Sygedagpenge
Find ud af, hvordan du melder dig syg og find ud af, hvilke muligheder du har, når du er sygemeldt fra arbejde eller ledighed.
Hvis du bliver syg eller kommer til skade og derfor ikke kan arbejde, kan du have ret til sygedagpenge. Du skal også opfylde betingelserne for at få sygedagpenge.
Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge og bliver syg, skal du melde dig syg. Du kan som udgangspunkt fortsætte med at modtage dagpenge fra a-kassen i de første 14 dage, hvis du er fuldt ledig og opfylder betingelserne. Derefter kan du have ret til sygedagpenge.
Hvis du bliver syg eller kommer til skade og derfor ikke kan arbejde, kan du have ret til sygedagpenge. Du skal også opfylde betingelserne for at få sygedagpenge.
Hvis du er syg eller kommet til skade og du er lønmodtager, skal din arbejdsgiver indberette dit sygefravær på virk
Læs mere om dit forløb, rettigheder og pligter på kontanthjælp på
Hvis du modtager løn under sygdom
Din arbejdsgiver skal indberette dit sygefravær på indenfor 5 uger efter første fraværsdag. Herefter vil du modtage et brev i din e-boks, hvor det fremgår at du skal gå på Mit sygefravær og udføre nogle opgaver. Det er vigtigt du udfører alle de opgaver, der fremgår på Mit Sygefravær. Du har op til 8 dage til at fuldføre opgaverne.
Hvis du ikke modtager løn under sygdom
Selvom du ikke har ret til løn under sygdom, skal din arbejdsgiver indberette dit sygefravær på virk.dk/nemid. Din arbejdsgiver skal senest indberette din sygdom 2 uger efter første fraværsdag. Herefter vil du modtage et brev i din e-boks, hvor det fremgår at du skal gå på Mit sygefravær og udføre nogle opgaver. Det er vigtigt du udfører alle opgaverne. Du har op til 8 dage til at fuldføre opgaverne.
Du skal være opmærksom på, at fristen for at søge sygedagpenge er senest 3 uger efter lønophør såfremt de ikke har anmeldt fraværet.
Du er selvstændig og har en sygeforsikring, der giver ret til refusion fra 1. eller 3. fraværsdag
Hvis du er selvstændig og har en forsikring efter sygedagpengelovens §45, skal du anmelde fraværet senest 1 uge efter sygedagpengerettens indtræden – det vil sige 1 uge efter 1. eller 3. fraværsdag afhængigt af din forsikring.
Hvis du har en §58a-aftale, skal du anmelde fraværet senest 1 uge efter første fraværsdag.
Du skal indberette sygefravær på virk.dk/nemrefusion.
Du er selvstændig og har ikke sygeforsikring
Du skal indberette sygefraværet indenfor 3 uger efter 1. fraværsdag via virk.dk/nemrefusion.
Læs mere om dit forløb, rettigheder og pligter på kontanthjælp på
Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge og bliver syg, skal du melde dig syg på din første sygedag. Du kan gøre det på Jobnet, hos kommunen eller hos din a-kasse. Hvis du er fuldt ledig og opfylder betingelserne, kan du som udgangspunkt få dagpenge fra a-kassen i de første 14 dage af sygdommen.
Hvis du fortsat er syg efter de første 14 dage, skal kommunen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge. A-kassen indberetter normalt dit sygefravær til kommunen. Du får derefter besked om, hvordan du skal udfylde oplysninger og anmode om sygedagpenge via Mit Sygefravær.Gå til Mit sygefravær og anmode om sygedagpenge.
Hvis du ikke modtager et brev om, hvordan du skal søge sygedagpenge, skal du kontakte kommunen hurtigst muligt. Vent ikke med at reagere, hvis du er i tvivl om din sag eller fristen. tlf 3821 5700.
Du skal være opmærksom på, at fristen for at søge sygedagpenge er senest 3 uger efter ophør af a-kasse dagpenge såfremt de ikke har anmeldt fraværet.
Læs mere om dit forløb, rettigheder og pligter på kontanthjælp på
Du kan få sygedagpenge hvis du er uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom eller er kommet til skade. Derudover er det en forudsætning at du opfylder beskæftigelseskravet for at modtage sygedagpenge.
Når kommunen modtager oplysninger om din sygemelding, sender den dig et oplysningsskema i Digital Post. Du skal udfylde skemaet i Mit Sygefravær senest otte dage efter, at kommunen har sendt det, medmindre I har aftalt en anden frist.
Du vil blive inviteret til et informationsmøde, hvor du får information om sygedagpengelovgivningen. Informationsmødet er et tilbud, og der er ikke krav om deltagelse.
Forlængelse af sygedagpenge
Inden sygedagpengene har været udbetalt i 22 uger inden for de seneste ni måneder, skal kommunen revurdere din sag. Kommunen skal undersøge, om din sygedagpengeperiode kan forlænges efter de gældende regler i sygedagpengeloven.
Læs om mulighederne for forlængelse af sygedagpengeperioden på borger.dk.
Såfremt din sag om sygedagpenge kan forlænges, vil du modtage afgørelse herom, og du vil blive kontaktet af din sagsbehandler med henblik på det videre opfølgningsforløb, med fortsat fokus på iværksættelse af indsatser der kan støtte dig tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kan du efter de gældende regler overgå til et jobafklaringsforløb. Kommunen skal træffe afgørelse om din sag.
Ferie
Du skal aftale afholdelse af ferie under dit sygedagpengeforløb med kommunen og du kan ikke modtage sygedagpenge under ferie. Kommunen kan afvise dit ønske om ferie, hvis det vurderes at ferien ikke passer ind i sygedagpengeforløbet.
Hvis kommunen godkender din ferieafholdelse og du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, efter du har afholdt ferien, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages dagen efter endt ferie.
Hvis du ikke aftaler ferie med kommunen, men alligevel holder ferie, vil ferien tælle som en raskmelding og så skal du ved feriens afslutning, opfylde kravene for at modtage sygedagpenge igen, såfremt du fortsat er syg.
Læs mere om dit forløb, rettigheder og pligter på kontanthjælp på
Kontakt
Center for sygedagpenge
Personlig henvendelse
Kun efter aftale
Telefontid
Mandag-torsdag klokken 08:00-15:00
Fredag klokken 08:00 - 12:00
Adresse
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 2. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: +45 3821 5700
