Skilte og kommunikationsmaterialer
Din ejendom kan få gratis skilte og kommunikationsmateriale til affaldsområdet i gården. Du kan se dem her og bestille på selvbetjening.
Som en ekstra hjælp har vi lavet en sorteringsguide som plakat, som du kan hænge op ved ejendommens skralderum eller et andet centralt sted, hvor beboerne kan få det fulde overblik over, hvordan de skal sortere. Derudover er der også en sorteringsplakat for storskrald. Plakaterne findes i A3 (mål 297 x 420 mm) eller A1 (mål 594 x 841 mm). Der findes også en plakat til ejendomme med skraldesug eller skakt i A3.
Plakaten i A3 er i vejrbestandigt materiale, men plakaten i A1 er printet på almindeligt papir. Derfor skal I selv anskaffe jer en skifteramme til at sætte plakaten i.
Se sorteringsplakaten
Se sorteringsplakat med storskrald
Se sorteringsplakaten til ejendomme med skraldesug eller skakt
Vi tilbyder et ark med klistermærker, som kan bruges til at organisere sig i sin indendørs sorteringsløsning. Hvis du ønsker at bestille klistermærkeark til dine beboere kan du bestille dem via den grønne knap.
Klistermærkeark affaldspiktogrammer
Udlejer du din bolig? Frederiksberg Kommune har lavet en lille affaldsguide til gæster, som du kan bruge til at hjælpe dine gæster med at håndtere deres affald rigtig og sortere korrekt. Affaldsguiden består af to A4-sider, som du kan printe ud og lægge frem – én side med en kortfattet sorteringsoversigt, og én side med en oversigt over de beholdere, som man normalt finder i gården i en etageejendom på Frederiksberg.
Mange gæster er vant til at sortere affald derhjemme og efterspørger derfor denne information. Når du som udlejer sørger for vejledning af dine gæster, sender du samtidig et signal om, at der er ordnede forhold i din ejendom, og at det forventes af gæsterne, at de følger retningslinjerne for affaldshåndtering hos dig.
Dansk affaldsguide til gæster og udlejere
Engelsk affaldsguide til gæster og udlejere
