Gå til hovedindhold
Andet

Cykelsti på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Læs mere om høringen for Cykelsti på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej.

Baggrund og formål

For at øge trygheden og trafiksikkerheden og dermed øge antallet af skolebørn, studerende og andre borgere, som vælger at tage cyklen til skole, uddannelse eller andre formål, skal der etableres cykelsti på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej.

Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej fungerer bl.a. som skolevej til Skolen på la Cours Vej og som adgangsvej til bl.a. uddannelsesinstitutionerne TEC, H.C. Ørsted Gymnasiet og Copenhagen Business School - Dalgas Have. Derudover har Frederiksberg Forsyning og plejehjemmet Søndervang, som i 2026 flytter til Ny Søndervang, adresse inden for projektområdet.

Frederiksberg Kommune har udarbejdet to skitseforslag for etablering af cykelsti på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej, som alle med interesse nu har mulighed for at kommentere. Har du derfor kommentarer eller bemærkninger til de to skitseforslag, vil vi meget gerne høre fra dig. Det er muligt at læse mere om projektforslagene og give sin mening til kende frem til den 7. december 2025.

Forvaltningen har udarbejdet to skitseforslag for etablering af cykelsti på projektstrækningen:

  1. Ensretning af Emil Chr. Hansens Vej (mod syd)
    - Emil Chr. Hansens Vej ensrettes for biltrafik mod syd fra Nyelandsvej til Stæhr Johansens Vej, mens Stæhr Johansens Vej forbliver dobbeltrettet også for biltrafik.
  2. Lukning for gennemkørende biltrafik og ensretning af Emil Chr. Hansens Vej (mod nord)
    - Emil Chr. Hansens Vej lukkes for biltrafik mellem La Cours Vej og Stæhr Johansens Vej, og der etableres her et grønt byrum og dobbeltrettet cykelsti. Emil Chr. Hansens Vej ensrettes for biltrafik mod nord fra La Cours Vej til Nyelandsvej. Stæhr Johansens Vej forbliver dobbeltrettet også for biltrafik.

Tegningerne af de to skitseforslag:

Link til den politiske behandling af sagen findes via dette link: Politisk sag (punkt 149)

Uddybende information

De to skitseforslag vil begge reducere biltrafikken på de to veje, som følge af enten en ensretning eller en vejlukning af Emil Chr. Hansens Vej. Dette vil dermed sikre en fredeliggørelse af Stæhr Johansens Vej og særligt Emil Chr. Hansens Vej herunder området omkring Skolen på la Cours Vej og plejecentret og botilbuddet Ny Søndervang.

I begge skitseforslag er Stæhr Johansens Vej dobbeltrettet også for biltrafik, hvilket er med til at opretholde en god tilgængelighed til destinationerne på vejen. For at få den fornødne plads til cykelstier på Stæhr Johansens Vej er det nødvendigt at indsnævre fortovsbredden i begge sider af vejen med 0,3-0,9 m.

De to skitseforslag har ingen konsekvens for antallet af bilparkeringspladser - dog nedlægges afsætningspladsen på Emil Chr. Hansens Vej.

Tidsplan

Resultatet af borgerdialogen vil i starten af 2026 blive forelagt Miljø- og Trafikudvalget sammen med en anbefaling af, hvilken løsning der vælges til detailprojektering. Derefter igangsættes detailprojekteringen af den valgte løsning. Frederiksberg Kommune forventer at igangsætte anlægsarbejdet i 2026, og hele projektet forventes at være afsluttet i løbet af 2027.

Dokumenter

Kontakt

Trafik og Byrum - Vej, Park og Miljø

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Telefontid

Mandag, onsdag og torsdag klokken 9-14
Tirsdag klokken 10-14
Fredag klokken 9-13

Personlig henvendelse

Kun efter forudgående aftale

Telefon: 3821 4292

Skriv Høringssvar

Dit høringssvar bliver offentliggjort

Høringssvar

Tilladte typer: pdf jpg.
Jeg ønsker ikke mine kontaktoplysninger offentliggjort
Samtykke

Læs høringssvar (34)

04 december 2025

Høringssvar

Jeg er imod begge forslag og ønsker at biltrafikken i begge retninger bibeholdes på Emil Chr. Hansens Vej, så Dalgas Have parkeringspladsen ikke bliver en alment benyttet gennemkørselsvej med øget trafik, som det er set i byggeperioden. Før lukningen var der plads til både cyklister og biler på vejen. Det må der være igen. Og Dalgas Have trafikken var ikke plaget af gennemkørende biler og cyklister der kører over fortovet ved skraldeskuret til fare for fodgængerne. Med venlig hilsen

04 december 2025

Høringssvar

Som formand for Dalgas Haves beboerforening kan jeg fortælle, at vores beboere i punkthusene Dalgas Have nr. 1, 3, 2, 4, 6 og 8 ud til Emil Chr. Hansens Vej og Stæhr Johansens Vej ser frem til, at byggeriet af Ny Søndervang er afsluttet, så de kan få et liv uden byggestøj. Men samtidig frygter de fortsatte trafikproblemer med gennemkørende biltrafik gennem vores parkeringspladser med skraldeøen i det nordøstlige hjørne med de foreslåede 2 forslag til udformningen af Emil Chr. Hansens Vej og Stæhr Johansens Vej. Det er positivt, at der etableres cykelstier på hele Emil Chr. Hansens Vej og hele Stæhr Johansens Vej. Det vil samtidig tage noget af trafikmylderet gennem vores parkeringspladser, da nogle af cyklisterne er uberegnelige i deres fart og rute. Jeg er selv cyklist og ser cykelstierne som en stor forbedring af forholdene, men finder, at der mangler en løsning på, hvordan cyklister en mørk eftermiddag og aften på vej nordpå ad Emil Chr. Hansens Vej kan dreje sikkert til venstre ind på La Cour Vej. Forslag 2 med lukning af Emil Chr. Hansens Vej er fuldkommen uacceptabel for vores beboere, da det vil fortsætte biltrafikken gennem Dalgas Haves parkeringspladser. Vores beboere, hvoraf mange er ældre mennesker, skal regelmæssigt over i skraldeøen med deres affald - den nordøstlige skraldeø bliver også brugt af beboerne i det østlige buehus Dalgas Have nr. 24 - 44 og i punkthusene Dalgas Have 10 - 16. Og alle beboere skal krydse igennem parkeringspladsen for at komme over til skraldeøen. Vores beboere oplever desværre dagligt, at trafikanter ikke respekterer de opsatte skilte om, at indkørsel til Dalgas Have kun er for personer med et ærinde. Vores parkeringsplads bliver derfor brugt som gennemkørselsvej til både La Cours Vej og Dalgas Boulevard. Vores beboere har derfor set frem til at få åbnet for trafikken på den offentlige vej igen, så bl.a. krydset Stæhr Johansens Vej\/Emil Chr. Hansens Vej\/Dalgas Have fremover kan blive mere trygt at færdes i. En ensretning af Emil Chr. Hansens Vej i sydgående retning som i forslag 1 vil fortsætte denne biltrafik gennem vores parkeringspladser. Forslaget er stillet på baggrund af nogle trafiktællinger over biltrafik på Emil Chr. Hansens Vej - trafiktællinger som ikke oplyser om bilerne er på vej nordpå eller sydpå. Samtidig tager forslag 1 hensyn til kørslen med lastbiler til Lidl, så de ikke mere behøver at vende i Frederiksbergs Forsynings indkørsel. Biler, som drejer ind ad Stæhr Johansens Vej for at få en smutvej til Dalgas Boulevard eller til La Courvej, vil fortsætte deres retning gennem Dalgas Haves parkeringspladser, når de møder en lukket ensrettet Emil Chr. Hansens Vej, for det indbyder krydset Stæhr Johansens Vej\/Emil Chr. Hansens Vej\/Dalgas Have til. Biler, som kommer kørende på La Cour Vej vil nok ved en ensretning af Emil Chr. Hansens Vej i nordgående retning dreje til venstre ad Emil Chr. Hansens Vej og siden dreje ind på Nyelandsvej, da de færreste bilister uden ærinde til Dalgas Have normalt vil overse indkørslen til vores parkeringspladser flere meter inden T-krydset. Men forslag 1 indeholder ingen overvejelser herom. Venlig hilsen Lillian Petersen Formand for Dalgas Haves Beboerforening

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Formand for Dalgas Haves beboerforening

Navn (offentliggøres)

Lillian Petersen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Have 18, 2000 Frederiksberg

04 december 2025

Høringssvar

Hermed bemærkninger til sagsnr: 05.04.06-P20-1-25 i medsendte fil.

02 december 2025

Høringssvar

Kære Lars, jeg synes det vil højne området rigtig meget, hvis vejen bliver lukket. Så jeg stemmer for forslag 2.

02 december 2025

Høringssvar

DRØMMER jeg eller er jeg VÅGEN? Jeg ser billeder for mig med en Klimaboulevard foran Ny Østervang plejhjem. Jeg har været til et borgermøde, hvor man talte om at integrere denne boulevard, som ville åbne landskabet for alle - det må også være genboerne og de forbipasserende samt beboerne på plejehjemmet. Små stier, der skulle føre over til Nyelandsvej samt vandopsamling, som jo bare bliver mere og mere vigtigt. Men måske samarbejder Veje ikke sammen med Arkitekter? Eller har jeg misforstået noget? Men de TEGNINGER, som jeg rent faktisk HAR SET er så smukke, så jeg stemmer for forslag 2. Men efterlyser en overordnet helhedsplan for området, der inddrager mere end blot 2 veje.

03 december 2025

Høringssvar

Cyklistforbundet på Frederiksberg er glade for, at der etableres cykelstier i området og vil anbefale skitseforslag 2, der umiddelbart ser ud til at være den mest trafiksikre løsning for cyklisterne og den smukkeste løsning for Frederiksberg. Cykelstierne bør have en bredde så to cykler ubesværet og trygt kan overhale hinanden. Utryghed er den væsentligste årsag til, at folk lader cyklen stå. Cyklistforbundet er dog kritisk overfor, at bredden på fortovet formindskes i begge forslag. Det medfører, at folk lige træder et skridt ud på cykelstien, når de skal passere barnevogne, rullestole mv. Der er en del gående og cyklende trafik i området med så mange institutioner, og der skal være plads til, at såvel gående som cyklende uhindret kan passere hinanden. Også barnevogne med en hund i snor eller et større barn ved siden. Jf. Mobilitetsstrategien er prioriteringen: Fodgængere, cyklister, offentlig transport. Cyklistforbundet vil foreslå at bredden på fortovet bevares, men at kørebanen på Stæhr Johansens Vej indsnævres, så modkørende biler skal tage hensyn til hinanden. Vejskilt A43,1 kan evt. opsættes på Stæhr Johansens Vej. Dette vil nedsætte hastigheden og gøre det mindre attraktivt for biler, at bruge Dalgas Have som smutvej fra Bernhard Bangs Alle til Nordre Fasanvej. mvh Vivi Rasmussen, Forperson for Cyklistforbundet på Frederiksberg

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Dansk Cyklistforbund Frederiksberg Afdeling

02 december 2025

Høringssvar

Fortrækker klart skitseforslag 2. En høj bastant bygning = det nye plejehjem - bør synsmæssigt " forskønnes " af et grønt område, som vi faktisk troede var vedtaget i forbindelse med bygning af plejehjem på Emil Chr. Hansens Vej. Vi tænker også på et smukt og rart sted for beboere på plejehjemmet og deres besøgende. Og så på kommunens grønne politik. At forhindre fremmede biler at køre ind på vores parkeringsplads, må være en opgaveløsning som kommunen påtager sig i forbindelse med at gøre vejen foran " bilfri"?

01 december 2025

Høringssvar

Principielt går vi ind for forslag 2. Vi lægger her vægt, at det forhåbentligt vil løse problemet med de mange cyklister inde på Dalgas Haves parkeringsområde. Derudover vil det med sit beplantningsforslag forskønne det ikke særligt kønne nye plejehjem, hvor især farven mildest talt ikke er køn. Det vil desuden reducere områdets bilkørsel under den klare forudsætning, at bilisterne overholder områdets regler - dvs. at de ikke bruger Dalgas Haves p-område som gennemkørselsvej. I den sammenhæng savner vi, at forslaget beskriver, hvorledes denne forudsætning kan opfyldes. Vi mener ikke , at skiltning er tilstrækkelig. Desuden finder vi, at krydset, hvor Emil Chr. Hansens Vej møder Stæhr Johansens Vej og indkørslen til Dalgas Have har store trafikale udfordringer, som også skal løses, hvilket de ikke er i nogle af forslagene.

30 november 2025

Høringssvar

Hvis bare man var blevet indkaldt til en fysisk høring med konkrete modeller og slides af de 2 forslag! Det er meget svært, at kunne se tegninger og signaturer på samme tid på en computer. Kunne man ikke have inddraget os borgere på en anden måde end blot med tekst og tegninger. Borgerinddragelse er fint, men det må kunne gøres live? En ting kan jeg dog forstå: - at man må gøre alt for at beboere i Dalgas Have ikke generes og udsættes for farlige situationer. Det er vigtigt og rimeligt. Men hvordan? Alt for de cyklende skolebørn. Men tager disse børn hensyn til andre end dem selv? Så kunne de måske lære ikke at cykle 3 sammen, hvor den ene kører på fortov på Nyelandsvej eller 2 på en cykel. Eller at holde tilbage i rundkørslen! Om indsnævring af fortov tilgodeser ældre med rollatorer og kørestole eller gående med en hjælper, kan jeg ikke vurdere? Der bliver placeret et plejehjem i området. Bliver der taget nok hensyn til disse beboere? Fint at tage hensyn til cyklister, men der findes også nogle borgere, der kaldes fodgængere. Hvad med fartnedsættelse og bump på de berørte veje? Ærlig talt- jeg synes at dette er en ommer. Indkald til et borgermøde, så også mere end de nærmeste beboere kunne gøres klogere på en let forståelig måde. En frustreret borger.

26 november 2025

Høringssvar

Jeg er imod begge forslag. Vi har i Dalgas Have haft store udfordringer under nuværende vejspærringer og byggeri. Forslagene vil fortsat lede trafik igennem vores private område, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt og dagligt giver farlige situationer. Området er på ingen måde bygget og gearet til den trafik. Hver eneste dag opstår der farlige situationer når cyklister passerer parkeringspladsen (Dalgas Have 2 - 8). Der køres stærkt, i begge sider, begge retninger, fuldstændig uden hensyntagen til parkerede biler der skal ud og fodgængere der krydser p-pladsen. Der er dagligt, især i dagtimerne en del trafik mellem Stæhr Johansens Vej og La Cour Vej gennem Parkeringspladsen (Dalgas Have 2 - 8), både privat trafik, men også erhvervskørsel – mange kører stærkt gennem området, til trods for bump. Vi har i Dalgas Have mange “bløde” trafikanter og beboere….børn og ældre, der går langsomt over P-pladsen. De SKAL kunne færdes trygt! Hvilket de IKKE kan nu, pga. gennemkørende biler og virkelig mange cyklister! Vi skal undgå den gennemgående trafik, med de mange farlige situationer der opstår, på Parkeringspladsen (Dalgas Have 2 – 8). Derfor foreslås, at alt trafik, både cykel og bil i begge retninger igen ledes gennem Emil Chr. Hansens Vej mellem Stæhr Johansens Vej og La Cour Vej.

26 november 2025

Høringssvar

Tak for muligheden for at svare på denne sag. Den nuværende byggepladslukning af Emil Chr. Hansens Vej har vist, at trafikken i stedet ledes igennem parkeringspladsen ved Dalgas Have. Pladsen er slet ikke egnet til gennemgående trafik. Som andre også har skrevet, bliver de midlertidige færdselstavler ikke respekteret. Hvad kan man så gøre for at forhindre den gennemgående trafik i Dalgas Have? Skal den også afspærres, som den tidligere har været ved nr. 3, nu bare flere steder? Der er allerede tidsbegrænset indkørselsforbud for motorkøretøjer fra Nyelandsvej til Emil Chr. Hansens Vej i "skolemyldretiden". Hvis denne skiltning heller ikke overholdes, må det være en sag for politiet. Fartdæmpende foranstaltninger kan evt. hjælpe. Hvis der er problemer med skolecyklister opstår de sandsynligvis hovedsageligt pga. den øvrige trafik til samme skole. Lukning eller ensretning betyder kun ulempe og omveje for alle dem, der går på TEC eller skal til forsyningen, samt alle lejerne i den østlige ende af Dalgas Have. Alt i alt er det min opfattelse, at en yderligere begrænsning på Emil Chr. Hansens vej for let trafik er en rigtig dårlig ide. Fint at markere cykelsti på Stæhr Johansens Vej.

29 november 2025

Høringssvar

Siden lukning af Emil Chr. Hansens vej grundet byggeri er trafikbeskatningen på Nyelandsvej særligt på stykket mellem Emil Chr. Hansens vej og Nordre Fasanvej steget markant, da biler, lastbiler og busser ikke har muligheden for at køre ad Emil Chr. Hansens vej og Stæhr Johansens vej både til og fra Nordre Fasanvej. Det er utrolig frustrerende som borger at bo på Nyelandsvej mellem Fasanvej og Emil Chr. Hansens vej og flere gange dagligt være vidne til at, der er lange køer ned af Nyelandsvej bestående af mange biler, busser og alt for store lastbiler. Jeg må sige at jeg har glædet mig gevaldigt til byggeriet på Emil Chr. Hansens vej blev færdigt, så vi på Nyelandsvej kunne slippe på alt den øgede trafik og få et trafikmiljø med lavere trafikbelastning som før byggeriet begyndelse på Emil Chr. Hansens vej. Derfor vil jeg forslå at Emil Chr. Hansens vej og Stæhr Johansens vej ikke lukkes for trafik i nogle retninger, men i stedet at der etableres vejbump for at sænke bilernes hastighed på Emil Chr. Hansens vej og Stæhr Johansens vej, og etablering af en indsnævring af vejbanen for biler med stiplede linjer på hver side af vejbanen med plads til cykelister. Så må bilerne vente, når de skal passere andre trafikanter. Ønskes et eksempel på det så se Google Maps og find Bygaden i 4040 Jyllinge eller se vedhæftet billede. “De to skitseforslag vil begge reducere biltrafikken på de to veje, som følge af enten en ensretning eller en vejlukning af Emil Chr. Hansens Vej.” Ja men det vil øge trafikbelastningen på Nyelandsvej.

29 november 2025

Høringssvar

Jeg vil helt afvise begge skitseforslag. Begrundelse: Skitserne harmonerer ikke med de tegninger, som blev offentliggjort af projektlederen ved byggeriets start. Frederiksberg Kommunes mobilitetspolitik, trafiksikkerhedsplan og grønt miljø er ikke efterkommet. Hvorfor vil forvaltningen favorisere bilerne på Stæhr Johansens Vej??? Er der parkeringspladser til personale og besøgende, eller vil man udnytte pladserne på La Cours Vej??? Fodgængere og cyklister skal tilgodeses på Stæhr Johansens Vej. Der er mange fodgængere, - også med småbørn og\/eller barnevogne foruden studerende i flokke. Fortovsbredden må IKKE indsnævres, den er allerede for smal visse steder. Dalgas Haves parkeringsplads skal ikke blive til en permanent genvej. Har forvaltningen set fremad til evt. ombygning af det nuværende Søndervang Plejehjem og anlæg af Hospitalshaven??? Løsningsforslag: Der skal etableres samme ensretning af biltrafikken på hele strækningen Stæhr Johansens Vej - Emil Chr. Hansens Vej fra Ndr.Fasanvej til Nyelandsvej, således at kørebanen kan indsnævres hele vejen. Retningen den ene eller den anden vej er, så vidt jeg kan vurdere, underordnet. Dog vil ensretning væk fra Nordre Fasanvej måske begrænse visse unge studerendes trang til fart når de forlader deres parkeringsområde. Ensretning på hele strækningen vil medføre en rolig afvikling af al trafikken, og vil være nem at vænne sig til for beboere og for ansatte på arbejdspladserne. Den smallere kørebane vil give bedre forhold for de bløde trafikanter. Flere vil cykle til skole og arbejde, eller benytte metroen. Færre børn skal køres til skole. Ulemperne vil ikke være større end dem, som vil komme efter forvaltningens skitseforslag. Fartgrænsen skal være 30 km\/t. Det er min fornemmelse at der er færre fodgængere på Emil Chr. Hansens Vej, end på Stæhr Johansens Vej. Måske kan èt lidt bredere fortov være tilstrækkeligt dér, sådan at der bliver plads til grøn beplantning. Der skal selvfølgelig også være cykelsti.

22 november 2025

Høringssvar

Ønsker skitseforslag 2

20 november 2025

Høringssvar

Jeg stemmer på forslag 2 med lukning af gennemkørende trafik, men med cykelstier, fortove og beplantning. Jeg stemmer på det, mest af hensyn til børnenes sikkerhed, her er meget trafik med skolebørn og alle travle forældre til skoler og børnehaver, men også for en bedre trivsel for beboere på Ny Søndervang og os i Dalgas Have. I stedet for at se solen gå op over hustagene og se lyset blive tændt i Rådhustårnet om aftenen, ser vi nu over på 52 vinduer som er meget tæt på. Lidt ro uden biltrafik og grønne områder kan måske hjælpe lidt på det.

20 november 2025

Høringssvar

Til Trafik og Byrum - Vej, Park og Miljø Jeg kan kun bifalde, at der bliver anlagt cykelsti på de to omtalte veje, som vil gøre det sikrere for alle at færdes i området. Som nabo til det nye botilbud og plejecenter Ny Søndervang er jeg imidlertid bekymret for konsekvensen ved at lukke helt for trafikken på Emil Chr. Hansens Vej. I forbindelse med, at vejen blev lukket for at bygge Ny Søndervang, har det været tydeligt for os naboer, at trafikken blot blev ledt ind på vores parkeringsområde. Jeg ser dagligt flere bilister, som ikke respekterer de opsatte skilte om, at kun ærindekørsel er tilladt i Dalgas Have. Vores private parkeringsområde er blevet gennemkørselsvej for trafik, som skal videre ned af La Cours Vej eller Dalgas Boulevard. Vi har derfor set frem til, at trafikken igen vil blive ledt ned af offentlig vej i stedet for ind på privat område, nu da byggeriet snart er ved vejs ende. Jeg finder det relevant, at følgende tages med i jeres betragtninger: - Er der foretaget trafikmålinger i Dalgas Have hhv. før og efter den nuværende spærring af Emil Chr. Hansens Vej? (ikke så vidt jeg ved) - Er der foretaget udregninger i forhold til, hvor meget trafikken vil blive øget. når Ny Søndervang åbnes? (Der bør tages højde for, at der fremover vil være øget trafik grundet personale, leverandører og besøgende) Derudover må jeg anfægte, om det virkelig er lovligt at spærre en offentlig vej permanent, vel vidende at trafikken i stedet bliver ledt ind på privat område. Der er også mange bløde trafikanter på Dalgas Haves område, og der opstår ind imellem kritiske situationer, når biler, cykler og gående skal krydse hinanden i et lidt uoverskueligt kryds ved indgangsområdet, der vender ud mod Stæhr Johansens Vej. Desuden vil trafikken blot køre gennem Dalgas Have og ud på La Cours Vej på en strækning, hvor det som bilist kan være sværere at orientere sig. Trafikken forsvinder jo ikke, fordi den ledes væk fra offentlig vej. Jeg håber meget, at man vil tage ovenstående pointer med i betragtning og huske på også at tage hensyn til os, der bor i området og ikke blot til de mange trafikanter, som skal til og fra skole, uddannelsesinstitution eller arbejdsplads.

16 november 2025

Høringssvar

Jeg peger ubetinget på skitseforslag 2. Det er vigtigt for skole, plejehjem mm. og rart at der ikke kommer en masse gennemkørende trafik for os der bor på de tilstødende veje. Luk gerne Emil Chr. Hansens Vej af for biler. Tak Hansens Vej

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

k-js

15 november 2025

Høringssvar

jeg stemmer for forslag 1. Jeg bor i Dalgas Haves østbue og har oplevet problemer for bl.a. taxa og besøgende med at finde ind til bebyggelsen i den tid Emil Chr. Hansens vej har været lukket. Der skal meget gerne laves bump og lignende, der understreget vigepligt for kørende på Emil Chr. Hansens vej, så man kan føle sig tryg, når man som cyklist, som jeg er , kører fra Stæhr Johansensvej ind i Dalgas Have.

15 november 2025

Høringssvar

Kommentarer til: ” Borgerdialog – cykelsti på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej” Med reference til nuværende situation, med en byggeplads med total spærring af Emil Chr. Hansens Vej, mellem Stæhr Johansens Vej og La Cour Vej, hvor cykeltrafik ledes gennem Dalgas Haves private parkeringsplads (Dalgas Have 2 - 8), og formel spærring af gennemgående bil-trafik med skiltning ”Gennemkørsel med motorkøretøj forbudt (C22-1)” med undertavle ”Beboerkørsel tilladt” haves følgende kommentarer: 1. Der opstår daglig farlige situationer når cyklister passerer parkeringspladsen (Dalgas Have 2 - 8), specielt skolebørn (der mange gange kørere med hovedet under armen \/ slettes) fra ”Skolen på la Cours Vej” hvorfor det anbefales, at cykeltrafik igen flyttes til Emil Chr. Hansens Vej. 2. Der er, til trods for skiltning jfr. ovenstående, daglig især i dagtimerne en del trafik mellem Stæhr Johansens Vej og La Cour Vej gennem Parkeringspladsen (Dalgas Have 2 - 8), både privat trafik, men også erhvervskørsel – en del køretøjer med mærkning”Frederiksberg forsyning”!. For at undgå den gennemgående trafik, med de farlige situationer der derved opstår, på Parkeringspladsen (Dalgas Have 2 – 8), med de farlige situationer der derved opstår, foreslås, at alt trafik, både cykel og bil i begge retninger igen ledes gennem Emil Chr. Hansens Vej mellem Stæhr Johansens Vej og La Cour Vej. Med venlig hilsen Lars C Nielsen Dalgas Have 34, 3. th 2000 Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Lars C. Nielsen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Have 34, 3. th, 2000 Frederiksberg

15 november 2025

Høringssvar

Jeg stemmer på høringssvar nr. 1., så man kan køre via Emil Chr. Hansens Vej, når vi kommer fra vest, og skal retur til Seedorffs Vænge.

Navn (offentliggøres)

Ernst Larsen

Adresse (offentliggøres)

Nordre Fasanvej 41

13 november 2025

Høringssvar

Som nabo er jeg som udgangspunkt imod begge forslag. Jeg skal uddybe årsagen til min holdning. Igennem hele byggeperioden for Ny Søndervang har Emil Chr. Hansens Vej være lukket for trafik. Det har (selvfølgelig) ledt til at Dalgas Have mellem Stæhr Johansens Vej og La Cours Vej er blevet til en gennemkørselsvej for al trafik. Det er irriterende, støjende og utrygt. Det vil fortsætte hvis et af forslagene gennemføres. Jeg ser desuden ikke nogen årsag til at lukke Emil Chr. Hansens Vej for biltrafik, idet jeg kun ser et problem med for høj fart og det bør kunne løses ved at etablere fartreducerende tiltag. Den største udfordring er for mig "krydset" Emil Chr. Hansens Vej\/Stæhr Johansens Vej\/Dalgas Have. Her er behov for en ændret fysisk udformning af krydset, så vigepligt mv. er tydelig. Sluttelig vil jeg af de to forslag foretrække skitseforslag 1 som det mindste af onder, idet det kun vil betyde gennemkørende trafik i Dalgas Have i den ene retning. Jeg kan være nervøs for at skitseforslag 2 vælges ud fra en generel holdning hos Frederiksbergborgere og kommunen om at begrænse biltrafikken. Det er jo en populær holdning, men placerer desværre problemerne hos naboerne, som vel egentlig burde være dem som tilgodeses i løsningen.

Navn (offentliggøres)

Peter Anker Olsen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Have 4, 4. tv.

14 november 2025

Høringssvar

Jeg er ikke stor fan af nogle af forslagene. Jeg er nødt til at sige, at jeg i bund og grund er uforstående overfor argumentet, at det vil "fredeliggøre" Stæhr Johansens Vej. Er det overhovedet et behov for dette? Jeg har boet på Stæhr Johansens Vej i 24 år. Jeg har bil men cykler for det meste. Jeg tør godt påstå, at Stæhr Johansens Vej er og har alle dage været en ganske fredelig vej! Gennemgående trafik er (var) yderst begrænset - størstedelen af trafiken er biler til og fra TEC, Ørsted og Forsyningen; en mindre del af den er beboere på Seedorfs Vænge og Dalgas Have. Udover hverdage, kl 07:40-08:00 er der ingen trafik. Jeg har kørt i bil ad Emil Chr. Hansens vej hundredvis af gange og på cykel tusindvis af gange - der har aldrig været trafik ad den vej. De værste, reelle trafikale gener, jeg har oplevet i alle de år, jeg har boet her, har været vejarbejder\/byggeprojekter og ikke mindst de stadigt ringere parkeringsforhold. For 10 år siden var der omtrent 30 pladser langs hele Stæhr Johansens Vej - nu er der i bedste fald 11-12 pladser. Kommer jeg i bil efter kl. 16, må jeg 90% af tiden lede efter parkeringsplads på Nyelandsvej, Ndr. fasanvej, La Cours Vej osv. og påregne 5-10 minutters gåtur. Det ærger mig, at der ikke er indtænkt genetablering af en eneste parkeringsplads for os beboere på S.J.V. Og hvad angår det "grønne område" - det er godt nok en sølle erstatning for det store, åbne område, der var førhen.

11 november 2025

Høringssvar

Forslag 1 er bedst , fordi biler (f.eks varelevarancer og taxa\'er) så kan køre fra Dalgas Boulevard ad La Cours Vej og Emil Chr. Hansens Vej til opgangene i den østlige del af Dalgas Have. Det er den vej GPS\'en viser.

12 november 2025

Høringssvar

Jeg er helt sikkert for skitseforslag nr 2. Begrundelse: Mindre trafik, og støj og dermed større sikkerhed for gående og cyklister, samt et bedre miljø for dem der færdes i området og beboere. Det grønne område er med til at øge arealet af de grønne områder i Frederiksberg Kommune, og dermed sikre et bedre klima. En vigtig forudsætning for skitseforslaget er at sikre, at bilister ikke anvender det østlige parkeringsområde i Dalgas Have (det der vender ud mod Emil Chr. Hansens Vej) til gennemkørsel mellem Stæhr Johansens Vej og La Cours Vej, da det vil betyde store gener for de, der bor i Dalgas Have. Dette skal sikres ved ex. skiltning med \'Gennemkørsel forbudt\'\/\'Privat område\' eller lignende.

11 november 2025

Høringssvar

Forslag 1 er bedst , fordi biler (f.eks varelevarancer og taxa\'er) så kan køre fra Dalgas Boulevard ad La Cours Vej og Emil Chr. Hansens Vej til opgangene i den østlige del af Dalgas Have. Det er den vej GPS\'en viser.

11 november 2025

Høringssvar

Jeg synes I bør ensrette Emil Chr. Hansens vej fra la coursvej til Stæhr Johansens vej, og så også ensrette Stæhr Johansensvej fra Emil Chr Hansens vej til Nordre Fasanvej. På den måde kan der etableres en god dobbeltrettet cykelsti og gode fortove til fodgængere samt en enkelt vejbane. Parkeringspladser langs både Emil chr Hansens vej og stæhr Johansensvej fjernes, så det giver plads til cyklister og fodgængere og så en ensrettet vejbane med standsning og parkering forbudt. Gør noget ægte godt for byen, og prioriter fodgængere og cyklister. Samtidig kan man stadig sagtens komme i bil til både skoler og beboelse.

11 november 2025

Høringssvar

Jeg fortrækker høringssvar nr. 1, og ikke med ensretning. Jeg bor Seedorffs Vænge og vi beboere er af og til totalt spærret inde ved f.sk. offentlige events som cykelløb og andet løb. For os beboere fungerer dette som en flugtvej ved evt. brand , sygdom m.m. Har man slet ikke tænkt på det? Vi har tidligere kunnet komme ad den vej og kan ikke se det kan være et stort problem trafikmæssigt, da de fleste foretrækker at benytte ud- og indkørsel til Ndr. Fasanvej. Mvh. Else Margrethe Svendsen

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

privat

11 november 2025

Høringssvar

Tak fordi vi bliver hørt – det sætter vi stor pris på. Vi har en stor bekymring. Bekymringen går på, at vores parkeringsplads ved Dalgas Have (hjørnet ud mod Emil Chr. Hansens Vej og La Cours Vej) vil blive benyttet for gennemfartsvej for biler, der vil skyde en genvej. Som vi ser det, er det slet ikke taget højde for dette i det oplæg, der er lavet. Vi har nu i et par år (den tid byggeriet af Ny Søndervang har stået på) levet med ekstraordinær høj trafik på parkeringspladsen. Det har været generende, og vi har til tider oplevet at parkeringspladsen mere fungerede som en vej end som en parkeringsplads. Vi er med på, at trafikken fra cykler og gående vil blive reduceret, og at det vil reducere problemet, men vi slipper formentlig ikke for de biler der lige synes at de skal tage en genvej hen over vores parkeringsplads. Vi savner stillingtagen til hvordan kommunen vil sikre at Dalgas Have som naboer til dette projekt ikke vil opleve uvedkommende trafik på den nævnte parkeringsplads. Såfremt vi skal vælge en af de 2 forslag vil vi pege på skitseforslag 1, da det alt andet lige vil betyde mindre uvedkommende trafik over parkeringspladsen.

10 november 2025

Høringssvar

Jeg foretrækker høringssvar 2. Så der tages mest hensyn til den svage trafik

Navn (offentliggøres)

Peter Clausen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Have 44 A

10 november 2025

Høringssvar

Jeg går meget ind for forslag 2, så vi får mindre biltrafik, mere beplantning og sikrere forhold for fodgængere og cyklister

10 november 2025
10 november 2025

Høringssvar

Skitseforslag 2 bør vælges af hensyn til gående og cyklende skolebørn og studerende samt Dalgas Haves beboere. Der savnes grøn beplantning på Emil Chr. Hansens Vej mellem Dalgas Have og den nybyggede etageejendom med murstensfacade overfor TEC på Stæhr Johansens Vej. Bilister vil stadig have let adgang til og til at sætte af og på ved institutioner og boliger. Af hensyn til børn, studerende og beboere bør skitseforslag 2 vælges.

Navn (offentliggøres)

Martin Hasforth

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Have 44A

10 november 2025

Høringssvar

Jeg bor i Dalgas have, faktisk lige på hjørnet, hvor “det hele sker”. Jeg ville personligt være ked af hvis vejene spærres af\/indsnævres, da vi - udover at have handicapbil - færdes med kørestol. Hvis fortovene bliver smallere, kan det blive svært at komme forbi. Vejen er i forvejen fyldt med bump og huller. Min søn bliver ofte hentet i ambulance så en afspærring skræmmer mig lidt.

10 november 2025

Høringssvar

Ifølge vinderprojektet til det nye plejehjem Ny Søndervang Plejecenter, skal der være en klimaboulevard på stykket fra La Cours Vej til Stæhr Johansensvej, som er lukket for biltrafik, og en rundkørsel for enden af Stæhr Johansensvej - hvor der også skulle være træer i begge sider af vejen på det sidste stykke af vejen mod Dalgas Have og CBS - på Cambusstrøget. Hvor blev alt dette af - hvornår er det blevet ændret? Jeg stemmer for høringsforslag 2. Vejen har været lukket siden opstarten af byggeriet, og det har fungeret fint. Lad vejen forblive lukket, og giv en tryg skolevej.