Støttende indsatser til familier

Kommunen kan tilbyde et støtteophold for barnet/den unge på i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem.

Målgruppen er børn og unge med behov for særlig støtte eller med fysiske og eller psykiske handicaps.

Barnet/den unge har til hverdag ophold i eget hjem.

De enkelte støtteophold kan strække sig fra 1-2 dage til 2-3 uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder.

Kommunen kan i de tilfælde, hvor barnet eller den unges behandlingsbehov eller fortsatte trivsel og udvikling ikke længere kan tilgodeses i hjemmet, tilbyde en døgnanbringelse. Når barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet, udarbejdes der i samarbejde med familien en plan for anbringelsen, det kaldes barnets plan eller ungeplanen. Af planen fremgår det, hvad formålet med anbringelsen er, samt hvilke mål der skal arbejdes hen imod, mens barnet eller den unge er anbragt.

Det er barnets eller den unges individuelle behov der er afgørende for, hvilket anbringelsessted der vælges. En døgnanbringelse kan ske i plejefamilie, i netværksplejefamilie, på børne- og ungehjem, på eget værelse, kollegium, eller på en kost- eller efterskole.

Læs mere om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.

Kommunen kan tilbyde en familieanbringelse i form af et døgnophold for hele familien. Opgaven varetages sædvanligvis af Familietilbuddet, døgn, ved Bülowsvej for børn og familier. Opholdet har til formål at støtte og rådgive forældre i forbindelse med udøvelsen af deres forældreomsorg over for barnet. Et ophold kan derudover også have til opgave at undersøge forældrenes forældrekompetencer med henblik på, at de efterfølgende kan få tilbudt den nødvendige støtte og hjælp.

Kommunen kan i de tilfælde, hvor barnet/den unge er omfattet af gruppen af børn og unge med særlige behov, yde økonomisk støtte til et ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler hertil.

Kommunen kan tilbyde behandling til børn, unge eller familier med behov for særlig støtte. Dette sker gennem Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning og gennem familietilbuddet ved Bülowsvej for børn og  familier. Endelig kan der anvendes eksterne behandlingstilbud afhængig af den konkrete problemstilling.

Kommunen kan tilbyde en fast kontaktperson for barnet/den unge eller for hele familien. Den faste kontaktperson skal yde støtte på det nære personlige plan over for barnet, den unge eller familien og medvirke til at der kommer til at foregår en positiv forandringsproces. Fast kontaktpersonordningen varetages blandt andet af Ungdomscentret Allégården.

En fast kontaktperson kan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende for eksempel arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår med tiltalefrafald. En fast kontaktpersons opgave er således at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten og/eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.

Kommunen kan tilbyde at yde barnet/den unge eller familien konsulentbistand i forbindelse med for eksempel samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet og herunder aftale, at barnet/den unge skal søge en skole eller et andet uddannelsessted eller deltage i foreningsaktiviteter for eksempel sportsaktiviteter, spejder med videre.

Kommunen kan også beslutte at formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Målgruppen er udsatte unge, der har behov for støtte til at opnå eller fastholde en tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.

Kommunen kan tilbyde at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til familier med behov for særlig støtte. Støtten er mangeartet, idet det er den enkelte families behov der bestemmer, hvordan støtten skal ydes.

Formålet med støtten er at bevare familien sammen og på sigt at tilføre familien de redskaber, der skal til for at kunne klare sig selv.

Det er ikke alene op til den enkelte familie eller barn/ung, hvilken forebyggende indsats, der kan ydes. Beslutningen sker i samarbejde med kommunens familieafdeling.

Sagsbehandlingsfrister for Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Kommune.

Sagsbehandlingsfrister angiver, hvor lang tid der normalt må gå, inden der skal være truffet en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning på børneområdet. Det kan f.eks. være, når der søges om tabt arbejdsfortjeneste, enkeltydelser og lignende.

Fristerne er fastsat i henhold til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, så de svarer til den tid, der generelt går med at behandle 80-90 pct. af den pågældende type sag. Fristerne er sammen med fristen for hjemviste ankesager godkendt af Børneudvalget.

Generelle frister

Det er som udgangspunkt familieafdelingen, Frederiksberg Kommune, der har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Tidsfristerne er generelle. Det betyder, at der kan være særlige situationer, hvor den angivne frist ikke kan overholdes. Årsagen kan være, at der f.eks. skal indhentes lægestatusattester eller andre nødvendige oplysninger fra borger eller tredjepart med deraf følgende behov for partshøring.

Skriftlig besked

Fristerne angiver, hvornår afgørelsen skal være truffet – og ikke hvornår hjælpen sættes i gang, medmindre dette er anført særskilt. Hvis fristen ikke kan overholdes, gives der skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.