Spørgsmål og svar 2018

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18:00 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 29. januar 2018.

Spørgsmål fra Michael Willadsen om klubbyggeri hhv. J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej og Thorvaldsensvej 26

1. Oprindeligt var der planlagt klubbyggeri på 750 m2 på Thorvaldsensvej 26 (renovering af den gamle villa plus tilbygning til i alt 750 m2). I planlægningsfasen har Frederiksberg Kommune lavet undersøgelser af, hvor meget plads andre skoler har for deres klubbygninger pr. barn i omegnskommunerne. Det ligger på omkring 2 m2. Den planlagte klubbygning forventes at skulle bruges af 150 - 200 børn, dog maksimalt 220 børn. Det betyder, at hvert barn på Thorvaldsensvej 26 ville have fået 3,4 m2 til rådighed, dvs. langt mere end normalt. Thorvaldsensvej 26 ville faktisk kunne rumme hele 375 børn beregnet ud fra dansk standard. Alligevel blev projektet Thorvaldsensvej sløjfet til fordel for et helt nyt og endnu større klubbyggeri på J.M. Thieles Vej til hele 930 m2, således at hvert barn nu skal have mindst 4,2 m2, dvs. at nybyggeriet er ekstremt overdimensioneret i forhold til hvad der er behov for. Det nye klubbyggeri på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej bliver desuden mindst 10 mio. kr. dyrere end den oprindelige projektering af Thorvaldsensvej 26. Hvorfor blev klubben på Thorvaldsensvej skrinlagt?

2. På mødet i Kommunalbestyrelsen den 4. december 2017 blev der besluttet, at kommunens politikere ”vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unikke identitet og særlige stemning med smukke bygninger, fine, vel vedligeholdte byrum, mange træer og frodige parker." Desuden vil man ”gøre byen grønnere ved at plante flere træer” og ”fremme bynaturens mangfoldighed og understøtte projekter med grønne åndehuller.” Beslutningen er i direkte modstrid med, at Frederiksberg Kommune vil opføre en klubbygning på det grønne område på hjørnet af J.M. Thieles Vej og Fuglevangsvej, hvilket betyder fældning af træer, fjernelse af et grønt åndehul og faktisk at gøre byen mindre grøn. Samtidig har kommunen misligholdt den smukke gamle jugendstilvilla fra 1880 på Thorvaldsensvej 26, og således har kommunen bidraget til, at Frederiksbergs ”unikke identitet og særlige stemning med smukke bygninger” forsvinder. Hvad er begrundelsen for, at Frederiksberg Kommune handler stik imod dens egne visioner og beslutninger?

Udkast til svar på spørgsmål 1 v/Michael Vindfeldt:

"Tak for spørgsmålet. Det oprindelige projekt med klub på Thorvaldsensvej 26, havde som forudsætning, at skolens klub samtidig også bevarede sine lokaler på Bülowsvej14A eller i en ny bygning i tilknytning til skolebygningen på Fuglevangsvej. Denne plan blev skrinlagt i forbindelse med beslutningen om, at bygningen Bülowsvej 14A skulle overgå til Skolen på Grundtvigsvej som deres klubbygning. Bygningen på Thorvaldsensvej vil således ikke kunne rumme den nødvendige kapacitet som klub for Skolen ved Bülowsvej. Det ville i givet fald være nødvendigt at rive den gamle bygning ned og bygge en helt ny.

Denne løsning er fravalgt til fordel for en placering på J.M.Thieles Vej. En vigtig begrundelse herfor er, at en ny klub med denne placering vil få direkte adgang til skolens store areal og dermed en god mulighed for fysisk udfoldelse, udendørs leg og motion for skolens ældste elever. En placering på Thorvaldsensvej 26 ville betyde, at adgangen til udeareal ville skulle gå rundt om hele skolen og dermed forventeligt en mindre anvendelse.

Hvad angår antallet af m2 skal vi tage højde for, hvor mange elever der vil være i klubben i de perioder, hvor fremmødet er størst – og herudover skal klubbens lokaler også anvendes af skolen - ud fra tanken om fælles udnyttelse af ressourcerne. Også skolen har behov for at kunne anvende flere lokaler.  Det er økonomisk mere effektivt at anlægge disse som del af et eksisterende byggeri end at skulle gøre det et nyt sted på et senere tidspunkt."

Udkast til svar på spørgsmål 2 v/Jan E. Jørgensen:

"Tak for spørgsmålet og interessen. Frederiksberg Kommune handler faktisk ikke ”stik imod sine egne visioner og beslutninger” i denne sag.

Frederiksberg Kommunes visioner og mål er nemlig både det som hr. Michael Willadsen nævner, men også – og nu citerer jeg også Frederiksbergstrategien - ”at prioritere faciliteter og attraktive grønne og tilgængelig byrum, som giver mulighed for mange forskellige aktiviteter, bevægelse og møde mellem forskellige mennesker og generationer og at skabe gode og udfordrende rammer for børns trivsel, udvikling og sundhed i daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud”.

Og som altid på Frederiksberg handler det om at opnå flere mål på én gang og balancere de mange forskellige hensyn man skal tage, når det hele skal foregår på så lidt plads som vi har til rådighed.

Med den valgte placering på hjørnet af Fuglevangsvej og J.M. Thieles Vej bibeholdes skolegården intakt, og sikrer dermed et så stort grønt offentligt tilgængeligt og brugbart areal som muligt, til brug for både børn fra skole og klub men også til gavn for borgerne i nærområdet.

Frederiksberg Kommune er selvfølgelig opmærksom på at hjørnegrunden for de nærmeste naboer fremstår som et grønt areal. Derfor er det et fokusområde i projektet at arbejde med en begrønning af facaden og erstatte de tre træer som bliver fjernet for netop at bringe det grønne tilbage til området. Endelig anmodede By- og Miljøudvalget ved behandlingen af den såkaldte startredegørelse for projektet om at få et forslag til, hvordan vi kan gøre Fuglevangsvej til en anderledes grøn og frodig oplevelse end den er i dag."

_____________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Nicolai Lundgaard om kommunens planer om en ny klub på hjørnet af Fuglevangsvej og J.M. Thieles Vej

Spørgsmål 1:
Af miljørapport fra den 31. januar 2017, udført af GEO for området J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej står, at der kun er udtaget vandprøver fra boring MF8 fra det sekundære grundvandsmagasin i 2006 og 2009 (afsnit 2). Dette er forkert, da Rambøll i 2011 og 2014 har udtaget yderligere vandprøver fra det sekundære magasin som viser meget kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid og Cis-1,2-dichlorethylen. Især målingerne fra 2014 er foruroligende og giver et helt andet billede af forureningssituationen omkring grunden end gengivet i miljørapporten fra GEO. Rambøll’s rapporter ligger tilgængeligt hos kommunen, men man har kun valgt at gengive resultater fra enkelte af de tidligere målinger, der ikke viser nært så høje koncentrationer. Hvorfor er oplysninger om nærtliggende meget kraftige forureninger i grundvandet skjult fra miljørapporten?

Spørgsmål 2:
Det bedes oplyst hvilke tiltag kommunen udfører for at sikre imod en stigning af dampe ind i de omkringliggende boliger på J. M. Thieles Vej/Fuglevangsvej forårsaget af klubbyggeriet vil lukke et ubefæstet areal, hvor der i øjeblikket kan ske en udveksling mellem den forurenede poreluft og atmosfæren?

Spørgsmål 3:
I den miljøtekniske forundersøgelse har man placeret boringer til udtagning af vandprøver så langt væk som muligt fra boring MF8, hvor de kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler tidligere er fundet i 2011 og 2014. Der er således fortsat risiko for at finde forureningerne under den sydlige og sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri. I den miljøtekniske forundersøgelse har man placeret poreluftprøver så langt væk som muligt fra boring MF8, hvor de kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler tidligere er fundet. Da der ved poreluftmålinger kun udtages en meget lille mængde luft til kemisk analyse, er der således fortsat risiko for at finde forureningerne under den sydlige og sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri.
- Hvorfor har man fravalgt at undersøge om forureningen med chlorerede opløsningsmidler er beliggende under den sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri hvor risikoen for at finde grundvandsforureningen er størst?

Nicolai Lundgaard var blevet forhindret i at møde op i spørgetiden, hvorfor spørgsmålene ikke blev besvaret.

____________________________________________

Spørgsmål fra Kenneth Mikkelsen vedrørende klubbygning J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej

Spørgsmål 1:
Det nye klubbyggeri på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej er primært et projekt drevet af embedsmændene i Frederiksberg Kommune. Ingen af jer lokale politikere har forud for budgetvedtagelsen og beslutning om placering været på stedet eller lyttet til borgerne i nærområdet. Hvad har I som politikere gjort for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag og i tilstrækkelig grad afsøgt alternative beliggenheder af klubbyggeriet, som ikke skader og generer lokalområdets beboere i samme omfang?

Spørgsmål 2:
Frederiksberg Kommune har allerede låst sig fast på en placering af klubbyggeriet ved at iværksætte forundersøgelser, programmering, rådgiverudbud, projektering og licitation. Kommunen har allerede frigivet projekteringsbevilling på 1,0 mio. kr., og indstillet at der anlægsbevilges yderligere 2,5 mio. kr. så den nye klubbygning kan færdigprojekteres og sendes i udbud. Dermed tegner den kommende høring til at blive en demokratisk skinmanøvre, hvor borgerinddragelse er en skueproces, der kun har symbolsk værdi. Hvordan har Frederiksberg Kommune tænkt sig reelt at inddrage de berørte beboere i nærområdet omkring J.M. Thieles Vej og Fuglevangsvej og tage den massive modstand mod byggeriet alvorligt, når byggeplanerne allerede er så fremskredne?

Spørgsmål 3:
Ud over at have prioriteret et nyt klubbyggeri frem for at undersøge mulighederne tilbundsgående for at udvide det allerede bestående på Thorvaldsensvej, har I besluttet at udvide byggeriet på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej fra tre til fire etager, fra 800 m2 til 930 m2. Efter at have anmodet om aktindsigt og nær-læst alle dokumenter, har vi beboere erfaret, at jeres beslutning om at udvide byggeriet hviler på spekulationer og politiske agendaer, som der ikke er tilstrækkeligt faktuelt grundlag for. Det fremgår bl.a. at:

1. Skolen ved Bülowsvej er fuldt udbygget, og der forventes derfor ikke væsentlige ændringer i behovet for klubpladser i de kommende år.
2. Klubbyggeriet sigter imod at udvide Bülowvejens skoles lokaler til undervisningsformål, hvilket reelt er en udvidelse af formålet.
3. Udvidelse fra tre til fire etager på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej er koblet direkte til en nedlæggelse af Klub Huset – selv om dette endnu ikke er afklaret.

Hvordan kan det være, at kommunens politikere er gået med til en udvidelse af klubbyggeriet fra tre til fire etager, når argumenterne er ufuldstændige og faktuelt misvisende?

Kenneth Mikkelsen var blevet forhindret i at møde op i spørgetiden, hvorfor spørgsmålene ikke blev besvaret.

_____________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Ane Brandt Kastberg om kommunens planer om en ny klub på hjørnet Fuglevangsvej og J.M. Thieles Vej

1. I området ved J.M Thieles Vej og Fuglevangsvej er der i forvejen en stor koncentration af skoler. Inden for 50-100 meter har vi Jacob skolen, den Franske skole og Skolen på Bülowsvej. Skolerne medfører dagligt et højt aktivitets- og støjniveau, samt en stor mængde af affald, som bliver smidt på vejene og ved opgange til stor gene for områdets beboere. Yderligere ses hærværk på vores bygninger. Med en klubbygning på hjørnet af J. M. Thieles Vej og Fuglevangsvej vil generne øges, og særligt vil støjniveauet ændre sig fra kun at være i dagtimerne til at være helt frem til klubbens lukketid kl. 22.

• Hvordan har I fra kommunens side taget højde for disse forhold og hensyn til områdets beboere ved valg af placering?
• Størstedelen af bebyggelsen i området er på nuværende tidspunkt et skole- og institutionsområde. Det bedes oplyst hvad kommunes hensigt er med området?

2. I pkt. 180; Startredegørelse for lokalplan for klub til Skolen ved Bülowsvej, behandlet på møde i Under-visningsudvalget den 27. november 2017 beskrives et byggeri i 5 etager. Da denne bygning er placeret direkte overfor Fuglevangsvej 7-9 og ved siden J.M Thieles Vej 11-17, vil dette medføre væsentlige indkigs-gener og udsigtsmuligheder. Klubben vil have direkte indsyn til lejlighederne. Ydermere er dette i store perioder af døgnet. Klubbens åbningstid er til kl. 22 i hverdagen, og desuden vil der være arrangementer i weekenden.
Da indkigsgenerne fra det nye byggeri kommer til at være ved; 1) direkte indkig til vores bygning, 2) fra en forholdsvis kort afstand, og 3) i store perioder af døgnet, mener vi at den naboretslige tålegrænse er over-skredet.
Indkigsgenerne forventes at give et fald i ejendomsværdien.
• Hvordan forholder kommunalbestyrelsen sig til disse gener for beboerne i området og har kommunen planlagt at betale beboerne erstatning for generne, og den tabte ejendomsværdi?

Udkast til svar v/Michael Vindfeldt:

"Tak for spørgsmålene. Frederiksberg Kommune og hermed også institutionerne er optaget af at sikre et pænt og ordentligt miljø. Der, hvor klub Tempeltræet ligger i dag på Bülowsvej 14A, er der altid pænt og ryddeligt. Den adfærd bliver naturligvis taget med til den nye klub. Derudover har vi ikke erfaring med, at klubmedlemmer ”hænger ud” på eller nær klubbens areal efter klubbens åbningstid. Hverken for klub Tempeltræet eller andre klubber på Frederiksberg. Når børnene er ude i klubtiden, vil de være i skolegården og ikke på vejen.

På hverdage har klub Tempeltræet åbent til kl. 17.00. Derudover tilbyder de aftenspisning for ungdomsklubben om tirsdagen, for 5. + 6. klasser om onsdagen og for 7. klasser om torsdagen. Disse arrangementer varer rigtigt nok frem til mellem kl. 20.00 og 21.30 afhængigt af klassetrinet, og drejer sig om et begrænset antal af klubbens medlemmer, der hygger sig og spiser sammen. Der vil indimellem være weekendarrangementer og overnatninger i klubben.
Kommunens klubber arbejder alle ihærdigt på at etablere og bevare et godt forhold til naboer, og der tages ved arrangementer og i dagligdagen hensyn til støjforhold. Det er faktisk vores erfaring fra resten af Frederiksberg, at der kan være et fint naboskab mellem klub og beboelse.

Kommunen har ingen yderligere planer om udvidelser af de nævnte skoler i området på nuværende tidspunkt, men vi fastholder og bevarer skolerne, og Frederiksberg Kommune holder selvfølgelig øje med, at områderne omkring vores skoler og institutioner fungerer godt og at naboerne ikke påvirkes af aktiviteterne udover hvad der rimeligt.

Med hensyn til spørgsmål 2 er der i projekteringen af bygningen taget udgangspunkt i de gældende myndighedskrav til dagslysindtag og udsyn i institutions- og undervisningslokaler. I planlægningen er der stor opmærksomhed på, at det nye byggeri er placeret på et hjørne, tæt på boligejendomme og i planlægningen arbejder forvaltningen derfor fortsat med, hvordan indkigget, særligt mod ejendommen J.M. Thieles Vej 11-17, som vurderes at ligge tættest på, kan begrænses.

Til spørgsmålet om der – hvis vi vælger at gå videre med byggeriet – bliver udbetalt erstatning for gener  eller værdiforringelse kan jeg sige: Nej det gør der ikke. Det hverken må eller kan kommunen. Og selvom jeg godt forstår at man kan føle det indgribende, når der bliver bygget noget nyt lige overfor hvor man bor, er det jo trods alt ikke unormalt at ”huller” i en husrække bliver fyldt ud som en del af den almindelige udvikling i byen."

____________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Palle Bisgaard angående forventede ændringer i det urbane miljø, grundet klubbyggeri

I forbindelse med bebyggelsesplanlægning og byrumsdesign i det offentlige uderum bør læ for vinden og klimakomfort generelt være et vigtigt formgivningshensyn. En effektiv lægivning vil øge brugsværdien af vore udeopholdsrum. Et ubehageligt, turbulent vindmiljø kan være med til at forringe komfortbetingelserne og dermed brugen af disse steder - et problem, som desværre er rimelig udbredt (Kilde: VINDMILJØ I ARKITEK-TUREN, Søren Nielsen Bjerg).

Med et klubbyggeri på hjørnet af Fuglevangsvej og J. M. Thieles Vej vil det urbane miljø ift. vind og skyggeforhold forringe brugsværdien for det på nuværende tidspunkt gode uderum.

Ud fra beregninger med LA/R beregningsmotoren, der er international anerkendt metode at beregne lys i bygningsmasser, og på baggrund af kort og matrikelstyrelsens kortmateriale, samt udkastet for nyt klub-byggeri, ses det at Fuglevangsvej 7-9 årligt mister hele 24% af dens solindfang. Beregningen er altså et gennemsnit af de soltimer, som beboerne, kommer til at miste over året. For gadeplanet vil tallet være meget højere, da der er tale om fuld skygge fra den planlagte bygning hele året rundt.

Ud fra samme datagrundlag, viser CFD beregninger at vindhastigheden, ved gadeplan foran Fuglevangsvej 7-9 vil øges med næsten 25%, i forbindelse med vestenvind. DMI´s måler i Københavns Sydhavn viser, at vestenvind er klart den mest repræsenteret vindretning i Københavnsområdet.

1. Hvordan vil forvaltningen forholde sig til den forringede brugsværdi og forringelsen af komfortbetingelserne i byrummet og især på naboernes altaner og stuer?

2. Har forvaltningen som en professionel bygherre, opstillet målbare kriterier for det ønskede vind og skyggemiljø i projektets udeopholdsrum og omgivelser med angivelse af kritiske vindretninger og skyggeberegninger, inden skitseringen?

3. Har forvaltningen stillet krav om dokumentation for vind og skyggeforhold i forbindelse med skitseringen, som Søren anbefaler i sin rapport?

Udkast til svar v/Jan E. Jørgensen:

"Endnu en gang tak for spørgsmålene. Når vi bygger nyt, der hvor der ikke er byggeri i dag er skyggevirkning selvfølgelig altid noget som optager naboerne. Så jeg kan love, at det forhold vil blive grundigt belyst i lokalplanen og til brug for høringen vil der blive udarbejdet en film der viser skyggeforholdene i løbet af en dag på forskellige tidspunkter af året, så både beboerne og vi, som skal træffe den endelige beslutning, har det bedst mulige grundlag for at vurdere situationen. 

Det har haft høj prioritet i projektering af den nye bygning at variere i etageantallet og forme bygningen, så der kommer så meget lys som muligt til den overfor liggende beboelsesejendom Fuglevangsvej 7-9.

Den enkelte altan på beboelsesejendommen sammenlignet med i dag få skygge i ca. én time mellem kl. 11 og 15 forår, efterår og vinter. Om sommeren kaster den nye bygning ikke skygge på ejendommen.  Det er forvaltningens klare vurdering, at den nye klubbygning ikke giver en kritisk påvirkning af vindforholdene i området.

Men det er alt sammen forhold, som der også bliver rig lejlighed til at drøfte i lokalplanens høringsperiode, som jeg vil se frem til."

____________________________________________________

Spørgsmål fra Søren Berg om ændret miljø og anvendelse af det eneste erhvervslejemål i Den Sønderjyske By, som har 301 lejemål og 600-700 beboere.

Vedrørende ændret miljø og anvendelse af det eneste erhvervslejemål i Den Sønderjyske By, som har 301 lejemål og 600-700 beboere.

Den Sønderjyske By er af kommunen i kommuneplanen beskrevet som et beboelseskvarter og et bevaringsværdigt kulturmiljøområde. Bebyggelsen er endvidere klassificeret som bevaringsværdig i klasse 2, og der foreligger en tinglyst deklaration med facadecencur, hvor det fremgår at karakteren af bebyggelsen med beboelse, anlæg og haver  "ingensinde må forandres" og "at der på ejendommene kun må opføres udhuse til udelukkende brug for de i beboelsesbebyggelsens familier" ... fx "cykel- og barnevognsskure"

I forbindelse med at den nuværende restauratør Hercegovina i sommeren 2016 flyttede fra Tivoli til Den Sønderjyske By, så er der sket en væsentlig ændret benyttelse af lejemålet til en blanding af restaurations-og forlystelsesmiljø. Uden at kommunen i den forbindelse har taget stilling til den påvirkning dette har for beboerne. Der er nu etableret et restaurations- og forlystelsesmiljø, med bl.a. støjende musik ude og inde, grisefest med grillning af helstegte pattegrise på udearealet, udendørs rygning af kødvarer, trafik med party- og turistbusser med udenlandske turister parkeret foran bebyggelsen og ved fortovet direkte op til beboernes haver.

Den nuværende skiltning ved restauranten er blevet markant ændret og i direkte strid med kommunens skilte- og facademanual, deklarationen og kommunens tidligere afgørelser for lejemålet.

Antallet af gæster i udeserveringsområdet, der støder direkte op til beboernes haver, er øget med op til 150 gæster indendørs og udendørs. Kommunen har nu givet en forhåndsgodkendelse til en tilbygning i form af en pavillon, på trods af:
Ovennævnte tinglysning med facadecensur
Placering midt et beboelseskvarter
Støj og lugtgener
Generende bustrafik.

Spørgsmål 1: Hvordan vil kommunalbestyrelsen sikre, at forholdende omkring støjgener, røg fra grill, trafik og adgangsforhold bliver bragt i orden under hensyntagen til at restaurationen/forlystelsesvirksomheden er i et beboelsesområde med tilstødende haver?

Spørgsmål 2: I forhold til forhåndsgodkendelse til udvidelse af erhvervslejemålet med en pavillon i et boligkvarter, er dette foreneligt med a) den tinglyste deklaration b) kommuneplanens rammer og retningslinjer for serviceerhverv i boligområder c) kulturmiljøet?

Spørgsmål 3: Kommunen har til to tidligere café-/restaurationsejere på samme adresse truffet afgørelse iht. den tinglyste deklaration, den bevaringsværdige bygning og kommuneplanens retningslinjer og skilteregulativ om, hvordan skiltningen på og foran bebyggelsen skal se ud for ikke at skæmme. Kan det ikke forventes, at kommunen ikke forskelsbehandler og træffer samme afgørelser i ensartede tilfælde?

Udkast til svar v/Jan E. Jørgensen:

"Tak for spørgsmålene. Området omkring Den Sønderjyske By har ganske rigtigt en helt særlig karakter og stemning, som er vigtigt at bevare, og derfor er der også en række bestemmelser for området, som skal overholdes. Men det bliver også udfordret en gang imellem, som i tilfældet med Restaurant Hercegovina. Restauranten skal selvfølgelig - ligesom alle andre erhvervsdrivende - overholde gældende lovgivning og de regler som gælder for det område, de er i.
 
På baggrund af henvendelser fra henholdsvis restauranten selv og fra beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By, blev der i februar 2017 indledt en lovliggørelsessag vedr. skiltning og indretning af udearealerne. I den forbindelse blev restauranten påbudt at fjerne den grill, de har haft stående på udearealet, så den skulle gerne være væk nu. Sagen er i øvrigt endnu ikke afsluttet, men det er min forventning at forholdene bliver bragt i orden inden for de regler der gælder, så naboskabet bliver godt for alle. 

I forhold til de trafikale må man holde sig for øje, at eventuelle busser og andre køretøjer med gæster til restauranten naturligvis er i deres gode ret til at køre og parkere på de offentlige veje, så længe de overholder parkeringsreglerne og færdselsloven.

En pavillon på pladsen foran restauranten kan faktisk godt være forenelig med deklarationen, kommuneplanen og det faktum, at Den Sønderjyske By er udpeget som kulturmiljø. Her skal vi huske på, at der altid har været små erhverv i Den Sønderjyske By. Ved opførelsen i 1921 lå der flere små butikker i restaurant Hercegovinas lokaler, og fra 1971 lå der et værtshus (ved navn ”Strygejernet”). Siden 2004 har der været forskellige restauranter. Ifølge kommuneplanen kan der i områder, som er udlagt til boligformål, indrettes mindre butikker og serviceerhverv, herunder restauranter, med henblik på betjening af lokalområdet.

Småerhverv giver liv til kommunens yderområder og boligkvarterer, men med tiden har mange små lokalbutikker og beværtninger måttet lukke. Det er bestemt ikke i modstrid med kommunens planlægning at restauratører forsøger at drive forretning udenfor bymidten. Tværtimod - så længe det ikke er til gene for beboerne selvfølgelig. 

Deklarationen, som er tinglyst den 12. januar 1933, bestemmer at karakteren af Den Sønderjyske Bys bebyggelse. Forhaver må ikke forandres, og kommunen er påtaleberettiget. Dvs. at kommunen har mulighed for at forhindre skæmmende ændringer, men ikke er forpligtet til at påtale alle ændringer, hvis de ikke skæmmer området. 

Hvis kommunen modtager en ansøgning om etablering af en pavillon på pladsen foran restauranten – hvor der vel at mærke er givet fuldmagt fra bygningsejeren – vil det blive vurderet om pavillonen er tilpasset kvarterets arkitektur og ikke forringer bebyggelsens bevaringsværdi. I den konkrete sag har forvaltningen oplyst, at det vurderingen at en pavillon af høj kvalitet vil være at foretrække som en erstatning for de mange skilte, som var opstillet på arealet.

Det kan naturligvis forventes, at kommunen ikke forskelsbehandler og er omhyggelig med at ”det lige behandles lige”, som man siger.

Hver gang kommunen træffer en afgørelse efter en lokalplan eller deklaration med bevarende bestemmelser, foretages en vurdering af, om det ansøgte lever op til de gældende regler. Kommunen har fastlagt en skilte- og facademanual, som vi benytter og det bliver altid vurderet hvordan det ansøgte er tilpasset arkitekturen og omgivelserne. Der bliver som regel ansøgt om ny skiltning hver gang, og der foretages altid en konkret vurdering i hver enkel sag. Derfor vil der nødvendigvis blive givet tilladelse til forskellig skiltning gennem tiden, men det er naturligvis ikke udtryk for forskelsbehandling."

Næste spørgetid er mandag den 26. februar 2018

 

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.00 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde
mandag den 26. februar 2018.

Spørgsmål fra Nicolai Lundgaard:
Spørgsmål 1:
Af miljørapport fra den 31. januar 2017, udført af GEO for området J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej står, at der kun er udtaget vandprøver fra boring MF8 fra det sekundære grundvandsmagasin i 2006 og 2009 (afsnit 2). Dette er forkert, da Rambøll i 2011 og 2014 har udtaget yderligere vandprøver fra det sekundære magasin som viser meget kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid og Cis-1,2-dichlorethylen. Især målingerne fra 2014 er foruroligende og giver et helt andet billede af forureningssituationen omkring grunden end gengivet i miljørapporten fra GEO. Rambøll’s rapporter ligger tilgængeligt hos kommunen, men man har kun valgt at gengive resultater fra enkelte af de tidligere målinger, der ikke viser nært så høje koncentrationer. Hvorfor er oplysninger om nærtliggende meget kraftige forureninger i grundvandet skjult fra miljørapporten?

Spørgsmål 2:
Det bedes oplyst hvilke tiltag kommunen udfører for at sikre imod en stigning af dampe ind i de omkringliggende boliger på J. M. Thieles Vej/Fuglevangsvej forårsaget af klubbyggeriet vil lukke et ubefæstet areal, hvor der i øjeblikket kan ske en udveksling mellem den forurenede poreluft og atmosfæren?

Spørgsmål 3:
I den miljøtekniske forundersøgelse har man placeret boringer til udtagning af vandprøver så langt væk som muligt fra boring MF8, hvor de kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler tidligere er fundet i 2011 og 2014. Der er således fortsat risiko for at finde forureningerne under den sydlige og sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri. I den miljøtekniske forundersøgelse har man placeret poreluftprøver så langt væk som muligt fra boring MF8, hvor de kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler tidligere er fundet. Da der ved poreluftmålinger kun udtages en meget lille mængde luft til kemisk analyse, er der således fortsat risiko for at finde forureningerne under den sydlige og sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri.
- Hvorfor har man fravalgt at undersøge om forureningen med chlorerede opløsningsmidler er beliggende under den sydvestlige del af det planlagte klubbyggeri hvor risikoen for at finde grundvandsforureningen er størst?

Udkast til svar v/Jan E. Jørgensen:

"Tak til hr. Nicolai Lundgaard for spørgsmålene.

Det eksterne firma ”Geo” har i forbindelse med de forberedende arbejder vedr. opførelse af klubbygning på ejendommen gennemført en miljøundersøgelse i forhold til en kommende arealanvendelse som klub.

I den forbindelse er tidligere miljøundersøgelser og historiske oplysninger blevet gennemgået, og det er sådan set korrekt, at analyseresultater fra boring MF8, beliggende på naboejendommen, for 2011, 2014 og 2016 ikke indgik i Geos vurderinger i den udarbejdede rapport. Men det skyldes, at Region Hovedstadens analyseresultater ved en fejl ikke fremgår af det nationale database for boringer og vandkvalitet. Geo er nu i besiddelse af de relevante analyseresultater, der vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde, herunder tilladelse til bygge- anlægsarbejder efter jordforureningslovens § 8.

Så lad mig bare slå helt fast – der er ikke tale om at skjule nogen data.

Med hensyn til det andet spørgsmål lægger Kommunalbestyrelsen selvfølgelig stor vægt på at tidligere tiders forurening ikke kan påvirke hverken brugere i vores institutioner eller beboere i området.
 
Ejendommen hvor klubbyggeriet skal opføres er kortlagt på det der i jordforureningsloven hedder ”videns niveau 2”, hvilket betyder, at der er en kendt forurening. Og det betyder, at der forud for opførelse af byggeriet skal gives en tilladelse efter reglerne i jordforureningslovens § 8. Formål med dette er netop at sikre, at der ikke efterlades væsentlig forurening under byggeriet, der kan medføre påvirkning af indeklimaet i byggeriet eller udgøre en risiko for grundvandet.

I forbindelse med den konkrete sagsbehandling vil analyseresultaterne fra MF8 blive inddraget i Frederiksberg Kommunes vurdering af projektet og evt. vilkår til byggeriet.

Ved de udførte miljøundersøgelser i byggefeltet i 2017 er der udført analyser af jordprøver, 5 poreluftsprøver (poreluften er den luft der findes i jorden) og 2 prøver af terrænnært grundvand. De viste, at der ikke er kraftig forurening med flygtige kulbrinter, klorerede opløsningsmidler eller deres nedbrydningsprodukter i jorden, poreluften eller det terrænnære grundvand i det fremtidige byggefelt. I den forbindelse er 8 jordprøver, de 2 vandprøver og de 5 poreluftsprøver også analyseret for de stoffer, spørgeren nævner. Stofferne er ikke påvist i nogen af de analysererede jordprøver fra byggefeltet. I vand- og poreluftprøver er det konstaterede indhold af stofferne under grænseværdierne for henholdsvis grundvand og afdampning til luft.  

På baggrund af undersøgelserne er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der hverken er risiko for, at der ophobes giftige dampe af kulbrinter eller klorerede stoffer under den kommende bygning, eller at der kan ske spredning af flygtige forureningskomponenter til de omkringliggende boligejendomme.  

Til det sidste spørgsmål er det vigtigt, at vi kan være sikre på, at undersøgelserne er dækkende. Boringerne er derfor placeret i hver sin ende af byggefeltet for at kunne screene arealet generelt for mulig forurening i jorden og i det terrænnære grundvand.

Ved undersøgelsen af mulig forurening i jordens poreluft er hele byggefeltet inddelt i 5 arealer á ca. 50 m², hvilket er standardkrav ved en fladedækkende screeningsundersøgelser for flygtige stoffer. Selve byggefeltet er relativt lille (235 m²), og der er kun mellem ca. 2 og 7 m mellem den sydvestlige del af byggefeltet og de 3 sydvestlige poreluftsprøver. Det er således ikke korrekt, at poreluftsprøverne er placeret så lang væk fra boring MF8 som muligt. Forvaltningen oplyser, at undersøgelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende standarder og på en måde, så vi er sikre på, at man ikke overser en alvorlig forurening."

______________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Kenneth Mikkelsen:
Spørgsmål 1:
Det nye klubbyggeri på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej er primært et projekt drevet af embedsmændene i Frederiksberg Kommune. Ingen af jer lokale politikere har forud for budgetvedtagelsen og beslutning om placering været på stedet eller lyttet til borgerne i nærområdet. Hvad har I som politikere gjort for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag og i tilstrækkelig grad afsøgt alternative beliggenheder af klubbyggeriet, som ikke skader og generer lokalområdets beboere i samme omfang?

Spørgsmål 2:
Frederiksberg Kommune har allerede låst sig fast på en placering af klubbyggeriet ved at iværksætte forundersøgelser, programmering, rådgiverudbud, projektering og licitation. Kommunen har allerede frigivet projekteringsbevilling på 1,0 mio. kr., og indstillet at der anlægsbevilges yderligere 2,5 mio. kr. så den nye klubbygning kan færdigprojekteres og sendes i udbud. Dermed tegner den kommende høring til at blive en demokratisk skinmanøvre, hvor borgerinddragelse er en skueproces, der kun har symbolsk værdi. Hvordan har Frederiksberg Kommune tænkt sig reelt at inddrage de berørte beboere i nærområdet omkring J.M. Thieles Vej og Fuglevangsvej og tage den massive modstand mod byggeriet alvorligt, når byggeplanerne allerede er så fremskredne?

Spørgsmål 3:
Ud over at have prioriteret et nyt klubbyggeri frem for at undersøge mulighederne tilbundsgående for at udvide det allerede bestående på Thorvaldsensvej, har I besluttet at udvide byggeriet på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej fra tre til fire etager, fra 800 m2 til 930 m2. Efter at have anmodet om aktindsigt og nærlæst alle dokumenter, har vi beboere erfaret, at jeres beslutning om at udvide byggeriet hviler på spekulationer og politiske agendaer, som der ikke er tilstrækkeligt faktuelt grundlag for. Det fremgår bl.a. at:
1. Skolen ved Bülowsvej er fuldt udbygget, og der forventes derfor ikke væsentlige ændringer i behovet for klubpladser i de kommende år.
2. Klubbyggeriet sigter imod at udvide Bülowvejens skoles lokaler til undervisningsformål, hvilket reelt er en udvidelse af formålet.
3. Udvidelse fra tre til fire etager på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej er koblet direkte til en nedlæggelse af Klub Huset – selv om dette endnu ikke er afklaret.

Hvordan kan det være, at kommunens politikere er gået med til en udvidelse af klubbyggeriet fra tre til fire etager, når argumenterne er ufuldstændige og faktuelt misvisende?

Kenneth Mikkelsen var blevet forhindret i at møde op i spørgetiden, hvorfor spørgsmålene ikke blev besvaret.

______________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Klaus Folmann:
I Frederiksberg Bladet har jeg læst, at Frederiksberg Kommune vil benytte forslag 3 i høringen om cykelsti på Howitzvej, og ensrette Howitzvej for bilisterne fra Hospitalsvej til Nordre Fasanvej. Det kan jeg slet ikke forstå, for borgerne har afgivet høringssvar om ”cykelsti på Howitzvej”, som det fremgår af overskriften på kommunens hjemmeside.

Kommunens forslag er rigtig dårligt formuleret, fordi det også omhandler ensretning af Howitzvej for bilister, et forslag der ikke fremgår af overskriften, og et forslag kommunen helt har glemt at høre bilisterne.

Hvis forslaget gennemføres vil det medføre forøget trængsel på Frederiksberg. Rigtig mange vælger i dag at køre ad Howitzvej fra Nordre Fasanvej til Falkoner Alle, fordi venstresvingning Nordre Fasanvej ind på Smallegade er meget besværligt, og Nordre Fasanvej er så smal der, at ligeudkørende biler/varevogne/lastbiler ofte må vente på at venstresvingende er væk. Den gang Nordre Fasanvej var i 2 spor, havde det ikke været et problem.

Det er en rigtig god ide, at der kommer cykelstier overalt på Frederiksberg, og Howitzvej bliver nu bedre for cyklister. Sidste gang cyklisterne fik forbedret sikkerheden på Howitzvej, var da babyrundkørslen blev nedlagt. Howitzvej er nogenlunde lige bred hele vejen fra Nordre Fasanvej til Falkoner Alle, så det giver ingen mening, at kun halvdelen af vejen skal ensrettes. Hvis nogen synes der bliver kørt for stærkt, så begræns hastigheden på hele vejen til 40 km/time.

Kommunen skriver, at hvis Howitzvej ikke delvis ensrettes, så skal der nedlægges en del parkeringspladser på Howitzvej. Gør det dog, for disse pladser kan etableres på Solbjergvej, hvor der næsten ikke er trafik efter vejen blev lukket ved Frederiksbergcentret. Det vil også bevirke ændring af bus 71 og 74. Det kan vi også godt leve med, der er næsten aldrig nogen i busserne ud over chaufføren.

Kommunen taler også om at lave en park ved hjørnet af Nordre Fasanvej og Howitzvej, den vil vi gerne være fri for. Flyt parken til pladsen mellem hovedbiblioteket og Frederiksbergcentret, altså foran Handelsbanken, der er der meget mere brug for den. Så passer det også med parkering op til boligblokkene.

Hvis forslaget gennemføres som der står i Frederiksberg Bladet, vil det være en fordel for cyklisterne, men problematisk for bilisterne, der bor vest for Nordre Fasanvej og Howitzvej.

Jeg kan kun se det som en ommer, også fordi kommunen helt har glemt at spørge bilisterne. Desuden vil ændringen bevirke øget forurening fordi trængslen øges.

Jeg har talt med en medarbejder i Vej og Park, som ikke kan se problemet i, at kommunen har glemt at spørge bilisterne. Medarbejderen synes borgerne konstant skal gå ind på kommunens hjemmeside for at se om der er noget der kan vedrøre den enkelte borger. Jeg foretrækker en god og saglig dialog med borgerne.

Spørgsmål 1:
Er kommunalbestyrelsen enig med Vej og Park om at høringen er i orden, når kommunen har glemt at spørge bilisterne?

Spørgsmål 2:
Synes kommunalbestyrelsen ikke, at bilisterne skal høres før kommunen arbejder videre med forslaget?

Spørgsmål 3:
Synes kommunalbestyrelsen, at Vej og Park har håndteret sagen korrekt?

Udkast til svar v/Jan E. Jørgensen:

"Tak for spørgsmålene.

By- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal etableres cykelstier på Howitzvej, hvortil der er blevet udarbejdet 3 forskellige forslag. I perioden den 1.-22. oktober 2017 var der borgerhøring, hvor det var muligt at komme med kommentarer til de 3 forskellige løsningsforslag. Der var stor interesse for projektet, og mange viste stor tilfredshed over at blive inddraget i processen. I alt indkom der 156 høringssvar. Langt de fleste var meget positive over udsigten til cykelstier på Howitzvej.

Der er blevet informeret om borgerhøringen via:
• Kommunens hjemmeside og facebook
• Frederiksberg Bladet
• Alle beboere på Howitzvej har modtaget brev om høringen
• Der har været opsat skilte i hver sin ende af Howitzvej for at informere de trafikanter, som eventuelt ikke bor på vejen

På kommunens hjemmeside var det muligt at finde en kort beskrivelse af de 3 forslag, skitseprojekter af de 3 forslag samt et notat om fordele og ulemper ved de 3 forslag. Efter borgerhøringen vedtog By- og Miljøudvalget, at løsningsforslag 3 vælges til videre detailprojektering. Det var også det forslag, som blev anbefalet af forvaltningen – og som i øvrigt også fik flest positive tilkendegivelser i borgerhøringen.

Når der laves borgerhøringer, ønsker vi at nå ud til så mange relevante borgere som muligt med det primære formål at kunne få lavet det bedste projekt.

I det konkrete tilfælde er projektet blevet kommunikeret under overskriften ”Cykelsti på Howitzvej”. På kommunens hjemmeside lige under overskriften er der en beskrivelse af de 3 forslag med overskrifterne:

Forslag 1: Dobbeltrettet trafik
Forslag 2: Ensretning
Forslag 3: Kombination af forslag 1 og 2

For hvert af de 3 forslag er der udarbejdet et notat med en beskrivelse af de trafikale konsekvenser. Denne beskrivelse har været en del af borgerhøringen og en del af den politiske sagsfremstilling.

Så svarene på de tre spørgsmål må i helhed være ja. Som formand for udvalget finder jeg, at høringen er i orden – for vi har gjort os meget umage med at inddrage alle – også beslutningen og på den baggrund finder jeg, at Vej, Park og Miljø har behandlet sagen korrekt."

______________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Michael Willadsen:
Spørgsmål 1:
Kan kommunalbestyrelsen bekræfte sine egne tal, nemlig
- at det planlagte klubbyggeri på J.M. Thieles Vej/Fuglevangsvej er på 930 m2, og at det er beregnet til 150 til 200 børn, i spidsbelastninger ca. 220 børn? Og at det således i spidsbelastninger er på 4,2 m2 pr. barn,
- at klubberne i omegnskommunerne stiller i gennemsnit 2 m2 pr. børn til rådighed,
- at således det oprindelige projekt renovering af Thorvaldsensvej samt en tilbygning ville være på i alt 750 m2, og dermed ville stille 3,4 m2 pr. barn til rådighed, og at således det oprindelige projekt på Thorvaldsensvej 26 ville dække behovet for et klubbyggeri?

Spørgsmål 2:
Kommunen har i 2016 valgt det begyndte projekt klubbyggeri på Thorvaldsensvej 26 fra. Som en væsentlig grund anfører Jan E. Jørgensen påstår i sit svar på mit spørgsmål i spørgetimen den 29. januar, at der fra Thorvaldsensvej 26 ikke ville være direkte adgang til skolens store areal. Af sagens akter fremgår der derimod, at der via indskolingsbygningen ved siden af kan etableres direkte adgang til skolens store udearealer. Hvad får Jan E. Jørgensen til at påstå, at børnene skal gå "hele vejen omkring skolen" for at komme til udearealerne?

Spørgsmål 3:
Hvis kommunen valgte at forsætte med projektet klubbyggeri på Thorvaldsensvej 26, så ville kommunen kunne være trofast over for sine egne målsætninger om at bevare og skabe grønne arealer og SAMTIDIG at skabe bedste rammer for kommunens børn og deres trivsel. Hvorfor vælger man denne løsning fra og planlægger et overdimensioneret klubbyggeri på J.M. Thieles Vej, velvidende at naboerne ikke ønsker byggeriet og velvidende, at man imødegår kommunens egen vision om bevarelse af grønne åndehuller?

Udkast til svar på spørgsmål 1 v/Michael Vindfeldt:

"Tak for spørgsmålet.

Grundlæggende kan jeg bekræfte de oplysninger om arealstørrelse og børnetal, som fremgår af spørgsmålet. Dog er det her centralt, at i det tidlige scenarie, hvor bygningen på Thorvaldsensvej 26 skulle anvendes til klubbygning, skulle dette ske i kombination med den nuværende klubbygning på Bülowsvej. Dette er ikke længere en mulighed, da den nuværende klubbygning på Bülowsvej fremadrettet skal bruges til klub for Skolen på Grundtvigsvej. En ombygning af bygningen på Thorvaldsensvej vil derfor ikke være tilstrækkeligt. Tallene er således ikke direkte sammenlignelige.

Jeg vil også henvise til mit svar på spørgsmål om klubbyggeriet i spørgetiden den 29. januar 2017, hvor jeg nævnte, at placeringen af det nye klubbyggeri på hjørnet af J.M. Thieles Vej er gjort ud fra en helhedsvurdering. I denne vurdering indgår mulighederne for adgang til skolegård, samspillet mellem skolens bygninger til mellemtrin og udskoling samt klubbygningen, og en størrelse som giver mulighed for, at gennemføre undervisningsaktiviteter i klubben – hvis det skulle blive nødvendigt.

Det glæder mig, at vi med den nye klubbygning kommer til at tilbyde fleksible og gode forhold for klubaktiviteterne."

Udkast til svar på spørgsmål 2 og 3 v/Jan E. Jørgensen:

"Tak for spørgsmålene.

Det er korrekt, at der fra bygningen på Thorvaldsensvej 26 ikke vil være direkte adgang til skolegårds-arealet. Det er samtidig korrekt, at eleverne via indskolingsbygningen ville kunne få adgang til skolegården, men det ville netop kræve, at de gik ind igennem indskolingsbygningen og potentielt forstyrrede undervisningen her. Det er for at undgå dette, at børnene i stedet ville skulle gå udenom skolen.

Som Michael Vindfeldt allerede har anført i svaret på det første spørgsmål, er der gjort en helhedsvurdering i forhold til placeringen af en ny klubbygning. I denne helhedsvurdering indgår hensynet til adgangen til skolegården, kapacitet til fritid og undervisning, miljøforhold og naboforhold.

Af Michael Vindfeldts svar fremgår det ligeledes, at vi bestemt ikke opfatter det nye klubbyggeri for overdimensioneret. Vi har samstemmende den opfattelse, at det er af afgørende betydning for vores by, at store børn og unge mennesker skal have god undervisning og også gode og udviklende fritidstilbud. Der bor mange børn og unge i vores by – og det fylder naturligvis noget. Men samtidig har vi som kommune og by et ansvar for at give gode udviklingsmuligheder for de kommende generationer – herunder et aktivt fritidsliv. Det er vi slet ikke i tvivl om, at byens gode klubber spiller en vigtig rolle i." 

_____________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Ane Brandt Kastberg:
Spørgsmål 1:
Det ønskes oplyst hvad den konkrete plan er for bygningen på Thorvaldsensvej 26?

Spørgsmål 2:
Er der fortsat en plan om, at bygningen skal renoveres for 10 millioner kroner?

Udkast til svar v/ Michael Vindfeldt:

"Tak for spørgsmålene om bygningen på Thorvaldsensvej 26.

Jeg kan oplyse, at bygningen anvendes af Skolen ved Bülowsvej, og at der ikke er nogen konkrete nye planer for anvendelsen af den.

En renovering eller evt. nedrivning og bygning af ny bygning har på et tidligt tidspunkt indgået i overve-jelserne vedr. byggeri af en ny klubbygning til Skolen ved Bülowsvej som et blandt flere løsningsmodeller, men det har aldrig været en konkret plan.

Det er derfor uafklaret, om den på et tidspunkt skal renoveres eller nedrives til fordel for nyt byggeri eller evt. sælges. Der er således ikke et projekt om nogen af delene i kommunens anlægsplan."

______________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Tsvetelina Vladimirova Solakova:
Jeg vil meget gerne stille to spørgsmål i forhold til bebyggelsesprojekt for klub til Bülowsvej ved Fuglevangsvej 8.

I det sidste Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde har I talt mange gange om en grøn facade og en udsmykning af Fuglevangsvej. På "Forslag til lokalplan 216 for klub til skolen ved Bülowsvej” står at facade og terrasser skal begrønnes. Som det ses på planen gælder dette kun facaden, som kan ses fra H.C. Ørsteds Vej og den lille del, der er nuværende trappe til skolen. Resten af facaden bliver dækket af teglsten. De andre dele af projektet, der begrønnes, som bliver set fra Fuglevangsvej af er plantning af to træer og en tagterrasse, som ligger på den tredje etage og derfor ikke ses fra gaden af.

Frederiksberg Kommune har haft projekter om begrønning før - de fem træer plantet i kloakrør på Fuglevangsvej, som ser rigtig trist ud lige nu.

Spørgsmål 1:
Med dårlige erfaringer fra tidligere projekter om begrønning i gaden, hvordan anses dette projekt for anderledes, og hvilke garantier stilles der for færdiggørelse af de fremstillede løfter?

Spørgsmål 2:
Hvordan kan man i forvaltningen tale om en forgrønning af gaden, når der ikke bliver nogle planter mod gaden?

Tsvetelina Vladimirova Solakova var ikke mødt op i spørgetiden, hvorfor spørgsmålene ikke blev besvaret.

______________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Palle Bisgaard:
Fra altanmanual 2013:
”1.2 Hensynet til andre
Der skal tages hensyn til andre. Muligheden for altaner er blandt andet betinget af, at etableringen kan ske uden væsentlige, uhensigtsmæssige indbliksgener og skyggevirkninger. I en tæt befolket by er disse hensyn vigtige. Der er bestemmelser i bygningsreglementet, der regulerer forholdet mellem jeres altaner eller taghaver på bygningen eller i taget, og andres bygninger og friarealer. Det drejer sig om at undgå, at andre vil komme til at opleve væsentlige indbliksgener.

1.2.1 Væsentlige indbliksgener
Når man står ude på en altan, der hænger udenpå en facade, får man pludselig mulighed for at se på omgivelserne fra nye vinkler. Hvis nye altaner sidder tæt på andres vinduer, kan man kigge ind i nabolejlighederne eller ind i genbo-villaerne. Hensynet til andre drejer sig derfor om, at sikre, at der ikke kommer væsentlige indbliksgener fra jeres altaner og ind i lejlighederne i naboejendomme eller i andre bygninger. Men en nultolerance overfor indbliksgener er uforeneligt med at bo i en tæt befolket by. De må tåles indtil den grænse, hvor indbliksgenerne bliver væsentlige. Der kan ikke gives en skarp definition af, hvad en væsentlig indbliksgene er. Men det kan f.eks. indkredses til, at nogen visuelt er kommet meget tæt på andres bolig, og at man fra altanen kan se en større del af et værelse i en anden bolig.”
I manualen fra Frederiksberg Kommunes By- og Miljøområde, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen, fremgår det at ved opsætning af altaner eller opbygning af tagterrasser, må disse ikke være til gene for naboerne. I den konkrete sag på Fuglevangsvej, vil tagterrassen komme ca. 5 meter fra nærmeste nabos vindue. Med denne meget korte afstand fra tagterrassen og direkte ind i naboernes privatliv, vil for mange mennesker være en stor indbliksgene.

Spørgsmål 1:
Hvordan vil By- og Miljøområdet, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen, forholde sig til denne indbliksgene?
Ved tidligere spørgetime (januar 2018), blev der fremsendt spørgsmål til om der ville blive foretaget en vind-simulering af den nye bebyggelse i det tætte byrum. Dette spørgsmål blev fremsendt resultatet af en faktisk simulering og en faglig rapport, der begge klart fremviser at den nye bygning vil høje vindhastigheden i gaden. Svaret fra forvaltningen lød: ”Det er forvaltningens klare vurdering, at den nye klubbygning ikke giver en kritisk påvirkning af vindforholdene i området.” Ved uddybning af spørgsmålet om man ville foretage en vindsimulering var svaret "Nej da man ikke har erfaringer for at denne type bygninger giver gene i forhold til vind i lokalområdet”

Spørgsmål 2:
De erfaringer, der henvises til, bygger disse på faktuelle før og efter målinger, eller bygges, der på udokumenterede påstande, der taler imod faktuelle beregninger og faglige rapporter?
Vedr. skyggeforhold. Ved tidligere spørgetime blev der stillet spørgsmål til skygge virkning på Fuglevangsvej 7-9. Til dette spørgsmål blev der svaret: ”Den enkelte altan på beboelsesejendommen sammenlignet med i dag vil få skygge i ca. én time mellem kl. 11 og 15 forår, efterår og vinter. Om sommeren kaster den nye bygning ikke skygge på ejendommen.”
Ud fra det offentliggjort projektmateriale, er dette faktuelt forkert.
I projektmaterialet vises skyggeforholdet i 2 timers intervaller, og det fremgår tydeligt at altanerne ved jævndøgn er ramt af skygge i 2 ud af 3 intervallerne. Altså er der tale om minimum 2-4 timers skygge på altanerne. Med henvisning til manualen for altaner i Frederiksberg Kommune, må dette siges at være en gene for naboerne, som manualen netop siger kommunen ikke ønsker.

Spørgsmål 3:
Hvordan vil kommunen tillade et projekt, der går imod egne retningslinjer og bygger på faktuelle forkerte resultater?

Palle Bisgaard var blevet forhindret i at møde op i spørgetiden, hvorfor spørgsmålene ikke blev besvaret.

_____________________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 19. marts 2018.

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 19. marts 2018

 

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen:

 

1. Hvorfor bliver borger ikke anmeldt til politiet for socialt bedrageri, når beløbet er af en anselig størrelse og kommunen mener borger har været i ond tro?

 

2. Hvorledes kan en egenrådig socialrådgiver nedsætte sig som en dømmende magt?

 

3. Hvor er borgers retssikkerhed generelt i sygedagpenge-, fleks- og pensionssystemet?

 

Svarudkast v/Lone Loklindt:

”Tak for spørgsmålene.

Med hensyn til det første spørgsmål vil jeg starte med at henvise til, at forvaltningen den 18. og 25. september 2017 har fremlagt en redegørelse for Magistraten omkring Kontrolenhedens procedure i forhold til politianmeldelse af socialt bedrageri.

Redegørelsen blev taget til efterretning af Magistraten.

Hvorvidt offentlige myndigheder – herunder Frederiksberg Kommune – har pligt til at foretage politianmeldelse i tilfælde af socialt bedrageri, er ikke lovreguleret. Forvaltningen er således ikke forpligtet til – men berettiget til at indgive politianmeldelse, hvis det formodes, at der er sket et strafbart forhold.

I Frederiksberg Kommune er det den enkelte afdeling, som foretager en vurdering af, hvorvidt en sag giver anledning til, at kommunen retter henvendelse til politiet med en anmeldelse om socialt bedrageri.

Beløbets størrelse kan have indirekte betydning for vurderingen af, hvorvidt der skal ske politianmeldelse. Beløbets størrelse er dog ikke i sig selv afgørende for den samlede vurdering.

Det samme gør sig gældende i forhold til ond tro – dvs., at ond tro heller ikke i sig selv er tilstrækkeligt grundlag for en politianmeldelse.

Hvis forvaltningen derimod vurderer, at borgeren har udvist enten grov uagtsomhed (efter retssikkerhedslovens regler) eller fortsæt til socialt bedrageri (efter straffelovens regler), så vil forholdet som udgangspunkt blive anmeldt til politiet.

I forhold til det andet spørgsmål går jeg ud fra, at der spørges til kommunalt ansatte socialrådgiveres kompetence i forhold til at træffe afgørelser.

Når en ansat i kommunen har som opgave at træffe afgørelser efter social- og beskæftigelseslovgivningen på kommunens vegne, så er det selvfølgelig sådan, at vedkommende skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning og praksis på området – og herunder efterleve de forvaltningsretlige regler.

Det tredje spørgsmål vedrører borgerens retssikkerhed i sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.

Det vil føre for vidt at redegøre for samtlige retssikkerhedsmæssige regler og principper, så jeg vil fokusere på nogle få af de grundlæggende principper fastsat i retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.

Det første, jeg vil nævne, har jeg allerede været inde på: Når kommunen træffer afgørelser efter social- og beskæftigelseslovgivningen, så skal kommunen overholde den til enhver tid gældende lovgivning og praksis på området.

Et andet meget vigtigt princip er, at kommunen har pligt til oplyse en sag, før der træffes afgørelse. Som led i sagsoplysningen er det endvidere sådan, at hvis der er oplysninger,

• som borgeren ikke er klar over indgår i sagen, og

• som har væsentlig betydning for sagens afgørelse, og

• som er til ugunst for borgeren,

så skal kommunen partshøre borgeren, før der træffes afgørelse. Partshøring er samtidig med til at sikre, at borgeren inddrages i kommunens sagsbehandling.

Det sidste, jeg vil nævne, er borgerens mulighed for at klage over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Her er det fx sådan, at hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, så giver det automatisk adgang til at få afgørelsen prøvet i Ankestyrelsen.”

____________________________________________________________________________

 

Spørgsmål fra Christel Mayland Jensen:

 

1. Generelt ønsker jeg at vide, om det er kutyme, at Frederiksberg Kommune ikke anmelder borgere, der er mistænkt for socialt bedrageri, til politiet?

 

2. Og om der i givet fald er en beløbsgrænse, før socialt bedrageri anmeldes til politiet?

 

Svarudkast v/Lone Loklindt:

 

”Tak for spørgsmålene.

Spørgsmålene drejer sig om kommunens praksis for at indgive politianmeldelse ved socialt bedrageri. I den forbindelse vil jeg henvise til det svar, jeg netop har givet på spørgsmål 1 fra Bitten Vivi Jensen om samme emne.”

____________________________________________________________________________

 

Næste spørgetid er mandag den 23. april 2018.

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 23. april 2018

---

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen og svarudkast v/Lone Loklindt

1. Mener den øvrige kommunalbestyrelse det samme som fru Lone Loklindt, der til TV2 Lorry den 5. april udtaler: ”Jeg er bare politiker”. Det betyder, at I stoler blindt på embedsmændene og fralægger jer ansvaret.  Er det befordrende for retssikkerheden?Som bekendt foreskriver Retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen, men først og fremmest borgmesteren, er de øverst ansvarlige for sagsbehandlingen i kommunens forvaltninger – eller tager jeg fejl?
    
2. Finder kommunalbestyrelsen følgende fejlmargin passende, også taget i betragtning, at den sikkert er endnu større, da kun få magter at klage? 41 % af sagerne på Socialområdet og 90 % på Handicapområdet omgøres jf. Socialministeriets rapport af 26. juni 2017. Frederiksberg befinder sig i bunden som et af de dårligste jobcentre, hvilket mange læserbreve demonstrerer -  d.v.s. ligger som nr. 79 ud af i alt 94 kommuner (TV2 Fyn, 30. juni 2017). Kommunen placerer flest ældre nedslidte og svært syge over 60 år i jobafklaring, ældre, som i mange tilfælde er berettiget til en seniorførtidspension, hvilket kommunen ikke oplyser om. Tyder det på ”meget, meget kompetente medarbejdere, som fru Loklindt udtalte til TV2 Lorry den 5. april, hvilket tyder på uvidenhed om de herskende forhold i forvaltningen præget af generelt dårligt arbejdsmiljø og elendig, ulovlig og langsommelig sagsbehandling, hvor ytringsfriheden har trange kår, hvilket ombudsmanden pointerede oktober 2017.
    
3. Hvorfor reagerer ingen i kommunalbestyrelsen på mine henvendelser vedrørende ulovlig og umenneskelig behandling af alvorligt syge, hvor bl.a. borgers egne lægeerklæringer konsekvent negligeres, og sagsbehandler ikke kender til nova- eller Officialprincippet, hvilket går ud over borgers retssikkerhed?

Svarudkast v/Lone Loklindt

”Jeg vil starte med at takke for spørgsmålene. Jeg har valgt at svare samlet på de tre spørgsmål, fordi de kredser om samme emne. Nemlig kommunalbestyrelsens rolle og forholdet mellem kommunalbestyrelsen og kommunens forvaltning.

Som svar på spørgsmål nr. 1 vil jeg gerne slå fast, at jeg bestemt ikke fralægger mig noget ansvar. Som medlem af kommunalbestyrelsen tager jeg del i det overordnede ansvar for kommunens opgavevaretagelse. 

Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal have indsigt  i og føre et tilsyn med forvaltningens opgavevaretagelse. Og så har kommunalbestyrelsen selvfølgelig pligt til at reagere, hvis man oplever eller tror, at der forvaltes ulovligt.

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg følger løbende med i forvaltningens opgaveløsning på social- og beskæftigelsesområdet. Og det er blandt andet på baggrund af dette løbende tilsyn, at jeg kan sige, at jeg grundlæggende har fuld tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen. Det med tilliden vender jeg tilbage til om lidt.

Et eksempel på det løbende tilsyn er de halvårlige sager til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser om førtidspension.

Et andet eksempel på tilsynet er de årlige afrapporteringer til Socialudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om klageomfang mv. på det enkelte udvalgs områder.

Dette bringer mig frem til spørgsmål 2, som handler om kommunens sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet.

Det vil føre for vidt at kommentere på alle elementerne i spørgerens begrundelse for spørgsmålet. Jeg har derfor valgt at fokusere på den del, der handler om kommunens klagesager i Ankestyrelsen efter lov om social service i 2016, som der henvises til i begrundelsen.

Her er det sådan, at Ankestyrelsen i 2016 ændrede 17 pct. af Frederiksberg Kommunes indklagede afgørelser, hvis man ser på det samlede socialområde, mens andelen er 10 pct., hvis man alene ser på den del af afgørelserne, som vedrører børnehandicapområdet.

Det synes jeg bestemt ikke er alarmerende tal. Særligt ikke, hvis man holder det samlede antal klager – 122 klager i alt – op imod det samlede antal afgørelser, som kommunen årligt træffer efter serviceloven. Her taler vi om flere tusinde afgørelser årligt.

I forhold til spørgsmål nr. 3 kan jeg afvise, at vi som kommunalbestyrelse skulle sidde spørgerens kritik overhørig.

For det første følger vi i kommunalbestyrelsen løbende med i forvaltningens opgavevaretagelse. Og som nævnt tidligere, er det er blandt andet på baggrund af dette løbende tilsyn, at jeg kan sige, at jeg har en grundlæggende tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen. 

For det andet er det klart, at jeg som formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget spidser ører, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved kommunens sagsbehandling på den måde, som spørgeren gjorde ved spørgetiden den 19. marts – og som også går igen i forbindelse med den demonstration, som fandt sted den 5. april 2018 foran Frederiksberg Rådhus arrangeret af Jobcenterets ofre og Næstehjælperne.

Jeg ser det som en helt naturlig del af mit virke som politiker at reagere, hvis der stilles alvorligt spørgsmål til den måde, forvaltningen løser opgaverne på. Derfor bad jeg også forvaltningen om at orientere Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om baggrunden for den pågældende demonstration.

Den orientering fik vi på udvalgsmødet den 9. april, og jeg kan oplyse, at udvalget tog orienteringen til efterretning.

Og så har spørgeren – som det også fremgår af spørgsmålet – løbende henvendt sig til borgmesteren og øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Det, jeg har fået oplyst, er, at alle disse henvendelser – selvfølgelig – er blevet besvaret. Og hvis der skulle være en henvendelse, der ikke er blevet besvaret, vil jeg foreslå, at spørgeren sender den igen.”
 

---

Spørgsmål fra Benedikt Friling og svarudkast v/Jan E. Jørgensen:

Efter etablering af Madkulturens Hus, forpladser til metrostationen Frederiksberg Allé/Platanvej samt cykelstier og busholdepladser på Platanvej vil der mangle ca. 50 P-pladser, heraf ca. halvdelen til Madkulturens Hus, som betaler til P-fonden til P-pladser i konstruktion, vel ca. 6 mio. kr.

Alle disse P-pladser skal erstattes inden for nærområdet, som jeg vil betragte som inden for 200 m fra metrostationen.

Mit spørgsmål er: Hvor vil kommunen anbringe disse 50 P-pladser og helst flere? De skal gerne etableres før de gamle forsvinder, henholdsvis kommer til at mangle.

Svarudkast v/Jan E. Jørgensen

"Tak for spørgsmålet. Jeg vil i det følgende gå ud fra, at spørgeren mener bil-parkeringspladser.

I lokalplanen for området ved Madkulturens Hus er der, som i alle andre lokalplaner, stillet krav til antallet af bilparkeringspladser til det nye byggeri. Kravet, der er beregnet på grundlag af antallet og typen af boliger, er her på 19 bilparkeringspladser.

Under Madkulturens Hus ligger metroen som bekendt. Så der kan af helt naturlige årsager ikke bygges en parkeringskælder under det nye hus eller på grunden. For at leve op til kravet, skal der i stedet indbetales til parkeringsfonden. Med den nuværende takst betyder det, at der skal indbetales ca. 5 mio. kr.

Reglerne for parkeringsfonden er således, at erstatningspladserne skal være anlagt senest 5 år efter, at indbetalingen er sket. Er det ikke sket, skal kommunen tilbagebetale beløbet helt eller delvist. 

Bilparkeringspladserne skal placeres indenfor en radius på 1.500 m. Vi prøver imidlertid altid at placere dem så tæt på det nye byggeri som muligt, men vi kan desværre endnu ikke sige, hvor disse p-pladser bliver placeret. Det afhænger også af hvilke andre byggerier, der skal indbetale til fonden, og hvor der er mulighed for at etablere pladserne. Så jeg kan desværre ikke udelukke, at der vil være en periode, hvor pladserne til Madkulturens Hus i princippet vil ”mangle”, hvis man ser helt isoleret på det.

Og så er der cykelstierne på Platanvej. Cykelstier kræver plads, og i visse tilfælde kan det betyde at vi desværre bliver nødt til at nedlægge bilparkeringspladser. I sådanne tilfælde prøver vi altid at etablere nye pladser i nærheden og i det hele taget minimere antallet af pladser, der bliver nedlagt.  

Vi har endnu ikke politisk taget stilling til hvordan cykelstierne på Platanvej udformes og dermed til konsekvenserne for antallet af bilparkeringspladser. Under alle omstændigheder vil der bliver en borgerhøring om projektet, så alle kan sætte sig ind i planerne og give deres mening til kende. 

Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi i det omfang det er muligt skal anlægge nye bilparkeringspladser, inden der nedlægges pladser, men det er bare ikke altid muligt. 

Heldigvis går det også den anden vej. Kommunalbestyrelsen har afsat ekstra midler til etablering af 200 nye bilparkeringspladser. I det hårdt trængte område omkring Frederiksberg Alle er vi således i fuld gang med at anlægge 18 ekstra nye bilparkeringspladser på Sankt Thomas Allé. De står klar her i juni, og letter forhåbentligt på parkeringssituationen i området allerede her i 2018."

 

---

Spørgsmål fra Jeanette Strauss og svarudkast v/Lone Loklindt:

1. Når kommunen fejlagtigt har frataget en familie deres bolig, bør I så ikke kompensere hende med en ny bolig, når fejlen opdages?
    
2. Hvilken kompensation er der for at ødelægge et menneske, ulovligt tvangsfjerne et barn og ulovligt stoppe sygedagpenge – uden afgørelse – og ulovligt placere kvinden på ressourceforløb?
    
3. Hvorfor benytter kommunen ulovligt deres egen lægekonsulent-psykiater i stedet for at respektere udtalelse fra kvindens egen  psykiater, der har et konkret og grundigt individuelt kendskab til hende?

Svarudkast v/Lone Loklindt

"Allerførst tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Spørgsmålene viser tydeligt, at der bagved spørgsmålene ligger et konkret sagsforløb til grund. 

Jeg hverken kan eller vil kommentere en konkret personsag i forhold til Frederiksberg Kommune eller andre parter, fordi det ligger uden for rammerne af, hvilke spørgsmål, der kan besvares i en offentlig spørgetid i kommunalbestyrelsen. 

På det generelle plan er det ligeledes vanskeligt at besvare spørgsmålene uden at kende og formidle baggrunden i det konkrete sagsforløb, der ligger bag. Jeg kan dog slå fast, at kommunen ikke benytter sig af ulovlige løsninger eller træffer ulovlige afgørelser. Borgernes retssikkerhed ligger os meget på sinde, herunder borgerens mulighed for at indbringe afgørelser for Ankestyrelsen.

Hvis kommunen får en klage, og man kan se, at kommunen har lavet en fejl i sagsbehandlingen, bliver det selvfølgelig ændret på stedet. Men er der truffet en for kommunen at se korrekt afgørelse i henhold til lovgrundlaget, betyder en klage, at sagen automatisk bliver sendt til Ankestyrelsen til vurdering.

Vi bruger også afgørelser fra Ankestyrelsen til fremadrettet at tilrette vores praksis – og vi følger også løbende med i, hvor mange sager, der hjemvises eller ændres i Ankestyrelsen, hvilket jeg var inde på i forbindelse med de foregående spørgsmål.

Jeg har forstået, at du allerede er inviteret til en dialog med kommunen på baggrund af dine spørgsmål. Jeg vil selv gerne deltage i et sådant møde og dermed indgå i en dialog sammen med forvaltningen om det, der mere konkret kan ligge bag dine spørgsmål.

Som sagt har jeg ikke mulighed for her i spørgetiden at svare mere konkret på dine spørgsmål, men jeg vil gerne opfordre til, at vi tager en dialog om de forhold og de spørgsmål, du rejser – og som nævnt deltager jeg selv gerne også i et sådant møde."
 

---

Næste spørgetid er mandag den 14. maj 2018.
 

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 14. maj 2018

---

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Spørgsmål 1
I København var alt også godt. Det kunne man læse deres kommunaldirektører skrive i dagspressen. Anledningen var naturligvis det massive borgerpres der har været i København, der på mange måder ligner Frederiksberg, også – og måske især – i disse anliggender. De københavnske politikere støttede sig også til embedsværkets forsikringer om at alt var i orden – men det førnævnte pres fra borgere fik fremtvunget at man nedsatte en uvildig taskforce der skulle se på forholdene. Taskforcens rapport viste at der var store problemer i Københavns Kommune, og at historien om at alt var i skønneste orden mildest talt ikke holdt vand – og nu vil man til at ændre forholdene i København.

Mit spørgsmål til jer er lige så enkelt (som det foregående): Ville det ikke være på sin plads at få be- eller afkræftet at Frederiksberg Kommune behandler sine syge borgere ordentligt? Ville det ikke være en ide at vi gjorde som i København og satte et uvildigt panel til at undersøge forholdene.

Spørgsmål 2
Erfaringer fra andre kommuner viser at mødet med syge borgere kan gøres ikke bare bedre for borgerne, men også billigere for kommunekassen. Blandt andet ved jeg at Norddjurs har henvendt sig til vores kommune med råd og vejledning. Det lyder da skønt for alle parter? Bedre for borgerne, billigere for kommunekassen. Så mit sidste spørgsmål er nok det mest enkle af dem alle sammen: Hvad venter vi på?


Følgende var planlagt som svar på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 
v/Lone Loklindt
"Tak for spørgsmålene.

I forhold til spørgsmål 1 har Frederiksberg Kommune altid fulgt lovgivers intentioner i forhold til tilkendelseskriterier for førtidspension, hvilket også fremgår af det årlige antal nytilkendelser i Frederiksberg Kommune.

Desuden har jeg en grundlæggende forventning om og tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen. Det har jeg, fordi vi som lokalpolitikere løbende følger med i, hvordan forvaltningen løser sine opgaver. Men også fordi klagestatistikken taler sit tydelige sprog: Ankestyrelsen giver kommunen medhold i de forholdsvis klager, der reelt kommer over afslag på førtidspension.

I øvrigt mener jeg ikke, at man kan trække en linje fra Københavns Kommune til Frederiksberg Kommune på beskæftigelsesområdet. Selvom Frederiksberg og København har mange til fælles, så gør vi tingene forskelligt på det område.

Jeg ser derfor ingen grund til at iværksætte en særlig undersøgelse.

Med hensyn til spørgsmål nr. 2 vil jeg starte med at præcisere, at kommunalbestyrelsen sidste år modtog en henvendelse fra Ulf Harbo, som er kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune. Det er altså ikke Norddjurs Kommune, som har henvendt sig.

Ulf Harbo fortalte om et besparelsesforslag i Norddjurs Kommune, hvor man vil fremskynde revisitation af borgere i ressourceforløb med henblik på indstilling til førtidspension.

Forslaget fra Norddjurs går ud på, at man i bestemte situationer vil lave en tidlig revisitation af en borger i ressourceforløb, det vil sige før ressourceforløbet har varet i den periode, som oprindeligt er blevet tilkendt.

Hvis fx en borger er blevet tilkendt et ressourceforløb af 2 års varighed – så vil man gå ind tidligere og lave en fremskyndet vurdering i forhold til førtidspension, hvis det er tydeligt, at borgeren ikke har progression i ressourceforløbet, og hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension.

For Frederiksberg Kommunes vedkommende er der ikke noget nyt i denne fremgangsmåde.
Lovgivningen på beskæftigelsesområdet foreskriver, at kommunen skal følge borgerens situation, for at indsatsen løbende kan tilpasses, og at der om nødvendigt kan træffes afgørelse om ændret hjælp.
Og vi følger naturligvis lovgivningen. Frederiksberg Kommune gennemgår alle ressourceforløbssager mindst hvert halve år. Hvis der ikke konstateres progression i forhold til arbejdsmarkedet overvejes fremtidige tiltag i sagen, herunder indstilling til førtidspension.

Forvaltningen følger således ressourceforløbene tæt, og der hvor kortere opfølgningsfrekvens giver mening, iværksættes dette."

---

Næste spørgetid er mandag den 11. juni 2018

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 11. juni 2018

---

Spørgsmål fra Lejerne i FK’s ejendomme – fremført af Pierre Simon:

Vi lejere i FKs beboelsesejendomme har holdt et fællesmøde d. 2. maj 2018 vedrørende kommunalbestyrelsens planer om at frasælge Frederiksberg Kommunes beboelsesejendomme.
Vi kan af kommunens hjemmeside forstå, at I har iværksat en omfattende strategi og handlingsplan herfor.

Vi kan også forstå, at I tog beslutningen helt tilbage i 2016 i forbindelse med budget 2017. Vi sendte derfor borgmesteren og Kommunalbestyrelsen et brev d. 7. maj 2018, som kun den socialdemokratiske gruppe og Enhedslisten har svaret os på. Borgmester Jørgen Glenthøj har end ikke givet os så meget som en kvittering for modtagelse af vores brev, der indeholder spørgsmål af kritisk karakter for mange borgeres fremtidige boligsituation og grundlæggende levevilkår.

Vi har derfor følgende spørgsmål til Kommunalbestyrelsen:

1. Hvorfor er vi lejere på intet tidspunkt blevet oplyst om planerne for dette frasalg?

2. Hvorfor har I ikke inviteret os lejere til et orienterings- og spørgemøde vedr. denne potentielle meget usikre og utrygge situation, I sætter os mange lejere i?

Det undrer og bekymrer os meget, at vi udelukkende ved tilfældigheder og ad bagveje har fået dette planlagte frasalg af kommunens beboelsesejendomme at vide. Det betragter vi som en temmelig vigtig viden for os beboere, da det handler om vores hjem, vores base, vores tryghed og vished om, at vi fortsat har tag over hovedet i en bolig, som vi er i stand til at betale. Vi er naturligvis alle dybt bekymrede for, at konsekvenserne ved et frasalg på sigt vil betyde, at vi vil blive økonomisk presset ud af vores lejligheder.

3. Hvordan vil I sikre jer, at vi kan blive boende og ikke blive økonomisk tvunget ud af vores hjem?

Ud fra jeres referat af jeres seneste møde herom, d. 19. februar 2018, kan vi ikke se, at I i jeres overvejelser har tænkt på, hvordan alle vi mange beboere, som allerede bor i kommunens beboelsesejendomme, skal kunne sikres den husleje, vi betaler i dag, hvis ejendommene bliver frasolgt.

Udkast til svar fra formand for Bolig – og ejendomudvalget  Nikolaj Bøgh:

Tak for spørgsmålene.

Jeg forstår godt, at lejerne i de kommunale beboelsesejendomme udtrykker bekymring. Det ville enhver gøre, hvis det rygtes, at nu bliver den ejendom, man bor I, solgt, og man ikke ved, hvad der skal ske.

Så lad mig lige starte med at berolige. Der er IKKE besluttet noget som helst endnu, og der skal nok blive informeret grundigt om planerne i den videre proces.

Det som er besluttet af et flertal i Kommunalbestyrelsen er – som det hedder i budgetteksten ”at Frederiksberg Kommunes beboelsesejendomme søges afhændet til en ekstern boligorganisation”. Altså at mulighederne for at sælge de kommunale beboelsesejendomme skal undersøges. Som en del af budgetaftalen for 2017 blev også be-sluttet at fremme det mest muligt, men vi må erkende, at det er kompliceret og der er mange hensyn at tage. Derfor er vi slet ikke kommet så langt endnu, men undersøger stadig både muligheder og konsekvenser. 

Men hvorfor overhovedet overveje at sælge ejendommene fra? Jo det vil i givet fald have flere formål, og jeg tror lejerne i vores ejendomme kan nikke genkendende til at par af dem.

Grunden til at kommunen stadig ejer ejendomme er jo, at vi skal kunne anvise mennesker i akut bolignød til en bolig. Hurtigt og helst billigt. Og det står da også tydeligt i budgetteksten, at der som minimum skal være mulighed for at anvise samme antal boliger til borgere med akutte behov af sociale årsager. Men vi må også erkende, at når kommunen anviser 100% til alle lejemålene i nogle få ejendomme, der ligger tæt sammen, så samler vi socialt udsatte borgere i ét område. Det vil vi gerne gøre bedre. Derfor indgår det i overvejelserne at sælge til en eller flere boligorganisationer med boliger flere steder på Frederiksberg, så man kan skabe en mere social bæredygtig fordeling af de kommunalt anviste beboere, end vi har i dag.

Vi må også erkende, at de kommunale ejendomme ikke er i den bedste vedligeholdelsestilstand. Det er vi ikke stolte af, men kommunens økonomiske rammer tillader ikke mange store renoveringsprojekter på én gang. Så måske kan man ved et salg til de rigtige få igangsat nogle af de renoveringsarbejder, som flere af ejendommene kalder på.

Samtidig er det selvfølgelig vigtigt for alle i Kommunalbestyrelsen, at der er så høj grad af sikkerhed som muligt for de nuværende lejere, så der ikke kommer pludselige og væsentlige ændringer i de vilkår, man bor under.

Alt det bringer mig frem til de tre spørgsmål.

Hvorfor er lejerne ikke blevet oplyst om planerne? Ja det er jo fordi, der endnu ikke foreligger en plan. Kommunalbestyrelsen har bedt om at få muligheder og konsekvenser ved salg belyst, og den proces er vi stadig i gang med. Men når det er sagt, må jeg også medgive, at processen har taget så lang tid, at det havde været rimeligt at indkalde til informationsmøde undervejs, som det indikeres i det andet spørgsmål. Det råder vi nu bod på, som det også fremgår af kommunens svar på henvendelsen af 7.maj, som blev besvaret i forrige uge (den 30.maj). Så hvis ikke man allerede ved det, kan jeg oplyse, at forvaltningen er i gang med at arrangere et møde inden sommerferien. Det bliver den 27.juni – og her bliver der mulighed for at stille spørgsmål og give input til det videre arbejde. 

Til det tredje spørgsmål om, hvordan vi kan sikre, at beboerne kan blive boende og ikke bliver økonomisk tvunget ud, kan jeg sige, at spørgsmålet om husleje netop er et væsentligt hensyn i forbindelse med overvejelserne om et eventuelt salg.

Reglerne er egentlig meget klare: Som beboer i de kommunale ejendomme er man omfattet af de helt almindelige regler i lejelovgivningen, herunder om varsling af huslejeforhøjelser mv. Hvis man forestiller sig en ny privat ejer, vil vedkommende være underlagt præcis de samme regler også for reglerne om huslejens størrelse. Hvis en almen boligorganisation  køber, så vil det kun være nye lejere, der bliver omfattet af almenboligloven. Eksisterende lejere beholder kontrakter efter lejeloven. Men netop disse spørgsmål er temaer som optager Kommunalbestyrelsen her meget. For vi vil gerne på en gang sikre, at den boligsociale anvisning spredes mere i byen, at ejen-dommene kommer i en bedre vedligeholdelsestilstand, at huslejen stadig er så lav som muligt, og at de nuværende beboere ikke tvinges ud af deres lejligheder. Så jeg tror, alle kan se, at det er et stort arbejde at undersøge effekterne af et eventuelt salg af kommunens beboelsesejendomme.

Senest har Magistraten behandlet sagen i mandags. Her blev sagen udsat til efter sommerferien, da der stadig er forhold, udvalget ønsker undersøgt nærmere. Så lad mig slutte min besvarelse af med endnu en gang at understrege, at der ikke er besluttet noget endnu, og jeg ser frem til, at vi forhåbentlig får givet så god information som muligt i den kommende proces.

---

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen:

1. Hvilke beføjelser har en lægekonsulenter i Frederiksberg kommune og må konsulenten have en eller flere konsultationer med borgeren og bl.a. blande sig i om sygedagpenge skal ophøre eller ignorere borgers speciallægeerklæringer?

2. Kan kommunen stoppe sygedagpenge  uden partshøring og afgørelse?

3. Hvem har det øverste ansvar for forvaltningen, og hvis vedkommende ikke lever op til dette ansvar, hvad gør borgeren så?

Udkast  til  svar v/Lone Loklindt:

Tak for spørgsmålene.

Spørgsmål 1 handler om kommunens brug af sundhedsfaglig rådgivning i sager på beskæftigelsesområdet i almindelighed og på sygedagpengeområdet i særdeleshed.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det for mig er afgørende, at borgerens retssikkerhed er i fokus, når kommunen bruger sundhedsfaglig rådgivning. Når helbredsoplysninger indgår i en sag på beskæftigelsesområdet er det for det første kommunens ansvar at sikre, at kommunen har forstået oplysningerne korrekt. Og det vil nogle gange kræve sundhedsfaglig rådgivning. For det andet er det afgørende, at lægekonsulentens rolle holdes skarpt adskilt fra den behandling, diagnosticering mv., som sundhedssystemet giver.

Og spørgsmålet om sundhedsfaglig rådgivning på beskæftigelsesområdet har længe været et politisk debat-emne; ikke kun lokalt, men også på den landspolitiske scene. Blandt andet derfor har vi i dag en lovgivning, som sætter klare rammer for kommunernes indhentelse af helbredsoplysninger og brug af sundhedsfaglig rådgivning. Og de regler følger Frederiksberg Kommune.

Der spørges konkret til lægekonsulentens mulighed for at mødes med borgeren i sygedagpengesager. Her er det sådan, at reglerne giver mulighed for, at lægekonsulenten drøfter de sundhedsmæssige aspekter i en sag med borgeren. Og hvis borgeren giver skriftligt samtykke, så kan lægekonsulenten også informere borgerens praktiserende læge om den sundhedsfaglige rådgivning om borgerens muligheder for at arbejde.

Til gengæld fastslår reglerne:
- At lægekonsulenten ikke selv kan rekvirere yderligere helbredsoplysninger.
- At lægekonsulenten ikke må foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, og derfor heller ikke kan ændre eller stille nye diagnoser.
- At lægekonsulenten ikke må rådgive om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes.

Det er altså kommunen, der træffer afgørelse, når sagen er tilstrækkeligt oplyst. Og hvis borgeren selv er kommet med oplysninger i sagen – det kan fx være speciallægeerklæringer som nævnt i spørgsmålet, ja så indgår de naturligvis også i den samlede vurdering af borgerens situation, og hvad der skal ske fremadrettet.

Med hensyn til spørgsmål nr. 2 kan jeg oplyse, at udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt først kan standses, når der er truffet en gyldig afgørelse herom.

Der kan dog være situationer, hvor der ikke træffes en afgørelse om sygedagpengestop, men hvor det alligevel er i overensstemmelse med lovgivningen at standse sygedagpengene.

Ankestyrelsens juridiske hotline – som er en vejledningsfunktion for kommunerne – giver et eksempel på en sådan situation: Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en borger, der hidtil har modtaget sygedagpenge, skal bevilliges et ressourceforløb, så er det Ankestyrelsens opfattelse, at sygedagpengene skal standses, også selvom der ikke er truffet en selvstændig afgørelse om stop for sygedagpengene.

Hotline-svaret kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside, og der vil være et direkte link til Hotline-svaret, når spørgsmål og svar fra denne spørgetid lægges på kommunens hjemmeside

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline#/?searchtext=%22overgangen%20til%20ressourceforl%C3%B8bet%22

I forhold til spørgsmål nr. 3 kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens opgavevaretagelse, mens borgmesteren er den øverste daglige leder af forvaltningen . Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal have indsigt i og føre et tilsyn med forvaltningens opgavevaretagelse. Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis der er grundlag for at antage, at der forvaltes ulovligt.

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg følger løbende med i forvaltningens opgaveløsning på social- og beskæftigelsesområdet. Og det er blandt andet på baggrund af dette løbende tilsyn, at jeg kan sige, at jeg grundlæggende har fuld tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen.

Desuden er der en række eksterne instanser og systemer, som holder øje med og fører tilsyn med, at kommunerne følger lovgivningen. Nogle af disse instanser har fokus på enkeltsager, mens andre holder øje med kommunernes generelle overholdelse af lovgivningen.

Når det drejer sig om enkeltsager på beskæftigelses- og socialområdet er Ankestyrelsen den vigtigste eksterne instans til at kontrollere borgernes retssikkerhed, hvis man som borger er utilfreds med en afgørelse. Hvis man også er utilfreds med Ankestyrelsens afgørelse, har man mulighed for at gå videre til domstolene eller Ombudsmanden.

---

Spørgsmål fra Jeanette Strauss:

1. Når en anbringelse af et barn, erkendes at være en fejl, hvorledes stilles familien igen, som var fejlen aldrig sket.

Følgende svar var planlagt som svar på spørgsmål 1 v/ Laura Lindahl:

Det stillede spørgsmål må forstås som et spørgsmål om muligheden for at få økonomisk erstatning.

Kommunens mulighed for frivilligt at udbetale erstatning er ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Et erstatningskrav vil herefter som udgangspunkt henhøre under domstolene.
En kommune vil dog i visse situationer have mulighed for frivilligt at udbetale erstatning.

Spørgsmålet skal i givet fald afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. En kommune kan ikke uden hjemmel yde støtte til enkeltpersoner.

Det er derfor en forudsætning, at der skal foreligge en vis grad af sandsynlighed for, at der foreligger et ansvarsgrundlag, og at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, før kommunen via en forligsmæssig løsning kan udbetale erstatning. Forligets størrelse skal afspejle den risiko, som kommunen vil have for at blive dømt til at betale det pågældende beløb.

2. Når grundlaget for visitation af borger til ress forløb er bygget på fejlinformation, og i samme periode erkendes, hvorledes stilles borgeren igen, som var fejlen aldrig sket?

3. Hvor mange gange kan kommunen partshøre, vurdere, genvurdere, revurdere og genfremsende revurderinger, i en og samme sag? Og i hvor lang tid skal borgeren forvente at den procedure skal vare, og dermed opholde sig i ingenmandsland?

Følgende svar var planlagt som svar på spørgsmål 2 og 3 v/ Lone Loklindt:

Tak for spørgsmålene.

I forhold til spørgsmål nr. 2 er det lagt til grund, at der tænkes på en situation, hvor borgeren er utilfreds med kommunens afgørelse om visitation til ressourceforløb, og hvor borgeren i stedet ønsker at blive tilkendt førtidspension.

Til at starte med er det vigtigt at huske på, at kommunen skal behandle en borgers henvendelse om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Når det kommer til ressourceforløb og førtidspension, er der tale om meget omfattende og længerevarende indsatser. Derfor er det særlig vigtigt at sikre, at der bliver truffet den rette afgørelse i første omgang. Det kræver grundig dialog, udredning, inddragelse af netværk mv.
Hvis man er utilfreds med kommunens afgørelse om ressourceforløb, har man som borger en række muligheder.

For det første kan man klage på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, hvis man er utilfreds med kommunens afgørelse om ressourceforløb, som samtidig er et afslag på førtidspension. I første omgang betyder klagen, at kommunen skal genvurdere sagen. Hvis kommunen efter genvurderingen fastholder afgørelsen, bliver borgerens klage automatisk sendt videre til Ankestyrelsen, som derefter behandler klagen.

For det andet har man mulighed for at indgive ansøgning om, at ens sag behandles efter reglerne for førtidspension, hvis man mener, at kommunen allerede har tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe afgørelse om førtidspension. Kommunen vil i dette tilfælde have en tidsfrist på tre måneder til at træffe afgørelse om enten tilkendelse eller afslag på førtidspension.

Også ved denne afgørelse kan man klage, hvis man er utilfreds med kommunens afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension.

I sidste ende har man som borger mulighed for at gå videre til domstolene eller Ombudsmanden, hvis man er utilfreds med Ankestyrelsens afgørelse.

I forhold til spørgsmål nr. 3 er det lagt til grund, at der tænkes på en borgers sagsforløb i jobcenteret, før der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
 
Der er store forskelle på de enkelte borgeres sociale, helbreds- eller arbejdsmæssige situation. Derfor vil det også være forskelligt fra sag til sag, hvornår der er tilstrækkelig dokumentation til, at en visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan komme på tale.

Størstedelen af de borgere, som bliver visiteret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, har i kortere eller længere tid før visitationen modtaget en anden form for hjælp fra jobcenteret.

Når det er konstateret, at en borger kan være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, så skal kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og dernæst henvise sagen til rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteamet skal som udgangspunkt behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I disse sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, hvorvidt en borger skal have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats.

Særligt i forhold til førtidspension, så kan der som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension til personer under 40 år. De skal i stedet tilbydes et ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer under 40 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante foranstaltninger, herunder relevante ressourceforløb.
 
Jeg er opmærksom på, at borgeren ofte vil have været gennem en længere proces, før der bliver tale om en sag om førtidspension. Og selvom det vil være forskelligt fra sag til sag, hvornår en visitation til førtidspension kan komme på tale, så må sagsbehandlingen selvfølgelig ikke trække unødigt ud. Derfor vil jeg afslutningsvis henvise til den mulighed, man har for at indgive ansøgning om, at ens sag behandles efter reglerne for førtidspension, og hvor man inden for relativt kort tid vil få en afgørelse om førtidspension, som kan påklages til Ankestyrelsen.

---

Næste spørgetid er mandag den 27. august 2018

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 3. september 2018

---

Spørgsmål fra Elin Lind:

Spørgsmål 1

En gennemgang af tallene i det såkaldte vedligeholdelsefterslæb på 133 mio kr, viser, at beløbet højest burde være på ca 1/3 af dette beløb, da der er medtaget udgifter, der på ingen måde kan relateres til et vedligeholdelsesefterslæb, samt at de over 71 mio kr. som lejerne indbetaler til vedligehold over en 10-årig periode, ikke er medtaget.  Er Kommunalbestyrelsen blevet oplyst om dette.

Spørgsmål 2

Er Kommunalbestyrelsen orienteret om, at en del af de udgifter, der er medtaget i det såkaldte vedligeholdelsesefterslæb, burde medtages på den omkostningsbestemte leje og dels som en forbedringsforhøjelse?  Ovenstående har den konsekvens, at Frederiksberg Kommune hvert år er gået glip af mere end 1 mio kr, i tabt lejeindtægt og har haft en tilsvarende højere driftsudgift på ejendommene.

Spørgsmål nr. 3

Brug af et for højt vedligeholdelsesefterslæb vil med stor sandsynlighed resultere i, at Frederiksberg Kommune sælger beboelsesejendommene for billigt, dels fordi udgiftsniveauet er for højt sat, og dels at huslejeniveauet er for lavt sat.  Er kommunalbestyrelsen orienteret om denne problematik?

 

Tak for spørgsmålene.

Der er flere hensyn bag overvejelserne omkring eventuelt at sælge kommunens beboelses-ejendomme. En afgørende målsætning har været et ønske om at opretholde den sociale bolig anvisning, og at skabe en større spredning af anvisningsboligerne. Såfremt nogle eller alle ejendommene skal sælges, så skal der endvidere skabes mest muligt sikkerhed for de nuværende beboere. Dertil kommer, at der er et stort vedligeholdelsesbehov på ejendommene, som skal håndteres indenfor en årrække.

Det er således en vanskelig sag, som vi har med at gøre med mange forskellige hensyn.  

Derfor har det været vigtigt at undersøge tingene grundigt og belyse forskellige muligheder. Vi undersøger blandt andet de økonomiske konsekvenser af et eventuelt salg. Det er dog vanskeligt at give præcise svar omkring de økonomiske konsekvenser. Der er  mange uafklarede forhold, som kan påvirke den fremtidige husleje, hvis en ejendomme bliver solgt. Vi prøver at svare så omhyggeligt som muligt, men der er mange ting, som ikke er afklaret på nuværende tidspunkt, eller som ikke er muligt at give nøjagtige skøn for. Det håber jeg, at I har forståelse for.

Nu vil jeg prøve at besvare de tre konkrete spørgsmål.

Spørgsmål 1:

Oversigten over vedligeholdelsesbehovet på kommunens beboelsesejendomme viser et samlet behov på 133 mio.kr. over 10 år. Oversigten er en samlet oversigt over den mængde penge, som ud fra et ejendomsfagligt perspektiv gerne skal bruges på udvendig vedligehold for at bringe ejendommene op til fuldt ud renoveret stand. Oversigten er altså en bruttooversigt over det samlede behov for midler. Hvor pengene kan komme fra, er ikke taget med i den oversigt.

Det er korrekt, at lejerne indbetaler til vedligeholdelse. Disse indtægter anvendes dog oftest til akut- og afhjælpende vedligehold fremfor det planlagte vedligehold, som er medtaget i behovsopgørelsen på de 133 mio. kr. Det er nemlig sådan at der oftest opstår problemer på nedslidte ejendomme, som fx nogle af beboelsesejendommene. Disse problemer og skade – som fx en utæt faldstamme – kræve akut vedligehold, hvilket ikke kan forudses, og derfor ikke er medtaget i oversigten. 

Desuden nævnes det i spørgsmålet, at der for ca. 1/3 af beløbet er medtaget udgifter i oversigten, som ikke burde være medtaget. Det fremgår ikke, hvilke udgifter der er taler om, eller hvorfor de ikke burde være med i oversigten. Jeg kan derfor ikke svare på dette på nuværende tidspunkt.

Af det andet spørgsmål fremgår, at der ting i oversigten, som kunne laves og medregnes i den omkostningsbaserede husleje, og således medfører en huslejestigning.

Det er korrekt, at der i visse tilfælde kan være udgifter til vedligeholdelse, som vil kunne udløse lejeforhøjelser. Forvaltningen har dog ikke lavet en konkret vurdering heraf, og jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt forholde mig til, om det kan udgøre 1 mio.kr.

I dag prioriteres de midlerne til vedligehold af de kommunale ejendomme ud fra, hvad der er mest nødvendigt at lave. Først når man har besluttet at gennemføre et konkret vedligeholdelsesprojekt, så foretages der en vurdering af, om dette projekt kan og skal finansieres af evt. lejeforhøjelser.

Det tredje spørgsmål handler om sammenhængen mellem salgspris og vedligeholde-stilstand og huslejeniveau. Alt andet lige vil et vedligeholdelsesbehov medføre en reduceret ejendomsværdi svarende til størrelsen af vedligeholdelsesbehovet.

Kommunen kan således vælge at bruge midler på at vedligeholde ejendommene og få en højere pris ved et eventuelt salg, eller at sælge ejendommene med vedligeholdelsesbehovet og få en lavere pris ved et eventuelt salg. Det er både fordele og ulemper ved at gennemføre vedligeholdelsesarbejder på en ejendom forud for et eventuelt salg, men der er ikke lavet en konkret vurdering på nuværende tidspunkt.

Et lavt huslejeniveau vil umiddelbart medføre en lav ejendomsværdi, dog vil den eventuel købers forventning om en mulig forhøjelse af huslejen medføre en højere ejendomsværdi.

Som jeg nævnte i starten af min besvarelse, så er der mange hensyn at tage i overvejelserne omkring et eventuelt salg af de kommunale beboelsesejendomme, og vi fortsætter arbejdet i bestræbelserne på at skabe et solidt grundlag for en kommende beslutning om salg af beboelsesejendommene. Det er også besluttet at der skal holdes et dialogmøde med beboerne, inden vi næste gang drøfter sagen i Magistraten. Der er altså ikke truffet nogen beslutning om salg af de kommunale beboelsesejendomme endnu. Det er vigtigt at understrege.

Til slut vil jeg gerne tilbyde, at spørgerne kan holde et møde med forvaltningen og gennemgå oversigten over vedligeholdelsesbehovet i fællesskab. Jeg tror, at det er vigtigt, at der er et fælles overblik over situationen og enighed om opgørelsesmetoden.

Jeg ser frem til det videre arbejde og til at fortsætte dialogen med beboerne i de kommunale beboelsesejendomme, således at alle kan føle sig trygge ved, at denne komplekse sag er blevet undersøgt grundigt, inden en beslutning træffes.

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.00 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 1. oktober 2018

Spørgsmål fra Elin Lind:

Spørgsmål 1

Nikolai Bøgh sagde under sin duplik ved spørgetiden den 3. september 2018, at han ikke kunne genkende tallene om en to-tre fordobling af huslejen ved et frasalg.  Imidlertid står der i mødesagen, at lejen vil kunne sættes op til 1.200 - 1.400 kr. pr. kvadrtmeter plus forbrug - hvor huslejen i dag - igen ifølge mødesagen - er mellem 500 og 700 kr. pr. kvadrtmeter plus forbrug.  Dette er forvaltningens egne tal.

Hvordan kan formanden for Ejendomsudvalget i Frederiksberg Kommune udtale, at han ikke kan genkende tallene, når de står i mødesagen, og mødesagen i øvrigt har været fremlagt gentagne gange?

Spørgsmål 2

Nikolaj Bøgh har efterhånden gentagne gange sagt, at huslejeniveauet for de nuværende beboere ligger kommunalbestyrelsen stærkt på sinde og er et hensyn, som Kommunalbestyrelsen vil tage.

Hvordan kan Kommunalbestyrelsen så fortsat have planer om et frasalg af ejendommene velvidende, at ingen i den gruppe af borgere, som bebor lejlighederne, vil have råd til en to- til tredobling af huslejen?

Spørgsmål nr. 3

Vi har også hørt gentagne gange, at en af de andre begrundelser for at sælge Kommunens Beboelsesejendomme er, at de er koncentreret i bestemte områder af Kommunen.  Et af formålene ved et eventuet salg er tilsyneladende at sprede de beboere, der bor i disse ejendomme. Vi har dog ikke kendskab til hvor i Frederiksberg Kommune, der er tilsvarende lejligheder, som vi er i stand til at betale.

Da vi tillader os at gå ud fra, at det er meningen, at vi stadig skal bo i Kommunen, ønsker vi oplyst, hvor disse boliger ligger, samt hvordan vi kommer til at bo i disse boliger.

 

Tak for spørgsmålene.

Jeg er glad for det engagement, både Elin Lind og de øvrige repræsentanter for beboerne viser i denne sag. Der er meget på spil for både beboerne og for kommunen. Det er derfor afgørende, at vi træffer en velgennemtænkt beslutning.

Sidste gang Elin Lind var her i Kommunalbestyrelsens mødesal, efterlyste hun et møde med forvaltningen. Jeg kan fortælle, at der har været dialog mellem forvaltningen og Elin Lind og andre repræsentanter for beboerne, og at der er arrangeret et møde nu på fredag, hvor diverse spørgsmål angående blandt andet vedligeholdelsesplanen for beboelsesejendommene vil blive gennemgået og besvaret.

Der er desuden inviteret til et nyt dialogmøde med beboerne, sådan som Magistraten besluttede, da vi havde sagen til behandling den 20. august. Jeg glæder mig til at deltage i dialogmødet, som afholdes mandag den 22. oktober 2018 kl. 17.00 på Søndermarkskolen.

Nu vil jeg forsøge at besvare spørgsmålene.

Spørgsmål 1:
Huslejen i flere af de kommunale beboelsesejendomme er i dag på et meget lavt niveau – også sammenlignet med tilsvarende boliger i almene boligejendomme. En af grundene til den lave husleje er, at der i periode ikke er indregnet ligeså meget til vedligehold , som kunne være hensigtmæssigt fra et vedligeholdelsesperspektiv. Og når vi har gennemført forbedringer, så har vi ikke altid lagt tillæg oveni huslejen, selvom vi kunne gøre det indenfor reglerne. Vi har nemlig taget hensyn til målsætningen om at fastholde en lav husleje.

Vi har også en forpligtigelse til at vedligeholde ejendommene. Derfor er vi i den situation nu, hvor vi skal tage hensyn både til huslejeniveauet og til vedligholdelsesstandarden. Og det er i denne situation, at vi nu overvejer, om det kunne være hensigtsmæssigt at sælge nogle af ejendommene i forsøget på at løse de forskellige udfordrin-ger.

Som Elin Lind nævner – og som det har fremgået af de sager, som vi har behandlet i Magistraten – er der indenfor lovgivningen mulighed for, at huslejen kan hæves, hvis ejendomsejeren laver en såkaldt gennemgribende renovering. Huslejen kan potentielt hæves op til 1.200-1.400 kr. pr. m2 – i nogen tilfælde endda helt op til 1.600 kr. pr. m2. Det er dog ikke forventningen, at det vil ske i alle lejligheder efter et salg.

Hvis vi alligevel forestiller os, at resultatet af et salg blev, at huslejen i alle lejligheder steg til 1.200-1.400 kr. pr. m2, så ville kommunen miste muligheden for at anvise udsatte borgere til en billig bolig. I det tilfælde ville vi jo ikke løse problemet – tværtimod. Derfor er hensynet til huslejeniveauet både før og efter et eventuelt salg et meget vigtigt hensyn, som skal indgå i de videre overvejelser.

Spørgsmål 2:
Jeg tror, at hele kommunalbestyrelsen er klar over, at hvis vi blot solgte alle de kommunale beboelsesejendomme til højest bydende uden en plan for konsekvenserne for den boligsociale anvisning, så ville vi lynhurtigt stå med et meget stort problem.
Derfor undersøger vi forskellige løsningsmuligheder, således at vi kan både styrke den sociale bæredygtighed i kommunen og forbedre vedligeholdelsesstandarden på de kommunale ejendomme, uden at det går ud over den boligsociale anvisning. Vi er ikke færdige med undersøgelserne endnu, og er først klar til at træffe beslutning, når alle muligheder er undersøgt til bunds.

Spørgsmål 3:
En af de løsningsmuligheder, som vi undersøger, er et muligt samarbejde med en eller flere af de større ejendomsejere på Frederiksberg. Det kunne være en almen boligorganisation. Det undersøges, om den boligsociale anvisning kan spredes over flere ejendomme med en større geografisk spredning via et sådant samarbejde. Der er dog intet konkret på tegnebrættet endnu, og jeg har derfor ikke mulighed for at give et konkret svar på spørgsmålet. Jeg kan blot gentage, at det er en forudsætning, at der også fremover skal være mindst det samme antal anvsningsmuligheder i kommunen som i dag, og at vi gerne ser, at der er anvisningsmuligheder over hele kommunen.

______________________________________________________________________________________

Svar på spørgsmål fra forældre i Børneuniverset ved spørgetiden den 1. oktober 2018 kl. 18.00 forud for Kommunalbestyrelses møde  -  opdelt tematisk

Svar ved rådmand, Laura Lindahl

Jeg vil starte med at takke for spørgsmålene. Jeg har valgt at svare samlet på de otte henvendelser, fordi de kredser om samme emner. Nemlig:

 

1. Baggrunden for beslutningen om at Børneuniversets skovafdeling ophører og Spiloppen og Gravhunden skifter skovsted til Nørrevænget,
    
2. Implementeringen af beslutningen om at Børneuniversets skovafdeling ophører og Spiloppen og Gravhunden skifter skovsted til Nørrevænget
    
3. Salg af pladser til Københavns Kommune

Stillede spørgsmål der retter sig mod baggrunden for beslutningen om at Børneuniverset ikke længere skal drive en skovafdeling og spørgsmål til, hvorfor den skovafdeling fremover skal deles af Spiloppen og Gravhunden (Tema 1):

Spørgsmål fra Linda Hørman Vestergaard:

• Spørgsmål nr. 2: ”Hvilke argumenter ligger der bag, at Gravhunden og Spiloppen skal ind i Nørrevænget på bekostning af børneuniversets skovbørnehave?”
   
• Spørgsmål nr. 3: ”Hvordan kan I stå inde for en beslutning, der er taget på et grundlag, der udadtil ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og som tilsyneladende ikke er taget på et personneutralt grundlag, da en af hovedpersonerne bag forslaget, Laura Lindahl, har en så stor personlig interesse i forligets udfald?”

Spørgsmål fra Helena Hilma Eriksen-Aagreen

• Spørgsmål nr. 2: ”Kommunalbestyrelsen begrundelse for udsmidning af Børneuniversets børnehavebørn og nedlukning for en skovafdeling er pga børnemangel. ??Betyder dette at Børneuniversets tilbud som skovbørnehave er lukket helt ned eller betyder det at når Børneuniversets pladsnormering er opfyldt, så flytter skovbørnehaven ud igen? Hvis nej, vil jeg gerne spørge indtil hvorfor man vælger det da der er ventelister til skovbørnehave og vil have indflydelse på at forældre fravælger Børneuniverset. Hvis ja, vil jeg gerne spørge om hvilket skovområde med forventning om at Børneuniverset kan tilbyde deres skovbørn det samme niveau som tidligere.”

Spørgsmål fra Christina Mayland Hammond

• Spørgsmål nr. 1: ”Det fremgår af budgetforliget 2019 at Spiloppen og Gravhunden skal overtage Børneuniversets skovafdeling på Nørrevænget – også selvom, at Spiloppen og Gravhunden netop heller ikke har nok skovbørn til at opfylde normeringstallet. På Nørrevænget er der plads til 75 børn. Børneuniverset har pt. 46 skovbørn. Derfor vil det være ideelt at dele Nørrevænget mellem Børneuniverset og f.eks. Spiloppen for at opfylde normeringstallet. På Nørrevænget er der plads til at Børneuniverset deler skovbørnehaven med f.eks Spiloppen og/eller Gravhunden. Kan denne løsning undersøges, således at færrest mulige børn skal have ændret deres hverdag?”
   
• Spørgsmål nr. 2: ”Vi kan ikke lade være med at undre os over beslutningen, når formanden for Børneudvalget har 2 børn i Gravhunden. Hvordan kan det være at Gravhunden og Spiloppen skal have fortrinsret til Nørrevænget fremfor Børneuniverset, når Gravhunden og Spiloppen ikke har flere skovbørn end Børneuniverset?”

Spørgsmål fra Sarah Thuesen

• Spørgsmål nr. 1: ”Jævnfør min skriftlige indsigelse af 23.09.18 har jeg følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen:Jeg vil gerne høre kommunalbestyrrelsens begrundelse for at Børneuniversets børn skal smides ud af deres skovbørnehave (Nørrevænget) til fordel for det samme antal børn fra en anden institution?”
   
• Spørgsmål nr. 2: ”Jeg vil også høre kommunalbestyrrelsens holdning til at man har en formand for Børneudvalget Laura Lindahl, som sidder med til forhandlingerne og er med til at trumfe en beslutning igennem hvor hendes børns institution (Gravhunden) får tildelt Nørrevænget skovbørnehave? Hvilket har været årsagen til at Børneuniversets børn må smides ud.”

Spørgsmål fra Ditte Grundtvig Larsen

• Spørgsmål nr. 3: ”Det lader til, at man i beslutningsprocessen har lagt vægt på om børnene kan blive i den nuværende institution. Skiftet fra en skovbørnehave til en hjemmebørnehave vil imidlertid indebære en væsentlig ændring af børnenes hverdag uanset, at der på papiret er tale om den samme institution. I en situation, hvor børnene i Gravhunden og Spiloppen allerede står overfor et skift, virker det uforståeligt, at man vælger også at tilføre et skift for børnene i Børneuniverset. Hvis det politisk anses for nødvendigt at lukke skovstederne for disse to institutioner, så virker det mere nærliggende også helt eller delvist at lukke deres skovbørnehaver i stedet for at flytte dem til et nyt skovsted på bekostning af børnene i Børneuniverset. Kunne det være en mulig alternativ løsning at lade Børneuniverset blive i Nørrevænget og evt. dele faciliteterne med Gravhunden eller Spiloppen (eller en anden institution)?”

Spørgsmål fra Andreas Vinner 

• Spørgsmål nr. 1: ”Hvor mange penge er det reelt man har regnet sig frem til at man kan spare ved at lukke den eksisterende skovbørnehave i Børneuniverset? Herudunder i hvor høj grad man har taget højde for ombygningsomkostninger til hjemmeinstitution og samlet forringelse af servicetilbud?”
   
• Spørgsmål nr. 2: ”Det virker mærkeligt meget mærkeligt at Børneuniversets skovbørnehave blive skubbet ud af deres sted Nørrevænget i Værløse når nu det er andre børnehavers skovsted der bliver nedlagt. Hvad er logikken i det? - og ikke i stedet fylde op med børn i Værløse fra de andre berørte skovbørnehaver sammen med Børneuniversets børn?”
   
• Spørgsmål nr. 3: ”Har man undersøgt muligheden og at udnytte Nørrevænget til også at favne Børneuniverset, ved eksempelvis at ændre på antallet af uger hver gruppe er der? - således kunne alle få noget skovtilbud om end alle får mindre skovtilbud.”

Spørgsmål fra Jeanette Westlund Johansen

• Spørgsmål nr. 1: ”Har de medlemmer af børneudvalget (fx. Formanden Laura Lindahl), hvis børn går i de to institutioner der skal overtage børneuniversets skovafdeling, erklæret sig inhabile i forhandlingerne af budgetforslaget, således at det kan udelukkes af børneudvalgets medlemmer ikke lukrere personligt på besparelserne?”
   
• Spørgsmål nr. 3: ”Hvordan kan det være at man ikke har valgt at tilbyde én anden institution en plads i skovafdelingen sammen med den allerede eksisterende skovbørnehave i børneuniverset?”

Svar på spørgsmål om baggrunden for beslutningen om at Børneuniverset ikke længere skal drive en skovafdeling og spørgsmål til, hvorfor den skovafdeling fremover skal deles af Spiloppen og Gravhunden (Tema 1): 

Den opgave, som Kommunalbestyrelsen med budgettet for 2019 har skullet løfte, er at sikre en bæredygtig drift af kommunen. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, vi er kommet frem til en god aftale, men det er ikke en let beslutning, når der skal lukkes pladser. Faktum er, at Frederiksberg har en overkapacitet på omkring 450 pladser. Med den kapacitetstilpasning, vi har besluttet, reducerer vi kapaciteten med i alt 396 pladser. Vi har med vores aftale valgt både at lukke daginstitutioner hjemme på Frederiksberg og at lukke skovsteder.

Den politiske beslutning bygger på et ønske om at lukke skovsteder, der i mindre grad opfylder kravene til moderne daginstitutionsdrift. Derfor er det politisk besluttet at lukke skovstederne Lejrvej og Fælledvej.
Lejrvej afvikles ved, at én af institutionerne (Planeten) ophører med at drive skovsted, mens en anden (Mariendal) kommer i Svaneparken. Den den tredje (Spiloppen) kommer i Nørrevænget. Skovstedet på Fælledvej afvikles også og Gravhunden skal fremover dele skovsted med Spiloppen. Børneuniversets skovafdeling på Nørrevænget udfases.

Ved at lade Spiloppen og Gravhunden dele skovstedet i Nørrevænget får vi først og fremmest en fuld udnyttelse af skovstedets pladser – 77 i alt. Børneuniverset har aktuelt normering til 52 af de pladser. Nørrevænget vil derfor kunne udnyttes bedre. Isoleret set kunne det godt have ladet sig gøre, som der spørges til, at lade en anden institution dele skovstedet i Nørrevænget med Børneuniverset. Men så havde vi ikke kunne lukke skovsteder i samme omfang, som vi har gjort med den aftale vi nu har lavet. Og dét at afvikle skovsteder har vi vurderet som et vigtigt led i kapacitetsreduktionen.

Det er derfor ikke tilfældet, som det fremgår af spørgsmålene, at vi tager driften af et skovsted fra Børneuniverset for at lade to andre institutioner drive det med det samme antal pladser. De to kommende institutioner vil kunne fylde skovstedet i Nørrevænget helt ud.

Vi opretholder, med beslutningen om at lukke skovpladser og foretage en skovrokade, en god geografisk fordeling af skovpladser i kommunen. Samtidig tilpasser vi kapaciteten i de områder, hvor der er størst overkapacitet.  Ved fortsat at lade Gravhunden, der ligger i den vestlige del af kommunen, have skovafdeling, sikrer vi en rimelig geografisk fordeling af skovpladser i hele kommunen. Spiloppen, der er beliggende i øst, og ikke kan rumme børnehavebørnene hjemme, vil fortsat have skov og så vælger vi at afvikle et skovsted i den nordlige del af kommunen, nemlig Børneuniversets skovsted. Her er der overkapacitet af pladser og skovstedet udnyttes ikke fuldt ud. Det er vores prioritering, og den er vi fælles om.

Der stilles spørgsmålstegn ved min habilitet i denne beslutning. Jeg må afvise, at jeg er inhabil.
Vi er 25 kommunalbestyrelses medlemmer, der alle er borgere i kommunen. Det er jo en præmis for overhovedet at blive valgt. Nogle af os har børn, der går i dagtilbud eller i skole. Nogle af os har forældre, der bor på plejecentre. Vi har en stor berøring med mange institutioner, og vi gør vores allerbedste for at træffe de beslutninger, vi mener, er bedst for Frederiksberg. Nogle gange træffer vi beslutninger på områder, vi selv har tæt inde på livet. Det gør hverken mine 24 andre kolleger eller mig inhabile, at vi selv er borgere eller brugere i kommunen. Det gør os til ansvarlige politikere at stå på mål for det, vi har besluttet.

Der bliver spurgt om, hvorvidt der kan være tre institutioner på Nørrevænget, så Børneuniverset fortsat kan beholde en skovafdeling. Forvaltningen har fortalt os, at skovafdelingen på Nørrevænget ikke er egnet til at blive delt mellem tre institutioner. Det har vi valgt at lytte til.
Der spørges også til, om skovstedet Nørrevænget kunne deles mellem flere institutioner på ugebasis. Dette vil dog medføre, at der generelt udfases mindre kapacitet, så det har vi ikke ønsket at gøre.

Der er blevet spurgt om, hvad besparelsen ved at lukke Børneuniverset skovafdeling er. Da Børneuniverset skovafdeling indgår i en udfasning af kapacitet på området, synes jeg, at effektiviseringen skal ses i et samlet perspektiv. Vi har samlet opnået en årlig effektivisering på 5,3 millioner kroner ved at udfase to institutioner – Nyelandsgården og Klatretræet, ved at sammenlægge to institutioner – Planeten og Blomsterhaven og ved at udfase to skovsteder - Lejrvej og Fælledvej. Heraf udgør effektiviseringen ved udfasning af Børneuniversets skovafdeling 1,071 mio. kr.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for ombygning af Børneuniverset kan jeg sige, at der ikke vil være behov for ombygning i Børneuniverset, fordi børnene fremover skal være hjemme, men såfremt der er behov for tilretning af legepladsen eller andre indretningsbehov, vil vi naturligvis i dialog med institutionen finde ud af det. Det har vi løbende driftsmidler, der kan dække.

Endelig er der blevet spurgt til, om vi ikke kunne udskyde beslutningen til februar med henblik på at afvente et eventuelt salg af pladser til Københavns Kommune. Det har vi valgt ikke at gøre, fordi vi synes, at det var vigtigt at vi kom med en beslutning, som alle kan forholde sig til i stedet for at have uvished i en længere periode. Vi er dog samtidig enige at følge området nøje. Såfremt forudsætningerne for denne aftale måtte ændre sig, er alle partierne også enige om at revurdere elementerne i den aftalte kapacitetstilpasning.

Spørgsmål vedrørende implementeringen af beslutningen om at Børneuniversets skovafdeling ophører og Spiloppen og Gravhunden skifter skovsted til Nørrevænget (Tema 2)

Spørgsmål fra Linda Hørman Vestergaard:

• Spørgsmål nr. 1: ”Ved evt. lukning af Børneuniversets skovbørnehave pr. 1. maj 2019 vil institutionen blive overfyldt. Der vil være for mange børn ift. kvadratmeter. Det virker usandsynligt at huse 52 børnehavebørn mere på hjemmeadressen end den gør i dag, både indendøre og på legepladsen. Ift. beslutningsgrundlaget må der være inddraget erfa fra lignende cases, jeres forskningsprojekter “fremtidens dagtilbud” / igangværende “mønsterbryder”, udregninger, optegnelse af institution m.m. Hvilke tanker har I gjort jer om børnenes, såvel personalets fremtidige trivsel (herunder bl.a. indlæring, sygefravær, støjniveau, særlige hensyn og almene trivsel)?”

Spørgsmål fra Helena Hilma Eriksen-Aagreen:

• Spørgsmål 1: ”Børneuniversets pladsnormering for børnehavebørn er 96 hvoraf halvdelen er skovbørnehavebørn. Pr 1 maj har I valgt at lukke ned for skovområdet Nørrevænget for at erstatte Børneuniversets skovbørnehave med to andre skovbørnehaver. Det betyder at Børneuniversets hjemmebørnehave stiger fra 44 til 96 og i løbet af 2019 vil det stige til 110 børnehavebørn. Har man besøgt Børneuniverset vil det hurtigt står klart at alene legepladsen for børnehavebørnene, som også deles af nogle af vuggestuebørnene, ikke er gearet, udviklende og udfordrende for en stigning til over det dobbelte.
  
  Ledelsen har udtalt at de ser sig nødsaget til, pga pladsmangel, at placere børnehavebørn i afdelinger med vuggestuebørn som kun er egnet til vuggestuebørn. Her kan børnehavebørn ikke lege med legetøj som er alderssvarende pga vuggestuebørnenes færden. Legepladsen er også kun alderssvarende til vuggestuebørn, så børnehavebørnene vil have begrænset adgang til legetøj og færden som er alderssvarende. Støjniveauet i disse afdelinger vil stige, samt det vil besværliggøre vuggestuebørnenes sovetid. Dette vil påvirke både vuggestuebørnenes og børnehavebørnenes trivsel og udvikling.
  
  Børneuniverset står til at mangle ca 22 kvm pr 1 maj. Ledelsen er blevet pålagt at inddrage møderum, bibliotek mv, for at skaffe plads til den voldsomme opnormering. Den manglende plads betyder at pædagogerne ikke kan arbejde med vuggestuebørn og børnehavebørn i mindre læringsmiljøer og Børneuniverset deltog i et forskningsprojekt “Fremtidens dagtilbud” som Frederiksberg Kommune efterfølgende har indført ved titlen “Mønsterbryder”, som beviser at en tidlig indsats og opdeling i mindre grupper, har en tydelig effekt på børns læring. Det undrer mig derfor at Frederiksberg Kommune vælger at ignorer det som de selv har indført og indfører det som beviseligt vil mindske deres læring, trivsel og selvtillid.
  
  ?? Hvilke tiltag har Kommunalbestyrelsen taget for at sikre børnehavebørnenes og vuggestuebørnenes trivsel, læring, udfordring, udvikling og sikre børn ikke oplever stress og uro, især børn som har svært med mange mennesker omkring sig?”

Spørgsmål fra Christina Mayland Hammond:

• Spørgsmål 3: ”I budgetforliget, fremgår det, at Børneuniversets skovafdeling skal udfases. Vi er ekstemt bekymret for den pladsmangel, som børnene vil blive udsat for, hvis skovbørnene skal rykkes til hjemmebørnehaven. Det MEGET store problem er, at der ikke er plads i hjemmebørnehaven til alle skovbørnene. Alle vores beregninger viser, at der kommer til at mangle mindst 44 m2, som betyder, at Børneuniverset får en overbelægning på 22 børnehavebørn. For at få plads til de alt for mange børn skal alle små rum, som biblioteket og samtalerummet, inddrages. Legepladsen skal rumme over 100 børn. Hvilke beregninger ligger der til grund for beslutningen om, at der er plads til skovbørnene indenfor og ude på legepladsen i Børneuniversets hjemmebørnehave?”

Spørgsmål fra Sarah Thuesen: 

• Spørgsmål nr. 3: ”Jeg vil høre om Kommunalbestyrelsen har forholdt sig til hvilken massive pladsproblemer denne udsmidning fra Nørrevang giver for Børneuniverset og hvordan man har tænkt sig at løse dette problem for at sikre børnenes trivsel og de læringsmål som kommunalbestyrelsen har besluttet skal indgå i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner?”

Spørgsmål fra Ditte Grundtvig Larsen:

• Spørgsmål nr. 2: ”Det fremgår af budgetforliget, at det er besluttet at fortsætte og styrke arbejdet med "Mønsterbryderindsats". Imidlertid forudsætter den praktiske implementering af eksempelvis "Dialogisk læsning og små læringsgrupper", at der rent faktisk er små rum/faciliteter, der kan benyttes. Som jeg forstår det, så vil man være nødt til at inddrage eksempelvis bibliotek og samtalerum for, at der - på papiret - er plads til alle de børn, der påtænkes placeret i Børneuniverset. Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til Børneuniversets muligheder for fortsat at arbejde med Mønsterbryderindsats og lignende tiltag?”

Spørgsmål fra Jeanette Westlund Johansen:

• Spørgsmål nr. 2: ”Hvordan vil Børneudvalget sikre at de fysiske og pædagogiske rammer i Børneuniverset kan holde trit med det større børneantal, der vil komme i huset, ved en evt. lukning af Skoven?”

Svar vedrørende implementeringen af beslutningen om at Børneuniversets skovafdeling ophører og Spiloppen og Gravhunden skifter skovsted til Nørrevænget (Tema 2)

Jeg retter mig nu mod de spørgsmål, der omhandler implementeringen af vores beslutning om at udfase Børneuniversets skovafdeling – blandt andet med fokus på de fysiske rammer i Børneuniversets lokaler på Mariendalsvej 21 B og børnenes og personalets trivsel.

Vi har valgt, at udfasningen af Børneuniversets skovafdeling skal ske med virkning fra den 1. maj 2019, så de børn, der skal starte i SFO og skole samme år, kan blive gående i skovafdelingen, indtil de skal starte i deres SFO. Den 1. maj sker der derfor et betydeligt fald i børnetallet i Børneuniverset – som det gælder for alle daginstitutioner på Frederiksberg. Samtidig er det muligt at stoppe indskrivningen af nye børn i Børneuniverset i en periode. Dog ikke søskendebørn, som naturligvis fortsat kan tilbydes plads i institutionen. Disse to forhold– kommende skolebørn, der stopper ved udgangen af april og et midlertidigt stop for indskrivning af nye børn – betyder, at de nuværende skovbørn fra den 1. maj 2019 kan rummes i lokalerne på Frederiksberg.

Der spørges til, hvilke beregninger der ligger til grund for beslutningen om, at der er plads til børnene i institutionen på Frederiksberg. Forvaltningen har oplyst mig om, at de benytter data om institutionernes arealforhold, og deres konkrete kendskab til stederne, når de skal vurdere kapaciteten. Når forvaltningen opgør, hvor mange pladser en daginstitution kan rumme, er der altid tale om en helhedsbetragtning af stedet. Det betyder, at alle lokaler, hvor der kan foregå pædagogiske aktiviteter tages med i betragtning. Ved en vurdering af, hvorvidt fællesrum og fællesarealer i institutionen kan benyttes til opholdsrum og dermed indgå i fastsættelsen af antal pladser, vurderes dette på baggrund af rummenes anvendelighed, placering i forhold til puslerum og om rummet også tjener andre formål – eksempelvis som gennemgangsrum. Toiletter, kældre, kontorer, køkken og personalefaciliteter er ikke opholdsrum for børn og indgår derfor ikke i vurderingen af det antal kvadratmeter, der kan rumme børnene.

Børneuniverset rummer 344 m2 grupperum, som er de rum, hvor den enkelte børnegruppe har sin base. Derudover rummer institutionen 139 m2 fællesrum, når de tre store fællesrum i hovedhuset medregnes. Altså i alt 483 m2. Dertil kommer en række mindre aktivitetsrum, som er fordelt i huset, der vil kunne benyttes til børn, men arealet indgår er ikke medregnet i opgørelsen. Når Børneuniversets skovafdeling udfases den 1. maj 2019 vil der være behov for 355 m2 , og som nævnt har huset 483 m2. Der er derfor plads til alle de børn, der er indmeldt i Børneuniverset.

Det er ledelsen i den enkelte daginstitution, der organiserer børn og personale. Så til spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen i Børneuniverset skulle være pålagt at inddrage specifikke lokaler til et specifikt brug – kan jeg afkræfte dette. Jeg er vidende om, at forvaltningen allerede har været i dialog med ledelsen i Børneuniverset om børnetallet, de fysiske rammer og den helhedsbetragtning, der ligger til grund for beregninger af kapaciteten i institutionen.

Der bliver spurgt til, om der er kigget på Børneuniversets sammensætning af pædagoger med fokus på antallet af mandlige pædagoger. Vi vil med budgetforliget arbejde for, at flere mænd vælger at blive ansat som pædagoger i daginstitutionerne på Frederiksberg. Det vil vi, fordi vi ønsker en mangfoldighed i vores tilbud til børn og forældre. Derfor vil vi naturligvis også forsøge at fastholde de mandlige medarbejdere, der allerede er i dagtilbuddene. Hvis der opstår et behov for at tilpasse antallet af medarbejdere i Børneuniverset gælder det, at Frederiksberg har en omplaceringsforpligtelse, når der er tale om kommunale medarbejdere. Det betyder, at de medarbejdere, der eventuelt må afskediges, skal forsøges omplaceret til ledige stillinger i de andre daginstitutioner i Frederiksberg. Andelen af kvindelige og mandlige medarbejdere har således ikke været et kriterium, når vi har drøftet mulighederne for at reducere kapaciteten i kommunen.

Der spørges endvidere til sikring af den pædagogiske kvalitet. Det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen, at alle daginstitutioner på Frederiksberg har en høj pædagogisk kvalitet. Det er vi sikre på, at der også fremadrettet vil være i Børneuniverset, og vi mener, at det fortsat vil være muligt at arbejde med de mål og pædagogiske indsatser, der er i fokus på Frederiksberg. Det vil også fortsat være muligt at fokusere på det enkelte barns udvikling og trivsel, ligesom det også fortsat er i fokus at sikre en god trivsel blandt personalet.
Derfor er det naturligvis relevant at sikre, at der er faciliteter, legetøj og legeredskaber tilgængeligt for børn i alle aldersgrupper og på forskellige udviklingstrin. Jeg ved, at forvaltningen vil drøfte mulighederne for en god udnyttelse af de fysiske rammer med ledelsen i Børneuniverset. I drøftelserne vil også institutionens pædagogiske konsulent deltage for at sikre et fortsat fokus på den pædagogiske kvalitet i Børneuniverset. Konkret vil vi i Børneudvalget følge implementeringen tæt via orientering fra forvaltningen.

Spørgsmål vedrørende slag af pladser (Tema 3)

Spørgsmål fra Ditte Grundtvig Larsen

• Spørgsmål nr. 1: ”Det fremgår af budgetforliget, at et vigtigt element i løsningen er "salg" af institutionspladser til Københavns kommune/borgere fra København. I den sammenhæng, må en institution som Børneuniverset (der ligger meget tæt på Nørrebro) være særligt attraktiv. Det må alt andet lige være nemmere at afsætte pladser, hvis afstanden til kommunegrænsen er kort. Med den påtænkte lukning af Børneuniversets skovbørnehave er det en mulighed, der synes definitivt lukket. Hvilke overvejelser har I gjort jer i den anledning i forbindelse med den påtænkte beslutning om lukning af skovbørnehaven i Børneuniverset?”

Svar på spørgsmål vedrørende salg af pladser (Tema 3)

Jeg vil nu fokusere på de spørgsmål der handler om salg af pladser.

Langt de fleste børn går i dagtilbud i den kommune, hvor de bor. Frederiksberg Kommune køber dog løbende dagtilbudspladser i andre kommuner. Det sker almindeligvis når forældre flytter til Frederiksberg, men foretrækker, at deres barn bliver gående i den kommune, hvor de kommer fra. Ligeledes sælger vi pladser til andre kommuner, når forældre flytter fra Frederiksberg, men ønsker at beholde deres plads i Frederiksberg Kommune indtil deres barn skal i skole. Herudover er der også frit valg over kommunegrænser, såfremt ventelisten for udenbys børn åbnes.

Der spørges til, hvorfor vi ikke opretholder alle skovpladser og i stedet sælger pladser fra vores hjemmeinstitutioner til Københavns Kommune. Med den budgetaftale vi har indgået, er det netop et element, at vi drøfter med Københavns Kommune om de er interesserede i at købe pladser på Frederiksberg således, at vi får dækket de omkostninger, vi har ved at drive pladserne.

Der spørges også til, om ikke en beliggenhed i den nordlige del af Frederiksberg må anses for at være attraktiv for forældre, der kommer fra København. Til dette må jeg sige, at det kan meget vel tænkes. Der vil også fremover være mulighed for, hvis vi har åbne ventelister, at få en plads i den nordlige del af Frederiksberg. Der er i den nordlige del af kommunen generelt et overskud af pladser - også selvom Børneuniverset i en periode ikke vil have overskydende pladser, når skovafdelingen hjemtages.

Så selvom vi kan se en mulighed for at kunne sælge pladser til Københavns kommune, har vi i budgetaftalen også valgt at fokusere på at afvikle noget af den drift, vi har for meget, for der er nu engang mest fornuftig økonomi i at drive det antal pladser, vi reelt selv har brug for.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 12. november 2018

 

 

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 12. november 2018

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1

Den 1. oktober 2018 svarede Nikolaj Bøgh at ” En af grundene til den lave husleje er, at der i periode ikke er indregnet ligeså meget til vedligehold, som kunne være hensigtsmæssigt fra et vedligeholdelsesperspektiv. Og når vi har gennemført forbedringer, så har vi ikke altid lagt tillæg oveni huslejen, selvom vi kunne gøre det indenfor reglerne. Vi har nemlig taget hensyn til målsætningen om at fastholde en lav husleje”.

Da vi simpelt hen ikke forstår svaret ønsker vi at vide hvad der menes med ”at der i en periode ikke er indregnet lige så meget til vedligehold som det kunne være hensigtsmæssigt fra et vedligeholdelsesperspektiv”. Efter vores oplysninger er der i Kommunens ejendomme (undtaget Ndr. Fasanvej 81) opkrævet midler til vedligehold efter de i lejeloven fastsatte regler herom? Så hvad er det der ikke er indregnet i huslejen og som Frederiksberg Kommune ikke har opkrævet til vedligehold?

Spørgsmål 2

Via vores aktindsigt har vi konstateret at der er driftsudgifter for minimum 12,9 mio. over de næste 10 år der er medtaget i det såkaldte vedligeholdelsesefterslæb. Det er bla. udgifter til graffitiabonnement.

Hvad er baggrunden for at Frederiksberg Kommune medtager disse udgifter som vedligehold og dermed undlader at medtage disse i den omkostningsbestemte leje og dermed fået pengene i kommunekassen? Og hvornår og af hvem er en sådan beslutning taget? Da den samme problematik gælder for forbedringer i de 15 ejendomme ønskes samme spørgsmål besvaret herom.

Spørgsmål 3

Hvor længe har Frederiksberg Kommune undladt at opkræve den leje i de 15 ejendomme som kunne oppebæres jf spørgsmål 2 og hvor mange penge har Kommunen derved mistet?

 

Velkommen tilbage til Elin Lind, Shirin Thorup og de øvrige repræsentanter for beboerne i de kommunale beboelsesejendomme. Tak for spørgsmålene. Og også tak til Elin Lind og Shirin Thorup for deres fortsatte engagement.

To gange tidligere har Elin Lind og hendes kollegaer deltaget her i Kommunal-bestyrelsens spørgetid for at spørge til opgørelsen af vedligeholdelsesbehovet i de kommunale beboelsesejendomme og sammenhængen med huslejeniveauet. Det er også emnet for spørgsmålene i dag. Jeg synes ikke, at formen for spørgetiden her i Kommunalbestyrelsen er den bedste ramme for at have en god dialog om disse vigtige spørgsmål.

Jeg vil derfor bede forvaltningen om at holde endnu et møde med Elin og hendes kollegaer, hvor tallene kan gennemgås igen, og de vigtige tal kan drøftes nærmere. Jeg vil også tilbyde et møde med mig i min rolle som udvalgsformand, hvor vi kan have en grundigere dialog om de relevante spørgsmål, end spørgetiden giver mulighed for.

Der spørges i spørgsmål 1 til sammenhængen mellem husleje og vedligehold. Kort fortalt er pointen, at kommunen ikke har gennemført alle de forbedringer og vedligeholdelsesarbejder, som havde været muligt, hvis kommunen havde udnyttet lovens muligheder for at hæve huslejen. Hvis vi havde udskiftet vinduer, tage og installationer, og hævet huslejen i det omfang, som loven muliggør, så havde ejendommene naturligvis været i en bedre stand, men huslejen havde også ligget på et væsentligt højere niveau, end hvad der er situationen i dag.

I spørgsmål 2 spørges der til hvilke udgifter, som er medregnet i den omkostningsbestemte husleje. Som spørgerne peger på, så er der udgifter til fx graffitiabonnementer, som ikke hidtil har været medregnet i huslejen. Det gælder også udgifter til forbedringer på ejendommene. Huslejen er altså ikke i dag sat helt op til det maksimale niveau, som lovgivningen muliggør. Når huslejen er lavere i dag, så skyldes det nok, at forvaltningen før i tiden ikke har taget eksplicit stilling til huslejeniveauet ud fra hensyn til den langsigtede drift af ejendommene, men i stedet har taget hensyn til bl.a. den boligsociale anvisning.

Magistraten har tilbage i august bedt forvaltningen om at beregne de økonomiske konsekvenser i en situation, hvor kommunen fortsat ejer og vedligeholder ejendommene og medregner den mulige finansiering fra en forhøjelse af huslejen. Når vi modtager disse beregninger fra forvaltningen, vil Magistraten også drøfte, hvorvidt huslejen skal sættes op i de kommunale beboelsesejendomme, uanset det fremtidige ejerskab.

Det sidste spørgsmål handler om, hvor længe kommunen har undladt at opkræve en højere leje. Det har jeg svært ved at svare på. Det ville være ren spekulation at begynde at gætte på, hvad huslejen havde været, hvis kommunen havde handlet anderledes for 10, 20 eller 30 år siden. Jeg kan kun gentage, at der har været et stort hensyn til den boligsociale anvisning, og derfor har huslejen været holdt på et lavt niveau. Jeg mener ikke, at det er rigtigt at tale om, at kommunekassen har mistet penge, for hvis vi havde hævet huslejen, så havde det jo været for at bruge flere penge på vedligehold. Men det er uomgængeligt, at ejendommene i dag er i en dårligere stand, end hvis vi havde taget mindre hensyn til den boligsociale anvisning og hævet huslejen tidligere.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 3. december 2018

 

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 3. december 2018

Spørgsmål fra Torsten Inti Rojas-Danielsen

Vedhæftet følger tre spørgsmål stillet til Borgmesteren i forbindelse med Kommunalbestyrelsesmødet d. 3. december. Spørgsmålene er en opfølgning på beslutningen i By & Miljøudvalget d. 5. november om at forkaste startredegørelsen for Den Franske Skoles grund.

Det offentligt tilgængelige referat fra mødet og den efterfølgende udsendte pressemeddelelse redegør for beslutningen om, at der skal udarbejdes en ny startredegørelse og beskriver i overordnede vendinger hvilke rammer, som By & Miljøudvalget udbeder sig for arbejdet med den nye startredegørelse.

Referatet og pressemeddelelsen er dog på en række væsentlige områder ikke specielt klare omkring hvilke rammer, som By og Miljøudvalget har givet By og Miljøforvaltningen at arbejde ud fra.

Vi håber på at bidrage til at få tilvejebragt en større klarhed omkring disse rammer gennem disse tre spørgsmål.

Spørgsmål 1

Vil Borgmesteren bekræfte, at den nye startredegørelse for Den Franske Skole ikke må lægge op til, at der bygges nye bygninger i gården rundt om de eksisterende bygninger, og at såfremt den nuværende administrationsbygning rives ned, skal den nye bygning, som bygges som erstatning ligge på nogenlunde samme sted, som den nuværende administrationsbygning?

Spørgsmål 2

Vil Borgmesteren bekræfte, at den nye startredegørelse hverken må indeholde caféer og restauranter i bag-gårdsmiljøet eller i Prins Henriks Passage?

Spørgsmål 3

Vil Borgmesteren bekræfte, at den nye startredegørelse ikke giver mulighed for at anlægge tagterrasser i tagkonstruktionen på de to bevaringsværdige hovedbygninger?

Udtalelse til brug ved 1. viceborgmester og udvalgsformand Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fraTorsten Inti Rojas-Danielsen i Kommunalbestyrelsens møde den 3. december 2018 om startredegørelse for Den Franske Skoles grund.

Tak for spørgsmålene.

Lad mig indledningsvist slå fast, at alle partier i Kommunalbestyrelsen naturligvis er meget optaget af, at bymiljøet omkring Værnedamsvej sikres bedst muligt i en situation, hvor Prins Henriks Skole flytter. Skolen har i mange år bidraget til et særligt liv og en særlig stemning i området, som vi skal finde en værdig afløsning for. Gerne ved - forsigtigt - at åbne området, der i dag er lukket af.

Jeg kan også berolige med, at der ikke bliver truffet nogen forhastede beslutninger. Det første, vi skal, er – på baggrund af den tidligere indkaldelse af idéer og forslag, som vi udsendte i juni 2018 – at tage stilling til en startredegørelse for projektet. Det betyder, at By- og Miljøudvalget tager stilling til, om der skal startes en planproces, som kan føre til et forslag til lokalplan.
By- og Miljøudvalget fik på sit møde den 5. november forelagt et forslag til startredegørelse. Den var tilpasset mange af de bekymringer, som sommerens høring havde affødt. Vi udsatte imidlertid sagen, og bad om en revideret startredegørelse, bl.a. med ønske om et mindre bebyggelsesomfang i gårdmiljøet og en begrænsning af mulighederne for at bygge oven på de eksisterende gamle skolebygninger, som naturligvis skal bevares. Det arbejdes der på nu, og jeg forventer, at en revideret startredegørelse vil blive behandlet i januar 2019.

Og det bringer os så hen til svar på de tre spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare så godt som muligt ud fra den politiske forståelse, der er mellem kommunalbestyrelsens partier i sagen, og som jeg derfor forventer den reviderede startredegørelse, vil være baseret på.

Det første spørgsmål handler om nybyggeri i gårdmiljøet. Her forventer jeg, at en ny startredegørelse vil være baseret på, at der ikke kan ske fortætning i selve gårdmiljøet.

Det vil sige, at der ikke kan placeres mere byggeri i gårdmiljøet, end der fjernes ved tilsvarende nedrivning af administrationsbygning, gangbro og garager. Erstatningsbyggeri  kan altså kun have det samme omfang i kvadratmeter.

Til gengæld skal det placeres bedst muligt, så det medvirker til at skabe et frodigt og roligt nærmiljø af høj kvalitet, som det både er rart at bo i og bevæge sig igennem. Men det er ikke nødvendigvis på samme sted som administrationsbygningen, der jo ligger mast op ad en af de gamle smukke skolebygninger.

Det andet spørgsmål handler om placering af eventuelle caféer og restauranter. Lad mig bare slå helst fast. Vi har stort fokus på at skabe et roligt miljø i gården, men jeg forventer, at startredegørelsen beskriver, hvordan man kan placere funktioner i den første del af passagen, der så at sige ”forlænger” Værnedamsvejs hyggelige stemning ind her. Men altså ikke ind i selve gårdmiljøet. Og ikke med støjende aktiviteter i passagen i de sene aften- og nattetimer. Hvilke aktiviteter, der kan blive tale om, skal vi se på i det videre planarbejde, men det vil da være naturligt, at der er små butikker i passagen, og jeg ved ikke, om man kategorisk skal udelukke, at man kan drikke en kop kaffe foran en af dem.

Til det tredje spørgsmål – om det vil være muligt at placere tagterrasser ovenpå de to bevaringsværdige skolebygninger. Det er ikke noget, jeg forventer kommer til at indgå i startredegørelsen. Men hvis der placeres boliger i bygningerne, vil ejerne af bygningerne blive behandlet fuldstændig efter samme praksis, som alle andre på Frederiksberg, som ønsker at etablere en tagterrasse.

Lad mig afslutningsvist tilkendegive, at jeg tror, at vi får et bedre bymiljø, hvis vi laver en ny - og selvfølgelig realistisk - lokalplan for området, end hvis vi bare lader en ny ejer udnytte den eksisterende. Når der skal ske noget nyt, er bekymring og ønsket om indflydelse naturlig. Hvis vi vælger at gå videre med planlægningen, vil vi derfor også afholde et ekstraordinært borgermøde, som en del af arbejdet med lokalplanforslaget. Og der bliver – hvis vi kommer så langt – naturligvis også den traditionelle høring heraf senere i forløbet.

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1

Vi har gentagne gange hørt, at en af grundene til, at Frederiksberg Kommune vil sælge de 15 ejendomme, er for at sikre en effektiv drift.

Har Frederiksberg Kommune overvejet at lade en privat aktør administrere ejendommene og forsat eje de 15 ejendomme? Dette vil efter vores opfattelse sikre en god driftsøkonomi, og ikke mindst vil Kommunen fortsat stadig have den fulde anvisningsret.

Spørgsmål 2

BOSAM har på vegne af os lejere søgt om aktindsigt i nogle af de udgifter, der kan forventes efter et salg af Kommunens ejendomme. Aktindsigten blev ikke givet på grund af for stort ressourcetræk, og at data var hos en anden instans. Aktindsigten drejede sig om, hvor mange lejere i de 15 ejendomme, der er anvist af Kommunen, hvor mange der har fået lån til beboerindskud, og hvor mange der får huslejen betalt af Kommunen. Disse spørgsmål er efter vores opfattelse nogle af de udgifter, som Kommunen vil have efter et salg af Kommunens ejendomme.

– Kan det virkelig passe, at der ikke er lavet et estimat for disse udgifter?

Spørgsmål 3

I Berlingske Tidende kunne vi den 17. november 2018 læse, at når kapitalfonden Blackstone opkøber beboelsesejendomme er motivet, at der skal foretages gennemgribende moderniseringer, og dermed sættes lejen markant op. Dette vil Ifølge Curt Liliegreen på sigt forandre byen og give højere huslejer. Sagerne om Værnedamsvej, salget af ejendomme fra Frederiksberg Boligfond og salget af Kommunens 15 ejendomme er sager, der inden for de sidste måneder har været oppe i Kommunalbestyrelsen.

Er det Frederiksberg Kommunens boligpolitik at få huslejerne op og derved forandre borgersammensætningen i Kommunen?

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind på Kommunalbestyrelsens møde den 3. december 2018 om frasalg af kommunens beboelsesejendomme.

Velkommen til Elin Lind, som også deltog i foretrædet for Bolig- og Ejendomsudvalget og Socialudvalget mandag den 19. november 2018. Der blev givet en grundig præsentation af bekymringerne i forhold til kommunens overvejelser vedrørende et eventuelt salg af de kommunale beboelsesejendomme. I forlængelse af foretrædet blev det aftalt, at der skal afholdes et opfølgende møde med beboerrepræsentanterne, forvaltningen og medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Dette møde er under planlægning.

Spørgsmål 1:
Der bliver spurgt til, om Frederiksberg Kommune kunne fortsætte sit ejerskab af beboelsesejendommene og udbyde administrationen. Det er faktisk allerede sket. I dag er det DAB, som står for administrationen af de 15 beboelsesejendomme, en opgave DAB  har vundet i flere omgange, hvor opgaven har været budt ud. Drift og vedligehold af ejendommene står kommunen dog fortsat for, ligesom beslutninger om be-boelsesejendommene fortsat ligger i kommunalt regi.

Spørgsmål 2:
Som tidligere svaret er der ikke udarbejdet et estimat for de stillede spørgsmål. Årsagen hertil er, som spørger selv forklarer, at ressourcetrækket til at foretage de pågældende opgørelser vil være uforholdsmæssigt stort på nuværende stade i processen. Det skal hertil siges, at forvaltningen er i gang med at udarbejde en række regneeksempler, som skal tjene til illustration af mulige konsekvenser af et eventuelt salg. De regneeksempler vil blive forelagt Magistraten i starten af det nye år sammen med opfølgningen på sagen, som blev udsat i Magistraten den 20. august i år.

Spørgsmål 3:
Frederiksberg er en levende og inkluderende by med plads til alle borgere, og Kommunalbestyrelsen ønsker at bevare mangfoldigheden i kommunen. I Frederiksbergstrategien indgår, at boligudbuddet løbende skal udvikles, så det kan rumme ældre, unge, studerende, udsatte borgere, familier, storfamilier, singler og alle andre måder at leve på.
Det er således ikke et politisk mål at forandre borgersammensætningen eller at sætte huslejerne op i kommunen. Derimod prioriterer vi at sikre, at byen hænger sammen både nu og i fremtiden, og at alle kvarterer i byen understøtter borgernes livskvalitet, for eksempel gennem fornyelse og forbedring af de fysiske forhold i områder, der trænger til et løft. Vi prioriterer også, at der er bygget forskellige typer almene boliger i kommunen for at sikre, at der er boliger med huslejer, der er til at betale med lavere indkomster.

Det er desuden en meget vigtig kommunal opgave at sikre den boligsociale anvisning. Netop derfor indgik det i budgetaftalen for 2017 omkring evt. salg af de kommunale boliger, at ”Frederiksberg Kommunes behov for anvisning af boliger til borgere med akutte behov af sociale årsager som minimum forudsættes opretholdt”.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 28. januar 2019