Gå til hovedindhold

Forslag til Kommuneplan 2025

Læs mere om Forslag til Kommuneplan 2025 - Det gode liv i den grønne, blandede by.

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 2. december 2024 besluttet at offentliggøre Forslag til Kommuneplan 2025 – Det gode liv i den grønne, blandede by. I referatet fra mødet (punkt 297) kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling.

Kommuneplanen er den bærende overordnede fysiske plan for kommunens arealanvendelse og beskriver mål, rammer og retningslinjer herfor. 

Forslaget til Kommuneplan 2025 udfolder mål og visioner samt temaer fra Frederiksberg Bystrategi 2024.

I høringen indgår desuden en miljøvurdering af forslaget til kommuneplan.

Der holdes et åbent møde, hvor du kan høre mere om kommuneplanforslaget den 30. januar 2025 fra kl. 17-19.30 på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Festsalen. Der afholdes desuden en event ved Skøjtebanen, Frederiksberg Runddel den 25. januar 2025 kl. 12-14, hvor alle kan høre nærmere om kommuneplanforslaget.

Forslaget til Kommuneplan 2025 og miljøvurderingen mm. kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Forslaget til Kommuneplan 2025 bliver også offentliggjort på Plandata.

Uddybende information

Orientering om planforslaget, retsvirkninger og klagevejledning kan du læse mere om i offentliggørelsesbrevet under "Dokumenter" nederst på siden.

Borgermøder

Møde om forslag til Kommuneplan 2025

Tid: Torsdag den 30. januar 2025 kl. 17-19.30
Sted: Frederiksberg Rådhus, Festsalen
Program: Program for møde om Kommuneplan 2025
Tilmelding: https://frederiksberg-byudvikling.nemtilmeld.dk/63/   

Event ved Skøjtebanen

Tid: Lørdag den 25. januar 2025 kl. 12-14
Sted: Skøjtebanen, Frederiksberg Runddel

Dokumenter

Skriv Høringssvar

Dit høringssvar bliver offentliggjort

Høringssvar

Læs høringssvar (13)

07 februar 2025

Høringssvar

Forslag om bedre P-forhold for de små butikker

Navn (offentliggøres)

Anders Kaare

Adresse (offentliggøres)

Seedorffs vænge 30, 3., tv.

05 februar 2025

Høringssvar

Hoffmeyersvej, Benndzvej, m.fl.
Lige nu er der meget begrænset plads på vejene i det område. Det er et område med mange børn og derfor mange familier med biler, cykler, barnevogne, etc.
Som jeres materiale viser, bliver der kun flere og flere der skal bo på Frederiksberg, hvorfor jeg håber at I vil inddrage dette område, i jeres overvejelser om at gentænke byen og hvordan den bruges mest optimalt.
Tak :)

04 februar 2025

Høringssvar

I hovedstrukturforslaget til Byplan 25 på side 38 er der et afsnit om "Sådan arbejder vi for en bæredygtig byudvikling".

Det fremgår, at målet blandt nås ved at "Fremme privat og alment studieboligbyggeri placeret i hele byen, så de studerende i endnu højere grad bliver en integreret del af og bidrager til byens liv og fællesskab".

Afsnittet er placeret på siden med overskriften "Campusområder ned inspirerende bymiljøer".

Ud fra den ledsagende tekst samt den øvrige del af forslaget til Byplan 25, hvor studieboliger er nævnt, kan man nemt få den opfattelse af, at der alene fokuseres på boliger, hvor kravet er, at man er tilmeldt et SU-berettiget studie.

Imidlertid mangler det offentlige og private arbejdsmarked i såvel Danmark som i Frederiksberg Kommune allerede i dag kvalificeret faglært arbejdskraft indenfor f.eks. de håndværksmæssige fag og indenfor visse fag på sundhedsområdet.

Fremskrivninger forudser, at manglen på faglært arbejdskraft kun vil blive større i fremtiden. For at gøre det attraktivt for unge mennesker at tage en erhvervsfaglige uddannelse, er det vigtigt, at de også har adgang til egnede boliger, mens de tager uddannelsen og i en periode efter svendebrevet er opnået.

Jeg skal derfor foreslå, at teksten på side 38 gennemskrives, så det præciseres, at elever og lærlinge under en erhvervsuddannelse også skal have adgang til egnede boliger under uddannelsen, uanset om det er under skoleophold eller som elev\/lærling i en virksomhed. Dette bør i øvrigt konsekvensrettes i resten af hovedstrukturforslaget.

Navn (offentliggøres)

Carsten Dyring Nielsen

Adresse (offentliggøres)

Finsensvej 8G, 2. tv, 2000 Frederiksberg

03 februar 2025

Høringssvar

Gør Riises Landsted til et mødested
for Sang og Sundhed
Lad det blive et sangens hus !!!

Måske er traditionen med gamle børnesang\/ sange for børn i det hele taget ved at forsvinde?

Vi voksne er blevet mere bevidste om, hvad fælles sang betyder for velvære. Ikke mindst under Covid.

Demens Koret har med tydelighed vist, hvad sang kan betyde.

Som medlem af Seniorrådet deltog jeg i et kursus, hvor der blev peget på, hvor vigtig sang er for både fysisk og mental sundhed.

Når man synger i kor eller synger med ved en sangaktivitet, bliver man en del af et fællesskab.

Sang kan øge antistoffer, der er centrale i vores immunforsvar.

Sang kan skabe en god fornemmelse i krop og sjæl, når der frigives endorfiner.

Forskning viser, hvordan sang kan reducere stress.

Med sang kan man forsøge at forebygge kognitiv tilbagegang.

Borgere med KOL kan træne deres lungekapacitet.

Forskere har vist, at musik kan nedsætte smerter hos personer, så de kan klare sig med mindre smertestillende medicin.

Folk fra fremmede nationer har deres sangskat, som vi måske kan blive en del og de en del af vores danske sange.

For nylig oplevede jeg ved at gå forbi 2 forskellige børnehaver, hvordan højtalermusik gjaldede ud på legepladsen. Jeg vil gerne høre børn synge.

Tænk hvis Riises Hus kunne blive et sted, hvor børnehaver på skift kunne komme for at lære børnesange m.v. hos uddannede musikpædagoger og måske dygtige frivillige?

Et sangmøde mellem ældre og børn var også en mulighed for at skabe livsglæde.

Om eftermiddagen \/aften kunne huset være åbent for forskellige kor.

Fællessang skulle gerne være en del af konceptet.

Glem ikke, at Real Dania ejer Riises hus.

For dem der begræder, at man nedlægger Frederiksberg hospital, så bør vi kæmpe for et " Sangens Hospital "

Måske kunne det lykkes at finde fonds støtte til et sådan projekt. Man kunne jo forsøge

Birgitte Franck
medlem af seniorrådet

Navn (offentliggøres)

Birgitter Franck

Adresse (offentliggøres)

2000 F

31 januar 2025

Høringssvar

Vedr. mobilitet omkring Stog stationer
Der er kort afstand til Stog stationen ved Valby Langgade. Det vil gøre adgangen til stationen meget lettere fra Frederiksberg siden, hvis der blev etableret adgang til stationen fra nordsiden. Gående fra F.ex. Domhus Vista vil kunne spare ca 4-5 minutter, hvis en sådan adgang blev etableret.
Tilsvarende ved Stog stationen ved Peter Bangsvej, hvor en sydlig adgang vil lette adgangen for mange.
Jeg synes kommunen bør arbejde for dette i relation til BaneDanmark og Københavns kommune

30 januar 2025

Høringssvar

Sundhedstrædet’s fremtid?

Som jeg forstår det, er det de allerede eksisterende bygninger i Hospitalshaven, der skal bruges - men måske med nye tanker og indhold, som passer til de behov en kommune og dens borgere måtte have i fremtiden? Jeg tænker på den mere og mere digitale fremtid, hvor vanskelige hospitalsopgaver absolut bør løses på store sygehuse med speciel kompetance.

Jeg mangler fokus på, hvad Sundhedstrædet skal indholde i fremtiden? Denne problematik kan man med fordel fokusere på allerede i 2025.

Hvorfor ikke nedsætte en borgergruppe nu, der i samarbejde med kommunens embedsmænd og politikere bliver en initiativgruppe eller følgegruppe til det nye Sundhedstræde, så det bliver ” ny vin på nye flasker”.

Hvornår inviteres til et Borgermøde, der udelukkende handler om det fremgtidge om Sundhedstædet? Det haster mere end I tror.

29 januar 2025

Høringssvar

Det er svært at forstå, at Frederiksberg Kommune ikke har nogen planer, der rummer f.eks. 50 seniorboliger, som skulle være det mest hensigtsmæssige antal ifølge mine oplysninger. Dette antal boliger skulle danne det bedste udgangspunkt for seniorfællesskaber, som i øvrigt ville spare kommunen for mange penge, da det giver mulighed for at drage omsorg for hinanden samt tilfører en kreativ kraft til hele området, f.eks. Hospitalshaven.
I Københavns Kommune har man flere sådanne fællesskaber. Vi har besøg “Den 3. Revle”, som er et sådant seniorfællesskab, hvor deltagerne lejer sig ind for en rimelig husleje, og hvor der både er altan og have til. Man bliver helt misundelig, når man besøger dem. Der er saft og kraft og omsorg for hinanden.
Det må være på høje tid, at Frederiksberg Kommune bygger noget lignende, eller laver bestående bygninger om til kommunale fælleskaber.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Seniorbo

30 januar 2025

Høringssvar

Et Patientforeningshus i Hospitalshaven

Der findes mange patientforeninger på Frederiksberg. Jeg ved ikke hvor mange af dem, der har særskilte foreningslokaler?
Men jeg føler mig sikker på, at hvis man bygger et patientforeningslokale i Hospitalshaven, så vil det gøre en forskel.

Et hus med et rimelig stort mødelokale samt nogle smålokaler og en mindre køkkenfacilitet, hvor man kan lave kaffe og måske tilberede lidt mad.

Så er disse foreninger blandt andet fri for at leje sig ind i dyre lokaler – måske med tvunget madindkøb i forbindelse med generalforsamlinger. Så kan man også rent fysisk bevare forskellige foreningsmaterialer i stdet for i privaten.

Mit forbillede er den nye bygning i De gamles By, der rummer ”Center for Kræft og Sundhed”. En meget smuk bygning.
Men mit primære ønske er at kunne give husly for samtlige patientforeninger på Frederiksberg i et og samme hus – naturligvis med planlagt brug af lokaliteterne. Måske kunne dette indtænkes i det kommende Hospitalsstræde.

Måske var et besøg et besøg på Center for Kræft og Sundhed et besøg værd? Både for at se det smukke byggeri, med alt hvad det indeholder såvel fysisk som ideologisk. Bemærk navnet, der også indeholder ordet ” Sundhed ”.

For i fremtiden med både flere Frederiksbergborgere og med flere ældre, skal ordet ” forbyggende levevis ” vise sig tydelige ikke kun i ord, men også i handling.

26 januar 2025

Høringssvar

Seniorbofællesskaber på Hospitalsgrunden
" Hospitalshaven "

Vi som medlemmer af seniorBo-frederiksberg hilser tankerne om bofællesskaber i kommunen velkomne. Takker i øvrigt for det fyldige og smukke materiale med tanker om den grønne, blandede by.

I kommuneplan 2025 nævnes særlige målgrupper, som for eksempel seniorer, der kan have ønsker om bofællesskaber.

Der nævnes også bygge- og bofællesskaber, der kan indgå i Hospitalshavens byggeplaner.

Da der efterhånden kun er få år til, at den første del af Hospitalshavens udvikling starter, så vil vi ønske, at der snart ligger konkrete planer om:
" Seniorbofællesskaber "
på Hospitalsgrunden. Nævner det ved navn, samt ser og beskriver de muligheder, et sådant vil kunne bibringe det store fællesskab i Hospitalshaven samt kommunalt på mange forskellige planer.

Vi ser os selv som en mindre belastning på sigt, hvis vi kan leve og støtte hinanden i hverdagen. Der bliver jo flere ældre.

Tanker om omsorg for hinanden, hyggelige og humørfyldte stunder og fælles latter, konkret hjælp i hverdagen, fællesspisning, kamp mod ensomhed ,minde madaffald, er nogle af de styrker, man vil kunne finde i seniorbofællesskabet.

Vi er efterhånden en gruppe af seniorer på ca. 120, der er medlemmer i vores forening, hvor en del kender hinanden godt. Nogle af os holder også sommerferie sammen. Der kommer også hele tiden nye medlemmer til.

Det er vigtigt for en del både i og udenfor foreningen, at der bliver tale om betalbare boliger. Men vi ved jo også at grundpriser på Frederiksberg er høje.

I snart 5 år vores forening har eksisteret står det klart, at vi som gruppe vil kunne tilføre meget til den samlede Hospitalshave i form af deltagelse i aktiviteter på tværs af boligformer og alder. Så vi ønsker på ingen måde lukke os sammen om hinanden på en snæver måde.

Vi ønsker som udgangspunkt et
" SENIORBOFÆLLESSKAB "
eller flere. Disse planer bør indtænkes, så snart første etappe af byggeriet på Hospitalsgrunden starter.

Vi indgår gerne i alle mulige former for samarbejde med kommunen – et samarbejde som vi i øvrigt føler allerede eksisterer på den gode måde.

På foreningen seniorBo-Frederiksbergs vegne
Birgitte Franck
forperson

Navn (offentliggøres)

Medlemmer af seniorBo-frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Medlemmer rundt om på Frederiksberg

25 januar 2025

Høringssvar

Bæredygtig transport – men hvor og for hvem?

Der er gjort meget for cyklister, men det står ikke i forhold til det mylder, der er på cykelstierne af alle mulige forskellige elementer, der indtil videre må benytte disse.

At skabe bedre plads på fortove for fodgængere, betyder, at flere cyklister kører på fortovet.

Ja - selv i busser må man tage sin cykel med, den fylder 3 siddepladser. Hvorfor?

Der er overhovedet ikke sammenhæng mellem antal cyklister og parkeringsforhold til disse.
Disse flyder = ligger på jorden især ved Metrostationer.

Der er s-busser, der kører så uregelmæssigt, så en ventetid på mellem 20-30 sker nærmest dagligt.
Så folk, der har en bil, foretrækker ofte denne.

At der gratis må holde måske 25 udlejningscykler ved Fasanvej Metro - hvad med at flytte nogle cykelstativer fra denne station til steder, hvor der er mere behov?

At indrømme, at cykelstativer i 2 etager ved Lindevangs Metro er en fiasko, medmindre man mener, at én cykel på ” 1. etage” er en succes?

At bevæge sig til fods på Frederiksberg føles ikke nødvendigvis som en sikker måde at bevæge sig i byen på:

1. der er cykler, der visse steder konstant benytter fortovet til både gene og fare for forgængere

2. Christianiavogne og ladcykler, der fylder meget på cykelstien og måske snupper et hjørne af fortovet

3. cykler der meget ofte kører over for rødt

4. lyskryds hvor det er umuligt at nå over gaden, før lyset skifter

5. hvis man er rollatorbruger, så kan man ikke altid få sin rollator op i bussen, fordi denne holder alt for langt fra kantstenen

6. man ikke kan se de mørklagte cykler

7. hvor de nye busheller ikke alle stede er afmærket godt nok, så biler måske kører op på disse

8. at disse heller bruges som parkeringsplads for varevogne enkelte steder, så man ikke kan komme ud af bussen

9. der er alt for mange biler og der bliver flere jo mere man bygger. Så vil man " gemme "nogle af bilerne under jorden, men det hjælper ikke på trængselsproblemet

10. mange af bilerne der kommer op fra ”dybet” respekterer ikke hajtænder

11. flere veje burde ens-rettes

12. private veje overholder ikke rengøringspligt på fortov og halv kørebane

13. kommunen sløser også mere og mere med at feje blade op samt rengøre for sne – rengøring for sne sker på cykelsti, men ikke fortov??
Pålæg ejendomme og husejere klare regler og følg op på dem.
14. det hjælper ikke, hvis kommunen laver vej-planer efter flere delebiler og disse ikke kommer

15. at cykler og fodgængere skal færdes på samme stier fremover, når Frederiksberg hospital nedlægges er svært at forstå med den rå cyklekultur, der kendetegner kommunen

16. Metroen kører fint og er til glæde for rigtig mange, omend man meget sjældent møder folk med rollatorer?

17. Er der nogle skjulte fejl ved EL-busser, som man ikke vil tale højt om?

18. At flere og flere ældre er bange for at køre med bus pga. den måde, de kører på.

19. nogle ude serveringssteder fylder ret meget på fortov

Om flere Metro linjer er vejen frem, er svært at sige. De gamle sporvogne eller deres afløsere, der kører på skinner på vejen, er måske fremtiden?

Vi ser et voksende problem med trafik på Frederiksberg.
Der bliver flere cykler, eller måske er det vendt til fordel for biler.

Mindre færdselspoliti og gaderegler, der ikke overholdes,
mange Wolt bude og lignende på larmende og stinkende køretøjer. Ny lands-lov om knallerter, der ikke burde køre på cykelsti og som burde køre på EL.
Dette burde gælde alle køretøjer der kører over 20\/25-km. Men det er jo folketinget ,der skal vedtage dette.

Vi er nogle borgere, forudser totalt færdselskaos hen mod år 2030\/35. Flere bilister der kører over for rødt, flere vanvidsbilister, flere der kører alkohol- og kokainpåvirket, flere ældre på Elcykler, som især ikke alle kan styre

Vi har således svært ved at se, hvordan kollektiv transport, som på alle måde burde være godt - også for klimaet, er og bliver en nem måde at transportere sig på for mange frederiksbergere på grund af mange uløste problemer.

Vi er bekymrede nu og forudser, at denne bekymring kun fortsætte i fremtiden.

Det er alt for billigt at skade\/ dræbe andre i trafikken.

At biler skal fylde mindre i fremtiden, er vi meget enige i, men har svært ved at se, hvordan krav i lokalplaner og dialog med bygherre og boligforeninger løser problemet på effektiv vis.

Formentlig bliver der bare bygget flere underjordiske parkeringspladser? Og flere borgere, der slås om færre parkeringspladser! Mange bilister bruger uforholdsmæssigt lang tid på at finde parkering.

Bilfri søndage en anden måde at opleve byen på?

Hvad med " vejafgifter," så man begrænser al trafik, der ikke er hjemmehørende på Frederiksberg?

Hvad med de tonsvis jord, der skal fragtes gennem Frederiksberg og til Lynetteholmen?

Kun fremtiden vil vise, hvordan det er at bo og færdes i på Frederiksberg.

Kommunens iver efter at få flere frederiksbergborgere ender måske med at blive “ ris til egen røv.” (undskyld sprogbrug!)

Tænk grønt, handling skaber forvandling og lad det indvirke på trafik nu og i fremtiden.


20 januar 2025

Høringssvar

Vi er en del ældre, der går med drømme om at flytte til vores sidste frederiksberg-bolig i Hospitalshaven.

Når vi taler om seniorbofællesskaber skal der følelsesmæssigt og på tankeplanet startes i god tid. Så man også er parat til at flytte, mens der er kræfter både fysisk og psykisk.

Men bygningerne skal jo også være parate til at huse os.

Mange seniorer vil gerne flytte til noget mindre. Men man bør indtænke, at det både handler om singler og par. Så der bør være rimelig stor variation i bolig- størrelse. Fælleslokaler bør prioriteres højt, så behov for m2 i egen bolig kan minimeres.

Mange Frederiksborgere er voldsomt motiveret for denne flytteproces, men også bange for, at økonomien kan spænde ben. Her kommer tanken om flere almene boliger ind.

En del borgere med flytte-ønsket er ikke helt unge længere.

De spejder lidt forgæves efter konkrete planer for seniorbofællesskaber i den blandede by - og her især nye tanker om Hospitalshaven i kommuneplan 2025. Det gør jo ikke noget at være på forkant med udviklingen.

Skal seniorbofællesskabet ligge i den rolige ende mod Tesdorfsvej, hvor man starter om- og nybygning i 2027?

Vi tror på, at et sådant seniorbofællesskab på en del måder vil aflaste de kommunale plejefunktioner, som en del ældre vil få brug for på sigt. Uden at det på nogen måde handler om, at naboen skal ind i nogen form for plejefunktion.

Vi føler os ret sikre på, at vi i det ældre segment har meget at give tilbage til Frederiksberg. Så brug os - ikke kun til at svare på “ bliv hørt “. Byggefællesskabstanken bygger jo på, at folk er med i processen fra start af.

Vi er mange ældre, der har været med til at opbygge det samfund, vi kender i dag - på godt og ondt.

Giv os lov til at slutte vores livsbane i trygge rammer, hvor fællesskab, morskab og trivsel er hverdag- også i tunge tider.

Så konkrete planer nu - TAK.

Vi regner med at flytte ind i vores drømme-seniorbo i Hospitalshaven marts 2029.

En gruppe seniorer på Frederiksberg.

13 januar 2025

Høringssvar

Vedlagt vores høringssvar på vedlagte fil

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Helleruphus A\/S

Navn (offentliggøres)

Tonny Orloff

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 22 m-fl.

11 januar 2025

Høringssvar

Der mangler en beredskabsplan for 105.000 borgere!


Tak for fokus på det gode liv i den grønne, blandede by! Men måske er håbet ikke altid lysegrønt? " Vær beredt er vist i godt gammelt spejderudtryk".

Jeg oplever ikke, at Frederiksberg kommune – som så mange andre – har en beredskabsplan, som vi borgere kender til.
Den dag ulykken sker, er det for sent.

En beredskabsplan bør som minimum indeholde en oversigt over og kort beskrivelse af planerne for fortsat drift og genopretning under en krise. Samt sikkerhed for byens borgere.

Her tænker jeg på, hvor borgere skal søge hen, hvis de har brug for beskyttelse?

Jeg ved det bare ikke!

Den lille bunker, der ligger tæt på, hvor jeg bor er formentligt helt ubrugelig?? I hvert til fælde kan den kun rumme meget få mennesker. Det gælder sikkert alle nuværende bunkere af ældre dato?

Er det Metrostationerne vi skal bruge? Hvad hvis rulletrapper og elevatorer ikke virker?

De underjordiske garager er de bygget så stærke, så de også vil tjene som beskyttelsesrum?

Er der indtænkt beskyttelsesrum i alt nybyg? Ingen tegninger viser dette på tegninger over f.eks Hospitalshaven samt Fuglebakkevej 94-109?

Desværre - måske må vi lære at være forberedte og tænke hensigtsmæssigt på uventede situationer.

Hvem i kommunen er hovedansvarlig for at tænke i beskyttelsesrum for de snart 105.000 borgere?

Er alle de nybyggede plejehjem bygget med beskyttelseskældre?

Hvad med nye Den Franske Skole?

Alle nye kollegiebygningerne: Nimbus kollegiet, kollegiet UMEUS med knapt 700 studieboliger. Blækhuset?

Er beskrivelsen ” Dit trygge hjem i nye omgivelser ” skrevet til kollegianere - er det en overdrivelse i forhold til mulige fremtidige scenarier?

I den trygge by kan det snige sig endog meget utrygge situationer ind. Jeg efterlyser en beredskabsplan, der forholder sig til borgerne på Frederiksberg.

Hvor skal de går hen?

Hvad skal de gøre, hvis ulykken sker?

Jeg så gerne tilføjelser til Kommuneplan 2025 med en beredskabplan med bl. beskyttelsesrum.

Hvor skal jeg og min nabo gå hen, hvordan skal vi forholde os, hvis værst tænkelig katastrofe sker? Kommuneplan 2025 er jo kun er et forslag. Der må være plads til forbedringer.

Lad P.H. få det sidste ord:
" Hold dig vågen ven,
Hvorfor sove nu
I den lyse sommernat....."