Gå til hovedindhold

Grønne erhvervstilbud

Vil du styrke din virksomheds konkurrenceevne og samtidig bidrage til den grønne omstilling? Så læs mere om vores grønne erhvervstilbud til virksomheder på Frederiksberg.

Indhold

    Vil du vide mere om hvilke tilbud jeres virksomhed kan drage fordel af, samtidig med at gøre Frederiksberg som by mere grøn? Gå på opdagelse i de nuværende tilbud nedenfor - eller læs mere inde på Grønne erhvervstilbud.

     

    Frederiksberg Kommune ønsker at understøtte lokale virksomheder i deres grønne omstilling. Derfor tilbyder vi i samarbejde med konsulenten Streaam, gratis adgang til et digitalt værktøj, hvor virksomheder både får energirådgivning og hjælp til ESG-rapportering.

    Gennem forløbet får I:  

    • Gratis energioptimering: Ud fra jeres nuværende situation giver vi konkrete anbefalinger til besparelser – både økonomisk og klimamæssigt.  

    • ESG-rapportering gjort nemt: Få hjælp til at dokumentere jeres indsats inden for miljø, sociale forhold og ledelse – et stigende krav fra både kunder og samarbejdspartnere.  

    • Individuel rådgivning: Få personlig sparring baseret på jeres energiforbrug, ambitioner og muligheder.  

    • Overblik over tilskud: Vi hjælper jer med at finde relevante tilskudsordninger og støttemuligheder, som kan finansiere jeres grønne tiltag.  

    • Webinarer og løbende support: Deltag i webinarer og få adgang til rådgivere, der følger jer hele vejen gennem forløbet.  

    Vil I høre mere? 

    Deltag i et uforpligtende introwebinar og hør om alle de fordele I får ved at deltage i forløbet. I kan læse meget mere her.

    På webinaret introducerer vi det digitale værktøj og I har mulighed for at stille spørgsmål. I kan finde de kommende datoer og tilmelde jer her

    Alle virksomheder på Frederiksberg – uanset om din virksomhed er nystartet eller har eksisteret i mange år – kan helt gratis deltage i Erhvervshus Hovedstadens workshops, webinarer og arrangementer.

    Få hjælp og sparring eller søg tilskud målrettet ESG (bæredygtighedsrapportering) og andre bæredygtighedstiltag. Virksomheder tilbydes helt op til 300.000 kr. til omstilling af forretningen. 

    Læs mere og søg de forskellige puljer her

    Book et møde til sparring

    Har I behov for sparring  lige virksomheds udvikling, og vil I have vejledning i, hvilke støtteordninger og tilskud, der passer til jeres virksomhed, så kan der gratis bookes et onlinemøde med en forretningsudvikler, med forstand på bæredygtighed og ESG her: Book et møde 

     

    Center for Job- og Virksomhedsservice tilbyder et forløb, der hjælper virksomheder med at implementere bæredygtige løsninger og styrke ESG-rapportering. Forløbet hedder ”Bæredygtig digital vækst” og matcher jer med kandidater, der har opkvalificeret kompetencer inden for grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling. 

    Hvad får I som virksomhed? 

    • Praktisk hjælp til ESG-rapportering og grønne initiativer – uden at belaste jeres ressourcer. 

    • Adgang til kandidater med nyeste viden om bæredygtighed og digital udvikling. 

    • Mulighed for at styrke jeres forretning og bæredygtighedsstrategi gennem konkrete projekter. 

    Forløbet starter med en virksomhedspraktik, efterfulgt af en periode med løntilskud, og ender ofte med en ordinær ansættelse. Det betyder, at I får mulighed for at teste samarbejdet og skabe værdi, inden I beslutter jer for en fast ansættelse. 

    Læs mere og tag kontakt til Center for job- og Virksomhedsservice her.

     

    Vi inviterer virksomheder til 1-2 årlige møder med fokus på bæredygtig forretningsudvikling og grøn omstilling. Formålet er at skabe et stærkt lokalt netværk, hvor vi sammen kan accelerere den grønne dagsorden. 

    Hvad får I ud af at deltage? 

    • Netværk og videndeling: Mød andre virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, og få inspiration fra deres erfaringer. 

    • Indflydelse på kommunens indsats: Del jeres idéer, ønsker og behov – og få sparring på, hvordan vi som kommune bedst kan understøtte jeres arbejde. 

    • Styrk jeres kompetencer: Få indsigt i nye muligheder, værktøjer og samarbejder, der kan hjælpe jer med at skabe en mere bæredygtig forretning. 

    Møderne er med til at skabe et tættere samarbejde på tværs af virksomheder og understøtte udviklingen af flere grønne arbejdspladser i Frederiksberg.

    Vil I vide mere?

    Læs mere inde på Grønne erhvervstilbud, hvor der løbende vil komme mere information og datoer.