Handicaprådets møde den 7. april 2025
Referat
Deltagere:
Susanne Tarp (formand), Mette Bang Larsen (næstformand), Jørgen Danielsen, Sine Heltberg (deltog i punkterne 3, 4 og 7a), Merete Winther Hildebrandt, Kristina Mikkelsen, Flemming Nielsen, Stefan Lithen Frost Rasmussen, Sven Heinemeier Rasmussen, Mansoor Siddiqi, Bo German Thomsen og Bolette Østberg
Afbud:
Ingen
Referent:
Sanne Ezi, Fælles Stabe, Jura
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Visitation og kommunikations – Hjemmeplejen
Under punktet deltog sundheds- og omsorgschef Nicolai Kjems og chef for Frederiksberg Hjemmesygepleje og Kommunale hjemmehjælp Heidi Næsted Stuhaug.
Heidi Næsted Stuhaug lagde ud med at fortælle, at hun deltager i dette møde for alle hjemmeplejerne, herunder også de private, så når hun udtaler sig, så taler hun for alle.
Brugerrepræsentanterne oplyste, at man ved egen erfaring har oplevet, at det er svært at få sosu-hjælperen til at gøre det, som borgeren er visiteret til og ofte bare får svaret ”at det er der ikke tid til”. Der gås fortsat meget op i tiden – også selv om, at der ikke længere visiteres i tider men i opgaver, og det går desværre også rigtigt dårligt med at få hjælp, hvis der fx er sket et uheld i hjemmet, som hører til uden for det, som man er visiteret til, fx hvis man har spildt på gulvet og lignende. Og så er det et problem, at det er mange forskellige sosu-hjælpere, der kommer, da man skal forklare dem udførslen af opgaverne og det, at mange ikke taler særligt godt dansk, vanskeliggør kommunikationen.
Heidi Næsted Stuhaug oplyste, at det er mange år siden, at vi er gået væk fra minutterne, men der selvfølgelig er afsat tid til hver enkelt borger, så en sosu-hjælper kan ikke blot blive, så længe en borger ønsker det. Dog er det sådan, at hvis borgeren har været udsat for et uheld, så skal sosu-hjælperen ringe ind, hvis det ikke kan nås inden for den tid, som er afsat og oplyse, at man bliver forsinket, og hvis det ikke kan tilpasses, så skal hjemmeplejen sende en ny sosu-hjælper ud, som skal afhjælpe borgeren med uheldet.
En borger har krav på at få, hvad kvalitetsstandarderne oplyser, hverken mere eller mindre, men det er aldrig en sosu-hjælper, dette skal drøftes med, men derimod en leder fra hjemmeplejen.
Brugerrepræsentanterne har også egen erfaring med, at det er mange forskellige sosu-hjælpere, som kommer i borgerens hjem, og at sosu-hjælperne ikke altid er godt nok ”klædt på”, når de fx kommer til yngre borgere med handicap.
Heidi Næsted Stuhaug oplyste, at kommunens sosu-hjælpere kommer ud til mange forskellige borgere, og det er lige fra ældre til yngre borgere med handicap og herunder familier med børn, så der er mange hensyn at tage, og uddannelsen er nok ikke fuldt ud dækkende på alle områder.
Det er også svært at undgå, at der kommer forskellige sosu-hjælpere ud til en borger, både fordi der i løbet af et år skal 140 elevforløb af 4 ugers varighed igennem, hertil kommer sygdom og udskiftning af personale. Hjemmeplejen forsøger dog med mindre teams af 10-12 medarbejdere, men det vil altid være svært at få faste sosu-hjælpere hos borgerne, specielt også hvis man kun har hjælp en gang om ugen eller hver 3. uge. Dog vil Heidi Næsted Stuhaug tage med tilbage, at det nok skal overvejes ikke at bruge elevforløb hos yngre borgere med handicap, herunder dem, som får hjælp som familie.
3. Årlig tilbagemelding på mål i mobilitetspolitikken
Under punktet deltog projektleder Sara Lise Jeppesen
Mobilitetspolitikken har målsætningen ”Ældre og borgere med handicap, er overvejende tilfredse med mobilitetspolitikken på Frederiksberg”. Dette undersøges via en række spørgsmål, som besvares af Handicaprådet og Seniorrådet med karakteren fra 1 (meget utilfreds), 2 (utilfreds), 3 (hverken tilfreds eller utilfreds), 4 (tilfreds) og 5 (meget tilfreds).
Spørgsmål og karakter
- Spørgsmål 1 fik karakteren 4
Spørgsmål var ”Ældre og borgere med handicap kan komme til de steder de gerne vil, når de vil” - Spørgsmål 2 fik karakteren 3
Spørgsmålet var ”Ældre og borgere med handicap føler sig generelt trygge og sikre når de færdes i trafikken på Frederiksberg (uanset transport form)” - Spørgsmål 3 fik karakteren 4
Spørgsmålet var ”Ældre og borgere med handicap har let ved at forstå indretningen af vejarealerne på Frederiksberg” - Spørgsmål 4 fik karakteren 4
Spørgsmålet var ”Ældre og borgere med handicap har let ved at benytte den kollektive trafik på Frederiksberg”
Sara Lise Jeppesen oplyste, at afrapportering til politisk behandling vil ske, når hun har svar på samme spørgsmål fra Seniorrådet.
4. Godkendelse af referat fra mødet den 10. marts 2025
Referat blev godkendt.
5. Meddelelser fra formanden
Formanden meddelte, at hun den 3. april 2025 blev genvalgt som formand for Dansk Blindesamfund Frederiksberg. Borgmesteren deltog med et spænende indlæg.
Formanden oplyste, at Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet den 12. maj 2025 holder workshop for Handicaprådet med fokus på det sociale område.
Formanden oplyste, at brugerrepræsentanterne ikke har været igennem forslagene, der kom frem under evaluering af Handicaprådets sammensætning og arbejdsform, men vil forsøge at nå det til det kommende møde. Hun tilføjede, at som alle kan se, så forsøger vi allerede nu med en ny udgave af en dagsorden.
Formanden oplyste, at hun den 5. april 2025 deltog i Danske Handicaporganisationers formandsmøde, hvor der var fokus på borgere med handicap og kommunalvalget i november 2025.
Formanden sluttede med at oplyse, at hun desuden har været til møde i Kvinderådet, som tillige er en givtig og sjov organisation.
6. Meddelelser fra øvrige medlemmer
Bo German Thomsen oplyste, at der er organisationer under Danske Handicaporganisationer Frederiksberg, som ikke føler sig inddraget i Handicaprådets arbejde. Formanden oplyste, at der arbejdes på dette i brugerrepræsentanternes regi.
7. Meddelelser fra forvaltningen
Stefan Lithen Frost Rasmussen
a. Tilgængelighed på John Winthers Plads
Stefan Lithen Frost Rasmussen oplyste, at der etableres et Solbjerg på parkeringshuset, hvor det desværre ikke er teknisk muligt, at etablere fuld adgang til toppen af Solbjerget, idet en rampe enten vil blive for stejl eller fylde for meget. Solbjerget kan derfor ikke leve op til reglerne i BR18, §54, og der er søges derfor om dispensation for reglerne i BR18.
Ovenstående blev drøftet, herunder foreslog Mansoor Siddiqi, at forvaltningen ser på muligheden for en rampe hele vejen rundt om bygningen eller vender blikket mod Hummerhuset i Løkken for gode idéer, da det sted er fuldt tilgængeligt.
Handicaprådet har tillige modtaget høring om dispensation for krav om fuld tilgængelighed i forhold til BR18 og har her oplyst, at Handicaprådet ikke kan give dispensation. Høringssvaret var vedlagt som bilag til dagsordenen.
Beslutning
Brugerrepræsentanterne fastholder høringssvar.
b. Skaktlukninger
Stefan Lithen Frost Rasmussen oplyste, at forvaltningen har erkendt, at der er nogle myndighedsregler på tværs af kommunen, som modarbejder hinanden og skaber udfordringer med hensyn til nedlæggelse af affaldsskakterne på Betty 1.
Der arbejdes derfor på at finde en god løsning på disse udfordringer, og hvis udfordringerne ikke er løst, så udskydes lukningen af affaldsskakterne, men de vil dog på sigt blive nedlagt.
Sekretæren
På mødet den 27. januar 2025 spurgte Bo German Thomsen, om kommunen har overblik over, hvor mange der har indkøbt en robotstøvsuger, da man ikke kunne få støvsuget af hjemmeplejen, og om kommunen har overvejet at give kompensation til dem, som har købet en sådan, nu hvor man igen kan få støvsuget af hjemmeplejen.
Forvaltningen har oplyst, at kommunen ikke har en statistik over antallet, som har købt en robotstøvsuger, og at kommunen ikke må give kompensation til forbrugsgoder (sædvanligt indbo), som robotstøvsuger er kategoriseret som af Ankestyrelsen.
Flemming Nielsen henviste brugerrepræsentanterne til møderne i Socialudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget i aften, hvor der er en række tilsynssager.
8. Temaer der ønskes drøftet i en tematime i Handicaprådet, herunder hvem der stå for en kort intro til drøftelsen
- Kristina Mikkelsen foreslog, at dagtilbudschef Dennis Danielsen kommer og fortæller om specialkapaciteten på området for de mindste børn. Beslutning: Det blev besluttet at sætte punktet på dagsordenen med 30 minutter til punktet
- Mette Bang Larsen foreslog, at en tematime kunne tage udgangspunkt i, hvad Handicaprådet kan gøre, for at flere handicapområder inddrages i Handicaprådets arbejde. Intro til drøftelsen: Mette Bang Larsen og Bo German Thomsen
- Merete Winther Hildebrandt foreslog en tematime med overskriften ”Fra barn til voksen” – hvad sker der, når en borger med handicap fylder 18 år. Fx med nogle cases, som erfaringsmæssigt er et godt udgangspunkt. Intro til drøftelsen: Flemming Nielsen og Kristina Mikkelsen
9. Eventuelt
Intet.
Mødet sluttede kl. 14:23
Til orientering
1. Opdateret årshjul
2. Handicaprådets høringssvar siden sidste rådsmøde den 10. marts 2025
Høringssvar af: