Lokalplanforslag for ny skolebygning til Kaptajn Johnsens Skole på Tårnborgvej 4

Høringssvar

Billeder fra H.C Ørstedsvej 4A, 2 hvor vi idag nyder den frie udsigt med naboskab, lys, og fælleskab fremfor en kasse lige udenfor vores altan.

Høringssvar

Et supplement fra nærmeste nabo til sagen, da denne side ikke er belyst, er her vedlagt billeder set fra vores side af bygningen. Det ses tydeligt at en så høj bygning vil have en massiv indvirking på vores ejendom og beboere. Vi vil henstille til at der tages hensyn til omkringliggende naboer og der bygges laver i højden. En max naturlig højde ville være i samme højde som naboerne på Tårnborgvej 10 og 12. (med øverste etage i mansarden.)

En sidste bemærkning er at det bekymre os at de store glaspartier vil have en massiv indvirkning på os ift. indkig til gård og lejligheder (privatsfære) og særlig i mørke tider vil skolen stå som et lyshave i for at kraftig lysforurening. Se sidste billede taget en aften\/nat hvor skolen har glemt at slukke for lyset i et lokale. Det er tydeligt til gene for omgivelserne.

Det bekymre os særligt meget.

Navn (offentliggøres)

Kenneth Malev

Adresse (offentliggøres)

Lykkesholms Alle 1 st th

Høringssvar

Indsigelse mod Forslag til lokalplan 234 for en ny skolebygning til Kaptajn Johnsen Skole
Lokalplan forslaget bærer tydeligt præg af at være skrevet ud fra et skitseforslag. Derfor kommer lokalplanen til at virke som en blanding af blandt andet funktionsønsker, oplistning af BR18 krav og en historisk indflyvning til lokalområdet. Der bliver stort set ikke stillet planmæssige krav herunder: lokalmiljø, klima, støj, beredskabsplan, elevtal, trafikforhold, åbningstid.
Der synes at være et fravær af udfaldskrav som rettelig burde være til stede i en lokalplan.
Herunder har jeg oplistet en række forhold, som ikke i tilstrækkelig grad er behandlet og rammesat i lokalplanen.
1. Indbliksgener til naboejendomme
Projektet der præsenteres i lokalplanen har store etagehøje vinduer og samlet et ganske stort vinduesareal ind mod naboejendommene. Desuden er facaden presset tæt op mod alle naboskel, som følge at bygningens store volumen. Dette gør at indsynet fra alle skolens vinduer bliver væsentligt og meget dominerende for naboerne. Hvilket gør at privatlivet i stor grad bliver invaderet af den foreslåede nye bygning på skolen.
2. Støj
Der bliver ikke stillet krav til skolebygningens støjpåvirkning af omgivelserne udadtil. Ligesom der heller ikke bliver stillet krav til tidsrum for anvendelse af legeplads samt tidsrum for støjende aktiviteter.
3. Beredskabsplan
Der er i denne tid et øget fokus på sikkerhedssituationen i verden. Det betyder at behovet for sikringsrum atter er kommet i fokus. Det til trods er der ikke nogen krav til sikringsrum i den nye bygning.
4. Højde og volumen
Der bliver ikke stillet krav til indpasning af bygningen til lokalområdet, men blot præsenteret en løsning. Forslaget til den nye skolebygning har et volumen og udformning der er ganske fremmed i lokalområdet. Det bevirker at bygningen på ingen måde følger facadelinjer for de omkringliggende større bygninger. Derfor kommer den foreslåede bygning til at virke som en kolos i de omkringliggende gårdmiljøer.
5. Tekniske installationer
Lokalplanen stiller ikke krav til støj og placering af tekniske installationer. Der bliver heller ikke stillet krav til deres synlighed.
6. Overflader
Lokalplanen tager stiller ikke krav til bygningens overflader, men beskriver blot hvordan skolens arkitekter ønsker at den skal se ud. Der bliver således ikke taget stilling til hvordan Frederiksberg Kommune ønsker at bygningen overflade skal være og hvilken integration der ønskes med omgivelserne. Der er blandt andet valgt træ på en del af bygningen, som er et ganske fremmed materiale på lokalområdet bygnigner.
7. Skyggevirkning
Lokalplanen tager ikke reel stilling til skyggevirkning og reduktion af lys i de omkringliggende gårde. Der bliver således ikke stillet krav til hvilken indvirkning bygningen har på det samlede lysniveau i de omkringliggende gårde, og der bliver heller ikke taget stilling til om den bygningens farve har indvirkning på det reflekterede lys.
8. Der bliver heller ikke stillet krav til en delvis nedgravning af bygningen, i bytte for at bortfalde kravet til parkeringspladser i kælderen. Det kunne gøres for at reducere bygningens oplevede volumen.
9. Regnvand
Der bliver ikke taget stilling til regnvandssforsinkelse på trods af den store bebyggelsesprocent. Ligesom der heller ikke bliver stillet krav til befæstelsesgraden. Det kan virke som et paradoks når det i alle andre henseender er vigtige krav.
10. Begrønning af tage og facader
Det kan også undre at der ikke bliver stillet krav til begrønning af facader og tage set i lyset af Frederiksberg Kommunes grønne profil.
11. Adgang til udearealer
Det er også begrænset hvor meget plads der er til rådighed for skolebørnene udenfor bygningen. Der bliver ikke stillet krav til størrelsen på udearealet. Det er også interessant at lokalplanen vælger en placering af børnenes legeareal i et snævert mørkt rum imellem skolebygningen og naboskel. Det kunne tænkes at det er det eneste sted der var plads til børnene i arkitektens forslag.
Alt I alt bærer lokalplanen præg af at være mangelfuld og ikke tro mod lokalplaners formål.

Navn (offentliggøres)

Kaare Holm Madsen

Adresse (offentliggøres)

Lykkesholms Alle 1, 4.tv.

Høringssvar

Høringssvar
Vores gård er rammen om vores fællesskab. Foråret er på vej og om lidt har vi arbejdsdag i gården, hvor vi skal gøre klar til foråret og sommeren. Vi beskærer buske, maler skuret, planter blomster i potter og gør plantevæggen klar til kommende tomater, chili og agurker. Hynderne til loungen kommer frem, havemøblerne får olie. Vi slutter forårsdagen af med en sandwich og glæder os til at vi snart kommer ud af vores vinterhi til sol og fællesskab i gården. For sommeren igennem samles beboerne i gården: børnene leger, de voksne snakker og den ene time tager den næste, inden vi må op i seng. 77 beboere, hvoraf mange bor i små lejligheder på 3 ½ værelse – to voksne, et barn eller to, en kat eller måske en hund. Gården er vores fristed, vores forsamlingshus, vores helle. Det er afsættet for foreningens fællesskab, der bliver styrket og bekræftet i sommerhalvåret, når der er sol og lys i gården.
Der er en forårsarbejdsdag på vej. Men i år bliver det en vemodig forårsdag – måske vi ser ind i den sidste sommersæson med eftermiddags- og aftensol i gården. Gården er indrettet efter solen. Den inviterer til fællesskab, når der er sol og lys. Men hvad bliver konsekvensen, når sommerhalvårets eftermiddags- og aftensol forsvinder for altid. Når der bliver kilet en højere, bredere bygning ind – og tættere på – i den lille sprække mod sydvest, som spreder sol efter arbejde, børnehave og skole m.m. Der er sol i den ene ende af gården og i et bælte langs med lejlighederne. Den nye bygning vil spærre for solen, dræne lyset og skabe mørke både i gården og i beboernes lejligheder – ikke kun om sommeren, men hele året.
Der er liv, når der er lys. Sådan er det bare, sol samler mennesker og ikke kun i vores gård. Det er samme fænomen, man kan se i Frederiksberg Have på en forårsdag.
Men ingen professionelle har reelt forholdt sig til skyggeeffekten og dens betydning i gården såvel som i lejlighederne.
Fællesskab og liv er netop en af byens kvaliteter. Lige som det mix af boliger, butikker, caféer, erhverv og ja, skoler. Men vi oplever, at den private Kaptajn Johnsens Skole ikke byder ind på byens præmis om fællesskab. Fællesskabet begrænser sig til dem selv – naboer er reduceret til en attraktiv kulisse. Det har vi som naboer oplevet gentagne gange. Og nu sker det igen med planerne om den nye skolebygning på Tårnborgvej 4. En 132 år fin gammel villa skal rives ned (midt i en tid, hvor vi ellers skal renovere, istandsætte, finde nye måder at bruge eksisterende bygninger på) og grunden blokkes ud med en væsentligt større, højere og bredere bygning. I forvaltningens fremstilling kaldes det en bygning, der respekterer kvarterets villatypologi og skriver sig ind byens historie med respekt for område og naboer.
Ord er taknemmelige. Men enhver der bor i kvarteret som nabo til skolen kan gennemskue den manipulerende indstilling til Klima, Plan og Boligudvalget: Projektets hovedgreb er arkitektonisk at tilpasse sig til de omkringliggende ejendomme og samtidig nyfortolke villa-typologien i bygningskroppens udtryk. Med denne tilgang indskriver projektet sig naturligt i området og bliver en respektfuld medspiller til stedets karakter.
Vi er selvsagt ikke enige.
Forvaltningen vurderer i indstillingen: Den nye skolebygning er tilpasset i sine proportioner og udtryk, så det naturligt indgår i og forstærker eksisterende lokale kvaliteter. Med det nye grønne ankomstområde giver projektet tilbage til byen. Det vurderes samlet set, at der vil være en begrænset skyggepåvirkning på naboejendomme, og at de øgede skyggegener fra bebyggelsen alene giver anledning til forventelige gener i betragtning af, at der er tale om et tæt bebygget område. Den begrænsede skyggepåvirkning vurderes således at være acceptabel.
Vi ville have forventet, at indstillingen fra forvaltningen om skolens byggeprojekt forholdt sig neutralt og undersøgende til de faktiske forhold omkring lys, lyd, fællesskab, trivsel og livskvalitet for andre end eleverne på skolen.
Vi er ikke imod udvikling og forandring. For byen udvikler sig hele tiden. Forandring er måske endda en grundpræmis for os, der bor i byen. Der opstår hele tiden nye behov, nye mennesker flytter ind og har andre holdninger og ønsker. Der er mange hensyn at tage, derfor er inddragelse af alle aktører nødvendig. For ingen kan vel tage hensyn uden at vide hvad behovet er.
I startredegørelsen tilbage i 2022 blev skolens byggeprojekt afvist af Klima, plan og boligudvalget – med ønske om nabohensyn og villatypologi. Derfor forventede vi at blive hørt, vi forventede, at skolen reelt skulle forholde sig til nabohensyn og til ønsket om en tydeligere villatypologi i projekteringen. Hvem ville turde at klø på med udgifter til arkitekter og internt timeforbrug uden at forholde sig til henstillingen om nabohensyn og villatypologi? Altså medmindre man vidste\/havde en forventning om, at det ikke ville blive håndhævet. På det såkaldte ’dialogmøde’, som skolen inviterede til, blev vi trynet af skolebestyrelsen. Nydelige tegninger, en nydelig model af kvarteret blev præsenteret – og skræmmende skyggediagrammer, der viste vores sommergård henlagt i mørke. Da vi spurgte til, hvad de forestillede sig vi kunne gå i dialog om – var svaret, om vi ville have en mur i skellet ind mod vores gård eller ’begrønning’.
Skolens byggeprojekt vil lægge gården hen i mørke. Den projekterede skolebygning bliver både højere, bredere og rykker tættere på skellet til vores gård. Det betyder ikke kun mere skygge. Det betyder mistet lys fra sollys, reflekteret og diffust lys. Squarehouse (mellem H.c. Ørstedsvej og Tårnborgvej) ligger mod vest og er en kæmpe solfanger, der reflekterer lys til sine omgivelser. Den lyskilde vil stort set forsvinde bag skolens foreslåede byggeri. Kaptajn Johnsens skole vil kile sig ind mellem to bygninger. De mandshøje vinduer ind mod vores gård vil give indkig til gård og lejligheder for elever og lærere, der opholder sig i bygningen.
Vi har sendt både personlige og faglige input til kommunen gentagne gange med rimelige pointer. Vi har opfordret til at professionelle analyserede lys- og lydforhold. Vi konstaterer, at forvaltningen ikke har taget initiativ og vist interesse for forholdene i vores lejligheder og gården.
To politikere har været på besøg i gården. De har stillet en løsning i udsigt som vi ’kan se os selv i’. Men et succesfuldt byudviklingsprincip er at inddrage alle berørte aktører, inden man går i gang med at projektere.
Byudvikling skal tage mange hensyn – netop derfor må berørte aktører høres.
Men der har som nævnt ingen dialog har været. Skolen har været i dialog med sig selv og arkitekterne. Altså har vi et byggeprojekt, hvor der ingen andre vindere er end skolebestyrelsen. For klima, miljø, kulturarv\/-historie, borgernes sundhed, trivsel, fællesskab er der kun negative konsekvenser af byggeriet.
I årtier har der været fokus på byudvikling, der kan give lys og luft, fordi det har afgørende betydning for beboernes trivsel og sundhed. Baghuse er blevet revet ned, gårde er blevet lagt sammen for at skabe grønne oaser, små lejligheder er blevet lagt sammen og renoveret under byfornyelsen. Der er nok endnu flere hensyn at tage i dag, når vi taler byudvikling: Derfor er dialog og tidlig inddragelse af berørte aktører vigtig for processen, hvor byggeprojektet bliver til.
Med det vil jeg gerne appellere til at projektet, i dialog med naboerne, bliver justeret med reelle hensyn til Tårnborgvejs bygningstypologi samt lys, fællesskab og trivsel i naboejendommene.

Høringssvar

Jeg har som beboer på Lykkesholms Allé fulgt med i sagen om Kaptajn Johnsens Skoles ønske om nyt skolebyggeri, der forudsætter nedrivning af Tårnborgvej 4.

I facebook-gruppen ’Vi der holder af Frederiksberg’ kan man følge med i en løbende debat mellem politikere om retten til at definere, hvad der er godt og skidt for Frederiksberg. Med ønske om fair processer i byudviklingen håber jeg, at denne sag ikke vil nære den debat, der finder sted, men at det vil lykkes at gå på tværs af den ’grønne koalition’ og de konservative, at I vil lytte til hinanden i denne byggesag. Lytte til de input, der kommer fra byens beboere, naboer til Kaptajn Johnsens Skole.

Vi bor i en by, der er geografisk afgrænset by, og hvor der er mange hensyn at tage. Som mor forstår jeg skolens ønske om at skabe bedre rammer for eleverne. Men ifølge indstillingen fra forvaltningen vil det foreslåede byggeprojekt fortsat ikke kunne opfylde lovkrav om udeareal til eleverne, som der står i indstillingen. Skolen har gennem årene truffet uhensigtsmæssige beslutninger, der gør, at den har malet sig selv op i en krog med for mange elever på for lidt plads. Og nu får man det indtryk, at de omgivende ejendomme og Tårnborgvejs bygningskarakteristik skal betale prisen.

Borgere, familier, helt almindelige mennesker bor og har deres liv her. Vi er en del af den blandede by, som Frederiksberg ønsker. For at den blandede by skal lykkes, er det nødvendigt med rammer, der kan fremme tolerance. Ghettodannelse, utryghed og frygt er den blandede bys udfordring. Fællesskab er en forudsætning for, at den blandede by kan lykkes. Vi, der bor omkring skolen i forskellige ejendomme, har et fællesskab. Vi ser hinanden over skolens tage, vi ser lys i mørket, liv på altanerne og i stuerne. Vi følger med på en stille byfacon. Det giver en oplevelse af fællesskab, at byen lever, og at hver familie, hver beboer, hver bolig har sin egen rytme. Det skaber tryghed, det er Frederiksberg.

Som en ø mellem nabobygningerne ligger skolen, og om aftenen ligger den mørk og forladt. Her er intet liv at følge. Den foreslåede skolebygning vil blokere for meget af det udsyn der er til naboejendommene – det fællesskab, man oplever med de omkringliggende beboelsesejendomme, vil blive reduceret eller helt forsvinde, erstattet af en mørk bygning efter skolens lukketid.

Skolen ser gerne sig selv som den gode nabo, der bidrager til lokalområdet, og - kan man læse i et af skolens referater - ser ’ordentlighed’, som en del af deres værdigrundlag. Som nabo til skolen gennem 21 år har man nu en noget anden opfattelse af deres naboskab, der ikke rækker meget længere end til deres egen matrikel. Kaptajn Johnsens Skole tager ingen andre hensyn end til sig selv, det er tydeligt også efter de møder, der har været ifm. byggeprojektet. Skolen byder ikke ind på byens præmis om fællesskab. Vi, naboer, er nærmest reduceret til en attraktiv kulisse.

Frederiksberg er geografisk afgrænset, vi kan ikke købe en mark og bygge nyt. Derfor er byudviklingsprocesserne helt afgørende for de muligheder, vi skaber på vores lille frimærke. Når der er mange hensyn at tage, bliver vi nødt til at lytte og inddrage alle berørte aktører tidligt i processen, ellers er det ikke muligt at skabe fair processer i byudviklingen. Det er processen med den nye skolebygning hos Kaptajn Johnsens Skole et godt eksempel på. Der har ingen inddragelse været. Der er blevet gættet på naboernes behov – og så er vi blevet orienteret på ’dialogmødet’ i oktober 2025. Ved åbent hus 1. april gav mange deltagere udtryk for, at processen med den nye skolebygning er kørt helt af sporet. Der var undren over forvaltningens indstilling til Klima, Plan og Boligudvalget: En ensidige indstilling i skolens favør, som flere deltagere stillede kritiske spørgsmål til. Sagen er, at udvalget bestilte \'Villaskala og nabohensyn\' med den første afvisning af startredegørelsen i 2022. Men størrelsen på bygningen er ikke blevet reduceret, tværtimod. Og nabohensyn er skrevet frem som formuleringer, der ikke tager afsæt i virkeligheden i lejligheder og gårdmiljøer. Vi er ikke blevet inddraget, vi er blevet orienteret, da projektet var færdigudviklet, på ’dialogmødet’. Vores synspunkter faldt ikke i god jord hos skolebestyrelsen.

Vores gård er indrettet efter solen, som vi har til låns i nogle få sommermåneder, hvor vi har eftermiddags- og aftensol i gården nogle få timer frem. Men sikke nogle timer! Jeg har boet i foreningen i 21 år og husker særligt årene med små børn, den lettelse efter arbejde, når de var blevet hentet, at komme ind i gården og slippe dem løs til leg med nabobørn og selv få ladet lidt op inden aftenens mange opgaver som børnefamilie. Her bor familier, to voksne og et eller to børn, mange i 3 1\/2-værelses lejligheder. Gården er et helle, vores forsamlingshus, hvor lys er liv, for når der er lys, er der liv. Med det nye byggeri vil skolen tage den smule aftenlys vi har i gården – for altid.

I indstillingen står der:
\'Dermed udformes taget under hensyn til lokalområde ved at minimere skyggevirkning og den oplevede højde af skolebygningen.\'
Det er en tilsnigelse at kalde det ’hensyn til lokalområdet’ og ’minimere skyggevirkning’. Eftermiddags og aftenlyset forsvinder, derfor opfordres der til at projektere en lavere bygning end den skitserede.

Der står videre:
\'Projektets hovedgreb er arkitektonisk at tilpasse sig til de omkringliggende ejendomme og samtidig nyfortolke villa-typologien i bygningskroppens udtryk. Med denne tilgang indskriver projektet sig naturligt i området og bliver en respektfuld medspiller til stedets karakter.\'
Igen en tendentiøs fortolkning og en tilsnigelse at påstå, at bygningen tilpasser sig de omkringliggende ejendomme. Bygningen kommer til at ligge som en mørk prop i det hul, der giver lys til de omkringliggende ejendomme. At kalde det villa-typologi er at tale ned til Frederiksberg.

Endelig står der:
\'Forvaltningen vurderer, at projektet i sin helhed er i god tråd med Frederiksberg Bystrategi 2024. Den nye skolebygning forbedrer samlet set rammer for læring af børn og unge, og den nye bygning er tilpasset i sine proportioner og udtryk, så det naturligt indgår i og forstærker eksisterende lokale kvaliteter. Med det nye grønne ankomstområde giver projektet tilbage til byen. Det vurderes samlet set, at der vil være en begrænset skyggepåvirkning på naboejendomme, og at de øgede skyggegener fra bebyggelsen alene giver anledning til forventelige gener i betragtning af, at der er tale om et tæt bebygget område. Den begrænsede skyggepåvirkning vurderes således at være acceptabel.\'

Jeg vil mene, at projektet tager fra lokalområdet, det kan et staudebed ikke kompensere for. At skyggepåvirkningen er acceptabel, forstår jeg ikke, at forvaltningen har belæg for at vurdere, når der hverken har været besøg i gården eller i lejlighederne i vores ejendom, hvor dette er blevet undersøgt.

Jeg opfordrer til, at I vil imødekomme kommentarer fra og hensyn til beboernes trivsel omkring Kaptajn Johnsens Skole.
Der er brug for undersøgelse af hensyn til lyd, lys og skygge. At bygningen skal være grøn Der er behov for en løsning til eleverne, men idet det nye skolebyggeri ikke løser skolens kerneudfordring – for mange elever på for lidt plads – opfordres det til at undersøge, om der er alternativer til nedrivning og til at maxe pladsen ud med ny bygning. Alternativt en løsning med reduceret højde, hvor konsekvenserne for beboerne omkring ikke er så massive og definitivt ødelæggende for fællesskab og trivsel.

Fremtidens by kommer til at bevare det eksisterende og finde nye måder at anvende bygninger på, når de ikke længere matcher deres oprindelige formål. Hvem tør tage modige skridt til en mere bæredygtig byudvikling, er det for sent, eller er det stadig muligt? Derfor vil jeg også opfordre til generelle overvejelser omkring kommunens byudviklingsprocesser og tidlig beboerinddragelse, som er god latin i projekter, der lykkes. Vi bliver nødt til alle at være medskabere af løsningerne i vores begrænsede frederiksbergske byrum.
Vi, beboere, repræsenterer den blandede by.

Høringssvar

Hermed indsendes høringssvar vedr. udvidelse af Kaptajn Johnsens skole

Høringssvar

Jeg har vedhæftet mit høringssvar.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

- År -

Høringssvar

Indsigelse mod Forslag til lokalplan 234 for en ny skolebygning til Kaptajn Johnsen Skole

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) har læst lokalplanforslaget med stor interesse og foreningen ser positivt på, at der kan opføres en ny bygning. Det er vigtigt at den nye skolebygning følger facadelinjen på Tårnborgvej og dermed skaber en ny grøn forplads.

Den eksisterende bygning på Tårnborgvej 4 er en meget fin villa, som i sit arkitektoniske udtryk er et typisk eksempel på historicismen. Villaen fremtræder umiddelbart oprindeligt. Villaen er opført i 1893 tegnet af Vilhelm Friedrichsen med to etager, kælder og et helvalmet tag. Villaen blev først bygget til beboelse og blev senere købt af Kaptajn Johnsens Skole i 1996.

FBLF gør indsigelse mod at den kommende skolebygning beklædes med træ, og delvis pudses, hvilket er ganske fremmedartet for kvarteret. Som det netop fremgår af lokalplanforslaget er de nære omgivelser til skolen meget varierede i anvendelse og udformning, men det omgivende kvarters arkitektoniske kvaliteter er overvejende knyttet til byggeri med facader i tegl.

FBLF gør også indsigelse mod facadedetaljeringen, idet bl.a. espalier er fremmedartet for Tårnborgvej. Endvidere finder FBLF det tvivlsomt, hvordan denne bygning vil patineres over tid, idet træet og pudset ”arbejder” uafhængig af hinanden. Bygningen kommer let til at se misligholdt ud.

FBLF forslår, at facadens materialevalg tager udgangspunkt i det materialevalg, som i forvejen gør sig gældende på Tårnborgvej og de omkringliggende gader, facader i tegl.

Med venlig hilsen
FBLF v\/
Ditte Thye

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Pile Alle 43 st.th.

Høringssvar

Selve byggeriet kræver så mange dispensationer, at de kun kan lovliggøres ved denne lokalplan som er sendt i høring samt at kommunen forventeligt skal foretage en helhedsvurdering af den endelige byggeansøgning. Her er jeg meget spændt på at se hvordan kommunen vil tolke og dispensere fra regler som skråhøjdegrænseplan, bebyggelsesprocent, meget lav friarealsprocent, støj, placering af tekniske installationer, brandredning, afstand til anden bebyggelse\/skel osv.

Lokalplansforslaget, som Kommunen har valgt at sende i høring, viser absolut intet om tekniske installationer i byggeriet. Som vi alle ved, så kræver skoler et meget højt luftskifte. De aggregater, inkl. luftindtag og afkast, kunne jeg godt tænke mig se placeret. Hertil de installationer som deres nye faglokaler kræver, herunder spånsug, div. gasarter osv.

Desuden undrer jeg mig også over mængden af træ, de vil benytte på facaderne, hvilket jo er skønt, men der er jo også en lovgivning som skal overholdes her, og at I seriøst mener at det er realistisk at skolen vil bruge de midler som skal til for at kunne indfri denne facade, virker næsten uintelligent. Skolen og dennes rådgiver vil formentligt bruge skærpede brandkrav osv. som undskyldning for at søge en senere dispensation på dette område.

Jeg har stor forståelse for at skolen gerne ser en modernisering og udvidelse, men gør det nu på en måde som tilgodeser alle parter - både skolen og dens naboer (Frederiksberg-borgerne).

Et godt forslag kunne være at få tilpasset lokalplansforslaget, således der opføres en etage mindre end foreslået og at alle installationer skal holdes inden for bygningskroppe - på denne måde opnås der en meget bedre harmoni på matrikel og mod dennes naboer.

Jeg er meget spændt på om Frederiksberg Kommune lytter til dets borgere eller til skoleledelsens ønsker, til trods for at ikke alle børnene og deres forældre bor på Frederiksberg.

Som Michael Vindfeldt bliver citeret for gang på gang: "som Frederiksbergs borgemster er jeg ALTID på Frederiksberg-borgenes side." Det bliver spændende at se, hvor han står i denne sag.

Høringssvar

Jeg bor sammen med min familie på Lykkesholms Allé 1, A (Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 94). Her har vi boet i over 20 år, og vi elsker vores lokale miljø.
Jeg har fuld forståelse for, at skolen har behov for bedre forhold og mere plads til børnene. Min datter har selv gået på skolen, og ja der var problemer med pladsen. Og jeg har heller ikke noget problem med, at børnene på skolen larmer og er glade. Det er en del af miljøet omkring Kaptajn Johnsens skole, og det var præmissen, da vi flyttede ind for over 20 år siden.
Jeg har udelukkende indsigelser mod størrelsen på projektet, der på ingen måde viser hensyn til godt naboskab. Og dette undrer mig faktisk, da jeg altid har oplevet skolen som imødekommende og samarbejdsvillig. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at skoleledelsen ønsker at presse dette projekt igennem og dermed miste alt opbakning i det lokalmiljø, som de er en del af. Det er mig faktisk en gåde.
Den nye bygning bliver 15 m høj - dobbelt så mange etager som den eksisterende villa. Den nye skolebygning får et etageareal på knap 250 m2, i modsætning til den eksisterende bygnings areal på 116 m2. Bebyggelsesprocenten hæves fra 110 til hele 193. Den projekterede bygning vil virke monumental og helt uden omtanke for naboerne. Og at skyggepåvirkningen skulle være begrænset- det har jo intet som helst hold i virkeligheden. Virkeligheden er, at gården fra klokken 15 og frem vil henlægges i skygge. Det er hensynsløst, og jeg er rystet over, at flertallet tager mere hensyn til en skoles påståede behov end til de lokale beboere.
Jeg undrer mig over, at flertallet synes, dette er en god ide, men de pæne ord om at tage hensyn til beboerne på Frederiksberg er åbenbart bare det - floskler og pæne ord. I Bystrategi 2024 skriver kommunen, at Frederiksberg skal være en ”En by for alle borgere" og "Gode rammer og trivsel for borgere i alle aldre” Men når det kommer til stykket, så er det åbenbart andre hensyn, der tæller for vores politikere.
Mit forslag er derfor en bygning på tre etager, og at taget på den bliver fladt. En sådan bygning ville være et godt kompromis, der ville mindske påvirkningen af nærområdet betydeligt. Jeg håber, at Frederiksberg Kommune vil genoverveje planerne og finde en løsning, der tager hensyn til os helt almindelige mennesker, der bor i det lokale miljø.

Høringssvar

Et mere læsevenligt format fremgår af vedhæftede PDF.

Høringssvar vedr. lokalplan Tårnbyvej 4, sag LP 234 og KPT 11

Vi har for nylig erhvervet en andelsbolig på Lykkesholms Allé 1 A, 2. tv., med overtagelse pr. 15. maj 2025. I den forbindelse ønsker vi at indgive en formel indsigelse mod det fremlagte forslag til lokalplan.
Vi er bekymrede for de væsentlige, negative konsekvenser, som det planlagte byggeri vil medføre for både vores bolig og det nære nabomiljø. Vores kritik retter sig især mod følgende forhold:

1. Skyggegener og tab af lys
Den foreslåede byggehøjde vil efter alt at dømme skygge vores altan og reducere lysindfaldet markant i vores bolig. I et område som Frederiksberg, hvor adgang til dagslys og udeliv i gårdrum er en væsentlig del af livskvaliteten, vurderer vi dette som en alvorlig forringelse.

2. Forringelse af gårdmiljø og fællesskab
Det grønne gårdrum, som er en central ramme for socialt samvær og daglig trivsel blandt beboerne, vil blive skæmmet af skyggekast i de timer, hvor det netop anvendes mest - i eftermiddags- og aftentimerne. Det underminerer både det sociale liv og vores mulighed for at anvende gården rekreativt og meningsfuldt.

3. Indbliksgener og mangel på hensyn til privatliv
De store vinduespartier i op til fire etager, tæt på skel, vil medføre direkte indblik i vores private rum og altaner. Vi finder det uacceptabelt, at en offentlig institution placeres så tæt og dominerende op ad private boliger uden passende arkitektoniske eller placeringsmæssige hensyn.

Vi anerkender behovet for bedre skolefaciliteter i kommunen, men udformningen og placeringen af den aktuelle løsning tager ikke tilstrækkeligt hensyn til de eksisterende beboere. Det virker desværre, som om borgerinddragelsen i planprocessen har været af symbolsk karakter snarere end reel - noget, mange naboer også har givet udtryk for.
Vi skal derfor på det kraftigste opfordre til, at lokalplanforslaget revurderes, og at følgende ændringer overvejes:
• At byggeriets højde reduceres med mindst én etage.
• At det arkitektoniske udtryk i højere grad tilpasses den eksisterende villabebyggelse - eksempelvis gennem fladt tag eller mansardtag.
• At kommunen udarbejder og fremlægger en fyldestgørende vurdering af de dokumenterede behov for en så omfattende udbygning - og herunder afviser at tillade en bebyggelsesprocent på op mod 193 % i et område, der i Kommuneplan 2021 er udlagt til max 70 %.

Vi ønsker med dette høringssvar at understrege, at vi ikke er imod forbedrede forhold for byens børn - men vi mener, at dette bør ske med respekt for det nære miljø, de eksisterende beboere og de gældende planprincipper.

Med venlig hilsen
Magnus Søeberg

Dato: 7. maj 2025

Navn (offentliggøres)

Magnus Søeberg

Adresse (offentliggøres)

Lykkesholms Allé 1A 2.tv

Høringssvar

Høringssvar – Negativt svar vedrørende ændringen af lokalplan 234 for ny skolebygning

Til politikerne på Frederiksberg

Jeg skriver for at udtrykke min dybe bekymring og modstand mod den foreslåede ændring af lokalplan 234, som tillader opførelsen af en ny højere og større skolebygning. Jeg vil gerne fremhæve de negative konsekvenser, som denne ændring vil have for vores lokalområde, især for naboer i området.

1. Forværret skyggepåvirkning: Den nye bygning vil uden tvivl skabe en betydelig skyggepåvirkning i vores nabogård. Dette vil ikke kun reducere mængden af sollys, som vi får i vores udendørsarealer, men det vil også påvirke de planter og blomster, som vi har plejet i mange år. En konstant skygge kan føre til, at vores haver mister liv og skønhed, og det vil være en stor forringelse af vores livskvalitet.
Reduktion af sollys: Sollys er afgørende for at skabe et lyst og indbydende udendørsrum. Mangel på sollys kan gøre, at gården fremstår mørkere og mindre attraktiv, hvilket kan påvirke vores lyst til at tilbringe tid derude. Det kan også føre til, at udendørsaktiviteter som grillfester, leg med børnene eller afslapning i solen bliver betydeligt begrænset.
Klimaforhold: Mangel på sollys kan føre til lavere temperaturer i gården, hvilket kan resultere i, at det føles koldere og mindre indbydende, især i de tidlige forårsmåneder og efteråret. Dette kan gøre det mindre behageligt at opholde sig udendørs, hvilket kan reducere den sociale interaktion blandt naboer og venner.
Fugtighed og skimmel: Flere skyggefulde områder kan føre til øget fugtighed i gården, hvilket kan skabe et miljø, der er mere modtageligt for skimmelsvamp og anden fugtrelateret vækst. Dette kan ikke kun beskadige bygninger og udendørs møbler, men også skabe sundhedsrisici for beboere, der lider af allergier eller astma.
Ændring af dyrelivet: Reduktionen af sollys og den ændrede vegetation kan også påvirke dyrelivet i området. Færre solfyldte områder kan betyde, at visse insekter, fugle og andre dyr ikke længere vil trives i vores gård. Dette kan reducere biodiversiteten og ændre det lokale økosystem.
Mental velvære: Studier har vist, at adgang til sollys og grønne områder har en positiv indvirkning på mental sundhed. Mangel på lys og liv i gården kan føre til en følelse af isolation og tristhed, hvilket kan påvirke beboernes generelle trivsel.
Sammenfattende vil de ændrede skyggeforhold, som den nye skolebygning vil medføre, have vidtrækkende konsekvenser for både livskvaliteten og det fysiske miljø i vores gård. Det er derfor afgørende at tage disse faktorer i betragtning i forbindelse med lokalplanens ændring.

2. Øgede indkigsforhold: Den planlagte bygning vil også medføre en forringelse af vores privatliv, da den højere facade vil give mulighed for indkig direkte ind i vores lejligheder, gård og altaner. Dette skaber ikke blot en følelse af ubehag, men kan også føre til en følelse af at være overvåget i vores eget hjem. Privatliv er en grundlæggende rettighed, som vi alle bør have, og denne ændring vil klart krænke dette.

3. Generel trafik og støjpåvirkning: Desuden vil en større skolebygning tiltrække flere elever og dermed øge trafikmængden i området. Dette vil ikke kun skabe øget støj, men også potentielt gøre vores gader mindre sikre for både børn og voksne.

4. Manglende inddragelse af naboer: Det virker desuden som om, at der ikke har været tilstrækkelig inddragelse af de berørte naboer i denne proces. Det er vigtigt, at beslutninger, der påvirker vores liv, tages med fuld forståelse for de konsekvenser, de har.

Jeg opfordrer derfor til, at den foreslåede ændring af lokalplanen genovervejes, og at der tages hensyn til de negative konsekvenser, som den vil have for naboerne. Vi ønsker at bevare et trygt, solrigt og privatlivsvenligt miljø for alle borgere i området.

Med venlig hilsen
Jonas Christensen
Gammel Kongevej 94A, 1.th

Høringssvar

Høringssvar ’Forslag til lokalplan 234 – en ny skolebygning til Kaptajn Johnsens Skole’

Navn (offentliggøres)

Jesper Hansen

Adresse (offentliggøres)

Gl. Kongevej 94, 2

Høringssvar

HØRINGSSVAR VEDR. LOKALPLAN TÅRNBYVEJ 4, SAG LP 234 OG KPT 11
Vi har netop købt andelsbolig på Lykkesholm Allé 1 A, 2. tv. Overtagelsen sker pr. 15.05.2025.
I vores egenskab af nye ejere skal vi herved gøre indsigelse mod forslaget til lokalplan, idet vi mener, det vil give os væsentlige gener på følgende områder:

1. Den planlagte højde på byggeriet på Tårnborgvej vil give skygger på vores altan og generelt formindske lysindfaldet i lejligheden
2. Ejendommens dejlige fællesareal i gården vil blive voldsomt påvirket af skygger som dermed vil mindske mulighederne for det værdifulde sociale samvær blandt ejendommens beboere

Hvis ændringer i skolen på Tårnborgvej skal realiseres, vil vi anmode om, at bygningen bliver en etage lavere end det planlagte, og at taget bliver fladt.

2025-05-07
Ophelia Van Dhürbourgh-Jacobsen

Navn (offentliggøres)

Ophelia van Dhürbourgh-Jacobsen

Adresse (offentliggøres)

Lykkesholms Allé 1A

Høringssvar

Kære beslutningstagere,
Jeg henvender mig vedrørende den planlagte skoleudvidelse på Tårnborgvej og ønsker at dele nogle overvejelser omkring projektet.
Den nuværende plan om at udvide skolen fra 232m² til 988m² vækker bekymring, særligt fordi mange lejligheder vil opleve væsentlige ændringer i deres dagslys, udsigt og privatliv, direkte indkig i lejlighederne.
Jeg vil gerne foreslå en alternativ løsning: En bygning i to etager ville give skolen omkring 500m² - en betydelig forøgelse fra det nuværende areal. Da skolen har tilkendegivet, at de ikke planlægger at øge elevantallet fra de nuværende 440 elever, kunne dette være en fornuftig mellemvej.
Det er også værd at bemærke, at jeg ved et af skolens nabomøder overhørte en samtale mellem to ansatte, hvoraf det fremgik, at fire etager ikke var en nødvendighed for at opnå de ønskede forhold.
Jeg tror på, at vi kan finde en pragmatisk løsning, der tilgodeser både skolens behov for mere plads og naboernes interesser. En to-etagers bygning ville være et godt kompromis, der ville minimere påvirkningen af nærområdet betydeligt.

Høringssvar

En privatskoles tyrannisering af et boligområde!

På en lille sidevej til gl. kongevej har en privatskole - Kaptajn Johnsens Skole - gennem mange år tiltaget sig mere og mere plads mellem beboelsesområder for mennesker, der skal leve deres liv i området - også uden for skoletid.

Naboerne bor i høje beboelsesejendomme rundt om og tæt på skolebygningerne, men på selve sidevejen ligger mest gamle villaer.

Hvis skolen og et politisk flertal i Klima, Plan og Boligudvalget får deres vilje, vil skolens ønske om fortsat vækst i nær fremtid blive cementeret af en 15,5 meter høj bygning i 4 etager, der skal afløse en af de gamle villaer, og som fjerner beboernes liv mellem husene, tager aftensolen bort fra beboernes elskede gårdmiljø og i det hele taget giver beboerne en død, skyggende og mørklagt udsigtspost efter skoletid.

Klima-, Plan- og Boligudvalget behandlede første gang en startredegørelse for nyt skolebyggeri i juni 2022.

Hvordan er det kommet så vidt?

Privatskolen flyttede til området, da de i 1936 købte Lykkesholms Alle 3A. Men skolen fik med tiden vokseværk, og da den blev to-sporet, var det så heldigt, at den var omgivet af gamle Frederiksbergvillaer som de fik lov til at erhverve til skoleformål. Så i 1972 købte skolen den gamle villa Tårnborgvej 10 og i 1980 lykkedes det også at købe den store “Riddersalsbygning”
På Tårnborgvej 6-8. I 1996 købte skolen så endnu en villa på Tårnborgvej 4.

Tårnborgvej 4 skulle bruges til et fritidstilbud til skolens elever i 4. og 5. Klasse. Der blev tinglyst en deklaration på ejendommen, hvorefter tilladelsen til at bruge villaen til skoleformål, er gældende så længe villaen bruges til formålet. Derefter skulle villaen på ny bruges til beboelse jf. planbestemmelserne.

MEN - hvis der er noget beboerne omkring skolen har lært, så er det, at planbestemmelser ikke gælder evigt - der kan vedtages nye og helt andre planbestemmelser.

Det er således den gamle gule villa i Italiensk stil på Tårnborgvej 4, der nu står til at blive revet ned, for at give plads til et højhus på 988 m2. Villaen blev opført i 1893 og arkitekten er den samme, som var arkitekt på Riddersalsbygningen og adskilligt andet byggeri på Frederiksberg og i København: Vilhelm Friedrichsen. Der er mange meninger om bygningens værdi, ikke mindst fordi skolen ikke har vedligeholdt den og i bedste fald vedligeholdt den dårligt. Men den har interessante detaljer som går igen på andre huse fra tiden i området. Villaen er dog i SAVE vurderingen, som blev foretaget i 1994 kategoriseret med bevaringsværdi 5 og dermed ikke bevaringsværdig.

Det er i givet fald ikke første gang, at skolen får revet en villa ned på Tårnborgvej. Den hvide villa, de købte i 1972 på nr. 10 blev revet ned i 2006, hvorefter en ny større skolebygning blev opført. Den bygning harmonerer dog godt med omgivelserne og er faktisk tilpasset villakarakteren. Den nedrevne villa var i øvrigt godt nedslidt efter mange års dårlig vedligeholdelse…

Men skolen har tidligere haft ønske om at nedrive endnu en gammel villa på Tårnborgvej: nemlig Tårnborgvej 7. Dengang gennemførte kommunen en høring af naboerne om, hvorvidt de ville være indstillet på, at skolen opførte en gymnastikhal i stedet for den gamle villa. Det sagde naboerne nej til, da de ikke ønskede mere støj fra skolens aktiviteter, og den gamle hyggelige villa, hvor Søren Kirkegårds sekretær har siddet og skrevet, huser i dag to dejlige villalejligheder.

Naboer omkring skolen oplever et naboskab med skolen, hvor der alene er fokus på skolen og elevernes behov, og at skolen breder sig selv og sine aktiviteter mere og mere ud over de grænser, man som nabo ønsker respekteret. Det er naboernes opfattelse, at skolen ser naboerne som besværlige modstandere, mens naboerne mener, de accepterer rigtig mange gener fra skolens side.

Man kan ikke bo som nabo til skolen, hvis man er støjfølsom, ikke kan lide børn eller er imod nærliggende skoler som sådan.

Støjen fra skolen er imidlertid taget til gennem årene. Tidligere var der tydelige pauser i støjen, når der ikke var frikvarter, men nu er der konstant så mange udendørs aktiviteter i sommerhalvåret, at der kan være uafbrudt støj det meste af skoledagen - altså frem til ca. 17. At børn generelt er blevet mere højlydte og skrigende i deres leg bidrager til støjbilledet.

Men der er er også anden slags støj: skolen har anskaffet en soundbox, som ved store arrangementer i skolegården, kan høres i hele området rundt om skolen. Soundboxen bliver også brugt, når riddersalen lejes eller lånes ud til fester, eller nogle lærere, der holder særligt af hinandens selskab, har lyst til at hænge ud i gården med musik på soundboxen en sen fredag eftermiddag\/aften. For nylig måtte flere naboer prøve at få politiet til at stoppe en larmende ungdomsfest, der først stoppede kl. 3 om natten, og det er ikke første gang.

Den slags støj generer mange i nabolaget, og det undrer naboerne, at skolen tilsyneladende slet ikke tænker på, hvordan skolen kan eller bør tage hensyn.
Naboerne er bekendt med, at skolen gerne vil have tilladelse til udnytte den lukkede Tårnborgvej til skolegård i skolens åbningstid. Også her mangler skolen opmærksomhed på, hvordan beboerne vil blive påvirket af dette, både støjmæssigt og trafikalt. Og der er intet samarbejde mellem skolen og naboerne, medmindre myndigheder stiller krav om det. Naboerne vil dog kæmpe imod dette ønske alt hvad vi kan!

I den seneste politisk vedtagne startredegørelse for skolens nye byggeprojekt fra juni 2024, fremgår det endnu engang, at der skal tages nabohensyn. Det var nok derfor, at skolen for nyligt og for første gang holdt et såkaldt “dialogmøde” for naboerne med deltagelse af skolebestyrelse, skoleledelse og arkitekter.

Her gik det efterhånden op for naboerne, at skolen ikke havde nogen forståelse for, hvor ødelæggende deres projekt opleves for naboerne og det miljø, de holder af at bo og leve i. Da ledelsen direkte blev spurgt, hvad naboerne kunne få indflydelse på, blev der peget på et hegn. De naboer, der bor bag skolen, måtte chokeret se til, da et skyggediagram afslørede, at bygningens størrelse ville henlægge det solbeskinnede område, som bagboens 74 beboere mødes i på sommeraftnerne, i skygge. Naboerne gjorde opmærksom på, at de skal leve døgnet rundt med konsekvenserne af bygningen, mens lærere og elever tager hjem igen til deres eget boligområde, når skoledagen er forbi. Da en nabo pænt spurgte, om skolen i lighed med den Franske Skole ikke havde overvejet at flytte skolen til et andet sted som fx hospitalsgrunden, lød svaret, at man synes skolen passer så godt ind i lokalmiljøet, men at der sikkert kom nogle dejlige ejerlejligheder på Hospitalsgrunden, hvor vi naboer åbenbart så kunne flytte hen…..Denne bemærkning er nok meget sigende for samarbejdet mellem skolen og naboerne.

Er det rimeligt?

Nogle naboer synes, det er synd at rive den gamle gule villa ned, men alle naboer respekterer, at skolen gerne vil bygge nyt.
Også på trods af de udfordringer det giver, at have en skole liggende i sit boligkvarter. Man er bare rystet over, at byggeriet skal være så stort og højt, og at skolen ikke kan finde reel plads til nabohensyn.

Høringssvar

Se vedhæftede fil

Høringssvar

Der er vedhæftet fil med høringssvar

Høringssvar

Vi ønsker at der kan skabes bedre rammer til børnene på Kaptajn Johnsens Skole.

Imidlertid mener vi ikke den valgte løsning har en villa lignende udseende og matcher områdets øvrige bygninger.
Vi vil, som billedet viser, gå fra en udsigt til ældre Frederiksberg bygninger til at kigge lige ind i en væg uden nogen vinduer eller andet til at bryde facaden. Derudover vil den kommende bygning tage rigtig meget af vores lysindfald i lejligheden - vi har tre vinduer i vores køkken, hvor der i dag er frit udsyn og lyset kan komme ind. Fremover vil disse blive blokeret af den nye bygning, da højden på denne langt overstiger vores lejlighed på 2. sal. Det udgør en væsentlig forringelse for os.
Derudover mener vi, at man klimamæssigt kunne være mere ambitiøse med projektet, da vi på orienteringsmødet blev oplyst, at man kun forventer en 40 årlig levetid. Det fremgår desuden ikke at man på nogen måde anvender genbrugsmaterialer eller tager højde for den bygningskulturarv, der både er på skolen og på Frederiksberg generelt.

Høringssvar

Høringssvar vedrørende Lokalplansforslag for ny skolebygning til Kaptajn Johnsens Skole på Tårnborgvej 4.

Efter at have boet i 23 år i Tårnby ønskede jeg at flytte tættere på byen – men uden at ende et sted, hvor det føltes for tæt og indelukket. Jeg så derfor på mange lejligheder i både Ørestaden, Carlsberg byen og Indre By, men fandt til sidst min nuværende lejlighed på Frederiksberg.

Et af de afgørende elementer ved min beslutning var netop den åbne udsigt fra min terrasse ud mod Tårnborgvej. Her er luft, lys og kig ud over den pæne villabebyggelse – noget der er sjældent og meget værdifuldt i byen.

Hvis der bliver opført en ny bygning i højden, vil det ikke blot ændre området markant – det vil også ødelægge den udsigt og det lysindfald, som var en væsentlig årsag til, at jeg valgte netop denne bolig. Desuden vil der opstå væsentligt indkig fra den nye bygning, hvilket vil forringe både privatliv og livskvalitet.

Jeg har fuld forståelse for, at skolen har behov for bedre forhold og mere plads til børnene. Men jeg vil gerne stille et spørgsmål til overvejelse: Kunne det være en løsning at sætte elevtallet ned i stedet for at udvide med en så stor bygning? Det ville kunne mindske behovet for et højt byggeri og tage mere hensyn til de eksisterende beboere og området som helhed.

Jeg håber, mine bekymringer vil blive taget med i den videre proces, og at der findes en løsning, der tilgodeser både skolens og naboernes behov.

Høringssvar

Jeg skriver som tidligere mangeårig beboer på H.C. Ørsteds Vej med stor interesse for arkitektur og arkitekturens rolle på Frederiksberg. Mit udgangspunkt er ikke kun bekymring – det er faglig forundring. For det skolebyggeri, der aktuelt foreslås på Tårnborgvej, demonstrerer en uheldig mangel på proportion og stedforståelse. Det er et eksempel på byudvikling, hvor volumen synes vigtigere end kvalitet, og hvor det kontekstuelle hensyn er tilsidesat.

Arkitektur er ikke en abstrakt disciplin – den er et socialt ansvar. Når vi bygger skoler, bygger vi ikke blot mure – vi bygger fællesskab, nærmiljø og fremtid. Det kræver respekt for omgivelserne, både fysisk og menneskeligt.

Ved den første startredegørelse i 2022 blev det fastslået, at nybyggeri skulle respektere områdets skala og bæreevne. Det er et grundlæggende byplanprincip. Alligevel ser vi nu et forslag der repræsenterer en tilsidesættelse af stedets karakter og den historiske bystruktur.

Det underminerer den tillid, som planlægning bør bygge på. Ændringer af denne kaliber kalder på en gennemsigtig og fagligt funderet dialog.

Store, sydvendte glaspartier vendt direkte mod private boliger og haver er ikke nødvendigvis udtryk for åbenhed. De kan – som i dette tilfælde – fungere som indgreb i privatliv og ro. En skole bør indskrive sig i sit nabolag med omtanke, ikke dominans. Arkitektur skal tilbyde kvalitet – ikke blot volumen og visuel tilstedeværelse.
Dette er ikke en affektbaseret protest. Det er en saglig og faglig markering. Vi er mange med fagligt kendskab til byrum, arkitektur og planlægning, der ser med bekymring på dette projekt. Derfor opfordrer vi til a) at bygningen skaleres ned med mindst én etage og b) at områdets bæreevne og bymæssige helhed vurderes kritisk og helhedsorienteret.

Arkitektur er ikke en ensom disciplin. Den er i sin kerne en samtale med det sted og de mennesker, den angår.

Høringssvar

Som nabo til den planlagte skolebygning på Tårnborgvej 4 ønsker jeg at udtrykke min bekymring over det fremlagte lokalplanforslag og det tilhørende kommuneplantillæg. Planerne om at nedrive den eksisterende villa fra 1893 og erstatte den med en ny og markant større skolebygning vækker alvorlig bekymring – både i forhold til områdets karakter og naboernes livskvalitet.

Jeg håber, at Frederiksberg Kommune vil genoverveje planerne og finde en løsning, der tager hensyn til både beboerne og områdets historiske identitet. Det er vigtigt, at vi passer på byens sjæl og ikke gradvist lader den forsvinde i moderne byggerier uden respekt for konteksten.

Omfang og højde af byggeri:
Planen om en ny bygning i op til fire etager og en markant forhøjet bebyggelsesprocent på hele 193 % vækker stor bekymring. Det er et massivt byggeri, som vil ændre områdets karakter markant og give en følelse af fortætning, der ikke harmonerer med det eksisterende bymiljø. Den oprindelige tilladte bebyggelsesprocent på 110 % afspejlede en mere balanceret og hensynsfuld tilgang til lokalområdet.

Lysforhold og skyggegener:
Den foreslåede bygningshøjde og omfang vil uden tvivl have konsekvenser for lysindfaldet hos de omkringliggende boliger. Flere naboer vil miste både morgensol og eftermiddagslys, hvilket vil påvirke livskvaliteten og ejendomsværdien. Dette skaber en unødig ulighed i oplevelsen af eget hjem.

Privatlivets fred:
Med en skolebygning i op til fire etager vil indbliksgener i omkringliggende haver og boliger blive en realitet. Det føles grænseoverskridende, at en institution med stor daglig aktivitet placeres i så tæt kontakt med private hjem uden væsentlig afstand eller afskærmning.

Manglende inddragelse og dialog:
Opleves som problematisk, at mange naboer ikke er blevet inddraget i processen, og at informationen om byggeriet og dets omfang er kommet sent frem. Dette skaber mistillid til processen og gør det svært at føle sig tryg ved, at borgernes input vægtes tilstrækkeligt. Der er også en oplevelse af, at tidligere løfter om hensyn til naboskab og skala i byggeriet er blevet tilsidesat.

Afsluttende bemærkning:
Jeg forstår og anerkender behovet for moderne skolefaciliteter, men dette må ske i respekt for lokalområdets karakter og de mennesker, der bor her. Jeg opfordrer derfor kommunen til at revidere lokalplanforslaget, så det i højere grad balancerer skolens behov med hensyn til naboernes trivsel, dagslys, privatliv og oplevelse af retfærdig inddragelse.

Høringssvar

Dette høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 234, og den bekymring
Vi skriver dette som en bekymring over det forslag til lokalplan 234 Frederiksberg Kommune har fremsat, omkring udbygningen af Kaptajn Johnsens Skole.
I lokalplanforslaget er fremlagt et nyt byggeri med nogle dimensioner der ligger langt ud over det eksisterende bygværk. Denne nye bygning har nogle væsentlige gener på naboer som der ikke er taget hensyn til, specielt med den skygge der lægges i gården på matrikel 22av.
Det er tydeligt at der er i det fremlagte forslag negligeres den effekt som bygningen har på skyggen om eftermiddagen i gården, så det kun vises på et enkelt billede på side 42 hvordan skyggen kl 18 er lidt større. Virkeligheden er dog, at gården fra klokken 15 og frem henlægges i skygge.
Det er uacceptabelt at der skrives "Den begrænsede skyggepåvirkning vurderes således at være acceptabel", da der er tale om den primære periode hvor gården bruges af foreningens beboere. Hvordan kan man som forvaltning lave den vurdering på vegne af andre mennesker? Den skygge vil medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten for os beboere i foreningens. Det er jo netop i tidsrummet 16-19 i forår, sommer og efterårsmånederne hvor man kommer hjem fra arbejde, skole og institution og leger med vores børn i gården, og hygger sig og socialiserer sig med sine naboer - og man kommer i gården fordi der er sol og lyst. Vi har gennem de 10+ år vi har boet i foreningen opnået et stærkt sammenhold på tværs af generationer, samlivsformer og baggrunde, netop fordi vi har et dejligt gårdmiljø vi kan mødes i efter arbejde og skole.
Frederiksberg burde være en kommune hvor alle borgere har ret til adgang til gode arealer, også privat, og som i skriver i jeres Bystrategi 2024, så skal Frederiksberg være "En by for alle borgere" og "Gode rammer og trivsel for borgere i alle aldre". Det virker dog ikke til at det gælder her. Vores forening består af mennesker i alle aldre og baggrunde, og det er netop her vi har skabt gode rammer for alle. Vi er nogle som føler os meget heldige over det dejlige sted vi bor, men her sidder vi med følelsen af at Frederiksberg primært er et sted hvor de rigeste borgere i store villaer på Linde- og Uraniavej , skal have adgang til private grønne arealer.
Frederiksberg Kommune og Kaptajn Johnsens Skole har igennem denne proces ikke involveret de naboer som bliver påvirket af det planlagte byggeri, og man føler sig som nabo virkelig som værende en ikke ret betydningsfuld interessent - eller givet mulighed for at ingå en dialog omkring udbygningen.
At man derudover vælger at øge bebyggelsesprocenten til 193% i et område hvor Kommuneplan 2021 i øvrigt har sat et loft på 70% viser tydeligt hvordan man i Frederikberg Kommune er villig til at gå meget langt for at få gennemført denne plan.
Skolen vil have stor glæde af en udvidelse der er mindre end det foreslåede, som ikke vil have så store negative konsekvenser for os påvirkede naboer. Man kunne jo med fordel gå ned på 3 etager og flytte teknik rummet i kælderen så tagrejsningen ville blive lavere.

Høringssvar

Høringssvar vedr. Kaptajn Johnsen skolebyggeri på Tårnborgvej

Jeg bor sammen med min familie på Lykkesholms Allé 1, 1. sal (Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 94). Vi bor i en af de lejligheder, der nok vil blive mest påvirkede af det nye skolebyggeri på Tårnborgvej, og vi er naturligvis ikke begejstrede for udsigten til så højt et byggeri tæt på vores ejendom, som vil tage en stor del af lyset i vores lejlighed samt give ind-kigsgener til vores private rum.
Vi er en familie på 4. Jeg selv har boet i lejligheden i 12 års tid, og for omkring 7 år siden flyt-tede min mand ind og sidenhen har vi så fået to børn, som i dag er henholdsvis 2 år og 4 år. Vores lejlighed er ikke den største (85 m2), og da det er svært at finde en større lejlighed på Frederiksberg, valgte vi derfor for nogle år siden at ombygge og fremtidssikre lejligheden i stedet. Et af argumenterne for, at vi valgte at blive boende var, at lejligheden er så lys, og at vi samtidig var så heldige at få en altan ud mod gården, så det om sommeren føles som et eks-tra rum. Et andet argument for at blive boende er fællesskabsfølelsen i vores andelsforening, hvilket især giver sig til kende om sommeren, hvor vi er meget i gården; børnene leger sam-men, vi griller, dyrker grøntsager i vores små drivhuse og i det hele taget bare mødes på kryds og tværs med de andre i foreningen. Når vi får gæster, der ikke har besøgt os før, nævner de næsten altid, at vi da har den hyggeligste gård, og de slet ikke troede, at den slags fandtes mere. Jeg er bange for, at en stor del af hyggen i gården vil forsvinde med et stort byggeri lige op ad, som vil tage en stor del af vores lys og sollys. Det vil ikke da ikke være lige så attraktivt at opholde sig i gården længere.
Jeg synes, at det vil være virkelig synd at rive den flotte gamle villa ned. Ja den er slidt at se på, men i de ca. 12 år, jeg har boet her, har jeg da heller aldrig set, at der er blevet gjort noget for at vedligeholde bygningen. Tårnborgvej er en fin lille vej, og jeg kan slet ikke se, at en stor skolebygning på 4 etager og 988 m2 vil passe ind, men det er selvfølgelig en subjektiv vurde-ring. Jeg er med på, at når man bor i byen, er det præmissen, at der er larm, mange menne-sker og udvikling, og jeg anfægter ikke, at der kan være behov for mere tidssvarende ram-mer på skolen, men at bygge en så stor bygning så tæt op ad et beboelsesområde virker de-cideret hensynsløst. Det må da kunne løses bedre. For den Franske Skole blev løsningen at flytte til en anden lokation med bedre plads og muligheder. Støjen fra skolen er i forvejen så massiv, at man i skoletiden ikke kan holde ud at have åben altandør eller vindue. Vi er med på, at sådan er det, når man vælger at bosætte sig i byen og op ad en skole (historisk set er skolen dog kommet til senere end beboelsesejendommene), så det lever vi fint med, men jeg kan være nervøs for, om den nye bygning vil afstedkomme flere elever på skolen og dermed endnu mere støj. Ved aflevering og afhentning om morgenen\/tidlig eftermiddag er det allerede lettere kaotisk med ulovligt parkerede biler og cykler kørende på fortovene. Der er tale om en privatskole, som man som forældre selv vælger at tilmelde sine børn, og man må ved ind-melding være bekendt med de fysiske rammer. Såfremt disse ikke er tilstrækkelige, findes der mange gode folkeskoler på Frederiksberg med større areal. I taler om skolebørnenes trivsel, men hvad med vores børns trivsel?
Det undrer os ligeledes, at det pågældende byggeri vil kræve adskillelige dispensationer ift. byggeretten, hvilket I i kommunen lader til at imødekomme eftersom lokalplansforslaget er sendt i høring, men når vi som borgere henvender os for at søge dispensation til at sammen-lægge boliger, mødes ikke andet end lukkede døre og modstand. Handler det om, at man skal kende de rigtige mennesker? Sådan føles det i hvert fald.
Lad nu Frederiksberg fortsat skille sig ud fra resten af København, som en kommune med luft og lys, så det fortsat er attraktivt at bo og blive her, også i de lidt mindre boliger, hvor lys, luft og uderum betyder alverden.

Høringssvar

Det virker som om, hele byggeprojektet er planlagt på hovedet. Først fastslås det, hvad privatskolens påståede – og helt udokumenterede – behov for udvidelse er, og dernæst tilpasses de lokale forhold for at imødekomme disse behov.

Det burde naturligvis være omvendt: Først bør man vurdere, hvad området reelt kan bære i forhold til både miljømæssige hensyn og menneskelig trivsel, og først derefter bør skolens udvidelse finde sted – inden for de rammer.

Skolen har gang på gang vist en total mangel på hensyn til sine omgivelser, men det, der virkelig ryster og skuffer os som naboer, er, at både forvaltning og politisk flertal tilsyneladende bakker op om denne adfærd.

Høringssvar

Som mangeårig genbo til den charmerende gule villa fra 1893 – som Kaptajn Johnsens Skole nu ønsker at rive ned og erstatte med en skolebygning, der vil være fire gange så stor – føler jeg mig forpligtet til at protestere mod, at Frederiksberg Kommune tillader endnu en af kommunens fine gamle villaer at forsvinde. På den måde udvandes områdets kulturarv yderligere.

Villaen er tegnet af samme arkitekt, der stod bag riddersalsbygningen ved siden af, og indeholder mange facadedetaljer, der er karakteristiske for den schweizisk inspirerede arkitektur fra slutningen af 1800-tallet. Disse træk går igen i flere andre gamle villaer i området, herunder villaen på Tårnborgvej 7 og flere villaer på Lindevej.

At denne historiske villa nu skal erstattes af en ny skolebygning, der vil være fire gange større, forværrer kun situationen. Den nødvendiggør også en helt uacceptabel forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 110 til 193.

En sådan fortætning af området vil alvorligt forringe den unikke charme, der kendetegner denne villavej, og vil samtidig skabe store gener for naboerne, hvad angår lysindfald, luftkvalitet og skyggeforhold. Desuden vil de store vinduespartier på den nye skolebygning føre til betydelige indkigsgener.

Jeg opfordrer derfor til, at den påtænkte skolebygning afvises, eller i det mindste bliver markant nedskaleret. Det er afgørende, at der opnås en bedre balance mellem kommunens hensyn til både beboerne og til den private skole, som har en stor andel af elever, der ikke bor i området – endsige kommunen.

Høringssvar

Et opråb om omtanke – nej til et overdimensioneret skolebyggeri på Tårnborgvej.

Jeg skriver ikke kun som nabo – jeg skriver som menneske, der bor midt i det lokalsamfund, I nu er ved at forandre. Det foreslåede byggeri af en ny skolebygning på Tårnborgvej har fyldt mig med uro og undren. For det, der kunne være en lovende udvikling, føles nu som et projekt, der risikerer at skubbe fællesskab og hensyn af bordet.

Jeg beder jer læse videre – ikke som embedsmænd eller politikere – men som mennesker med ansvar for den måde, vi udvikler vores by på.

1. Et byggeri, der overskrider grænser – bogstaveligt talt og menneskeligt
Da det i 2022 ved den første startredegørelse blev besluttet, at skolebygningen skulle respektere områdets skala og naboernes hverdag, følte jeg mig tryg. Det signalerede omtanke. Nu står vi med et forslag om et fireetagers byggeri, der rager 15,5 meter op – den højeste fritliggende bygning på vejen. Det føles som et løftebrud. Som om naboernes stemmer og livsbetingelser er blevet mindre vigtige end ambitionen om flere kvadratmeter.

2. Et projekt, der vokser – men hvorfor?
Både bygningens fodaftryk og undervisningsarealet er vokset markant siden de første planer og den forkastede startredegørelse i 2022. Fra 749 til 988 m². Hvad har ændret sig? Og hvorfor er ingen stoppet op og spurgt: Er det her nødvendigt – og er det rimeligt? Vi skal kunne stole på, at der bygges med omtanke – ikke bare efter behov, men efter nødvendighed og respekt for det omkringliggende.

3. Vores hjem mister privatliv og lys
De enorme vinduespartier i den foreslåede bygning åbner direkte ind i vores haver, vores hjem, vores liv. Det er ikke bare en arkitektonisk detalje. Det er et indgreb i vores privatliv. Vi mister udsigt, lys og ro – men først og fremmest oplevelsen af, at vores hjem er vores eget sted. Der er ikke lyttet. Der er ikke blevet spurgt. Det gør ondt.

4. En skole uden forankring – og uden dialog
Hvordan kan et byggeri af denne størrelse planlægges, uden at man taler med dem, der bor lige ved siden af? Hvordan kan man kalde det udvikling, når det sker i stilhed og uden åbenhed? Vi som naboer har ikke bare forslag – vi har rettigheder. Vi har forventninger om at blive taget alvorligt. Andre skoler gør det bedre. Det bør være standard – ikke undtagelse.

5. Et oprigtigt ønske om balance og gensidig respekt
Jeg skriver dette med dyb alvor og med håbet om, at I vil genoverveje det, I nu er ved at godkende. Her er, hvad jeg og mange andre beder om:

Sænk bygningen med mindst én etage. Det handler om mere end arkitektur – det handler om menneskelige rammer.

Genetabler tilliden. Tag os med ind i samtalen – ikke bare nu, men fra begyndelsen i fremtidige projekter.

Lav en reel vurdering af områdets bæreevne. Det skylder vi ikke bare os selv – men også de kommende generationer, der skal leve i det vi bygger nu.

Byggeri handler ikke kun om mursten og målestokke. Det handler om, hvilken by vi vil være. Om vi vil bygge med omtanke – eller med ligegyldighed.

Med håb, bekymring og dybfølt appel.

Høringssvar

STOP det hensynsløse byggeri på Tårnborgvej! Dette er ikke bare en bekymring. Det er en advarsel. Et opråb. En vrede, der har vokset sig større for hver linje, jeg har læst i planerne for det groteske og respektløse skolebyggeri, der er foreslået på Tårnborgvej.

For hvad er det egentlig, vi er vidner til?

Et byggeri, der uden skam overskrider politiske løfter, ignorerer naboer og brutalt tromler hen over både områdets identitet og de mennesker, der bor her.

En bygning så høj og voldsom, at den vil dominere hele vejen – stik imod de politiske beslutninger fra 2022 i forbindelse med den første startredegørelse. Fire etager. Næsten 16 meter højt. Den højeste fritliggende bygning på vejen. Hvor blev respekten for omgivelserne af? Hvor blev hensynet, dialogen og proportionaliteten af?

Et areal, der er blevet pustet op i tavshed. Undervisningsarealet er steget fra 749 til 988 m² – uden nogen form for gennemsigtig forklaring. Det ligner ikke planlægning – det ligner et overgreb forklædt som udvikling. Vi bliver ikke informeret – vi bliver som naboer holdt udenfor. Med vilje? Hvorfor søger skolen ikke en reel dialog med os, hvor vi har indflydelse på løsningen?

Massive vinduespartier, der stirrer direkte ind i vores hjem. På alle etager. Som om naboernes privatliv intet betyder. Som om vi bare er forhindringer, man må bygge hen over. Indblik, skygger, støj – det er os, der skal betale prisen for et prestigeprojekt.

Ingen reel dialog. Ingen invitation til at blive hørt. Ikke en gang. Ingen indflydelse. Ikke et forsøg på at tage os alvorligt. Kun en orientering om planerne. Hvad signalerer det? At naboerne er ubetydelige? At man kan planlægge hvad som helst, hvis man bare kalder det “for børnene”?

Lad os være ærlige: Det her handler ikke kun om skolebehov. Det handler også om magt. Om at presse et alt for stort byggeri igennem, koste hvad det vil.

Vi er trætte af at blive overset. Trætte af at der bygges, som om vi ikke findes. Trætte af at høre pæne ord, mens gravemaskinerne gnaver sig gennem tilliden og sammenhængskraften i vores by.

Derfor siger jeg det klart:

Det her byggeri må ikke blive til virkelighed i sin nuværende form. Det må bremses. Justeres. Skæres ned.

Og kommunen? Den må vågne op. Tiden er løbet fra projekter, der tromler frem uden respekt for omgivelserne. Vi har brug for ledere, der lytter – ikke administratorer, der blot godkender det næste i rækken.

Jeg kræver følgende – og jeg opfordrer alle til at gøre det samme:

Skær en etage af bygningen. Mindre volumen, mindre skade.
Stop den lukkede proces. Inddrag os – reelt.
Lav en uafhængig vurdering af områdets bæreevne – nu, ikke bagefter.
Hvis dette byggeri gennemføres som planlagt, vil det stå som et monument over alt det, vi ikke ønsker vores by skal være: topstyret, uigennemsigtigt og uden hensyn til dem, der skal leve med konsekvenserne.

Det er ikke udvikling. Det er overgreb.

Og vi siger: NEJ TAK.

Høringssvar

Tårnborgvej er en af de sidste nogenlunde velbevarede villaveje på Frederiksberg, og vi der bor ved vejen, må protestere over den ødelæggelse som udvidelsen af skolen vil medføre.

Vi kan se at der er flere politikere som også er uenige i planen og vi ved samtidigt at skolen faktisk godt kan leve med en mindre udvidelse end den der nu er foreslået.

Derfor er vi rystede over, at et stort politisk flertal i vores kommune tager større hensyn til en privatskoles påståede behov for udvidelse end til beboerne i samme område.

Skolens foreliggende byggeprojekt er 4 gange så stort som den charmerende gamle villa, de vil rive ned.

Som andre også angiver vil den nye forslåede bygning blive den højeste fritliggende bygning på Tårnborgvej (15,5 m) og nødvendiggør en forhøjelse af bebyggelsesprocenten fra 110 % til 193 %.

Det kan man simpelthen ikke være bekendt, og man kan slet ikke være bekendt, at påstå, at “de øgede skyggegener fra bebyggelsen alene giver anledning til forventelige gener i betragtning af, at der er tale om et tæt bebygget område”.(citat fra referat af Klima-, Plan- og Boligudvalgets møde den 24. Februar 2025).

Den uanstændige forhøjelse af bebyggelsesprocenten viser jo netop, at det ikke har været intentionen, at dette område skulle være så tæt bebygget.

Området er indrettet, bebygget og udnyttet i tillid til, at en så voldsom fortætning af området ikke skulle være en bekymring i vores område. Fx har andelsboligforeningen bag det nye byggeri bekostet opsætning af altaner helt uvidende om skolens planer.

Det er på ingen måde vores opfattelse, at politikerne eller forvaltningen reelt har forsøgt at efterprøve skoleledelsens vurdering af, hvor stort deres nødvendige udvidelsesbehov egentlig er.

For hvordan kan det være, at det første forslag til ny skolebygning alene indeholdt 794 m2 til undervisningsformål mens den ny bygning indeholder 988 m2! Og samtidigt var ønsket efter udvalgets første møde at lave et ”mere villalignende” forslag hvilket det nye forslag efter vores opfattelse er meget langt fra.

Vi har selv forsøgt at trykke ledelsen på maven i forhold til, hvor stort deres behov egentlig er, og det virker særdeles ukonkret, udover at der både er lokaler i hovedbygningen og riddersalsbygningen, der ikke er optimale. Kort sagt det meste af den oprindelige skole. Det er da også kendt i området, at skolelederen har udtalt, at skolen går efter en udbygning, der giver dem så mange m2 som overhovedet muligt. Samtidigt kan vi forstå at skolen faktisk godt kan leve med et mindre areal, men det ser ud til at de prøver at bede om så meget som muligt. Kan det være en forhandlings teknik for at ende med at få maksimalt antal m2 ud af det?

Med flere m2 har vi som naboer også en bekymring for at skolen så senere vil øge antallet af elever, selvom der siges at det ikke er planen. Men hvis de får så meget mere plads, vil det jo være nærliggende at tænke at de senere vil øge antallet af elever for at få flere penge ud af det.

Vi er ikke modstandere af, at skolen udvider, men vi er modstandere af, at bygningen skal være så høj - også da de usædvanligt store vinduespartier medfører betragtelige indkigsgener for alle skolens naboer og genboer.

Men vi er samtidigt alle naboer her, som også gerne vil have lov til at leve i et område med sol, lys og reflekser og uden flere store tomme mørklagte bygninger, der skygger for beboernes opholdsarealer når skolen er lukket og beboerne kommer hjem. Og når skolen har åbent er der nye kæmpe vindues partier som vender direkte ind mod vores haver, altaner og lejligheder.
Vi har også allerede store støjgener fra eleverne, blandt andet giver det sig udtryk i hvis man arbejder hjemme som mange gør efter Corona tiden, så kan man ikke have døre og vinduer åbne mod skolen, og kommer der mere plads kan det betyde flere elever som vil skabe endnu mere støj for os som naboer
Derudover har vi allerede mange problemer med trafik på Tårnborgvej, ligesom skolen, dennes elever og forældre, bruger vores private cykel og bil parkeringsarealer og ikke tager hensyn til skiltning om at det er privat område.

Det er som om hele området skal tilpasse sig skolens behov. Det burde være omvendt:

Der burde laves en beregning af, hvor stor skolens udvidelse kan blive, med skyldig hensyntagen til naboernes behov. Ligesom der burde laves en miljøvurdering.

Vi kræver som minimum at byggeriet gøres en etage lavere, og gerne følger opfordringen om noget der minder mere om en villa end det der er forslået.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Ejerforeningen SquareHouse

Høringssvar

Vedrørende: Den planlagte opførelse af en ny skolebygning på matriklen Tårnborgvej 4 i forbindelse med Kaptajn Johnsens Skole

Undertegnede naboer til ovennævnte matrikel skal hermed indgive formel indsigelse mod det aktuelle byggeprojekt og lokalplansforslag. Vi ønsker at udtrykke vores dybe bekymring over sagens forløb, den manglende borgerinddragelse samt den betydelige overskridelse af hidtidige bebyggelsesrammer.

1. Manglende tidlig inddragelse og dialog
Det må konstateres, at der ikke har været nogen forudgående dialog med de omkringboende i forhold til skolens ekspansionsplaner. Dette gælder både i forbindelse med tidligere udvidelsestiltag og i den aktuelle sag. Kaptajn Johnsens Skole har på intet tidspunkt taget kontakt til os, hverken som naboer eller som direkte berørte borgere. Det er vores klare opfattelse, at den manglende inddragelse ikke er udtryk for forglemmelse, men snarere en strategisk beslutning, der har haft til formål at fremlægge et færdigforhandlet projekt for offentligheden uden forudgående mulighed for indsigelse.

At der ikke er sket tidlig involvering af lokalområdet, vurderes at være i direkte modstrid med principperne om offentlighed og borgerinddragelse i Planloven, hvor det fremgår, at borgere skal høres i tide og gives reel mulighed for at påvirke planlægningen.

2. Informationsmødet – en illusorisk høringsproces
Det informationsmøde, som blev afholdt i efteråret 2024, havde en karakter, der må betegnes som vejledende uden reel demokratisk betydning. Det eneste punkt, der kunne gives input til, var udformningen af et hegn mellem skolen og bagvedliggende ejendom. Dette kan næppe tolkes som opfyldelse af kravet om reel borgerinddragelse eller medindflydelse i forhold til væsentlige planlægningsmæssige forhold såsom byggehøjde, bebyggelsesprocent, trafikpåvirkning og visuelle gener.

3. Arealudvidelse uden fyldestgørende redegørelse
Vi ønsker desuden at gøre indsigelse mod den væsentlige ændring i det samlede undervisningsareal. Den oprindelige startredegørelse fra 2022 angav et bruttoareal på 794 m². Det nu foreliggende projekt opererer med 988 m², hvilket udgør en stigning på 25 %. En sådan væsentlig ændring fordrer en fagligt funderet og offentlig tilgængelig behovsanalyse samt en vurdering af konsekvenserne for nærområdet.

Det forekommer særligt problematisk, at en sådan ændring gennemføres uden at blive adresseret i lokalplansmaterialet med tilstrækkelig forklaring, konsekvensanalyse eller dokumentation. Det er vores opfattelse, at dette er i strid med kravet om planmæssig gennemsigtighed og redegørelsespligt, jf. Planlovens bestemmelser.

4. Proportionalitet og hensyn til omgivelserne
Vi ønsker at understrege, at den planlagte bebyggelse er uforholdsmæssigt stor i forhold til den eksisterende bygning og det omkringliggende bymiljø. Det eksisterende bygningsvolumen udgør 232 m² i form af en bevaringsværdig villa fra 1893. Det nye bygningsforslag er ca. fire gange så stort og fordelt over fire etager.

Derudover vil byggeriet medføre en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 110 til 193, hvilket vil være markant og uhørt i et område, der hidtil ikke har været karakteriseret som tæt bebygget. Det vil medføre både visuelle gener, væsentlige indbliksgener, tab af sollys samt skyggevirkninger, hvilket ikke er foreneligt med gældende planprincipper om hensyn til eksisterende boligområder.

5. Privatskolens karakter og rækkevidde
Det skal desuden bemærkes, at Kaptajn Johnsens Skole er en privat institution, hvor en betydelig andel af eleverne ikke er bosat i det umiddelbare lokalområde – og i mange tilfælde end ikke i kommunen. Det kan derfor med rette stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor denne institutions ekspansionsbehov skal tillægges større vægt end de varige beboeres retmæssige krav til en balanceret byudvikling med respekt for naboskab og eksisterende bebyggelsesstruktur.

6. Påstand og krav
På baggrund af ovenstående gør vi følgende formelle krav gældende:

At det aktuelle byggeprojekt revurderes med henblik på at reducere bygningshøjden med mindst én etage.

At der udarbejdes og offentliggøres en fyldestgørende redegørelse for skolens dokumenterede behov for udvidelsen.

At der foretages en ny og reel borgerinddragelse, hvor nærområdets beboere har mulighed for at fremsætte synspunkter på kvalificeret grundlag.

At proportionalitetsprincippet indgår som bærende hensyn ved vurdering af byggeriets påvirkning af nærområdet.

Vi henviser i øvrigt til forvaltningslovens principper om partshøring, gennemsigtighed og saglighed, og vi forventer, at sagen genvurderes med disse i erindring.

Høringssvar

Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplantillæg 11 og Forslag til Lokalplan 234 for ny skolebygning til Kaptajn Johnsens Skole på Tårnborgvej 4







Til: Kommunen, Plan- og Bygning Dato: 1. maj 2025





Jeg skriver hermed for at afgive mit høringssvar vedrørende forslag til Kommuneplantillæg 11 og forslag til Lokalplan 234 vedrørende den nye skolebygning til Kaptajn Johnsens Skole på Tårnborgvej 4. Efter nøje overvejelse og grundig gennemgang af de præsenterede planer, ønsker jeg at udtrykke min bekymring over flere væsentlige aspekter af projektet, som jeg mener vil have en negativ indvirkning på både naboerne og det eksisterende nærmiljø.



1. Bygningens Højde og Indkigsgener:

En af de mest problematiske ændringer, som projektet indebærer, er bygningens højde. Den foreslåede nye skolebygning er væsentlig højere end den eksisterende, hvilket vil medføre markante indkigsgener for de nærliggende naboer, herunder min egen ejendom. En højere bygning vil uden tvivl ændre dynamikken i området, og jeg frygter, at de nye, større bygninger vil skabe et overvældende og indtrængende nærmiljø, som på ingen måde stemmer overens med de eksisterende bygningers skala.

Højden på den nye skolebygning betyder, at de mennesker, der opholder sig i de øverste etager, vil have direkte indkig i private boliger i området. Jeg finder det uacceptabelt, at naboer skal leve med permanent nedsat privatliv og forhøjet risiko for uønsket opmærksomhed fra skolen, især i et boligområde, hvor de nuværende bygninger ikke giver anledning til sådanne problemer. De eksisterende bygningers lavere højde giver en god balance og respekt for naboernes privatliv, som jeg mener bør respekteres i en videreudvikling af området.



2. Skyggegener og Solforhold:

En anden alvorlig bekymring, som jeg ønsker at fremføre, er de skyggegener, der vil opstå som følge af den nye skolebygning. Den væsentligt højere bygning vil skygge for nærliggende boliger og haver, hvilket vil have en negativ effekt på både solindfaldet og det udendørs opholdsmiljø for mange naboer. For eksempel vil den nye bygning uden tvivl skabe store skygger i dele af de nærliggende ejendommes haver og på altaner, hvilket i praksis vil reducere muligheden for at nyde udendørsarealerne i betydelig grad. Dette er et væsentligt tab af livskvalitet for de berørte beboere, der i dag har glæde af sollys og et åbent udsyn.

Det er meget bekymrende, at sådanne skyggegener ikke synes at være blevet tilstrækkeligt belyst i den oprindelige planlægning og analyse. Jeg mener, at det er helt centralt, at der bliver taget hensyn til, hvordan bygningens placering og højde påvirker solforholdene for naboerne. Det bør ikke være acceptabelt at skabe permanente skyggeforhold for et væsentligt antal boliger i området.



3. Trafik og Adgangsforhold:

Selv om dette aspekt ikke direkte vedrører bygningens fysiske udformning, vil jeg gerne understrege, at den foreslåede udvidelse af skolen vil medføre øget trafikbelastning i området. Tårnborgvej er allerede i dag et relativt trafikeret område, og det er klart, at opførelsen af en større skolebygning vil tiltrække flere elever, personale og forældre, hvilket vil øge antallet af daglige kørsler og parkering i området. Dette kan medføre yderligere trafikpropper og potentielt farlige trafiksituationer, som ikke har været tilstrækkeligt adresseret i den nuværende planlægning.



4. Manglende Overvejelser om Æstetik og Bydynamik:

Den foreslåede skolebygning, som er markant højere end de eksisterende bygninger, synes ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til områdets karakter og den visuelle harmoni i bybilledet. En bygning af denne størrelse vil ændre hele områdets udtryk og dominere i landskabet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de eksisterende bygningers skala og arkitektur. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt at vælge en løsning, der respekterer områdets nuværende udtryk, både hvad angår bygningernes højder og materialevalg.



5. Konklusion:

Sammenfattende mener jeg, at den foreslåede skolebygning i sin nuværende form vil have flere alvorlige negative konsekvenser for de omkringliggende boliger og deres beboere. De væsentlige bekymringer omkring indkig, skyggegener og trafikproblemer er ikke blevet tilstrækkeligt adresseret, og der er behov for en grundigere gennemgang af planens konsekvenser, før den kan godkendes. Jeg opfordrer til, at kommunen reviderer de nuværende planer med henblik på at finde løsninger, der bedre imødekommer de bekymringer, der er rejst, og som respekterer naboernes behov for privatliv, sollys og et trygt nærmiljø.

Jeg ser frem til en konstruktiv dialog om, hvordan dette projekt kan tilpasses, så det bedre tager hensyn til områdets eksisterende forhold og naboernes interesser.





Med venlig hilsen


Stefan Jensen
Gammel Kongevej 94A 1.th
stedan.jensen2016@outlook.dk

Høringssvar

Høringssvar
Det foreslåede byggeri giver anledning til stor bekymring, særligt i forhold til de direkte konsekvenser, det vil få for os, der lever og bor i området – også efter skoletid. Som det fremgår af lokalplanforslaget, vil bygningen få en betydelig højde samt en udformning og placering, som bl.a. medfører:
1. Væsentligt reduceret lys og luft, hvilket kan få indvirkning på både trivsel og boligernes værdi.
2. Direkte indkig fra skolebygningens vinduer og fællesarealer ind i vores private hjem. Det kan give anledning til alvorlige bekymringer om privatlivets fred. Det er ikke rimeligt, at beboere skal leve med konstant indkig fra en offentlig bygning ind i deres stuer, soveværelser og altaner.
Da den første startredegørelse blev afvist i maj 2022, blev skolen bedt af kommunen om at komme med ”… et nyt forslag til skolebygning med reduceret højde, der bedre er tilpasset villaskalaen og nabohensyn …”. Med reduceret lys og luft og væsentlige indbliksgener for naboerne til skolen er det nye projekt på ingen måde bedre tilpasset nabohensyn. Og med et areal på 988 m2, fire fulde etager og en højde på 15,5 meter er det også svært at se tilpasningen til ’villaskalaen’ – der er vist ikke mange villaer med de dimensioner.
Selvfølgelig anerkender vi behovet for gode skolefaciliteter i kommunen, men det må ikke ske på bekostning af naboernes ret til et sundt og privat hjemmemiljø. Det fremhæves flere gange i lokalplanforslaget, at skolen ikke skal have flere elever, så mindre end en firedobling af det nuværende areal burde også kunne imødekomme skolens behov. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at der foretages justeringer i byggeriets højde, grundareal og udformning, så der tages større hensyn til omgivelserne og naboerne.
Vi håber, at vores bekymringer vil blive taget alvorligt, og at projektet kan gennemføres med en bedre balance mellem skolens behov og hensynet til naboerne.

Høringssvar

Se Frederiksberg Handicapråds høringssvar nedenfor

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Frederiksberg Handicapråd

Navn (offentliggøres)

Frederiksberg Handicapråd

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Jf. vejledning i lokalplanlægning, som er rettet mod bygherre, fremgår det at skyggediagrammerne skal suppleres af en 3D skyggefilm. Den vil vi naboer meget gerne se. Denne blev ikke fremlagt til høringen den 1. april. Der står også i vejledningen, at der skal afleveres støjberegninger, hvis relevant. Den nye bygning placering på matriklen vil give en anderledes fordeling af lyden fra skolegården, så en støjberegning vil vi naboer sætte pris på.

Høringssvar

Indsigelse med hensyn til nyt skolebyggeri:
Tilslutter mig høringssvaret af 28\/3-2025, hvor der tales og misligholdt aftale i fht det oprindelige, skyggepåvirkning, støjgener og indkig og tilslutter mig endvidere kommentaren i svaret fra 11\/3 2025 hvor, det bemærkes at der ikke skal rives en 100 årig bygning ned.
Jeg ser det ikke som et argument at der i forvejen er høje bygninger i området, hvorfor skal der føjes endnu en mørk baggård til? , blot fordi der tidligere måske er lavet fejltagelser mht byggeri i højden.
Frederiksberg er i forvejen meget tæt bebygget, skal vi klumpe os endnu mere sammen?
Modargumentet ville jo være at det er for børnenes skyld, kender ikke tallene, men mon hovedparten af børnenes forældre er fra dette lokalområde?, så virker det måske besynderligt at udefra kommende skal styre det lille lokalområde her.
Pladsargumentet mht plads til at røre sig på for børnene, synes noget tyndt, der kan ikke gives meget plads til så mange børn, det må være muligt at tænke i andre steder, hvor der kan bygges og der ikke gives chikane i fht omgivelserne.
Der er et voldsomt trafikkaos hver morgen, hvor børnene bliver bragt til skolen, der påtænkes måske ikke pt udvidelse af antallet af elever, men...det kan befrygtes at der kan ske ulykker når trafikken er så kaotisk som den er og evt. bliver værre.

Beklager men ser ikke projektet som en udvikling, men en afvikling af et ellers godt og hyggeligt og roligt nærmiljø.

Navn (offentliggøres)

Lau Skrivergaard

Adresse (offentliggøres)

Lykkesholms alle 1, 4. th, Frb. 1902

Høringssvar

Indsigelse mod oplæg til udvidelse af Kaptajn Johnsens skole Tårnborg vej 4
Den nye bygning vil ifølge oplægget blive på 988 kvm. og 15 meter høj. Den nuværende villa er på 232 kvm. Så der er tale om en kraftig udvidelse både i højde og i forhold til skel mod Andelsboligforeningen GL Konge vej 94 m.fl.
Skolen købte villaen Tårnborgvej 4 i 1996 til brug for SFO og ikke undervisning, elevtallet skulle ikke øges, og at matriklen ikke ville blive brugt til udendørsaktiviteter, jf. nabohøring den gang.
Men uden yderligere høring er der siden sket en udvidelse af skolens brug af villaen:
• Skolen har undervisningslokaler i villaen
• Matriklen bruges som skolegård og SFO-legeplads med mere støj til følge ml. kl. 8 - 17
• Skolens elevtal er siden 1996 øget fra 390 til 440
Det er prisværdigt at kommunen kerer sig om skoleelevernes trivsel og læring, men hvad med de omkring liggende naboejendommes beboeres trivsel med hensyn til lysforhold, indkig, støj og miljøpåvirkning fra den foreslåede udvidelse?
I lokalplansforslaget står der, at skyggepåvirkningerne vil være begrænsede, men der er rent faktisk lejligheder, der vil få det markant mørkere, når der opføres en 15 m. høj bygning som desuden placeres tættere på skel end den eksisterende villa.
Der vil være indkigsgener, da skolens nye bygning, som skitseret, vil have store vinduer helt op til 14 meters højde tæt på skel.
Kommunen har også besluttet at en miljøvurdering af byggeriet ikke er nødvendig. Vi savner en klar redegørelse for denne beslutning.

Høringssvar

Test

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Test

Høringssvar

Jeg mener ikke at der skal bygges højere på adressen. Mener heller ikke at vi skal rive en over 100 år gammel villa ned.