Frederiksberg Kommune tager datasikkerhed og beskyttelse af dine personoplysninger meget alvorligt. Ikke kun ved at sikre vores it-systemer, men også i de daglige arbejdsgange, hvor vores medarbejdere har en øget bevidsthed og viden om, hvordan vi behandler personfølsom information.
FAQ
Sådan behandler Frederiksberg Kommune generelt dine personoplysninger
Frederiksberg Kommune løser en bred vifte af opgaver, og i den forbindelse behandler vi personoplysninger, som vi er dataansvarlige for. Vi har i ét samlet dokument beskrevet hvordan vi generelt behandler personoplysninger, for eksempel indhenter, gemmer og videregiver.
Hvis du ønsker at vide hvordan et konkret forvaltningsområde, for eksempel dagtilbudsafdelingen eller socialafdelingen, behandler personoplysninger om dig i forbindelse med din sag, skal du tage kontakt til forvaltningsområdet.
Når du skriver til os
Når du henvender dig til Frederiksberg Kommune, behandler vi personoplysninger om dig. Det kan for eksempel være dé personoplysninger, som du selv inkluderer i din henvendelse. At behandle personoplysninger kan dække over flere forskellige ting, det betyder for eksempel at gemme, at indhente eller videresender oplysninger.
Hvilken slags behandling af personoplysninger som kommunen udfører, afhænger af om det det er nødvendigt for den konkrete opgave. Det vil i mange tilfælde være nødvendigt for Frederiksberg Kommune at indhente oplysninger om dig, f.eks. hvis vi skal behandle en sag. Det kan være oplysninger fra andre offentlige myndigheder eller fælles registre, såsom SKAT, BBR eller CPR-registret. Andre gange vil vi bede dig om oplysninger, når du henvender dig til os eller bruger en selvbetjeningsløsning.
Vi indhenter kun de oplysninger, som er nødvendige for at løse den konkrete opgave. Oftest fremgår det af lovgivningen, at vi som myndighed har lov til at behandle personoplysninger om dig, og hvilke oplysninger vi må indhente. I de tilfælde, hvor det ikke fremgår af lovgivningen, vil vi anmode om et samtykke fra dig.
Hvis du ønsker at vide hvordan et konkret forvaltningsområde, for eksempel dagtilbudsafdelingen eller socialafdelingen, behandler personoplysninger om dig i forbindelse med din sag, skal du tage kontakt til forvaltningsområdet.
Hvis du har spørgsmål til dine rettigheder, i forhold til hvordan vi generelt behandler dine personoplysninger, kan du kontakte kommunens Databeskyttelsesrådgiver. Se kontakt oplysninger nederst på siden her.
Frederiksberg Kommune er dataansvarlig
Frederiksberg Kommune er ansvarlig for de personoplysninger som vi indsamler, registrerer eller videregiver om dig. Som dataansvarlig skal vi sikre, at behandlingen af dine personoplysninger lever op til reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Vi skal blandt andet sikre:
- At vi har lov til at behandle de personoplysninger, som vi er i besiddelse af (om vi har en lovhjemmel, behandlingshjemmel eller samtykke)
- At vi er i stand til at efterleve dine rettigheder som registreret
- At eventuelle brud på persondatasikkerheden bliver retmæssigt indberettet til Datatilsynet
Dine rettigheder og klagemuligheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Retten til at se oplysninger (indsigtsretten)
Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig. For at vi bedst muligt kan behandle din anmodning om oplysninger, bedes du i din henvendelse til os skrive, hvilket emne, det vedrører eller hvilket forvaltningsområde, som har behandlet oplysninger om dig. Er det eksempelvis i forbindelse med hjemmehjælp, dagpenge, en byggesag el lignende? Så kan vi lettere finde frem til oplysningerne. Se kontaktoplysninger nederst på siden her.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet - for eksempel faktuelle oplysninger i din sag.
Ret til sletning
I helt særlige tilfælde har du ret til at slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for kommunens almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Ret til indsigelse
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside, i deres vejledning om de registreredes rettigheder.
Ret til klage
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet over Frederiksberg Kommunes behandling af dine personoplysninger.
Datatilsynets kontaktoplysninger er: Datatilsynet, tlf.: 3319 3200, mail: dt@datatilsynet.dk.
Læs mere om kontakt til Datatilsynet
Mistanke om, at uvedkommende har fået adgang til personoplysninger
Frederiksberg Kommune har fokus på at undgå brud på sikkerheden, blandt andet ved at sikre vores it-systemer, de fysiske lokaler og løbende uddanne medarbejderne i sikker behandling af fortrolige oplysninger. Sikkerhedsbrud kan stadig forekomme, og derfor er det vigtigt, at du kontakter os, hvis du har en mistanke om det. Hvis du har en mistanke om, at uvedkommende har fået adgang til personoplysninger, skal du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Se kontaktoplysninger nederst på siden her.
Databeskyttelsesrådgiver – opgaver og kontaktoplysninger
Frederiksberg Kommune har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som understøtter, at organisationen lever op til de databeskyttelsesretlige regler. Herudover vejleder og rådgiver han også kommunens medarbejdere i en sikker håndtering af personoplysninger, samt hjælper borgere med spørgsmål om kommunens håndtering af databeskyttelse.
Hvis du har konkrete spørgsmål til vores håndtering af dine personoplysninger eller dine rettigheder i henhold til EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Se kontaktoplysninger nederst på siden her.
Databeskyttelsesrådgiveren kan hjælpe med:
- spørgsmål om Frederiksberg Kommunes håndtering af dine personoplysninger
- spørgsmål om dine rettigheder i henholde til EU's databeskyttelsesforordning (GDPR).
Databeskyttelsesrådgiveren kan ikke hjælpe med:
- den faglige sagsbehandling eller de afgørelser, som fagområderne træffer.
- vejledning om regler eller praksis på fagområde.
- kan ikke tage stilling til, om der er begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, udførelsen af praktisk hjælp m.v.
- kan ikke ændre en afgørelse, som kommunen har truffet.
- kan ikke bistå med at formulere klager over kommunen til relevante klageorganer.