Turisme- og bylivsindsatser
Læs om de nye indsatser 2024-25
Mere handel og liv i byen.
Vi styrker turismeindsatsen, og det kan du som erhvervsdrivende få glæde af.
Vi ønsker at øge kendskabet til bydelen og få flere turister og besøgende til at blive længere og opleve alt det, Frederiksberg har at byde på.
Det handler om at gøre alle tilbud mere synlige, og at turismeaktører og lokale virksomheder henviser besøgende til hinanden.
Vi har gjort det lettere for dig at være vært for vores besøgende, så du kan bidrage til, at gæsterne bliver længere på Frederiksberg.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til de nye tiltag, så husk at vi aldrig er mere end en mail eller et opkald væk. Skriv til erhverv@frederiksberg.dk
Frederiksberg-guiden 2024-25
I Frederiksberg-guiden får dine besøgende de lokales anbefalinger til aktuelle begivenheder og meget mere. Med den i hånden er man sikker på at få mest muligt ud af sit besøg på Frederiksberg.
Guiden er trykt i samarbejde med Wonderful Copenhagen, og er både på dansk og engelsk. Guiden tager udgangspunkt i Kernefortællingen, This is Frederiksberg. Du kan hente den trykte guide gratis, i Frederiksberg Turistinformation fra den 6. juli.
Den digitale version af guiden finder du her
Læg Frederiksberg guiden frem på disken til dine kunder – på kommoden til dine Airbnbgæster og på reolen til hotelgæsten. På den måde kan du hjælpe de besøgende godt på vej rundt til byens mange fine steder.
Local Walks - Oplev Frederiksberg med ny lydvandring
Hvis dine besøgende vil lære Frederiksberg lidt bedre at kende, så kan de nu tage på en selvguidet lydvandring rundt til byens grønne oaser, kulturperler og det lokale handelsliv.
Frederiksberg Local Walk er en 5,3 km selvguidet tur med historiske lydfortællinger og oplevelsen af Frederiksbergs handelsliv, grønne oaser samt restaurations- og kulturtilbud.
Turen er gratis og er udgivet på dansk og engelsk i samarbejde med Copenhagen Visitor Service og virksomheden Storyhunt.
Oplev turen her
Hent gratis flyers til dine kunder i Turistinformationen i Frederiksbergcentrets Turistinformation eller kontakt erhvervskonsulenterne (se kontaktinfo nederst i nyhedsbrevet)
Se & Download inspirationsvideoer herunder
Nyt cykelkort: Frederiksberg på 2 hjul
Send dine besøgende ud for at udforske Frederiksbergs mange grønne oaser og smukke alléer på cykel.
Turene giver rig mulighed for undervejs at parkere cyklen, nyde den afslappede bohemeatmosfære på de lokale caféer og restauranter, besøge de mange kulturperler og handle i de unikke butikker.
Kortet er et fysisk kort, som let kan tages med i lommen.
Cykelkortet har tre ruter:
1. Frederiksberg arkitektur og mangfoldige byrum
2. Det Grønne Frederiksberg
3. Frederiksberg for børn
Hent en stak cykelkort i Frederiksberg Turistinformation i Frederiksberg Centret – så er du forberedt til en sommer med god service til dine besøgende. Læs mere på Copenhagen Visitor Service, hvor du også finde yderligere inspiration.