Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse
By, bolig og miljø

Hjælp os med at finde Frederiksbergs flotteste nyistandsatte facade, bæredygtige tiltag eller byrum

Frederiksberg har utallige smukke facader, bygningsdetaljer og byrum, som efter nænsom istandsættelse eller forandring fortjener særlig hæder. Send os et billede og vær med til at nominere din favorit til årets facadepræmiering.

9. jul. 2026

Indhold

    Har du bemærket en nyligt istandsat facade, en forbedret butiksfacade, et flot bæredygtigt tiltag eller et frodigt byrum, som fortjener hæder?

    Så kan du være med til at nominere din favorit til Frederiksberg Kommunes facadepræmiering, som finder sted hvert andet år.

    Vinderne udpeges blandt borgenes nomineringer og vi beder derfor alle interesserede borgere om at indsende deres favoritter til os. Send os et foto af din personlige favorit senest den 10. august til bbe@frederiksberg.dk  med en adresse og hvad det er, du påskønner.

    Der er ingen særlige krav til en nominering, og alle forslag er velkomne. Dommerpanelet er Frederiksberg Kommunens Facadeudvalg med borgmester Michael Vindfeldt som formand.

    Vinderne offentliggøres på rådhuset den 28. oktober.

    Vindere i 2024: 

    • ”Frederiksberg Snedkeri” på Smallegade 32 (Butiksfacade)
    • Fabriksbygningen på Bernhard Bangs Alle 25-29 (Bæredygtig kvalitet før 1940)
    • Rialtobygningens facade på Falkoner Allé 1-3 (Bæredygtig kvalitet efter 1940)
    • Skorsten på Lighedsvej 11 (Den gode detalje)
    • Facade på Borups Allé 104-106 (Den hele bygning)
    • ”Balance of Time” på Frederiksberg Allé 41 (Udsmykning)

    Du kan læse mere om facadepræmieringen på vores hjemmeside her: Facadepræmieringen