Spørgsmål og svar 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 27. januar 2020

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Spørgsmål 1.

Hvordan prioriterer og hvorledes vil I sørge for, at de familier, der er ramt af skandalen i Familieafdelingen får genoprejsning – heriblandt Jeanette Strauss,  og var I politikere ikke orienteret om, at kommunen havde tabt en sag maj 2019 i Byretten vedr. ulovlig tvangsanbringelse?

Spørgsmål 2.

Hvor længe vil I øverste ansvarlig politikere fortsat nære blind tillid til embedsværket, der enten ikke oplyser jer eller kommer med fejlinformation. Jeres konstituerede kommunaldirektør  udtaler i lokalavisen at: ”Politikerne er prisgivet, hvis de ikke får noget at vide, når der er problemer, og det må bare ikke forekomme”.

Virker det troværdigt og tillidsskabende, når  selvsamme person vidste hvad der foregik i Familieafdelingen og det gjorde I også, som Berlingske  og videoer fra spørgetimen har afsløret.

Det samme kaos foregår i Jobcenter, hvilket I af mig er orienteret om adskillige gange. Jeg er blevet ignoreret Hvorfor? De fleste af jer har ladet jer besnakke vedrørende den alvorlige, lovstridige og umenneskelige sagsbehandling, der foregår, men hvor længe – er tiden ikke inde til en ekstern undersøgelse også i Jobcenter – eller foretrækker I at undersøge og føre tilsyn med jer selv?

Spørgsmål 3.

Hvorfor behandler Jobcenter borgere så dårligt og i årevis, at de dokumenteret bliver mere psykisk syge, også raske bliver psykisk syge.? Det har I også fået utallige eksempler på. Og hvorfor kan I i det mindste ikke give borger en undskyldning og oprejsning for  den smerte og lidelse I har påført dem p.g.a. inkompetent, kassetænkende sagsbehandling?

Svar til brug ved formand for børneudvalget, rådmand fru Laura Lindahls besvarelse af spørgsmål 1 fra Bitten Vivi Jensen i Spørgetiden den 27. januar 2020 om genopretning af sager i Familieafdelingen som Jeanette Strauss retssag

Tak for spørgsmålet. Jeg vil indlede lidt generelt og derefter svare på første spørgsmål.

Jeg er sikker på, at jeg taler for alle kommunalbestyrelsens medlemmer, når jeg siger, at vores fokus er borgerne og deres velfærd. Derfor har vi et særligt blik på at sikre, at vores borgere bliver behandlet ordentligt inden for de rammer, lovgivningen, og vi politikere i kommunalbestyrelsen, sætter for forvaltningen.

Dette gælder uanset hvilket forvaltningsområde vi taler om og derfor naturligvis også for de to områder, som spørgsmålene vedrører.

Bekymrede familier kan ringe direkte til Familieafdelingen på 38 21 36 16  – en slags tryghedslinje. Derudover er der sendt et orienteringsbrev til familier, som havde en åben sag i familieafdelingen i november 2019 og, hvor sagen kan være blandt de sager, som ikke er lovmedholdelig i forhold til alle dele af sagsbehandlingen.

Kommunikation til børn og familier er et nøglepunkt i den igangværende genopretning af den enkelte sag. I forhold til den enkelte familie er der fokus på at skabe tryghed samtidig med, at sagerne gennemgås og rettes op.

Indsatsen i familieafdelingen prioriteres ud fra karakteren af fejl og mangler, så der gives korrekte og dokumenterede afgørelser. Alle familier, der enten har en sag eller har haft en sag i familieafdelingen, har mulighed for at henvende sig til familieafdelingen for at få gennemgået sin sag.

I forhold til den konkrete sag vedr. en borger kan kommunen på baggrund af reglerne om tavshedspligt ikke udtale sig hverken i tidligere eller i igangværende sager. Magistraten blev orienteret om resultatet af retssagen d. 20. maj 2019 og fik en supplerende redegørelse d. 3. juni 2019, og vi har selvfølgelig efterlevet indholdet i dommern 100%

Svar til brug ved formanden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, rådmand fru Lone Loklindts besvarelse af spørgsmål 2 og 3 fra Bitten Vivi Jensen i Spørgetiden den 27. januar 2020 om Jobcenteret.

Tak for spørgsmålene som jeg vil besvare samlet.

I forhold til Jobcenteret gælder det, at vi som kommune og kommunalbestyrelse skal fastholde vores fokus på at hjælpe de af vores borgere, som oven i arbejdsløshed kæmper med sygdom eller sociale problemer.

Kommunalbestyrelsens fokus på området kommer blandt andet til udtryk i budgetaftalen for 2020. Her aftalte en enig kommunalbestyrelse et særligt fokus på indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Og som led heri afholder Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i nær fremtid et temamøde om indsatsen for sygemeldte frederiksbergborgere.

Desuden har Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget – og parallelt hermed også Socialudvalget – bedt forvaltningen om en redegørelse for kvaliteten i sagsbehandlingen på udvalgets område, herunder de mange eksterne tilsyn og revisioner, der laves løbende på området.

Når vi politisk behandler redegørelserne, vil vi tage stilling til, om der er brug for at supplere med flere og dybere undersøgelser, herunder med yderligere ekstern bistand, for at vi kan være betryggede i, at sagsbehandlingen er lovlig, forvaltes i øjenhøjde med borgerne og sikrer de resultater, vi også skal have ud af indsatsen.

_____________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 24. februar 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 24. februar 2020

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Denne lille tekst er baggrunden for mine spørgsmål - om vi som borger fremover kan have tillid til, at Frederiksberg vil sine sårbare borgere det bedste.

Berlingske skriver: ”Det er grotesk, kafkask forvaltning, og man må spørge sig selv om det her er magtfordrejning…… en forvaltningskultur, hvor der mangler saglige begrundelser og dokumentation, hvor der er forkerte oplysninger, som kommunen ikke vil berigtige.

"Det er en kæmpe skandale. Jeg kan ikke komme på noget lignende" udtaler professor i økonomistyring.

.Andre eksperter bruger udtryk som ”systematisk svigt", ”grotesk”.”Fire forskellige lovgivninger er blevet brudt”.”Det er meget kritisabelt og enormt alvorligt, for så evner kommunen overhovedet ikke at forvalte området" udtaler juraprofessor i socialret.”Det virker grotesk, at kommunen ikke ser tegn på at borgere har lidt overlast, når kommunen lige har tabt en sag om ulovlig sagsbehandling i byretten, hvor man har udbetalt erstatning ”Der er ikke styr på økonomien og det tyder på et decideret sammenbrud i forvaltningen” Det er gået helt usædvanligt galt i forvaltningen udtaler økonomiprofessor.

Spørgsmål 1.

Hvem er ansvarlig og hvordan kan I ovenpå skandalen i familieafdelingen november 2019 og en lignende skandale i handicapafdelingen maj 2016 stadig forsøge at undvige en ekstern undersøgelse og foretrække en intern -  i en optimistisk tro på, at  kulturen og sagsmishandling skulle have bedre vilkår i jobcenter? Hvem foretager en intern undersøgelse og hvordan og hvorledes foregår en sådan undersøgelse versus en ekstern, og hvordan kan I og vi have tillid til jeres egne interne undersøgelser med den samme ledelse bestående af borgmesteren, kommunaldirektøren/arbejdsmarkeds- social- og sundhedsdirektøren samt vicedirektøren leder af ledelsessekretariatet som netop er ansvarlige for den nuværende skandale og som har holdt oplysninger tilbage for jer øvrige politikere? Vi ved godt at familiedirektør Inger Andersen ikke har stået alene med den viden. Dette kan uddybes nærmere, hvis det ønskes?

Spørgsmål 2.

Hvad er resultatet af den interne rapport og medfører den en ekstern undersøgelse af jobcenter -  hvorfor eller hvorfor ikke??

Spørgsmål 3.

Må det være tilladt en kritisk borger at stille det simple spørgsmål - om I d.v.s. resten af de konservative, LA og Venstre gebærder jer som de 4 konservative medlemmer af beskæftigelsesudvalget, der ikke havde læst -  blot nogle af de 100 siders tilsendte dokumentation inden de stemte nej til en ekstern undersøgelse i jobcenter? Måske fordi I ikke interesserer jer for grov, lovstridig sagsmishandling af byens mest sårbare og udstødte borgere, som bliver mere syge i mødet med kommunens sagsbehandling?

Jeg ønsker og venter stadig svar  på mit ønske om at drikke dialogkaffe med den nuværende og ikke forrige borgmester, hvor behørig dokumentation fra flere skandaler kan fremvises?

Jeg anbefaler også borgmesteren at bede om tallene på personaleudskiftningen de sidste 3 år i ovennævnte afdelinger. De fleste ledere er udskiftet, og personaleudskiftningen er mig bekendt skræmmende høj. Det siger måske noget om kulturen og arbejdsmiljøet?

Da der – grundet uro og suspendering af spørgetiden – ikke blev afgivet svar til spørger Bitten Vivi Jensen, kan svarene ikke publiceres.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Næste spørgetid er mandag den 16. marts 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 16. marts 2020

Spørgetiden er grundet tiltag for at begrænse smitte med COVID-19 (Corona-virus) udsat.

Spørgsmål stillet til spørgetiden 16. marts 2020 vil blive besvaret på et senere tidspunkt.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 20. april 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.15 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 22. juni 2020

Spørgsmål fra Christina Leth Vedelstorp

Undertegnede har boet på Frederiksberg i 16 år, hvor jeg har været selvforsørgende og betalt skat.

Jeg har fulgt med i kritikken af Frederiksberg kommunes forvaltning på social -og beskæftigelsesområdet. Derfor er jeg meget bekymret og utryg.

Min læge og jeg skal udfylde LÆ145/helbredsundersøgelse og der er afsat en time til formålet. Min bekymring går på om min sagsbehandler og rehabiliteringsteamet kan forstå min læges udtalelse. Om lægekonsulenten/sundhedskoordinatoren er uvildig og ”oversætter” min læges ord til almindeligt dansk, uden at fortolke og manipulerer med fakta, for at spare penge. Jeg er bekymret over, om jeg står overfor et uendeligt ressourceforløb, der ikke får mig tættere på arbejdsmarkedet, men gør mig mere syg.

Mit spørgsmål går til Simon Aggesen, som er ansvarlig for at tilrettelægge lægekonsulentens/sundhedskoordinatorens arbejde i kommunen på lovlig måde.

Spørgsmål 1:

Hvordan sikre Simon Aggesen sig at lægekonsulenten/sundhedskoordinatoren i rehabiliteringsteamet er fagligt velfunderet? Med hvem og hvordan kontrollerer man lægekonsulentens/sundhedskoordinatorens arbejde med ”oversættelser” af lægelige udtalelser, så de er korrekte og ikke en fortolkning eller ligefrem misvisende?

Svar til brug ved formanden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, rådmand Lone Loklindts besvarelse af spørgsmål fra Christina Vedelstorp i Spørgetiden den 22. juni 2020

Tak til Christina Vedelstorp for spørgsmålet.

Sundhedskoordinatoren er en læge med relevant faglig erfaring, som er ansat i den kliniske funktion i regionen. Det er således regionen, og ikke kommunen, der har det overordnede ansvar for kvaliteten af sundhedskoordinatorens arbejde og for, at sundhedskoordinatoren har de rette faglige kompetencer mv. til at løse opgaverne.

Klinisk funktion – og dermed også sundhedskoordinatoren – har til opgave at bistå kommunerne med sundhedsfaglig rådgivning på de sagsområder, hvor en borgers sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, inden kommunen træffer afgørelse om indsats og forsørgelsesgrundlag for borgeren. Det drejer sig om sager på førtidspensionsområdet og dele af sygedagpengeområdet – dvs. sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, jobafklaringsforløb samt sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

På disse sagsområder er kommunerne altså forpligtet til at benytte sundhedskoordinatoren og klinisk funktion til sundhedsfaglig rådgivning – og ikke fx en lægekonsulent ansat i kommunen. Intentionen med denne lovgivning er at skabe en slags armslængde, så de fagpersoner, der rådgiver kommunen i disse sager, ikke er ansat i og aflønnet af kommunen.

Udover at give en formel adskillelse mellem den sundhedsfaglige rådgivning og kommunen som myndighed på beskæftigelsesområdet, har etableringen af de regionale kliniske funktioner bidraget til at højne niveauet i den sundhedsfaglige rådgivning. Begge dele har medvirket til, at vi i dag har en høj kvalitet i sagsbehandlingen af sager på førtidspensions- og sygedagpengeområdet i Frederiksberg Kommune.

Det kommer blandt andet til udtryk i klagestatistikken på arbejdsmarkedsområdet, hvor arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget så sent som for to uger siden – den 8. juni – behandlede klagestatistikken for 2019. Det er et område, vi i udvalget følger tæt.

De gode erfaringer med sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion er samtidig baggrunden for, at Frederiksberg Kommune har valgt at gå bort fra at anvende egne lægekonsulenter, også på de sagsområder, hvor dette fortsat er en mulighed. I stedet har Frederiksberg Kommune en aftale med Socialmedicinsk Center på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, som også har ansvaret for klinisk funktion, om levering af lægekonsulentbistand i disse sager.

Tak for ordet

Spørgsmål fra Patrick R. Hansen

Spørgsmål 2:

Henning Daugaard, udtaler til Frederiksbergbladet d. 26.12.19:

"Der arbejdes nu hårdt med en detaljere handleplan...

I den handleplan kommer vi til at bruge de bedste ressourcer i hele kommunen.

- Hvad omhandler den detaljerede handleplan, der skal være en rettesnor for de kommende år, og hvilke ressourcer anser kommunen for at være de bedste og kan man som borger have tillid til de interne ressourcer?

Svar til brug ved formand for børneudvalget Laura Lindahls besvarelse af spørgsmål fra Patrick Hansen i spørgetiden den 22. juni 2020 om handleplanen for familieafdelingen

Tak for spørgsmålene!

Handleplanen ”Kvalitet i sagsbehandlingen i Familieafdelingen –som led i en tidlig forebyggende og effektiv indsats for børn, unge og familier med særlige behov” er en langsigtet handleplan for familieafdelingens arbejde frem mod 2022, som blev vedtaget i magistraten den 20. januar 2020.

Formålet med handleplanen er, at børn og unge og familier, gennem en tidlig forebyggende og effektiv indsats, opnår bedst mulig trivsel og livsduelighed. På kort sigt skal borgernes retssikkerhed sikres, og der skal skabes trykhed for børnene på en inddragende, systematisk og lovmedholdelig måde.

Handleplanen har 5 spor:

• Spor 0. Der skal skabes tryghed for barnet og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Samtidig skal der skabes sikker drift i Familieafdelingen.
   
• Spor 1. Der skal sikres den rette organisering, både internt i Familieafdelingen og med samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
   
• Spor 2. Der skal sikres et hensigtsmæssig styringsgrundlag, som fundament for en solid drift i Familieafdelingen med sammenhæng mellem faglige og økonomiske hensyn i styringen.
   
• Spor 3. Det skal sikres, at der er de rette kompetencer i Familieafdelingen samt en kultur der understøtter en tidlig forebyggende og effektiv indsats.
   
• Spor 4. Der skal sikres at alle aktiviteter i handleplan har fokus på og peger i retning af tidlig forebyggende og effektiv indsats.

Den 20. januar 2020 besluttede Frederiksberg kommunes magistrat at  tilføre ekstra ressourcer til bl.a. familieområdet for at sikre fuld implementering af handleplanen, herunder ressourcer til ca. 20 nye medarbejdere i Familieafdelingen, heraf 18 rådgivere, 1 jurist, en fagkonsulent og en ressource til at understøtte korrekt anvendelse af Familieafdelingens IT-system.

Derudover er det besluttet, at Familieafdelingen indgår i et længerevarende forløb ved Socialstyrelsens Task Force.

Der afsættes ressourcer i tre år. Efter 3 år foretages en evaluering med fokus på de langsigtede behov i Familieafdelingen.

Det er vores vurdering, at borgerne i Frederiksberg Kommune med den af magistraten godkendte plan kan have tillid til, at der både er lagt en driftssikker plan og en plan, som sikrer, at vi får sikret en lovmedholdelig sagsbehandling på familieområdet.

Magistraten følger løbende op på handleplanen, og den seneste afrapportering kan ses i dagsordenen til magistratens møde den 15. juni 2020

Spørgsmål 3:

Hvordan kan kommunen ovenpå skandalen i handicapafdelingen maj 2016 og i familieafdelingen november 2019 tro kulturen er bedre i jobcenter?

Især efter at udvalgsformand Lone Loklindt er blevet overbevist om, at der er behov for en ekstern undersøgelse p.g.a. mange henvendelser fra utilfredse borgere?

Svar til brug ved formanden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, rådmand Lone Loklindts besvarelse af spørgsmål fra Patrick Hansen i Spørgetiden den 22. juni 2020.

Tak til Patrick Hansen for spørgsmålet.

Som spørgeren også antyder, var det faktisk sagen om fejl og mangler i sagsbehandlingen i Familieafdelingen, som tilbage i november 2019 fik arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget til at anmode forvaltningen om en redegørelse for sagsbehandlingens kvalitet i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Den redegørelse har vi nu behandlet politisk – både i udvalget og i magistraten.

Hovedkonklusionen i redegørelsen – som vi bakker politisk op om – er, at Arbejdsmarkedsafdelingen forvalter i tråd med lovgivningen.

Desuden tegner redegørelsen et meget tydeligt billede af, at der i forvejen er meget stort eksternt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Det gælder på enkeltsager, temarevision, korrekt hjemtagelse af refusion og meget mere.

Redegørelsens gennemgang af en række konkrete borgersager har samtidig vist, at der med fordel kan fokuseres yderligere på at forebygge brist i kommunikation i nogle af de mere komplekse sager.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget og magistraten har på den baggrund besluttet, at forvaltningen skal arbejde med et fremadrettet sigte, hvor der – blandt andet med ekstern bistand – skal arbejdes med bl.a. borgerdialogen og kvalitative analyser af brugertilfredsheden for at understøtte, at tilliden imellem borger og forvaltning styrkes.

I den forbindelse ser arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget frem til den aftalte opfølgning på de iværksætte initiativer, som er planlagt til september 2020.

Tak for ordet.

Spørgsmål fra Suzanne Abecassis

Den 25. maj gik over 100 beboere fra Platanvej, Madvigs Allé og Carit Etlars Vej i demonstration for en miljøvenlig Platanvej og ruten gik fra Vesterbrogade ad Platanvej og op til Frederiksberg Rådhus. Uheldigvis var der ingen politikere til stede netop den dag, men på invitation var Balder Mørk så venlig at møde op og holde en tale som afslutning på demonstrationen.

De fleste af deltagerne i demonstrationen udtrykte stor frustration over den ustandselige buskørsel på vores vej, som blev åbnet for gennemkørende bil- og bustrafik 16. maj.

Det er meget uvant med konstant kørsel med store busser og Platanvej er fuldstændig uegnet til denne trafik. Når der så kun sidder meget få passagerer i hver bus, er det en endnu større torn i øjet på os, der skal høre på det nat og dag.

Jeg går absolut ind for kollektiv trafik, især hvis den kan være med til at mindske privatbilismen og kan bringe folk fra A til B på lettest mulige måde.

Men jeg har svært ved at se behovet for 2 A-bus linjer på en mindre vej, som ikke tidligere har haft anden buskørsel end en lille lokalbus 6-7 gange i dagtimerne på hverdage. Der er ingen lov, der siger, at enhver bus skal køre forbi en metrostation og på Frederiksberg Alle kører linje 26, som standser lige uden for metroen.

Til gengæld er der ingen bus overhovedet på Vesterbrogade fra Platanvej og ned til Værnedamsvej trods gaden må betegnes som en hovedtrafikåre.

De indsatte busser er ældre, dieselosende og skramlende køretøjer, der for længst burde være udskiftet med tidssvarende busser, gerne i mindre størrelse og hybrid/el-drevne.

Vejen er også alt for smal, 2 busser kan ikke passere hinanden, derfor må den ene bus holde ind til siden, mens den modkørende passerer. ‘Men så laver vi bare kørebanen bredere’, kunne jeg forestille mig, jeres svar ville være. Det er imidlertid en ekstremt dårlig løsning, da cykelsti og fortov så ville blive meget smalle og smallere end det er angivet i loven.

I forbindelse med ovenstående har jeg derfor disse spørgsmål til kommunalbestyrelsens medlemmer:

Spørgsmål 1:

Hvad vil I gøre for at afhjælpe de store støjgener i forbindelse med buskørslen?
Støjdæmpende asfalt er ikke tilstrækkeligt, men I må gerne overveje anden rute for mindst den ene af linjerne, indskrænkning af driftsfrekvens og eventuel ensretning af trafikken

Spørgsmål 2:

Hvordan hænger jeres plan om ‘et grønt’ Frederiksberg sammen med Københavns Kommunes plan om elektrificering af busserne senest i 2025, hvor Frederiksberg Kommune først planlægger det fuldført i 2030?

Spørgsmål 3:

Hvor langt er samarbejdet med Københavns Kommune om en generel begrænsning af trafikken i de to kommuner?

Svar til brug ved Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fra Suzanne Abecassis i Spørgetiden den 22. juni 2020 om buskørsel på Platanvej

Tak for spørgsmålene.

Ingen her i Kommunalbestyrelsen er vel i tvivl om, at beboerne på Platanvej er optagede af trafiksituationen på vejen og af vejens fremtidige udformning. Da vi lagde 4 forskellige løsninger for vejens fremtid ud til offentlig debat, kom der ikke mindre end 1.700 – ettusindesyvhundrede – høringssvar. Ikke bare fra vejens beboere, men fra hele kvarteret mellem Kingosgade og Pile Allé. Og det var på baggrund af nøje vurderinger af alle disse høringssvar, at et enigt By- og Miljøudvalg besluttede at genåbne vejen.

Jeg tror således godt, jeg kan tillade mig på hele udvalgets vegne at udtrykke, at selvom vi alle har forståelse for, at beboernes oplevelse af at gå fra en lukket vej til en vej med gennemkørende trafik (herunder de to buslinjer), så har vi truffet en demokratisk beslutning på et fuldt oplyst grundlag, hvor beboernes stemme har fyldt alt, hvad man med rimelighed kan forlange.

Til de tre spørgsmål kan jeg svare følgende:

Spørgsmål 1

Der er ikke tvivl om, at beboerne har oplevet et ændret støjbillede efter åbningen. Det siger næsten sig selv efter, at vejen har været lukket i 8 år. For at imødegå støjgener kommer der støjdæmpende asfalt på vejen, og vi planlægger indførelse af elbusser, der støjer mindre end de nuværende busser. Det er således forventningen, at linje 7A hører på el allerede fra 2022.

Men kvarteret har også fået et kæmpe løft. En helt ny metrostation på hjørnet af Frederiksberg Alle – endda en af cityringens allerflotteste – skal selvfølgelig betjenes med busserne, så det kollektive trafiknet – bynettet – hænger optimalt sammen. De to A-busser, der passerer metrostationen, kører til og fra forskellige destinationer, og derfor er det vigtigt for sammenhængen i den kollektive trafik, at de begge kører forbi stationen, så det er let at skifte. Det betyder også, at både ensretning, en lavere frekvens eller fjernelse af den ene linje vil medføre en markant forringelse for den kollektive trafik, som ikke kan anbefales. Men vi skal evaluere det nye bynet på et tidspunkt, og her vil spørgsmålet om, vi har fået de helt rigtige linjeføringer og frekvenser selvfølgelig blive taget op.

Spørgsmål 2:

Et grønt Frederiksberg og vores planer for omstillingen af busserne til el hænger fint sammen!

På Frederiksberg har vi nemlig for længst besluttet, at alle nye udbud af bustrafik skal være med krav om nulemissionsbusser, altså el-busser. 

Den plan, vi allerede kører efter, tager hensyn til både de miljømæssige og økonomiske sider af sagen, og med den vil 88 procent af busserne på Frederiksberg være omstillet i 2025. Men her stopper vi selvfølgelig ikke – vi ønsker at omstille hurtigst muligt, og by- og miljøudvalget har bedt om en vurdering af mulighederne for, at vi kan være på 100% el i 2025. Det betyder i givet fald, at der allerede på det tidspunkt kun vil være nye og ekstra støjsvage busser på Platanvej.

Spørgsmål 3:

Endelig kan jeg til det tredje spørgsmål sige, at vi har et tæt og godt samarbejde med Københavns Kommune på det trafikale område. F.eks. samarbejder vi om den fælles miljøzone, som sætter begrænsning på de store køretøjers og varebilers miljøpåvirkninger. Vi arbejder også sammen om busbetjeningen og metroen for at skabe de bedst mulige alternativer til privatbilen og dermed begrænse denne. Men når nu spørgeren selv kommer ind på Københavns Kommune, kan jeg da tilføje, at man også herfra var bekymrede for, at vi lukkede Platanvej, så aksen Kingosgade-Enghavevej blev overbelastet

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 24. august 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.15 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 24. august 2020

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Spørgsmål 1:

Berlingske  skriver 6/7.20, 8 måneder efter den skandaløse afsløring i familieafdelingen , at der på Frederiksberg tegner sig et billede af en skandale i uhørt omfang i dansk kommunalpolitisk historie." og det fortsætter - sidst har vi høre om skandalen vedrørende det manglende tilsyn i Søndermarken, hvor borgere i flere år opholder sig i sundhedsfarlige boliger.

Jeg forstår godt I ikke ville have en ekstern undersøgelse i jobcenter, hvor sagsmishandlingen fortsætter ufortrødent, eller andre steder - for det er den samme syge kultur, der mig bekendt hersker overalt,  hvor forfølgelse, censur, chikane og et elendigt arbejdsmiljø er dagens orden.

Det er ikke betryggende at erfare, hvordan I flygter fra jeres ansvar m.h.t. erstatning og genoprejsning af skadelidte efter et suspekt notat udfærdiget i samarbejde med den private og dermed inhabile forening KL(Kommunernes Landsforening) Fanø kan finde ud af at give ramte erstatning og en undskyldning, men ikke Frederiksberg!

Skandalerne står i kø og mangler blot at blive afsløret bl.a.  i jobcenter, hvor I ikke turde blive set efter i sømmene Jeg kan oplyse sagsmishandlingen fortsætter med  bl.a. udtrætning og manglende svar på ens forespørgsler.

Hvorledes  kan  man som borger fremover føle sig tryg, stole på og nære tillid til at man får en håndsrækning og ikke et håndkantslag ved  henvendelse til Frederiksberg kommune, når der ikke er sket udskiftninger i det uvederhæftige ledelseslag, som bl.a.  ikke kan  finde ud af at overholde Service-Forvaltnings- Offentligheds- samt Retssikkerhedsloven og hvilket ansvar har I politikere?

Spørgsmål 2:

I er også bange for at give en undskyldning til  sagsmishandlede borgere i handicap- samt jobcenter.

Lone Loklint har 2 gange i spørgetimen orienteret om,  at borgers egne lægelige oplysninger m.m. skal medinddrages, men det bliver de konsekvent ikke, ligesom borgers partshøring ignorere, som ellers også er et  garantiforskrift.

Borger lider stor og unødig skade fysisk, psykisk, socialt og økonomisk p.g.a. dette.

I har trods adskillige henvendelser ikke ønsket at svare på dette spørgmål, men det har den nye borgerrådgiver, der oplyser;" at borgeren til enhver tid kan aflevere akter, som skal journaliseres og medinddrages på sagen jf. Offentlighedslovens § 15 som skal ses i sammenhæng med Retssikkerhedslovens § 4, som giver borger ret til at medvirke ved sagens behandling og myndigheden pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, at borgeren har mulighed for at medvirke.

Jobcenter skal endvidere begrunde, hvorfor de fx. vægter en erklæring højere end en anden. Dette for at sikre gennemsigtighed i forvaltningen.

Hvorfor sker det ikke, og hvad gør borgere der bliver ignoreret både ved henvendelse embedsværket og borgmesteren, hvis pligt det er at reagere på ulovligheder - eller tager jeg fejl?

Spørgsmål 3:

Hvorfor bliver I ved med at henvise til ombudsmandens og   mod realiteterne og sige, jeg skal søge om tilladelse til at optage, og hvad gør borger hvis der bliver sagt et og skrevet noget andet? Jeg har heller ikke som partsrepræsentant mulighed for 14 dage inden fx.  en telefonsamtale at anmode om skriftlig tilladelse

Hvad er I bange for, kan sagsbehandlingen ikke tåle dagens lys?

Svar til brug ved formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Lone Loklindt, besvarelse af spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen i Spørgetiden den 24. august 2020 om retssikkerhed og forvaltningens møde med borgeren, herunder lydoptagelse heraf

Tak til Bitten Vivi Jensen for spørgsmålene, som jeg vil besvare enkeltvis.

Spørgsmål 1 og 2 handler om borgernes retssikkerhed og det værdige og tillidsbaserede møde mellem borger og forvaltning.

Selvom vi i Frederiksberg Kommune generelt har godt styr på retssikkerheden og mødet med borgeren, kan vi aldrig hvile på laurbærrene. En af de vigtigste opgaver, vi har som kommunalbestyrelse, er at se til og skabe de overordnede rammer for retssikkerheden og det værdige borgermøde. Det vender jeg tilbage til.

Retssikkerhed og mødet med borgeren går hånd i hånd.

Når forvaltningen møder borgeren – personligt, på skrift eller digitalt – skal faglovgivning og forvaltningsretlige regler og principper overholdes. Der skal være styr på retssikkerheden.

Beskæftigelseslovgivningen giver borgeren ret til hjælp, men stiller samtidig betingelser til borgeren, som skal opfyldes for at få ret til hjælp. Kommunen skal administrere efter det fulde regelsæt. Derfor er det også retssikkerhed, når kommunen giver afslag på hjælp, som lovgivningen ikke giver hjemmel til. Lovgivningen skal overholdes og lige situationer skal behandles ens. Alt andet er gift for retssikkerheden og dermed for tilliden til systemet.

En meget vigtig ting, man som borger altid har krav på, er en forståelig forklaring, hvis man får afslag på sin ansøgning, og en klagevejledning, hvis man fortsat er uenig. Det er et grundlæggende retssikkerhedsprincip.

Men det handler også om at møde borgeren i øjenhøjde og give tid til at forklare borgeren de nogle gange komplekse regler på det her område. Og som sagt skal vi hele tiden have fokus på, om vi kan gøre det endnu bedre.

Derfor har Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med redegørelsen besluttet en række borgerrettede initiativer og eksterne analyser, der skal være med til at styrke borgerkontakten, og med særlig fokus på de svagere målgrupper.

Spørgsmål 1 og 2 handler også om, hvem der fører tilsyn med forvaltningen, og hvad man som borger kan gøre, hvis man er utilfreds.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens opgavevaretagelse, mens borgmesteren er den øverste daglige leder af forvaltningen. Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal have indsigt i og føre tilsyn med forvaltningens opgavevaretagelse. Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis der er grundlag for at antage, at der forvaltes ulovligt.

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg følger løbende med i forvaltningens opgaveløsning på beskæftigelsesområdet. Redegørelsen er et eksempel herpå. Det er blandt andet på den baggrund, at jeg kan sige, at jeg grundlæggende har fuld tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Kommunalbestyrelsens tilsyn sker blandt andet via en række eksterne instanser, som holder øje med og fører tilsyn med, at kommunerne følger lovgivningen.

Som redegørelsen tydeligt har vist, er det eksterne tilsyn på arbejdsmarkedsområdet  meget omfattende og finmasket. I den forbindelse ser Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget frem til oplægget fra den eksterne revisor, når udvalget i slutningen af september skal følge op på redegørelsen.

Nogle eksterne tilsyn har fokus på kommunernes generelle overholdelse af lovgivning – fx den eksterne revision, mens andre har fokus på enkeltsager.

I forhold til enkeltsager er Ankestyrelsen den vigtigste eksterne instans til at kontrollere borgernes retssikkerhed på beskæftigelsesområdet. Hvis man også er utilfreds med Ankestyrelsens afgørelse, har man mulighed for at gå videre til domstolene eller Ombudsmanden.

Endelig må vi ikke glemme kommunens borgerrådgiver, som er forankret direkte under kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiveren skal bidrage til at forbedre kommunens dialog med borgerne og sagsgangene i forbindelse med klager.

I forhold til spørgsmål 3 om lydoptagelser mv. kan det generelt oplyses, at det er forvaltningen, der sætter rammerne for et møde.

Forvaltningen kan efter en konkret vurdering imødekomme eller give afslag på et ønske om at optage et møde. Der eksisterer således ikke et retskrav på at kunne optage møde.

I den vurdering kan indgå forskellige forhold, herunder

• borgerens private forhold, fx hvis pågældende har en funktionsnedsættelse og har svært ved at huske eller koncentrere sig,
• muligheden for at medtage en bisidder til mødet eller lade sig partsrepræsentere,
• om der er afsat god tid til mødet,
• om der er planlagt og udleveret dagsorden forud for mødet, og
• om der tages mødereferat, der efterfølgende kan udleveres.
  I forhold til referater fra møder er det forvaltningen, der har notatpligten, og dermed også forvaltningen, der i sidste instans bestemmer, hvad der skal stå i et referat under hensyntagen til notatpligten.
  Hvis man som borger er utilfreds med et referat, kan der være forskellige tilgange. Hvis der faktuelt er noget tydeligt forkert, kan det rettes.
  Hvis der er tale om forskellige opfattelser af, hvad der er sket på mødet, vil tilgangen typisk være, at borgeren får mulighed for at fremkomme med bemærkninger til referatet. Disse bemærkninger vil så blive journaliseret på sagen og på den måde indgå som en del af den samlede sagsoplysning.

Tak for ordet.

Spørgsmål fra Karen Sørensen

Spørgsmål 1:

Alle er enige om at Platanvej også fremadrettet er en mindre trafikvej, som det fremgår af kommuneplanen. I kommunens Trafik- og miljøplan 2018 står der i indledningen, at da der er lidt plads på Frederiksberg skal man kende prioriteringerne mellem trafikarterne inden man overvejer at bygge om. På en mindre trafikvej er fodgængere, cyklister og almindelig bilkørsel prioriteret og et fortov skal være mindst 2,5 m bredt og en cykelsti mindst 2,2 m bred. Hvis der er for lidt plads skal man nedlægge parkeringspladser og/eller gøre vejen ensrettet. Bustrafikken var planlagt inden de forskellige scenarier blev udarbejdet, selv om det er nedprioriteret på en mindre trafikvej. Desuden har I valgt at nedprioritere såvel fodgængere som cyklister med mindre bredde. På de nye fortove kan to barnevogne eller to kørestole ikke komme forbi hinanden. Der forventes en stor stigning i den gennemkørende cykeltrafik, men cykelstierne kommer ikke til at kunne klare en stigning. Hvordan kan I hævde, at Platanvej fortsat er en mindre trafikvej, når trafikken vil overstige trafikken på Kingosgade som i kommuneplanen er en overordnet trafikvej og når prioriteringerne mellem trafikarterne alle er i direkte modstrid med kommunens prioriteringer for en mindre trafikvej?

Spørgsmål 2:

Den samlede trafik i den østlige del af Frederiksberg faldt på grund af Platanvejs lukning både i Kingosgadelinjen og i Pileallelinjen. Nu stiger trafikken igen hvis Platanvej åbner som vist i scenarie 4. Hele stigningen i trafikken sker på kort sigt på Platanvejslinjen, mens den falder de to andre linjer. På de små parallelveje er trafikken så ringe at en ændring ikke kan måles i trafikmodellerne siger kommunen. På langt sigt vil trafikken stige indtil kapacitetsgrænsen er nået.

I Københavns kommune har man modet til at lukke gader for at reducere trafikken og fremme de grønne trafikløsninger herunder cykeltrafik. Der er rigtig mange eksempler herpå, senest er Vester Voldgade ikke blevet åbnet efter lukningen på grund af Metrobyggeriet men der er etableret en cykelforbindelse. Hvordan kan I argumentere med en bedre fordeling af trafikken når det alene er Platanvejslinjen, der har hele trafikstigningen som følge af scenarie 4 og hvordan kan I undlade at forholde jer til miljø- og klimakonsekvenserne ved genåbningen af Platanvej og undlade at finde miljø – og klimavenlige trafikløsninger - gerne i samarbejde med Københavns kommune, hvor den grønne trafikpolitik står stærkt i modsætning til på Frederiksberg, da Frederiksberg har som målsætning at være både klimaby og cykelby nu og i fremtiden?

Spørgsmål 3:

I de oprindelige tidsplaner var der indlagt en ny borgerhøring efter detailprojekteringen. Vi kan forstå på et svar fra Jan E. Jørgensen til en beboer at dette ikke længere er sikkert.

Som påpeget ovenfor er den første høring af politikerne håndteret som en afstemning for og imod åbningen af Platanvej. Der er afgivet mange ”stemmer” fra beboere som ikke er direkte påvirket af beslutningen. Der bør være tid til at gennemføre en ordentlig proces for den nye Platanvej, en proces vi glæder os til at deltage i, for som der står i Frederiksbergstrategien ”Vi skaber løsninger sammen” og ”skaber derigennem et engageret, attraktivt og bæredygtigt lokalsamfund.” Hvordan kan I forsvare over for jer selv, at et så manipulerende resultat, hvor en ”stemme” fra Hauchsvej eller Bornholm tæller det samme som en fra Platanvejslinjen, skal udmøntes i så massive forringelser af en vej til beboernes ulempe uden en konstruktiv dialog med de direkte involverede?

Svar til brug ved Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fra Karen Sørensen i Spørgetiden den 24. august 2020 om trafikken på Platanvej

Tak til Karen Sørensen for spørgsmålene.

De er jo lidt lange, men jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som muligt inden for den afsatte tid – og hvis spørgeren eventuelt ønsker en uddybning, så vil jeg foreslå, at jeg og forvaltningen stiller os til rådighed for et efterfølgende møde.

Spørgsmål 1:

Formålet med både de overordnede og de mindre trafikveje er at afvikle trafikken gennem kommunen samt til, fra og mellem de frederiksbergske kvarterer.

De mindre trafikvejes funktion er at supplere de overordnede trafikveje. Om en trafikvej er ”overordnet” eller ”mindre” er afhængig af funktionen og hensigten med vejen. Trafikmængden er altså ikke den afgørende parameter.

Platanvej er ganske rigtigt udpeget som mindre trafikvej - i øvrigt som de andre veje i samme korridor - Madvigs Allé og Bülowsvej. Andre eksempler på mindre trafikveje er Frederiksberg Allé, Nyelandsvej og  Dalgas Boulevard.

Kingosgade, Alhambravej og H.C. Ørsteds Vej er derimod udpeget som overordnede trafikveje. Det samme er eksempelvis Roskildevej, Fasanvejene og Godthåbsvej.

Det er jo vidt forskellige veje, og derfor er anbefalingerne i vores Trafik- og Mobilitets plan jo netop anbefalinger og ikke regler for, hvordan vejene indrettes. 

Et væsentligt kendetegn for alle trafikveje – uanset om de er overordnede eller mindre – er imidlertid vores målsætning om at have cykelstier på dem alle. Således også på Platanvej.

Da Platanvej er forholdsvis smal, kan vi desværre ikke opfylde de anbefalede dimensioner for trafikveje. For at få plads til gode cykelstier - hvilket vi vægter højt -  er det nødvendigt med smallere fortove i begge sider for at få plads til det hele. Men det vil stadig være muligt, at 2 barnevogne kan passere hinanden. Cykelstierne får en bredde på 2,0 m, og vil uden problemer kunne afvikle al cykeltrafikken.

Spørgsmål 2:

Den midlertidige lukning af Platanvej medførte, at de ca. 10.000 biler fordelte sig ud på andre parallelle veje, både andre trafikvej og lokalveje. Så helt overordnet har en genåbning naturligvis medført en mere ligelig fordeling af trafikken – som den var det tidligere.

Beregninger har forudset, at trafikken på Kingosgade vil falde med ca. 2.400 køretøjer (ca. 16%) og Pile Allé med ca. 2.700 køretøjer (ca. 12%). Ligeledes vil trafikken på de nærmeste parallelgående lokalveje også falde.

Det er korrekt, at den samlede trafik gennem Frederiksberg forventes at være større end under lukningen af Platanvej. Det skyldes, at lukningen har medført dels overflytning til andre veje på Frederiksberg, dels at noget af trafikken har fundet helt nye veje uden om Frederiksberg. Den trafik, der fandt nye veje forventes i et vist omfang at finde tilbage og giver dermed anledning til stigningen. Men vi forventer ikke, at genåbningen isoleret giver anledning mere trafik, end der var, før Platanvej blev lukket. Til gengæld forventer vi en bedre trafikafvikling, for vi har prioriteret, at trafikken skal fordeles på flere veje, som har været hårdt belastet i perioden, hvor Platanvej har været lukket.

Under alle omstændigheder gennemfører vi til efteråret en trafikmåling på de to veje for at kunne følge udviklingen. Ud fra vores foreløbige observationer, er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at trafikken på Platanvej er steget så meget som forventet i de trafikmodelberegninger, der er foretaget.

Jeg synes ikke, man kan sige, at vi har undladt at finde miljø- og klimavenlige trafikløsninger i området. Platanvej har fået sit eget stop på en af verdens mest effektive metrolinjer. Platanvej får cykelstier i begge retninger, der kommer ny støjreducerende asfalt i 2021, og de buslinjer, som kører på vejen – og som jeg ved, at naboerne er irriterede over - bliver omlagt til eldrift, så hurtigt som muligt.

Investeringerne i metro og nye busser sker i et tæt og godt samarbejde med København Kommune, og i Københavns Kommune var man i øvrigt bekymrede for, at vi ikke genåbnede Platanvej, fordi de har haft store trafikafviklingsproblemer ad Kingosgade/Enghavevej.  

Spørgsmål 3:

I spørgsmål 3 bliver der spurgt, om der kommer en ny borgerdialog af detailprojektet.

Forvaltningen er i gang med at udarbejde et detailprojekt for den sidste del af strækningen ned mod Vesterbrogade. Når det færdige projekt er udarbejdet, skal By- og Miljøudvalget behandle dette.

Som udgangspunkt er der ikke planlagt yderligere borgerdialog herefter. For vi har jo haft en meget grundig offentlig debat om vejen allerede - og de overordnede beslutninger om genåbning og vejens udformning er truffet. Jeg skal her minde om, at ikke færre end 1.700 borgere engagerede sig i den debat og sendte os et høringssvar.

Men vi kan naturligvis drøfte i udvalget, om det giver mening med borgerdialog om detailprojektet. En høring om detailprojektet vil i givet fald fokusere på placering af parkeringspladser, træer og bump samt, hvordan  ind- og udkørsel fra de forskellige ejendomme er udformet og placeret.

De mange  høringssvar i den første fase viste ganske rigtigt en bred interesse for Platansvejs fremtid. Selvfølgelig fordi beboerne langs de andre veje også ville være direkte involveret, hvis vejen ikke blev genåbnet. 90% af alle høringssvar kom fra borgere på Frederiksberg. 10% af høringssvarene kom fra borgere i Københavns Kommune, hvor hovedparten af disse svar var fra borgere med bopæl på enten Kingosgade, Vesterfælledvej og Vesterbrogade, og som derfor også havde en direkte interesse i projektet. Blot 0,2% af høringssvarene kom fra personer med bopæl i en anden kommune.

By- og Miljøudvalget tog naturligvis alle høringssvar alvorligt, og dem fra selve Platanvej gjorde selvfølgelig særligt indtryk. Men det ændrer ikke ved, at vi var enige i udvalget om at genåbne Platanvej ud fra en samlet betragtning, og at et flertal pegede på den løsning, vi nu forhåbentlig snart kan komme videre med.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 31. august 2020

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.15 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 31. august 2020

Spørgsmål fra Helle Utke

Spørgsmål 1:

Hvorfor henviser borgerrådgiver til den gratis retshjælp, fremfor automatisk udløsning af ret til retshjælp og retssikkerhed ved kommuneskabt sag?.

Spørgsmål 2:

Hvorfor kan Fanø kommune tildele borgere erstatning som der har været udsat for sagsmishandling og hvorfor kan Frederiksberg kommune ikke.?

Spørgsmål 3:

Hvordan vil man tage ansvar for de fejl / lovbrud Frederiksberg kommune har begået, er dømt for og som har haft katastrofale konsekvenser for familier på Frederiksberg ?

Da der – grundet uro og suspendering af spørgetiden – ikke blev afgivet svar til spørger Helle Utke, kan svarene ikke publiceres.

Spørgsmål fra Birgitte Franck

Spørgsmål 1:

Hvad vil kommunen gøre, for at cyklister respekterer at benytte de cykelstativer der findes omkring Frederiksberg Centret?

Spørgsmål 2:

Hvornår tager man politisk kontakt til ministerium, der gør det muligt at fjerne cykler, der er forkert placeret?

Spørgsmål 3:

Hvad bliver størrelsen på bøde, der pålægges for at få udleveret sin cykel, der  af vagter er placeret i kælder på Frederiksberg Centret?

Svar til brug ved formand for by- og miljøudvalget Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fra Birgitte Franck i spørgetiden den 31. august 2020 om cykler

Tak for spørgsmålene

Svar til spørgsmål 1

Jeg kan oplyse, at vi gør flere ting for at sikre bedre cykelparkering i bymidten.

Der er allerede etableret cykel-øer på Solbjerg Plads og en stor cykelkælder under gymnasiet med direkte adgang via den nye cykelrullerampe. I forbindelse med færdiggørelsen af Frederiksberg metroforplads kommer der 30 ekstra pladser lige ved centrets og metroens indgange.

Derudover er vi ved at forberede et tre måneders forsøg med flytning af cykler i bymidten, der er parkeret udenfor cykelstativ i bymidten.

Vi har desuden intensiveret fokus på information til cyklisterne om, hvor de kan finde cykelparkering i området. Blandt andet er der gjort tydeligt opmærksom på, at der er en cykelkælder under gymnasiet. I forbindelse med førnævnte forsøgsordning vil den eksisterende information blive suppleret yderligere information med de mange muligheder for cykelparkering.

Herudover har vi i en periode mærket cykler i bymidten sådan at dem, der opførte sig rigtigt, fik en positiv hilsen, mens de, der parkerede uhensigtsmæssigt fik en knapt så positiv hilsen.

Svar til spørgsmål 2

Færdselsloven giver allerede nu mulighed for etablering af forsøgsordninger med flytning af cykler, der f.eks. er forkert placeret. Som nævnt i mit svar på spørgsmål 1, så vil vi i en forsøgsperiode på tre måneder flytte ulovligt parkerede cykler på Solbjerg Plads og forpladsen ved Frederiksberg metrostation.

Forvaltningen har allerede været i kontakt med Transportministeriet om en forsøgsordning, og er ved at afklare forskellige forhold omkring ansøgningen, således at tilladelsen kan blive givet.

Det ligger i regelsættet, at politiet  inddrages i planlægningen af forsøget  og skal godkende det - ligesom interessenter i området skal præsenteres for forsøgsordningen og have mulighed for at give deres mening til kende.

Planen er, at ulovligt parkerede cykler flyttes i cykelkælderen under Frederiksberg Gymnasium. Forsøget planlægges gennemført ultimo 2020.

Svar til spørgsmål 3

Forsøgsordningen er udformet således, at flytningen af cykler skal ske til et sted, hvor der er almindelig adgang. Cyklisterne kan altså uden videre hente deres cykler. Lovgivningen giver ikke kommunen mulighed for at udstede bøder eller afgifter til ulovligt parkerede cykler.

Tak for ordet.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 28. september 2020

Spørgetiden aflyst grundet Covid-19 situationen.

Kommunalbestyrelsesmødet afholdes via Skype.

Grundet Corona-situationen er spørgetiden aflyst.

Spørgerne har fået tilbudt at modtage administrativt svar fra forvaltningen.