Der er ikke længere batteristandere ude i ejendommene
Batterier skal fra nu af afleveres enten i miljøskabet til farligt affald eller i den røde boks til farligt affald. Læg gerne batterierne i en lille pose (fx frysepose), og placer posen i miljøskabet til farligt affald eller i den røde boks.
Baggrunden for ændringerne
Nye EU-regler betyder, at det fra 1. januar 2026 er batteriproducenterne (inklusiv distributører og importører), som har ansvaret for at indsamle og behandle batterierne. Batteriproducenterne er organiseret i kollektive ordninger, som skal sørge for, at EU’s mål for indsamling og genanvendelse af batterier bliver opfyldt. På Frederiksberg kommer indsamlingen af batterier fra 1. januar 2026 til at foregå via miljøskab eller røde bokse. Batterier kan også fortsat afleveres på genbrugsstationen.