Forslag til rammelokalplan for Hospitalshaven

Høringssvar ID: 7307

Den lille Kirke i Hospitalshaven Vi er forskellige musikudøvere, der med stor taknemlighed har fået lov at bruge kirken som øvelokale. Musik er jo en væsenlig del i at skabe livsglæde og socialt samspil. Det er ikke altid let at få et øvelokale til en til tider støjende aktivitet. Vi vil takke såvel Godthåbskirken som Frederiksberg kommune. Vores ønske er, at denne mulighed vil fortsætte fremover, også når Hospitalshaven med tiden vil ændre udseende og indhold. I en på mange måder broget verden, bør kreativitet, herunder musik være med til at forsøde tilværelsen for såvel de udøvende kor og orkestrer samt mindre grupper og for dem, der får lytter-rollen. Vi er nogle borgere, som i den grad nyder muligheden for låne kirken. Vi ser gerne, at denne åbenhed fortsætter. Måske med nye tiltag, når Hospitalshaven om en del år bliver forvandlet til en ny bydel.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

tidligere medlem af Seniororkestret og nu medlem af musikduo

Høringssvar ID: 7306

Vedlagt findes udtalelse fra den kongelige bygningsinspektør, samt Godthaabs sogns menighedsråd. Udtalelserne er at betragte som stiftsøvrighedens høringssvar. (Filerne er uploadede i pdf, men loader ikke en thumbnail, så vend endelig tilbage, hvis de ikke er modtaget i korrekt format. Så eftersender vi gerne pr. mail.)

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Københavns Stift

Høringssvar ID: 7305

Høringssvar vedrørende miljøvurdering af Hospitalshaven, Frederiksberg Jeg finder at miljøvurderingen på en række væsentlige punkter ikke dokumenterer, hvordan naturhensynene (særligt beskyttelsen af bilag IV-arter) vil blive sikret. Miljørapporten konstaterer, at der er registreret flere arter af flagermus i området, og at områdets mange gamle træer udgør vigtige jagtområder samt potentielle raste- og ynglesteder. Samtidig fremgår det, at bygningerne endnu ikke er undersøgt for flagermus, og at sådanne undersøgelser først skal gennemføres inden nedrivning eller renovering. Det giver anledning til bekymring, at rapporten samtidig konkluderer, at den fremtidige drift kun vil medføre en ubetydelig påvirkning af flagermus, uden at denne vurdering understøttes af konkrete, bindende tiltag. Jeg savner derfor en redegørelse for: hvordan kommunen vil sikre overholdelse af habitatdirektivets krav om streng beskyttelse af bilag IV-arter, hvordan flagermusenes flyveruter og fourageringsområder bevares, hvordan øget menneskelig aktivitet, boliger, rekreative funktioner og arrangementer ikke vil forringe områdets økologiske funktion. Miljørapporten nævner, at belysningen skal begrænses nær områder, hvor flagermus opholder sig. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke konkrete krav der stilles til belysningen. Jeg opfordrer derfor til, at lokalplanen indeholder bindende bestemmelser om naturvenlig belysning, herunder: afskærmede armaturer uden lysudslip mod trækroner, varm lystemperatur (maksimalt 2700 Kelvin), lav lyshøjde, mørke korridorer langs træer og kendte flyveruter, begrænsning af unødvendig natlig belysning, særlige restriktioner ved events og midlertidige arrangementer. Et gennemgående problem er, at miljørapporten flere steder direkte anfører, at påvirkningen i anlægsfasen ikke er miljøvurderet. Det gælder blandt andet påvirkningen af: flagermus, vegetation, fredede arter, andre beskyttede arter. Når selve anlægsfasen forventes at være den periode med størst påvirkning af naturen, forekommer det utilfredsstillende, at denne del af projektet ikke er belyst mere fyldestgørende. Rapporten understreger selv, at områdets naturværdi i høj grad skyldes de mange gamle træer. Selv om planen lægger op til at bevare mange træer, fremgår det også, at rodzoner kan beskadiges under anlægsarbejdet, og at påvirkningen heraf ikke er miljøvurderet. Der bør derfor stilles langt mere konkrete krav til beskyttelse af træernes rodzoner under hele anlægsperioden samt uafhængigt tilsyn med overholdelsen. Der bør indarbejdes et program for overvågning af flagermus før, under og efter byggeriet, så det kan dokumenteres, om projektet påvirker bestandene. Hvis overvågningen viser negative effekter, bør kommunen være forpligtet til at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger. Miljørapporten bygger flere steder sine konklusioner på kommende undersøgelser og senere projektering. Det betyder, at centrale spørgsmål om beskyttelsen af natur og bilag IV-arter først afklares efter vedtagelsen af planen. Jeg finder derfor, at miljøvurderingen ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, hvordan projektet kan gennemføres uden risiko for væsentlig påvirkning af områdets beskyttede naturværdier.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Biolog, dertil Naturmedarbejder\/sagsbehandler

Høringssvar ID: 7298

Det eneste jeg ønsker for det her projekt, er, at i bibeholder den arkitektoniske integritet, og at i får opført bygninger der harmonerer med det gamle - gerne i samme stil. Vi lever ikke i den periode hvor de gamle bygninger blev opført nej, men vi har simpelthen ikke behov for flere grå kasser, man desværre ser i nybyggeri, nogen gange uden tag, eller nogen form for symmetri med vinduerne. Opfør noget i ordentlig kvalitet, med sans for stil, som kun Frederiksberg kan gøre det!

Navn (offentliggøres)

Hannibal Kofoed Møller

Adresse (offentliggøres)

Store Kannikestræde 12, st. 16

Høringssvar ID: 7297

Vedlagt høringssvar fra Musikkoret København om fortsat adgang til at anvende hospitalskirken til ugentige korprøver.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Musikkoret København

Høringssvar ID: 7288

DOF, Dansk Ornitologisk Forenings høringssvar. Vi vil foreslå, at der i rammelokalplanen kommer et afsnit der tydeliggør ambitionerne omkring området bynatur og biodiversitet. Vi vil foreslå, at der opstilles et mål for insekternes biomasse og for hvorledes den kan øges. Der hersker i den sammenhæng ingen tvivl om, at hjemmehørende insektvenlige arter har en lang større biofaktor-værdi, fordi flere insekt- og dyrearter tiltrækkes og lever på de hjemmehørende arter. Det er derfor for os uforståeligt, at der i rammelokalplanen formuleres er uambitiøst og skadeligt mål om at (kun) 2\/3 af planterne i området skal være hjemmehørende. Målet burde på sigt være 100 %. Der bør indarbejdes et princip om, at når eksotiske træer går til skal de erstattes af hjemmehørende gtræ-arter (med hensyntagen til klimaændringer). Der bør i langt højere grad indarbejdes blå elementer i planen. Snævert med hensyn til fuglene, så bør der indarbejdes rede-sten i byggeriet for at tiltrække mursejlere og spurve. Der bør stilles krav om redekasser eller etablering af naturlige rede-steder, ikke kun til mejser også til fugle som rødstjert, husrødstjert, gråspurve, stære m.m. Vi stiller os gerne til rådighed til yderligere planlægning.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Dansk Ornitologiske Forening Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Thyge Enevoldsen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Boulevard 58

Høringssvar ID: 7279

Udsatterådet Frederiksberg takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til rammelokalplan 245 for Hospitalshaven og tilhørende kommuneplantillæg. Se vedhæftede høringssvar.

Navn (offentliggøres)

Frederiksberg Udsatteråd

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 1

Høringssvar ID: 7269

Borgerønsker der vil skabe trivsel for mange Frederiksberg-borgere. Frederiksberg liv giver hver uge " nøglerne til Frederiksberg" til kendte personer. Der ét ønske, der går ingen og igen: Et hus der fokuserer på forskellige aktiviteter samt fællesspisning. Kommunen har lyttet til ønsker om seniorbofællesskaber - tak for det. Hvornår giver kommunen en arbejdsgruppe lov til at søge fondsmidler til et folkekøkken og aktivitetshus i Hospitalshaven? Bygningerne findes, de frivillige står i kø for at yde en indsats. Absalon i København er forbilledet. Flere og flere mindre byer får kulturhuse, der er vigtige for sammenhængskraften. Jeg opfodrer nogle af de mennesker, der elsker Frederiksberg til at danne en arbejdsgruppe, der kan skabe pres på at få de ønskede aktiviter. Mindre byer har investeret i folkeaktier for at danne fælleshuse. Hvem tager initiativet? Vi efterlyser et nik fra politikerne. Så er vi nogle ildsjæle, der går i gang - bl.a. Kulturlab. Vi har forstået, at kommunen ikke spytter penge i kassen. En ting er ombygning m.v. Noget andet er drift. Fællesskaber bliver vigtige i denne tumultariske tid, vi lever i. Vi er nogle, der tror på, at et sådant samlingssted vil give noget værdifuldt tilbage til kommunen.

Høringssvar ID: 7268

Vedr. parkeringskælder og priser i Hospitalshaven I fx Carlsberg Byen koster en beboerlicens 1490 kr. pr. måned. Til sammenligning betaler jeg, som Frederiksbergborger, 50 kr. om året for min el-bil. Har Frederiksberg Kommune gjort sig overvejelser om priser for beboerlicens i den kommende parkeringskælder?

Høringssvar ID: 7265

Frederiksberg mangler en kvalitets skateboardbane! Hospitalsgrunden er det perfekte sted til at lave Frederiksbergs egen lille skateboard-oase - gemt væk i smukke grønne omgivelser, der også kan tage noget af larmen\/lyden fra skatebanen. Det behøver ikke være et kæmpe areal alá Fælledparken. For inspiration se bare på Nørrebro skatepark\/Jarmers plads\/Den røde plads\/Enghave plads. Et endnu mindre spot end det kan evt. også gøre det. Bare et helt fladt areal med et godt underlag og med et rail på jorden, en betoncurb og en box eller to (slå begreberne op hvis du er i tvivl om, hvad jeg refererer til). Nu har vi i forvejen fået to flotte Padelbaner. Det kunne være fedt at gå videre i den retning og udnytte hospitalsgrunden til endnu mere sportslig aktivitet, så kommunens borgere og børn kan holde sig sunde og aktive og dyrke forskellige hobbyer og sportsgrene i fællesskab. Mvh Thomas

Høringssvar ID: 7264

Høringssvar vedrørende den fremtidige anvendelse af ejendommen Tesdorpfsvej 23 Til Frederiksberg Kommune På vegne af Positivgruppen, Mænds Mødesteder Frederiksberg og Hjerterum ønsker vi at afgive følgende høringssvar til kommunens forslag om at anvende ejendommen på Tesdorpfsvej 23 til andet formål. Vi ser med stor bekymring på forslaget. Tesdorpfsvej 23 er ikke blot en bygning, men et helt særligt fristed og fællesskab for mennesker i sårbare livssituationer. Huset har gennem årtier været rammen om sociale fællesskaber, gensidig støtte og aktiviteter, som for mange af brugerne er afgørende for deres trivsel, livskvalitet og mentale sundhed. Se vedhæftede Word-dokument Positivgruppen – et unikt tilbud med næsten 40 års historie Positivgruppen blev stiftet i 1985 under de første år af hiv-\/aids-epidemien. I en tid præget af frygt, sygdom og stigmatisering stillede Frederiksberg Kommune i 1986 ejendommen på Tesdorpfsvej 23 til rådighed for foreningen. Kommunens beslutning var både fremsynet og modig. Den gjorde det muligt at skabe et trygt fællesskab for hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd, som ofte oplevede ensomhed, sygdom og social udstødelse. I dag er hiv en kronisk sygdom, men behovet for fællesskab, støtte og rådgivning er fortsat stort. Mange lever fortsat med følgerne af mange års sygdom, tab af partner og venner, psykiske belastninger eller social isolation. Andre oplever stadig stigma og diskrimination. Positivgruppen er fortsat det eneste tilbud af sin art i Danmark og har omkring 100 faste medlemmer. Foreningen er samtidig i kontakt med en langt større kreds af hiv-positive i hovedstadsområdet og modtager jævnligt besøgende fra resten af landet og udlandet. I Villaen tilbydes blandt andet sociale aktiviteter, fællesspisning, yoga, malegruppe, undervisning i digitale færdigheder, fitness, havearbejde, samtaler og uformelle mødesteder. Det er aktiviteter, som styrker både den mentale og fysiske sundhed og modvirker ensomhed. En flytning vil ikke blot være et spørgsmål om at finde andre lokaler. For mange medlemmer vil det opleves som et tab af deres trygge base og deres sociale netværk. Risikoen er reel for, at nogle vil trække sig fra fællesskabet, hvilket kan føre til øget isolation og forringet trivsel. Mænds Mødesteder Frederiksberg og Hjerterum Også Mænds Mødesteder Frederiksberg og Hjerterum arbejder med mennesker, som ofte befinder sig i sårbare situationer og er baseret på hjælp til selvhjælp. Mennesker i samme situation deler erfaringer og løfter hinanden i et trygt miljø. I Hjerterum er kunst og kreativitet udgangspunkt, som en del af recovery processen for mennesker med psykisk sårbarhed. For disse grupper er huset på Tesdorpfsvej ikke blot en adresse, men et velkendt og trygt sted, hvor relationer er opbygget over tid. Flere af brugerne er ældre, nogle lever med psykiske udfordringer, og andre har fysiske handicap eller nedsat mobilitet. Erfaringen viser, at mennesker i sårbare livssituationer ikke uden videre følger med til nye omgivelser. En flytning indebærer derfor en betydelig risiko for, at nogle brugere mister kontakten til fællesskabet og dermed til en vigtig kilde til støtte, struktur og livskvalitet. Et hus med en særlig historie og betydning Tesdorpfsvej 23 er et unikt sted på Frederiksberg. I næsten 40 år har huset været et synligt bevis på Frederiksberg Kommunes vilje til at tage ansvar for mennesker, der befinder sig i udsatte eller sårbare livssituationer. Kommunens støtte har gjort det muligt at skabe et stærkt civilsamfund omkring hiv-positive mænd og andre grupper med særlige behov. Det er vores opfattelse, at denne historie og dette sociale engagement bør videreføres. En ændret anvendelse af huset vil ikke blot medføre en fysisk flytning af tre foreninger. Den vil risikere at svække eller ødelægge fællesskaber, som er opbygget gennem årtier, og som har uvurderlig betydning for brugernes trivsel og livskvalitet. Opfordring til kommunen Vi opfordrer derfor Frederiksberg Kommune til at genoverveje forslaget og fastholde Tesdorpfsvej 23 som hjemsted for Positivgruppen, Mænds Mødesteder Frederiksberg og Hjerterum. Såfremt kommunen alligevel ønsker at ændre anvendelsen af ejendommen, bør det kun ske efter en grundig dialog med brugergrupperne og med en garanti for, at der kan tilbydes alternative rammer, som i størrelse, tilgængelighed, tryghed og beliggenhed er mindst lige så gode som de nuværende. Vi håber, at Frederiksberg Kommune vil værne om dette særlige sted og de mennesker, som hver dag finder fællesskab, støtte og livsmod på Tesdorpfsvej 23. Med venlig hilsen **Positivgruppen** **Mænds Mødesteder Frederiksberg** **Hjerterum** Villaens brugere fortæller 5 historier om at finde fodfæste igen. Hjerterum (kunstgruppe for psykisk sårbare): Igennem Hjerterum har en 26-årig kvinde med angst fået sin første ven i livet. De mødtes på et kursus i Villaen og efter ca. 4 uger begyndte de at tale lidt sammen. At være et sted, hvor man ikke er reduceret til en diagnose, men er sammen i et trygt rum med andre kunstinteresseret, er som et mentalt motionscenter med ligesindede. Samtalen kom stille og roligt fra kunstneriske udfordringer til mere personlige emner igennem nogle måneder. Mænds Mødesteder ”Jeg mistede min kone den 23. februar 2017 efter næsten 60 års ægteskab, og hvad gør man så når man har været verdens heldigste mand og fået lavet maden, vasket tøjet, samt gjort rent i hjemmet? Jeg blev kort efter ringet op af Sundhedscentret som fortalte, at de ville starte en mandeklub på Frederiksberg, hvor mænd kunne mødes - og jeg sagde straks ja, også hvis jeg kunne lære at lave lidt mad. I denne klub var det tanken, at man i fællesskab skulle lave forskellige ting udover madlavning, Det blev til et dejligt venskab, hvor jeg har deltaget sammen med ligestillede, i kortspil, motion, samtale gruppe, fotoklub osv. eller bare mødes onsdage, til hygge og være sammen med andre mennesker. Vi har også været så heldige at få tilskud fra Frederiksberg kommune, Derigennem har vi oplevet flere ting i Danmark og ikke mindst været sammen med andre mænd og tale sammen. Det er meget værdifuldt, når man er blevet alene mand. Hvis jeg ikke havde fået det tilbud og været i Mænds Mødesteder Frederiksberg, ved jeg ikke hvordan jeg skulle været kommet igennem den store sorg. Jeg er gået fra ikke at kende så mange andre, til at møde venner for livet”. Positivgruppen ” Positivgruppen har været ubetalelige for mig. Når man mister sin ægtefælle i gennem 20 år er det fantastiske at mærke at der er nogen der altid tænker en og på alle mulige måder prøver at holde en oven vande. Selv om det ikke er nære venner så er man der altid for hinanden, uden dem var jeg nok røget ned i et dybt sort hul hvor der skulle professionel hjælp til, men vennerne i Villaen var der bare og lyttede og støttede med de små puf der nogle gange skulle til. På en eller anden måde bliver vi en ny familie for hinanden selvom vi i bund og grund kun har HIV til fælles Villaen er stedet hvor man kan sænke skuldrene 10 cm og være den man er uden skam og stigma”. “Jeg startede i Positivgruppen for 30 år siden. Et sted der på det tidspunkt var tynget af alt for mange dødsfald og sorg, men samtidig omsorg og fællesskab om det enkelte medlem. Rent personligt er jeg blevet hjulpet meget når sygdom og sorg har plukket fjerene af mig. Jeg har deltaget aktivt i at forvandle Villaen både fysisk og psykisk til det sted det er nu … Jeg har utroligt svært ved at forestille mig et liv uden Villaen.” “Jeg blev konstateret hiv-positiv i 2003. Jeg levede i en osteklokke af ubehagelig isolation. Først i 2012 åbnede jeg mig for min ældre søster som jeg fortalte det til. Resten af familien hævdede, at vi skulle undgå berøring, og at det i øvrigt var min egen skyld. I 2014 fortalte jeg det til resten af familien. De unge var dem, der bedst kunne forstå min situation. På det tidspunkt henviste Ambulatoriet på Rigshospitalet mig direkte til Positivgruppen. Da jeg først fik taget hul på det jeg havde båret rundt på ved et hiv-seminar, måtte jeg modtage sorg og krisehjælp, for mit traume i en periode på hele 4 år. En stor tak skal lyde til min terapeut og rådgiver. I dag kommer jeg i Positivgruppen stort set dagligt – Der åbnede sig en hel ny verden for mig. Her mødte jeg ligesindede og stiftede masser af nye nære venskaber. Jeg og andre har virkelig stor glæde af den omsorg vi viser hinanden i Positivgruppen. Det er gennem de aktiviteter vi laver

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Positivgruppen (Patientorganisation)\/Hjerterum\/Mænds Mødesteder Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Martin Carlsen

Adresse (offentliggøres)

Tesdorpfsvej 23

Høringssvar ID: 7263

Hermed vedhæftet Høringssvar på vegne af Frederiksberg forsyning

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Frederiksberg Forsyning

Høringssvar ID: 7254

Hospitalshaven

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Stalden på Store Godthaab, Vagns Kaffe & Vin

Navn (offentliggøres)

Marlene Boile og Anders Nielsen

Adresse (offentliggøres)

Duevej 1

Høringssvar ID: 7233

Seniorbofællesskaber er fremtiden for mange ældre. Seniorbofællesskaber, primært almene boliger til betalbare priser, er et varmt boligpolitisk emne, som på mange måder vil passe godt ind i Hospitalshaven. Andelen af ældre borgere på Frederiksberg er stærkt stigende. Andelen af par vil af naturlige årsager blive formindsket til singler. Mange ældre ønsker at flytte fra en stor, uoverskuelig bolig til en mindre, mere tilgængelig bolig. Andre ønsker blot at flytte til en mere ældrevenlig bolig. Hvis man har boet på Frederiksberg i mange år, ønsker man at forblive i kommunen, med fokus på at bevare et aktivt socialt fællesskab, hvilket Hospitalshaven i den grad kan lægge op til. Det er videnskabeligt bevidst, at Seniorbofællesskaber kan bidrage til at mindske ensomhed, øge trygheden og styrke den daglige livskvalitet. Samtidig vil de ældre kunne være med til at styrke det sociale liv i Hospitalshaven. De af politikerne omtalte flytteklæder, hvor større huse og lejligheder frigøres til børnefamilier, vil puste nyt liv i boligmarkedet. Glem ikke de mange ældre i kommunen, der bor i boligkomplekser uden elevator, hvilket for nogle borgere kan give store problemer på sigt. Jeg tror, at kommunen ved at integrere Seniorbofællesskaber i den samlede boligplan i Hospitalshaven kan understøtte aktiv aldring og måske spare lidt på udgifter til hjemmehjælp? Jeg håber på, at kommunen kan se, at borgerønsker er sammenfaldende med kommunens egne ønsker? Som jeg forstår de nye vinde på boligmarkedet, vil det i højere grad blive økonomisk muligt at bygge almene boliger. Med de tidsperspektiver, der beskrives for færdiggørelse af det første boligkvarter, er det helt nødvendigt at Seniorbofællesskaber kommer med allerede i første etappe. Hvis man er heldig, bliver indflytningsdatoen slut 2029 start 2030? Jeg krydser fingre for, at kommunen i den blandede by, ser de ældre som et potentiale, som det er værd at bygge på? De af politikerne omtalte flytteklæder, hvor større huse og lejligheder frigøres til børnefamilier, vil puste nyt liv i boligmarkedet. Glem ikke de mange ældre i kommunen, der bor i boligkomplekser uden elevator, hvilket for nogle borgere kan give store problemer på sigt. Jeg tror, at kommunen ved at integrere Seniorbofællesskaber i den samlede boligplan i Hospitalshaven kan understøtte aktiv aldring og måske spare lidt på hjemmehjælp budgettet? Jeg håber på, at kommunen kan se, at borgerønsker er sammenfaldende med kommunens egne ønsker? Med de tidsperspektiver, der beskrives for færdiggørelse af det første boligkvarter, er det helt nødvendigt at Seniorbofællesskaber kommer med også i første etappe. Hvis man er heldig, bliver indflytningsdatoen slut 2029 start 2030? Jeg krydser fingre for at kommunen i den blandede by, ser de ældre som et potentiale, som det er værd at bygge på?

Høringssvar ID: 7225

Flyttekæder på Frederiksberg En gruppe borgere på Frederiksberg går ud fra som givet, at det er folk, der allerede har bopæl i kommunen, der får førsteret til at flytte ind i de senior-bofælleskaber, der bliver oprettet på Frederiksberg. Politisk har man længe talt om flyttekæder, der jo handler om - som vi har forstået det - at folk bosiddende i Frederiksberg kommune, flytter fra noget større til noget mindre indenfor kommunen. Vi er folk, der har boet i kommunen hele livet og andre der har boet på Frederiksberg i mange, mange år. Vi savner en klar tilkendegivelse fra politisk side til at nuværende borgere, der bor på Frederiksberg allerede har fortrinsret til seniorbofællesskaber på Frederiksberg. Det må være det politiske ønske må vi mene? Vi modtager gerne et klart svar.

Høringssvar ID: 7217

Kære kommune og alle borgere! Vi er mange, der ønsker et kulturhus i Hospitalshaven. Flere kendte personer har i Frederiksberg liv talt om, at vi mangler et kulturhus med bl.a. mulighed for fælles-spisning - til rimelig pris - for de mange borgere på Frederiksberg. Igen og igen nævner man ABSALON på Vesterbro, et kulturhus med mange forskellige muligheder for unge og gamle, danskere og turister. Der er mange gode initiativer rundt om i landet, kulturhuse blomster i den grad i hele Danmark også i små byer. Her bør Frederiksberg kommune med mere end 105.000 indbyggere ikke stå tilbage. Kulturhuse er derfor ofte finansieret af en kombination af offentlige tilskud, fondsmidler, sponsorater og lokale fællesskaber. Kommuner – betaler ofte for bygninger, personale og aktiviteter. Staten – giver støtte gennem kulturpuljer og tilskudsordninger. En hel private fonde støtter også denne slags aktiviteter. Måske kan man finde EU-programmer – som kan støtte kulturelle projekter som samarbejdsprojekter mellem forskellige lande? Eller hvad med at søge støtte hos forskellige virksomheder på Frederiksberg? Der er mange patientforeninger, der gerne så muligheden af at kunne få et fast sted at holde møder. Kan man finde en mæcen i udlandet, hvis hjerte banker for Danmark? Der er ganske givet mange frivillige, der vil være med til at drive et sådant sted. Men der bør være professionelle, der er ansvarlige for det overordnede. Kulturhuset i Hospitalshaven skal gøre det muligt at tilbyde koncerter, skiftende udstillinger, kreative workshops, foredrag, fællessang, teater m.v. Fællesspisning er jo et stort ønske, men måske først og fremmest som en sommer-aktivitet i Hospitalsparken? Der er helt sikkert mange ildsjæle i kommunen, der vil være med til at støtte det beskrevne projekt. Så måske skal man forestille sig, at nogle af disse aktive og kreative mennesker snakker sammen på tværs af foreninger, for at løfte i flok? Forskellighed kan være en styrke, hvis man er lydhør overfor hinanden. Det kan give nye perspektiver og måder at sammentænke på. Samarbejde og fælleskab skal være nogle af de bærende holdninger, når man taler om, hvad der skal opstår mellem beboere i de forskellige boligområder i Hospitalshaven. Lad mange mennesker løfte i flok for at gøre Hospitals-haven \/ Hospitalsparken til et sted, der omfavner kommunens borgere på en varm, kreativ og inspirerende måde, samt gør det muligt for ganske almindelige borgere at komme med bidrag. Dette er et opråb om få støtte fra mange forskellige sider- økonomisk som idémæssigt!

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

medlem af seniorBo-frederiksberg, men kommer nok kun til at bruge grunden som alm. borger

Høringssvar ID: 7216

Kære Frederiksberg Kommune Jeg ønsker med dette høringssvar at bidrage med en vision for Hospitalshavens fremtidige udvikling, som jeg mener kan understøtte udviklingsplanens princip om at “gro det nye af det gamle”. Når Frederiksberg Hospital omdannes til et nyt kvarter med blandede byfunktioner, ser jeg en unik mulighed for samtidig at skabe nye fællesskaber og sundhedsfremmende aktiviteter med afsæt i områdets historie. Hospitalet har i generationer været et sted for omsorg, helbredelse og menneskelig trivsel. Denne arv kan videreføres i en ny form gennem etableringen af en Frederiksberg Sundhedshave i Hospitalshaven. Visionen er at skabe et naturnært og inkluderende sted, hvor borgere kan mødes omkring sundhed, restitution, fællesskab og nærvær i grønne omgivelser. Konceptet kunne eksempelvis omfatte: * Mobile saunaer til saunagus * Isbad og varmt udendørs kar * Områder til yoga, meditation og restitution * Mindre fællesskabsaktiviteter med fokus på trivsel, sundhed og nærvær Mange mennesker oplever i dag stress, ensomhed, angst, søvnproblemer eller andre udfordringer, som påvirker deres livskvalitet. Derfor ser jeg et stort potentiale i at skabe lettilgængelige sundhedsfremmende tilbud i det offentlige rum, hvor naturen understøtter både fysisk og mental trivsel. En sundhedshave vil kunne videreføre områdets historiske forbindelse til sundhed og omsorg, samtidig med at den tilfører nye funktioner og fællesskaber til det kommende kvarter. På den måde kan Hospitalshaven blive et konkret eksempel på, hvordan man kan gro noget nyt af det gamle, ikke blot gennem bygninger og arkitektur, men også gennem de aktiviteter og fællesskaber, der skaber liv mellem husene. Forslaget rummer samtidig et stærkt fokus på bæredygtighed. Faciliteter og indretning kan i videst muligt omfang etableres med genbrugte eller genanvendelige materialer, og området kan udvikles med respekt for naturen og Hospitalshavens særlige karakter. Dette er ikke blot en idé, men en vision jeg selv ønsker at arbejde videre med og på sigt etablere som et lokalt, sundhedsfremmende initiativ på Frederiksberg. Jeg håber derfor, at kommunen i det videre arbejde med Hospitalshaven vil overveje at skabe mulighed for denne type aktiviteter og være åben for dialog med aktører, der ønsker at bidrage aktivt til områdets udvikling. Jeg ser et stort potentiale i, at Hospitalshaven bliver et sted, hvor man kan gro det nye af det gamle og hvor sundhed, natur, fællesskab og bæredygtighed får lov til at vokse side om side til gavn for Frederiksbergs borgere.

Høringssvar ID: 7213

Hospitalshaven er et meget velvalgt navn! Men hvad med borgerindragelse, når det handler om at finde vejnavne inde i Hospitalshaven? Naturligvis skal der være en retningsgivende overskrift valgt af kommunen. Mit forslag til etape 1 vil være - " udfra visionen om grønt i alle ordet facetter " - navne på danske blomster. Et vejskilt med et billede af blomsten samt en QR kode, så beboere i området, skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, samt gæster udefra kunne komme på en blomster-rundvisning, samtidig med at kunne iagttage et spændede byggeri . Det kunne blive en morsom og motiverende konkurrere med et par premier. Etape 2- når den tid kommer- kunne jo navnegives under en helt anden overskrift. Men det vigtige i min optik er BORGERINDRAGELSE Den der læser dette indlæg, får måske allerede gode ideer til blomsternavne, der relaterer til skønhed \/ til lægeplanter eller noget helt 3?

Høringssvar ID: 7212

KULTURLAB Frederiksberg Høringssvar til Rammelokalplan 245 for Hospitalshaven I KULTURLAB Frederiksberg anerkender vi fuldt ud de kvaliteter og nye tilgange til indretning af et bæredygtigt bykvarter, der er nedfældet i Rammelokalplan 245 for Hospitalshaven. Vi hæfter os navnlig ved tankerne om en stor fælles park omgivet af en bebyggelse med en åben og aktiv kant. Konceptet er videredviklet, så Parken tydeligt integreres i de omliggende delområder med Forparken, Sundshedsstrædet og et livligt byrum mod vest op til en zone til muligt erhverv i kælder og stueetage langs den planlagte servicevej. I en fuldt udbygget kommune som Frederiksberg er Parken med den aktive kant en hensigtsmæssig løsning, der tilgodeser mange af de behov, der kendetegner et kvarter i en storby. Planen er efter danske forhold ganske ekstraordinær. Bebyggelsen omkring Parken er i LP 245 udlagt til lokalcenter med blandede byfunktioner – kulturelt, socialt, sundhedsmæssigt, og med hensyn til idræts- og fritidsliv samt til institutioner. Med den planlagte anvendelse af tagetagen i bygning 60 (Centrallaboratoriet) til publikumsorienterede og offentlige funktioner og med den bagvedliggende zone med mulighed for erhverv langs Vej 8 bliver bygning 60 et vigtigt omdrejningspunkt. Det vil efter vores mening derfor være naturligt, at der gives mulighed for også at åbne bygning 60’ facade mod ”bagtorvsområdet”. Til trods for tilgangen med de blandede byfunktioner lægges der i planen – måske af formelle grunde – unødig stor vægt på at adskille en anvendelse til kulturelle faciliteter og kulturerhverv samt sociale samlingssteder fra en anvendelse til offentlige formål, herunder sundheds- og idræts-\/fritidsformål og daginstitutioner. Det er vores opfattelse, at der i højere grad bør satses på en offentlig indsats, der kan understøtte lokaliseringen af publikumsorienterede kulturelle erhverv og en tværsektoriel tilgang. Dette kan blandt andet gøres ved at gøre området til et attraktivt sted for foreninger og fællesskaber hjemmehørende på Frederiksberg. Vi savner på Frederiksberg – til trods for kommunens størrelse – et fælles Kultur-, Forsamlings- og Foreningshus, hvor man i det daglige på tværs af interesser kan søge inspiration. Et sådant ”fyrtårn” med inddragelse af borgerne vil efter vores opfattelse være helt i tråd med den bæredygtige målsætning for området. Vi vil derfor foreslå, at man ved fordelingen af etagemeter alvorligt overvejer i princippet at forøge antallet af kvadratmeter til offentlige formål med 1.500 m2 – og at antallet af kvadratmeter til erhverv nedsættes tilsvarende. Det er vores håb, at mange kan se sig selv i en sådan model. KULTURLAB Frederiksberg

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

KULTURLAB

Navn (offentliggøres)

Lisbet Snoager Sloth

Adresse (offentliggøres)

Schlegels Alle 6, St Tv

Høringssvar ID: 7206

Frederiksberg har en enestående mulighed med Hospitalshaven Med den nye regerings initiativer, herunder “Boligplan 2030”, lægges der op til, at Frederiksberg og København får mulighed for at øge andelen af almene boliger i nye byområder fra 25% til op til 40%. Samtidig forbedres de økonomiske rammer gennem forhøjelse af grundkapitallån og reduktion af beboerbetaling. Dette gør det både realistisk og hensigtsmæssigt at prioritere almennyttige seniorbofællesskaber som en integreret del af byudviklingen. Regeringen har desuden fokus på at styrke rammerne for bofællesskaber og seniorbofællesskaber, herunder gennem bedre muligheder i planloven for at udpege arealer til denne boform. Der lægges samtidig vægt på den sociale sammenhængskraft, blandede boligområder kan opnå. Et almennyttigt seniorbofællesskab i Hospitalshaven vil bidrage direkte til disse mål og samtidig understøtte mobiliteten på boligmarkedet. For Frederiksberg Kommune er Hospitalshaven en enestående mulighed for at udvikle et grønt, blandet og levende bykvarter med en stærk social sammenhængskraft på tværs af boliger, park og kultur. Jeg vil anbefale, at der allerede i etape 1 bliver etableret et seniorbofællesskab med mindst 30-40 lejemål, om muligt for eksempel i bygning 46, og at den type bliver en prioriteret boligform i rammelokalplanen og i de efterfølgende lokalplaner og udbudsmaterialer. Et seniorbofællesskab er ikke blot en boligtype, men en boform, hvor beboerne lever selvstændigt med mulighed for fællesskab omkring indkøb, madlavning og spisning, omkring fritidsaktiviteter, sociale begivenheder og gensidig støtte. I Hospitalshaven er det oplagt at lade seniorbofællesskabet indgå i tæt naboskab med andre almennyttige og private boliger for børnefamilier og unge. Den aktuelle udvikling i Danmark understøtter det som en både realistisk og fremadskuende løsning. AAU’s opdaterede kortlægning fra 7, maj 2026 viser, at bofællesskaber i disse år er i markant vækst, og at seniorbofællesskaber udgør den største andel af de danske bofællesskaber. Rapporten peger også på, at nye bofællesskaber i stigende grad indlejres i større byudviklingsprojekter, hvilket gør Hospitalshaven til en oplagt ramme for netop denne boform. Med erfaring fra både kollektiver og bofællesskaber uden for Frederiksberg vil jeg anbefale, at der fastlægges klare rammer, så boformen kan fungere i praksis. Det bør omfatte et velfungerende fælleskøkken, fælles spise- og opholdsrum, fællesarealer på mindst 12,5% af boligarealet, boliger på mindst 50–80 m2 netto med eget køkken samt elevator og universel tilgængelighed. Beboerkredsen på 50+ bør ved indflytning være selvhjulpne og indstillet på aktiv deltagelse i madlavning og fællesskabets øvrige liv, så det bliver bæredygtigt over tid. En god blanding af erhvervsaktive og pensionister skaber det mest spændstige samliv. Almennyttige seniorbofællesskaber i Hospitalshaven vil ikke blot skabe gode boliger, men også skabe daglig aktivitet i det offentlige rum, understøtte tryghed og liv mellem bygningerne og gøre kvarteret mere attraktivt for både beboere og besøgende. Samtidig vil en sådan løsning understøtte en socialt bæredygtig byudvikling, hvor fællesskab og tilgængelighed også for ældre personer tænkes ind fra begyndelsen. Bent Nørby Bonde, medlem af Seniorbo-Frederiksberg

Høringssvar ID: 7203

Kommentar til Frederiksberg kommunens rammeplan 245 om Hospitalshaven. SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der har eksisteret i 6 år. Vi nærmer os snart 200 medlemmer fortrinsvis fra Frederiksberg. Foreningens formål er oprettelse af seniorbofællesskaber, som skal være grønne, klimavenlige og ideelt set ligge i Hospitalshaven. Vores medlemstal er nu støt stigende - ikke mindst efter at rammeplanen er udkommet. Vi ser seniorbofælleskaber som en mulighed for en god livskvalitet for os seniorer, men ser også økonomiske fordele for kommunen, idet vi til en vis grad vil kunne tage os af hinanden ( ikke personlig pleje ) og derved måske spare noget af den kommunale pleje. Måske kunne det være en stordrifts-fordel i forhold til den kommunale hjemmehjælp, når vi ser mange år ud i fremtiden. Hvis der oprettes seniorbofælleskaber, vil nogle af os forlade store boliger, som så vil kunne frigives til yngre børnefamilier, måske nye skatteborgere. Flyttekædeprincippet. Vi ønsker at gå i dialog med kommune, boligselskaber og eventuelle investorer, samt tegnestuer om den videre planlægning. Vi ser os selv som et givende aktiv i den blandede by i Hospitalshaven - Det er væsenligt for os at komme med i etape 1. - Vi håber på, at kommunen vil se velvilligt på det arbejde, som vi har investeret over tid, samt de erfaringer vi har indhøstet ved besøge i mange seniorbofællesskaber Vi startede foreningen med at sige, at “ Vi har en drøm." Tiden er gået, og Frederiksberg kommune er nu langt i de konkrete planer med at gøre vores drøm til virkelighed.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

seniorBo-frederiksberg

Navn (offentliggøres)

seniorBo-frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

2000 F

Høringssvar ID: 7202

Sagsnr- LP 245 Rammelokalplanen for den nye, blandede bydel i Hospitalshaven Frederiksberg ser rigtig lovende ud. Den indeholder omtanke for renovering af sunde bygninger og bevarelse af grønne omgivelser. Plads til alsidighed for beboere som repræsenterer den blandede danske befolkning, såfremt”flyttekæden” nedlægges. Er det muligt? Jeg er medlem af SeniorBo og flytter gerne ind i almen seniorbofællesskab etape 1. Jeg har erfaret, at det er vigtigt at kommende beboere tidligst muligt orienteres om bolig, med tid til forberedelse af fællesskabet. I så fald hvornår kan det forventes? Det vil også være relevant med gæsteværelse i almen senior bofællesskab. Vil det være muligt? Da jeg var ung studerende, kunne jeg godt flytte til og fra Frederiksberg. Jeg ser frem til mødet d. 17.6., med håb om svar på nogle uafklarede spørgsmål. Mvh. Marianne Albertsen

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

SeniorBo

Høringssvar ID: 7201

Alment boligbyggeri ville gøre at jeg stemplede ind der hvor jeg blev født. Med henblik på at være handicap- og ældrevenligt. Med sansehave og grønne udearealer. Økonomisk tilgængeligt for pensionister.

Høringssvar ID: 7198

SENIORBOFÆLLESSKABERS POSITIVE INDFLYDELSE PÅ HELBRED. Vi vil gerne udvide rammeplanen med nye synsvinkler. De største dokumenterede gevinster findes inden for mental sundhed, livskvalitet og social trivsel, mens de fysiske sundhedseffekter primært opstår indirekte gennem øget aktivitet. Vi ved, at ensomhed er forbundet med mange alvorlige sygdomme og tidlig død. Livet i et seniorbofælleskab gør det lettere med daglig social kontakt og fælles aktiviteter. Beboerne føler sig gladere og tryggere ved de tilhørsforhold, der skabes. Der bør være fokus på bevægelse i forbindelse med fælles faciliteter både ude og inde. Det er let at planlægge en fælles gåtur. Disse tiltag kan betyde, at en ældre krop får mulighed for at bevare mobilitet, styrke og balance i samspil med andre. Vi ser gerne udendørs redskaber, der fremmer dette. Det bør være en selvfølge i seniorbofælleskaber, at man hjælper hinanden på forskellig vis. Sat på spidsen betyder det måske, at man kan blive længere i eget hjem. I Frederiskberg kommune taler man meget om fore-byggelse. I seniorbofællesskaber finder man forskellige muligheder, der ikke hedder forebyggelse, men handler om en aktivt og indholdsrig levemåde, hvor der er plads til et grin. De grønne omgivelser i Hospitalshaven danner en god ramme for god trivsel. Så vi ønsker bordtennis borde udenfor. Til glæde for såvel gamle som unge. Plantekasser til dem med grønne fingre - måske igen på tværs af alder og boform.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

medlem af seniorBo-frederiksberg

Høringssvar ID: 7197

Sagsnr - 245

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

SeniorBo

Høringssvar ID: 7196

Frederiksberg har en enestående mulighed med Hospitalshaven

Høringssvar ID: 7195

Almene bofælleskaber i Frederiksberg haven ( 2 ) De aktuelle boligpolitiske rammer understøtter i høj grad denne tilgang. Med den nye regerings initiativer, herunder “Boligplan 2030”, lægges der op til, at Frederiksberg og København får mulighed for at øge andelen af almene boliger i nye byområder fra 25% til op til 40%. Samtidig forbedres de økonomiske rammer gennem forhøjelse af grundkapitallån og reduktion af beboerbetaling. Dette gør det både realistisk og hensigtsmæssigt at prioritere almennyttige seniorbofællesskaber som en integreret del af byudviklingen. Regeringen har desuden fokus på at styrke rammerne for bofællesskaber og seniorbofællesskaber, herunder gennem bedre muligheder i planloven for at udpege arealer til denne boform. Der lægges samtidig vægt på blandede boligområder og social sammenhængskraft. Et almennyttigt seniorbofællesskab i Hospitalshaven vil bidrage direkte til disse mål og samtidig understøtte mobiliteten på boligmarkedet.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

SeniorBo-frederiksberg

Høringssvar ID: 7193

Almennyttige seniorbofællesskaber i Hospitalshaven (1) Frederiksberg Kommunes vision for Hospitalshaven rummer en ambitiøs og positiv tilgang til udviklingen af et grønt, blandet og levende bykvarter med fokus på fællesskab, bæredygtighed og kvalitet i det byggede miljø. Vi anbefaler, at rammelokalplanen præciseres, så der skabes en tydelig og reel mulighed - allerede fra Etape 1 - for etablering af almennyttige seniorbofællesskaber for enlige og par over 50 år uden hjemmeboende børn. SeniorBo-Frederiksbergs almengruppe arbejder netop for denne boform og ser allerede i Etape1 det første større seniorbofællesskab i Hospitalshaven som et væsentligt bidrag til områdets sociale liv og til visionen om blandede boligformer. Vi anbefaler, at der arbejdes for en almennyttig model, så seniorbofællesskabet bliver tilgængeligt for almindelige indkomster, herunder pensionister. Det vil understøtte social diversitet og være i tråd med ønsket om et blandet kvarter. Seniorbofællesskaber kan samtidig fungere som stabile og engagerede beboermiljøer, der bidrager til tryghed, aktivitet og lokalt engagement.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

SeniorBo-Frederiskberg

Navn (offentliggøres)

Arbejdsgruppen for almene seniorbofællesskaber

Adresse (offentliggøres)

2000 F

Høringssvar ID: 7184

Som forældre i Børnehuset Fasangården kan vi kun bakke op om det høringssvar, der er sendt ind af forældrebestyrelsen. Børnehuset Fasangården er en unik institution grundet de fysiske rammer inde og ude for ikke at nævne det fantastiske personale, der tydeligvis finder inspiration i omgivelserne. Og hvis Frederiksberg Kommune ønsker at give et billede af en grøn foregangskommune, der vil lade nyt gro ud af det gamle, så er her en oplagt mulighed at bevare de nuværende rammer, hvor børnene kan mødes på kryds og tværs og lege i naturskønne omgivelser midt i byen. Men i stedet lægges der nu op til at bygge flere lejlighedskomplekser på samme område, hvilket vi og mange andre forældre synes er en skam og forspildt mulighed.

Navn (offentliggøres)

Trine Jensen og Jonatan Debell

Adresse (offentliggøres)

Godthåbsvej 32, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 7171

Ønske om almene boliger i Hospitalshaven herunder seniorbofællesskaber. Vi har et boligproblem og et samfundsproblem ikke mindst i de store byer. Som vi måske kommer nærmere på at løse i de næste år? I og med at politikerne på Frederiksberg taler om 25% alment byggeri i Hospitalshaven, samt at den nye regering taler meget om boligpolitik i deres regeringsgrundlag. Det handler om at bygge almene boliger i København og på Frederiksberg. En gruppe af aktive ældre på Frederiksberg har i mange år har arbejdet på betalbare Seniorbofællesskaber i Hospitalshaven. Vi har også hørt borgmester Michael Vindfeldt snakke positivt om det samme. Vi ser frem til et seniorbofælleskab på ca. 30-40 almene boliger i etappe 1 af byggeriet. Lad drømmen bliv til virkelighed til glæde for de ældre og for hele Frederiksberg kommune. Nu venter vi blot på et konkret udspil fra Kommunen og de almene boligforeninger.

Høringssvar ID: 7154

Jeg bor på østerbro og vil rigtig gerne være en del af senior fælleskabet på hospitalgrunde . Det bekrymre mig at fredriksberg kommune vil holde fast i "flyttekæder " såvi der bor i hovedstaden ikke kan flytte tættere på børn og i fælleskaber . Grunden er købt af regionhovedstaden , så jeg forslår at der på denne grunden gælder at ældre fra region hovedstaden kan etablere sig her. Det bliver en lidt større flytte kæde og ikke så kommune egoistisk men et større flow . I vores omgangskreds bliver børnene ikke i egen lille kommune men flytter efter uddannelse og job og billigere m2 priser . Hvis I fsat holder flytte kæder fast holder I også kapitalens magt , her bor de rige og deres afkom . åben nu lidt op

Høringssvar ID: 7153

Det foreslås, at der til ejerlejligheder og andelslejligheder etableres "gæsteboliger", så børn og børnebørn, som kommer udenbys fra, kan komme på besøg.

Høringssvar ID: 7148

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Fasangården ønsker hermed at afgive høringssvar til Frederiksberg Kommunes forslag til rammelokalplan 245 for Hospitalshaven. Vi ønsker særligt at udtrykke vores bekymring om, at det i planen forudsættes, at Børnehuset Fasangården skal flyttes til en ny placering i på Hospitalshaven samt foreslå en tilføjelse til lokalplanens formål. ET VELFUNGERERNDE DAGTILBUD MED DOKUMENTERET HØJ KVALITET Børnehuset Fasangården er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave med plads til omkring 140 børn i alderen 0–6 år. Institutionen er kendt for sin høje pædagogiske kvalitet og for de stærke rammer, som børnene møder i deres hverdag. I kommunens KIDS-målinger (Kvalitet i Dagtilbud) ligger Fasangården helt i toppen blandt Frederiksbergs daginstitutioner. Det er et resultat af mange års målrettet arbejde fra ledelse og medarbejdere og af de fysiske rammer, som understøtter det pædagogiske arbejde. Fasangården er således ikke blot endnu en daginstitution i kommunen, men et eksempel på et dagtilbud, hvor kvaliteten gennem mange år er udviklet til det høje niveau, den har i dag. Det bør indgå som en væsentlig overvejelse i planlægningen af Hospitalshavens fremtid. DE FYSISKE RAMMER SOM EN DEL AF KVALITETEN Fasangården er et helt særligt sted for børnene. Institutionen rummer blandt andet atelier, en stor sal til bevægelse og rytmik samt en varieret legeplads med gode muligheder for leg, udforskning og motorisk udvikling. Udearealerne er af en størrelse, der gør, at alle børn i institutionen kan være på legepladsen samtidig, hvilket ikke er tilfældet i andre institutioner i kommunen. Derudover er udearealerne indrettet med en stor mængde træer, buske og blomster, hvor børnene kan opleve sæsonskift, insekter og eksempelvis være med til at plante blomster samt høste og moste frugt. Dette er bestemt ikke alle Frederiksberg-børn forundt at have adgang til på deres institutions legeplads, hvorfor kommunen også årligt bruger meget budget på udflytterinstitutionerne. De nuværende rammer i Fasangården giver børnene mulighed for både fordybelse, kreativitet og fysisk udfoldelse - noget der bør værnes om at fastholde i fremtiden. Disse rammer er ikke tilfældige – de er opbygget og udviklet gennem mange år i tæt samspil mellem pædagogik og fysiske omgivelser. At flytte institutionen er derfor ikke blot en logistisk øvelse - det vil skabe usikkerhed for både børn, familier og personale, og det risikeres at bryde et fællesskab, som har taget mange år at opbygge. STABILITET OG TRYGHED FOR BØRNENE - OG ET GODT ARBEJDSMILJØ Dagtilbud spiller en central rolle i små børns liv, og stabilitet i personalegruppen er afgørende for både trivsel og kvalitet. Fasangården er et veletableret fællesskab med stærke relationer mellem børn, forældre og medarbejdere. Modsat mange andre daginstitutioner - både på Frederiksberg og på landsplan - oplever Fasangården ikke rekrutteringsproblemer. Institutionen har over tid udviklet et stærkt fagligt miljø og et slags “økosystem”, hvor tidligere medhjælpere, vikarer og pædagoger under uddannelse vender tilbage for at arbejde i institutionen. Der er lav personaleudskiftning, og flere medarbejdere pendler dagligt over længere afstande for netop at arbejde i Fasangården. Samtidig er sygefraværet blandt personalet påfaldende lavt. Denne stabilitet er en vigtig del af forklaringen på institutionens høje kvalitet. Den type faglige miljøer er ikke lette at skabe - og endnu sværere at genskabe, hvis de først brydes op. En flytning af institutionen vil derfor indebære en reel risiko for at svække både arbejdsmiljøet, rekrutteringsgrundlaget og i sidste ende den pædagogiske kvalitet, der kommer børnene til gode. FASANGÅRDEN SOM EN DEL AF OMRÅDETS HISTORIE OG FREMTID Fasangården i sin nuværende form er en del af hospitalsgrundens historie og bør i sine nuværende rammer også være en del af dens fremtid. Institutionen har i mange år været en integreret del af området og har gennem generationer dannet ramme om hverdagen for en del af Frederiksbergs børn. Den er dermed allerede en del af stedets sociale og kulturelle lag. Når Hospitalshaven udvikles med ambitionen om at “gro det nye af det gamle”, bør denne kontinuitet ses som en kvalitet. Fasangården bidrager allerede i dag til netop den type liv og fællesskab, som visionen for Hospitalshaven fremhæver: et grønt, levende og blandet bykvarter med liv fra dag ét. Institutionen skaber dagligt aktivitet, fællesskab og hverdagsliv i området og fungerer som et naturligt omdrejningspunkt for familier. At bevare Fasangården vil derfor være i god overensstemmelse med visionen for den nye bydel. Omvendt risikerer en flytning af en af kommunens bedst fungerende institutioner at svække netop de kvaliteter - stabilitet, fællesskab og hverdagsliv - som ellers fremhæves som centrale mål for udviklingen af Hospitalshaven. ANBEFALING På den baggrund opfordrer vi Frederiksberg Kommune til at genoverveje forudsætningen om at flytte Børnehuset Fasangården i forbindelse med udviklingen af Hospitalshaven. Derudover har forældrebestyrelsen har følgende forslag til tilføjelser til lokalplanen:  Lokalplanens formål: at fastsætte principper, der sikrer den eksisterende daginstitution Børnehuset Fasangårdens kultur og pædagogik ved at fastsætte en norm for indendørs areal og udendørs areal, som svarer til Børnehuset Fasangårdens nuværende areal og kvalitet. Med venlig hilsen
 Forældrebestyrelsen i Børnehuset Fasangården

Høringssvar ID: 7145

Tak for den fine " rammeplan " der lægger op til det efterfølgende store arbejde med udbud af grunde. Hvem, af har de formentlig rigtig mange interesserede, kommer i betragting til etappe 1? Jeg er meget interesseret i den psykologiske og sociale dimension i " Den blandede by! ". Hvordan kommer de mange, nye indflyttere på sigt til at danne et fælleskab \/ spille sammen ? Jeg tør næppe bruge ordet " et forpligtende fælleskab, når det drejer sig om hele etappe 1? Men jeg håber på, at dette ord vil kunne bruges i de mindre bebyggelser! " Den blandede by " er en fin overskrift. Mit konkrete forslag til Borgerhøringen den 17. juni er: Lad os starte med en sang. Det giver et fælles løft at få stemmerne på gled. NOGEN OM HELTE: LIVET ER EN MORGENGAVE. tekst af Halfdan Rasmussen. Vi ved jo fra de mange arrangementer med fællessang her i kommunen, at her bliver man på forunderlig vis en del af noget fælles. Jeg glæder mig til Borgermødet og håber på, at man kan få nogle spændende input, der fører til næste, krævende skridt i udbygning af Hospitalshaven. En stor mundfuld, men fint hvis vi bliver mange, der på en eller anden måde byder fællesskabet velkommen.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Borger i kommunen

Navn (offentliggøres)

birgitte franck

Adresse (offentliggøres)

Frederiksberg