Læs høringssvar (119)
Høringssvar ID: 7094
Også stor opbakning til at lukke skolegården, mere plads og mindre forstyrrelse i børnenes leg. Tak for at tage børnenes ønsker seriøst.
Høringssvar ID: 7093
Jeg støtter fuldt ud forslaget om tidsbegrænset lukning af passagen Da denne passage forstyrrer den daglige skolegang for børne og ikke mindst påvirker leg i skolegården, grundet utryghed.
Høringssvar ID: 7092
Jeg ønsker at udtrykke min klare modstand mod den foreslåede lukning af passagen gennem Skolen på Nyelandsvejs skolegård. Som beboer i Frederiks Have-bebyggelsen og daglig bruger af stien oplever jeg passagen som en central forbindelse i lokalområdet. Stien fungerer ikke blot som en genvej, men som en vigtig gangforbindelse mellem Frederiks Have, Svømmehalskvarteret, Solbjerg Plads og de omkringliggende områder. For mange beboere udgør den en naturlig del af hverdagen. En lukning af passagen i størstedelen af dagens aktive timer vil være til betydelig gene for områdets borgere. Den vil forlænge daglige ruter og reducere tilgængeligheden til vigtige funktioner i lokalområdet. Dette gælder ikke mindst for ældre borgere, personer med handicap og familier med barnevogne, som har behov for let adgang til indkøbsmulighederne ved Solbjerg Plads, herunder dagligvarebutikker og apotek, samt til den kollektive trafik. Jeg anerkender ønsket om at skabe trygge rammer for skolens elever, forældre og medarbejdere. Dog finder jeg samtidig en væsentlig værdi i, at en kommunal byskole er integreret i det omkringliggende byliv. Frederiksberg er kendetegnet ved korte afstande, høj tilgængelighed og et finmasket net af stier og forbindelser, som gør det attraktivt at bevæge sig til fods. Denne sammenhængskraft er en vigtig del af byens kvalitet og identitet. Offentlige gangforbindelser gennem byen bør derfor som udgangspunkt bevares og styrkes frem for at blive afskåret. Jeg vil derfor opfordre Frederiksberg Kommune til at bevare den nuværende adgang til passagen uden tidsbegrænsninger og i stedet undersøge alternative tiltag, der kan understøtte trygheden for skolens elever og medarbejdere, uden at det sker på bekostning af en vigtig offentlig forbindelse for områdets borgere.
Høringssvar ID: 7091
Jeg støtter i høj grad forslaget om at lukke for gennemgang igennem skolegården ved Nyelandsvej Skole i skolen og SFOens åbningstid. Det har stor betydning for børnenes tryghed og trivsel og derved også for forældre, lærere og pædagoger.
Høringssvar ID: 7089
Det ville være en skam, hvis stien lukkes for beboere i Frederiks have. Jeg har brugt stien i over 20 år og har stor glæde af den
Høringssvar ID: 7088
Jeg vil også gerne bakke op om forslaget om at lukke for offentlig gennemgang i skolegården i skoletiden fra 8:30–16:00. Det handler om børnenes tryghed og plads til leg og udvikling. Jeg mener derfor, at hensynet til børnenes trivsel, tryghed og mulighed for at bruge skolegården frit bør veje tungere end hensynet til gennemgang i skoletiden, hvor der kun spares 300 meter.
Høringssvar ID: 7087
Jeg vil gerne bakke op om forslaget om at lukke for offentlig gennemgang i skolegården i skoletiden fra 8:30–16:00. For mig handler det først og fremmest om børnenes tryghed. Jeg har svært ved at se, hvorfor en offentlig passage skal gå gennem en skolegård. En skolegård bør være et trygt sted, hvor børnene kan lege i fred og holde deres pauser i løbet af skoledagen. Jeg mener derfor, at hensynet til børnenes trivsel, tryghed og mulighed for at bruge skolegården frit bør veje tungere end hensynet til gennemgang i skoletiden.
Høringssvar ID: 7086
Flere indsendte høringssvar samt det generelle sagsmateriale har estimater om omveje på op mod 700 meter eller påstande om, at beboere påføres ti minutters ekstra gang til metroen. Disse distancer og tidsestimater stemmer ikke overens med de faktiske geografiske forhold. Når man måler de faktiske ruter, viser det sig, at afstanden fra Nyelandsvej gennem skolen og til metroen er 292 meter, mens den alternative rute fra Nyelandsvej til metroen via vejen ved Solbjerg Plads er 365 meter. Det giver en reel forskel på kun 73 meter, hvilket ved en almindelig ganghastighed svarer til under ét minuts ekstra gangtid. For ruten fra lågen ved Frederiks Have til metroen er afstanden via skolen 260 meter, mens en alternativ rute via Nyelandsvej og Solbjerg Plads er 470 meter. Det betyder en faktisk forskel på 210 meter, som det tager cirka to og et halvt minut at gå. Selvom man er svagt gående eller har en barnevogn med, vil der således maksimalt være tale om tre til fire minutters ekstra gang. De faktiske tal dokumenterer, at den reelle gene for de gående i lokalområdet er minimal, da der for langt de fleste brugere blot er tale om en ekstra gåtur på mellem ét og to og et halvt minut. Når man holder denne meget begrænsede tidsmæssige konsekvens op imod de dokumenterede udfordringer med over 1.600 daglige passager, den udbredte utryghed for skolens børn og det stærkt pressede uderum på en af Frederiksbergs arealmæssigt mindste skolegårde, må hensynet til børnenes tryghed og læringsmiljø i skoletiden vægte tungest. På den baggrund støtter jeg den tidsbegrænsede lukning i tidsrummet 08:30 til 16:00, da de faktiske omveje er overkommelige for områdets beboere.
Høringssvar ID: 7084
Jeg støtter forslaget om at lukke for gennemgang i skolegården. Det vil øge trygheden for børnenes leg og skabe mindre forstyrrelser i løbet af dagen. Det vil også gøre det mere trygt for os forældre.
Høringssvar ID: 7083
I mange år har børnene i skolegården været udsat for ubehagelig adfærd fra personer, der passerer gennem området. Der er gentagne gange blevet råbt ad børnene, talt hårdt til dem og brugt skældsord. Det er efter min opfattelse helt urimeligt, at børn skal opleve denne form for adfærd i deres skolegård – et sted, hvor de burde kunne føle sig trygge og have lov til at være børn. Derfor har jeg svært ved at forstå, at hensynet til en omvej på omkring 300 meter tillægges større vægt end hensynet til børnenes trivsel og tryghed. For mig bør det være en selvfølge, at børnenes behov for et trygt skolemiljø prioriteres højt. Den opsatte låge har desværre ikke løst problemet. Chikaneringen og de ubehagelige episoder fortsætter, og derfor mener jeg ikke, at den nuværende løsning er tilstrækkelig. Jeg håber, at kommunen vil lytte til lærerne og børnene og tage oplevelserne alvorligt og finde en løsning, der reelt skaber den tryghed, som børnene har krav på.
Høringssvar ID: 7082
Jeg vil gerne bakke op om forslaget om at lukke for gennemgang i skolegården i skoletiden kl. 8:30–16:00. Det hører efter min mening ikke hjemme at have en offentlig passage gennem en skolegård. En skolegård – særligt for de mindste elever (0.–6. klasse) – bør være et trygt og afskærmet sted, hvor børn kan opholde sig uden unødig trafik fra uvedkommende. Det er svært at se, hvorfor en gennemgående offentlig passage skal foregå netop her. I dette tilfælde er skolegården desuden i forvejen meget lille, og gennemgående trafik påvirker derfor børnenes plads, udfoldelses muligheder og tryghed i særlig grad. I mine øjne vejer hensynet til gennemgang ikke tungere end hensynet til børnene. Jeg vil også bemærke, at min datter, som er elev på skolen – ligesom flere andre – har oplevet ubehagelige episoder med forbipasserende , hvilket understreger behovet for en løsning.
Høringssvar ID: 7081
Jeg støtter forslaget om at lukke passagen igennem skolegården i skoletiden. Børn skal selvfølgelig ikke opleve ekstra utryghed og stress fra fremmede som passerer igennem skolegården i noget som burde være deres helle.
Høringssvar ID: 7080
Min datter som går på skolen, oplever dagligt at personer der går igennem skolegården, fx sparker deres bolde væk midt i et spil, cykler igennem gården og skaber utryghed ift. hvor hun kan færdes, som hun siger: “jeg går jo ikke rundt ude på gaden, så jeg tænker jo ikke over at jeg skal kigge mig til siderne om der kommer en cykel”. Ligeledes at børnene dagligt bliver bedt om at flytte sig for gående, tie stille, eller på anden måde bliver korrigeret eller skældt ud. Min datter fortæller at der ofte er en leg der må afbrydes eller rykkes til et andet sted i skolegården og det er ikke altid nemt at få alle vennerne med til det nye sted, så legen bliver ødelagt. Som familie bakker vi om at skolegården aflåses i en tidsramme svarende til skoletiden. Børnene skal have mulighed for at lege uforstyrret og frit i det omfang det lader sig gøre i en skolegården. De leger i så få år af deres liv, så det er helt absurd at de skal begrænses pga en gangsti, der “nemt” kan omlægges.
Høringssvar ID: 7079
Jeg støtter forslaget om at lukke den offentlige passage gennem skolen i skolens og SFO’ens åbningstid. En skolegård bør først og fremmest være et trygt og sammenhængende område for børnene. Når et stort antal personer dagligt benytter skolegården som gennemgangsvej, skaber det unødige konflikter og begrænser børnenes mulighed for at bruge området frit til leg, bevægelse og fællesskab. Der er samtidig tale om en skolegård med begrænset plads, hvor hver kvadratmeter har betydning for børnenes udfoldelsesmuligheder. Det forekommer derfor rimeligt, at hensynet til flere hundrede skolebørns trivsel, sikkerhed og udvikling vægtes højere end den relativt begrænsede omvej, som nogle borgere vil opleve i skolens åbningstid. Jeg finder det også naturligt, at den betydelige investering, der er planlagt i forbedringen af skolegården, understøttes af, at området i højere grad reserveres til det formål, det er skabt til, nemlig børnenes hverdag. Forslaget indebærer ikke en permanent lukning, men alene en tidsbegrænset lukning i skolens åbningstid. Det er efter min vurdering en rimelig afvejning mellem hensynet til offentlig adgang og hensynet til børnenes tryghed og trivsel. Derfor anbefaler jeg, at forslaget vedtages.
Høringssvar ID: 7078
Jeg støtter forslaget om at lukke den gennemgående sti, da det er utryghedsskabende at skolegården er så dårligt afgrænset. For både børn og voksne.
Høringssvar ID: 7077
Af hensyn til børnenes sikkerhed bør porten ud imod vejen holdes lukket og ikke mulig at åbne for børn under 12 år. Skolen bør lukkes for gennemgang i hvert fald i skoletiden.
Høringssvar ID: 7076
Af hensyn til følelsen af tryghed for skolens elever, forældre og lærere støtter jeg Frederiksberg Kommunes anbefaling om en lukning af passagen på hverdage i tidsrummet fra kl 8:30 til 16:00.
Høringssvar ID: 7075
Som mor til to børn der har deres daglige gang på Skolen på Nyelandsvej, støtter jeg fuldt ud op om at lukke den offentlige sti gennem skolegården på Nyelandsvej i skolens åbningstid. En skolegård bør først og fremmest være et trygt og sammenhængende område for skolens børn. Ingen børn skal kaldes møgunge, eller risikere at blive overfuset af fremmede voksne fordi de leger og løber i deres skolegård! Når et stort antal udefrakommende trafikanter dagligt passerer gennem skolegården, ved vi at det skaber det unødige konflikter og begrænser børnenes mulighed for at bruge området frit til leg og bevægelse. Herudover er det svært at se, hvordan den omfattende investering i en forbedret skolegård kan få den ønskede effekt, hvis området fortsat fungerer som offentlig gennemgangsvej. Jeg finder det rimeligt, at hensynet til flere hundrede skolebørns trivsel, sikkerhed og udfoldelsesmuligheder vægter højere end den begrænsede omvej på cirka 300 meter, som enkelte borgere vil opleve i det foreslåede tidsrum. Min opfattelse er at den bedste løsning vil være en permanent lukning af stien, så skolegården fuldt ud kan fungere som børnenes område både i skoletiden og i forbindelse med skolens øvrige aktiviteter. Som minimum bør den foreslåede lukning i tidsrummet 8.30-16.00 gennemføres. Jeg opfordrer derfor til, at forvaltningens anbefaling følges, og at der træffes en beslutning, som prioriterer børnene og de langsigtede mål for udviklingen af skolegården på Nyelandsvej.
Høringssvar ID: 7074
Dato: 1. juni 2026 Vedrørende: Høringssvar på Tidsbegrænset lukning af passage ved Skolen på Nyelandsvej. Afsender: Finn Redder Olsen Sprogøvej 5, 3.tv. 2000 Frederiksberg tlf.: 42600953 mail: finn.redderolsen@gmail.com Tak for muligheden for at indsende høringssvar på ovennævnte forslag. Jeg bakker grundlæggende op om intentionen bag forslaget, men har følgende væsentlige bemærkninger og ændringsforslag. Da vi flyttede ind i Frederiks Have i august 2005, fandtes der en offentlig sti gennem skolegården med indhegning. På et tidspunkt blev det besluttet, at skolebørnene skulle have mere plads i frikvartererne, hvorfor hegnet blev fjernet og eleverne fik adgang til stien. Der var således IKKE tale om at skolegården blev udvidet, men at børnene fik adgang til den offentlige sti. Jeg finder der problematisk, at adgangen til den offentlige sti langs skolegården lukkes i tidsrummet 8.30 til 16. Det er anført, at passagen fortsat vil fungere som genvej og leve op til krav om tilgængelig. Det er netop IKKE tilfældet. Jeg er pensionist (84 år gammel) og mange flere er ældre beboere i bebyggelsen Frederiks Have. Vi bliver alle sendt ud på en længere omvej til Frederiksberg Centret samt Metro.(gælder for blok E og D – delvis blok C. (Blok A og B har adgang til Fasanvej gennem låge over CBS område.) Da vi bor i den ene ende af blok E bliver vores omvej ca. 0,7 km og for de fleste andre ældre beboere i Frederikshave ca. 0.5 km. Det er lang vej for handicappede og ældre borgere. Det er yderligere meget problematisk at forslaget også indebærer lukning efter kl. 21. på hverdage og efter kl. 18.00 i weekender og helligdage. Det betyder at selv om skolen er lukket, skal alle udenom hvis de om aftenen har været i teatret eller i biografen. Mit primære forslag vil være en fortsat åben skolegård. Gennemgang fra bebyggelsen Frederiks Have samt gennem porten til Nyelandsvej. Den offentlige sti bliver afmærket. Fortsat forbud mod cykling samt rygeforbud i hele området.. Mit sekundære forslag vil være en sti som ovenfor anført, dog med en adskillelse mellem den afmærkede sti og skolegården med et hegn som det var oprindeligt
Høringssvar ID: 7073
Jeg er imod forslag om tidsbegrænset lukning af den offentlige passage gennem skolegården ved Skolen på Nyelandsvej. Jeg er beboer i ejerforeningen Frederikshave og benytter sammen med min familie den eksisterende stiforbindelse som daglig adgangsvej til blandt andet Frederiksberg Centret, Frederiksberg Metrostation og øvrige centrale funktioner i bymidten. Det er min vurdering, at det foreliggende forslag rejser væsentlige spørgsmål om proportionalitet, saglighed og tilstrækkelig belysning af mindre indgribende alternativer. Det fremgår af høringsmaterialet, at ønsket om delvis lukning af stisystemet navnlig begrundes med hensyn til “tryghed” og oplevede “gener”. Der foreligger imidlertid ikke en tilstrækkelig velbelyst eller konkretiseret dokumentation af disse forhold - selvom der selvfølgelig kan være opstået utrygskabende episode. Det fremgår således ikke: - Hvilke konkrete hændelser eller episoder der begrunder indgrebet, - Hvor hyppigt de utryghedsskabene problemerne forekommer, - Hvem\/hvilke personer der konkret giver anledning til utryghedsskabende oplevelser hos børnene, eller - Om der er tale om dokumenterede sikkerhedsproblemer eller alene subjektive oplevelser. Dette er væsentligt, når der foreslås et indgreb, som vil få betydelige konsekvenser for en stor gruppe borgere. Tværtimod fremgår det af materialet, at stiens primære brugere netop er lokale beboere, forældre og børn, herunder brugere af Æblehaven samt beboere fra Frederikshave. Kommunen oplyser samtidig, at stien anvendes af op til 1.600 fodgængere dagligt. Det må derfor lægges til grund, at der er tale om en væsentlig lokal forbindelseslinje med stor betydning for områdets daglige mobilitet. Det bør i den forbindelse fremhæves, at Frederikshave i væsentligt omfang bebos af børnefamilier samt ældre og svagtgående pensionister. Disse grupper kan vanskeligt anses som en naturlig kilde til utryghedsskabende adfærd, selvom det ikke kan afvises at utryghedsskabende situationer kan og er opstået. Efter almindelige forvaltningsretlige principper skal offentlige indgreb være proportionale. Det indebærer blandt andet, at myndigheden skal vælge den mindst indgribende løsning, som er egnet til at opnå det ønskede formål. Dette proportionalitetsprincip forekommer ikke tilstrækkeligt iagttaget i det foreliggende forslag. Den foreslåede lukning vil have mærkbare og daglige konsekvenser for et meget stort antal borgere, herunder: - Børnefamilier med daglig transport til institutioner, skole og offentlig transport, - Ældre og gangbesværede borgere, - Samt øvrige beboere, som mister den mest direkte adgang til Frederiksberg bymidte og metro. For mange borgere vil der være tale om væsentligt forlængede gangafstande flere gange dagligt. For svagtgående borgere og pensionister er dette ikke et uvæsentligt forhold, men en reel og konkret forringelse af deres adgang til offentlig transport, indkøb og øvrige funktioner i lokalområdet. Det forekommer samtidig uklart, om den påståede gene for skolens elever står mål med de betydelige konsekvenser, som forslaget vil påføre områdets øvrige borgere. En væsentlig del af skoletiden tilbringes naturligt i undervisningslokalerne, og der foreligger ikke dokumentation for, at den eksisterende passage giver anledning til sikkerhedsmæssigt uforsvarlige forhold. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at høringsmaterialet ikke i tilstrækkelig grad redegør for, hvilke mindre indgribende løsninger der konkret er undersøgt eller forsøgt, før man foreslår en delvis lukning af stiforbindelsen. Efter proportionalitetsprincippet bør mindre indgribende løsninger være afsøgt og vurderet fyldestgørende, inden der gennemføres adgangsbegrænsninger for offentligheden. Det fremstår eksempelvis uklart: - Om der har været gennemført systematiske dialogforløb med beboere og brugere af stien, - Om der er arbejdet med målrettede tryghedsskabende tiltag, eller - Om alternative løsninger er analyseret nærmere. Det bemærkes i den forbindelse, at Miljø- og Trafikudvalget selv har ønsket undersøgt alternative stiforløb samt løsninger med adgang for naboer via nøgle eller lågesystem. Der forekommer derfor ikke at foreligge et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at en lukning er nødvendig. Følgende mindre indgribende tiltag anbefales derfor undersøgt og afprøves nærmere, eventuelt i kombination: - Tydeligere skiltning og kommunikation om hensynsfuld passage, - Informationsindsats rettet mod brugerne af stien, - Afgrænsning af selve stiforløbet gennem skolegården, - Øget voksenopsyn i belastede tidsrum, - Tidsbegrænset overvågning ved særlige problemområder, - Adgangsløsninger for lokale beboere, samt - Fysiske indretninger, som reducerer ophold og unødig gennemstrømning uden at afskære almindelig passage. Det bemærkes desuden, at Frederiksberg Kommune selv har vedlagt eksempler fra både København og Aarhus, hvor offentlige stiforbindelser gennem skolegårde fortsat opretholdes. Dette understøtter, at sameksistens mellem skolefunktion og offentlig passage er både mulig og almindeligt forekommende, når området indrettes hensigtsmæssigt. Sagen bør efter min opfattelse vurderes som en afvejning mellem: - På den ene side et relativt upræcist og begrænset beskrevet hensyn til oplevet utryghed, og - På den anden side meget konkrete og daglige konsekvenser for mobilitet, tilgængelighed og færdselsmuligheder for et betydeligt antal borgere. På det foreliggende grundlag fremstår denne afvejning ikke tilstrækkeligt begrundet. Jeg vil derfor opfordre til at: - Den eksisterende offentlige passage bevares i sin nuværende disponering, - Mindre indgribende løsninger undersøges og afprøves systematisk, - Berørte beboere og ejerforeninger inddrages reelt i arbejdet med alternative løsninger, samt - Kommunen foretager en mere fyldestgørende og dokumenteret proportionalitetsvurdering, inden der træffes beslutning om adgangsbegrænsning. mvh Matias
Høringssvar ID: 7072
Jeg støtter forslaget om at lukke skolegården i skole- og SFO-åbningstiden. Det vil være dejligt, hvis børnene kan lege frit på den begrænsede plads der er.
Høringssvar ID: 7070
Jeg støtter at stien lukkes af hensyn til børnene, også for at undgå de ubehagelige episoder hvor børnene overfuses af forbipasserende gennem skolegårde.
Høringssvar ID: 7068
Jeg er for at stien bliver lukket helt eller i skolens åbningstid. Udflytterbørnehaven kan altid have en nøgle til lågen. Mine børn har oplevet det utrygt at fremmede ser sig sure på dem når de leger i skolegården. Det er i forvejen den skole på Frederiksberg med allermindst plads til børnenes leg og boldspil. Det er ikke en enkelt episode at der er blevet råbt af børnene af de ældre der går igennem, når der spilles bold.
Høringssvar ID: 7067
Det værste ved at stien er åben i skoletiden er at børnene bliver skubbet, kaldt alt muligt dårligt og skal være bange for at genere fremmede som maser sig igennem deres leg. Stort ja tak til at låse stien i et bestemt tidsrum.
Høringssvar ID: 7065
Jeg er imod forslaget om den foreslåede lukning af passagen ved skolegården mellem kl. 8.30 og 16.00. Passagen gennem skolegården har i mange år fungeret som en vigtig og sikker forbindelse for områdets borgere. Den udgør en væsentlig genvej for gående og cyklister og bidrager til et sammenhængende bymiljø, hvor offentlige stiforbindelser er let tilgængelige. En lukning i størstedelen af dagtimerne vil forringe fremkommeligheden betydeligt for mange borgere. Jeg anerkender ønsket om at skabe tryghed for skolens elever, forældre og ansatte. Det er imidlertid uklart, om offentlig passage gennem skolegården reelt udgør et væsentligt problem, der kan begrunde en så omfattende begrænsning af adgangen. Høringsmaterialet indeholder ikke dokumentation for, at passagen i dag skaber utryghed eller sikkerhedsmæssige udfordringer i et omfang, der nødvendiggør lukning. Jeg opfordrer derfor kommunen til at undersøge mindre indgribende løsninger, eksempelvis: - Øget tilsyn i særligt belastede perioder. - Tydeligere afmærkning af gennemgangsforløbet. - Afgrænsning af specifikke områder til skolebrug uden at lukke den gennemgående passage. - En eventuel kortere lukkeperiode, der alene omfatter skolens mest travle tidspunkter ved skolestart og skoleslut. På den baggrund anbefaler jeg, at den offentlige passage gennem skolegården fortsat holdes åben i skoletiden, eller at kommunen vælger en væsentligt mindre indgribende løsning end den foreslåede lukning fra kl. 8.30 til 16.00. Mvh Stine
Høringssvar ID: 7064
Jeg støtter at stien lukkes. Det er uholdbart at børn i skolen ikke kan have et udendørs frirum. Der er flere historier om børn der overfuses af gennemgående borgere.
Navn (offentliggøres)
Mads Ploug
Adresse (offentliggøres)
Folkvarsvej 19, 3
Høringssvar ID: 7063
Jeg synes det lyder som en god ide at lukke stien af i dagstimerne. Det er utrygt for skolebørnene at der kan gå folk igennem som ikke har direkte tilknytning til skolen eller børnehaven. Jeg mener at det vil give en tryggere ramme og børnene vil have bedre mulighed for at udfolde sig uden at skulle forholde sig til fremmede voksne.
Høringssvar ID: 7062
Jeg støtter helhjertet dette forslag om lukning af offentlig sti gennem skolegården i skoletiden. Det er utrygt for børnene, at der er fri adgang til deres legeområder, og mine børn er ved flere lejligheder blevet skældt ud eller irettesat af fremmede fordi deres leg forstyrrede gående i passagen. Den berørte gård er forbeholdt de yngste i skolegården og derfor er det endnu mere vigtigt at de får ro og tryghed til at folde deres leg ud uden at der samtidigt er en forventning om at helt nye skoleelever på 6-8 år tager hensyn til forbipasserende. Det er i forvejen en meget lille skolegård antallet af børn taget i betragtning og derfor bliver hver en cm2 udnyttet til leg. De små 6-7årige kan ikke kende forskel på din sti og min skolegård og det er derfor et urimeligt krav at disse to elementer skal sammeneksistere uden at man kan forvente daglige konflikter. De få ekstra skridt beboere i nærområdet skal tage for at nå til metroen er en lille ofring for at vores små børn kan have et trygt frikvarter. Mvh Nina - mor til 3
Høringssvar ID: 7061
Til Frederiksberg Kommune Høringssvar vedrørende: Skolen på Nyelandsvej - tidsbegrænset lukning af offentlig passage gennem skolegården Jeg skriver for at tilkendegive min fulde opbakning til det fremsatte forslag om en tidsbegrænset lukning af passagen gennem skolegården på Skolen på Nyelandsvej i tidsrummet kl. 8.30 til 16.00. Mit synspunkt bygger på en særlig indsigt i sagen, da jeg både er tidligere beboer i Frederiks Have og nuværende far til to drenge på skolen. Børnenes tryghed og ret til fri leg skal have forrang Som far til to drenge på skolen oplever jeg tæt på, hvordan den nuværende offentlige gennemgang påvirker børnenes hverdag negativt. En skolegård bør være et trygt helle og et pædagogisk frirum, hvor børn kan udfolde sig, spille bold og lege uden konstant at skulle tage hensyn til eller vige pladsen for udefrakommende voksne. Det er uacceptabelt, at eleverne i deres egne frikvarterer skal opleve utryghed eller frygt for verbale overfusninger og sure kommentarer fra voksne, der blot skal skyde en genvej. Børns trivsel og dannelse i skoletiden skal til enhver tid veje tungere end voksnes bekvemmelighed. Sikring af adgang for forældre til Æblehaven Selvom stien bør lukkes for den brede offentlighed, er det afgørende, at projektforslaget tager højde for de familier, der har børn i vuggestuen og børnehaven Æblehaven. Forældre skal fortsat have en smidig og sikker mulighed for at aflevere og hente deres børn i institutionen uden at blive tvunget ud på lange omveje. Jeg opfordrer derfor kommunen til at integrere en løsning i det kommende låsesystem – eksempelvis via kode, brik eller kontrolleret nøgleadgang – så forældre og personale i Æblehaven bevarer den nødvendige adgang i spærretiden. Lokalområdets alternative ruter er fuldt ud rimelige Med min baggrund som tidligere beboer i Frederiks Have ved jeg, at lågen og stien ind til skolens område historisk har været et betændt diskussionsemne. Mange argumenterer for, at stien skal holdes åben af hensyn til en hurtig genvej til Frederiksberg Centret og indkøb. Det er dog vigtigt at holde fast i de faktiske proportioner: Smutvejen gennem skolen er cirka 350 meter, mens den alternative rute langs Nyelandsvej til Frederiksberg Centret kun er omkring 500 meter. En forskel på blot 150 meter kan ikke kaldes markant længere for gående borgere. Dertil råder foreningen i forvejen over en låge i den anden ende, som giver direkte adgang til Føtex og Fasanvej Station. De alternative ruter er derfor fuldt ud tilstrækkelige for den øvrige færdsel i dagtimerne. Den foreslåede lukning i skoletiden er et balanceret kompromis, der sikrer, at offentligheden fortsat kan bruge arealet i aftentimerne og weekenderne, mens skolebørnene får den nødvendige ro og tryghed i de timer, hvor de er i skole. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at forslaget vedtages med det nødvendige hensyn indbygget i forhold til Æblehavens adgang.
Høringssvar ID: 7060
Jeg støtter, at stien ved Skolen på Nyelandsvej lukkes for gennemgang i skolen og SFOens åbningstid, dog skal forældre til børn i Æblehaven selvfølgelig have mulighed for at komme hen til institutionen. Skolegården er i forvejen meget lille, og der er utallige eksempler på børn, der bliver overfuset af voksne mennesker på stien, hvilket er helt uacceptabelt. Det er en meget lille omvej, der skal til for at komme uden om skolegården (også selvom man bor i Frederikshave og i særdeleshed i Svømmehalskvarteret). Jeg er dog enig i, at fortovet uden om er nødt til at blive gjort bredere, så det kan rumme den øgede trafik af forgængere.
Høringssvar ID: 7059
I forbindelse med høringen af "Skolen på Nyelandsvej - tidsbegrænset lukning af offentlig passage gennem skolegården" fremsendes hermed mine bemærkninger. Jeg tilslutter mig lukningen af skolegården inde for normal skoletid, det er en meget uhensigtsmæssig løsning for alle brugere at have en offentligt gangsti tværs igennem skolegården. Det skaber utrygge situationer for alle brugere. Jeg mener at fokus må være på, at skabe tryghed for de børn som er i gården og ikke tilgodese fodgængere som har behov for at slå en smutvej, da de trods alt har alternativt ruter, hvorimod børnene kun har den ene skolegård, de kan opholde sig i.
Høringssvar ID: 7057
Det er utrygt med de mange mennesker gennem skolegården hver dag. Jeg ønsker skolegården lukket i skoletiden
Høringssvar ID: 7056
Som forælder til et barn på skolen støtter jeg fuldt ud forslaget om at lukke stien gennem skolegården i skoletiden. For mig er det vigtigt, at skolegården er børnenes område – et sted hvor de kan lege, bevæge sig og være sammen uden at skulle tage hensyn til gennemgående trafik og andre voksne. I en skolegård med begrænset plads bør børnenes trivsel og tryghed veje tungest. Jeg har forståelse for, at nogle vil få en mindre omvej, men jeg mener, at hensynet til børnene bør komme først i de timer, hvor skolegården bruges af skolens elever. Derfor håber jeg, at forslaget bliver vedtaget.
Høringssvar ID: 7055
Støtter fuldt ud af midlertidig lukning eller permanent lukning af stien.
Høringssvar ID: 7054
Jeg har et barn i 0.klasse på Nylandsvej skolen og er rystet over flere episoder der er sket pga fremmede der ikke har ærinde på skolen det seneste år. Blandt andet en episode med en ældre dame der faldt om og kom til skade på stien og en ambulance måtte køre ind i skolegården. Jeg syntes det er en god idé at aflåse stien i skoletiden. Det er meget kort distance at bede om at folk går udenom, men det vil give så stor tryghed for de 800 børn på skolen, der fortjener at få den ro.
Høringssvar ID: 7053
Jeg støtter forslaget om lukning af passage i skolen åbningstider.
Høringssvar ID: 7052
Jeg støtter fuldt op om forslaget om en lukning af passagen gennem skolegården på hverdage.
Høringssvar ID: 7051
Jeg støtter fuldt ud lukningen af den offentlige sti i skoletiden. Det burde være gjort for lang tid siden. Jeg håber det endelig bliver til noget nu.
Høringssvar ID: 7050
Fuld opbakning til Frederiksberg kommunes forslag om lukning af gennemgang i skolens åbningstid. Skolegården er i forvejen klemt inde på et horribelt lille areal, så at der skal være massiv passage i skolens åbningstid har aldrig givet mening. Det er en lille omkostning for alle byens travle folk at bruge 2 min ekstra på at gå de ekstra 300 m for at komme til metroen, mod at en skole med op i mod 600 børn i gården i frikvarteret kan bevæge sig frit rundt uden onde blikke og sure kommentarer.
Høringssvar ID: 7049
Jeg støtter forslaget om en lukning af passagen gennem skolegården på hverdage.
Høringssvar ID: 7048
Jeg mener, som forældre på skolen på Nyelandsvej, at det er en god idé at gentænke den offentlige sti. Den fungerer ikke i den nuværende form. Jeg ved, alle de andre forældre i klassen er af samme holdning.
Høringssvar ID: 7047
Jeg støtter forslaget om lukning af passagen i skoletiden. Det er glædeligt at der endelig afsættes midler til bedre skolegård og en begrænsning af uvedkommendes adgang til børnenes område hører naturligt med. Hvad angår ønsker fra andre beboere om bedre adgang til bl.a. Metro og indkøb, må dette behandles særskilt som f.eks. separat forslag om andre stisystemer. Skolen, eleverne og forældre har i årevis forsøgt at få forbedret forholdene. At der generelt kan mangle gode færdselsmuligheder for gående skal ikke ligge de mindste skolelever til last.
Navn (offentliggøres)
Joakim Nygård
Adresse (offentliggøres)
Bogøvej 2
Høringssvar ID: 7046
Jeg støtter den tidsbegrænsede lukning af gennemgangs stien.
Høringssvar ID: 7045
Jeg har aldrig - heller ikke før jeg fik barn - forstået, hvorfor man kan gå igennem skolegården ved Skolen på Nyelandsvej. For det er jo reelt det man med gangstien. Nu har jeg i 4-5 år haft et barn, der er elev på skolen og har hørt historier om folk, der går med løse hunde, som børnene gerne vil snakke med, folk går med cykler igennem gården. Andre henter deres små børn tidligt i institution, og lader dem lege på legepladsen, selv om det er frikvarter og masser af skolebørn på legepladsen. En legeplads, hvor der i forvejen er ALT for lidt plads til skolens 500 børn. Der bør de i hvert fald have pladsen alene. Der er også hensynet til skolens personale, skal gårdvagterne virkelige have ansvaret for, at et barn bliver bidt af en forbipasserendes hund? eller at et daginstitutionsbarn bliver væltet af en skoleelev ved et uheld og dermed en vred fremmed forælder? Jeg mener ikke der skal være uvedkommende i skolegården i skolen og SFO\'ens åbningstid - og dermed at stien skal lukkes! Ikke alle er hensynsfulde på Frederiksberg, men det vores børn der skal finde sig i hensynsløs adfærd. Folk kan gå på fortovet udenom, det tager få minutter ekstra - jeg tror også eleverne på KP klarere, og de gangbesværede slipper for at gå op ad bakke.
Høringssvar ID: 7044
Jeg støtter forslaget om at lukke stien gennem skolegården på NYELANDSVEJENS SKOLE i skole og SFO’S åbningstid
Høringssvar ID: 7043
Jeg har et barn på Skolen på Nyelandsvej, som har oplevet at flere af hans venner har fået sure kommentarer fra forbipasserende. Én ven er sågar blevet skældt ud. Det er simpelthen ikke i orden, at skolebørn i indskolingsalderen skal overfuses af ganske almindelige borgere, som praktisk talt kommer ind på børnenes enemærker.
Navn (offentliggøres)
Lars Hartmann
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 30E, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 7042
Jeg støtter forslaget om en lukning af passagen gennem skolegården på hverdage.
Høringssvar ID: 7041
Jeg bakker op om forslaget om at lukke den offentlige passage gennem skolegården i skoletiden. Som forælder til to børn på skolen – og med et tredje barn, der snart næste år – oplever jeg det som et vigtigt tiltag for at skabe større tryghed og sikkerhed for eleverne i løbet af skoledagen. Skolegården bør primært være et trygt rum for børnene, hvor de kan opholde sig og lege uden unødig gennemgang af uvedkommende. Det er i forvejen Frederiksbergs dårligste skolegård. Jeg mener desuden beboer bliver tilgodeset ved netop at kunne benytte stien i morgen- og eftermiddagstimerne samt weekenderne. Derfor støtter jeg den tidsbegrænsede lukning af passagen.
Høringssvar ID: 7040
Kære Kommunalbestyrelse. Vi har en søn, der nu går i 4. klasse på Skolen på Nyelandsvej og han fortæller gentagne gange om sure voksne, der går igennem stien, som skælder børnene ud og skaber en dårlig stemning. Vi håber virkelig på opbakning til at gøre skolegården og alle arealer til trygge steder at opholde sig som elev på skolen og at I beslutter, at området bliver lukket for gennemgang i skoletiden. Mvh Barbara
Høringssvar ID: 7039
Jeg bakker op om forslaget om, at stien gennem Nyelandsvej Skole, skal lukkes for uvedkommende i dagstimerne\/skoletiden. Det ville være skønt, hvis børnene kunne få deres skolegård for sig selv.
Navn (offentliggøres)
Rasmus Kahl Olsen
Adresse (offentliggøres)
Mariendalsvej 48a st
Høringssvar ID: 7038
Jeg bakker op om forslaget om lukning af gennemgang for uvedkommende i skolegården. Børnene har så lidt plads til leg i forvejen at der er absurd at de skal vige pladsen for folk der ønsker at spare få meters gågang.
Høringssvar ID: 7037
Kære Frederiksberg Kommune Jeg er imod forslaget om tidsbegrænset lukning og anmoder om, at stien bevares åben for offentlig adgang hele døgnet. Begrundelse - Sårbare borgere rammes urimeligt hårdt: Jeg bor i Frederiks Have og selvom jeg personligt sjældent bruger stien i de nævnte timer, bor der flere ældre og handicappede i vores bebyggelse, som er stærkt afhængige af denne genvej. For borgere, der ikke kan gå mere end 500–1.000 skridt ad gangen, vil en ekstra omvej på ca. 360 meter i praksis kunne afskære adgangen til Frederiksberg Centrum og metroen. - Høringsmaterialet nævner, at stien benyttes af “op til 1.600 fodgængere” på en skoledag, men dette tal stammer fra skolens egne optællinger uden offentliggjort metode eller rådata. Beslutninger med så vidtrækkende konsekvenser bør ikke træffes på grundlag af uverificerede tal. - Stien har været anvendt i årtier som en central forbindelse. At fjerne eller tidsbegrænse denne forbindelse vil forringe mobiliteten for mange borgere og skabe trængsel på alternative ruter, som ikke er dimensioneret til det øgede fodgængerflow. Forslag - Gennemsigtighed om optællinger: Del skolens optællingsmetode og rådata (tidspunkter, dage, tællemetode), så omfanget af gennemgang kan vurderes objektivt. - Kommunal verifikation: Overvej, at kommunen gennemfører en uafhængig tælling i myldretider, så beslutninger hviler på verificerede data. - Tilgængelighedsvurdering: Få lavet en vurdering af, hvordan alternative ruter påvirker ældre og gangbesværede. - Mindre indgribende tiltag først: Prøv øget voksen tilstedeværelse, bedre skiltning, informationskampagner om hensyn, håndhævelse af rygning\/hunderegler og fysisk adskillelse mellem sti og opholdsareal, før I indfører låsning. - Prøveperiode med evaluering: Hvis forslaget vedtages og stien lukkes, bør der sættes en forudbestemt revurderingstidspunkt. - Nød- og undtagelsesadgang: Nøgle- eller kodeadgang for dokumenterede sårbare naboer. - Klar driftsplan: Hvem åbner\/låser, teknisk backup, og en kontaktperson ved fejl. En beslutning om at begrænse en veletableret stiforbindelse bør først træffes på baggrund af verificerbare data og en fuld konsekvensvurdering. Med venlig hilsen Anonym borger, Frederiks Have
Høringssvar ID: 7036
HØRINGSSVAR angående ”STI GENNEM SKOLEGÅRD” 1.600 mennesker går hver dag gennem skolegården – Eller gør de? Lad mig sige med det samme, at jeg har stor respekt for det kæmpe arbejde, som der er blevet lagt i at få godkendt et budget, som muliggør en udvidelse og forbedring af skolegården på Nyelandsvej Skole. Og tak til både forældre, og til de kommunalpolitikere, som har afsat det nødvendige beløb. Jeg har selv et barn på skolen, og jeg er rigtig glad for, at skolegården nu endelig kan blive renoveret. Når det så er sagt, har spørgsmålet om stien i den grad brug for at blive belyst fra en anden vinkel. Det værste er dog, at artiklen ”1.600 mennesker går hver dag gennem skolegården – en dag gik det helt galt” (FrederiksbergLiv 25.oktober) indeholder en lang række informationer som i bedste fald er tvivlsomme, i værste fald direkte forkerte. Det lader desuden til, at nogle af disse (mis)informationer har fået deres eget liv, og danner grundlag for holdninger til stien. Derfor vil jeg i det følgende gennemgå omtalte artikel og stille spørgsmål til, korrigere og belyse artiklens påstande. For det første må det afklares, at der ikke er tale om én sti gennem skolegården, men om en sti langs med skolegården, samt en passage på tværs af skolegården. Passagen på tværs går fra Nyelandsvej, gennem skolegården, dernæst via den sidste del af stien, og så ud til Frederiksbergcenteret og CBS. Stien langs med går fra beboerforeningen Frederiks Have, forbi seminariets bagside, langs børnehaven\/vuggestuen Æblehaven, og til slut ud til Frederiksbergcenteret, CBS mv. Der er altså mulighed for at lukke ned for trafikken på tværs af skolegården uden af spærre for borgere, som går på den egentlige sti langs med skolen. Jeg forholder mig til sidstnævnte sti langs skolegården. Denne sti har eksisteret som offentlig sti længe før den blev en del af skolegården og bruges bl.a. af Æblehaven, som er delvist udflytterbørnehave, og derfor hver dag skal ud til turbussen med deres børn. Desuden bruges stien både af børn, som bor i Frederiks Have, og børn som kommer fra modsatte side, til at komme til og fra skole. Sløjfes stien, ville disse børn få en markant længere og mere trafikeret vej til skole. Sidst men ikke mindst benyttes stien af beboere, når vi skal hente børn, købe ind, med metroen, på Biblioteket og meget mere. Vi går ikke gennem skolegården, men derimod langs med en skole, som for få år siden fik lov at anvende stien som en del af deres skolegård. Samtidig med, at skolegården nu udvides, vil de tilmed smide alle os andre ud, som ellers altid har brugt stien. Argumenterne i omtalte artikel for at lukke stien er følgende: 1. 1600 mennesker går hver dag gennem skolegården 2. Nogle af disse er grove over for børnene 3. En ældre dame kom til skade, da hun faldt over et løbehjul 4. Der er bred opbakning på skolen 5. Man sparer kun 20 meter 6. Der er et skilt på Nyelandsvej, som viser vej til stien 7. Gangbesværede er bedre tjent med at gå udenom 8. Der er en stigning og en låge på stien Disse argumenter vil jeg nu gennemgå. 1. 1600 mennesker går hver dag gennem skolegården. - Hvorfra kommer dette tal? Jeg ved, at skolebørn har været sat til at tælle de passerende. Dette er næppe en særlig pålidelig kilde at bygge lokalpolitik på, og da slet ikke at spærre vejen for mange hundrede frederiksbergborgere. -Er der tale om mennesker, som går på tværs af skolegårde, eller langs med skolegården? - Når en person går med sin cykel, bliver vedkommende så talt både som ”gående” og som ”trækkende med cykel”? Dette vil give en misvisende højt antal. - Er tallet for hele dagen, eller kun for den tid, hvor der faktisk er børn i skolegården, f.eks. frikvarterer? Når der ingen børn er, kan det næppe genere dem, at voksne går forbi. I så fald bliver problemet en hel del mindre. - Hvem er disse mennesker? Når jeg skal til møde med mit barns lærer, eller med mit barn til skoletandlæge, så går jeg gennem skolegården. Bliver jeg så også talt med som uvedkommende? Mange kan have ærinde på skolen, lige fra ansatte, som møder eller får fri, til eksterne aktører såsom håndværkere, talepædagoger, konsulenter, politikere, pakkeleverandører osv. - ER disse mennesker virkelig et problem? Hvis der virkelig går 1600 personer gennem skolegården, og en håndfuld af dem, har haft sammenstød med børnene, udgør problemet en forsvindende lille procentdel. Personligt har jeg flere gange hjulpet børn og afværget konflikter på min vej forbi skolen, indtil én af de få og travle gårdvagter kunne hidkaldes. Er det blevet overvejet, at det også kunne være en fordel, at der netop grundet passagen er ekstra voksne i nærheden? - HVIS der virkelig er så mange mennesker, som benytter passagen, er dette netop et argument for at bevare passagen af hensyn til disse mange mennesker. 2. Nogle af disse mennesker er grove over for børnene Jeg tvivler ikke på, at de beskrevne episoder har fundet sted. Jeg ville også blive rasende, hvis nogen var grov over for mit barn. Det er dybt beklageligt! Problemets omfang kan dog ikke fastslås alene på anekdotisk grundlag. Personligt har jeg aldrig oplevet nogen problematiske episoder, mit barn har heller ikke, og heller ikke hørt om noget fra kammeraterne. Som nævnt under punkt 1, så er der tale om en forsvindende lille procentdel, hvis 2-3 ud af 1600 udgør et potentielt problem. En anden løsning kunne være at tale med sit barn om, hvordan man kan håndtere eventuelle konflikter. Det vil næppe kunne undgås at barnet møder lignende udfordringer i løbet af livet. 3. En ældre dame kom til skade, da hun faldt over et løbehjul. Det er naturligvis tragisk for både damen, og det barn, som følte sig skyld i ulykken. Jeg ser det imidlertid mere som et argument for at reservere stien til gående, som det var tilfældet før i tiden. Både gangbesværede, skolebørn og forældre på Nyelandsvej Skole, børn, pædagoger og forældre i Æblehaven, samt andre frederiksbergborgere har stadig brug for at benytte stien. 4. Der er bred opbakning på skolen til at afskaffe stien Jeg ved, at der er bred opbakning til at forbedre skolegården. Dette er allerede vedtaget. Om der specifikt er opbakning til afskaffelse af stien, er for mig et åbent spørgsmål. På skolen blev der lavet en underskriftindsamling, hvori der blev lagt vægt på, at der ønskes en forbedret skolegård. Og hvem vil ikke gerne have det? Indflettet i denne tekst bliver nedlægning af stien nævnt. Det betyder, at alle som har skrevet under på ønsket om en bedre skolegård, også automatisk har skrevet under på, at de ønsker stien lukket. Jeg tvivler på, at alle underskrivere har forholdt sig eksplicit til stien, og der er snarere tale om, at der er stor opbakning til en større og bedre skolegård. Jeg tvivler ganske enkelt på, at ret mange har sat sig ind i, hvad stien betyder for de borgere, som anvender den. I lyset af, at problematikken næppe er særlig velbelyst fra et bredere perspektiv, idét der i debatten er tendens til ensidigt at fokusere på de problematiske møder mellem børn og borger, vil der være en tendens til at udenforstående pr. automatik vil gå ind for en lukning af stien, dog på en uoplyst baggrund og uden velreflekterede overvejelser. 5. Man sparer kun 20 meter Dette er direkte forkert. Den omtrentlige afstand fra Frederiks Have, Æblehaven og seminariet og til Frederiksbergcenteret er 300 meter via stien. Skal man fra Frederiks Have og udenom, er afstanden ca. 600 meter. Altså en forskel på 300 meter, svarende til100%. Dette er ganske væsentligt for borgere med nedsat bevægelighed. 300 meter lyder måske ikke af meget for en ung og rask person. Men prøv selv at kravle hhv. 300 og 600 meter, og mærk forskellen. Sammenlign så denne erfaring med personer som f.eks. har dårligt hjerte, gigt eller sklerose, og forestil dig, hvad stien betyder for at kunne opretholde en hverdag. 6. Der er et skilt på Nyelandsvej, som viser vej til stien Dette viser med al tydelighed, at der er blandet to forskellige ting sammen. Den sti, som løbet langs med skolen, går ikke ude fra Nyelandvej, men inde bag ved skolen, langs med Nyelandsvej, skolen og Æblehaven. Der er altså mulighed for at lukke ned for trafikken på tværs af skolegården uden af spærre for borgere, som går på den egentlige sti langs med skolen. 7. Gangbesværede er bedre tjent med at gå udenom Hvad der er bedst for en gangbesværet, er ikke så enkelt, at de bare kan gå uden om. Der findes mange former for handicap, og nogle handler kun om, at selve afstanden er et problem. Og her er stien netop Alfa og Omega for, om den enkelte har mulighed for at komme med metroen, på biblioteket eller i butikker. For den som ikke har prøvet det, virker 300 meters forskel måske ikke af meget, men hvis man kun kan gå 6-800 meter om dagen, er det altafgørende, om man kan komme både ud og hjem, eller kun ud. Det er simpelthen livsafgørende, om man kan anvende stien eller ej. 8. Der er en stigning og en låge på stien. At dette skulle være et argument for at lukke stien for gangbesværede, giver ingen mening. For nogen er det en ulempe, for andre ikke. Desuden er lågen opsat på ønske fra skolen. Jeg anser det for urimeligt, hvis man først selv får opsat en låge, for dernæst at anvende selvsamme låge som et argument for, at andre ikke kan eller må benytte stien. Samlet set er stien langs skolen så absolut at foretrække, og dem som måtte ønske det, har stadig mulighed for at gå uden om. Desuden er der også mange ikke gangbesværede som er afhængige af stien. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at argumentet for at gøre stien til en del af skolegården i første omgang bortfalder, idét skolegården nu står foran en betydelig arealmæssig udvidelse, hvilket bagatelliserer behovet for at anvende stiens areal til skolegård. Når skolegården udvides med flere hundrede kvadratmeter, vil det være et mindre tab, hvis stien afspærres til fordel for fodgængere. Det kunne derfor være en løsning at føre stien tilbage til sin oprindelige status som passage for fodgængere, såfremt der stadig er et ønske om at separere skolegård og offentlig trafik. Jeg har hermed vist, at der er vægtige argumenter for at bevare stien langs med skolen, samt at argumenterne for at nedlægge den, helt eller delvist bygger på uklar eller manglende viden, misvisende informationer og tvivlsomme antagelser. Opsummering: ”Stien” er en sti langs med ikke på tværs af skolegården, som i årtier har været benyttet af hundredvis af børn og voksne, som skal til og fra skole, daginstitution og daglige gøremål. Skolen fik lov at benytte stien som skolegård, og ønsker nu at afspærre den for de oprindelige brugere. Dette vil ikke blot i sagens natur være urimeligt, men også afstedkomme store problemer for de mange borgere, der er afhængige af stien. Herunder elever på skolen selv, samt brugere af Æblehaven. Optællingsmetode af forbipasserende, samt belysning af omfanget af konflikter hviler på et tvivlsomt og anekdotisk grundlag, og savner derfor validitet. Det samme gælder spørgsmålet op opbakning fra skolens forældre til en lukning af stien, idet der ikke er blevet spurgt ind til hverken en eksplicit eller veloplyst holdning. Det er derimod et faktum, at omvejen til Frederiksberg Metro mv., vil blive på omkring 100% for beboere i Fredriks Have, hvis stien lukkes. Ligeledes vil det give udfordringer for daginstitution, seminarium og sidst, men ikke mindst for mange af skolens egne elever. Jeg mener derfor, at stien langs skolen bør bevares åben for gennemgang i alle døgnets timer. Hvis den alligevel lukkes, bør der som det mindste findes en løsning, som tilgodeser de mange nuværende brugere, og erstatter den nuværende sti.
Høringssvar ID: 7035
Jeg støtter om midlertidlig lukning af skolegården. Som forældre til to børn på Nyelandsvej skole, synes jeg at det er på høje tid at der ikke komme fremmede voksne på skolegården. Det gør mig virkelig utryg at skolegården er åben i skole og sfo tid.
Høringssvar ID: 7034
Jeg bakker op om lukning af stien ved skolegården på Nyelandsvej i dagtimerne. Skolegården er i forvejen virkelig lille, så at børnene får mere plads uden at skulle blive skældt ud af fremmede bakker jeg virkelig op om.
Høringssvar ID: 7033
Jeg mener at stien gennem skolegården bør blive lukket i det foreslåede tidsrum. Skolegården er i forvejen meget lille, og når børnene risikerer at blive udsat for skæld ud, når de udnytter hele skolegården, så bør det være helt oplagt at lukke den i den periode, hvor børnene er i skole. Jeg har selv børn på skolen, og ved at de risikerer at blive råbt af og at der er blevet klaget til lærerne hvis nogle børn har henvendt sig til nogle af de borgere der bruger stien til gennemgang. Jeg har principielt ikke noget imod denne sti, men hvis den ikke kan fungere på børnenes premisser, i deres skolegård, så bør den lukkes
Høringssvar ID: 7032
Jeg er imod forslaget fordi det forringer adgangsforholdene til biblioteket, metroen og SATS for os der bor i svømmehalskvarteret. Der er i forvejen virkelig dårlige forhold for fodgængere mellem nyelandsvej og biblioteket, Alma og træningscenteret. Jeg har boet i kvarteret i årtier, og stien har altid været der, og har været en stor fordel. Det er ikke rimeligt at lukke denne for offentligheden med henvisning til børnenes utryghed, når utrygheden først er kommet til efter kommunen (skolen?) selv fjernede hegnet langs stien. Skolebørnene har naturligvis ret til tryghed i deres skolegård, og det logiske svar ville være at sætte hegnet op igen, måske kan det gøres med et pænt, lavt hegn som bare indikerer for alle, at her går grænsen mellem de to rum, som er vigtige for begge målgrupper for netop det byrum. Endelig virker processen desværre også som en kedelig salamitaktik: først fjernes hegnet, dernæst bruges konflikterne til en delvis lukning af stien for offentligheden. Jeg spår, at hvis det sker, så vil der være røster, som får stien helt lukket om nogle år.
Navn (offentliggøres)
Randi Hovmann
Adresse (offentliggøres)
Aksel Møllers Have 14
Høringssvar ID: 7031
Jeg er tilhænger af forslaget om lukning af stien i skole- og SFO tiden. Mere plads og tryggere rammer for en meget stor gruppe børn må have forrang frem for øvrige borgeres mulighed for at spare et par minutters gang. For Frederiks Haves beboere må det være muligt i stedet at lave en udgang mod CBS.
Høringssvar ID: 7030
Jeg bakker op om forslaget om at tidsbegrænse lukning af den offentlige sti gennem skolegården.
Høringssvar ID: 7029
Til Frederiksberg Kommune. Jeg bor i ejerforeningen Frederiks have og anvender gangstien fra Sprogøvej forbi daginstitutionen og skolen på Nyelandsvej adskillige gange om ugen. Skulle den lukke, vil jeg som gangbesværet spastisk lammet ældre borger ikke længere kunne benytte denne short cut til Frederiksberg centret, Frederiksberg metro\/Cityringen mm. Jeg kan i forvejen ikke længere cykle, og jeg lever med kroniske smerter ofte ved gang, ligesom jeg ofte falder på fortorve, hvorfor kortest afstand er væsentligt for mit liv. Derfor håber jeg ikke, at jeg skal til at gå en større omvej fremover, men kan bibeholde den hurtigere sti, der er i dag. På forhånd tak. Mvh. Anne Katrine Mortensen, Lyøvej 22
Navn (offentliggøres)
Anne Katrine Mortensen
Adresse (offentliggøres)
Lyøvej 22, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 7028
Jeg bor i Frederikshave og har børn på nyelandsvejsskole og er derfor indsat i begge perspektiv. Jeg synes ikke stien skal lukkes men tror på at der kan findes en løsning. Jeg finder det besynderligt at skolen for flere år siden ændrede på skolegården så at gangstien blev en del af skolegården hvilket den ikke var tidligere. Det er derefter problemerne er opstået. Jeg mener, at der kan laves et større oplysningsarbejde omkring at man går ind på en skolegård end den skilt der er i dag. F.eks. en skilt hvor der står at man træder ind på en skolegård og at man bedes vise hensyn ved at ikke ryge, give børnene fortrinsret, ikke gå igennem med hunde i tidsrummet kl. 7-17 etc. Jeg synes det er for uambitiøst at bare lukke stien uden, at der er lavet et ordentligt stykke arbejde for at få det til at fungere. Frederiksberg er fysisk en meget lille kommune og vi burde være bedre til at indgå kompromisser, i stedet for at lukke folk ude.
Høringssvar ID: 7027
Kære Frederiksberg Kommune Jeg vil gerne anbefale, at stien bag Nyelandsvej Skole forbliver åben for borgerne hele døgnet. For os der bor i svømmehalskvarteret er der i forvejen ganske begrænsede ganglinjer mod Biblioteket, gymnasiet, Frederiksberg Have, Alma, osv. På en mere end 600 meters strækning, mellem Falkoner Allé og Fasanvej, er der pt. kun to ganglinjer til denne nord-sydgående transport: Solbjerg Plads og stien bag skolen. På Solbjerg Plads mellem Nyelandsvej og skolestiens udmunding er der kun ét, gennemgående fortov, på nordsiden. På sydsiden er der et delvist fortov, som afbrydes af centerets varelevering hhv. udkørslen fra centerets parkeringshus. På en del af strækningen er det desuden ikke muligt for gangbesværede at komme ind på dette fortov fra nordsiden, da passagen ind på det blokeres af et cykelstativ. Endelig laver fortovet på sydsiden side en bue bag den lille parkeringsplads nærmest Nyelandsvej. Linjeføringen fungerer hvis gående skal i centeret, men fravælges af dem der skal videre mod bibliotek mv. fordi det er en omvej. Og heller ikke gående bryder sig om omveje. Fortovet på nordsiden af Solbjerg Plads er allerede stærkt befærdet, især om morgenen, hvor gående, løbere til og fra Frederiksberg Have, mv. skal deles om pladsen. Desuden er dette fortov til tider blokeret af institutionens bus, og dermed forbundne grupper af børn og forældre. Der er ganske simpelt ikke plads nok på dette fortov i morgenmyldretiden. Som kommunens egne tal viser, er der brug for den kapacitet som skolestien giver. Der er mange gående på strækningen og fortovet på nordsiden af Solbjerg Plads har en utilstrækkelig bredde til at bære mængden alene. Der er brug for mere plads til gående end dette fortov alene giver. Frederiksberg bør arbejde for at forbedre mulighederne for gående, frem for at begrænse dem. Man begrænser adgangen til, og passagen gennem, Solbjerg Plads for gående fra Svømmehalskvarteret, hvis man formindsker gangareal og -linjer. Frederiksberg Kommune bør enten lade skolestien forblive åben, eller lave en ny nord-sydgående sti som er åben for offentligheden i alle døgnets timer. Forslaget i høringens bilag, om en aflåst sti for beboerne i de nærmestliggende bebyggelser, hjælper ikke os der bor et stenkast længere væk, og som blot gerne vil kunne komme til Frederiksberg Have på en hensigtsmæssig måde.
Høringssvar ID: 7024
Ja, ønsker en lukning i tidsrummet 8.30-16!
Høringssvar ID: 7023
Jeg ønsker stien skal lukkes helt. Nyelandsvej skolegård er den mindste på Frederiksberg og som forældre, får man ondt i maven over, at det her byder man over 500 elever og mere til. Kunne man forestille sig at børnene havde en AMR, som målte støjniveau, gener fra fremmede mennesker og pladsmangel i deres arbejdsmiljø? Og dernæst hvilket læringsmiljø tror politikerne, at det skaber at man ikke kan få en uforstyrret pause? At man som barn skal blive råbt af, fordi folk vil 3min. hurtigere hjem fra centeret? Med det i mente er det pinligt, at gården ikke for længst er lukket ned for biler, udvidet og stien blevet fjernet.
Høringssvar ID: 7022
Høringssvar – Lukning af stien gennem skolegården (8.30–16.00) Jeg opfordrer til, at forslaget om tidsbegrænset lukning af stien gennem skolegården på Nyelandsvej vedtages. Beslutningen er helt central for at realisere de politiske ambitioner om trygge, velfungerende og pædagogisk stærke skolemiljøer. • Børns sikkerhed og trivsel må veje tungest Den gennemgående trafik skaber konflikter og utryghed. Det underminerer skolens kerneopgave og står i direkte modsætning til kommunens egne målsætninger for børns læringsmiljø. • Kommunen har allerede investeret i en ny skolegård Det giver ingen mening at bruge betydelige midler på et moderne skolegårdsmiljø, hvis området fortsat fungerer som offentlig passage i skoletiden. En lukning er nødvendig for at sikre effekt af den politiske investering. • En minimal omvej for voksne – en markant forbedring for børn En ekstra gåtur på ca. 300 meter i et begrænset tidsrum er en lille gene for beboere, men en stor gevinst for børnenes hverdag. • Forslaget er et balanceret kompromis Stien er fortsat åben uden for skoletid. Det er en løsning, der både tilgodeser lokalområdet og giver børnene den tryghed, de har krav på. Jeg opfordrer derfor til, at forslaget vedtages, så skolegården kan fungere som det, den er tænkt til: et trygt og dedikeret børneområde.
Høringssvar ID: 7021
Ja, vi ønsker lukning i tidsrummet 8:30 til 16:00.
Høringssvar ID: 7020
Det er en fantastisk idé at lukke strækningen i tidsrummet.
Høringssvar ID: 7019
Ja, vi ønsker lukning i tidsrummet 8:30 til 16:00.
Høringssvar ID: 7018
Jeg er for, at stien lukkes for offentlig gennemgang, enten helt eller i skole\/SFO’ens åbningstid. Har barn både på Skolen ved Nyelandsvej og i Æblehaven Daginstitution, og synes det går ud over børnenes frie leg og trygheden i skolegården. Har fra eget barn hørt om ubehagelige fremmede der har talt grimt til børnene når de er i skolegården. Potentielt set kan andre grænseoverskridende interaktioner fra komplet fremmede også finde sted, og børnene kan lettere forlade skolens område ad denne passage. At gå udenom skolen er ikke en stor omvej. Der er god mulighed for at gå ad Nyelandsvej i stedet. Evt. kunne man vælge at give forældre og personale med ærinde til skolen eller Æblehaven (fx fra børnehaven ned til skovbussen o.l.), mulighed for at benytte stien til at gå ind på skolens \/ Æblehavens områder - men ikke den brede offentlighed.
Høringssvar ID: 7017
Jeg støtter forslaget om at lukke den offentlige passage gennem skolegården i skoletiden. Skolegården er lille, og passagen betyder, at fremmede færdes tæt på de yngste elever. Det medfører blandt andet rygning, hundeluftning og episoder, hvor børn bliver irettesat af fremmede voksne. Det skaber utryghed i et område, som bør være forbeholdt børnene i skoletiden. Jeg mener derfor, at en lukning af passagen fra kl. 8.30 til 16.00 er en fornuftig løsning, som vil styrke trygheden for eleverne, samtidig med at offentligheden fortsat har adgang uden for skoletiden.
Høringssvar ID: 7016
Jeg støtter i at passager gennem Nyelandsvej skolegård lukkes i tidsrummet 8.30 - 16. På det tidspunkt skal børnene få lov at lege og bevæge sig frit i skolegården.
Høringssvar ID: 7015
Der er den eneste rigtige beslutning. Mange passerende ryger også cigaretter samtidig med at de passerer på den sti imens der er mange børn til stede.
Høringssvar ID: 7014
Som beboer i Frederiks have og forælder til børn i skolen på Nyelandsvej oplever jeg begge sider af sagen, og det er min opfattelse at der ingen problemer var, før skolen rev rækværket ned og udvidede skolegården. Det er klart, at det kan føles utrygt med en offentlig sti igennem skolegården, men det har forvaltningen også valgt at gøre tilsvarende ved andre skoler på Frederiksberg, hvor man har “åbnet op” for skolegårde. Jeg kan godt forstå skolen ønsker en større skolegård, det gør man da også som forælder, og f.eks under corona havde man en masse gode tiltag, som gjorde det så meget bedre at være i skolegården, man beklageligvis har man ikke ført dem videre. Det skal bare ikke være på bekostning af det omgivende samfund. Skolen\/forvaltningen kan ikke bare rive rækværket ned og udvide skolegården på den måde, det er gjort, når det er min klare opfattelse at der må have været vundet hævd for den sti, der har været anvendt ualmindeligt længe. Hvis stien lukkes, kommer det til at skabe trafikale udfordringer både for så vidt angår skole, professions skolen og børnehaven, og det bliver væsentlig mere besværligt at hente og bringe børn til Æblehaven og skolen. Derudover forringer det naboers færden i området. Naboer som har bosat sig netop pga forventningen om, at stien ville være der. Jeg stiller mig kritisk overfor den måde, skolen har håndteret optælling af oplevelser på. Skolens statistik er ramt af bias og efter sigende optællinger fra børn. Det er ensidigt indhentede oplysninger, og forvaltningen har aldrig hørt naboer i området. En indskrænkning af stien vil væsentlig besværliggøre hverdagen for mange naboer og forældre til børnehaven og skolen. Hertil kommer, at der er indlæg om at beboere i Frederiks have “kun” skal gå en omvej på 300m. Der bliver lagt også lagt op til fra forældrebestyrelsen i skolen, at der skal argumenteres herfor overfor forvaltningen. Det er faktisk en meget stor omvej for mange ældre og dårligt gående beboere og endda for helt almindelige menneskers indkøb mv. De fleste har valgt at købe lejligheder i bebyggelsen netop på grund af smutvejen rundt på Frederiksberg, som gør det nemmere at komme til metro og indkøb. Hvis skolen udvider skolegården til den parkeringsplads, som hidtil har tilhørt CBS, så kan man sagtens sætte rækværk op igen og gøre skolegården tryg for børnene. Jeg har i øvrigt aldrig hørt om børn, der har haft ubehagelige oplevelser, så spørgsmålet er, om sagen er ensidigt oplyst fra skolebestyrelsens side, og om der derfra har været stærke, politiske kræfter, der har kunnet påvirke den politiske dagsorden, hvilket man som nabo ikke har magten til at gøre på samme måde. Det er et kæmpe tab for lokalområdet, hvis stien lukkes. Man kan lige så godt argumentere for, at omgivelserne længe har tålet at skolen langsomt har udvidet sit domæne på den offentlige sti, ligesom der i starten var vanskeligheder for børnene i ævlehaven at sove pga de larmende skolebørn. Det er således lige så synd for det omgivende samfund, men desværre bliver det skudt ned, som om man som nabo er “doven” og ikke gider gå en lille omvej. Det giver en kæmpe forringelse for beboerne i Frederiks have, og det er ikke på de vilkår vi og andre har valgt at bosætte os i området. Hele svømmehalskvarteret anvender også smutvejen. Med håbet om at andre end skolen bliver hørt, indgiver jeg således også mine bemærkninger.
Høringssvar ID: 7013
Som forældre til et barn på skolen, vil jeg klart mene den sti skal lukkes og helst permanent for gennemgang. Det tager ikke mange øjeblikke at gå udenom skolen. Det er ikke trygt for børnene i skolegården og børnene oplever hunde der skider i gården hvor de leger samt andre mærkelige genstande der bliver smidt på jorden ved stien. Det er ikke et trygt miljø for vores børn!
Høringssvar ID: 7012
Jeg vil gerne støtte forslaget om at skolegården lukkes for gennemgang.
Høringssvar ID: 7011
Støtter op om lukningen af stien, og helst permanent. Der burde slet ikke være en sti, den skulle blot integreres som en del af den mindste skolegård i landet. Hvad er grunden til at der overhovedet skal være en offentlig sti igennem en skolegård? Der er ingen gode\/fornuftige argumenter, hellere ikke pga. gangbesværet. I kan blot beslutte stien skal nedlægges til fordel for skolens børn.
Høringssvar ID: 7010
Jeg støtter i at passager gennem Nyelandsvej skolegård lukkes i tidsrummet 8.30 - 16. På det tidspunkt skal børnene få lov at lege og bevæge sig frit i skolegården.
Navn (offentliggøres)
Maria Virginia Dundas
Adresse (offentliggøres)
Howitzvej 15
Høringssvar ID: 7009
God ide med lukning af skolegården i omtale tidsrum, jeg støtter op. Mvh Peter
Navn (offentliggøres)
Peter Buch Friis
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 32
Høringssvar ID: 7008
Af flere af de indsendte høringssvar fremgår det, at der er stor modstand mod en lukning af stien. Jeg bor selv i Frederikshave og har børn på den lokale skole. Jeg ønsker dog at tilkendegive, at jeg støtter en lukning af stien i dagtimerne. Det er afgørende, at børn kan opholde sig trygt i deres skolegård uden at opleve at blive råbt af eller irettesat af forbipasserende. Skolen skal være et sikkert og trygt miljø for børnene – også når de leger. Jeg har forståelse for, at ændringen kan medføre en mindre omvej for nogle, men jeg mener ikke, at dette bør veje tungere end hensynet til børnenes trivsel og tryghed.
Høringssvar ID: 7007
Da vi var på rundvisning 3 dage før min datter skulle starte i skole kom der en mand forbi på den offentlige sti og råbte af de samlede forældre der fik rundvisning. Det skabte ikke et godt indtryk af stien (da den er offentlig er det ikke skolens skyld eller ansvar) jeg. Syntes det burde være lukket i skole tiden så børn ikke for samme oplevelse
Høringssvar ID: 7006
Jeg støtter fuld op om lukning af stien. Skolegården er lille (og uinspirerende!) i forvejen. Hvis ejerforeningen ønsker fortsat at have en direkte adgang til metroen, kan de måske vælge at etablere en port ud mod CBS området?
Navn (offentliggøres)
Laura Diestel
Adresse (offentliggøres)
Helgesvej 21,4 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 7005
Som forælder til et barn på Skolen på Nyelandsvej støtter jeg lukning af skolegården fra kl. 8.30 til 16.00.
Høringssvar ID: 7004
Jeg bakker op om forslaget.
Høringssvar ID: 7003
Jeg støtter forslaget om at lukke passagen gennem skolegården for offentligheden i skoletiden.
Høringssvar ID: 7002
Jeg støtter op om forslaget, om at stien skal lukkes i tidsrummet 8.30-17, så der skabes trygge rammer for trivsel og læring. Nyelandsvej har den mindste og mest kritisable skolegård på Frederiksberg, og det stiller børnene ulige i forhold til kommunes andre børn - både i forhold til trivsel og læring.
Høringssvar ID: 7001
Jeg støtter op om forslaget, om at stien skal lukkes i tidsrummet 8.30-17. Jeg kan godt gå de ekstra meter. Børnene skal kunne trives og have en god betryggende skoletid uden forstyrrelser fra andre mennesker udenfor skolen.
Høringssvar ID: 7000
Som forælder til et barn på Skolen på Nyelandsvej støtter jeg den foreslåede lukning af skolegården fra kl. 8.30 til 16.00, fordi hensynet til elevernes tryghed efter min opfattelse bør veje tungest. Nogle foreslår kun at lukke skolegården i selve skoletiden. Mange børn opholder sig dog stadig på skolen i SFO’en frem til kl. 17. Hvis formålet er at skabe mere tryghed, giver det derfor god mening også at tage tiden efter undervisningen med i betragtning. Jeg bruger selv skolegården som genvej ved aflevering og afhentning. For mig vil en lukning dog kun betyde et par minutters ekstra gangtid, og det mener jeg er en rimelig pris at betale af hensyn til børnene. Jeg har forståelse for, at en lukning kan være en udfordring for nogle, særligt gangbesværede. Samtidig bruges området dagligt af omkring 500 elever på Nyelandsvej og endnu flere udskolingselever til undervisning. Derfor mener jeg, at hensynet til elevernes tryghed bør have størst vægt. På den baggrund støtter jeg forslaget.
Høringssvar ID: 6999
Med en lukning for gennemgang fra kl8.30, så vi en meget stor del af de personer, der skal på arbejde om morgen via metroen, have haft god mulighed for at passere igennem skolegården. I tidsrummet, hvor der er lukket af, vil det højst være et par hundrede meter ekstra i afstand. Det kan vi da kun bakke op om. Lad børn være børn i skolegården - de skal da ikke tage hensyn til om de kommer til at løbe ud foran en forbipasserende eller sparker bolden det forkert sted hen.
Høringssvar ID: 6998
Jeg støtter fuldt op op forslaget.
Høringssvar ID: 6997
Jeg støtter op om forslaget, om at stien skal lukkes i tidsrummet 8.30-16. Jeg kan godt gå de ekstra 350 meter. Det skulle være så sundt. Mine børn har gået på skolen. Det er jo helt forrykt, at børnene ikke bare kan få lov til at lege i deres skoletid. Min datter var med til at tælle, hvor mange der gik igennem på en dag og fortalte om alle de voksne der enten talte grimt til børnene, røg eller luftede deres hunde. Værst er de voksne der vader hen over skolegården, som om de ejer den. Lad børnene være børn. Giv dem deres skolegård tilbage og giv dem plads til at lege. Tænk hvis forslaget bliver nedstemt fordi de voksne i Frederikshave ikke kan gå 350 meter ekstra. Så taber børnene.
Høringssvar ID: 6996
Jeg støtter 100% op om forslaget med at lukke for gennemgang i tidsrummet. Jeg er mor til et barn på skolen, der giver udtryk for “sure voksne” der benytter sig af stien, og generelt en utryg stemning omkring stien. At folk der normalt benytter sig af stien, skal gå en omvej for at komme fra A til B har jeg ikke noget problem med. Hellere det, og så have børn der kan være glade og trygge i skolegården. Som mor synes jeg også det er utrygt, at fremmede kan bruge stien i skoletiden. Alle kan gå der, også voksne der ikke burde være i nærheden af børn. Desuden er der mange der går og ryger på stien, og lader deres hunde skide på stien. Så for at opsummere, så støtter jeg op om at lukke for gennemgang.
Høringssvar ID: 6995
Jeg har to børn i skolen på hhv. 6 og 9 år. De har flere gange oplevet grimme tilråb af folk der benytter stien igennem skolegården. At stien er åben for alle gør også skolegården til et område hvor det virker legitimt at opholde sig for alle, også selv om de ikke har noget med skolen at gøre. Det er i forvejen en meget lille skolegård ift. mængden af børn og det er uforståeligt at dette område ikke kan holdes som en dedikeret del af skolen. Der er ingen grund til at stien er åben for alle da der er fin adgang til alt i området uden denne. Det er dovent og useriøst at den ikke er blevet lukket for længe siden.
Navn (offentliggøres)
Daniel Vestergaard
Adresse (offentliggøres)
Kronprinsesse Sofies vej 9
Høringssvar ID: 6994
Stien skal lukkes i skoletiden. Det kan sagtens lade sig gøre, at gå udenom skolen. Børnene skal føle sig trygge, når de er i skole og det er tydeligt, at det ikke fungerer, som det er i dag.
Høringssvar ID: 6993
Det er ikke fair overfor børnene ned til 5 år at de skal møde fremmede mennesker i skolegården, der bør være et trygt frirum Jeg har oplevet at personer der går gennem skolegården smider tændte cigaretter langs stien når jeg har hentet mine børn. Desuden er der mange hundeluftere der benytter stien. Ud over at ikke alle børn er trygge ved hunde, er det ikke alle hundeejere der er lige gode til at samle op efter sig. Jeg synes kun det er rimeligt at lukke for gennemgangen.
Navn (offentliggøres)
Helen Vestergaard
Adresse (offentliggøres)
Kronprinsesse sofies vej 9
Høringssvar ID: 6992
Ønsker gangstien gennem Skolen på Nyelandsvej lukket i forslået tidsrum, så der kommer mere ro for skolebørnene.
Høringssvar ID: 6991
Jeg støtter forslaget fuldt ud om at lukke passagen gennem skolegården for offentligheden i skoletiden. Det er vigtigt, at skolens børn, forældre og personale kan føle sig trygge i hverdagen. Vi oplever desværre ubehagelige situationer i forbindelse med fremmede personer, der færdes gennem skolegården i skoletiden, og det skaber unødig utryghed for børnene. En skolegård bør først og fremmest være et sikkert område for skolens elever. Fremmede har efter min mening ikke noget at gøre i skolegården i det tidsrum, hvor børnene opholder sig der. Derfor giver det rigtig god mening at begrænse offentlig passage i skoletiden, samtidig med at området fortsat holdes åbent uden for skoletid, som foreslået. Jeg bakker derfor op om den foreslåede tidsbegrænsede lukning fra kl. 8:30 til 16:00.
Høringssvar ID: 6990
”Er dit barn blevet kaldt ”møgunge” i sin skolegård i dag?” På Skolen på Nyelandsvej kan skolens yngste børn desværre ikke kalde skolegården for deres helt egen. Området skal i dag deles med fremmede, som i massivt antal anvender den offentlige sti i skole- og SFO-tiden. De fleste brugere af stien er voksne. Nogen på cykel, nogen med hund, nogen der ryger, mange med mobiltelefon\/kamera i hånden og endda enkelte der skælder ud\/taler grimt til børnene. Alt dette foregår på vores folkeskoles område, hvor børnene burde kunne koncentrere sig om fællesskab, leg og udvikling i helt trygge rammer. Skolebestyrelsen for Skolen på Nyelandsvej har i en længere årrække, uafhængigt af renoveringsprojekt, fremsat et stort ønske om at gøre skolegården til børnenes eget område i skole- og SFO-tiden. Efter års dialog med flere politiske udvalg og forvaltning, har vi nu tydeligt noteret os udmeldt politisk vilje til at se på skolegårdens forhold fra børnehøjde. Skolens ønske er databaseret. Elevrådet har i flere år foretaget en årlig trafiktælling af eksternes passage via stien. Seneste trafiktælling i 2025 viste at hele 1.600 personer (!) passerede gennem skolegårdsområdet på én skoledag i tidsrummet kl. 7.00-17.00. Mange tiltag, som f.eks. opsætning af låger og skiltning med henstilling til respektfuld opførsel overfor børnene er afprøvet over årene, men har vist sig at være utilstrækkelige. Skolebestyrelsen ønsker derfor helst stien lukket i tidsrummet kl. 8.00-17.00, hvor der er børn på skolen, men kan støtte den fremsatte anbefaling om at stien, som minimum, lukkes i tidsrummet kl. 8.30-16.00. Skolegården på Nyelandsvej er ekstraordinært lille og meget presset, hvilket forværres hvis børn undgår at opholde sig nær den offentlige sti, og har derfor vist sig at være helt uegnet til offentlig passage. Skolens lærere og pædagoger sættes i svære og potentielt belastende situationer, når de må italesætte og konfrontere fremmedes adfærd overfor børnene. Medarbejdernes arbejdsmiljø ligger Skolebestyrelsen på sinde, og vi ønsker at gårdvagter kan fokusere fuldt på at være tilstede for børnene. Skolens børn skal ikke udsættes for skældsord, skældud eller uønsket opmærksomhed fra fremmede i deres egen skolegård. Det er slet ikke et urimeligt ønske – heller ikke for en centralt placeret folkeskole på Frederiksberg. Efter mange års dialog, dataindsamling og afprøvning af alternative tiltag mm., er det nu endelig tidspunktet til at træffe en beslutning med udgangspunkt i børnene og de voksne, der hver dag oplever og ser en skolegård, der ikke er det frirum som det bør være – men kan blive. Skolebestyrelsen anmoder derfor udtrykkeligt beslutningstagerne om at støtte anbefalingen og prioritere børnenes hensyn ved at tidsbegrænse den intense offentlige passage igennem skolegården. Skolebestyrelsen for Skolen på Nyelandsvej Arne Bjørnshauge Raun Formand
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
Skolebestyrelsen, Skolen på Nyelandsvej
Høringssvar ID: 6987
Som småbørnsforældre i Frederikshave (FH) støtter vi trygge rammer men er stærkt kritiske over for forslaget, da det efter vores vurdering vil medføre en væsentlig forringelse for områdets beboere — særligt børnefamilier og ældre. Den eksisterende stiforbindelse har været anvendt i mindst 20-30 år og udgør en central adgangsvej til skole, institutioner, offentlig transport og indkøb. En lukning vil betyde daglige omveje på 350 meter for beboerne (hver vej). Hvis forslaget gennemføres, er det en betydelig forringelse, særligt for ældre borgere, hvor anbefalede afstande til daglige indkøb typisk ligger omkring 300-500 meter. Vi har fx selv valgt Æblehaven som institution, i høj grad pga. den lette og trafiksikre adgang fra FH. Det er desuden stærkt problematisk at lukningen foreslås i de tidsrum, hvor det primære behov for gennemgang ligger. Forslaget rammer derfor i praksis de borgere og børnefamilier, som har størst behov for forbindelsen i hverdagen. Stien har historisk været adskilt fra skolegården med plankeværk, dette blev fjernet af skolen. Det er derfor meget svært at acceptere argumentationen om, at gennemgangen nu pludselig er uforenelig med skolens drift. Den oprindelige offentlige stiforbindelse fremstår i dag reelt opslugt af skolegården efter fjernelsen af den tidligere adskillelse. Dette bør føres tilbage, så børnene kan få mere ro og gennemgangen kan opretholdes, til gavn for alle. Vi finder det samtidig problematisk, at grundlaget for forslaget fremstår utilstrækkeligt dokumenteret. Der bør gennemføres en objektiv og saglig undersøgelse af trafikmængden samt af karakteren og omfanget af de problemer, man ønsker at løse. De tal, der tidligere er nævnt i pressen og som henvises til, virker uklare og selvmodsigende. Der har været henvist til en optælling foretaget af skolens elevråd. Det rejser naturlige spørgsmål om metode, dokumentation og datakvalitet. Med 860 elever på skolen og 200 børn i Æblehaven, vil der naturligt være en del færdsel på stien, og optællingen viser derfor at problemet egentlig ikke er så stort som det slås op. Desuden rammer det skævt, så FH lukkes inde, mens der stadig er gennemgang via Nyelandsvej. Hvem siger at løsningsforslaget vil hjælpe? Som om det blot antages at problemerne kommer fra FH. Man bør overveje om det er den åbne gennemgang mod Nyelandsvej der er det egentlige problem. Vi savner saglige begrundelser for, hvorfor netop denne skole ikke kan fungere med åben skolegård, når dette fungerer ved mange andre skoler på Frederiksberg og i København (se bilag 2 til punkt 77 i referat fra udvalgsmøde den 20.04.2026). Bilaget viser netop hvordan det sagtens kan lade sig gøre at have stier gennem skolegårde andre steder. Udfordringerne for skolens børn bør adresseres på anden vis, fx gennem ordensregler og håndhævelse, rygeforbud, skiltning eller voksen tilstedeværelse — fremfor ved at lukke en vigtig offentlig stiforbindelse for FHs beboere. Mindre indgribende alternativer bør helt klart undersøges først. Eksempelvis kunne man med skiltning lave adgang forbudt for uvedkommende i et smallere tidsrum, fx 9.15-14, så vi stadig kan aflevere og hente børn, og de ældre får en chance for at bruge stien. Man kunne også forestille sig at skolen etablerede alternative opholds- og aktivitetsarealer, fx ved inddragelse af P-pladserne under og op ad skolegården. Vi er desuden skeptiske over for den foreslåede låseløsning. Findes der dokumenterede eksempler fra andre steder, hvor tilsvarende ordninger fungerer stabilt over tid (og forskelligt på ugedage, i weekender, på helligdage)? Det er ikke rimeligt, at FHs adgangsforhold bliver så afhængige af skolens daglige drift og ressourcer. Vi er også bekymrede for de langsigtede konsekvenser. Der henvises til (ensidig) dialog med CBS om alternative adgangsveje, som blev afvist. Man kunne forestille sig, at den nuværende adgang fra FH mod Fasanvej Station på et tidspunkt begrænses af CBS, hvorefter Frederikshave vil blive væsentligt afskåret fra omverdenen. Om vinteren er der desuden dårlig rydning ved CBS-stien, så barnevogne og rollatorer ikke reelt kan bruge denne som alternativ vej, når der er sne. Vi frygter, at den foreslåede løsning på sigt vil udvikle sig til en de facto permanent lukning af lågerne. Denne tidsbegrænsede adgangsordninger vil være vanskelig at administrere og vedligeholde i praksis (og hvem sørger for dette?), hvorefter den mest enkle løsning sandsynligvis bliver yderligere begrænsninger eller permanent lukning. Det er vi stærkt kritiske overfor. Samlet set mener vi ikke, at den foreslåede løsning er proportional med de nævnte problemer. Forslaget vil have mærkbare negative konsekvenser for et stort antal borgere (315 boliger) og risikerer at forringe både mobilitet, tilgængelighed og sammenhængskraft i lokalområdet. Vi opfordrer derfor kommunen til at forkaste forslaget i sin nuværende form og i stedet indgå i reel dialog om mindre indgribende og mere balancerede løsninger. Med venlig hilsen Louise
Høringssvar ID: 6983
Jeg Kan ikke anderkende lukningen af stien, da det er en hævdvunden adgang, som oprindelig var afgrænset af et hegn til skolegården, og som har været en offentlig stig og skal forsat være det uden begrænsning.
Høringssvar ID: 6982
Jeg ønsker hermed at udtrykke min klare modstand mod forslaget om tidsbestemt lukning af den offentlige sti gennem skolegården ved Skolen på Nyelandsvej i tidsrummet kl. 8-17. Det fremgår af sagsmaterialet, at en delvis lukning af stien vurderes at kunne “øge trygheden for skolens elever og medarbejdere”. Denne vurdering fremstår imidlertid udokumenteret, da der ikke fremlægges konkrete analyser, hændelsesregistreringer eller anden dokumentation for, at en lukning faktisk vil have den ønskede effekt. Det er derfor heller ikke muligt at vide om de episoder og gener, der henvises til i materialet, har involveret beboere fra E\/F Frederiks Have. For beboerne i E\/F Frederiks Have udgør stien en vigtig og praktisk adgangsvej i hverdagen. En lukning vil medføre betydelige gener, særligt for ældre borgere, gangbesværede samt børnefamilier, der dagligt anvender stien til skole, børnehave, vuggestue, indkøb og offentlig transport. Omvejene vil for mange opleves som en reel forringelse af områdets tilgængelighed. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at en større gruppe borgere påføres væsentlige begrænsninger som følge af uhensigtsmæssig adfærd fra et mindre antal personer. Samtidig har jeg forståelse for, at der har været utryghedsskabende episoder og at der derfor kan være behov for at iværksætte tiltag. Det kunne f.eks. være: 1. Øget opsyn i skolegården, fx ved tilstedeværelse af en voksen i relevante tidsrum, med henblik på at forebygge og håndtere situationer. 2. En mere hensigtsmæssig indretning af de to skolegårde, hvor de yngste børn placeres længst fra stien for at skabe større afstand til gennemgående færdsel. 3. Genetablering af hegnet mellem sti og skolegård, idet nedtagningen synes at have muliggjort de uheldige episoder. Dette vil kunne øge trygheden og skabe en tydeligere afgrænsning uden generelle restriktioner for offentlig adgang. Jeg finder det desuden problematisk, at en lukning af stien vil være i strid med den forståelse, der gennem mange år har eksisteret mellem E\/F Frederiks Have og Frederiksberg Kommune om offentlig adgang gennem området. Det fremgår også af materialet, at der har været offentlig adgang til stien i mere end 20 år, samt at stien i begyndelsen var adskilt fra skolegården af et hegn. Dette bør efter min opfattelse tillægges væsentlig betydning i den videre behandling af sagen. Jeg vil derfor opfordre til, at den offentlige passage bevares uændret for Frederiks Haves beboere, og at eventuelle udfordringer i stedet håndteres gennem målrettede løsninger, som ikke begrænser adgangen for områdets beboere unødigt.
Høringssvar ID: 6981
At kalde denne skolegård for et rum for leg og udvikling og ikke “sild i en tønde” bliver svært. Der er så lidt i det uderum der inviterer til leg, fantasi og fælleskab. Jeg støtter derfor op om forslaget, da jeg simpelthen ikke kan se meningen i at fremmede, uden formål på skolens område, skal kunne gå ind på området i skoletiden- og have adgang til børnenes område som er til for deres dannelse og udvikling. At der ydermere sker hændelser hvor børnene bliver irettesat af disse fremmede, er helt udenfor skiven, da dette er deres område og vi bør værne om deres behov, og ikke folk der ikke kan gå et par meter ekstra(hvilket kun er en opgradering på deres skridttæller og et sundhedsmæssigt plus) Værn om børnenes udvikling, frihed og lad dem lege i fred- og giv dem pladsen til det.
Navn (offentliggøres)
Benjamin
Adresse (offentliggøres)
Nyelandsvej 10
Høringssvar ID: 6974
Jeg vi ønsker at dele dette høringssvar op i to dele: 1. Stien bag Skolen på Nyelandsvej har altid været til fri passage. For nogle år siden blev hegnet der omkransede skolegården fjernet, hvilket nok er forståeligt nok når man tager pladsen i skolegården i betragtning. Det svarer til, at jeg bor i et parcelhus med have og en hæk ud til fortovet. Jeg fjernet hækken og fem år senere, kræver jeg at fortovet skal lukkes for andre, fordi det nu hører til min have. 2. Det er jo et lidt skørt tidsinterval der er sat op, hvis man virkelig vælger at lukke stien. Skolen og dens elever har oplevet vel kun et problem med andre mennesker i de to store pauser, hvor der er højbelastning i skolegården. Derfor kunne tidsintervallet sagtens indsnævres til 9.00-13.00. Og så vil jeg meget gerne slutte af med at stille to spørgsmål: Kan det virkelig være meningen, at det 350 lejligheder, der ligger på Sprogøvej og Lyøvej, nu skal have 10 minutters ekstra gang til Metroringen? Hvorfor prioriterer Frederiksberg Kommune parkeringspladserne på Solbjerg Plads som sagtens kunne inddrages til skolegården i stedet for en passage for gående? Mvh. P. Severinsen
Høringssvar ID: 6973
Hermed mine bemærkninger til begrænset adgang til sti igennem skolegården - Skolen på Nyelandsvej. Som beboer i ejerforeningen Frederikshave, der tæller 315 ejerlejligheder, er vi naboer til Nyelandsvejens Skole og Æblehaven. Jeg har boet her i 28 år og har i alle årene benyttet stien, der fører til Frederiksberg Centret, metro, CBS, Frederiksberg Gymnasium, Hovedbiblioteket og de mange forretninger i hjertet af Frederiksberg. I forhold til ændringen, der lægges op til i form af begrænset adgang til stien, er det vigtigt at få historien med. De første ca. 14 år af min tid på Frederiksberg, var det ikke en skolegård men en parkeringsplads i kombination med en sti op til en lukket skolegård ved Nyelandsvejens Skole. P-pladsen blev primært brugt af de forældre, som afleverede børn i vuggestuen Troldehøj og den integrerede institution Æblehaven. Sidenhen blev de to institutioner til Æblehaven og nybyggeri blev ophørt i den anledning. Vores børn har benyttet begge institutioner op igennem nullerne og derfra Nyelandsvejens skole og Frederiksberg Gymnasium - og snart bliver CBS ved Frederiksbergcentret en naturlig del af min yngstes hverdag de næste 5 år. Stien har derfor været og er fortsat en naturlig del af vores hverdag - også til og fra arbejde og i fritiden og ved ferier. I dag bruger vi stien primært i tidsrummet kl. 6-23 alle ugens 7 dage. En naturlig adgang til hjertet af Frederiksberg og resten af Storkøbenhavn. Efter omdannelsen til skolegård, har vi fortsat haft adgang til den del af stien, som fortsat består mellem Skolen på Nyelandsvej og Æblehaven og den tidligere p-plads, der nu er skolegård. Det klart min opfattelse at beboerne i Ejerforeningen Frederikshave værdsætter adgangen og ikke er de problemskabende “elementer” i forhold til børnene sikkerhed. Det må antages at være borgere, der skyder genvej fra Nyelandsvej til Frederiksberg Centret. Da vores adgang til stien er med privat nøgle, bør denne adgang derfor kunne opretholdes tidsubegrænset som i dag. Stien har særegen betydning for os som naboer til Nyelandsvejens Skole og Æblehaven. Den betragtes som en naturlig adgang til hjertet af Frederiksberg - de mange butikker, skoler, Hovedbiblioteket og metroen og dermed adgangen til resten af Storkøbenhavn. Det bør derfor tages med i kommunalbestyrelsens overvejelser, om ikke Frederikshave beboere har vundet hævd til stien - der først var en naturlig del af en p-plads og forbi en lukket skolegård og nu igennem en skolegård. Samlet i mere end 28 år - da stien har været anvendt også før vi flyttede ind. Kommunalbestyrelsen bør tage Østre Landsrets afgørelse om en lignende sag med i den videre sagsbehandling - MAD2019.92 hvor bl.a. vejlovens bestemmelser inddrages til fordel for i vores tilfælde beboerne i Frederikshave, såfremt kommunalbestyrelsen kan se ligheder mellem sagen fra 2019 og den aktuelle høring. Som jeg læser afgørelsen, kan vi som ejerforening vinde hævd over adgangen til stien, fx hvis stien ikke har været opført som officielt selvstændigt vejareal. Jeg vil derfor anbefale kommunalbestyrelsen at få det afklaret og lade det indgå i den videres sagsbehandling og afgørelse. Mit forslag er ud fra ovenstående, at ejerforeningen Frederikshave opretholder adgangen til stien som i dag - uden tidsbegræsning - også efter nyindretningen af skolegården. Vores adgang fortsætter med at være via dør med egen nøgle mellem ejerforening og skolegård. Dermed undgås at andre opnår adgangen.
Høringssvar ID: 6972
Jeg gør indsigelse mod den påtænkte lukning af stien mellem skolegården ved Skolen på Nyelandsvej og børnehuset Æblehaven. Denne sti er i øvrigt ikke en del af skolegården, men løber netop mellem skolegården og Æblehaven. En lukning vil gøre det betydeligt mere tidskrævende at gå fra bebyggelsen Frederiks Have (315 lejligheder, hvoraf en del bebos af ældre mennesker) til Frederiksberg Centret, Frederiksberg metrostation, Hovedbiblioteket m.m.. Desuden vil det vanskeliggøre adgang til Æblehaven. Med venlig hilsen Peter Bjørn Hansen, Sprogøvej 19, 3. th., 2000 Frederiksberg.
Navn (offentliggøres)
Peter Bjørn Hansen
Adresse (offentliggøres)
Sprogøvej 19, 3. th,
Høringssvar ID: 6970
Alle der har oplevet den fylde skolegård i et af frikvarterende på Nyelandsvej skole kan se børn stå omkring i klynger mens bolde flyver om ørene på dem, fordi der helt tydeligt er alt for mange børn på alt for lidt plads. At børnene så oven i købet bliver skældt ud dagligt over at forsøge at være på det der burde være deres friområde er ganske enkelt ikke en byplanlægger eller kommune værdigt.
Høringssvar ID: 6968
Vi er en familie, der ofte er nødt til at tage metroen, da vi bor lidt længere væk fra skolen. Metroen ligger på den modsatte side af skolen, og det sparer os en del tid at kunne krydse skolegården fra den side og gå direkte ind på skolen, fremfor at skulle gå hele vejen udenom. Vores barn benyttede både børnehaven, og nu benytter både skolen og SFO’en, og vi kommer derfor ofte til området efter kl. 8.30. Med den foreslåede aflåsning vil vi skulle gå en betydelig omvej rundt om hele skolen for at komme til skole eller SFO. Det gælder både ved aflevering og også efter aflevering, hvor vi ofte skal videre ind til byen på arbejde og derfor skal tilbage til metroen igen. For familier som vores vil det gøre hverdagen unødigt besværlig – særligt om morgenen, hvor tid og logistik allerede er presset. Forslaget tager efter vores opfattelse ikke tilstrækkeligt hensyn til de familier, der ikke bor lige ved skolen, men som kommer via metro, cykel eller offentlig transport. Derudover bør det indgå i vurderingen, at børn fra Æblehaven Børnehave også ankommer tæt ved lågen, når de kommer tilbage med bussen fra skoven. Om fredagen sker det eksempelvis omkring kl. 14.30. Hvis lågen er aflåst indtil kl. 16.00 – og om fredagen indtil efter børnenes ankomst – bliver det uklart, hvordan forældre skal kunne hente børn fra børnehaven, hente glemte ting eller samtidig hente eventuelle søskende på skolen eller i SFO’en uden at skulle gå en betydelig omvej. Vi har forståelse for ønsket om at skabe mere ro og tryghed i skolegården i skoletiden. Vi mener dog, at der bør findes løsninger, som samtidig tager hensyn til familier med et reelt og dokumenteret behov for adgang til skole, børnehave og SFO. En mulig løsning kunne være, at skolen eller kommunen giver adgangskode, brik eller anden kontrolleret adgang til familier med børn på skolen, i børnehaven eller i SFO’en, som har et dokumenteret behov for at benytte passagen som naturlig adgangsvej. På den måde kan man begrænse uvedkommende gennemgang uden samtidig at gøre hverdagen væsentligt vanskeligere for skolens egne familier. Det bør også overvejes, om lågen skal være aflåst i ferieperioder, på lukkedage eller uden for almindelig undervisningstid, hvor skolegården ikke bruges på samme måde. I eksempelvis sommerferien vil en aflåsning virke særligt uhensigtsmæssig for familier og lokale brugere, der har behov for adgang gennem området til f.eks. SFO. Vi vil derfor opfordre kommunen til at overveje en mere fleksibel løsning, der både tager hensyn til skolens behov for tryghed og tilgodeser de familier, som dagligt er afhængige af denne adgangsvej. En alternativ gennemgangs vej ved CBS parkeringsplads er også en mulighed.
Høringssvar ID: 6967
Høringssvar vedrørende forslag om midlertidig lukning af stien ved Skolen på Nylandsvej. Som beboer i EF Frederiks Have ønsker jeg herigennem at give udtryk for min modstand mod forslaget om tidsbegrænset at lukke for adgangen til passagen ved Skolen på Nylandsvej på hverdage kl. 8.30-16.00. Især mht. at låse låge 4 som er en af indgangene til Frederiks Have. Forslaget fra Frederiksberg Kommune her går ud på at sætte en lås på lågen (\'Adgang 4\' i Bilag 3 diagrammet) mellem Frederiks Have og Københavns Professionshøjskole - Nyelandsvej, så ruten fra Frederiks Have til Nyelandsvej via vejen under bygningen også blokeres. Det er således ikke kun er stien mellem skolens legeplads og de andre institutioner, der blokeres - men adgangen til en sti mellem Nyelandsvej og bagindgangen til Professionshøjskolen, der blokeres for folk, der kommer fra Frederiksberg Have. Ruten fra det hjørne af Frederiks Have til Frederiksberg Metrostation (CityRing) ændres fra cirka 360 m til 720 m. Dobbelt så lang. Er det lovligt for en tredje part at sætte en lås på en bagindgang til Frederiks Haves ejendom - en lås, der kontrolleres af andre personer end dem, der ejer Frederiks Haves ejendom? Hvis låsen ikke fungerer - en ikke sjælden begivenhed med lås på offentlige steder - (eller hvis dem som kontroller låsen glemmer at låse den op) - så vil lågen til Frederiks Have være låst selv uden for de tider, som Frederiksberg Kommune foreslår - indtil det passer de personer, der kontrollerer låsen, at få den repareret eller låst op. Da de eneste, der kan benytte Indgang #4, er beboere i Frederiks Have med nøgle - er det kun beboere i Frederiks Have, der fysisk er spærret fra at benytte ruten mellem Indgang #3 og Indgang #4. Folk, der går ad Nyelandsvej, kan fysisk ignorere et skilt på Indgang #3 og gå ind i området. Dette synes at indikere, at denne bemærkning i Frederiksberg Kommune tekster \'dels oplever lærere og elever til tider at brugere af stien optræder ubehageligt overfor børnene i skolegården, fx hvis boldspil eller legeredskaber på stien opleves generende af forbipasserende.\' bliver rettet mod beboere på Frederiksberg Have - som fysisk skal forhindres adgang gennem Indgang #4, og mindre rettet mod tilfældige forbipasserende fra Nyelandsvej, som IKKE fysisk skal forhindres adgang gennem Indgang #3. Der er ikke fremlagt beviser til støtte for denne påstand.
Høringssvar ID: 6966
Stien har altid været der, men blev for ca. 10 år siden inddraget til skolegård. Det er forståeligt, at eleverne har brug for mere plads, men det er højst besynderligt, at man vælger at tage areal fra gående borgerne. Hvis skolen mangler plads kunne parkeringspladsen, der ligger op til skolens villa og gymnastiksal (med indkørsel fra Solbjerg Plads) inddrages til skolegård. På den måde ville skolebørn og fodgængere blive prioriteret i stedet for bilister. Der er både parkering på toppen af Frederiksberg Centret og på den anden side af Solbjerg Plads.
Høringssvar ID: 6963
Som forælder til børn på skolen på Nyelandsvej, støtter jeg fuldt op om at lukke for gennemgangen til skolegården mens børnene bruger den. Børnenes trivsel og tryghed bør være det vigtigste i deres skolegård og dette bliver udfordret af de virkelig mange forbipasserende. Jeg håber inderligt at man vil tage dette med i overvejelserne, så skolebørnene kan færdes trygt i skolegården.
Høringssvar ID: 6961
Høringssvar vedr. tidsbegrænset lukning af passage gennem skolegården Jeg støtter forslaget om at lukke den offentlige passage gennem skolegården på Skolen på Nyelandsvej i skole- og SFO-tiden kl. 8.30-16.00. Efter min opfattelse bør hensynet til børnenes trivsel, tryghed og sikkerhed veje tungest i det tidsrum, hvor skolegården bruges som frikvartersområde, opholdsrum og læringsmiljø. Når mange uvedkommende personer dagligt passerer gennem skolegården, skaber det uro og forstyrrelser i børnenes hverdag. Børnene skal forholde sig til voksne og andre forbipasserende i et område, hvor de bør kunne lege, bevæge sig frit og føle sig trygge. Det er samtidig bekymrende, at nogle børn oplever en grov tone fra forbipasserende. Det understreger behovet for en tydelig afgrænsning af skolegården i det tidsrum, hvor børnene opholder sig der som en del af deres skoledag. En lukning i skole- og SFO-tiden vil også give lærere og pædagoger bedre mulighed for at bruge skolegården som et trygt og uforstyrret udendørs læringsrum. Det vil styrke både børnenes hverdag og de voksnes mulighed for at skabe gode rammer omkring leg, læring og fællesskab. På den baggrund støtter jeg forslaget om at lukke passagen gennem skolegården i skole- og SFO-tiden kl. 8.30-16.00.
Høringssvar ID: 6960
Høringssvar vedrørende forslag om midlertidig lukning af stien ved Skolen på Nylandsvej. Som beboer i EF Frederiks Have ønsker jeg herigennem at give udtryk for min modstand mod forslaget om tidsbegrænset at lukke for adgangen til passagen ved Skolen på Nylandsvej på hverdage kl. 8.30-16.00. Begrundelsen er oplyst at skulle medvirke til at øge trygheden for skolens elever, forældre og personale. Jeg vil kraftigt understrege, at jeg meget bestemt tager afstand fra en sådan opførsel overfor skolens elever og voksne. Da vi i Frederiks Have er vant til at være omgivet af mange børn, ville det undre mig, om det er beboere herfra, som har været medvirkende til en sådan adfærd, ligesom det undrer mig, hvordan en adfærd har kunne kan finde sted, i et tidsrum, hvor jeg formoder, at der er gårdvagter til stede i Den lille Gård. Lågen, som er opsat ud mod tilkørselsvejen til vuggestuen er ikke opsat, så den forhindrer adgang til gården, hvis dette var tilfældet, ville det minimere gennemgang gennem legeområdet. For de mange beboere, som bor i EF Frederiks Have vil lukningen af passagen betyde en væsentlig forringelse af adgangen til det omliggende område, som indkøbsmuligheder, offentlig transport, bibliotek, studie etc., specielt for gangbesværede, børneforældre etc. Samtidig synes det ikke fair, at en et mindre antal borgeres dårlige adfærd, skal medvirke til en så væsentlig forringelse i hverdagen for et større antal borgere. En mulig løsning kunne være at isolere stien ved opsætning af hegn langs gårdens areal, således at gående er isolerede fra skolens arealer. Mig bekendt, har der foreligget aftaler mellem Frederiksberg Kommune og EF Frederiks Have om den mindst 20 årige eksisterende offentlige adgang, hvilket også bør tages i betragtning. Med venlig hilsen Pia Burkal Sprogøvej 19, 1. mf. 2000 Frederiksberg Tlf. 42 72 16 42 Mail: pia@burkal.net
Høringssvar ID: 6958
Når man henter sine børn om eftermiddagen er der et område af legepladsen børnene er bange for at lege på, fordi de bange for at få skæld ud af ældre damer, cyklister og folk med hunde. Og på en skole hvor vi har kommunens mindste skolegård er det ikke holdbart. Derudover er omvejen fra centeret til Nyelandsvej altså relativt begrænset, de ekstra meter kan både ældre damer, cyklister og folk med hunde altså godt bevæge sig.
Navn (offentliggøres)
Daniel Panduro
Adresse (offentliggøres)
Kronprinsesse Sofies Vej 19 1 th
Høringssvar ID: 6954
Høringssvar vedrørende forslag om begrænsning af adgang gennem området ved Skolen på Nyelandsvej Jeg skriver som beboer i Ejerforeningen Frederiks Have for at udtrykke alvorlig bekymring over det fremlagte forslag om at begrænse eller aflåse adgangen gennem området mellem Frederiks Have, Æblehaven, Skolen på Nyelandsvej og Solbjerg Plads. Den eksisterende passage har gennem mange år været en naturlig, tryg og væsentlig forbindelsesvej for beboere i området. Passagen benyttes dagligt af børn, forældre, beboere og andre lokale brugere i forbindelse med skole, daginstitution, metro, bibliotek og øvrige funktioner omkring Solbjerg Plads. Det fremgår af materialet, at kommunen ønsker at aflåse lågerne i bestemte tidsrum med henvisning til hensynet til skolegården. Det er imidlertid uklart, om der er taget tilstrækkelig højde for de eksisterende rettigheder og den mangeårige faktiske anvendelse af stiforløbet. Efter min opfattelse bør Frederiksberg Kommune undersøge, om der gennem den åbne, kontinuerlige og uafbrudte brug gennem mere end 20 år er opstået en hævdvunden brugsret til passagen. Stien har eksisteret siden mindst slutningen af 1990’erne og har været anvendt synligt og uden indsigelse gennem hele perioden. Brugerne har haft en naturlig forventning om lovlig adgang, og passagen har i praksis fungeret som en integreret del af områdets stinet. Det bør derfor afklares juridisk, om kommunen har hjemmel til at begrænse adgangen i det omfang, der foreslås. Jeg finder det desuden problematisk, at låge 3 og låge 4 foreslås omfattet af automatisk aflåsning, når disse adgangsforhold også vedrører Frederiks Haves beboere og eksisterende nøgleadgang. Særligt låge 4 fungerer reelt som adgang til stiforløbet mod professionshøjskolen og Solbjerg Plads. Forslaget vil derfor ikke alene begrænse passage gennem skolegården, men også afskære en væsentlig lokal forbindelse for beboerne i Frederiks Have. For flere beboere vil ruten til blandt andet Frederiksberg Metrostation, Frederiksberg Centret og daginstitutioner blive væsentligt forlænget. For nogle vil gåafstanden blive omtrent fordoblet. Samtidig risikerer forslaget at flytte mere hente- og bringetrafik ud på Nyelandsvej, hvilket kan skabe mere trafik og mindre trafiksikkerhed omkring skolen og institutionerne. Det fremgår heller ikke tydeligt af materialet, hvordan reglerne konkret skal administreres i praksis. Der efterlades en række ubesvarede spørgsmål: * Hvornår anses passage for lovlig? * Hvem må benytte området? * Hvordan skal forældre til børn i Æblehaven eller på skolen forholde sig? * Hvordan håndteres adgang for beboere med eksisterende nøgleadgang? * Hvem har ansvaret, hvis automatiske låsesystemer svigter? Derudover forekommer det uklart, hvorfor man vælger en løsning, der fysisk begrænser adgangen for Frederiks Haves beboere via låge 4, når øvrige forbipasserende fortsat vil kunne tilgå området fra Nyelandsvej. Det skaber et indtryk af, at begrænsningen i praksis primært rammer naboerne, selv om der ikke er fremlagt dokumentation for, at netop disse brugere udgør et problem. Jeg vil samtidig bemærke, at den omtalte sti historisk ikke alene har været en passage “gennem skolegården”, men i mange år fungerede som et selvstændigt stiforløb langs skolegården og Æblehaven, tidligere adskilt af hegn. Det er derfor misvisende alene at beskrive den som en gennemgang gennem skolens område. Endelig finder jeg det utilfredsstillende, at dialogen med Ejerforeningen Frederiks Have tilsyneladende har været meget begrænset, selv om foreningen er direkte berørt af forslaget. Når eksisterende adgangsforhold og mangeårige brugsmønstre ønskes ændret væsentligt, bør berørte naboer inddrages reelt og tidligt i processen. Jeg vil derfor opfordre Frederiksberg Kommune til: * at udsætte beslutningen, indtil spørgsmålet om hævd og brugsret er juridisk afklaret, * at bevare den eksisterende passage helt eller delvist, * at undersøge alternative løsninger frem for fysisk aflåsning, * samt at indgå i reel dialog med Ejerforeningen Frederiks Have om en løsning, der tilgodeser både skolens behov og naboernes mangeårige adgangsforhold. Jeg håber, at kommunen vil vælge en løsning præget af proportionalitet, gennemsigtighed og hensyn til både børn, naboer og lokalområdets sammenhængskraft. Med venlig hilsen Hakan Beboer i Frederiks Have
Høringssvar ID: 6953
Høringssvar vedr. lukning af sti langs skolegården på Nyelandsvej På vegne af Familieklubben i Ejerforeningen Frederiks Have vil vi gerne gøre opmærksom på ubelyste aspekter af den planlagte lukning af lågerne gennem skolegården. Antallet af personer, der går gennem skolegården på daglig basis baserer sig på en optælling foretaget af skolebørn uden mulighed for at kunne få indsigt i optællingskriterier. I tallet ligger underforstået en vurdering af, at der er tale om uvedkommende passage i skolegården. Som direkte nabo til skolen har Frederiks Have mange børn i både i Dagtilbuddet Æblehaven og skolen, og vi kan med sikkerhed konstatere, at vi har indgået i optællingen ad flere omgange, ved både hentning og aflevering af børn i Æblehaven i tidsrummet 8-9.15 og igen ved afhentning sidst på eftermiddagen. Denne trafik vil ikke forsvinde ved at lukke lågerne. De foreslåede tidspunkter for låsning af låge nr. 3 kl. 8.30 vil betyde at børn i børnehaven\/vuggestuen, der møder ind efter dette tidspunkt, vil få en forlænget rute på op mod 500 pct og pludselig skal ud på trafikeret vej i forhold til blot at passere gennem en låge. Dette har for mange naboer med børn i foreningen med 315 boligenheder været et tungtvejende argument for valg af bolig og institution såvel som skole. Uden at have en komplet optælling af alle børn i foreningen taler vi om ca. 25 skolebørn og 30 børn i Æblehaven. Låge nr. 3 tilhører Frederiks Have og den lås, som sidder i på nuværende tidspunkt, tilhører Frederiks Have ligesom det alene er Frederiks Haves beboere, der benytter den. Baseret på det nuværende oplæg er der ingen igangværende dialog med ejerforeningen. Forvaltningen skriver i referat af Miljø- og Trafikudvalgets møde d. 20. april, at ”Spærretiden anbefales håndhævet ved, at der i låge 3 og 4 installeres en lås, der automatisk låser\/låser op på de besluttede tidspunkter (de to låger skal lukkes af personale når spærretiden starter).” På nuværende tidspunkt er det derfor de 315 husstande beboende i Frederiks Have, der har adgang til at låse sig igennem lågen og ikke skolens personale. Materialet afslører ikke noget om hvordan man vil gennemføre dette ejerskifte for at bestemme over lågens anvendelse. Stien langs skolegården og Æblehaven har eksisteret og været benyttet af blandt andre Frederiks Haves beboere mindst siden 1998 og vi vil derfor argumentere for, at vi har brugshævd til stien, og at den ikke kan nedlægges. Brugen opfylder kriterierne for brugshævd, idet vi har benyttet stien i en ubrudt periode på knap 30 år og stien i alle år har været en synlig og etableret sti. Dertil kommer at belysning af mulighederne for en alternativ passage fra Frederiks Have til Solbjerg Plads er meget mangelfuldt afdækket. Forvaltningen tilkendegiver flere steder i materialet, at dialog omkring en alternativ låge 6 ikke er drøftet med Ejerforeningen Frederiks Have men alene med CBS. På den baggrund har forvaltningen fremlagt en meget ensidet udlægning af de historiske aftaler, der er omkring den eksisterende låge ved Vandtårnet (benævnt 5 i bilag 3). Lågen er etableret som en del af den oprindelige købsaftale, hvor Frederiks Have afgav et lejet areal til CBS og til gengæld fik mulighed for tilkøb af et areal ved Vandtårnet. Aftalen indeholdt også en bestemmelse om, at Frederiks Have havde ret til en passage med låge, og at CBS havde indflydelse på lågens placering. Det er den eksisterende låge ved vandtårnet. Af beslutningsmaterialet fremstår det som om, at CBS allerede har strakt sig langt og givet lov til etablering af lågen. Når forvaltningen så lægger eksistensen af låge nr. 5 til grund for at man ikke vil etablere en alternativ låge for adgang til Solbjerg Plads, er det en korrekt slutning. Det er derfor vigtigt at understrege at beslutningen er truffet på ufuldstændigt grundlag. Adgang til byrummet på Solbjerg Plads med Frederiksberg Centeret, metro og bibliotek. Solbjerg Plads er et bycentrum som Ejerforeningen Frederiks Have har i alle år haft passage til gennem den etablerede sti, der er senere indlemmet i skolegården). Ved udbygningen af seminariet og etablering af sporthallen i 1998, er der bygget helt tæt på skellet op mod Frederiks Have og i den forbindelse indgik man en aftale om at etablere en låge til passage ind til de parkeringspladser, der var tilknyttet seminaret og Æblehaven samt passage til den etablerede sti mellem Æblehaven og skolegården. Parkeringspladserne er senere indlemmet i skolegården til Nyelandsvej Skole for ca. 8-10 år siden. Aftalen mellem Frederiks Have og Seminariet står dog stadig til troende og bør overholdes. Nu ønsker man at omdanne skolegården og dermed ændre forudsætningerne for aftalen omkring sportshal i skel og låge, så er det som minimum grundlag for at aftalen må genbesøges. Det kræver, at kommunen rækker ud til Ejerforeningen Frederiks Have, så vi kan finde en løsning, der er tilfredsstillende for begge parter. Mange hilsner Familieklubben i Ejerforeningen Frederiks Have
Navn (offentliggøres)
E\/F Frederiks Have Familieklubben
Adresse (offentliggøres)
Sprogøvej 5-29, Lyøvej 14-30
Høringssvar ID: 6952
Vedrørende adgang til passage og hævd Jeg er beboer i Frederiks Have Som beboer har jeg hidtil haft fri adgang til porten med nøgle og dermed passage langs skolegården tilhørende Skolen på Nyelandsvej, videre gennem stien fra lågen i hegnet ind mod Frederiks Have og frem til udgangen ved Solbjerg Plads. Det er min opfattelse, at Frederiksberg Kommune ikke har hjemmel til at begrænse denne adgang til bestemte tidsrum. Baggrunden herfor er, at betingelserne for hævd efter min vurdering er opfyldt: Retmæssig råden - Vi har anvendt adgangsvejen som om vi havde ret hertil. Synbar brug - Anvendelsen har været åbenbar og kendt – ikke skjult. Uafbrudt brug - Adgangen har været benyttet løbende og kontinuerligt – ikke sporadisk. God tro - Anvendelsen har fundet sted i den tro, at vi havde ret til det. Tidskravet - Adgangen er blevet anvendt i mere end 20 år af beboerne på Frederiks Have. På den baggrund er det min vurdering, at der er opnået hævd til fortsat anvendelse af adgangsvejen fra lågen i hegnet ind mod Frederiks Have og videre til udgangen ved Solbjerg Plads. Jeg anmoder derfor om, at denne ret anerkendes, og at der ikke sker begrænsning af adgangen. Vh Lars
Høringssvar ID: 6942
Jeg mener, at stien fra lågen i hegnet ind mod Frederiks Have og videre frem til udgangen ved Solbjerg Plads, som markeret på den vedhæftede fil, har været benyttet gennem så lang en årrække, at der må anses for at være opnået en brugsret til stien. På den baggrund mener jeg ikke, at Frederiksberg Kommune har hjemmel til at begrænse adgangen i bestemte tidsrum, sådan som det fremgår af forslaget. Tidligere var skolegården adskilt med et hegn fra stien, der løber langs Æblehaven. I punkt 77 nævnes det, at der er tale om en sti gennem skolegården. Jeg mener imidlertid, at den markerede sti på den vedhæftede fil ikke går gennem skolegården, men derimod langs skolegården\/Æblehaven. Derfor mener jeg ikke, at det kan besluttes at låse låge 3 eller låge 4, som vist på bilag 3 under punkt 77 “Beslutning om sti gennem skolegården på Nyelandsvej”. Hvis låge 3 låses i tidsrummet 08.30–16.00, er jeg desuden bekymret for, at forældre, som skal hente børn i Æblehaven eller på Skolen på Nyelandsvej, ikke længere vil have mulighed for at benytte adgangen via Solbjerg Plads. Jeg oplever, at mange forældre benytter denne vej, og at det ofte er lettere at foretage korttidsparkering ved CBS eller Frederiksberg Centret i forbindelse med afhentning. Såfremt låge 3 lukkes i det nævnte tidsrum, frygter jeg, at det kan medføre øget trafik og potentielt trafikfarlige situationer på Nyelandsvej, fordi flere vil være nødt til at hente og bringe via denne vej. Hilsen Erik
Høringssvar ID: 6937
Jeg skriver som beboer i ejerforeningen Frederiks Have og ønsker at udtrykke bekymring over den foreslåede lukning\/begrænsning af den offentlige passage gennem skolegården ved Nyelandsvej. Passagen har i mange år været en naturlig og vigtig adgangsvej for os som naboer og anvendes dagligt som en tryg og praktisk forbindelse i lokalområdet. Da arealet nu ejes af Frederiksberg Kommune, bør kommunen efter min opfattelse også undersøge, om den mangeårige, åbne og kontinuerlige brug af passagen kan have skabt en hævdvunden brugsret\/servituthævd. Hvis en adgangsvej eller passage gennem meget lang tid er blevet brugt åbent, fast og uden indsigelse, kan der i dansk ret i visse tilfælde opstå en juridisk ret til fortsat brug. Det bør derfor afklares, inden der træffes endelig beslutning om lukning eller begrænsning. Jeg vil derfor opfordre til, at passagen bevares helt eller delvist, at spørgsmålet om hævd\/brugsret undersøges juridisk, at alternative løsninger vurderes, og at berørte naboer og ejerforeninger — herunder Frederiks Have — inddrages aktivt i processen. Jeg håber, at kommunen vil finde en løsning, der balancerer skolens behov med hensynet til lokalområdets mangeårige adgangsforhold.
Høringssvar ID: 6933
Forslaget fra Frederiksberg Kommune her går ud på at sætte en lås på lågen (\'Adgang 4\' i diagrammet) mellem Frederiks Have og Københavns Professionshøjskole - Nyelandsvej, så ruten fra Frederiks Have til Nyelandsvej via vejen under bygningen også blokeres. Det er således ikke kun er stien mellem skolens legeplads og de andre institutioner, der blokeres - men adgangen til en sti mellem Nyelandsvej og bagindgangen til Professionshøjskolen, der blokeres for folk, der kommer fra Frederiksberg Have. Ruten fra det hjørne af Frederiks Have til Frederiksberg Metrostation (CityRing) ændres fra cirka 360 m til 720 m. Dobbelt så lang. Er det lovligt for en tredje part at sætte en lås på en bagindgang til Frederiks Haves ejendom - en lås, der kontrolleres af andre personer end dem, der ejer Frederiks Haves ejendom? Hvis låsen ikke fungerer - en ikke sjælden begivenhed med lås på offentlige steder - (eller hvis dem som kontroller låsen glemmer at låse den op) - så vil lågen til Frederiks Have være låst selv uden for de tider, som Frederiksberg Kommune foreslår - indtil det passer de personer, der kontrollerer låsen, at få den repareret eller låst op. Da de eneste, der kan benytte Indgang #4, er beboere i Frederiks Have med nøgle - er det kun beboere i Frederiks Have, der fysisk er spærret fra at benytte ruten mellem Indgang #3 og Indgang #4. Folk, der går ad Nyelandsvej, kan fysisk ignorere et skilt på Indgang #3 og gå ind i området. Dette synes at indikere, at denne bemærkning i Frederiksberg Kommune tekster \'dels oplever lærere og elever til tider at brugere af stien optræder ubehageligt overfor børnene i skolegården, fx hvis boldspil eller legeredskaber på stien opleves generende af forbipasserende.\' bliver rettet mod beboere på Frederiksberg Have - som fysisk skal forhindres adgang gennem Indgang #4, og mindre rettet mod tilfældige forbipasserende fra Nyelandsvej, som IKKE fysisk skal forhindres adgang gennem Indgang #3. Der er ikke fremlagt beviser til støtte for denne påstand.
Høringssvar ID: 6932
Det må findes problematisk at hensyntagen og fælleseje kun går den ene vejen. Sti anlægget fra frederikshave til området ved æblehaven, skolerne og videre til Frederiksberg centret må anses for at være under hævd efter mange års anlæg. Ud fra forslaget læser jeg også at man er bevidst herom, men det stillede forlag virker halvhjertet. At aflåse og afskære er ikke løsningen. Hvornår ville brugen være lovlig? Hvornår må man betræde arealet? Hvem må betræde arealet? Skal man vise papirer for at afhente et barn? Må man afhente et barn gennem en låge og forlade via en anden eller vil det anses for en gennemgang? Hvad med de lærerstuderende? Skal de møde inden for en bestemt tid for at benytte smutvejen? Så længe tingene ikke er afklare og konkretiseret virker det useriøst, og vi skylder alle hinanden i både naboskab og samfund at respektere og vise hensyn. Man finder heller ikke på nye regler i ludo.vi er alle lige for loven. Hvis nyelandsvejen skolen vokser ud af sine rammer pga for dårlig byplanlægning og prioritering af yderområder, burde man i stedet overveje om ikke man skulle overveje en gennemgribende løsning, hvor man samler. Hospitalsgrunden virker som et oplagt bud, hvor der er både planes til at nytænke og afskærme børnene. At aflåse og indespærre kan ikke være en gunstig løsning.
Skriv Høringssvar
Dit høringssvar bliver offentliggjort