Gå til hovedindhold

Udkast til regulativ for husholdningsaffald

Læs mere om om udkast til regulativ for husholdningsaffald.

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 26. august 2024 godkendt, at udkast til regulativ for husholdningsaffald sendes i fire ugers høring. Regulativet sendes i høring da følgende er blevet besluttet:

  • at afskaffe den udvidet service, hvor borgere mod gebyr kan bestille en stor container, hvis de har store mængder storskrald eller haveaffald. Containerordningen opfordrer ikke til korrekt sortering og er i modstrid med målene i Frederiksberg Ressource og Affaldsplan 2026. Det vil fortsat være muligt for borgerne at aflevere haveaffald og storskrald via de almindelige henteordninger og på genbrugsstationen. Borgere kan også hyre et privat renovationsselskab til at levere en container og håndtere de administrative opgaver forbundet hermed.
  • at der i fremtiden ikke gives tilladelse til anlæggelse af mobilsug. Mobilsug er ikke en fleksible løsning der kan tilpasses de øgede krav til sortering og det egner sig teknisk ikke til de genanvendelige affaldstyper. Erfaring fra eksisterende mobilsug viser desuden at beboere foretrækker at benytte affaldsskaktene til mobilsug (restaffald) fremfor at gå ned med affald til de genanvendelige beholdere i gården. Dette reducerer mængden af affald til genanvendelse.  
  • at villa ejendomme fremadrettet skal bestille tømning af farligt affald (rød miljøboks) efter behov. På nuværende tidspunkt har villa ejendomme fast tømning hver 8. uge. Desuden besluttede kommunalbestyrelsen at de røde miljøbokse fremadrettet ombyttes med en ny miljøboks, fremfor at blive tømt af skraldebilen og givet retur til borger. 

Regulativet er opbygget med baggrund i et standardregulativ, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Standardregulativet består af en obligatorisk del og en valgfri del. Bestemmelserne i den obligatoriske del er fastsat af affaldsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at det ikke er muligt for kommuner at ændre i denne del. 

Uddybende information

Haveaffald og storskrald
Afskaffelse af containerordning for storskrald og haveaffald indebærer at følgende udgår fra gældende regulativ:
§ 20.3 Ordning for haveaffald
"Derudover kan ejendommen mod særskilt betaling bestille en midlertidig stor container til haveaffald"

§ 27.3 Ordning for storskrald
”Mod særskilt betaling kan ejeren af ejendommen eller ejendommens affaldsansvarlige bestille containere til stort brændbart eller stort jern og metal. 
Forskellige fraktioner af storskrald må ikke blandes i samme container. 
Det er grundejerens ansvar at indhente parkeringstilladelse og sørge for afmærkning før containeren leveres.”

Mobilsug
Forbud mod fremtidig etablering af mobilsug indebærer følgende tilføjelse i gældende regulativ:
§19.4 Der gives ikke tilladelse til etablering af mobilsug. Eksisterende mobilsug kan benyttes indtil de er udtjente, men må ikke reetableres. 

Røde miljøbokse til farligt affald
Ombytning af de røde bokse ændrer på ansvar af renhold af miljøboksene, hvilket indebærer følgende tilføjelse i gældende regulativ:
§17.8 Større etageejendomme med miljøskab
Renholdelse af skabe og miljøbokse påhviler grundejeren. I tilfælde af, at der ikke sker tilstrækkelig renholdelse af beholdere og dette skaber risiko for sundhedsmæssig fare, kan kommunen gennemføre vask af beholderne på grundejers regning. 

Mindre etageejendomme og villaer med miljøboks
Renholdelse af miljøboks påhviler kommunen

Videre politisk proces

Efter endt offentlig høring og eventuelle ændringer på baggrund af høringen skal regulativet endelig godkendes i Miljø- og Trafikudvalget, magistraten og kommunalbestyrelsen.

Dokumenter

Læs høringssvar (1)

19 september 2024

Høringssvar

Test Thomas Cabana

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

TEST Cabana