Gå til hovedindhold

Hjælper til folketingsvalget

Som hjælper har du mulighed for at blive en del af et godt fællesskab og opleve, hvad der sker bag kulisserne til et valg. Der er folketingsvalg den 24. marts 2026 - og Frederiksberg Kommune søger frivillige til valgstederne. Tilmeldingen er åben.

Indhold

    Valgdagen er en festlig, hyggelig og helt særlig dag. Vi skaber sammen den gode stemning og sikrer, at demokratiet fungerer. Som tak for din hjælp, vil du få et pengebeløb og fuld forplejning - læs mere nedenfor.

    Som frivillig på et valgsted kan dine opgaver være forskellige, fx kan du få til opgave at tage imod vælgere ved et valgbord og modtage valgkort - eller du kan fx holde øje med, at vælgerne lægger stemmesedlerne i stemmeurnerne. Oplæring til valg-opgaverne vil foregå på dansk.

    For at deltage skal du være fyldt 18, være stemmeberettiget til folketingsvalget og bo på Frederiksberg. 

    Du tilmelder dig nedenfor. Vi glæder os til en hyggelig valgdag sammen med dig. 

    Lige nu er alle vagter optagede, du kan dog stadig tilmelde dig ventelisten. 

    Der kan komme flere vagter løbende, så hold øje med siden:

    https://frederiksberg.os2valghalla.dk/opgave-link?id=375746C8D0B97E2B6E2EEF19678607E1683C1381AFFB27FAD5F4A03332279CF7

    Ja, du skal bruge MitID for at tilmelde dig digitalt her på siden. Har du ikke MitID, kan du skrive til Valgkontoret valg@frederiksberg.dk.

    Hvis det valgsted du ønsker ikke fremgår i oversigten, er det fordi alle pladser på det valgsted er optaget. Du kan tilmelde dig et andet valgsted eller holde øje hvis der senere skulle komme en ledig plads.

    Du kan på valgdagen kun stemme på det valgsted, der fremgår på dit valgkort. Hvis du er hjælper anbefales det derfor, at du brevstemmer på forhånd. Du kan brevstemme fra den 26. februar 2026 til og med den 20. marts 2026.

    Der vil være fuld forplejning i løbet af valgdagen. I forbindelse med din tilmelding vil du få mulighed for at vælge vegetarisk kost. Vi har ikke mulighed for at tage andre kosthensyn.

    Bemærk: Det er ikke muligt at forlade valgstedet for at købe mad. Hvis ikke du ønsker at spise den mad, der serveres, må du medbringe din egen mad.

    Kontakt

    Borgerservice

    Telefontid

    Mandag – torsdag klokken 9-15
    Fredag klokken 9-13

    Åbningstider (bestil tid, inden du møder op)

    Mandag klokken 9-17
    Tirsdag - fredag klokken 9-13

    Adresse

    Frederiksberg Rådhus 1. sal
    Smallegade 1, benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)
    2000 Frederiksberg

    Telefon: 3821 2121