Frederiksberg Kommune anlægger en ny skybrudspark på Rolighedsvej Bycampus. Projektet er en del af Frederiksberg Kommunes strategi for at øge byens robusthed over for klimaforandringer. Formålet med projektet er at tilbageholde og forsinke regnvand fra området ved Rolighedsvej Bycampus ved større regnhændelser.
Parkens areal er på ca. 1.400 m2 og udformes med fokus på skybrudssikring, biodiversitet, ophold, leg og bevægelse. Parken skal forsinke ca. 1.000 m3 regnvand. Dette gøres både i et underjordisk magasin samt på terræn. I parken etableres en sø med permanent vandspejl.
Parken skal fungere som et åndehul med aktiviteter for nærområdets beboere, de omkringliggende skoler, børneinstitutioner, universitetet, forbipasserende på cykel og gæster i øvrigt.
Parkens terræn falder ned mod søen, hvor man kan gå af slyngede grusstier gennem frodige beplantninger af træer, buske, stauder og græsser. Der er mulighed for ophold langs med stierne, og i den nordvestlige del er der mulighed for ophold på sidetrin i det skrånende terræn. En cirkulær plads ved søen giver mulighed for ophold tæt på søen. I den østlige del af parken findes en skaterskål og et areal til motion, fitness og leg. Skaterskålen er en mini bowl og henvender sig til nybegyndere som øvede.
Tidsplan for anlæg
Det samlede anlægsarbejde foregår fra oktober 2025 til september 2026 - med undtagelse af beplantningen der vil blive etableret i oktober.
Indvielse af parken den 9. september 2026, kl. 15.00 – 16.30
Parken åbner den 9. september med taler og snorreklip af Borgmester Michael Vindfeldt og Formand Jan E. Jørgensen.
Se programmet her:
Kl. 14.45 – 15.00 Servering af forfriskning
Kl. 15.00 - 15.10 Velkomst og tale v/ Borgmesteren Michael Vindfeldt
Kl. 15.10 – 15.15 Tale v/ Jan E Jørgensen
Kl. 15.15 – 15.20 Snoreklip v/ Borgmester Michael Vindfeldt og Formand Jan E. Jørgensen
Kl. 15.20 – 15.50 Skateboardopvisning v/ Rune Glifberg m.fl.
Kl. 15.20 – 16.30 Servering er forfriskninger
Kl. 15.20 - 16.30 Bag et fladbrød med urter med Naturvejlederne
Kl. 15.20 – 16.30 Hør mere om klimatilpasning på Frederiksberg, info v/Klimateamet
Kl. 15.50 – 16.30 Åben skate session v/ Rune Glifberg m.fl.
Adresse: Bülowsvej nr. 31, 1870 Frederiksberg
Trafik og miljø
Der kan dagligt forekomme anlægsarbejde i tidsrummet 07.00 – 18.00 på hverdage.
Projektet
Projektforslaget for Rolighedsvej Bycampus blev godkendt i Miljø- og Trafikudvalget den 3. februar 2025. Du kan se sagen og planen for projektet under pkt. 18 her: Miljø- og Trafikudvalget 2022-25 - Udvalgsværelse 1
Spørgsmål til projektet
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at sende en mail til trafik@frederiksberg.dk. Skriv ”Rolighedsvej Bycampus” i emnefeltet.
Tak for din opmærksomhed og interesse for projektet.