Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Støtte fra familieafdelingen

Her kan du finde mere information om, hvad det betyder at få støtte fra familieafdelingen. Du kan læse om de forskellige former for hjælp og støtte, du kan få. Du kan også læse om børne- og ungeudvalget.

Indhold

    Når du skal til møde med en børne- og ungerådgiver første gang, kan det være fordi nogen du kender, har skrevet eller ringet til kommunen og fortalt, at de er bekymrede for dig. Det kan fx være en lærer, en pædagog eller et familiemedlem. Det kan også være at dine forældre har bedt om hjælp, fordi der er noget, der er svært for dig eller svært i din familie. Eller det kan være, at du selv har bedt kommunen om hjælp.

    Kommunen skal undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Og så skal de sørge for at hjælpe, hvis der er brug for det. Det står i den lov, der hedder barnets lov. 

    Du skal til møde med rådgiveren, fordi han eller hun prøver at finde ud af, hvordan du har det, og om du og din familie har brug for hjælp. 

    Når du er til møde med en børne- og ungerådgiver, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. 

    En bisidder betyder ”én, der er ved din side”. Det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Din bisidder kan hjælpe dig med at sætte ord på dine tanker og ønsker – og sørge for, at de voksne lytter til dig.

    Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen. En bisidder fra BørneTelefonen ved rigtig meget om dine rettigheder, og kan støtte dig. 

    Du kan ringe til BørneTelefonen på nummer 116111, hvis du vil have en bisidder eller høre mere.  

    Familieafdelingen er den del af Frederiksberg Kommune, hvor børne- og ungerådgiverne arbejder. Børne- og ungerådgiverne i familieafdelingen er altså dem, der undersøger om børn og unge, der bor på Frederiksberg, har brug for hjælp og støtte. Og finder frem til hvilken type hjælp og støtte man kan få. Familieafdelingen kan også give støtte til forældre, som har brug for hjælp for at kunne passe godt på deres børn. 

    For at familieafdelingen kan finde ud af, hvilken hjælp og støtte en familie kan få, taler vi altid med barnet eller den unge og forældrene først.  

    Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig.

    Her kan du se nogle eksempler på, hvilken hjælp man kan få af familieafdelingen: 

    Kontaktperson: Nogle familier får en kontaktperson, som kommer og hjælper til. Måske kan kontaktpersonen svare på spørgsmål fra dine forældre og hjælpe dem med det, der er svært. Det kan også være, kontaktpersonen kun er til dig. Så kan det være, at I sammen tager ud og laver noget rart væk hjemmefra 

    Psykolog: Det kan også være, at det er en god idé at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. En psykolog er én, der er god at snakke med om det, der er svært.  

    Familiebehandling: En familie kan også få familiebehandling. Så kan I derhjemme få besøg af én, der er uddannet til at hjælpe familier: En familiebehandler. En familiebehandler arbejder med, hvordan en familie taler sammen og har det sammen i hverdagen. Tit vil familiebehandleren tale med de voksne og børnene, eller sætte en hyggelig aktivitet i gang, som familien kan være fælles om. Det kan også være at dine forældre skal mødes med familiebehandleren et andet sted, måske sammen med nogle andre familier engang i mellem.

    Støtteophold: Det kan også være, at man som barn eller ung får en plejefamilie, man kan besøge nogle weekender og lave noget sammen med.

    Hvis man ikke kan bo derhjemme: Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan man også aftale med rådgiveren, at børnene kan bo hos bedsteforældre eller nogle andre, de kender godt, i en periode. Og nogle gange sker det også, at et barn eller en ung har brug for at bo et andet sted i længere tid. Det kan fx være hos en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Det er, hvis forældrene ikke kan passe godt nok på deres barn, og barnet derfor har brug for at bo et andet sted i en periode. Sker det, kan man stadigvæk se sine forældre, hvis man har lyst til det, og hvis det er godt for én.

    Nogle af de beslutninger, som din rådgiver tager om, hvordan du skal have hjælp, kaldes for ”afgørelser”. Det er fx en afgørelse hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson.

    Du kan klage over en afgørelse, hvis du synes, den er forkert. Du kan altid spørge din rådgiver, om noget er en afgørelse, som du kan klage over.

    Hvis du ikke føler, der bliver lyttet til dig, eller hvis du har brug for hjælp til at klage, så kan du tage fat i en voksen, du stoler på. Du kan også ringe til BørneTelefonen. Her kan du få en bisidder, der kan hjælpe dig med at klage. Du kan ringe gratis til BørneTelefonen på nummer 116111.

    Reglerne på det her område er svære at forstå. Husk at du altid er velkommen til at tage fat i din børne- og ungerådgiver og bede om at han eller hun forklarer reglerne. 

    Når du som barn eller ung ikke har det godt, kan det være kommunens opgave at sørge for at du får hjælp og støtte. 

    I nogle tilfælde kan det være ved, at du skal bo et andet sted end hjemme hos dine forældre. Hvis du selv eller dine forældre ikke er enige i kommunens vurdering af, at du ikke skal bo hjemme, bliver det lagt op til børne- og ungeudvalget at bestemme, hvad der skal ske.

    Børne- og ungeudvalget træffer beslutninger, der handler om børn og unge, der ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Udvalget kan fx også blive spurgt, hvis dine forældre og kommunen er uenige om, om dine forældre må se dig, og om der skal være en person med fra kommunen når de ser dig. Børne- og ungeudvalget skal altid høre både dine forældres og din holdning og synspunkter i sagen, hvis du selv ønsker at deltage. Men du behøver ikke at deltage, hvis du ikke har lyst. Det bestemmer du selv. 

    Du kan få en advokat og en bisidder

    Hvis du er over 10 år, har du ret til en advokat, hvis din sag skal behandles i børne- og ungeudvalget. En advokat er en person, der kan hjælpe dig med at forstå reglerne, og sørge for at børne- og ungeudvalget får det at vide, du synes er vigtigt. Det er helt gratis at få en advokat. Du kan tale med din rådgiver om, hvordan du kan få en advokat. 

    Du må også altid have en bisidder med, hvis du skal til møde med børne- og ungeudvalget. Du vælger helt selv, hvem der skal være din bisidder. Det kan være en professionel bisidder eller en ven eller et familiemedlem som du er tryg ved og som evt. kender din situation. En bisidder skal være fyldt 15 år.

    Hvem er med i børne- og ungeudvalget? 

    I børne- og ungeudvalget sidder en dommer, to personer fra kommunalbestyrelsen og to børnesagkyndige, det vil sige nogen, der ved meget om børn og unge og deres rettigheder. 

    Hvor foregår mødet? 

    Børne- og ungeudvalgets møder foregår i et mødelokale på Frederiksberg Rådhus. Du får et brev en uge inden mødet, der fortæller hvor du skal møde op, og hvad tid det er. 

    Kontakt

    Familieafdelingen

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 8-16
    Fredag klokken 8-13

    Telefon: 3821 3616

    Send sikker digital post til Familieafdelingen