Klimatilpasningsprojekt på Azaleavej
Læs mere om høringen for klimatilpasningsprojekt på Azaleavej og Normasvej og giv din mening til kende.
Baggrund og formål
I 2026 planlægger Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning at gennemføre et klimatilpasningsprojekt på Azaleavej og Normasvej.
Projektet gennemføres som en del af Frederiksberg Kommunes bestræbelser på at sikre kommunen i forhold til fremtidens ændrede klima, hvor vi kan bl.a. kan forvente at opleve hyppigere og mere intense regnhændelser.
Klimatilpasningsprojektet skal bidrage til at håndtere og reducere de oversvømmelser som sker i bunden af Azaleavej, ved Normas Have og på Søndermark Kirkegård. Samtidig vil projektet aflaste kloakken, hvilket vil reducere antallet og størrelsen af opstuvninger af spildevand i kældre og på terræn.
Mulige løsninger
Når det regner så kraftigt at vores kloakker ikke kan lede vandet hurtigt nok væk fra vejene, vil det naturligt strømme mod bunden af Azaleavej (den vestlige del), da det er det laveste punkt i området. Her vil vandet stige indtil det strømmer ind over fortovet, ind på private matrikler og videre ned til Søndermark Kirkegård. For at reducere den mængde vand, og den skade den forvolder, skal der etableres en løsning, som kan forsinke vandet på en kontrolleret måde, indtil der igen er plads i kloakken efter et skybrud.
Forvaltningen har set nærmere på hvilke mulige løsninger, der kan udføres på Azaleavej for at reducere oversvømmelsen, og har udarbejdet tre mulige scenarier.
- Scenarie 1: en kombination med magasiner og en smal grøft på Azaleavej nr. 35 – Normasvej nr. 32
- Scenarie 2: en kombination med magasiner og en bred grøft på Azaleavej nr. 35 – Normasvej nr. 32
- Scenarie 3: magasiner og ingen grøft
Læs nærmere om de tre scenarier i bilaget.
Uddybende information
Udover at projektet skal håndtere de stigende mængder regnvand, arbejder forvaltningen også for at en kommende løsning kan mere end det. Målet er at skabe en løsning, der giver området mere begrønning og øget biodiversitet, som både naboer og besøgende kan opleve. Ved at etablere en grøft, kan vi understøtte flere af Frederiksberg Kommunes strategier.
Frederiksberg Kommune har et stort fokus på at gøre byen grønnere, både for oplevelsen i byrummet, for biodiversiteten og for at reducere CO2-tunge materialer, som fx asfalt, for at reducere CO2 aftrykket.
En grøft på Azaleavej giver mulighed for, at regnvandet kan anvendes som en ressource til gavn for plante og insektlivet i stedet for blot at blive sendt i kloakken. Det kan også via fordampningsprocesser være med til at nedkøle lokalt. Når asfalt udskiftes med grønne tiltag, vil det samtidig hjælpe på at nedsætte varmeø-effekten, da asfalt har en høj varmekapacitet. På Frederiksberg Kommunes hjemmeside kan man se byens varmekort, som viser at oplevelsestemperaturen på vejene i Blomsterkvarteret kan nå op på omkring 32 grader i gennemsnit på varme dage.
Trafikale påvirkninger
Scenarie 1 og 2 medfører at dele af området bliver ensrettet, og at nogle parkeringspladser bliver nedlagt. Forvaltningen har lavet optællinger både i hverdage og weekender som viser, at der generelt er betydelig ledig kapacitet i lokalområdet. Der vil således forsat være tilgængelige parkeringspladser i området, uanset hvilket scenarie der vælges. Læs mere om optællingerne i bilaget.
Den 17. november blev der afholdt dialogmøde for borgerne om projektet. Her præsenterede vi tre mulige scenarier for, hvordan et kommende klimatilpasningsprojekt kunne se ud. Til mødet modtog vi mange gode bemærkninger til de forskellige scenarier, som vi efterfølgende har arbejdet videre med.
Vi ønsker, at så mange som muligt i lokalområdet giver deres mening til kende om projektet og de forskellige løsninger.
Tidsplan
Projektforslaget og høringssvar vil blive forelagt Miljø- og Trafikudvalget sammen med en anbefaling af, hvilken løsning der vælges til detailprojektering. Derefter igangsættes detailprojekteringen af den valgte løsning. Frederiksberg Kommune forventer at igangsætte anlægsarbejdet i slutningen af 2026, og hele projektet forventes at være afsluttet i slutningen af 2027.
Sagsnummer - 05.01.00-G01-52-25
- 22. dec. 2025 - 15. jan. 2026
- 00:01 -23:59
Læs høringssvar (20)
Høringssvar ID: 6235
Som beboer på Azaleavej, i det berørte område, kan jeg kun se scenarie 2 som den bedste. Jeg har værelse i kælderen, og vil derfor blive påvirket meget hvis der kommer oversvømmelser. som beboer i det berørte område, er det vigtigt for mig at sikre imod oversvømmelser. Jeg synes dermed også man skal veje svarene fra beboerne i de boliger der er berørt af oversvømmelser, højere end dem som bor længere oppe af vejen, og dermed ikke har oplevet det. og i forhold til bil parkering... har de fleste (hvis ikke alle) en indkørsel, og dermed også parkeringspladser.
Høringssvar ID: 6236
Behovet for et projekt er klart for mig, da jeg personligt har forhindret oversvømmelser i vores og de omkringliggende haver (og formodentlig kældre) flere gange ved at åbne de eksisterende afløb, som alle bliver tilstoppet, når kraftig regn transporterer affald. I gennemsnit ser der bestemt ud til at være overskydende parkeringskapacitet, men om det er sådan, at det forventede tab af parkeringspladser kan absorberes, er uklart for mig. På den anden side, da vi selv lever uden bil, på trods af at vi har yngre børn og transportbehov, vil jeg mene, at det at eje en bil (eller mere end én) er et valg eller endda luksus og ikke en nødvendighed for i det mindste nogle af de berørte. Vi støtter scenarie 2, eller måske 1, bestemt ikke 3. En kvantitativ underbygning af forskellen i kapacitet ville være nødvendig for, at vi kan træffe et meningsfuldt valg mellem 1 og 2.
Høringssvar ID: 6234
Jeg synes beslutningen skal ligge hos familierne for enden af Azaleavej og Normas have. Det er dem der vil blive mest berørt af eventuelle ændringer. Jeg synes løsning 3 er en rigtig synd vej at gå, når vi kan se hvor flot det er blevet på pelargonievej. Det er utrolig dejligt vi har muligheden for at få mere biodiversitet på Azaleavej. Jeg er enig i at parkeringspladserne ofte er tomme, og der godt kan fjernes parkeringspladser uden det ville genere. Løsning 2 ville være en skøn udvikling af vejen - løsning 1 er også god :)
Høringssvar ID: 6233
I know one of the households that lives on Azealeavej, and I strongly believe that scenario 2 would be an excellent landscape plan for the street. Every time I pass by the flower garden on Pelargonievej in the summer, it makes the entire neighbourhood feel brighter, more welcoming, and more ecologically meaningful. A larger green space on Azealeavej would bring similar benefits like this, creating a more beautiful environment while supporting biodiversity and sustainability. Scenario 2 reflects what the neighbourhoods values are - a commitment to environmental responsibility and long-term community well-being. It shows that residents are willing to sacrifice a small personal convenience, such as a few parking spaces, for the greater good of the neighbourhood. There are many other parking options nearby, and many residents already have access to private driveways, so removing a few street parking spots would not eliminate parking altogether. By prioritizing green space over parking, this design opens up new ways for neighbours to experience and connect with their street, encouraging outdoor activity, social interaction, and a stronger sense of community. Ultimately, I believe the decision should be made by the residents of Azealeavej themselves, as they are the ones most directly impacted by the design and will benefit the most from a greener, more beautiful street.
Høringssvar ID: 6221
Spændende projekt. Vi går varmt ind for scenarie 2. Med en løsning ligesom på Pelargonievej vil vi kunne få en rigtig flot vej. Grøften på Pelargonievej får megen pæn omtale rundt omkring. Kommunens optælling af parkerede biler svarer meget godt til vores oplevelser - der er som regel rigtig mange ledige pladser. Man kan diskutere frem og tilbage mht. ensretning. Med børn i husstanden betragter vi ensretning som en fordel, fordi der så kun er en retning at skulle holde øje med. At bilister i fremtiden ikke vil kunne parkere lige foran deres matrikel, er i forvejen et vilkår på langt det meste af Frederiksberg. Man kan i stedet glæde sig over udsigten til et lille fremskridt i en tid hvor mere og mere af landet dækkes af asfalt og den danske natur generelt er i tilbagegang.
Høringssvar ID: 6222
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Vi er glade for at der proaktivt bliver taget hånd om fremtidige skybrudshændelser. Som beboere direkte op mod det kommende bassin, støtter vi op om at der etableres grønne områder der bidrager til biodiversiteten. Vi forstår at scenarie 3 ikke kan håndtere ligeså meget vand og foretrækker derfor enten scenarie 1 eller 2. I forbindelse med etableringen af den ”faste belægning” op mod vores matrikel ser vi frem til en dialog om løsningsmuligheder som imødekommer behovene for pasning af hæk samtidig med at vedligeholdelsen minimeres. Om nødvendigt forstår vi at generel fodgænger færdsel kan henlægges til fortovet på den vestlige del af Azaleavej. Ved anlægsarbejdet ønsker vi størst mulig beskyttelse af eksisterende beplantning.
Høringssvar ID: 6223
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Vi er glade for at der proaktivt bliver taget hånd om fremtidige skybrudshændelser. Som beboere direkte op mod det kommende bassin, støtter vi op om at der etableres grønne områder der bidrager til biodiversiteten. Vi forstår at scenarie 3 ikke kan håndtere ligeså meget vand og foretrækker derfor enten scenarie 1 eller 2. I forbindelse med etableringen af den ”faste belægning” op mod vores matrikel ser vi frem til en dialog om løsningsmuligheder som imødekommer behovene for pasning af hæk samtidig med at vedligeholdelsen minimeres. Om nødvendigt forstår vi at generel fodgænger færdsel kan henlægges til fortovet på den vestlige del af Azaleavej. Ved anlægsarbejdet ønsker vi størst mulig beskyttelse af eksisterende beplantning.
Høringssvar ID: 6225
Hej Som beboer på Azaleavej i et par menneskealdre (2 x 30 år) er jeg tvivl, om scenarie 1 eller 3 er den bedste løsning. Scenarie 2 er en alt for stor indgriben med en smal ensrettet strækning med tab af 24 parkeringspladser. At foretage en sammenligning med skybrudsanlægget ved Aurikelvej for enden af Pelargonievej er lidt fejlagtig, da der allerede var et "tomt" områder, der kunne inddrages til grøft. Der skal lige bemærkes, at netop vort hjørne af Blomsterkvarteret har været "star" i en TV-serie "Vores_vilde_vej" i 2019. http:\/\/play.tv2.dk\/programmer\/dokumentar\/serier\/vores-vilde-vej\/azaleavej-paa-frederiksberg-196152\/ Så området er allerede præget af biodiversitet. Scenarie 1 vil betyde en kraftig reduktion af parkeringspladser for nok især Normas Have og medføre en ensretning af strækningen fra Azaleaparken via Normasvej til Pelargonievej. Denne enretning vil nok være til stor gene for beboerne på strækningen. Parkering på strækningen vis-a-vis grøften bør nok medføre en skiltning, om at parkering \'skal\' foregå delvis på fortov. Noget lignende denne: "UC 60,8 Standsning og parkering med en del af køretøj på fortov tilladt". Det vil jo være et krav, da cykling stadig tilladt i begge retninger. En ladcykel og en bil skal kunne passere hinanden. Desuden vil denne løsning give større trafik på Azaleavej på strækningen fra Azaleaparken til Perlargonievej. Scenarie 3 vil ikke påføre kvarteret hverken yderligere biodiversitet eller trafikale hindringer. Konklussionen må være, at scenarie 3 vil være den bedste løsning.
Høringssvar ID: 6226
Høringssvar – Klimatilpasning på Azaleavej\/Normasvej Kære Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning Tak for muligheden for at kommentere på de foreslåede scenarier for klimatilpasning i området omkring Azaleavej og Normasvej. Som beboere på Azaleavej 38 – midt på strækningen og dermed direkte berørt af projektet – er det et yderst vigtigt område for os. De valgte løsninger vil få betydelig indflydelse på vores dagligdag, og vi sætter derfor stor pris på at kunne give input. Foretrukken løsning: Scenarie 1 – smal grøft og magasiner Vi foretrækker Scenarie 1, hvor en smal grøft kombineres med magasiner. Denne løsning leverer de ønskede klimatilpasnings- og biodiversitetsgevinster uden at skabe unødige gener, og indebærer en væsentligt mindre indgriben i vores daglige forhold – herunder parkering, adgangsforhold og trafikafvikling. Den smalle grøft giver mulighed for grønne tiltag, men uden at beslaglægge unødig vejbredde. Acceptabelt alternativ: Scenarie 3 – nedgravede magasiner Hvis Scenarie 1 viser sig uigennemførlig visse steder, støtter vi Scenarie 3 (nedgravede magasiner uden grøft) som et pladsbesparende, visuelt diskret og driftsvenligt alternativ, der fortsat løser oversvømmelsesudfordringerne uden indskrænkning af vej- og kantstensarealer. Afvisning af Scenarie 2 – bred grøft Scenarie 2 er efter vores vurdering uacceptabelt. En bred grøft vil medføre markant dårligere forhold for os som beboere og for vores besøgende. Den vil: • nedlægge et betydeligt antal parkeringspladser • skabe væsentligt forringede adgangsforhold • forværre trafikale forhold gennem ensretning, reduceret manøvrerbarhed og besvær for varelevering samt ældre og børnefamilier Disse tab står ikke mål med de miljømæssige gevinster, som allerede kan opnås med en smal grøft eller nedgravede magasiner. En bred grøft vil fungere som en fysisk barriere i gadebilledet og reducere områdets funktionalitet for både beboere og besøgende. Erfaringer fra vejarbejdet i 2025 I efteråret og vinteren 2025 var der længerevarende vejarbejde, som gjorde området ensrettet og forhindrede parkering. Dette gav store udfordringer for vores familie med mindre børn, idet vi ofte måtte parkere langt fra vores hus. Det samme gjorde sig gældende, når vi havde gæster, ældre familiemedlemmer eller aflevering af større ting. Dette kan selvfølgelig være nødvendigt midlertidigt i forbindelse med vejarbejde, men det er absolut ikke ønskværdigt som permanent løsning. Spørgsmålstegn ved parkeringsoptællinger Vi vil desuden sætte spørgsmålstegn ved jeres optælling af parkeringspladser. Vi oplever ofte – særligt på dage med godt vejr eller mange besøgende i Zoo – at det kan være en reel udfordring at finde parkering. Optællingerne afspejler ikke altid den praktiske virkelighed på gaden, og parkeringskapaciteten er i forvejen presset.
Navn (offentliggøres)
Charlotte og Anders Holst Frahm
Adresse (offentliggøres)
Azaleavej 38, 1
Høringssvar ID: 6214
Hej Vi ser gode muligheder i scenarie 1, da vi ser det som et godt kompromis for alle implicerede. Vi nyder en gåtur ned ad Pelargonievej på alle årstider, hvilket vi synes er meget vellykket. Derfor synes vi også det ville klæde vores lille kvarter her, større biodiversitet eller ej. Det er ærgerligt, at det ikke fremgår, hvor stor kapacitetsforskel der er på de forskellige scenarier, da dette kunne have haft indflydelse på vores beslutning.
Høringssvar ID: 6212
Høringssvar vedrørende klimatilpasningsprojektet på Azaleavej Tak for tilsendte løsningsforslag. Som beboere på Normasvej ønsker vi ikke, at vejen bliver ensrettet, da vi forudser, at det vil skabe trafikale problemer, når f. eks. renovationsbiler og lastbiler har ærinder her. Hvilket sker flere gange dagligt. Hvis man vælger grøftekantsløsningen på Azaleavej, hvilket vi har sympati for pga. hensynet til biodiversiteten, må det være muligt, uden det betyder ensretning. Det kan vi bl.a. konstatere i svinget mellem Aurikelvej og Pelargoniavej, hvor der er etableret skybrudssikring med fin beplantning. Her er oversigtsforholdene mindst lige så ”dårlige”, som de vil være her. Og det fungerer fint, selv om der er mere trafik og lige så smalt. I givet fald kan man overveje at sætte skilte op med ”Kun for beboere og ærindekørsel”. I den forbindelse kan vi påpege, at vi ikke finder kommunens optælling retvisende, eftersom den bl.a. blev foretaget i weekender og uden for Zoologisk Haves højsæson, hvor der ikke er så mange biler som normalt. Hvis ikke ovenstående kan lade sig gøre uden at ensrette Normasvej, må vi derfor anbefale Scenarie 3: Magasiner og ingen grøft. Med venlig hilsen Birger Christensen Lisbeth Wissing, Normasvej 20
Høringssvar ID: 6202
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Vi er store tilhængere af en klimatilpasningsløsning som også understøtter biodiversiteten. Den løsning som man allerede har etableret på Pelagonievej er en vellykket kombination af skybrudssikring og biodiversitet, samtidigt med at det er smukt og ikke kræver megen vedligeholdelse. Vi har dog forståelse for de af vores naboer som har behov for at der forsat er mulighed for parkering på vejen og senarie 1 virker som et godt kompromis der tager hensyn til begge dele.
Høringssvar ID: 6200
Til Frederiksberg Kommune Vedrørende høring af klimatilpasningsprojekt på Azaleavej (Bilag 1 – Beskrivelse af scenarier) Som beboer i området afgives hermed mit høringssvar til de fremlagte scenarier for klimatilpasningsprojektet på Azaleavej. Jeg råder ikke over parkeringsmulighed på egen matrikel. For mig – og for andre beboere i samme situation – vil en nedlæggelse af parkeringspladser derfor udgøre en væsentlig forringelse af hverdagsvilkårene og påføre store udgifter til etablering af parkering på egen matrikel, hvis dette overhovedet er en mulighed. Muligheden for parkering i umiddelbar nærhed af boligen er afgørende, og det kan ikke sidestilles med beboere, der har egen indkørsel eller garage. I materialet anføres det, at der generelt er ledig parkeringskapacitet i området. Denne vurdering tager imidlertid ikke tilstrækkeligt højde for de beboere, der er direkte afhængige af gadeparkering tæt på egen bolig – særligt i aftentimer og ved hjemkomst fra arbejde. Desuden opleves parkeringskapacitet særdeles udfordret ved mange besøgende til ZOO. Ensretningen vil medføre omvejskørsel for beboere, øget køretid og mindre fleksibilitet i dagligdagen, særligt ved afhentning, aflevering, håndværkerbesøg og ærinder i nærområdet. Da trafikmængden på Azaleavej og Normasvej i forvejen er meget begrænset (fraset de ovennævnte dage med "ZOO-belastning"), forekommer ensretning som et uproportionalt indgreb, der ikke står mål med den reelle trafikale udfordring i området. Tiltaget vil primært opleves som en gene for beboerne uden at give en tilsvarende praktisk gevinst. Jeg ønsker samtidig at fremhæve, at færdsel i området er meget begrænset, og at Azaleavej primært benyttes af beboere og ganske få besøgende. Argumentet om øget herlighedsværdi og begrønning for besøgende tillægges derfor efter min vurdering begrænset relevans i netop dette område, særligt når det sker på bekostning af væsentlige funktionelle forhold for beboerne. På den baggrund vil jeg klart tilkendegive, at jeg på ingen måde kan støtte scenarie 2 (bred grøft), som indebærer uforholdsmæssige store negative konsekvenser for beboerne og forringelse af områdets funktionalitet. Jeg foretrækker scenarie 3 – underjordisk klimatilpasningsanlæg, da dette scenarie bevarer den nuværende vejudformning og parkeringssituation. Selvom løsningen måtte have en lavere kapacitet for overfladevand sammenlignet med grøfteløsningerne, vurderer jeg, at hensynet til beboernes daglige behov og områdets funktionalitet bør veje tungere. Jeg håber derfor, at kommunen vil lægge vægt på de sociale og praktiske konsekvenser for de berørte beboere og arbejde videre med en løsning, der minimerer indgreb i parkeringsforholdene, herunder særligt scenarie 3.
Høringssvar ID: 6188
Jeg er glad for at der bliver lavet tiltag til at minimere risiko for forhøjet vandstande i vores område . Jeg synes scenario 2 med et støre område og med fine blomster lyder bedst . Ikke kun fordi vi udnytte pladsen så godt som muligt under jorden til formålet men på samme tid får en flot grøft med blomster som vil gavne området. Jeg mener dog det er vigtigt at der bliver beholdt fortov på begge sider af vejen - da der er mange børn og ældre, samt behov med kørestole og barnevogn . Hvis muligt håber jeg på det kan overvejes at ændre tilladelser og skiltning på vejen så det kun er erindekørsel som er tilladt for at minimere Press på vejene når de så bliver delvist ensrettet.
Høringssvar ID: 6187
Jeg mener løsning 3 er den bedste. Med stor lyst til biodiversitet, mener jeg ikke at nedlæggelse af 17 parkeringspladser er holdbart. De ville hovedsageligt være Normashaves biler, som skulle fordeles udover Normasvej og Azaleavej. Pt er det en dejlig venlig børnevej, hvor børn kan lege og cykle. Det ville stoppe når begge sider fyldes til med biler. Det støtter jeg ikke. Jeg støtter heller ikke den ensrettede løsning. Jeg bor som 2. Hus fra pelargoniavej på Normasvej Hvis Normasvej blev ensrettet, skulle jeg køre hele U\'et igennem før jeg kunne komme hjem. Det er jo skørt. Jeg kan nu heller ikke se nødvendigheden. Man kan jo bare tillade kørsel i begge retninger ved at lave forkørselsret for stykket med 1 vejbane - dvs beslutte hvilken retning har forkørselsret på den del af vejen hvor der kun er 1 bane. Så med de nuværende muligheder er løsning 3 den eneste der giver mening. Hvorfor begrænser man ikke pelagoniavej istedet? Det ville tage vandet tidligere OG begrænse hurtige biler der bruger pelargoniavej som gennemkørsel til fare for mange. Det ville være smart.
Høringssvar ID: 6185
Klimatilpasningsprojekt på Azaleavej I følge projektet skal det bidrage til at reducere de oversvømmelser som kan ske i bunden af Azaleavej, ved Normashave og på Søndermark kirkegård (er det et problem?) Projektbeskrivelsen har 3 scenarier med magasiner og i de 2 indgår også en grøft. Det fremgår ikke hvor meget vand de forskellige projekter forventes at kunne optage. I scenarie 1 og 2 indgår en hhv smal og bred grøft. Hovedformålet med disse grøfter synes i følge projektbeskrivelsen at være kommunens ønske om at give området mere begrønning, øge biodiversiteten og hjælpe på at nedsætte varmeø-effekten. Azaleavej og Normasvej indgår i blomsterkvarteret, som ikke har sit navn uden grund. Det består af gamle villaer i store haver med en gammel og varieret beplantning. Altså et temmelig grønt område med biodiversitet. En grøft i bunden af Azaleavej vil ikke på nogen meningsfuld måde bidrage til begrønning, biodiversitet eller reduktion af varmeø-effekt i området og vil efter min menig være uskøn og helt malplacert. Samtidig vil en grøft på mange måder være til stor gene for beboerne. Scenarie 3 med magasiner uden en grøft er muligvis en fornuftig investering med tanke på forventningerne om mere og kraftigere regn. Hvis kommunen ønsker et grønnere Frederiksberg må bygger på grønne områder ophøre!ll
Navn (offentliggøres)
Maja Thorup
Adresse (offentliggøres)
Normasvej 21, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6186
Klimatilpasningsprojekt på Azaleavej I følge projektet skal det bidrage til at reducere de oversvømmelser som kan ske i bunden af Azaleavej, ved Normashave og på Søndermark kirkegård (er det et problem?) Projektbeskrivelsen har 3 scenarier med magasiner og i de 2 indgår også en grøft. Det fremgår ikke hvor meget vand de forskellige projekter forventes at kunne optage. I scenarie 1 og 2 indgår en hhv smal og bred grøft. Hovedformålet med disse grøfter synes i følge projektbeskrivelsen at være kommunens ønske om at give området mere begrønning, øge biodiversiteten og hjælpe på at nedsætte varmeø-effekten. Azaleavej og Normasvej indgår i blomsterkvarteret, som ikke har sit navn uden grund. Det består af gamle villaer i store haver med en gammel og varieret beplantning. Altså et temmelig grønt område med biodiversitet. En grøft i bunden af Azaleavej vil ikke på nogen meningsfuld måde bidrage til begrønning, biodiversitet eller reduktion af varmeø-effekt i området og vil efter min menig være uskøn og helt malplacert. Samtidig vil en grøft på mange måder være til stor gene for beboerne. Scenarie 3 med magasiner uden en grøft er muligvis en fornuftig investering med tanke på forventningerne om mere og kraftigere regn. Hvis kommunen ønsker et grønnere Frederiksberg må bygger på grønne områder ophøre!ll
Navn (offentliggøres)
Maja Thorup
Adresse (offentliggøres)
Normasvej 21, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6158
Til Frederiksberg Kommune Vedrørende klimatilpasning på Azaleavej Jeg kan som beboer på Azaleavej vest kun bakke op om en gennemgribende klimatilpasning af vejen. Vi har gennem de mange år vi har boet der oplevet vandindtrængen i kælderen og fyldte kloakker foran huset ved voldsomt regnvejr, så jeg går ind for scenarie 2 med en bred grøft til opsamling af mest muligt vand og ser frem til bedre biodiversitet og en flot grøft som den på Pelargonievej. Min egen oplevelse som også svarer til kommunens er at der generelt ikke parkerer så mange biler på strækningen.
Høringssvar ID: 6164
Som beboere på Azaleavej vest er vi naturligvis glade for, at der tages initiativ til at reducere risikoen for oversvømmelse af kældre. Det er imidlertid vores klare vurdering, at anlæggelse af grøft (jo større jo værre) og ensretning af trafikken vil give væsentlige trafikale gener. Der vil ske en meget væsentlig reduktion af parkeringspladser for beboere, besøgende, håndværkere m.fl., og en evt. etablering af overkørsler mhp. parkering på egne matrikler antages at medføre yderligere reduktion i mulighed for gadeparkering. Ensretning vil vanskeliggøre biltrafik, og forventes reelt at medføre blokering for trafik ved renovation og varetransport. Scenarie 3 med underjordiske vandmagasiner vil være klart at foretrække. Har man overvejet at supplere denne løsning med grøft\/vandbassin i det sydøstlige (grønne) hjørne af Søndermark Kirkegård?!? og\/eller kan effekten af anlægget på Pelargonievej øges?!? Og så er vi i tvivl om, hvordan forvaltningen afgrænser lokalområdet når parkeringskapaciteten vurderes. Og er disse vurderinger\/tællinger tilgængelige?
Høringssvar ID: 6129
Til Frederiksberg Kommune Vedrørende høring af klimatilpasningsprojekt på Azaleavej (Bilag 1 – Beskrivelse af scenarier) Jeg skriver som beboer i området for at afgive mit høringssvar til de fremlagte scenarier for klimatilpasningsprojektet på Azaleavej. Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke råder over parkeringsmulighed på egen matrikel. For mig – og for andre beboere i samme situation – vil en nedlæggelse af parkeringspladser derfor udgøre en væsentlig forringelse af hverdagsvilkårene og påføre store udgifter til etablering af parkering på egen matrikel. Muligheden for parkering i umiddelbar nærhed af boligen er afgørende, og det kan ikke sidestilles med beboere, der har egen indkørsel eller garage. I materialet anføres det, at der generelt er ledig parkeringskapacitet i området. Denne vurdering tager imidlertid ikke tilstrækkeligt højde for de beboere, der er direkte afhængige af gadeparkering tæt på egen bolig – særligt i aftentimer og ved hjemkomst fra arbejde. Desuden opleves parkeringskapacitet særdeles udfordret ved mange besøgende til ZOO. Ensretningen vil medføre omvejskørsel for beboere, øget køretid og mindre fleksibilitet i dagligdagen, særligt ved afhentning, aflevering, håndværkerbesøg og ærinder i nærområdet. Da trafikmængden på Azaleavej og Normasvej i forvejen er meget begrænset (fraset de ovennævnte dage med "ZOO-belastning"), forekommer ensretning som et uproportionalt indgreb, der ikke står mål med den reelle trafikale udfordring i området. Tiltaget vil primært opleves som en gene for beboerne uden at give en tilsvarende praktisk gevinst. Jeg ønsker samtidig at fremhæve, at færdsel i området er meget begrænset, og at Azaleavej primært benyttes af beboere og ganske få besøgende. Argumentet om øget herlighedsværdi og begrønning for besøgende tillægges derfor efter min vurdering begrænset relevans i netop dette område, særligt når det sker på bekostning af væsentlige funktionelle forhold for beboerne. På den baggrund vil jeg klart tilkendegive, at jeg på ingen måde kan støtte scenarie 2 (bred grøft), som indebærer uforholdsmæssige store negative konsekvenser for beboerne og forringelse af områdets funktionalitet. Jeg foretrækker scenarie 3 – underjordisk klimatilpasningsanlæg, da dette scenarie bevarer den nuværende vejudformning og parkeringssituation. Selvom løsningen måtte have en lavere kapacitet for overfladevand sammenlignet med grøfteløsningerne, vurderer jeg, at hensynet til beboernes daglige behov og områdets funktionalitet bør veje tungere. Jeg håber derfor, at kommunen vil lægge vægt på de sociale og praktiske konsekvenser for de berørte beboere og arbejde videre med en løsning, der minimerer indgreb i parkeringsforholdene, herunder særligt scenarie 3.