Gå til hovedindhold

Ansøg om kontanthjælp

Hvis du er ledig og ikke kan forsørge dig selv, kan du søge om kontanthjælp.
Her kan du læse om hvordan du ansøger, og hvad der sker, når du har søgt

Indhold

    Ansøg om kontanthjælp

    Trin 1: Mød op i jobcentret

    Henvend dig personligt i jobcentret på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2. sal, 2000 Frederiksberg.

    Åbningstider for personlig henvendelse:
    Mandag til torsdag kl. 08:40 til 15:00
    Fredag kl. 08:40 til 12:00

     

    Trin 2: Ansøg digitalt (inden 3 dage)

    Inden 3 dage efter du har meldt dig ledig i jobcentret, skal du ansøge om økonomisk hjælp digitalt. Sørg for at vedlægge al relevant dokumentation.

    Har du ikke en computer, er du velkommen til at bruge borger-computerne i Jobcentermodtagelsen på rådhuset, Smallegade 1, 2. sal. Har du brug for hjælp til den digitale ansøgning, kan du møde op i Jobcentermodtagelsen om fredagen kl. 9-12 uden at bestille tid.

    Se guiden til den digitale ansøgning trin for trin 

    Ansøg om økonomisk hjælp på borger.dk

     

    Trin 3: Følg din ansøgning

    Når du har ansøgt, kan du følge sagsbehandlingen og indsende yderligere dokumentation via Kommunernes Ydelsessystem

    Ydelsescenteret tilstræber hurtig sagsbehandling, og du kan forvente en afgørelse inden for 14 dage, efter vi har modtaget alle nødvendige oplysninger. Du får svar i din digitale postkasse. Er du fritaget fra Digital Post, får du svar per brev.

    Inden for den første uge bliver du indkaldt til en visitationssamtale, hvor vi taler om din situation og lægger en plan.

     

    Betingelser for kontanthjælp

    Du kan få kontanthjælp, hvis du har mistet dit arbejde eller er ude for en anden ændring, der betyder at du ikke kan forsørge dig selv, og dit behov for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser som fx dagpenge eller pension.

    Læs mere om betingelser og satser på borger.dk

     

    Læs om dine rettigheder og muligheder

    På vores side om kontanthjælpsregler kan du læse om satser, tillæg, medicintilskud, indtægtsfradrag og fribeløb, boligstøtte, jobsøgning og de tilbud der er til dig som kontanthjælpsmodtager. Her finder du også information til dig med børn og oversigt over frivillige organisationer der kan hjælpe.

    Læs om kontanthjælpsreglerne her

    Yderligere information

    Kontakt

    Ydelsescenter – Kontanthjælp

    Telefontid

    Mandag-torsdag klokken 08:00-15:00
    Fredag klokken 08:00 - 12:00

    Personlig henvendelse

    Mandag - torsdag klokken 08:40-15:00
    Fredag klokken 08:40-12:00

    Har du dokumentation du skal sende til Ydelsescenter - kontanthjælp kan du gøre det her: 
    Med MitID: Upload dokumenter
    Uden MitID: Upload dokumenter

    Adresse

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 2. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefon: 3821 5700