Lokalplansforslag for boliger og erhverv ved Platanvej
Læs mere om lokalplansforslag 241 og kommuneplantillæg 3.
Baggrund og formål
Kommunalbestyrelsen har den 2. marts 2026 besluttet at offentliggøre lokalplanforslag 241 og forslag til kommuneplantillæg 3. I referatet fra mødet (punkt 35) kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling.
Lokalplanen skal danne det planmæssige grundlag for opførelse af en ny bebyggelse med boliger med forskellige boformer samt erhverv, herunder butikker og kulturfunktion, ved Platanvejs afslutning mod Vesterbrogade.
Der er sammen med lokalplansforslaget fremlagt et forslag til kommuneplantillæg, som udlægger et nyt rammeområde til etageboliger samt udadvendte/publikumsorienterede funktioner mv.
Der holdes borgermøde den 29. april kl. 18-20.00 på BINGS, Vesterbrogade 149, konferencerum 2+3
Lokalplanforslaget, forslaget til kommuneplantillæg, miljøscreeningen og offentliggørelsesbrevet med klagevejledning kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg bliver også offentliggjort på Plandata.
Uddybende information
Orientering om planforslag, retsvirkninger og klagevejledning kan du læse mere om i offentliggørelsesbrevet under "Dokumenter" nederst på siden. Brevet er sendt til ejere, lejere og virksomheder i nærheden af lokalplanområdet.
Borgermøde om lokalplansforslag 241
Tid: Onsdag den 29. april 2026 klokken 18-20
Sted: BINGS, Vesterbrogade 149, konferencerum 2+3
Sagsnummer - LP 241 og KPT 3
- 11. mar. 2026 - 06. maj 2026
- 00:01 -23:59
Læs høringssvar (135)
Høringssvar ID: 6900
Hej Frb. Kommune For os der bor på Vesterbrogade 164, er der kun et ganske lille vindue med sol på vores altaner. Typisk mellem kl.7 og 8 om morgenen. Og derefter må man prøve igen næste morgen. På det vedhæftede billede kan man se det store trappetårn midt i billedet, som nu står ud mod Platanvej. Der foreslås, at det flyttes så tæt på vores grund som muligt, og med en ekstra etage i højden. Det vil betyde, at der procentvist bliver spist en stor bid af de få solskinstimer vi har til rådighed. Jeg kan forstå, at trappetårnet er gjort mindre dybt (i nord-syd retning), ved at elevatoren ligger ved siden af trappen, i stedet for at trappen kører rundt om elevatoren. Og det sætter jeg stor pris på. Jeg vil bare forhøre mig, om man har gjort alt man kan, for at tårnet ikke stikker mere ud end nødvendigt, da f.eks. 10-20 cm måske kan have stor betydning for solen ovre hos os. Er det muligt at placere tårnet midt på bygningen, i stedet for i hjørnet? Så vil det være mindre dominerende. Er det muligt at vælge en elevator\/trappe-model som er mere rektangulær i øst-vest retning, end kvadratiske? Er det muligt at placere trappen på vestsiden og elevatoren på østsiden af hinanden, så det nordlige hjørne af trappetårnet kan være skråt? Da der typisk vil være meget højt til loftet, på den sidste etage på bagsiden, og på den måde skære et hjørne af tårnet i udsigten. Tak for jeres tid. Ps. ser frem til de andre gode ting i projektet, så som potentiel stor gård med muligheder, uden lastbiler til Brugsen.
Navn (offentliggøres)
Jonas
Adresse (offentliggøres)
Vesterbrogade 164, 4. tv.
Høringssvar ID: 6899
Vedlagt høringssvar til Lokalplanforslag 241
Navn (offentliggøres)
Jette Jerndal
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 28
Høringssvar ID: 6898
Det er et noget trist hjørne, og jeg tænker at alle tiltag kun kan forbedre det . Jeg synes de nye bygninger har karakter og får denne del af FRB til at hænge bedre sammen. Renoveringen af den nuværende bygning er også på høje tid og vil sprede mere glæde både hos beboerne og hos alle os andre, der skal kigger på den.
Navn (offentliggøres)
Anders Matthesen
Adresse (offentliggøres)
Kochsvej 24 1812 frb c
Høringssvar ID: 6897
Jeg indsender dette høringssvar som beboer i området og må ærligt sige, at det fremlagte projekt efterlader mig både undrende og frustreret. Byudvikling er nødvendig, og jeg bakker grundlæggende op om, at byen løbende tilpasses nye behov. Men det er afgørende, at udvikling sker med respekt for den eksisterende bystruktur, de rumlige kvaliteter og de mennesker, der allerede bor der. I dette tilfælde oplever jeg ikke, at den balance er til stede. Projektets skala fremstår markant ude af proportion med omgivelserne. Når man arbejder med fortætning i en etableret by, er det helt centralt at tage hensyn til kontekst, herunder bygningshøjder, gaderum og den oplevede sammenhæng i bebyggelsen. Et byggeri i den foreslåede højde bryder med områdets eksisterende karakter og vil ændre den rumlige oplevelse væsentligt. Det handler ikke kun om æstetik, men om helt konkrete forhold som dagslys, skyggepåvirkning og opholdskvalitet. En øget bygningshøjde vil med stor sandsynlighed føre til reduceret solindfald i både boliger og fælles gårdrum. Det har dokumenteret betydning for trivsel, sundhed og brugen af udendørs opholdsarealer. Når sådanne forhold forringes, er det ikke en mindre gene, men en reel forringelse af hverdagslivet. Samtidig fremstår den foreslåede udnyttelse af grunden meget høj. En så kraftig intensivering bør ledsages af en tydelig redegørelse for, hvilke bymæssige kvaliteter man opnår til gengæld. Det savner jeg her. Der mangler en klar argumentation for, hvorfor netop denne tæthed er nødvendig, og hvilke alternativer der er blevet undersøgt. Det er derfor svært ikke at få indtryk af, at projektet i høj grad er optimeret ud fra et udnyttelsesperspektiv frem for en helhedsorienteret byplanfaglig vurdering. Derudover rejser projektet spørgsmål i forhold til områdets funktionelle kvalitet. I stedet for at tilføre endnu en kompakt bygningsmasse kunne man med fordel have arbejdet med en løsning, der styrker byens rekreative struktur. Et grønt byrum, en mindre park eller et opholdsareal ville ikke blot skabe værdi for de nærmeste beboere, men også bidrage til det samlede byliv. Netop adgangen til grønne, åbne rum er en væsentlig del af det, der gør Frederiksberg attraktivt. Det handler om at sikre variation i byens funktioner og skabe steder, hvor mennesker kan opholde sig uden at være i transit. Den dimension er helt fraværende i det nuværende forslag. Efter min vurdering er der tale om en løsning, hvor fortætning er blevet et mål i sig selv, frem for et middel til at skabe bedre by. Det er en problematisk tilgang, særligt i et område, hvor kvaliteterne i forvejen er stærkt knyttet til skala, lys og oplevet rummelighed. Jeg vil derfor opfordre til, at projektet bearbejdes grundlæggende. En reduktion i højde og volumen samt en større prioritering af opholds- og friarealer vil kunne skabe en bedre balance mellem udvikling og hensyn til de eksisterende kvaliteter. Som det foreligger nu, fremstår projektet ikke som en forbedring af området, men som en forringelse af de forhold, der i dag gør det attraktivt at bo her.
Navn (offentliggøres)
Olivia Sandell Madsen
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens vej 43
Høringssvar ID: 6896
Som jeg forstår det er alternativet til de 12 almene boliger en parkeringsplads, som der allerede er tilladelse til at anlægge. Det synes jeg ikke vi har brug for. Kommunen bør vælge boliger og byliv frem for flere p-pladser, hjørnet skal helst heller ikke stå stille i endnu et årti og forfalde. Projektet virker gennemarbejdet og vil gøre denne del af Frederiksberg langt pænere - jeg håber det bliver til noget.
Navn (offentliggøres)
John Herup
Adresse (offentliggøres)
Carit Etlars Vej 5, 4. tv. - 1814 Frb. C
Høringssvar ID: 6895
Det er helt grundlæggende problematisk, at der overhovedet kan være et næsten færdigtegnet projekt med nybyggeri i op til 7 etager på Frederiksberg. Kommunen er kendetegnet ved en menneskelig skala, hvor byrum, gader og bebyggelse historisk har været afstemt i højder og proportioner, der understøtter lys, luft og liv mellem husene. Et byggeri i 7 etager bryder markant med denne skala og risikerer at skabe en præcedens, som på sigt vil ændre Frederiksbergs karakter fundamentalt. Hvis denne type byggeri først accepteres ét sted, vil det være vanskeligt at afvise tilsvarende projekter andre steder i kommunen. Det bør derfor være et principielt udgangspunkt, at så høje og massive byggerier ikke hører hjemme i en tæt, fuldt udbygget by som Frederiksberg. Beboernes livskvalitet bør vægte højere end bygningsvolumen og økonomisk profit for en investorgruppe. Særligt byggeriets skala giver anledning til bekymring. Den foreslåede forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 udgør ikke blot en justering, men en markant ændring af områdets karakter og tæthed. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, hvilke konkrete kvaliteter der forudsætter netop denne høje tæthed, ligesom der ikke er redegjort for, om alternative scenarier med lavere bebyggelsesprocent har været undersøgt. Dette efterlader et indtryk af, at projektets volumen i højere grad er drevet af, at den fremtidige grundejer skal tjene så mange penge som muligt på at bygge på grunden. Og ikke af en vision om at skabe et nybyggeri, der giver positive kvaliteter tilbage til byen og de eksisterende beboere. Denne bekymring blev yderligere forstærket efter borgermødet den 29. april, hvor beboerne igen oplevede, at der i begrænset omfang var lydhørhed fra myndighederne over for de fremsatte indsigelser. Det virkede nærmere som et proforma møde om et projekt der allerede var færdigt, uden en reel mulighed for debat, som blev afledt af de tilstedeværende politikere. Med over 300 indsamlede underskrifter fra naboer til området allerede i 2024, forekommer det problematisk at myndighederne, bygherre og politikerne fortsat ignorerer beboernes svar og input til den høje bebyggelsesprocent på projektet. På trods af at beboerne i området gerne ville inddrages de seneste to år, efterlades vi med en oplevelse af, at væsentlige beslutninger allerede er truffet på trods af en betydelig opstand mod projektets skala. Til beboermødet blev der argumenteret for, at den høje bebyggelsesprocent kan retfærdiggøres med henvisning til, at området allerede er tæt bebygget. Det er problematisk at have en borgmester og politikere udtale sig om bebyggelsesprocenter, uden at have faglige kompetencer der understøtter dette argument. Hvis området i forvejen er præget af høj tæthed og mindre vellykkede byrum, bør ambitionen være at forbedre disse forhold – ikke at forstærke dem. En ny bebyggelse burde i højere grad stræbe efter at løfte kvaliteten gennem en skala, der er tilpasset området, med lavere højder på nybyggeriet og sammenhængende proportioner, der integrerer sig med de eksisterende bygninger, himmelrum og en høj arkitektonisk kvalitet. Også i forhold til indbliksgener, lys- og skyggeforhold samt kvaliteten af opholdsarealer savnes der en mere fyldestgørende dokumentation. Projektet opererer med en omfattende anvendelse af altaner, tagterrasser og fælles faciliteter, som vil introducere nye indblikssituationer i eksisterende boliger. Samtidig er der ikke fremlagt tilstrækkelige analyser, der belyser konsekvenserne for de eksisterende beboere. Skyggediagrammerne fremstår mangelfulde og tomme på flere tidspunkter af dagen, og det er vanskeligt at vurdere, om gårdrum og opholdsarealer reelt vil få tilstrækkeligt lys til at fungere som attraktive rum, hvor der kan være liv og grønt der faktisk gror. Projektet er i sin nuværende form ikke tilstrækkeligt belyst eller afbalanceret. Jeg vil derfor opfordre til, at der arbejdes videre med projektet med henblik på at reducere dets omfang og sikre en bedre tilpasning til de eksisterende forhold. Dette bør blandt andet indebære en undersøgelse af alternative scenarier med lavere tæthed og færre etager, som skaber mere liv og ikke endnu en betonjungle.
Navn (offentliggøres)
Z
Adresse (offentliggøres)
Platanvej
Høringssvar ID: 6894
Vedrørende bygningen langs Vesterbrogade er de foreslåede 7 etager for meget og ville reducere lysindfaldet til bagvedliggende lejligheder og forstyrre den eksisterende skyline. Processen reduceres til maksimalt antal etager i linje med den eksisterende bygning. Vedrørende bygning på Henrik Ibsens Vej Den foreslåede tilbagetrukne placering ser mærkelig ud og forstyrrer det kontinuerlige gadeforløb og svækker blokstrukturen. Bygningen forventes at forårsage betydelige skyggegener i Platanhusenes have – især om eftermiddagen, når vi får et godt niveau af solskin – samt betydelige sigtbarhedsgener for beboerne i nr. 22, 24, 26 og 28. Den nuværende placering griber ind i eksisterende lejligheders adgang til udsigt og sollys. Det foreslås at genoverveje bygningens placering, højde og skala, herunder placering i gadelinjen.
Navn (offentliggøres)
Darren Calvert
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 1.3
Høringssvar ID: 6893
Jeg deltog i høringsmødet og har følgende bemærkninger: Byggeriet på Platanvej: - Det fremlagte projekt viser et byggeri, der er højere end tidligere oplyst (over niveauet på Platanvej 26-28). Dette er i direkte modstrid med den forståelse, der blev givet i den indledende dialog. - Jeg finder det ikke acceptabelt, at byggeriets højde reelt øges gennem fortolkninger, hvor tagkonstruktioner medregnes på en måde, der afviger fra tidligere udmeldinger. - Den samlede bygningshøjde bør derfor bringes i overensstemmelse med det oprindeligt kommunikerede niveau. - Konsekvenserne af højden undervurderes, når der alene henvises til skyggeforhold. Der er tale om et markant tab af lys, luft og himmelrum – herunder væsentligt forringede forhold for de nederste lejligheder samt tab af udsyn mod Vesterbro for de øverste. Byggeriet på Henrik Ibsens Vej 39: - Den foreslåede placering af byggeriet indebærer en væsentlig og unødvendig forringelse af lys, luft og udsyn for både beboere på Platanvej og Henrik Ibsens Vej 41-45. - Det er kritisabelt, at denne disponering ikke i højere grad er afstemt med de direkte berørte beboere. - En mere hensigtsmæssig løsning vil være at rykke byggeriet frem, så det flugter med Henrik Ibsens Vej 41-45. Hensyn til platantræer og gavlmaleri bør ikke vægtes højere end beboernes væsentlige boligkvaliteter, da disse elementer kan genplaceres eller genskabes. - Placeringen af affaldsstandere omkring gården er ligeledes problematisk og vil i praksis kunne komme til at omringe fællesrummet. Dette bør gentænkes. En oplagt løsning vil være at placere affaldsløsningen for Henrik Ibsens Vej 39 på den modsatte side op mod parkeringspladserne. Tak, Venlige hilsner.
Navn (offentliggøres)
Victoria Johansen
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
CPH airport
Adresse (offentliggøres)
henrik ibsens vej 45, 2th
Høringssvar ID: 6892
Danmarks Naturfreningsforening Frederiksberg DN-F byder en forbedring og oprydning i området velkommen, som det fremgår at formålet med lokalplanen. Der er mange gode intentioner i forhold til formål, bæredygtigt byggeri, grøn struktur og naturindhold. Selvom området ikke indgår i kommunens overordnede grønne struktur, ser vi at der i forbindelse med nybyggeriet mod Henrik Ibsens Vej mistes en mulighed for at kunne etablere en offentlig lommepark for kvarteret. Vi finder at lokalplanen giver en yderligere fortætning af en i øvrigt meget tæt bebygget del af Frederiksberg. I øvrigt undres vi over at bygningen mod Henrik Ibsens Vej trækkes tilbage med forhaver i stedet for at give mere areal til de fælles opholdsarealer på gårdsiden. Vedrørende opholdsarealerne finder vi det betænkeligt at altaner og tag terrasser indregnes i kravet på opholds- og fælles friarealer på grunden. Vedrørende §7 stk. 3 Finder vi det hensigtsmæssigt, at servitutter for et fælles gårdanlæg indbygges i lokalplanen, i stedet for at skulle starte en ny proces med etablering af et fælles gårdanlæg senere. Til sidst finder vi det uheldigt at 8 træer skal fældes for at give plads til flere parkeringspladser.
Navn (offentliggøres)
Lisbet Snoager Sloth
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
DN Frederiksberg
Adresse (offentliggøres)
Schlegels Alle 6, St Tv
Høringssvar ID: 6891
Kære Kommune Bygningerne ved hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej ser ud som om de er opført hver for sig, uden at nogen har tænkt over helheden. Det er ikke et godt udtryk for en velplanlagt by. Der skal ske noget, og lokalplanen viser en god vej.
Navn (offentliggøres)
Tina Nielsen
Adresse (offentliggøres)
Volhardt Carit Etlars Vej 5, 4. tv,1814 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6890
Grønne opholdsrum i byen giver mere livskvalitet. Kan se at lokalplanen prioriterer grønne gårde og et grønt opholdsrum. Godt at se, at området bliver gentænkt — det bliver rart at se noget nyt vokse frem lige der.
Navn (offentliggøres)
Charlotte Christoffersen
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg Allé 6b, 4. 1820 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6889
Tænker at Platanvej med dette projekt bliver langt mere attraktivt at opholde sig i , køre igennem og bo ved. I dag er der ikke meget at komme efter lige her.
Navn (offentliggøres)
Nicolai Holm Christensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 32 2 9, Frederiksberg 1810
Høringssvar ID: 6888
Andelsboligforeningen Henrik Ibsens Vej 41-45 har tidligere deltaget i dialog med kommunen om det planlagte byggeri på Platanvej. På baggrund af dette møde var vores klare forståelse, at byggeriet ikke ville overstige højden på den eksisterende bygning på Platanvej 26-28. Af de fremlagte tegninger fremgår det imidlertid, at byggeriet vil få en væsentligt større højde end forventet, herunder en ekstra etage samt tre kviste i zink. På borgermødet blev arkitekten adspurgt om dette forhold, da vi havde de små dialogmøder. Det blev oplyst, at denne samlede højde der henvises til, inkluderer to firkantede tagkonstruktioner på taget, og ikke taget og bygningen i sig selv. Dette afviger fra den forståelse, der blev givet i vores indledende dialog med kommunen, hvor det blev opfattet, at byggeriet ikke ville overstige den eksisterende bygnings primære højde. Vi finder det problematisk, at byggeriets højde fastsættes med udgangspunkt i disse sekundære konstruktioner. Vi er bekymrede for den samlede højde og vi vil gerne anmode om, at projektet tilpasses, så det bringes ned i niveau med Platanvej 26-28 i overensstemmelse med den tidligere udmelding. Lokalplanen indeholder skyggediagrammer, men for os som beboere handler påvirkningen ikke alene om skyggeforhold, men også om adgang til himmelrum samt oplevelsen af lys og luft. For beboere på Henrik Ibsens Vej fra nr. 41 og frem mod hjørnet vil de nederste lejligheder i væsentlig grad miste adgang til himmelrum, mens de øverste lejligheder vil miste det nuværende udsyn mod Vesterbro. Dette udsyn er i dag med til at kompensere for den betydelige bebyggelse på Vesterbrogade 162 og Platanvej 24, som allerede begrænser lys og udsyn. Som andelsboligforening, der har valgt at bevare egen gård og matrikel, er vi desuden bekymrede for den viste placering af affaldsstandere, som efter de fremlagte planer vil blive placeret på begge sider af vores gård. Vi er opmærksomme på gældende krav til afstande i forbindelse med affaldsindsamling, men måske kan nogle af placeringerne gentænkes, så vores gårdrum ikke i praksis bliver omringet af affaldsløsninger. Endvidere bemærkes det, at byggeriet på Henrik Ibsens Vej 39 er placeret langt inde på den nu ubebyggede grund. Denne grund har tidligere stået ubebygget blandt andet som følge af en høj bebyggelsesprocent på en nærliggende matrikel. Den nuværende placering begrundes med hensyn til et gavlmaleri og eksisterende platantræer, men vi finder, at der i højere grad burde have været dialog med vores andelsboligforening om denne disponering, inden forslaget blev fremlagt. Den valgte løsning medfører betydelig reduktion af lys, luft og udsyn for vores ejendom. Afslutningsvis vil vi bemærke, at der også er positive elementer i projektet. Det er en væsentlig forbedring, at der arbejdes på at ændre vareleveringen til supermarkedet, idet de nuværende forhold gennem en smal passage ofte medfører skader på vores og vores nabos bygninger som følge af lastbiltrafik.
Navn (offentliggøres)
Berit
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 41-45
Høringssvar ID: 6887
Hej med jer. Den nye busperron og flytningen af indkørslen til parkeringskælderen er noget, der vil gøre en reel forskel for trygheden ved krydset. Jeg kommer ofte forbi dette sted, og det er ikke så behageligt i dag. At butikken også bliver opgraderet, er en dejlig bonus. Og arkitektur er naturligvis ikke noget vi alle kan være enige om, men jeg kan godt lide dette projekt.
Navn (offentliggøres)
Oscar Sandholm Franck
Adresse (offentliggøres)
Julius Bloms Gade 1, 1. TV, 2200, København
Høringssvar ID: 6886
En god byport giver lyst til at se mere. I dag giver det hjørne ikke rigtig lyst til noget — måske at komme hurtigt videre. Mange gode elementer i jeres plan.
Navn (offentliggøres)
Claus Ipsen Adresse: E-mail:
Adresse (offentliggøres)
Stockflethsvej 5, 3, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6885
Hej med jer En god byport giver lyst til at se mere. I dag giver det hjørne ikke rigtig lyst til noget — måske at komme hurtigt videre. Mange gode tiltag i planen, som jeg ser frem til.
Navn (offentliggøres)
Kim Folsted-Christiansen
Adresse (offentliggøres)
Carl Bernhards Vej 13C, 5.
Høringssvar ID: 6884
Jeg sætter pris på pæn arkitektur. De nye bygninger langs Platanvej har en fin skala — de er ikke for massive og trapper ned, så de ikke overvælder det, der ligger ved siden af. Det forskønner byen.
Navn (offentliggøres)
Anne Madirazza
Adresse (offentliggøres)
Rahbeks Alle 26 3 sal tv Frederiksberg 1801
Høringssvar ID: 6883
De nye bygninger ser godt ud. De er ikke bare kasser — der er arbejdet med højder og udtryk, så det passer til kvarteret. Det vil gøre det hjørne til noget, der er langt kønnere at komme forbi.
Navn (offentliggøres)
Lars Torpe Christoffersen
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg alle, 6b, 1820, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6882
Platanvej ser bedre ud i dag end for få år siden. Cykelstier, fortove, nye træer — dejligt kommunen har gjort noget ved det. Men hjørnet mod Vesterbrogade er godt nok ikke fulgt med, så det bliver godt at få gang i denne forandring. Der må også godt komme noget pænt på gavlen.
Navn (offentliggøres)
Michael Petersen
Adresse (offentliggøres)
Aksel Møllers Have 4, 9.tv 2000 Fr. Berg.
Høringssvar ID: 6881
Karréen er ikke lukket, og det kan man se. Der mangler stykker i bebyggelsen, og det giver hjørnet et rodet udtryk. Lokalplanen samler det hele og giver hjørnet en karakter, det ikke har haft. Godt der endelig sker noget.
Navn (offentliggøres)
Cecilie Kofoed Pedersen
Adresse (offentliggøres)
Sylows allé 2, 2th, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6880
Projektet løfter hjørnet på tre fronter: arkitektonisk sammenhæng, bedre trafiksikkerhed og mere grønt i et kvarter, der mangler det. Samlet er det et godt projekt, og jeg bakker op om lokalplanen.
Navn (offentliggøres)
Henrik Køhn
Adresse (offentliggøres)
Hattensens Allé 1, st. 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6879
Er det muligt at få jeres faglige redegørelse for om de 3 Platantræer langs Henrik Ibsens Vej vil kunne overleve byggeriet? Træernes rødder vil ikke kunne klare den omkringværende mængde trafik byggeriet kræver og vil dø. Hvis træerne alligevel skal dø under byggeprocessen, så giver jo det ikke mening at den kommende bygning skal være tilbagetrukket på grunden af hensyn til netop træerne. Det virker ikke umiddelbart gennemtænkt.
Navn (offentliggøres)
Sol
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej
Høringssvar ID: 6878
Vedlagt høringssvar til Lokalplanforslag 241
Navn (offentliggøres)
Thorhallur Sigurdsson
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, 1810 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6876
Endelig en busperron og mere plads på fortovet. Det er forbedringer, der vil mærkes af alle, der bruger dette kryds. De nye bygninger er en klar opgradering af det, der er der i dag.
Navn (offentliggøres)
Lukas Østergaard
Adresse (offentliggøres)
Dalgas Boulevard 132 4th, 2000 Frederiksberg.
Høringssvar ID: 6875
Butikker og caféer, der åbner sig mod gaden, giver liv. Platanvej mangler det ved hjørnet mod Vesterbrogade. Kan se at der også kommer mere grønt og bedre forhold for fodgængere. Tænker at det bliver godt.
Navn (offentliggøres)
Anne Wennervald Normann
Adresse (offentliggøres)
A. D. Jørgensens Vej 10 1. tv 2000,, frederiksberg
Høringssvar ID: 6874
Platanvej har ingen steder, man bare kan sætte sig ned og opholde sig, tænker en cafe og den lille park kan hjælpe det på. Dagligvarebutikken på hjørnet bør moderniseres. Ser frem til at de slidte facader får en hjælpende hånd — det vil klæde den del af kommunen - og passer godt til de nye bygninger\/byhuse.
Navn (offentliggøres)
Jonas Hartz
Adresse (offentliggøres)
H.C. Ørsteds Vej 3B, 5.th. \/ 1879 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6873
Platanvej kunne godt trænge til en kærlighånd. Jeg kommer jævnligt forbi krydset, og forholdene for cyklister er ikke gode i dag. Lokalplanen ser ud til at ville gøre dette bedre. En café og en lille park ved hjørnet giver også stedet noget at byde på ud over en masse trafik. Selve arkitekturen og renoveringen synes jeg er rigtig fornuftigt tænkt.
Navn (offentliggøres)
Lisbeth Nørgaard
Adresse (offentliggøres)
Godthåbsvænget 37, 3 Th 2000, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6872
Kære Kommune En kulturscene og café giver Platanvej noget liv, som der slet ikke er i dag. Grønne gårde og beplantning giver kvarteret mere natur og gør det til et bedre sted at bo. Platanvej fortjener et nyt hjørne og bliver da ret meget bedre med denne renovering.
Navn (offentliggøres)
Anders de Lichtenberg
Adresse (offentliggøres)
Kochsvej 16, 1812 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6871
Hjørnet ser i dag ud som om, det er glemt. Bygningerne vender ryggen til hinanden, og der er huller i bebyggelsen, der gør det hele usammenhængende. Lokalplanen retter op på det. Café og butik i gadeplan giver stedet noget nyt og positivt.
Navn (offentliggøres)
Henriette Glæsel
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 35, 1.sal
Høringssvar ID: 6870
Frederiksberg har brug for flere boliger, og centrale arealer bør bruges til det. Lokalplanen tilføjer almene og private boliger til en placering. Trafiksikkerheden forbedres med ny busperron og ved at flytte indkørslen til p-kælder. Det vil helt sikkert gøre det til et bedre hjørne.
Navn (offentliggøres)
Johan Fugmann
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 35, 1.sal 2000 Frb.
Høringssvar ID: 6869
Tilføjelse til tidligere indgivet høringssvar: Efter borgermødet den 29. april sad flere af os desværre tilbage med oplevelsen af, at de bekymringer, som rigtig mange beboere gav udtryk for, i for lille grad blev mødt med reel forståelse eller lyst efter at indgå i reel dialog. Det fremstod som et proforma-arrangement, hvor mødet ikke var andet end en formsag, hvor beslutningen var truffet på forhånd, og hvor der blot blev "checket en boks" af i forhold til at høre fra bekymrede borgere. 300 mennesker har underskrevet med henblik på deres bekymringer for byggeriet. Det er ufatteligt mange mennesker, som sidder tilbage med en oplevelse af, at deres frustrationer og bekymringer ikke i tilstrækkelig grad bliver taget alvorligt. Borgermødets afvikling blev desværre for mange et eksempel på, hvordan projektet i sin nuværende form ikke opleves at tage tilstrækkeligt hensyn til de eksisterende beboere. Særligt argumentationen om, at en høj bebyggelsesprocent ikke nødvendigvis er problematisk, fordi området i forvejen er tæt bebygget, vækker bekymring. For mange af os opleves det som en tilgang, hvor eksisterende udfordringer bruges som begrundelse for at fortsætte i samme retning fremfor at skabe en mere balanceret løsning, som både tilgodeser eksisterende og fremtidige beboere i området. Det samme gælder ønsket om, at projektet skal tilpasses det nuværende udtryk på Platanvej, som mange beboere allerede oplever som arkitektonisk usammenhængende. Netop fordi området gennem årene har været præget af flere mindre vellykkede byggerier, burde ambitionen være at løfte området med større hensyn til lys, proportioner og arkitektonisk sammenhæng – ikke at videreføre de samme udfordringer. Jeg har også svært ved at se, hvordan projektets arkitektoniske udtryk vil skabe en mere indbydende overgang mellem København og Frederiksberg. En meget massiv bebyggelse med markant højde og meget markante facadeelementer vil snarere virke lukket og tung i byrummet end åben og inviterende. Under borgermødet blev ombygningen af det tidligere hospitalsområde fremhævet som et eksempel på et projekt, hvor man har taget hensyn til den omkringliggende bebyggelse, herunder villaområderne omkring Tesdorpfsvej, Stockflethsvej og Femte Juni Plads, og tilpasset bebyggelsesprocenten derefter. Det understreger netop, at sådanne hensyn er mulige at prioritere, når ønsket og hensynet til eksisterende beboere er til stede. Derfor er det svært at forstå, hvorfor samme tilgang ikke i højere grad skal gælde for området omkring Henrik Ibsens Vej og Platanvej – samt alle os, der bor her. Det efterlader desværre en oplevelse af, at værdien og livskvaliteten for eksisterende beboere bliver forringet for at skabe plads til et mere omfattende byggeri. Det er ærgerligt, fordi mange af os grundlæggende ser positivt på, at området udvikles og forbedres. Der er bred forståelse for ønsket om at skabe et mere attraktivt og levende område omkring Platanvej. Netop derfor virker det afgørende, at projektet tilpasses, så det sker med størst muligt hensyn til de mennesker, der allerede bor her. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at projektets højde og tæthed revurderes, så man i højere grad beskytter lysforhold, gårdrum og livskvalitet for områdets nuværende beboere. Det vil efter min opfattelse være mere i tråd med de værdier og den balance, som historisk har kendetegnet Frederiksberg Kommune. Hvis byggeriet gennemføres ud fra det fremlagte forslag, som den afvisende tilgang til borgermødet den 29. april desværre gav indtryk af, vil særligt borgmester Michael Vindfeldts holdninger stå tilbage som udtryk for en manglende forståelse for de mange – og flere livslange - Frederiksberg-borgere, som gennem mange år har værnet om netop dette område. Borgmesteren gav på borgermødet den 29. april blandt andet udtryk for: 1) At en bebyggelsesprocent på 240 ikke vil være problematisk, da den skal ses i relation til det omkringliggende områdes eksisterende bebyggelsesprocent og beboelse. 2) At Platanvej over de sidste årtier har oplevet en uheldig udvikling med nogle mindre vellykkede og mindre indbydende projekter, og at dette projekt derfor skal tilpasses det eksisterende bybillede for ikke at skille sig ud. Det vækker bekymring, når argumentationen bliver, at eksisterende udfordringer i området legitimerer at fortsætte i samme retning. Hvis der allerede er bygget mindre vellykket gennem årene, burde ambitionen netop være at skabe noget bedre, mere gennemtænkt og mere hensynsfuldt – ikke blot mere af det samme. På Vesterbrogade vil tilføjelsen af en ekstra etage betyde en markant forringelse af soltimer, luft og himmelrum. Byggeriet på Platanvej vil yderligere forringe disse forhold, samtidig med at det risikerer at skabe et markant mørkere og mere lukket gårdmiljø. Den tilbagetrukne bygning på Henrik Ibsens Vej vil efter min vurdering blive det sidste element, som gør den allerede mørke gård endnu mere lukket. Allerede i dag er lysforholdene så udfordrede, at det er vanskeligt at opretholde grønne områder som eksempelvis græsplænen i gården. Det er svært at forestille sig, at en yderligere fortætning ikke vil få mærkbare konsekvenser for livskvaliteten for beboerne i Domus Tumultus på Henrik Ibsens Vej 43-45. Projektet i sin nuværende form vil få store konsekvenser for mange borgere. Det kan næppe være i nogens interesse. Jeg tror fortsat på, at projektet kan gentænkes, så det både løfter det i dag mindre anvendte område omkring Platanvej og samtidig skaber værdi for både eksisterende og nye beboere i området. Det kræver ambitioner, omtanke og vigtigst af alt hensyn. Det håber jeg ikke er for meget at forvente af et projekt af denne betydning. Ellers risikerer eftermælet for de ansvarshavende i denne proces at stå stærkt udfordret tilbage.
Navn (offentliggøres)
Emil Vollandt
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43, 4., 1813 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6868
Angående byggeriet på Platanvej: Det er positivt med byfornyelse, og området trænger bestemt til et løft. Dog fremstår projektet efter min vurdering for massivt og højt i forhold til omgivelserne. Mere luft, lys og grønne opholdsrum ville være en klar forbedring. Ideelt set burde området udvikles som en grøn plads med lavere bebyggelse omkring, der understøtter kvarterets skala og karakter. Platanvej har længe haft behov for et æstetisk, grønt og mere subtilt arkitektonisk løft – ikke dominerende 7-etagers bygninger
Navn (offentliggøres)
Christian Borup
Adresse (offentliggøres)
Olfert Fischers Gade 44, 2. 16
Høringssvar ID: 6867
Gavlen står og ser kedelig ud. Vi må have en ny kunstnerisk løsning som en del af projektet – det vil også hænge godt sammen med kulturscene og cafe. Byggeriet ser i øvrigt ud til at passe godt ind i omgivelserne.
Navn (offentliggøres)
Josh Waley
Adresse (offentliggøres)
Bentzonsvej 37, 5, Frederiksberg, 2000
Høringssvar ID: 6866
Frederiksberg er en by, der generelt tager arkitektur seriøst. Det gælder bare ikke ved hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej. Facaderne er slidte, bebyggelsen virker tilfældig, og der er ikke noget ved hjørnet, der inviterer til at stoppe op. Jeg hilser denne opgradering velkommen.
Navn (offentliggøres)
Maria-Louise Andersen
Adresse (offentliggøres)
N.J Fjords Allé 1, STV 1957, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6865
Det bliver et helt andet hjørne, hvis dette bliver gennemført. Og så vil jeg bemærke, at krydset ved Vesterbrogade og Platanvej er uoverskueligt for cyklister og fodgængere. Buspassagerer stiger ud på cykelstien, og nedkørslen til parkeringskælderen forværrer det i dag. Skønt hvis dette projekt retter op på dette og gør det mere trygt. Godt hvis P-kælderen ikke bliver så stor som i dag, så der ikke kommer flere biler end højst nødvendigt.
Navn (offentliggøres)
Maja Sohn Hjorth Adresse
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg Bredegade 1A 2. TH 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6864
Café og kulturscene kommer til at skabe et helt nyt liv ved Platanvej — det gavner hele kvarteret, ikke kun dem, der bor i de nye bygninger. Ser frem til denne udvikling og et hjørne man faktisk har lyst til at kigge på.
Navn (offentliggøres)
Alexander Sohn Hjorth
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg Bredegade 1A 2. 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6863
Der er brug for flere boliger på Frederiksberg. Godt at se at der både kommer private og almene og mere grønt. De nye byhuse giver området et helt andet og mere positivt udtryk end i dag.
Navn (offentliggøres)
Noah Ben Huremovic
Adresse (offentliggøres)
Nyelandsvej 32, st. 2000, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6862
Der er en bestand af flagermus der holder til i det grønne område mellem bygningerne hvor den gamle biograf ligger. Flagermusene holder formentlig til både i træer og i den utætte gamle biograf. Det bør kortlægges hvorledes byggeriet påvirker flagermus bestanden i området.
Navn (offentliggøres)
Anders Nielsen
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej.
Høringssvar ID: 6861
Jeg var med til borgermødet den 29. april 2026 om lokalplan 241. Siden har jeg læst seniorrådets svar som jeg finder særdeles interessant. Jeg tilslutter mig seniorrådets svar af 4. maj skrevet af Birgitte Franck.
Navn (offentliggøres)
Jørn Nørgaard Christensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 6, 7. sal, lejl. 4
Høringssvar ID: 6859
Høringssvar på vegne af mere end 300 bekymrede borgere på Henrik Ibsens Vej og Platanvej En beboergruppe på tværs af Landmark, Henrik Ibsens Vej 41-45 og Platanhusene samlede sidste år underskrifter ind som en reaktion på planerne at øge højden for et nybyggeri markant og på den måde fjerne de nuværende beboeres lys, luft og himmelrum. 300 hundrede borgere skrev under på ganske kort tid, som vi sender med dette høringssvar. Man ønsker i kommunens byggeudvalg at skabe en ny indgang til Frederiksberg, men man risikerer med det nuværende forslag at lukke blikket til byen med en betonmur i seks etager i stedet. Og man skaber samtidig en mørk gryde som gårdmiljø, idet genopbygningen af den gamle villa tredobles i højden til seks etager. Tegningsmaterialet viser, at netop den bygning for store dele af året vil ramme de eksisterende grønne haver og blokere for himmelrummet. Vi kæmper i øjeblikket med det nuværende lys i gården med at opretholde vores meget høje og højt værdsatte biodiversitet for Henrik Ibsens Vej 41-45, og det vil blive endnu sværere og forringe både biodiversitet og livskvalitet i vores del af det område, der er indeholdt i lokalplansforslaget. Med en foreslået bebyggelsesprocent på 240 skaber man end brat overgang fra det lave, fredede byggeri ved Sorte Hest og etablerer en massiv spærreflade i overgangen mellem det lave byggeri og de klassiske Frederiksbergkarreer på Henrik Ibsens Vej. På beboermødet 30. april fremførte Michael Vindfeldt, at man med det meget høje byggeri længere nede af Platanvej havde skabt noget, der var grimt for byen. At man bruger det som argument for at skabe endnu et massiv, virker ikke som et godt argument. Det blev yderligere fremført fra politisk hold at de seks etager på Platanvej og de syv etager på Vesterbrogade er begrundet af økonomien i projektet. Det bør ikke være et problem for projektets økonomi at tage to etager af den del af bygningen på Platanvej, der erstatter den gamle villa, og en etage af Vesterbrogadebygningen i og med, at boligpriserne i området, ifølge Boligas index, er steget fra 51.000 kr. pr. m2 i 2024, hvor projektet blev foreslået, til 76.000 kr. pr. m2 i 1. kvartal 2026. Denne stigning, på 49%, giver med andre ord mulighed for et lavere og mere skånsomt byggeri for bygherre uden at det går udover lønsomheden i projektet. Vi håber derfor at udvalget og kommunalbestyrelsen vil revurdere højden i projektet og finde et leje, som holder balancen i forhold til de nuværende beboeres boliger og haver.
Navn (offentliggøres)
Ulla Katrine Friis
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43, 1
Høringssvar ID: 6858
Høringssvar på vegne af mere end 300 bekymrede borgere på Henrik Ibsens Vej, Vesterbrogade og Platanvej Beboergruppen på tværs af Landmark, Henrik Ibsens Vej 41-45 og Platanhusene har samlet underskrifter ind som en reaktion på planerne at øge højden for et nybyggeri markant og på den måde påvirke de nuværende beboeres lys, luft og himmelrum. 300 hundrede borgere fra nærområdet har fysisk eller elektronisk skrevet under. Vi medsender underskrifterne dette høringssvar. Man ønsker i kommunens byggeudvalg at skabe en ny indgang til Frederiksberg, men man risikerer med det nuværende forslag at blokere blikket til vores by med en betonmur i seks og syv etager i stedet. Og man skaber samtidig en mørk gryde som gårdmiljø, idet genopbygningen af den gamle villa tredobles i højden til seks etager. Tegningsmaterialet viser, at netop den bygning for store dele af året vil ramme de eksisterende grønne haver og blokere for synet af himmelrummet. Vi kæmper i øjeblikket med det nuværende lys i gården med at opretholde vores meget høje og højt værdsatte biodiversitet for Henrik Ibsens Vej 41-45, og det vil blive endnu sværere og forringe både biodiversitet og livskvalitet i vores del af det område, der er indeholdt i lokalplansforslaget. Med en foreslået bebyggelsesprocent på 240 skaber man en brat overgang fra det smukke, lave, fredede byggeri ved Sorte Hest og etablerer en massiv spærrende, vertikal flade i overgangen mellem det lave byggeri og de klassiske Frederiksbergkarreer på Henrik Ibsens Vej. På beboermødet 30. april fremførte Michael Vindfeldt, at man med det meget høje byggeri længere nede af Platanvej havde skabt noget, der var grimt for byen. At man bruger det som argument for at skabe endnu et massiv, virker ikke som et godt argument. På mødet fremførte en politiker, at en bebyggelsesprocent ’’ikke siger særlig meget’. ’At tallet bliver højt, hvis man har en høj bygning og en lille grund’. Men det er jo præcis bekymringen. At tætheden, følelsen af klemthed, øget indkig til hinanden, det at kunne se langt – alt det, som på trods af nogle af de slidte byggerier gør, at vi beboere holder utrolig meget af vores kvarter – påvirkes negativt, fordi det foreslåede projekt skal være så massivt, som det er foreslået. Det blev yderligere fremført fra politisk hold at de seks etager på Platanvej og de syv etager på Vesterbrogade er begrundet af økonomien i projektet. Det bør ikke være et problem for projektets økonomi at tage to etager af den del af bygningen på Platanvej, der erstatter den gamle villa, og en etage af Vesterbrogadebygningen i og med, at boligpriserne for ejerlejligheder i området, ifølge Boligas index, er steget fra 51.000 kr. pr. m2 i 2024, hvor projektet blev foreslået, til 76.000 kr. pr. m2 i 1. kvartal 2026. Denne stigning, på 49%, giver med andre ord mulighed for et markant forbedret projekt med et lavere og mere skånsomt byggeri for bygherre uden at det på nogen måde fjerner lønsomheden i projektet. Vi håber derfor at udvalget og kommunalbestyrelsen vil revurdere højden i projektet og finde et leje, som holder balancen i forhold til de nuværende beboeres boliger og haver. Så vi alle sammen kan være her og fortsat holde af vores hjem. Der er ingen grund til, at det skal være anderledes.
Navn (offentliggøres)
Beboerinitiativet (indsendt af Henrik Friis og Ulla Katrine Friis)
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43, 1.
Høringssvar ID: 6857
Den nuværende butik er ikke tidssvarende. En moderniseret dagligvarebutik med bedre adgang vil gøre en konkret forskel for dem, der handler her i området. Den grønne lommepark langs Platanvej og ny cafe er også et plus — det virker som et samlet og velovervejet projekt.
Navn (offentliggøres)
Caroline Wiedemann
Adresse (offentliggøres)
Carl Plougs Vej 7, 1913, Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6856
Det hjørne husker man ikke. Man er der, fordi man skal noget — handler, venter, cykler forbi. Det er ikke et sted, man fortæller nogen om. En café, grøn park og nyt byggeri med karakter vil pifte det hele lidt op.
Navn (offentliggøres)
Mads Tholstrup Nørgaard
Adresse (offentliggøres)
Peter Bangs vej 62 2th 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6855
Att. Frederiksberg Kommune Vedr. Sagsnummer - LP 241 og KPT 3 - Lokalplansforslag for boliger og erhverv ved Platanvej Til rette vedkommende Foreliggende høringssvar består af en faglig del, som jeg skriver som biolog med en PhD i plantebiologi (KU, 2009) og en personlig del, som jeg skriver som beboer på Platanvej 26, 2mf. Delene supplerer hinanden.
Navn (offentliggøres)
Floor ten Hoopen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, 2mf, 1810 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6854
Boligpriserne på Frederiksberg er steget markant. For familier med almindelige indkomster er mulighederne begrænsede. Projektet tilføjer almene familieboliger til en central del af kommunen og bidrager også med mere grønt, som vores by har brug for. Området vil se markant bedre ud, og det er tiltrængt.
Navn (offentliggøres)
Emil Frederik Høyer Horn
Adresse (offentliggøres)
Vodroffsvej 11, 4.th \/ Frederiksberg C:
Høringssvar ID: 6853
Tre ting præger hjørnet i dag: bygninger der ikke taler sammen, dårlig trafiksikkerhed og et byrum, ingen har taget ansvar for. Lokalplanen adresserer alle tre. Det er på tide.
Navn (offentliggøres)
Noah Kalstad Vedfelt
Adresse (offentliggøres)
Kong Georgs Vej 19, 1 2000, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6852
Ikoniske hjørner på Frederiksberg bør have butikker og kultur, der åbner sig mod gaden og borgerne. Folk skal have lyst til at bruge området og ikke bare køre forbi. En lille park på Platanvej er også et fint tiltag, men vi kunne godt bruge endnu mere grønt andre steder på Frederiksberg – det håber jeg vores politikere vil huske på. Bygningen på Vesterbrogade trænger til renovering og vil sammen med de nye bygninger give hjørnet et helt andet ansigt.
Navn (offentliggøres)
Peter Stig Andersen
Adresse (offentliggøres)
Nyvej 9, 1. Postnummer og by: 1851 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6851
Kommunens investering i cykelstier, fortove og nye træer har gjort Platanvej til en bedre gade. Hjørnet mod Vesterbrogade er det eneste, der ikke har fulgt med. Dejligt at det hjørne endelig får den opmærksomhed, det har manglet.
Navn (offentliggøres)
Niels P. M. Jensen
Adresse (offentliggøres)
Vodroffsvej 11, 4th 1900, Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6850
Der er tænkt over, hvordan de nye bygninger langs Platanvej møder nabobebyggelsen. Asfalt og varebiler i gården bliver erstattet af grønne arealer og planter. Positivt i mine øre.
Navn (offentliggøres)
Laura Boss
Adresse (offentliggøres)
Carl Plougs Vej 7 5.th, 1913 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6849
Når jeg køber ind, går jeg ofte forbi den eksisterende bygning på Vesterbrogade, og jeg må indrømme, at facaderne er trætte og bør istandsættes, og butikken trænger også. De kommende byhuse ser godt ud, synes jeg. Gavlen skal vel have et nyt maleri?
Navn (offentliggøres)
Simone A. Slyngborg
Adresse (offentliggøres)
Helgesvej 13, 2 TV 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6848
12 almene familieboliger til en central placering på Frederiksberg. Det er familier, der får mulighed for at bo her til en husleje, de kan betale. Den eksisterende bygning renoveres arkitektonisk og energimæssigt, så også dem, der allerede bor der, får noget ud af projektet. En ny kunstnerisk løsning på gavlen er tiltrængt og vil passe godt til de nye flotte bygninger.
Navn (offentliggøres)
Nicholai Wiig-Hansen
Adresse (offentliggøres)
Gl Kongevej 102, 2. Th, FRB
Høringssvar ID: 6847
Jeg og min familie er beboere på Henrik Ibsens Vej og har i dag en af byens bedste udsigter hvor vi kan se Københavns tårne og ned over Sorte Hest og de små bygninger bagved, samt over til den anden side af Vesterbrogade. Med det nye byggeri vil den udsigt helt forsvinde og dermed også en stor del af herlighedsværdien. Det gælder jo ikke kun for vores lejlighed men også andre af de nærliggende øverste lejligheder. At der ikke er flere kommentarer om udkig kan skyldes at udsigt og udkig ikke bliver nævnt i materialet og det kan give indtryk af, at det ikke er noget der bliver taget hensyn til. Da jeg først så forslaget var jeg desuden skeptisk i forhold til hvordan den passer ind i byrummet. Jeg var i tvivl om at det skyldtes min egen situation men har indset at det er to udtryk for samme ting. Jeg har den udsigt jeg har, fordi området lige øst for området netop er præget af flere mindre byggerier – ikke kun trioen med biografen, Hintzes villa og Sorte Hest, men også bygninger langs Vesterbrogade, fx Designer Zoo og den ornitologiske butik og selvfølgelig Humleby mod syd. Det skaber mere luft, åbne sigtelinjer og giver området sin stil. Det er dér desuden også på Platanvej hvor der findes flere åbne parkeringsarealer (og det gør det endnu mere ærgerligt at det er en eksisterende, historisk bygning, der foreslås nedrevet for at give plads til nyt og højere byggeri). Den nye ”blok” kommer til at være en skarp kontrast til det og hvis man f.eks. bevæger sig fra øst af Vesterbrogade og drejer om hjørnet tror ikke det kommer til at virke som en port til Frederiksberg men mere som at man ankommer til én massiv blok. Desuden har jeg et par enkelte bemærkninger til beskrivelserne i lokalplanen: Projektet taler om at tilpasser sig den Frederiksbergske karréstruktur. Der er ingen karrestruktur på Platanvej. Der fremhæves desuden i lokalplanen at der kommer ”fælles” gårdarealer. Så vidt jeg ved er der ingen af de omkringliggende gårde der har ja til en fælles gård endnu og på side 48 i lokalplanen indgår kun en af de tre. Og i forhold til biofaktoren ses det tydelig af oversigtsbillederne at gårdene i dag allerede er grønne med træer. Der vil dog komme en gård til beboerne på Vesterbrogade 160-162 hvilket er positivt. For os andre vil det hævede plateau for den nye gård betyde indblik i vores (nuværende) private gårdområder. Og så bliver det fremhævet at der kommer flere caféer i nok et af Frederiksbergs mest café-intensive områder. Der er 64 meter til nærmeste café (de la finca) fra det nye byggeri på Platanvej som bogstaveligt talt ligger i den samme foreslåede fællesgård! Lokalplanen kan til tider føles som en salgstale frem for et afbalanceret beslutningsgrundlag (hvilket måske også er det format sådanne lokalplaner har). Selvom jeg er positivt stemt for nyudvikling (og i øvrigt også fortætning), kunne man godt ønske sig en bedre tilpasning her, hvis bevarelse og udnyttelse af den historiske bygning ikke kan lade sig gøre.
Navn (offentliggøres)
Rune Skov Hansen
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 49, 3. tv
Høringssvar ID: 6846
Som beboer i ejendommen Platanhusene gennem mange år – siden 1973, sætter jeg stor pris på netop det lys som kendetegner ejendommens lejligheder. Det var en vigtig grund til at jeg i sin tid købte netop lejligheden i Platanhusene. Det præsenterede projekt på Vesterbrogade\/Platanvej\/Henrik Ibsens Vej vil i sin præsenterede form være til væsentlig gene, og jeg vil derfor anmode om, at projektet tilpasses således at der i større grad tages hensyn til ejendommen på modsatte side. Vi foreslår på baggrund af ovenstående, at: 1: Bygningen på Henrik Ibsens Vej rykkes mod vest, så den flugter med gadelinjen. Bygningens højde reduceres væsentligt og vinduerne placeres således, at naboerne ikke belastes i form af indbliksgener. Som bygningen er indtegnet på nuværende tidspunkt, vil det forringe livskvaliteten for mange beboere i Platanvej 22 i en uacceptabel grad. Hensyntagen til de tre træer synes at ske på bekostning mindst 55 lejligheder, hvilket på ingen måde står mål med værdien af at bevare 3 træer, som i øvrigt formentlig slet ikke vil kunne overleve en så omfattende byggeproces, som projektet vil medføre. 2: Orangeriet i den hævede del af gården retænkes\/fjernes, da det vil give betydelige indbliksgener for gården tilhørende Platanhusene. Samtidig vil orangeriet medføre støjgener – særligt når gården som tegnet i projektet vil blive omkranset af høje bygninger. 3: Bygningshøjden på ejendommen mod Vesterbrogade og Platanvej reduceres, så den maksimalt svarer til højden på Platanvej 26+28. Den voldsomme bebyggelsesprocent på 240 i projektet overstiger kommunens ambition med længder, og der synes ikke at være belæg at dette vil gavne området på nogen måde. 4: Det præsenterede byggeri vil reducere værdien af boligerne i Platanhusene i betydelig grad og det er urimeligt. Projektet skal tilpasses sådan, at vi som beboere i området ikke opnår en værdiforringelse af vores boliger som følge af skygger, støj og indbliksgener. Med venlig hilsen Irene Larsen, Platanvej 22C 2 tv. Ligeledes på vegne af: Lisbeth Bolt Andersen, Platanvej 22C 4. th Gudrun Ørntoft, Platanvej 26 3. Tv Kirsten Madsbjerg Poulsen, Platanvej 24, 11. sal.
Navn (offentliggøres)
Irene Larsen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22C
Høringssvar ID: 6845
Bekymringspunkt 1: At man med det nye byggeri på Platanvej får en bygning så høj, at den vil tage en hel del mere udsyn, lys og himmelrum - også selvom det nye byggeri vil ligge længere fra de eksisterende bygninger på Henrik Ibsens Vej, end biografen gør i dag. Vi appellerer til, at man ikke lader byggeriet rage højere op end det eksisterende byggeri på Platanvej 26-28. Vi ved, at man har brugt de to skakte på Platanvej 26-28’s tage som udgangspunkt for det nye byggeris højde, men vi synes det er forfejlet, da den reelle højde på bygningen er én etage lavere. Virkeligheden er, at to skakte ikke tager lys og himmelrum på samme måde, som en hel ekstra, massiv etage vil gøre det. Bekymringspunkt 2: At det nye byggeri på Henrik Ibsens Vej bliver trukket så langt ind på grunden, som det jf. lokalplanen er tiltænkt, uden et egentligt grundlag herfor. Som det blev nævnt på borgermødet 29\/4-26, er gavlmaleriet sat forkert op, og har i øvrigt ikke haft en pris, der retfærdiggør, at en blivende struktur som den, der vil blive opført til venstre for Henrik Ibsens Vej 41, bliver trukket så langt ind på grunden. Vi appellerer til at gavlmaleriet ikke bliver afgørende for, at det nye byggeri trækkes så langt ind på grunden, og dermed stjæler mere himmelrum fra gården på Henrik Ibsens Vej 41-45 end højst nødvendigt. Desuden appellerer vi til, at de tre nuværende træer heller ikke bliver afgørende for en blivende strukturs placering, og håber, at man vil overveje at genplante det lovpligtige antal træer i stedet for at bevare de nuværende. Bekymringspunkt 3: At passagen mellem Henrik Ibsens Vej 47 og 45 bliver brugt som til-\/frakørsel af byggeaffald mm. i løbet af byggeprocessen med det nye byggeri på Platanvej. Som det blev nævnt af borgmester Michael Vindfeldt på borgermødet 29\/4-26, er det helt uforståeligt, at passagen nogensinde er blevet godkendt til tung trafik: det indebærer en sikkerhedsmæssig risiko for fodgængere og cyklister på vejen og i passagen, det slider på det omkringliggende byggeri og det bremser og forsinker trafikken på en ensrettet vej. Vi appellerer til, at man bruger indkørslen fra Platanvej, som lever op til sikkerhedsmæssige krav pga. den nuværende cykelsti, og som vil være langt lettere for lastbiler at benytte.
Navn (offentliggøres)
Obi
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 41-45
Høringssvar ID: 6844
Bekymringspunkt 1: At man med det nye byggeri på Platanvej får en bygning så høj, at den vil tage en hel del mere udsyn, lys og himmelrum - også selvom det nye byggeri vil ligge længere fra de eksisterende bygninger på Henrik Ibsens Vej, end biografen gør i dag. Vi appellerer til, at man ikke lader byggeriet rage højere op end det eksisterende byggeri på Platanvej 26-28. Vi ved, at man har brugt de to skakte på Platanvej 26-28’s tage som udgangspunkt for det nye byggeris højde, men vi synes det er forfejlet, da den reelle højde på bygningen er én etage lavere. Virkeligheden er, at to skakte ikke tager lys og himmelrum på samme måde, som en hel ekstra, massiv etage vil gøre det. Bekymringspunkt 2: At det nye byggeri på Henrik Ibsens Vej bliver trukket så langt ind på grunden, som det jf. lokalplanen er tiltænkt, uden et egentligt grundlag herfor. Som det blev nævnt på borgermødet 29\/4-26, er gavlmaleriet sat forkert op, og har i øvrigt ikke haft en pris, der retfærdiggør, at en blivende struktur som den, der vil blive opført til venstre for Henrik Ibsens Vej 41, bliver trukket så langt ind på grunden. Vi appellerer til at gavlmaleriet ikke bliver afgørende for, at det nye byggeri trækkes så langt ind på grunden, og dermed stjæler mere himmelrum fra gården på Henrik Ibsens Vej 41-45 end højst nødvendigt. Desuden appellerer vi til, at de tre nuværende træer heller ikke bliver afgørende for en blivende strukturs placering, og håber, at man vil overveje at genplante det lovpligtige antal træer i stedet for at bevare de nuværende. Bekymringspunkt 3: At passagen mellem Henrik Ibsens Vej 47 og 45 bliver brugt som til-\/frakørsel af byggeaffald mm. i løbet af byggeprocessen med det nye byggeri på Platanvej. Som det blev nævnt af borgmester Michael Vindfeldt på borgermødet 29\/4-26, er det helt uforståeligt, at passagen nogensinde er blevet godkendt til tung trafik: det indebærer en sikkerhedsmæssig risiko for fodgængere og cyklister på vejen og i passagen, det slider på det omkringliggende byggeri og det bremser og forsinker trafikken på en ensrettet vej. Vi appellerer til, at man bruger indkørslen fra Platanvej, som lever op til sikkerhedsmæssige krav pga. den nuværende cykelsti, og som vil være langt lettere for lastbiler at benytte.
Navn (offentliggøres)
ID 6844
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 41-45
Høringssvar ID: 6843
Overordnet er det en god plan, men byggeriet ud til Platanvej er meget bastant og der er ikke meget grønt over det. Det kunne hjælpe, at bygge lavere, måske bare skære en enkelt etage af. Det grønne område midt i den planlagte bebyggelse ser dejligt ud, men det er jo kun beboerne, der får glæde af det, Der kunne laves en åbning i et af husene ud til Platanvej, så der dels kom noget lys ud og dels gav et kig ind til noget grønt. Den planlagte café kunne eventuelt få en lille bid af det grønne område til udeservering. Om huset på Henrik Ibsensvej skal placeres ud til vejen eller trækkes tilbage, ved jeg ikke, det skal dog placeres, så det giver mindst mulig skygge og gene til beboerne i de eksisterende huse.
Navn (offentliggøres)
Suzanne Abecassis
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 15, 3. tv.
Høringssvar ID: 6842
Placeringen af bygningen på Henrik Ibsensvej bør genovervejes, således at bygningen placeres i eller tæt på gadelinjen. Den foreslåede placering er til stor gene primært for beboerne i Platanvej 22C samt 26 og 28. Endvidere opfordres til, at bebyggelsesprocent og bygnmingshøjde reduceres.
Navn (offentliggøres)
Hans Kühl
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22B, 5.tv., 1810 Frb. C
Høringssvar ID: 6841
Se vedhæftede høringssvar fra Frederiksberg Handicapråd
Navn (offentliggøres)
Frederiksberg Handicapråd
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
Frederiksberg Rådhus
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6840
Høringssvar vedr. lokalplansforslag 241 Vedrørende bygningen på Henrik Ibsens vej: Min lejlighed er placeret med altan yderst på 3. sal i Platanvej 24 og dermed tæt på den nye bygning. Der vil derfor blive mere indkig fra den nye bygning på min altan, især hvis bygningen rykkes ind fra gadeplan som angivet i lokalplansforslaget. Bygningen vil formentlig også give skygge på min altan. Bygningen må i øvrigt forventes at give betydelige skyggegener i Platanhusenes have, samt væsentlige indbliksgener, også for de øvrige beboere. På borgermødet 29. april gjorde en repræsentant for andelsboligforeningen på hvis husgavl gavlmaleriet er placeret opmærksom på, at foreningen ikke havde særlige ønsker om bevarelse af maleriet, og at kunstneren i øvrigt ikke var særligt tilfreds med sit maleri. Der er derfor ingen grund til, at bygningen på Henrik Ibsens vej placeres tilbagetrukket fra vejen af hensyn til gavlmaleriet. Af hensyn til 3 platantræer vil kommunen flytte bygningen fra gadeplanen og længere ind mod platanhusene, men et hensyn til 3 træer bør ikke være afgørende i forhold til generne for de mange beboere i platanhusene og tilstødende bygninger. Bygningen bør i øvrigt arkitektonisk fremstå i samme kvalitetsniveau som de øvrige nye foreslåede bygninger, og have færre etager af hensyn til skyggevirkning. Generelt for høj og massiv bebyggelse: Stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 og byggeri i op til 7 etager vil forringe lysforholdene, skabe skyggegener og forringe kvaliteten af både gårdrum og øvrige opholdsarealer. Stigningen i bebyggelsesprocenten vil også øge trafikken på den i forvejen meget trafikerede Platanvej.
Navn (offentliggøres)
B. Sørensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 1810 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6839
Høringssvar vedr. lokalplanforslag 241 Jeg gør indsigelse mod lokalplanforslag 241, som i sin nuværende form indebærer uacceptable konsekvenser for områdets karakter og de eksisterende beboere. 1. Overbebyggelse Den foreslåede bebyggelsesprocent på 240 og højder op til 7 etager er væsentligt ude af proportion med området. Projektet vil medføre markante forringelser af lysforhold, øgede skyggegener og dårligere opholdsarealer. Forslaget fremstår som en overudnyttelse af grunden og bør reduceres væsentligt. 2. Trafik og parkering Projektet vil skabe øget trafik og parkeringspres på Platanvej, som ikke er dimensioneret hertil. Den planlagte indkørsel til parkeringskælder tæt på boliger vil medføre støj- og lugtgener. De trafikale forhold er utilstrækkeligt belyst og må revurderes. 3. Bygning ved Henrik Ibsens Vej Den tilbagetrukne placering bryder gadelinjen og svækker områdets struktur. Byggeriet vil medføre væsentlige skygge- og indbliksgener for naboejendommene, som overstiger rimelige grænser. Begrundelsen om træer og gavlmaleri er ikke tungtvejende. Vinduer i skel er desuden problematiske i forhold til brandkrav. Projektet bør ændres grundlæggende, herunder placeres i gadelinjen. 4. Fælles væksthus Placeringen tæt på eksisterende boliger vil medføre indblik og støj. Placeringen er uhensigtsmæssig og bør ændres. Afslutning Samlet set indebærer forslaget væsentlige og utilstrækkeligt håndterede nabogener. Lokalplanforslaget bør derfor revideres grundlæggende, før det kan danne grundlag for vedtagelse.
Navn (offentliggøres)
Jan Hansen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 8-3
Høringssvar ID: 6838
Hovedkritik og forslag til ændringer 1. For høj og massiv bebyggelse Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager vil efter min vurdering ændre områdets karakter ganske markant. Den øgede tæthed vil meget sandsynligt forringe lysforholdene, give flere skyggegener og generelt reducere kvaliteten af gårdrum og opholdsarealer. Samlet set vil det have en negativ indvirkning på de nuværende beboeres livskvalitet. Jeg vil derfor opfordre til, at både bebyggelsesprocent og bygningshøjder reduceres. 2. Trafik og parkering Med flere boliger og publikumsorienterede funktioner må man forvente en mærkbar stigning i både trafik og parkeringspres i de omkringliggende gader. Platanvej fungerer i dag som en rolig boligvej og forekommer ikke egnet til en væsentligt øget belastning. Derudover er indkørslen til parkeringskælderen placeret meget tæt på Platanhusene, hvilket kan medføre både støj- og lugtgener. Jeg vil derfor opfordre til en fornyet vurdering af trafikforholdene samt placeringen af indkørslen. 3. Bygning på Henrik Ibsens Vej Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder efter min opfattelse det ellers sammenhængende gadeforløb og svækker karréstrukturen. Samtidig må det forventes, at bygningen vil give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – særligt om eftermiddagen – samt væsentlige indbliksgener for beboerne i nr. 22, 24, 26 og 28. Placeringen er begrundet med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri, men det virker tvivlsomt, om træerne reelt vil kunne overleve byggeprocessen, da de står ved den eneste adgangsvej. Træer kan desuden genplantes, og et gavlmaleri kan genskabes. Derudover er der vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes p-plads, placeret i skel. Det forekommer problematisk, da ydervægge i skel normalt udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Arkitektonisk fremstår denne bygning også svagere end de øvrige dele af projektet, og der bør tilstræbes et mere ensartet kvalitetsniveau. Endelig bemærker jeg, at bygningen i startredegørelsen var både smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. Jeg vil derfor samlet set opfordre til, at bygningens placering, højde og omfang genovervejes – herunder at den placeres i gadelinjen. 4. Fælles væksthus Det planlagte fælles væksthus er placeret på plinten i ca. 3,5 meters højde tæt på altanerne i Platanvej 28. Den placering vil medføre væsentlige indbliksgener samt potentielle støjgener. Jeg vil derfor opfordre til, at der findes en alternativ placering.
Navn (offentliggøres)
S. Nyborg
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24
Høringssvar ID: 6837
Platanvej er noget man bare kører igennem. En café og liv i gaden kan ændre det. Synes at hjørnet får et tiltrængt løft.
Navn (offentliggøres)
Marie-Louise Jønsson
Adresse (offentliggøres)
Nordre Fasanvej 153, 2000 frb.
Høringssvar ID: 6836
Jeg har boet her i 33 år og har været meget glad for vores lille gård og høje grønne træer. Jeg synes, at det planlagte byggeri er alt for højt, både ud til Platanvej og med den ekstra etage på Vesterbrogade 162 i forhold til oplevelsen af åben himmel, og at mange mennesker skal bo forholdsvis tæt på dette hjørne.
Navn (offentliggøres)
Birgit Fleckner
Adresse (offentliggøres)
Vesterbrogade 164
Høringssvar ID: 6835
Det bliver et flot hjørne. Frederiksberg har brug for mere grønt. Projektet prioriterer det med grøn gård og en lille park på Platanvej. 12 almene familieboliger er også positivt for at få en blandet by.
Navn (offentliggøres)
Camilla Fenst
Adresse (offentliggøres)
Gammel Kongevej 102, 2. Th 1850 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6834
Nedkørslen til parkeringskælderen ligger i dag for tæt på krydset, og buspassagerer stiger ud direkte på cykelsti. Den eksisterende bygning på Vesterbrogade bliver renoveret. Det vil give hjørnet et bedre udtryk sammen med de nye bygninger.
Navn (offentliggøres)
Tina Jeanne Pedersen
Adresse (offentliggøres)
Gammel Kongevej 115, 3. TV. 1850 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6832
Der er ikke meget, der inviterer til ophold eller som giver noget igen til byen. Den nuværende dagligvarebutik fylder det meste af fortovet og parkeringspladsen er besværlig at benytte. Ejendommen fremstår generelt slidt. Lokalplanen giver mulighed for café, kultur og en lille scene mod Platanvej. Det lyder som et sted, man faktisk kunne have lyst til at bruge — ikke bare passere. Måske kan det ligefrem blive et samlingspunkt i fremtiden. Prisværdigt at kommunen og politikerne vil ændre på dette.
Navn (offentliggøres)
Christian Kjærgaard
Adresse (offentliggøres)
Carl Feilbergs Vej 14 2000 F
Høringssvar ID: 6831
Skønt med en positiv udvikling af Platanvej der længe har fremstået kedelig og meget "konformt" med de ens udseende højhuse på den modsatte side af vejen. Det vil løfte det generelle udtryk for området ligesome metrobyggeriet med den flotte "kugle" på toppen har gjort det. Selve ejendommen ud med Vesterbrogade fremstår i dag kedelig og "standard beton" agtig i sit udtryk, ligesom gavlen er helt smuldert hvor der ellers er oplagt med grønt eller et flot maleri.
Navn (offentliggøres)
Mathias Olesen
Adresse (offentliggøres)
Vangeledet 77
Høringssvar ID: 6830
Vedr. Lokalforslag 241. M.h.t bebyggelsen Platanvej opfordrer vi til, at reducere både bebyggelsesprocent og bygningshøjden. Flereboliger og publikumsorienterede funktioner vil øge trafik og parkeringsplads i de omkringliggende gader. Platanvej vurderes ikke egnet til væsentlig øget belastning. Indkørslen er placeret tæt på Platanhusene og kan medføre støj- og lugtgener. Der opfordres til at revurdere trafikforhold og placering af indkørsel. Endelig vil ejendommen Platanvej\/Frederiksberg Alle mangle de lovbefalede parkeringspladser, nu grunden er solgt fra. Bygningen på Henrik Ibsens Vej vil give beboerne i nr 22, 24, 26 og 28 indbliksgener samt skyggegener i Platanhusenes have. Der opfordres samlet til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinje. Vedr. Fælles væksthuse ca. 3,5 m højde tæt på altanerne Platanvej 28 vil medføre væsentlige indbliksgener samt støjgener. Der opfordres til at finde en alternativ placering. Vi har tIdligere svaret ang. fælles gårdmiljø, det ønsker vi fortsat ikke.
Navn (offentliggøres)
Bolt Andersen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22c, 4. Th, 1810 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6828
Hvornår vil kommunen respektere de eksisterende beboere, når der skal bygges nyt? I det her tilfælde går man fra en bebyggelsesprocent på 110 til 240%, for at tilgodese en investorgruppe der har købt grunden. Til beboermødet, blev området betegnet som “utrygt” - men området er ikke utrygt. Det er det dog nu, med trailerudlejning døgnets 24 timer, efter villaen blevet revet ned og alle vægge op ad denne trailerudlejning er blevet fyldt med graffiti. Hvornår stopper kommunen med at sælge til højest bydende, og begynder at stille krav der gør at beboere ikke ender med at bo i en betonjungle på 7 etager? Skyggediagrammerne er mangelfulde, penthouse lejlighederne er ikke boliger for alle og ligner UFO’er der er landet på taget. Boligkarréen som lukker hjørnet af Vesterbrogade\/Platanvej er ikke i skala med resten af bygningerne og er fuldstændigt ude af proportion med området. Hvornår stopper nedrivningen og udvaskningen af bevaringsværdige bygninger? Integrer det nye i en skala der passer med det eksisterende, tag en etage eller to af de nye bygninger, fjern penthouse etagerne der alligevel ikke er boliger for alle.
Navn (offentliggøres)
Jytte
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22
Høringssvar ID: 6827
Tak for mødet og for den udmærkede måde, projekterne blev fremlagt på med efterfølgende mulighed for at studere modeller og stille spørgsmål. Vi opfordres til at sende høringssvar, og vi er mange, der er kommet til tasterne i forventning om, at vore kommunalpolitikere vil læse vore indlæg, danne sig overblik over vore bekymringer, vore ønsker og vor stillingtagen til byggeprojektet i det hele taget. Mange gode kræfter er i spil, og jeg bidrager i håbet om, at vore politikere lever op til forventningerne om, at disse tiltag nytter. 1. Som rigtigt mange andre synes jeg rigtig godt om den forelagte plan for byggeriet Vesterbrogade- Platanvej. Hjørnet er som helhed rodet og uæstetisk. Villaen var ikke bevaringsværdig, og parkeringsområdet er grimt, MEN der er luft og udsyn til himlen. I haven voksede der æbletræer og rosenbuske. Byggeprojektet er pænt og stilrent, men det kan ikke undgå at blive kompakt. Området bliver fyldt op med bygninger. Jeg håber, man holder sig til etager, der flugter Platanhusene nr.28\/26. Et helt særligt problem er planerne om at etablere et café-teater lige over for Teatret ved Sorte Hest, som siden corona- tiden har holdt gratis Godnathistorieseancer for nabolaget. Teatret er i den grad VORES teatermiljø her på Platanvej. Da jeg spurgte til det, blev der sagt, at det var meningen at skabe et kreativt teatermiljø på stedet, og at man havde engageret en kendt entertainer, men da jeg spurgte Christian Ellegaard, som jeg tilfældigvis kom til at sidde ved siden af, om man havde drøftet det med teatret, måtte han indrømme, at det havde man ikke! Jeg må tilstå, at jeg finder det meget pinligt, at man negligerer at konferere med et etableret teater på den anden side af gaden, og at man ud af det blå forestiller sig at skabe et kreativt miljø. 2. Byggeriet på grunden mod Henrik Ibsens Vej er en stor fejltagelse. Grunden bør bevares som grønt område. Et hus på den lille grund vil give en fornemmelse af kvælende kompakthed og give skyggegener i Platanhusenes have. Min udsigt fra nr. 28 bliver en mur. Hvis der skal bygges, og det skal der jo nok, må det være en selvfølge, at huset placeres i gadelinjen og tæt på den gavl, hvor det fejlbehæftede gavlmaleri befinder sig. Gavlmaleriet kan genskabes på det nye hus. Træerne kan genplantes, da de eksisterende næppe vil overleve byggeprocessen. 3. Platanhusenes have må holdes adskilt fra tilstødende havemiljøer.
Navn (offentliggøres)
Lis Kjer
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 28, 1.th.
Høringssvar ID: 6825
Kære Frederiksberg Kommune På vegne af ejerforeningen E\/F Platanvej 18-20 som repræsenterer 29 ejerlejligheder på Platanvej 18-20 indsender vi hermed vores bemærkninger til lokalplan 241. Vi bor lige ved siden af det område, som lokalplan 241 handler om. Vi har set på planerne med stor interesse og bakker op om projektet. Hjørnet ved Vesterbrogade og Platanvej er ikke ligefrem et sted, man stopper op og nyder. Der er huller i bebyggelsen, slidte facader og en stemning af, at ingen rigtig har taget ansvar for stedet. Det vil lokalplanen lave om på, og det glæder vi os over. Den nye bebyggelse samler hjørnet og giver det et udtryk, der matcher dets centrale placering som indgang til Frederiksberg. Vi har særligt lagt mærke til, at byggeriet mod Platanvej er delt op i byhuse med varierende højder - det viser, at der er tænkt over, hvordan det nye passer ind i det eksisterende kvarter. I dag er gårdrummet domineret af asfalt og varelevering. Det bliver til et grønt opholdsareal med træer og græs. Det er en stor forbedring. Det er dejligt at se, at der lægges op til café, kulturscene og en lille lommepark. Det er præcis den slags, der gør et hjørne til mere end bare et sted man passerer. Vi håber, at det bliver et sted, hvor folk i kvarteret har lyst til at mødes og bruge byen. Den nye busperron på Vesterbrogade og den tilbagetrukne hjørnebygning giver mere plads på fortovet på Vesterbrogade - det vil alle os, der passerer dagligt få stor glæde af. Det er også godt at læse, at indkørslen til parkeringskælderen flyttes væk fra krydset, da det vil gøre hjørnet mere trygt, særligt for børn og ældre. Vi er også tilfredse med at læse, at projektet ikke forventes at give mere biltrafik i området. Projektet tager vores kvarter alvorligt og derfor ser vi frem til, at hjørnet får det løft, det længe har haft brug for. Med venlig hilsen Ejerforeningen Platanvej 18-20 Bestyrelsesformand Tue Bjørn
Navn (offentliggøres)
Tue Bjørn
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
Ejerforeningen E\/F Platanvej 18-20
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 18-20
Høringssvar ID: 6824
Vesterbrogade 162 - Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 241 Vi er 35 beboere i bygningen på Platanvej 32\/Vesterbrogade 162 (den ejendom, som bevares og er en del af lokalplan 241). Vores generelle vurdering er, at lokalplansforslaget vil forbedre vores boligforhold mærkbart og bidrage til overordnet løft af kvarteret. Dog har vi nedenfor listet en række opmærksomhedspunkter, som vi ønsker taget i betragtning Punk 1: Renovering af vores ejendom For os er det afgørende, at projektet ikke udelukkende drejer sig om nybyggeriet. Renoveringen af ejendommen vi bor i, er mindst lige så vigtig, og for os den måske allervigtigste del af hele projektet. Der lægges op til en arkitektonisk renovering af Vesterbrogade 162, med udgangspunkt i bygningens eksisterende karakter og med en ny facade med større dybde. Vi syntes, at der ligges op til, at dette gøres med respekt for både de originale tegninger og ideer, samtidig med at der skabes en visuel sammenhæng med resten af området. Som nævnt på borgermødet den 29. april 2026, bor vi i et meget trafikeret område med betydelig aktivitet fra gående, cyklende, biltrafik og offentlig transport. Det er derfor af stor betydning for os, at renoveringen indeholder både energimæssige og støjmæssige forbedringer. Facaden mod Vesterbrogade er i dag stort set uisoleret og præget af betydelige støjgener samt kuldebroer. Når stilladset alligevel skal op, forekommer det oplagt at gennemføre en grundig forbedring. Vi håber på - og har en forventning om, at renoveringen vil kunne mærkes direkte i lejlighederne gennem: • bedre temperaturregulering sommer og vinter • forbedret indeklima • markant reduceret støjniveau • betydelig lavere varmeudgifter I forbindelse med renoveringen, er der lagt op til at trappetårnet flyttes. Det er for os helt afgørende, at denne løsning udformes med størst muligt hensyn, til trappetårnets nærmeste beboeres privatliv, så indbliksgener og unødig færdsel tæt på lejlighederne begrænses mest muligt. Trappetårnet vil uundgåeligt være placeret på svalegangene, men da de i dag bruges til ophold vil det være væsentligt mindre generende, hvis elevatorindgangen placeres, så den åbner mod trappen og ikke direkte ud mod lejlighedernes hoveddøre. Dermed kan færdsel samles ét sted og generne reduceres for de nærmeste beboere. Punkt 2: Området i og omkring dagligvarebutikken Vareindlevering Lokalplanen lægger op til, at varelevering fremover skal ske fra Vesterbrogade. Dette giver anledning til bekymring omkring støjgener; støj fra palleløftere på brosten, samt lastbiler i tomgang foran lejlighederne ect. Varelevering sker ofte i ydertimerne, og vi ønsker ikke yderligere støj og trafik på en i forvejen meget belastet vej. Det kan have direkte betydning for beboernes søvn samt fysiske og mentale trivsel. Opholdspladser foran butikken Vi vurderer, at et busstoppested med siddepladser (på Vesterbrogade), samt evt. siddepladser op af bustikfacaden vil være uhensigtsmæssige. Allerede i dag opholder mange mennesker sig ofte foran ejendommen, især om aftenen og natten, særligt imens de venter på bussen. Dette medfører jævnligt støjgener, som forstyrrer nattesøvnen og hvor man eksempeltvis må påtale det fra vinduet. Vi ønsker derfor i stedet, at området prioriteres til grønne elementer såsom beplantning, træer eller anden forskønnelse frem for opholdspladser. Punkt 3: Bygge projektet Vi ønsker tydelig og løbende kommunikation gennem hele byggeperioden. Særligt ønsker vi varsling i god tid ved: • støjende arbejdsprocesser • ændringer i adgangsforhold • midlertidige afbrydelser af vand, varme eller strøm • arbejde uden for normal arbejdstid Derudover finder vi det relevant, at der aktivt tages stilling til kompensation af beboerne i tilfælde af væsentlige gener i byggeperioden, eksempelvis ved støjende arbejde i tidlige morgentimer, aftener eller weekender. God information, forudsigelige rammer samt en tydelig tilgang til håndtering af sådanne gener vil have stor betydning for beboernes hverdag og trivsel under projektets gennemførelse. Punkt 4: Energi og bæredygtighed Vi ønsker belyst, om projektet kan indeholde solceller eller andre grønne energiløsninger. Dette vil både kunne bidrage positivt til klimaet og potentielt give yderligere besparelser på driftsudgifter for ejendommen og beboerne, hvilket vurderes atraktivt. Punkt 5: Gården Beboerinddragelse Vi har tidligere haft et gårdudvalg, som vi ønsker genoptaget. Blandt beboerne er der et klart ønske om indflydelse på: • gårdens indretning • beplantning • opholdsarealer • regler for brug af fællesarealerne Da vi ser frem til at kunne bruge gården og dens faciliteter, er det rart at være med i beslutningsproccessen. Cykelparkering Vi ønsker et stort antal cykelparkeringspladser med god rummelighed og funktionalitet. Der bør være plads til både almindelige cykler og ladcykler, og cyklerne skal kunne føres ind og ud af gården, uden besvær selv i spidsbelastningsperioder. Punkt 6: Kulturliv Vi ser positivt på ambitionen om at etablere et kultur- eller sceneområde, da det kan bidrage med liv, fællesskab og positive aktiviteter i kvarteret, som vi allerede kender det fra Teateret ved Sorte Hest. Samtidig ønsker vi dog her at påpege, at der tages hensyn til os som beboere. Vi kan være bekymrede for, om området kan medføre øget støj fra f.eks. udeservering, samt ophold af berusede gæster i aften- og nattetimerne. For os er det vigtigt, at området fortsat opleves trygt og sikkert at færdes i. Vi støtter op om gode kulturelle initiativer, så længe de etableres i balance med et velfungerende og trygt boligområde for alle beboer særligt ældre, kvinder og børn, hvis tryghed ofte er overset i byfornyelsesprojekter. Vi ser samlet set positivt på lokalplansforslaget og de væsentlige forbedringer, det kan medføre. Samtidig forventer vi, at ovenstående bemærkninger og indsigelser tillægges betydelig vægt i det videre arbejde, da vi som nuværende beboere er dem, der direkte vil blive berørt af projektets konsekvenser i hverdagen. Det er derfor afgørende, at projektet tilpasses, så det i højest muligt omfang tager hensyn til de nuværende beboeres boligforhold og livskvalitet. Mange venlige hilsner, beboerne fra Platanvej 32\/Vesterbrogade 162 Høringssvaret er også vedlagt som PDF
Navn (offentliggøres)
På vegne af 35 beboere i bygningen på Platanvej 32\/Vesterbrogade 162
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 32
Høringssvar ID: 6823
Deltog i beboermødet d. 29\/4. Området omkring Platanvej og Vesterbrogade trænger til en kærlig hånd. De foreslåede indgangspartier m.m. så rigtig fine ud. Når det er sagt, er vi mange, der er bekymrede over de to massive boligkarreer i syv etager, som planlægges placeret på Platanvej. Vi, der bor på Henrik Ibsensvej, har for nylig fået altaner. Solen står op i øst og bevæger sig rundt om boligblokkene, og allerede omkring kl. 12 har vi ikke længere direkte sol gennem vinduerne eller på altanen - en for høj bebyggelse vil drastisk mindske direkte sollys gennem vinduer og altaner. Desuden giver fremrykningen af trappetårnet også panderynker i forhold til både lysforhold og udsyn. Endvidere skal de mange nye beboere have et fælles haveområde, og vi er flere på Henrik Ibsensvej, der er bekymrede for at skulle afgive vores dejlige have til et stort fælles areal. Den præsenterede rendering gav efter vores opfattelse et forskønnet og misvisende billede af den kommende virkelighed. Afslutningsvis skal det også bemærkes, at trafikken på Vesterbrogade allerede i dag er meget omfattende, da vejen er en af Københavns mest trafikerede indfaldsårer. Jeg håber, at Frederiksberg Kommune vil være lydhør over for den kritik og de bekymringer som mange beboere har. Venlig hilsen, Beboere på Henrik Ibsens Vej.
Navn (offentliggøres)
Nynne Borup
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsensvej 51
Høringssvar ID: 6822
Hovedkritik og forslag til ændringer: 1. For høj og massiv bebyggelse Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager vil ændre områdets karakter markant. Den øgede tæthed forventes at forringe lysforhold, skabe skyggegener og reducere kvaliteten af gårdrum og opholdsarealer. Dette vil samlet set påvirke de nuværende beboeres livskvalitet negativt. Der opfordres til at reducere både bebyggelsesprocent og bygningshøjder. 2. Trafik og parkering Flere boliger og publikumsorienterede funktioner vil øge trafik og parkeringspres i de omkringliggende gader. Platanvej er i dag en boligvej og vurderes ikke egnet til væsentligt øget belastning. Indkørslen til parkeringskælderen er placeret tæt på Platanhusene og kan medføre støj- og lugtgener. Der opfordres til at revurdere trafikforhold og placering af indkørsel. 3. Bygning på Henrik Ibsens Vej Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder det sammenhængende gadeforløb og svækker karréstrukturen. Bygningen forventes at give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – særligt om eftermiddagen – samt væsentlige indbliksgener for beboere i nr. 22, 24, 26 og 28. Placeringen begrundes med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri. Det vurderes dog, at træerne næppe overlever byggeprocessen, da de står ved den eneste adgangsvej. Træer kan genplantes, og gavlmaleriet kan genskabes. Der er desuden vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes p-plads, placeret i skel. Dette vurderes problematisk, da ydervægge i skel normalt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Bygningen fremstår samtidig arkitektonisk svagere end de øvrige projektdele, og der opfordres til et ensartet kvalitetsniveau. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. Der opfordres samlet til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. 4. Fælles væksthus Et fælles væksthus er planlagt på plinten i ca. 3,5 meters højde tæt på altanerne i Platanvej 28. Placeringen vil medføre væsentlige indbliksgener samt potentielle støjgener. Der opfordres til at finde en alternativ placering.
Navn (offentliggøres)
John Kjær
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 5,3, 1810 Frederiksberg (ejer)
Høringssvar ID: 6820
Forslag til lokalplan 241 for boliger og erhverv ved Vesterbrogade, Platanvej og Henrik Ibsens Vej Bestyrelsen for Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg har læst lokalplanforslaget med stor interesse og foreningen ser positivt på, at der sker en huludfyldning på både Platanvej og Henrik Ibsens Vej. FBLF støtter formålsparagraffen i lokalplanforslaget om at sikre bevaring af de eksisterende bevaringsværdige bygninger, som alle er etageejendomme: Vesterbrogade 162, 164 og 166, Henrik Ibsens Vej 41- 45 samt 49 og 51. Lokalplanbestemmelserne er de sædvanlige som kun tillader bygningsmæssige forandringer efter forudgående tilladelse. De bevaringsværdige bygninger er alle udpeget som SAVE 4. I kommuneplanen med tilhørende kortbilag fremgår det at bygninger der er udpeget som SAVE 1- 4 alle er meget bevaringsværdige. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til planloven arbejde for at realisere kommuneplanen. FBLF gør indsigelse mod at Vesterbrogade 162 ombygges til ukendelighed. Rent principielt bør en bygning som er udpeget som meget bevaringsværdig ikke undergå en sådan forvandling uden at bevaringsværdien ophæves, idet lokalplanens bestemmelser om hvad der må ske med bygningen ikke sikrer bygningens eksisterende bevaringsværdier. Denne bygning er i kommuneplanen udpeget som meget bevaringsværdig, idet det er et typisk eksempel på det modernistiske etagehus opført i 1959 af arkitekt Ole Hagen. Ejendommen udtrykker den fælles vision, som samfundet, befolkningen og byggebranchen havde om at skabe tilstrækkelig gode sunde boliger for almenheden. Ejendommen indeholder en række elementer der understøtter denne vision: lyse, gode og praktisk indrettede lejligheder med moderne faciliteter som køkken, bad, stue og værelse. Endvidere med fællesfaciliteter i form af butikker, fælles vaskeri m.m. Lokalplanen tillader at der sker en efterisolering udvendig på bygningen, at vinduerne udskiftes fra egetræ til alu-vinduer i gylden farve, at der etableres altaner ud til en vej, som er så støjramt at altaner ikke anbefales af Miljøministeriet. Støjniveauet er mindst dobbelt så højt som tillades ved udearealer i tilknytning til beboelse. Det er således med sundhedsfare at opholde sig på altanen. Endvidere etableres der en ekstra etage på bygningen. Herudover sker der forandringer på butiksfacaden og på gavlen. Afslutningsvis nedrives trappetårnet, som erstattes af et kombineret trappe- og elevatortårn med en ny placering. FBLF gør indsigelse mod at lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres lejligheder i tagetagen på de bevaringsværdige etageejendomme, som ligger på Henrik Ibsens Vej 49-51 og Vesterbrogade 164-164. I ejendommen Henrik Ibsens Vej 41-45 er tagetagen udnyttet. Ejendommen Henrik Ibsens Vej 49-51 og Vesterbrogade 164-164 har et mansardtag, som ikke kan indrettes til boliger uden at der sker en væsentlig forandring af tagkonstruk-tionen. FBLF gør indsigelse mod at der etableres et hjørnetårn midt på facaden mod Platanvej. FBLF vurderer at det er meget fortænkt at en bygning der opføres i 2026\/2027 skal følge en kommunegrænse som hverken er gældende eller er synlig i dag. Hjørnetårnet er et eksempel på at skabe en variation i facaden som hverken tager udgangspunkt i den pågældende grund eller kvarteret. Tårnmotivet i referencefotos, viser egentlige bygningshjørner, som danner overgang til en sidevej. FBLF anbefaler, at facaden langs Platanvej bør tage udgangspunkt i principperne i Ole Hagens nabobyggeri på Platanvej, det vil sige de rette linjer og retviklede hjørner. FBLF foreslår at hvis der etableres et hjørnetårn i bygningens facade på Platanvej, bør hjørnet som vist på referencefotos danne et fysisk brud på facaden, som kan lede ind til gårdhaven. FBLF gør indsigelse mod at tagene på ”de tre bygninger” langs Platanvej ikke opføres med mansardtag i overensstemmelse med lokalplanens tekst (§ 5.6). Det fremgår af § 5.2 at ”det kommende byggeri skal tilpasses det omgivende kvarter i form af etagebyggeri med tage med taghældning”. På disse ”tre bygninger” er der tale om flade tage og midt på taget står så en penthouseetage, hvor ydervæggene har en hældning på ca. 85 grader. Endvidere fremtræder ydervæggene på penthouseetagen i mat stål, hvilket er et fremmedelement på Plantanvej. FBLF gør indsigelse mod at byggefelt B (5 etager inkl. penthouseetagen) opføres meget tæt op ad altangangene på byggefelt D, Vesterbrogade 162, som i stueetagen har butik, på 1. sal erhverv og boliger på de efterfølgende etager. Byggefelt B skaber derfor konstant skygge og utryghed på altangangene på en væsentlig del af fem nederste etager på Vesterbrogade 162, idet Indgangsdørene til erhverv og boliger ligger i konstant mørke. Det vil opfattes som et mørkt hul. FBLF foreslår at der skabes en afstand på min. 5 m mellem Vesterbrogade 162 (byggefelt D) og den kommende boligbebyggelse (Byggefelt B) på Platanvej som kan anvendes som en sti ind til gårdrummet. Afslutningsvis vil FBLF gøre indsigelse mod at taget på byggefelt E (Henrik Ibsens Vej 39) opføres i mat stålpladetag i zink, idet det er et fremmedartet materialevalg til tage på Henrik Ibsens Vej. Her er det alene flunkerne på mindre kviste, der dækkes med zink. FBLF stiller sig uforstående over for valget og foreslår i stedet for matte røde eller matte gule teglsten, naturskiffer eller tagpap på listedækning. Med venlig hilsen FBLF v\/ Ditte Thye
Navn (offentliggøres)
Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg
Adresse (offentliggøres)
Pile Alle 43 st.th.
Høringssvar ID: 6818
Jeg synes projektet ser flot ud. Det er tydeligt, at der er tænkt over arkitekturen, og det fortjener Frederiksberg. Mere grønt og en ny cafe\/scene er også godt.
Navn (offentliggøres)
Nicoline Mortensen Holmblad
Adresse (offentliggøres)
Kong georgs vej 5a, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6817
Kære Frederiksberg Kommune, Hjørnet ved Vesterbrogade og Platanvej er et sted, der kommunikerer meget forskellige ting. På en side tæt, klassisk karrébebyggelse fra Vesterbrogades verden. På den anden side større, mere åbne efterkrigsblokke langs Platanvej. De to verdener taler ikke særlig godt sammen. Den udfordring ser det ud til at jeres lokalplan vil løse. Jeg bakker op om et nyt hjørne og en mere åben og inviterende anvendelse af stueetagen, hvor man forhåbentligt kommer til at kunne sidde og få en kaffe om et par år.
Navn (offentliggøres)
Søren Kopp
Adresse (offentliggøres)
Kongensvej 10, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6816
Jeg er enig i, at naboområdet til Platanvej 22 - 28 trænger til forskønnelse. Det bør dog ikke ske på bekostning af de bestående beboeres livskvalitet og trivsel. Nogen vil måske påstå, at man vil vænne sig til de nye forhold. Man vænner sig aldrig til nye forhold, der har en direkte negativ effekt på ens liv. Nogle af grundene til, at vi i Platanhusene har valgt disse boliger, er forholdene i og omkring ejendommen. Det er et fint projekt, men jeg synes , at man skal justere det lidt, så det passer bedre ind i de forhold vi i forvejen har. Hvis man gør det, vil de nuværende beboere ikke føle, at de giver afkald på ret meget, og der vil være tilfredshed. Som det er nu, er der lys og luft i området omkring Platanhusene samt en god udsigt fra de fleste lejligheder, og det vil blive helt ødelagt, hvis man lukker området af med for høje bygninger. Man bør ikke bygge højere end 5 etager ved siden af Platanvej 28 og bygningen på Vesterbrogade bør ikke forsynes med en ekstra etage. De ekstra høje bygninger vil få gårdhaverne til at minde om fængselsgårde. Hele gårdhavemiljøet - også det nye - vil virke dunkelt, indelukket og trist. Det er ikke særligt tillokkende, hvis man har lyst til lidt udendørsliv, når man er hjemme i ejendommen. Man har fremlagt fine skitser over, hvordan skyggerne bevæger sig i løbet af dagen indtil kl. 15. Hvad med efter kl. 15? Man burde være opmærksom på, at de fleste beboere i de berørte lejligheder i Platanhusene har et arbejdsliv. Hovedparten af dem er først er hjemme efter kl. 17. De får ikke set en solstråle i det halve år, hvor solen står lavt på himlen. Det vil få en negativ effekt på temmelig mange beboere. Den planlagte bygning på Henrik Ibsens vej bør flyttes helt ud til fortovet. Det vil give mere luft og lys i det lukkede område bagved bygningen, og skyggevirkningerne vil blive mere tålelige. Man vil sikkert pointere, at der er utallige helt lukkede gårdhavemiljøer på Frederiksberg, men de er stort set alle skabt sådan fra starten, hvor ejendommene blev bygget. Dér har man vidst, hvad man flyttede ind i. Hvis vi skal havet lukket gårdhavemiljø, så lad os i det mindste få et, hvor der er mulighed for lys, luft og gode muligheder for at nyde solen samtidig med, at man bevarer den udsigt, der er nu.
Navn (offentliggøres)
Finn Thomsen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 12.-1
Høringssvar ID: 6815
Jeg kommer jævnligt forbi dette hjørne. Kønt er det ikke og der er også ofte trafikalt stress. Jeg synes planen indeholder gode tiltag, som vil gøre det mere trygt og pænere, når man er på denne del af Frederiksberg.
Navn (offentliggøres)
Anders Brøgger
Adresse (offentliggøres)
Nærumgade 18. 1th. 2200 kbh N
Høringssvar ID: 6814
Jeg ser meget positivt på at der i lokalplanen gives tilladelse til en ny café og en mindre scene, samt at bygningen skubbes væk fra fortovet så der skabes plads ophold og grønt. Jeg er sikker på at det er noget som vi alle kan få glæde af, og jeg glæder mig til at se hvilket kulturelt tilbud som lokalerne skal huse.
Navn (offentliggøres)
Emil Lindvang Bodiu-Bentsen
Adresse (offentliggøres)
Preben Kaas Vænge 2, 4. 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6813
For få år siden var der ikke meget snak om Platanvej. Den var bare der — var noget kedelig i sit udtryk. Skønt at Frederiksberg Kommune har igangsat en opgradering af gaden med bedre vejforløb, cykelstier og mere grønt. Derfor er det også tiltrængt at opgradere hjørnet ved Vesterbrogade og Platanvej. Projektet ser ud til at skabe bedre sammenhæng, og tænker også at beboerne bliver glade for at komme af med noget beton, så de kan få en grøn gård.
Navn (offentliggøres)
Lasse Jespersen
Adresse (offentliggøres)
Madvigs Allé 3 1th 1829 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6812
Platanvej er blevet pænere de senere år med flere træer, cykelsti og Metro. Men hjørnet ved Vesterbrogade\/platanvej er en rodet oplevelse. Dejligt der nu skal ske noget - også i forhold til trafiksikkerhed.
Navn (offentliggøres)
Christoffer Schack
Adresse (offentliggøres)
Vodroffsvej 11, 4th. 1900 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6811
En ny café og en mindre scene — og en lille park. Det lyder rigtig positivt at løfte dette hjørne med kultur og mere grønt, som vi alle kan få glæde af.
Navn (offentliggøres)
August Meelby Jensen
Adresse (offentliggøres)
Jakob Dannefærds Vej 9, 4., 1973 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6810
Vedr. Den nye bygning på Henrik Ibsens Vej Jeg opfordrer til samlet at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder det sammenhængende gadeforløb og svækker karréstrukturen. Bygningen forventes at give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – særligt om eftermiddagen – samt væsentlige indbliksgener for beboere i nr. 22, 24, 26 og 28. Jeg foreslår at bygningen rykkes ud til fortorvskant eller ud og flugter med nuværende bygning samt at den bygges uden afstand til den nuværende bygning på Henrik Ibsens vej Placeringen begrundes med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri. Det vurderes dog, at træerne næppe overlever byggeprocessen, da de står ved den eneste adgangsvej. Træer kan genplantes, og gavlmaleriet kan genskabes. Bemærk: På borgermødet d. 29. april i BINGS var der ingen der udtrykte modstand mod at træerne blev genplantet et andet sted og gavlmaleriet blev fjernet. Vedr. bygningen ud mod Vesterbrogade Jeg opfordrer til, at bygningen får en farve, på både forside og mod gården, der harmonerer med de andre nybygninger. På billederne i planen fremstår de som kridhvide. En mere afdæmpet farve ville være at foretrække!
Navn (offentliggøres)
Klaus Kristian Pedersen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 9. 5
Høringssvar ID: 6809
Som erhvervsdrivende på Frederiksberg mener jeg, at hjørnet ved Platanvej og Vesterbrogade trænger til et løft. Det lyder også positivt med en ny cafe og scene – det vil løfte kvarteret.
Navn (offentliggøres)
Kim Krarup
Adresse (offentliggøres)
Reventlowsgade 18 4. th 1651 København V
Høringssvar ID: 6808
Når man drejer fra København ind på Frederiksberg ad Vesterbrogade, er det første, man møder, et grimt nedslidt hjørne. Jeg synes ikke, sådan en byport er ligegyldig. En indgang sætter en stemning og signalerer, hvad der venter. I dag signalerer hjørnet nærmest kaos. Lokalplanen ser ud til at give Frederiksberg en helstøbt karré, en flot hjørnebygning, mere grønt og mere liv. Det bakker jeg op som borger på Frederiksberg.
Navn (offentliggøres)
Flemming Olesen
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg Alle 100, 3. tv - 1820 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6807
Se vedhæftede høringssvar fra Frederiksberg Seniorråd
Navn (offentliggøres)
Frederiksberg Seniorråd
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
Frederiksberg Rådhus
Adresse (offentliggøres)
Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6804
Høringssvar vedr. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 – Platanvej\/Vesterbrogade Beboer, Platanvej 24 Det fremlagte forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 rejser en række alvorlige spørgsmål – ikke blot om projektets konkrete konsekvenser, men om hvorvidt det i praksis underminerer de kvaliteter, Frederiksberg selv hævder at ville beskytte. Det er vanskeligt at se, hvordan en markant forøgelse af både bygningshøjde og bebyggelsesprocent – fra 6 til 7 etager og fra 110 % til op mod 240 % – kan beskrives som en “tilpasning” til den eksisterende karréstruktur. Det fremstår snarere som et brud. Når “kvalitet” bliver en påstand – ikke en dokumenteret realitet Materialet hævder, at bebyggelsen vil “stramme gadeforløbet op” og bidrage til kvalitet i gadebilledet . Men hvor er dokumentationen? * Hvilken konkret byrumsanalyse viser, at gadeforløbet i dag er utilstrækkeligt? * Hvordan måles den påståede forbedring? * Og hvorfor er “stramning” i sig selv en kvalitet? Frederiksbergs styrke ligger netop i variationen – i rytmen mellem bygning og mellemrum, i kig til gårdrum og træer. Det foreslåede projekt lukker disse kig og erstatter dem med volumen. Det er ikke en forbedring. Det er en forringelse forklædt som fortætning. Det grønne Frederiksberg – reduceret til en formulering På skråfotoet i materialet fremgår tydeligt de eksisterende grønne kvaliteter i karréen . Disse vil i praksis blive skjult bag en højere og tættere facade. Spørgsmålet er derfor enkelt: Hvordan kan man hævde at styrke bykvaliteten, når man samtidig fjerner synligheden af de træer og grønne elementer, som netop definerer Frederiksberg? Hvis det grønne kun eksisterer bag lukkede facader, er det ikke længere en del af byens oplevede kvalitet. En menneskelig skala – eller en matematisk optimering? Projektet fremstår ikke som et arkitektonisk svar på stedet, men som en optimering af volumen: * Maksimal bebyggelsesprocent * Maksimal højde * Maksimal udnyttelse Men bykvalitet opstår ikke ved at maksimere. Ifølge grundlæggende byrumsteori (Jan Gehl) er kvalitet afhængig af menneskelig skala, lys, læ og visuel kontakt. Byggeri i 7 etager – i en eksisterende 5-6 etagers kontekst – bevæger sig væk fra denne skala. Spørgsmålet er derfor: Er dette projekt udviklet for mennesker – eller for kvadratmeter? Indblik som vilkår – eller som overset konsekvens? De ekstra etager med gangarealer, orienteret mod gårdrummet, vil skabe direkte indblik i eksisterende boliger på Platanvej 24 – fra 1. til 7. sal. Det er ikke en teoretisk problemstilling. Det er en konkret og daglig gene: * Opholdsrum mister privathed * Altaner mister anvendelighed * Boligkvalitet reduceres Hvordan er dette hensyn vægtet? Eller er det blot forudsat, at eksisterende beboere må acceptere en væsentlig forringelse? Skygge og vind – de usynlige konsekvenser Projektet forholder sig ikke til to helt centrale forhold: * Skyggepåvirkning * Vindforhold Hvor er skyggediagrammerne, der dokumenterer konsekvenserne for gårdrummet? Hvor er analyserne af vindturbulens, som højere byggeri typisk skaber? Uden denne dokumentation er det umuligt at vurdere, om opholdskvaliteten i gården forbedres – eller forringes. At undlade disse analyser og samtidig tale om “kvalitet” er ikke overbevisende. Når undtagelsen bliver reglen Kommuneplanen fastsætter i dag en ramme på 6 etager. Dette tillæg åbner for 7. Spørgsmålet er ikke kun, hvad det betyder her – men hvad det betyder fremover. Hvis én ekstra etage accepteres her, på hvilket grundlag kan den afvises næste gang? Der er en reel risiko for, at dette bliver starten på en gradvis opskalering af hele området. En tvivlsom merværdi Det anføres, at nybyggeriet tilfører værdi, der kan opveje nedrivning og fortætning . Men hvilken værdi – og for hvem? * For de nye boliger? Ja. * For eksisterende beboere? Dokumenteret nej. Planlægning bør ikke ske ved at flytte værdi fra eksisterende borgere til fremtidige projekter. Konklusion Det fremlagte forslag fremstår som en væsentlig ændring af områdets karakter – uden tilstrækkelig dokumentation for de konsekvenser, det medfører. Der er tale om: * Øget højde uden arkitektonisk nødvendighed * Øget tæthed uden dokumenteret byrumsgevinst * Tab af lys, privatliv og grønne kvaliteter * Manglende analyser af skygge og vind * En risiko for præcedens, der rækker langt ud over dette projekt Opfordring Frederiksberg Kommune bør genoverveje projektet og stille sig selv et grundlæggende spørgsmål: Er dette i overensstemmelse med den by, man ønsker at være kendt for? På den baggrund opfordres til: * At fastholde maksimal højde på 6 etager * At reducere bebyggelsesprocenten væsentligt * At fremlægge dokumentation for skygge- og vindforhold * At sikre reelle hensyn til eksisterende beboeres livskvalitet Med venlig hilsen Beboer, Platanvej 24
Navn (offentliggøres)
Gunilla Mandsfelt Eriksen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24-7,2
Høringssvar ID: 6803
Dejligt at hjørnet Platanvej og Vesterbrogade får et løft og en forskønnelse. Håber det bliver på en måde, så alle involverede og berørte bliver glade og tilfredse.
Navn (offentliggøres)
Hanne Ettrup
Adresse (offentliggøres)
Dr. Priemes Vej 6, st.tv.
Høringssvar ID: 6802
Kære Frederiksberg Kommune, Jeg deltog i borgermødet og var positiv overrasket over de mange fremmødte og det store engagement. Hjørnet ved Vesterbrogade og Platanvej er et sted, der fortæller to historier på én gang. På den ene side den tætte, klassiske karrébebyggelse. På den anden side de større efterkrigsblokke langs Platanvej. I dag taler de to verdener ikke særlig godt sammen. Den udfordring ser det ud til at jeres lokalplan vil løse. Jeg bakker op om et nyt hjørne, der forskønner kvarteret.
Navn (offentliggøres)
Michael Jansen
Adresse (offentliggøres)
Viggo Rothes Vej 11, 2920 Charlottenlund
Høringssvar ID: 6801
Jeg deltog i borgermødet og synes at det var et godt møde. Som jeg oplever det, er det beton, varebiler, støj og slidte facader, der fylder på dette hjørne i dag. Lokalplanen lægger op til mere grønt, en cafe og flot arkitektur. Jeg ser frem til disse tiltrængte tiltag.
Navn (offentliggøres)
Marianne Søgaard
Adresse (offentliggøres)
Viggo Rothes Vej 11, 2920 Charlottenlund
Høringssvar ID: 6799
Tak for et godt borgermøde. Jeg er dog meget bekymret for den byggeprocent og befolkningstæthed på et lille hjørne. Der må kunne skæres lidt ned og alligevel imødekomme bygherren. Her tænkes mest på den hvide mastodont Vesterbrogade 162, hvor lokalpolitikerne har stemt for byggeri til 7. Etage. Drop den ekstra etage, og vil man have penthouse, udnyt den nuværende øverste etage til formålet. Ellers er det en voldsom bygning her ved porten til Frederiksberg, som slet ikke passer i gadebilledet, og hvor vores gamle fine røde hus ligger i skjul. Tænker også på himmelrum og lys og sol. Synes også metalhusene øverst på Platanvej bør genovervejes, for højt igen. Vi skal værne om porten til Frederiksberg og undgå for høj bebyggelse. Vil også foreslå stor plantevæk på det hvide husgavl til Platanvej\/Vesterbrogade til gavn for biodiversitet i stedet for et maleri.
Navn (offentliggøres)
Mette Zonneveld
Adresse (offentliggøres)
Vesterbrogade 164
Høringssvar ID: 6798
Det glæder mig, at der både er tænkt på klima, mere grønt og på at skabe mere liv. Jeg har selv set film i Platan Biografen og undrer mig over, at den gamle biograf ikke har været i brug siden 70’erne. Men jeg kan også godt se, at det er en stor betonklump, der forhindrer en stor grøn gård. Jeg håber på, at I vil bevare så mange af de gamle træer som muligt for de er jo en del af vores lokale historie på Frederiksberg.
Navn (offentliggøres)
Kai Hammerich
Adresse (offentliggøres)
Kronprinsensvej 45, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6797
En dagligvarebutik, en parkeringsplads, nogle slidte facader. Der er ikke meget, der inviterer til ophold. Lokalplanen beskriver mulighed for café, kultur og en lille scene mod Platanvej. Det lyder som et sted, man faktisk kunne have lyst til at bruge — ikke bare passere. Om ti år vil det hjørne måske være et af kvarterets naturlige samlingspunkter. Godt at se, at kommunen vil ændre på dette.
Navn (offentliggøres)
Karl Sørensen
Adresse (offentliggøres)
Hollændervej 13, 4 TV,1855 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6795
I dag ligner dette område ikke noget, der hører til på Frederiksberg. Jeg synes, at de nye bygninger ser flotte ud, og så er det også godt at se, at der bliver tænkt på klima og biodiversitet. Jeg håber, at det kommer et gavlmaleri eller en anden flot løsning på gavlen, som kan gøre hjørnet mere ikonisk.
Navn (offentliggøres)
Johan Hahn Bergsøe
Adresse (offentliggøres)
Lauritz Sørensens vej 13 4, 3 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6794
Hej Hjørnet ved Vesterbrogade og Platanvej er ikke en værdig port til Frederiksberg og har ikke været det i mange år. Jeg kan se at lokalplanen kommer til at ændre dette, og derfor er jeg positiv.
Navn (offentliggøres)
Gustav Fester
Adresse (offentliggøres)
Rolfsvej 9, ST th 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6793
Dette tætte byggeri er på sigt farligt for trivslen på hele Frederiksberg, ikke kun for det berørte område. Modellerne til Borgemødet viste klart den fortætning, dette projekt medfører, hvis de nuværende tegninger bliver til virkelighed. Frederiksberg har 12.201 inbygger pr. kvadratmeter. Næsten dobbelt så stor tæthed som København. - livskvaliteten forringes for mange mennesker - forudser mere støj og forurening, - mere trængsel på gader og veje, samt Metro - - mindre privatliv. - hvad med kloaksystemet? - varme effekt i tung murstensmasse? - mindre lys for mange af de nuværende beboere. Bygningerne på Platan vej er alt for høje. Højst 4 etager og lav begrønning på de flade tage og flyt fælleshuset, som flere klager, fra gården og byg flere mindre orangerier på de begrønnede tage. Kommunen har åbenbart vedtagen en model, som på sigt måske får børnefamilier til at flygte ud af byen? Vil kommunens forskellige offentlige funktioner kunne klare et stigende antal borgere?
Navn (offentliggøres)
Borger
Adresse (offentliggøres)
2000 F
Høringssvar ID: 6792
Hovedkritik og forslag til ændringer: 1. For høj og massiv bebyggelse Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager vil ændre områdets karakter markant. Den øgede tæthed forventes at forringe lysforhold, skabe skyggegener og reducere kvaliteten af gårdrum og opholdsarealer. Dette vil samlet set påvirke de nuværende beboeres livskvalitet negativt. Der opfordres til at reducere både bebyggelsesprocent og bygningshøjder. 2. Trafik og parkering Flere boliger og publikumsorienterede funktioner vil øge trafik og parkeringspres i de omkringliggende gader. Platanvej er i dag en boligvej og vurderes ikke egnet til væsentligt øget belastning. Indkørslen til parkeringskælderen er placeret tæt på Platanhusene og kan medføre støj- og lugtgener. Der opfordres til at revurdere trafikforhold og placering af indkørsel. 3. Bygning på Henrik Ibsens Vej Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder det sammenhængende gadeforløb og svækker karréstrukturen. Bygningen forventes at give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – særligt om eftermiddagen – samt væsentlige indbliksgener for beboere i nr. 22, 24, 26 og 28. Placeringen begrundes med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri. Det vurderes dog, at træerne næppe overlever byggeprocessen, da de står ved den eneste adgangsvej. Træer kan genplantes, og gavlmaleriet kan genskabes. Der er desuden vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes p-plads, placeret i skel. Dette vurderes problematisk, da ydervægge i skel normalt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Bygningen fremstår samtidig arkitektonisk svagere end de øvrige projektdele, og der opfordres til et ensartet kvalitetsniveau. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. Der opfordres samlet til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. 4. Fælles væksthus Et fælles væksthus er planlagt på plinten i ca. 3,5 meters højde tæt på altanerne i Platanvej 28. Placeringen vil medføre væsentlige indbliksgener samt potentielle støjgener. Der opfordres til at finde en alternativ placerinG.
Navn (offentliggøres)
Natascha Dyrbye
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22c, 7. Th, 1810 frb
Høringssvar ID: 6789
Fuld opbakning til projektet herfra. Det er meget positivt, at der endelig er udsigt til en reel forskønnelse af området gennem et gennemtænkt projekt med elegant arkitektur, som både kan skabe liv i stueetagerne og bidrage med flere boliger til Frederiksberg. Det er tydeligt, at der er arbejdet seriøst med detaljerne. Det artikulerede hjørne mod Platanvej, de fine murværksdetaljer og forskønnelsen af gårdrummet er alle gode eksempler på et projekt, hvor kvalitet er prioriteret. Samtidig er det opløftende at se fokus på et levende bymiljø med café og kulturliv, en ny dagligvarebutik og forbedret trafiksikkerhed. Samlet set ligner det et markant løft af et område, der længe har haft behov for fornyelse.
Navn (offentliggøres)
Christian Schmidt
Adresse (offentliggøres)
Hostrups Have 58
Høringssvar ID: 6788
Hej, Først vil jeg gerne sige, at det er meget positivt, at der endelig er fokus på at forskønne dette område, som bygningsmæssigt længe har fremstået som et af de mindre attraktive hjørner af Frederiksberg. Jeg har dog nogle bekymringer i forbindelse med renoveringen af ejendommen på Vesterbrogade 162. Valget af facademateriale og farve – herunder metaltrapezplader – virker umiddelbart ikke til at harmonere med de omkringliggende bygninger. Jeg vil derfor opfordre til, at dette genovervejes, så ejendommen i højere grad fremstår som en integreret del af området. Derudover er jeg bekymret for bygningens højde. Den ekstra etage (penthouse) risikerer at få ejendommen til at fremstå endnu mere bastant i forhold til sine omgivelser. Forslag . Området omtales som en “port til det grønne Frederiksberg”. For at understøtte denne fortælling kunne det overvejes at etablere en grøn plantevæg på den lodrette side af ejendommen mod Vesterbrogade, så hele fladen dækkes og bidrager til et grønnere og mere imødekommende byrum. Med venlig hilsen Ard
Navn (offentliggøres)
Ard Zonneveld
Adresse (offentliggøres)
Vesterbrogade 164
Høringssvar ID: 6787
Plantegningen for byggeriet Platanvej\/Vesterbrogade ser meget vellykket ud, jeg glæder mig til det står færdigt. Med hensyn til byggeriet på Henrik Ibsens vej, håber jeg inderligt at huset bliver rykket helt ud til fortorvet, de 3 platantræer vil næppe overleve byggeplads samt byggeri og jeg tror ikke mange vil savne gavlmaleriet, det er ikke særlig vellykket. Lad os i stedet få plantet 3 smukke træer i baghaven ( stedsegrønt ville være dejligt) som vi alle kan få vi glæde af, plus de vil skærmer for indkig fra genboen.. Lad os få vores fællesgård så stor og lys som mulig.
Navn (offentliggøres)
Rita Ferro
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, , st.tv.
Høringssvar ID: 6786
Overordnet set jeg det som positivt, at området udvikles med fokus på flere boliger og et styrket byliv. Jeg er dog bekymret for, at det konkrete projekt indebærer en for høj fortætning, som vil forringe de eksisterende bolig- og bykvaliteter i området. Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt muligheden for byggeri i op til 7 etager, vil markant ændre områdets karakter. Den øgede tæthed kan medføre dårligere lysforhold, flere skyggegener og en reduktion af de åbne og rekreative gårdrum, hvilket vil påvirke beboernes daglige livskvalitet negativt. Der må ogsåforventes, at den øgede bebyggelse og tilføjelsen af flere erhvervs- og publikumsorienterede funktioner vil føre til mere trafik og øget parkeringspres i de omkringliggende gader, herunder Platanvej, som i dag primært er en boligvej med begrænset parkeringsmuligheder. Desuden vil det planlagte byggeri på Henrik Ibsens Vej medføre betydelige skyggegener i Platanhusenes have – især i eftermiddagstimerne – samt væsentlige indbliksgener for beboerne i Platanvej 22C og 26. Placeringen begrundes med hensynet til tre platantræer og et gavlmaleri, men det må vurderes usandsynligt at træerne overlever under byggeprocessen, da de er placeret ved den eneste adgangsvej til grunden. Træerne vil kunne genplantes andetsteds, og gavlmaleriet kan genskabes på den nye bygning. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. I samme bygning er der vist vinduer i gavlen placeret i skel mod Platanhusenes parkeringsplads. Dette er problematisk, da ydervægge i skel som udgangspunkt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Endelig fremstår bygningen på Henrik Ibsens Vej arkitektonisk svagere end de øvrige dele af projektet, og der opfordres til et mere ensartet kvalitetsniveau. Der opfordres til, at hele bebyggelsens omfang og højde genovervejes, så projektet i højere grad tilpasses den eksisterende bystruktur og samtidigt tager hensyn til de nuværende beboeres lys-, luft- og opholdsforhold.
Navn (offentliggøres)
Bodil Fogh Hansen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22A, 3.tv, 1810 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6785
Overordnet set jeg det som positivt, at området udvikles med fokus på flere boliger og et styrket byliv. Jeg er dog bekymret for, at det konkrete projekt indebærer en for høj fortætning, som vil forringe de eksisterende bolig- og bykvaliteter i området. Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt muligheden for byggeri i op til 7 etager, vil markant ændre områdets karakter. Den øgede tæthed kan medføre dårligere lysforhold, flere skyggegener og en reduktion af de åbne og rekreative gårdrum, hvilket vil påvirke beboernes daglige livskvalitet negativt. Der må ogsåforventes, at den øgede bebyggelse og tilføjelsen af flere erhvervs- og publikumsorienterede funktioner vil føre til mere trafik og øget parkeringspres i de omkringliggende gader, herunder Platanvej, som i dag primært er en boligvej med begrænset parkeringsmuligheder. Desuden vil det planlagte byggeri på Henrik Ibsens Vej medføre betydelige skyggegener i Platanhusenes have – især i eftermiddagstimerne – samt væsentlige indbliksgener for beboerne i Platanvej 22C og 26. Placeringen begrundes med hensynet til tre platantræer og et gavlmaleri, men det må vurderes usandsynligt at træerne overlever under byggeprocessen, da de er placeret ved den eneste adgangsvej til grunden. Træerne vil kunne genplantes andetsteds, og gavlmaleriet kan genskabes på den nye bygning. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. I samme bygning er der vist vinduer i gavlen placeret i skel mod Platanhusenes parkeringsplads. Dette er problematisk, da ydervægge i skel som udgangspunkt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Endelig fremstår bygningen på Henrik Ibsens Vej arkitektonisk svagere end de øvrige dele af projektet, og der opfordres til et mere ensartet kvalitetsniveau. Der opfordres til, at hele bebyggelsens omfang og højde genovervejes, så projektet i højere grad tilpasses den eksisterende bystruktur og samtidigt tager hensyn til de nuværende beboeres lys-, luft- og opholdsforhold.
Navn (offentliggøres)
Jørgen Fogh Hansen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22A 3tv, 1810 Frb.
Høringssvar ID: 6783
Jeg deltog i borgermødet om lokalplan 241 29.4.2026. Der var 2 oplagte konklusioner fra mødet. Byggeriets højde ved Platanvej I arkitekturgruppen blev der af planlæggerne påpeget, at de nye bygninger langs Platanvej ikke projekteres højere end Platanhusenes nr 26 og 28. Det er ganske rigtigt en acceptabel og passende højde. Desværre var grundlaget for argumentet den lille tredimensionale model. Den store model viser de projekterede størrelsesforhold korrekt (måtte planlæggerne erkende), nemlig at de nye bygninger er væsentlig højere end Platanhusene nr 26 og 28. Fotos af modellerne vedlægges til orientering. Det foreslås, at for at opnå den ønskede højde kan der enten skæres en etage af det nye byggeri, eller etagernes loftshøjde kan nedsættes. Den nye bygning på Henrik Ibsens Vej Bygningens planlagte placering giver både indbliksgener og skyggevirkninger. Bygningen bør flyttes ud til vejen. Argumenterne for placeringen var bevarelsen af 3 træer og et gavlmaleri. I forvejen fældes der en del træer i projektet - og endnu flere plantes heldigvis. Hvis bygningen flyttes, vil der være god plads til at plante mindst 3 træer ekstra. Gavlmaleriet er, efter ejerens mening, ikke af en kvalitet, så der skal tages hensyn til det: Dels er det dårligt udført, dels er det malet skævt.
Navn (offentliggøres)
Peter Højslev Petersen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej, 24, 7.1
Høringssvar ID: 6782
Jeg synes overordnet at det er et fint projekt. Jeg kan dog ikke forstå hvorfor bygningen på Henrik Ibsens Vej skal trækkes så langt tilbage. Det gør gårdrummet både mindre og mere skyggefuldt, samt kaster skygge ind i nabo gården. I forhold til de tre træer på Henrik Ibsens Vej, så kan disse træer nemt erstattes af nye træer som kan plantes i gårdrummet.
Navn (offentliggøres)
Hanne Rysø
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22b
Høringssvar ID: 6781
Som beboer i Platanhusene på Platanvej 22-28 og dermed nærmeste nabo til det foreslåede byggeprojekt og med en lejlighed placeret lige ud for grunden på Henrik Ibsens Vej har jeg følgende kommentarer til projektet: Generelt Overordnet er det positivt, at hjørnet af Platanvej\/Vesterbrogade opgraderes med noget, der ser ud til at være – og forhåbentlig også reelt bliver – kvalitetsbyggeri, samt med begrønning. Imidlertid finder jeg, at den fortætning, som den foreslåede forøgelse af byggeprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager medfører, for meget bekymrende. Det vil medføre gener for beboerne i de allerede eksisterende, omgivende ejendomme i form af forringede lysforhold, flere skyggegener i de allerede bestående gårdrum og –haver samt indbliksgener, hvilket alt sammen vil påvirke beboernes livskvalitet. Bygningen på Platanvej Den projekterede bygning ud mod Platanvej bør derfor reduceres. Som jeg har forstået det, var den oprindelige plan, at denne bygning skulle være én etage lavere og flugte også højdemæssigt med Platanhus-bygningen, som den skal bygges sammen med. I øvrigt er den tilføjede etage stilmæssigt ikke særligt køn. Den synes at skulle ligne og referere til noget på nogle af de gamle bygninger på Frederiksberg Allé, hvilket ikke er blevet særligt vellykket. Jeg synes, der er tale om et stilbrud. Nødvendigheden af den ekstra penthouse-etage på bygningen ud mod Vesterbrogade bør også genovervejes. Den mindre etagehøjde vil give et mindre indelukket indtryk og sikre muligheden for stadig at kunne skimte Københavns spir og tage. Bygningen på Henrik Ibsens Vej Hvad angår bygningen på Henrik Ibsens Vej og den foreslåede fra vejen tilbagetrukne placering vil en sådan placering give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – især i eftermiddagstimerne – samt væsentlige indbliksgener for beboerne i nr. 22 og 26. Den fra vejen tilbagetrukne placering (der er ændret i forhold til startprojektet) begrundes med hensynet til tre platantræer og et gavlmaleri. Frederiksberg Kommunes grønne politik er fin, men den bør ikke gå forud for menneskers trivsel – der vel også er det overordnede formål i den grønne politik. Hensynet til beboerne og deres boliger bør veje tungest her. Det er formentlig tilmed tvivlsomt, om de tre platantræer vil overleve under den tunge lastbiltransport hen over deres rødder i forbindelse med byggeriets gennemførelse Bygningen bør derfor placeres i gadelinjen i forlængelse af eksisterende bebyggelse. Dette vil også give beboerne af den nye bygning et større gård-\/haverum ind mod Platanhusenes have. (Med den nu projekterede indrykkede placering af bygningen vil dette gård-\/haverum blive meget smalt.) Endvidere bør bygningens højde og omfang genovervejes, ligesom dens kvalitetsniveau ikke bør være ringere end det øvrige nybyggeris, hvilket synes at være tilfældet med det nu projekterede. Gavlmaleriet på Henrik Ibsens Vej Med hensyn til gavlmaleriet – Henrik Ibsens Nora fra ”Et Dukkehjem” på vej væk fra sin Helmer – har dette prydet en kedelig efterisoleret væg. Der er imidlertid ikke tale om et uundværligt kunstværk. Endvidere kan det kun ses, når man kommer gående mod Vesterbrogade, idet den kørende trafik går i modsat retning som følge af vejens ensretning. For min skyld kan maleriet godt skjules\/forsvinde. Gavlmaleriet på Vesterbrogade-bygningen Til spørgsmålet om genetablering af Storm P.-gavlmaleriet på Vesterbrogade-bygningen følgende kommentar: Det var ganske fint og en reference til det på Frederiksberg beliggende Storm P-museum, STORM. Derfor nok mere interessant end en begrønnet væg, der dog ville være et acceptabelt alternativ.
Navn (offentliggøres)
Jane Jørgensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22 C, 5. tv 1810 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6780
Jeg er beboer i Platanhusene og bekymret for, hvordan det nye byggeri vil forringe de nuværende beboeres livskvalitet - for ikke at glemme hele kommunens troværdighed som grøn kommune. Frederiksberg har en meget høj befolkningstæthed i området - faktisk landets største! - og der er simpelthen ikke plads til flere boliger på denne i øvrigt trafikerede vej. Det handler ikke om fysisk plads alene til boliger, men også om alt hvad der følger med af cykler og barnevogne, der skal parkeres; flere mennesker betyder mere skrald og affald og dermed renovation, flere skraldespande; flere biler (Henrik Ibsens vej er så fuld af biler, der vokser i højden og bredden, at man ofte ikke kan gå to og to på fortovet); mere støjforurening osv. Der er simpelthen ikke plads til alle de lyd-, lugt- og pladsmæssige konsekvenser, det har at øge befolkningstætheden på dette lille og allerede meget intenst livfulde hjørne af byen. Det er dybt uansvarligt og strider imod alle ideer om Frederiksberg som grøn bydel med plads til både mennesker og natur. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at bygges der bygninger, som er højere end de nuværende for- og bagvedliggende, hhv. Sorte Hest (to etager) og Henrik Ibsens vej (4 etager), vil det føre til betydeligt dårligere livsforhold for de nuværende beboere, der pludselig ikke får sollys på de nederste etager. Det er en unødvendig forringelse af disse borgeres livsvilkår - og med hvilket formål? Profit for bygherren? De forringede livsvilkår gælder ikke bare, imens byggeriet står på, men i den grad også efter. Jeg har forståelse for forsøget på at samle facaderne og mener også, at der er behov for flere almene\/betalbare boliger i vores kommune, men man kan ikke blæse med mel i munden. Det er ganske enkelt ikke et bæredygtigt projekt - hverken menneskeligt eller miljømæssigt. Projektets mål om en sammenhængende facade falder helt til jorden, når man meget besynderligt og ulogisk vil flytte bygningen på Henrik Ibsens vej tilbage fra den nærmestliggende facade. Det er helt urealistisk, at platantræerne her skulle overleve, hvis I graver i jorden, for rødderne strækker sig langt ud fra stammerne, og det er 100 % sikkert, at træerne ikke kan overleve, når rødderne uundgåeligt ødelægges med så omfangsrigt et byggeprojekt. Spørg enhver fagperson eller tjek historikken for lignende byggeprojekter. Så hellere plante nye træer efter projektet, hvilket alligevel ville blive resultatet. Eller: Hvis man ikke bare foregiver at passe på vores gamle træer, så lad være med at bygge på grunden. Hvis man bygger bare få nye boliger der, hvor man rev den gamle villa med over for Sorte Hest, bliver der i den grad brug for et lille grønt område til de ekstra beboere. Et argument for at placere huset længere tilbage er desuden bevarelse af et gavlmaleri - men hvorfor har man så ikke prioriteret at bevare\/restaurere gavlmaleriet af Storm P, som har større kulturel betydning.? Jeg istemmer min forenings høringssvar herunder: Hovedkritik og forslag til ændringer: 1. For høj og massiv bebyggelse Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager vil ændre områdets karakter markant. Den øgede tæthed forventes at forringe lysforhold, skabe skyggegener og reducere kvaliteten af gårdrum og opholdsarealer. Dette vil samlet set påvirke de nuværende beboeres livskvalitet negativt. Der opfordres til at reducere både bebyggelsesprocent og bygningshøjder. 2. Trafik og parkering Flere boliger og publikumsorienterede funktioner vil øge trafik og parkeringspres i de omkringliggende gader. Platanvej er i dag en boligvej og vurderes ikke egnet til væsentligt øget belastning. Indkørslen til parkeringskælderen er placeret tæt på Platanhusene og kan medføre støj- og lugtgener. Der opfordres til at revurdere trafikforhold og placering af indkørsel. 3. Bygning på Henrik Ibsens Vej Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder det sammenhængende gadeforløb og svækker karréstrukturen. Bygningen forventes at give betydelige skyggegener i Platanhusenes have – særligt om eftermiddagen – samt væsentlige indbliksgener for beboere i nr. 22, 24, 26 og 28. Placeringen begrundes med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri. Det vurderes dog, at træerne næppe overlever byggeprocessen, da de står ved den eneste adgangsvej. Træer kan genplantes, og gavlmaleriet kan genskabes. Der er desuden vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes p-plads, placeret i skel. Dette vurderes problematisk, da ydervægge i skel normalt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Bygningen fremstår samtidig arkitektonisk svagere end de øvrige projektdele, og der opfordres til et ensartet kvalitetsniveau. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. Der opfordres samlet til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. 4. Fælles væksthus Et fælles væksthus er planlagt på plinten i ca. 3,5 meters højde tæt på altanerne i Platanvej 28. Placeringen vil medføre væsentlige indbliksgener samt potentielle støjgener. Der opfordres til at finde en alternativ placering. Mvh. Beboer på Platanvej 22 (Platanhusene)
Navn (offentliggøres)
SL
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 22
Høringssvar ID: 6777
Høringssvar lokalplan 241 På vegne af Ejerforeningen Matr. Nr. 25b Frederiksberg, bestående af 19 ejerlejligheder beliggende på adressen Platanvej 2 og Frederiksberg Alle 43, indsender vi hermed vort høringssvar til lokalplan 241. Hjørnet fremstår i dag usammenhængende. Der er huller i bebyggelsen, slidte facader og funktioner, der vender ryggen til gaden. Det er ikke et hjørne, der udnytter sin meget centrale placering som indgang til Frederiksberg særligt godt. Lokalplanen samler karréen, lukker hullerne i bebyggelsen og skaber et mere helstøbt udtryk. Den måde, som den nye bebyggelse mod Platanvej bliver opdelt i byhuse med varierende højder og tilbagetrukne øverste etager, viser, at der er arbejdet seriøst med overgangen til den eksisterende bebyggelse. En grønnere og roligere gård Vi ser positivt på, at gårdrummet omdannes fra asfalt og tung varelevering til et grønt opholdsrum med træer og græs. Det vil gavne hele området. Levende stueetage Vi glæder os over, at lokalplanen åbner for aktive stueetager med café, kultur og en lille scene mod Platanvej — og at der etableres en grøn lommepark umiddelbart overfor. Det kan bidrage til mere liv og mere lokal identitet på et hjørne, der i dag ikke har meget af nogen af delene. Trafikale forbedringer Den nye busperron med bedre placering og den tilbagetrukne hjørnebygning vil frigøre mere plads på fortovet. Det er en forbedring, vi som naboer vil mærke i hverdagen — ligesom flytningen af nedkørslen til parkeringskælderen væk fra krydset er et konkret bidrag til et mere overskueligt og trygt hjørne. Forbedring for hele kvarteret Samlet set støtter vi lokalplansforslaget. Det er et gennemtænkt projekt, med bykvalitet, arkitektur, aktive stueetager, bedre trafikforhold og en mere levende indgang til Frederiksberg. Med venlig hilsen Ejerforeningen Matr. Nr. 25b Frederiksberg
Navn (offentliggøres)
Hans Neverdaal
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
EF Matr.nr.25b Frederiksberg
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 2
Høringssvar ID: 6775
Jeg synes projektet er en god idé som helhed, og jeg er positivt stemt over for, at området udvikles. Men bygningen på Henrik Ibsens Vej er der nødt til at blive kigget på igen. Den tilbagetrukne placering passer ikke ind i gadeforløbet og bryder karréstrukturen. Den vil give tydelige skygge- og indbliksgener for os der bor på Platanvej nr. 22, 24, 26 og 28, specielt om eftermiddagen. Arkitektonisk virker den også som det svageste element i projektet, og de viste vinduer i gavlen mod Platanhusenes p-plads ligger i skel, hvor man normalt skal lave en lukket brandvæg. Argumentet om at skåne de tre platantræer og gavlmaleriet giver ikke rigtig mening. Træerne står lige der hvor adgangsvejen skal være, så de kommer næppe gennem byggeprocessen alligevel. Træer kan plantes igen, og et gavlmaleri kan males op igen. I startredegørelsen lå bygningen i gadelinjen og var smallere, det var en bedre løsning, og den bør man holde fast i. En anden tanke: Kunne man overveje helt at lade grunden på Henrik Ibsens Vej forblive et grønt areal? Måske som en lille park eller et fælles grønt rum for kvarteret. Det ville bevare platantræerne og gavlmaleriet, undgå skygge- og indbliksgenerne helt, og give noget tilbage til området. Jeg synes det er værd at lægge på bordet som et alternativ.
Navn (offentliggøres)
Christian
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24
Høringssvar ID: 6774
Jeg er meget positiv over for projektet. Platanvej rummer i dag en del arkitektonisk uheldige bygninger, og projektet vil bidrage til et bedre samlet udtryk samt skabe en mere indbydende indgang til Frederiksberg. Samtidig kan det være med til at løfte hele områdets visuelle kvalitet og styrke oplevelsen af sammenhæng i bydelen. Det er positivt, at Vesterbrogade 162 bliver renoveret, da ejendommen i høj grad trænger til det. En opgradering af bygningen vil ikke blot forbedre dens egen fremtoning, men også have en afsmittende effekt på de omkringliggende ejendomme og gaderum. Flere boliger vil bidrage positivt til den nuværende boligmangel. Det er dog ærgerligt, at projektet indeholder almene boliger. Et løft af både boliger og byrum kan være med til at gøre kvarteret mere attraktivt for både nuværende og kommende beboere. Overordnet set fremstår det som et rigtig godt og gennemtænkt projekt, der vil bidrage positivt til byen og understøtte Frederiksbergs fortsatte udvikling som en attraktiv og velfungerende bydel.
Navn (offentliggøres)
Asger Jensen
Adresse (offentliggøres)
Peter Bangs Vej 63, 2000 Frederiksberg
Høringssvar ID: 6773
Se venligst vedlagte.
Navn (offentliggøres)
Lene Klingemann & Henrik Tornblad
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, 4 th
Høringssvar ID: 6772
Jeg foreslår, at området - der får den meget høje bebyggelsesprocent - bliver døbt Vindfeldtgård, så fremtidige generationer - hvad end de så end må synes om projektet - ved, at der er under Michael Vindfeldt, at projektet er opført.
Navn (offentliggøres)
Jonas Blume Vollandt King
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43, 2. Sal
Høringssvar ID: 6770
Som beboer på Platanvej er jeg som andre bekymret for højden af bygningerne mod Platanvej og tag boligerne på bygningen mod Vesterbrogade. Derudover er jeg bekymret for udvidelsen af den underjordiske parkeringsplads med direkte udgang til Platanvej som i forvejen er meget belastet af trafik og mange cyklister. Jeg mener at det vil forringe sikkerheden for cyklisterne og øge forureningen fra bilerne markant til gene for os beboer. Vi er i forvejen meget udsatte for trafik på Platanvej og i 2027 når der indføres miljøzone på Vesterbro vil det medføre yderlig trafik belastning på Platanvej. Jeg håber man vil flytte ind\/ udgang til parkeringskælderen væk fra Platanvej. Ellers er jeg meget enig i at bygninger som de fremstår på tegningerne vil forskønne Platanvej.
Navn (offentliggøres)
Pia
Adresse (offentliggøres)
Platanvej
Høringssvar ID: 6769
Hermed vedhæftes høringssvar
Navn (offentliggøres)
Jette de Fries
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 28
Høringssvar ID: 6765
Den foreslåede tilbagetrukne placering på Henrik Ibsens Vej fremstår som et markant brud på det eksisterende gadeforløb og underminerer den sammenhængende karréstruktur. Samtidig vil bygningen medføre væsentlige skyggegener i Platanhusenes have, især om eftermiddagen, samt indbliksgener for beboere i nr. 22–28. Begrundelsen om hensyn til platantræer og gavlmaleri virker ikke overbevisende. Træernes placering ved byggeadgangen gør deres bevarelse tvivlsom, og både træer og gavlmaleri vil kunne genetableres. Det forekommer derfor som en svag begrundelse for en løsning, der forringer de eksisterende boligforhold. Samlet set bør projektet revideres væsentligt. Den nuværende løsning bør afvises til fordel for en placering i gadelinjen med reduceret volumen.
Navn (offentliggøres)
Martin Olesen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 1. 4.
Høringssvar ID: 6763
Det overordnet skøn er at projektet er godt planlagt. Et ønske fra beboer på Henrik Ibsens vej er dog at man holder sig på en rimelig højde. Altså tilsvarende de bygninger der er omkring liggende. 4-5 etager MAX. Flere gamle bygninger i området er holdt i denne højde og det gør at gaderne ikke bliver en beton jungle uden lys og udsyn. 6 - 7 etager er forrykt og en hån mod det historiske område, de andre bygninger og beboerne der ønsker at holde lys og udsyn tilgængeligt samtidig med at være åben for byudvikling.
Navn (offentliggøres)
Asmus Christensen
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens vej 45
Høringssvar ID: 6762
Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende det planlagte byggeri på hjørnet af Platanvej og Vesterbrogade. Overordnet ser jeg positivt på det foreslåede byggeprojekt. Frederiksberg er en by i udvikling, og det er vigtigt, at der fortsat skabes tidssvarende og veldisponerede rammer for bolig, erhverv og byliv under hensyn til borgerne og bydelens særlige karakter. Projektet virker gennemarbejdet og afspejler en ambition om at bidrage positivt til områdets arkitektur og funktionalitet, modsat det nuværende p-kælder og villaen (nu fjernet). Det synes særligt positivt, at der er lagt vægt på en arkitektonisk udformning, som søger at indpasse byggeriet i den eksisterende bystruktur. Materialevalg, facader og proportioner opleves som passende for Frederiksberg som by. Man bør dog også indtænke at reetablerer Storm-P gavl maleriet.
Navn (offentliggøres)
Ivan Allentoft
Adresse (offentliggøres)
Schlegels Alle
Høringssvar ID: 6761
Bebyggelse Henrik Ibsens vej. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. Der opfordres samlet til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. For høj og massiv bebyggelse. Taglinjen burde følge eksisterende bygninger
Navn (offentliggøres)
Per Brøndt
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 10-03
Høringssvar ID: 6760
Jeg bakker varmt op om projektet. Området og særligt Platanvej trænger i den grad til et kvalitetsmæssigt løft, og det sikrer projektet efter min opfattelse til fulde. Projektet virker til at være meget gennemtænkt, og det forekommer at være af høj kvalitet. Jeg er helt enig i, som der står i lokalplansforslaget på side 9, - at projektet vil øge bykvaliteten, - at hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej med projektet vil danne en ny start på Platanvej og Frederiksberg med en bedre skala og et sammenhængende udtryk, og - at projektet har fokus på at styrke byliv og fællesskaber samt høj arkitektonisk kvalitet i helhed og detalje, der kan bidrage til at løfte lokalplanområdet. Det glæder mig særligt, - at projektet passer fint ind i gadebilledet, - at den arkitektoniske kvalitet er høj med mange interessante detaljer, - at der sikres nye boliger med blandede ejerformer og flere boliger for folk med almindelige indkomster - det mangler vi i den grad på Frederiksberg, - at der skabes gode forhold for både handels- og bylivet, - at der gives mulighed for indretning af erhverv i form af udadvendte\/publikumsrettede funktioner, herunder butik, café, klinik, kultur mv., - at der fokuseres på etablering af et grønt miljø i dette alt for lidt grønne område, herunder at der sikres gode opholdsarealer skærmet for støj og grundlag for grønne gårdfællesskaber og fælles faciliteter, - at sikkerheden er gennemtænkt bl.a. med større kantzoner til færdsel, og ikke mindst - at den kulturelle udvikling i dette område understøttes. Efter min opfattelse er dette projekt ikke alene glædeligt, men det er også meget tiltrængt, det vil kunne give området et stort løft, det vil være en fin og meget mere passende velkomst til Frederiksberg fra Vesterbrogade end i dag, og det vil kunne være et stort startskud til noget, som vi Frederiksbergborgere i lang tid har sukket efter, nemlig en generel forbedring i området, særligt på Platanvej. Det vil tjene vores by meget.
Navn (offentliggøres)
Casper Münter
Adresse (offentliggøres)
Danas Plads 19, Frederiksberg
Høringssvar ID: 6759
Jeg ønsker hermed at indsende høringssvar vedrørende det fremlagte projektforslag. 1. 7-etages bygning ødelægger områdets nuværende karakter. Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt byggeri i op til 7 etager vurderes at ville ændre områdets karakter markant. Den øgede tæthed forventes at forringe lysforholdene, skabe betydelige skyggegener og reducere kvaliteten af gårdrum og opholdsarealer. Samlet set vurderes dette at have en negativ indvirkning på de nuværende beboeres livskvalitet. Jeg vil derfor opfordre til, at både bebyggelsesprocent og bygningshøjder reduceres. 2. Bygning på Henrik Ibsens Vej Bygningen forventes at medføre betydelige skyggegener i Platanhusenes have, særligt om eftermiddagen, samt væsentlige indbliksgener for beboere i nr. 22, 24, 26 og 28. Den foreslåede tilbagetrukne placering bryder desuden det sammenhængende gadeforløb og svækker områdets eksisterende karréstruktur. Placeringen begrundes med hensyn til tre platantræer og et gavlmaleri. Det vurderes dog usandsynligt, at træerne vil overleve byggeprocessen, da de er placeret ved den eneste adgangsvej til byggefeltet. Træer kan genplantes, og gavlmaleriet vil kunne genskabes. Det bemærkes endvidere, at der er vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes parkeringsplads, placeret i skel. Dette fremstår problematisk, da ydervægge i skel normalt udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Arkitektonisk fremstår denne bygning samtidig svagere end projektets øvrige dele, og der bør tilstræbes et mere ensartet kvalitetsniveau i den samlede bebyggelse. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en mere hensigtsmæssig løsning. Samlet opfordres der derfor til at genoverveje bygningens placering, højde og omfang, herunder at placere den i gadelinjen. 3. Fælles væksthus Det planlagte fælles væksthus på plinten i cirka 3,5 meters højde tæt ved altanerne på Platanvej 28 vurderes at medføre væsentlige indbliksgener samt potentielle støjgener. Der opfordres derfor til at finde en alternativ placering.
Navn (offentliggøres)
Mischa Szpirt
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, st. th
Høringssvar ID: 6758
Vedlagt er høringssvar til Lokalplanforslag 241
Navn (offentliggøres)
Søren Landgreen Sørensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24,4,3
Høringssvar ID: 6751
Jeg er beboere på Henrik Ibsensvej og er bange for lys og luft omkring vores bolig. Vi bor i forvejen i et ekstremt tæt bebygget område. Og nu skal der bygges højere end de andre bygninger. Vi vil med dette byggeri have mindre lys i vores lejlighed og gård. Jeg håber i vil tage i betragtning at vi i forvejen bor mange mennesker på et småt område!
Navn (offentliggøres)
Laura King
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens vej 43, 2.sal
Høringssvar ID: 6750
Jeg er beboer på Henrik Ibsens Vej og er meget nervøs for den meget høje bebyggelsesprocent, mindsket lysindfald og indkig fra det nye byggeri til min gård. Jeg er indforstået med, at Frederiksberg vil blive fornyet, og nye byggerier vil komme til, men i dette tilfælde bliver der simpelthen ikke taget hensyn til de mennesker, der allerede bor her. Frederiksberg skal være en grøn kommune, men åbenbart ikke på Henrik Ibsens Vej og Platanvej, hvor der fra S, R, SF og Ø ikke bliver taget hensyn til mennesker og grønne arealer, sådan som der gør andre steder i kommunen.
Navn (offentliggøres)
Jonas Blume Vollandt
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43
Høringssvar ID: 6748
se fil
Navn (offentliggøres)
Karen Sørensen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24
Høringssvar ID: 6745
Jeg skriver dette høringssvar som beboer på Henrik Ibsens Vej, hvor min kæreste og jeg er direkte berørt af det fremlagte projekt. Vi ønsker indledningsvis at understrege, at vi grundlæggende bakker op om en løbende udvikling af byens rum. Det er både naturligt og nødvendigt, at byen tilpasses nutidens behov og fremtidens krav. Netop derfor er det også afgørende, at udviklingen sker med omtanke og respekt for de eksisterende beboere og de kvaliteter, der allerede kendetegner området. Vores primære bekymring knytter sig til projektets højde og den deraf følgende påvirkning af lysforholdene. En forhøjelse af byggeriet vil efter vores vurdering få markante konsekvenser for både vores lejlighed, vores altan og det fælles gårdmiljø. Allerede i dag er vores altan præget af begrænsede soltimer, og en yderligere reduktion vil i praksis betyde en væsentlig forringelse af dens anvendelighed. Samtidig er vi bekymrede for, hvordan skyggevirkningen vil påvirke det samlede gårdrum, som i dag fungerer som et vigtigt opholds- og rekreativt område for beboerne. Lysforhold er ikke blot et spørgsmål om komfort, men har direkte betydning for trivsel, sundhed og oplevet livskvalitet. En væsentlig reduktion af dagslys vil derfor ikke alene påvirke vores boligøkonomiske forhold, men også vores daglige liv i en grad, der ikke bør undervurderes. Jeg er selv opvokset på Frederiksberg og har altid værdsat den grundlæggende tilgang til byudvikling, som historisk har kendetegnet Frederiksberg Kommune. Her har der været en tydelig balance mellem udvikling og hensyn, hvor forbedringer ikke sker på bekostning af eksisterende beboeres vilkår. Den balance oplever vi desværre udfordret i det nuværende projekt. Vi hilser et gennemtænkt og arkitektonisk velfunderet projekt velkommen. Men udviklingen bør ske med respekt for områdets eksisterende struktur og de mennesker, der allerede bor her. Et projekt af denne karakter bør ikke medføre en så markant forringelse af lys, rum og oplevet kvalitet for de omkringliggende boliger. Derudover bør der også tages højde for de langsigtede konsekvenser. Ændringer i lysforhold og oplevet tæthed kan have betydning for områdets samlede attraktivitet og dermed også for ejendomsværdier og bosætningsmønstre. Det er forhold, som rækker ud over den enkelte bolig og bør indgå i en helhedsorienteret vurdering. På den baggrund vil vi kraftigt opfordre til, at projektets højde reduceres markant. En tilpasning af højden vil kunne skabe en bedre balance mellem udvikling og hensyn, så projektet kan realiseres uden at forringe livskvaliteten for de omkringliggende beboere i samme omfang. Vi ønsker en byudvikling, hvor der er plads til fornyelse, men også plads til dem, der allerede bor her. En løsning, hvor begge hensyn tilgodeses, vil i vores optik være i tråd med den måde, Frederiksberg traditionelt har udviklet sig på.
Navn (offentliggøres)
Emil Vollandt
Adresse (offentliggøres)
Henrik Ibsens Vej 43, 4., 1813 Frederiksberg C
Høringssvar ID: 6742
Overordnet set er det positivt, at området udvikles med fokus på flere boliger og et styrket byliv. Jeg er dog bekymret for, at det konkrete projekt indebærer en for høj fortætning, som vil forringe de eksisterende bolig- og bykvaliteter i området. Den foreslåede stigning i bebyggelsesprocenten fra 110 til 240 samt muligheden for byggeri i op til 7 etager vil ændre områdets karakter markant. Den øgede tæthed kan medføre dårligere lysforhold, flere skyggegener og en reduktion af de åbne og rekreative gårdrum, hvilket vil påvirke beboernes daglige livskvalitet negativt. Derudover må det forventes, at den øgede bebyggelse og tilføjelsen af flere erhvervs- og publikumsorienterede funktioner vil føre til mere trafik og øget parkeringspres i de omkringliggende gader, herunder Platanvej, som i dag primært er en boligvej. Den planlagte bygning på Henrik Ibsens Vej vil desuden medføre betydelige skyggegener i Platanhusenes have – især i eftermiddagstimerne – samt væsentlige indbliksgener for beboerne i nr. 22 og 26. Placeringen begrundes med hensynet til tre platantræer og et gavlmaleri, men det vurderes usandsynligt, at træerne vil overleve byggeprocessen, da de er placeret ved den eneste adgangsvej. Træerne vil kunne genplantes, og gavlmaleriet kan genskabes på den nye bygning. Det bemærkes desuden, at bygningen i startredegørelsen var smallere og placeret langs gadelinjen, hvilket umiddelbart fremstår som en bedre løsning. I samme bygning er der vist vinduer i gavlen mod Platanhusenes parkeringsplads, placeret i skel. Dette forekommer problematisk, da ydervægge i skel som udgangspunkt skal udføres som lukkede brandvægge uden vinduer. Endelig fremstår bygningen på Henrik Ibsens Vej arkitektonisk svagere end de øvrige dele af projektet, og der opfordres til et mere ensartet kvalitetsniveau. Der opfordres til, at hele bebyggelsens omfang og højde genovervejes, så projektet i højere grad tilpasses den eksisterende bystruktur og samtidigt tager hensyn til de nuværende beboeres lys-, luft- og opholdsforhold.
Navn (offentliggøres)
Ene Cordt Andersen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 26, 4tv
Høringssvar ID: 6739
Vi forstår ikke, hvad der menes? " Ny bebyggelse mod Platanvej skal have et ’artikuleret hjørne," der markerer den tidligere kommunegrænse som en velkomst til Frederiksberg og åbne for et nyt lille byrum. Øvre etager trækker sig tilbage. Arkitektsprog. Vi ønsker de nye huse på Platanvej med samme højde = 4 etager og uden de uklædelige penthouse lejligheder på toppen. Et stilbrud, der vil noget i grimhed. Fasanvej 45 fik skåret en etage af deres tegninger efter naboprotester. Læg alle de 3 nye huse med samme afstand til fortov, som det laveste hus. Højden af de 3 nye hue på Platan vej bør passes ind i forhold til genbobygningen " Teater ved Sorte Hest. " Huse på mere end 4 etager vil tage for meget lys og blå himmel fra genboerne og efterlade det grønne areal mellem husene, som at bo i en cigarkasse. Vi undre os over en enorm forhøjet bygge% i planen, der ikke stemmer sammen med det grønne Frederiksberg - tvært imod. Vi tror, at man kan forskønne området uden at " overbebygge det ".
Navn (offentliggøres)
Frederiksbergborgere
Adresse (offentliggøres)
2000 F
Høringssvar ID: 6735
Jeg driver virksomhed på Vesterbro og har i den forbindelse et indgående kendskab til området, hverdagslivet og de udfordringer og potentialer, som placeringen omkring Platanvej\/Vesterbrogade\/Henrik Ibsens Vej rummer. På den baggrund vil jeg gerne afgive et positivt høringssvar vedrørende det planlagte ejendomsudviklingsprojekt. Det er et levende og attraktivt byområde med en stærk lokal identitet, men navnlig denne specifikke ejendom fremstår i dag nedslidt og mangler sammenhæng og æstetisk kvalitet. Det foreliggende projekt fremstår som et gennemtænkt og tiltrængt bidrag til områdets forskønnelse, hvor der lægges vægt på både arkitektonisk kvalitet, byliv og bedre udnyttelse af den eksisterende bystruktur. Som erhvervsdrivende hilser jeg især velkommen, at projektet kan bidrage til et løft af områdets samlede udtryk og attraktivitet for både beboere, kunder og besøgende. Et mere æstetisk og funktionelt byrum har stor betydning for det lokale erhvervsliv. Erfaringen viser, at investeringer i byudvikling og forskønnelse skaber større lokal aktivitet, styrker handelslivet og bidrager positivt til områdets image. Det vil på sigt være til gavn for både eksisterende virksomheder og nye initiativer, som kan være med til at sikre områdets fortsatte udvikling. Jeg finder det desuden positivt, at projektet tilsyneladende tager hensyn til områdets karakter og søger at skabe en naturlig sammenhæng mellem nyt og eksisterende byggeri. En balanceret udvikling, der respekterer det lokale miljø, er afgørende for den brede opbakning og for projektets langsigtede succes.
Navn (offentliggøres)
Marcel Goldin
Adresse (offentliggøres)
Flæsketorvet 68, 1711 København V
Høringssvar ID: 6732
Jeg er en af de mange beboere, der vil blive berørt af det kommende bombastiske nybyggeri ved Platanhusene. Byggeriet ud mod Platanvej vil ødelægge min udsigt og skygge for solen i vores dejlige gårdhave. Byggeriet bør være markant lavere. Det lavere byggeri ud mod Henrik Ibsens Vej bør rykkes ud til fortovet (til trods for de 3 træer). Så der ikke dannes skygge på de nærliggende altaner. Ligeledes er jeg imod de kommende penthouse-lejligheder ovenpå den tidligere Irmabygning, som vil skygge endnu mere samt give generende indkig mod højhuset. Et projekt, der vil ødelægge forholdene for rigtig mange beboere.
Navn (offentliggøres)
Gunnar Mogens Larsen
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24.
Høringssvar ID: 6730
Som beboer i området ser jeg ret positivt på det nye projektet. Platanvej er ikke det kønneste område på Frederiksberg - men med det nye planlagte byg kan man få rettet en lille smule op på sidste del af vejen. Det vil desuden give et bedre byliv i området, med de planlagte butikker \/ outlets. Som beboer med bil er jeg dog bange for at det vil skabe et endnu større pres på p-pladserne på Henrik Ibsens Vej. Der kan komme nogle nye p-pladser hvis lastbilerne forsvinder, men tvivler på at det er nok til at dække nettobehovet. Og til sidst, kan man ikke restaurere Storm-P maleriet (Børsherren) på facaden mod Sorte Hest (Vesterbrogade 162)?
Navn (offentliggøres)
Hans-Petter Bjørnestad
Adresse (offentliggøres)
Vesterbrogade 166
Høringssvar ID: 6724
Nærværende lokalplansforslag viser et gennemtænkt og gennearbejdet lokalplansforslag. Særligt ift. volumener og den tilbagetrukne facade mod Platanvej, som giver en udvidelse af fortovsarealet i et område med en del gående trafik. Det er vigtigt at kommunens trafikafdeling generelt får arbejdet med lyskrydset ved Platanvej\/Vesterbrogade, da det pt. er usikkert for særligt cyklister, da der for nuværende ikke er gode forhold, når man venter i krydset som cyklist fra hhv. Vesterfælledvej, Platanvej og Vesterbrogade fra syd. Det kunne evt. reguleres med grønt lys for cyklister før biler, cykelstier helt op til krydset eller lign. Det bør indarbejdes i lokalplanen at hele lyskrydset for både biler, cyklister og gående gentænkes. Der er for mit vedkommende stor ros til de illustrerede facadeløsninger for alle 3 ejendomme og mit håb er at kommunen holder projektet i kort snor, således at det illustrerede bliver til virkelighed og at der ikke på bagkant gives dispensation til afvigelser ift. kvaliteten af byggerierne ift. de illustrede materialer og facadestudier, som er vist i udkastet.
Navn (offentliggøres)
Michael de Lichtenberg
Adresse (offentliggøres)
Bissensgade 5, 1773 København V
Høringssvar ID: 6702
Nybyggeri mod Platanvej skal en etage ned (helst 2), så det bliver i højde med Platanhuset, som er 5 etager. Bygningen ud mod Henrik Ibsens Vej skal helt tilbage mod denne vej, da den ellers vil skygge for sollys til de nærmeste altaner ved Platanhuset blok 22 C. Så må man fælde de tre træer, der står der. Beboernes privatliv og trivlsel er vigtigere. Undertegnede sammen med 60 andre (vi er 128) ejere, vil blive direkte berørt af begge nybyggerier. Både mht. indkig, forringet udsigt + skygge ! Det bliver et alt, alt for kompakt projekt. Som at bo i en lukket fængselsgård med grønne træer ! I stedet for lys og luft, som vi har nu. Man kan undre sig over, hvorfor så mange ejere\/beboere skal have forringet deres livskvalitet og boligforhold. Pga. En idealistisk boligpolitik ! Vi er meget imod denne kvælende fortætning.
Navn (offentliggøres)
Birgit Stabæk
Adresse (offentliggøres)
Platanvej 24, 7.-5, 1810
Høringssvar ID: 6699
Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at der opføres nye, almene boliger på Frederiksberg, så flere kan mulighed for at bo her til en husleje, der er til at betale. Det er jeg så heldig selv at nye godt af.
Navn (offentliggøres)
Kirsten Lyngsholm
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
AAB afdeling 5
Adresse (offentliggøres)
Nyelandsvej 63, 2. th
Høringssvar ID: 6658
Jeg er selvstændig og har kunder på Frederiksberg, og kommer i kvarteret flere gange om ugen. Efter min opfattelse rummer lokalplanen en række positive forbedringer. Helstøbt og inviterende bymiljø I dag fremstår området som usammenhængende og med nedslidte facader, bagsider og byrum, der ikke udfylder den unikke og centrale placering. Jeg ser det som en fordel, at lokalplanen lægger op til at samle karréen, lukke hullerne i bebyggelsen og skabe et helstøbt og inviterende bymiljø. Solceller og orangeri Som et menneske, der også går op i klima og genbrug, er det også positivt, at bygningen på Vesterbrogade 162 bliver bevaret og renoveret. Ud fra høringsmaterialet kan jeg også forstå, at der kommer en grøn gård, flere almene boliger og en stueetager, hvor der kommer café og kultur. Det fremgår også af høringsmaterialet, at der kommer solceller på toppen af bygningerne, et orangeri i gården og nogle haver, hvor beboerne kan dyrke grøntsager - det er i min optik det urbane storbyliv, som mange efterspørger. Opgradering af dagligvarebutik Personligt ser jeg også frem til en opgraderet dagligvarebutik, der bidrager til at denne del af Frederiksberg giver beboere og turister lyst til flere indkøbsoplevelser. Busperron på Vesterbrogade Det er også tiltrængt med de trafikale forbedringer, herunder at "alle" p-pladser på Plantanvej kommer ned i en p-kælder og at der kommer en busperron på Vesterbrogade. Det vil forbedre den travle hverdag både for beboere, pendlere og turister. Forbedring af lokalområdet Samlet set mener jeg, at lokalplansforslaget vil være en klar forbedring af lokalområdet og bidrage positivt til Frederiksberg som et attraktivt sted at bo, handle og drive virksomhed. På den baggrund støtter jeg lokalplansforslaget.
Navn (offentliggøres)
Mogens Holbøll
Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)
texttur.dk
Adresse (offentliggøres)
Kulsvierparken 109, 2800 Lyngby
Høringssvar ID: 6618
Fjern penthouse-lejlighederne - de er grimme. Det grønne Frederiksberg bør ikke have de uskønne penthouse-lejligheder på henholdsvis det eksisterende hus på Vesterbrogade samt på de 3 nye huse på Platan Vej. Der skal naturligvis være tagterrasser med væksthuse og orangerier, der giver mulighed for at gro grøntsager og fællesspisning samt andre fælles aktiviteter, der kan skabe grønne fællesskaber. Se " Tagtomat på Østerbro" og de " Nye huse på det gamle Grønttorv i Valby." Gør " Det Grønne Frederiksberg " til mere end ord, men også til handling. Ikke nok med grønt mellem husene, men også på husene. Kik til naboen København! Er der slet ikke tænkt på solceller i dette byggeri?
Navn (offentliggøres)
Frederiksbergborger
Adresse (offentliggøres)
Frederiksberg 2000 F