Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Søg kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Er du ledig, kan du søge kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis du ikke har andre muligheder for forsørgelse.

Indhold

    Ansøg om økonomisk hjælp

    Sådan gør du

    1. Før du kan søge økonomisk hjælp, skal du melde dig ledig. Det gør du ved at møde personligt i dit jobcenter.

      Hvis du er under 30 år, skal du møde personligt i Ungecenter Frederiksberg, Finsensvej 86, 3. sal.
      Hvis du er over 30 år, skal du møde personligt i Jobcenter Frederiksberg, Finsensvej 86, 1 sal.
       
    2. Du skal derudover også ansøge om økonomisk hjælp digitalt senest 3 dage efter, du har meldt dig ledig i jobcentret. Hvis du ikke har en computer og ikke har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen, er du meget velkommen til at benytte dig af borger-computerne i jobcentret på Rådhuset.
       
    3. Sørg for at vedlægge al relevant dokumentation. Se fanen nedenfor. Vi afgør herefter, om du kan få kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. (Se guide her)

    Når du har udfyldt en ansøgning om kontanthjælp, kan du altid logge på din selvbetjening på Kommunernes Ydelsessystem og følge sagsbehandlingen eller indsende yderligere dokumentation.

    • Du har været ude for en social begivenhed, som bevirker at du har brug for hjælp til forsørgelse fx hvis du har mistet dit arbejde.
    • Dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, for eksempel dagpenge eller pension.

    Læs mere på borger.dk om muligheder og betingelser for at modtage økonomisk hjælp:

    Der er forskellige indgange på borger.dk alt efter om du søger kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse.

    Herunder finder du en guide der viser hvordan du ansøger økonomisk støtte trin for trin visuelt, inklusiv hvilken dokumentation der er vigtigt at vedhæfte.

    Guiden indeholder skærmbilleder af de enkelte trin i forløbet.

    Se guiden her

     

    Ydelsescenteret tilstræber så hurtig sagsbehandling som muligt, og du kan forvente afgørelse inden for 14 dage efter sagen er fuldt oplyst - det vil sige efter vi har modtaget alle nødvendige oplysninger og relevant dokumentation i sagen.

    Du vil få svar på din ansøgning i din digitale postkasse. Er du fritaget fra Digital Post, vil du modtage dit svar per brev.

    Når du har meldt dig ledig og søgt om økonomisk hjælp, bliver du indkaldt til en visitationssamtale inden for en uge. Herefter er forløbet forskelligt alt afhængig af din alder, uddannelse og tilknytning til Danmark.

    Du skal informere din jobkonsulent i jobcentret og din ydelsessagsbehandler i ydelsescenteret, så snart du ved, at du har deltidsarbejde. Herefter skal du hver måned aflevere din lønseddel til jobcentret, for at få udbetalt supplerende kontanthjælp.

    Hvis du ikke afleverer din lønseddel, vil du ikke få udbetalt kontanthjælp, før din lønseddel er modtaget. Du skal være opmærksom på at der kan gå nogle dage fra du afleverer din lønseddel til din kontanthjælp er på din konto. Hvis du ikke har haft arbejde på noget tidspunkt den sidste måned, skal du informere jobcentret om dette.

    Husk, du er stadig forpligtet til at møde til samtale, deltage i aktivering, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge jobs.

    Yderligere information

    Kontakt

    Ydelsescenter – Kontanthjælp

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 2. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 8-15
    Fredag klokken 8-12

    Personlig henvendelse

    Mandag - torsdag klokken 8.40-15
    Fredag klokken 8.40-12

     

    Har du dokumentation du skal sende til Ydelsescenter - kontanthjælp kan du gøre det her: Upload dokumenter

    Telefon: 3821 5700

    For borgere: Send sikker digital post til Ydelsescenter

    For virksomheder: Send sikker digital post til Ydelsescenter