Referat til mødet i Undervisningsudvalget_2018-21 den 18. januar 2021 kl. 20:54 i Teams

Sagsfremstilling

KL’s Børn & Unge Topmøde den 28. januar 2021

I år afholdes KL’s årlige Børn & Unge Topmøde som et virtuelt heldagsarragement under temaet "Sammenhænge på børne- og ungeområdet". Frederiksberg kommune har købt en kommuneadgang, så mødeindkaldelsen, der er udsendt, vil blive opdateret med et link, så I har mulighed for at deltage hjemmefra. Programmet er vehæftet.

Resume

Sagen omhandler beslutning om samorganisering af de to specialskoler Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads. Konkret at lukke Christianskolen og slå den sammen med Skolen ved Nordens Plads, hvor der herefter vil være et samlet skole-dagbehandlings-tilbud fra 0.-10. klasse, hvilket anses for en fordel fagligt, organisatorisk og økonomisk.

Spørgsmålet har været i høring, hvor der er bred opbakning til sammenlægningen fra såvel forældre på Christianskolen, medarbejdersiden på Christianskolen samt øvrige skolebestyrelser, som har afgivet høringssvar.

Beslutning

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen, David Munis Zepernick, Laura Lindahl og Balder Mørk Andersen) indstiller, at

1. Christianskolen nedlægges pr. 31. juli 2021.

2. Spor 3 på Skolen ved Nordens Plads udvides, således at der er tilbud på alle klassetrin.

3. Forvaltningen igangsætter proces vedr. overgang af personale fra Christianskolen til Skolen ved Nordens Plads.

4. Sag og høringssvar oversendes til drøftelse i Område-Med, således at input herfra kan indgå i kommunalbestyrelsens endelige beslutningsproces.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) stemte imod, idet det er for tidligt i forhold til specialundervisningsanalysen.

Indstilling

Børne- og ungeområdet indstiller, at undervisningsudvalget indstiller til magistrat og kommunalbestyrelse, at

1.       Christianskolen nedlægges pr. 31. juli 2021.

2.       Spor 3 på Skolen ved Nordens Plads udvides, således at der er tilbud på alle klassetrin.

3.       Forvaltningen igangsætter proces vedr. overgang af personale fra Christianskolen til Skolen ved Nordens Plads.

4.       Sag og høringssvar oversendes til drøftelse i Område-Med, således at input herfra kan indgå i kommunalbestyrelsens endelige beslutningsproces.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 5. oktober 2020, på baggrund af indstilling fra undervisningsudvalget den 21. september 2020 og magistraten den 28. september 2020 at sende spørgsmål om Christianskolens fremtid i høring hos skolebestyrelserne.

På Christianskolen er der afholdt forældremøde om sagen ligesom sagen har været drøftet i lokal-MED. Der er endvidere indkommet høringssvar fra en række andre bestyrelser.

Høringssvarene bakker entydigt op om en sammenlægning, hvor Christianskolen nedlægges som selvstændigt skoletilbud, idet der så i stedet oprettes et samlet skole-dagbehandlingstilbud for alle klassetrin på Skolen ved Nordens Plads.

Flere høringssvar understreger behovet for et lokalt tilbud i kommunalt regi, da det dels er mest fleksibelt, dels giver bedre samarbejdsmuligheder på tværs af børne- og ungeområdet til gavn for de implicerede børn, dels giver forsyningssikkerhed.

Fra Christianskolens forældre og medarbejdere understreges behovet for at kunne bevare den kultur og pædaogiske linje, som præger Christianskolen, ligesom behovet for et velegnet, samlet fysisk miljø adskilt fra de øvrige linjer på Skolen ved Nordens Plads fremhæves. (Forvaltningen bemærker, at der her er sammenhæng til igangsatte høring vedr. evt. flytning af Ungdomsskolen til Tre Falke Skolen, hvormed der frigøres egnede lokaler til fx et samlet skole- og dagbehandlingstilbud.)

Det bemærkes, at der med budgetaftalen er forudsat en reduktion i udgifter til ledelse og administration, som reelt kun kan opnås ved en samorganisering.

Sagsfremstiling i kommunalbestyrelsen den 5. oktober 2020

Budgetaftalen for 2020 anfører, at potentialet for en samorganisering af Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads skal afdækkes. Samtidig blev der ved budget 2020 på forhånd trukket i alt 750 t.kr. ud af de to skoler på konti for ledelse og administration. Med budgetforlig 2021 er det endvidere planlagt at trække yderligere midler (svarende til ca. 3 stillinger) ud af Christianskolens budget.

Christianskolen er kommunens lille skole-dagbehandlingstilbud for elever i 6.-10. klasse. Den er normeret til 20 elever, men der er aktuelt kun 8 elever. Der har i en længere periode ikke været fyldt op på skolen.

Skolen ved Nordens Plads er kommunens store specialskole, hvorunder der er skole-dagbehandlingstilbud (spor 3) for elever i 0.-6. klasse.

Opdelingen i to forskellige tilbud efter alder er i stigende grad blevet en udfordring fagligt, organisatorisk og økonomisk. Børn med behov for skole-dagbehandling identificeres i stigende grad i en yngre alder, hvorfor de visiteres til Skolen ved Nordens Plads, som dermed presses på kapaciteten. Samtidig er der ledige pladser på Christianskolen. Når børnene når 7. klasse, skal de med den nuværende organisering skifte skole, hvilket ofte er uhensigtsmæssigt i forhold til deres udvikling. Samtidig betyder det lave elevtal på Christianskolen at pladserne her er uforholdsmæssigt dyre, hvormed der er en ineffektiv ressourceudnyttelse.

Det forslås på den baggrund, at samorganiseringen formelt igangsættes, idet elever og personale fra Christianskolen overgår til Skolen ved Nordens Plads, når samorganiseringen i givet fald træder i kraft, idet det samlede skole-dagbehandlingstilbud placeres på Skolen ved Nordens Plads og Christianskolens bygning rømmes.

De to elevgrupper (Christianskolen og spor 3 på Skolen ved Nordens Plads) er karakteriseret ved de samme typer af udfordringer, omend det kan udtrykkes forskelligt og i forskellig grad afhængig af bl.a. elevernes alder. Rigtig mange af dem har endvidere også specialpædagogiske behov som giver anknytning til fx spor 2 (autismespektrumforstyrrelser).

Fordelen ved en samorganisering kan sammenfattes til:

• Elever som starter i skole-dagbehandlingsstilbud på Skolen ved Nordens Plads skal ikke skifte skole (til Christianskolen eller eksternt privat tilbud), såfremt de også ved overgangen fra 6. til 7. klasse har behov for skole-dagbehandling. Dette er typisk tilfældet, og et sådant skift er særdeles uhensigtsmæssigt i forhold til behandlingsindsatsen, relationsarbejdet og skole-hjem-samarbejdet.
• Et samlet tilbud medfører, at Frederiksberg Kommune har en forsyningssikkerhed. Dvs. sikkerhed for et tilbud også undervejs i et skoleår eller i situationer, hvor de private tilbud ikke vil modtage en given elev.
• Et samlet tilbud giver en bedre samlet økonomi, idet ressourcerne ses under ét, således at fx et lavt elevtal i udskolingen og deraf følgende mindre personalebehov kan medføre, at disse medarbejdere kan løse opgaver på fx mellemtrinnet. Dvs. et mere optimal udnyttelse af personaleressourcen ved udsving i antal elever henover året.
• Et større fagligt miljø giver bedre muligheder for specialisering og dermed større kvalitet i indsatsen, ligesom det giver større sikkerhed for, at eleverne (alle klassetrin) rent faktisk undervises af lærere med undervisningskompetence i faget. I meget små miljøer er dette reelt ikke muligt. Det skal i den forbindelse nævnes, at et samlet tilbud så vil leve op til antalsforudsætningerne (antal elever, medarbejdere, fagrække m.v.) som kræves af private leverandører af skole-dagbehandling.

Se endvidere bilag.

Forvaltningen kan se to alternativer til forslaget.

Alternativ 1: Bevare Christianskolen

Christianskolen kan fortsætte i sin nuværende form men med reduceret personale jf. tidligere og planlagte budgetreduktioner. Det har dog en række konsekvenser, hvoraf tre skal fremhæves:

• Elevtallet til Christianskolen har i en årrække været dalende, hvilket især skyldes at elever med behandlingsbehov identificeres tidligere og derfor visiteres til Skolen ved Nordens Plads eller til eksterne tilbud inden de evt. er relevante for Christianskolen. Denne udvikling forventes at fortsætte, hvorfor der i stigende grad vil være tale om ineffektiv ressourceudnyttelse, såfremt skolen fortsætter med et lille elevtal. De enkelte pladser bliver uforholdsmæssigt dyre, og der er stor risiko for "tomgang" i perioder, hvor arbejdskraften ikke kan anvendes optimalt.
• Den faglige vurdering er, at Christianskolen er for lille til at oppebære den fulde række af faglige, specialpædagogiske og behandlingsmæssige kompetencer. Med fremadrettet (incl. besluttede og planlagte budgetreduktioner) ca. 5-6 lærere og ca.5 pædagoger samt 1-2 ledelse/teknisk-administrativ personale kan skolen ikke leve op til kravet om, at eleverne undervises af lærere med undervisningskompetence (linjefag) i alle fag, og medarbejdergruppen kan vanskeligt dække over det fulde felt af specialpædagogiske og behandlingsmæssige kompetencer, som den varierede målgruppe har behov for.
• Der er allerede med budget 2020 trukket anselige midler ud af konti til ledelse og administration, således at ledelsen også dækker pædagogiske opgaver, og det er forvaltningens vurdering, at skolens drift som selvstændig institution ikke kan fungere med yderligere beskæringer på dette felt. Der er simpelthen for mange formalia- og samarbejdsproceskrav på det specialpædagogiske og behandlingsmæssige felt til, at det reelt er muligt at reducere. Hertil kommer den almindelige administration vedr. økonomi, løn, ejendom og personaleledelsesopgaver. Det bemærkes, at det er et overenskomstmæssigt krav, at selvstændige skoler har såvel en leder som en souschef.

Forvaltningen vil derfor fraråde en sådan model.

Alternativ 2: Lukke Christianskolen og fremadrettet visitere udskolingselever til private tilbud.

Frederiksberg Kommune har et fint samarbejde med en række private skole-dagbehandlingstilbud. En udvidelse deraf er således en mulighed, men indebærer også en række udfordringer:

• De private tilbud har via det netop gennemførte regionale udbud på området tilbudt pladser indenfor tre kategorier (1, 2 og 3). Kategori 1 er de mindst udsatte, kategori 2 er mellemgruppen og kategori 3 er de mest udsatte. Jo højere kategori desto dyrere pladser. Langt de fleste tilbud, fx Vikasku på Frederiksberg, tilbyder kun kategori 2 eller 2 og 3. Idéen er, at kommunen selv sørger for tilbud til kategori 1 og så vidt muligt også kategori 2. Det betyder, at hvis Christianskolen lukkes, er der risiko for, at der vil være elever som er visiteret til kategori 1, som kommunen er tvunget til at købe de dyrere kategori 2 pladser til, fordi det alene er disse pladser de private tilbud udbyder. Hermed vil prisen pr. elev stige.
• Et eget kommunalt tilbud sikrer forsyningssikkerhed. Dvs. at Frederiksberg kan sikre at leve op til lovkravet om en plads, når en elev har behovet. Det er erfaringsmæssigt ikke altid muligt at få en plads hurtigt på et privat tilbud, og i visse situationer slet ikke muligt. Såfremt Frederiksberg ikke har eget tilbud, vil der dermed kunne opstå situationer, hvor kommunen er tvunget til akut at oprette et tilbud, fordi elevens behov ellers ikke kan mødes.
• Vigtigst af alt er dog, at der er en række elever som visiteres til skole-dagbehandling i fx 5. klasse og fortsat ved overgangen til 7. klasse har behov for en plads i et behandlingstilbud. En samorganisering af Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads sikrer, at disse elever ikke skal skifte skole men kan fortsætte deres udvikling. Et skoleskift er typisk et af de mest indgribende og negative tiltag, der kan gøres for børn i behandling, hvor netop relationer, tryghed, faste rutiner og gensidigt tillidsforhold er centralt.
• Endelig bemærkes det, at et lokalt og kommunalt tilbud giver de bedste muligheder for at eleven kan bevare kontakten til kammerater, fritidstilbud m.v. hvilket er en stor fordel i behandlingsindsatsen og i forhold til efterfølgende udslusning til almenområdet, ligesom der her er en langt tættere kontakt til PPR, familieafdeling og skoleområdet. Det har erfaringsmæssigt betydning for især udslusning til almenområdet, hvor der fx er bedre erfaringer fra Skolen ved Nordens Plads end fra de private tilbud generelt.

Forvaltningen vil derfor fraråde en sådan model.

Formalia vedr. samorganiseringsproces

Formelt set vil en samorganisering af Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads være en skole-lukning jf. folkeskoleloven §24 og bekendtgørelsen om procedure ved nedlæggelse af en folkeskole (BEK nr. 700 af 23. juni 2014). En sådan lukning kræver, at

• kommunalbestyrelsen forelægges sag om skolelukning,
• denne sag offentliggøres på kommunens hjemmeside og på de involverede skolers hjemmesider i mindst 8 uger,
• der indhentes udtalelser fra de berørte skolebestyrelser,
• sagen incl. evt. indsigelser samt høringssvar genbehandles i Kommunalbestyrelsen, hvorefter der træffes endelig beslutning. Dog tidligst 4 uger efter frist for indsigelser/høringssvar.

Skolelukning kan så træde i kraft pr. 1. august (efterfølgende skoleår).

Sideløbende med denne proces vil Styrelsesvedtægten for skolevæsenet skulle konsekvensrettes, således at skole-dagbehandlings-tilbuddet på Skolen ved Nordens Plads udvides til at gå fra 0.-10. klasse, ligesom konkret organisation og ledelseskonstruktion på Skolen ved Nordens Plads skal afklares..

Det bemærkes, at specialundervisningsanalyse-processen sideløbende måske vil anvise yderligere tiltag til kvalificering af specialundervisningsområdet, men den forventes ikke at ændre på situationen vedr. Christianskolen.

Af hensyn til planlægningen for skoleåret 2021-2022 er det vigtigt, at processen igangsættes, således at såvel elever som medarbejdere får overblik over deres situation snarest muligt.

Det skal understreges, at der med denne sag ikke træffes en beslutning om lukning af Christianskolen, men alene udtrykkes en intention, idet beslutning først kan træffes senere på baggrund af indsigelser og høringssvar.

Økonomi

Nej.

Økonomisk effekt er allerede indregnet og budget reduceret som følge af budget 2020.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalg, magistrat, kommunalbestyrelse

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 4:

Børne- og ungeområdet indstiller, at undervisningsudvalget indstiller til magistrat og kommunalbestyrelse, at

1.Christianskolen nedlægges pr. 31. juli 2021.

2.Spor 3 på Skolen ved Nordens Plads udvides, således at der er tilbud på alle klassetrin.

3.Forvaltningen igangsætter proces vedr. overgang af personale fra Christianskolen til Skolen ved Nordens Plads.

4.Sag og høringssvar oversendes til drøftelse i Område-Med, således at input herfra kan indgå i kommunalbestyrelsens endelige beslutningsproces.

Beslutning fra Undervisningsudvalget_2018-21, 11. januar 2021, pkt. 4:

Udsat.

Resume

Som en del af budgetaftalen 2021 er det besluttet, at der skal udarbejdes en bred analyse for at kvalificere klubtilbuddet og lære af andre kommuners positive erfaringer på klubområdet med henblik på en politisk drøftelse af visioner og mål for fremtidens klubtilbud. Arbejdet koordineres med masterplanen (fremtidens skole 2030) og renoveringsplanen for skoleområdet, så skoleudvikling og klubudvikling går hånd i hånd. I denne sag forelægges forslag til kommissorium for analysen til undervisningsudvalgets godkendelse.

Beslutning

Undervisningsudvalget godkendte, kommissorium for analyse af klub og SFO, med tilføjelse af, at der ønskes en afdækning af hvorvidt klubmedlemmerne er repræsentative for befolkningen i Frederiksberg Kommune samt at der indgår en pædagogrepræsentant i projektgruppen samt at forældre og unge inddrages i arbejdet.

Indstilling

Børne- og ungeområdet indstiller, at kommissorium for analyse af klub og SFO godkendes.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftalen 2021 er det besluttet, at der skal udarbejdes en bred analyse for at kvalificere klubtilbuddet og lære af andere kommuners positive erfaringer på klubområdet med henblik på en politisk drøftelse af visioner og mål for fremtidens klubtilbud. Arbejdet koordineres med masterplanen (fremtidens skole 2030) og renoveringsplanen for skoleområdet, så skoleudvikling og klubudvikling går hånd i hånd.

Herudover har undervisningsudvalget på mødet d. 26. oktober 2020, sagsnummer 127, besluttet, at spørgsmålet om ensomhed blandt de unge jf. udskolingsundersøgelse 2019/2020 skal indgå i processen vedrørende fremtidens folkeskole og skal medtages i kommissoriet for arbejdet med klubanalysen.

Denne analyse er således et centralt element i at sikre sammenhængen mellem skoleudvikling og udvikling af skolernes fritidstilbud. Analysen omfatter derfor også SFO, således at analysen omfatter det samlede fritidstilbud for børn fra 0. klasse og op til de fylder 18 år.

Med afsæt i drøftelser med SFO- og klubledere forelægges her et kommissorium for analyse af klub og SFO, der har følgende formål:

1. At beskrive Frederiksberg Kommunes nuværende fritidstilbud gennem en samling af relevant data. Herunder beskrives fx. forhold som målgruppe, fremmøde og principper for budgettildeling. Den primære vægt lægges på klubberne, sekundært SFO samt Ungdomsskole.

2. At sammenligne Frederiksberg Kommunes fritidstilbud med øvrige, udvalgte kommuners. Dette såvel hvad angår rammeforhold, organisering og pædagogisk indhold.

3. At belyse Frederiksberg Kommunes forståelse af kvalitet i fritidstilbud for derigennem at give et godt grundlag for at formulere visioner og mål for fritidstilbud.

4. At illustrere mulige handlemuligheder for fremtidige prioriteringer på fritidsområdet. Dette illustreres gennem et antal forskellige scenarier for fremtidens fritidstilbud i Frederiksberg Kommune. Således belyses forskellige mulige organiseringsformer, diverse rammeforhold, pædagogisk indhold, overordnet struktur m.m.

Der nedsættes en projektorganisering med skolechefen som projektejer, ledelsen af skoleafdelingen som styregruppe og en projektgruppe bestående af tre klubledere, to SFO ledere og to skoleledere, samt repræsentanter fra forvaltningen.Parallelt hermed drøftes analysens elementer med BUPL.

Analysen vil i sin endelige form indeholde:

• Kort beskrivelse af lovgrundlag for fritidstilbud, samt sammenhæng til strategier på Frederiksberg.
• Samling af relevant data til bred belysning af fritidsområdet (med primært fokus på klub). Herunder fx. målgruppe, statistik for fremmøde, principper for budgettildeling, normering, åbningstider.
• Sammenligning med fritidstilbud i øvrige, udvalgte kommuner. Der sammenlignes dels rammeforhold (normering, åbningstid, målgruppe mm.), strukturelle forhold samt på det egentlige pædagogiske indhold.
• En beskrivelse af et antal scenarier for, hvordan det fremtidige fritidstilbud kan struktureres og organiseres.

Analysen sendes i høring hos område MED, skolebestyrelser og fælleselevråd inden endelig godkendelse.

Analysen skal efterfølgende danne grundlag for det videre arbejde med en samlet vision for klubområdet. I forbindelse med godkendelse af analysen skal der således tages stilling til, om der skal udarbejdes en selvstændig vision for klubområdet, eller om vision for klubområdet skal indgå som en del af masterplanen (fremtidens skole 2030).

Udkast til kommissorium for analyse af Klub og SFO er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nej

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget

Resume

Konsulentfirmaet KLK afleverede ultimo 2020 en bestilt analyserapport om skoleområdet på Frederiksberg. Undervisningsudvalget har fået analysen præsenteret på mødet den 11/1 2021. Her havde udvalget også en første drøftelse af proces og tidsplan. Med denne sag skal den overordnede tidsplan godkendes. Der tages på nuværende tidspunkt ikke stilling til, hvilke af analyserapportens anbefalinger, der skal gennemføres.

Beslutning

Et flertal i Undervisningsudvalget (Michael Vindfeldt, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Helle Sjelle, Jan E. Jørgensen, David Munis Zepernick, Laura Lindahl og Balder Mørk Andersen) godkendte,

1. den overordnede procesplan for arbejdet med anbefalinger i specialundervisningsanalysen.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) stemte imod, idet der skal spares penge.

Indstilling

Børne- og ungeområdet indstiller, at

1.       Den overordnede procesplan for arbejdet med anbefalinger i specialundervisningsanalysen godkendes.      

Sagsfremstilling

Hermed fremstilles den overordnede tidsplan, der tager afsæt i sagsfremstillingen og den politiske behandling på udvalgsmødet den 11. januar 2021.I procesplanen er der i første omgang redegjort for hvilke beslutningssager, forvaltningen ser, at udvalget skal drøfte, indenfor de enkelte delprojekter. Indeværende sag handler dermed om godkendelse af proces- og tidsplanen, således at forvaltningen kan iværksætte de respektive arbejdsgrupper, som skal arbejde med videre indholdet af de enkelte delprojekter. Der er således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at træffe beslutning om, hvilke af de forskellige anbefalinger, der skal gennemføres, da dette kræver en nærmere beskrivelse og drøftelse af anbefalingerne.

Procesplanen indeholder således en oversigt over, de anbefalinger, som udvalget senere skal træffe beslutninger om. For god ordens skyld og for at skabe overblik, medtager oversigten også visse af de forvaltningsmæssige beslutningsprocesser i den politiske sagsfremstilling. Politiske milpæle er markeret med fed skrift.

Tids- og procesplanen er udarbejdet indenfor den ramme, som det vedtagne budget giver. Det er således udgangspunktet, at budgetaftalens præmisser på specialundervisningsområdet skal overholdes. Dette betyder, at der i foråret 2021 skal træffes politiske beslutninger, som giver mulighed for at opnå de vedtagne effektiviseringer på specialundervisningsområdet. I forhold de effektiviseringer, som analysen anbefaler på det almene folkeskoleområde, fx vedrørende forældrebetaling, er der med den nuværende to-årige budgetaftale ikke behov for at tage politisk stilling til disse forslag, før næste budgetproces vedrørende budget 2023.

Overordnede tidsplan for de 6 delprojekter - omstilling af specialindsatser 2021-2022

Sagsfremstilling på møde i undervisningsudvalget den 11. januar 2020 (punkt 2):

Konsulentfirmaet KLK har i december 2020 afleveret deres rapport vedr. specialundervisningsområdet og økonomistyringen på skoleområdet, som kommunalbestyrelsen har bestilt. Dels selve rapporten, dels et sammenfattende notat. Rapport og sammenfatning er vedlagt denne sag som bilag, samt tidligere sendt til udvalgets orientering.

KL-K deltager på udvalgsmødet og gennemgår rapporten, som udgangspunkt for udvalgets drøftelser.

Forvaltningen fremlægger desuden med denne sag en første oversigt over de tiltag og anbefalinger, som det især foreslås at arbejdes videre med. Først en helt generel oversigt over de udviklingsspor, som forvaltningen har identificeret ud fra rapporten, derefter en rammesætning i forhold til budgettet, og endelig en foreløbig gruppering og tidsplan for arbejdet.

Oversigt over 9 spor af anbefalinger og tiltag

Forvaltningen forventer, at arbejdet med KLK-rapporten vil indebærer en projektorganisering, hvor der arbejdes i en række spor, som ikke behøver at blive drøftet eller behandlet samtidigt. I udgangspunktet ser forvaltningen nedenstående 9 spor, der skal behandles og tages stilling til i det videre forløb:

1. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

2. Etablering af nye mellemformer

3. Etablering af samlet skole- og dagbehandlingstilbud via samorganisering af Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads

4. Sagsgennemgang og revurdering af indsatsniveau i specialundervisningssager

5. Fremtidig visitationsproces samt økonomimodel i tilknytning hertil

6. Ledelse af specialtilbud på folkeskoler og specialskolen

7. De lokale tilbudsvifter samt samspil på tværs herom

8. PPR-organisering og opgaveprioriteringer

9. Økonomiske tiltag på skole- og specialundervisningsområdet i øvrigt

Det væsentligste element, og en forudsætning for at kunne opnå de ønskede pædagogisk, faglige og økonomiske effekter, er etableringen af nye mellemformer for især børn i autismespektret og børn med socio-emotionelle udfordringer. Dvs. tilbud i eller i nær tilknytning til det almene skoletilbud fremfor segregering til specialskole eller skole-dagbehandlingstilbud. Mulighederne for at gøre dette har sammenhæng med flere af de øvrige elementer. Det bemærkes, at etablering af nye mellemformer kræver tid til defintion og beskrivelse af tilbud, kompetenceudvikling, evt. personaleforflyttelser, indretning/fysiske rammer samt ledelsesorganisering. Der vil være tale om tiltag der kræver ændring af styrelsesvedtægten og derfor også krav om høring. Se i øvrigt nedenstående afsnit.

Den budgetmæssige ramme

Budgetbeslutningerne giver en ramme for, hvornår de forskellige tiltag der besluttes, skal træde i kraft.Det er således en afgørende parameter for den samlede tidsplan. I næste afsnit om gruppering og tidsplan er udgangspunktet, at budgetaftalens præmisser på specialundervisningsområdet overholdes. Dvs. at hvis planen ikke i hovedtræk følges, vil der skulle tages beslutning om de budgetmæssige konsekvenser og finansiering af evt. ikke-opnåede effektiviseringer.

Herunder derfor indledningsvis en oversigt over de budgetmæssige forudsætninger som fastlagt med budget 2020 og budget 2021:

Forvaltningen bemærker, at alene for at overholde budget 2021 og rammen for 2022, ikke mindst set i lyset af at der de seneste år har været årlige merforbrug på specialundervisningsområdet, vil der være behov for at træffe beslutning om en række udgiftsreducerende tiltag relativt hurtigt.

Gruppering og tidsplan

En række af de anbefalede tiltag samt allerede igangværende høringsprocesser er sammenhængende, mens andre kan behandles og afgøres hver for sig. Forvaltningen foreslår, at tiltagene behandles i nedenstående grupperinger, idet der er indbyrdes afhængigheder indenfor hver gruppe. Samtidig foreslås der som anført en tidsmæssig prioritering af arbejdet med hver gruppe af anbefalinger/tiltag.

Proces og arbejdsgruppe

Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe som koordinerer arbejdet med de forskellige forslag og elementer og sikrer, at der udarbejdes sager til politisk drøftelse.

Arbejdsgruppen består af direktør Nina Eg Hansen (projektejer), dagtilbudschef Dennis Danielsen (projektansvarlig), specialkonsulent i skoleafdelingen Morten Frouvne Vincentz (projektleder), stabschef Jens Thygesen samt skolelederne Per Mikkelsen (Skolen ved Nordens Plads), Irene Hastrup (Skolen på la Cours Vej) og Michael Peyk (Christianskolen).

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget

Historik

Indstilling 11. januar 2021, pkt. 2:

Børne- og ungeområdet indstiller, at

1. Rapport samt proces om arbejdet med anbefalingerne drøftes

2. Forvaltningen på baggrund af udvalgets drøftelse fremlægger ny sag med forslag til konkrete tiltag, proces- og tidsplan

Resume

Fællesrådgivningen for Børn og Unge har med udgangen af 2020 ansøgt puljen til ”implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning.” under Undervisningsministeriet, om midler til forsøg med evidensbaserede angstbehandlingsindsatser, der er særligt målrettet børn og unge med en samtidig autisme spektrum forstyrrelse (ASF-diagnose).

Beslutning

Undervisningsudvalget indstiller, at

1. Fællesrådgivningen for Børn og Unge driftsindtægtsbevilges 827.000 kr. i 2021 og 647.000 kr. i 2022

2. Fællesrådgivningen for Børn og Unge driftsudgiftsbevilges 827.000 kr. i 2021 og 647.000 kr. i 2022

Indstilling

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

1. Fællesrådgivningen for Børn og Unge driftsindtægtsbevilges 827.000 kr. i 2021 og 647.000 kr. i 2022
2. Fællesrådgivningen for Børn og Unge driftsudgiftsbevilges 827.000 kr. i 2021 og 647.000 kr. i 2022

Sagsfremstilling

Fællesrådgivningen for Børn og Unge har i udgangen af 2020 ansøgt Undervisningsministeriets pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). Undervisningsministeriet har imødekommet Fællesrådgivningens ansøgning og bevilget i alt 1,474 mio. kr. over to år til forsøg med angstbehandlingsprogrammer. Undervisningsministeriet forudsætter i sin bevilling en egenfinansiering på minimum 20%, hvilket der er taget højde for i Fællesrådgivningens øvrige budget.

Der er tale om evidensbaserede angstbehandlingsindsatser, der er særligt målrettet børn og unge med en samtidig ASF-diagnose. I Fællesrådgivningen tilbydes allerede lettere angstbehandling til børn fra 6 –17 år. Dels via programmet ’Få styr på Angsten’, der retter sig imod de 6-12-årige og dels via ’STIME; Når bekymring eller tristhed fylder for meget’.

Fællesrådgivningen vil med det nye forsøg tilbyde behandling til en målgruppe, som ikke har et behandlingstilbud til i dag. De børn/unge i kommunen, der har en autismediagnose og samtidig har en angstproblematik, tilbydes i dag hjælp gennem den specialpædagogiske bistand på skolen. Og hvis ængsteligheden udvikler sig, kan de henvises til udredning og evt. behandling/ medicinering i regionalt regi.

Denne gruppe af børn/unge er i høj risiko for at udvikle bekymrende skolefravær, og de udgør en stor del af de børn/unge, der ender med at have behov for dagbehandlingstilbud.

Økonomi

Tilskud fra Undervisningsministeriet på 827.000 kr. i 2021 og 647.000 kr. i 2022 indtægtsbevilges og udgiftsbevilges på Fællesrådgivningens driftsbudget.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Resume

Arbejdet med "Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg" er organiseret på tværs af den kommunale organisation og foregår i tre faser. Fase 2 udløber 31. december 2020 - fase 3 er resten af aftaleperioden og dækker over perioden 1. januar 2021-31. december 2022. Det er en del af aftalegrundlaget, at sammensætningen af indsatsområder vurderes fra fase til fase, ligesom erfaringerne fra samarbejdet skal vurderes i forhold til, om det stadig er gunstigt for alle parter at fortsætte den fælles indsats. I sagen gøres kort status for resultater og erfaringer for fase 2. Desuden præsenteres et bud på mål for fase 3, som indstilles til drøftelse i alle fagudvalg. Forvaltningen indstiller, at samarbejdet fortsætter ud fra de mål, der er formuleret i sagen.

*Beslutning

Undervisningsudvalget

1. tog evalueringen til efterretning.
2. godkendte fastholdelse af de 4 indsatsområder og målet for fase 3 Unge, etablere flest mulige foreningssamarbejder med flest mulige SFO/klubber via playmakerordning i Åben Skole

*Indstilling

By-, Kultur- og Miljøområdet indstiller,

1. at hvert fagudvalg tager evalueringen af fase 2 til efterretning, og
2. at de 4 indsatsområder fastholdes, og at de opstillede mål for fase 3 godkendes af hvert fagudvalg, således at de samlede mål for aftalen suppleres med mål for hvor mange ældre borgere, der er blevet medlem af en motionsforening og mål for, hvor mange borgere, der er blevet idrætsaktive gennem de træningsfællesskaber, som aftalen samarbejder med.

Sagsfremstilling

Aftalen om Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg er indgået mellem Frederiksberg Kommune, DIF, DGI og DGI Storkøbenhavn. Desuden er Frederiksberg Idræts-Union en tæt samarbejdspart. Aftalens 2. fase udløber 31. december 2020 - herefter pågår 3. og sidste fase, som varer til 31.december 2022. Det er en del af aftalegrundlaget, at sammensætningen af indsatsområder vurderes fra fase til fase, ligesom erfaringerne fra samarbejdet skal vurderes i forhold til, om det stadig er gunstigt for alle parter at fortsætte den fælles indsats.

Arbejdet med Bevæg Dig For Livet er bygget op omkring indsatsområderne "Foreninger og Træningsfællesskaber", "Småbørnsfamilier", "Unge" samt "Seniorer". Arbejdet ledes i det daglige af en administrativ styregruppe nedsat på tværs af den kommunale organisation bestående af 7 repræsentanter fra Frederiksberg Kommune (1 direktør, 1 vicedirektør og 5 afdelingschefer), direktørerne fra FIU og DGI Storkøbenhavn samt projektlederen for den kommunale enhed i Bevæg Dig For Livet på landsplan organiseret under DIF.

Derudover følges arbejdet af en politisk følgegruppe, som ligeledes er sammensat på tværs af fagområder. Følgegruppen består af repræsentanter fra hhv. DIF, DGI, DGI Storkøbenhavn og FIU samt formænd + et medlem fra hvert af følgende udvalg på Frederiksberg: Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Undervisningsudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget samt Folkeoplysningsudvalget.

I det følgende gives et kort overblik over resultaterne i fase 2 - hvorefter et bud på målene for fase 3 præsenteres og indstilles til drøftelse.

Evaluering af fase 2

Processen frem mod fase 3

Ideer til 3. fase blev drøftet i den politiske følgegruppe den 29.september 2020, hvor der også blev redegjort for de hidtidige erfaringer - også set i lyset af Covid-19. Desuden har Folkeoplysningsudvalget haft mulighed for at give input til arbejdet i fase 3. Siden da har både den årlige benchmark-undersøgelse for idrætsaktiviteten i landets visionskommuner samt foreningernes indberetning til Folkeoplysningsområdet vist, at såvel idrætsaktivitet som medlemstal er i fremdrift - Covid-19 til trods (se bilag 1). Dog viser tallene for foreningsmedlemmer over 65 år en stagnation.

Det forventes, at Corona-epidemien stadig vil sætte sit aftryk på arbejdet også i de næste år. Dels ift. øget fokus på udendørs motion, dels ift. at (gen)skabe trygheden blandt forskellige målgrupper (ikke mindst ældre) ift. at dyrke idræt i fællesskaber.

Målene for fase 3

Oprindeligt byggede partnerskabsaftalen på to mål for det 5-årige arbejde i Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg:

• Ca. 10 % flere af de 16-80 årige skulle blive idrætsaktive (ca. 9.500 borgere), og
• Medlemstallet i idrætsforeningerne på Frederiksberg skulle stige med 5.000.

Ud fra de erfaringer og resultater, der er skabt indtil nu - samt de drøftelser og ideer, som er bragt frem af den politiske følgegruppe og Folkeoplysningsudvalget i september 2020, har den administrative styregruppe for Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg vurderet, at de fire indsatsområder fortsat giver mening at arbejde videre med samt, at det stadig virker relevant at måle på netop de to ovennævnte faktorer - omend målet for hvor mange procent, der er idrætsaktive, er behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

I forlængelse af udviklingen under Corona-epidemien foreslår styregruppen derfor, at yderligere to parametre med fordel kan følges tæt i den sidste fase: "Antallet af ældre, der er medlem af en idrætsforening" samt antallet af "borgere, der dyrker regelmæssig motion i de træningsfællesskaber, Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg samarbejder med".

Styregruppen foreslår følgende mål for arbejdet i fase 3:

I bilag 2 fremgår det, hvilke veje Bevæg Dig For Livet-parterne forventer at følge i arbejdet. Den brede forankring på tværs af kommunale fagområder fortsætter. I samspillet med fagområderne fortsætter ligeledes den dynamiske tilgang, hvor indsatser og aktiviteter tilrettelægges i forlængelse af de muligheder, som opstår undervejs for at få flest mulige i gang med idræt og motion.

Samtidig lægger parterne op til, at der i sidste fase er særlig opmærksomhed på veje, der kan føre til at flere mænd bliver idrætsaktive - men også, at der (uanset køn) arbejdes med at rekruttere til idrætsaktiviteterne gennem allerede idrætsaktives relationer.

Økonomi

Med budget 2020 blev der afsat 500.000 kr. om året til Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg til og med 2022. Driftsmidlerne bruges til at kunne rykke hurtigt på foreningers og træningsfællesskabers nye initiativer (uanset indsatsområde) - og i forhold til at kunne tilknytte opsøgende kræfter i kortere perioder til implementering af konkrete indsatser. Midlerne fungerer dermed ofte som nødvendig "startkapital" i udviklingsinitiativer, hvor økonomisk bæredygtig model først kan landes efter afprøvning af initiativet.

Desuden fungerer driftsmidlerne som medfinansiering ved fondssøgning. Det er aftalt, at DIF, DGI og DGI Storkøbenhavn tilsammen har ansvaret for at tilvejebringe yderligere 500.000 kr. årligt i fondsbidrag til Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg. Dette mål er indtil videre opnået hvert år.

Grundet Corona-nedlukningerne fortsætter en del af de indsatser, der blev bevilget tilskud til i 2020 ind i 2021. Herudover er foreløbigt disponeret ca. 70.000 kr. af 2021-budgettet til indsatser i indeværende år.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Arbejds- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget, Børneudvalget, Undervisningsudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget