Informationsmaterialer om affald
På denne side præsenterer vi de informationsmaterialer om affald, som du enten kan bestille på vores selvbetjening eller printe selv.
Her kan du se, hvordan skiltene ser ud, som du kan hænge op over affaldsbeholderne i din gård. Hvis du ønsker at bestille skiltene, skal du bruge bestillingssiden.
Her kan du se, hvordan sorteringsvejledningerne ser ud. Du kan bestille dem printet på bestillingssiden eller du kan downloade dem og printe dem selv.
Som en ekstra hjælp har vi lavet en sorteringsguide som plakat, som du kan hænge op ved ejendommens skralderum eller et andet centralt sted, hvor beboerne kan få det fulde overblik over, hvordan de skal sortere. Derudover er der også en sorteringsplakat for storskrald. Plakaterne findes i A3 (mål 297 x 420 mm) eller A1 (mål 594 x 841 mm). Der findes også en plakat til ejendomme med skraldesug eller skakt i A3.
Plakaten i A3 er i vejrbestandigt materiale, men plakaten i A1 er printet på almindeligt papir. Derfor skal I selv anskaffe jer en skifteramme til at sætte plakaten i.
Se sorteringsplakat med storskrald
Se sorteringsplakaten til ejendomme med skraldesug eller skakt
I Inspirationskataloget kan du finde inspiration til at indrette dit køkken til affaldssortering. Vi har trykte eksemplarer af magasinet. Hvis du ønsker at bestille trykte magasiner skal du kontakte os.
Vi tilbyder et ark med klistermærker, som kan bruges til at organisere sig i sin indendørs sorteringsløsning. Hvis du ønsker at bestille klistermærkeark, skal du kontakte os.
Netop nu har alle etageejendomme fået en ny beholder til tekstilaffald. Alle borgere har i den forbindelse modtaget brev i e-boks. Vi har også udarbejdet nogle materialer, som din ejendom med fordel kan bruge til at informere beboerne.
Vi har udarbejdet et opslag til opgangen, et postkort til beboerne, som du kan bestille og dele rundt i postkasserne og et brev, du kan printe og dele rundt.