Social snyd
Frederiksberg Kommune arbejder for, at borgere på Frederiksberg udelukkende modtager de ydelser, som de er berettiget til.
Hvis du har mistanke eller viden om snyd med sociale ydelser, kan du anmelde det til Frederiksberg Kommunes Kontrolenhed. Nederst finder du links til selvbetjeningsløsninger, hvor du kan anmelde social snyd ved enten at logge ind med MitID eller anonymt.
Social snyd er når en borger enten ansøger om og/eller modtager sociale ydelser eller tilskud og bevidst udelader eller giver kommunen fejlagtige oplysninger om sin livssituation, der har betydning for tildelingen af den/de pågældende sociale ydelser og tilskud. Eksempler på sociale ydelser eller tilskud fra det offentlige kan være kontanthjælp, sygedagpenge eller økonomisk friplads.
Hvis du modtager sociale ydelser eller tilskud fra Frederiksberg Kommune, har du oplysningspligt. Det betyder, at du har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i dine personlige forhold. Fx skal du huske at oplyse kommunen, hvis du flytter, eller hvis dine økonomiske forhold ændrer sig.
Opdages snyd med sociale ydelser og/eller tilskud, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Det kan bl.a. betyde, at de uberettigede modtaget ydelser skal betales tilbage og i nogle tilfælde vil det blive meldt til politiet.
Er du tvivl om du fortsat er berettiget til de ydelser, du modtager, skal du kontakte kommunen. Vi kan hjælpe dig med at afklare situationen og give råd og vejledning om de forskellige regler, der påvirker din situation.
Du kan også selv søge på forskellige ydelser eller tilskud på Frederiksberg Kommunes hjemmeside og se hvilke rettigheder og pligter, der følger med som modtager af ydelser og tilskud fra det offentlige.
Hvis du vil læse mere om dine rettigheder og pligter i sammenhæng med ydelser udbetalt af Udbetaling Danmark, kan du besøge borger.dk.
Kontakt
Kontrolenheden
Telefontid
Mandag – fredag klokken 9-12
Personlig kontakt
Personligt fremmøde kun efter aftale
Adresse
Borgerservice, Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 1. sal (benyt vestindgangen)
2000 Frederiksberg
Telefon: 3821 2509