab var Corona stadig i sin begyndelse og konsekvenserne var ikke kendt i fuldt omfang. Siden har Corona-situationen påvirket ledigheden for en lang række målgrupper. Pt. forventes den største stigning at være for borgere på a-dagpenge, hvor antal fuldtidspersoner for hele året forventes at være 33,2 pct. større, end hvad der oprindeligt var forudsat i budgettet for 2020.

Regeringen og KL har i økonomiaftalen aftalt en midtvejsvurdering af kommunernes overførselsudgifter i 2020 for at sikre, at de øgede overførselsudgifter ikke påvirker serviceniveauet i kommunerne. Frederiksberg Kommunes andel af efterreguleringen er 182,9 mio. kr. i 2020, hvilket mere end modsvarer de forventede merudgifter. Overførselsområdet er reguleret af staten, hvor kommunerne både bliver midtvejsreguleret og efterreguleret. Det betyder også, at Frederiksberg og kommunerne som helhed, vil få efterreguleret overførselsudgifterne i 2020. En del af efterreguleringen vil ske i forbindelse med midtvejsreguleringen i 2021, og en del vil indgå i budgetlægningen for 2022 hvor der vil ske en efterregulering af budgetgarantien, og en tilsvarende justering i balancetilskuddet. Dette betyder, at Frederiksberg på kort sigt får en likviditetsmæssigt forbedring som følge af overkompensationen, men at det forventes at overkompensationen bliver efterreguleret i det omfang resten af landet har tilsvarende mindreudgifter som Frederiksberg.

Under overførselsområdet er der afsat puljer under magistraten på 25,3 mio. kr. til at dække usikkerhed på overførselsområdet. Med de kendte efterreguleringer fra staten kommer det afsatte beløb ikke i spil og det vil i stedet kunne dække den langsigtede effektiviseringspulje på 20,0 mio. kr., der er forudsat udmøntet i mindreforbrug i regnskaberne.

4. Anlæg

Der er ved 3. forventede regnskab foretaget en gennemgang af samtlige anlægsprojekter. Nedenstående tabel 5 viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger på anlægsudgifter inden for anlægsrammen i forhold til det korrigerede budget 2020.

Tabel 5 Oversigt over budget, afvigelser og tillægsbevillinger i 3. forventede regnskab

Anlægsudgifter (mio. kr.)	Korr. budget2020	3. FR2020	Afvigelser2020	TB2020	TB2021	TB2022	TB2023
Magistraten	19,1	9,3	-9,8	-9,5	8,1	1,4	0,0
Bolig- og Ejendomsudvalget	79,8	72,0	-7,8	-7,7	7,0	0,7	0,0
Undervisningsudvalget	43,7	36,2	-7,5	-7,1	7,1	0,0	0,0
Ældre- og Omsorgsudvalget	39,6	38,5	-1,2	-2,3	2,3	0,0	0,0
Kultur- og Fritidsudvalget	71,0	44,7	-26,3	-25,1	24,8	0,1	0,0
Børneudvalget	12,3	9,5	-2,9	-1,9	1,9	0,0	0,0
Socialudvalget	12,8	9,8	-3,0	-2,3	2,3	0,0	0,0
By- og Miljøudvalget	112,4	85,9	-26,6	-26,6	24,4	0,4	0,8
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget	0,9	0,9	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Korrigeret budget - eksklusiv negativ pulje	391,7	306,7	-85,0	-82,5	78,0	2,6	0,8
Negativ anlægspulje	-40,6			82,5
Yderligere forventede forskydninger		2,5
Korrigeret budget - inklusiv negativ pulje	351,1	309,2	-41,9
Mindreforbrug i forbindelse med 3. FR				-41,9

Der er forventede afvigelser/forskydninger svarende til 85,0 mio. kr. i 2020. Af disse afvigelser søges 78,0 mio. kr. overført til 2021, 2,6 mio. kr. søges overført til 2022 og 0,8 mio. kr. søges overført til 2023. Samlet søges der tillægsbevilget mindreudgifter i 2020 på i alt 82,5 mio. kr. Dette dækker næsten udelukkende over tidsmæssige forskydninger. Der er dog samlet set mindreudgifter på anlægsprojekter, der er afsluttet for i alt 1,2 mio. kr. som tilgår kassen. Mindreudgifterne skal imidlertid ses i sammenhæng med merudgifterne til ekstraarbejder i forbindelse med færdiggørelsen af Damsøbadet på 1,1 mio. kr. jf. sag behandlet i kommunalbestyrelsen den 22. juni 2020 pkt. 202. Disse merudgifter er der hermed fundet finansiering til.

De ansøgte tillægsbevillinger på i alt 82,5 mio. kr. i 2020 vil medføre at den negative anlægspulje bliver nulstillet. Puljen er før 3. forventede regnskab på 40,6 mio. kr. Det korrigerede budget bliver således med de ansøgte tillægsbevillinger nedskrevet med et mindreforbrug på ca. 42 mio. kr. svarende til et korrigeret budget på 309,2 mio. kr. efter 3. forventede regnskab

Årsagerne til de forventede afvigelser/forskydninger på 85,0 mio. kr. er meget forskellige afhængigt af de enkelte anlægsprojekter. Nedenfor fremgår årsagerne til de væsentligste afvigelser. En nærmere beskrivelse af afvigelserne for alle anlægsprojekter med forventede afvigelser på +/- 50 t. kr. kan ses af bilag 14.

En del af afvigelserne skyldes udestående afklaring med entreprenør eller igangværende dialog med myndigheder, grundejere eller borgere, hvor det ikke alene er Frederiksberg Kommune, der kan sikre fremdriften i projekterne. Det drejer sig blandt andet om følgende projekter, der samlet udgør forsinkelser for 32,5 mio. kr.:

• Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal, hvor der forventes en forskydning på 16,6 mio. kr. fra 2020 til 2021, som skyldes behov for afklaringer med entreprenøren, der medfører en langsommere fremdrift i opstartsfasen.
• Cykelstierne på henholdsvis Platanvej og Frederiksberg Allé, der samlet udgør en forsinkelse på 5,7 mio. kr. Her er der opstået forskydninger som følge af hhv. igangværende dialog med grundejere vedr. frivillige aftaler om overdragelse af forarealer og udestående godkendelse af projektet fra fredningsmyndigheden.
• Klimatilpasningsprojekterne Skybrudssikring af kommunale ejendomme, Bag Søndermarken, Grønne veje øst 2020 (Anne Kathrines vej, Nitivej og Priorvej) og Grønne veje vest 2020 (Pelargonievej), der er forsinket for samlet 7,1 mio. kr. som følge af behov for hhv. afklaring af den hydrauliske kapacitet med forsyningen og afklaring af det hydrauliske behov og muligheden for forsinkelse af skybrudsvolumen i Søndermarken, som tilhører staten, før projekterne kan gennemføres, og ønsker om alternative løsninger vedr. udformningen og funktionen af overfladeløsninger, herunder bilparkerings- og legepladser.
• Monopolbruddet som er forsinket med 3,1 mio. kr. Her er Frederiksberg Kommune afhængig af KOMBITS fremdrift. Det samlede monopolbrud er på landsplan forsinket, hvorfor projektet ligeledes er forsinket i Frederiksberg Kommune.

Herudover er der forsinkelser på byrumsprojekter for samlet 12,8 mio. kr. Det drejer sig om:

• Rahbeks Allé, der er forsinket med 3,9 mio. kr., som primært skyldes uforudsete komplikationer med ledningsføringer, både pga. fund af uidentificerede ledninger samt flytning af kendte ledninger, idet ledninger ikke kan flyttes uden samtykke fra ejeren.
• Frederiksberg Bymidte, hvor Lommeparken er forsinket med 4,3 mio. kr. Anlægget af Lommeparken kræver oprettelse af en ny ejerforening, der vil bestå af Lejerbo, Frederiksberg Gymnasium og Frederiksberg Kommune. Før den kan oprettes, er der konstateret et behov for at gennemgå fordelingen af driftsudgifterne til parkeringskælderen, idet den tidligere fordeling er mangelfuld. Der pågår således fortsat forhandlinger mellem parternes juridiske rådgivere.
• Byudvikling Nordens Plads, hvor Frederiksberg Kommune er afhængig af den eksterne forretningsfører KAB, og hvor der er meldt en afvigelse ind på 2,5 mio. kr. grundet ændret betalingsplan. Projektet forventes afsluttet medio 2021 med mindreforbrug, som vil blive meldt ind i et forventet regnskab i 2021, når projektet er afsluttet.
• Lysprojekt Flintholm Svømmehal, hvor der er en afvigelse på 2,1 mio. kr., som består af forsinkelse af selve lysprojektet på 1,3 mio. kr. og et tilbagehold i den oprindelige betaling til entreprenøren på 0,8 mio. kr., som Frederiksberg Kommune har overtaget sammen med svømmehallens drift. Forsinkelsen på lysprojektet skyldes behov for genopretning af svømmehallens facade, før lysprojektet kan gennemføres. Der har hidtil foregået en dialog med rådgiver og entreprenør, og der var opnået enighed om rammerne for en løsning. Det viser sig dog, at entreprenøren siden er gået konkurs. Forvaltningen er nu i dialog med entreprenørens advokat vedr. udeståender.

4.1 Status på fremrykninger

Der forventes også forsinkelser på nogle af de projekter, der i foråret blev fremrykket, da anlægsloftet blev suspenderet, således kommunerne kunne bidrage til at holde hånden under de danske arbejdspladser. Kommunalbestyrelsen vedtog i forlængelse heraf en fremrykning af projekter for i alt 31,8 mio. kr. En stor del af disse projekter forventes udført i 2020 på trods af, at byggebranchen kører for fuldt tryk, og at det har været sværere end normalt at finde rådgivere og entreprenører til at varetage opgaver i 2020. Kun en mindre andel er forsinket, hvilket drejer sig om blandt andet:

• Renoveringen af parkeringskælderen under Falkoner Plads, hvor der forventes en forskydning på 1,8 mio. kr. af de fremrykkede 3 mio. kr. Efter der er kommet entreprenørtilbud hjem på opgaven viste det sig, at der i øjeblikket kun er én leverandør af katodisk beskyttelse til beton i Danmark, som alle de bydende har budt ind med. Derfor har rådgiverne omprojekteret en del af projektet og fået nye priser hjem på den del af opgaven, der vedrører beskyttelse af betonen, for at få billigere tilbud hjem. Dette medfører en forventet samlet besparelse på beton-delen på op imod 0,5 mio. kr. men samtidig en forsinkelse af projektet til færdiggørelse i 2021.
• Skoletoiletterne på Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej er forsinket, da afklaringsfasen med brugerinddragelse har taget længere tid end oprindelig planlagt, idet det dog er mundet ud i bedre samlede løsninger. Det betyder, at projekterne er forsinket med samlet 5,4 mio. kr. af de fremrykkede 7 mio. kr.

Muligheden for yderligere fremrykninger bliver løbende vurderet, således et eventuelt mindreforbrug kan minimeres. Dette har ført til blandt andet fremrykning af midler til trafiksikkerhed på Nyelandsvej Øst, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. august, samt fremrykning af midler til vejbelysning, som forelægges parallelt med 3. forventede regnskab. Herudover søges der i dette 3. forventede regnskab om fremrykninger af midler til moderniseringen af Frederiksberg Hovedbibliotek og klimarenovering af skolegården ved Skolen på Bülowsvej. Disse fremrykninger udgør i alt 2,0 mio. kr. og indgår i de ovenstående forventninger.

Forvaltningen vil resten af året holde fokus på at sikre fremdriften af de planlagte og igangsatte anlægsprojekter i 2020.

4.2 Status på salg af ejendomme

I forbindelse med forventede regnskaber gives der en opdateret status på strategien for salg af ejendomme. I den oprindelige plan var der i 2016-19 anslået samlede salgsindtægter for 136,5 mio. kr. Planen er siden opdateret som følge af udskydelser af salg og ændrede salgsvurderinger og strækker sig nu til 2025. Der er på nuværende tidspunkt realiseret 135,4 mio. kr., hvoraf 48,5 mio.kr. vedrører salg i 2020. Der forventes ikke yderligere provenu i 2020. De samlede forventede indtægter i perioden 2016 til 2025 er på 217,5 mio. kr. Heraf er der budgetlagt med nettoprovenu på 9,5 mio. kr. vedrørende delarealer på Rolighedsvej jf. kommunalbestyrelsen den 22. juni 2020.

Der henvises til det fortrolige bilag 16 for en gennemgang af de enkelte salgsprojekter.

Økonomi

På baggrund af indmeldingerne til 3. forventede regnskab forventes en kassebeholdning på 890,7 mio. kr. ultimo 2020, jf. tabel 6. Ift. det korrigerede budget forventes kassen ultimo året dermed at være 79,4 mio. kr. højere.

Tabel 6 Strukturel balance, resultat og kassebeholdning

3. forventede regnskab (mio. kr.)	Opr. Budget2020	Korr. Budget2020	3. FR2020	Afvigelse Korr. budget inkl. modgående forslag	TB2020 inkl. omplaceringer
Indtægter i alt	-6.167,3	-6.164,5	-6.389,1	-224,7	-224,7
Driftsudgifter i alt	5.711,4	5.693,0	5.856,5	162,5	131,0
Serviceudgifter	4.161,1	4.147,4	4.220,2	72,8	14,5
Overførselsudgifter	1.550,4	1.545,5	1.635,3	89,7	116,5
STRUKTUREL BALANCE	-455,8	-471,5	-533,6	-62,1	-93,7
Anlægsudgifter inden for rammen	310,9	351,1	306,7	-44,4	0,0
Anlægsudgifter uden for rammen	92,3	100,5	90,0	-10,4	-9,3
Anlægsindtægter	-36,8	-97,0	-97,8	-0,8	-0,7
Brugerfinansieret område	42,0	61,7	47,1	-14,5	-10,8
Resultat i alt (- = overskud)	-47,5	-55,3	-187,6	-132,3	-114,5
Kassebeholdning primo	790,2
Årets resultat	-47,5	-55,3	-187,6	-132,3	-114,5
Lånoptagelse	-122,2	-141,8	-123,5	18,3	14,6
Finansforskydninger	86,8	86,1	120,6	34,6	34,6
Afdrag på lån	81,3	89,9	89,9	0,0	0,0
Kassepåvirkning (- = kasseforbrug)	1,7	21,2	100,6	79,4	65,3
Kassebeholdning ultimo	791,8	811,3	890,7

Den væsentligste årsag til forbedringen, skal findes under indtægterne der er øget med 224,7 mio. kr. Baggrunden er midtvejsreguleringen af overførselsområdet i 2020 under tilskud og udligning, jf. ovenfor. Merindtægterne kan henføres til afledte effekter af Corona – bl.a. et øget beskæftigelsestilskud til dækning af øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge på 120,6 mio. kr. Merindtægterne modsvares af merudgifter under overførselsområdet på 90,7 mio.kr. Der er dermed tale om en betydelig overkompensation af kommunen. Da overførselsområdet bliver reguleret af staten, vil midlerne forventeligt blive efterreguleret af staten medio 2021 og dermed er der ikke tale om en varig forbedring af kassen.

I negativ retning trækker øgede udgifter på driften til såvel serviceudgifter som overførselsudgifter – i alt 162,5 mio. kr., og de er som ovenfor beskrevet kraftigt påvirket af merudgifter til Corona.

Finansforskydninger er ligeledes forværret, med 34,5 mio. kr. ift. det korrigerede budget og det skyldes øgede udgifter til deponering. Disse kommer i forlængelse af lånoptagning til metro. I det omfang, at kommunen har ret til at optage lån den ikke udnytter, kan denne låneadgang benyttes til at frigive deponering. Med beslutningen om at optage lån til indskud i metroselskabet, betyder det en øget deponering i 2020.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sagen behandles i magistrat og fagudvalg d. 30 november 2020 og i kommunalbestyrelsen 7. december 2020.