Gå til hovedindhold
Social og sundhed

Handicaprådet inviterer til borgermøde: Mød mennesket - ikke handicappet

Hvordan møder vi mennesker med handicap på en tryg, fordomsfri og inkluderende måde? Det sætter Frederiksberg Handicapråd fokus på ved et åbent borgermøde tirsdag den 20. oktober i rådhushallen.

7. okt. 2026

Indhold

    8 ud af 10 danskere har oplevet at være usikre på, hvordan de skal omgås mennesker med handicap. Men det behøver slet ikke være så svært.

    På mødet kan du blive klogere på, hvordan vi kan flytte fokus fra diagnoser og begrænsninger til mennesket, ressourcerne, fællesskabet og de lige muligheder.

    Du kan blandt andet møde formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og digteren Casper Eric, som giver et tankevækkende og humoristisk indblik i emnet.

    Program:

    • 16.30: Handicaprådets formand Susanne Tarp byder velkommen.
    • 16.35: Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, fortæller om *Mød mennesket – ikke handicappet*.
    • 17.05: Casper Eric tager ordet og giver et tankevækkende og humoristisk indblik i, hvordan vi kan flytte fokus fra diagnoser og begrænsninger til menneskelige ressourcer, fællesskab og lige muligheder.
    • 17.50: Pause med forfriskning.
    • 18.10: Samtale og drøftelse med Thorkild Olesen, Casper Eric, Susanne Tarp samt medlemmer af Handicaprådet Mansoor Siddiqi og Niels Grubbe. Her er der også mulighed for at komme med ønsker og idéer til handicappolitikken.
    • 18.55: Programchef Dorthe Duvander fra Danske Handicaporganisationer siger tak for i dag.

    Læs mere på Handicaprådets hjemmeside