Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Bekæmp graffiti på Frederiksberg

Hvis du som borger, virksomhed, grundejer, andelshaver eller ejerforening på Frederiksberg har fået graffiti på din ejendom og gerne vil have den afrenset, findes der flere private firmaer, der yder denne service, og som kan løse opgaven professionelt, så der ikke sker skader.

Indhold

    Frederiksberg Kommune ønsker ikke graffiti, klistermærker med mere i gadebilledet.

    Giv os et praj, hvis du ser graffiti eller klistermærker i byens rum. Kommunen vil herefter sørge for afrensning på egen ejendom og byudstyr, mens øvrige ejere af ejendomme og udstyr bliver kontaktet.

    Som privat ejendomsejer kan du medvirke til at bekæmpe graffiti. Kommunen har indgået en aftale med firmaet Hydroclean om at fjerne graffiti på kommunens ejendomme og byudstyr. Hydroclean tilbyder samme ydelse til kommunens ejendomsejere.

    Hvis din ejendom ofte bliver ramt af graffiti kan Hydroclean tilbyde et abonnement. Men der fin-des naturligvis også andre firmaer, der afrenser graffiti.

    Betingelser

    Inden en aftale om abonnement indgås med Hydroclean, skal de berørte overflader afrenses for graffiti af Hydroclean. Der betales fuld pris for afrensningen til Hydroclean.

    Hvis du observerer ny graffiti på din ejendom, skal du melde det til Hydroclean senest en uge efter graffiti-angrebet.

    Derudover anbefaler Hydroclean altid at overfladerne bliver antigraffitibehandlet efter afrensning. Beskyttelsen skåner både overfladen og miljøet ved eventuel ny afrensning, idet antigraffitibehandlingen sikrer, at graffitien ikke trænger ind i overfladen. Herudover beskytter den også mod trafikfilm og snavs.

    Afrensningsordningen gælder for graffiti, der er placeret op til 3 meter i højden, og gælder på murede overflader, træværk, glaspartier med videre.

    Indgåelse af aftale

    Et abonnement til Frederiksbergs ejendomsejere aftales direkte med Hydroclean. Du kan kontakte Hydroclean på telefon 8035 0000 eller på mail adm@hydroclean.dk

    Vi skal opfodre til, at graffitien anmeldes til politiet som hærværk. Det kræver, at du oplyser om følgende:

    • Cvr nr.
    • Oplysning om du ønsker gerningsmanden straffet?
    • Erstatningskrav? I så fald skal dette kunne dokumenteres (pris for afrensning og skader på murværk).
    • Evt. forsikringsselskab.

    Samtidig skal anmeldelsen være ledsaget af et foto. Din anmeldelse sendes til Københavns Politi, Sagsvisitationssektionen, kbh-sabh@politi.dk.

    Kontakt

    Byliv og Drift - Vej, Park og Miljø

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag, onsdag og torsdag klokken 9-14
    Tirsdag klokken 10-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4220

    For borgere: Send sikker digital post til Vej, Park og Miljø

    For virksomheder: Send sikker digital post til Vej, Park og Miljø