Det er altid nemmere at forebygge end at helbrede, og derfor vil vi i Center for Sygedagpenge og Afklaring altid meget gerne på banen med rådgivning og konkret støtte, før din medarbejder er nødt til at sygemelde sig.
For de medarbejdere, der imidlertid ikke kan undgå sygemelding, gælder reglerne i den nye sygedagpengemodel.
Den nye sygedagpengemodel skal blandt andet sikre, at vi sammen med dig som arbejdsgiver fokuserer ressourcerne på en tidligere og mere målrettet indsats for de sygemeldte medarbejdere, der har størst risiko for at miste jobbet.
Tidligere har en sygemeldt haft 12 måneder med sygedagpenge (og refusion til dig som arbejdsgiver) til at få afklaret og behandlet sin sygedagpengesag. Nu skal vi revurdere alle sygedagpengesager efter fem måneder. Her kan vi enten forlænge sygedagpengene efter en af de syv forlængelsesregler eller tilbyde den sygemeldte et jobafklaringsforløb på en nedsat ydelse (med tilsvarende nedsat refusion til dig som arbejdsgiver).
Med den kortere tidsfrist - og nedsatte refusion ved jobafklaringsforløb - er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver ikke venter med at anmelde sygdom, men i stedet kommer hurtigt på banen og spiller ind med forslag og muligheder for fastholdelse - specielt for de medarbejdere, som risikerer langvarige og komplekse sygemeldinger.
Derfor har Center for sygedagpenge og afklaring udarbejdet en pjece med alle relevante informationer om forløb, tidsfrister, regler og støttemuligheder i den nye sygedagpengemodel. Så kan du som arbejdsgiver bedre navigere og ikke mindst agere til fordel for dine sygemeldte medarbejdere.
Vi ønsker at udbrede kendskabet til fastholdelsesmulighederne, og vi vil meget gerne dele og bidrage med vores viden og erfaringer med jer ude i virksomhederne.
Fastholdelseskonsulenterne kan tilbyde at være aktiv sparringspartner og vi har mulighed for:
- Deltagelse i rundbordssamtaler
- Besøg på arbejdspladsen
- Afklaring af situationen og gensidige forventninger
- Råd og vejledning om kompenserende ordninger
- Udarbejdelse af fastholdelsesplan
- Orientering om relevant lovgivning
- Generel rådgivning og vejledning både før, under og efter sygemelding
Se kontaktoplysninger i pjecen nedenfor.
Fastholdelse af medarbejdere er i fokus, og Center for Sygedagpenge og Afklaring ønsker at deltage aktivt i et samarbejde med virksomhederne. Formålet er at intensivere og styrke den helt tidlige indsats overfor sygdomstruede medarbejdere. Sammen med virksomhederne kan vi skærpe fokus på muligheder frem for begrænsninger.
Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af sygdom eller ulykke. Sygdom og deraf sygefravær koster og vi ved, at det kan svare sig at forebygge og gøre en tidlig aktiv indsats. Jo før jo bedre.
Arbejdsfastholdelse kan betale sig både for medarbejderen, virksomheden og samfundet. Derfor må vi sammen handle så hurtigt som muligt – for vi har faktisk ikke råd til at lade være.
En aktiv syge- og fastholdelsespolitik er vigtig og kan ikke stå alene. Et tidligt etableret samarbejde mellem den sygemeldte, virksomheden, praktiserende læge, faglige organisationer og Jobcentret kan være med til at opnå kortere sygefraværsperioder eller måske hindre, at der opstår en fraværsperiode.
Fast Track står for ”Tidlig Opfølgning”, hvilket vil sige en mulighed for et tidligere samarbejde mellem arbejdsplads, den sygemeldte og Jobcentret. Formålet med denne ordning er, at der så tidligt som muligt kan ske en helhedsorienteret indsats med det sigte at få afklaret den sygemeldtes arbejdsmæssige situation og muligheder.
Ordningen kan bruges, ved risiko for længerevarende sygemelding (8 uger og derover talt fra 1. sygedag) og gør, at du som leder kan bede om Fast Track (Tidlig Opfølgning) for at sikre fastholdelse af medarbejderen i arbejdet.
Anmodningen sker via Nem refusion på Virk.dk og kan ske fra 1. sygedag og frem til max. 5 ugers sygdom.
Er du leder for en stressramt medarbejder, som bor i Frederiksberg Kommune?
Så har vi et godt tilbud til dig.
Læs hele PJECEN - du finder den nederst på siden under LINKS
- Al erfaring og forskning viser, at stress- og trivselsudfordringer lettere løses, jo tidligere man tager hånd om dem.
- Det er både i din arbejdsplads, din medarbejders og i kommunens interesse, at der bliver sat ind så tidligt som muligt – så din medarbejder kommer til at trives igen og fx undgår en sygemelding
- Besparelser på udgifter til vikarer, nyansættelser, oplæring og andre udgifter der er ved sygdom
- Positiv effekt hos resten af medarbejderstaben ved oplevelsen af, at der bliver taget hånd om situationen, hvis en kollega mistrives
Links
Kontakt
Center for sygedagpenge og afklaring
Howitzvej 5-7, 3. sal2000 Frederiksberg
Telefonisk henvendelse:
Mandag - torsdag kl. 8-15Fredag kl. 8-12
Personlig henvendelse:
Mandag-torsdag kl. 9-15Fredag kl. 9-12