Bygningspræmieringen

Præmiering: Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal, Helgesvej 29, af Cornelius Vöge Atelier, Eltang og Rygaard Konservering og Nationalmuseet for Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Svømmehal er fra 1931 og tegnet i tidlig funktionalisme af den daværende stadsarkitekt, A.S.K. Lauridsen. Fra starten var Vilhelm Lundstrøm hyret til at udsmykke svømmehallen med store stiftmosaikker, der i dag betegnes som et af hans hovedværker.

Den gamle svømmehal har gennemgået en meget omfattende renovering, hvor langt de fleste af pengene er gået til de usynlige dele, såsom renovering af beton og nye installationer. Men der er heldigvis også afsat et beløb til det, vi andre kan se, nemlig overfladerne med nye farver og fliser, inventar og indbyggede møbler, og det er netop det arbejde, vi her præmierer.

En god renovering starter med, at man laver en historisk analyse og rydder op i nogle af de mindre heldige tilføjelser, der er kommet i tidens løb. Man skal udvælge, hvad der skal udskiftet og måske mest vigtigt, hvad man kan bevare. I Frederiksberg Svømmehal er omklædningsbåse i træ f.eks. heldigvis bevaret og nænsomt renoveret, så man netop kan se, at de er gamle.

Kunsten er nu, at de nye tilføjelser fortolker og underbygger det gamle, og gerne så man ikke kan se, om det er nyt eller oprindeligt. Her er den nye café i svømmehallen et godt eksempel. Bænke og disk er nydesignede, men det ligner noget, der kunne være fra 1930’erne, og det er godt gået. Det samme gælder de nye skilte til omklædningen - kunne de være lavet af Lundstrøm?

At lave en god farvesætning er en kunstart i sig selv. Ét er at afdække, hvilken mintgrøn farve hallen oprindeligt har haft, noget andet er så at finde ud af, om farven kan blandes på nutidige farvemaskiner. Her er rutsjebanen af glasfiber et godt eksempel. Den skal males med særlig stærk industrimaling, der kun leveres i de tyske RAL-farver, der har et begrænset farveudvalg. Hvad gør man så? Man udfører to udgaver af den mintgrønne med et farveskifte, hvor der alligevel er forskel på lys og skygge. Det er lavpraktisk, men godt tænkt og viser, at arkitekterne kan deres håndværk, når sådanne uforudsete ting opstår. Der er tale om en meget omhyggelig og kompromisløs renovering.

Præmiering: Etageboligerne på Kong Georgs Vej 59-61 af Holscher Nordberg - Architecture and Planning for Bonum Development v. Lars Svensen.

Bygningernes volumen og placering tager udgangspunkt i en arkitektonisk overgang mellem den del af Kong Georgs Vej, som er domineret af store villaer, og den del som består karréer og større boligbebyggelser.

Byggeriet er overordnet disponeret som to L-formede længer, der knytter sig til nogle af de eksisterende fritstående brandgavle i området. Den ene del af byggeriet afslutter og lukker derved karréen mod øst ved at forbinde to af disse gavle. Den anden del kobles også på en brandgavl og bebyggelsen etablerer derved samlet set en høj grad af bygningsmæssig ro og harmoni i området.

Bygningernes skala er livligt opbrudt, så ønsket om at skabe en sammenhæng med villaernes størrelse og karakter er tydelig. Gesimshøjden overstiger ikke nabokarréerne og de høje tage giver mindelser til områdets mange mansardtage. 

Den opbrudte karakter og de store spring, i både højde og plan skaber sammen med de mange fine detaljeringer i murværket et klart og harmonisk helhedsindtryk. Bygningerne står på en plint af lodrette mursten, så bebyggelsen er hævet en meter over terræn, og disse murede plinter er trukket ud fra facaderne, så der skabes fine opholdsterrasser foran stuelejlighederne.

Omkring hovedindgangene er murværket trukket ud i et relief, som skaber en flot og markant accentuering af entréerne til opgangene med høje glasdøre og et fint halvtag over. 

Alle vinduer og altandøre er indrammet af tynde markeringer i beton - en fin detalje som går igen i de ultratynde betonaltaner, som tillige er suppleret med et rækværk med vaffelmønster som en subtil reference til det gamle vaffelbageri, som tidligere lå på stedet.

Imellem de to bygninger er skabt et nyt haverum, som har et stort potentiale for at kunne udvikles mere frodigt og skabe plads til fællesskab, både for beboere og naboer. Man kan håbe, at der på et tidspunkt kan skabes en samlet helhed sammen med haverummet ved den ældre bebyggelse mod Holger Danskes Vej.
Samlet set er der tale om et uhyre vellykket byggeri, som tydeligvis er gennemført med stort engagement i både stedet og omgivelserne. Projektet vidner således om et frodigt samarbejde mellem en ambitiøs bygherre og en dygtig arkitekt.

Præmiering: Renoveringen af undervisningsbyggeriet Haver til Maver, Allegade 5A, af Claus Pryds Arkitekter ApS for Frederiksbergfonden.

I hjertet af det mest historiske Frederiksberg, mellem gamle landsteder, haver og Allégades liv, er der kommet en poetisk lille baggårdsbygning, der måske ikke i størrelse markerer sig, men som i særdeleshed gør et væsen af sig i sin arkitektur og sit udadvendte program. 

Haver til Maver-huset, er et sted hvor skoleklasser for en dag kan lære at dyrke og tilberede grønsager. 
Bygningen er en gennemgribende transformation af Jytte Abildstrøms økologiske inspirationshus der lå på adressen i 30 år som demonstrationsprojekt for bæredygtig livsstil. 

“Vi bevarer det, der giver mening at bevare” - I det nye Haver til Maver-hus, er det Jytte Abildstrøms pionerånd og grundmurene, der står tilbage, mens den lette del er skrællet af og erstattet af en ny bygning.

Hovedgrebets valg, bunder i en vurdering af, at nutidige krav ikke ville kunne indfries ved blot at renovere det eksisterende hus. I stedet er tilføjet en ny trækonstruktion, der med sin ensidige taghældning, folder henover eksisterende mure, og med en rytmisk orden og enkelhed tager sit afsæt i den bagvedliggende typologis bygninger som stalde og mindre værksteder – alle de “sekundære” bygninger som vores by, historisk set også har bestået af. Et greb der med materialer, farvevalg og arkitektonisk djærvhed får skabt en enkelt bygning, der tilpasser sig sin helt særlig kontekst uden at blive museal eller mime, men i stedet i sit eget moderne sprog sender hilsner til stedets orden. 

Bygningen er yderst gennemarbejdet fra helhed til detalje. Med sit nye snit, der spænder ud over de eksisterende mure, frigives et stort rum i stueetagen til skolekøkken med direkte udgang til den lille uderum over til Riises Landsted, der på sigt med fordel kan transformeres fra parkering til have.

En smuk lille mellemgang adskiller i åben rumforbindelse skolekøkkenet med facaden - på en måde fråds med kvadratmeterne men ikke desto mindre det helt rigtige, at skabe en zone mellem det offentlige og den fordybelse, som husets funktion rummer. Zonen iscenesætter på fornem vis husets funktion, samtidig med at der skabes en naturlig overgang mellem ude og inde og mellem indblik og udsyn. Førstesalen, der rummer administration og et stort fællesrum, spænder ud til den eksisterende mur og det bagvedliggende uderum. Dette greb bliver til et smukt detaljeret vinduesbånd, hvor både lys og udsyn bliver en del af rummet på første sal. 

Haver til Maver-huset, lykkes med at skabe en ny bygning der tilpasser sig og går i dialog med sine omgivelser både æstetisk og typologisk. Et moderne baghus med klare referencer til den stærke kulturarv, det omkranses af - et poetisk eksempel på, hvad byen er - altid i bevægelse. Selv der hvor kulturarven er stærkest, føjes der nyt til i funktioner og arkitektur.

Rosende omtale: Parkeringshuset og byrummet John Winthers Plads af RUM as og Olofsson Landskab og ETN Arkitekter for Frederiksberg Kommune.

En underjordisk cirkelformet P-kælder har frigivet et nyt samlende byrum på Frederiksberg beliggende vest for Rådhuset og mellem Frederiksberg Have og Smallegade. Med en overskrift fra parkeringsplads til byrum eller fra ”bagsider til forhaver”, er grebet i sig selv en indiskutabel succes, der i den store skala har skabt nye sammenhænge, forbindelser og mødesteder i kvarteret. 

Et byrum, hvor kontekstens meget forskelligartede bygningstypologier og funktioner samles og bydes op til dans. Et af motiverne har været at give de forskellige bygninger som 4. maj Kollegiet, Møstings Hus og Rådhuset ”forhaver”, der vender ud til pladsen og referer til landstederne på Allégade. En slags organisk kantzone, der skaber rum til ophold og danner overgang mellem bygningerne og ”bygulvet”, der udgør den mere åbne del af pladsen. 

I den mere nære skala er forhaverne og pladsens beplantning sammensat af hjemmehørende arter med blik for, at alle årstider har noget at byde på for at skabe variation henover året. Det opleves overordnet set som rum i rum, hvor det relativt store byrum nedskaleres til forskellige serier af rum, alt efter hvad de støder op til af aktører omkring pladsen, forbindelser og liv. 

John Winthers Plads er udover at være et samlende byrum, et projekt der samtænker forskellige funktioner som en P-kælders organisering under jorden og en klimasikret plads, der skal kunne optage vand fra oplandet ved 100-års hændelser. Funktioner, der har en del bindinger og krav til udformning og praktik i alle skalatrin, som eksempelvis flugtveje fra den underjordiske parkering til bygulvets permeabilitet. 

Flugtvejene manifesterer sig som to bygninger på pladsen, der sammen med et overdækket mødested ud mod Smallegade er med til at opdele pladsen yderligere i mindre rum. Bygningerne er alle i samme organiske formsprog med lodrette trælister på facaderne, der varierer i udtryk alt efter, hvad de skal skjule eller udtrykke.
John Winthers Plads er et plus for området og ”syr” det sammen i bevægelser, pladsdannelser, ophold, natur og byrum af høj kvalitet.

Rosende omtale: Renoveringen af erhvervsbyggeriet Symbion (tidl. NOVO), Nordre Fasanvej 215 m.fl., af Johan Gjøde, Gjøde og Partnere Arkitekter for Byggeselskab Mogens de Linde.

Arne Jacobsens fabriksbyggeri, Den Hvide Fabrik, på hjørnet at Nordre Fasanvej og Hillerødgade midt i det gamle arbejderkvarter mellem Frederiksberg og Nørrebro, lå i mange år hen og bar præg af et stærkt fremadskridende forfald.

Byggeriet er en væsentlig del af dansk kulturarv og dansk industrihistorie. De ældste bygninger blev opført som mejeri i 1913 og de senere modernistiske bygninger blev i starten af 1930´erne, tegnet af den dengang kun 31-årige og ganske ukendte arkitekt Arne Jacobsen.

Det samlede byggeri er nu gennemrestaureret og danner i dag ramme om et vækstcenter for startups og mindre virksomheder, der arbejder med lifescience og greentech.

Komplekset består overordnet af tre hoveddele: Det gamle Mejeri, Højhuset og den smukke længebygning langs Nordre Fasanvej, der i folkemunde blev døbt Sporvognen.

Den ældre mejeribygning var så medtaget og i dårlig stand at denne måtte nedtages og er efterfølgende genopført i helt samme udtryk i det ydre.

Sporvognen er også gennemgribende renoveret og med stor respekt for Jacobsens arkitektoniske udgangspunkt. Den smukke runde glasklædte flugtvejstrappe, som er et ikon for alle, der holder af modernismen, er gennemrestaureret og fremstår nu helt i sit oprindelige udtryk.

I det indre er Jacobsens fine materialer, som kobber, messing og teaktræ fastholdt mange steder og de fine og meget spinkle rækværker på trapper og balkoner, er ligeledes bevaret. 

Alt i alt er der tale om en meget prisværdig renovering, hvor det tydeligt fornemmes at alle involverede har haft en stærk ambition om at både udvikle og bevare de vigtigste træk i byggeriet, selv om nye krav i forhold til blandt andet brand og energi har medført, at enkelte dele skulle tilpasses tidens krav.

Præmiering: Etageboligbyggeriet på Fuglebakkevej 88 m.fl. af Effekt Arkitekter for Ejendomsselskabet Fuglebakkevej 88-90 Frederiksberg ApS.

På stedet lå tidligere en nedslidt og forældet industribygning. Den var placeret, så den skyggede for nabobebyggelsens gårdareal og efterlod samtidig et goldt parkeringsareal mod nord. Bygningen er nu nedtaget, og i stedet er der opført et nyt etagebolig-byggeri i samme højde som de omgivende bygninger i området.

Det nye byggeri er disponeret i en L-form, som fuldender karré-strukturen og skaber et stort indre, fint bearbejdet gårdrum med have, som nu deles mellem de nye boliger og boligerne i nabobebyggelsen. 

Bygningens volumen er bearbejdet, så der opstår en fin indpasning i områdets generelle karakter samtidig med, at den skærmer gårdarealet for støj fra Bispeengbuen. Mod gaden er der i stueetagen skabt hævede og begrønnede balkoner, som danner en velfungerende kantzone, der også skærmer lejlighederne mod indkig.
Facaderne er enkle, med fine murstensrammer omkring de tilbagetrukne franske altaner. Mønsterrelieffer i dele af murværket opdeler bygningens udtryk i en række lodrette ”byhuse”, og den samme opdeling træder frem i bearbejdningen af tagformerne, så husets volumen derigennem brydes ned i skala og indpasses i områdets karakter.

Fortovets belægningssten er trukket med indenfor i de rummelige opgangsrum og videre ud i gårdrummet, og de høje smukke indgangsdøre i egetræ er flot omkranset af glaserede grønne teglstensindramninger.
Samlet set er der tale om et smukt, og samtidigt meget enkelt og uprætentiøst byggeri, der understøtter helheden og giver noget tilbage til både sine nærmeste naboer og til området. Der er tale om et forbilledligt projekt, som vidner om, at det er skabt med stort engagement og indlevelse i området og Frederiksberg.

Præmiering: Tilbygning og ombygning af foyer m.m. på Betty Nansen Teatret af Praksis Arkitekter og farvesætning af Christian Friedländer for Den Selvejende Institution Teaterbygningen Frederiksberg Allé 57.

Betty Nansen Teatrets ydre har fra opførelsen i 1887 gået meget igennem, før den fandt sit nuværende fine udtryk, blandt de andre fornemme bygninger på Frederiksberg Allé.

Bygningen har nu fået flere vinduer mod alléen, så de forbipasserende både kan se ind i det ombyggede foyerrum, samtidig med at der endelig er opnået tilgængelighed.

Førstesalen har med den nye tilbygning fået en loggia med elegante kurvede træsøjler, hvor man i teaterpausen kan se ud på Frederiksberg Allé, samtidig med at bygningens oprindelige førstesals-facade er bevaret og blotlagt ind mod loggiaen, hvilket på en elegant måde iscenesætter forholdet mellem ude og inde. Ude fra Frederiksberg Allé kan man nu se en ny elegant facadekomposition, der har en smuk balance mellem frem- og tilbagetrukket, tungt og let, nyt og gammelt.

Foyeren er ombygget, så den fortsætter ind i bygningens dybde på tværs af den oprindelige facade, og så man naturligt ledes frem mod teatrets indre. Dens farvesætning er ny og frisk, og fremhæver de enkelte bygningsdele som døråbninger, trappen og det blå loft, som binder foyer og teatersal sammen og medvirker til at sætte teatergæsterne i stemning af festlig forventning til teatrets forestillinger.

Ombygningen er et resultat af en arkitekturholdning, der ikke søger kontrasten, men som tager udgangspunkt i den ”gamle” bygnings ånd og værdisæt. På en meget fin og underspillet måde er der kommet nye udtryk til, der oversætter den gamle arkitektur for os, så den samlede bygning fremstår ny og nærværende.
Det nye revitaliserer det gamle, hvilket i sig selv er en bæredygtig tilgang.

At opnå alt det på én gang kræver talent og indlevelse, og vidner om et ønske om også at give noget tilbage til alléen og til Frederiksberg.

Præmiering: Restaurering, renovering og ombygning af Falkonergården, Atelierhaven, Falkoner Allé 114A af Spacefab ved Søren Stærmose, restaurering ved Søren Vadstrup og konservator Anne Jonstrup Simonsen, Københavns Konservator for Ejendomsselskabet Atelier Haven ApS.

Mellem Falkoner Allé og Åboulevard ligger en lille kulturhistorisk perle i form af en bygning og et sted med en interessant og omskiftelig historie. Der er tale om den nok ældste bygning på Frederiksberg, og en del af bindingsværket kan dateres helt tilbage til 1695. Stedet blev opført af Christians 5. som Kongelig Falkonergård, og har lagt navn til et helt kvarter og symboler i Frederiksbergs byvåben. Siden 1810 har Falkonergården haft forskellige formål fra lysestøberi til en bolig, hvor guldaldermaleren Christen Købke havde sin gang. Købke har både foreviget stedet i et maleri, der hænger på Statens Museum for Kunst, og udført et smukt loftsmaleri i husets pompejanske havestue. Loftsmaleriet har været kendt, men at Købke stod bag, er et af de mange fund, der er gjort i arbejdet med renoveringen. Bygherre overtog stedet i 2019 og valgte at bevare, renovere og restaurere bygningen samtidig med, at der er opført 4 tofamiliehuse på ejendommen.

Restaureringen af stueetagen er gjort efter alle kunstens regler. Ikke mindst tilbageførelsen og restaureringen af den Pompejanske havestue fremhæves for sit omhyggelige arbejde.

Falkonergården har haft mange udtryk gennem tiderne, blandt andet med skifertag og tilstødende sidebygninger, der har føjet sig til gennem årene. I forbindelse med renoveringen blev hovedhuset befriet for sine tilbygninger, og står nu tilbage som en fuldendt lille næsten symmetrisk gårdlænge i en etage med udnyttet tagetage under valmet tegltag.

Projektet fremhæves i særdeleshed for at bevare et stykke kulturhistorie og et omdrejningspunkt for et kvarter i den store skala, og i den nære skala som vigtig læring af tidligere tiders byggetekniske løsninger, skikke, materialer, brug, metoder og æstetik. I den store skala insisterer det på at bevare et typologisk og skalamæssigt anderledes sted i byen. Byer er akkumulerede lag af forskellige tiders byggeskik, brug og behov. Når man bevarer fremfor at rive ned, får byen større diversitet og bliver helstøbt, interessant og overraskende. Når forskellige tider mødes, bliver vi mindet om, at vi er en del af en udvikling og en historie.

Rosende omtale: Tofamiliehusene Atelierhusene, Atelierhaven Falkoner Allé 114B-E af Spacefab ApS ved Søren Stærmose for Ejendomsselskabet Atelier Haven ApS.

I en næsten hemmelig have mellem Falkoner Allé og Åboulevardens tætte infrastruktur, har Frederiksberg fået en ny og særlig bebyggelse.

Stedet, der rummer den fine gamle Falkonergård, af stor historisk og kulturel betydning, har i mange år ligget nedrivningstruet hen og stedets uafklarede tornerosesøvn har gjort, at den enestående have med de mægtige træer, har fået lov at leve sit stille liv og vokse sig til en frodig have mellem kvarteret mange typologiske sammenstød.

I den særlige have mellem karrébyen mod Falkoner Allé i nord og villakvarteret ved Falkonergårdsvej mod øst, er der opstået en lille bebyggelse bestående af 4 tofamiliehuse.

De store træer og deres vidtforgrenede rødder har dikteret placeringen af de nye huse, der vender og drejer sig omkring træerne og i forhold til hinanden, udsigten, lyset og den forskelligartede omgivende kontekst.

Husene tager formmæssigt afsæt i baggårdshuset - en velkendt Frederiksberg-typologi, der findes mange steder, og rummer alt fra atelier til annekser og værksteder. Baggårdshuse er ofte i blank mur med ensidig taghældning, og gør sjældent meget væsen af sig, men er med til at skabe rum og stemning i baggårde og haver.

De placerer sig i haven med et særligt stort platantræ som omdrejningspunkt, og en gennemgående sti, som de organiserer deres planløsning efter, og som har afgjort placeringen af særligt husenes store atelier-vinduespartier, der indrammer udsigten til havens absolutte hovedperson, platantræet. De fire huse er alle forskellige, men benytter sig af de samme arkitektoniske motiver, takter og materialevalg.

Forskelligheden opstår i mødet med havens beplantning og bygningerne imellem. Hvert hus arbejder også med forskydninger i bygningskroppen, der skaber naturlige zone-inddelinger mellem det helt private, det nære fællesskab og bevægelsen gennem bebyggelsen. Bebyggelsen fremhæves for sin samlede bebyggelsesplan, der udspringer af dialogen med både den landskabelige og den bebyggede kontekst. Samlet set lykkes den nye bebyggelse med at skabe et lille moderne kvarter, der udspringer af tilknytningen til den gamle Falkonergård med haven som samlende rum, hvormed der er skabt endnu et helt særligt sted på Frederiksberg.

Rosende omtale: Dobbelthuset på Jyllandsvej 29-31 af Holscher Nordberg Arkitekter for Marc Søgaard Møller.

Det nye dobbelthus på Jyllandsvej 29-31 er et glimrende eksempel på, hvordan et historisk miljø kan give inspiration til et nyt og moderne hus, opført med nutidig byggeskik. Huset tager arkitektonisk udgangspunkt i nabobebyggelsen Den Hvide By, der er opført omkring år 1900 som arbejderboliger til ansatte på Frederiksberg Gasværk, og som i dag er kendt ud over kommunens grænser.
Kendetegnet for Den Hvide By er, ud over den hvide farve, mansardtaget med røde vingetegl, de mange facadedetaljer, de intime forhaver og den lille skala i de huse, der ellers er inspireret af store rokokopalæer.

På det nye hus er stueetagen hvid og afsluttes med en taggesims, der på elegant vis skjuler tagrenden. Førstesalen er beklædt med lodrette røde skærmtegl, der fortsætter på den skrå tagflade, og skjuler det vandtætte tagpaptag, der ligger nedenunder.

Husets enkelte elementer som vinduespartier, kviste og tagets afslutning er forenklet til uornamenterede stringente dele, der samlet udgør et stramt og moderne volumen.

På den måde er den nye bygning en minimalistisk fortolkning af Den Hvide Bys huse, hvor facadedetaljer som tagrender, udhæng og fremspring er minimeret eller integreret i bygningen.

Huset på Jyllandsvej 29-31 fremhæves for at tage arkitektonisk afsæt i en læsning af konteksten, og for at omsætte de karakterfulde motiver til et moderne udtryk, der udspringer af og går i en ny dialog med kvarterets takter. Projektet fremhæves også for på modig vis at stå ved, at det netop er et nyt hus opført i høj kvalitet med nutidig byggeskik og materialer.

Præmieret: Etageboliger og madkulturhus på Frederiksberg Alle 41 af Cobe for Unionkul og NRE Danmark

Som den eneste metrostation i hovedstaden er stationen på Frederiksberg Allé integreret i en bygning sammen med boliger, kommercielle og udadvendte funktioner. Dette skaber en intens og meget urban cocktail midt på den smukke allé.

Det nye hus fortolker på fineste vis alléens klassiske byhuse og karréer, med deres karakteristiske markerede hjørner, som afsluttes med tårne og spir. Huset går helt ud og markerer hjørnet skarpt, således at alléens forløb fastholdes præcist og klart. Facaderne i sandgule smalle teglsten skaber en lystig og overdådig fortolkning af klassisk ornamentik og forskydninger, som spiller fint op til den parisiske stemning, som er selve sjælen på Frederiksberg Allé.

Hjørnet er i stueplan domineret af et to etager højt overdækket byrum med butikker og madkulturhus, som også overdækker nedgangen til metrostationen. Det prismatiske spejlloft sender en hilsen til de gamle butikslofter i byen. Derudover understøtter det den festlige stemning og tilbyder et fantastisk skue set nede fra rulletrappen, mens man løftes op fra stationens dyb til byens liv på overfladen.

Projektet er forbilledligt gennemført og skaber et smukt hjørne, der på én gang er fuldt ud nutidig, men samtidig både respekterer og videreudvikler den helt særlige stemning på dette vigtige sted på Frederiksberg.

Præmieret: Zoolab i Zoologisk Have af Claus Pryds Arkitekter for Zoologisk Have i København

Zoologisk Have har gennem tiden opført mange smukke bygninger og store spektakulære anlæg, der også er blevet præmieret. Zoolab bygningen bygger videre på havens tradition for smuk arkitektur, selvom den er en af de mindre bygninger i haven.

Den ligger lidt afsondret i kanten af området med en legeplads, en toiletbygning og Papegøjegrillen som nabo. Zoolab formår med enkle facader, det store tag og en lille buet plads, at skabe noget arkitektonisk ro og tyngde i det ellers livlige børneområde.

Taget er stort og markant og facaden er lav og indbydende. Skabt til at man kan stå i ly for en regnbyge i gavlens søjlegang eller sidde på langsidens betonbænk og betragte livet i haven. Bygningens facade opleves på den måde som et slags skovbryn, hvor man også indenfor kan opholde sig langs den krumme glasfacade og her følge med i laboratoriets forsøg.

Zoolab er på mange måder ikke blot et laboratorium, der skal lære børn om dyr. Det er også et slags laboratorium for oplevelsen af arkitektur. Hvordan man kan være ude og inde på samme tid. Hvordan man kan bevæge sig uforstyrret gennem høje og lave rum. Og hvordan lys, materialer og farver giver stemninger og skaber steder. Så hvis der er et barn, der ikke følger med i hvad dyrepasseren fortæller, men kigger op i loftet eller ud gennem vinduerne, så er det blot et barn, der er mere optaget af Claus Pryds’ fortælling end dyrepasserens.

Præmieret: Almene deleboliger, Venligbolig Plus på Roskildevej 54 af ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau for FFB og KAB

Venligbolig Plus er et velfungerende forsøg på at skabe social bæredygtighed, ved at tilbyde små billige deleboliger og fællesskab for unge studerende og flygtninge. Byggeriet er således begavet med både et sympatisk formål og en særlig beliggenhed på Frederiksberg op ad de store platantræer på kanten af Solbjerg Kirkegård.

En fantastisk beliggenhed og et sympatisk formål medfører ikke nødvendigvis et arkitektonisk vellykket byggeri, men i dette tilfælde er det lykkedes at opnå netop dette. Det sociale koncept kommer til udtryk i arkitekturen, idet boligerne er arrangeret i tre grupper - eller tre fællesskaber - som så igen er opdelt i mindre kuber med deleboliger for to personer.

ONV Arkitekters simple udgangspunkt har været at stable billige præfabrikerede rummoduler, der kom på en blokvogn. Rummoduler er placeret i tre stabler på grunden, så der er opstået et åbent men intimt uderum, hvorfra der er indkig til venligboligernes fællesrum i stuetagen. Forskydningerne af modulerne i højden giver liv, både skulpturelt, men også bogstaveligt på de altaner og tagterrasser, der opstår via forskydningerne af rummodulerne.

På den ene side kan man se Venligbolig Plus som en fortsættelse af det nærliggende kolonihavekvarter, som var det en lidt sjusket stabling af hyggelige kolonihavehuse i højden. Men her har arkitekterne meget begavet, udført en ensfarvet lodret facadebeklædning, der binder modulerne sammen, så der opnås en samlet komposition, der har skulpturelle kvaliteter. Det er mesterligt gjort.

Præmieret: Almene familieboliger på Falkoner Allé 128 af Mangor & Nagel for Boligorganisationen AAB

Falkoner Allé 128 viser, at det kan lade sig gøre at opføre en ejendom med almene boliger, der både er smuk, god og føjer sig naturligt ind i byen.

Grunden er speciel ved at være vinkelformet og bygningen skal derved afslutte en karré og formidle overgangen til døvekirken ved siden af og den gamle villa, der ligger bag grunden. Den udfordring har arkitekterne løst ved at lave ét saddeltag, der er karréhøjt mod Ågade men bagtil forsætter skråningen, så den får samme højde som villaen i baghaven.

For at få det almene budget til at række, har arkitekterne måtte prioritere materialeforbruget, så gårdsiden er lavet med tagpap og altangange i beton og har en prunkløs formgivning. Trappeopgangen er i en geni- streg blevet kombineret med altangange, så disse bliver en social oplevelse, fremfor blot en adgangsvej. Det er kun få boliger, der har adgang via hver altangang, og derved kan de bruge altangangen som en halvprivat altan mod gården på solsiden.

Byen nyder godt af den høje standard mod gaden, hvor den smukke gadefacade med et mønstermurværk, og facadedetaljering i en nutidig udgave, fuldender rækken af de 100 år gamle nabobygninger. Det er både godt tænkt og godt gået.

Præmieret: Klub Tempeltræet på Fuglevangsvej 8A af Primus Arkitekter for Frederiksberg Kommune

Klub Tempeltræet har med sit finurlige og legende formsprog givet Fuglevangsvej et yderst veloplagt hjørne.
Der er en vis charme over gadens lidt tilfældige bygninger der spænder fra boligkarréer og værkstedsbygninger fra slutningen af 1800-tallet til modernistiske boligbebyggelser fra 1970 og 80’erne. Forskellige tiders funktioner og arkitektur står side om side i deres egne højder og drøjder og vil ikke rigtig hinanden.

Klub Tempeltræet lykkes med at samle de mange udtryk og proportioner på stedet i en arkitektonisk yderst velfungerende bygning. Den leger med de forskellige omkringliggende motiver, materialer og skalaspring og forener nabobygningernes i et legende skulpturelt hjørne, der glimrende afspejler sin funktion som fritidsklub – et børnenes hus.

Klub Tempeltræet er smukt udført i en gul genbrugstegl. Der er i facaden arbejdet med et varieret murstens-repertoire. Husets høje sokkel er udført i et lodret forbandt, der trykker sig lidt ind og sammen med en rådhusvin, markerer bygningens fod. Selve bygningskroppen er udført i samme forbandt som nabobygningen på J. M. Thieles Vej og indfrier derved naboens ellers lidt skjulte potentiale. Øverst skifter murværket igen til lodret forbandt og kulminerer som bygningens hoved i et buet tårn med hilsen til de mange af slag-sen på Frederiksberg. Bygningens kæmpe øje kigger ud med sit buede glas, der giver kreaværkstedet husets bedste beliggenhed. Klub Tempeltræets vinduer veksler i størrelse i et legende sprog og udtrykker smukt funktionen som børnehus.

Indvendigt har bygningen også en stærk fortælling og man fornemmer en glæde og veloplagt iscenesættelse af husets brugere og ikke mindst en moderne tolkning af den gamle villa som klubben er flyttet fra. Den samlende trappe er netop et træk fra den gamle villa, der i det nye hus er blevet husets vertikale og samlende hjerte og giver mulighed for ophold og samling. Der er en fin variation i husets indre rumligheder der afspejler ”det store i det små” der netop er afgørende, når man skaber rammer for børn. Der er plads til at kunne trække sig uden at forsvinde fra det større fællesskab.

Tempeltræet fremhæves for sin skulpturelle og kontekstuelle insisteren på at forene. En insisteren der med sit legende arkitektoniske sprog forbinder et skalasammensat sted i byen.

Præmieret: Enfamiliehus på Ceresvej 19 af KHR Arkitekter for Ulla Lund Hermansen og Peter Bang Jensen

Ceresvej 19 er et pragteksempel på et moderne enfamiliehus. Efter de kontekstløse typehuses indtog i Danmark er det en fornøjelse at se hvordan arkitekterne her, sammen med bygherren, har arbejdet med en arkitektonisk ambitiøs og nytænkende version af herskabsvillaen.

Huset er en moderne tolkning af typologien der præger kvarteret fra slutningen af 1800-tallet, med facader enten i blank eller pudset mur. Det er bygninger med en rig detaljering der udtrykker sig i ekspressive gesimser, karnapper og verandaer. Det ornamenterede formsprog og en frodig ældre beplantning gør stedet helt særligt.

Umiddelbart skiller den nye nabo sig ud med sit moderne formsprog der står prunkløs i hvidpudset mur med en enkel dør og vinduessætning i smukt olieret egetræ. Her er der ingen søjler og småsprossede palævinduer. Men kigger man nærmere efter ser man at villaen har slægtskab med sine ældre naboer. Valget af materialer, proportioner og detaljering sender hilsner til de omkringliggende bygninger, her udtrykt i et tidssvarende og helt enkelt sprog.

Det for gaden karakteristiske karnapmotiv er i nummer 19 anvendt, i 1. sals højde, som et element, der markerer sig skulpturelt i husets volumen og samtidig danner tag over indgangspartiet. Facaden ud mod vejen er forholdsvis lukket kun med enkle vinduespartier. Men netop karnappens og vinduernes detaljering og placering dybt i facaden giver sammen med et ældre magnolietræs skyggespil en dybde og detaljerigdom.

Man ankommer fra facaden mod vejen og ikke i gavlen som mange af nabohusene. Rumfordelingen afspejler sin samtid med en åben planløsning i stueetagen. Fra indgangen har man et gennemlyst kig ud i haven via et generøst dobbelthøjt imponerende køkken-alrum. Rummet indrammes af et smukt udført dobbelthøjt egetræs dør-/vinduesparti, der igen er en tolkning af de omkringliggende villaers havestuer og verandaer. I åben forlængelse putter en opholdsstue sig med en traditionel rumhøjde der fint afspejler funktionen. I det hele taget arbejdes der med forskellige typer kig, rumligheder og forbindelse mellem ude og inde der danner en smuk ramme om et hverdagslivs rytmer.

Huset på Ceresvej fremhæves for at nytolke herskabsvillaen i respekt og ydmyghed for sin kontekst og typologiens historiske forankring.

Rosende omtale: Midlertidigt byrum Urban 13 under Bispeengbuen af Platant Arkitekter for Urban 13

Mens debatten stadig ruller om hvad der skal ske med Bispeengbuen, som Henning Larsen designede i begyndelsen af 70´erne, har energiske ildsjæle skabt et fantastisk sted under bilernes summen. I forlængelse af kommunens områdefornyelse, er der opstået et nyt sted, som skaber en helt særlig destination i Hovedstaden og på Frederiksberg.

Urban 13 er et midlertidigt byrum, skabt af containere. Et sted, som oser af engagement og entusiasme. Her er iværksættere, restauranter, idræts- og koncert faciliteter, som sammen med digitale startups, håndværkere, kunstnere og forskellige sociale pro-jekter, tilbyder en helt særlig oplevelse mellem de store betonpiller, som bærer buen. De arkitektoniske virkemidler er enkle. Containerne er de bærende byggeklodser der bindes sammen af trækonstruktioner med forskellige farver, programmer og udstrækning der tilsammen understreger det mangfoldige og levende. Mod Nordre Fasanvej er etableret et portmotiv - to containere med en lettere bygning imellem. Porten skaber både opmærksomhed men er også med til at skærme de bagvedliggende arealer for støj.

Multisalen, Garagen, er det levende hjerte, som tilbyder både indendørs og udendørs koncerter, film og teater. Urban 13 bliver således et medborgersted, som forener byområderne på begge sider af Bispeengbuen på Frederiksberg og på Nørrebro. Det skaber samhørighed og fællesskab og udfordrer den skarpe opdeling af bydelene, som Bispeengbuen har medført i over 40 år.

Urban 13 er et enestående initiativ, som med stor kreativitet har set et potentiale i byen, har handlet og har skabt et fantastisk samlingssted, for både iværksættere, borgere og naboer.

Rosende omtale: Station Student Innovation House på Howitzvej 30 af Bertelsen & Scheving Arkitek-ter, Arcgency og GXN for Station - Student Innovation House og Copenhagen Business School

Hack Kampmanns politistation på Frederiksberg har gennemgået en indre radikal transformation der bryder med husets oprindelige funktion. Udefra er det den samme lov og orden der hersker, mens der indvendigt er brudt med etageskel og den oprindelige struktur for at skabe innovative rammer for bygningens nye indbyggere - et hus for studerende på tværs af studieretninger. I det hele taget er projektets funktion en fortælling om et imponerende engagement der uden tvivl har smittet af på de arkitektoniske valg af bygningens nye klæder.

Transformationen går ganske eklektisk til det gamle hus og benytter sig af en varieret palette af designgreb. De store indgreb efterlader synlige og usentimentale ar hvor, eksempelvis, en moderne überdesignet ståltrappe giver huset et nyt lag, liv og forbindelse der bryder op gennem husets mure og etageskel.

Nogle steder er der arbejdet med bygningens oprindelige DNA på en mere nænsom måde og man bliver ved første øjekast i tvivl om de svungne siddemøbler på de bevarede gangarealer, er oprindelige da de i materialevalg og formsprog er i tydeligt slægtskab med husets årgang.

Andre steder bruges der farver, materialer og stofligheder der umiddelbart virker fremmede for huset. Til tider føles valgene nærmest provokerede. Samtidig er de dristige valg med til at give en befriende lethed der diskuterer husets ordner eller brud på samme. Denne blandende palette afspejler på fornem vis husets nye funktion som et tværgående studenterhus.

Station Student Innovation House fremhæves for sin dristige transformation der både viser ydmyg respekt for bygningens arkitektoniske orden samtidig med, at der lægges arm med den samme tyngde. Projektet er et interessant eksempel på brug og transformation af vores eksisterende bygningsarv. En bygningsarv der ikke er statisk men som netop i samspil med nye tiders funktioner og arkitektoniske lag løfter sig til noget andet og mere tidssvarende.

Præmieret: Ombygningen til studieboliger og seniorboliger på Danasvej 30 m.fl. af Arkitema Architects for MP Pension

Det tidligere erhvervsbyggeri på hjørnet af Danasvej og Forchhammersvej er transformeret til 77 studieboliger og 8 seniorboliger samt fælleslokaler og butik i stueetagen. I tæt samspil med det enkle og smukke landskabelige greb, med opholdsplæne på selve hjørnet og en flot integreret bænk, er der skabt en uhyre velfungerende helhed, som bygger videre på den fine grønne bymæssighed, som i forvejen præger kvarteret.

På den bageste del af grunden er en gammel viceværtsbygning nedrevet og herved er der skabt en helt ny offentlig forbindelse, som understøtter helheden og tilbyder en ny sammenhæng i kvarteret.

Studieboligerne er samlet på tre etager og er organiseret, så alle gangarealer svøber sig omkring et indre glasoverdækket gårdrum som før var en lille baggård. Her er skabt en uhyre fin og varm stemning, som favner og understøtter fællesskabet og tilbyder et smukt fællesrum centralt i bygningen, under det silende ovenlys.

På kanten af dette rum er der på alle tre etager placeret fælles køkkener, som er smukt indrettede med specialdesignet inventar og alle med åben forbindelse ud til fællesrummet. Materialerne er gedigne og robuste. Væggene optræder dels i rå puds eller råt murværk og alle gulve er beklædt med massive egetræsplanker. Lofter i fællesarealer er beklædt med egetræslameller, som også skaber en fin akustik i bygningen.

Samlet set skaber transformationen af dette ældre erhvervsbyggeri en enestående smuk ramme omkring de nye studie- og seniorboliger. Ombygningen er forbilledligt gennemarbejdet, både i forhold til integrationen med byens rum, i helheden og gennem de fine materialer.

Præmieret: Pandaanlægget i Zoologisk Have af BIG – Bjarke Ingels Group og Schønherr for Zoolo-gisk Have i København

Zoologisk Have har modtaget to pandaer fra Kina og til dem har Bjarke Ingels Group sammen med Schønherr Landskab tegnet to luksusboliger med køleskab til friske bambusskud og udgang til egen gårdhave med opvarmede sten de kan sidde på. Pandaerne har fået de bedst tænkelige forhold og samtidig har Zoologisk Have fået et nyt arkitektonisk mesterværk ved siden Norman Forsters prisbelønnede elefanthus. Anlægget indføjer sig naturligt i Zoologisk Have og ikke mindst i Frederiksberg Have, hvor pandahuset og elefanthuset indgår i en symbiose, der føjer sig smukt ind i den romantiske haves række af indlagte overraskelser, så som den kinesiske pavillon og det græske apis tempel.

BIG og Schønherr Landskab har skabt et anlæg, hvor bygning og landskab smelter sammen med den gamle Zoologiske Have som yin og yang - både i bogstavelig og i overført betydning. Ankomsten til huset sker i en næsten umærkelig og glidende bevægelse, hvor arkitekterne har udnyttet terrænets fald mod Frederiksberg Have til at indbygge den ellers store bygning i skrænten, så man ankommer over anlæggets tag. Anlægget virker således meget mindre end det i virkeligheden er og giver udsyn ned til pandaerne i deres egne haver og vue over til elefanterne og Frederiksberg Have.

Når man kigger ned til pandaerne sidder de i deres egen verden omgivet af bambus. Både den bambus de selv spiser, men også bambus i skikkelse af betonforskalling og jernstænger. Det er nogle veltænkte påfund, der forener pandaernes verden og moderne arkitektur.

Terrænfaldet udnyttes også til at lave en rampe ned til restauranten, der ligger i niveau med pandaernes opholdsareal, så man bag panoramavinduet kan nyde sin mad få meter fra hanpandaen og hans evige gumlen bambus. Restauranten har, med sit mørke træloft og terrazzo gulv, fået en både intim og eksklusiv stemning, der på smukkeste vis danner ramme for oplevelsen af den gode mad og af pandaerne i deres eget miljø. En sammentænkning af to funktioner, der er meget vellykket og som forhåbentlig kan danne forbillede for andre parker.

Præmieret: K.B. Hallen på Peter Bangs Vej 147 af Christensen & Co Architects, Marianne Levinsen Landskab, Viera Collaro og Jesper Kongshaug for Kjøbenhavns Boldklub

I 2015 vandt Christensen og Co konkurrencen om at genopbygge den ikoniske K.B. Hal på Peter Bangs Vej, efter den nedbrændte i 2011. En opgave hvor arbejdet med kulturarven og en helt særlig arkitektonisk identitet har været en af de centrale udfordringer. Hvordan nytolker man en bygning, der både var en arkitektonisk perle inden for sin typologi, men mest af alt et sted med en stærk følelsesmæssig kulturarv, efter at hallen siden 1930’erne dannede ramme om sagnomspundne koncerter og foreningsliv. Arkitekterne har med et enkelt og yderst vellykket greb nytolket hallens ikoniske status både som sted og særlig arkitektur. Ved at gentage, føje til, forfine og forandre har de på overbevisende vis, ført bygningen ind i moderne tid med referencer, hilsner og respekt for fortiden.

Set fra Peter Bangs Vej står hallen stadig med sin karakteristiske form og sit enkle logo. Hvor buen før dominerede hele gavlen, skæres den nu over af et tværgående volumen der består af et finmasket net af hvide fliser med skæve former, der smukt reflekterer himmellyset og står i smuk tektonisk kontrast til den store buede glasgavl.

Fra at være et byggeri, hvor modernismens spraglede farver dominerede både ude og inde, har man i dag valgt at arbejde med en anderledes enkel og dæmpet palette i overflader, materialer og farvevalg; rå beton, sortmalet stål og bambus. Materialerne er enkle og nærmest neutrale. Det er publikum og hallens events, der er det farverige.

Ankomst og loungeområder fremstår i et enkelt formsprog, der med de neutrale men stoflige flader og iscenesatte belysning giver en intim lounge stemning. De ydre flisers form gentages indvendigt i en bambus beklædning, der giver loungeområdet en intim cigarkasse stemning.

Selve hallen udmærker sig i sit karakteristiske snit, der understreges af de sortmalede ståldragere og det plisserede loft. Hallen opleves stor og intim på en gang. Loftets udtryk er i familie med den finmaskede ydre facade - begge omslutter men tillader kig til det inde bag.

Fortidens farver er koncentreret i lysværket af kunstneren Viera Collaro. Om aftenen står buen og vibrerer i alverdens farver, der afslører husets indre funktion på smuk vis. Den nye K.B. Hal giver med lysværket og sin gennemførte arkitektur noget fra sig, der når længere ud end til sine gæster.

Rosende omtale: Ny bygning og skolegård på Skolen på Duevej af Nordic Office of Architecture, AART Architects, MASU Planning og Wendy Plovmand for Frederiksberg Kommune

Den nye indskolingsbygning til Skolen på Duevej søger på alle måder at tilpasse sig, nytolke og forholde sig til sin sammensatte kontekst. En kontekst, der spænder fra den fredede skolebygning i røde tegl, en nyere skolebygning fra 1990’erne, der introducerer sit eget formsprog, 1920’er rækkehusenes lave skala med de karakteristiske raftehegn, til den markante modernistiske boligbebyggelse fra 1960’erne.

Alt dette sammenfatter den nye bygning i et overbevisende volumen der med sit valg af materialer, detaljering og parafraser over sine naboers arkitektur, bliver en formidler mellem den gamle skole og 1990’er bygningen. Den nye bygning formår at skabe den sammenhæng, der før manglede mellem områdets mange udtryk og skalatrin.

Indskolingsbygningen inviterer indenfor med sin transparente stueetage og skaber samtidig fine kig til den bagvedliggende skolegård. Resten af bygningen er beklædt udvendigt med cedertræslister i et sammenhængende volumen, der mimer taghældningerne fra sine naboer, i et moderne formsprog. Der er fine hilsner til det eksisterende byggeri, for eksempel nabobygningens glaserede teglstensbånd, der i den nye indskoling mimes som et overlap i cedertræslisterne.

Ved indgangen mødes man af et keramisk kunstværk af Wendy Plovmand, hvor skolebørnenes tanker om skolen og livet er blevet foreviget med blågrøn håndskrift på hvide kakler. Det er en elegant reference til de indridsede tegn og ord i murstene på den gamle skolebygning - børnenes ”graffiti” - og det gør på en fin måde børnene til en del af selve bygningen.

Den delvist nedgravede hal i stueetagen har fine proportioner og enkle detaljer - et rart rum at være i. Hallen er foret med krydsfiner, der giver rummet en fin stoflighed sammen med det grønne sportsgulv. Træforingen udgør også siddekant til tilskuere og kig til verden udenfor. De øvrige etager indeholder fine klasserum, hvor der er brugt gedigne materialer, farver og overflader, der tåler slid og danner en god ramme om livet i skolen.

En helt igennem vellykket skolebygning fra stor til lille skala, både som ramme om læring og som bygning i en kompleks kontekst. Bygningen og skolegården færdiggør og indrammer skolens område, som nu fremstår som et afsluttet og vellykket kompleks.

Rosende omtale: Sløjfen, skybrudsprojekt og byrum på Peter Bangs Vej af Marianne Levinsen Land-skab for Frederiksberg Kommune

Sløjfen ved Peter Bangsvej er kulminationen på en ambitiøs og smuk klimatilpasning af Lindevangsparken. Parken tilbyder sig fuldt ud, som et lifligt grønt åndehul, men samtidig aflaster designet af landskabet kloakkerne ved ekstreme regnskyl og skaber samtidigt et læringsunivers for skolebørn. Vandets vej kan følges gennem parkens grønne forløb frem mod Sløjfen, som har en kapacitet på 700 m2 vand, der opsamles dels fra parken og dels fra Peter Bangs Vej.

Sløjfen er et uhyre smukt eksempel på, at klimatilpasning her er løst, så dette giver ekstra værdi for borgerne, ikke kun når skybrud-det raser, men også når det er tørvejr og solen skinner. En smuk plads, som samtidig indskrives i en fin fortælling om vandet som element og dets vej gennem parken frem til pladsen.

Designet af Sløjfen tager udgangspunkt i den såkaldte Fibonacci´s spiral, som bl.a. er udgangspunktet for det gyldne snit. En vand-rende i fint slebet hvid beton slynger sig rundt i spiralform omkring en lavning på pladsen og afsluttes i en fontæne, hvor van-det plasker ud på pladsens nedre del. Her er der suppleret med springvand, som springer direkte op ad den mørke teglbelægning.

Alt i alt er der blevet skabt et både stilfærdigt og poetisk byrum og langs kanterne også en levende kantzone, hvor caféerne har plads til udeservering. Et smukt landskabsprojekt båret af et helt særligt talent og engagement.

Præmieret: Copenhagen Plant Science Center, Bülowsvej 21, af Lundgaard & Trandberg og Kristine Jensens Tegnestue, med kunst af Milena Bonifacini, for Bygningstryrelsen og Københavns Universitet

Den nye forskningsbygning på Bülowsvej er den første af en række på fire, som er forenet i en samlet masterplan for området langs Bülowsvej. Byggeriet omfatter nye faciliteter for Det Biovidenskabelige Fakultet til undervisning og forskning indenfor avanceret plan-tevidenskab under Københavns Universitet.
Bygningen er formgivet med udgangspunkt i et gennemgående motiv, som mimer de former der findes i organiske celler. Dette celle-motiv skaber en helt konkret reference til centerets forskningsfelt indenfor biovidenskabens forunderlige verden.

I det ydre muliggør den buede facade, at byens gulv glider med helt ind i campusområdet, sådan at den tidligere helt lukkede lange væg langs Bülowsvej, er erstattet af en åben og inviterende gestus.

Bløde og organiske figurer karakteriserer ikke blot bygningens overordnede form, men også de indre kerner - skakte og vægge er svøbt i bløde buede former, som på en legende måde, udfordrer den kliniske og tekniktunge indretning i laboratorierne. Materialerne er enkle og ærlige: Beton, galvaniseret stål og beklædninger i fyrretræsfinér.

Et smukt atrium forener alle brugere af bygningen omkring sig, og den svungne betontrappe snor sig, som en DNA-streng op gen-nem rummet og tilbyder en flot rejse op mod de, ligeledes organisk formede, ovenlys i taget. Fra de øvre etager har man et flot kig ned over gulvet, som er udsmykket af billedkunstneren Milena Bonifacini.

Samlet set danner den nye bygning en enestående smuk ramme omkring de nye faciliteter og er overalt forbilledligt gennemarbejdet, både i helheden og i detaljen.

Præmieret: Thurøhus, Thurøvej 13-15, af Effekt Arkitekter af FB Gruppen

Thurøvej har igennem alle årene haft et hul i facaderækken, hvor der lå nogle lave garagebygninger mellem de 5 etagers høje ejendomme. Dette hul er nu blevet udfyldt af en ny boligejendom, der fuldender gadens profil. Det udfordrende ved byggegrunden er, at nabobygningen er en hjørneejendom med vinduer ind mod grunden og at Godthåbskirken ligger meget tæt bagved. Derfor opfordrer stedet til endnu en hjørneejendom, men den må samtidig ikke blive for høj mod kirken.

Det har arkitekterne løst på en meget overbevisende måde, ved at dele ejendommen op i tre skiver, én for hver opgang, hvor skivernes hjørner bliver skåret mere og mere af mod naboejendommen, og endnu mere mod kirken, så man stadig kan se kirketårnet fra Thurøvej.

Bygningen præmieres for på forbilledlig vis, at indpasse sig i Thurøvejs facaderække, samtidig med, at den har sin egen logik og identitet. Gadens karnapper er fortolket gennem bygningens fortanding og altaner. De røde mursten er valgt så deres farvespil afspejler de gamle nabobygningers sten. Der er udført små detaljer på facaden, som øjet kan gå på opdagelse i, såsom de fremspringende mursten på ”gavlen”, tagaltanerne og jernportene med husets navn mod vejen. Noget af det bedste, er måske de små haver mod vejen, der er hævet i forhold til fortovet, så man kan gå direkte ud i haven fra sin stuelejlighed og nyde solen samtidig med, at forbipasserende kan nyde haverne og det liv de giver tilbage til byen.

Præmieret: Ombygning af enfamilieshus på Amalievej 18, af Malene Hvidt og Hans H. Bærholm for Jan Westrup Gleie og Barbara Hvidt

På Amalievej har der siden 1960’erne ligget et almindeligt parcelhus, som i rækken af store palælignende villaer, var lidt af et fremmedelement. Det har nu gennemgået en omfattende om- og tilbygning, så det har to fulde etager og en helt ny fremtoning. Selv om huset er blevet dobbelt så stort, er det stadig et ”lille hus” ved siden af de store nabovillaer. Det er stadig ”fremmed” på Amalievej, men på en helt anden måde end før ombygningen.

For det er med bygninger som med mennesker, at selv om man er lille og fremmed, kan man godt have en stor udstråling, og selv om man er tilbagetrukket og tilknappet kan man godt være spændende, og give folk lyst til nærmere bekendtskab - det gør Amalievej 18 til fulde.

Den træbeklædte facade har den samme virkning i byen, som de gamle pavilloner har i Frederiksberg Have - det ligger lidt gemt, og pludselig overrasker det én, ligesom et apistempel eller en kinesisk pavillon.

Når man kommer ind bag hegnet bliver man heldigvis ikke skuffet. Som i et japansk byhus, går man gennem den smalle gårdhave ind i huset via en sideindgang og bliver overvældet af de mange kig og rumlige oplevelser. Dobbelthøje rum, indendørs gårdhave, ovenlys, glasvægge, lysskakte, store balkon med espalier og kig ind i trækronerne. På en dejlig varm sommerdag glemmer man helt, at man ikke er i Fjernøsten men på Frederiksberg, og det er meget godt gået, af et ombygget dansk parcelhus.

Ombygningen af Amalievej 18 har tilført karakter til området, ved at understrege mødet mellem tidsaldre. Huset bidrager til Frede-riksberg som en varieret by, hvor der udvikles med respekt for historien.

Rosende omtale: Diakonissestiftelsens Hospice, Dronningensvej 24, af Nord Arkitekter og MASU Planning for Diakonissestiftelsen

I Diakonissestiftelsens nye hospice på Dronningensvej er arkitekturen ikke alene ramme om liv, men også om dets afslutning og alle de følelser, der er forbundet hermed.

Arkitekterne anerkendes for, med stor indlevelse i opgavens særlige karakter og i tæt samarbejde med bygherre og brugere, at have skabt en bygning med en varm, beskyttende og hjemlig atmosfære for patienterne og deres pårørende. En bygning, der samtidig funktionelt tilgodeser personalets behov for intensivt plejearbejde.

Hospicet ligger tæt omgivet af nabobebyggelser. Med konkave cirkeludskæringer i bygningens retlinede volumen er der på fineste vis skabt en serie intime, skærmede haverum, der sammen med den ovale gårdhave og den store tagterrasse på 1. sal tilbyder varierende grader af fællesskab.

Indvendigt udmærker bygningen sig ved med form og indretning at gøre lyset nærværende og skabe en stærk rumlig sammenhæng mellem etagerne. Det centrale dobbelthøje fælles opholdsrum indbyder til aktivitet og samvær, mens de tilstødende nicher med udkig til omgivelserne giver mulighed for ro og fordybelse. Overalt hvor man færdes i bygningen får man oplevelsen af respekt for livet, døden og sorgen.

Præmieret: KU Science - Fødevarebygningen, Rolighedsvej 26 af Wiberg Arkitekter for Bygningsstyrelsen

Den nye fødevarebygning på Rolighedsvej rummer forskningskontorer og mødefaciliteter til institut for Human Ernæring, Institut for Fødevarevidenskab og Levnedsmiddelcentret, som er en del af det samlede campusanlæg for KU Science på Frederiksberg.

Den nye bygning er usædvanlig smuk og enkel i sit arkitektoniske udgangspunkt. Den let kileformede bygning er tilpasset grunden og har fået en flot tyngde med sine kvadratiske vinduesudskæringer i de gule teglstensfacader. Vinduerne ligger let tilbagetrukket, så tyngden understreges, og i udskæringerne i facaden er der udfyldningsfelter i tombak. Kobber-legeringen går igen i de faste skodder, som afskærmer 1. salen, hvor indkig til prøvetagningsrum har skullet minimeres.

I stueetagen åbner bygningen sig op og skaber en arkade langs Den Grønne Sti, mens bygningen mod Rolighedsvej træder fri af husrækken, ved at gavlen markerer sig og giver huset en helt særlig betydning i byrummet, placeret på hjørnet af Den Grønne Sti, men uden at det virker anmassende.

I det indre er bygningen organiseret omkring et smukt kileformet atrium, som strækker sig op gennem alle etager. En spindeltrap-pe i højstyrkebeton tilbyder en flot spiralvandring op gennem det høje rum, rundt og op mod det cirkulære ovenlys, som sender et smukt silende lys ned gennem det høje rum. Selvom dette atrium er relativt smalt, skaber det en overbe-visende iscenesættelse af den tværfaglige synergi i huset. Materialerne veksler mellem rå betonoverflader og udfyldningspartier i træ. Alle kontorer har åbne glasvægge, som under-støtter samhørigheden og transparensen på tværs af etagerne.

Overalt er detaljeringen overbevisende og flot gennemført med smukke materialer med masser af stoflighed og karakter. Forskere og medarbejdere har fået mulighed for at regulere indkigget til deres private arbejdsrum via en række metalskærme i forskellige farver, som udgør husets kunstneriske udsmykning skabt af Michael Mørck.

Den nye Fødevarebygning er CO2 neutral og er selvforsynende med energi, bl.a. baseret på naturlig ventilation og varmegenvinding. Den er et usædvanligt flot eksempel på statsligt byggeri, der viser vejen og demonstrerer, at smukt gennemført byggeri og et bevidst energidesign kan gå hånd i hånd og skabe en overbevisende og oplevelsesrig helhed.

Præmieret: Multihallen på Falkonergårdens Gymnasium, Sønderjyllands Allé 25 af Falko Arkitekter for Falkonergrådens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er et af de mest populære gymnasier i hovedstadsregionen. Det er den skole i Danmark med flest Team Danmark elever. Bygningsanlæggets høje arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er en betydelig faktor for skolens popularitet. Den nye multihal, med plads til skolens 1000 elever og en 14 x 26 meter boldbane placeret mellem de to oprindelige gymnastiksale, er resultatet af en åben arkitektkonkurrence, og med vinderprojektet har bygherren virkelig fået høj arkitektonisk kvalitet.

Multihallen fortolker Thomas Havnings enestående arkitektur på en overlegen og raffineret måde og indføjer sig Falkonergårdens hovedgreb på en selvfølgelig facon.

Multihallen kan beskrives som en stor høj hat, der er placeret for enden af skolegården mellem de gamle murede bygninger. Dens bløde og varme yderside af ru og høvlede trælister, får bygningen til at synes mindre, end den i virkeligheden er. Hatten er løftet lidt, så man kan gå ind under skyggen i skikkelse af halvtag og foyer. Det bløde og varme udtryk går igen i den indre beklædning, hvor alt er udført i lyst træ.

Lyddæmpningens perforering er udnyttet til at skabe et mønster på væggene, og når solen skinner, opstår der trekantede spotlys fra ovenlysene, der rammer væggene og igen her ganske subtilt viser familieskabet til Havnings trekantede mønstermurværk i skolegården.

Niveauforskellen og glasvæggen mellem skolegården og hallen gør, at man opnår en intimitet i hallen, samtidig med at hallen og skolegårdens rum flyder sammen. På samme måde kobler de to eksisterende gymnastiksale sig på multisalen, adskilt med niveauforskellen, men visuelt forbundet gennem glasdørene. Nyt og gammel, ude og inde er forbundet men dog adskilt.

Den nye multihal er en arkitektonisk oplevelse på alle niveauer. Først og fremmest er det et dejligt rum at være i og bevæge sig i. Og når man begynder at studere bygnings enkelte dele, opdager man alle de velgennemtænkte detaljer og referencer til Falkonergårdens arkitektur, der gør, at man får lyst til at komme tilbage og opleve bygningen igen og igen.

Rosende omtale: Frederiksberg Sogns Børnehus, Frederiksberg Bredegade 11, af BBP Arkitekter for Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Sogns Børnehus er flyttet ind i en renoveret bygning på Frederiksberg Bredegade, hvor BBP arkitekter har skabt en særdeles sympatisk og atmosfærefyldt børneinstitution.

Ved disponering, indretning, farve- og materialevalg har arkitekterne taget afsæt i bygningens historie og storhedstid som statsministerbolig for Peter Bang i 1850’erne. En fortælling om at komme ”til te hos statsministeren” har således været et ledemotiv til at genskabe en eventyrlig guldalderstemning i bygningen, til stor daglig glæde og inspiration for både børn og medarbejdere.

Børnehusets fire etager bindes sammen af det oprindelige trapperum hvor også den centrale fællesgarderobe er indpasset. Med stuer en suite, varme farver og vægpaneler er der skabt en tryg og hjemlig atmosfære overalt i børnehuset. Gruppe- og fællesrum er lyse, rummelige og veldisponerede og der er mange gode, gennemtænkte løsninger på placering og indretning af fast inventar.

Det er på fornem vis lykkedes at skjule og integrere de nødvendige installationer og faciliteter, en moderne børneinstitution kræver. Al ventilation er gemt i bygningens midterskillevæg, så de store loftshøjder er bevaret. Der er udført akustikpuds på alle lofter og akustikdæmpning på væggene er udformet som tapetrammer, der kan bruges som opslagstavler. En helt særlig stemning opleves i den tidligere havestue, der er indrettet til atelier og summer af aktivitet under den store lysekrone.

Fra havestuen er der udgang til legepladsen, der er udformet og indrettet som en romantisk have med smukt bearbejdede belægninger og små fine huse til opbevaring af have- og legeredskaber. Børnehuset fremstår således både ude og inde arkitektonisk helstøbt og overbevisende veldisponeret med stor indlevelse i børnenes og personalets hverdag.

Rosende omtale: Tilbygning til enfamilieshus på Moltkesvej 12, af Andersen & Sigurdsson Arkitekter for Familien Dalhoff

Enfamiliehuset på Moltkesvej 12 er tegnet af arkitekt Anton Borg i 1966 og blev præmieret af Frederiksberg Kommune i 1971. Den oprindelige bygning er et A-formet hus med stort tagudhæng over husets opholdsterrasse og altan på første sal. Den nye tilbygning på 17 m2 er en udvidelse af husets køkkenalrum, der står i åben forbindelse med opholdsafdelingen.

Projektet på Moltkes vej 12 fremhæves som et forbillede på, hvordan en tilbygning på fineste vis arkitektonisk kan tilpasses en eksisterende villa og dermed bidrage positivt til et af Frederiksbergs attraktive boligområder.

Tilbygningen respekterer og viderefører den eksisterende bygnings geometri med et forskudt, dobbelthøjt bygningsvolumen, der er præcist indpasset under det eksisterende tag. Tilbygningen fremstår enkel og markant med facader og vinduesrammer holdt helt i hvidt. Den oprindelige bygnings facadeudtryk med brunt og grønmalet træværk er transformeret til et hvidt facadeparti med sort-sværtede træsøjler, bjælker og tagkanter, og enfamiliehuset fremstår i dag helstøbt i et karakterfuldt og nutidigt formsprog.

Indvendigt skaber det høje lyse rum en både funktionel og flot sammenhæng mellem husets opholdszoner og etager.

Resultatet af en dedikeret bygherre og dygtigt arkitektarbejde er et særdeles vellykket eksempel på, hvordan en tilbygning både kan tilpasses og tilføre en eksisterende villa et arkitektonisk løft.

Præmieret: Retten på Frederiksberg, Howitzvej 32, af 3XN for Bygningsstyrelsen

Retten på Frederiksberg er placeret i tæt samspil med Arkitekt Hack Kampmanns fine Retsbygning fra 1921.

Den nye bygning indføjer sig respektfuldt og smukt i sammenhængen, både i forhold til sit volumen, sin størrelse og materialevalget. Bygningen er skulpturelt bearbejdet således at højden holdes lavere mod Kampmanns bygning, mens højden stiger mod de højere og nyere bygninger mod øst.

Facaden er udført i tegl som mod vest trækkes med op i tagfladen i et meget særligt og karakteristisk udtryk, hvor facaden i en bølgende form vrider og viger i forhold til den gamle bygning. Bygningen udtrykker soliditet og skaber fine referencer til det Frederiks-bergske bybillede. Ved at løfte facaden ved hovedindgangen tilføjes samtidig en lethed og retsbygningen opnår, trods sin alvorlige funktion, et let og åbent udtryk.

I det indre samles alle funktionerne omkring et lyst og åbent atrium, hvor kunstneren Stephen Scott har udført en smuk lys installation og den gennemarbejdede og logiske opdeling i zoner mellem personale og tiltalte udstråler overalt en venligt og lys atmosfære.

De forskellige retssale er lyse og behagelige og er overalt holdt i hvide toner og med udstrakt brug af lys egetræsfinér som giver et på en gang, værdigt og moderne udtryk.

Alt i alt er den nye retsbygning et forbilledligt og smukt eksempel på en tilpasning af et nutidigt og moderne byggeri i en følsom sammenhæng.

Præmieret: Lys og Liv i Søndermarken af Arkitekterne Martin Rubow og Carl Galster for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Søndermarken har gennem de sidste 300 år sammen med Frederiksberg Have dannet den grønne ramme omkring Frederiksberg Slot. Siden 1858 har Søndermarken været åben for offentligheden og fungerer i dag som grøn oase og skattet friareal af de mange daglige brugere.

Målet for projekt Liv & Lys har været at skabe en samlet oplevelse af kulturhistorie og bynatur kombineret med motion. For at animere til bevægelse er der etableret en innovativ motionsrute på 2,5 km med indbygget belysning og digitale funktioner. Der er indlagt fire aktivitetspunkter i haven, der er forbundet med motionsruten, en der indeholder små trampoliner og bøjler til træning, et vildnis, der har stubbe, stammer og net til balancetræning samt en scene til alle former for træning på bare fødder.

Genskabelsen af de gennem tiden forsvundne eller ombyggede kulturhistoriske elementer og bygningsværker understøtter den oprindelige landskabsarkitektoniske idé og fungerer samtidig som nye baser for havens brugergrupper. Alle bygværker er blevet indrettet, så de kan benyttes til hver sit formål og med navne som ”Templet”, ”Eremithuset”, ”Favnbrændehuset” og ”Kuglehytten” er der grobund for nye stemningsfyldte oplevelser og møder.

Forsvundne naturelementer og vådområder som ”Sibirien” og ”Norskepartiet” er retableret med målet om at skabe bedre levesteder og øge biodiversiteten, og ”Norske Hus” danner i dag ramme om kommunens naturformidling.

Projekt Liv & Lys har på fornem vis løftet Søndermarken til en ny æra som moderne historisk bypark.

Rosende omtale: KPMG, Marguerite Vibys Plads 1, af 3XN for KPMG Ejendomme

KPMG’s nye hovedsæde ved Flintholm Station er rammen om 1700 arbejdspladser. Projektet anerkendes for, at det med en bygningssløjfe i form af et trekløver er lykkedes arkitekterne at få det 35.000 m2 store byggeri brudt ned til en skala, der i varierende højder matcher omgivelserne. Bygningen tilpasser sig med sin facaderytme på fin vis boligbebyggelserne langs Dirch Passers Allé og ”Målerhuset” på Marguerite Vibys Plads. Også i bygningens indre nedbryder sløjfeformen omkring de tre atrier bygningens skala, så den opleves overskuelig, lys og imødekommende.

Arkitektonisk udmærker bygningen sig med et facadeudtryk, der tager afsæt i Frederiksbergs mange vertikale facadelinjer. Naturstensfacadens geometri er bearbejdet, så den dels giver varierede udtryk i bybilledet, dels bidrager til at sænke energiforbruget i bygningen. Byggeriet får desuden anerkendelse for at arbejde målrettet med bæredygtighed. Et arbejde, der har resulteret i DGNB certificeringen Sølv.

Rosende omtale: Kastanjehaven, Troels-Lunds Vej 25 af Cubo arkitekter og Force4 Architects for Fre-deriksberg Kommune

Kastanjehaven, der rummer 60 plejeboliger med tilhørende fællesarealer, opleves ved ankomsten som en helt almindelig boligbebyggelse uden det institutionspræg, der ofte karakteriserer plejecentre. Bygningskroppen formidler på fin vis overgangen mellem villakvarteret og de større bebyggelser i området. Arkitektonisk fremstår den kompakte bygning i gedigent murværk med karnapper og vinduer i skiftende placeringer, der tilfører facaden et levende og legende udtryk.

Indvendigt udmærker huset sig med en stærk rumlig sammenhæng på tværs af etagerne. De forskudte åbninger giver varierede og lyse fællesarealer med højt til loftet. Boligetagerne er velorganiserede med fælles terrasser mod alle verdenshjørner. En kvalitet, der sammen med de enkelte boligers karnapper med vinduer til gulv, giver godt udsyn til omgivelserne for alle beboere. Kastanjehaven har en god fordeling af private og fælles boligarealer og arkitekterne anerkendes for på forbilledlig vis at nytænke husets fælles mødesteder.

Rosende omtale: Stig Lommers Plads af 1:1 Landskab for NCC of Frederiksberg Kommune

På ”det nye” Frederiksberg ved Flintholm Station, har 1:1 Landskab udført en indlevet fortolkning af stedet ånd, i en plads, der forener de mange forskellige møder af by, trafik og niveauer.

Stig Lommers Plads er tænkt til transport til og fra metrostationen med taxaholdeplader og cykelparkering. En enkel stor rund rød bænk laver en usynlig skillelinje mellem den del af pladsen, der er til transport, og den del af pladsen, der kan indtages af ophold, loppemarked m.m.

Pladsens chaussésten har fået et mønster af jernrender, der som togskinner siksakker sig hen over pladsen og leder regnvand til et stort plantebed, der samtidig fungerer som vand-opsamlingsbassin. De naturlige græsser og planter står i fin kontrast til de røde S-tog, der kører bagved. Det største grønne element udgøres af de mange egetræer, der vil skabe et stort grønt tag over pladsen og skabe et mere intimt rum i midten, når de vokser sig store. Dette er en plads der kan tåle at blive brugt, kan tåle at stå tom, og kan tåle af blive vild og grøn foroven, når egetræerne vokser sig store. Det ser vi frem til.