Separation og skilsmisse
Her er hjælp til, hvordan I skal forholde jer, hvis du og din ægtefælle beslutter jer for at gå fra hinanden.
Du skal kontakte Familieretshuset, hvis du vil søge om at blive separeret eller skilt.
Familieretshuset i København (tidligere Statsforvaltningen) håndterer sager vedrørende separation, skilsmisse, forældremyndighed, faderskab og navneændringer.
Se åbningstiderne og telefonnummer til Familieretshuset.
Guiden "Når I går fra hinanden" (borger.dk) giver et overblik over, hvad der er vigtigt at vide, når man går fra hinanden.
Hos Mødrehjælpen kan I få gode råd, når I skal skilles og en vejledning til, hvordan I hjælper børnene bedst både under og efter skilsmissen.
Gode råd til når i skal skilles (mødrehjælpen)
Vejledning til hvordan i kan hjælpe børnene i skilsmisse (mødrehjælpen)
Hvis du bor i Frederiksberg Kommune, eller hvis din sidste adresse i Danmark var i Frederiksberg kommune, kan du bede om at få din skilsmisse, som er sket i udlandet, godkendt og registeret i CPR (Det centrale Personregister) i Danmark via vores selvbetjeningsløsning.
Selvbetjeningsløsning: Registrer en hændelse i udlandet (vielse, skilsmisse, dødsfald eller nævneændring)
Du vil blive bedt om at vedhæfte:
- kopi af de relevante originale dokumenter
- en oversættelse af dokumenter hvis de ikke er på engelsk eller tysk
- en kopi af dit pas
Vær opmærksom på at attester fra lande uden for EU, EØS, Tyrkiet, USA, Canada, Australien eller New Zealand kræver legalisering. Du kan læse mere om legalisering af udenlandske dokumenter på Udenrigsministeriets hjemmeside: Læs mere om legalisering og apostille af udenlandske dokumenter (udenrigsministeriet.dk).
For at få anerkendt en udenlandsk skilsmisse eller dødsattest skal en række betingelser være opfyldt. Du finder betingelserne på Familieretshusets hjemmeside. Læs mere om anerkendelse af udenlandske vielser (familieretshuset.dk).
Folkeregistret vil vurdere, om begivenheden kan registreres i CPR. Du vil modtage svar via digital post eller den oplyste e-mail, hvis der er behov for yderligere oplysninger, eller når registreringen er foretaget.
Vi bestræber os på at behandle din henvendelse hurtigst muligt. Du kan normalt forvente at få din sag behandlet inden for 14 dage. Nogle henvendelser er særligt komplekse, og der kan være områder og situationer, hvor der er længere sagsbehandlingstid end forventet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med henvendelser, hvor der skal indhentes yderligere oplysninger fra eksterne personer eller myndigheder.
Kontakt
Borgerservice
Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1, benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag – torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-13
Åbningstider (bestil tid, inden du møder op)
Mandag kl. 9-17
Tirsdag - fredag kl. 9-13
Telefon: 3821 2121