Spørgsmål og svar 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 28. januar 2019

Spørgsmål fra Søren Anker Berg

Spørgsmål 1.

Frederiksberg Boligfond offentliggør d. 18 november 2018 salget af 3 ejendomme til Blackstone.
Samlet pris en lille milliard kr.

De 3 ejendomme er oprindelig ejet af Frederiksberg Kommune ,men frasælges i 1932 til Frederiksberg Boligselskab ( nu Frederiksberg Boligfond ), og skøde samt overenskomst mellem selskabet og kommunen blev tiltrådt.

I det det tinglyste skøde fra 1932, gives kommunen forkøbsret til deres ejendomme hvis de en dag skal frasælges, subsidiært af en af lejerne dannet forening til den på det tidspunkt gældende handelspris + en værdiregulering.

Hvornår blev denne forkøbsret til kommunen, subsidiært til lejerne til nedsat pris forelagt kommunalbestyrelsens medlemmer første gang og har det tinglyste skøde fra 1932 i den forbindelse været vedlagt som bilag til kommunalbestyrelsen medlemmer inden den første flertalsbeslutning om salget?

Spørgsmål 2.

Vedtægten slog bl.a. fast, at huslejen i samfundsmæsigt øjemed skulle fastsættes ud fra drift,afdrag og passende henlæggelse, at der ikke måtte tilstræbes erhvervsmæssig fortjeneste ( boligspekulation ) samt at der skulle være kommunalpolitikere og valgte fra KAB i selskabets bestyrelse.

Boligselskabet døbes i 1992 om til Frederiksberg Boligfond. Baggrunden var en ændring af fondslovgivningen med deraf følgende registrering af boligselskabet som erhvervsdrivende fond. De nødvendige ændringer af boligselskabets vedtægter blev godkendt af bestyrelsen og i kommunen, herunder at der skulle tilstræbe boliger med god brugsøkonomi.

Det boligsociale formål med fonden afspejler sig i sammensætningen af bestyrelsen:
3 lejervalgte, 3 kommunalpolitisk udpegede, og 3 fra KAB fonden.
Og bedst mulig brugsøkonomi er netop også et socialt sigte, hvorfor fondsbestyrelsens sammensætning sikrer, at kommunalpolitikere og lejervalgte repræsentanter tilsammen udgør flertallet.

Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank er bestyresesformand i Frederiksberg Boligfond. Han bestrider også posten som bestyrelsesformand for administrationsselskabet PrivatBo, der står for driften af ejendommene.
Derfor vækker det naturligvis opsigt, når Flemming Brank i forbindelse med salget af 3 ejendomme udtaler, at det er en misforståelse, at boligfonden har en social profil (Information d. 26.11.2018).

Hvis målet for boligfonden – som bestyrelsesformanden antyder – derimod er at vride flest mulige penge ud af lejerne, hvad er så formålet med at sætte kommunalt udpegede politikere til at udføre opgaven med at drive ejendomme?

Spørgsmål 3.

Til Frederiksbergbladet d. 18. december oplyste Flemming Brank, at fonden havde fået en unik anvisningsaftale på plads imellem Blackstone og Frederiksberg Kommune, og at der er for resten af de 2000 lejligheder i Frederiksberg boligfond er aftalt en ret til 30% anvisning for ledige lejligheder.

Anvisningsaftalen er indgået mod at kommunen giver afkald på sin tilbagekøbsret iht. det tinglyste skøde fra 1932, der gav kommunen forkøbsret til de 3 solgte ejendom, subsidiært lejerne til den på det tidspunkt gældende handelspris + en værdiregulering. Ejendommene som nu sælges til markedspris på lille milliard.

Anvisningsretten bruges til borgere, som ikke har ressourcer til selv at tilvejebringe sig en bolig og har helt særlige behov fx flygtninge og veteraner.

I salgsaftalen med Blackstone fremgår det, at kommunen til en årlig husleje efter markedsprisen på 1.450 kr. pr. m2, får anvisningsret til 25% af de 131 lejligheder under 80 m2 i de berørte ejendomme ved fraflytning. Ved fraflytningsprocenten i 2017 på 7%, svarer dette til 2 lejligheder om året til en pris, som de anvisningsberettigede næppe kan betale. En lejlighed på 65 m2 vil koste 7.854 kr. plus ca. 1.000 kr. til varme. Det unikke er svært at se.

Da beskæftigelsesministeriet i 2017 udregnede, hvad der var til rådighed at leve for som enlig kontakthjælpsmodtager, blev huslejen sat til 2.800 kr.

Frederiksberg boligfond udlejer nu også ud til markedsprisen, hvorfor socialafdelingen gentagne gange har efterspurgt en ordning med fonden om betalelige anvisningsboliger.
I 2018 var der med boligfonden aftalt en anvisningret på 25% af de 2312 lejligheder, som har en fraflytningsprocent på 7% , svarende til 40 lejligheder om året. Men anvisningsretten blev kun brugt til 19 lejligheder.

Hvis kommunen overhovedet kan bytte tilbagekøbsretten til ejendommene til en billig pris ud med en ringe brugt anvisningret, som de i forvejen har, er det så en ansvarlig økonomisk handel, at kommunen giver afkald på så store værdier?

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1.

I det svar på aktindsigt som BOSAM har modtaget efter næsten 2 måneders ventetid kan det udledes, at hvis f.eks. Finsenshave og/eller Eversvej bliver solgt til en almen boligorganisation vil denne være interesseret i at omdanne boligerne til almene familieboliger, hvilket kan betyde at der vil blive færre lejeboliger. I svaret kan desuden læses at hvis der bliver færre boliger at anvise til vil Kommunen sikre sig anvisning ved f.eks. nybyggeri.

Er Kommunalbestyrelsen klar over at huslejen i både omdannede boliger, nybyggeri og ved anvisning til f.eks. boliger ejet af Kapitalfonden Blackstone vil huslejen som minimum blive dobbelt så høj som den er i forhold til den nuværende leje? Og er Kommunalbestyrelsen orienteret om de økonomiske konsekvenser af dette for både lejerne og skatteyderne?

Spørgsmål 2.

I forvaltningens svar kan vi læse at: ”Det forventes, at der eksempelvis i tilfælde af et salg af en ejendom med 100 boliger stilles krav om anvisning til 100 boliger på Frederiksberg.” Dette krav vil betyde, at der er mange der ikke har mulighed for at købe en eller flere af ejendommene, da det tilsyneladende vil være en forudsætning at køber skal have mulighed for at give Kommunen mulighed for anvisning et andet sted i Frederiksberg Kommune.

Hvordan vil Frederiksberg Kommune sikre sig at prisen for de Kommunale ejendomme ved et eventuelt salg sker til den rigtige markedspris – når der i sagens natur vil være mange købere der vil være afskåret fra at leve op til kravet om anvisning i andre ejendomme og derved vil være afskåret fra at købe?

Spørgsmål 3.

Vi har med stor forbavselse læst i pressen at Frederiksberg Kommune i forbindelse med Frederiksberg Boligfonds salg af 3 ejendomme har valgt at se bort fra lejernes forkøbsret til de pågældende ejendomme til en lavere pris end hvad lejelovens bestemmelser ellers foreskriver.

Er der tilsvarende rettigheder eller lignende for lejerne på de 15 kommunale ejendomme som Frederiksberg Kommune på tilsvarende vis vil se bort fra ved et eventuelt salg?

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Søren Anker Berg på Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2019 om Frederiksberg Boligfonds salg af 3 ejendomme til Blackstone.

Tak for spørgsmålene, der jo vedrører en sag, der optager hele Kommunalbestyrelsen meget. Sagen har gennem hele forløbet været behandlet på lukket dagsorden men jeg skal forsøge at svare så godt som muligt.

Spørgsmål 1 handler om, hvornår medlemmer af Kommunalbestyrelsen blev bekendt med skødet fra 1932. Jeg kan her oplyse, at Magistraten behandlede sagen om Frederiksberg Kommunes forkøbsret første gang den 17. september 2018 efter, at Frederiksberg Boligfond havde henvendt sig med deres ønske om at sælge tre ejendomme i juli måned. Som bilag fik Magistraten forelagt et notat fra kommunens advokat, hvori den centrale bestemmelse fra skødet i forhold til forkøbsretten, var gengivet. Skødet har dog ikke i sin fulde tekst været forelagt Kommunalbestyrelsen.

De oplysninger er måske ikke så interessante i sig selv, for som spørgeren antyder i sine spørgsmål er det jo hvordan forkøbsretten er blevet anvendt, der er interessant. Særlig interesse har der – selvfølgelig ikke mindst fra lejernes side – været om den såkaldte subsidiære forkøbsret. Det er bl.a. det spørgsmål, der er anledning til at Kommunalbestyrelsen skal behandle sagen i aften, men da vi behandler sagen på lukket dagsorden, kan jeg ikke her komme nærmere ind på konklusionerne i det spørgsmål.

Jeg kan dog sige, at kommunen selvfølgelig har lagt vægt på at varetage lovlige og saglige kommunale hensyn. Det er ikke lovligt for en kommune, hverken at opføre eller erhverve almindelige beboelsesejendomme. Det er ikke et lovligt og sagligt kommunalt hensyn at forsøge at bestemme huslejen i en privat ejendom, og det er ikke et sagligt hensyn at forsøge at bestemme, hvem der køber en privat ejendom.

Til gengæld er det et sagligt hensyn at sikre sin ret til anvisning i ejendommene. Så Frederiksberg Kommunes frafald af den skødebestemte forkøbsret er sket for - til gengæld - at opnå en social anvisningsaftale, der sikrer forbedrede muligheder for, at kommunen kan leve op til sine sociale forpligtelser overfor borgere med et akut boligbehov

Endelig kan jeg oplyse, at Frederiksberg Kommune hverken kan eller vil frafalde nogen eventuel selvstændig forkøbsret, som lejerne måtte have, idet der dog ikke kommunen bekendt er oplysninger, der tyder på, at en sådan skulle være indrømmet.
 
Så til spørgsmål 2 om, hvad baggrunden er for, at der sidder kommunalt udpegede repræsentanter i bestyrelsen.

Da Boligfonden blev stiftet af Frederiksberg Kommune i 1991, blev det, som spørgeren nævner, pålagt Kommunalbestyrelsen at udnævne 3 af bestyrelsesmedlemmerne. De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer har - sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer - til opgave at drive fonden i henhold til fondens vedtægter.  Hverken mere eller mindre. I forhold til salget må man konstatere, at det alene er boligfondens – og dermed bestyrelsens – beslutning, og at man har sikret sig, fondsmyndighedernes godkendelse af denne disposition. 

Spørgsmål 3:

Frederiksberg Kommune er optaget af at sikre en social bæredygtig by.
I den forbindelse er anvisningen til Frederiksberg Boligfonds boliger og i de boliger fonden forventer at sælge, af stor værdi.
 
I forhold til huslejeudgiften i disse boliger skal det først og fremmest bemærkes, at der er tale om en maksimumleje. Man skal også huske på, at den kommunale anvisning sker i forhold til en afgrænset målgruppe, og den vil ganske rigtigt oftest ske i forhold til personer på overførselsindkomst – herunder pension. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, idet der også i nogen tilfælde kan ske anvisning til personer med lønindkomst. Ligeledes kan anvisningen ske til husstande med flere beboere. Derfor har kommunen behov for et bredt udvalg af boliger til anvisningen. Praksis har hidtil vist, at langt de fleste boliger, der ”afleveres” til kommunal anvisning, kan anvises. Og det forventes også fremadrettet.

Det er sådan set rigtigt, at kommunen allerede havde en aftale om boliganvisning. Men aftalen var udløbet, og skulle derfor genforhandles med Frederiksberg Boligfond. Da den indgåede aftale vedrører flere boliger, og løber over længere tid, er det efter kommunens vurdering tale om en vigtig og god aftale, som sagligt kan begrunde et afkald på den forkøbsret, kommunen var tillagt i skødet.

At aftalen er af stor værdi kan illustreres ved, at hvis man skulle sikre en tilsvarende anvisning i nybyggede almene boliger, som kommunen med aftalen har fået ret til, skulle der bygges et meget stort antal – i praksis måske helt op til 2400 – nye almene boliger i Frederiksberg Kommune.  

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind på Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2019 om frasalg af kommunens beboelsesejendomme.

Velkommen tilbage til Elin Lind. Jeg vil i dag gå direkte til svar på de tre spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Mulighederne for at gennemføre et salg af ejendommene til en almen part er endnu ikke undersøgt til bunds. Der eksisterer derfor ikke det fornødne grundlag for at svare på, hvor mange lejligheder, et eventuelt salg vil resultere i, eller hvad huslejen vil blive. Men det er korrekt, at det fra starten har været en forudsætning at sikre det samme antal anvisningsboliger før og efter et eventuelt salg af de kommunale beboelsesejendomme.

Kommunalbestyrelsen er helt klar over, at huslejen i de kommunale beboelsesejendomme er væsentligt lavere end huslejeniveauet på Frederiksberg i almindelighed. Dette gælder uanset ejendommenes vedligeholdelsesstand, beliggenhed, alder og ejerforhold. Det nuværende lave huslejeniveau er utilstrækkeligt til at opretholde det nødvendige vedligehold af ejendommene. Der er således behov for at overveje finansieringen af fremtidige vedligeholdelsesprojekter, herunder tillæg til huslejen. Og det uanset om ejendommene beholdes i kommunalt ejerskab, eller at ejendommen sælges til en almen part  så finansieringen sker via almenboligloven.

Spørgsmål 2:

Markedsprisen på en kommunal beboelsesejendom vil blive vurderet som enhver anden ejendom, der overvejes udbudt til salg; gennem uvildige eksterne mæglere på baggrund af ejendommenes størrelse, stand og beliggenhed. Som udgangspunkt vil salg af kommunale ejendomme ske via offentligt udbud. Markedsprisen fastsættes altid på baggrund af de konkrete fastsatte vilkår for salget. Det vil sige, at hvis kommunen vælger at sælge med et vilkår om anvisning, så vil denne markedspris være lavere end en markedspris for et salg uden dette vilkår om anvisning. Det kan sammenlignes med, at et jordstykke, som kan bebygges, har en højere markedsværdi end et jordstykke uden mulighed for byggeri.

Spørgsmål 3:

Udlægningen fra pressen kan jeg ikke tilslutte mig, men jeg tillader mig at nøjes med at svare på det konkrete spørgsmål. Det korte svar er, at der ikke forvaltningen bekendt er rettigheder af denne karakter til lejerne i de 15 kommunale beboelsesejendomme. Men hvis man går videre med et eventuelt salg, vil alle dokumenter naturligvis blive gennemgået grundigt.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 25. februar 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 25. februar 2019

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1.

Arbejdsgruppen Stop Salg af Frederiksberg Kommunes Beboelsesejendomme, ønsker at stille følgende spørgsmål til Kommunalbestyrelsen, den 25. februar 2019.

I Nikolaj Bøghs svar på mine spørgsmål til Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2019 kom det frem, at det nuværende huslejeniveau ikke kunne dække de fremtidige vedligeholdelesprojekter i de 15 beboelsesejendomme.  Vi har både over for forvaltningen og for Politikerne i Social- samt Bolig- og Ejendomsudvalget fremlagt dokumentation for, hvordan disse vedligeholdelsesarbejder kan finansieres.

Spørgsmålet er derfor dels om, hvordan der tages initiativ til at opkræve den rigtige husleje efter lejeloven, og dels om hvornår og af hvem det er besluttet, at der skal opkræves en husleje, der hver måned betyder, at Frederiksberg Kommune mister penge

Spørgsmål 2.

Den 5. oktober 2018 havde vi et møde med Forvaltningen, hvor vi på baggrund af Bosam´s aktindsigter redegjorde for økonomien i de 15 beboelsesejendomme.  På mødet fortalte vi Forvaltningen, at Frederiksberg Kommune ikke opkrævede den omkostningsbestemte husleje, som Kommunen kunne oppebære ifølge lejeloven.  Dette betyder, at Frederiksberg Kommune mister en relativ stor sum penge hvert år.

I forbindelse med at der er varslet ny omkostningsbestemt husleje i november 2018 i de fleste af de kommunale beboelsesejendomme, undrer vi os over, at der ikke er taget hensyn til dette.

Hvem har besluttet, at Frederiksberg Kommune skal miste penge hver måned, og hvorfor er denne beslutning taget?

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2019 vedr. huslejeniveau i kommunens beboelsesejendomme.

Tak for spørgsmålene og velkommen tilbage til Elin Lind og de øvrige repræsentanter fra de kommunale beboelsesejendomme.

Jeg vil gerne indlede min besvarelse af spørgsmålene med en kort status for kommunens arbejde med overvejelserne omkring et eventuelt salg af de kommunale beboelsesejendomme. Der har været en række møder med beboerne og med beboernes repræsentanter. Senest havde vi et møde for en uge siden, hvor vi drøftede fakta og talgrundlaget for overvejelserne. Jeg vil gerne rose beboerne for at gøre os opmærksomme på, hvordan vi som udlejer kan agere og endda, hvordan vi kan forbedre vores administration af beboelsesejendomme.

Derudover brugte vi også mødet på at give beboerrepræsentanterne indsigt i, hvordan den kommunale økonomi fungerer, og hvilke hensyn kommunen har administreret de kommunale ejendomme ud fra.

Der er arrangeret et nyt møde mellem forvaltningen og beboerrepræsentanterne den 4. marts, og det er aftalt, at der skal være faste møder fremad, indtil, der er sket en afklaring af, hvad der skal ske med beboelsesejendommene.

Samtidig arbejder forvaltningen med den lovede opsamlingssag til Magistraten om overvejelserne omkring et eventuelt salg. I sagen kommer der til at indgå en redegørelse for den nuværende økonomi i beboelsesejendommene, herunder driftsoverskuddet, økonomien i  beregninger vedr. potentielle huslejestigninger, håndtering af vedligeholdelsesbehovet samt beskrivelser af de tre mulige scenarier: fastholdelse af kommunalt ejerskab, salg til private og salg til almene. Sagen vil desuden beskrive muligheden for at kombinere scenarierne.

Jeg ser frem til den politiske behandling af sagen og håber, at vi der kan træffe en vel gennemtænkt beslutning, som kan sætte rammer for den fremtidige udvikling af beboelsesejendommene og skabe afklaring for de mange beboere, som naturligvis er bekymrede over den uafklarede situation.

Samtidig beder jeg om alles forståelse for, at det har taget noget tid at nå frem hertil. Det er mange komplekse forhold, som skulle undersøges, for at skabe et grundigt beslutningsgrundlag.

Spørgsmål 1:
Nu vil jeg gå til besvarelsen af spørgsmålene. Lad mig starte med at slå fast: Den husleje der opkræves er korrekt og i overensstemmelse med lovgrundlag, bevillinger, mandater og aftaler. Der er altså ikke tale om en forkert husleje. Når det er sagt, er det rigtigt, at der er muligheder i lovgivningen, som kommunen ikke har anvendt. Muligheden for at lægge tillæg oveni huslejen som følge af forbedringsarbejder har ikke været udnyttet – ligesom kommunen heller ikke har udnyttet lovens mulighed for at hæve huslejen efter en såkaldt gennemgribende renovering efter boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2.

Det skyldes, at kommunen har taget mere hensyn til at fastholde en lav husleje end at optimere indtjeningen fra ejendommene. I bagklogskabens lys kan det godt tænkes, at kommunen skulle have gjort brug af muligheden for at indarbejde forbedringer i huslejen i nogle tilfælde, og således opnået et endnu større driftsoverskud, som kunne have været anvendt til fx at finansiere fremtidigt vedligehold.

Spørgsmål 2:
Jeg har fået følgende oplysninger af forvaltningen om historikken vedr. det nuværende huslejeniveau: ”Muligheden for huslejetillæg har været drøftet på møder mellem administrationsfirmaet DAB og forvaltningen flere gange, siden DAB overtog administrationen af ejendommene i 2013. Udgangen på drøftelserne har hver gang været, at hensynet til den lave husleje vejede tungere end muligheden for at øge driftsoverskuddet i ejendommene.”
Jeg kan desuden oplyse, at spørgsmålet om fastsættelse af huslejeniveauet ikke direkte har indgået i nogle politiske beslutninger, da det i overensstemmelse med kommunens delegationsplan er uddelegeret til forvaltningen.

Til sidst kan jeg fortælle, at diskussionen om huslejeniveauet har ført til, at jeg som udvalgsformand har bedt forvaltningen om, at Bolig- og Ejendomsudvalget fremover får mulighed for at tage stilling til fastsæt-telsen af huslejen i de kommunale beboelsesejendomme.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 18. marts 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 18. marts 2019

Spørgsmål fra Søren Anker Berg

Spørgsmål 1.

Frederiksberg Boligfond forventer, at salget af ejendommene Den Sønderjyske By, Peter Bangs Hus og Svalegården til Blackstone vil indbringe en lille milliard. Det er ifølge oplysninger på boligfondens hjemmeside 200 mio. kr. mere, end boligfonden selv havde bogført værdien af ejendommene til i sit regnskab.

I følge kommunen har kommunen opgivet sin skødebestemte forkøbsret til at købe ejendommene til en særdeles favorabel pris ved en byttehandel, der giver kommunen anvisningsret til nogle ledige boliger. En sådan byttehandel er i sig selv usædvanlig og er ikke en hverdagsbegivenhed.

Som led i en saglig og økonomisk forsvarlig varetagelse af kommunens – og i sidste ende skatteydernes – interesser, hvordan har kommunen så sikret sig, at der er opnået en fair pris for forkøbsretten? Indhentede kommunen fx en sagkyndig vurdering af den økonomiske værdi, som forkøbsretten kan antages at repræsentere, inden kommunen byttede forkøbsretten bort?

Spørgsmål 2.

Interessen for den skødebestemte forkøbsret berører ikke kun lejerne i Den Sønderjyske By, Peter Bangs Hus og Svalegården. En række flere ejendomme, som Frederiksberg Boligfond fik overdraget af kommunen og KAB i 1932, har tilsvarende bestemmelse om forkøbsret i skødet.

Hvis gyldigheden af lejernes skødebestemte forkøbsret bliver slået fast, og Frederiksberg Boligfond ønsker - eller måske snarere bliver tvunget til - at sælge flere af sine ejendomme, kan lejerne i disse øvrige ejendomme så regne med, at kommunen hverken kan eller vil frafalde nogen eventuel selvstændig forkøbsret, som lejerne måtte have?

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Søren Anker Berg på Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2019 om skødebestemt forkøbsret.

Tak for spørgsmålene. Frederiksberg Boligfonds frasalg af ejendomme optager fortsat hele Kommunalbestyrelsen meget. Kommunalbestyrelsens behandling af sagerne om fondens frasalg har været behandlet på lukket dagsorden, men jeg skal forsøge at svare så godt som muligt.

Spørgsmål 1 omhandler kommunens vurdering af, hvad den skødesbestemte forkøbsret og den indgåede anvisningsaftale er værd.

Som nævnt i spørgsmålet, så er denne sag ikke en hverdagsbegivenhed, og kommunen har ikke i nyere tid været involveret i lignende sager, som kan bruges som erfaringsgrundlag. Samtidig er dette ikke en almindelig ejendomshandel, hvor man kan sætte en sagkyndig til at vurdere aftalernes potentielle værdi for kommunen.

Kommunens saglige hensyn har været at sikre den boligsociale anvisning til boligerne. Derfor har fokus været på at forhandle en god anvisningsaftale med både den nuværende og den kommende ejer af boligerne. De indgåede aftaler giver anvisning til flere boliger, og løber over længere tid, end den tidligere aftale – og samtidig sikrer, at nye aftaler skal tage udgangspunkt i dette anvisningsniveau. På den baggrund vurderes det at være en god aftale for Frederiksberg Kommune.

Den vurderes også at repræsentere en stor værdi. Det vurderes nemlig ikke muligt at indgå aftaler om nogen betydende anvisning med andre private ejendomsaktører i kommunen. Og det vil også være helt urealistisk at opnå en meranvisning i det omfang i de eksisterende almene boliger på Frederiksberg. Det mest reelle billede af værdien vil derfor være at vurdere den kommunale udgift, som ville være forbundet med at bygge det antal almene boliger, som skal til for at opnå tilsvarende anvisningsret. Dvs. 40 om året i fondens ejendomme og 8 om året i de frasolgte ejendomme.  

Omkostningerne vil afhænge af en række forhold. F.eks hvor mange af disse boliger, der vil kunne bruges til anvisning, de gennemsnitlige boligstørrelser og den kommunale tilskudsprocent (i form af det såkaldte grundkapitallån) det pågældende år. Der er i forvaltningens vurdering af anvisningsrettens værdi opstillet en række forskellige forudsætninger herfor, og på den baggrund kan værdien af en anvisningsaftale på 48 boliger årligt skønnes til - i runde tal - 300-500 mio. kr. Hvis man alene ser på de frasolgte ejendomme, kan værdien på samme vis anslås til mellem 50-80 mio. kr.

Det skal tilføjes, at det næppe vil være muligt at finde plads til så mange nye almene boliger i kommunen. Derfor er de nævnte tal en teoretisk betragtning.

Samlet set har det derfor været vurderingen, at kommunen har handlet sagligt og økonomisk forsvarligt ved at indgå de nævnte anvisningsaftaler.

I det andet spørgsmål spørges der til forkøbsretten i resten af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, og om hvordan Frederiksberg Kommune vil agere, hvis Frederiksberg Boligfond ønsker at sælge yderligere ejendomme, hvis nu gyldigheden af en selvstændig forkøbsret måtte blive slået fast.

Kommunens rådgivere har vurderet, at lejerne ikke har en selvstændig forkøbsret. Frafaldet af forkøbsretten er således sket ud fra den overbevisning, at der ikke eksisterer en forening af lejere, som har fået tillagt eksklusive rettigheder.

I det tilfælde at lejerne havde fået tillagt eksklusive rettigheder, så kunne kommunen naturligvis ikke frasige sådanne rettigheder på vegne af lejerne. Dette har heller ikke været kommunens ønske, og da det i december sidste år stod klart, at aftalen blev tolket anderledes af lejerne end af kommunen, valgte Magistraten, at præcisere kommunens fortolkning af aftalen ved brev af den 30. december 2018 til Frederiksberg Boligfond.

Hvis en domstol måtte fastslå, at lejerne har en selvstændig forkøbsret, så vil forkøbsretten være et forhold mellem fonden og lejerne – og altså ikke en ret, som kommunen kan frafalde på lejernes vegne. Og det vil naturligvis også gælde, hvis fonden kom i den situation en anden gang.

Samtidig vil den kommunale interesse altid bero på den konkrete kontekst på det givne tidspunkt fx gældende lovgivning, og hvor mange boliger der frasælges. Jeg kan derfor ikke her i dag udtale mig om, hvordan Kommunalbestyrelsen vil agere i fremtidige scenarier – udover at jeg selvfølgelig vil forsikre, at vi altid bestræber os på at handle sagligt og i borgenes interesse.

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1.
 
Den 4. marts har vi på mødet med Forvaltningen fremført de huslejemæssige konsekvenser af henholdsvis et salg til en almen boligorganisation, en privat udlejer og fortsat kommunale ejerskab for henholdsvis en lejer på laveste kontanthjælp og på integrationsydelse.

Vil Formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget Hr. Nikolaj Bøgh sikre, at alle kommunale politikere i mødesagen kan se konsekvenserne for beboerne?

Spørgsmål 2.

På mødet med Forvaltningen redegjorde vi endvidere for nogle af de ekstra udgifter, som Frederiksberg Kommune vil få ved et eventuelt salg i form af ekstra udgifter til boligydelse og boligstøtte.

Vil Formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget hr. Nikolaj Bøgh sikre, at alle kommunale politikere i mødesagen kan se konsekvenserne for den kommunale økonomi?

Spørgsmål 3.

I mødesagen om det eventuelle salg af de kommunale ejendomme fra 20. august 2018 står anført ”hvor den laveste husleje typisk er i de små ejendomme, hvor der er en forholdsmæssig stærk social beboersammensætning og ofte færre udgifter til nødvendig vedligeholdelse af ejendommen.”

Via aktindsigt har BOSAM modtaget følgende svar fra Forvaltningen: ”Der er ikke lavet en sådan opgørelse af sammenhængen mellem tidligere udført vedligeholdelsesarbejde og huslejeniveauet i de nævnte ejendomme, og forvaltningen har ikke mulighed for at afsætte ressourcer til at lave en sådan opgørelse på nuværende tidspunkt.”

Vil Formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget hr. Nikolaj Bøgh sikre, at Forvaltningen ikke igen skriver en mødesag, der indeholder postulater, men som alene er baseret på fakta, der er frembragt ved analysearbejde? 

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Nikolaj Bøghs besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind på Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2019 vedr. kommunens beboelsesejendomme.

Velkommen tilbage til Elin Lind og de øvrige beboerrepræsentanter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for et par gode konstruktive møder med beboerrepræsentanterne senest den 4. marts 2019. Møderne var præget af en god åben dialog, hvor alle blev klogere i fællesskab. Jeg håber, at vi på samme måde kan fortsætte den gode dialog og samarbejde omkring udviklingen af kommunens beboelsesejendomme.

På mødet præsenterede forvaltningen forskellige beregninger i udkast. Beboerrepræsentanterne spørger her til aften, om disse beregninger vil blive forelagt politisk. Til det kan jeg svare: Ja, det er netop meningen, at beregningerne, når de er færdige og kvalitetssikret, skal forelægges politisk. Og jeg kan forsikre, at udvalgsformanden for området vil gøre sit til, at kommunalbestyrelsens medlemmer vil kunne se konsekvenserne for beboerne og den kommunale økonomi.

Desuden efterspørger beboerrepræsentanterne beregninger af øgede kommunale udgifter til boligydelse og boligstøtte, som følge af eventuelle huslejestigninger. Til det spørgsmål oplyser forvaltningen, at det også vil indgå i den kommende politiske sag.

Som det tredje spørges der til, hvordan de små ejendomme adskiller sig i forhold til socioøkonomi og vedligeholdelsesbehov. For så vidt angår vedligeholdelsesbehov, så er der ikke et entydigt billede, idet behovet for vedligehold varierer på tværs af de store og de små ejendomme.

Vedrørende socioøkonomi så vurderer forvaltningen fortsat, at de små ejendomme har en anden socioøkonomisk sammensætning end de store ejendomme, idet lejlighederne i de små ejendomme typisk er større, og udskiftningen blandt beboerne mindre. Data fra Danmarks Statistik viser således, at ca. 50 pct. af de 16-64 årige i de store ejendomme er udenfor arbejdsstyrken, men det kun gælder for ca. 20 pct. af de 16-64 årige i de mindre ejendomme.

Jeg er naturligvis enig i, at udsagn vedrørende beboerne i beboelsesejendommene skal være så korrekte og veldokumenterede som overhovedet muligt.

Det vil både vi politikere og forvaltningen sikre i det videre arbejde.
______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 8. april 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 8. april 2019

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1.

Huslejen i de 15 kommunale ejendomme er i dag fastsat ud fra den omkostningsbestemte leje der sikrer at huslejen kan betales af de borgere der bliver anvist af Frederiksberg Kommune.

Vil formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget garantere, at huslejen i de ejendomme som Frederiksberg Kommune ejer også i fremtiden bliver fastsat ud fra den omkostningsbestemte leje med eventuelle tillæg for forbedringer?

Spørgsmål 2.

De borgere som Frederiksberg Kommune anviser en bolig til er mennesker med en begrænset økonomisk betalingsevne.

Efter vores bedste overbevisning har disse borgere ingen mulighed for at betale en husleje der er beregnet ud fra Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, da denne husleje vil være omkring 2-3 gange så høj som den omkostningsbestemte husleje. En så høj husleje vil de borgere der anvises en bolig af Frederiksberg Kommune ikke have mulighed for at betale.

Hvad er formanden for Bolig- og Ejendomsudvalgets holdning til denne problematik?

Spørgsmål 3.

I forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX havde filmen ”Push” verdenspremiere. Filmen handler om hvordan kapitalfonde og især Blackstone opkøber beboelsesejendomme i alle europæiske storbyer.

Filmen viser de meget store konsekvenser som kapitalfondenes opkøb har for byerne samt hvilke tiltag f.eks. storbyer som Berlin og Barcelona gør for at bekæmpe kapitalfondene så borgere med en almindelig lønindkomst stadig har mulighed for at bo i storbyen.

Har Frederiksberg Kommune planer om, at nedsætte en gruppe for at analysere problemet med denne gentrificering i Frederiksberg kommune?

Udtalelse til brug ved udvalgsformand Helle Sjelles besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind på Kommunalbestyrelsens møde den 8. april 2019 vedr. kommunens beboelsesejendomme. 

Som ny formand for Bolig- og Ejendomsudvalget byder jeg Elin Lind og de øvrige beboerrepræsentanters spørgsmål velkommen.

Jeg ser frem til at fortsætte den dialog, som den tidligere formand havde med beboerrepræsentanterne om fremtiden for kommunens beboelsesejendomme. Jeg ser bl.a. frem til det næste dialogmøde mellem beboerne og Bolig- og Ejendomsudvalget. Som vi allerede har skrevet til beboerne, vil det næste møde snart blive indkaldt. Jeg regner her med forståelse for, at både jeg og vores nye borgmester gerne vil godt ind i sagen, før vi genoptager dialogen. 

Og så til de konkrete spørgsmål.

Spørgsmål 1: Huslejen i kommunens beboelsesejendomme er en omkostningsbestemt husleje fastsat efter lovens regler herom. Jeg kan oplyse om, at der ikke er aktuelle overvejelser om at gennemføre såkaldte § 5 stk. 2 renoveringer i kommunens ejendomme, og der er altså ikke pt. planer om at fravige den omkostningsbestemte husleje. Men som vi tidligere har været inde på i spørgetiden her, kan den omkostningsbestemte husleje godt være højere, og det forventer jeg, indgår i det videre arbejde, så vi kan få en sund ejendomsportefølje, der er en velfungerende og veldrevet ramme om beboernes dagligdag.

Spørgsmål 2: De borgere, som anvises til en bolig i kommunens beboelsesejendomme udgør en blandet gruppe af borgere med forskellige typer af problemer. Mange af dem har ganske rigtigt en lav indtægt. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at en del af disse borgere ikke vil kunne betale huslejen i en bolig, hvis den blev § 5.2 renoveret i dag, fordi huslejen vil blive for høj. Men det afhænger også af lejlighedens størrelse og husstandens sammensætning, så der vil også være tilfælde, hvor f.eks. en lille nyrenoveret lejlighed udmærket kan bruges til anvisning. Kommunen har således brug for at kunne anvise til forskellige slags boliger.

Og så til det tredje spørgsmål om filmen ”Push”. Filmen indeholder en kritik ikke bare af Blackstone og andre kapitalfonde, men også af de lande og byer, der har så dårlig regulering af området, at kapitalfondene og andre investorer kan lade bygninger stå tomme alene i spekulationsøjemed, eller kan lave meget høje huslejestigninger for eksisterende lejere. Her står vi i Danmark trods alt væsentligt bedre med bestemmelserne i bl.a. lejelovgivningen og boligreguleringsloven. Ikke desto mindre ved vi jo alle her i salen, at sagerne om opkøb af boligejendomme i Danmark har skabt opmærksomhed på muligheden for at tjene penge på at lave gennemgribende forbedringer og dermed hæve huslejen for nye lejere. Derfor har et bredt flertal af Folketingets partier aftalt at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på konsekvenser af den nuværende lovgivning og mulige løsninger.

Da det jo handler om lovgivning, er det naturligt, at vi i Frederiksberg Kommune afventer, hvad der kommer ud af dette arbejde og altså ikke nedsætter vores egen gruppe. ______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 13. maj 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 13. maj 2019

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1.

Ved et eventuelt salg af en eller flere af de kommunale ejendomme, vil Frederiksberg Kommune så evt. sætte betingelser i forbindelse med salget f.eks. ønske om en anvisningsret og en max husleje på max. 1.450 kr. pr m2 som vi har set i sagen i forbindelse med Frederiksberg Boligfond?

Spørgsmål 2.

Der har været mange artikler i pressen og i de sociale medier omkring kapitalfondes opkøb bla. i København og Frederiksberg hvor der er oplistet en række af problemer disse opkøb giver for lejerne i ejendommene.

Ved et eventuelt salg af en eller flere af de kommunale ejendomme, vil Frederiksberg Kommune så sælge ejendommene til en kapitalfond som f.eks. Blackstone?

Spørgsmål 3.

BOSAM har i samarbejde med beboerrepræsentanterne afdækket at de oplysninger der har været i de tidligere mødesager om salget af de 15 kommunale ejendomme har været forkerte. Ydermere har lejerne kunne pege på hvordan driftsøkonomien kunne forbedres til fordel for både lejerne og Frederiksberg Kommune.

Hvis Frederiksberg Kommune vælger at beholde de 15 ejendomme vil Kommunen så indgå i et samarbejde med beboerrepræsentationerne om en langsigtet plan for driften af ejendommene?

Svar til brug ved BORGMESTERENS besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind i Spørgetiden den 13. maj 2019 om kommunens beboelsesejendomme

Tak for spørgsmålene!

Velkommen tilbage til Elin Lind og de øvrige beboerrepræsentanter. Jeg kan med glæde orientere om, at der for blot to timer siden, blev indgået en aftale blandt samtlige partier i Kommunalbestyrelsen om kommunens beboelsesejendomme. Aftalen lyder:

Partierne er enige om, at følgende målsætninger skal danne grundlag for udviklingen af kommunens beboelsesejendomme:

• Frederiksberg er – og skal fortsat være - en tryg, levende og inkluderende by, der understøtter borgerens livskvalitet i hverdagen, og som er en by for alle.
• Byen skal udvikles og gøres til et endnu bedre sted at bo og arbejde. Særligt området omkring den vestlige del af Finsensvej trænger til et løft. I denne indsats kan kommunens beboelsesejendomme spille en aktiv rolle.
• Det er en afgørende forudsætning, at Frederiksberg Kommunes mulighed for anvisning af boliger til borgere med akutte behov af sociale årsager opretholdes på minimum samme niveau som i dag.
• Kommunen har et ansvar som udlejer og skal tage hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for beboerne i kommunens beboelsesejendomme, og skal derfor skabe trygge rammer for beboerne ved bl.a. at gennemføre eventuelle ændringer i en åben og gennemskuelig proces.

Partierne er enige om, at følgende initiativer skal igangsættes:

• Der er behov for en samlet strategi for udvikling af kommunens beboelsesejendomme, så de bliver en tryg, velfungerende og veldrevet ramme om beboernes dagligdag.
• Planerne om evt. salg af de kommunale beboelsesejendomme til et eller flere private ejendomsselskaber stoppes, og er derfor ikke en del af udviklingsplanerne for Frederiksberg Kommunes beboelsesejendomme.
• Der udarbejdes en ny strategi for et styrket kommunalt ejerskab af beboelsesejendomme, bl.a. baseret en samlet vedligeholdelsesplan og mulighederne for at finansiere dele af denne over beboernes husleje under hensyn til beboernes sociale profil. Strategien udarbejdes i dialog med beboerne.
• Som et væsentligt element i strategien for et styrket kommunalt ejerskab og for at sikre, at ejendommene drives optimalt både økonomisk og socialt, indgår mulighederne for, at den samlede drift og administration af ejendommene kan ske i et samarbejde med en ekstern ejendomsadministrator. Beslutningen herom kan tages i forbindelse med udbudsplan 2020.
• I forbindelse med arbejdet med ”Områdeudvikling Finsensvej Vest” iværksættes et samarbejde med områdets beboere og aktører, herunder Frederiksberg Forenede Boligselskab, om forbedring af hverdagslivet og udvikling af området omkring Gustav Johannsens Vej og Christian Paulsens Vej, hvor både boligselskabet og kommunen i dag har en række ejendomme. Formålet med samarbejdet er at beskrive, hvordan hverdagsliv, ejendomme og udearealer kan forbedres i dialog med beboerne og opstille finansieringsmodeller herfor. Der forelægges en særskilt sag herom, som også belyser muligheden for en partnerskabsaftale med FFB.
• Partierne bag budget 2017 (K, RV, V og LA) er enige om, at salg af kommunens øvrige ejendomme uden kommunalt formål fremmes mest muligt.

Partierne er i forlængelse heraf enige om ekstraordinært at optage Socialdemokratiets beslutningsforslag om at stoppe salget af kommunale boliger på kommunalbestyrelsens dagsorden i aften.

På den baggrund kan jeg give følgende svar på spørgsmålene fra fr. Elin Lind.

De to første spørgsmål handler om eventuelle krav i forbindelse med et salg, og hvem vi vil sælge til. Jeg mener ikke, at spørgsmålene længere er aktuelle, da vi netop har aftalt ikke at sælge ejendommene til private.

Det tredje spørgsmål handler om, hvorvidt vi vil lave en langsigtet plan sammen med beboerne. Og ja, det vil vi som nævnt gerne. Planen skal selvfølgelig besluttes af Bolig- og Ejendomsudvalget og Kommunalbestyrelsen, men på baggrund af en god dialog med beboerne.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 17. juni 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 17. juni 2019

Spørgsmål fra Elin Lind

Spørgsmål 1. Busbetjeningen på Frederiksberg.

Hvornår bliver Busbetjeningen på Frederiksberg bragt i orden, specielt A bus nr. 9. Busbetjeningen på Gammel Kongevej og Peter Bangs Vej.

Cykelsituationen, henstillede cykler, orange udlejningscykler samt forskellige firmaers el-løbehjul. Udlejningscykler/El-løbehjulene er henstillet/smidt forskellige steder incl. på fortovene, ikke langs med, men på tværs af fortove og cykelstier.

Cyklister på fortovet, så det er meget svært for gangbesværede med og uden stok, krykker, rollator, kørestole, barnevogne og klapvogne, at færdes sikkert.

Svar til brug ved formand for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fra Elin Lind i Spørgetiden den 17. juni 2019 om busbetjeningen på Frederiksberg

Tak for spørgsmålet!

Velkommen tilbage til Elin Lind – nu med andre vigtige emner!

Lad mig starte med linje 9A og busbetjeningen på Gammel Kongevej og Peter Bangs Vej.

På Gammel Kongevej er ensretningen ophævet, og linje 9A kører nu her på den normale rute.

På Peter Bangs Vej er bussen omlagt grundet et stort klimasikringsprojekt. Anlægsprojektet er speedet op så meget som muligt, så vi kan reducere den tid, hvor det påvirker trafikken, herunder bussen. Og vi vurderer hele vejen under forløbet, om der kan laves nye optimeringer af processen.

Herudover har Magistaten netop i dag behandlet en sag om linje 9A på strækningen, og er enige om at finansiere merudgiften på op mod 2 mio. kr.  til en yderligere omlægning af ruten i anlægsperioden, så den kommer til at betjene Peter Bangs Vej på stykket mellem Dalgas Boulevard og Sønderjyllands Allé samt selve Sønderjyllands Allé i begge retninger.

Med hensyn til henstillede cykler, udlejningscykler og løbehjul, der er til gene for gående, så kan jeg kun give Elin Lind ret i, det desværre er noget vi ser alt for ofte. Når vi umiddelbart kan identificere ejeren af disse, så beder vi dem om at fjerne dem. Men det er jo ikke altid vi, eller politiet er på stedet.

Vi vil derfor også gå i dialog med udlejerne af de små køretøjer for at sikre deres opmærksomhed på, at deres kunder hensætter dem forsvarligt og ordentligt. Og helst i fællesskab finde praktiske løsninger på, hvor køretøjerne kan hensættes, så de ikke opleves som en gene for de øvrige trafikanter.

Det kræver i øvrigt en tilladelse fra kommunen for at en udlejer kan sætte cykler og løbehjul op med henblik på udlejning. Forvaltningen har dog ikke modtaget ansøgninger om sådanne opstillinger for de nye el-løbehjul, selvom det er åbenlyst, at der allerede er en række udbydere af disse, der har opstillet dem i byrummet.

Med hensyn til cyklister på fortovet, så er det jo også noget, man indimellem ser, selvom vi har gode cyklestier langs næsten alle trafikveje, hvor langt de fleste cyklister heldigvis kører.

Cyklister er svære at opdrage på, men vi gør alligevel forsøget. Vi har en kampagne på bedding, der retter sig mod cyklisters adfærd under temaet ”venlige cyklister”. Det er målet med denne at få cyklister til at udvise mere hensyn, når de færdes i trafikken, og det håber vi selvfølgelig også smitter af på de, der fristes til at køre på fortovet.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 26. august 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 26. august 2019

Spørgsmål fra Birgitte Franck

Kære Kommunalbestyrelse.

Allerførst tak for det store arbejde I alle sammen udfører til gavn for kommunens borgere.

Jeg tror ikke, at det er blevet lettere at sidde i en kommunalbestyrelse i disse tider.

Med glæde så jeg, at 2 medlemmer af Kommunalbestyrelsen har fokuseret på akustik i børneinstitutioner / skoler. Tak for det.

Der foreligger rigtig meget forskning, der beskriver hvad støj gør ved børn. Det er en stressende situation, som gør det vanskeligere at udføre kognitive opgaver og at tilegne sig sprog. Før sommerferien bad jeg om, at en artikel, som jeg har skrevet for mange år siden - men som desværre fortsat er aktuel - blev delt ud til kommunalbestyrelsen. Dette var en undersøgelse, som jeg lavede for BUPL, hvor børn blev testet i støjende omgivelser.

WHO fokuserer på støj som en sygdomsfremkaldende faktor, der også formindsker livskvaliteten.

De stakkels børn der er i støjende institutioner en hel dag. Børn nu om stunder har mange problematikker at kæmpe med. Akustiske forbedringer er noget, man rent faktisk kan foretage til glæde får såvel børn som voksne.

Så det er en vigtig problematik, som Kommunalbestyrelsen har fokuseret på.

Men jeg undrer mig over, at der kun bliver peget på én løsning - nemlig de kunstneriske cirkelplader?

Jeg har haft en ingeniør med fokus på akustik inde over projektet, som siger god for det beskrevne projekt, samtidig med at han vurderer, at der skal mange cirkler til, for at opnå den ønskede/ beskrevne akustiske dæmpning. Jeg tænker også på, hvordan man bedst muligt rengører sådanne plader.

Jeg spekulerer på, om Kommunalbestyrelsen har vurderet flere løsninger. Jeg ved, at Skolen på Grundtvigsvej har foretaget akustiske forbedringer i forbindelse med ombygning. Jeg har kun hørt godt om dette projekt.  

Spørgsmål 1.

I hvilken grad har man undersøgt flere former for akustisk forbedring i børneinstitutioner og skoler på landsplan?

Spørgsmål 2. 

Er det almindelig praksis, at man kun fokuserer på èn forhandler / en løsningsmodel, når man fremsætter et forslag?

Spørgsmål 3.

Vil Kommunalbestyrelsen foretage uddybende undersøgelser, før projekt om akustisk forbedring sættes i gang?

Svar til brug ved Undervisningsudvalgets formand 2. viceborgmester Michael Vindfeldts besvarelse af spørgsmål fra Birgitte Franck i Spørgetiden den 26. august 2019 om akustik i børneinstitutioner/ skoler

Mange tak til Fru Birgitte Franck for spørgsmålene om støjdæmpning og akustikregulering i daginstitutioner og på skoler. Jeg vil besvare dine spørgsmål samlet.

Vi er alle optaget af, at de fysiske rammer for børnene understøtter deres trivsel og læring. Fokus på støj er derfor også et meget relevant tema.

I Frederiksberg Kommune bliver akustikregulering især håndteret i forbindelse med byggeri og renoveringer. Støjdæmpning indgår derfor i de løbende renoveringstiltag og den bygningsgennemgang, som vi aktuelt arbejder med for det samlede børne- og ungeområde. Akustikreguleringen på Skolen på Grundtvigsvej, ved tilbygningerne på flere andre skoler og i vores daginstitutioner er gode eksempler.

Ved konkrete projekter undersøges det, hvordan man mest effektivt kan lave akustikreguleringen. Det gøres ved hjælp fra byggesagkyndige på området. Typisk resulterer det i akustikregulerende plader eller belægninger på lofter, vægge og gulve.  Et tiltag som akustikregulerende kunstværker vil være et tillæg hertil, eller vil være noget der opsættes, mens der ventes på mere gennemgribende tiltag.

Jeg vil gerne understrege, at skoler og daginstitutioner derudover også selv har mulighed for at lave støjdæmpende tiltag. Både af pædagogisk karakter og i forhold til lyddæmpende plader. Eksempelvis har Ny Hollænderskolen opsat lyddæmpende plader med foto af børn op på gangene.

Det er helt normal praksis, at et beslutningsforslag har fokus på en bestemt handling eller beslutning. Typisk vil processen herefter så omfatte, at forvaltningen kommer med faglige input, inden der tages politisk stilling. Der er endnu ikke taget konkret stilling til forslaget om akustikregulerende kunstværker, da sagen er oversendt til budgetforhandlingerne. ______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 30. september 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.15 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 30. september 2019

Spørgsmål fra Mette Louise Lassen

Spørgsmål 1.

Hvorfor bliver man ikke informeret om sine rettigheder af socialrådgiverne? Fx at det er lovligt at optage samtaler og en nødvendighed, når det aftalte på et møde ikke stemmer overens med referatet. At man ikke skal søge om optagelse af hver eneste samtale til møder, men man søger om at optage samtaler generelt grundet helbred. At der er frit valg af psykiater, så man kan benytte en uafhængig. At man kan søge om en paragraf 34, hvis man ryger i ressourceforløb. At man kan søge om paragraf 100, hvis man som Lupus patient har behov for solcreme. Hvordan man skal søge om ferie, så man ikke kommer til at betale for ferie ad flere omgange. Og man ikke bliver indkaldt til møder i sin ferie. Det er konkrete eksempler, men jeg oplever i kommunen at der generelt ikke bliver overholdt oplysningspligt overfor syge, hvilket er katastrofalt.

Spørgsmål 2.

Hvordan kan det være at afklaring af borger skal tage så mange år? Specielt når ens sag i forvejen er overbelyst. At man så skal blive ved med at blive afprøvet i evigheder. I stedet for at blive afprøvet i eget fag en enkelt gang. De uendelige arbejdsprøvninger fjerner en fra arbejdsmarkedet, fjerner en fra sit eget fag, i stedet står man med et kæmpe hul i sit cv. I fastholder folk i systemet i evigheder. Hvis man endelig en dag kommer i arbejde som fleksjobber, er man ikke den, der løber med drømmejobbet, da man har været væk fra arbejdsmarkedet i evigheder. Plus at det kan være sværere at få et fleksjob indenfor sit eget fag. Jeg kender mange eksempler på syge, der er blevet kørt rundt i ressourceforløb i årevis i stedet for en hurtig afklaring. Det er ødelæggende for mennesker, at det skal trække ud i evigheder. Uvisheden om at man ikke ved om man er købt eller solgt.

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Spørgsmål 1.

Frederiksbergs kommunes administrative ikke sundhedsfaglige pensionsteam  og Ankestyrelsen tabte den 20.marts 2019 en førtidspensionssag i Landsretten v. advokat Mads Krøger Pramming.

Vil den dom komme til at ændre praksis for kommunens behandling af fleks- og førtidspensionssager fx. med hensyn til at respektere og ikke underkende borgers egne specialist- og lægeerklæringer samt øvrige valide dokumentation – eller kan det tillades at komme med behandlingsforslag, der ikke er evidens for?

Spørgsmål 2.

Er det tilladt, at  kommunens lægekonsulenter bestemmer, hvornår sygedagpenge skal ophøre og henvise til hinanden samt have borger i konsultation op til flere gange, endda hos den samme lægekonsulent og kan det accepteres, at lægekonsulenter henviser til behandling uden evidens  - fx. cranio-sacral-terapi til svært hjerneskadet i forbindelse med stop af sygedagpenge selvom borgers neurologer m.fl. kun har sagt, det bliver værre?
Lægekonsulenter anvendes til konsekvent at stoppe borgers  sygedagpenge efter 22 uger, hvilket nærmest sker på samlebånd efter udfyldelse af et fortrykt skema.
Hvorfor og hvor foregår det, og hvorfor får borger ofte medhold, når de klager over afgørelsen. Må lægekonsulenten deltage i selve sagsbehandlingen, synes borgmesteren det er betryggende?

Spørgsmål 3.

Er kommunen bekendt med, at flere frederiksbergere bliver behandlingskrævende,  indlagt på psykiatrisk afdeling m.m. efter kontakt med jobcenter. Nogle udvikler depression og angst, andre hjerte-karsygdomme m.m.  p.g.a. det lange afklaringsforløb inkl. den manglende udredning af funktionsevnen. Borger bliver enten  ignoreret eller stillet over for krav, de ikke kan honorere  - forværret af at kommunen generelt forhaler eller undlader at indhente dokumentation fra borgers egne specialister, samt hospital som kan fortælle, hvor galt det står til. Kommunen foretrækker deres egne ikke-specialister doctorshoppet  fra Mediconnect. Hvorfor?

Spørgsmål fra Christel Mayland Jensen

Spørgsmål 1.

Anvender kommunen lægekonsulenter til at fremme eller forhale afklaring af borger?

Spørgsmål 2.

Hvorfor ignorerer og undlader jobcenter ofte at svare på henvendelser samt spørgsmål vedr. sagsmishandling? Hvad er meningen.

Spørgsmål 3.

Hvad er årsagen til at borger trods utallige og årevise arbejdsprøvninger ikke bliver afklaret, er det anden aktører det er galt med? For borger får det kunne værre af at leve i dette limbo.

Svar til brug ved Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets formand, rådmand Lone Loklindts besvarelse af spørgsmål fra Mette Louise Lassen, Bitten Vivi Jensen og Christel Mayland Jensen i spørgetiden den 30. september 2019.

Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, vil jeg gerne takke de tre spørgere i aften for at være med til at skabe opmærksomhed og debat om en utrolig vigtig problemstilling: Hvordan hjælper vi som kommune og samfund bedst de af vores medborgere, som risikerer at falde uden for arbejdsmarkedet?

Den lokale beskæftigelsesindsats på Frederiksberg defineres af Kommunalbestyrelsen og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, som derfor også fører tilsynet med, at forvaltningen leverer den indsats, der er besluttet, og inden for lovgivningens rammer.

Med jeres spørgsmål kommer jeres stemme til at indgå i vores løbende proces med at udvikle og føre tilsyn med beskæftigelsesindsatsen.

Og beskæftigelsesindsatsen for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet står højt på udvalgets og Kommunalbestyrelsens dagsorden.

Som politikere er vi på borgerens side, når det gælder retssikkerheden og den indsats, der tilbydes.

Derfor følger vi i Kommunalbestyrelsen løbende med i forvaltningens opgavevaretagelse.

Og på den baggrund kan jeg sige, at jeg har en grundlæggende forventning om og tillid til, at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen og løfter beskæftigelsesindsatsen på en god måde med dygtige medarbejdere. Det vil jeg komme nærmere ind på i svarene på de enkelte spørgsmål.

Spørgsmål 1 handler om den hjælp og vejledning, kommunen skal give en borger, der søger om hjælp.

På social- og beskæftigelsesområdet gælder en pligt for kommunerne til at give en helhedsorienteret hjælp. Det betyder blandt andet, at kommunen har pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

I praksis betyder det, at hvis man som borger henvender sig til  Arbejdsmarkedsafdelingen om hjælp, vil man også blive orienteret om, at der kan eksistere muligheder efter andre dele af den sociale lovgivning og henvises til den relevante afdeling.

Et af de bærende principper i den danske sociallovgivning er, at borgeren selv har – og skal støttes i at have – det primære ansvar for sin egen situation. Når det offentlige træder til med hjælp, skal det derfor ske på en måde, hvor borgeren har mulighed for at forstå og komme til orde i sin egen sag hos kommunen, så borgeren ikke føler, at der bliver truffet beslutninger henover hovedet på vedkommende.

Derfor skal vores social- og beskæftigelsesindsats gå på to ben:

• På den ene side skal der hele tiden være blik for, om den enkelte borger har brug for en anden type eller mere hjælp.
• På den anden side må vi ikke havne i en situation, hvor borgeren bliver frataget ansvaret for sin egen situation.

Disse to hensyn skal balanceres, og det vil ikke være lige let i alle situationer. Heldigvis har vi en dygtig gruppe af medarbejdere og ledere, som arbejder dedikeret både med at hjælpe den enkelte borger bedst muligt, men også med et konstant fokus på, hvordan kommunens indsatser, arbejdsgange og kompetencer kan forbedres og udvikles til gavn for frederiksbergborgerne.

Spørgsmål 2 handler om længden af en borgers sagsforløb i jobcenteret, før der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det korte svar er, at Jobcenteret altid skal søge at afklare borgerens situation hurtigst muligt under hensyn til de lovgivningsmæssigt fastsatte skridt og krav. Der er dog flere forhold, der betyder, at der kan gå et stykke tid, fra borgeren første gang beder om hjælp fra Jobcentret, til der kan træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

For det første er det sådan, at størstedelen af de borgere, som bliver visiteret til disse ordninger, i kortere eller længere tid før visitationen har modtaget en anden form for hjælp fra jobcenteret, fx sygedagpenge eller kontanthjælp.

For det andet er der helt grundlæggende store forskelle på de enkelte borgeres sociale, helbreds- eller arbejdsmæssige situation. Derfor vil det også være forskelligt fra sag til sag, hvornår der er tilstrækkelig dokumentation til, at en visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan blive relevant.

For det tredje fastlægger lovgivningen nogle formelle sagsbehandlingsskridt i denne typer af sager: Når det er konstateret, at en borger kan være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, så skal kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og henvise sagen til rehabiliteringsteamet, der som udgangspunkt skal behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Dernæst afgiver rehabiliteringsteamet en indstilling om, hvorvidt en borger skal have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats. Og til sidst er det så igen kommunen, der har kompetencen til at træffe selve afgørelsen.

Jeg er derfor meget opmærksom på, at en borger ofte vil have været gennem en længere proces, før der kan træffes afgørelse en fx fleksjob eller førtidspension. Ligesom jeg har stor forståelse for den usikkerhed, ventetiden kan medføre.

Derfor er det også vigtigt, at Jobcenteret gør alt for at sikre, at sagsbehandlingen ikke trækker unødigt ud.

Da der – grundet suspendering af spørgetiden – ikke blev afgivet svar til spørger nr. 2 Bitten Vivi Jensen og spørger nr. 3 Christel Mayland Jensen, er det kun svarene til spørger nr. 1 Mette Louise Lassen, der kan publiceres.

_________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 7. oktober 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 7. oktober 2019

Spørgsmål fra Anders Kaare

Spørgsmål 1.

Med hvilken begrundelse har Frederiksberg Kommune tilladt en dagligvarebutik på Ndr. Fasanvej at omlægge Stæhr Johansens Vej med vejforlægning af fortov og cykelsti, fjernelse af ca. 150 kvadratmeter kommunal bøgehæk samt etablering af lastbils-aflæsningsplads på offentlig vejareal ?

Spørgsmål 2.

Hvilken aftale er der indgået, og hvornår ?  Hvilke indsigelser har kommunen foretaget omkring arbejdets udførelse, om manglende overholdelse af gravetilladelsen, overtrædelse af miljøforhold, overtrædelse af tidspunkt for arbejdets gennemførelse, manglende annoncering af vejarbejde og orientering af beboerne på Stæhr Johansens Vej, uvarslet omlægning af lokalbussen og manglende aftale om placering af vogne og materiel?  Hvilke betingelser har kommunen stillet i forbindelse med aflæsning på offentlig vej og entreprenørens afmærkning af læssezone på offentlig vej ?

Spørgsmål 3.

Hvorfor er der ikke udarbejdet lokalplan for vejudvidelsen, endsige nabohøring ?

Svar til brug ved Jan E. Jørgensens besvarelse af spørgsmål fra Anders Kaare i Spørgetiden den 7. oktober 2019 om dagligvarebutik på Ndr. Fasanvej

Tak for spørgsmålene og velkommen til spørgeren!

Efter lang tids byggerod er Lidl- butikken ved Nordre Fasanvej endelig åbnet. Så vidt jeg kan bedømme til glæde for mange, både dem der har lyst til at handle i butikken, og dem som var kede af de tomme og triste lokaler på så centralt et sted efter, at TEC havde forladt ejendommen. 

Tilladelserne til at indrette butikken ligger i forlængelse af det kommune-plantillæg, vi her i salen vedtog den 24. april 2017. Her blev anvendelses-bestemmelserne for bygningen ændret så de muliggjorde detailhandel og kontor- og serviceerhverv.

Så lad mig på den baggrund svare på de tre spørgsmål.

Spørgsmål 1 – altså hvad begrundelsen er for at tillade omlægning af Stæhr Johansens Vej, fjernes af bøgehæk og etablering af en afsætningsplads for lastbiler?

Som sagt er selve butikken etableret i overensstemmelse med de nye anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen. Når der ikke er en lokalplan – selve projektet er ikke lokalpligtigt – bliver sagen behandlet med hjemmel i byggeloven.

Med tilladelsen til etablering af en dagligvarebutik følger også, at der skal skabes mulighed for varelevering, som generer den øvrige trafik mindst muligt, og tager hensyn til trafiksikkerheden. I tilfældet med Stæhr Johansens Vej er det ovenikøbet en skolevej, og derfor er det særlig vigtigt, at varelevering foregår så trafiksikkert og ordentlig som muligt.

Så dette er – i al sin enkelthed - begrundelsen for de ændringer der er lavet på Stæhr Johansens Vej. 

I forhold til Spørgsmål 2 – som jo  indikerer, at arbejdet har givet gener i området – kan jeg bekræfte, at der samlet set har været en række udfordringer i forhold til projektets gennemførelse på vejarealet.

Forvaltningen har løbende været i dialog med LIDL og deres rådgivere om udformningen af det ændrede vejforløb, som lever op til kommunens ønsker og krav.

I forbindelse med det konkrete arbejde, er der ikke modtaget klager over støj. Forvaltningen er heller ikke bekendt med, at der skulle være overskridelser af reglerne i kommunens ”Forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder”. 

I forhold til selve vejarbejderne er der givet en gravetilladelse, ligesom der er godkendt en skilteplan, der regulerer kørslen på vejen. Skilteplanen er god-kendt af politiet.

Et vilkår i gravetilladelsen har været, at entreprenøren skulle orientere naboerne i området. På spørgeren kan jeg forstå, at det ikke har været tilfredsstillende. Det giver selvfølgelig anledning til bekymring, og forvaltningen vil følge op på det.

Forvaltningen er opmærksom på, at entreprenøren under udførelsen af arbejdet ikke overholdt sin egen skilteplan – særligt på grund af pladsmangel. Den manglende overholdelse af afmærkningen er påtalt.

Busserne var ikke varslet omlagt, da det i princippet skulle have været muligt at køre ad den almindelige rute. På grund af pladsmangel var det desværre ikke muligt for busserne af passere arbejdet, og chaufførerne tog i første omgang beslutning om at undlade at betjene Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej. Samme dag blev forvaltningen via Movia bekendt hermed. Bustrafikken har derfor været om-lagt fra den 27. august til den 30. august, hvilket også har fremgået af Movias hjemmeside.

Den nuværende afmærkning af læssezonen er ikke godkendt af kommunen. Forvaltningen er i dialog med LIDL om det. Når det er afklaret i hvilket tidsrum, der skal ske aflæsning af varer, vil kommunen sørge for at opsætte skilte, idet der vil blive taget hensyn til, at det ikke sker i perioden kl. 7.30-8.15, netop fordi vejen er en skolevej.

Og endelig til spørgsmål 3 – hvorfor der ikke er lavet lokalplan eller naboorientering, må jeg sige, at det faktisk ville være helt usædvanligt at udarbejde en lokalplan for en vejomlægning. Forvaltningen har således vurderet, at projektet ikke er lokalplanpligtigt.

Med hensyn til høring kan jeg oplyse, at der har været foretaget nabohøring, som har varet i 8 uger tilbage i 2017, i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg, som skulle muliggøre etablering af en dagligvarebutik.

Her vil spørgeren nok indvende, at dengang kunne man jo ikke se, at det ville indebære den omtalte vejomlægning, hvilket jo er rigtigt, men – som sagt – vejomlægningen er af et omfang, hvor det ikke vurderes at være nødvendigt med hverken lokalplan eller nabohøring.

Når det hele er færdigt, håber jeg, at spørgeren trods alt stadig vil være glad for sit lokalområde.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 11. november 2019

Spørgsmål til besvarelse i spørgetiden kl. 18.30 forud for Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde mandag den 11. november 2019

Spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen

Spørgsmål 1.

Hvad gør man som borger, når man gang på gang erfarer lovstridig og lægeligt dokumenteret umenneskelig sagsbehandling, hvor jobcenter ikke ønsker at svare  - eller svare udenom?
Eller direkte lyver og fx.  mod sandheden og en ekstern leverandør påstår, der ikke er nogen progression i forløbet?(dokumentation haves)
Hvordan kan i politikere ukritisk -  udelukkende stole på embedsværket og ikke de ramte borgere- hvorfor vil I ikke høre på os?

Spørgsmål 2.

Hvordan og kan man målstyre lovbestemte ydelser og fx skrive,  at tildeling af førtidspension skal holdes på 2014 niveauet, hvor det var det laveste ca. 67 personer , og hvordan kan Frederiksberg tillade så mange alvorligt syge ca. 74% at blive ramt af 225 timers reglen, når STAR anbefaler at aktivitetsparate undtages?

Spørgsmål 3.

Hvad er meningen med et ressourceforløb,  og hvor mange er  efter anstrengelserne  kommet i ordinært arbejde eller fleksjob fra  2013-2018?
Er kommunen bekendt med at borger ofte bliver syge af forløbet og får forværret den arbejdsevne, det var meningen skulle forbedres? Og hvor mange borgere har fået mere end 1 ressourceforløb fra 2013-2018.  

Svar til brug ved formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Lone Loklindts besvarelse af spørgsmål fra Bitten Vivi Jensen i spørgetiden den 11. november 2019 om beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Spørgsmålene er med til at sætte fokus på vores medborgere i kommunen, som kæmper med sygdom og arbejdsløshed, og som har brug for støtte og hjælp fra Frederiksberg Kommune.

Jeg har fuld forståelse for, at spørgsmålene også er udtryk for, at der er borgere i vores kommune, som har en følelse af ikke at blive hørt. Borgere som har henvendt sig til kommunen for at få hjælp til at komme ovenpå, men som oplever at blive tilsidesat.

Det er klart, at kommunen skal følge den nationale lovgivning. Det betyder helt grundlæggende, at kommunen skal yde den hjælp og følge de retningslinjer, som lovgivningen fastlægger. Det er hævet over enhver tvivl.

De tre spørgsmål, vi har fået stillet i dag, rejser mange overordnede problemstillinger og en række underspørgsmål.

En grundig besvarelse og debat om disse spørgsmål egner sig derfor dårligt til det format, vi har for kommunalbestyrelsens spørgetid. Rammerne er meget formelle og ikke oplagte til en mere fri debat, og samtidig er der en særlig tidsbegrænsning.

Derfor vil jeg gerne invitere spørgeren til et møde, hvor jeg som formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget deltager.

Jeg vil bede forvaltningen om meget hurtigt at kontakte spørgeren med henblik på at sætte et møde i stand. Og jeg vil gerne opfordre spørgeren til at medbringe den dokumentation, som er nævnt i spørgsmålet.

Tak.

______________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er mandag den 2. december 2019