Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Sorteringsguide - virksomhed

På denne side finder du vores sorteringsguide, hvor du kan søge på et specifikt stykke affald og på den måde få hjælp til at sortere dit affald korrekt som virksomhed.
Du kan også læse mere om de forskellige affaldsordninger på Frederiksberg.

Indhold

    Søg i vores sorteringsguide

    Bemærk at sorteringsguiden især er tiltænkt private husholdninger.

    Det er lovpligtigt for alle virksomheder at sortere jeres husholdningslignende affald i 10 typer: madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald. 

    I kan kontakte Team Cirkulær økonomi og Affald, hvis I har brug for vejledning i, hvad det betyder for jeres virksomhed. 

    Du kan læse mere om lovgivningen her

    Affaldsordninger

    Plast kan være plastemballage fra mad, drikkevarer, rengøringsmidler og hygiejneprodukter som fx flydende sæbe. Det kan også være plastposer, plastfolie og slikposer.
    Mad- og drikkekartoner er emballage fra mælk, yoghurt, juice, kakaomælk m.m. og madkartoner fra flåede tomater, bechamelsovs, kikærter, vanillesauce m.m.
    Plast og mad- og drikkekartoner lægges i den samme beholder som er mærket med piktogrammet for plast samt mad- og drikkekartoner.
    Hvis plasten er sammensat med andre typer materiale, fx kaffeposer eller chipsposer (alufolie og plastfolie), så skal du aflevere det som restaffald.
    Plasten skal være tømt for madrester, men du behøver ikke skylle.
    Skumgummi, skumplast og cykelslanger er restaffald. Skumplast kan du kende ved at det er svampet, smuldrer eller knækker let.

    Madaffald er for eksempel rester fra rå og tilberedte fødevarer, skaller, gryn, grønt, kaffegrums og -filtre, teblade og -breve og afskårne blomster.
    Madaffald skal i bioposer og afleveres i beholderen til madaffald. Vi kører ikke ud med bioposer til en enkelt virksomhed eller husstand. Hvis du benytter dig af samme beholder til madaffald, som beboerne i ejendommen, så kan den affaldsansvarlige bestille poser til alle husstande og virksomheder i ejendommen. Poserne vil da blive leveret direkte til aftalt adresse. Er der ikke en affaldsansvarlig, så kan du kan hente poser i Borgerservice på Rådhuset eller på genbrugsstationen.

    Papir er fx aviser, ugeblade, reklamer og rudekuverter notesblokke og tegnepapir.
    Papir skal være rent og tørt. 

    Pap er papkasser og papemballage, bølgepap og papmærker, pap og karton fra tørvarer og æggebakker.
    Pap skal være rent og tørt. Pizzabakker skal altid i restaffald.
    Tøm altid papkasser og tramp eller tryk pappet fladt inden du lægger det i beholderen. På den måde får du plads til mere pap i én beholder, og vi undgår at tømme luft.

    Metal er for eksempel tomme dåser, sølvpapir, kapsler, fyrfadslys, bestik, gryder, pander, søm, skruer, værktøj, foliebakker og kaffekapsler uden kaffe.
    Er affaldet sammensat af metal og for eksempel plast eller træ, så aflever affaldet som metal.

    Farligt affald er for eksempel maling, spraydåser, kemikalier, gift, printerpatroner og neglelak. 

    Småt elektronik er for eksempel telefoner, mindre lamper, lygter, hårtørrere og lignende. Større ting som fjernsyn og hvidevarer skal afleveres på genbrugsstationen.
    Lyspærer er for eksempel sparepærer, glødepærer, halogenpærer og led-pærer og lysstofrør.

    Glas er alle typer glas, flasker og glasskår fra husholdningen – både farvet og klart glas

    Tøm glas for indhold, skrab så godt som muligt. Men du behøver ikke at skylle glasset. Og låget må gerne blive på. 

    Det skal du ikke komme i beholderen til glas:

    • Porcelæn, fx tallerkner og fade skal på genbrugsstationen

    • Vinduesglas skal på genbrugsstationen

    • Medicinglas skal afleveres på apoteket

    Udtjent tøj og tekstiler, fx tøj, håndklæder og senge linned. Det må gerne være slidt, hullet, plettet eller på anden måde ødelagt, men det skal være tørt.

    Restaffald er fx hygiejneaffald, skuresvampe, flamingo, støvsugerposer, cigaretskod, dyrestrøelse, aske, opfej, snasket papir og pap.
    Brug altid en pose til affaldet og bind knude på, så affaldet ikke støver i hovedet på skraldemanden.

    Kontakt

    Affald og genbrug - affaldsgebyr

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 9-15
    Fredag klokken 9-13

    Telefon: 3821 2121

    For borgere: Send sikker digital post til Affald og Genbrug

    For virksomheder: Send sikker digital post til Affald og Genbrug