Referat til mødet i Undervisningsudvalget_2018-21 den 16. august 2021 kl. 20:45 i Kommunalbestyrelsens mødesal

Resume

Undervisningsudvalget godkendte den 8. februar 2021 sag om Fremtidens skole 2030 (pkt. 14), herunder revideret tidsplan og forårets involverende proces med henblik på udviklingen af en masterplan. Med denne sag forelægges nyt udkast til masterplan for Fremtidens skole 2030.

Beslutning

Undervisningsudvalget godkendte

1. udkast til masterplanen for Fremtidens skole 2030 med de tilføjede ændringer med henblik på, at det kan være afsæt for topmødet og sendes i høring blandt involverede aktører med følgende ændringer:
   1. tilføje idræt og musik til børneløfte 5
   2. tilføje at gennemføre en uddannelse og at mestre livet til børneløfte 6
2. den videre proces.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Laura Lindahl, Fasael Rehman, Helle Sjelle, David Munis Zepernick og Jan E. Jørgensen) godkendte følgende teksttilføjelse til udkast til masterplan for Fremtidens skole 2030, politisk rammesætning:

3. ”Vi skal være særlig opmærksomme på de faglige udfordringer som statistikkerne viser at forholdsmæssig flere drenge har".

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

Indstilling

Børne- og Ungeområdet indstiller til undervisningsudvalget, at

1. udkast til masterplanen for Fremtidens skole 2030 med de tilføjede ændringer godkendes med henblik på, at det kan være afsæt for topmødet og sendes i høring blandt invovlerede aktører
2. den videre proces godkendes

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget drøftede den 21. juni 2021 udkast til masterplanen for Fremtidens skole 2030. I den reviderede udgave af masterplanen for Fremtidens skole 2030 er udvalgets bemærkninger indarbejdet, herunder bemærkningerne om folkeskolen som et positivt tilvalg og større tydelighed om køn, foreningsliv og bevægelse.

Forslag til ændringer i masterplanen er følgende:

Masterplanen har desuden fået nyt lay out. Den reviderede masterplan er vedhæftet som nyt bilag 2. Der kan ske enkelte layoutmæssige ændringer frem mod endelig tryk af pjecen.

Oprindelig sagsfremstilling

Undervisningsudvalget godkendte den 8. februar 2021 sag om Fremtidens skole 2030 (pkt. 14), herunder revideret tidsplan og forårets involverende proces med henblik på udviklingen af en masterplan. Med denne sag forelægges første udkast til masterplan for Fremtidens skole 2030.

I budgetforliget 2020 og 2021-2022 blev det besluttet, at udarbejde masterplanen Fremtidens skole 2030, som lægger grundlaget for de kommende års prioriteringer frem mod 2030. Masterplanen er således et centralt element i skolernes bidrag til at sikre rammer, der skaber den ønskede effekt: At børn og unge kan udvikle sig til kompetente, robuste og livsduelige medborgere, der kommer godt på vej med uddannelse og beskæftigelse.

Der er følgende overordnede ambitioner:

• At gøre gode skoler endnu bedre, så eleverne trives godt, bevarer nysgerrighed og læringslyst, udvikler sig og lærer så meget som muligt – uanset deres særlige talenter, udfordringer eller baggrund.
• At udvikle og forankre en politisk vision samt principper og mål for Fremtidens skole 2030.
• At udvikle og fastlægge en implementeringsplan med tilhørende mål og målepunkter for Fremtidens skole 2030 og efterfølgende styring i.fht. kvalitetsudvikling mm. Denne beskriver også rollefordeling og samspil mellem skolerne enkeltvis, skolerne i fællesskab, forvaltning og politikere.
• At beskrive de pædagogisk-faglige hensyn, der skal tages i forbindelse med renovering og modernisering af de fysiske rammer for skolerne på Frederiksberg.
• At skabe en bred involvering og dialog med eksperter, elever, forældre, lærere og skoleledere og skolernes øvrige interessenter og aftagere.

Der er i foråret 2021 gennemført en lang række involverende aktiviteter med skolernes interessenter, herunder en referencegruppe, som besluttet af undervisningsudvalget den 30. november 2020 (pkt. 150). Indledningsvist er der gennemført interviews med skolelederne, og skolebestyrelser og udviklingsfora har besvaret en spørgeskemaundersøgelse. Der er gennemført tre temadrøftelser i undervisningsudvalget med udgangspunkt i vidensnotater om temaerne, fire workshops med skolernes aktører, møder med fælleselevrådet, Uddannelsesrådet og erhvervslivet, ligesom Fremtidens skole 2030 har været tema på en række skoleledermøder og dialogmøder. I foråret blev der gennemført en elevinddragende proces som en konkurrence om at designe det bedste bud på fremtidens skole. Vidensnotater og opsamling på inddragelsesprocessen fremgår af bilag 1.

Masterplanen og næste skridt

I processen er der som nævnt ovenfor blevet arbejdet med både viden og inddragelse. De mange input fra inddragelsen og perspektiver fra vidensnotaterne er blevet bearbejdet og indgår i det vedhæftede udkast til masterplanen for Fremtidens skole 2030, se bilag 2.

Udkastet er blevet drøftet med skoleledere, repræsentanter for skoleledelserne (arbejdsgruppen), referencegruppen samt i et internt tværfagligt forum. Udkastet til masterplanen har fokus på visionen for fremtidens skole, formuleret som seks børneløfter. Begrebet Børneløfter er valgt for at sætte dem, som det hele handler om i centrum. Børneløfterne er formuleret i et ligefrem sprog, så forældre og elever tydeligt kan se, hvad skolerne gerne vil tilbyde. De seks børneløfter uddybes i masterplanen og overskrifter til dem er:

1. En tryg start
2. En del af et godt fællesskab
3. Lyst til at lære mere
4. Virkeligheden tæt på
5. Høj faglighed
6. Et godt afsæt

Med undervisningsudvalgets bemærkninger foreslås det, at udkastet ligger til grund for topmødet om Fremtidens skole 2030, der afholdes den 25. august for aktører, der har været involveret i processen. Og at det sendes i høring i efteråret blandt alle aktørerne med henblik på kvalificering, som godkendt i forbindelse med tidsplanen på udvalgets møde den 8. februar 2021.

I efteråret arbejdes der videre i en involverende proces med at udvikle implementeringsplan, med tilhørende mål og succesindikatorer for Fremtidens Folkeskole 2030. Herunder proces omkring kvalitetsudvikling m.m. samt samspil mellem skolerne, forvaltning og politikere. Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om dette arbejde.

Foreløbig tidsplan

21. juni/evt. 16. august - undervisningsudvalget behandler første udkast til masterplanen

25. august - topmøde om masterplanen

Efterår 2021 - høring af masterplanen blandt skolernes aktører

Efterår 2021 - udvikling af mål og indikatorer samt implementeringsplan

Vinter 2021/2022 - undervisningsudvalgets behandling af høringssvar

Forår 2022 - godkendelse af endelig masterplan

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget

Historik

Direktionen indstiller 21. juni 2021, pkt. 94:

Børne- og Ungeområdet indstiller til undervisningsudvalget, at

1. udkast til masterplanen for Fremtidens skole 2030 godkendes med henblik på, at det kan være afsæt for topmødet og sendes i høring blandt invovlerede aktører
2. den videre proces godkendes

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 21. juni 2021, pkt. 94:

Udsat efter drøftelse

Resume

Målgruppeplanen for uddannelse og beskæftigelse til unge på Frederiksberg, Unge godt på vej, er en fire-årig plan. Planen revideres årligt med henblik på at sætte retningen for kommunens ungeindsats samt beskrive de indsatsområder og prioriteringer, der understøtter målopfyldelse. Målgruppeplanen Unge godt på vej fungerer sammen med den årlige Beskæftigelsesplan og planen ’Vækst og Jobskabelse på Frederiksberg' som strategiplaner, der udstikker retning for det samlede beskæftigelsesområde i Frederiksberg Kommune.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget behandlede i juni 2021 et første oplæg til Unge godt på vej 2022-2025, der udgør et første bud på, hvordan de senere års strategiske retning for den uddannelses- og beskæftigelsesrettede ungeindsats kan fortsættes, og hvordan en målrettet ungeindsats kan understøtte målopfyldelse. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget oversendte sagen med henblik på drøftelse i Undervisningsudvalget med særlig fokus på, hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen.

Beslutning

Undervisningsudvalget drøftede sagen.

Indstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Undervisningsudvalget drøfter sagen med særligt fokus på, hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget behandlede den 7. juni 2021 (pkt. 47) et første oplæg til Unge godt på vej 2022-2025, der udgør et første bud på, hvordan de senere års strategiske retning for den uddannelses- og beskæftigelsesrettede ungeindsats kan fortsættes, og hvordan en målrettet ungeindsats kan understøtte målopfyldelse. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede oplægget til ”Unge godt på vej 2022-2025” og godkendte, at sagen oversendes med henblik på drøftelse i Undervisningsudvalget med særlig fokus på, hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen. Endelig godkendte udvalget, at udkast til endelig plan forelægges for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til godkendelse i efteråret 2021, hvor også mulighederne for at investere fremadrettet i budgettet for 2023 afdækkes foreløbigt.

Oprindelig sagsfremstilling til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 7. juni 2021:

Baggrund

Størstedelen af de unge på Frederiksberg klarer sig godt - de tager en uddannelse og kommer på arbejdsmarkedet. Der er dog en mindre gruppe unge, som af mange forskellige grunde har brug for en ekstra indsats for at komme videre i uddannelse og på arbejdsmarkedet, hvilket der de senere år har været stort politisk fokus på. Samtidig er der politisk fokus – både lokalt og på landsplan – på at øge andelen af unge, som vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets strategier på ungeområdet fastlægges primært i målgruppeplanen Unge godt på vej, som tager afsæt i, at alle unge ønsker at skabe sig en god tilværelse ved at uddanne sig, arbejde, forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Den overordnede strategi er ”Job i fokus”, hvilket vil sige, at der i ungeindsatsen er fokus på, at der så vidt muligt skal være en tæt sammenhæng til de kompetencer og professioner, som arbejdsmarkedet efterspørger. Dette gælder også når de unge skal vælge uddannelse, og det sker derfor dels i forhold til vejledningen af de unge i forhold til valg af uddannelser, der øger deres muligheder for beskæftigelse, dels gennem den virksomhedsrettede indsats.

Den helhedsorienterede indsats for unge på tværs af kommunen understøttes af Ungecentret, hvor flere af de enheder, som arbejder med unge, er samlet under samme tag, herunder Jobcentret, uddannelsesvejledningen, virksomhedsindsatsen og Socialafdelingen. Derudover arbejdes der tæt tværgående med blandt andet Familieafdelingen, PPR, Sundhedscentret, de boligsociale indsatser og Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter om stoffer og alkohol (FKRC). Ungecentret er en afgørende komponent i den strategiske prioritering af ungeindsatsen, og i forbindelse med Budget 2021-2022 er en række af Ungecentrets indsatser permanentgjort.

Unge godt på vej indgår som ét af mange led i den Fælles kommunale ungeindsats (F-KUI), som udgør den samlede fælles tværgående kommunale ungeindsats i Frederiksberg Kommune. Et andet hovedelement i F-KUI er det strategiske arbejde med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030”, hvor et centralt element er at sikre rammer for, at børn og unge kan udvikle sig til kompetente, robuste og livsduelige medborgere, der kommer godt på vej med uddannelse og beskæftigelse (jf. UU den 30. november 2020, pkt 150). Den fælles kommunale ungeindsats (F-KUI) bunder i national lovgivning fra 2019, hvormed kommunerne fik det fulde og entydige ansvar for, at alle unge under 25 år gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, eller kommer i beskæftigelse. I lovgivningen præciseres ansvaret for at koordinere indsatser og forløb på tværs, og herunder ansvaret for at sikre én kontaktperson (ungeguide) og én plan for de unge i kommunen.

Den Fælles kommunale ungeindsats (F-KUI) er i 2020 og 2021 intensiveret ifm. etableringen af et tværgående governanceprojekt, der skal understøtte tidligere opsporing samt effekt af indsatser gennem hele værdikæden fra grundskole til placeringen i uddannelse og beskæftigelse, flere fælles indsatser og mål, fælles investeringer i målgruppen samt fælles data og ledelsesinformation på alle niveauer af organisationen. Udvalget blev orienteret om igangsættelsen af programmet for ”Styrket governance i den fælles kommunale ungeindsats” på udvalgsmødet den 12. april 2021 (pkt. 30). For yderligere at understøtte det tværgående perspektiv i arbejdet med programmet, er planlagt et temamøde for Kommunalbestyrelsen den 14. juni 2021, hvor udfordringer og mulige løsninger i den fælles kommunale ungeindsats præsenteres og drøftes yderligere.

I det følgende beskrives først en generel foreløbig status for de overordnede målsætninger i ungeindsatsen samt en status for ungeområdet i lyset af coronasituationen. Dernæst beskrives et første bud på de mulige udviklingsspor i den fremadrettede ungeindsats. Dette udfoldes yderligere i første oplæg til målgruppeplanen, der er vedlagt som bilag 1. Afslutningsvis beskrives processen frem mod vedtagelsen af den endelige målgruppeplan for 2022-2025, der forelægges i efteråret sammen med resultatrapporten og dermed det fulde dataoverblik ift. målopfyldelse.

Mål og status

De nationale mål for ungeindsatsen omhandler et entydigt kommunalt ansvar for, at alle unge under 25 år gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Herudover indeholder lovgivningen nogle målsætninger, der nedbrydes i en række krav til kommunerne for unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. De nationale målsætninger for F-KUI fremgår nedenfor.

• Hovedmål 1: I 2030 skal mindst 90 pct af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse
• Hovedmål 2: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked være halveret
• Nationalt mål vedr. erhvervsuddannelse: Mindst 25 pct af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet lige efter 9./10. kl i 2020. Målet for 2025 er 30 pct

I forhold til det nationale mål vedr. erhvervsuddannelse er der indsat en forpligtelse til, at Kommunalbestyrelsen udarbejder lokale måltal, der som minimum skal udgøre en søgning på 10 pct af en ungdomsårgang. Ved søgetal derunder, skal kommunen offentliggøre en handlingsplan, der beskriver tiltag for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Målgruppen for ungeindsatsen i regi af Unge godt på vej, er unge i aldersgruppen 13-29 år. Kernen i indsatsen for den samlede målgruppe overordnet set, består i uddannelsesvejledning og fastholdelse for den yngre del af målgruppen – og beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for den ældre del af målgruppen. Ambitionen med ungeindsatsen på Frederiksberg er, at flest mulig unge skal gennemføre en uddannelse, da det i vid udstrækning er en forudsætning for at klare sig godt videre i livet og er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse.

Frederiksberg Kommune er ambitiøs i forhold til de mål der sættes for ungeindsatsen. Der arbejdes med tre strategiske og langsigtede mål, der understøtter den overordnede strategi om Job i fokus og de nationale F-KUI målsætninger.

1. Færrest mulige unge på offentlig forsørgelse
2. Flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse
3. Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse

Opfølgning på målsætninger i ungeindsatsen for 2020

Unge godt på vej revideres årligt af udvalget, som desuden følger op på planens målsætninger med resultatrapporten, der senest blev forelagt udvalget i forbindelse med forelæggelse af første udkast til målgruppeplanen den 8. juni 2020 (pkt. 45) og opdateret med nyeste data i forbindelse med forelæggelse af udkast til den endelige målgruppeplan den 30. november 2020 (pkt. 89). Analyse af data om resultater anvendes løbende som grundlag for udvikling af nye indsatser, justeringer af nuværende indsatser og afvikling af de indsatser, der har vist sig ikke at have en effekt. Endvidere anvendes data i resultatrapporten til at fastlægge målene for det kommende års plan.

Det samlede overblik er, at Frederiksberg Kommune fortsat har gode resultater når det drejer sig om andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, idet senest opdaterede data viser, at 86,8 pct af en årgang på Frederiksberg er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt grundskole (gymnasiale uddannelser, forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser samt erhvervsfaglige uddannelser samlet set). Dette er 0,7 procentpoint over landsgennemsnittet. Andelen af unge med mere end 6 måneders offentlig forsørgelse er let stigende og langtidsledige unge er derfor fortsat et opmærksomhedspunkt, hvilket er i tråd med udviklingen generelt nationalt. Frederiksberg ligger dog stadig under både lands- og klyngegennemsnittet.

Andelen af 1. prioritetssøgninger til erhvervsuddannelser fra 9. klasses- og 10. klasseselever er ligeledes fortsat et opmærksomhedspunkt, idet andelen er faldet fra 8 pct i 2020 til 7,4 pct i 2021. Dette viser en fortsat tendens til, at unge i Frederiksberg Kommune i højere grad vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Der er derfor fortsat behov for en særlig indsats i forhold til Frederiksberg-målet om, at 10 pct af de unge på Frederiksberg skal vælge en erhvervsuddannelse.

Der har været et fald i andelen af 1. prioritetsansøgninger både til erhvervs- og gymnasiale ungdomsuddannelser og en stigning i gruppen af øvrige ungdomsuddannelser, der blandt andet dækker over FGU (jf. særskilt rapportering om status på FGU Hovedstaden forelagt udvalget den 30. november 2020, pkt. 90).

I den sidste opfølgning på resultatrapporten, der blev forelagt udvalget den 30. november 2020 (pkt. 89) fremgik det, at gruppen af unge op til 25 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, også kaldet ”restgruppen”, er på 565 unge. Status på dette forelægges sammen med resultatrapporten i efteråret 2021.

Der arbejdes aktuelt med styrkelse af datasporet, hvor data fra Ungecenterets fagsystem vil danne grundlag for en mere fyldestgørende opfølgning, der kan validere de prognoser, der vurderes på.

Det samlede overblik er, at Frederiksberg Kommune fortsat har gode resultater, både når det drejer sig om andelen af unge på offentlig forsørgelse i forhold til sammenlignelige kommuner, og når det handler om andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Situationen på arbejdsmarkedet som følge af corona-krisen

Nedlukningen af samfundet i foråret 2020 som følge af Corona-krisen og den gradvise genåbning og efterfølgende gentagne nedlukning har påvirket ungeindsatsen, bl.a. gennem nedlukning af skoler og erhvervsskoler, påvirkning af muligheden for erhvervspraktik, virksomhedernes ændrede behov for arbejdskraft mv.

Der er dog som vanligt udsving i ungeledigheden svarende til årspåvirkninger ift. dimission og optag på uddannelser. Trods coronapandemien og at der faktisk har været flere ledige borgere under 30 år i 2020 end 2019, er antallet af ledige forventeligt nogenlunde tilbage på niveauet før pandemien. Ungeledigheden er således ikke påvirket af corona, men er nu på et lavere niveau end før pandemien (jf. sagen om Udvikling i ungeledighed, forelagt udvalget den 22. marts 2021, pkt. 22).

Det er stadig vanskeligt at forudse den langsigtede situation på arbejdsmarkedet, og i hvilken grad denne påvirker de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse, være i uddannelse eller erhvervspraktik, eller være i beskæftigelse, og dermed sikre, at færrest mulige unge er på offentlig forsørgelse. Dette er et væsentligt forbehold i et flerårigt genopretningsperspektiv i forhold til vurderingen af de forventede udviklingsspor i ungeindsatsen.

Den generelle indsats til at mindske de langsigtede negative følgevirkninger af corona er udfoldet i planudkastet ”Vækst og jobskabelse på Frederiksberg 2022” der forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 7. juni 2021.

Udviklingsspor

Selvom der er visse specifikke opmærksomhedspunkter, som beskrevet ovenfor, så klarer Frederiksberg Kommune sig generelt godt sammenlignet med klyngen og nationalt. Der peges derfor foreløbigt på, at udviklingssporene fra Unge godt på vej 2021 videreføres for at understøtte en fortsat stærk ungeindsats der kan fortsætte den gode udvikling i forhold til at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med forelæggelsen af den endelige målgruppeplan i efteråret 2021 vil udvalget blive præsenteret for endelige forslag til udviklingsspor.

Der arbejdes løbende med at udvikle og styrke ungeindsatsen på Frederiksberg med henblik på en mere koordineret og sammenhængende indsats for målgruppen og for at understøtte målsætningerne i Unge godt på vej. Udviklingssporene peger på forskellig vis ind i de strategiske mål og retningen for uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Frederiksberg Kommune samt udviklingen nationalt med ungemålsætningen og den Fælles kommunale ungeindsats (F-KUI). Ungeindsatsen er således i høj grad tværgående og skal ses i sammenhæng med, og i forlængelse af, de øvrige strategiske fokusområder på tværs i Frederiksberg Kommune, herunder særligt med det forebyggende arbejde, der ligger i programmet for ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030”, hvor et centralt element netop er at sikre, at de unge kommer godt på vej med uddannelse og beskæftigelse (jf. UU den 30. november 2020, pkt 150). Udviklingssporene er særlige fokusområder, der på forskellig vis understøtter de langsigtede og strategiske nationale målsætninger for ungeindsatsen, de indikatorer der er beskrevet, både ift. indsatser og organisatorisk opbygning, samt ift. de aktuelle lovgivningsmæssige vilkår.

Der peges fortsat på følgende udviklingsspor:

1. Styrket fælles kommunal indsats i regi af F-KUI governance sporet og herunder styrkelse af dataspor på ungeområdet
2. Flere unge, der efter 9. og 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse
3. Arbejdet med ikke-uddannelsesparate elever i grundskolen

Videre proces for godkendelse af Unge godt på vej 2022-2025

Med denne sag forelægges første oplæg til ’Unge godt på vej 2022-2025’ med henblik på en første drøftelse i udvalget (vedlagt som bilag 1). I efteråret 2021 forelægges et samlet strategisk planudkast for 2022 sammen med den årlige resultatrapport (Ungeopfølgning) på ungeområdet, der bygger videre på og samler op på indsatsområder og pejlemærker fra dette første oplæg til målgruppeplanen samt på eventuelle politiske beslutninger fra det på det tidspunkt netop vedtagne budget. Derved opnås en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem planen og den periode, den skal gælde for, da det giver mulighed for, at planen kan indoptage og afspejle de aktuelle politiske beslutninger.

Der har de seneste år været tradition for gode fælles drøftelser på tværs af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Undervisningsudvalget, og der er via disse fælles drøftelser oparbejdet et godt kendskab til hinandens ressortområder. Dette udvidede tværgående kendskab til den fælles målgruppe, og dermed det fælles fundament, er grundlaget for forslaget om at planudkastet oversendes til drøftelse i Undervisningsudvalget mhp. at eventuelle bemærkninger kan indgå i den fortsatte drøftelse i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i efteråret 2021, særligt mhp. hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 7. juni 2021.

Historik

Beslutning fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, 7. juni 2021, pkt. 47:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

1. drøftede første oplæg til ”Unge godt på vej 2022-2025”, jf. bilag 1,
2. godkendte, at sagen oversendes med henblik på drøftelse i Undervisningsudvalget med særlig fokus på, hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen, og
3. godkendte, at udkast til endelig plan forelægges for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til godkendelse i efteråret 2021, hvor også mulighederne for at investere fremadrettet i budgettet for 2023 afdækkes foreløbigt.

Indstilling 7. juni 2021, pkt. 47:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at udvalget

1. drøfter første oplæg til ”Unge godt på vej 2022-2025”, jf. bilag 1,
2. godkender, at sagen oversendes med henblik på drøftelse i Undervisningsudvalget med særlig fokus på, hvordan arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030” kan understøtte mål og udviklingsspor i ungeindsatsen, og
3. godkender, at udkast til endelig plan forelægges for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til godkendelse i efteråret 2021.

Resume

Kommunalbestyrelsen har oversendt et beslutningsforslag fra rådmand Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne David Munis Zepernick og Ruben Kidde om en corona-sundheds-og-trivsels-pakke til børn og unge på Frederiksberg, der skal afhjælpe følger og senfølger af corona. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget behandlede sagen den 3. maj 2021 (pkt. 27) og valgte på mødet at udsætte sagen efter drøftelse. Sagen genforelægges nu til beslutning.

*Beslutning

Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

*Indstilling

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) og et flertal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Merete Hildebrandt, Flemming Brank, Alexandra Dessoy og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet

1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv., jf. beslutningsforslagets punkt 2, og 3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Lone Loklindt, Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes

Et andet mindretal i magistraten ( Mette Bram) og et andet mindretal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes for så vidt angår dot 1 og 2, men tiltrædes for dot 3.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget oversendte sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget behandlede sagen den 3. maj 2021 (pkt. 27) om Corona-sundheds-og-trivsels-pakke til børn og unge på Frederiksberg. På mødet valgte udvalget at udsætte sagen efter drøftelse, hvorfor sagen nu genforelægges til beslutning.

Oprindelig sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen har den 22. februar 2021 sendt forslag til beslutning fra rådmand Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne David Munis Zepernick og Ruben Kidde om corona-sundheds-og-trivsels-pakke til børn og unge på Frederiksberg til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Forslaget er følgende:

”Corona-sundheds-og-trivsels-pakke til børn og unge på Frederiksberg

Coronakrisen rammer de unge hårdt på den sociale og mentale sundhed. Derfor foreslår Radikale Venstre, at Frederiksberg Kommune forbereder en "pakke" med relevante tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år. Dette er ikke en udtømmende liste, men et udgangspunkt for en målrettet indsats for at afhjælpe de følger og senfølger, som de unge risikerer at få på stribe af Coronakrisen:

1. Som det første haster det med et tilbud om et sundhedstjek til alle elever på ungdomsuddannelserne på Frederiksberg – altså ikke kun de unge som bor på Frederiksberg. Inspirationen kommer fra København, hvor de unge tilbydes en gratis samtale med en sygeplejerske eller en psykolog om den unges fysiske, psykiske og seksuelle sundhed og trivsel. Samtalen kan dreje sig om kost, træning, træthed og søvn, den kan dreje sig om seksualitet og seksuel sundhed, eller om forbrug af snus, cigaretter, hash eller andre stoffer. Og især er der i disse Coronatider behov for at tale om den psykiske sundhed. Mange føler sig pressede, stressede eller angste, andre føler sig triste, deprimerede og ensomme, fordi Coronatiden har ændret hverdagen. Et sundhedstjek er en samtale, som tilbydes digitalt eller ved fysisk fremmøde og kan vare op til en time. Den unge booker selv og får lovligt fravær fra uddannelsen.

2. For det andet bør Klubber og Ungdomsskolen inviteres til at forberede arrangementer, ture, camps til mindre grupper, så snart det bliver muligt at samles fysisk igen. Klubberne og Ungdomskolen har pædagogiske medarbejdere, som er verdensmestre til at støtte de unge. Det vil formentlig kræve ekstra tilskud, men det er vigtigt med tid til socialt samvær og særlig forståelse for de unges situation.

3. For det tredje skal vi afsætte en særlig genstartspulje som har til formål at fremme den fysiske og mentale sundhed gennem sociale aktiviteter i foreningslivet. Idrætsklubberne kan støttes i at lave corona-tilpassede aktiviteter, som rækker ud til de unge medlemmer og deres venner/søskende med instruktører og trænere, som tænker ud over den helt ordinære holdtræning. Der er brug for at få mange flere ud og røre sig i samvær med andre. Det kan også være andre folkeoplysende foreninger, som tilbydes en særlig genstartspulje til at fremme den fysiske og psykiske sundhed.”

Forvaltningens bemærkninger

Ved vurdering af beslutningsforslaget er det lagt til grund, at formålet med forslaget er at understøtte en afhjælpning af følger og senfølger, som unge risikerer at opleve som følge af corona-krisen, gennem tre typer af tilbud. Forvaltningens bemærkninger til disse gennemgås herunder.

1) Tilbud om sundhedstjek

Et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede. Tilbuddet kaldes ’Samtaler om sundhed’ og er et samarbejde mellem ungdomsuddannelser på Frederiksberg og Sundhedscentret. Se bilag 1, der indeholder svar af 16. marts 2021 på KBS-spørgsmål om dette emne.

2) Klubber og Ungdomsskolen

For et overblik over tiltag, som kan medvirke til at styrke unges psykiske trivsel under Covid-19, henvises til notatet ”Børn og unges psykiske og sociale trivsel på Frederiksberg i forbindelse med Covid-19”, der blev forelagt undervisningsudvalget den 8. marts 2021 (pkt. 39) (vedlagt som bilag 2).

Også nationalt er der fokus på børns og unges trivsel. Den 18. februar 2021 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om at anvende 600 mio. kr. i 2021 til at håndtere faglige udfordringer og styrke trivslen hos børn og unge i grundskolen og på uddannelsesinstitutionerne. Det fremgår af aftalen (vedlagt som bilag 3) og ses af de omfattede initiativer, at midlerne fortrinsvis prioriteres til grundskolerne, den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), ungdomsuddannelserne samt kultur- og fritidslivet. Det er således disse institutioner, der får ansvaret for initiativernes gennemførelse.

Midlerne anvendes på følgende måde:

• 390 mio. kr. afsættes et til fagligt løft frem mod sommerferien, herunder særligt til elever og kursister med afsluttende eksaminer
• 122 mio. kr. går særskilt til uddannelses-forlængelser og skolepraktikker på erhvervsuddannelserne, hvor virtuel undervisning er vanskeligt
• 88 mio. kr. går særskilt til at styrke eleverne trivsel, heraf 44 mio. kr. til PPR samt 15 mio. kr. til klubberne og 10 mio. kr. til kultur- og fritidsforeninger

Af aftaleteksten fremgår, at ”For så vidt angår de midler, der går til de kommunale skoler, lægger aftalepartierne vægt på, at kommunerne ikke laver centrale regler for udmøntning af pengene. Partierne ønsker, at der er frihed til at prioritere lokalt på skolerne i forhold til, hvilke konkrete indsatser der giver mening lokalt.”

Frederiksberg Kommune har modtaget følgende midler, jf. aftalen af 18. februar:

Midlerne til fagligt løft er fordelt ud til skolerne efter den enkelte skoles andel af elever på 9. og 10. klassetrin opgjort pr. 5/9 2020. Anvendelsen af midlerne besluttes af den enkelte skole inden for den udmeldte ramme. Udmøntning af midlerne er iværksat.

For så vidt angår midlerne til PPR-indsatsen vil midlerne blive anvendt til en udvidet psykologbetjening, som vil muliggøre følgende:

• Udvidelse af projekt STIME med flere behandlingspladser på sporet Når bekymring og tristhed fylder for meget
• Udvidelse af den ordinære PPR-drift, da der aktuelt opleves massiv tilgang af nye sager med heraf følgende ventetid
• Udvidelse af rådgivningsmulighederne til unge i Den åbne anonyme rådgivning
• Evt. udvidelse af Frisk Start, som er Frederiksberg Kommunes intensive skolefraværstilbud. Pt. er der dog ledig kapacitet inden for den ordinære ramme.

3) Genstartspulje til foreningslivet

FIU har i februar i år til Folkeoplysningsudvalget beskrevet status på foreningerne i en corona-tid (fremlagt på FOU-mødet 3. marts 2021). Heraf fremgår det, at idrætsforeningerne er under pres, ikke mindst de frivillige i bestyrelser og udvalg, men også trænere, forældre og aktive. Desuden at ”Foreningerne vil skulle genetablere sig som en højt prioriteret fritidsinteresse i en verden præget af nye hverdags- og livsmønstre, hvor mange kan være vænnet til at være væsentlig mere hjemme. Traditioner skal genetableres og nye fælles referencer genopbygges.” På den baggrund er det vurderingen, at foreningerne er travlt beskæftiget med at genfinde fodfæstet i en ny hverdag efter nedlukningerne, og derfor kun i meget begrænset omfang må forventes at have overskud og ressourcer til at tænke i ekstraordinære tiltag og nye målgrupper.

I modsætning til udviklingen på landsplan viser de seneste medlemstal for Frederiksbergs foreninger, at der overordnet set ikke er sket en tilbagegang i medlemstallet i 2020. Tværtimod har et par spejdergrupper ligefrem meldt om medlemstilgang. Foreningerne tilkendegiver, at den største udfordring er at fastholde – ikke medlemmerne – men de frivillige trænere og ledere.

Imidlertid er det såvel på Frederiksberg som på landsplan en generel udfordring at rekruttere og fastholde unge i alderen 15-25 år i foreningslivet, hvilket dog er uafhængigt af corona-situationen. Bl.a. i det lys har Frederiksberg Kommune sammen med FIU ansøgt om og fået bevilget 247.000 kr. fra Dansk Idræts Forbund til projektet ”Stærke og rummelige fællesskaber fastholder og tiltrækker ensomme unge” som fokuserer på at ruste og støtte de medvirkende foreninger til at (gen)skabe stærke og rummelige fællesskaber for deres medlemmer og deltagere under og efter corona-restriktionerne.

I forhold til forslaget om at afsætte en særlig genstartspulje, som skulle have til formål at fremme den fysiske og mentale sundhed gennem sociale aktiviteter i foreningslivet, bemærker forvaltningen, at partierne bag finansloven i marts i år har sat penge af til en pulje kaldet ”1000 nye fællesskaber” på 30 mio. kr., som foreninger kan søge som led i aftale om at understøtte oplevelsesindustrien. Puljen vil blive opslået af Slots- og Kulturstyrelsen og vil kunne søges af foreninger på kulturområdet og på socialområdet, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet som for eksempel idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (herunder aftenskoler) m.fl. Det er således vurderingen, at der med puljen ”1000 nye fællesskaber” fra statslig side er lagt op til en pulje, som foreninger på Frederiksberg med fordel kan søge til sociale aktiviteter (relateret til oplevelsesindustrien), der ligger ud over almindelig holdtræning.

I den statslige aftale fra februar 2021 om ”håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021” er afsat 10 mio. kr. til kultur-, fritids-, børne- og idrætsforeninger mv. I aftalen står, at foreningerne bør samarbejde med skoler, SFO’er, klubber, efterskoler og ungdomsskoler om indsatser – herunder eventuelt sommerindsatser. Desuden står i aftalen, at ”der udarbejdes en liste over konkrete foreninger og organisationer, som aftalepartierne efterfølgende skal godkende.” (Se bilag 3.) Det er pt. uvist, hvorvidt og hvordan Frederiksbergs lokale foreninger kan få del i disse midler.

I regi af Bevæg-Dig-For-Livet blev i marts på meget kort tid søsat en række ekstrahold, hvor 5.-10. kl. elever kunne prøve nye idrætstiltag, som inviterede ind i foreningsfællesskaber på uforpligtende vis. Imidlertid var der meget ringe søgning til disse, da kun 23 ud af ca. 200 pladser blev brugt. Erfaringen herfra er, at hvis der skal sættes ekstra ”inviter flere med i foreningerne”-initiativer i gang, så skal det være tæt koblet med, at de unges målgruppekendere er forpligtet og har tid til at arbejde aktivt for at få de unge med. Det er ikke tilstrækkeligt, at der blot laves flere aktiviteter som de (udsatte) unge kan deltage i; for at lykkes er der behov for hjælp til samtidig at bygge broen til deltagelse i stil med kommunens fritidsguide-funktion.

I juni 2020 blev alle kommuner tilbudt midler fra den statslige pulje ”Pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19” til at iværksætte sommeraktiviteter målrettet børn og unge op til 18 år for at modvirke mistrivsel og ensomhed pga. corona. Frederiksberg Kommune fik tildelt 2,798 mio. kr. fra puljen. Det er endnu ikke meldt ud, om der kommer en tilsvarende pulje målrettet kommunerne i år.

FIU har over for forvaltningen tilkendegivet, at en pulje eller en ordning, der kan støtte op om sociale aktiviteter til fremme af fællesskab og trivsel generelt blandt foreningernes eksisterende medlemmer, vil være særdeles aktuel på nuværende tidspunkt. Dette forventes den statslige pulje til ”1000 nye fællesskaber” imidlertid at kunne imødekomme.

I lyset af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der er mange særlige puljemidler i spil, og at en ny pulje vil være svær at specificere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklaret og iværksat, herunder hvad angår nærmere indhold, proces for tildeling af midler og tidsperspektiv.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj

Sundheds- og forebyggelsesudvalget den 31. maj 2021 (genforelæggelse af sag)

Magistraten den 7. juni 2021

Kommunalbestyrelsen den 14. juni 2021

Til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 16. august 2021.

Historik

Indstilling til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, pkt. 27

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, Børne- og Ungeområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet
   1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
   2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv., jf. beslutningsforslagets punkt 2, og
   3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede, og

2. oversender sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Beslutning ved Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, pkt. 27

Udvalget udsatte sagen efter drøftelse.

Indstilling til SFU den 31. maj 2021, pkt. 31:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, Børne- og Ungeområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet

1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv. jf. beslutningsforslagets punkt 1,
3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede, og

2. oversender sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Beslutning SFU den 31. maj 2021, pkt. 31:

1. Et flertal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Merete Hildebrandt, Flemming Brank, Alexandra Dessoy og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet
   1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
   2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv., jf. beslutningsforslagets punkt 2, og
   3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede.

Et mindretal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Lone Loklindt, Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes

Et andet mindretal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes for så vidt angår dot 1 og 2, men tiltrædes for dot 3.

2. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget oversendte sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Indstilling 31. maj 2021, pkt. 31:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, Børne- og Ungeområdet og By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller, at udvalget

1. indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet

1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv. jf. beslutningsforslagets punkt 1,
3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede, og

2. oversender sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Indstilling 7. juni 2021, pkt. 259:

1. Et flertal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Merete Hildebrandt, Flemming Brank, Alexandra Dessoy og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet
   1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
   2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv., jf. beslutningsforslagets punkt 2, og
   3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede.

Et mindretal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Lone Loklindt, Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes

Et andet mindretal i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes for så vidt angår dot 1 og 2, men tiltrædes for dot 3.

2. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget oversendte sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Beslutning fra Magistraten_2018-21, 7. juni 2021, pkt. 259:

Et flertal i magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Alexandra Dessoy, Laura Lindahl, Jan E. Jørgensen og Balder Mørk Andersen) og et flertal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Merete Hildebrandt, Flemming Brank, Alexandra Dessoy og Carina Høedt) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet

1. et tilbud om sundhedstjek til elever på ungdomsuddannelse på Frederiksberg findes allerede, jf. beslutningsforslagets punkt 1,
2. der allerede findes og udmøntes en lang række initiativer vedrørende trivsel mv., jf. beslutningsforslagets punkt 2, og 3. det er forvaltningens vurdering, at en genstartspulje til foreningslivet vil være svær at implementere, indtil de eksisterende muligheder er mere afklarede.

Et mindretal i magistraten (Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen og Lone Loklindt) og et mindretal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Lone Loklindt, Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes

Et andet mindretal i magistraten ( Mette Bram) og et andet mindretal i sundheds- og forebyggelsesudvalget (Mette Bram) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes for så vidt angår dot 1 og 2, men tiltrædes for dot 3.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget oversendte sagen til orientering i Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Resume

Kommunerne skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi til personer med et svært fysisk handicap og personer, som har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. I forhold til borgere mellem 0-18 år vurderes det, at Fællesrådgivningen for Børn og Unge, uden yderligere investering, vil kunne tilbyde denne vederlagsfri fysioterapi i regi af PPRs Børneterapi. Det foreslås derfor, at der under Frederiksberg Kommunes Fællesrådgivning oprettes et tilbud om vederlagsfri fysioterapi til børn og unge under 18 år.

*Beslutning

Undervisningsudvalget besluttede, at oprette et tilbud om vederlagsfri fysioterapi til børn og unge under 18 år i Frederiksberg Kommunes Fællesrådgivning for Børn og Unge.

*Indstilling

Børne- og Ungeområdet indstiller, at undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes et tilbud om vederlagsfri fysioterapi til børn og unge under 18 år i Frederiksberg Kommunes Fællesrådgivning.

Børne- og Ungeområdet indstiller, at børneudvalget og sundheds- og forebyggelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi til personer med et svært fysisk handicap og personer, som har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. Tilstanden skal være varig, og diagnosen skal fremgå af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre, vedligeholde og forhale forringelsen af funktioner. Fysioterapien kan enten foregå individuelt, på hold eller som en kombination af de to. Kommunerne betaler udgiften, mens lægerne visiterer, og den praktiserende fysioterapeut bestemmer omfanget.

Sundhedsloven angiver, at Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Der er frit valg af fysioterapeut i praksissektoren. Kommunalbestyrelsen kan jf. Sundhedsloven herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Forvaltningsanalyse

Forvaltningen har gennemført en større analyse af forbrugs- og aktivitetsdata fra 2017 og 2018 over vederlagsfri fysioterapi i Frederiksberg Kommune. Baggrunden var et ønske om at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer. Af redegørelse for analysen, forelagt Ældre- og Omsorgsudvalget d. 30. marts 2020 (punkt 28), fremgår det, at budgettet hertil er udfordret og at udgifterne hertil er steget støt gennem de seneste år. I Frederiksberg Kommune er udgifterne steget fra 13,5 mio. kr. i 2016 til 17,7 mio. kr. i 2019. En stigning på 4,2 mio. kr.

Endvidere fremgår det;

”Grundlæggende er det således kommunerne, der betaler hele udgiften, mens de praktiserende læger henviser og den praktiserende fysioterapeut bestemmer aktivitetssammensætningen og –omfanget. Kommunernes handlemuligheder er i praksis begrænset til dialog. Det gør området svært økonomisk styrbart. Kommunernes mulighed for at styre den vederlagsfri fysioterapi er derfor ændret markant, siden budget 2017 blev vedtaget.”

Oprindeligt budget til området var i 2019 på 14.1 mio. og det reelle forbrug på 17,7 mio.

Data er desuden analyseret i forhold til dublerende tilbud, altså at der foretages samme fysioterapeutiske intervention på to forskellige steder. Det kan eksempelvis være, at en patient modtager samme behandling i et genoptræningsforløb i kommunen, som der modtages ved den praktiserende fysioterapeut. Flere patienterne er også tilknyttet mange forskellige fysioterapeuter.

Forvaltningen har samtidig afdækket en række muligheder i forhold til styring af udgifterne på området, men konkluderer, at de mest effektive ikke er nogle, som Frederiksberg Kommune direkte kan benytte. En af disse er etablering af eget tilbud i kommunen, hvor det anføres, at:

”Etableringen af et kommunalt tilbud kræver investering og må ikke indskrænke det frie valg. Et kommunalt tilbud skal altså konkurrere om kunderne, og det er derfor langt fra sikkert, at det er rentabelt. Betalingen for de forskellige ydelser, der gives i regi af vederlagsfri fysioterapi er fastsat som faste honoraer og kan ikke ændres. Det betyder, at mulighederne for at være mere rentabel afhænger af, om omkostningerne kan sænkes og om der kan behandles flere borgere i forhold til private klinikker. Det vurderes at gevinsten vil være marginal. En helt konkret vurdering vil kræve en nærmere analyse af forventet indtjening og omkostninger.”

Tilbud om kommunal, vedlagsfri fysioterapi til de 0-18-årige

I forhold til borgere mellem 0-18 år vurderes det, at Fællesrådgivningen for Børn og Unge, uden yderligere investering, vil kunne tilbyde den vederlagsfri fysioterapi i regi af PPRs Børneterapi. PPRs børneterapi tilbyder fysio- og ergoterapeutisk træning og behandling til børn med motoriske vanskeligheder og egentlige funktionsnedsættelser samt ambulant genoptræning. Børnene/de unge henvises til træning og behandling af familieafdelingen efter servicelovens § 11, stk.4, § 11, stk. 7 og § § 86, stk. 2 samt til ambulant genoptræning af Frederiksberg Sundhedscenter efter Sundhedslovens §140.

En del af de børn/unge, der i dag tilbydes genoptræning/behandling i børneterapien, er samtidig henvist fra egen læge til vederlagsfri fysioterapi, jf. ovenstående. I disse tilfælde skal forældrene kontakte en privatpraktiserende fysioterapi for denne behandling. Det er vurderingen, at nogle forældre fortsat vil benytte sig af denne mulighed. Der er dog en del forældre samt fagpersonale i Børneterapien, som har givet udtryk for, at det optimerer behandling og træning, hvis barnet/den unge behandles ét sted. På denne måde sikres det, at der er et samlet overblik over træning, forløb/behov samt progression.

Af Sundhedsstyrelsen ”Vejledning om vederlagsfri fysioterapi”, kap. 2, afsnit 2.3.3 fremgår det desuden:

”Børn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi på lige fod med voksne. Børn med fysisk handicap har imidlertid ofte behov for indsatser, der tager særligt hensyn til funktionsevnen generelt, men især hensyn til barnets alder og udviklingsmuligheder i øvrigt. Børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme har ofte behov for flere samtidige, koordinerede indsatser, som tilsammen har til formål at udvikle barnets kompetencer inden for leg, læring, fysiske funktioner, færdigheder og sociale relationer. Løsning af disse opgaver stiller krav om en tværfaglig, koordineret indsats af høj kvalitet. Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn. Henvisende læge bør derfor drøfte og undersøge mulighederne for at henvise barnet og forældrene til et tilbud i kommunalt regi, som kan varetage barnets komplekse behov.”

Aktuelt har Frederiksberg Kommunes familieafdeling et stort ønske om, at der etableres vederlagsfri fysioterapi i PPR’s Børneterapi. Familieafdelingen har gennem de seneste år haft fokus på, at en række børn i Frederiksberg Kommune har fået bevilget fysioterapi efter serviceloven som vedligeholdende træning, hvor de rent faktisk er berettiget til vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven.

Familieafdelingen er blevet mere opmærksomme på, at alle afgørelser træffes efter de rette bestemmelser. Når forældre med børn, som familieafdelingen vurderer er omfattet af personkredsen for vederlagsfri fysioterapi, henvender sig og søger om fysioterapi efter servicelovens bestemmelser, anmoder familieafdelingen dem om at rette henvendelse til egen læge. Nogle af disse børn har modtaget et forløb efter en genoptræningsplan i PPRs Børneterapi og ønsker efterfølgende fysioterapi, som de ansøger om i familieafdelingen. Her foretages en vurdering af, om barnet kan være omfattet af sundhedslovens bestemmelser. I givet fald anmodes familien om at få en henvisning via egen læge.

Det vil af flere grunde være en fordel for børnene, at den vederlagsfri fysioterapi sker i regi af kommunen. Det kan være en fordel, at det foregår i kommunen frem for, at forældrene skal køre deres børn til fysioterapi, ofte uden for kommunen for at finde en terapeut som har kompetencerne. Endvidere har nogle af disse børn andre former for støtte i kommunen, hvorfor det vil give en bedre mulighed for at arbejde hele vejen rundt om barnet og familien.

Forslaget har været i høring hos Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, som vurderer, at det vil give god mening, at etablere et tilbud om vederlagsfri børnefysioterapi i Frederiksberg Kommune. Det vurderes ud fra et fagligt synspunkt at være en god idé, fordi der allerede er en driftsoverenskomst vedr. genoptræning (sundhedsloven §140) for børn. Der er gode erfaringer med tilbuddene og der er stor tilfredshed blandt brugerne/forældrene. Der er i Ambulant Genoptræning og rehabilitering rigtig gode erfaringer med at samarbejde med kommunale enheder, hvilket også taler for oprettelse af et tilbud.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet oplyser desuden, at der ikke findes et vederlagsfri fysioterapi tilbud til børn på Frederiksberg, hvorfor de børn, der visiteres, skal til andre kommuner for at få vederlagsfri fysioterapi.

Udgifter til vederlagsfri fysioterapi

Som nævnt var den samlede udgift til den vederlagsfri fysioterapi i 2019 på 17,7 mio. kr. For perioden 2016-2018 udgjorde udgifterne til aldersgruppen 3-19 år 1,3-2 pct. med et gennemsnit på 1,6 pct. Når det antages, at fordelingen mellem udgifterne for aldersgrupperne vil være det samme fremadrettet, og gennemsnittet på 1,6 pct. anvendes, vil den årlige udgift udgøre 286.000 kr. Det bemærkes, at borgerne fortsat har mulighed for at vælge andre tilbud, hvorfor finansieringen kan vise sig at blive lavere

I førnævnte analyse fremgår det, at der i 2017 var ca. 1.100 borgere på Frederiksberg, der var henvist til vederlagsfri fysioterapi. Med udgangspunkt i ovenstående procentdel af udgifterne, vil et estimat være, at der er tale om 18 borgere mellem 0-18 år årligt.

Taksten for de privatpraktiserende fysioterapeuter er fast og overenskomstbestemt, men der er meget stor variation i, hvilken ydelse, der tilbydes – det kan være individuel træning, holdtræning, hjemmetræning m.v. Eksempler på ydelser og takst;

Første konsultation: 455,26 kr.

Normal behandling:308,03 kr.

Holdtræning: 308,03 kr.

Da taksten er fast uanset udbyder, kan der ikke umiddelbart forventes en besparelse på området. Dog er det som nævnt vurderingen, at træningen optimeres ved, at den forestås af samme terapeut, i de samme omgivelser, som har et samlet overblik over progression og behov.

Timetaksten i Børneterapien lå i 2020 på 402 kr., fastsat på baggrund af gennemsnitslønnen for fysioterapeuter i Fællesrådgivningen med en årsnorm på 1400 timer.

Det svarer til 68 min, jf. ovenstående standardtakst for første konsultation og 78 min for normal behandling el holdtræning.

Hvorvidt der vil kunne hentes en økonomisk gevinst ved, at den vederlagsfri fysioterapi, alt inkl., tidsmæssigt fylder mindre end dette, er på nuværende tidspunkt svært at forudsige. Dette vil vi forventeligt kunne evaluere efter 6 måneder.

Etablering

KL oplyser, at der ikke skal ansøges om ydernummer eller godkendelse i f.eks. Sundhedsstyrelsen, hvis en kommune ønsker at etablere et tilbud om vederlags fysioterapi. Tilbuddet skal alene godkendes af kommunalbestyrelsen, og der skal annonceres om tilbuddet f.eks. på kommunens hjemmeside. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at etablere en samarbejdspraksis med kommunens praktiserende læger, som Fællesrådgivningen allerede har et godt samarbejde med.

Der er på nuværende tidspunkt en medarbejder ansat i Fællesrådgivningen med de rette kompetencer til at varetage opgaverne, der vedrører vederlagsfri fysioterapi for børn og unge under 18 år. Denne stilling skal nedlægges, hvis dette forslag ikke vedtages. Hvis forslaget vedtages, kan initiativet sættes i gang med det samme.

Stillingen, der skal nedlægges, hvis forslaget ikke tiltrædes, skyldes ophør af projektet "Netværkest styrke" samt den omstrukturering af stillinger i Fællesrådgivningen, som der blev redegjort for, i behandlingen af beslutningsforslag om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Den Åbne Anonyme Rådgivning punkt (79) på kommunalbestyrelsens møde den 15. marts 2021.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets betaling for vederlagsfri fysioterapi er den samme, uanset om den foregår i privat eller kommunalt regi.

Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi under Fællesrådgivningen er 100 procent indtægtsdækket virksomhed. Der vil således ikke være udgifter forbundet med tilbuddet.

Der kan være en potentiel besparelse i forslaget, idet familierne i dag kan ansøge om tabt arbejdsfortjeneste og befordring i familieafdelingen, når barnet skal til vederlagsfri fysioterapi udenfor kommunen, på grund af det gruppens lille antal, vil dette dog være af begrænset størrelse.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Børneudvalget, undervisningsudvalget og sundheds- og forebyggelsesudvalget

Resume

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget behandlede i juni 2021 (pkt. 36) sag vedrørende prioriteringer for forebyggelsesområdet i Frederiksberg Kommune 2021 samt foreløbige fokus for 2022. Dertil blev udvalget forelagt status på de indsatser, der er prioriteret i 2021 via Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede at sende sagen til efterretning i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.

*Beslutning

Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

*Indstilling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget indstiller, at Børneudvalget og Undervisningsudvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget behandlede i juni 2021 (pkt. 36) sag vedrørende prioriteringer for forebyggelsesområdet i Frederiksberg Kommune 2021 samt foreløbige fokus for 2022. Dertil blev udvalget forelagt status på de indsatser, der er prioriteret i 2021 via Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede at sende sagen til efterretning i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.

Oprindelig sagsfremstilling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Baggrund

Ved etablering af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget blev udvalgets ansvarsområder, ved Kommunalbestyrelsens beslutning af 14. maj 2018 (pkt. 121 - Konkretisering af opgaver i forlængelse af styrelsesvedtægten), fordelt på fire spor:

1. Kommunens sundhedspolitik
2. De generelle sundheds- og forebyggelsesinitiativer og -kampagner samt sundhedsfremme/forebyggelsesopgaver målrettet særlige målgrupper
3. Prioritering af sundheds fremme og forebyggelsestemaer i tværgående projekter og politikker m.v.
4. Sundhedsfremme og forebyggelsestemaer i den primære opgavevaretagelse i øvrige udvalg.

Spor 2 er særligt relevant i denne sag, da det er herigennem, at udvalget har den umiddelbare forvaltning af og driftsansvar for forebyggelsesområdet i Frederiksberg Kommune, der omfatter Børnetandplejen, Sundhedsplejen, Børne- og Ungelægen, Omsorgstandplejen/Specialtandlægen/Socialtandplejen, Forebyggelsespakkerne, generelle forebyggende og rehabiliterende sundhedstiltag og kampagner iht. Sundhedsloven §119 samt forebyggende hjemmebesøg iht. Serviceloven §79.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede den 7. maj 2018 (pkt. 29), at der fremadrettet årligt skal forelægges en sag for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, som omhandler hele udvalgets ressortområde. Udvalget godkendte på den baggrund den 8. juni 2020 (pkt. 27) sag om prioritering af forebyggelsesindsatser for 2020 og foreløbige fokusområder for 2021. Grundet Covid-19 situationen blev udvalgets temadrøftelse om status og plan for forebyggelse på Frederiksberg aflyst i 2020. Dette tilsvarende møde er i 2021 kalendersat til at blive afviklet den 14. juni 2021.

Med nærværende sag forelægges udvalget som vanligt forslag til prioriteringer af forebyggelsesindsatser i 2021 og foreløbige fokusområder for 2022, som udvalget har driftsansvaret for (bilag 1).

Ved aftale om budget 2019-2022, blev der afsat 3 mio. kr. årligt til en pulje til forebyggelsesinitiativer, som forvaltes af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Puljen løber frem til og med 2021, hvorefter den ophører.

Udvalget forelægges på den baggrund ikke en ny sag om disponering af forebyggelsespuljen i sensommeren 2021.

Indeværende sag gør det således ud for status på udmøntningen af Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets 2021-pulje (bilag 2) til forebyggelsesinitiativer, som er disponeret af udvalget jf. sag om disponering af puljens midler, der blev behandlet på møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 17. august 2020 (pkt. 41).

Der vil på den baggrund være indholdsmæssige sammenfald i bilag 1 og 2, da forebyggelsesinitiativerne, der er disponeret midler til via udvalgets 2021-forebyggelsespulje (jf. bilag 2), ligeledes indgår i det samlede overblik over de forebyggelsesindsatser, der fremgår af bilag 1.

Rammer og retning for forebyggelsesområdet

Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2019-2022 (Kommunalbestyrelsen den 12. november 2018, pkt. 256), angiver retningen for den borgerrettede forebyggelse i kommunen. Sundhedspolitikken har fire indsatsområder: Sundt byliv, Sundhed for alle, Børns og unges sundhed og Robuste fællesskaber og mental sundhed. Til implementering af sundhedspolitikken vedtages årligt handleplaner, der implementeres på tværs af alle forvaltningsområder. Handleplan for 2021 blev behandlet i fagudvalgene hhv. den 3. maj og den 10. maj 2021 (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, pkt. 25).

Sundhed er også en væsentlig del af Frederiksbergstrategien 2020, hvor det fremgår, at Frederiksbergs gode fællesskaber, grønne åndehuller, legepladser og idrætsfaciliteter giver gode muligheder for, at alle byens borgere kan træffe sunde og aktive valg, der giver den enkelte flere gode leveår (Kommunalbestyrelsen den 11. maj 2020, pkt. 136). Derfor er et af målene i strategien at ”alle skal have mulighed for et sundt liv” samt, at sundhed skal være en naturlig del af livet og at byen skal indrettes, så den giver mulighed derfor.

Kommunens engagement i WHO Healthy Cities netværket ligger i forlængelse af ovenstående målsætninger. Frederiksberg Kommune har siden 2014 været en del af WHO’s netværk af Healthy Cities. Healthy Cities Network strategi implementeres på Frederiksberg gennem arbejdet med den tværgående sundhedspolitik og med Frederiksberg Kommunes genoptagelse i fase VII i WHO Healthy Cities netværket (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 23. september 2019 (pkt. 77) markeres Frederiksberg som en sund by og bidrager dermed til, at Frederiksberg er en attraktiv kommune at bo i for alle generationer.

Den 7. maj 2021, blev Frederiksberg Kommune informeret om, at fase VII i Healthy Cities netværket udvides med et år frem til 2025. Forlængelsen kommer i lyset af Covid-19-pandemien, hvor WHO Europa samt deltagende netværksbyer og nationale netværk har været nødsaget til at ændre markant i prioriterede indsatser for at tilpasse sig de corona-relaterede udfordringer, der opleves. Med udvidelsen sikres den fornødne tid til, at de deltagende byer kan efterleve de forpligtelser, der knytter sig til fase VII.

Ovennævnte politikker og strategier samt medlemskabet af WHO har været rammesættende for forvaltningens forslag til prioriteringer for 2021 og foreløbige fokusområder for 2022, jf. bilag 1.

Forvaltningen har tillige taget afsæt i de løbende tilkendegivelser og beslutninger fra udvalget om fremadrettede prioriteter. Dette gælder blandt andet udvalgets behandling af udmøntningen af udvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer i 2021 (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 17. august 2020, pkt. 41).

Som eksempel herpå kan angives den fortsatte implementering af Røgfri generation, hvor udvalget senest blev orienteret om status på implementeringen af handleplanens 21 indsatser den 30. november 2020 (pkt. 60). Med den seneste statussag godkendte udvalget, at der arbejdes videre med implementering af de nuværende handleplaner i 2021, og at udvalget forelægges status for arbejdet med nuværende handleplan for Røgfri generation ultimo 2021. Herefter integreres indsatsen Røgfri generation i den nye udgave af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik og opfølgningen herpå.

Et andet eksempel er Rusansvarlig Ungdom, som udvalget ved flere lejligheder har tilkendegivet skal være det nye prioriteringsområde. På den baggrund besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i oktober 2020 (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 26. oktober 2020, pkt. 48), at der skulle udarbejdes en handlingsplan for Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg.

De politiske ambitioner og den strategiske ramme for indsatserne i handleplan for Rusansvarlig Ungdom har – inspireret af tilgangen til Røgfri Generation – været drøftet bredt politisk med udgangspunkt i relevante dilemmaer, der blev forelagt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 26. oktober 2020 (pkt. 48). Sagen blev efterfølgende oversendt til drøftelse i relevante fagudvalg og Magistraten i november 2020 med henblik på udvalgenes faglige input til de dilemmaer, der knytter sig til arbejdet med handleplan for en Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg. Fagudvalgene blev i samme ombæring bedt om at pege på, hvilke relevante eksterne høringsparter, der skulle inviteres til at bidrage med deres perspektiver på de opstillede dilemmaer, hvorefter der i december 2020 blev gennemført en skriftlig høringsproces med de udvalgte høringsparter.

På baggrund af høringsprocessen, med fastlæggelse af de strategiske rammer for arbejdet med handleplanen, blev der udarbejdet et udkast til Handleplan for Rusansvarlig Ungdom, som har været drøftet politisk i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, de relevante fagudvalg samt Magistraten. Udkast til handleplan blev efterfølgende sendt i høring hos relevante høringsparter. Udkast til den endelige handleplan for Rusansvarlig Ungdom (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. maj 2021, pkt. 24) er således udarbejdet med inddragelse af relevante fagudvalg og høringsparter gennem hele processen. Med Kommunalbestyrelsens godkendelse af handleplan for Rusansvarlig Ungdom (17. maj 2021, pkt. 184) har Frederiksberg Kommune fået en konkret plan, der kan bidrage til at indfri ambitionerne om en Rusansvarlig Ungdom på Frederiksberg.

Da forebyggelsesområdet i Frederiksberg Kommune fortsat er påvirket af COVID-19 følger neden for en kort redegørelse for de forventede konsekvenser heraf i forhold til indsatserne på de fire driftsområder under Sundhed- og Forebyggelsesudvalgets ressort, hvilket også er indgået i forvaltningens overvejelser i forbindelse med fremsættelse af forslag til kommende prioriteringer og fokusområder.

Forebyggelsesindsatser i lyset af COVID-19

Efter nedlukningen i forbindelse med Corona-pandemien i foråret 2020 var der en bekymring om en nedgang i antallet af henvisninger til Sundhedscentret, idet de første nationale tal pegede på, at færre opsøgte egen læge i nedlukningsperioden. Det har efterfølgende vist sig at, at der i 2020 kun har været en mindre nedgang i antal borgere, der blev henvist til en rehabiliterende indsats i Sundhedscentret i forhold til 2019.

Til gengæld har nogle aktiviteter været omlagt til mindre hold og/eller virtuelle forløb. Nogle tilbud har egnet sig bedre til virtuelle forløb end andre, og der vil i 2021 være fokus på at bringe de gode erfaringer med videre som supplement til tilbud med fysisk fremmøde, hvor det giver mening. Derudover har der været særligt fokus på fysisk aktivitet både som virtuel træning og udendørs træningsaktiviteter. Sundhedscentrets træningshave er fx blevet udvidet med flere træningsmuligheder. Overordnet set vil der i 2021 fortsat være fokus på at styrke borgernes mulighed for fysisk aktivitet, men der vil også være en særlig opmærksomhed på den mentale trivsel hos borgerne post Corona i form af tidlig opsporing af borgere, som oplever ensomhed og mistrivsel efter et år med restriktioner og øget isolation.

I Sundhedsplejen blev der i nedlukningsperioden fra den 12. marts til 20. april 2020 gennemført hjemmebesøg ved barselsbesøg, etableringsbesøg og behovsbesøg. Besøgene blev gennemført så korte som muligt og resten af besøget blev foretaget ved opringning efter aftale med familien, således at familiens øvrige spørgsmål kunne besvares, og der kunne skrives journal. Ved 3-4 ugers besøget, 2 måneders besøget, 5-6 måneders besøget, 8-10 måneders besøget samt 1½ års besøg til førstegangsfødende blev familien kontaktet pr. telefon og vejledt. Hvis der var vejledning, der ikke kunne klares telefonisk, fik familien tilbud om et behovshjemmebesøg. Efter den 20. april 2020 har Sundhedsplejen genoptaget normal drift med hensyn til spædbørnsarbejdet og hjemmebesøg. Gruppeaktiviteter og andre aktiviteter på Peter Bangs Vej har været lukket. Sundhedsplejen sørger for at sammensætte mødregrupper, så de kan mødes online eller gå ture sammen. Behovsgruppeaktiviteter, Mor-Barn gruppe og Efterve gruppe startede op i juni 2020.

På skoleområdet var det ikke muligt at gennemføre en del af indskolingsundersøgelserne på 0. klassetrin i 2020. Det skyldes, at skolearbejdet først kunne opstartes den 10. juni 2020, da en del af personalet i Sundhedsplejen var udlånt til hjemmeplejen. Det har betydet, at Sundhedsplejen har prioriteret at gennemføre disse indskolingsundersøgelser på 1. klassetrin. Sundhedsplejen har gjort særlig opmærksom på muligheden for at henvende sig via AULA, for at sikre, at de, der har behov for en samtale kunne få det. Ud over den lovpligtige indskolingsundersøgelse, anbefaler sundhedsmyndighederne, at der derudover gennemføres samtaler med børn på 1. 4. og 7. klassetrin. På grund af, at eleverne har været sendt hjem i en lang periode, har det ikke været muligt for Sundhedsplejen at gennemføre disse samtaler med alle børn på 1., 4. og 7. klassetrin.

Udskolingsundersøgelsen for skoleåret 2020/2021, som under normale omstændigheder ville blive gennemført i perioden fra august til marts, er først iværksat fra marts 2021. Det skyldes skolenedlukninger, hjemsendelser og andre corona-afledte funktioner for Børne- og Ungelægen. Ved årets udskolingsundersøgelser indledes med et digitalt spørgeskema, som Børne- og Ungelægen introducerer i forbindelse med onlineundervisning. Alle elever får i den forbindelse tilbud om en efterfølgende samtale. Der vil være særligt fokus på elever, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen på en måde, der giver anledning til bekymring, og kun nogle elever indkaldes efterfølgende til en fysisk samtale. Samtalerne forventes afsluttet i løbet af maj 2021.

Tandplejen er fortsat udfordret på at fastholde den nuværende tandsundhed grundet Covid-19. De nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som bygger på et forsigtighedsprincip, med særlige afstandskrav, krav til værnemidler samt højnede krav til hygiejne, har betydet, at klinikkerne skal rengøres grundigere og personale skal skifte værnemidler mellem hver patient. Det betyder, at det ikke er muligt at tilse så mange patienter (børn, unge og ældre), som tidligere. Dette medfører en opgavepukkel, og her skal der jf. Sundhedsstyrelsen gives erstatningsydelser for de besøg, som udskydes på grund af COVID-19.

Konkrete forslag til prioriteringer i 2021 og foreløbige fokusområder i 2022

I bilag 1 er beskrevet konkrete forslag til prioriteringer for de fire driftsområder forebyggelsesområdet i Sundhedscenteret, Sundhedsplejen, Børne- og Ungelægen og Tandplejen.

Bilaget indledes med forslag til prioriteringer på forebyggelsesområdet i Sundhedscenteret i 2021 (jf. afsnit 2, bilag 1). Det drejer sig blandt andet om arbejdet med sundhed for alle, hvor der sættes fokus på ulighed i sundhed hos mænd. Et andet område, der er fokus på i 2021, er arbejdet med børns og unges sundhed, hvor arbejdet med en Rusansvarlig Ungdom har et særligt fokus i 2021. Dernæst følger forslag til foreløbige fokusområder for 2022 i Sundhedscenteret. I 2022 vurderes det, at der er særligt behov for, at de forebyggende indsatser fokuserer på opsporing af ensomhed blandt sårbare målgrupper post Corona. Og i forlængelse heraf; styrkelse af netværksdannende og relationsskabende aktiviteter i civilsamfundet, foreningslivet og i kommunens egene tilbud. Som eksempler herpå kan nævnes forankring af digitale, netværksskabende tilbud samt tidlig opsporing af sårbare ældre via de forebyggende hjemmebesøg.

I afsnit 3 præsenteres forslag til prioriteringer for Sundhedsplejen i 2021, hvor der fx peges på behovet for et styrket samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes Sundhedspleje og fødestederne – særligt Herlev Hospital, der modtager 70 pct. af de kommende fødende fra Frederiksberg Kommune samt en justering af Sundhedsplejens service over for familier med særlige behov. Dernæst fremsættes forslag til fokusområder for 2022, som fx at bygge videre på de positive erfaringer fra mønsterbryderprojektet ”Parat til Start” samt det fortsatte fokus på vaccinationer i det danske vaccinationsprogram og herunder også HPV-vaccinen.

Forslag til prioriteter på Børne- og Ungelægens område for 2021 (se afsnit 4) er i høj grad fortsat udskolingsundersøgelser, da der i perioden august 2020 til februar 2021 kun har været afviklet få, grundet corona-situationen. Udskolingsundersøgelsen er atter iværksat fra marts 2021 og der vil i den forbindelse være særligt fokus i 2021 på de elever, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen på en måde, der giver anledning til bekymring. Derudover byder 2021 blandt andet også på en fortsat deltagelse i STIME-projektet Styrket tværsektoriel indsats for børns og unges mentale sundhed i samarbejde med Fællesrådgivningen. Børne- og Ungelægen vil i 2022 have fokus på at gennemføre Udskolingsundersøgelsen i 9. klasse i den sædvanlige kadence, med opstart allerede i efteråret 2021 og færdiggørelse på skolerne inden eleverne skal i gang med eksaminerne.

Bilag 1 afsluttes med forslag til prioriteringer for 2021 på Tandplejens driftsområde (se afsnit 5), som bl.a. har fokus på at opretholde den nuværende tandsundhed i Børne- og Ungdomstandplejen, der har været udfordret grundet corona-situationen samt at fortsætte implementeringen og brugen af den nye klinik, der er indrettet til omsorgstandplejen. Som fokusområde for tandplejen i 2022 peges særligt på behovet for at tilbyde erstatningsydelser for de ydelser, der pga. corona-situationen ikke har været mulige at gennemføre. Tandplejen forventer på alle områder at have en pukkel, som også vil have betydning for arbejdet i 2022 og evt. længere ud i fremtiden.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Dog vil der, blandt andet som følge af corona-situationen, være risiko for, at nogle af de bevilligede midler, fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje på i alt 3,0 mio. kr. i 2021, af gode grunde ikke kan blive afholdt i 2021, idet nogle af initiativerne eventuelt udskydes – som fx styrkelse af Sundhed i Byrum (initiativ 3.5, bilag 2) samt Rusansvarlig Ungdom (initiativ 4.1, bilag 2).

Såfremt der er behov for at videreføre midler til 2022 vil dette fremgå af sag om overførsler til 2022, idet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ikke har en egen pulje fra 2022.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 31. maj

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. juni (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget udsatte sagen den 31. maj 2021) 2021

Børneudvalget og Undervisningsudvalget den 16. august 2021

Historik

Indstilling til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 31. maj 2021:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Børne- og Ungeområdet indstiller, at udvalget

1. godkender forslag til prioriteringer for forebyggelsesindsatsen i 2021 og foreløbige fokusområder for 2022 (bilag 1),
2. tager status på de indsatser, der er prioriteret i 2021, via Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2), til efterretning,
3. tager orienteringen om potentielt behov for at overføre nogle af de bevilgede midler fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets 2021-pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2) til 2022 – fx til styrkelse af Sundhed i Byrum (initiativ 3.5, bilag 2) samt Rusansvarlig Ungdom (initiativ 4.1, bilag 2) – til efterretning, idet dette, hvis aktuelt, vil fremgå af sag om overførsler til 2022,
4. tager forlængelsen af Frederiksberg Kommunes engagement i fase VII af WHO Healthy Cities netværket frem til 2025 til efterretning samt
5. sender sagen til orientering i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede den 31. maj 2021:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget udsatte sagen.

Indstilling til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. juni 2021:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Børne- og Ungeområdet indstiller, at udvalget

1. godkender forslag til prioriteringer for forebyggelsesindsatsen i 2021 og foreløbige fokusområder for 2022 (bilag 1),
2. tager status på de indsatser, der er prioriteret i 2021, via Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2), til efterretning,
3. tager orienteringen om potentielt behov for at overføre nogle af de bevilgede midler fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets 2021-pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2) til 2022 – fx til styrkelse af Sundhed i Byrum (initiativ 3.5, bilag 2) samt Rusansvarlig Ungdom (initiativ 4.1, bilag 2) – til efterretning, idet dette, hvis aktuelt, vil fremgå af sag om overførsler til 2022,
4. tager forlængelsen af Frederiksberg Kommunes engagement i fase VII af WHO Healthy Cities netværket frem til 2025 til efterretning samt
5. sender sagen til orientering i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.

Beslutning fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget_2018-21, 7. juni 2021, pkt. 36:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

1. godkendte forslag til prioriteringer for forebyggelsesindsatsen i 2021 og foreløbige fokusområder for 2022 (bilag 1),
2. tog status på de indsatser, der er prioriteret i 2021, via Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2), til efterretning,
3. tog orienteringen om potentielt behov for at overføre nogle af de bevilgede midler fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets 2021-pulje til forebyggelsesinitiativer (bilag 2) til 2022 – fx til styrkelse afSundhed i Byrum (initiativ 3.5, bilag 2) samt Rusansvarlig Ungdom (initiativ 4.1, bilag 2) – til efterretning, idet dette, hvis aktuelt, vil fremgå af sag om overførsler til 2022,
4. tog forlængelsen af Frederiksberg Kommunes engagement i fase VII af WHO Healthy Cities netværket frem til 2025 til efterretning samt
5. sendte sagen til orientering i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.